Mallorca, 10.-15.4.22

Normalt har vi behov for en tur sydpå til sol og begyndende forår i uge 7, vores vinterferie, men det havde vi af forskellige årsager droppet i år. I stedet valgte vi at tage en påsketur med tid til lidt afslapning og familiebesøg til Mallorca.
En tur, hvor vi – ud over en endagstur med toget til Soller – hovedsagelig vandrede rundt i Palma.

Søndag, d. 10.4.
Rejsedag med afgang fra Billund og fly til Palma de Mallorca. (Tak til Silas, der hjalp os med transport til Billund – og afhentning igen efter hjemkomsten).
Vores hotel, Hotel Born, lå i hjertet af byen, og var det samme hotel, vi boede på sidste gang vi besøgte Mallorca i vinterferien i 2017 – og som dengang tog vi bussen fra lufthavnen centrum af byen, hvor vi blev sat af et par gader fra hotellet.

På vejen fra busstoppestedet til hotellet undrede vi os over en del politi og en del udklædte mennesker – men ellers var gaderne tomme, her kort før midnat. Det fik vi dog en forklaring på et par dage senere.

Mandag, d. 11.4.
Hele formiddagen vandrede vi lidt rundt og fik set lidt på byen.
Vi fik gået en tur lige øst for vores hotel i kvartererne omkring Carrer Unió og La Rambla, med nogle af de smukke, gamle forretninger, flotte baggårde og interessante facader.

Noget af det, der faldt os i øjnene var de mange, smukke bygninger ved Plaça del Mercat og Plaça de Weyler, og især Edifici Casasayas og kirken, Església de Sant Nicolau, var flotte, interessante og imponerende bygningsværker.
Edifici Casasayas var egentlig opført som et pensionat mellem 1908 og 1911, men det endte med at blive en beboelsesejendom.
Església de Sant Nicolau blev bygget mellem 1302 og 1349 på grund af en kraftigt voksende menighed i Palma, og det var den femte kirke, der blev opført i byen. Kirken blev renoveret i det 15. århundrede og tilføjet et rosetvindue, der refererer til et mirakel af Sankt Nikolaus.

CaixaForum, der i dag rummer Gran Hotel og et kulturcenter, er bygget i Art Nouveau-stil mellem 1901 og 1903, og det er en af de mest bemærkelsesværdige bygninger inden for modernismen på Mallorca med en integration af nye materialer, f.eks. smedejern, og en stor overflod af blomster- og dyreformede ornamenter, anvendt på alle synlige steder på og i bygningen. 

Her i området finder men også to bagerforretninger, der er meget fotogene.
På nordsiden af Plaça del Mercat ligger Forn Fondo, der er et Pastelleria fra 1911 med en modernismo-facade i flotte blå farver. Bageriet er kendt for lokale kager som ensaïmadas og mandeltærter samt kandiseret frugt, som mange køber med hjem som en slags souvenir.

På sydsiden af Plaça de Weyler – og over for Gran Hotel – ligger Palmas ældste bagerbutik, Forn des Teatre, der er fra det 19. århundrede, men restaureret i 1916. Også denne forretning har en modernismo-facade; denne gang holdt i grønne og gule farver.

Herefter gik det videre mod vest til Torrent de Sa Riera, der oprindelig var en flod, der havde sit udspring i Tramuntana-bjergene og passerede gennem Palma. Denne flod var en trussel mod byen, idet den tit forårsagede oversvømmelser, særlig slemt i 1403, hvor den menes at have dræbt tusinder af indbyggerne i byen og ødelagt mange af husene.
Derfor besluttede med i 1603 at fylde flodlejet op og forlægge floden, så den kom til at flyde uden for bymuren. I dag er kan man gå tur langs den opledte flod på Passeig de Mallorca.

Fra flodlejet gik vi videre til Carrer de la Indústria, der er opkaldt efter de mange fabrikker, der lå her i 1800-tallet, men som er mest kendt for resterne af de fire gamle møller fra 1680-erne, der i øvrigt nu er omdannet til forretninger. Møllerne, hvoraf den ene er meget velbevaret med vingerne næsten i funktion, har givet gaden et lokalt øgenavn, Camí dels Molins – Møllevænget. Men et flot syn med de fire møller i række ned ad gaden.

Herfra gik det nu i bus til besøg hos Claudias moster og onkel i Cala Nova, en forstad til Palma. Her tilbragte vi resten af dagen med lækker mad og drikke i familiens skød.

Tirsdag, d. 12.4.
Denne dag skulle vi have en oplevelse, som der ikke tidligere havde været plads til, nemlig en togtur ad den gamle jernbane til Soller. På vej hen til jernbanestationen valgte vi lige at slå vejen forbi Plaça Mayor – et stort, rektangulært torv i midten af Palma, der ligger på det sted, hvor San Felipe Neri-klostret i sin tid lå. Bygningerne her var inkvisitionens sæde indtil 1838, men i dag er der en behagelig og afslappet stemning på pladsen, hvor der – i bygningerne rundt om – er indrettet kontorer og lejligheder, mens der i stueetagen ligger restauranter, caféer og barer.

Lige syd for Plaça Mayor faldt vi over det smukke hus Can Forteza Rey, der er bygget i Art Nouveau-stilen i 1909 som et familiehjem. Huset, der er inspireret af Gaudis bygninger i Barcelona, er 5 etager højt, og det er fuldt af specielle motiver og symboler: Slanger med gyldne tunger, blomster, mosaikker på facaden, hesteskoformede buer, karnapper og skodder i typisk mallorcinsk stil.

Fra kvarteret omkring Plaça Mayor fortsatte vi til den travle handelsgade Carrer de Sant Miquel med retning mod Plaça d’Espanya. Gaden er kendt for sin livlige atmosfære, og den er en populær destination for både lokale og turister, der er ude for at shoppe. Gaden er fyldt med en små og større butikker, lige fra eksklusive mærkevare-butikker til lokale og alternative kunsthåndværkerforretninger.

For enden af gaden kom vi til Plaça d’Espanya, hvorfra toget til Soller afgik, og på denne plads faldt vi over Barómetro de Gaspar Bennazar, der er en lille søjle, der blev indviet i 1912. Søjlen har et termometer med maksimum- og minimumtemperaturer, et hygrometer, et barometer samt angiver afstande fra Palma til forskellige byer på Mallorca.
Vi var kommet i god til til banegården, så mens vi ventede på toget, gik vi lidt rundt kvarteret. Bla. kiggede vi indenfor i Militærmuseet, Centre d’Historia i Cultura Militar de Balears, hvor der i øvrigt var fri entre. – Et fint sted at slå tiden lidt ihjel; men så var der så heller ikke mere i det.

Efterhånden var det så blevet tid til afgang med toget til Soller, hvor den første del af turen gik gennem gader og korridorer i Palma by, og hvor man bla. kunne betragte et gammelt gavlmaleri, der var en hyldest til jernbanen.

Vel ude af byen gik turen videre gennem det tørre landskab, hvor olivenlunde var det hyppigste indslag. Toget sneglede sig af sted gennem det flade landskab, der dog efterhånden skiftede karakter, da vi nærmede os Tramuntana bjergene.

Før vi nåede helt frem til Soller, gjorde toget holdt ved et udsigtspunkt, Mirador des Puyol s’En Banya, med en flot udsigt over bjergene og dalen ned mod Soller, og her holdt vi så nogle minutter – som en service over for os turister.

I Soller var de fleste af olivenlundene i øvrigt erstattet af marker med citrusfrugter: citroner, appelsiner og lemon. I hele området omkring byen dyrkes de såkaldte Soller-appelsiner, der er en speciel type appelsiner, der kun dyrkes her. Soller-appelsinerne, der kendetegnes ved deres særlige, aromatiske smag, frembragt som en følge af dalens unikke mikroklima, høstes traditionelt i hånden og er en central del af områdets kultur og identitet, hvilket fejres ved en årlig appelsinfestival her i byen.

Vel ankommet til Soller tog vi den først lige lidt med ro og fik indsnuset atmosfæren omkring Soller banegård, hvorfra det gik et tog videre til Soller Marina, og hvor der var mange flotte plakater om historien om Soller. Det var et trafikknudepunkt for togtrafikken, hvilket kunne ses ved mange anlagte spor og store remiser til togene.
Toget til Soller Marina afgår lige uden for banegården…

En ting, der springer i øjnene, når man ankommer på banegården, er en meget stor reproduktion af Joan Mirós maleri ‘Maja Negra’. Maleriet stemmer i originalen fra 1973.

Fra banegården gik vi den korte vej til Plaça de la Constitució med Sant Bartomeu kirken, Església de Sant Bartomeu de Sóller, der er en interessant kirke i gotisk stil. Kirken, der blev opført i begyndelsen af ​​det 20. århundrede, har imponerende, farvede glasvinduer og avancerede stenarbejder, og dens klokketårn rager højt op over byens tage. Vi måtte da også lige kaste et blik indenfor i kirken og kunne se et imponerende kirkerum med smuk og prangende, typisk katolske udsmykning.

Herefter gik vi lidt væk fra den travle plads ad små bitte gyder, indtil vi fandt en lille lokal restaurant, hvor vi fik serveret blæksprutte. Jeg havde faktisk forestillet mig blæksprutte i form af friturestegte ringe eller lignende, som vi kender fra vores breddegrader, men det, vi fik, var blækspruttens blæk serveret indbagt! Jeg prøvede at smage på det, men det kunne bare ikke lade sig gøre at få ned, så jeg var lige så sulten, da vi gik ud fra restauranten, som da vi gik ind.

Efter frokosten gik vi videre gennem små, charmerende og originale gamle stræder for at se den lokale botaniske have, der er kendt for sine mange endemiske planter.
Haven var opdelt i forskellige landskaber med hver deres respektive planter, og ud over områder med endemiske planter fra Balearerne, var der også områder med eksotiske planter fra andre dele af verden.

Vi brugte en del tid i haven og lod os dvæle ved de mange smukke og særprægede planter i haven. Og så var det da spændende at falde over planter, som vi havde set i naturen på nogle af vores andre rejser rundt omkring i verden.

Efter dette besøg gik det tilbage til banegården for at tage toget tilbage til Palma.
Da vi var kommet tilbage til storbyen Palma, fik vi så små forklaringen på de mange udklædte personer, vi havde mødt første aften på vejen til hotellet – og som vi så igen mødte her i dag: Man var ved at øve det optog, der skulle være rundt omkring i byen i forbindelse med fejringen af påsken. Nu var der virkelig mange forskelligt udklædte personer på gaden, nogle klædt i Ku Klux Klan-lignende kostumer, andre klædt som De Tre Vise Mænd eller den hellige familie.

Hver kirke i byen – og vist også på hele øen – var repræsenteret i optoget med hver deres indslag, der lovpriste begivenhederne i forbindelse med påsken for efterhånden et par tusind år siden.

Nogle gående i procession, andre bærende på tunge opsatser, der viste scener fra Biblen, hovedsagelig scener, man forbandt med påsken.

Ind imellem gik orkestre – for fuld musik. Og de øvede sig til langt hen på natten, så der var en del ‘larm’ i gaderne.

Onsdag, d. 13.4.
Denne dag bød på lidt forfriskende regnvejr – men hvad gjorde det? Vi skulle jo bare vandre lidt rundt i midtbyen, og så kunne vi jo altid søge i ly for regnen, hvis det blev alt for slemt.
Fakta er, at vi fortsatte vores vandreture rundt i byen, og i dag gik det ned til havnen og Paseo Maritimo.

Gennem tunnellen og den skønne, lille gade Carrer de la Mar til den gamle markedshal, Llotja de Palma, også kendt som Sa Llotja, der er bygget mellem 1420 og 1452 af samme arkitekt, som også stod bag designet af Mallorcas katedral. Llotja de Palma blev bygget som hovedkvarter for byens magtfulde købmandslaug, der spillede en hovedrolle i Mallorcas økonomiske velmagtsdage, og bygningen fungerede som et mødested for købmænd, hvor de kunne drive forretning og forhandle handelsaftaler.
Selv om Llotja de Palma oprindelig blev bygget som et handelscenter , har bygningen haft forskellige roller gennem årene, og da Mallorcas betydning som handelscentrum aftog, blev bygningen omdannet til et militært lager og senere et museum. 

Lige ved siden af Llotja de Palma – kun adskilt af en lille plads – ligger Consolat de Mar, der ligeledes var en bygning opført af det magtfulde købmandslaug, og fra samme tid. I dag huser bygningen formandskabet for den regionale regering på De Baleariske Øer.

Videre til Passeig Maritim, hvor vi havde en flot udsigt over det imponerende bygningsværk, katedralen Santa Maria – i daglig tale La Seu, på den anden side af søen, Lago Espejo de Cristal.
Byggeriet af katedralen, der ligger på samme sted som en tidligere moske, begyndte i 1229, og Den Hellige Treenigheds Kapel, der er den ældste bevarede del at katedralen, stod færdig i 1327.  Kirken, der stod helt færdig i 1601, har det næststørste bevarede gotiske rosetvindue i verden – med en diameter på næsten 14 meter. I øvrigt er katedralens 44 meter høje kirkeskib er det ottendehøjeste i verden.

Herefter videre gennem de små gader ved katedralen og forbi parlamentet og rådhuset.
Vi havde læst om små hyggelige caféer, der skulle sælge en god kop chokolade – så det skulle da prøves. Derfor opsøgte vi den lille café Can Joan de S’Aigo, som blev anbefalet af flere forskellige guider over Palma. Og OK – chokoladen var god, men stedet var overrendt og betjeningen uhøflig og stresset.
Mere slentren rundt i centrum – egentlig uden mål, men hvor vi lod indtrykkene komme til os, og hvor vi kom forbi mange af de steder, vi tidligere havde besøgt i byen. Så stor er Palma så heller ikke!

Et holdt gjorde vi ved (og i) Basílica de Sant Miquel, der var en af de første 4 kirker, der blev bygget i Palma, og som er bygget oven på den største moske fra Mallorcas islamiske periode.
Byggeriet af kirken blev påbegyndt i 1390, men i dag er det kun den spartanske facade og det første kapel til højre, når man træder ind i kirken, der er tilbage af den oprindelige, gotiske bygning, idet kirken blev ramt af en brand, der i det 16. århundrede ødelagde det meste af kirken. 

Det, man nu træder ind i, er således en rekonstruktionen af kirken fra det 17. århundrede, hvor den blev genopført i barok stil.
Efter besøget i Basílica de Sant Miquel, gik turen hjemad mod hotellet – med et lille holdt i en anden af byens kirker, Sant Nicolau de Ciutat, på Plaça del Mercat.

Torsdag, d. 14.4.
Vores sidste dag i Palma – og vores sidste vandreture rundt i byen.
Dette bragte os igen til katedralen og de gamle og smalle gader i kvarteret bag denne.

Dette medførte også et besøg i de arabiske bade, Banys Àrabs, hvor man kunne danne sig et indtryk af, hvordan mænd og kvinder samledes i den lokale badeanstalt i den byzantinske periode. Stedet har med stor sandsynlighed tilhørt en arabisk adelsmand, før det blev lavet om til badehus, og man kan tydeligt se, at arkitekturen stammer fra den byzantinske periode. Indenfor bemærker man, at søjlerne har forskelligt udseende og sikkert stammer fra forskellige romerske bygninger; et tidligt eksempel på genbrug.
Alt i alt en lille, men interessant udstilling.

Turen gik herefter gennem en af Palmas gamle byporte, Puerta del Mar, eller på dansk ‘Havets Port’. Denne port er placeret i den del af Palmas bymur, der skulle beskytte byen mod angreb fra havsiden.

På den anden side af byporten kom vi til Parc de la Mar, der på denne årstid er et roligt sted, hvor vi bla. så blomstrende koraltræer.

Efter at have slappet lidt af i parken og gået rundt i kvarteret omkring katedralen – som vi ikke var inde i denne gang – besøgte vi den måske mest interessante kirke i byen (katedralen undtaget), nemlig Basílica de Sant Francesc, der ud over at være en franciskanerkirke også rummer et fredfyldt kloster. Basilikaen blev grundlagt i 1281, og den er kendt for sin smukke, gotiske klostergang samt en majestætisk sandstensfacade udsmykket med elegante detaljer. Indenfor bliver man mødt af et roligt rum, der er oplyst af et rosetvindue og støttet af høje søjler. Kirken har også stor historisk betydning, da det var herfra, at Junipero Serra, grundlæggeren af byen San Francisco i Californien, blev uddannet.

Vi brugte en del tid i kirken, hvor vi – ud over at kunne betragte det flotte bygningsværk og den smukke indretning – også kunne se, hvordan forskellige grupper fra menigheden var ved at klargøre deres udstyr og opsatser til påskens processioner gennem byens gader.

Lige bag kirken, ved Plaça Quadrado lå flere flot dekorerede bygninger, og især Can Barceló, en modernistisk bygning fra 1904 udsmykket med kunstneriske fliser, tiltrak sig vores opmærksomhed.

Resten af dagen og den tilstundende aften viede vi til de religiøse optog gennem byens gader, hvor optogene ingen ende ville tage med musik, sang, show og bøn. Vi kunne betragte både klargøringen og selve optogene og man kunne bare imponeres af det arbejde, der var lagt i at få det hele til at præsentere sig på bedste vis – i konkurrence med andre menigheder, der også bidrog til optoget. Og så kunne vi på nært hold se, hvilket arbejde der lå i at transportere de store, høje og tunge opsatser med scener fra Jesus liv, og vi så flere af bærerne under opsatserne falde om af udmattelse.

Fredag, d. 15.4.
Hjemrejsedag. Tidligt op og med en taxa til lufthavnen før klokken 5.
Og ved middagstid kunne vi igen sætte benene på dansk jord i Billund, før Silas kørte os til Aarhus, hvor der lige blev tid til en middagslur.