Egypten, 21.-31.10.22

Dette er beretningen om en rundrejse med Risskov Rejser til Egypten – med mange af landets helt store seværdigheder på programmet.
Helt siden min skoletid har jeg haft en drøm om at besøge Egypten, men realiseringen af denne drøm har været bremset af konflikter og uroligheder i Mellemøsten gennem de seneste mange år. Mere eller mindre havde jeg indstillet mig på, at det nok blev ved drømmen, men da  rejselederen, som vi havde på turen til Jordan for nogle år siden, Christian Rosenberg, annoncerede på Facebook, at Risskov Rejser – med ham som guide – åbnede for nogle rejser til Egypten i 2022, vaktes min interesse på ny.
Claudia fik det samtidig til at passe med 6. ferieuge på arbejdet, og rejsen blev bestilt – og det blev som forventeligt en uforglemmelig tur.

Fredag d. 21.10.
Denne fredag i slutningen af efterårsferien gik turen til Kastrup for at samles med de andre i vores rejsegruppe, herunder Christian. Efterhånden som vi mødtes i gaten viste det sig, at vi var en meget stor gruppe på 28 personer, der skulle med på turen.
Så stor en gruppe havde vi aldrig rejst med før, og vi havde vores bange anelser om, hvorvidt det kunne blive problematisk, rent organisatorisk, at vi var så mange.

Flyet afgik planmæssigt og ankomsten til lufthavnen i Cairo var ‘on time’, men herefter måtte vi vente i over en time inde i ankomstterminalen på, at vores bus – af politiet – fik lov til at køre op til terminalen. Og efter at bagagen var pakket i bussen, måtte vi igen vente i over en time i bussen, inden politiet gav chaufføren lov til at forlade lufthavnsområdet.
Hvis det ikke var, fordi politiet lige ville demonstrere deres magt, så ved jeg ikke, hvad det var.

Nå, på tværs af megabyen Cairo gik det, inden vi nær midnat nåede hotellet, The Oasis Hotel Pyramids, på vestsiden af Nilen. Nydeligt hotel med venligt personale, pæne værelser, gode faciliteter og god mad. Og så klar til en kort nats søvn, inden det gik løs i morgen tidlig med oplevelserne.

Lørdag d. 22.10.
Tidligt op – og tidligt ud i bussen og afgang til de første af de næste dages store oplevelser.
Første punkt på dagens tætpakkede program var Sakkara, der var et område ca. 20 km syd for Cairo, hvor kongerne fra det 1. dynasti og til og med det 31. dynasti blev begravet.

I starten blev kongerne begravet i underjordiske gravkamre, mens den første rigtige pyramide, Djosers Trinpyramide, blev bygget for kong Djoser.  Netop denne pyramide var vores første stop i Sakkara, hvor vi – med lokale sælgere i hælene – gik rundt om pyramiden og så nogle af de mange udgravede ruiner, der var i området, bla. Heb-Sed retsbygningen og Cobra-muren.
På vejen tilbage til P-pladsen passerede vi først Unas Pyramide – eller resterne af den.

Pyramiden blev bygget for den sidste konge i det 5. dynasti, Kong Unas, og den er betydningsfuld, idet det er den ældste pyramide, hvori man har fundet udsmykninger med kongelige inskriptioner.
Videre langs vejen var der talrige udgravninger og mastabaer, der endnu ikke er udforsket helt.
Fra Djosers Trinpyramide gik turen videre til Mererukas grav (mastaba) og Tetis pyramide.

Først fik vi en introduktion til Mereruka og hans grav. Mereruka var en af de mest betydningsfulde og magtfulde embedsmænd i det 6. dynasti – efter kongen selv, og han var gift med kong Tetis datter, Seshseshet. Hans betydning kommer til udtryk ved, at hans gravsted er placeret lige ved siden af kong Tetis pyramide, og ved at hans grav er stor og prægtigt udsmykket. En nydelse for øjnene at se de flotte udsmykninger, hvor farverne i mange af udsmykningerne er stærke og velbevarede.

Efter besøget i Mererukas mastaba, gik turen ind i Tetis pyramide og ned i gravkammeret i pyramiden. Det var en lidt speciel følelse at gå sammenbøjet ind og ned til gravkammeret, der i øvrigt var imponerende med inskriptioner i hieroglyffer på de grå vægge og den næsten sorte sarkofag i sten. Vores første hieroglyffer på turen – men absolut ikke de sidste.

Sidste programpunkt på besøget i Sakara var Serapeum, der var en begravelsesplads for hellige tyre fra Apis-kulten. Man mente, at tyrene var reinkarnationer af guden Ptah, og der var derfor vigtigt, at de fik en værdig begravelse. Man har fundet mindst 60 sarkofager i Serapeum.

Nu var det tid til at tage afsked med Sakkara og – efter frokosten – at køre til Giza i udkanten af Cairo for at se de største og mest kendte pyramider. Og det slog nok nogen, hvor tæt pyramiderne egentlig ligger på Cairo – faktisk bare i udkanten af byen.

