Læsø, 14.-17.7.20

Året 2020 har siden marts stået i coronaens tegn, og det har betydet, at rejser til udlandet er umulige eller i den grad besværliggjort. Men sommerferie er jo ferietid – der bare i år bliver holdt inden for landets grænser, og anden del af vores sommerferie bliver så Læsø.
Vi havde derfor også valgt at melde os til “Læsø 3-dages”, et fint lille arrangement med 3 dages orienteringsløb i plantagen midt på øen. Ud over løbet blev der så også tid til at se lidt på øens seværdigheder…

Tirsdag d. 14.7.
… lagde vi fra land i Aarhus og begav os nordpå til Frederikshavn for at tage færgen til Læsø. Efterfølgende indkvartering på vores hotel og base for de næste dage, Hotel Havnebakken med fin udsigt over Vesterø Havn.
Efter at vi lige havde fået indrettet os, var det straks videre til dagens løb i den sydligste del af klitplantagen efterfulgt af en slapper resten af dagen.

Onsdag d. 15.7.
Her var der så tid til lidt sightseeing.
Først gik turen til Byrum midt på øen, hvor vi så Læsøs højeste bygning, Læsøtårnet, der på afstand godt kan minde lidt om en minaret. Tårnet, der er helt dybt rødt med fine hvide aftegninger, er 17 meter højt og bygget i 1926 af håndlavede sten.

Byrum kirke

Efter besøget i tårnet med fin udsigt over byen, tog vi videre til Byrum Kirke, der fremtonede i samme dominerende røde farve med hvide strøg som tårnet. Kirken er bygget i Valdemarstiden omkring år 1200 og er i øvrigt – sammen med Vesterø Kirke – en af få rødkalkede kirker i Danmark.
Byrum kirke er en enhedskirke – altså uden sideskibe – og med en længde på 35 meter er den øens største kirke og den eneste med hvælvinger gennem hele kirkerummet.

Byrum Kirke med altertavle fra 1450

En pudsig ting er altertavlen, der er fra 1450 og katolsk, og den er kun bevaret gennem reformationen, fordi Læsø ikke blev udsat for plyndringer af kirkerne, som det ses andre steder i landet.

Bindingsværkshus med tangtag

Turen gik nu videre til Østerby, hvor vi fik set flere af de berømte tanghuse – bindingsværkhuse, hvor taget består af tang (ålegræs). Tangtagene har – ud over at være smukke indslag i landskabet – vist sig at være meget holdbare, og der er tangtage, der er fra 1600-tallet – og stadigvæk er holdbare. Tangtagene, der er meget bæredygtige, kan hverken brænde eller rådne, fordi ålegræsset er naturligt imprægneret med havets salt.

Andet bindingsværkshus med tangtag

Tangtagene falder med tiden sammen, og man vil derfor se, at de hænger langt ned over husets sider og derfor hjælper med at isolere huset.

I Østerby fik vi kigget lidt på havnen, der er kendt for fiskeri af jomfruhummer. Det var samtidig tid til at få lidt at spise – og det var fisk, naturligvis. Når man nu er i en fiskerihavn.

Skulpturen Jomfruhummeren fra 2013 i Østerby

Efter frokosten var det tid til at sige farvel til Østerby – men med et lille holdt ved og i kirken, der i 1867 blev opført som et kapel i stedet for Hals Kirke, der nedlagdes samme år som et resultat af sandflugten. Kirken blev opført af håndværkere fra Sæby – men med frivillig og ulønnet hjælp fra en række lokale læsøborgere.

Østerby kirke

Nu var så det tid til dagens o-løb i plantagen, så resten af dagen var dedikeret til orienteringsløb sammen med venner, vi har fra sporten.

Torsdag d. 16.7.
Dagen startede vi ud med en tur til et af øens meget store trækplastre, Saltsyderiet, som vi nu besøgte for tredje gang.

Saltsyderiet

Men det er altid et besøg værd, og det er interessant at gå rundt mellem og i de forskellige sydehytter – man finder hver gang nogle ekstra detaljer, som man ikke lige tidligere har fået med. Og så er det imponerende af følge arbejdet i hytterne, hvor de ansatte gerne fortæller om arbejdet med at syde salt gennem tiderne.

Fremstilling af salt i en af sydehytterne

Turen fortsatte til den tomt, hvor Hals Kirke stod indtil den blev revet ned i 1867. Stedet er i dag en lysning med vild bevoksning af planter, der kan klare den magre jord, og det eneste, der er tilbage af kirken, er en mindesten, der giver os placeringen. Et sted med biodiversitet – men ellers uinteressant.

Mindesten for Hals kirke, der blev nedlagt i 1867 i tiden med sandfygningen

Videre til næste stop, Danzigmand og Bløden Hale, der er et naturområde ude på den østligste spids af Læsø. Kodeord: natur, orkideer og fugle…
Og som i går: tilbage til klitplantagen for at deltage i det sidste af turens tre o-løb.

Fredag d. 17.7.
En dag uden løb – og hele dagen til at få set på nogle af de ting, øen kunne byde på.

Vesterø Kirke

Denne gang bevægede vi os sydpå i forhold til Vesterø Havn med første stop ved Vesterø Kirke. (Egentlig havde vi håbet på et besøg på Læsø Bryghus, hvor vi for år tilbage havde været forbi for at smage på øllet, men bryghuset er desværre lukket).

Kalkmalerier i Vesterø kirke

Vesterø Kirke er – lige som Byrum Kirke – rødkalket med hvide aftegninger, og den er også næsten lige så gammel, fra 1250. Inde i kirkens kor finder man velbevarede kalkmalerier fra ca. 1510, der viser scener fra de hellige tre kongers tilbedelse af Jesusbarnet. Alene disse malerier er et besøg i kirken værd – også selv om det koster at besøge kirken!

Fra kirken kørte tilbage til saltsyderiet, hvor vi havde booket en traktortur ud over Rønnerne til Hornfiskerøn. Rønnerne, der er et stort eng- eller marskområde syd for sydehytterne, der er oversvømmet i vinterhalvåret, er helt fladt med større sten fra istiden spredt ud over landskabet. På turen kom vi forbi den største af disse sten, Pigestenen, hvor der naturligvis blev gjort holdt for et par fotos. Traktorturen førte os helt ud til nogle brønde, hvor saltsyderiet hentede deres havvand til saltfremstillingen, da vandet herfra havde et større indhold af salt.
I øvrigt var floraen noget anderledes – og smuk.

En af de mange sten i havet ved Rønnerne

På hjemturen mod saltsyderiet gjorde vi holdt og smagte på levende, gule engmyrer, der havde en behagelig syrlig smag. Disse myrer anvendes i den finere madlavning og til krydring af den lokale gin.

Der vades over til Stokken

Sidste stop på vores ferie på Læsø var en tur ad Søndre Strandvej til Stokken – dvs. så langt, vi kunne komme, for det sidste stykke måtte vi vade godt 50 meter gennem vand til lårene for at komme over til øen. Stokken, som udgør det sydvestlige hjørne af Læsø, er et yndet udflugtsmål for badende gæster, og det er et interessant sted at besøge med små hummerhytter – naturligvis med tangtag, der ligger mere eller mindre nedgravet i klitterne.

Hummerhus med tag af tang

Nu – hvor vi kan skrive sidst på eftermiddagen – kørte vi tilbage til Vesterø Havn for at nå færgen tilbage til fastlandet, og vi kan konstatere, at Læsø er et fint sted at tilbringe nogle dage, når vi nu var afskåret fra det store udland.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *