{"id":8107,"date":"2023-11-02T08:02:00","date_gmt":"2023-11-02T08:02:00","guid":{"rendered":"https:\/\/dagsberg.net\/?p=8107"},"modified":"2025-08-24T16:28:07","modified_gmt":"2025-08-24T16:28:07","slug":"laos23","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/2023\/11\/02\/laos23\/","title":{"rendered":"Laos, 17.-20.10.23"},"content":{"rendered":"

Tirsdag, d. 17.10.<\/span>
\nAfgang fra Siem Reap i Cambodia med retning mod Laos, hvor vi i f\u00f8rste omgang skulle mellemlande i byen Pakse i den sydlige del af landet. Her skulle vi have udstedt vores visum, inden turen gik videre med samme fly til den gamle laotiske kongeby, Luang Prabang, hvor vi skulle v\u00e6re de n\u00e6ste tre dage.
\nI lufthavnen blev vi modtaget af vores guide Bounleua Sinthavong – der pr\u00e6senterede sig som Bulle, og som skulle v\u00e6re vores f\u00f8lgesvend, mens vi var i byen. Eneste punkt p\u00e5 programmet i dag var dog indkvartering p\u00e5 vores hotel, Sala Prabang<\/a>, der l\u00e5 stort set lige ned til Mekong-floden.<\/p>\n

\"\"

F\u00e6rge med biler p\u00e5 vej over Mekong-floden<\/p><\/div>\n

\"\"

Solnedgang over Mekong<\/p><\/div>\n

Efter vi havde f\u00e5et pakket ud, gik vi en tur i kvarteret og bes\u00f8gte en l\u00e6kker lille restaurant – Khmu Garden – beliggende p\u00e5 hovedgaden, Sisavangvong Road, og efter at sulten var stillet, gik vi en tur p\u00e5 aftenmarkedet i selvsamme gade, inden vi kr\u00f8b til k\u00f8js.<\/p>\n

Onsdag, d. 18.10.<\/span>
\nEfter morgenmaden blev vi afhentet af vores guide – og nu stod den p\u00e5 byrundtur, hvor f\u00f8rste punkt p\u00e5 programmet var en tur gennem gaden, der husede morgenmarkedet. Vi blev k\u00f8rt til Kitsalat Road, hvor markedet begyndte og bev\u00e6gede os langsomt gennem markedsgaden, der endte ved kongepaladset.<\/p>\n

\"\"

Morgenmarkedet: Longan-frugter<\/p><\/div>\n

\"\"

Morgenmarkedet: Bananer og dragefrugt<\/p><\/div>\n

\"\"

Morgenmarkedet: En \u00e6ldre kvinde s\u00e6lger piri-piri<\/p><\/div>\n

\"\"

Morgenmarkedet: Fr\u00f8er fra Mekongfloden<\/p><\/div>\n

\"\"

Morgenmarkedet: sm\u00e5 maller fra Mekongfloden<\/p><\/div>\n

Undervejs forklarede Bounleua os om alle de mere eller mindre ukendte varer, vi s\u00e5 i de mange farverige boder: plader af s\u00f8salat fra Mekongfloden, gr\u00f8ntsager og frugter i alle st\u00f8rrelser, former og farver, samt dyr, fisk og fr\u00f8er. Noget var nyt for os, mens vi allerede kendte andre af tingene fra vores tidligere rejser til fremmede himmelstr\u00f8g. Alt i alt en tur gennem markedet hvor alle sanserne blev udfordret…
\nFra markedet gik vi til det lokale kloster og tempel, Wat Mai Souvannapoumaram – ofte blot kaldet Wat Mai, der er lidt nemmere at huske.<\/p>\n

\"\"

Wat Mai set fra \u00f8st<\/p><\/div>\n

\"\"