I Giza ligger de tre største af Egyptens pyramider:
Keopspyramiden (sidelængde i grundfladen: 230,3 m, oprindelig højde: 146 m),
Khefrens pyramide (sidelængde i grundfladen: 215,25 m, oprindelig højde: 143,5 m) og
Mykerinos-pyramiden (grundflade: 102,2 m x 104,6 m, højde: 65 m)

Vores besøg i Giza var koncentreret om Keopspyramiden, hvor vi havde mulighed for at tilkøbe en billet, der gav adgang til et besøg i kongekammeret inde i pyramiden. Når man kommer indenfor, mærker man straks, hvordan varmen og den høje fugtighed springer en i møde i den trange tunnel, hvor sveden springer frem, og hvor to personer kun med besvær kan passere hinanden. Tunnellen fører til om end endnu smallere trappe, der fører videre til ‘Det Store Galleri’, der er et 1-1½ meter bredt, 48 meter langt og 8,5 meter højt trapperum, der fører til kongekammeret. I kongekammeret står kong Keops enormt store sarkofag, der er lavet af rød Aswan-granit. Det var et fascinerende sted at besøge, også selv om man kunne vride tøjet for væske efter besøget inde i pyramiden.

Efter besøget i Keopspyramiden kørte vi den korte tur til det udsigtspunkt, hvorfra man normalt laver oversigtsbilleder over de tre pyramider, og hvor man kan få alle de tre pyramider med på billedet, inden turen gik ned i dalen til dagens sidste besøg, Sfinxen, der er en stor skulptur, der forestiller et menneskehoved på en løvekrop.

Sfinxen er en imponerende og gådefuld konstruktion; man ved ikke, hvem den forestiller, hvornår den er bygget og af hvem – hvilket naturligt nok har givet grobund for mange teorier, myter og fortællinger.
Men en imponerende og spændende skulptur!

Med besøget i Giza var denne dags program forbi, og vi kunne køre tilbage til hotellet med hovedet fyldt med uudslettelige indtryk. Og denne dag var så bare starten på godt en uge i Egypten…

Fun facts:
Djoser –  2. konge i 3. dynasti (regerede omkring 2650 f.kr.)
Khufu (Keops) – 2. konge i 4. dynasti (regerede 2589-2566 f.kr.)
Khafre (Kefren) – 4. konge i 4. dynasti (regerede 2558-2532 f. kr.)
Menkaure (Mykerinos) – 5. konge i 4. dynasti (regerede 2532-2503 f.kr.)
Unas – 9. og sidste konge i 5. dynasti (regerede ca. 2375-2345 f.kr.)
Teti – 1. konge i 6. dynasti (regerede ca. 2345-2333 f.kr.)

Søndag d. 23.10.
Søndag – vores anden dag i Egypten – bød på et knap så proppet et program, og så alligevel.
Dagens tema var Cairo, og første punkt på programmet var et besøg på Det Egyptiske Museum ved Tahrir-pladsen samt det gamle koptiske Cairo.

Dagen startede med at stå i kø ved indgangen til museet, men allerede efter godt en halv time var vi gennem billetkøen og sikkerhedskontrollen. Herefter fik vi en guidet tur gennem de ældste egyptiske fund med bla. en stor statue af kong Djoser, den eneste kendte statue af kong Khufu (= kong Keops), blot 7,5 cm høj, statuen af Khafre (= kong Khefren) og statuerne af Rahotep og Nofret. Blandt mange andre imponerende fund fra det gamle kongerige.

Efter en spændende tur rundt på museets nederste plan med fund fra ‘The old Kingdom of Egypt’, var næste punkt på rundturen fundene fra Tutankhamons grav i Kongernes Dal  – nok museets mest seværdige udstilling med blandt andet hans dødsmaske og sarkofag.

Tutankhamon var den 13. konge i det 18. dynasti, og han regerede kun i 8 år, fra 1332 til 1324 f. kr. Hans grav blev fundet i 1922 af arkæologen Howard Carper, og den var enestående i den forstand, at den aldrig var blevet plyndret af gravrøvere.
Ud over den 11 kg tunge dødsmaske i rent guld og den 110,4 kg tunge sarkofag – også i rent guld – indeholdt gravkammeret mange værdifulde og uerstattelige effekter i guld, lapis lazuri, obsidian, kvarts og karneol. Alle disse genstande er udstillet på førstesalen i det egyptiske museum, og er naturligvis det store trækplaster på museet! Og selv om man visse steder skal stå i kø for at se nogle af effekterne, så er det det værd!

Næste programpunkt var et besøg i den gamle koptiske bydel i Cairo, vi så St. Bergius og St. Bacchus kirken – en af de ældste koptiske kirker i verden. Kirken er bygget på det sted, hvor den hellige familie slog sig ned under flugten til Egypten (Mattheus-evangeliet, kapitel 2, vers 13-23), og i en krypt under kirkens kor ses stedet, hvor de – i følge de bibelske skrifter – skulle have levet. Det siges, at en af kirkens søjler i påske bløder.

