Rom, 21.-28.10.21 □

Rejsebeskrivelse under udarbejdelse!
Forsinket efterårsferietur – dvs. i uge 43 – til Rom.
Nogen længere udlandsrejse var ikke mulig i år – på grund af coronaen – så vi måtte nøjes med det næstbedste; en tur til Middelhavsregionen, og her faldt valget altså på Rom.
Vi fik bestilt flybilletter med Ryanair og søgte et hotel tæt på centrum, således at vi havde let ved at komme omkring til fods og ikke var afhængig af f.eks. offentlig transport. Valget faldt på Hotel Le Clarisse al Pantheon, der lå blot 200 meter fra Pantheon. Det var et lidt ældre hotel, indrettet i noget, der lignede en almindelig beboelsesejendom, men ellers var det helt ok til prisen.

Torsdag d. 21.10.
Så var det tid til afgang fra København til Roms Lufthavn Ciampino, der lå knap 20 km fra vores hotel – men alligevel godt en halv times kørsel, en strækning som vi klarede i en taxa.
Vi var glade for, at vi havde en stedkendt til at køre os til hotellet og guide os ind på det, for receptionen lå på 2. sal – og det var ved at være i myldretiden sidst på eftermiddagen, da vi ankom.
Men vi fik os da installeret, inden vi gik ud og så på kvarteret ned mod Tiberen og fandt os en lækker lille restaurant, Osteria Orbitelli, hvor vi fik lidt lækker aftensmad og en flaske vin til, inden vi kunne gå tilbage til hotellet og hvile ud.

Fredag d. 22.10. (0683-0910)
Efter morgenmaden – serveret på en altan overdækket med et telt – var det tid til at få kigget lidt på byen og nogle af dens menge seværdigheder.
Det startede så med, at vi gik lige hen om hjørnet til Pantheon og stillede os i køen af besøgende ind til bygningen. Køen var ret lang, og det blev jo ikke bedre af, at alle besøgende skulle vise negativ Coronatest og samtidig skulle temperaturscannes, før dan fik lov til at gå ind.
Pantheon blev opført som et tempel i 120 e.Kr. under kejser Hadrian, men siden 609 har bygningen været anvendt som kirke under navnet Santa Maria ad Martyres. Pantheon har en enorm kuppel med en diameter på 43,3 meter, der er bygget af romersk beton, og indtil 1436, hvor katedralen i Firenze blev bygget, var denne kuppel verdens største.
Den eneste lyskilde i kirkerummet er fra en cirkelrund åbning i toppen af kuplen – kaldet Pantheons øje. Denne åbning har en diameter på 9 meter, og når solen skinner, giver det en flot virkning i kirken.
I Pantheon ligger en række berømte personer begravet, hvoraf den mest kendte er maleren Rafael (Raffaello Santi), der levede fra 1483-1520, samt to af Italiens konger, Victor Emanuel d. 2. (1820-1878) og Umberto d. 1. (1844-1900)
Efter besøget i Pantheon gik turen videre til Piazza della Minerva med den kendte Obelisco della Minerva – Elefant og Obelisk fra 1667. Obelisken er med sine 5,47 meter den mindste af de 13 gamle obelisker, der findes i Rom i dag.
Videre gik vi ad de små gader til Chiesa di Sant’Ignazio di Loyola ved den lille plads Piazza di Sant’Ignazio. Kirken, der er bygget af jesuitterne i barokstil mellem 1626 og 1650, har oprindelig fungeret som kapel for det tilstødende romerske kollegium. Kirken er især fremhævet for sin fresko i skibets loft, malet af Andrea Pozzo. Den viser Sankt Ignatius, der bliver budt velkommen i paradis af Kristus og Jomfru Maria.
Et andet sted i kirkeloftet er malet en falsk kuppel – også lavet af Pozzo, der endvidere stod for flere af kirkens andre malerier.
Fra kirken gik vi videre til Il Tempio di Adriano ved Piazza di Pietra med resterne af Hadrianeum, Hadrians Tempel, der var bygget til ære for Kejser Hadrian, og som stod færdigt i år 145 e.Kr.
Templet blev senere ødelagt, men 11 af de oprindelige 15 marmorsøjler overlevede og er i dag en den af facaden på bygningen, der tidligere var toldkontor og i dag rummer forskellige kunstudstillinger.
Næste stop på vores vandring rundt i centrum af Rom var Trevifontænen, der er et af de mest besøgte steder i byen. Fontænen, der er kendt fra både spillefilm og litteraturen, er bygget fra 1732-1751, og den er det sidste barokeksempel fra Rom. Fontænens store marmorfigur forestiller titanen Okeanos, der rider med sine heste gennem vandmasserne.
Trevifontænen får sit vand fra Acqua Vergine-ækvadukten.
Videre førte vores rute os til Den Spanske Trappe med kirken Chiesa della SS. Trinitá dei  Monti på toppen. Kirken, der er i gotisk stil og blev bygget med sten fra Narbonne i Frankrig i årene fra 1502 og frem, er en af fem franske, katolske kirker i Rom.
Den Spanske trappe har egentlig ikke noget med Spanien at gøre, men den har navn efter den spanske ambassade. Trappen, der er opført og betalt af en fransk diplomat, der var træt af den mudrede vej, der førte fra Piazza di Spagna og op til Trinitá dei Monti, stod færdig i 1725.
Fun fact er, at trappen formelt er fransk territorium, og at byen Rom hvert år betaler et symbolsk beløb til den franske stat for at romerne kan benytte trappen.
Fra Trinitá dei Monti bevægede vi os ned ad bakken, forbi Palazzetto Zuccari med de flotte motiver på facaden, til Piazza di San Silvestro, hvor vi satte os ned og slappede lidt af, inden det blev til et besøg i den spøjse kirke Basilica di San Silvestro in Capite, der har en lang historie bag sig. Basilikaen og det tilhørende kloster er opført i det 8. århundrede af pave Stephen II på ruinerne af et rundt tempel dedikeret til solen og bygget af kejser Aurelian.
I det 12. århundrede overgik klostret til benediktinerordenen, og omkring år 1200 fik klostret sit tårn.
Spændende er kirkens næsten kvadratiske forgård, hvor engelske kristne tilhørende pallottinerne samlede og opsatte en række tavler med inskriptioner. Kirken betragtes som den engelske nationalkirke i Rom, og den er ligeledes kirke for det filippinske samfund i Rom.
Vores vandring bragte os nu videre til den nærved liggende Piazza Colonna, omgivet af de tre paladser Palazzo Wedekind mod vest, Palazzo Chigi mod nord og Palazzo Ferrajoli i syd og med Marcus Aurelius-søjlen placeret på pladsen.
Palazzo Wedekind er i dag hovedsæde for dagbladet Il Tempo, men husede tidligere Kongeriget Italiens undervisningsministerium, Palazzo Chigi er den officielle residens for Italiens premierminister, og Palazzo Ferrajoli er dels i privateje (af familien Ferrajoli) og dels udlejet til politiske, kulturelle og bryllupper for det finere borgerskab.
Den 39 meter høje Marcus Aurelius-søjle på Piazza Colonna var oprindelig en del af kejser Marcus Aurelius’ gravmonument, og de relieffer, der er indgraveret i søjlen, fortæller om hans kampe mod barbarerne nord for Donau, der på den tid var en trussel mod Romerriget. En statue af apostlen Peter, der er anbragt på toppen af søjlen, er tilføjet i 1587 af pave Sixtus V.
Fra Piazza Colonna gik turen få skridt vestpå til Piazza di Monte Citorio, hvor den altoverskyggende bygning er Palazzo Montecitorio, der siden 1871 har huset Italiens deputeretkammer.
Vores vej førte nu via Pantheon til udgravningsområdet
Largo di Torre Argentina syd for vores hotel og en af hovedgaderne i vores kvarter, Corso Vittorio Emanuelle II.
Largo di Torre Argentina er i dag et stort, åbent område, hvor man kan se ruinerne af noget, der formodentlig var Roms ældste bygninger, bygget i 1.-4. århundrede f.Kr.
Stedet blev opdaget i 1926, da man nedrev et gammelt kvarter for at bygge nyt, og der blev afsløret rester af 4 templer: Juturna-templet, Lykketemplet, Feronias tempel og Larii Permalinis tempel
. Endvidere fandt man nogle latriner samt – ikke mindst – resterne af Pompejus’ Teater, der var det første permanente teater, der blev bygget i Rom, og som stammer fra år 55 f.Kr.
Teatret var omgivet af store søjlegange og en have med springvand og statuer, og i den anden ende af denne have lå Pompejus’ Curia, en mødesal, der ofte blev brug af Roms senat til møder. Det var i Kurien, at Cæsar blev myrdet med 23 knivstik 15. marts 44 f.Kr.
I øvrigt er pladsen ikke opkaldt efter det latinske ord for sølv, argentum, men efter den romerske forpost Argentoratum, der lå i nærheden af det moderne Strassbourg.
Vores tur rundt i den gamle bydel førte os nu forbi Tempio Maggiore – Roms største synagoge, før vi gik over Roms ældste bro, Ponte Fabricio, over til Isola Tiberina, en lille ø i Tiberen.
Ponte Fabricio, der er bygget år 62 f.Kr., og stadigvæk står i sin oprindelige tilstand, er 62 meter lang og 5,5 meter bred.
Tiberøen huser bla. Fatebenefratelli Hospitalet fra 1585, der er kendt for at have beskyttet og huset jøder under Holocaust ved at diagnosticere dem med en fiktiv sygdom kaldet “Syndrom K”. Endvidere ligger Basilica di San Bartolomeo all’Isola på øen. Basilikaen er bygget til at indeholde relikvier af apostlen Bartholomew.
Efter at have vandret lidt rundt på øen, vendte vi tilbage mod byen over Ponte Fabricio og gik til Teatro Marcello, der er bygget i den romerske republiks sidste år og indviet i år 12 f.Kr. af kejser Augustus. Med en diameter på 111 meter var teatret det største og vigtigste teater i Rom; det kunne oprindelig rumme mellem 11.000 og 20.000 tilskuere.
Mens mørket så små var ved at sænke sig, bevægede vi os tilbage til gaderne omkring vores hotel, hvor det blev til lidt lækker aftensmad, før vi fandt vores senge efter en lang og begivenhedsrig dag i Roms centrum. 

Lørdag d. 23.10. (0911-1289)
Efter morgenmaden stod den på endnu en tur rundt i det historiske område af Rom.
Vi havde brugt aftenen i går på at bestille billetter til Colosseum og Forum Romanum, så vi havde en dag spækket med store oplevelser foran os.
Vi startede med at gå til Victor Emanuel-monumentet for enden af Piazza Venezia og startede så med at besøge Trajans søjle, Colonna Traiana på Piazza Foro Traiano, lige syd for kirkerne Chiesa Santa Maria di Loreto og Chiesa del Santissimo Nome di Maria al Foro Traiano.
Herfra gik turen ad Via dei Fori Imperiali til Colosseum, hvor vi brugte god tid til at betragte hele den fantastiske bygningsværk, der blev til i perioden 70-80 e.Kr. under kejser Vespasian og hans søn, Titus.
Colosseum behøver vel ikke den store præsentation, men alligevel lidt facts: Bygningsværket er ovalt med ydre mål på 188 x 156 meter, og der var plads til ca. 5000 stående og 50000 siddende tilskuere. Der var 76 offentlige indgange samt én indgang til Roms magistrater, én til kejseren og to indgange til de optrædende. Bygningens skelet består af 80 store piller, der hver er mere end 45 meter høje.
Colosseum, der fik omfattende skader ved et stort jordskælv i 1349, blev i 2007 valgt som et af verdens 7 nye underværker – og naturligvis står Colosseum på UNESCOs liste over Verdensarvsteder.
Efter et godt langt besøg i/ved Colosseum gik turen videre forbi Arco di Costantino, der er opført mellem Colosseum og Palatinerhøjen, og som er en triumfbue til ære for Konstantin den Stores sejr i år 312 over Maxentius ved slaget ved Milvian-broen.
Triumfbuen blev indviet i år 315 og spænder over Via Triumphalis – vejen. der blev benyttet af sejrrige hærførere, når de kom ind i byen i trumftog.
I øvrigt skændes de lærde om historien bag triumfbuen – men det er en anden sag.
Fra en bue til den næste, nemlig Titusbuen, Arco di Titu, der markerede indgangen til Forum Romanum. Titusbuen er bygget ca. i år 81 e.Kr. af kejser Domitian for at hædre hans ældre bror, Titus, efter hans sejr over jøderne ved det jødiske oprør i Judæa.
Det er denne triumfbue, der har dannet forbillede for mange triumfbuer opført efter år 1500, bla. triumfbuen i Paris. 
Inde i Forum Romanum bevægede vi os ad Via Sacra forbi mange af resterne/ruinerne af de fantastiske bygningsværker, der engang stod her i hele deres pragt.

Søndag d. 24.10. (1290-1583)

Mandag d. 25.10. (1584-1833)

Tirsdag d. 26.10. (1834-2127)

Onsdag d. 27.10. (2128-2349)

Torsdag d. 28.10.
Hjemrejsedag, hvor vi efter morgenmaden pakkede vores sager og tog en taxa mod lufthavnen, inden vi nogle timer senere kunne stige ud i efterårsvejret i Københavns lufthavn. Herefter blev der lige tid til en kop kaffe sammen med Sarah og Henrik, mens vi ventede på Kombardo-ekspressen hjem til Aarhus.

Dette indlæg blev udgivet i Selv arrangeret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *