Dublin, 28.2.-1.3.20

Vi skriver julen 2019 – hvor børnene overraskede deres forældre med en fælles julegave: en weekend-familietur til Dublin. Det vil sige: De gav os flyvebilletterne, og resten – heriblandt opholdet på hotel i den irske hovedstad – var det underforstået, at vi forældre stod for.
Jamen, så fik vi da booket hotel til os alle midt i Dublin på Marlin Hotel – lige i hjertet af byen med alle vigtige seværdigheder, restauranter, barer og indkøbsmuligheder i gåafstand fra hotellet. Det blev i øvrigt så den sidste tur lige på kanten af, at Europa og resten af verden lukkede ned på grund af Corona.

Fredag, d. 28.2.
Afrejse fra København sent sidst på eftermiddagen – og ankomst til Dublin om aftenen. Dernæst fortsatte vi med taxa til hotellet, Marlin Hotel, der lå centralt i byen, og efter indkvarteringen gik vi ud for at få lidt at spise, inden vi lagde planer for de næste to dage – og faldt til ro.

Lørdag, d. 29.2.
Efter en god nats søvn stod den på morgenmad i lokaler ved hotellets lobby, der var præget af lidt interessante kunstfærdige indslag, f.eks. stole, der var integreret i væggen; en smart måde at opbevare dem på!
Efter morgenmaden gik vi så ud for at kigge på byen.

Da vi havde besluttet os for at få et overblik over byen, valgte vi en tur med Big Bus Tours, hvor vi blev fragtet rundt og samtidig fik lidt info om de steder, vi kørte forbi. Altså bevægede vi os på gåben over til stoppestedet ved parken St. Stephen’s Green, hvor vi stod på bussen og så ellers lod os føre rundt, mens det begyndte at regne.
Turen førte os steder hen, som vi alligevel ikke kunne være nået til fods. F.eks. kom vi forbi Saint James’ Park med Wellingtonmonumentet og the Spire, forbi Guinness bryggeriet og Jameson Distillery – uden at stå af for en prøvesmagning.

Vejret var ikke just med os, og vores tur endte i regnvejr i Temple Bar, hvor vi så ad flere omgange søgte læ for regnen inden døre til en øl og levende, autentisk irsk folkemusik. I det hele taget blev meget af dagen spoleret af regnvejret, der bare blev ved…

Selv om regnen fortsatte, så fortsatte vi også vores tur rundt i kvarteret Temple Bar, der markedsføres som Dublins kulturkvarter – ud over at være centrum for Dublins natteliv!
Oprindelig var Temple Bar en forstad til Dublin uden for bymuren, og forstaden har gennem tiderne haft et noget blakket ry. I det 18. århundrede var det således centrum for prostitution i Dublin, mens det i det 20. århundrede langsomt forfaldt. Derfor blev det foreslået, at rive hele området ned og bygge en busterminal i stedet, men mens dette var i planlægningsfasen, dukkede mange små butikker, gallerier og kunsthåndværkere op og overtog de forfaldne bygninger – med det resultat, at planerne om en busterminal blev opgivet.

I dag er Temple Bar blevet synonymet med kultur, kunst og kreativitet, og det rummer bla. Irish Photography Centre, Ark Children’s Cultural Centre, Irish Film Institute, Button Factory (musiksted og klub), Arthouse Multimedia Centre og meget mere. Lidt af en mundfuld!

Vi blev hængende lidt på områdets pubber, indtil regnen holdt mere eller mindre op, hvorefter vi bevægede os tilbage mod hotellet, dog med et besøg i Stephen’s Green Shopping Centre – egentlig bare for at finde et toilet, men det endte med nogle timer her i et indkøbsmekka for en del af familien.

Aftensmaden blev nydt med Fish&Chips og lignende fastfood i O’Neills Pub & Kitchen lige ved statuen af Molly Malone.