Wat Mai set fra nord<\/p><\/div>\n

Ved templet fik vi en indg\u00e5ende orientering om Laos’ befolkningsgrupper, traditioner og tro samt en fort\u00e6lling om netop dette kloster.
\nHan fortalte – og demonstrerede ved at vise afbildningen p\u00e5 en 1000 Kip-seddel – om landets tre st\u00f8rste befolkningsgrupper: Lao, Khmu og Hmong.<\/p>\n

\"\"

1000 Kip-seddel med de tre st\u00f8rste befolkningsgrupper: Lao, Khmu og Hmong<\/p><\/div>\n

Vores guide havde – da han selv havde levet som novice i et kloster i 6 \u00e5r – et indg\u00e5ende kendskab til buddhismen, herunder livet som munk og hverdagen i et kloster; noget som han var i stand til at formidle p\u00e5 bedste vis. I klostret var man ved at g\u00f8re klar til en festival, hvor munke fra byens klostre sejler p\u00e5 Mekongfloden i traditionelle og udsmykkede b\u00e5de med lanterner – en begivenhed, der efter sigende fejrer Buddhas tilbagevenden til jorden efter 3 m\u00e5neders ophold i himlen. Begivenheden kendes ogs\u00e5 som buddhistisk fastelavn.<\/p>\n

\"\"

En munk g\u00f8r klar til buddhistisk fastelavn<\/p><\/div>\n

Wat Mai Souvannapoumaram er bygget i 1780, og det er det st\u00f8rste tempel i Luang Prabang og et af de rigest udsmykkede. Med en beliggenhed lige ved siden af kongepaladset blev det ogs\u00e5 ofte benyttet af de kongelige.<\/p>\n

\"\"

Wat Mai: Boliger for munkene<\/p><\/div>\n

\"\"

Wat Mai: Guldbelagt scne fra Buddhas liv ved indgangsd\u00f8ren til templet<\/p><\/div>\n

\"\"

Wat Mai: Buddhafigur i templet<\/p><\/div>\n

Efter at have kigget os lidt omkring – ude og inde – gik turen videre til Kongepaladset, der er en af byens mest betydningsfulde sev\u00e6rdigheder. Lige efter indgangen til kongepaladset fandt vi en statue af en af de sidste laotiske konger, kong Srisavang Vong, der besteg tronen d. 4. marts 1905. Kong Srisavang Vong st\u00f8ttede gennem hele sin regeringstid den franske administration i Laos, og det var s\u00e5ledes ogs\u00e5 franskm\u00e6ndene, der byggede dette kongeslot til ham i 1904. Kong Srisavang Vong d\u00f8de 29. oktober i 1959.
\nVores f\u00f8rste bes\u00f8g p\u00e5 omr\u00e5det med det kongelige palads var Haw Pha Bang, der er et kapel, der er bygget i 1963 – men i traditionel stil, s\u00e5 det virker \u00e6ldre, end det er. Kapellet rummer helligdommen Pha Bang, der er en 83 cm h\u00f8j statue af en st\u00e5ende Buddha, st\u00f8bt i bronze, s\u00f8lv og guld. I f\u00f8lge lokale overleveringer stammer statuen fra Sri Lanka og er blevet fremstillet i perioden mellem det 1. og 9. \u00e5rhundrede, mens det med sikkerhed vides, at statuen kom til Luang Prabang i 1359.<\/p>\n

\"\"

Haw Pha Bang<\/p><\/div>\n

\"\"

Haw Pha Bang – indgangspartiet<\/p><\/div>\n

Fordi statuen er s\u00e5 hellig, var det ikke lovligt at fotografere i kapellet.
\nEfter besigtigelsen af statuen i kapellet gik turen videre til selve kongeslottet – hvor det i \u00f8vrigt heller ikke var tilladt at fotografere inden d\u00f8re…
\nSlottet, der som skrevet blev bygget i 1904, fungerede som residens for kongefamilien indtil 1975, hvor monarkiet blev v\u00e6ltet af kommunisterne, og kongefamilien – med kronprins Savang Vatthana i spidsen – blev sendt p\u00e5 genopdragelseslejr.<\/p>\n

\"\"

Kongeslottet – indgangen<\/p><\/div>\n

\"\"

Kongeslottet – set fra nord\u00f8st<\/p><\/div>\n

Selve slottet var et overfl\u00f8dighedshorn af smukke genstande i alle rummene, der dokumenterede kongefamiliens fornemme livsstil, men jeg var is\u00e6r imponeret af receptionslokalet til h\u00f8jre for indgangen, hvor der var udsmykket med v\u00e6gmalerier, der viser den laotiske livsstil – fremstillet af den franske kunstner Alix de Faunteraux. Blandt de udstillede genstande ser man ogs\u00e5 tronen og mange af de genstande, som kongefamilien havde modtaget af udenlandske bes\u00f8gende, ligesom man kunne g\u00e5 rundt i de kongelige gemakker, der st\u00e5r som dengang, de blev forladt.
\nI den kongelige have, som vi passerede p\u00e5 vej ud, s\u00e5 vi et eksemplar af en temmelig stor skolopender, vietnamesisk gulbenet skolopender (Scolopendra dehaani<\/em>) – noget at et imponerende syn; selv vores guide havde aldrig set den f\u00f8r…<\/p>\n

\"\"

Vietnamesisk gulbenet skolopender (Scolopendra dehaani<\/em>)<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i kongepaladset gik turen videre gennem sm\u00e5 gyder til templet Wat Choumkhong (Wat Tchoum Khong), hvor Bounleua var novice i sine tidlige leve\u00e5r. Templet, der er fra 1843, ligger i en lille, attraktiv have og har navn efter en Buddhastatue, der oprindelig delvist blev st\u00f8bt af materiale fra en nedsmeltet bronzegong. I templets have st\u00e5r flere statuer af Buddha i forskelle stillinger.<\/p>\n

\"\"

Wat Choumkhong med indgangspartiet<\/p><\/div>\n

\"\"

Wat Choumkhong; Buddhastatuer i haven<\/p><\/div>\n

Efter dette bes\u00f8g blev vi afhentet og k\u00f8rt til stedet, hvor floderne Mekong og Nam Khan m\u00f8des. Det var et roligt sted, hvor vi fik fort\u00e6llingen om, hvordan de forskellige bydele var forbundet med hinanden enten ved f\u00e6rgefart over Mekong eller ved primitive gangbroer i bambus over Nam Khan.<\/p>\n

\"\"

Stedet hvor Mekong og Nem Khan flyder sammen<\/p><\/div>\n

Herfra gik vi s\u00e5 videre til Wat Xieng Thong, der er det mest betydningsfulde kloster i byen.
\nEn talem\u00e5de siger s\u00e5ledes, at ‘Du har ikke v\u00e6ret i Luang Prabang, hvis du ikke har bes\u00f8gt Wat Xieng Thong!’
\nWat Xieng Thong, der betyder Den Gyldne Bys Tempel, er et tempel, der er bygget mellem 1559 og 1560 under kong Setthathirath, og det er et af Laos’ vigtigste templer.
\nP\u00e5 grunden med templet ligger tre betydningsfulde bygninger:
\nF\u00f8rst og fremmest den centrale helligdomshal, der er selve templet og som indvendigt er smukt dekoreret. Taget over hallen er delt i 9 dele, der falder i ‘b\u00f8lger’ mod jorden, og \u00f8verst p\u00e5 tagryggen r\u00e6kker 17 guldbekl\u00e6dte pagoder mod himlen.<\/p>\n

\"\"

Wat Xieng Thong – helligdomshallen\/templet<\/p><\/div>\n

\"\"

Wat Xieng Thong – kvinder p\u00e5 vej til at bes\u00f8ge Buddhaen i templet<\/p><\/div>\n

