Andorra/Barcelona, 20.-25.8.23

En rejse, der er blevet til som følge af et par snakke med min svoger, Dirk Böger, fra Hannover. Over nogle hyggelige timer – både i sommerhus og i forbindelse med en bryllupsfest i Tyskland, opstod ideen til denne tur til den lille selvstændige stat i Pyrenæerne.
Og når vi nu var dernede, hvorfor så ikke lige tage et par dage i Barcelona med?
I løbet af en uges tid blev der bestilt flybilletter, reserveret hoteller både i Barcelona og Andorra og lejet bil, så vi var helt klar til at tage af sted d. 20. august fra hhv. Billund og Hannover og mødes i lufthavnen Barcelonas lufthavn, Josep Tarradellas Barcelona-El Prat.
Og nogle hyggelige dage kunne begynde…

Søndag d. 20.8.
Denne søndag var rejsedag, hvor mit fly var fremme i Barcelona kl. 21:40, og hvor jeg herefter mødtes med Dirk i lufthavnen. Da han var et par timer tidligere undervejs, havde han afhentet vores lejebil, og allerede været ved stranden og ude at bade.
Vi kørte direkte til vores hotel, Exe Barberà Parc, i bydelen Barbera del Valles i den nordlige udkant af Barcelona, hvor vi indkvarterede os og herefter gik til et nærliggende indkøbscenter, hvor vi fik lidt aftensmad, inden vi fandt vores værelser og dyner. Og så skulle vi ellers sørge for en god nats søvn inden turen på knap 200 km til Andorra i morgen tidlig.

Mandag d. 21.8.
Efter morgenmaden fik vi hurtigt pakket vores ting, og så var der ellers afgang til Andorra. Vejen førte gennem et landskab med landbrugsområder, skove, bakker og bjerge, indtil vi efter godt to timers kørsel kom til Andorra.
Her gik alt smertefrit – ud over lidt kø ved grænsen, hvor vi end ikke skulle vise pas – så man mærkede stort set ikke, at vi var kommet til et andet land. Og dog: pludselig var der betydelig mere trafik på vejene, ligesom byggestilen ændrede sig fra landlig og luftig byggestil med enkeltliggende gårde til markante højhuse, der var bygget tæt sammen på enhver parcel, hvor der ellers var lidt plads til at bygge. Vores første indtryk af Andorra var en kraftig kontrast mellem på den ene side byer med moderne bygninger og på den anden side stejle og til dels ufremkommelige bjerge.

Et enkelt stop blev det til kort efter grænsen, idet vi lige skulle strække benene og se Andorras ældste bro, Pont de la Margineda over floden Gran Valira.

Pont de la Margineda over floden Gran Valira

Pont de la Margineda – set fra vest

Broen, der er registreret som kulturarv og stammer fra det 12. århundrede, er – for at holde konstruktionen let – bygget af pimpsten med sider af granit. Broen er et smukt syn med en højde på 9,2 meter og en længde på 33 meter.
Herfra gik det videre til vores hotel, Andorra Palace, hvor det ikke var hotellet selv, der voldte problemer, men snarere et sted at parkere, idet vi befandt os lige midt i centrum af Andorras hovedstad, Andorra la Vella. Det lykkedes dog, selv om det blev den nemme P-løsning, et ikke helt billigt P-hus.
Efter indkvarteringen gik det til det nærliggende turistbureau for at få lidt tips til aktiviteter de næste dage, og efter en god snak med en meget hjælpsom kvinde, tog vi en beslutning om, at resten af dagen skulle bruges på at udforske Andorra la Vella.
Først bevægede vi os lidt rundt i området ved turistbureauet, hvor ikke mindst Salvador Dalis bronzeskulptur, La Noblesse du Temps (Tidens adel), var et tilløbsstykke.

La Noblesse du Temps af Salvador Dali

Skulpturen, der symboliserer tiden, der går, som dominerer over menneskeheden, vejer 1400 kg og er 4,90 meter høj. Det siges, at mange kunstelskere fra hele verden kommer til Andorra bare for at se denne statue, der er lavet personligt af Dali.
Også den hvide og modernistiske Puente de Paris – en bro over floden Valira – trak turister og fotografer til. Broen, der er fra 2006, er forsynet med store bogstaver “Andorra la Vella”, der oplyses om aftenen, og præcis kl. 22 hver aften er broen og floden ved broen genstand for et show, der involverer vandkanoner, klassisk musik og et interessant lysshow.

Puente de Paris

Efter vi havde betragtet de to kunstværker, fulgte vi nogle af de råd, vi havde fået på turistbureauet, og gik mod den historiske bykerne. Den var imidlertid ikke helt nem at finde, idet man skulle bevæge sig op fra gadeniveau til “den gamle bydel” ved hjælp af en elevator – gratis, forstås.

Fodgængerbro over floden Valira til byparken

Museet Bici Lab Andorra neden for den gamle bykerne

Elevatoren, der udgik fra cykelmuseet Bici Lab Andorra, endte 5 etager oppe ved en plads foran parlamentet og museet Casa de la Vall, der tidligere var hovedkvarter for Andorra Generalråd. Bygningen, der oprindelig er fra 1580 og bygget som en herregård for familien Busquets, er afbildet på den andorranske 1 Euro-mønt.

Casa de la Vall

Monumento a la Danza foran Casa de la Vall (tv) – Hostal Cisco de Sans (th)

Går man bag om bygningen ser man flere fine, gamle bygninger, f.eks. Hostal Cisco de Sans og kirken Sant Esteve d’Andorra. Her finder man også skulpturen El Ángel del Trapecio af den argentinske kunstner Fernando de Blasi i 2008.

Statue af Andorra al Princep Benlloch (tv) – El Ángel del Trapecio (th)

I det hele taget en charmerende lille bykerne, og vi hurtigt fik travet igennem på kryds og tværs, og da vi var ved at være lidt udtørrede, slog vi os ned på pubben Barri Antic og nød lidt koldt til ganen.

Sant Andreu d’Andorra

Fra byens historiske centrum gik turen østpå, hvor vi bla. passerede dem lille kirke, Sant Andreu d’Andorra, inden vi kom til bydelen Escaldes-Engordany med det imponerende Caldea Spa.

Caldea Spa (tv) – skulpturen La Puntaire på Plaça de l’Eglésia (th)

Også her vandrede vi lidt rundt blandt historiske bygninger som kirken Sant Pere Mártir og skulpturen La Puntaire på Plaça de l’Eglésia samt broen Pont d’Engordany fra 1785 over floden Valira d’Orient.

Sant Pere Mártir – udefra og motiv ved indgangen

Pont d’Engordany

Ellers gik det tilbage til hovedgaden Av. Meritxell i det moderne centrum i Andorra la Velle, hvor vi oplevede et interessant gadeteater for børn – i øvrigt noget af et tilløbsstykke.

Hovedgaden Av. Meritxell

Gadeteater for børn

Godt mættede med indtryk for denne dag kunne vi nyde en pizza nær byparken, inden vi oplevede det tidligere omtalte lys-vand-lyd-show ved Puente de Paris, før vi søgte tilbage til vores hotel for at hvile ud på vores værelser.

Tirsdag d. 22.8.
Efter morgenmaden fandt vi lige frem til vores lejebil igen; i dag stod den nemlig på rundtur i det andorranske land, hvor vi startede i den nordvestlige del af landet med et besøg i den charmerende by Pal, hvor vi vandrede en tur gennem byens stejle og kringlede gader og bla. besøgte kirken, Sant Climent de Pal.

Udsigt op over Pal med kirketårnet i centrum

Sant Climent de Pal

Interiør i Sant Climent de Pal: Alteret bag gitter (tv) og tilmuret vindue (th)

Kirken, der er en af landets ældste bygninger og fra slutningen af det 11. århundrede, er renoveret flere gange, men der er stadigvæk elementer tilbage fra den ældste bygning.
Kirkens klokketårn er i Lombard-romansk stil og er tre etager højt, og det kan ses på lang afstand.

Torvet i Llorts med kirken og byens brønd

Fra Pal gik turen videre til landsbyen Llorts, hvor vi gjorde holdt for at følge en del af Ruta del Ferro, jernruten, der i hele sin længde går fra selve jernminen i Llorts til Cortinada, i alt 4,2 km. I varmen nøjedes vi med et mindre udsnit af ruten – fra jernminen (hvor man kunne få en guidet rundvisning på et kvarter på spansk eller katalansk) til Skulpturgruppen ‘Jordino Family’, der er fremstillet af den franske billedhugger Rachid Khimoune. Kunstneren har ligeledes lavet en historie passende til de 7 mennesker, der er afbildet i kunstværket.

Indgangen til jernminen i Llorts

Fra skulpturgruppen ‘Jordino Family’. Her: Felipe fra Mexico

Fra skulpturgruppen ‘Jordino Family’. Her: Aeyko fra Tokyo

Efter vores vandring langs jernruten, gik turen videre til El Serrat og Estació d’esquí Ordino Arcalís, hvorfra der var en flot udsigt over hele området, og som flere gange har været mål for  Tour de France, før vi igen bevægede os sydpå.

Ordino Arcalís: Mål for en etape i Tour de France 3 gange

Her blev der lige plads til et stop ved endnu en charmerende, gammel by, Ansalonga, med bla. en meget lille kirke, Sant Miquel d’Ansalonga, inden vi – ad omveje, fordi vi ikke kunne læse gps’ens informationer og vejvisninger – kørte østpå til byen Meritxell med Santuari nou de Meritxell. Det var nær denne by, man fandt statuen “Vor Frue fra Meritxell”, der har haft stor religiøs betydning for Andorra og var landets skytshelgen. Statuen, der stammer fra det 12. århundrede, blev opbevaret i et kapel, der nedbrændte i 1972, og den blev ved branden ødelagt. I dag opbevares en replika af statuen i den nye Meritxell basilika.

Det genopførte, oprindelige kapel i Meritxell

Udstilling med motiver fra det oprindelige kapel

Vi vandrede lidt rundt i både den nye basilika, lige som vi besøgte det genopførte, oprindelige kapel, hvor man kunne se en gribende udstilling om branden.

Fra den nye Meritxell basilika

Fra den nye Meritxell basilika, udsigten fra kirkerummet

Fra den nye Meritxell basilika: Alteret (tv) og skytshelgenen “Vor Frue fra Meritxell”

Efter en lille times besøg i Meritxell gik turen videre til Roc del Quer, der er et berømt udsigtspunkt, hvor man fra en 12 meter lang platform, der rager ud fra en klippe 1956 meter over havets overflade, har en flot udsigt over byen Canillo langt nede. Vi stod et øjeblik og nød synet af klipper, bjerge og dale og kunne betragte den til tider farlige serpentinevej, der førte fra dalen og op til udsigtspunktet.

Serpentinevej til Roc del Quer

Udsigtsplatformen på Roc del Quer

Som et kuriosum blev vi vidne til en redningsaktion foretaget med helikopter, hvor et par personer skulle reddes fra klipperne under os.

Redningsaktion ved Roc del Quer – set oppefra…

Efter besøget på Roc del Quer var der lige tid til lidt afslapning og lidt koldt at drikke på Borda del Pi, en restaurant lidt længere nede af bjerget, inden vi kørte videre mod dagens sidste stop, skisportstedet Soldeu.
På vejen gjorde vi dog lige holdt ved kirken Sant Joan de Caselles, der var endnu en interessant, men lille kirke, der lå lige i vejkanten.

Sant Joan de Caselles

Sant Joan de Caselles – loftet

Sant Joan de Caselles – vægudsmykning

Kirken, der er bygget i det 11.-12. århundrede er endnu et eksempel på andorransk kulturarv, og som kirken i Pal, som vi besøgte først på dagen, var der tale om et spartansk indrettet kirkerum, hvor man i bedste fald kunne huse 12-15 siddende tilhørere.
I Soldeu var det meningen, at vi ville tage skiliften op til skiområdet, men med en halv time til sidste lift gik tilbage fra toppen, valgte vi at springe over og køre tilbage mod Andorra la Vella for at finde et sted at spise.

Skiliftkort i Soldeu

Det viste sig at blive et ganske fornuftigt valg, for vi havde ikke kørt mange meter før himlen uden varsel åbnede sine sluser, og det stod ned i stænger – eller lårtykke stråler, om man vil.
Men tilbage kom vi da, og det blev til en hyggelig aften i en af sidegaderne med lækker mad og en sangria eller to – og en gin og tonic at gå i seng på.

Onsdag d. 23.8. (8457-8511)
Efter morgenmaden gik turen først tilbage til bjergene til byen Encamp, hvorfra vi tog skiliften op til skiområdet ved kabelbanens øvre station Estació Superior, hvorfra en bus førte os videre til det naturskønne område ved søen Estany Primer.

Bjergsøen Estany Primer

Sump- og klippeområde ved Estany Primer

Her havde vi lige en lille time, hvor vi vandrede rundt i klipperne i området med småsøer, vandløb og en overdådig frodig natur. Tilbage ved Estació Superior var der lige til til frokost og tid til at betragte udsigten, faunaen og floraen helt heroppe i den klare luft.

Svalehale (Papilio machaon)

Bla. så jeg en svalehale (Papilio machaon) helt tæt på – en fantastisk flot sommerfugl, som jeg mener, at jeg aldrig tidligere har set.

Udsigten fra Estació Superior

Skilift ved Estació Superior

Udsigt fra kabelbanen ned over Encamp i dalen

Tilbage med kabelbanen til Encamp, og turen gik nu videre til Spanien og Barcelona. Og hvor var det rart at være over grænsen, hvor jeg havde mobil data igen, troede jeg.
Det viste sig bare, at det ikke var tilfældet, idet aftaler med min teleudbyder, Eesy, ikke blev overholdt fra deres side, så der stod jeg i endnu et par dage uden mulighed for at ringe eller modtage opkald… (Desværre ikke første gang, at de ikke kunne overholde indgåede aftaler!)
Nå, men vi kom da til Barcelona og fandt vores lejlighed på Calle de Sardenya, bare 100 meter fra La Sagrada Familia, og efter at have overstået det praktiske med vores udlejer, gik vi en tur i kvarteret – og i første omgang forbi La Sagrada Familia.
Egentlig ville vi gerne have bestilt billetter til et besøg i La Sagrada Familia, men det viste sig, at der først var billetter til om tre dage, så dermed var den sag så afgjort.

Indtryk af La Sagrada Familie

La Sagrada Familie er i øvrigt en ufærdig kirke, der for at være arkitekten Antoni Gaudís mesterværk. Kirken er påbegyndt i anden halvdel af 1800-tallet, men på grund af forskellige uoverensstemmelser blev den oprindelige arkitekt sat fra bestillingen, og Gaudí sat på projektet i 1883. Her ændrede Gaudí helt designet af kirken, som han arbejdede på i mere end 40 år indtil sin død i 1926. Gennem sit arbejde afspejlede Gaudí fødslen, døden og Jesu genopstandelse i katedralens facader. Han ville bygge tolv tårne, som skulle repræsentere apostlene samt fire tårne for evangelisterne, og disse tårne skulle være mellem 90 og 120 meter i højden. To andre tårne skulle repræsentere Jesus og Jomfru Maria. Her skulle tårnet Jesus opnå en højde på 170 meter.

Indtryk af La Sagrada Familie

Da Gaudí døde var arbejdet med kirken langt fra færdigt, og da hans modeller for kirken gik til under den spanske borgerkrig og Gaudí i øvrigt ikke havde efterladt sig nogle videre planer for arbejdet, gik det herefter langsomt med at færdiggøre kirken, der stadigvæk fremstår som en stor byggeplads.
Efter at have betragtet La Sagrada Familie udefra – fra flere sider og vinkler – besluttede vi os for at få lidt aftensmad på den hyggelige restaurant Tuscania Food & Wine.
Og så blev det ikke til meget mere denne aften – ud over en varm nat i lejligheden, hvor det var svært at falde i søvn i værelserne uden aircondition!

Torsdag d. 24.8. (8512-8772)
Efter en varm nat stod den i dag på sightseeing i Barcelona, hvor Dirk, der havde besøgt byen ad flere omgange, havde sammensat et program for os, der indebar en rundtur på godt 13 km gennem byens gader. (Det viste sig dog at blive en lidt kortere tur, da han havde fået problemer med en stor vabel på den ene hæl). Til gengæld blev det en varm tur, hvor temperaturerne fra morgenstunden allerede var over 35 grader, og hvor termometret i løbet af dagen kom over 42 grader!

Casa de les Punxes

Efter at have fået morgenmad i en café nede på hjørnet gik vi af sted på dagens rute, der førte os forbi Casa de les Punxes, der er tegnet af arkitekten Josep Puig i Cadafalch og opført i 1905. Huset, der har et middelalderligt udtryk og i virkeligheden er en sammenbygning af tre bygninger, var slet ikke et mål for vores vandring, men lå bare på ruten.

Casa Mila

Dagens første mål var imidlertid Casa Mila, der var den sidste private bolig, som Antoni Gaudí designede. Huset, der blev opført fra 1906 til 1912, var på den tid kontroversielt, både på grund af den selvbærende, bølgende facade med smedejernsbalkoner, et gulv i frit plan, underjordisk garage og en spektakulær terrasse på taget. Huset er erklæret UNESCO Verdensarvsted siden 1984. Vi nøjedes med at se huset udefra.

Casa Batlló

Casa Batlló – nærbillede

Fra Casa Mila gik turen videre til et andet af Gaudís værker, Casa Batlló. Her er der tale om et hus fra 1877, som Gaudí i 1904-06 redesignede og totalt ombyggede i en stil, hvor naturens former var det centrale, således at delene af huset minder om drager, knogler og planter.
Også dette h
us er erklæret UNESCO Verdensarvsted – siden 2005. Også her nøjedes vi med at se huset udefra – og i stedet gik turen videre til Plaça de Catalunya, der summede af liv, men hvor springvandene var tørlagte. (Vi blev senere klar over, at alle byens springvand var slukkede som en følge af hedebølgen!)

Banesto-bygningen på Plaça de Catalunya

Altså hurtigt videre til en tur på Ramblaen i en smule skygge fra platanerne – og så gjaldt det alligevel om at komme lidt indenfor i køligere omgivelser, hvor det var muligt.

Et kig ned ad den skyggefulde Rambla

Således blev vores første stop til afkøling kirken med det lange navn: Església de la Mare de Déu de Betlem, der går som et af de fineste eksempler på barokarkitektur i Barcelona, og som blev opført i sit nuværende udseende i perioden mellem 1680 og 1732. Kirken virker meget moderne i sin indretning, og det skyldes, at det oprindelige indre i kirken gik tabt ved en brand i 1936 under den spanske borgerkrig.

Kirkerummet i Església de la Mare de Déu de Betlem

Motiver i Església de la Mare de Déu de Betlem

Fra kirkens ro og svale temperatur gik vi tilbage til La Rambla og videre til Mercat de la Boqueria – et af byens markeder, hvor der blev solgt frugt og grønt, krydderier, fisk og kød, og hvor der var mulighed for at slå sig ned for en kop kaffe eller det, der er stærkere. Et livligt sted, hvor livet rigtig foldede sig ud. (Vi nøjedes med et glas iskold, friskpresset juice!)

Mercat de la Boqueria: fiskemarkedet

Mercat de la Boqueria: frugtmarkedet

Næste punkt på Dirks plan var domkirken, Basilica de Santa Mariadel Pi, fra det 15. århundrede. Allerede i det 13. århundrede var der bygget en kirke på denne plads, men denne kirke blev delvist ødelagt under et jordskælv i 1428, og senere – i 1714 – alvorligt beskadiget under den spanske arvefølgekrig (1701-1715). Endelig blev kirken helt udslettet af en brand påsat af anarkister under den spanske borgerkrig i 1936.
Kirken blev opbygget igen efter afslutningen af borgerkrigen.

Basilica de Santa Mariadel Pi (tv) – El Pont Del Bisbe (th)

Fra domkirken gik det videre i kvarteret og under El Pont Del Bisbe – Biskoppens Bro – i Carrer del Bispe. Broen, der er bygget til Barcelonas internationale Udstilling i 1929, er en af de mest fotograferede seværdigheder i Barcelona, og den forbinder Palau de la Generalitat, der er hovedsædet for Kataloniens regering, med La Casa dels Canonges, præsidentens residens.
I øvrigt knytter der sig mange interessante sagn, hemmeligheder og myter til broen.
Lidt længere fremme kom vi til Plaça de Sant Miguel med bla. Monument als Castelles og Palau Centelles.

Indgangen til Palau de la Generalitat (tv) – Monument als Castellers (th)

Monument als Castellers, også kaldet Homenatge als Castellers er et kunstværk bestående af 12 stålrør, der er flettet sammen, og det er lavet af billedhuggeren Antoni Llena i Font og indviet i 2012. Det er en hyldest til castellers – tårne af mennesker, der tidligere fandt sted i forbindelse med religiøse processioner. I dag danner organiserede grupper tårne i Katalonien (bla. Barcelona) og på de Baleariske Øer ved festlige lejligheder.
Palau Centelles er en bygning, der er opført mellem 1514 og 1517 som et byhus til familien Centelles, og det rummer i dag noget så specielt som Kataloniens råd for lovpligtige garantier og Instituttet for selvstyrestudier.

Palau Centelles

Fra den lidt trange gamle bydel bevægede vi os nu ud til havnepromenaden og gik et stykke mod Columbus Monumentet – forbi Palau Capitania General d’Espanya, der er hovedsædet for hærens generalinspektorat i Barcelona, der ligger på stedet for et tidligere kloster. Bygningen er især kendetegnet ved flotte egetræsdøre.

Havnepromenaden, Ronda Litoral

Columbus monumentet (tv) – gadekunstner (th)

Efter en lidt længere pause med et par colaer i en kølig café gik vi tilbage mod Plaça de Catalunya ad La Rambla, idet vi dog gjorde holdt ved Palau Güell – endnu et hus, som Gaudí var ophavsmand til. Og denne gang valgte vi så at besøge bygningen for at se nogle af de genialiteter, Gaudí var ophavsmand til. Huset er bygget i 1886-88, og selvfølgelig er det at finde på UNESCOs Verdensarvliste.

Palau Güell, hestestalden i kælderen

Palau Güell – vinduesparti på førstesalen

Palau Güell. Toilet (tv) – ventilationssyetem (th)

Palau Güell: Skorstene på taget

Forsynet med en audioguide gik vi gennem hele huset – fra kælderens hestestald til tagterrassen med små tårne forsynet med keramik i alskens farver.

Plaça Reial

Fra Güells hus gik turen videre til den nærliggende skønne plads, Plaça Reial, der især om natten er fyldt med glade og festklædte mennesker, men også om dagen byder på mange fine spisesteder. Pladsens lygtepæle er i øvrigt designet af Gaudí.
Videre ad La Rambla passerede vi bla. La Casa Bruno Cuadros og Erotikmuseet med Marilyn Monroe stående i vinduet.

La Casa Bruno Cuadros

Erotikmuseet med en voksfigur af Marilyn – og en lyslevende!

Gademusikanter på La Rambla

Med trætte fødder tog vi på Plaça de Catalunya en beslutning om at tage en Hop on hop off-bus, så vi kunne sidde lidt ned i varmen. Og på den måde fik vi set (mere eller mindre) området Montjuïc med det olympiske stadion, Font Magica, Plaça d’Espanya og Camp Nou (der i øvrigt var under ombygning). Det må alt sammen blive til en nøjere udforskning en anden gang.

Hovedindgangen til Det Olympiske Stadion på Montjuïc

Enden blev, at vi vandrede tilbage til vores lejlighed og så ellers slappede af, inden vi kørte til restauranten El Mercat Bistro, hvor vi nød “the last supper”.

Godnatbillede fra stranden…

Og så blev der da også lige tid til en sidste cola og/eller 0% øl på standen, inden sengetid. Men ellers bare tidligt i seng med visheden om, at det ville blive en kort nat,

Fredag d. 25.8.
Denne dag kan fattes i få ord: Op kl. 3:00 – taxa til lufthavnen kl. 3:25 – gennem security kl. 4:05 – flyafgang kl. 6:00 – landing i Billund kl 8:20 – bus til Aarhus kl. 9:00.
Og så ellers hjemme igen på Aarhus Ø kl. 11 efter en anstrengende hjemrejse, men efter nogle fantastiske dage i Andorra og Barcelona sammen med Dirk.
Jeg tror, at vi var enige om, at det ikke var sidste gang, vi rejste sammen…

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Selv arrangeret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *