\nStille og roligt blev der pakket til en uge i varmen, og derefter blev vi k\u00f8rt til Billund af Hjalte. En flytur p\u00e5 ca. 2\u00bd time ventede, inden vi landede i lufthavnen Josep Tarradellas Barcelona-El Prat. Herefter stod den p\u00e5 godt en times k\u00f8rsel med Metroen, inden vi n\u00e5ede frem til lejligheden p\u00e5 Avinguda de Gaudi, 200 meter fra Sagrada Familia, hvor Ela og Dirk stod klar med aftensmaden.
\nOg s\u00e5 stod den ellers bare p\u00e5 hygge og lidt aftaler om de n\u00e6ste dages program, inden vi kunne se dyner…<\/p>\n
Mandag, d. 12.2.<\/span> Fra en tur rundt om Sagrada Familia<\/p><\/div>\n Sagrada Familia: Detalje over en af d\u00f8rene<\/p><\/div>\n Herfra vandrede vi videre forbi Casa de les Punxes, der er tegnet af modernista-arkitekten Josep Puig i Cadafalch<\/span> i 1905 og bygget til en velhavende tekstilfabrikants tre s\u00f8stre. Huset minder om en gammel middelalderborg med seks spidse t\u00e5rne – deraf navnet.<\/p>\n Casa de les Punxes<\/p><\/div>\n N\u00e6ste stop var Casa Mila, popul\u00e6rt kaldet La Pedrera, Stenbruddet, p\u00e5 grund af husets udseende. Casa Mila var den sidste private bolig, som Antoni Gaud\u00ed tegnede, og det er opf\u00f8rt i perioden fra 1906-12. Huset blev i 1984 erkl\u00e6ret som verdensarvsted af UNESCO. Casa Mila<\/p><\/div>\n Videre gik det til at andet af Gaud\u00eds bygningsv\u00e6rker, Casa Battl\u00f3, der var et herskabshus fra 1877, som Gaud\u00ed ombyggede\/redesignede i perioden 2004-06. Ogs\u00e5 dette hus er p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste – siden 2005. Huset har et ejendommeligt udseende, hvor dele af huset minder om knogler, drager og planter – hvorfor det ogs\u00e5 blandt de lokale kaldes Casa dels ossos, Knoglernes Hus. Huset blev i \u00e5r 1900 k\u00f8bt af Josep Battl\u00f3 og hans kone Amalia, og de besluttede at give Gaud\u00ed frie t\u00f8jler til en forvandling af huset – i stedet for at det skulle rives ned for at give plads til et helt nyt hus. Og resultatet kan man s\u00e5 se i dag… Casa Battl\u00f3<\/p><\/div>\n Casa Battl\u00f3 – n\u00e6rbillede af taget<\/p><\/div>\n Ved siden af huset ligger et andet lidt specielt hus, <\/span>Casa Amatller, der var ejet af den velhavende <\/span>chokolademager<\/span> og ark\u00e6ologiske entusiast Antoni Amatller omkring \u00e5r 1900, og som efter hans d\u00f8d i 1910 forblev i familiens eje indtil 1960. Huset interi\u00f8r fra \u00e5r 1900 er stort set bevaret intakt til i dag, og huset er nu museum. Huset, der er opf\u00f8rt i 1875, er senere i \u00e5rhundredet redesignet… Casa Amatller – nabohuset til Casa Battl\u00f3<\/p><\/div>\n N\u00e6ste stop var <\/span>Pla\u00e7a de Catalunya, og ligesom ved vores forrige bes\u00f8g var alle pladsens ellers flotte font\u00e6ner uden vand – p\u00e5 grund af vandmangel i byen.<\/p>\n Pla\u00e7a de Catalunya<\/p><\/div>\n Fra pladsen kunne man se flere imponerende bygningsv\u00e6rker, f.eks. Casa Rocamora, et imponerende lejlighedskompleks bestilt af den indflydelsesrige Rocamora-familie i f\u00f8rste tredjedel af det 20. \u00e5rhundrede.<\/p>\n Casa Rocamora<\/p><\/div>\n P\u00e5 den anden side af pladsen ligger den spanske nationalbank, Banc d’Espanya, og p\u00e5 pladsen st\u00e5r skulpturen Barcelona af Frederic Mar\u00e9s. Skulpturen viser viser en kvinde, der sidder p\u00e5 en hest og holder et skib over hovedet. Hermes, handelsguden, holder hestens t\u00f8jler med den ene h\u00e5nd, mens han b\u00e6rer et tandhjul i den anden h\u00e5nd. S\u00e5ledes viser Mar\u00e8s navigation, handel og industri som byens vigtigste erhverv. Skulpturen Barcelona<\/p><\/div>\n Fra <\/span>Pla\u00e7a de Catalunya bev\u00e6gede vi os videre ad La Rambla mod det gotiske kvarter. Farmacia Nadal med original gammel facade<\/p><\/div>\n L\u00e6ngere nede ad gaden finder man\u00a0<\/span><\/span>Palau Virreina, en bygning, der er bygget mellem 1772 og 1778, og som nu huser byens kulturinstitut. Nogle af k\u00e6mpedukkerne i Palau Virreina<\/p><\/div>\n N\u00e6sten som nabo til kulturinstitutet ligger markedshallen, La Boqueria, der mere eller mindre er blevet et sted, der er overtaget af turisterne, der blot kigger og fotograferer og jager de virkelige kunder, Barcelonas indbyggere, v\u00e6k. Vi st\u00f8ttede dog stedet var at k\u00f8be et mellemm\u00e5ltid best\u00e5ende af lokal p\u00f8lse og ost samt et glas friskpresset juice.<\/p>\n Indgangen til markedshallen La Boqueria<\/p><\/div>\n Stand med skinker i markedshallen<\/p><\/div>\n Og s\u00e5 var det ellers bare om at komme v\u00e6k fra de mange turister og ind i de sm\u00e5 og roligere gyder i Den Gotiske Bydel med dens sm\u00e5 og gamle forretninger. Det var i det hele taget et roligere og hyggeligere milj\u00f8 at f\u00e6rdes i\u00a0 – med gamle specialforretninger og idylliske, smalle gyder…<\/p>\n Lille gyde i Den Gotiske Bydel<\/p><\/div>\n Hatteforretning p\u00e5 et hj\u00f8rne i Den Gotiske Bydel<\/p><\/div>\n Videre til den livlige Pla\u00e7a Reial, hvor det var caf\u00e9livet, der var i centrum – og som er ber\u00f8mt for nattelivet, og som er hjemsted for nogle af byens absolut bedste natklubber – ingen n\u00e6vnt, ingen glemt. I \u00f8vrigt er det Gaud\u00ed, der havde tegnet pladsens lygtep\u00e6le.<\/p>\n Pla\u00e7a Reial<\/p><\/div>\n N\u00e6ste punkt p\u00e5 dagens program var omr\u00e5det omkring katedralen, hvor vi f\u00f8rst s\u00e5 et af Barcelonas mest fotograferede bygningsv\u00e6rker, El Pont del Bisbe, der forbinder Palau de la Generalitat med La Casa dels Canonges over en smal gade, Calle del Bisbe<\/span>. Broen blev bygget af Joan Rubi\u00f3 i Bellver og den stod f\u00e6rdig til den internationale udstilling i Barcelona i 1929. El Pont del Bisbe<\/p><\/div>\n I samme gade finder man Monumentet til heltene fra 1809, der viser fem martyrer, der blev henrettet efter et fors\u00f8g p\u00e5 opr\u00f8r mod de franske tropper under bes\u00e6ttelsen af \u200b\u200bBarcelona i 1808<\/span>.<\/p>\n Monumentet til heltene fra 1809<\/p><\/div>\n Da klokken efterh\u00e5nden var blevet halv tre og maverne knurrede, gjaldt det om at finde et sted af spise, og valget faldt p\u00e5 El Caf\u00e8 d’en V\u00edctor, der l\u00e5 i udkanten af pladsen foran katedralen. Stedet var ikke hyggeligt – og maden var ikke god, men det fortravlede og overbebyrdede personale fors\u00f8gte at holde en god stemning med en r\u00e6kke smarte bem\u00e6rkninger. Alt i alt ikke et sted, der kan anbefales…<\/p>\n Katedralen La Seu de la Santa Creu i Santa Eulalia, hovedindgangen<\/p><\/div>\n La Seu de la Santa Creu i Santa Eulalia – kirkerummet<\/p><\/div>\n Ellers var det et bes\u00f8g i katedralen, der stod p\u00e5 programmet. Katedralen, hvis fulde navn er La Seu de la Santa Creu i Santa Eulalia, er bygget mellem 1298 og 1441, er oprindelig bygget oven p\u00e5 et romersk tempel, siden en arabisk mosk\u00e9 og sluttelig en romansk katedral, f\u00f8r det blev til den nuv\u00e6rende gotiske kirke. Katedralens facade er tilf\u00f8jet noget senere, bygget mellem 1887 og 1890. Krypten med Santa Eul\u00e0lias kiste<\/p><\/div>\n Over for kirken ligger La Casa de l’Ardiaca (\u00e6rkediakonens hus) fra 1512, men ombygget op til flere gange og senest af Llu\u00eds Dom\u00e8nech i Montaner i 1902. Huset, der i dag huser Barcelonas historiske arkiv, har en unik marmorpostkasse med tre svaler samt en skildpadde. Postkassen af marmor til La Casa de l’Ardiaca<\/p><\/div>\n Herefter bev\u00e6gede vi os gennem de sm\u00e5 gyder og str\u00e6der til havneomr\u00e5det, hvor vi slog os ned p\u00e5 en lille tapasbar ved katamaran-marinaen, hvor det ene store skib overtrumfede det andet. Havnepromenaden, Ronda Litoral<\/p><\/div>\n Skulpturen La Gamba p\u00e5 havnepromenaden<\/p><\/div>\n Her n\u00f8d vi et glas iskold sangria i solen fra en skyfri himmel – og i temperaturer p\u00e5 over 20 grader, inden vi s\u00e5 sm\u00e5t vendte n\u00e6sen hjemefter. Lille s\u00f8 i Parc de la Ciutadella<\/p><\/div>\n F\u00f8rst gik vi gennem <\/span>Parc de la Ciutadella, hvor vildtlevende munkeparakitter (Myiopsitta monachus<\/em>) efterh\u00e5nden er en stor plage. Fuglene fodres af turister og byens beboere, og de lod sig lokke til af \u00e6blestykker og fr\u00f8 – lidt lige som man andre steder i verden fodrer duerne p\u00e5 markedspladser.<\/p>\n Munkeparakit (Myiopsitta monachus<\/em>) i parken<\/p><\/div>\n I parken blev der ogs\u00e5 tid til at beundre det imponerende Cascada Monumental, et springvand, der er tegnet af arkitekten Josep Fontser\u00e9 i 1875<\/span> og indviet fem \u00e5r senere. En af Fontser\u00e9s elever,<\/span> Antoni Gaudi, som p\u00e5 dette tidspunkt var arkitektstuderende, deltog i arbejdet med at tegne Cascada.<\/p>\n Det imponerende Cascada Monumental i aftenlyset i parken<\/p><\/div>\n Fra parken gik turen til den n\u00e6rmeste Metro-station, og herefter tilbage til lejligheden, hvor vi n\u00f8d et stykke pizza sammen med et afsnit af Traumschiff, inden vi gik til ro – m\u00e6ttet med indtryk fra en lang dag.<\/p>\n Tirsdag, d. 13.2.<\/span> Hospital Sant Pau – hovedindgangen<\/p><\/div>\n Hospital Sant Pau – en af de underjordiske gange<\/p><\/div>\n Hospital Sant Pau – velkomsthallen<\/p><\/div>\n Bygningerne, der fungerede som hospital indtil 2009, hvor et nyt hospital \u00e5bnede p\u00e5 grunden ved siden af, blev renoveret og blev i 2014 gen\u00e5bnet som museum. Hospital Sant Pau – operationshuset<\/p><\/div>\n Hospital Sant Pau – Pavillon<\/p><\/div>\n Hospital Sant Pau – Pavillon<\/p><\/div>\n Efter at have nydt stedets ro og storhed vandrede vi videre op bag hospitalet for at komme op i bakkerne bag Barcelona, til Parc del Guinard\u00f3, hvorfra vi havde en storsl\u00e5et udsigt over byen – lidt diset, m\u00e5ske, men det skyldtes sikkert varmen. Parc del Guinard\u00f3<\/p><\/div>\n Udsigt over Barcelona fra Parc del Guinard\u00f3<\/p><\/div>\n P\u00e5 grund af \u00e5rstiden var parken ikke det overfl\u00f8dighedshorn af blomster, som vi havde f\u00e5et beskrevet, og vi m\u00e5tte n\u00f8jes med grupper af blomstrende Kalanchoe, der kunne ses p\u00e5 lang afstand med deres st\u00e6rkt r\u00f8de blomster. Blomstrende Kalanchoe i Parc del Guinard\u00f3<\/p><\/div>\n Efter turen gennem parken endte vi for enden af Carrer de M\u00fchlberg til kaffe og kage p\u00e5 Las Delicias, inden vi gik videre ned ad bakkerne til bydelen Vila de Gr\u00e0cia med stille fredfyldte pladser som <\/span>Pla\u00e7a de la Virreina og Pla\u00e7a del Diamant. Skulpturen La Colometa p\u00e5 Pla\u00e7a del Diamant<\/p><\/div>\n Efter vores lille pause p\u00e5 Pla\u00e7a del Diamant gik turen videre et par gader vestp\u00e5 til Casa Vicens, som anses for at v\u00e6re Gaud\u00eds f\u00f8rste store projekt. Huset er bygget i perioden 1883-85 i orientalsk stil, og da det blev opf\u00f8rt, var der en stor have rundt om, men med tiden er jorden udstykket til andre beboelsesejendomme, og Casa Vicens ligger i dag lidt indeklemt mellem de andre bygninger. Casa Vicens st\u00e5r p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste siden 2005. Casa Vicens – th. n\u00e6rbillede af en altan<\/p><\/div>\n Fra Casa Vicens gik vi ad bydelens hovedgade, Carrer <\/span>Gran de Gr\u00e0cia, tilbage i retning mod midtbyen – bla. for at finde et sted for en lidt sen frokost. Hotel Casa Fuster<\/p><\/div>\n Herefter kom vi endnu engang forbi Casa Mila, Barcelonas kommunale Musikkonservatorium og endnu engang Sagrada Familia, inden vi slog os ned og n\u00f8d en rigtig l\u00e6kker aftensmad hos Tuscania Food & Wine<\/a> – et sted, hvor Dirk og jeg ogs\u00e5 spiste for knap et halvt \u00e5r siden. Onsdag, d. 14.2.