Skagen, 13.-15.3.20

Coronaen er over os, og det er derfor meget begrænset, hvor meget vi kan rejse, når vi presses af voldsomme restriktioner fra alle sider.
Her i starten af marts måned skulle vi have været til orienteringsløb i plantagerne rundt omkring Skagen, men det er så blevet aflyst som et resultat af de rejserestriktioner, der er indført i forhold til vores nabolande, hvor mange af deltagerne i løbet skulle være kommet fra. Og hvad gør vi så, når vi havde bestilt hotel – og glædet os til turen? Ja, det blev så til en rolig weekend i Nordjylland – uden løb, men stort set alene på Hotel Folden.

Hotel Folden


Fredag, d. 13.03.

Efter arbejde i Kolding blev bilen pakket med varmt tøj, og så var det ellers bare om at komme nordpå til Skagen, hvor vi først på aftenen kunne tjekke ind på hotellet – hvor vi i øvrigt var de eneste gæster; alle andre havde aflyst med baggrund i corona-situationen.
Det betød også, at vi kunne nyde en lækker aftensmad som de eneste i restauranten.
Og mere blev det så ikke til den dag…

Lørdag, d. 14.03.
Egentlig skulle en stor del af dagen været gået med orienteringsløb i Kirkemilen, plantagen rundt omkring den Tilsandede Kirke – øst for landevejen mellem Frederikshavn og Skagen. Men det løb var så desværre aflyst.
I stedet startede vi formiddagen med en vandretur rundt i det smukke Skagen, hvor de fleste af husene har den karakteristiske gule farve og røde tegltag.

Fiskehusene på Skagen havn

Først slog vi et slag omkring havnen og forbi fiskehusene og pakhuset, inden det gik op i byen, hvor vi gik ad Vesterbyvej og her kom forbi en ældre skibssmedje fra 1800-tallet. Huset, der var noget medtaget af vind og vejr, hører i dag under Kystmuseet, og det var ikke åbent for besøgende.

Den ældre skibssmedje fra 1800-tallet på Vesterbyvej

Vi fortsatte vores tur til enden af vejen og fortsatte til højre ad Hans Baghs Vej til Drachmanns Hus, hvor maleren Holger Drachmann boede til sin død i 1808. Huset er i dag indrettet som museum med ca. 150 malerier, og det fremstår med det inventar, der var i huset, da Drachmann døde. I øvrigt var også dette museum lukket – vi kunne godt mærke, at vi var out-of-season.

Drachmanns Hus på Hans Baghs Vej

Vi vendte om og gik tilbage mod centrum ad Skovvej, hvor vi passerede en bygning (Skovvej 30) med navnet ‘Det Gamle Sygehus’; en bygning, der havde en lang historie bag sig. Oprindelig stod her på grunden en latinskole indrettet i et mindre bindingsværkhus, der var opført i 1549, og som ad adskillige omgange var blevet nødtørftigt repareret. I 1865 erstattede en ny skole den gamle, men allerede i 1901 blev undervisningen flyttet til den nyopførte Kappelborg skole, og i 1904 blev bygningen så indrettet som epidemisygehus, heraf det nuværende navn.

Bygningen, der rummede det gamle sygehus

I 1923 nedlagdes sygehuset, og bygningen blev herefter anvendt som boligudlejning, og indtil 1972 var huset udlejningsejendom. Herefter overgik det på private hænder, og senere ejere har renoveret og ombygget huset med respekt for historien.

Det gamle sygehus fra en anden vinkel

I det hele taget var denne del af byen et smukt område, hvor det overordnede indtryk var, at her emmede det af historie, med flere gamle og smukke bygninger – holdt i den typiske Skagenstil. Og vi vandrede videre af Skovvej, der førte os i retning af byens kirke.

Skagen kirke set fra Skovvej

Næste stop var Skagen Kirke, der er opført i 1841, men udvidet med tårn og barokinspirerede spir i 1909-10. Kirken, der er bygget ca. 50 år efter nedlæggelsen af Sct. Laurentii Kirke (Den tilsandede Kirke), er helt symmetrisk – bortset fra døren til Sakristiet, som der jo kun er et af.

Skagen Kirke

Denne symmetri betyder bla., at prædikestolen og døbefonden står midt for alteret. Helt specielt ved Skagen Kirke er altertæppet. Det er tegnet af Thorvald Bindesbøl, der var med til at udvide kirken i 1910, og han fik sin søster til at sætte det i korssting, hvorefter det blev broderet af lokale kvinde i Skagen. Ellers virkede kirkerummet meget stilrent og næsten overvældende hvidt.

Skagen kirke, kirkeskibet

Efter besøget i og ved kirken gik turen mod nord til Skagen Hotel og videre til Anchers Hus på Markvej. Huset, der i dag hører under Skagens Museum, blev i 1884 købt af kunstnerparret Michael og Anna Ancher – året efter datteren Helgas fødsel, og det blev i familiens eje indtil 1964, hvor Helga døde. Efter Michael Anchers død i 1927 og Anna Anchers i 1935, overtog Helga Ancher huset, og det stod siden stort set ubeboet til hendes død i 1964. Efter hendes ønske er Anchers Hus bevaret som kunstnerhjem med det originale interiør og en større samling kunstværker af familien selv og andre af tidens kunstnere.