Efter kirkebesøget skulle vi egentlig have besøgt synagogen, der er bygget på det sted, hvor Moses blev fundet i en kurv, men den var lukket på grund af renovation. I stedet besøgte vi kirkegården og fik en fortælling om den koptiske begravelsestradition, inden vi gik videre for at se ruinerne af Babylon-fortet ved det koptiske museum samt den Hængende Kirke, der er bygget oven på resterne af en byport i fortet – deraf navnet.

Mens en del af det øvrige rejseselskab nød en kaffe eller en kold drik på en lokal fortovscafé, besøgte Claudia og jeg St. Georges Kirke, en græsk-katolsk kirke ved siden af fortet.

Sidste punkt på dagens program var et besøg på et værksted, hvor de fremstillede keramik efter gamle opskrifter.

Og så var det ellers tilbage til vores hotel for en kort nats søvn, inden vi midt på natten kørte i lufthavnen for at nå vores fly til Luxor.

Fun fact:
Tutankhamon –  13. konge i 18. dynasti (regerede 1332-1324 f.kr.)

Mandag d. 24.10.
Klokken 6 afgang med fly fra Cairo og kl. 7 landing i Luxor; herefter direkte videre til det store tempel i Luxor, Karnak-templet, hvor vi var fremme, før de fleste turister fik øjne! Det vil sige, at vi stort set havde templet for os selv – i starten i hvert fald.

Igen måtte vi forbavses over de gamle egyptere som bygherrer. Karnak-templet er kæmpestort og bygget og udvidet af flere konger – i flere etaper. Bygningen af Karnak-templet påbegyndtes formodentlig i kong Senusret d. 1.’s regeringstid i det Mellemste Rige, og der blev udvidet og ombygget på templet helt op i den ptolemæiske tid omkring Kristi fødsel. Templet, der tit omtales som Verdens største frilandsmuseum, har været helt oversvømmet af Nilen og begravet under flere meter mudder, men alligevel fremstår det som det imponerende bygningsværk, det er.
Templet består af 4 afsnit, hvoraf kun det ene, Amun-Re afsnittet, der er langt det største, er åbent for offentligheden.

Vores besøg i templet startede med, at vores egyptiske guide, Ahmed, præsenterede os for templets enkelte dele og guidede os en tur fra indgangen og ind til det allerhelligste, sanktuariet, selve helligdommen, hvor guden Amun opholder sig, og hvor der var en statue af guden.

Uden for selve templet blev vi ført gennem en avenue af sfinxer med vædderhoveder (Amuns symbol) og hen til pylonerne, der omkransede indgangen til selve templets forgård. Går man gennem pylonerne, kommer man ind i den åbne forgård, hvor vi til venstre – i forhold til indgangen – kunne se et lille tempel for Seti d. 1. Modsat det lille tempel står endnu en række restaurerede og velbevarede sfinxer fra Ramses d. 2’s tid, og diagonalt – i forhold til Seti-templet – finder vi et lidt større tempel for Ramses d. 3.

Før man fra forgården passerer endnu et sæt pyloner for at gå ind i den imponerende, overdækkede hal, hypostylen, finder man en stor statue af Ramses d. 2. med hans hustru, Nefertari, stående i meget mindre udgave foran sig. (Sådan var det dengang!)

I hypostylen bar 134 søjler taget – søjlerne er der stadigvæk, men taget er væk. Søjlerne, der var anbragt i 16 rækker, var flot dekoreret med illustrationer og hieroglyffer i flotte farver, der visse steder stadig træder frem. Hypostylen er en imponerende hal, hvor de midterste og største af søjlerne var mere end 20 meter høje – flot dekoreret; og jo højere oppe på søjlen, man kiggede, desto bedre var illustrationerne bevaret.

Fra hypostylen går man ind i en ikke særlig velbevaret gennemgangssal med bla. Hatshepsuts obelisk, næsten 30 meter høj, og en flot statue af Amun, inden man kommer ind i selve helligdommen for Amun, sanktuariet. På ydersiden af helligdommen – og højre rundt i forhold til indgangen – finder man resterne af en af de ældst kendte egyptiske kalendere, indgraveret i sten.

Går man i stedet venstre rundt om helligdommen, kommer man til et lille rødt kapel for Hatshepsut; et kapel, der overrasker med dets smukt dekorerede sider, og som oprindelig blev bygget til at skulle rumme guden Amuns båd.

Videre – og dybere ind i templet – kommer man til Thutmoses d. 3. tempel, hvor en del af farverne ligeledes er bevaret.
Rundturen sluttede ved den hellige sø.

Efter besøget i Karnak-templet, kørte vi via Luxor Museum til skibet, H/S Solaris, der skulle være vores hjem for de næste 4 nætter. Vi blev indkvarteret på skibet, dvs. fik anvist vores kahytter, og der blev nu tid til lidt frokost og afslapning, inden vi igen skulle ind til Luxor.

Sidst på eftermiddagen holdt bussen så klar til endnu engang at køre os ind til Luxor, hvor vi skulle besøge Luxortemplet i skønne eftermiddagsfarver og i den nedgående sol.

Luxor-templet er primært bygget under kongerne Amenhopsis d. 3. og Ramses d. 2., og det har den traditionelle egyptiske opbygning med en indgangspylon, en forgård med søjler, en hypostyl-hal med høje søjler samt det hellige område – længst fra indgangen – med det allerhelligste, et kapel, en offerhal, et offerhus og nogle mindre ceremonirum.

Hele templet var i århundreder dækket af sand og templet blev først frilagt i 1880-erne.
Ved indgangen til templet står 2 stk. 15 meter høje statuer af den siddende Ramses d. 2. samt en 25 meter høj obelisk. Oprindelig var der 2 obelisker, men den ene står nu på Concordepladsen i Paris.

Når man kommer ind i forgården overraskes man af, at man højt oppe kan se en moske, Abu el-Haggag Moskéen, der er bygget oven på en del af templet. Moskeen stammer fra 1800-tallet, mens minareten kan føres tilbage til 1100-tallet. Begge dele bygget, da sandet dækkede templet, hvilket nok kan forklare den særegne beliggenhed.

Visse steder i templet kan man se bibelske scener malet på væggene. Det skyldes, at nogle af de første kristne tog templet i brug og brugte det som kirke. Men ellers er væggene i templet smukt dekorerede med bla. offerscener og scener af kong Amenophis d. 3’s guddommelige fødsel, og i det allerhelligste, sanktuariet, hvor man kan se resterne af skrinet, hvor statuen eller billedet af guden blev opbevaret.

Efter besøget i og oplevelsen af solnedgangen i Luxor-templet, gik turen videre til byens souk, hvor vi besøgte Aladdins Hule, der er en guldgrube af nyt og gammelt i et sammensurium, så man har svært ved at komme frem til trappen, der førte til førstesalen med tæpper af svingende kvaliteter, men dog mest fornemme silkeprodukter.
Navnet Aladdins Hule fik forretningen i sin tid af Tjæreborgpræsten.

Fun facts:
Senusret d. 1. – 2. konge i 12. dynasti (regerede 1971-1926 f. kr.)
Hatshepsut – 5. konge i 18. dynasti (regerede 1479-1458 f. kr.)
Thutmoses d. 3. – 6. konge i 18. dynasti (regerede 1458-1425 f. kr.)
Amenhotep d. 3. – 9. konge i 18. dynasti (regerede 1390-1352 f. kr.)
Seti d. 1. – 2. konge i 19. dynasti (regerede 1290-1279 f. kr.)
Ramses d. 2. – 3. konge i 19. dynasti (regerede 1279-1213 f. kr.)
Ramses d. 3. – 2. konge i 20. dynasti (regerede 1186-1155 f. kr.)

Tirsdag d. 25.10.
Denne dag startede – tidligt – med en tur til Nilens vestbred og et af rejsens absolutte højdepunkter, Kongernes Dal.
Allerede før vi nåede frem til vores bestemmelsessted, så vi turister nærme sig dalen i ballon; det skulle være en helt igennem fantastisk oplevelse, siges det.

Et besøg i Kongernes Dal inkluderer et besøg i tre af gravene – men hvis man ville besøge den flotteste, Seti d. 1’s grav, eller den mest berømte, Tutankhamons grav, kostede det naturligvis ekstra. Vi valgte at investere i et besøg i Seti d. 1.’s grav, og selv om det kostede en ekstrabetaling på 400 kr., var det absolut alle pengene værd.

Graven, der var enormt flot og overdådigt udsmykket, har i en årrække været lukket for offentligheden, og da den på grund af ekstraprisen ikke var ret besøgt, gav det os både mulighed for at studere illustrationerne på nærmeste hold og samtidig få nogle flotte fotos i kassen.

Ud over besøget i Setis grav, havde vi adgang til gravene for Ramses d. 3., Merenptah og Ramses d. 9. Især de to Ramses-grave var et besøg værd, men illustrationerne var slet ikke på samme niveau som i Setis grav. I alle disse tre grave var der mange besøgende, og vi bevægede os i kø rundt i de snævre gange, hvor det var svært at stå stille for fotos, og hvor illustrationerne til dels var gemt bag akrylplader, der skulle beskytte dem.
Men summa summarum: Kongernes Dal var en stor oplevelse.

Efter besøget i Kongernes Dal gik turen videre til Hatshepsuts gravtempel, der er tilegnet guden Amun-Ra. Indenfor i templet kan man se solgården, kapellet og det hellige rum, og templets relieffer fortæller historien om Hatshepsuts guddommelige fødsel og de handelsekspeditioner, som hun stod bag i sin regeringstid.

Templet ligner ikke noget andet, vi hidtil havde set på turen, og det virkede meget klassisk og simpelt i sin opbygning.
Templet er delvist restaureret i samarbejde mellem Egypten og Polen.

På vej til dagens sidste besøg på vestbreden af Nilen, Deir el Medina, lagde vi vejen forbi et alabastværksted, hvor vi præsenteret for og demonstreret de oprindelige teknikker, der blev anvendt ved fremstilling af kunsthåndværk i alabast. Et interessant besøg.

Ellers var det Deir el Medina, der var i fokus. Her besøgte vi den by, hvor håndværkerne, der udgravede og udsmykkede kongegravene i Kongernes Dal, boede. Byen ligger helt i ruiner, men her kan man besøge nogle af håndværkernes egne grave, hvor de havde øvet sig i hieroglyffer og illustrationer, der også er at genfinde i kongegravene.

Vi besøgte to grave, Anherkhas grav og Sennutems grav – begge grave fra det 20. dynastis tid, og man måtte overraskes over, hvor flotte disse små grave var – og at de er bevaret gennem så mange år, når de egentlig ikke var kendte grave.

Dagens sidste stop på busturen – ti minutter – gjorde vi ved de to 23 meter høje Memnon kolosser, der står foran de få rester af Amenhotep d. 3.’s dødetempel. Desværre blev kolosserne delvist ødelagt ved et jordskælv i år 23 f.kr.

Efter denne begivenhedsrige tur til vestsiden af Nilen, dødesiden, hvor solen går ned, vendte vi bussen hjem mod vores skib, hvor resten af dagen blev brugt på afslapning, te på skibets soldæk og på at fordøje dagens mange og stærke indtryk.

Fun facts:
Merenptah – 4. konge i 19. dynasti (regerede 1213-1203 f.kr.)
Ramses d. 9. – 8. konge i 20. dynasti (regerede 1129-1111 f.kr.)

Onsdag d. 26.10.
Onsdagen var dedikeret til sejlads på Nilen med en hel del afslapning indlagt – dog indlagt et par besøg i nogle templer, som vi passerede undervejs.

Om morgenen var vi nået frem til Edfu, hvor vi skulle besøge Egyptens mest velbevarede tempel, der var bygget for at tilbede falkeguden, Horus. Tidligt om morgenen blev vi hentet ved vores skib i hestevogne og kørt til templet nogle kilometer ad små og slet vedligeholdte veje og i frygtindgydende tempo kørt til en plads foran templet for Horus.

Horus var søn af Isis og Osiris, og det var Horus, der hævnede sin far, der var blev myrdet af Seth. (Seth, der var bror til guden Osiris og gudinden Isis, herskede over Nedre Egypten, mens Osiris herskede over Øvre Egypten. På et tidspunkt myrder Seth Osiris og spreder hans ligdele over hele Egypten, men Isis finder alle ligdelene og sætter dem sammen, og Horus bliver resultatet af deres kærlighed).

Templet i Edfu er bygget på det sted, hvor folkene fra Edfu førte Horus hen efter det afgørende slag, og det er dekoreret med mange relieffer, der skildrer Horus’ hævn over Seth samt bla. offerscener.

Templet er bygget under Ptolemæiske kongerige og bygningen startede under Ptolemæus d. 3. og afsluttet under Ptolemæus d. 7. Under en senere konge, Theodosius d. 1. blev ikke-kristen tilbedelse forbudt, og en del af de oprindelige, udskårne relieffer blev raseret – bla. blev ansigterne af de afbildede guder og de egyptiske konger ødelagt til ukendelighed. Det samme var sket i flere af de næste templer, som vi besøgte på vores tur.

Templet var opbygget på samme måde som de fleste andre templer i Egypten – intet nyt her, men relieffer og inskriptioner var meget velbevarede, både de udhuggede og de bemalede. Et imponerende besøg.

Uden for selve templet  før de første pyloner lå det – ligeledes velbevaret – et fødselstempel; et mindre tempel, der blev tilføjet hovedtemplerne i ptolemæisk og romersk tid.
Her i Edfu var fødselstemplet stedet, hvor Horus blev genfødt. Dette tempel var udsmykket med bla. fødselsscener, til dels i de bevarede, oprindelige farver.

Efter besøget i templet gik det hu-hej tilbage til skibet til frokost, inden vi sejlede videre nogle timer indtil vores næste stop: tempel i Kom Ombo, som vi kunne besøge hen på eftermiddagen. Templet lå umiddelbart i Nilens nærhed, så det kunne nås til fods.

Templet i Kom Ombo er Egyptens eneste dobbelttempel, bygget til tilbedelse af to forskellige guder, krokodilleguden Sobek og falkeguden Haroeris (= Horus den ældre). Templet er egentlig atypisk, fordi alt er perfekt placeret i forhold til templets hovedakse, og oprindelig var templet et religiøst centrum, hvor egypterne kom for at blive helbredt for deres sygdomme.
Templet er ligesom templet i Edfu – bygget under det Ptolemæiske dynasti.

Den højre side af templet er dedikeret til Sobek, frugtbarhedsguden, der levede i Nilen, der var skyld i områdets frugtbarhed. (Sobek var forbundet med Seth, og i myten om Horus og Seth forvandlede Seth og hans tilhængere sig til krokodiller).

Den venstre side er dedikeret til Haroeris, lægeguden, og i templet er der er der – måske af denne grund – indgraveret en illustration af kirurgiske instrumenter fra det gamle Egypten, herunder skalpel, pincet, saks og medicinflasker mm.

Efter besøget i templet blev der lige tid til et kort besøg på Krokodillemuseet, der ligger i umiddelbar nærhed af templet, og som viser nogle krokodillemumier.
Herefter gik vi tilbage til skibet, som i løbet af natten ville bringe os videre til vores sidste destination oppe ad Nilen, Aswan.

Fun fasts:
Ptolemæus d. 3. Euergetes – 4. konge i det Ptolemæiske dynasti (regerede 246-222 f.kr.)
Ptolemæus d. 7. Philopator – 12. konge i det Ptolemæiske dynasti (regerede 145-144 f.kr.)

Torsdag d. 27.10.
Dette var en dag, der var afsat til et besøg i Aswan; byen, hvor vores rejseleder, Christian, for en række år siden slog sine folder som ung rejseleder.
Første punkt på dagens program var et besøg i det stenbrud, hvor man hentede byggematerialer til flere af de vigtige, ældre bygningsværker i Egypten.

I stenbruddet så vi den ufuldstændige obelisk, der er en 42 meter lang obelisk, der aldrig blev færdiggjort, fordi den var revnet – måske under udhugningen. Obelisken, der med sin vægt på ca. 1100 ton ville være blevet den tungeste obelisk, der nogensinde var blevet fremstillet, blev formodentlig forladt under Hatshepsuts regeringstid.

Under vores besøg i stenbruddet blev vi ligeledes præsenteret for den teknik, egypterne anvendte, når de skulle hugge blokke ud af granitklippen: De brugte kugler af dolerit – en slags basalt – til at pulverisere granitten, så der opstod huller i denne. Hullerne blev fyldt med træ, og der hældtes vand i, således at træet udvidede sig og sprængte granitten. Smart, men langsommelig teknik – der virkede!

Efter besøget i stenbruddet, gik turen videre til… Ja, man tror det næppe: Endnu et tempel. Turen gik således til Philae-templet, der ligger på Agilkia-øen i den kunstige sø, der blev dannet, da man opdæmmede Nilen ved bygningen af den gamle Aswan-dæmning. Faktisk lå templet ikke oprindelig på denne ø, men på den mindre Philae-ø, og det blev flyttet, da søen oversvømmede dets oprindelige placering.

For at komme ud på øen med templet, måtte vi tage en af de mange både, der sejle i rutefart fra fastlandet ud til Agilkia.

Philae-templet kaldes også Isis-templet, da det var her, Isis fandt det sidste af de ni dele, hendes mand var blevet delt i af Seth (jf. myten nævnt tidligere i denne beretning), nemlig hans hjerte. Templet er smukt udsmykket med forskellige afbildninger af Isis i forskellige fremtoninger, f.eks. med en trone på hovedet (hieroglyf-tegnet for Isis er en trone), en solskive med fjer eller kohorn eller med store, udbredte vinger for at beskytte kongen.
Templet er et flot byggeri, der er del af et større tempelkompleks, der ud over Isis-templet består af nyere dele som Hathors Tempel, Hadrians Port og Trajans Tempel.

Isis-templet besøges ofte af pilgrimme, der er tilhængere af Isis-kulten/Isis-myten, idet Jomfru Maria, som vi kender fra biblen, formodentlig bygger på Isis-figuren.

Efter besøget på Philae-templet, tog vi et kig på de to Aswan-dæmninger – først den gamle dæmning, hvorfra der var en flot udsigt ned over Nilens 1. katarakt, hvor de ældste egyptere troede, at Nilen blev født. Herefter gik turen til et besøgscenter på den nye dæmning, hvor vi kunne læse om tilblivelsen af den nye dæmning, der blev indviet i 1970.
På vejen tilbage til skibet – for frokost og almindelig afslapning – besøgtes et værksted (eller rettere en forretning), hvor vi fik demonstreret, hvordan man fremstillede papyrus. En interessant og alligevel simpel arbejdsgang.

Sidst på dagen gik vi i samlet flok op i byen for at tage en tur gennem souken med besøg i en butik, der forklarede om (og solgte) krydderier og en stand, der fremstillede saft af sukkerrør.

Fredag d. 28.10.
… den sidste dag i Aswan, før vi skulle flyve tilbage til Cairo, og igen en dag med et hårdt, men udbytterigt program.

Formiddagen gik en en sejltur på Nilen – ind imellem klipperne og skærene i den første katarakt. I adstadigt tempo sejlede vi i en mindre båd gennem små og trange grene af Nilen mellem klippeskær og småøer, hvor det var rart, at vores skipper kendte vejen. Undervejs blev der tid til at betragte livet på og langs med Nilen – og lidt fugle fik vi da også i syne.

Målet med turen var et besøg i en nubisk landsby, hvor vi fik lejlighed til at kigge inden døre i et nubisk hus og se, hvordan en familie levede. I parentes skal det bemærkes, at der nok var noget opstillet over besøget…
Efter besøget gik det tilbage til vores krydstogtskib til en sidste frokost, inden vi havde en sidste omgang sightseeing, inden vi blev kørt til lufthavnen.

Først sejlede vi over til Elefantine-øen, hvor vi fik en guidet tur gennem øens antikke bebyggelser med resterne af småtempler, almindelige huse og småpyramider.

Højdepunktet for denne rundvisning var nok Nilometret fra den romanske periode. Nilometret anvendtes til at måle vandstanden i Nilen – som man jo – før anlæggelsen af Aswan-dæmningen – var meget afhængig af. Samtidig kunne man ved at aflæse Nilometret til en vis grad forudsige, hvor Nilen kunne gå over sine bredder, således at man kunne nå at komme væk, inden man blev indhentet af vandet.

Efter besøget på Elefantine-øen, med udsigt over Hotel Old Cataract, hvor Agatha Christie blev inspireret til at skrive sin berømte roman, Døden på Nilen.
Dagens sidste besøg var på Det Nubiske Museum, der fortæller om landet Nubien, der lå mellem Aswan mod nord og byen Debba i Sudan mod syd. Ordet Nubien er afledt af ordet ‘Nebo’, der på hieroglyffer betyder guld, som Nubien var kendt for i oldtiden.

Museet fortæller bl.a. om livet i Nubien gennem forskellige historiske perioder, og det indeholder mange værdifulde fund fra førhistorisk tid, den faraoniske periode, den koptiske og islamiske æra samt nyere nubisk tid.

Landet Nubien eksisterer ikke mere – det ligger i dag for det meste på bunden af Nasser-søen syd for den nye Aswan-dæmning.

På vej til lufthavnen gjorde vi et kort holdt i en butik, hvor man præsenterede nogle af de kendte parfumer, Egypten er kendt for. Ellers var det videre til flyet, der skulle bringe os til Cairo, godt en times flyvetid, bøvlet med afhentning i lufthavnen i Cairo (tak til politiet, der igen lige skulle demonstrere deres magt) og kørsel til og indkvartering på hotellet for de næste 3 overnatninger, Grand Nile Tower Hotel, flot beliggende med en imponerende udsigt over Nilen. At så servicen på hotellet var et sted mellem ‘under al kritik’ og ‘ikke-eksisterende’, ja, det mærkede vi allerede ved ankomsten sent om aftenen

Lørdag d. 29.10.
Så stod den igen på besøg i Cairo – og denne gang først og fremmest i den historiske, islamiske del af byen. Efter en hurtig morgenmad, igen uden service og opmærksomhed fra hotellets side, kørte vi i vores bus til nogle af de kendte moskeer i den gamle islamiske bydel.

Først gjaldt det Sultan Hassan moskeen, der både er bygget som moske med hvad deraf følger, og som madrasa (bibelskole). Moskeen er bygget mellem 1356 og 1365 i mamlukkernes periode, og den er i dag et af de mest imponerende historiske monumenter i Cairo – både i betragtning af sin størrelse og sine arkitektoniske elementer.
Allerede det 38 meter høje indgangsparti blæser tilskuerne omkuld.

Efter besøget, der – ud over den guidede tur – også inkluderede en imams demonstration af den enestående akustik i moskeen, gik turen de få skridt videre til Al-Rifa’i Moskeen, der lå lige ved siden af og er mausolæum for Muhammad Alis familie.
Denne moske er bygget i to faser i perioden fra 1869 til 1912, og den har et meget mere moderne udtryk, end dens nabo. Udsmykningen er – selv om den ikke er prangende – dog mere moderne.

Inde i moskeen er flere prominente personer stedt til hvile, og de mest kendte er nok sultan (og senere kong) Fuad d. 1. og hans søn, kong Farouk. Endvidere ligger også den sidste iranske shah, Reza Pahlavi, begravet her i moskeen.

Efter at vi havde besøgt de to moskeer neden for citadellet, gik turen op til citadellet for at besøge en tredje moske, Muhammad Ali moskeen, der tidsmæssigt falder mellem de to andre moskeer, idet den er bygget i perioden fra 1830-1846.

Beliggenheden i citadellet højt over Cairo gør den synlig som en vartegn, der kan ses fra store dele af byen. Egentlig er moskeen smuk og stilren i sit udtryk, og den er et af de mest besøgte – og mest fotograferede – steder i Cairo.

Herefter kom der noget af et stilskifte – og skifte af religion – i vores program, idet næste punkt på dagsordenen var et besøg i Hulekirken, hvis korrekte navn er Sankt Simons Kloster.

Hulekirken er en ny, koptisk kirke, der er anlagt ind i bjerget i 1975, og med plads til 20000 mennesker er kirken den største kirke i Mellemøsten. Det er en del udhuggede relieffer med scener fra Biblen i klippevæggene, både inde i kirken og uden for indgangen.

Kirken ligger i bydelen Mokattam, der også er kendt som ‘skraldebyen’, hvor skraldesamlere, primært fra det Øvre Ægypten, har slået sig ned og lever af at sortere affald, som de indsamler ude i byen. For at komme op til kirken skal man igennem denne skraldeby.

Tid til frokosten, som blev indtaget i restauranten Studio Misr i den flot anlagte Al-Azhar Park, hvorfra vi havde en flot udsigt over byen.

Det sidste af dagen brugte vi i den gamle Bazar, hvor vi startede ved en af byportene, Bab al-Futuh, og derefter kæmpede os frem i handelsgaden med det mundrette navn Al Moez Ldin Allah Al Fatmi blandt – på den ene side – handlende, butikker og boder i gaden og – på den anden side – deres kunder eller turister som os, der var ude for at mærke stemningen. Gaden bød på alt det, som hjertet kunne begære – og mere til. Et spændende og levende miljø.

Efter en kop te gik det så tilbage til hotellet til aftensmad – uden øl og vin! Det var jo et familiehotel, hvor arabiske gæster skulle forevise vielsesattest, for at booke et værelse. Vi slap heldigvis.

Søndag d. 30.10.
Sidste dag i Egypten, hvor vi havde en tur til havnebyen ved Middelhavet, Alexandria, på tapetet. En lang køretur på tre timer hver vej – gennem ørken og Nildeltaet.
Køreturen nordpå til Middelhavet brugte Christian til at fortælle om den sidste regent i det ptolemæiske dynasti, Cleopatra d. 7., som vi vel alle kender fra fortællingerne om Cæsar og Cleopatra. Ikke fordi vi skulle opleve noget tempel eller andet bygningsværk efter hende, men fordi det var en spændende historiefortælling, der knytter sig til Alexandria.

Efter nogle timer var vi midt på formiddagen fremme i Alexandria, hvor vores første besøg var ved (og i) Kom el Shuqafa katakomberne, der var et gravsted under indflydelse af både græsk og tidlig romersk kultur. Kom el Shuqafa blev taget i anvendelse ca. 100 år e.kr. og kom til at fungere som begravelsessted nogle hundrede år frem, og stedet blev fundet ved, at et æsel omkring år 1900 rent bogstaveligt faldt ned i graven.

Gravstedet er anlagt med en vindeltrappe, der fører os i dybet, og for enden af trappen fordeler gange i alle retninger til rum, hvor de døde blev lagt på nogle rå hylder. Ingen udsmykning, bare hylder i rækker under og ved siden ad hinanden.

Et enkelt flot dekoreret gravkammer skal dog have ekstra opmærksomhed – og det var også her turisterne stimlede sammen. Dette kammer var en tempellignende opbygning med to søjler, der flankerer indgangen til kammeret, der var rigt udsmykket med del figurer af en mand og en kvinde, delt rituelle symboler fra den egyptiske tid.

Efter besøget i gravkomplekset gik turen videre til resterne af Serapeum, det gamle græske tempel i Alexandria. Her der der ikke så meget at se – ud over en enkelt søjle, der ensomt står højt oppe. Denne søjle, Pompejus søjle, er i alt 27 meter høj, og den blev – efter sigende – rejst i 296 e.kr. for at fejre sejren til den romerske kejser Diocletian.

Den sidste tid inden frokosten tilbragte vi i Nationalmuseets afdeling i Alexandria, der havde genstande helt fra de tidligste dynastier med fund fra Sakkara (så er ringen ligesom sluttet) og til de nyeste fund på bunden af Middelhavet ved Alexandria.

Efter frokosten på Fish Market Marina – lidt for hektisk for os – kørte vi til eftermiddagens eneste besøg ved Alexandriana, det nye bibliotek, inden turen gik tilbage til hotellet i Cairo til den sidste overnatning i Egypten, inden vi fløj hjem til Danmark.

Mandag d. 31.10.
Endnu engang tidligt op og en madpakke i hånden på vej ud i bussen, inden det gik tilbage til lufthavnen og en tur på små timer i fly tilbage til København.
Og så kunne vi ellers sidde og fundere på alle de oplevelser, vi var blevet rigere på de 10 dage i Egypten. Nu skulle det hele bare bundfældes i vores hukommelser. Og der er rigtig meget, der skulle fordøjes. Jeg som hjemmefra troede, at pyramiderne i Giza ville være det absolutte højdepunkt – ja, jeg blev klogere, og det er svært at vælge den ene oplevelse frem for den anden. Lige nu har jeg bare lyst til at komme tilbage. Og hvem ved? Måske en dag…
Vi fik sagt farvel til vores rejsefæller – og i nogle tilfælde også: På gensyn!