<\/span> Viaducte de Dalt – set lidt nedefra<\/p><\/div>\n Viaducte de Dalt – \u00f8vre etage<\/p><\/div>\n P\u00e5 vores videre vej passerede vi Casa Mart\u00ed Trias, der er et af de mest imponerende huse i parken. Huset er bygget til familien Trias, og det er tegnet af arkitekten Juli Batllevell, der er en elev af Dom\u00e8nech i Montaner og samarbejdspartner til Antoni Gaud\u00ed. Der er det interessante ved familien Trias, at det var familiens s\u00f8n, der genkendte Gaud\u00ed p\u00e5 hospitalet, efter at han var blevet k\u00f8rt ned af en sporvogn.<\/p>\n Casa Mart\u00ed Trias<\/p><\/div>\n N\u00e6ste stop p\u00e5 vores tur rundt i parken var Tur\u00f3 de les tres Creus – en lille h\u00f8j med tre kors. H\u00f8jen er rekonstrueret, da den blev \u00f8delagt under den spanske borgerkrig. Parc G\u00fcells hovedindgang set lidt fra oven<\/p><\/div>\n Ellers brugte vi lidt tid ved parkens hovedindgang med de huse og konstruktioner af Gaud\u00ed som har gjort parken til et interessant udflugtsm\u00e5l. Det f\u00f8rste, der fanger vores blik er den store Pla\u00e7a del Teatre Grec, der er fyldt med turister, der nyder udsigten over Barcelona. \u00d8st for pladsen finder man en s\u00f8jlegang, El P\u00f2rtic de la Bugadera, best\u00e5ende af dobbelts\u00f8jler, der n\u00e6sten falder i et med klippev\u00e6ggen bagved. S\u00f8jlegangens navn skyldes en figur, der er sk\u00e5ret ind i en af s\u00f8jlerne. El P\u00f2rtic de la Bugadera<\/p><\/div>\n Under Pla\u00e7a del Teatre Grec er der et s\u00f8jlerum, <\/span>Sala Hip\u00f2stila, med 86 dorisk inspirerede s\u00f8jler. Her kan man i loftet i sm\u00e5 kupler betragte flere smukke mosaikker, der er fremstillet af Gaud\u00eds samarbejdspartner Josep M. Jujol.<\/p>\n Mosaik i loftet i Sala Hip\u00f2stila<\/p><\/div>\n Foran s\u00f8jlehallen er en trappe, Escalinata monumental, hvor der i midten er en farverig \u00f8gle, El Drac. Ogs\u00e5 denne \u00f8gle, der er parkens vogter, er fremstillet af ovenn\u00e6vnte Jujol ved en teknik, der g\u00e5r under navnet trencad\u00eds, hvor man anvender knuste mosaikfliser.<\/p>\n Escalinata monumental med Sala Hip\u00f2stila i baggrunden<\/p><\/div>\n Mosaik i toppen af Escalinata monumental<\/p><\/div>\n El Drac midt p\u00e5 Escalinata monumental<\/p><\/div>\n Lige ved indgangen – der alts\u00e5 blev til udgangen for os – ligger to huse, hvor Gaud\u00eds velkendte stil tydeligt kommer til udtryk. De to huse er i dag hhv. museum og en boghandel.<\/p>\n De to huse – museum og boghandel – ved hovedindgangen til parken<\/p><\/div>\n Fra Parc G\u00fcell gik turen videre via lidt frokost til Sagrada Familia, hvor vi havde tid til en rundvisning midt p\u00e5 eftermiddagen, og da vi var m\u00f8dt frem i lidt god tid, slog vi os ned ved s\u00f8en i Pla\u00e7a de Gaud\u00ed, nord\u00f8st for kirken.<\/p>\n S\u00f8en i Pla\u00e7a de Gaud\u00ed<\/p><\/div>\n Herefter m\u00f8dtes vi med vores erfarne guide, der efter lidt opt\u00e6lling og clearing af billetter startede en rundvisning i og foran kirken, hvor vi fik fort\u00e6llinger om kirken, Gaud\u00ed og alle omst\u00e6ndighederne omkring byggeriet. Motiv fra Biblen ved indgangen til kirken<\/p><\/div>\n … og endnu et motiv<\/p><\/div>\n Herefter viste og fortalte hun om det flotte lysindfald, der var i kirken og om Gaud\u00eds planer om en kommende hovedindgang til kirken fra syd, inden rundvisningen sluttede uden for kirken igen – ved vestindgangen – og igen med billeder og symbolik i centrum af fort\u00e6llingen.<\/p>\n Indtryk af det flotte lysindfald i det enorme kirkerum<\/p><\/div>\n … mere lysindfald forskellige steder i kirken<\/p><\/div>\n Baldakin over alteret<\/p><\/div>\n Dern\u00e6st blev vi overladt til os selv – hvilket vi benyttede til en ekstra tur i kirken samt et bes\u00f8g i museet, hvor kirkens historie blev fortalt p\u00e5 flot vis. Billede af t\u00e5rnene under konstruktion (fra museet)<\/p><\/div>\n Af disse t\u00e5rne mangler man blot at f\u00e6rdigg\u00f8re det h\u00f8jeste, der – n\u00e5r det st\u00e5r f\u00e6rdigt om et par \u00e5r – vil v\u00e6re forsynet med et 17 meter h\u00f8jt kors. Et blik ind i Gaud\u00eds v\u00e6rksted\/kontor<\/p><\/div>\n Og for at feje al tvivl til side: Naturligvis er Sagrada Familia er UNESCO Verdensarvsted. Et blik p\u00e5 Sagrada Familia fra Carrer de Mallorca<\/p><\/div>\n Det var jo ogs\u00e5 den sidste aften, hvor vi var fire beboere i lejligheden, idet Ela og Dirk skulle hjem i morgen formiddag.<\/p>\n Torsdag, d. 15.2.<\/span> Tyref\u00e6gterarenaen, La Monumental, set udefra<\/p><\/div>\n Egentlig ville vi slet ikke ind og se arenaen, men da indgangsbilletten var meget billig (6 \u20ac), og da der stort set ingen turister var, gik vi alligevel ind. Det viste sig at v\u00e6re et godt valg, idet vi kunne bev\u00e6ge os frit overalt i hele arenaen, p\u00e5 tilskuerpladserne, inde p\u00e5 arenaen, hvor kampene fandt sted, staldene, hvor tyrene blev gjort klar til kamp og i gangene under tribunerne, hvor plakaterne fra sidste forestilling stadigv\u00e6k hang p\u00e5 v\u00e6ggene. Endvidere var der et lille, men interessant museum.<\/p>\n Arenaen i La Monumental<\/p><\/div>\n La Monumental – udgangen mod staldene<\/p><\/div>\n Vi gik rundt og fik set det hele, og vi kunne m\u00e6rke suset fra dengang, forestillingerne kunne fylde arenaen til sidste tilskuerplads. Lidt specielt at t\u00e6nke p\u00e5, at der s\u00e5 sent som 25. september 2011 blev afholdt den sidste tyref\u00e6gtning i Catalonien her i arenaen, der har\/havde plads til 19.582 tilskuere.<\/p>\n La Monumental – oversigt ned over staldomr\u00e5det<\/p><\/div>\n La Monumental – et blik gennem staldene<\/p><\/div>\n La Monumental – stald, hvor tyrene gjordes klar til kamp!<\/p><\/div>\n Fra La Monumental gik vi videre p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs gennem gaderne i retning Pla\u00e7a de Catalunya. P\u00e5 denne tur kom vi forbi endnu en bygning, som Gaud\u00ed havde tegnet, Casa Calvet, der ligger lidt anonymt og ikke n\u00e6r s\u00e5 bes\u00f8gt som flere af hans andre bygninger. Casa Calvet i Carrer de Casp<\/p><\/div>\n Herefter gik turen videre til en kop kaffe i en caf\u00e9 i Carrer del Pi – t\u00e6t ved Placeta del Pi med mange gamle og sk\u00f8nne forretningsfacader. Og ud over de gamle butikker var her en afslappende atmosf\u00e6re i den varmende sol.<\/p>\n Bar del Pi p\u00e5 Pla\u00e7a del Pi<\/p><\/div>\n Efter kaffen gik turen videre til en af byens st\u00f8rste kirker, Bas\u00edlica de Santa Maria del Mar – eller Havets Katedral, der l\u00e5 godt indeklemt i hjertet af Den Gotiske Bydel. Kirken, der er den eneste bevarede kirke i ren catalansk gotisk stil, er bygget i perioden 1329 til 1383 p\u00e5 et sted, hvor der siden 300-tallet har v\u00e6ret udf\u00f8rt kristne ritualer, og hvor man i \u00e5r 303 e.Kr. begravede den lokale helgeninde Santa Eul\u00e0lia, efter at hun var blevet tortureret og korsf\u00e6stet af romerne.<\/p>\n Indgangspartiet til Bas\u00edlica de Santa Maria del Mar<\/p><\/div>\n Kirken er designet af <\/span>Berenguer de Montagut<\/span>, og den er underst\u00f8ttet af meget h\u00f8je s\u00f8jler med en indbyrdes afstand p\u00e5 ikke mindre end 13 meter; det er dermed den st\u00f8rste afstand mellem s\u00f8jler i nogen kendt middelalderbygning! I \u00f8vrigt er kirken omdrejningspunktet i romanen ‘Havets Katedral’, der beskriver livet i Barcelona i 1300-tallet af Ildefonso Falcones. Kirkerummet i Bas\u00edlica de Santa Maria del Mar<\/p><\/div>\n Figurer af Mare de D\u00e9u de Montserrat (tv) og Immaculada Concepc\u00edo (th)<\/p><\/div>\n Herefter gik vi lidt rundt i de smalle gader omkring kirken, og det f\u00f8rte os bla. forbi resterne af det gamle San Agust\u00edn-kloster ved <\/span>Pla\u00e7a de l’Acad\u00e8mia – i dag er medborgerhus. Resterne af San Agust\u00edn-klostret<\/p><\/div>\n Endvidere passerede vi\u00a0<\/span>El Born Centre de Cultura i Mem\u00f2ria – et kulturcenter i smedejern, der fungerede som markedshal i perioden fra 1876 til 1971.<\/p>\n El Born Centre de Cultura i Mem\u00f2ria<\/p><\/div>\n Efter en let frokost i en lille caf\u00e9 ved pladsen Jaume I gik vi videre gennem Carrer de la Tapineria, hvor vi kunne se rester af den gamle romerske bymur ved Capella de Santa Agata, et kongeligt kapel, der er bygget i 1302.<\/p>\n Carrer de la Tapineria med resterne af den gamle romerske bymur<\/p><\/div>\n Ellers travede vi bare lidt videre gennem de gamle gader til dagens sidste stop, Palau de la M\u00fasica Catalana, hvor vi vovede os indenfor for at betragte det indre af dette flotte bygningsv\u00e6rk, der er designet af Llu\u00eds Dom\u00e8nech i Montaner<\/span> – arkitekten, der ogs\u00e5 var ophavsmand til Hospital de Sant Pau, som vi bes\u00f8gte for et par dage siden.<\/p>\n Palau de la M\u00fasica Catalana<\/p><\/div>\n Koncertsalen, der blev bygget mellem 1905 og 1908 og prim\u00e6rt var finansieret af et kor, Orfe\u00f3 Catal\u00e0, samt velhavende industri- og forretningsfolk, blev i 1997 optaget p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste sammen med Hospital de Sant Pau.<\/p>\n Palau de la M\u00fasica Catalana – teatersalen<\/p><\/div>\n Palau de la M\u00fasica Catalana – lysekrone i teatersalen, set nedefra<\/p><\/div>\n Palau de la M\u00fasica Catalana – lysekrone i teatersalen, set fra siden<\/p><\/div>\n Efter dette overv\u00e6ldende bes\u00f8g var det ellers bare hjem til lejligheden for derefter at s\u00f8ge tilbage til det l\u00e6kre lille spisested, Tuscania, for at nyde endnu en l\u00e6kker aftensmad, inden vores senge kaldte…<\/p>\n Fredag, d. 16.2.<\/span> Et kig ind i Jardins de Moss\u00e8n Cinto Verdaguer<\/p><\/div>\n Castell de Montju\u00efc blev oprindelig bygget som en bef\u00e6stning i 1640, og allerede \u00e5ret efter stod det f\u00f8rste slag om stedet, da katalanerne gjorde opr\u00f8r mod Spanien – og vandt Slaget ved Montju\u00efc. Det f\u00f8rste man ser af Castell de Montju\u00efc er broen over voldgraven<\/p><\/div>\n Castell de Montju\u00efc: Murene mod havet<\/p><\/div>\n Castell de Montju\u00efc: Bastion med kanon<\/p><\/div>\n Slottet er berygtet i catalanske historieb\u00f8ger p\u00e5 grund af dets rolle i den spanske borgerkrig fra 1936 til 1939, da begge sider af konflikten f\u00e6ngslede, torturerede og sk\u00f8d politiske fanger ved Montju\u00efc. Castell de Montju\u00efc: Hovedbygningen med vagtt\u00e5rnet<\/p><\/div>\n Castell de Montju\u00efc: Arkade…<\/p><\/div>\n I \u00f8vrigt har man en fantastisk udsigt fra slottet over b\u00e5de byen, havnen og Middelhavet. Fundaci\u00f3 Joan Mir\u00f3<\/p><\/div>\n Museet ejer over 10000 v\u00e6rker – dvs. malerier, tegninger, skulpturer og t\u00e6pper – fra Joan Mir\u00f3s h\u00e5nd, hvoraf de tidligste er tegninger, som han har fremstillet i 1901 – b\u00f8rnetegninger fra en 8 \u00e5r gammel Mir\u00f3. <\/span> Fra Fundaci\u00f3 Joan Mir\u00f3: Maleri af Mir\u00f3<\/p><\/div>\n Fra Fundaci\u00f3 Joan Mir\u00f3: Maleri af Mir\u00f3<\/p><\/div>\n Fra Fundaci\u00f3 Joan Mir\u00f3: Maleri af Mir\u00f3<\/p><\/div>\n Fra Fundaci\u00f3 Joan Mir\u00f3: Maleri af Mir\u00f3<\/p><\/div>\n Fra museet gik turen de f\u00e5 hundrede meter til det olympiske stadion, der var centrum for de Olympiske Lege i 1992. Stadion blev oprindelig bygget i 1927 til den internationale udstilling i Barcelona 1929, hvorefter der blev ombygget og renoveret i 1989 for at st\u00e5 klar til OL ’92.<\/p>\n Indgangen til Det Olympiske Stadion fra Avinguda de l’Estadi<\/p><\/div>\n Det Olympiske Stadion, hovedbygningen<\/p><\/div>\n Med en kapacitet p\u00e5 55926 s\u00e6der er det Spaniens 6.-st\u00f8rste stadion, og det fungerer i 2023-24 som hjemmebane for FC Barcelona, hvis eget stadion, Camp Nou, er under ombygning.<\/p>\n Et kig ind p\u00e5 Det Olympiske Stadion<\/p><\/div>\n Allerede p\u00e5 stor afstand f\u00e5r man \u00f8je p\u00e5 Montju\u00efc kommunikationst\u00e5rn, der rager 136 meter h\u00f8jt op over omr\u00e5det og blev bygget op til OL for at sende TV-d\u00e6kning fra legene. T\u00e5rnet repr\u00e6senterer en atlet, der holder den olympiske ild, og p\u00e5 grund af dets orientering, fungerer det ligeledes som et k\u00e6mpe solur. Montju\u00efc kommunikationst\u00e5rn<\/p><\/div>\n Lidt sjovt at m\u00e6rke historiens vingesus fra ’92. Museu Nacional d’Art de Catalunya<\/p><\/div>\n Inde i museet var vi ikke, men vi n\u00f8jedes med den flotte udsigt, hvor vi dog manglede vandet i de forskellige springvand, herunder det imponerende Font M\u00e0gica – igen p\u00e5 grund af t\u00f8rken i Catalonien og Spanien som s\u00e5dan.<\/p>\n Udsigten fra MNAC ned over Pla\u00e7a d’Espanya med Torres Venecianes<\/p><\/div>\n Torres Venecianes p\u00e5 Pla\u00e7a d’Espanya<\/p><\/div>\n Fra Pla\u00e7a d’Espanya valgte vi den lette l\u00f8sning tilbage til vores lejlighed: Metroen. L\u00f8rdag, d. 17.2.<\/span> Torre Gl\u00f2ries – udsigtsplatformen til h\u00f8jre<\/p><\/div>\n Torre Gl\u00f2ries – n\u00e6rbillede af yderbekl\u00e6dningen<\/p><\/div>\n T\u00e5rnet, der er konstrueret af beton, st\u00e5l, aluminium og glas, har en diameter p\u00e5 det bredeste sted p\u00e5 39 meter, og det blev i 2022 \u00e5bnet for offentligheden, der fik adgang til en udsigtsplatform i 125 meters h\u00f8jde, hvilket giver en fantastisk udsigt over Barcelona. Sagrada Familia set fra Torre Gl\u00f2ries<\/p><\/div>\n Fra Torre Gl\u00f2ries gik turen nogle hundrede meter v\u00e6k til et k\u00e6mpe loppemarked, <\/span><\/span>Mercat dels Encants, hvor det var muligt at k\u00f8be al muligt skrammel – det meste sikkert helt uden v\u00e6rdi. Men der var en masse stande med is\u00e6r t\u00f8j, isenkram og elektronik – og en masse potentielle k\u00f8bere. Et farverigt marked, der dog ikke indb\u00f8d til at g\u00f8re en god handel.<\/p>\n Stemning fra Mercat dels Encants<\/p><\/div>\n Efter vi havde mast og k\u00e6mpet os forbi en masse stande, gik turen videre i retning af Den Gotiske Bydel, hvilket f\u00f8rte os forbi det tidligere Vilanova Power Plant, et kraftv\u00e6rk, der blev omdannet til hovedkvarter for str\u00f8mforsyningen i Catalonien (Central Catalana de Electricidad) i 1980’erne. Selve bygningen er opf\u00f8rt mellem 1903 og 1905 med Arnau Calvet som arkitekt, og den er i dag fredet.<\/p>\n Central Catalana de Electricidad<\/p><\/div>\n Rundt om hj\u00f8rnet l\u00e5 herefter Arc de Triomf, der i \u00f8jeblikket restaureres og derfor ikke fremtr\u00e6der s\u00e5 imponerende. Triumfbuen blev bygget af arkitekten Josep Vilaseca i Casanovas som indgangsparti til verdensudstillingen i Barcelona i 1888. Verdensudstillingen fandt sted p\u00e5 det omr\u00e5de, hvor Parc de la Ciutadella i dag ligger. Arc de Triomf . under renovering<\/p><\/div>\n Efterh\u00e5nden var det tid til lidt pause, s\u00e5 vi slog os ned i cafeen i <\/span>Museu de la Xocolata, hvor vi drak en kop rigtig tyktflydende chokolade – f\u00f8r vi bes\u00f8gte museets udstillinger. Butik i Carrer de la Princesa<\/p><\/div>\n Butik i Carrer de la Princesa<\/p><\/div>\n Rundt om hj\u00f8rnet faldt vi over endnu en butik, der b\u00e5de ude og inde lugtede langt v\u00e6k af historie, idet Cereria Subir\u00e0, der udelukkende forhandlede stearinlys i alle mulige farver, former og lugte, havde et interi\u00f8r, der daterede sig tilbage til 1761. Forretningen, der ligger i gaden Baixada de la Llibreteria, er absolut et bes\u00f8g v\u00e6rd – ogs\u00e5 selv om de godt ved, hvad de vil have for deres lys.<\/p>\n Stearinlysforretningen Cereria Subir\u00e0 – facade<\/p><\/div>\n Stearinlysforretningen Cereria Subir\u00e0 – interi\u00f8r<\/p><\/div>\n Fra lysforretningen s\u00f8gte vi ind i det j\u00f8diske kvarter med en synagoge, der kun kan findes, hvis man ved lige n\u00f8jagtig, hvor den ligger. Ellers var det mest synlige bevis p\u00e5 j\u00f8dedommen her et par inskriptioner i latin og hebr\u00e6isk p\u00e5 et af husene.<\/p>\n Inskription p\u00e5 v\u00e6g i det j\u00f8diske kvarter<\/p><\/div>\n Igen lidt tr\u00e6tte i benene valgte vi den nemme vej tilbage til vores lejlighed – metroen – hvorefter vi fik k\u00f8bt lidt l\u00e6kkert til aftensmaden, som vi i dag indtog hjemme. Og s\u00e5 begyndte vi s\u00e5 sm\u00e5t at pakke vores ting til at kunne forlade lejligheden i morgen formiddag efter morgenmaden.<\/p>\n S\u00f8ndag, d. 18.2.<\/span> Cascada Monumental<\/p><\/div>\n Udsmykningen p\u00e5 toppen af Cascada Monumental<\/p><\/div>\n Der blev tid til en kop kaffe og til at nyde nogle af parkens flotte installationer, Cascada Monumental med springvandet og det Catalonske Parlament, Parlament de Catalunya, i parkens \u00f8stlige hj\u00f8rne.<\/p>\n Parlament de Catalunya<\/p><\/div>\n Vi ville ogs\u00e5 gerne have v\u00e6ret i Barcelona Zoo, der ogs\u00e5 ligger i parken, men p\u00e5 grund af det gode vejr var der mere end 100 meter lang k\u00f8 for at komme ind, s\u00e5 vi stod over. (Vores kufferter havde nok heller ikke gjort turen s\u00e5 sjov). Forhallen til Estaci\u00f3 de Fran\u00e7a Adif<\/p><\/div>\n Estaci\u00f3 de Fran\u00e7a Adif, der er endestation for tog fra Frankrig og bygget omkring \u00e5r 1900 i modernistisk stil. S\u00e5 var det skolernes vinterferie, og derfor ville vi benytte afbr\u00e6kket i hverdagen til en tur sydp\u00e5 til lidt varmere himmelstr\u00f8g – i \u00e5r Barcelona, og denne gang sammen med noget familie p\u00e5 Claudias side, Ela og Dirk. Flyrejsen bestilt … L\u00e6s resten
\nEfter morgenmaden havde vi overladt til Dirk at f\u00f8re os gennem dagens program – rundtur i Barcelonas gamle bydel, ogs\u00e5 kaldet Den Gotiske Bydel, og det blev en tur, der i store tr\u00e6k fulgte den rute, som Dirk og jeg fulgte i september sidste \u00e5r.
\nFra vores lejlighed gik vi en runde omkring Sagrada Familia – med et lille ophold i den lille park, Pla\u00e7a de la Sagrada Fam\u00edlia.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona001.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona002.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona003.jpg\")
\nCasa Mil\u00e0 blev bygget til Roser Segim\u00f3n og hendes anden mand Pere Mil\u00e0. Roser Segim\u00f3n var den velhavende enke efter en<\/span> tidligere kolonist, der var vendt tilbage fra Sydamerika, hvor han havde tjent sin formue p\u00e5 en kaffeplantage i Guatemala.
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona004.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona005.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona006.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona007.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona008.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona009.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona010.jpg\")
\nRamblaen er et travl gade, hvor fine og moderne indk\u00f8bscentre ligger side om side med forretninger med originale gamle facader, som f.eks. apoteket Farmacia Nadal.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona011.jpg\")
\nVi var s\u00e5 heldige at instituttet lige nu havde en udstilling af nogle af de k\u00e6mpedukker, der bruges til en procession i forbindelse med Barcelonas f\u00f8dselsdag, Fiesta de Merc\u00e8.
\nDenne fest er en katalansk tradition, der har sin rod i middelalderen, og som efter sigende er opst\u00e5et i et fors\u00f8g p\u00e5 at udbrede kristendommen for menigmand.
\nDukkerne, der har forskellige navne, var flot pr\u00e6senteret – og det var en udstilling, der tiltrak sig megen opm\u00e6rksomhed fra n\u00e6r og fjern.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona012.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona013.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona014.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona015.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona016.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona017.jpg\")
\nJoan Rubi\u00f3 i Bellver foreslog samtidig, at alle ikke-gotiske bygninger i kvarteret omkring katedralen skulle rives ned og erstattes med bygninger i gotisk stil, og da han ikke kom igennem med dette, indbyggede han en forbandelse i broen: et kranium gennemboret af en dolk. Dette motiv kan ses under broen… <\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona019.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona018.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona021.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona022.jpg\")
\nI krypten under kirken ligger resterne af Barcelonas skytshelgen, Santa Eul\u00e0lia.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona023.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona020.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona024.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona025.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona026.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona027a.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona028.jpg\")
\nIgen lidt sen morgenmad – og i dag et mere afslappende program, hvor f\u00f8rste punkt p\u00e5 programmet var en kort vandretur op ad Avinguda de Gaudi til Hospital de la Santa Creu i Sant Pau (Hospital Sant Pau) for enden af gaden.
\nHospitalet, der er bygget i perioden 1901-1930 af den catalanske arkitekt Llu\u00eds Dom\u00e8nech i Montaner i jugendstil, er <\/span>et kompleks best\u00e5ende af bla. 12 pavilloner, der er indbyrdes forbundne ved underjordiske gange. Der var oprindelig planlagt med 48 bygninger, men kun 27 af disse blev faktisk bygget, og hospitalet kom i 1997 p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste sammen med et andet af Dom\u00e8nech<\/span>s bygningsv\u00e6rker, Palau de la M\u00fasica Catalana.
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona029.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona030.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona034.jpg\")
\nVi brugte lang tid p\u00e5 at vandre gennem bygningerne og betragte de imponerende bygninger og f\u00e5 et godt indblik i datidens l\u00e6gekunst gennem de mange udstillinger.
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona031.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona032.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona033.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona035.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona036.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona037.jpg\")
\nP\u00e5 den sidstn\u00e6vnte plads kunne vi fra en b\u00e6nk betragte skulpturen La Colometa, mens vi lagde planer for vores videre f\u00e6rd denne eftermiddag. La Colometa er fremstillet i 1984 af billedhuggeren Xavier Medina Campeny, der med skulpturen refererer til hovedpersonen i novellen La pla\u00e7a del diamant<\/i> af den catalanske forfatterinde Merc\u00e8 Rodoreda i Gurgu\u00ed. Novellen er den mest popul\u00e6re catalanske novelle til dato og er oversat til mere end 30 sprog.
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona038.jpg\")
\nP\u00e5 trods af husets lidt skjulte placering var vi ikke de eneste turister, der havde taget vejen hertil, og japanske turister kan jo altid finde vej – om ikke andet, s\u00e5 i en taxa.
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona039.jpg\")
\nCarrer Gran de Gr\u00e0cia er en travl og livlig shoppinggade med mange fine forretninger blandet med imponerende og svulstige huse i jugendstil – det ene ved siden af det andet. Gaden endte ved det flotte <\/span>Hotel Casa Fuster.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/2402-Barcelona040.jpg\")
\nEllers var det bare at flade ud hjemme i lejligheden p\u00e5 sofaen til endnu et afsnit af Traumschiff.<\/p>\n
\nDenne dag var planlagt til mindste detalje allerede hjemmefra, idet vi skulle bes\u00f8ge to af de mest overrendte steder i Barcelona – om formiddagen Parc G\u00fcell, og om eftermiddagen Sagrada Familia. Og fra tidligere vidste vi, at billetter til disse to steder skulle ikke bare k\u00f8bes allerede flere dage i forvejen, men ogs\u00e5 at vi skulle have overblik over, p\u00e5 hvilket tidspunkt, vi ville bes\u00f8ge stederne… Derfor var der heller ikke plads til svinke\u00e6rinder denne dag!
\nEfter morgenmaden tog vi ‘hjemmefra’ f\u00f8rst med Metroen og siden med bus til parkens \u00f8stlige indgang – og herefter blev det til nogle vandreture p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs i parken.
\nF\u00f8rst bes\u00f8gte vi Viaducte de Dalt, der er anlagt med tre r\u00e6kker af s\u00f8jler, der underst\u00f8tter hv\u00e6lvinger, s\u00e5ledes at der skabes en sekskantet form. Stedet, der er forsynet med stenb\u00e6nke inde under hv\u00e6lvingerne, er ment som et sted, hvor man kan hvile ud. Oven over viadukten er en ekstra etage med krukker beplantet med agave, Agave americana, og mellem krukkerne er der sm\u00e5 cirkul\u00e6re b\u00e6nke. Dette var naturligvis et sted, der tiltrak mange turister.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona041.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona042.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona043.jpg\")
\nI n\u00e6rheden af h\u00f8jen h\u00f8rte vi skrigene fra munkeparakitter, dom havde bygget reder i palmerne, og selv om de lokale opfatter dem som mere eller mindre en plage – s\u00e5 var de alligevel et flot syn.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona044.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona050.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona047.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona046.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona048.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona049.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona045.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona051.jpg\")
\nVed rundvisningen, der startede ved den nuv\u00e6rende indgang mod nord\u00f8st, fik vi f\u00f8rst rigtig gode forklaringer p\u00e5 de billeder, man finder ved indgangen – og symbolikken i billederne.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona052.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona053.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona054.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona055.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona056.jpg\")
\nSagrada Familia, der betyder ‘Den Hellige Familie’, er en uf\u00e6rdig katolsk kirke, der betragtes som Antoni Gaud\u00eds mesterv\u00e6rk. Byggeriet af kirken begyndte i 1882 under ledelse af arkitekten Francisco de Paula del Villar y Lozano, men han blev sat fra bestillingen allerede \u00e5ret efter, og Gaud\u00ed blev herefter chefarkitekt p\u00e5 opgaven indtil sin d\u00f8d i 1926. P\u00e5 dette tidspunkt var mindre end en fjerdedel af kirken f\u00e6rdigbygget.
\nUnder den spanske borgerkrig satte anarkister ild til krypten og br\u00f8d ind i Gaud\u00eds v\u00e6rksted og \u00f8delagde delvist Gaud\u00eds oprindelige planer. I 1939 blev arkitekten Francesc de Paula Quintana leder af det videre arbejde, som man kunne forts\u00e6tte p\u00e5 grund af det materiale, der blev reddet fra Gaud\u00eds v\u00e6rksted, og som var blevet rekonstrueret ud fra offentliggjorte planer og fotografier. Siden da har forskellige arkitekter varetaget arbejdet, og i dag er det Jordi Faul\u00ed i Oller, der leder arbejdet.
\nEngang f\u00e6rdiggjort vil kirken have 18 t\u00e5rne:
\n12 t\u00e5rne – \u00e9t t\u00e5r for hver af apostlene (h\u00f8jde: 98,4 meter til 120 meter),
\n4 t\u00e5rne – et for hver af evangelisterne (h\u00f8jde: 135 meter),
\n1 t\u00e5rn for Jomfru Maria (h\u00f8jde: 138 meter) og
\n1 t\u00e5rn for Jesus Krist (h\u00f8jde: 172,5 meter).<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona060.jpg\")
\nByggeriet af selve kirken, der finansieres af private donationer og entreindt\u00e6gter fra bes\u00f8gende, skal st\u00e5 f\u00e6rdig p\u00e5 hundred\u00e5ret for Gaud\u00eds d\u00f8dsdag i 2026, mens de sidste dekorative elementer skal st\u00e5 f\u00e6rdige i 2030 eller 2032.
\nVores bes\u00f8g sluttede vi med en tur gennem kirkens museum – nede under selve kirken. Her pr\u00e6senterede man kirkens historie fra f\u00f8rste sten blev lagt til i dag, pr\u00e6senteret i billeder og fotos. Endvidere var der demonstration af de teknikker og materialer, som Gaud\u00ed anvendte i arbejdet med kirken, og man blev pr\u00e6senteret for facts i rigelige m\u00e6ngder. Som et kuriosum havde man bevaret et rum, der var indrettet som Gaud\u00eds v\u00e6rksted – meget interessant.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona057.jpg\")
\nMed bes\u00f8get i kirken var dagen ved at g\u00e5 p\u00e5 h\u00e6ld, og vi bev\u00e6gede os mod lejligheden, hvor vi havde en hyggelig aften med lidt god mad og vin – indk\u00f8bt undervejs.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona058.jpg\")
\nEfter en sidste morgenmad sammen med Dirk og Ela sagde de farvel – mens vi ryddede lidt op og gjorde klar til en dag i Den Gotiske Bydel for – m\u00e5ske i lidt langsommere tempo – at se p\u00e5 nogle af de andre skatte, som denne bydel gemte.
\nF\u00f8rste stop p\u00e5 denne tur var den ene af de oprindeligt tre tyref\u00e6gterarenaer, der l\u00e5 i Barcelona. Arenaen hedder La Monumental – eller rettelig Plaza <\/span>de Toros Monumental de Barcelo<\/span>na – og den ligger bare 4 gadehj\u00f8rner fra La Sagrada Familia.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona059.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona061.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona062.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona063.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona064.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona065.jpg\")
\nHuset, der ligger i Carrer de Casp, blev bygget mellem 1898 og 1900, og det var designet til en tekstilproducent, Pere M\u00e0rtir Calvet<\/span>, der b\u00e5de havde forretningslokaler og privat bolig i ejendommen. Huset, der er et af Gaud\u00eds tidligste bygningsv\u00e6rker, anses for at v\u00e6re hans mest konservative v\u00e6rk – og ikke n\u00e6r s\u00e5 specielt som mange af hans andre bygninger.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona066.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona067.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona068.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona069.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona070.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona071.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona072.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona073.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona074.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona075.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona076.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona077.jpg\")
\nEfter morgenmaden gik vi i gang med dagens tema: Montju\u00efc.
\nAlts\u00e5 hjemmefra med f\u00f8rst Metroen og derefter bjergbanen til endestationen p\u00e5 bjerget, Parc de Montju\u00efc. Og s\u00e5 var der en lang vandretur – forbi haven med det fine navn Jardins de Moss\u00e8n Cinto Verdaguer – opad, opad og opad til Castell de Montju\u00efc, hvor vi den n\u00e6ste times tid vandrede rundt og s\u00e5 det meste af f\u00e6stningsanl\u00e6gget med de gamle bastioner.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona078.jpg\")
\nI 1694 udbyggedes f\u00e6stningen med flere bastioner, og den blev en decideret borg, der dog igen blev nedrevet i 1751, fordi den ikke var tidssvarende. I stedet opf\u00f8rtes det nuv\u00e6rende slot i slutningen af 1700-tallet, hvor slottet blev forbedret og kunne leve op til datidens behov. Bla. blev slottet udstyret med 120 kanoner.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona079.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona080.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona081.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona082.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona083.jpg\")
\nFra slottet gik vi ned ad bakken igen – denne gang for at bes\u00f8ge <\/span>Fundaci\u00f3 Joan Mir\u00f3, der er et museum for moderne kunst til \u00e6re for Joan Mir\u00f3. Museet \u00e5bnede 10. juni 1975.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona084.jpg\")
\nVed vores bes\u00f8g var der udstilling af v\u00e6rker af b\u00e5de Mir\u00f3 selv og hans samtidige Pablo Picasso – som han i \u00f8vrigt var inspireret af. Det var meget fantastisk at g\u00e5 gennem museets mange rum, hvor man ud over selve v\u00e6rkerne ogs\u00e5 kunne l\u00e6se om historierne bag – samt forklaringer p\u00e5 den symbolik, der findes i hans v\u00e6rker.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona085.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona086.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona087.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona088.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona089.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona091.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona090.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona092.jpg\")
\nSidste punkt p\u00e5 vores Montju\u00efc-rundtur var Museu Nacional d’Art de Catalunya (MNAC) og ikke mindst udsigten fra pladsen foran museet og ned over Pla\u00e7a de les Cascades, Pla\u00e7a de Josep Puigi Cadafalch, Avinguda da la Reina Maria Cristina og Pla\u00e7a d’Espanya med Torres Venecianes.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona093.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona094.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona095.jpg\")
\nAftensmaden indtog vi – lidt desv\u00e6rre – p\u00e5 en lille italiensk restaurant, Paisano Bistr\u00f3, som egentlig havde gode karakterer p\u00e5 Tripadvisor, men som vi nok skal lade v\u00e6re med at anbefale til andre. Tjenerne bragte de forkerte ting i forkert r\u00e6kkef\u00f8lge, og maden var kedelig og ikke noget at r\u00e5be hurra for, s\u00e5 desserten blev fravalgt!
\nEfter maden n\u00f8d vi s\u00e5 en dessert og lidt vin p\u00e5 en restaurant, som vi vidste havde kvalitet, og hvor vi allerede havde spist et par gange: Tuscania.
\nEller bare tilbage til lejligheden og hvile ud med benene lidt oppe…<\/p>\n
\nEfter morgenmaden gik vi \u00f8stp\u00e5 ad Avinguda Diagonal til den 144,44 meter h\u00f8je Torre Gl\u00f2ries – en ‘\u00e6gformet’ skyskraber i stil med det 180 meter h\u00f8je The Gherkin i London.
\nTorre Gl\u00f2ries er bygget i en periode fra 1999 og \u00e5rene frem, og det stod f\u00e6rdigt og \u00e5bnede i juni 2005; dengang under navnet Torre Agbar, ejerne af bygningen.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona096.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona097.jpg\")
\nInden man tager elevatoren op til platformen kan man se en udstilling i k\u00e6lderen om alle facetter af livet i Barcelona.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona098.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona099.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona101.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona100.jpg\")
\nHerefter gik vi videre ad Carrer de la Princesa, hvor mange butikker havde facader, der n\u00e6ppe har \u00e6ndret udseende i flere \u00e5rtier…<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona102.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona103.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona104.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona105.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona106.jpg\")
\nDette var den sidste morgen i lejligheden, hvor vi efter morgenmaden gjorde lidt rent, pakkede vores kufferter og forlod lejligheden, og da vores fly f\u00f8rst gik efter kl. 18, valgte vi at vandre til byparken, Parc de la Ciutadella, hvor vi slog os ned og n\u00f8d de sidste timer i solen og godt 25 grader i skyggen. Og ja, vi sl\u00e6bte vores kufferter med os.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona107.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona108.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona109.jpg\")
\nI stedet valgte vi lige at kigge ind i baneg\u00e5rdsbygningen,<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2402-Barcelona110.jpg\")
\nHerefter tog vi Metroen til lufthavnen og satte os i Loungen, indtil vil blev kaldt til gaten.
\nI \u00f8vrigt blev Claudia syg i flyet p\u00e5 vej hjem – s\u00e5 hun n\u00f8d ikke s\u00e5 meget at turen, men fik til geng\u00e6ld orienteret sig fint p\u00e5 toilettet.
\nDa vi landede i Billund, blev vi afhentet af Hjalte, der bragte os hjem til Aarhus – og en i \u00f8vrigt fantastisk uge var hermed omme… (Og nogle dage med d\u00e5rlige maver ventede forude)<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"