Forhistorien for denne forlængede weekend var, at vi i flere år havde gået og flirtet med ideen om en tur til Helgoland, og også havde vendt ideen med flere vennepar. Det var bare aldrig blevet til noget konkret. Derfor tog vi sagen i egen hånd og besluttede, at nu skulle det være. Da vi begge arbejder i Kolding, ville det være oplagt at tage retning Helgoland efter arbejde og – efter en overnatning i Büsum – så videre til Helgoland den følgende morgen.
Valget faldt på Bededagsferien, og som sagt, så gjort.
Afgang fra Kolding torsdag middag, overnatning i Büsum fra torsdag til fredag, båden til Helgoland fredag morgen, to overnatninger på Helgoland og så hjem søndag eftermiddag.
Torsdag d. 12.5.
Efter en tur gennem det flade nordtyske marsklandskab ankommer vi midt på eftermiddagen til Büsum, hvor vi efter en del køren rundt i ensrettede og smalle gader finder vores hotel for en enkelt overnatning, Hotel Zur alten Post. Hotellet lå, viste det sig, lige midt i centrum af den gamle bydel med kirken og rådhuset som de nærmeste naboer.
Hotel Zur Alten Post
Efter at vi havde indkvarteret os blev der lige tid til en lille byrundtur, herunder et besøg på havnen og på stranden. Byen var gearet til mange turister, og der var mange turister! Masser af souvenirforretninger, caféer og spisesteder med et prisniveau og en service, der fortalte os, at det hovedsagelig var de bedrestillede tyskere, der var på besøg her. Det fornemmede vi også, da vi vandrede rundt i gaderne.
Fischerkirche St. Clemens – lige over for vores hotel
… og kirkeskibet
Et af byens mere seværdige steder var den lille kirke, Fischerkirche St. Clemens, der absolut var et besøg værd. Kirkerummene virkede trange og var et sammensurium af flere stilarter, men uanset hvor man vendte sig hen, var der noget at se på. At Büsum i en årrække havde været dansk, fornægtede sig ikke; øverste på altertavlen stod en udskåret Jesusfigur med et dansk flag i hånden!
På rundturen fandt vi også lidt at spise, og så var det ellers tilbage til hotellet og få lidt søvn, inden turen næste morgen gik til vores hovedmål: Helgoland.
Fredag d. 13.5.
Efter lækker morgenmad på hotellet i den gamle krostue, kørte vi til havnen for at tage turen med båd det sidste stykke til Helgoland – en tur der tog to en halv time for de ca. 63 km.
Da vi var blevet sat i land, skulle vi – sammen med alle de øvrige turister, der havde været med båden – en tur langs havnen og forbi de berømte og farvestrålende Hummerboder hen til vores hotel, Hotel Hanseat, der lå direkte ved Kurpromenaden og med udsigt over vandet.
Nogle af de farverige Hummerboder langs havnen
Da vi havde fået indkvarteret os, forlod vi hotellet og gik vi ad den stejle lille asfaltvej fra Unterland og op til fyrtårnet på Oberland – med det formål, at vi ville vandre ad den anlagte sti til nordspidsen af øen. Her kunne vi dels betragte de berømte fuglefjeld, hvor man kunne komme helt tæt på de rugende suler, og dels se den fritstående klippe i rød sandsten, Lange Anna. Det var fascinerende at betragte de svævende havfugle – især de stor suler – der navigerede adræt gennem luften til deres redepladser med fisk til deres mage, der lå og rugede på æggene.
Udsigt over fuglefjeldet med fyrtårnet i kanten af billedet
… og et kig den anden vej på de høje fuglefjelde
Den berømte fritstående klippe i rød sandsten, Lange Anna
Vandreturen var vel et par kilometer lang (så stor er Helgoland nemlig heller ikke!), men så havde man også fået set hele øen. Og ud over et flot landskab i stærke farver og havfuglene kunne turen byde på udsigt ud over havet samt både naboøen Düne og ned over Unterland. Undervejs på denne tur kunne vi se huller fra 2. verdenskrig efter bombenedslag, da englænderne i slutningen af krigen sønderbombede øen i et forsøg på at slette den fra jordens overflade. Ja, 2. verdenskrig var en mørk periode i Helgoland historie.
Udsigt fra Oberland ned over Unterland med havnen
Dagen sluttede med en slentretur gennem de små gader i Oberland, før vi tog turen (læs: trapperne) tilbage til hotellet i Unterland.
Lørdag d. 14.5.
Efter morgenmaden – og efter at gårdagens oplevelser med fuglene på Oberland – besluttede vi, at vi endnu engang ville op i højlandet; oplevelserne med og fascinationen af fuglene trak i os.
Ynglende suler
Sule i flugten
Så vi fik endnu et par timer i selskab med fuglene, især sulerne, og det blev da også til nogle flotte nærbilleder af fugle både på rede og i flugten, både på nethinden og i kameraet.
Efter denne tur gik vi tilbage til Unterland for at gå en tur langs havnen – og i øvrigt indtage et par lækre Fischbrötchen til frokost. Havneområdet bød på interessante fotomotiver, hvilket da også til fulde blev udnyttet.
Die Weltkugel
Næste mål var den østlige del af øen, hvor vi fik kigget lidt på “die Weltkugel” ved den biologiske anstalt samt på museets udendørs udstilling af effekter fra øen, inden vi via nordstranden tog de 260 trapper op til Oberland,
Nordstrand
hvor vi havde booket en rundvisning med en lokal historiker, der ville guide os gennem beskyttelsesrummene fra 2. verdenskrig i klipperne. Det blev en tur med en guide, der levende kunne fortælle os om den massakre, de Allierede udsatte øen for i 2. verdenskrig. Alt blev bombet væk og alle indbyggere blev evakueret og genopbygningen af øen kunne først begynde syv år efter krigen, i 1952. Spændende og levende fortælling – og alle pengene værd!
Toiletter i beskyttelsesrummene
Søndag d. 15.5.
Sidste halve dag på øen, inden vores båd gik tilbage til Büsum kl. 16 blev først udnyttet med et besøg på naboøen Düne, der er ubeboet af mennesker, med havde en del indbyggere i form af sæler, måger og andre havfugle, der har deres rede på jorden.
I parentes bemærket har Helgoland og Düne oprindelig været én ø, men en stormflod skilte de to øer fra hinanden i 1721, og i modsætning til hovedøen Helgoland er Düne en helt flad ø af sand, hvor den lokale flyveplads i øvrigt ligger.
Vores besøg på Düne gav os rig lejlighed til at se på store flokke af sæler, der bare lå på stranden og ellers ikke tog notits af os. Det bar både tale om gråsæler og spættede sæler – i en pærevælling, og både store voksne dyr og mindre unger. Det var en stor oplevelse at stå der og betragte de store dyr.
Gråsælerne, der er de største, ligner i hovedformen en hund – deraf navnet Seehund på tysk – og de kan nå en vægt på 300 kg, når de er fuldt udvoksede.
De plettede sæler er noget mindre, men kan alligevel veje op til 130 kg. De plettede sæler, der har en helt anden hovedform end gråsælen, kaldes på tysk Kegelrobben.
Da vi havde dvælet ved sælerne en stund, gik vi videre forbi flyvepladsen og fyrtårnet og fandt en lille strandcafé, der serverede os kaffe og kage, inden vi gik videre ind over øen gennem lavt krat. Det gav os mulighed for at besøge øens højeste punkt, Johnnys Hill, et lille vådområde samt den mærkelige, lokale kirkegård i klitterne, Friedhof der Namenlosen, inden vi igen steg om bord på end lille båd, der på mindre end ti minutter kunne tage os tilbage til Helgoland.
En af øens 6 Stolpersteine, her for modstandsmanden Karl Fnouka
Resten af ventetiden, inden båden gik tilbage til Büsum brugte vi på at opsøge øens 6 små “Stolpersteine”, der er små mindeplader for dræbte jøder eller andre politisk forfulgte under 2. verdenskrig, og som i øvrigt kan finde overalt i byer i Europa. Og ja! Vi fandt alle 6 sten.
Helgoland er toldfrit område…
Så var det ellers tid til lidt indkøb – toldfrit forstås – inden båden førte os tilbage til fastlandet, og vi kunne bruge nogle timer på at køre tilbage til Aarhus.
Og en dejlig og minderig miniferie med nogle stærke billeder på nethinden var forbi.