Søndag, d. 1.3.
Sidste dag her i Dublin blev en dag, hvor vi bevægede os rundt på gåben for at se nogle af de mest kendte seværdigheder i byen, og turen førte os først tilbage til statuen af Molly Malone, der er placeret foran St. Andrew’s Church. Statuen, der er udført i bronze, er legemliggørelsen af en (fiktiv) pige, Molly, som solgte fisk og skaldyr fra sin trækvogn rundt om i byens gader. Hun døde ung af en feber, som ingen kunne kurere.

Fra statuen gik vi videre til parlamentet, og ad Dame Street gik vi gennem nogle af Dublins ældre gader til Dublin Castle, der var sæde for den britiske administration af Irland frem til 1922.  

Efter underskrivelsen af den anglo-irske traktat i december 1921 blev slottet overdraget til den nydannede irske regering, og det er nu vært for indsættelsen af Irlands præsidenter og bruges i øvrigt ved forskellige statslige receptioner.

Det meste af slottet er fra det 18. århundrede, men der er nogle enkelte rester af det oprindelige slot fra 1204. De oprindelige irske kronjuveler blev opbevaret i slottet, men de blev stjålet i 1907, og er ikke siden kommet tilbage.
Under den irske uafhængighedskrig var slottet hovedsæde for den britiske krigsindsats mod de irske oprørere, og i 1920 under Bloody Sunday blev 2 IRA-officerer dræbt på slottet – under flugtforsøg.
Vi blev lidt og så os omkring i slotsgården, hvor vi kunne indsnuse den historiske atmosfære.

På vores videre vej gik vi forbi The Stags Head, der er en pub, der kan dateres tilbage til 1770. Pubben er kendt for bevarelsen af sit victorianske interiør og ikke mindst den restaurerede reklamemosaik på fortovet på Dame Street. Selv om vi ikke kiggede indenfor – det skulle vi måske nok have gjort – så oplevede vi da den flotte reklamemosaik på fortovet.

Videre gik vores tur til Christ Church Cathedral, der er den ældste af Dublins to middelalderlige katedraler – den anden er St Patrick’s Cathedral.
Den første katedral blev bygget i begyndelsen af ​​det 11. århundrede under vikingekongen Sitric Silkenbeard, og den er udbygget og genopbygget i flere omgange – sidste gang i slutningen af det 19. århundrede, efter at den i flere hundrede år bare stod og forfaldt. Ved den sidste ombygning fik den det udseende, den har i dag med tårn, støttepiller og gangbroen over til Dublinia, der oprindelig var en del af kirken.

Dublinia er i dag et levende historiemuseum og en turistattraktion med fokus på Dublins vikinge- og middelalderhistorie. I Dublinia kan man opleve en slags historisk teater med skuespillere, der spiller rollerne som vikinger og middelalderlige Dublinere, og der genskabelses scener fra vikingetidens og middelalderens bygninger og gader.

Fra det imponerende kirkebyggeri gik turen videre gennem New Row Street, der er kendt for  flotte, bemalede døre, der kunne blive til en hel fotoserie for sig selv.

Så endelig nåede vi vores mål for hele vores vandretur, Teeling Distillery, der blev etableret i Newmarket i 2015 af Teeling Whisky Company. Destilleriet har siden åbningen modtaget en del priser, og ved World Whiskies Awards i 2016 løb man med hele tre titler:
Bedste irske single malt – Teeling Whisky 24 år gammel single malt
Bedste irske single malt (ingen aldersangivelse) – Teeling Single Malt, og
Bedste irske enkeltkorn – Teeling enkeltkorn

Teeling Distillery var det første nye whiskydestilleri, der åbnede i Dublin i over 125 år, i en by, der tidligere var verdens hovedstad for produktion af whisky.
Takket været ungerne (måske mest Sarah) havde vi fået bestilt en rundvisning og en prøvesmagning af nogle af deres whisky. Fint! Og nej, der blev ikke købt whisky med hjem!

Rundturen på destilleriet startede med, at vi ventede på de andre, der skulle med på rundvisningen, hvilket gav os mulighed for at kigge på nogle af de historiske flasker i deres udstilling, der også indeholdt gamle plakater, avisartikler og annoncer samt redskaber, der havde været anvendt ved fremstilling af whisky.
Herefter blev vi ført gennem produktionshallen, hvor vi blev præsenteret for hele den proces, der er tale om, når korn skal forvandles til whisky, og vi så den rå vare strømme gennem systemet.

Efter rundgangen gennem produktionsanlægget afsluttedes vores besøg med en prøvesmagning, inden vi kunne sige tak for i dag og forlade destilleriet igen.
På vej tilbage fra destilleriet gik turen forbi St. Patricks Cathedral, hvor vi bla. var inde for at se Jonathan Swifts gravsted.

Katedralen, der er bygget i 1191 som romersk-katolsk katedral, er i dag Irlands nationale katedral. I øvrigt er det bemærkelsesværdigt, at en by har to katedraler, og der har været en lang strid mellem St. Patricks Cathedral og Christ Church Cathedral om, hvilken af de to kirker, der skulle være Dublins katedral; en strid der blev afgjort ved underskrivelsen af en aftale i år 1300, hvor ‘arbejdsopgaverne’ blev fordelt mellem de to katedraler.

I øvrigt er St. Patricks Cathedral en smuk kirke, der absolut er et besøg værd, også selv om man skal stå i kø for at komme ind og at de r skal erlægges kontanter ved indgangen.
Videre gik de gennem George’s Street Arcade, der er et rødmuret indendørsmarked i viktoriansk stil med små boder og butikker – der dog for de flestes vedkommende var lukket, da det jo var en søndag. Markedsgaden åbnede i 1881 under navnet South City Markets.

Tilbage stod stod vi nu i centrum af centrum foran bygningen på College Green, der tidligere husede det irske parlament, Tithe na Parlaiminte. Parlamentet havde hjemme i bygningen fra dens færdiggørelse i 1730’erne til parlamentets opløsning efter Acts og Union i 1800. Bygningen rummer siden 1803 Bank of Ireland.

Det var nu tid til dagens sidste besøg, universitetet Trinity og det dertil hørende Trinity College, med dets smukke gamle bygninger fra 1592. Universitetet, der er et af de syv gamle universiteter i Storbritannien og Irland og samtidig Irlands ældste overlevende universitet, bidrog til fremmelsen og bevarelsen af irsk litteratur i den georgianske og victorianske æra, lige som det spillede en nøglerolle i anerkendelsen af Dublin som UNESCO-litteraturby, hvilket skete i 2004.
En af de mere markante bygninger på området er House 30, der også rummer Graduates Memorial Building.

Af andre markante bygninger er Kampanilen, der er placeret mellem Parliament square og Library Square. Kampanilen, der blev færdiggjort i 1853 og af mange opfattes som universitetets ikoniske vartegn, er det nyeste i en række af tårne, der har stået på stedet, lige fra det første, det oprindelige tårn fra Allehelgensklosteret i Dublin.

Det emmer af historie, når man går rundt i haverne og gårdene mellem de gamle bygninger, og på universitetets bibliotek kan man bla. se Book of Kells med de fire evangelier – en bog fra ca. år 800. Vi blev dog udenfor og nøjedes med de indtryk, det nu engang kunne give os. bla. den meget moderne udførsel af en jordklode, Sfera con Sfera (kugle i en kugle), der er en bronzeskulptur, hvor den ydre kugle er brudt og afslører en indre, også brudt, kugle.

Efter vi havde vandret rundt på universitetets område, gik vi igen ud i verdenen udenfor, hvor vi stoppede op ved en interessant skulptur – Four Angels, der blæser vand ud af deres trompeter. Skulpturen, der er lavet af Edward Delaney i 1966 og står foran det tidligere parlament, symboliserer de fire provinser i Irland.

Herefter var det tid til lidt fast føde, inden turen igen gik til lufthavnen for vores hjemrejse.
Det blev denne gang bare til lidt fastfood – burgere; mere var der ikke rigtig tid til…

Efterskrift:
Dette blev så vores sidste rejse, inden der blev lukket ned på grund af corona pandemien, som gjorde ferieture i udlandet mere eller mindre umulige. Allerede mindre en uge efter vores hjemkomst fra denne dejlige tur med alle vores 4 unger, lukkede samfundet ned…