Baggrund

Rejseblog under konstruktion!

Denne blog handler om at rejse – nærmere bestemt om de rejser, vi som familie – i en eller anden kombination – har været på.
Når bloggen er færdigt udbygget, vil den gå tilbage til omkrig år 2000, og det bliver muligt at læse om – og se billeder fra – de ferierejser, vi har været på. Der vil ligeledes være beretninger om/fra de studieture og skolerejser, jeg (Henrik) har været på, men der vil – som udgangspunkt – ikke være beretninger om familiebesøg i Tyskland.

Bloggen begyndte jeg at arbejde på 1.1.23 – og den vil løbende blive udbygget, indtil jeg har fået dokumenteret alle vores rejser fra år 2000 og fremefter.
Bloggen udarbejdes i omvendt kronologisk orden; det vil sige, at der berettes fra de nyeste rejser først, og at jeg derefter går bagud i tiden.

Destinationerne for rejserne kan ses i menuen til højre – dog kun de rejser, der er beskrevet eller i gang med at blive beskrevet.
Hvis der er et mærke (□) efter rejsemålet, er beskrivelsen ikke (helt) færdig – og/eller der mangler billeder.
Er der intet mærke efter rejsemålet, er det beskrevet/færdigdokumenteret, inkl. billeder.

Alle billeder i rejsebeskrivelserne et optaget af undertegnede. Til brug på denne blog er billederne optimeret, og de præsenteres i bredden 720 pixels gange (ca) 480 pixels.
Skulle man være interesseret i billederne, sælges de i andre formater – ligeledes af undertegnede.

Seneste opdatering: 26/05-23.

Rigtig god læselyst!
Henrik Dagsberg, Aarhus 2023