S\u00e5 var det tid til afgang fra Aarhus med den f\u00f8rste Kombardo Expres kl. 7:15 for at blive forenet med alle b\u00f8rn og svigerb\u00f8rn i Kastrup – for at tage flyet lidt over kl. 13 til Keflavik, hvor vi godt tre timer senere landede mens solen var p\u00e5 vej ned.<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island001.jpg\")
Klar til landing i Keflavik International Airport<\/p><\/div>\n
Efter udlevering af vores bagage, afhentning af tre lejebiler og en k\u00f8retur til Reykjavik kunne vi tage vores lejede hus i besiddelse sidst p\u00e5 eftermiddagen.
Ellers stod resten af dagen og aftenen p\u00e5 familiehygge og aftensmad: fastfood af den bedre slags – hentet hos Flatey Pizza inde i byen.<\/p>\n
Tirsdag, d. 26.12.<\/span> Gullfoss – set fra \u00f8verste udsigtspunkt<\/p><\/div>\n Men vi kom da frem, og kunne begejstres over det flotte vandfald p\u00e5 Hv\u00edt\u00e1<\/span>-floden, hvor ca. 100.000 liter gletsjervand styrter de 31 meter ned i Gullfossglj\u00fafur-kl\u00f8ften hvert sekund<\/span>.<\/p>\n Gullfoss – set fra nederste P-plads<\/p><\/div>\n Vi betragtede vandfaldet i to niveauer – men helt frem til vandfaldet kunne vi ikke komme, da stien dertil er lukket om vinteren p\u00e5 grund af is- og sneforhold<\/span>ene. Litli Geysir, hvor vandet st\u00e5r og koger<\/p><\/div>\n Hovedattraktionen er i dag dog gejseren Strokkur, der i gennemsnit er i udbrud ca. hvert 5. minut, nogen gange hyppigere, nogen gange sj\u00e6ldnere. Det er et fascinerende syn at se udbruddene, hvor vandet kastes op til 30 meter op i luften., og mens vi vandrede rundt i omr\u00e5det, oplevede vi mere end 10 udbrud.<\/p>\n Strokkur i udbrud (1) – det er lige op over<\/p><\/div>\n Strokkur i udbrud (2) – vandet er i bev\u00e6gelse opad<\/p><\/div>\n Strokkur i udbrud (3) – s\u00e5 er der kommet fart p\u00e5<\/p><\/div>\n Strokkur i udbrud (4) – skyen af damp er p\u00e5 sit h\u00f8jeste<\/p><\/div>\n Der blev ogs\u00e5 lige tid til at kaste et blik p\u00e5 den gejser, der har lagt navn til omr\u00e5det, nemlig Geysir, der er kendt fra fort\u00e6llinger siden 1294, hvor jordsk\u00e6lv i omr\u00e5det aktiverede flere gejsere. Der er beretninger om, at en vands\u00f8jle fra Geysir har kunnet n\u00e5 en h\u00f8jde p\u00e5 170 meter. Desv\u00e6rre(!) er udbrud fra Geysir efterh\u00e5nden blevet sj\u00e6ldne, men efter at have ‘sovet’ i \u00e5revis blev den v\u00e6kket til live igen ved et jordsk\u00e6lv i \u00e5r 2000, gik den i udbrud flere gange dagligt i nogle \u00e5r derefter. I dag er den kun yderst sj\u00e6ldent i udbrud.<\/p>\n Geysir, der ligger stille hen<\/p><\/div>\n Ovenfor Strokkur og Geysir finder man den varme kilde Blesi, der i virkeligheden er to kilder, en sydlig og en nordlig, der er forbundet med hinanden. P\u00e5 vores vej rundt i omr\u00e5det passerede vi den sydlige kilde i en lille pool, der er meget klar og uden farve, s\u00e5 man kan se, det hul mod ‘jordens indre’, hvorfra vandet kommer.<\/p>\n Blesi sydlige pool<\/p><\/div>\n Efter bes\u00f8get i gejseromr\u00e5det gik turen videre mod det tredje og sidste stop p\u00e5 turen, \u00deingvellir National Park, der l\u00e5 p\u00e5 ruten tilbage til Reykjavik, og som vi nok lige kunne n\u00e5, inden m\u00f8rket satte ind. Det blev dog en plan, som vi blev n\u00f8dt til at \u00e6ndre, idet det undervejs satte ind med en regul\u00e6r snestorm, hvorved det blev yderst vanskeligt at man\u00f8vrere i bilerne og holde dem p\u00e5 vejen. Samtidig var vejen til nationalparken smal og mindre vedligeholdt, og det resulterede i, at vi s\u00e5 mindst 10 biler, der var k\u00f8rt af vejen og i gr\u00f8ften og ikke kunne komme videre ved egen hj\u00e6lp. Det ene uheld var endda vidner til. Onsdag, d. 27.12.<\/span> Seljalandsfoss i morgengryet<\/p><\/div>\n Normalt – om sommeren – kan man g\u00e5 ind bag vandfaldet, men om vinderen er der afsp\u00e6rret for denne mulighed, fordi ruten er alt for farlig i det isglatte f\u00f8re. Vi fik dog et flot vue af vandfaldet i morgengryet… Reynisdrangar – set fra P-pladsen i Vik<\/p><\/div>\n Klokken 11:30 blev vi s\u00e5 samlet op af vores guide Alex, og i en specialbygget bil blev vi de n\u00e6ste tre kvarter k\u00f8rt ad ikke-eksisterende veje til M\u00fdrdalsj\u00f6kull-gletsjeren<\/span>, hvor vi skulle bes\u00f8ge Katla Ice Cave – i virkeligheden ikke bare en hule, men en serie af huler inde i gletsjeren.<\/span><\/p>\n P\u00e5 vej mod Katla Ice Cave – i g\u00e5segang<\/p><\/div>\n Hulerne er dannet af smeltevand, der finder vej som floder i gletsjerens indre, og da smeltevandet eroderer isen, \u00e6ndres hulerne hele tiden. Vi s\u00e5 s\u00e5ledes resterne af det, der sidste \u00e5r havde v\u00e6ret den mest markante hule – i dag et flot stort, vertikalt hul i isen. Katla Ice Cave – resterne af en tidligere hule, nu yndet fotoobjekt<\/p><\/div>\n Og der var sket meget her i l\u00f8bet af det sidste \u00e5r, hvor der rundt om hullet var dannet ‘\u00e5rringe’, dannet af lag af sort og hvid is. \u00c5rringe i M\u00fdrdalsj\u00f6kull-gletsjeren<\/p><\/div>\n M\u00e5let for vores tur var ikke dette sted med noget, der engang havde v\u00e6ret en hule, men vores guide, Alex, f\u00f8rte os videre mod en lige s\u00e5 imponerende hule, der f\u00f8rst for nylig var blevet opdaget. Katla Ice Cave – p\u00e5 vej ind i den nye hule<\/p><\/div>\n Vi gik ind i denne hule, hvor der var et flot farvespil af farverne hvid, sort og turkis, og der var spr\u00e6kker, hvorigennem man kunne ane dagslyset udenfor. Alt i alt en helt fantastisk oplevelse. Godt nok havde det v\u00e6ret en dyr tur, men det var absolut pengene v\u00e6rd – og det kan i h\u00f8j grad anbefales at tage s\u00e5dan en tur, hvis man kommer til Island ved vintertide. Inde i Katla Ice Cave<\/p><\/div>\n Inde i M\u00fdrdalsj\u00f6kull-gletsjeren<\/span> ligger i \u00f8vrigt ogs\u00e5 vulkanen Katla, der er i udbrud ca. hvert 50. \u00e5r og dermed en af de mest aktive vulkaner p\u00e5 Island – sidste gang i 1918.<\/span><\/p>\n Inde i Katla Ice Cave – et hul op mod overfladen…<\/p><\/div>\n Efter bes\u00f8get i Katla Ice Cave gik turen off road tilbage til Vik, hvorefter vi i ‘egne’ biler begyndte hjemturen til Reykjavik – en tur med to indlagte stop: Reynisfjara og Sk\u00f3<\/span>gafoss. Reynisfjara – den sorte strand – med Dyrh\u00f3laey i baggrunden<\/p><\/div>\n St\u00e5r man p\u00e5 stranden og kigger ud over havet mod syd\u00f8st, kan man se Reynisdrangar,\u00a0<\/span>der er en nogle klippeformationer, der skyder op fra havets overflade. If\u00f8lge et islandsk sagn var disse klipper engang to trolde, som fors\u00f8gte at tr\u00e6kke et tremastet skib ude p\u00e5 havet ind mod land, men de blev forvandlet til klipper ved daggry (- som trolde nu engang g\u00f8r).<\/span><\/p>\n Udsigten fra Reynisfjara strand mod Reynisdrangar<\/p><\/div>\n Ud over at stranden best\u00e5r af sm\u00e5, sorte sten, finder man ogs\u00e5 her sekskantede basaltklipper – kendt som Gar\u00f0ar. Klipperne er dannet ved langsom nedk\u00f8ling af lava, og processen minder om den m\u00e5de, hvorp\u00e5 vandet fordamper i en mudderp\u00f8l og efterlader spr\u00e6kker og revner, ofte i sekskantede formationer.<\/span><\/p>\n Reynisfjaras basaltklipper, der danner en hule<\/p><\/div>\n Klipperne danner bla. en hule, og det er et imponerende syn at st\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 disse sekskantede klipper. I \u00f8vrigt var det lidt uforst\u00e5eligt (for os) at man kunne finde p\u00e5 at lade sine unger kravle rundt i dette specielle landskab!<\/span><\/p>\n Et n\u00e6rbillede af Reynisfjaras basalt<\/p><\/div>\n Synet var imponerende – og i \u00f8vrigt var de en yndet baggrund til turisters billeder og selfies. Det imponerende Sk\u00f3gafoss<\/p><\/div>\n P\u00e5 grund af dampen fra vandmasserne, der styrtede mod jorden, var vejen hen til vandfaldet meget glat, og is\u00e6r undertegnede, der var faldet og havde trykken nogle ribben i g\u00e5r, m\u00e5tte v\u00e6re ekstra forsigtig med, hvor jeg satte f\u00f8dderne. Torsdag, d. 28.12<\/span>. Hallgrimskirken. Set fra nordvest (tv) og kirkerummet (th)<\/p><\/div>\n Kirken er designet med Islands naturs gletsjere, fjelde og gejsere som forbillede, og arkitekturen leder tankerne hen p\u00e5 basaltklipper, som man kan se mange steder p\u00e5 \u00f8en. Der gik 41 \u00e5r fra opf\u00f8relsen af kirken begyndte i 1945 til den stod helt f\u00e6rdig i 1986. Fors\u00e6tisr\u00e1\u00f0uneyti\u00f0, der er statsministerens embedsbolig<\/p><\/div>\n Fra kirken gik vi tilbage mod bymidten ad Skolav\u00f6r\u00f0ustigur til Fors\u00e6tisr\u00e1\u00f0uneyti\u00f0, der er statsministerens embedsbolig p\u00e5 L\u00e6kjartorg, og videre til parken Austurv\u00f6llur, hvorfra der er et fint blik p\u00e5 b\u00e5de Al\u00feingish\u00fasi\u00f0, der er s\u00e6de for det islandske parlament, Altinget, samt Reykjavik Domkirke. Al\u00feingish\u00fasi\u00f0 \/ Parlamentshuset<\/p><\/div>\n Reykjavik Domkirke er bygget i 1787 og indviet i 1796 og indeholder en d\u00f8befont, der er lavet og sk\u00e6nket kirken af Bertel Thorvaldsen, hvis far kommer fra Island. Reykjavik domkirke<\/p><\/div>\n Foran Al\u00feingish\u00fasi\u00f0 st\u00e5r et kunstv\u00e6rk, ‘Den sorte kegle, et monument over civil ulydighed’. Kunstv\u00e6rket er er en 180 cm h\u00f8j sten, der er delt i to af en revne med en sort kegle, der har samme form som de sorte hatte, som den spanske inkvisition i det 12. \u00e5rhundrede fik d\u00f8mte til at b\u00e6re. Kunstneren \u00f8nskede med v\u00e6rket at minde om vigtigheden af \u200b\u200bborgerrettigheder i et demokratisk samfund og borgernes ret til at n\u00e6gte at adlyde uretf\u00e6rdige love. Den sorte kegle, et monument over civil ulydighed<\/p><\/div>\n Sidste stop p\u00e5 den lille byrundtur var Reykjaviks R\u00e5dhus p\u00e5 den nordlige bred af byens s\u00f8, Tj\u00f6rnin. Bygningen af r\u00e5dhuset startede i 1988, og det stod f\u00e6rdigt og blev indviet i 1992.<\/p>\n Reykjaviks r\u00e5dhus<\/p><\/div>\n I r\u00e5dhusets st\u00f8rste rum finder man et 76,4 m2<\/sup> stort topografisk kort over Island i 1:50.000. Isbj\u00f8rn og s\u00f8papeg\u00f8je p\u00e5 en gavl p\u00e5 Ing\u00f3lfstorg<\/p><\/div>\n Andre af malerierne fortalte ikke s\u00e5 megen historie, men var s\u00e5 flotte, at mange instagrammere, der har bes\u00f8gt byen, anvender dem i deres stories.<\/p>\n Forelsket par p\u00e5 gavl i Sk\u00f3lav\u00f6r\u00f0ust\u00edgur<\/p><\/div>\n Endnu andre var ren og sk\u00e6r reklame – f.eks. for et v\u00e6rtshus, en bar, en caf\u00e9 eller en eller anden forretning.<\/p>\n Kunstv\u00e6rk med Einstein p\u00e5 en mur i Kaldi Bar i Klapparst\u00edgur<\/p><\/div>\n I \u00f8vrigt skiltes vores – familiens – veje lidt de n\u00e6ste timer, idet det var meget forskelligt, hvad de forskellige par ville pr\u00f8ve: Hotdog, burger eller fisk – s\u00e5 det var ogs\u00e5 lidt forskelligt, hvad vi fik set af byens centrum.<\/p>\n Den danske ambassade i Hverfisgata – over for P-huset<\/p><\/div>\n Efter denne sene frokost gik vi tilbage til P-huset over for den danske ambassade for at hente bilerne, s\u00e5 vi kunne k\u00f8re mod dagens sidste stop: Perlan, hvor vi havde planlagt et bes\u00f8g p\u00e5 udsigtsplatformen. Det viste sig bare, at man – siden Claudia og jeg sidst bes\u00f8gte Perlan for 2 \u00e5r siden – havde indf\u00f8rt brugerbetaling p\u00e5 et bes\u00f8g i bygningen; nu kostede det 2200 isl. kr. (ca. 110 kr.) – bare for at komme ind i bygningen. S\u00e5 det blev et ‘Nej Tak’ herfra…<\/p>\n Perlan i tusm\u00f8rket…<\/p><\/div>\n S\u00e5 meget er der trods alt heller ikke at se i tusm\u00f8rket og let snevejr! Fredag, d. 29.12.<\/span> Udsigt ud over Kleifarvatn<\/p><\/div>\n Kleifarvatn er med sine 97 meter en af Islands dybeste s\u00f8er, og i et hj\u00f8rne af s\u00f8en er der hot spots, der er skabt af seismisk aktivitet i \u00e5r 2000. Dette er et yndet m\u00e5l for fritidsdykkere. Bes\u00f8g i det geotermiske omr\u00e5de Selt\u00fan i i Kr\u00fdsuv\u00edk<\/p><\/div>\n Dette skyldes de mineraler og sulfater, som den vulkanske aktivitet har frigivet og afsat. Mudderp\u00f8l. Jorden farvet af mineraler frigivet af vulkansk aktivitet<\/p><\/div>\n Uanset hvad, s\u00e5 var det et imponerende syn, der m\u00f8dte os, og der er nu ikke noget som at st\u00e5 ved siden af og t\u00e6t ved et spruttende vulkansk krater.<\/span><\/p>\n Vandl\u00f8b med kogende vand…<\/p><\/div>\n Efter bes\u00f8get i Kr\u00fdsuv\u00edk gik turen tilbage til lufthavnen i Reykjavik, hvor helikopteren ventede. Vores helikopter<\/p><\/div>\n Og s\u00e5 var det af sted. Vi lettede og fl\u00f8j f\u00f8rst hen over smeltev\u00e6rket i Straumsvik, der er en af verdens store producenter af aluminium. V\u00e6rket modtager m\u00e5nedligt ca. 30.000 tons aluminiumoxid\/bauxit, der ved hydrolyse forvandles til aluminium, s\u00e5ledes at der sidste \u00e5r blev fremstillet lidt over 200.000 tons ren aluminium. Smeltev\u00e6rket i Straumsvik set fra oven<\/p><\/div>\n Videre gik turen hen over vulkanen Fagradalsfjall, der gik i udbrud hele tre gange inden for et par \u00e5r: 19. marts ’21, 3. august ’22 og 10. juli ’23. I dag er det blot et stort m\u00f8rkt omr\u00e5de, delvis d\u00e6kket af sne, hvilket betyder, at lavaen ikke er s\u00e5 varm mere. Flyvning hen over Fagradalsfjall<\/p><\/div>\n Selv om vi ikke fik set flydende, orange lava og tykt r\u00f8g fra omr\u00e5det, var det en stor oplevelse at flyve over det, og flere steder var der tydelige kratere\/kegler dannet af lavaen og rester efter vulkansk aktivitet.<\/span><\/p>\n Udslukt krater p\u00e5 Fagradalsfjall<\/p><\/div>\n Herefter fl\u00f8j vi hen over omr\u00e5det ved Sundhnjukagigar\u00f6d vest for Fagradalsfjall, hvor det nyeste vulkanudbrud fra tidligere p\u00e5 m\u00e5neden fandt sted. Selv om dette udbrud var meget kraftigt og kastede r\u00f8dgl\u00f8dende magma 100 meter op i luften, aftog det hurtigt, og allerede dagen efter, den 19. december, var det s\u00e5 svagt, at det ikke udgjorde en risiko for befolkningen mere.<\/span><\/p>\n Lava fra det nyeste udbrud ved omr\u00e5det ved Sundhnjukagigar\u00f6d<\/p><\/div>\n Omr\u00e5det var – p\u00e5 grund af den stadigv\u00e6k varme lava – helt sort, og ‘skuffende nok’ var der heller ikke her ikke spor af r\u00f8dgl\u00f8dende magma eller lava mere; vi m\u00e5tte n\u00f8jes med lidt r\u00f8g og damp. Fra seneste udbrud d. 18.12. er kun r\u00f8gen og varm lava tilbage<\/p><\/div>\n Vores pilot fl\u00f8j t\u00e6t p\u00e5 omr\u00e5det, og vi kunne i helikopteren fornemme den varme, st\u00f8rknende lava, og det var n\u00e6ppe sikkert (eller muligt) at vandre rundt i omr\u00e5det p\u00e5 grund af varmen.<\/span><\/p>\n En n\u00e6rbillede af den varme lava<\/p><\/div>\n Efter at vi havde overfl\u00f8jet omr\u00e5det et par gange, gik turen tilbage til Reykjavik, hvor vi sluttede med en tur ind over byen, inden vi landede og kunne sige tak til vores pilot. Og selv om vi ikke oplevede et rigtigt vulkanudbrud i denne omgang, s\u00e5 var turen alle pengene v\u00e6rd. I helikopter ind over Reykjavik<\/p><\/div>\n Efter helikopterturen stod den igen p\u00e5 lidt sen frokost i byen – efterfulgt af kaffe i Harpa, byens koncert- og operahus, hvis facade i st\u00e5l og glas er tegnet af dansk-isl\u00e6ndingen Olafur Eliasson. Harpa – set udefra<\/p><\/div>\n Bygningens facade er inspireret af Islands unikke natur, herunder de sekskantede basaltklipper, og n\u00e5r man befinder sig inde i bygningen, kommer det m\u00e5ske i endnu h\u00f8jere grad til udtryk gennem vinduernes m\u00f8nster…<\/span><\/p>\n Udsigt ud over havnen inde fra Harpa<\/p><\/div>\n Efter kaffen splittedes vi lidt op, og folk gik i forskellige retninger for at n\u00e5 de sidste indk\u00f8b p\u00e5 Island. Sun Voyager – Solf\u00e6rd<\/p><\/div>\n Videre gik jeg til H\u00f6fdi – huset, der er bedst kendt som stedet for topm\u00f8det i 1986 mellem den amerikanske pr\u00e6sident <\/span>Ronald Reagan <\/span>og <\/span>generalsekret\u00e6r <\/span> Mikhail Gorbatjov<\/span> fra Sovjetunionen<\/span>. Dette m\u00f8de var et vigtigt skridt mod afslutningen af \u200b\u200bden kolde krig. <\/span> H\u00f6fdi<\/p><\/div>\n Sidste punkt p\u00e5 dagens program var et bes\u00f8g i FlyOver Iceland, hvor vi bliver taget med p\u00e5 en tur hen over markante steder p\u00e5 \u00f8en. Selv om turen kun varede knap en halv time – inkl. intro – f\u00f8lte man, at man sv\u00e6vede hen over landskabet, og man trak uv\u00e6gerligt benene til sig, n\u00e5r der blev fl\u00f8jet hen over klipper og bakketoppe. Dette var en must-see attraktion, n\u00e5r man bes\u00f8ger Island! FlyOver Iceland<\/p><\/div>\n Efter ‘flyveturen’ k\u00f8rte vi tilbage til huset, hvor det var Silas og Stine, der havde kreeret aftensmaden: burgere. Igen, igen l\u00e6kker mad. L\u00f8rdag, d. 30.12.<\/span> Solopgang over \u00deingvallavatn<\/p><\/div>\n Herefter de f\u00e5 kilometer videre til nationalparken, hvor det blev til en vandretur i knitrende sne og mere end to graders kulde for at se nogle af de st\u00f8rste sev\u00e6rdigheder i omr\u00e5det.<\/p>\n Den opg\u00e5ende sol p\u00e5 et af nationalparkens bjerge<\/p><\/div>\n F\u00f8rst gik turen til \u00d6xar\u00e1rfoss<\/span>, et vandfald t\u00e6t p\u00e5 det sted, vi havde parkeret. Vandfaldet, der var iset helt til p\u00e5 overfladen, stod som et maleri foran os, men inde under isen kunne man ane og h\u00f8re, hvordan vandet l\u00f8b. Ogs\u00e5 bassinet neden for vandfaldet, hvorfra floden \u00d6xar\u00e1<\/span> flyder videre, var en stor, tyk isklump.<\/p>\n Det frosne \u00d6xar\u00e1rfoss<\/p><\/div>\n Ogs\u00e5 s\u00f8en og floden \u00d6xar\u00e1<\/span> neden for \u00d6xar\u00e1rfoss<\/span> var frosset helt til, og det var et ekstremt smukt sted her i vinterkulden.<\/p>\n S\u00f8en neden for \u00d6xar\u00e1rfoss<\/p><\/div>\n Fra \u00d6xar\u00e1rfoss gik turen videre til Drekkingarhylur, der er en lille s\u00f8 p\u00e5 floden \u00d6xar\u00e1<\/span>. Drekkingarhylur – druknebassinet<\/p><\/div>\n N\u00e6ste stop p\u00e5 vandreturen var netop L\u00f6gberg, der er det sted, hvor den lovgivende forsamling, Altinget, samledes. Den n\u00f8jagtige placering af stedet er ukendt p\u00e5 grund af landskabets \u00e6ndring p\u00e5 grund af kontinentalpladernes bev\u00e6gelser, men man h\u00e6lder til, at det er her p\u00e5 skr\u00e5ningen Hallurinn, der i dag er markeret med en flagstang. L\u00f6gberg fungerede som samlingsstedet for Altinget fra dannelsen af parlamentet i 930, og det blev nedlagt i 1262, hvor Island blev underlagt Norge.<\/p>\n Udsigten fra L\u00f6gberg ned over \u00deingvallakirkja og premierministerens sommerresidens<\/p><\/div>\n Sidste del af vores vandretur gik op gennem kl\u00f8ften ad \u00deingvallavegur, hvor adskillelsen mellem den europ\u00e6iske og den amerikanske kontinentalplade er meget tydelig. Det er lidt fantastisk at g\u00e5 i mellemrummet mellem de to kontinentalplader p\u00e5 en iset vej, der f\u00f8rte helt til toppen, hvor vi slog os ned i bes\u00f8gscentret for at nyde en kop kaffe.\u00a0<\/p>\n Kl\u00f8ften mellem kontinentalpladerne set nedefra<\/p><\/div>\n Derudover kunne vi nyde vi udsigten over hele omr\u00e5det nedenfor, inden vi gik tilbage til bilerne for at k\u00f8re tilbage til Reykjavik.<\/p>\n Kl\u00f8ften mellem kontinentalpladerne set oppefra<\/p><\/div>\n Eftermiddagen gik med lidt afslapning – og for nogen af selskabet en tur p\u00e5 et marked i byen. Vejen til et af bassinerne i Hvammvik<\/p><\/div>\n Egentlig havde vi gerne taget turen til Blue Lagoon, men den var lukket i forbindelse med vulkanudbruddet tidligere p\u00e5 m\u00e5neden.<\/p>\n L\u00e6kkert varmt bassin i Hvammvik<\/p><\/div>\n Alligevel n\u00f8d vi at kunne slappe af og d\u00f8se hen i det varme vand, inden vi skulle tilbage til huset og en meget kort nat.<\/p>\n S\u00f8ndag, d. 31.12.<\/span> <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Med en rund f\u00f8dselsdag lige om hj\u00f8rnet besluttede jeg\/vi, at det ville v\u00e6re passende at fejre dagen med en rejse sammen med de mennesker, der betyder mest for mig, min n\u00e6rmeste familie, min kone, b\u00f8rn og svigerb\u00f8rn. Og her skulle … L\u00e6s resten
Ved vores breefing i aftes besluttede vi, at vi i dag skulle k\u00f8re ‘The Golden Circle’ – turen, som indeholder de tre sev\u00e6rdigheder, som alle turister, der bes\u00f8ger Island, absolut skal opleve: Vandfaldet Gullfoss, det geotermiske omr\u00e5de i Haukadalur<\/span> med Geysir og Strokkur samt \u00deingvellir National Park. Det er tre sev\u00e6rdigheder, der normalt sagtens kan n\u00e5s p\u00e5 en enkelt dag.
For os var der bare de problemer, at den lyse tid af dagen var meget kort og – ikke mindst – at det havde sneet kraftigt i l\u00f8bet af natten, s\u00e5 vi stod op til 20-30 cm nysne.
Vi lod os dog ikke afskr\u00e6kke af vejret og vejrudsigten, der sagde mere sne og snestorm i l\u00f8bet af dagen, og vi k\u00f8rte af sted med retning mod Gullfoss for at v\u00e6re fremme ved solopgang.
Det viste sig, at v\u00e6re en langsommelig aff\u00e6re, hvor biler, der var knap s\u00e5 godt kl\u00e6dt p\u00e5 til vejret, trak lange k\u00f8er, da der var sv\u00e6rt at overhale p\u00e5 de n\u00f8dt\u00f8rftigt ryddede veje.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island002.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island003.jpg\")
Efter bes\u00f8get ved vandfaldet stod den p\u00e5 frokost i Panorama-restauranten.
N\u00e6ste punkt p\u00e5 vores tur var gejseromr\u00e5det, bare 10 km fra vandfaldet, hvor vi – efter at have parkeret – bev\u00e6gede os ind over det geotermiske omr\u00e5de, hvor man ikke m\u00e5tte bev\u00e6ge sig uden for afsp\u00e6rringerne, hvor n\u00e6sten kogende vand regerede.
P\u00e5 vejen s\u00e5 vi bla. Litli Geysir, der er et mindre krater, hvor vandet kontinuerligt st\u00e5r og koger.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island004.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island005.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island006.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island007.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island008.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island011.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island010.jpg\")
Ved et lille stop p\u00e5 vejen og et familier\u00e5d blev det besluttet ikke<\/strong> at k\u00f8re til \u00deingvellir, ogs\u00e5 selv om stedet l\u00e5 blot et par kilometer fra den rute, vi var p\u00e5. I stedet k\u00f8rte vi direkte tilbage til vores hus i Reykjavik, hvor vi kunne hvile ud efter en begivenhedsrig dag – i et dejlig varmt hus.
Aftensmaden, der blev kreeret af Joanna og Steffen, bestod af tortillas med l\u00e6kkert fyld.
Efter aftensmaden stod den p\u00e5 pakkeleg, hvor de medbragte gaver blev fordelt (og i visse tilf\u00e6lde fort\u00e6ret)!<\/p>\n
I dag havde vi en n\u00e6sten 190 km lang k\u00f8retur foran os, idet vi skulle til Vik, hvorfra vi skulle bes\u00f8ge den ber\u00f8mte Katla Ice Cave. S\u00e5 allerede kl. 8:30 var vi klar til afgang, men vi blev lidt forsinket af, at den ene bil fik \u00f8delagt den ene vinduesvisker og derfor m\u00e5tte blive st\u00e5ende i Reykjavik. Men af sted kom vi da – blot i to biler.
Vi kunne undervejs konstatere, at vi var lidt foran tidsplanen, da f\u00f8ret ikke var s\u00e5 d\u00e5rligt, som frygtet. Derfor gjorde vi ogs\u00e5 holdt ved vandfaldet Seljalandsfoss, der l\u00e5 f\u00e5 meter fra hovedvejen. Vandfaldet, der er 60 meter h\u00f8jt, f\u00e5r sit vand fra vulkangletsjeren <\/span>Eyjafjallaj\u00f6kull og er en del af Seljalandsfloden.
<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island012.jpg\")
Fra Seljalandsfoss gik turen videre til Vik, hvor vi fra P-pladsen kunne se Reynisdrangar, der er en r\u00e6kke 15 meter h\u00f8je klippeformationer, der skyder op fra havets overflade mod sydvest. If\u00f8lge islandske sagn var klipperne engang trolde, der ville tr\u00e6kke skibe fra havet og ind mod land. Men troldene, der ikke kunne t\u00e5le solens str\u00e5ler, glemte at vende tilbage f\u00f8r solopgang, og de blev derfor forvandlet til klipper – de klipper, man ser i havet i dag.