Endvidere finder man et begravelsesvognshus i den \u00f8stlige del af grunden. Huset blev bygget til at huse kong Sisavang Vongs begravelsevogn samt ceremonielle relikvier, der har tilh\u00f8rt den kongelige familie.<\/p>\n

\"\"

Kong Sisavang Vongs begravelseshus<\/p><\/div>\n

Den tredje af de vigtige bygninger er Det R\u00f8de Kapel, der er Den Liggende Buddhas hus. Vi var ikke inde i huset, men kunne betragte yderv\u00e6ggene, der var prydet af farvestr\u00e5lende glasmosaikker, der beskriver scener dels fra traditionelt landsbyliv og dels fra det religi\u00f8se liv.<\/p>\n

\"\"

Det R\u00f8de Kapel<\/p><\/div>\n

\"\"

Det R\u00f8de Kapels mosaikker<\/p><\/div>\n

\"\"

Et yndet fotomotiv: vinduet i Det R\u00f8de Kapel<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i templet var det tid til lidt frokost ved bredden af Mekongfloden, inden eftermiddagens program: et bes\u00f8g ved Kuang-Si vandfaldene.
\nKuang-Si vandfaldene ligger en times k\u00f8rsel (= 30 km) syd for Luang Prabang og er en r\u00e6kke vandfald ned ad en stejl bjergskr\u00e5ning. Vi startede fra P-pladsen med at g\u00e5 ad en stejl vej til hovedfaldet, der er 60 meter h\u00f8jt og buldrer ned over skr\u00e5ningen.<\/p>\n

\"\"

Kuang-Si vandfaldet; hovedfaldet<\/p><\/div>\n

\"\"

Kuang-Si; kraftig str\u00f8m fra hovedfaldet<\/p><\/div>\n

Herfra fulgte vi en lille ‘sti’ langs en r\u00e6kke mindre vandfald, der l\u00f8b gennem en r\u00e6kke pools til et mere roligt omr\u00e5de, hvor vi gik i vandet for at bade i det friske vand – og m\u00e6rke de enorme kr\u00e6fter i vandet. Men en dejligt forfriskende oplevelse. Herfra tilbage til bilen, hvor vi p\u00e5 vejen s\u00e5 mange farvestr\u00e5lende sommerfugle, blandt andet et flot eksemplar af en sommerfugl med det latinske navn Lexias dirtea<\/em> – direkte oversat fra engelsk: sorttippet \u00e6rkehertug. Ellers gik det i retning af hotellet i Luang Prabang.<\/p>\n

\"\"

Et forfriskende bad i et af de mindre vandfald ved Kuang-Si<\/p><\/div>\n

\"\"

Sommerfuglen sorttippet \u00e6rkehertug (Lexias dirtea<\/em>)<\/p><\/div>\n

Undervejs p\u00e5 turen tilbage blev der lige tid til et stop, hvor vi bes\u00f8gte en hmong-landsby. Folkene i denne landsby befolkede oprindelig omr\u00e5det med Kuang-Si vandfaldene, men de blev tvangsforflyttet, da der gik turistindustri i vandfaldene. Det blev til et tankev\u00e6kkende bes\u00f8g, hvor vi ogs\u00e5 bes\u00f8gte et lille ‘museum’, hvor vi fik demonstreret traditionel hmong-levevis.<\/p>\n

\"\"

Hmongfolket tager imod<\/p><\/div>\n

\"\"

Vandingskanal gennem landsbyen<\/p><\/div>\n

\"\"

En sivm\u00e5tte bliver til<\/p><\/div>\n

Efter dette bes\u00f8g blev vi sat af ved vores hotel, og der ventede nu en vandretur inkl. aftensmad gennem aftenmarkedet.<\/p>\n

Torsdag, d. 19.10.<\/span>
\nDenne dag var helliget Mekong – og livet i landsbyerne omkring floden.
\nVores guide havde lavet en aftale med et s\u00f8skendepar, der ejer en af de flodb\u00e5de, der sejler i mere eller mindre rutefart p\u00e5 floden med turister. S\u00e5 efter morgenmaden gik turen op ad floden i en b\u00e5d med plads til 30 personer, men med blot vi fire danskere om bord; noget af en luksusoplevelse.
\nUndervejs kunne vi betragte livet langs floden, hvor folk havde haver helt net til flodbredden, og hvor man var i stand til at dyrke gr\u00f8ntsager, s\u00e5ledes at familier var mere eller mindre selvforsynende.<\/p>\n

\"\"

Hus i vandkanten<\/p><\/div>\n

\"\"

Have ned til Mekong-floden<\/p><\/div>\n

\"\"

Fiskeri p\u00e5 Mekong<\/p><\/div>\n

I \u00f8vrigt kunne vi betragte, hvordan man brugte floden som en integreret del af hverdagen; til sejlads, til fiskeri til at h\u00f8ste s\u00f8gr\u00e6s – og hvordan vandet blev brugt til vanding af de sm\u00e5 haver.<\/p>\n

\"\"

Vores b\u00e5d p\u00e5 Mekong: 3 bes\u00e6tningsmedlemmer, vi 4 danskere og vores guide<\/p><\/div>\n

Efter en halv times sejlads lagde vi til land ved den lille landsby Muang Kham, der er kendt for fremstilling af kaipen, der er en snack lavet af gr\u00f8nalger fra Mekongfloden (‘s\u00f8gr\u00e6s’). Algerne renses og fordeles i tynde plader p\u00e5 sivm\u00e5tter, hvorefter der tils\u00e6ttes hvidl\u00f8g, sesam og forskellige gr\u00f8ntsager. Det hele t\u00f8rrer i solen i mindst 7 timer, hvorefter de pakkes og bringes til markedet i omegnens byer, f\u00f8rst og fremmest Luang Prabang.
\nKaipen lynsteges\/frituresteges og spises derefter som chips.<\/p>\n

\"\"

Fremstilling af kaipen: s\u00f8gr\u00e6s hakkes …<\/p><\/div>\n

\"\"

… og fordeles p\u00e5 plader\/sivm\u00e5tter …<\/p><\/div>\n

\"\"

… og t\u00f8rres i solen 7-8 timer<\/p><\/div>\n

\"\"

N\u00e6rbillede af kaipen-plader<\/p><\/div>\n

Vi gik rundt i byen og betragtede, hvordan hele familier arbejdede med fremstillingen af kaipen, og Bounleua k\u00f8bte nogle plader med, som vi fik lejlighed til at smage p\u00e5 b\u00e5den.<\/p>\n

\"\"

At fremstille kaipen er et familieprojekt, b\u00e5de for unge …<\/p><\/div>\n

\"\"

… og gamle<\/p><\/div>\n

Selv om alle familierne i landsbyen lever af at fremstille kaipen, s\u00e5 sker der dog ogs\u00e5 andet. Byen har et smukt kloster (hvilken by har ikke det?) og der er en skole. Og s\u00e5 er der i \u00f8vrigt ogs\u00e5 en smule landbrug; vi passerede bla. et sted, hvor de t\u00f8rrede frugter – sikkert ogs\u00e5 til markedet.<\/p>\n

\"\"

Bael-frugter t\u00f8rres i solen; bruges til te<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i Muang Kham sejlede vi videre til endnu en landsby, Ban Xang Hai, der har skabt sig en navn p\u00e5 grund af byens fremstilling af whisky.
\nVi fik en kort introduktion af vores guide til fremstilling af den lokale whisky – eller faktisk er der tale om en virkelig heftig risvin, ikke whisky: ris tils\u00e6ttes g\u00e6r og henst\u00e5r i ca. tre uger, hvorefter det hele bliver kogt og filtreret. Og vupti, s\u00e5 har man en risvin p\u00e5 omkring 50 %.<\/p>\n

\"\"

Simpelt destillationsapparat til fremstilling af whisky<\/p><\/div>\n

\"\"

Flasker med det f\u00e6rdige produkt – en slags whisky<\/p><\/div>\n

\"\"

Specialudgave af whiskyen med diverse kryb<\/p><\/div>\n

Vi s\u00e5 faktisk ikke processen og f\u00f8lte, at der lidt var tale om en turistf\u00e6lde; ogs\u00e5 selv om vi ikke s\u00e5 andre turister. Det hele var bygget op om en stand, hvor vi kunne k\u00f8be whiskyen med eller uden forskellige krybdyr og skorpioner i flaskerne.
\nEfter en kort pause i landsbyen, hvor vi ogs\u00e5 s\u00e5 det lokale tempel, gik sejlturen videre til de to Pak Ou huler, der er hjemsted for mere end 4000 sm\u00e5 – og f\u00e5 st\u00f8rre – buddhafigurer. Vi bes\u00f8gte begge hulerne – den ene (Tham Ting) nede ved floden og den anden (Tham Treung) h\u00f8jere oppe ad bjerget. Hulerne har v\u00e6ret kendt siden midten af det 8. \u00e5rhundrede, hvor de blev brugt som helligdomme for flod\u00e5nderne.<\/p>\n

\"\"

Indgangen til nederste Pak Ou-hule, Tham Ting<\/p><\/div>\n

\"\"

Samling af Buddha-figurer i Tham Ting<\/p><\/div>\n

\"\"

Indgangne til \u00f8verste Pak Ou-hule, Tham Treung<\/p><\/div>\n

\"\"

Buddha-figurer i Tham Treung<\/p><\/div>\n

Efter vores tur rundt i hulerne gik turen videre til den anden flodbred til restauranten Namthip Sokdy, hvor vi indtog vores frokost, inden hjemturen til Luang Prabang kunne begynde.
\nDet blev en dejlig tur p\u00e5 floden n\u00e6sten tilbage til byen, dvs. at vi blev sat af i en forstad, hvor vi bes\u00f8gte en kunsth\u00e5ndv\u00e6rker, der fremstillede papir – f.eks. til papirsposer – og v\u00e6vede kl\u00e6der.<\/p>\n

\"\"

Demonstration af papirfremstilling i Luang Prabang<\/p><\/div>\n

P\u00e5 den anden side af ‘gaden’ var der en lille shop, hvor man kunne k\u00f8be silke – og s\u00e5 i \u00f8vrigt se fremstillingen af silken – fra den lille, levende orm, over puppen til silketr\u00e5den. Vi fik ogs\u00e5 demonstreret, hvordan silken blev spundet og v\u00e6vet. Et sp\u00e6ndende sted, hvor der da ogs\u00e5 blev plads til indk\u00f8b af noget r\u00e5silke. I \u00f8vrigt fik vi forklaret, at man ikke mere indsamler pupperne ude i naturen; i dag indsamler man \u00e6ggene, og s\u00e5 bliver larver og pupper ellers holdt i fangenskab.<\/p>\n

\"\"

Silkesommerfuglens (Bombyx mori<\/em>) larver<\/p><\/div>\n

\"\"

Pupper af silkesommerfuglen<\/p><\/div>\n

\"\"

Spinding af silken – her opvundet p\u00e5 en garnvinde<\/p><\/div>\n

\"\"

V\u00e6vning af silken<\/p><\/div>\n

Efter dette bes\u00f8g blev vi afhentet af vores chauff\u00f8r, og s\u00e5 gik turen til en af byens kendte kaffeforretninger, Dao Coffee, hvorfra vi gik op p\u00e5 bjerget Phousi Hill for at nyde solnedgangen over Mekong. P\u00e5 vejen op til toppen af bjerget passerede vi flere Buddhaer i forskellige stillinger, lige som vi gik gennem et fattigere kvarter i byen, hvor madlavningen foregik udenfor…<\/p>\n

\"\"

Her er arbejde for en elektriker…<\/p><\/div>\n

\"\"

Udek\u00f8kken – en helt naturlig ting<\/p><\/div>\n

\"\"

Et maleri af Phousi Hill<\/p><\/div>\n

(Det var i \u00f8vrigt begr\u00e6nset, hvad vi fik ud af denne tur, da bjerget var proppet med turister, der tilsyneladende havde den samme ide).<\/p>\n

\"\"

Solnedgangen over Mekong – set fra Phousi Hill<\/p><\/div>\n

Efter solnedgangen gik turen ned ad bjergs 350 trappetrin og tilbage til byen, hvor den s\u00e5 endnu engang stod p\u00e5 aftenmarked og aftensmad.<\/p>\n

Fredag, d. 20.10.<\/span>
\nDette var vores sidste dag i Luang Prabang og Laos, og en dag hvor vi var overladt til os selv, indtil vi ville blive afhentet p\u00e5 hotellet midt p\u00e5 eftermiddagen og k\u00f8rt til lufthavnen for at n\u00e5 aftenflyet til Hanoi i Vietnam. Vi besluttede os for at vandre lidt rundt og f\u00e5 kigget p\u00e5 nogle af de dele af byen, som vi ikke havde f\u00e5et pr\u00e6senteret de foreg\u00e5ende dage.<\/p>\n

\"\"

Hus fra kolonialtiden i Luang Prabang<\/p><\/div>\n

Luang Prabang er Loas’ n\u00e6stst\u00f8rste by og landets religi\u00f8se h\u00f8jborg med hele 33 templer placeret rundt omkring i byen. Derfor besluttede vi os til at se et par – eller nogle – af de templer, vi ikke havde set de foreg\u00e5ende dage. Dog m\u00e5tte vi lige vente til regnen stilnede af og vi havde f\u00e5et et billede af den lille bar, hvor pr\u00e6sident Obama i september 2016 k\u00f8bte en kokosn\u00f8d for at slukke t\u00f8rsten.<\/p>\n

\"\"

Obamas Coconut-bar over for vores hotel<\/p><\/div>\n

Herefter gik turen tilbage mod paladset, hvor vi kunne se Wat Pa Huak-templet ved den nordvestlige indgang til Phousi-bjerget. Klostret, der er kendt som ‘klostret i bambusskoven’, er bygget i 1861, og dets gavle er smukt dekoreret med tr\u00e6 og mosaikker, som dog er delvis beskadiget i dag.<\/p>\n

\"\"

Wat Pa Huak-templet – og en gades\u00e6lger<\/p><\/div>\n

Turen gik videre mod sydvest til de to templer Wat Hosian Voravihane og Wat Mahathat, der ligger side om side.
\nWat Hosian Voravihane, der er af nyere dato, er ikke blandt de templer, man absolut skal se i byen, men det l\u00e5 stemningsfuldt lidt trukket v\u00e6k fra byens liv.
\nLige ved siden af l\u00e5 Wat Mahathat, ‘Den Store Stupas Tempel’, der har noget mere at byde p\u00e5. Wat Mahathat blev bygget i 1548 i kong Setthathiraths regeringstid, men templet kollapsede i \u00e5r 1900 under en storm, og det blev genopbygget i 1910.<\/p>\n

\"\"

Wat Mahathat-templet<\/p><\/div>\n

V\u00e6ggene ved indgangen til templet er prydet med v\u00e6gmalerier, der viser drabelige scener fra Phra Lak Pra Lam, Laos-versionen af \u200b\u200bdet indiske epos Ramayana.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Scener fra Phra Lak Pra Lam<\/p><\/div>\n

\"\"

Scener fra Phra Lak Pra Lam<\/p><\/div>\n

Bag templet er der en stor, n\u00e6sten sort stupa, der er opf\u00f8rt i det 16. \u00e5rhundrede og bygninger, hvor munkene boede.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Munkeboliger ved Mahathat-templet<\/p><\/div>\n

\"\"

Munkenes t\u00f8j h\u00e6nger til t\u00f8rre efter regnvejret<\/p><\/div>\n

Fra Wat Mahathat gik turen tilbage mod centrum og morgenmarkedet, hvor vi fandt endnu et tempel, <\/span>Wat Phonxay Xayxana SongKham. Igen ikke s\u00e5 meget at skrive hjem om, men et aktivt tempel, hvor der sydede af liv blandt munkene.<\/p>\n

\"\"

Wat Phonxay Xayxana SongKham-templet<\/p><\/div>\n

\"\"

Wat Phonxay Xayxana SongKham. Templets indgangsparti<\/p><\/div>\n

\"\"

Blomstrende kanonkugletr\u00e6 (Couroupita guianensis<\/em>) i templets g\u00e5rd<\/p><\/div>\n

Hermed n\u00e5ede vi tilbage til hovedgaden, Sisavangvong Road, med de mange gamle bygninger fra kolonialtiden, inden vi begav os ned til Nam Khan River for at s\u00f8ge til g\u00e5rsdagens kaffested, Dao Coffee, for at nyde en kop kaffe.<\/p>\n

\"\"

Kolonialbygninger langs Sisavangvong Road<\/p><\/div>\n

Efter kaffen vandrede vi lags Nam Khan River tilbage mod centrum, og gik gennem en del af byen, hvor det var de franske bygninger, der dominerede. Vi passerede s\u00e5ledes et par skoler, Ecole maternelle og Ecole primaire samt ‘The blue House’, der i dag huser en high-end designbutik – og i \u00f8vrigt slet ikke er s\u00e5 bl\u00e5t.<\/p>\n

\"\"

Et kig ud over Nam Khan River<\/p><\/div>\n

\"\"

The Blue House – lidt misvisende navn<\/p><\/div>\n

\"\"

Planter p\u00e5 vores vej: Bl\u00e5 Klitorie (Clitoria ternata<\/em>) og Hawaii Blomst (Plumeria alba<\/em>) – Laos’ nationalblomst<\/p><\/div>\n

Efter at have betragtet de flotte – og som oftest velholdte – huse fra den franske tid i Indokina, vandrede vi mod hotellet og Mekongfloden, men rundede lige endnu et tempel af; nu det alligevel l\u00e5 p\u00e5 vejen.
\nVores stop gjaldt Wat Nong Sikhounmuang, der er et af de st\u00f8rste templer i Luang Prabang, bygget i 1729. Desv\u00e6rre \u00f8delagdes templet n\u00e6sten totalt af en brand i 1774, og det eneste, der er tilbage fra det oprindelige tempel er en statue af Buddha. Denne Buddha pryder stadigv\u00e6k templet.<\/p>\n

\"\"

Wat Nong Sikhounmuang<\/p><\/div>\n

Fra templet gik vi langs Mekongfloden tilbage til vores hotel, hvor vi skulle m\u00f8des med guiden, der skulle bringe os til lufthavnen, og efter en kort k\u00f8retur var det tid til at tage afsked med Bounleua Sinthavong, der havde v\u00e6ret vores v\u00e6rt og guide i byen.<\/p>\n

\"\"

Gammelt hus langs Mekong<\/p><\/div>\n

Forude l\u00e5 nu en kort flyvetur til Hanoi…<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Tirsdag, d. 17.10. Afgang fra Siem Reap i Cambodia med retning mod Laos, hvor vi i f\u00f8rste omgang skulle mellemlande i byen Pakse i den sydlige del af landet. Her skulle vi have udstedt vores visum, inden turen gik videre … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[63],"tags":[],"class_list":["post-8107","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-tourcompass"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8107","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=8107"}],"version-history":[{"count":22,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8107\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":15384,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8107\/revisions\/15384"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=8107"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=8107"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=8107"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}