Kraków, 23.-28.9.18

Årets skolerejse med 8. årgang fra Sdr. Vang Skole havde Kraków som mål.
Det var undertegnede, der stod for det faglige indhold, i og med at jeg havde været i byen et par gange tidligere på andre studieture med Ungdomscenter Vejle, og det var som vanligt Vejle Turisttrafik, der stod for booking, og Svend Erik Blom, der var vores chauffør på turen.
Afgang fra Kolding var søndag aften – og forude ventede en natkørsel til vores første mål, Częstochowa, hvor vi skulle besøge Jasna Góra med billedet af den sorte Madonna.

Mandag d.24.9.
Efter en lang bustur fra Kolding holdt vi i de tidlige morgentimer på P-pladsen ved Jasna Góra, og da vi var fremme før vi havde aftale med guiderne, blev der lige tid til lidt morgenmad i Bar Herbaciarnia, der lå lige ved p-pladsen.
Efter morgenmaden gik vi til informationscentret i Jasna Góra, hvor vi fik tildelt et par guider, der skulle vise os rundt. Her fik vi fortalt om stedets historie, lige som vi fik set nogle af de vigtigste bygninger på stedet, ikke mindst kapellet, hvor Den Sorte Madonna opbevares (Kaplica Cudownego Obrazu Czarnej), og den store basilika (Bazylika Jasnogórska).

Jasna Góra, der er et kloster, der tilhører Pauline-ordenen og er det vigtigste pilgrimssted for de polske katolikker, har en historie, der går tilbage til 1382, hvor de paulinske munke kom til Częstochowa. To år efter at klostret var blevet opført, blev maleriet af Jomfru Maria og barnet overdraget til klostret, og maleriet blev i den forbindelse omdøbt til Billedet af Vor Frue af Częstochowa. Ifølge legenden blev billedet malet på en bordplade i Jerusalem af evangelisten Lukas, og det var berømt for at kunne udføre mirakler – men faktisk blev maleriet skabt i det 14. århundrede af en ukendt italiensk kunstner.

Vores besøg i Częstochowa tog det meste af et par timer, og herefter gik turen videre til Kraków, hvor vi skulle bo på Hotel Krakus på sydsiden af floden Vistula/Wisla.
Efter indkvarteringen blev der for de fleste lidt tid til at slappe af på værelserne eller at kigge på omgivelserne – men for 6 drenge, der havde haft lidt svært ved at overholde reglerne i bussen på vej mod Kraków, stod den på en ‘stroppetur’ ind til bydelen Kazimierz sammen med Theresa og undertegnede. En lille tur på 8 km – tur/retur.
Turen førte os forbi nogen af de interessante steder, som det som turist i Kraków er værd at gå efter. Først vandrede vi forbi Oskar Schindlers emaljefabrik – kendt fra filmen Schindlers Liste. Fabrikken er i dag et museum, der bla. fortæller historien om Kraków under nazisternes besættelse af byen. Vi forskånede de stakkels drenge for et besøg inde på museet!

Næste stop var Plac Bohaterów Getta, en plads som minde om den jødiske ghetto. Pladsen var i årene 1941-43 det centrale punkt i ghettoen, og de 70 stole, der i 2005 blev placeret på pladsen skal symbolisere afgang og fravær. På pladsen ligger (i nr. 18) apoteket Pod Orłem, der blev  drevet af Tadeusz Pankiewicz , den eneste ikke-jødiske beboer i ghettoen. Apoteket var et hemmeligt sted for forsyninger, hjælp og kontakt til jøder, der boede i ghettoen.

Fra denne plads gik turen kort til gaden Lwowska, hvor man kan se de sidste fragmenter af den mur, der omgav den jødiske ghetto. Der er i dag ikke meget at se, men en mindeplade og nogle blomster markerer stedet.

Videre gik vi over floden Wisla ad broen Most Powstańców Śląskich og bevægede os ind i bydelen Kazimierz, der tidligere var en selvstændig by syd for Kraków og kendt som jødisk kvarter med 7 (8) synagoger og andre jødiske kulturelle institutioner. I dag er Kazimierz en af de vigtigste turistattraktioner i Kraków og er et center for byens kulturelle liv.
Under 2. Verdenskrig fordrev tyske besættere jøderne fra Kazimierz og skabte ghettoen på sydsiden af floden.

Da det var ved at være kaffetid, besluttede vi – Theresa og jeg – at vores 6 elever, der indtil nu var blevet holdt i kort snor, skulle have lidt frihed uden snærende bånd fra os, så vi gav dem en halv times tid til at se sig om i området omkring Szeroka (Den jødiske Plads).
Imens satte vi os på den hyggelige jødiske Café Ariel, hvor det var som at træde 50 år tilbage i tiden, da vi gik ind ad døren. Stemningen var god, betjeningen var langsom og kaffen og kagen var ikke noget at råbe hurra for.

Efter kaffen mødtes vi med vores elever og tog lige en lille tur rundt i kvarteret omkring Szeroka, men ellers gik turen bare tilbage til hotellet, hvor resten af dagen var fri til afslapning og hygge – og vi i øvrigt kunne nyde en typisk polsk aftensmad på hotellet.

Tirsdag d.25.9.
Efter morgenmaden skulle vi i gang med dagens program – hvoraf vi først skulle besøge Krakóws historiske centrum, Stare Miasto. Vi blev kørt i bussen til centrum og blev sat af ved Kraków Barbican, der er en befæstet forpost, der engang var forbundet med bymuren.
Krakóws Barbican, der blev bygget omkring 1498, er en af kun tre befæstede forposter, der stadigvæk findes i Europa, og den er den mest velbevarede. Der er tale om en cirkelformet murkonstruktion, der har en diameter på godt 24 meter, og som er forsynet med 7 tårne.

Oprindelig har den været forbundet med bymuren med en overdækket passage, der førte gennem bagvedliggende St. Florians Port, og barbicanen har derved fungeret som kontrolpost for alle, der ville ind til byen. I dag er barbicanen blot en turistattraktion.

Turen gik nu videre ind igennem St. Florians Port fra det 14. århundrede, og vi kunne  betragte det gamle kvarter og det lille Pijarska-torv – lige til højre inden for bymuren. For enden af torvet ligger et tidligere kloster, der nu rummer et museum, og midt på torvet står en statue af Merkur, der er ved at dræbe Argus. Denne statue er fremstillet danske Bertel Thorvaldsen.

Fra St. Florians Port gik turen videre ned ad den brostensbelagte gade, Florianska, der kan føres tilbage til det 13. århundrede, og som fører til Rynek Główny, Krakóws centrale torv.
Rynek Główny, der kan føres tilbage til det 13. århundrede, er næsten kvadratisk med en sidelængde på 200 meter, og torvet omkranses af en række historiske bygninger.

Midt på torvet ligger den store markedshal, Sukiennice, der rummer både forretninger og museum. Sukiennice, der kan oversættes til Klædehallen eller Manufakturhandlernes hus, er en bygning fra renæssancen, der engang var knudepunkt for international handel med betydelig import og eksport.
I torvets sydlige hjørne – nær en anden af byens vigtige gader, Grodzka – ligger kirken St. Wojciech, der kan føres tilbage til tiden før, Kraków blev en by. Ved arkæologiske udgravninger har man fundet rester af en romansk kirke fra begyndelsen af 10. århundrede, men den nuværende kirke er bygget i barokstil i 17. og 18. århundrede og fungerer som romersk-katolsk præstegårdskirke.

På torvet finder vi også Kraków Rådhustårn (Wieza Ratuszowa w Krakowie), der er 70 meter højt og bygget i slutningen af det 13. århundrede. Tårnet, der er det eneste tilbageværende af det gamle rådhus, der blev revet ned i 1820, hælder 55 cm som resultatet af en kraftig storm, der ramte byen i 1703.