<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island013.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island014.jpg\")
<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island020.jpg\")
<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island019.jpg\")
<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island018.jpg\")
<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island017.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island016.jpg\")
F\u00f8rste stop var som skrevet ovenfor Reynisfjara – den sorte strand, der i National Geographics afstemning i 1991 blev k\u00e5ret som en af de 10 smukkeste ikke-tropiske strande i verden.
<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island021.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island022.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island023.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island024.jpg\")
N\u00e6ste stop – og sidste stop inden Reykjavik – var det imponerende Sk\u00f3<\/span>gafoss, der er et af Islands st\u00f8rste og smukkeste vandfald med en h\u00f8jde p\u00e5 60 meter og en bredde p\u00e5 25 meter. Vandfaldet, der er en del af Sk\u00f3gafloden, er fredet i 1987, og det er del af Islands tidligere kystlinje, der nu har trukket sig ca. 5 km sydp\u00e5.
<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island025.jpg\")
Vi oplevede dog at komme t\u00e6t p\u00e5 vandet og f\u00e5 nogle gode billeder, inden vi k\u00f8rte tilbage til vores hus, hvor Sarah og Henrik stod for aftensmaden: <\/span>Ratatouille.
Herefter blev der spillet nogle af de spil, der blev fordelt ved pakkelegen i g\u00e5r – vi havde jo ingen hastv\u00e6rk med at krybe til k\u00f8js, da morgendagens program ikke havde nogen deadlines.<\/p>\n
I dag hed programmet Reykjavik – s\u00e5 vi havde god tid til vores morgentoilette. Desuden valgte vi at k\u00f8re hjemmefra efter at det var blevet lyst, og s\u00e5 ellers f\u00e5 kigget p\u00e5 nogen af de sev\u00e6rdigheder, byen kunne byde p\u00e5.
Vi startede med lidt af en byvandring, hvor f\u00f8rste bes\u00f8g var Hallgrimskirken for enden af Skolav\u00f6r\u00f0ustigur, der er en del af g\u00e5gadeomr\u00e5det i byen. Kirkens 74 meter h\u00f8je t\u00e5rn er byens vartegn, hvorfra der er udsigt over hele byen – og i klart vejr kan man se helt til Sn\u00e6fellsj\u00f6kull, der ligger 116 km v\u00e6k.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island026.jpg\")
Foran kirken st\u00e5r i \u00f8vrigt en statue af Leif den Lykkelige (Leif Eriksen), der var islandsk opdagelsesrejsende og den f\u00f8rste europ\u00e6er, der satte sin fod p\u00e5 det amerikanske kontinent. I f\u00f8lge islandske sagaer grundlagde han en bos\u00e6ttelse i Vinland – der i f\u00f8lge de fleste historikere skulle v\u00e6re det nutidige Newfoundland.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island027.jpg\")
Al\u00feingish\u00fasi\u00f0 – eller bare Parlamentshuset – blev bygget i 1881 af tilhugget islandsk dolerit (gr\u00e5sten), og det st\u00e5r som en flot, stilren bygning her p\u00e5 torvet blandt andre fremtr\u00e6dende bygninger. I \u00f8vrigt var er en eller anden happening til st\u00f8tte for Pal\u00e6stina foran bygningen; det gik stille for sig, og der var ikke mange, der tog notits af det.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island028.jpg\")
Siden 1845 er hver parlamentssamling indledt med en gudstjeneste i kirken, hvorefter domprovsten f\u00f8rer Altingets medlemmer over i Parlamentshuset.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island029.jpg\")
<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island030.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island031.jpg\")
For vores lille familie blev der lejlighed til en snak om Islands sev\u00e6rdigheder i relation til kortet – og ikke mindst et toiletbes\u00f8g, inden vi skiltes for at finde et sted at spise sen frokost. Det bragte os lidt rundt i det gamle Reykjaviks gader, hvor vi flere (mange) steder faldt over flotte og inspirerende kunstv\u00e6rker p\u00e5 flere af byens gavle.
Nogle af gavlmalerierne fortalte om Island og viste Nordlys og nogle af landets dyr.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island032.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island033.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island034.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island035.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island036.jpg\")
I stedet valgte vi at k\u00f8re tilbage til vores hus, hvorefter Hjalte og Karoline stod for aftenens menu: Lasagne. Endnu engang l\u00e6kker mad – efterfulgt af spil og hyggelig samv\u00e6r, i dag til langt ud p\u00e5 aftenen.<\/p>\n
Dette var en dag, som jeg personligt havde gl\u00e6det mig meget til, idet dagen b\u00f8d p\u00e5 en helikoptertur hen over omr\u00e5det p\u00e5 Reykjanes-halv\u00f8en, hvor der den 18. december var et voldsomt vulkanudbrud. Dette var en gave fra mine b\u00f8rn. Det var f\u00f8rste gang, jeg skulle flyve helikopter og f\u00f8rste gang, jeg skulle se et vulkanudbrud t\u00e6t p\u00e5 – s\u00e5 de opfyldte to af mine store \u00f8nsker p\u00e5 \u00e9n gang.
