Rejsebeskrivelse under udarbejdelse!
Denne rejse til Japan dukkede pludselig op blandt de tilbud, som vi løbende fik fra TSS Skandinavia – med et tillokkende indhold baseret på den japanske kultur og til en fornuftig pris.
Derfor slog jeg hurtigt til – som man jo skal, når sådanne tilbud dukker op – uden at jeg havde haft mulighed for at gennemtænke, hvad det egentlig var, jeg gjorde! Claudia var således lidt skeptisk, og hun var noget usikker på, om hun i det hele taget ville med på rejsen, der jo indebar en temmelig lang flyvetur; noget som hun generelt ikke var så interesseret i.
Det viste sig dog, at hun kunne blødgøres, og vi begyndte derfor begge at glæde os til og forberede os på et rejsemål, der bød på en markant anderledes kultur og mentalitet, end hvad vi ellers var vant til.
Vi fik læst lidt om Japan, både på nettet og i bøger, og vi fik kigget lidt video, og da vi senere fik oplyst, at vi skulle flyve med Emirates, blev flyveturen mere overskuelig og tålelig.
Turen indebar besøg ved nogle af de ikoniske steder i Japan, så der lå mange og interessante oplevelser og ventede forude…
Onsdag, d. 12.8 – torsdag d. 13.8.
To rejsedage fra København til Tokyo begyndte egentlig allerede tirsdag, hvor vi kørte til Vanløse for derefter at overnatte ved Amalie og så onsdag ved middagstid først at tage metroen til lufthavnen og derefter flyet til Dubai. Her havde vi et stop-over på tre timer, inden vi fortsatte vores tur til Narita International Airport – lufthavnen, der lå ca. 60 km nordøst for Tokyo centrum.
Først her fik vi samling på hele selskabet og kontakt til vores guide for den næste uge, Mohammed, og da alle var kommet gennem immigrationen og paskontrollen, kunne der gøres mandtal, inden vi steg ind i bussen, der skulle bringe os til vores hotel, Dai-Ichi Hotel Ryogoku.
Dette var en tur, der burde tage en god time, men sådan skulle det ikke gå!
Desværre havde området mellem lufthavnen og Tokyo i løbet af dagen været udsat for et decideret uvejr med masser af regn, lyn og torden, da tyfonen Chan-hom gik i land. Det medførte kraftig vind og store mængder af nedbør, der flere steder omdannede vejene til rivende floder eller deciderede søer – ofte mere end en halv meter dybe, og det medførte jernbaneforstyrrelser og strømsvigt, så den offentlige trafik var indstillet.
På vores vej oplevede vi mange mindre biler, der var blevet overrasket af vandet og som ikke kunne komme igennem vandmasserne, og som derfor nu blokerede trafikken for de køretøjer, der godt kunne passere. Vi fik også meldinger om, at 8 mennesker skulle have mistet livet i vandmasserne – enten siddende i deres biler, der forsvandt under vandet, eller som fodgængere, der gik i vand til livet og var blevet revet væk…
For os betød det så også, at turen fra lufthavnen til hotellet i stedet tog næsten 4 timer!
En planlagt gåtur i området omkring hotellet for at få strækket benene efter en lang transporttid blev så ikke til noget.
Fredag, d. 14.8. ()
Efter en god nats søvn i behagelige brede senge kunne vi stå op til morgenmad i hotellets restaurant på 25. etage med en flot udsigt over Tokyo. Morgenmaden bød på alt, hvad hjertet kunne begære med både japanske, britiske og kontinentale retter, så det var bare at gå ‘om bord’ i maden og få prøvet noget, vi ellers aldrig tidligere var blevet budt.
Og alt det – hovedsaglig japanske – jeg fik prøvet, var meget lækkert, så der blev nok spist lidt for meget, da der var meget, der skulle prøves.
Efter morgenmaden var vi så klar til sightseeing i Tokyo, og i vores bus – som vi i øvrigt havde på hele turen – gik det af sted til dagens første stop, Meiji Jingu Shrine, der er en Shinto-helligdom og en af de mest besøgte seværdigheder i Tokyo. Helligdommen, der ligger i Shibuya-bydelen, blev opført for at mindes Kejser Meiji, der var den første leder i Japan, efter at Tokugawa-shogunatet blev væltet i 1868, og som førte Japan fra isolation til at blive en moderne nation og opbyggede relationer til flere af verdens stormagter.
Kejser Meiji regerede fra 1868 til 1912, og kort efter hans død besluttede den japanske rigsdag – for at ære Meiji og kejserinde Shoken – at opføre denne helligdom, der blev indviet i 1920.
Den oprindelige bygning blev ødelagt under amerikanernes bombardement af Tokyo den 9.-10. marts 1945, så det, man ser i dag, er en rekonstruktion fra 1958 af helligdommen.
Efter vi havde parkeret, vandrede vi ad en af de brede skovstier, der førte mod Meiji Jungu Shrine – flankeret af traditionelle stående lanterner (kaldet tourou).
Herefter kom vi – lige før den Store Helligdomsport, Ootorii, ved indgangen til det hellige område – til et sted, hvor der på den ene side af stien var en opstilling med vinfade, mens der på den anden side var en tilsvarende opstilling med saketønder.
Vinfadene stammede fra Bourgogne i Frankrig, og de er doneret for at symbolisere venskabet mellem Japan og Frankrig, mens de dekorerede saketønder er rituelle gaver fra de forskellige sakebryggerier fra hele Japan som tak for, at kejser Meiji støttede den industrielle fremstilling af sake.
Fra vin- og saketønderne bevægede vi os under Ootorii, der er den berømte 12 meter høje og 17,1 meter brede port, der markerer overgangen fra den verdslige verden til det hellige shinto-område.
Porten var oprindelig fremstillet af træet fra en 1500 år gammel cypres fra Taiwan i en stilart, der kaldes Myojin-stil med buet overligger, og den bar – øverst – det kejserlige krysantemum-symbol med 16 blade.
Den oprindelige port blev ødelagt af lynnedslag i 1966, men den blev rekonstrueret i fuld størrelse i 1975, bygget af en japansk cypres, der var mere end 1000 år gammel.
Længere fremme passerede vi – som indgang til den egentlige helligdom – endnu en port, en torii, inden vi trådte gennem Minami-Shinmon-porten, der er hovedindgangen til helligdommens gårdsplads. Porten er en mørk bygning, der er bygget af japansk cypres og har et tag af kobber, og for at gør indtrykket af bygningen varmere og mere venligt, har man malet endetræet hvidt – hvilket giver en flot kontrast til det ellers mørke træværk.
Denne indgangsport var i øvrigt en af de eneste bygninger i Meiji Jingu, der ikke blev ødelagt under Anden Verdenskrig.
Inde på gårdspladsen bemærker man de 3 flotte kamfertræer, der er plantet samtidig med, at helligdommen blev opført.
Til venstre for den centrale og vigtigste helligdom, hvor mange japanere kommer for at bede, vokser to træer, der er koblet sammen med et tykt reb, der viser, at de er hellige og forbundne. Disse træer er kendt som ‘Meoto Kuso’ eller ‘Mand og Kone’, og de er et symbol på lykkeligt ægteskab og et harmonisk familieliv, og mange japanere besøger dem derfor for at bede om held i kærlighed og ægteskab.
Til højre vokser et enkelt træ, der er omgivet af et stativ, ema-kake, hvor mange besøgende hænger små trætavler (ema) op med personlige bønner, ønsker eller taksigelser, så guderne kan modtage dem.
I midten af det hele er så shinto-helligdommen, hvor man kan bede og ofte lidt mønter. En bøn foregår ved, at man lægger en mønt i kassen, bukker dybt to gange, klapper to gange, beder i stilheden og slutte af med et enkelt dybt buk.
Vores besøg foregik ved, at vi bevægede os lidt rundt og betragtede folk og deres ageren samt bygningerne. Derefter samledes vi for at gå tilbage til bussen, så vi kunne komme videre i dagens program.
Og næste stop var Tokyos rådhus, Tokyo Metropolitan Government Building, der dukkede op efter en køretur på bare 10 minutter.