I nordøstenden af torvet og lige for enden af Florianska ligger Bazylika Mariacka, St. Marys Kirke, der er en romersk-katolsk sognekirke. Kirken er bygget og udvidet i mange etaper, og den første stenkirke på stedet fra 1221-22 blev ødelagt at tatarerne, da de besatte Polen. Herefter blev en gotisk kirke opført i årene 1290-1300, og det er denne kirke, der gradvist er udbygget og udvidet.
Kirken har to tårne, der er meget forskellige i udseende: Det nordligste tårn er 82 meter højt, mens det sydligste af tårnene har en højde på 69 meter.

Efter formiddagens besøg i den gamle bydel i Kraków var der lige tid til at få lidt at spise, inden vi blev samlet op af bussen ved slottet Wawel og havde en lille times kørsel foran os til saltminen i Wieliczka, hvor vi skulle ned i dybet.

Saltminen er udgravet i det 13. århundrede, og man har produceret salt i denne mine kontinuerligt indtil 1996, hvor produktionen blev indstillet på grund af faldende priser på salt og oversvømmelser i minen.

I dag er minen et yndet turistmål, og er – sammen med den nærliggende Bochnia saltmine (Polens ældste saltmine) – et UNESCO Verdensarvsted. I minen, der er 327 meter dyb og har en samlet længde af minegangene på 287 km, kan man se en historisk udstilling om saltminedrift, en underjordisk sø, 4 kapeller og mange statuer, der er skåret ud af saltet af minearbejderne.

Vi fik en guidet tur på et par timer i minen, hvor vi blev præsenteret for alle seværdighederne, og vi fik taget et klassefoto i et af de store kapeller. Og så slog det os i øvrigt, at saltet var gråt og hårdt som sten og mere lignede granit end hvidt bordsalt. For en enkelt elev blev minens klaustrofobiske forhold, fugtigheden og varmen for meget, og han måtte bringes ud af minen hurtigst muligt, da han besvimede – men for de fleste var besøget specielt og interessant.
Fyldt op med indtryk fra undergrunden bevægede vi os tilbage til Kraków, hvor vi igen blev sat af på en P-plads ved Wislafloden og herefter gik rundt om Wawel Slottet (Zamek Królewski). Her så vi blandt andet Smok Wawelski – en skulptur af en drage, der er kendt fra flere polske legender, inden vi i samlet flok gik gennem gaden Grodzka.

Her passerede vi St. Andrews Kirke, der er en velbevaret fæstningskirke bygget mellem 1079 og 1098. Kirken har oprindelig været anvendt som forsvarsværk, og den er den eneste kirke i Kraków, der modstod en angreb fra mongolerne i 1241.
Lige ved siden af St. Andrews Kirken ligger en anden kirke, Kirken af ​​de hellige Peter og Paul, der er bygget i perioden fra 1597 til 1619, og som er Krakóws største kirke – hvad angår antallet af siddepladser. Kirken er den første bygning i Kraków, der er designet og bygget helt i barokstil.

Vel fremme på det centrale torv, Rynek Główny, fik eleverne fri til at finde et sted at spise og slappe af i hinandens selskab. Vi lærere gik til restaurant Chimera, hvor konceptet var lækker mad i mega hyggelige lokaler.
Efter maden blev vi igen samlet op i bussen og kørt til hotellet – som slutningen på en begivenhedsrig dag.

Onsdag d. 26.9.
Efter morgenmaden gik vi en dag i møde, hvor den første del – formiddagen – igen var dedikeret til rundtur i Krakóws gamle bydel – og først og fremmest kongeslottet Wawel, som vi jo pænt gik udenom i går.
Slottet og den 228 meter høje Wawel-høj er det mest historisk og kulturelt betydningsfulde sted i Polen, og det blev bygget på foranledning af kong Casimir III den Store, der regerede 1333-70. Slottet er en del af et kompleks, der – ud over slottet – består af Wawel-katedralen, et hospital nogle kapeller og en række markante tårne.

Slottet, hvoraf en stor del i dag er indrettet som museum, var i århundreder residens for de polske konger, og det var for polakkerne et symbol på udholdenhed – især i perioder, hvor Polen ikke var en selvstændig nation.  bestående af flere bygninger på Wavel-højen lige syd for den gamle bydel og på østsiden af Wisla, og ud over slottet rummer højen flere seværdigheder, ikke mindst byen katedral. Flere af Wawels ældste stenbygninger kan dateres til 970 e.Kr., men slottet i sin nuværende udformning stammer fra det 14. århundrede.

Katedralen – officielt Den Kongelige Basilika og Ærkebispelige Katedral til Stanislav og Vaclav, der er det officielle sæde for ærkebiskoppen af Kraków, er den tredje katedral på stedet og bygget i det 14. århundrede, og den er løbende blevet udvidet af forskellige polske herskere.

Det betyder, at kirken i dag er et sammensurium af stilarter, og kirken i dag er prydet med en række sidekapeller og mausoleer, hvoraf det mest markante er  Sigismunds Kapel med den gyldne kuppel.
Wawel-højens bygninger blev i 1978 erklæret som UNESCO Verdensarvsted.

Fra Wawel gik turen gennem Grodzka til det centrale torv, Rynek Główny, hvor eleverne fik lov til at kravle rundt i Eros Bendato-skulpturen af det hule hoved, fremstillet i 2003 af en af Polens mest berømte billedhuggere, Igor Mitoraj.

Herfra gik turen videre til Collegium Maius, der er det Jagielloniske Universitets ældste bygning, der kan dateres tilbage til det 14. århundrede, og som i dag rummer universitetets museum. Bygningen blev grundigt og nænsom restaureret i perioden fra 1949-64, hvilket bragte bygningen tilbage til det oprindelige udseende fra før 1840.

Blandt universitetets kendte elever var Nicolaus Copernicus, der trådte sine sko her i 1490’erne.
Turen gik videre gennem parken, der omgiver den gamle bydel til Szczepański-pladsen med National Stary Theatre i den nordvestlige ende af pladsen – en prægtig bygning og det næstældste teater i Polen.

Lidt senere – rundt om et hjørne – dukkede den smukke Johannes Døberens og Johannes Evangelistens Kirke op. Kirken, hvis ydre er holdt i stærke orange og hvide farver, er fra omkring 1150, men er gentagne gange ombygget og udvidet.

På vej mod St. Florians Port, Brama Florianska, passerede vi endnu en speciel kirke, Forklaringskirken, der er den sidste kirke, der blev bygget i den gamle bydel i Kraków. Kirken er opført i tiden fra 1714 til 18 af de første piarister, der kom til byen, og dens facade er et flot eksempel på senbarok.
Sidst, men ikke mindst, passerede vi det imponerende Juliusz Słowacki Teater på vores vej tilbage til Wawel, hvor vi – efter frokost – skulle samles op af bussen. Teatret, der er kombineret teater og operahus er opført på Helligåndspladsen i stedet for en kirke og et kloster, der i mellemtiden var blevet omdannet til beboelse. Teatret er fra 1893 og opkaldt efter den polske digter Juliusz Słowacki.

Efter frokost gik vi i samlet flok tilbage til P-pladsen neden for Wawel, hvor bussen ventede for at køre os til næste punkt på dagsordenen, koncentrationslejren(e) Auschwitz-Birkenau, som vi nåede efter godt 2 timers kørsel. Herefter blev vi delt i tre grupper og blev udstyret med hver vores guide, som skulle føre os gennem først Auschwitz og senere Birkenau.
Koncentrationslejrene Auschwitz-Birkenau behøver ikke nogen nærmere præsentation, men her er alligevel lidt facts:

Konzentrationslager Auschwitz var i virkeligheden 3 koncentrations- og udryddelseslejre i og omkring byen Oświęcim i det nazibesatte Polen. De bestod af Auschwitz I, som var hovedlejren (Stammlager) i selve Oświęcim, Auschwitz II-Birkenau, som lå vest for byen og som var en udryddelseslejr med gaskamre og krematorier samt Auschwitz III-Monowitz øst for Oświęcim, som var en arbejdslejr for den tyske, kemiske fabrik IG Farben.
Den første af lejrene, Auschwitz I, blev taget i brug 14. juni 1940 efter at nazisterne i april 1940 havde overtaget 16 barakker, der tidligere havde huset soldater fra den østrig-ungarske hær, og her oprettet en lejr, der skulle huse politiske fanger.

Senere – i marts 1942 – oprettede man lejren Auschwitz II-Birkenau ca. 2 kilometer fra hovedlejren. Birkenau blev anlagt på et fladt, sumpet område og fik et stort antal fangebarakker, og nazisterne havde en intention om, at denne lejr skulle huse op til 120.000 fanger ad gangen. Efter et forsøg i Auschwitz I med at dræbe fangerne med gas blev Birkenau efterfølgende nazisternes største udryddelseslejr med gaskamre og krematorier. Fra starten af 1944 blev de jernbanespor, som førte jøder fra hele Europa til området, ført direkte ind i Birkenau ad hovedporten, så de mange mennesker effektivt og hurtigt kunne føres til gaskamrene.
Det var i Birkenau, at den berygtede SS-læge Josef Mengele udførte sine frygtede medicinske forsøg på tvillinger.

Et besøg i Auschwitz omfatter normalt en guidet tur på 2½-3½ time, først gennem Auschwitz og dernæst gennem Birkenau. I Auschwitz så vi nogle af samlingerne og udstillingerne i de gamle barakker, ligesom der blev dvælet lidt ekstra ved de uhyggelige Blok 10 og 11.
Blok 10 blev anvendt af nazistiske læger til diverse medicinske forsøg, der spændte fra at teste kroppens reaktioner på forskellige stoffer til sterilisering. Forsøgene blev hovedsagelig udført på kvinder.

Blok 11 blev brugt til henrettelser og tortur, og barakken indeholdt specielle torturkamre til forskellige afstraffelser: mørke kamre, stå-celler på én kvadratmeter, hvor fangerne kun kunne stå oprejst, og det var endvidere i Blok 11, at de første forsøg på at dræbe mennesker med Zyklon B blev udført. Også ekstreme torturmetoder blev afprøvet og udført i denne blok, f.eks. ‘Boger-Schaukel’-anordningen opfundet af en SS-officer og senere udbredt blandt flere primitive regimer rundt om i verden.

Efter rundturen blandt blokkene – og efter at have hørt nogle af de gruopvækkende begivenheder, der udspillede sig her, bevægede vi os til gaskamrene og krematoriet, der lå nordøst for selve lejrområdet – og tæt på kommandant Rudolf Höss’ bolig.
Her så vi også skafottet ved indgangen til krematoriet, hvor Höss den 16. april 1947 blev henrettet (hængt).

Efter rundturen i Auschwitz I tog vi den korte tur i bussen til Auschwitz II-Birkenau, hvor rundvisningen ved vores særdeles dygtige guider fortsatte. Denne rundvisning startede – naturligvis – ved den berømte hovedport med jernbaneskinnerne, hvorfra vi gik til den anden ende af lejren til resterne af gaskamrene og krematorierne, som tyskerne nåede at sprænge i luften, da de sovjetrussiske befrielsestropper nærmede sig.

I foråret 1942 begyndte man at gasse jøderne i to tidligere bondehus, kaldet Bunker I og II, og ligene blev herefter begravet i store massegrave, da man på det tidspunkt ikke kremerede ligene. Imidlertid var kapaciteten for lille, og man byggede 4 nye krematorier, Krematorium II-V, hvor jøderne både blev gasset og kremeret fra marts 1943.

På vores tur til Birkenau besøgte vi en af barakkerne, hvor jødiske kvinder boede stuvet tæt sammen – og som udendørs anlæg kun havde en lille gård mellem barakkerne – der trods alt var af sten…

Alt i alt var det en eftermiddag, der rørte eleverne dybt – og flere spurgte hovedrystende, hvordan mennesker kunne være sådan over for hinanden. Svaret lader vi blæse i vinden…

Torsdag d. 27.9.
Efter morgenmaden tog vi fat på programmet for den sidste dag i Kraków, og da vi ikke kunne anvende bussen i løbet af dagen, startede vi – efter at have pakket bagagen i bussen – med en gåtur fra hotellet til Krakóws sydlige bydel (men dog nord for Wisla), Kazimierz.

På vejen mod Kazimierz gik vi forbi Oskar Schindlers fabrik, resterne af muren rundt om ghettoen, Plac Bohaterów Getta med de 70 stole og Apteka Pod Orłem, inden vi gik over Wisla og ind i den jødiske bydel i den østlige del af Kazimierz. Her blev det også tid til at give eleverne lidt fritid og frihed, så de fik eftermiddagen fri til at udforske byen yderligere eller at vælge at bruge tiden i butikker og/eller indkøbscentre, hvor der kunne handles noget billigere end det var muligt i Kolding.

For lærerne stod der frokost på menuen – på Restaurant Alef/Ariel – hvor Theresa og jeg havde drukket kaffe for et par dage siden. Herefter skiltes også vores veje, og mens nogle valgte at hygge på caféer og/eller gå på indkøb og finde gaver til familierne derhjemme, valgte Mette og jeg at kigge lidt mere på kvarteret og startede vores egen Tour de synagoge, og vi opsporede bydelens 7 (8) synagoger. Fælles for alle synagogerne var, at de led under Anden Verdenskrig, hvor nazisterne ødelagde og plyndrede dem for (religiøse) værdier, vandaliserede bygningerne og brugte dem til andre formål, f.eks. pakhuse, ammunitionslager eller lignende.
Vi lagde ud med at besøge Den Gamle Synagoge, Stara Synagoga, der lå syd for Ulica Szeroka, og som nu er den ældste synagogebygning, der stadig står i Polen. Indtil 1939 var den det vigtigste religiøse centrum for jøder i Kraków. Synagogen, der er bygget i enten 1407 eller 1492 (forskellige kilder), blev fuldstændig ødelagt og plyndret af tyskerne under Anden Verdenskrig, og den fungerer i dag som museum.

Bag synagogen kunne vi se en del af en gamle bymur, hvor 30 jødiske gidsler i 1943 blev henrettet af tyskerne.

Fra den gamle synagoge gik vi 80 meter nordpå ad Ulica Szeroka og kom til bygningen, der tidligere husede Popper Synagogen. Denne synagoge var i brug fra 1620, hvor den blev grundlagt af Kazimierz’ dengang rigeste bankmand, Wolf Popper, og den var dengang et af de prægtigste huse i bydelen. Popper Synagogen forfaldt langsomt, indtil den i 1965 blev solgt af det jødiske samfund til myndighederne. I dag er synagogen boghandel (og kunstgalleri i kvindeområdet ovenpå).

Videre gik turen forbi Helena Rubinsteins fødehus og over på den modsatte side af Ulica Szeroka til den næste synagoge, Remah-synagogen, Synagoga Remu, der er byens mindste synagoge – men stadigvæk aktiv. Den er – under navnet ‘Den Nye Synagoge’ – opført i 1553 i udkanten af den jødiske kirkegård. I 1957 gennemgik Remah Synagogen en større restaurering, der genskabte en stor del af interiørets udseende fra før krigen.

Vores rundtur gik nu videre ad gaden Józefa, hvor vi fandt den næste synagoge, Kowea Itim le-Tora synagogen fra 1810. Synagogen fungerede til 1912, og den er i dag et almindeligt lejlighedskompleks. Ud over en mindeplade og et par jødiske symboler på bygningen er der intet spor tilbage af synagogen.

I den samme gade støder vi på Den Høje Synagoge, Synagoga Wysoka, hvis navn står hen i det uvisse. Enten har den navn efter sin højde eller fordi bedesalen ligger på andensalen – oven på butikker i stueetagen. Den Høje Synagoge er bydelens tredjeældste synagoge, og den er bygget i 1563. De indvendige vægge i synagogen er udsmykket med malerier af scener fra Jerusalem.
Rundt om hjørnet i gaden Kupa fandt vi den næste synagoge, Izaak Synagogen, Synagoga Izaaka Jakubowicza, der er opført i 1644 for penge doneret af Izaak Jakubowicz, der også blev kaldt Isak den Rige. Efter Anden Verdenskrig blev bygningen brugt som lager og værkstedsrum, før den efter kommunismens fald i Polen kom tilbage på jødiske hænder og i dag igen bruges til religiøse handlinger.

For enden af Kupa – men med indgang fra Miodowa – fandt vi Kupa Synagogen, Synagoga Kupa, der er opført i 1643. Synagogen blev brændt ned under anti-jødiske optøjer 11. august 1945, men er siden blevet genopbygget og bragt tilbage til sin oprindelige stand. Udsmykningerne i synagogen er meget farverige illustrationer fra hellige steder og om bibelske scener til vers fra Salmernes Bog. I dag fungerer Kupa Synagogen som udstillingshal og bruges ved musikalske begivenheder.

Sidste synagoge på vores rundtur var Tempel Synagogen, Synagoga Tempel, der lå på den anden side af Miodowa. Synagogen, der er bygget i 1860-62 efter maurisk forbillede, er et levende center for jødisk kultur, og den anvendes i dag til koncerter og møder, lige som der er religiøse handlinger et par gange om året. Efter ødelæggelser af bygningen unden Anden Verdenskrig blev synagogen ført tilbage til sit oprindelige udseende ved en gennemgående renovation i 1995-2000.

Med vores omfattende rundtur i synagogeverdenen skiltes Mettes og mine veje, og jeg fortsatte min rundtur i Kazimierz, hvor jeg bla. stødte på flere locations fra filmen Schindlers Liste. Dette indebar et besøg i Mrs. Dresner gårdhave og trapper, hvor scenen med pigen i den røde jakke er optaget.

Selv om Kazimierz – især den østlige del af bydelen – er synonym med jødedom og jødisk kultur, så har den også meget andet at byde på. Således ligger Corpus Christi Basilikaen, Bazylika Bożego Ciała, med sin imponerende bygning lige midt i det hele. Basilikaen, der er begyndt opført i 1340 og vedvarende bygget på indtil midten af det 15. århundrede, er egentlig tænkt som en klosterkirke, men klostret blev aldrig bygget.

En anden af bydelens imponerende kirker er Skałka, Ærkeenglen Skt. Michaels Basilika, i den vestlige udkant af Kazimierz, lige ved bredden af Wisla. Kirken er en del af et paulinsk kloster, der er bygget her på dette sted, hvor en biskop af Kraków led martyrdøden ved at blive dræbt efter ordre af den polske kong Boleslaw II i 1079. Uden for kirken findes en brønd, hvori kong Boleslaw – i følge legenden – smed den dræbte biskops parterede lig.

Herfra gik det tilbage til Rynek Główny, hvor det blev til en tur i Klædehallen blandt mange butikker med souvenirs, og hvor der var en livlig handlen af varer – hvilket udmøntede sig i et stort salg til de mange turister, der absolut skulle besøge hallen.

Jeg valgte at betragte de mange handlende og deres boder, inden jeg slentrede videre og rundt i kvarteret bag St. Marys kirke ved Mikolajskatorvet – inden vi lærere samledes for at indtage ‘The Last Supper’ i Kraków.

Og tilbage stod så mødet med eleverne, opsamling af bussen og afgang retning Danmark og Kolding.

Fredag d. 28.9.
Efter en god lang nat i bussen, kunne vi midt på formiddagen rulle ind på P-pladsen ved Lidl på Haderslevvej – og her sige tak til hinanden for en god tur til Polen.
Og vi kunne – som lærere – takke forældrene for lån af børn og drage ind på skolen for at aflægge beretning.
Og så venter der ellers bare en hverdag i skolen igen på mandag!