Michael og Anna Anchers hus på Markvej

Huset var naturligvis ikke åbent for besøgende – vi var efterhånden ved at være vant til det – og vi fortsatte derfor lidt rundt i kvarterets små, hyggelige veje, hvorved vi kom forbi Bamsemuseet på Oddevej 2A og Brøndums Hotel på Anchersvej 3.
Brøndums Hotel er en institution i byen med en lang historie, der går tilbage til 1800-tallet. På stedet har der bla. været drevet købmandsgård, før det omkring 1880 blev til gæstgivergård. Anna Ancher, der er datter af hotellets ejere, Erik og Anne Brøndum, blev født her på hotellet under H.C. Andersens besøg i august 1859.

Brøndums Hotel

Efterhånden syntes vi, at vi havde set nok af selve Skagen i denne omgang, og derfor satte vi os i bilen for dels at få varmen og dels at få kigget på området nord for byen – dvs. en tur til fyrtårnene og Grenen.
Første stop på dette raid ud af byen var Det Hvide Fyr lige nord for bygrænsen. Dette fyr er det ældste grundmurede fyr i Danmark, og det er – naturligvis – fredet. Fyret er bygget i 1747 og var oprindelig forsynet med en åben fyrkurv, hvor der blev fyret med kul, på toppen. Og når vi nu alligevel var på de kanter, kunne vi lige så godt tage turen ud gennem hedelandskabet og se nærmere på Vippefyret, der var forløberen for Det Hvide Fyr.

Kopi af det oprindelige vippefyr fra 1627 – nord for Skagen by

Det oprindelige vippefyr var det første af sin slags i Danmark, bygget i 1627, og det, man besøger i dag, er en tro kopi af det oprindelige fyr, placeret på samme sted som dette.
I 1858 havde Det Hvide Fyr udtjent sin opgave, og det blev erstattet med Det Grå Fyr, der første gang var i funktion d. 1. november 1858. Fyret, der med sine 46 meter er det næsthøjeste i Danmark – kun overgået af fyret på Dueodde på Bornholm, er stadigvæk i drift.

Det Hvide Fyr – og det Grå Fyr

Bygningerne omkring fyret drives af Naturstyrelsen, der arrangerer skiftende udstillinger om naturen og fugletrækket over Grenen.
Og netop Grenen var næste punkt på vores program – med en gåtur helt ud på spidsen forbi Skagen infanteristøttepunkt og Holger Drachmanns Grav i klitterne.
Den tyske værnemagt omdannede Skagens Gren til et fæstningsværk med kodenavnet ‘Hamburg’, og allerede i 1940 opstillede man en radar på stedet – lige ved siden af Drachmanns grav. Siden udbyggedes støttepunktet, og ved 2. Verdenskrigs afslutning var antallet af radarer øget til fem og støttepunktet bestod af 22 permanente bunkere, hvoraf nogle i dag kan ses i terrænet.

Grenen – set fra en rest af en bunker i klitterne

Vi passerede på vores tur flere af disse bunkere – bla. et anlæg i vandkanten, hvor flere grupper af sæler lå og solede sig på de betonrester, hvor der for år tilbage havde været en bunker.

Spættede sæler, der hviler sig på resterne af et bunkersanlæg i vandkanten

Vi tog dog hele turen ud til spidsen af Jylland, hvor Kattegat og Skagerak mødtes – en lidt kold fornøjelse, da der blæste en frisk vind ind over landskabet.

Claudia og Henrik på spidsen af Grenen

På vejen tilbage mod P-pladsen passerede vi stedet, hvor Holger Drachmann er begravet. Syg og nervesvækket døde Drachmann d. 14. januar 1908 i Hornbæk på Sjælland, men hans urne blev derefter fragtet til Skagen og nedsat i klitterne her ved Grenen. Portalen til gravkammeret er udført i kobber og tegnet af Drachmanns ven (og rival udi kunsten), P.S. Krøyer.

Holger Drachmanns grav i klitterne syd for Grenen

Efter en sen frokost inde i byen, fortsatte vi til Den Tilsandede Kirke, eller mere korrekt Sct. Laurentii Kirke, og det område, vi ellers skulle have været ude at løbe orienteringsløb i, hvis coronaen ikke var kommet på tværs.
Sct. Laurentii Kirke, der formodentlig er opført i slutningen af 1300-tallet og på daværende tidspunkt den største kirke i Vendsyssel, fik tilføjet kirketårnet – det eneste, der nu står tilbage af kirken – omkring år 1500.
Kirken blev nedlagt i 1795, efter at menigheden i en række år havde måttet grave sig frem til kirken på grund af sandflugten, der startede i begyndelsen af det 16. århundrede. Herefter blev kirkeskibet revet ned, mens tårnet blev skånet og brugt som sømærke. Og i dag som yndet turistmål.

Den Tilsandede Kirke i plantagen ‘Kirkemilen’ syd for Skagen

Vi kombinerede besøget ved kirketårnet med en vandretur i klitplantagen, så det hele endte med at blive en dejlig dag i det nordligste af Jylland.

Søndag, d. 15.03.
Det var i virkeligheden ikke fordi, der ikke var mere at se i Skagen og omegn, men vi besluttede, at det måtte være nok for denne gang. Altså – efter morgenmaden – satte vi os i bilen og kørte tilbage til Aarhus for at nyde de sidste timer i weekenden hjemme i varmen.

Dette indlæg blev udgivet i Selv arrangeret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *