Denne gang blev der lige plads til en forlænget weekend i Sverige, nærmere betegnet området i og nord for Stockholm. Først og fremmest gjaldt det besøget af Joanna og Steffen, vores datter og svigersøn, der er bosat i Uppsala. Ud over selve besøget af familien blev det til et par ture i Stockholm samt besøg i Sigtuna og og en vandretur i Uppsala.
Lørdag d. 10.12.
Dagen startede meget tidligt, idet vi havde booket et fly fra Tirstrup med afgang kl. 6:40. Ukristelig tidligt, når man deri skal lægge tre kvarter til transport fra Aarhus til Tirstrup samt et mødetidspunkt i lufthavnen, der hed mindst en time før afgang. Dertil skal det siges, at lufthavnen var helt tom, da vi kom frem, og selv security havde lukket!
Nå, men af sted kom vi med en halv times forsinkelse (lidt for typisk SAS) med mellemlanding i København, inden vi kunne sætte benene på svensk jord i Arlanda lidt i halv ti. Og her stod så Joanna og Steffen og ventede på os – klar til at gå i gang med dagens program med seværdigheder i Stockholm.
Straks gik turen til Vasamuseet i Stockholm – et museum, der kun har en eneste seværdighed at byde på: Vasaskibet. Skibet var et orlogsskib, der sank på sin jomfrurejse den 10. august 1628. Skibet blev senere fundet i 1956 og bjærget 5 år senere, i 1961.
Skibet blev bestilt af den svenske konge, Gustav 2. Adolf i starten af 1625, og det var meningen, at Vasaskibet skulle blive det mest pragtfulde og kraftigste krigsskib af sin tid. Til bygningen af skibet blev der fældet mere end 1000 specielt udvalgte egetræer – udvalgt efter skabeloner, der viste forskellige detaljer, som skulle indgå i det færdige skib.
Skibet blev bygget af den hollandske skibsbyggermester Henrik Hybertsson – der konstruerede skibet uden arbejdstegninger, men han anvendte tidens praksis og erfaringer med, hvordan et godt og sødygtigt skib skulle bygges. Hybertsson tog udgangspunkt i at bygge et skib med ét enkelt kanondæk – men blev af kongen beordret til at lave to kanondæk, hvilket blev en skæbnesvanger beslutning!
På sin jomfrurejse sank skibet efter 1 sømil (1800 m) sejlads. Skibet krænger, og vandet fosser ind af kanonportene, og skibet kæntrer ud for øen Beckholmen. Trods det at skibet er ganske tæt på land, omkommer mellem 30 og 50 personer, og siden bjærgningen har man fundet 25 skeletter. Jomfrurejsen varede 20 minutter.
Vasaskibet er et imponerende bygningsværk, og det fremstår overvældende stort i det lidt mørke rum på Vasamuseet. Skibet er 69 meter langt (inkl. bovspryddet), 12 meter bredt og 52 meter fra køl til mastetop.
Det stak 4,8 meter! Selv om hele skibet er et imponerende syn, så slår agterspejlet, der rejser sig 20 meter over havet, dog alt. Agterspejlet er meget flot og imponerende udsmykket med bl.a. det kongelige våben.
Alt i alt var besøget på Vasamuseet med både de mange fortællinger om skibet, skæbner fra de ombordværende, bjærgningen af skibet – og ikke mindst selve skibet – en spændende oplevelse, vi ikke ville være foruden. Med til historien hører i øvrigt, at Vasamuseet er nordens mest besøgte museum med mere end 1,8 millioner besøgende årligt.
Fra museet var det næsten befriende at komme ud i lyset igen, og Joanna havde planlagt, at næste punkt på programmet skulle være Skansen.
Dette bragte os forbi Nordiska Museet og Villa Lusthusporten.
Nordiska Museet er et kulturhistorisk museum, hvor man kan lære om af liv og arbejde i Sverige fra 1500-tallet og frem til i dag. Museet er grundlagt i 1872 af Artur Hazelius, der også grundlagde Skansen, som vi var på vej til.
Villa Lusthusporten er en købmandsgård fra det 19. århundrede, og det var oprindelig et lysthus på et jagtområde med indgange gennem flere porte. I dag er huset et nationalt monument, ejet af Nordisk Museums Fond.
Videre gik turen til Skansen – en slags ‘Den Gamle By’ i Stockholm, bare meget større. Her ventede en traditionel svensk julefrokost på restaurant Krogen, der var indrettet i et gammelt træhus fra 1801. Hyggelig atmosfære – i hyggeligt selskab.
Efter at vi havde fået lidt at spise kiggede vi ind i de gamle værksteder med bla. en smedje, et snedkerværksted og et mekanisk værksted.
Efter frokosten ville Steffen byde på rigtig svensk juleglögg – med rødvin, naturligvis. Men her glemte han måske et øjeblik, at vi befandt os i Sverige, så der måtte nogen vandren rundt i området til, før vi fandt et sted, der serverede ‘rigtig’ glögg. 80 sv. kr. pr mundfuld.
Så var mørket faldet på – og turen gik til Uppsala til pizza og hygge hjemme i de unges lejlighed.
Søndag d. 11.12.
Efter morgenmaden gik vi i gang med det program, som Joanna og Steffen havde sammensat til os. Dagens hovedattraktion var middelalderbyen Sigtuna, der blev grundlagt før år 1000 af den svenske konge, Erik Sejrsæl.
Men først kørte vi ud til et vådområde lige uden for Uppsala for at se på fugle – og det eneste, vi så ikke så på denne tur – var … fugle. Men et smukt landskab klædt i 20-25 cm sne. Derefter som sagt videre til Sigtuna, hvor målet egentlig var byens berømte julemarked i hele den middelalderlige hovedgades længde.
Sigtuna, der ligger ved bredden af søen Mälaren, var spækket med et hav af turister og andre besøgende, så det første problem var overhovedet at finde en parkeringsplads. Derefter en tur gennem hovedgaden med boder, der solgte alskens ting: julepynt, antikviteter, gammelt ragelse, mad og drikke og kunsthåndværk.
Efter en tur i kulden fandt vi en lille, overfyldt café på torvet ved rådhuset med det gamle rådhus og nød en kop kaffe.
Herefter bevægede vi os tilbage mod bilen via Mariakirken, flere runesten og byens tre kirkeruiner fra 1100-tallet.
Første stop på tilbagevejen var Mariakirken, der blev bygget i 1200-tallet i røde teglsten i en overgangstid mellem romantik og gotik, og som absolut var et besøg værd med bl.a. to døbefonte af samme alder som selve kirken samt et alterskab fra 1400-tallet. Alt i alt en kirke med en flot og ikke for overdådig udsmykning.
På kirkegården vest for Mariakirken finder man den interessante Sankt Olofs kirkeruin. Sankt Olof kirke, der var Nordens ældste stenkirke, blev oprindelig bygget omkring år 1100, og er bygget som en romansk stenkirke – men med en grundplan, der ikke er set hverken før eller efter. Desværre er ruinen afspærret på grund af nedstyrtningsfare, men er alligevel et flot fotomotiv, også på afstand – og måske endda ekstra fotogen i sneen.
Videre på vej mod bilen kom vi forbi Sankt Lars kirkeruin, der er den mindst velbevarede af de tre kirkeruiner i byen. Sankt Lars kirke var i brug frem til reformationen, men blev hærget af en brand i 1658, hvorefter det kun var det raserede kirketårn, der stod tilbage. På tomten ved kirkeruinen stod også flere runesten fra vikingetiden.
Når vi nu havde set de to af kirkeruinerne – hvorfor så ikke lige også se den tredje af byens kirkeruiner, Sankt Pers kirkeruin? Altså tog vi lige en kort omvej for lige at få den med.
Sankt Pers kirke er – lige som de to andre kirker, der nu ligger i ruiner – bygget omkring år 1100, og den menes at have været ærkestiftets domkirke, før stiftets hovedsæde flyttede til Uppsala. Også denne kirke var afspærret på grund af nedstyrtningsfare.
Hermed var besøget i Sigtuna slut, og turen gik tilbage til Uppsala.
Sen eftermiddag og tidlig aften blev brugt på lækker julefrokost, dvs. buffet med alskens gode, svenske juleretter på den smukke gamle Gimo Herrgaard, godt 50 km nordøst for Uppsala.
Mandag d. 12.12.
Vores sidste dag i Sverige var 2-delt: En spadseretur i Uppsala og en tur i ‘Gamla Stan’, den gamle bykerne i Stockholm, før Joanna kørte os tilbage til Arlanda lufthavn.
Efter morgenmaden mødtes vi med Joanna, der viste os en del af det historiske Uppsala, der i den grad er præget af at være en universitetsby med nordens ældste universitet fra 1477.
Turen startede i gaden, hvor Joanna og Steffen bor, og herfra gik vi sammen til Uppsala Slot gennem nogle af byens gamle gader. Især turen gennem Slottsgränd med bygninger som Västgöta nation, Sankt Lars katolske kirke, Newman instituttet og Dag Hammerskjöld bibliotek var en oplevelse.
Efter turen gennem denne gade var der kun den sidste stigning gennem slotsparken op til slottet, med en fin udsigt over den Botaniske Have mod vest og domkirken mod nord.
Efter at vi havde nydt udsigten gik turen videre til universitetets bibliotek, Carolina Rediviva i en flot gammel bygning fra 1841. En tur indenfor var som et skridt tilbage i tiden med bøger fra gulv til loft – og stiger, så man kunne nå op til bøgerne på de øverste hylder…
Efter besøget på universitetets bibliotek gik vi videre retning domkirken ad gaden Odinslund, der også førte forbi et par mindre kirker, den lille Hellig Treenigheds Kirke samt den større Hellige Trefaldigheds Kirke samt – over for indgangen til domkirken – Gustavianum, der er universitetets museum.
Heldigvis havde vi afsat lidt tid til et besøg i domkirken, der er Skandinaviens største kirke og hovedkirke i Uppsala ærkestift. Kirken, der er bygget i fransk gotisk stil, er 118,7 meter både lang og høj! Man påbegyndte opførslen af kirken i starten af 1270’erne, men indstillede byggeriet på grund af pengemangel, og først i 1435 blev den færdig – og indviet.
Kirken har en lang række kapeller, og der er begravet en række prominente navne i kirken. I flæng kan man nævne Erik den Hellige (konge, født ca. 1120, død i Uppsala 1160), Gustav Vasa (konge, 1523-1560), Johan d. 3. (konge, 1568-1592) og Carl von Linné (botaniker, 1707-1778).
Sidste besøg på denne tur rundt i Uppsala var i universitetets hovedbygning fra 1880’erne, hvor der netop – mens vi var der – var tale ved en af Nobel-pristagerne fra dagen før. Lidt surrealistisk at være så tæt på.
Vi fik da også – efter talen – et kig ind i universitetets store sal og vandrede lidt rundt i gangene og indgangshallen med flot gammel bygningsstil.
Hermed var vores besøg i Uppsala forbi for denne gang, og sammen med Joanna kørte vi til Stockholm, til Gamla Stan, for at spise frokost og for at få et kig på det ældste Stockholm fra 1200-tallet.
Gamla Stan rummer flere af de vigtigste bygningsværker og steder i byen, først og fremmest Stockholms Slot, bykirken (i dag en del af Storkirken), rådhuset og Stortorget med Nobelmuseet.
Hertil kommer de ældste af stadens gader, Köpmangatan og Skomakergatan, stammer fra 1300-tallet, og Gamla Stan er fyldt med små finurligheder, som man kan få øje på i gader og baggårde.
Meget interessant var også Stockholms smalleste gade, Mårten Trotzigs Gränd.
Alt i alt blev det til nogle timers vandren rundt i de gamle gader og stræder.
Nu var mørket så småt ved at sænke sig, og det var tid til at komme tilbage til Arlanda, hvor vi skulle nå et fly hjem til Tistrup – via Oslo.
Denne flytur blev ikke ligefrem en nydelse, idet vi måtte vente i næsten 3 timer i Oslo, uden varsling og uden information om, hvorfor vi blev forsinket. Bum, der sad vi så uden vådt og tørt, da cafeer og restauranter i lufthavnen var lukket. Og det betød så også, at vi først var hjemme i Aarhus på den anden side af midnat d. 13.12., og her kunne en god tur så tage sin ende.