Da flyveturen f\u00f8rst var kl. 13 – midt i dagens lyse periode, besluttede vi, at vi ville starte dagen med en tur til det geotermiske omr\u00e5de Selt\u00fan ved Kr\u00fdsuv\u00edk, der i \u00f8vrigt ogs\u00e5 ligger t\u00e6t p\u00e5 vulkanudbruddet. P\u00e5 vejen ud mod omr\u00e5det begyndte det at lysne, s\u00e5 vi gjorde et fotostop ved den st\u00f8rste s\u00f8 p\u00e5 Reykjanes, Kleifarvatn.
<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island037.jpg\")
N\u00e5r man bes\u00f8ger Selt\u00fan, der er kendt for boblende og sydende mudderp\u00f8le, stinkende svovldampe og rygende jord, imponeres man over de m\u00e6rkv\u00e6rdige og surrealistiske farver, som jorden har f\u00e5et som et resultat af den vulkanske aktivitet: gul, bl\u00e5, gr\u00f8n, lilla, hvid og r\u00f8d.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island039.jpg\")
Nu var der s\u00e5 bare det, at vi bes\u00f8gte stedet om vinteren, hvor et tykt lag sne d\u00e6kkede det meste af omr\u00e5det, og hvor farverne kun tr\u00e5dte frem, hvor jorden var varmest.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island038.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island040.jpg\")
Her viste det sig, at der var et ledigt s\u00e6de p\u00e5 netop min tur – s\u00e5 b\u00f8rnene skyndte sig at k\u00f8be en billet til Claudia, der dermed ogs\u00e5 kom med p\u00e5 turen.
<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island041.jpg\")
<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island042.jpg\")
<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island043.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island044.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island045.jpg\")
<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island046.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island047.jpg\")
<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island048.jpg\")
<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island049.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island050.jpg\")
Jeg gik langs havnepromenaden S\u00e6braut til skulpturen Sun Voyager – Solf\u00e6rd. Selv om skulpturen kunne minde om et vikingeskib, var kunstnerens intention en helt anden: Skibet er resultatet af en fiktiv rejse mod den nedg\u00e5ende sol fra en rejse fra Mongoliet og vestover, hvor endestationen blev Island.
<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island051.jpg\")
<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island052.jpg\")
<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island053.jpg\")
Og igen, igen blev der hygget til ud p\u00e5 de sene aftentimer…
<\/span><\/p>\n
Da vejret i dag artede sig fint, og da der ikke var faldet ny sne i l\u00f8bet af natten, besluttede vi at k\u00f8re til \u00deingvellir National Park for at f\u00e6rdigg\u00f8re ‘The Golden Circle’.
Derfor k\u00f8rte vi efter morgenmaden til \u00deingvellir ad veje, vi for et par dage siden kun med stort besv\u00e6r kunne forcere p\u00e5 grund af sneen, og det blev en tur, hvor vi oplevede en opg\u00e5ende sol over landskabet. Det bet\u00f8d ogs\u00e5, at vi lige m\u00e5tte indl\u00e6gge et stop p\u00e5 en rasteplads, hvorfra vi havde en flot udsigt over Islands st\u00f8rste s\u00f8, \u00deingvallavatn.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island054.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island055.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island056.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island057.jpg\")
Drekkingarhylur betyder oversat druknebassin, og det var oprindelig et henrettelsessted, hvor kvinder blev druknet. At drukne kvinder i Drekkingarhylur var en straf for utroskab, incest og barnemord, der blev besluttet af Altingets medlemmer, der var samlet p\u00e5 det n\u00e6rved liggende L\u00f6gberg<\/span>. Mindst 18 kvinder blev d\u00f8mt til denne d\u00f8d i perioden fra 1618 til 1749, og kvinder, der skulle druknes, blev tvunget ned i en s\u00e6k, som blev lagt over hovedet p\u00e5 dem. <\/span>De blev derefter skubbet ned i Drekkingarhylur og holdt nede med en stok, indtil de blev erkl\u00e6ret d\u00f8de<\/span>. For de samme lovovertr\u00e6delser blev m\u00e6nd d\u00f8mt til halshugning.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island059.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island058.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island061.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island060.jpg\")
Herefter var der lidt tid til at f\u00e5 lidt pizza at spise samt oprydning i huset og pakning af kufferterne, s\u00e5 vi ikke skulle st\u00e5 med denne opgave i nat, inden vi skulle til lufthavnen.
Efterh\u00e5nden som aftenen skred frem k\u00f8rte vi til Hvammvik, hvor vi skulle nyde vandet i de varme kilder.\u00a0<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island062.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/2312-Island063.jpg\")
Hjemrejsedag, hvor vi stod meget tidligt op. Flyet afgik kl. 7:35, s\u00e5 vi fik hurtigt pakket de sidste ting, ryddet lidt op i huset, pakket bilerne og var p\u00e5 vej til lufthavnen i Keflavik f\u00f8r klokken havde sl\u00e5et 5.
Bilerne blev tanket og afleveret og vi fik tjekket ind og kunne nyde en kop morgenkaffe, inden vi skulle sige farvel til Joanna og Steffen, der fl\u00f8j direkte til Arlanda.\u00a0
Herefter en rolig flyvetur til K\u00f8benhavns lufthavn, hvor vi sagde farvel til Sarah og Henrik samt Silas og Stine, og s\u00e5 ventede der bare en tur med Kombardo Ekspressen sammen med Hjalte og Karoline hjem til Aarhus.<\/p>\n\n\n