Ystad/Bornholm, 6.-10.7.20

Året 2020 har siden marts stået i coronaens tegn, og det har betydet, at rejser til udlandet er umulige eller i den grad besværliggjort. Men sommerferie er jo ferietid – der bare i år bliver holdt inden for landets grænser, og første del af vores sommerferie blev så Bornholm.
Nu havde det maget sig således, at Hjaltes svigerforældre, der bor i Aakirkeby midt på Bornholm, havde sølvbryllup her i starten af juli, og de havde inviteret på morgenmad i et telt hjemme på græsplænen. Nogen stor fest kunne – coronasituationen taget i betragtning – ikke komme på tale; det var ikke muligt at leje lokaler til sådan et stort arrangement med folk fra nær og fjern.
Og når vi nu alligevel skulle til Bornholm – hvorfor så ikke lige få kigget på noget af det, øen kunne byde på?

Mandag d. 6.7.
Hjemmefra i god til med Molslinjen, idet rygtet sagde, at der var problemer med overfarten fra Ystad til Rønne på grund af blæst på tværs af Østersøen, og vi havde da også undervejs hørt, at der var aflyst færger på Bornholmslinjen. Så egentlig var det spændende, om vi overhovedet kunne komme til Bornholm i dag…

Svaneholms Slot

Svaneholms Slot

Slotssøen ved Svaneholms Slot

Da vi var i rigtig god tid, besluttede vi at gøre en afstikker til Svaneholms Slot, hvor vi gik en tur i parken rundt om slottet – om ikke andet så for at få lidt frisk luft.
Efter den korte pause gik turen så videre til Ystad, hvor vi ankom nogle timer før vores færgeafgang, og vi besluttede derfor at drikke en kop kaffe og kigge lidt på centrum af byen.

Den gamle Latinskole og Sankta Maria Kirken

Vi parkerede ved teatret og gik op i byen til Maria Caféet over for den gamle latinskole samt Sankta Maria Kirken til kaffe og kage.

Der var stadigvæk rigelig med tid, så vi traskede lidt rundt i kvarteret omkring Ystad gråbrødrekloster og den tilhørende Sankt Petri klosterkirke, og oplevede en stemning, der hensatte os til en svunden tid.

Sankt Petri klosterkirke

Ystad gråbrødrekloster

Garvare Gränd

Afstandene var ikke store, og der var rigtig miljø i de gamle bygninger og baggårde, f.eks. Per Helsas Gård i Stora Östergatan.

Helsas gård

Hjørneejendom på hjørnet af Pilgränd

Det gamle rådhus på Stortorget

Efter at vi havde slået nogle timer ihjel, gik turen videre til færgehavnen, hvor der var kaos i trafikken – mest af alt fordi de aflyste færgeafgange betød, at der skulle rigtig mange biler med vores færge. Nå, men af sted kom vi, og vi kunne da også tjekke ind på Snogebæk Hotelpension, hvor vi skulle bo de næste 4 nætter.

Tirsdag d. 7.7.
Dagen blev en dag med sightseeing – mest i den sydøstlige del af øen.

Møllen i Årsdale

Først gik turen til Årsdale – næsten midt mellem Svaneke og Nexø – for at se på møllen og den lille butik med egnstypisk kunsthåndværk. For mig var en udstilling af Bornholmsk granit det mest interessante, og vi besluttede derfor at vi ville besøge nogle forskellige stenbrud for at se de meget forskellige former for granit, øen kunne byde på.

Præstebro stenbrud

Næste stop blev derfor Præstebro stenbrud, der er et lille stenbrud vest for Årsdale og i nordenden af Paradisbakkerne. Dette stenbrud er privat, og der er ikke offentlig adgang til stenbruddet, der i øvrigt var ret imponerende.
Turen gik videre nordpå til Gudhjem, hvor det ud over en tur i de hyggelige gader blev til en is på Cafe Klint ved havnen sammen med kusine Vibe, der har sin lille butik i byen.

Fra Brøddegade i Gudhjem

Cafe Klint i Gudhjem

Jantsens Hotel – ældste hotel i Gudhjem

Videre gik turen til Svaneke – og også her var det de små, idylliske gader, der trak i os. Derudover blev det også lige til et kig inden for i Pernille Bülow Glas, hvor vi kunne beundre hendes flotte mundblæste glas og lamper. I øvrigt var butikken ligeledes et arbejdende værksted, hvor flere glaspustere var i gang med at producere og demonstrere.

Idyl i Svaneke

Svaneke: Skulpturen “Livets Tråd” af Arne Ranslet

Havnen i Svaneke

Købstadsidyl – lidt gemt væk i en have

Rundturen i det sydøstlige Bornholm sluttede i Aakirkeby – med frokost på en lille cafe lige midt i byen – lige ved siden af kirken. I cafeen arbejde sønnike, Hjalte, og han fik lov til at fremstille og servere stjerneskuddene til os.
Efter frokost var vi på besøg i Aa Kirke, som byen er opkaldt efter. Kirken, der er fra midten af 1100-tallet og dermed er en af øens ældste kirker, har et meget usædvanligt tvillingetårn og et interiør, der er et besøg værdigt. Kirken har navn efter to åløb, der omkranser kirken, Læsåen og Grødby å. Kirken er bygget af forskellige lokale stenarter, hentet ved de to åer.

Aa Kirke

Aa Kirke – fra kirkerummet (skibet)

Efter besøget i kirken blev der lige tid til en kop kaffe hos Hjaltes svigerforældre, inden turen gik tilbage mod Snogebæk – dog med et lille holdt ved Martin Andersen Nexøs barndomshjem i Nexø, hvor forfatteren boede fra 1882-84.

Martin Andersen Nexøs barndomshjem

Huset, der er fredet, er i dag mindestue for Martin Andersen Nexø, med udstilling om hans liv og forfatterskab.

Onsdag d. 8.7.
Efter tidlig sølvbryllupsmorgenmad i Aakirkeby gik turen videre i det bornholmske landskab.

Billede af Bornholm – lagt med lokale granitter

Men først gjorde vi lige et kort ophold på torvet i Aakirkeby, hvor der var lagt en “billede” af Bornholm opbygget af de forskellige granitter, der fandtes på øen – så man kunne se, hvor de forskellige slags granitter kom fra. Et noget interessant billede – især hvis man interesserer sig lidt for geologi.
Fra Aakirkeby gik turen videre til Sct. Povls kirke – en kirke uden tårn – eller rettere sagt med et fritstående klokketårn øst for kirken. Kirke var desværre lukket for besøgende i dag, så det blev ved et enkelt foto fra vejen…

Sct. Povls kirke set fra landevejen fra øst

Altså videre – via endnu et besøg hos Karolines forældre i Aakirkeby, der kunne fejre sølvbryllup med stort telt i haven – til Rutsker højlyng, hvor man finder den største koncentration af store vandreblokke på Bornholm. Vandreblokkene – og der er mange af dem – består alle af bornholmsk gnejs, og de ligge spredt ud over et større område, der i dag er fredet.

Den store Rokkesten

Den største af stenene er “Den store Rokkesten”, der er 4,3 meter lang og 2,5 meter på det bredeste sted. Den har et rumfang på ca. 13 m3 og vejer omkring 35 tons.
Lige nord for rokkestenen er der en markant og dyb sprækkedal – i det hele staget et meget spændende område at gå rundt i.

Vandreblokken Fabeldyret

Vandreblokken Stenrøret

Ud over den store rokkesten rummer området også andre større navngivne vandreblokke som den lille rokkesten, Fabeldyret og Stenrøret.
Vores næste naturoplevelse skulle være Svartingedalen, der er en sprækkedal, der ligger mellem Hasle og Klemensker, men på vej til denne, slog vi lige et smut forbi en af Danmarks højest beliggende kirker, Ruts Kirke.

Ruts Kirke – set fra syd

Ruts Kirke – set fra nordøst

Ruts kirke ligger på en bakke og rager 130 meter op i landskabet. Kirken hørte tidligere direkte under ærkebispen i Lund i det nuværende Sverige.
Nå, tilbage til Svartingedalen, der i dag hører under Fugleværnsfonden. Dalen var tidligere et yndet udflugtssted for bornholmske familier, men efter 2. Verdenskrig blev stedet mere eller mindre glemt, og dalen voksede mere eller mindre til med forskellige løvtræer.

Klippeskrænt i Svartingedalen

Jættebolden i Svartingedalen

Vi vovede os gennem den til dels sumpede dal og stoppede ved Jættebolden, der er en kæmpestor vandreblok. Et sagn fortæller, at stenen blev kastet mod Klemensker kirke af en svensk jætte, der følte sig generet at kirkens klokker. Som man ser, ramte han ikke.
Efter vandreturen stod den på meget sen frokost/tidlig kaffe på havnen i Hasle, inde turen gik videre til Blykobbe, der er navnet på skovområdet mellem Hasle og Rønne.

Havnen i Hasle

Efter at vi havde parkeret bilen på P-pladsen ved Kultippen, vandrede vi gennem skoven til Rubinsøen, der er en tidligere kulgrav, der nu er fyldt med vand.

Rubinsøen

Under 2. Verdenskrig var der mangel på brændsel til de bornholmske virksomheder, og man begyndte af grave brunkul i området. Der blev således brudt mere end 30000 tons brunkul i den nuværende Rubinsø.
Ind i bilen igen – og videre til Sorthat Odde, hvor vi parkerede og gik til Pyritsøen og Smaragdsøen, der begge ligger ganske tæt ved kysten.

Pyritsøen

Lerpytter Odde mellem Pyritsøen og havet

Begge de to søer er dannet ved at man i mange år har gravet ler her – ler, der anvendtes af Hasle Klinke- og Charmottestensfabrik. Pyritsøen er efterhånden kun adskilt fra havet ved et tyndt landstykke, Lertippan, der sikkert med tiden vil blive eroderet væk. Der er fundet fodspor af dinosaurer ved Pyritsøen.

Smaragdsøen

Sidste stop i området var Safirsøen, der kunne nås fra samme P-plads, og som ligeledes er en gammel lergrav, men da leret havde en ringe kvalitet ophørte arbejdet med at udgrave ler her ret hurtigt, og derfor er søen heller ikke ret dyb. Safirsøen er kendt, fordi der er en større bestand af den sjældne, bornholmske latterfrø netop her.
Med den tilstundende aften var vi så nået i mål med dagens program.

Torsdag d. 9.7.
Igen i dag skulle vi rundt på Bornholm for at finde skønne mere eller mindre skjulte perler. og første punkt på programmet var et besøg i og ved Sankt Bodils Kirke mellem Nexø og Aakirkeby. Kirkens navn er lidt misvisende, idet kirken er viet til Sankt Budolf – ikke Bodil.

Sankt Bodils Kirke – set fra sydøst

Sankt Bodils Kirke – set fra nordøst

Efter besøget i denne charmerende kirke, gik turen videre til Aakirkeby, hvor vi hentede Hjalte, der skulle være sammen med os resten af dagen og bla. vise os Arboretet i Almindingen.
Arboretet er en forstbotanisk have, der er anlagt i mellemkrigsårene.

Kogler fra Abetræ (Araucaria araucana)

Venstre: Mammuttræ (Sequoiadendron giganteum), højre: Kamtjatkabirk (Betula ermanii)

Venstre: Abetræ (Araucaria araucana) , højre: blomst på et lindetræ (Tilia)

Arboretet er et spændende område, der indeholder mange eksotiske træer, f.eks. det østasiatiske træ Kalopanax pictus (uden dansk navn), Mammuttræ (Sequoiadendron giganteum), Abetræ (Araucaria araucana), Kamtjatkabirk (Betula ermanii), Hjertetræ (Cercidiphyllum japonicum) og Tarmvrid Røn (Sorbus torminalis), for at nævne nogle af de mest sjældne.
Efter besøget i Arboretet, kørte vi til et andet skovområde, Rø Plantage, hvor vi brugte nogle timer på en flot vandretur gennem plantagen, inden vi besøgte Bornholms og Danmarks kendteste vandfald, Stavehøl, hvor Kobbeå falder ca. 7 meter frit fald.

Stavehøl i Døndalen

Stavehøl ligger  i Døndalen, hvor man længere nede af åen finder Danmarks højeste vandfald med et fald på ca. 20 meter.
Når nu sulten er begyndt at melde sig – hvad gør man så? Ja, man tager naturligvis på et af øens røgerier og får serveret frisk, røget fisk. I vores tilfælde fladt valget på Allinge Røgeri, hvor vi ankom samtidig med, at det begyndte af regne… (Øv!)

Allinge Røgeri

Udsmykning i loftet i Allinge Røgeri

Efter sulten var stillet kørte vi videre til Hammer Havn – hvor vi nøjedes med en kort tur på molen i det lidt dårlige vejr. En tur op i bakkerne fravalgte vi, vejret taget i betragtning.

Hammer Havn med Hammershus i baggrunden

Sidste punkt på dagens program var et besøg i det surrealistiske landskab, Kultippen, mellem Hasle og Rønne. Parkeringen var det samme sted, som vi anvendte i går som udgangspunkt for besøget ved Rubinsøen. Her var vi bare ikke opmærksom på området Kultippen, der ligner et måne- eller ørkenlandskab, der er opstået som en følge af udgravningen af kul, og som er helt blottet for bevoksning.

Kultippen

Kultipvogne udstillet på Kultippen

Det kul, man i 1940’erne gravede frem i området bag kysten, indeholdt en del affaldsprodukter som sand, ler og støv, og det var disse restprodukter, der blev kørt med tipvogn ud til kysten og tømt ud over kanten. I dag et helt goldt område med dybe kløfter og sprækker vinkelret på kysten.
Igen var en dag gået, og på vej hjem til hotellet blev der lige tid til at sætte Hjalte af igen hos svigerforældrene i Aakirkeby.

Fredag d. 10.7.
Vores sidste dag på Bornholm – i denne omgang – var præget af regnvejr hele dagen.
Her lagde vi ud med en tur i Nexø. Vi vandrede lidt rundt i gaderne, og naturligvis fik vi besøgt byens kirke, der er kendetegnet ved det specielle tårn med løgkuppel og bindingsværk.

Nexø kirke – set fra nordvest

Nexø Kirke – set fra sydøst

Nexø Kirke – set fra sydvest

Jeg har set mange kirker i min tid, men aldrig tidligere denne kombination. Man ved intet om kirkens alder, men da Nexø blev købstad i 1346, regner man med, at kirken er fra den tid. Desværre var kirken lukket, så det blev ved et kig udefra.

Hans Christian Sonnes fødehjem

På turen rundt i byen kom vi endvidere forbi Hans Christian Sonnes fødehjem. Hans Christian Sonne er kendt som stifteren af Danmarks første brugsforening, og har har derfor stor betydning for eftertiden.
Væk fra Nexø – retning Aakirkeby – gik turen videre til Pouls Kirke, der er en lille kullet kirke (dvs. uden tårn).

Pouls Kirke – set fra sydvest

Pouls Kirke med interessant tilbygning – set fra nordøst

Kirken, der er fra 1250, er bygget i romansk stil på en høj i landskabet, og den indeholder (efter sigende) nogle flotte freskomalerier. Desværre var også denne kirke lukket, så malerierne må betragtes ved en senere lejlighed…
Denne dag var allerede ved at udvikle sig til en “vi besøger kirker”-dag, og næste kirke på programmet var således Pedersker Kirke.

Pedersker kirke – set fra sydøst

Pedersker kirke – set fra nordøst

Pedersker kirke – interiør

Denne kirke blev bygget omkring år 1100 eller 1150 og går for at være den ældste kirke på Bornholm. Til kirken knytter sig et sagn om Bonavedde, der var søn af en bonde og en havfrue, og han var i stand til at se ting, der var skjult for andre mennesker. Sagnet kan f.eks. læses i lokale skrifter.
Næste kirke på dagsordenen var Sankt Knuds Kirke i Knudsker, der er den mindste kirke på Bornholm.

Sankt Knuds Kirke – set fra sydøst

Sankt Knuds Kirke – set fra nordøst

Sankt Knuds Kirkes altertavle

Kirken har sit navn efter kong Knud den Hellige og er opført i sidste halvdel af 1100-tallet. Tårnet er oprindelig ikke et klokketårn, men et fæstningstårn.
Turen gik nu videre til Østermarie, der har hele 2 kirker, dvs. en fungerende kirke fra 1891 og en kirkeruin efter en kirke fra ca. år 1225.

Kirken og kirkeruinen i Østermarie – set fra sydøst

Østermarie kirke – set fra sydøst

Den nuværende kirke er opført som en korskirke i mørk paradisgranit, og blandt arbejderne ved opførslen af kirken var Martin Andersen Nexø, der også fortæller om dette arbejde i sin erindringsbog “Under åben himmel”.

Østermarie kirkeruin – set fra vest

Kirkeruinen – apsis

Ved siden af den nuværende kirke ligger kirkeruinen, der var bygget i kampesten og kalksten. I 1885 var tårnet så faldefærdigt, at man besluttede at nedrive hele kirken og opføre en ny kirke, men under nedrivningen fandt man ud af, at tagkonstruktionen var unik og sjælden, at man i 1990 standsede nedrivningen.
Mellem kirkeruinen og den nuværende kirke står 4 runesten, der alle bærer indskrifter fra en svunden tid.

2 af runestenene ved Østermarie Kirkeruin

Med besøget i Østermarie lakkede vores besøg på Bornholm mod enden, og vi kunne nu køre tilbage til Rønne for at tage turen hjem til Aarhus via Ystad og Sjælland.

Dette indlæg blev udgivet i Selv arrangeret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *