{"id":7593,"date":"2023-11-02T09:19:15","date_gmt":"2023-11-02T09:19:15","guid":{"rendered":"https:\/\/dagsberg.net\/?p=7593"},"modified":"2025-08-24T16:27:58","modified_gmt":"2025-08-24T16:27:58","slug":"vietnam23","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/2023\/11\/02\/vietnam23\/","title":{"rendered":"Vietnam, 20.10.-1.11.23"},"content":{"rendered":"

Fredag, d. 20.10.<\/span>
Efter en kort flyvetur fra Luang Prabang i Laos landede vi i Hanoi og m\u00f8dtes med vores nye guide, Lap, der skulle f\u00f8lge os de dage, vi var i og omkring Hanoi.
Eneste punkt p\u00e5 dagsordenen – faktisk var det allerede m\u00f8rkt, da vi landede – var at blive indkvarteret p\u00e5 vores hotel, Grand Cititel Hanoi<\/a>, samt at f\u00e5 noget aftensmad p\u00e5 en n\u00e6rliggende restaurant. Og allerede her viste Lap sin store v\u00e6rdi som guide, idet han fulgte os hen p\u00e5 en restaurant, og ligeledes hjalp os med at bestille maden og noget drikkeligt. Og i \u00f8vrigt forklarede os lidt om det sted, hvor vi nu var, Hanoi.
Ellers var det bare at komme tilbage til hotellet og krybe til k\u00f8js for natten.<\/p>\n

L\u00f8rdag, d. 21.10.
<\/span>Efter en forholdsvis tidlig morgenmad – i \u00f8vrigt en enest\u00e5ende oplevelse – stod Lap klar i receptionen, s\u00e5 vi kunne komme i gang med dagens program: Sightseeing i byen Hanoi.<\/p>\n

\"\"

F\u00f8rste indtryk af Hanoi: sm\u00e5, h\u00f8je huse med sm\u00e5 lejligheder<\/p><\/div>\n

Den f\u00f8rste del af dagen var helliget landsfaderen, Ho Chi Minh, Onkel Ho, der – selv om han har v\u00e6ret d\u00f8d siden 1969 – stadigv\u00e6k fylder meget i ikke mindst det nordlige Vietnam.
Ho Chi Minh var hjernen bag dannelsen af det vietnamesiske kommunistparti i 1930, og han ledede frihedskampen mod Frankrig, der havde overherred\u00f8mmet over Indokina og dermed Vietnam. I 1954 led franskm\u00e6ndene nederlag i denne krig, og Vietnam blev delt i et kommunistisk Nordvietnam, hvor Ho Chi Minh i 1955 blev valgt som pr\u00e6sident, og et fransk-st\u00f8ttet Sydvietnam.<\/p>\n

\"\"

Vietnams nationalforsamling<\/p><\/div>\n

Ho Chi Minh ligger i dag sted til hvile i et mausoleum, der var f\u00f8rste bes\u00f8gspunkt p\u00e5 vores program. Mausoleet er bygget fra 1973-75 og er inspireret af Lenins mausoleum i Moskva. Man bes\u00f8ger stedet i en lang r\u00e6kke, der defilerer forbi Onkel Ho, der ligger livagtigt midt i rummet.
Efter bes\u00f8get gik turen videre til parken, hvor man kan bes\u00f8ge de tre bygninger, som Ho Chi Minh boede i, mens han var landets pr\u00e6sident.<\/p>\n

\"\"

Ho Chi Minhs mausoleum<\/p><\/div>\n

Lige inden for indgangen til parken ligger Phu Chu Tich, Pr\u00e6sidentpaladset, der er bop\u00e6l og kontor for Vietnams pr\u00e6sident og vicepr\u00e6sident. Den knaldgule bygning er bygget af franskm\u00e6ndene fra 1901-06.<\/p>\n

\"\"

Pr\u00e6sidentpaladset<\/p><\/div>\n

Syd for pr\u00e6sidentpaladset ligger nogle lidt mere diskrete – men ligeledes gule – bygninger hvortil Ho Chi Minh flyttede, da han fandt pr\u00e6sidentpaladset for prangende.<\/p>\n

\"\"

Hus nr. 54<\/p><\/div>\n

\"\"

Hus nr. 54 – set fra den anden side af s\u00f8en<\/p><\/div>\n

I en af disse bygninger, Hus nr. 54, der ligger ved en lille s\u00f8, boede og arbejdede Ho fra 1954-58, f\u00f8r han flyttede til sin sidste – og noget mere spartanske – bolig p\u00e5 den anden side af s\u00f8en, Nha san Bac Ho. Her levede han indtil sin d\u00f8d den 2. september 1969.<\/p>\n

\"\"

Ho Chi Minhs sidste bolig, Nha san Bac Ho<\/p><\/div>\n

\"\"

Onkel Hos arbejdsv\u00e6relse i sin sidste bolig<\/p><\/div>\n

Vores bes\u00f8g i parken involverede alle tre bygninger, men kun udefra…<\/p>\n

\"\"

Pomelotr\u00e6er i Onkel Hos have…<\/p><\/div>\n

Efter historiens vingesus fortsatte vi til Dien Huu<\/span>-pagoden (ogs\u00e5 kendt som Lotuspavillonen), der er et lille buddhistisk tempel bygget oven p\u00e5 en enkelt s\u00f8jle. Den oprindelige pagode, der blev bygget i perioden fra 1049 til 1105, er for l\u00e6ngst forsvundet, men den blev erstattet med denne kopi i 1955. I dag er Dien Huu-pagoden en af \u200b\u200bde turistattraktioner, der bes\u00f8ges af flest turister, n\u00e5r de ankommer til Hanoi, og den betragtes endda som det tempel, der har den mest unikke arkitektur i Asien!<\/p>\n

\"\"

Dien Huu-pagoden<\/p><\/div>\n

Herefter var det tid til at komme videre og f\u00e5 skiftet fokus v\u00e6k fra Ho Chi Minh, men p\u00e5 vejen ud fra omr\u00e5det og til den ventende bil, passerede vi lige det imponerende Ho Chi Minh Museum, der er dedikeret til Ho Chi Minh og Vietnams revolution\u00e6re kamp mod fremmede magter og stater.<\/p>\n

\"\"

Ho Chi Minh Museum<\/p><\/div>\n

Herefter vi blev samlet op og k\u00f8rt til vores n\u00e6ste stop, Litteraturtemplet eller Quoc Tu Giam-templet, der ligger nogle minutters k\u00f8rsel syd for Ho Chi Minh-mausoleet.\u00a0
Litteraturtemplet er et tempel, der er dedikeret til Konfucius og det er bygget i 1070 p\u00e5 kejser Ly Thanh Tongs tid<\/span><\/span><\/span>. I 1076 blev Vietnams f\u00f8rste universitet etableret i templet, og det fungerede her indtil 1779, hvor et nyt kejserligt akademi etableredes i den nye hovedstad, Hue<\/span><\/span><\/span>. Templet er anlagt med 5 g\u00e5rdhaver, hvor man fra den imponerende indgangsport bev\u00e6ger sig gennem den ene efter den anden.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Hovedindgangen til Litteraturens Tempel<\/p><\/div>\n

Fra hovedporten i syd kommer man ind i de f\u00f8rste to fredfyldte g\u00e5rdhaver med tr\u00e6er, inden man g\u00e5r gennem den flotte Khue Van pavillon til den tredje g\u00e5rdhave, der indeholder Thien Quang-kilden og oprindelig indeholdt 116 steler af udsk\u00e5rne bl\u00e5 stenskildpadder med kunstf\u00e6rdige motiver for at \u00e6re talent og tilskynde til studier.<\/span><\/span><\/span> Af disse steler er kun 82 bevaret. Stelerne indeholder navnene p\u00e5 dimittender fra 82 tre\u00e5rige kongelige eksaminer fra perioden 1442-1779, og indgraveringerne angiver bla. grunden til at afholde disse eksaminer.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Khue Van pavillonen, som er indgangen til tredje g\u00e5rdhave<\/p><\/div>\n

\"\"

Tredje g\u00e5rdhave med Thien Quang-kilden<\/p><\/div>\n

\"\"

Khue Van pavillonen (tv) – en af stelerne (th)<\/p><\/div>\n

Den fjerde g\u00e5rdhave er kompleksets vigtigste omr\u00e5de, hvor der ligger to vigtig bygninger, f\u00f8rst Ceremoniens Hus (D\u1ea1i Bai Duong) og<\/span><\/span> derefter Thuong Dien, hvor Confucius og hans fire n\u00e6rmeste disciple Yanhui, Zengshen, Zisi og Mencius bliver tilbedt.<\/span><\/span><\/span>
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Fjerde g\u00e5rdhave<\/p><\/div>\n

\"\"

Ceremoniens Hus med fugl og skildpadde (tv) og Thuong Dien med statue af Konfucius (th)<\/p><\/div>\n

\"\"

Lille g\u00e5rdrum mellem Ceremoniens Hus og Thuong Dien<\/p><\/div>\n

Her kan man ogs\u00e5 – i et lille museum se bl\u00e6kbr\u00f8nde, kuglepenne, b\u00f8ger og personlige artefakter, der tilh\u00f8rer nogle af de studerende, der studerede ved templet.<\/span><\/span><\/span>
I den femte og sidste g\u00e5rdhave blev et kejserligt akademi tilf\u00f8jet komplekset i 1077 under Ly Nhan Tong, for at give mulighed for at udvalgte mandariner kunne studere. Dette akademi bestod af Minh Luan-huset, vestlige og \u00f8stlige klassev\u00e6relser, et lagerhus til tr\u00e6trykblokke og to bygninger med hver tre sovesale og en del v\u00e6relser.<\/span><\/span><\/span>
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Minh Luan-huset med den store gong<\/p><\/div>\n

\"\"

N\u00e6rbillede af den store gong<\/p><\/div>\n

Disse bygninger blev \u00f8delagt under den f\u00f8rste Indokina-krig i 1946, og det man ser nu er en rekonstruktion fra \u00e5r 2000.
Alt i alt fik vi en god introduktion til – og vandretur gennem – Litteraturens tempel suppleret med vores guides viden om stedet, inden vi k\u00f8rte et stykke til en lille restaurant, hvor vi skulle nyde vores frokost. For mig blev det en ekstra oplevelse, idet en stor metalskrue havde fundet vej til min mad!
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Spor af det gamle Vietnam n\u00e6r vores frokostrestaurant<\/p><\/div>\n

Efter frokosten stod endnu en stor sev\u00e6rdighed p\u00e5 programmet: Det kejserlige citadel, Kinh Thien, der er p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste.
<\/span><\/span><\/span><\/span>Efter en kort k\u00f8retur kunne vi parkere ved indgangen, hvor der i \u00f8vrigt var ekstra travlt med opbygningen af en scene til aftenens Monsoon Music Festival.
Vi gik dog videre til hovedindgangen til citadellet, Doan Mon – et imponerende bygningsv\u00e6rk med 5 indgangsporte, der var indgange til forskellige klasser: den midterste var til kejseren, og de to n\u00e6rmeste porte til kejserens familie samt h\u00f8jtst\u00e5ende embedsm\u00e6nd og officerer, mens de to yderste porte var til ‘almindelige’ mennesker og dyr, som f.eks. elefanter.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Doan Mon, hovedindgangen til citadellet<\/p><\/div>\n

Vi tog den rigtige port og gik op p\u00e5 bygningens f\u00f8rstesal, hvorfra der var en god udsigt over omr\u00e5det, og hvor vi i \u00f8vrigt s\u00e5 flere kvinder i traditionelle Nhat Binh-dragter.
Herefter gik turen ned ad trapperne igen og s\u00e5 videre ad en smuk all\u00e9 med lampioner i r\u00f8de og gule farver og forskellige udstillingslokaler p\u00e5 vires h\u00f8jre h\u00e5nd; lokaler hvor vi fik oplysninger om de forskellige dynastier, der havde hersket i Vietnam, med Hanoi som regeringsby.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Idyllisk vej med lampioner i r\u00f8de og gule farver<\/p><\/div>\n

Turen f\u00f8rte os til Stendragerne foran Dragehuset. P\u00e5 grund af megen slid, var det ikke muligt at g\u00e5 op ad trappen med stendragerne, s\u00e5 vi m\u00e5tte forts\u00e6tte udenom og forbi en ny r\u00e6kke af udstillingslokaler.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Hus ved Dragetrappen<\/p><\/div>\n

\"\"

Dragetrappen med Dragehuset i baggrunden<\/p><\/div>\n

\"\"

Kvinde i lokal dragt: Nhat Binh (th) – Dragehusets piller (tv)<\/p><\/div>\n

Fra Dragehuset kom vi til den bagvedliggende og legendariske D67-bygning, hvor de nordvietnamesiske generaler havde deres hovedkvarter under Amerikanerkrigen. Under bygningen er der et bunkersanl\u00e6g, hvortil generalerne fortrak, n\u00e5r amerikanerne bombede Hanoi.\u00a0
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Bygning D67<\/p><\/div>\n

\"\"

D\u00f8re fra bunkersanl\u00e6gget ved bygning D67<\/p><\/div>\n

\"\"

Regeringstoppens m\u00f8derum i bunkersanl\u00e6gget<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i bygning D67 forlod vi Citadellet ad en sideindgang, hvor vi blev vinder til en m\u00e6rkelig, vietnamesisk skik – en blomsterhandler, hvor man kunne leje en buket. Ideen var, at ens udk\u00e5rne kunne st\u00e5 med buketten, mens der blev taget billeder. Det var efter divisen: det er billigere at leje end at eje.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

En pige med en lejet buket…<\/p><\/div>\n

Efter dette syn gik turen videre til en virksomhed, der fremstillede kunstv\u00e6rker i lak. Lakken fremstilles af saften fra Laktr\u00e6et, Rhus succedanea<\/em>, og popul\u00e6rt sagt fremstiller man verdens f\u00f8rste plast-produkt af saften. Saften tappes p\u00e5 samme m\u00e5de, som man tapper saften fra kautsjuk-tr\u00e6erne til fremstilling af gummi. I lande som Vietnam, Kina og Japan er mange genstande blevet belagt med denne lak, og traditionelle lakerede genstande er en vigtig del af disse landes kulturskatte. Vi s\u00e5 b\u00e5de fremstillingsprocessen i et \u00e5bent v\u00e6rksted samt en salgsudstilling med mange flotte produkter – uden at vi blev fristet over evne…
<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Lakv\u00e6rksted: Demonstration af teknik med \u00e6ggeskaller<\/p><\/div>\n

\"\"

Lakv\u00e6rksted: Demonstration af tegneteknik<\/p><\/div>\n

N\u00e6stsidste punkt p\u00e5 turen rundt i Hanoi var en spadseretur p\u00e5 <\/span><\/span><\/span><\/span>Cau Long Bien, Dragebroen, der er en bro, som franskm\u00e6ndene byggede i 1899-1902 over Den R\u00f8de Flod. Broen, der er 1680 meter lang (2290 meter inkl. tilk\u00f8rselsramperne), er den l\u00e6ngste bro i Indokina og den f\u00f8rste st\u00e5lbro, der er bygget over floden. Vi gik en lang tur ud p\u00e5 broen, hvor kun toge, tohjulede k\u00f8ret\u00f8jer som cykler og motorcykler samt g\u00e5ende har adgang.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Cau Long Bien, Dragebroen<\/p><\/div>\n

\"\"

Trafik n\u00e6r Dragebroen<\/p><\/div>\n

Efter dette bes\u00f8g blev vi k\u00f8rt ind til Hanoi Old Town, hvor vi – efter at have vandret lidt rundt i de hektiske gader – fik en rundtur i bydelen p\u00e5 et par rickshaws og derefter sat af ved vores hotel efter tre kvarters sightseeing.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Hanoi Old Town<\/p><\/div>\n

\"\"

Cau The Huc – Morning Sunlight Bridge i Ho Hoan byparken<\/p><\/div>\n

\"\"

Hanoi – kendt for mere end 5 millioner motorcykler…<\/p><\/div>\n

Efter lige at have hvilet lidt ud, tog vi ud for at spise aftensmad p\u00e5 en restaurant, der viste sig at v\u00e6re japansk, inden vi kunne l\u00e6gge os p\u00e5 vores senge og lade dagens indtryk bundf\u00e6lde sig.<\/span><\/p>\n

S\u00f8ndag, d. 22.10.<\/span>
Efter et h\u00e5rdt program i g\u00e5r – hvor vi havde en god kemi med vores guide, Lap, havde vi besluttet at lade ham arrangere en tur for os til Ninh Binh, der er en provins, der ligger to timers k\u00f8rsel (ca. 95 km) syd for Hanoi. Vi – dvs. vores guide – havde planlagt to bes\u00f8g: Trang An<\/span> og Hoa Lu.
<\/span><\/p>\n

\"\"

De sm\u00e5 b\u00e5de l\u00e6gger fra land …<\/p><\/div>\n

\"\"

… og man sejler lidt i en lang linje<\/p><\/div>\n

F\u00f8rst gik turen til det natursk\u00f8nne Trang An, der er p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste.
Trang An er et sammenh\u00e6ngende s\u00f8omr\u00e5de, hvor man i sm\u00e5 b\u00e5de sejler fra landsbyen <\/span>Van Lam og rundt i omr\u00e5det. Undervejs kom vi gennem fire af de mange huler i omr\u00e5det – en enkelt af dem mere end 300 meter lang – <\/span>og vi kunne bare l\u00e6ne os tilbage og nyde synet af de stejle kalkstensklipper i omr\u00e5det omkring s\u00f8erne, der har givet omr\u00e5det k\u00e6lenavnet ‘Halongbugten p\u00e5 Land’.
<\/span><\/p>\n

\"\"

P\u00e5 vej gennem en af omr\u00e5dets huler<\/p><\/div>\n

Vores tur, der varede et par timer, f\u00f8rte os forbi det idylliske Cao Son-tempel, der l\u00e5 isoleret p\u00e5 en \u00f8 ude i en af s\u00f8erne, mens vi i n\u00e6ste \u00f8jeblik oplevede nogle af de locations, hvor filmen King Kong er optaget. Ogs\u00e5 en smuk pagode, <\/span>Hanh cung Vu Lam <\/span>– helt omgivet af vand – blev der tid til at se. Alt i alt en storsl\u00e5et tur i den vilde, og til dels uber\u00f8rte natur.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Cao Son-templet, beliggende p\u00e5 en lille \u00f8<\/p><\/div>\n

\"\"

Den smukke pagode, Hanh cung Vu Lam<\/p><\/div>\n

I dette smukke landskab kunne vi bare slappe af og nyde turen, idet vores skipper, en lokal farmer, gjorde hele arbejdet, hvor vi sejlede gennem de dels skovkl\u00e6dte, dels n\u00f8gne klipper, hvor filmen King Kong i \u00f8vrigt i sin tid er blevet optaget.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Flot syn p\u00e5 klipperne, hvor King Kong blev optaget i sin tid.<\/p><\/div>\n

\"\"

Uanset hvor man s\u00e5 hen, kunne vi se de imponerende klipper<\/p><\/div>\n

\"\"

Igen klipper og b\u00e5de p\u00e5 r\u00e6kke<\/p><\/div>\n

\"\"

Enkelte steder dukkede en lille, forfalden pagode op…<\/p><\/div>\n

Efter den beroligende og afslappende sejltur stod den p\u00e5 frokost i en lille lokal restaurant, <\/span>Nha hang Thang Guong (oversat: bjerggerd). Her serverede de forskellige egnsretter, bla. gedek\u00f8d. Et sk\u00f8nt lille familieejet sted med kakerlakker p\u00e5 toiletterne!
Efter frokosten var det videre i dagens program: Hoa Lu<\/span>, der var hovedstaden i Vietnam i det 10. og 11. \u00e5rhundrede under dynastierne Ding, Le og Ly – indtil hovedstaden flyttedes til Hanoi i \u00e5r 1010. I dag er Hoa Lu<\/span> et vigtigt arkitektonisk og historisk kompleks i Vietnam og – som Trang An<\/span> – p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Indgangsporten til det kejserlige omr\u00e5de i Hoa Lu<\/p><\/div>\n

Det f\u00f8rste der m\u00f8der os, efter at vi er steget ud af bilen, er en imponerende indgangsport til det kejserlige omr\u00e5de p\u00e5 den anden side af floden <\/span>Song Sao Khe, og inden for porten en stor informativ tavle, der fort\u00e6ller om de dynastier, der regerede herfra. (Vi fik en fin gennemgang af dynastierne af vores guide, Lap).
<\/span><\/p>\n

\"\"

Del af tavle, der fort\u00e6ller om dynastierne fra Hoa Lu<\/p><\/div>\n

\"\"

Tilbud om en tur p\u00e5 en b\u00f8ffel…<\/p><\/div>\n

Herefter gik vi videre ind i omr\u00e5det til to templer, der er rester fra dengang Hoa Lu<\/span> var hovedstaden i Vietnam. F\u00f8rst gjaldt det kong D<\/span>inh Tien Hoangs tempel, der er bygget l\u00e6nge efter hans d\u00f8d i det 11. \u00e5rhundrede og rekonstrueret i 1696. Templet er inddelt i tre dele: <\/span>Bai Duong for samfundet, Thien Huong til \u00e6re for mandariner og Chinh Cung, hvor statuen af Dinh Tien Hoang er placeret. Templet var et lille, men fredeligt sted – og egentlig ikke overrendt.<\/span>
<\/span><\/p>\n

\"\"

Indgangsporten til Dinh Tien Hoangs tempel<\/p><\/div>\n

\"\"

Dinh Tien Hoangs tempel<\/p><\/div>\n

\"\"

Dragesengen foran Dinh Tien Hoangs tempel<\/p><\/div>\n

\"\"

Fra det indre af Dinh Tien Hoangs tempel<\/p><\/div>\n

Som en sidebem\u00e6rkning: Dinh Tien Hoang, der besteg tronen i 968, var den f\u00f8rste kejser i Dinh dynastiet og var ligeledes den f\u00f8rste kejser, der forenede hele Vietnam. Perioden med regeringss\u00e6de i Hoa Lu,<\/span> sluttede i 1009 efter 41 \u00e5r, hvor kejser Ly Cong Uan<\/span><\/span> flyttede hovedstaden til Hanoi.
Efter bes\u00f8get i Dinh Tien Hoangs tempel gik vi videre til <\/span>Le Dai Hanhs tempel, der ligger lige ved siden af, og i store tr\u00e6k har den samme opbygning. Derudover kunne vi se flotte og imponerende udsk\u00e6ringer i tr\u00e6 i templet – og m\u00e5tte imponeres over, at man dengang med mere primitive v\u00e6rkt\u00f8jer kunne lave s\u00e5danne arbejder.<\/p>\n

\"\"

Hovedporten til Le Dai Hanhs tempel med en drageseng ude foran<\/p><\/div>\n

\"\"

Et af to stelehuse p\u00e5 tempelomr\u00e5det<\/p><\/div>\n

\"\"

Le Dai Hanhs tempel<\/p><\/div>\n

\"\"

Tr\u00e6sk\u00e6rerarbejde i Le Dai Hanhs tempel<\/p><\/div>\n

P\u00e5 vej tilbage mod bilen kunne vi kaste et blik p\u00e5 en pagode, der l\u00e5 i ensom majest\u00e6t p\u00e5 den store plads mellem templerne og floden: Nha bia Ly Thai To – en smuk, stilren pagode.<\/p>\n

\"\"

Pagoden Nha bia Ly Thai To<\/p><\/div>\n

Herefter gik ture de to timer tilbage til Hanoi, hvor vi kun havde et enkelt punkt p\u00e5 programmet: at se skinnerne fra jernbanen, der l\u00f8b t\u00e6t forbi husene i midtbyen. Imponerende, men naturligvis m\u00e5tte man ikke g\u00e5 langs banen, hvilket blev indsk\u00e6rpet b\u00e5de p\u00e5 store advarselsskilte og af officielle vagter. Man kunne dog komme langt ved at stikke vagterne lidt sm\u00e5penge uden kvittering…<\/p>\n

\"\"

Jernbanen gennem Hanois gamle bydel<\/p><\/div>\n

Ellers bare tilbage til hotellet og g\u00f8re klar til tjek-ud i morgen – og s\u00e5 lige ud i byen og f\u00e5 lidt l\u00e6kkert at spise et sted, vi havde f\u00e5et anbefalet af vores guide. Efter maden gik vi tilbage til hotellet<\/p>\n

Mandag, d. 23.10.<\/span>
Efter at vi havde forladt vores v\u00e6relser og anbragt det meste af bagagen i receptionen p\u00e5 hotellet, bev\u00e6gede vi os \u00f8stp\u00e5 mod Halong. Det var en tur, hvor det meste af turen blev k\u00f8rt p\u00e5 en god motorvej, og n\u00e6sten fremme gjorde vi lige holdt ved firmaet Legend Pearl, der var en af omr\u00e5dets store akt\u00f8rer inden for fremstilling\/udvikling af \u00e6gte perler.
Vi fik en gennemgang af de 3 forskellige slags perler og demonstration af, hvordan man i dag planter en lille plastickugle i levende \u00f8sters, inden man s\u00e6tter dem ud i farme i Halongbugten, hvor perlen s\u00e5 vokser i den levende \u00f8sters.<\/p>\n

\"\"

Demonstration af tre forskellige slags perler<\/p><\/div>\n

\"\"

En \u00f8sters f\u00e5r en plastickugle indopereret<\/p><\/div>\n

Det tager mindst fem \u00e5r, inden perlen er stor nok til at kunne bruges i smykkeindustrien, og 7-10 \u00e5r, hvis perlen skal have en diameter p\u00e5 10 mm, og der er en chance p\u00e5 40 % for, at perlen har en kvalitet, s\u00e5 den kan anvendes.<\/p>\n

\"\"

Og s\u00e5 videre mod Halongbugten<\/p><\/div>\n

Det var et sp\u00e6ndende bes\u00f8g, der afsluttedes med en mulighed for at k\u00f8be de \u00e6gte perler.
Efter dette bes\u00f8g og en kop kaffe, gik turen videre til havnen i Halong, hvor vi skulle om bord p\u00e5 skibet Pelican Glory<\/a>, der var vores hjem for det n\u00e6ste d\u00f8gn.<\/p>\n

\"\"

Klar til indkvartering p\u00e5 Pelican Glory<\/p><\/div>\n

Efter indkvartering i vores kahytter og briefing i restauranten gik det l\u00f8s – ud i Halongbugten, der er et s\u00e6rpr\u00e6get naturomr\u00e5de, der er p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste.
Halongbugten er et af verdens smukkeste naturlandskaber, og er et must, n\u00e5r man er i Vietnam – og det blev hurtigt tydeligt, at vi ikke var alene – p\u00e5 det eneste skib – i bugten.<\/p>\n

\"\"

Klippeformation i Halongbugten<\/p><\/div>\n

\"\"

Overalt hvor man kigger hen: Sm\u00e5 eller st\u00f8rre klippe\u00f8er<\/p><\/div>\n

Overalt, hvor man kiggede hen, var der skibe, store og sm\u00e5, moderne og mere primitive. Der var ture p\u00e5 Halongbugten for enhver pengepung, og stort set alle skulle samme steder hen…<\/p>\n

\"\"

Halongbugten – fyldt med ‘krydstogtskibe’<\/p><\/div>\n

\"\"

… ogs\u00e5 sm\u00e5 fiskerb\u00e5de kan man spotte<\/p><\/div>\n

Vores f\u00f8rste stop var en lille \u00f8, hvor vi fik mulighed for at bade – s\u00e5 det gjorde vi; i smaragdgr\u00f8nt vand med sandbund – og ikke en eneste sten. Samme sted var der mulighed for at bestige klippen ad nogle hundrede trin til toppen, hvorfra der var en fantastisk udsigt.<\/p>\n

\"\"

Solnedgang i Halongbugten<\/p><\/div>\n

Ellers n\u00f8d vi bare solnedgangen over Halongbugten – og Happy Hour p\u00e5 sold\u00e6kket f\u00f8r aftensmaden. Og s\u00e5 kunne vi ellers tr\u00e6kke os tilbage til vores sk\u00f8nne kahyt p\u00e5 \u00f8verste d\u00e6k og ligge og nyde udsigten over den fredfyldte bugt.<\/p>\n

Tirsdag, d. 24.10.<\/span>
I dag var vi tidligt oppe – p\u00e5 \u00f8verste d\u00e6k, hvor vi deltog i en lille times Tai Chi, inden den stod p\u00e5 morgenmad og en udflugt til en grotte, <\/span>Hang Dau Go, der er den mest bes\u00f8gte grotte i Halongbugten. Grotten, som man stiger op i via en trappe, der er 90 trin h\u00f8j. Indvendigt er der spektakul\u00e6re klippeformationer, og striber af naturligt lys udefra spiller p\u00e5 det 25 meter h\u00f8je kuppelformede tag. Da jeg ikke var helt frisk, blev jeg tilbage i kahytten og slappede af, mens Claudia, Grethe og Karsten var p\u00e5 bes\u00f8g i grotten.<\/p>\n

\"\"

Man bliver aldrig tr\u00e6t af udsynet fra b\u00e5den i Halongbugten…<\/p><\/div>\n

\"\"

Den ene klippe\u00f8 efter den anden dukker op af havet<\/p><\/div>\n

\"\"

Sejltur i Halongbugten i godt vejr er ikke at foragte<\/p><\/div>\n

\"\"

Klippe\u00f8 efter klippe\u00f8 dukker op langs b\u00e5den<\/p><\/div>\n

\"\"

Endnu en \u00f8 – nu med Halong By i horisonten<\/p><\/div>\n

Efter grottebes\u00f8get gik turen tilbage til Halong, hvor vi blev afhentet af Lap<\/span> og hans chauff\u00f8r, der k\u00f8rte os tilbage til Hanoi – med et lille stop ved at gartneri, der dyrkede flere hundrede forskellige gr\u00f8nsager. Lidt i sp\u00f8g – men alligevel ikke helt usandt: Alt, hvad der er gr\u00f8nt eller har en puls, er noget vietnameserne kan spise!<\/p>\n

\"\"

P\u00e5 bes\u00f8g i en gr\u00f8ntsagsmark<\/p><\/div>\n

\"\"

… agurker p\u00e5 vej<\/p><\/div>\n

\"\"

Der arbejdes i marken<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i markerne gik turen videre til en virksomhed i byen Hai Duong, Hong Ngoc Fine Art, der fremstillede silke og produkter af silke, ligesom de forhandlede kaffe, the og andre typiske vietnamesiske produkter. Her fik vi en fin gennemgang af silkens vej fra larve over kokon, spinding til r\u00e5silke og fremstilling af forskellige bekl\u00e6dningsgenstande af silke.<\/p>\n

\"\"

Silkesommerfuglens larver i ‘fangenskab’<\/p><\/div>\n

\"\"

Kokoner og silketr\u00e5d. 1 kokon = ca 1000 meter uspunden tr\u00e5d<\/p><\/div>\n

\"\"

Silketr\u00e5d – klar til spinding<\/p><\/div>\n

Midt i et af lokalerne sad mere end 20 kvinder, der broderede flotte motiver i forskellige farver, st\u00f8rrelser og kvaliteter. Alt sammen med det form\u00e5l at producere til salg til is\u00e6r turister.
Stedet var som f\u00f8lge deraf typisk turistet og derfor var deres varer heller ikke helt billige efter vietnamesiske forhold – men stedet var absolut v\u00e6rd at bes\u00f8ge.<\/p>\n

\"\"

Der arbejdes koncentreret p\u00e5 et sv\u00e6rt m\u00f8nster<\/p><\/div>\n

\"\"

… et andet m\u00f8nster<\/p><\/div>\n

\"\"

Et eksempel p\u00e5 et f\u00e6rdigt resultat<\/p><\/div>\n

Tilbage i Hanoi stod den nu p\u00e5 en sidste kort vandretur for at f\u00e5 lidt spiseligt, inden vi afhentede vores kufferter p\u00e5 hotellet og blev k\u00f8rt til baneg\u00e5rden, hvor vi blev hjulpet ind i toget og vi fandt vores sovekupe – og opholdssted for natten. Gode forhold, og der var serveret med snacks, lidt frugt og vand til os, s\u00e5 vi ikke skulle g\u00e5 kolde i l\u00f8bet af natten.<\/p>\n

\"\"

Vores togvogn til Da Nang<\/p><\/div>\n

A propos: at g\u00e5 kolde… S\u00e5 sov Claudia og Karsten i de \u00f8verste k\u00f8jer, hvor der var airconditioning for alle pengene, og de kunne berette om en rigtig kold forn\u00f8jelse… Vi andre havde ingen problemer med varme og kulde.<\/p>\n

Onsdag, d. 25.10.<\/span>
Efter en forholdsvis fin nat var vi fremme ved vores m\u00e5l for togrejsen Da Nang lige f\u00f8r middag, og vi kunne komme ud i varmen igen, og her blev vi modtaget af en kvindelig guide, som jeg aldrig rigtig fik fat i navnet p\u00e5. Efter alle de gode guider, vi havde haft indtil nu, var hun noget af et antiklimaks, og det var tydeligt, at hun var lidt for formel, regeringstro (partisoldat?), og at hun hadede kinesere, s\u00e5 det var s\u00e5 som s\u00e5 med faktuelle oplysninger fra hendes side.
Hendes m\u00e5l var jo egentlig ogs\u00e5 blot at modtage os p\u00e5 baneg\u00e5rden og eskortere os til vores Hotel, Silkotel<\/a>, i Hoi An – og den opgave bestod hun.
Da vi var blevet indkvarteret p\u00e5 noget, der viste sig at v\u00e6re et rigtig l\u00e6kkert hotel med fine faciliteter, kontaktede vi Lap, vores guide fra Hanoi-omr\u00e5det, og spurgte, om han kunne anvise os en god lokal guide, der kunne vise os Cham rigets helligdom, My Son.
Efter lidt kommunikeren frem og tilbage fandt han en lokal guide, Hai, som han kendte fra tidligere, og som ville m\u00f8des med os den n\u00e6ste morgen.
Med denne viden i bagagen gik vi de hundrede meter fra vores hotel og ind i centrum af Hoi An, men da hele bykernen st\u00e5r p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste, blev vi ved indgangen til bykernen afkr\u00e6vet 6 US$ pr person som en slags indgangsbillet til byen.
Lige ved indgangen af byen finder man en model af et r\u00f8dt skib, a red seal ship, ogs\u00e5 kaldet shuinsen, er et bev\u00e6bnet, japansk handelsskib fra starten af 1600-tallet. Skibet<\/span> symboliserer her solidariteten mellem Nagasaki i Japan og Hoi An.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Model af red seal ship, ogs\u00e5 kaldet Shuinsen<\/p><\/div>\n

Det var midt p\u00e5 eftermiddagen, varmt og mennesketomt, s\u00e5 vi valgte at s\u00e6tte os ned p\u00e5 en lille caf\u00e9, hvor vi bestilte en af byens specialiteter, baguette med l\u00e6kkert fyld og en friskpresset juice – i stedet for at vandre rundt i varmen.<\/span> Og efter ‘frokosten’ blev der lige tid til et par timer med benene oppe – og fuld afslapning p\u00e5 sengen.
<\/span><\/p>\n

\"\"

P\u00e5 vej ind i byen igen – ad g\u00e5gaden Nguyen Thi Minh Khai<\/p><\/div>\n

Efter at vi havde ligget lidt p\u00e5 langs, blev det til endnu en tur ind i byen. Det blev til en tur langs floden, Song Thu Bon, hvor der var mange lokale, der tilb\u00f8d os en tur p\u00e5 vandet i en af deres b\u00e5de, der skulle ud og s\u00e6tte lanterner i vandet – en tradition her i byen, hvor floden i l\u00f8bet af aftenen lyses helt op af de mange farvestr\u00e5lende lanterner.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Nyere bro n\u00e6r den gamle japanske bro<\/p><\/div>\n

\"\"

Bro over Thu Bon River<\/p><\/div>\n

Vi havde gl\u00e6det os til at se den ber\u00f8mte lyser\u00f8de japanske bro, Chua Cau, der er en ikonisk fodg\u00e6ngerbro fra det 16. \u00e5rhundrede, 18 meter lang og 3 meter bred. Desv\u00e6rre var broen netop nu ved at blive restaureret og derfor gemt bag presenninger og anden afsk\u00e6rmning.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Forretninger langs floden<\/p><\/div>\n

I stedet vandrede vi lidt rundt i byens gader, der – i mods\u00e6tningen til i eftermiddags – var fyldt med turister, rickshaws, gadek\u00f8kkener og s\u00e6lgere af alskens ubrugelige souvenirs. Men vi havde ogs\u00e5 et m\u00e5l for vores rundgang i byen, idet vi lige skulle have fundet den skr\u00e6dder, Blue Eye Tailor, som vi havde f\u00e5et anbefalet af vores guide i Hanoi. Det lykkedes, og s\u00e5 gik vi ellers shop amok i bestilling af t\u00f8j i bedste kvalitet og af fineste r\u00e5varer – til n\u00e6sten ingen penge, og t\u00f8jet blev lovet os klar til i morgen.<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Markedshallen var ved at lukke ned for natten<\/p><\/div>\n

\"\"

Hyggelige gader efter m\u00f8rkets frembrud<\/p><\/div>\n

\"\"

Aften i gaderne<\/p><\/div>\n

Efter denne k\u00f8bsoplevelse var vi ved at v\u00e6re godt sultne, hvorefter vi fandt en restaurant, Hai Cafe Courtyard BBQ, der s\u00e5 indbydende ud. Her lod vi os bev\u00e6rte med l\u00e6kker grillmad, inden vi gik tilbage til hotellet for at hvile ud til morgendagens udflugt.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Sejlads med lampioner p\u00e5 Thu Bon River<\/p><\/div>\n

Turen tilbage til hotellet gik endnu engang forbi floden Thu Bon River, hvor vi oplevede de mange b\u00e5de, der sejlede rundt med lampioner i alle mulige farver. Et flot syn, der bare skulle nydes…
<\/span><\/p>\n

Torsdag, d. 26.10.<\/span>
Efter en god nats s\u00f8vn og en l\u00e6kker morgenmad m\u00f8dtes vi med vores guide Hai i receptionen, og vi var klar til at tage ud til My Son, der er endnu et sted p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

My Son – logo ved indgangen til omr\u00e5det<\/p><\/div>\n

My Son, der ligger en times k\u00f8rsel ad temmelig sm\u00e5 veje fra Hoi An, er et tempelkompleks af Shiva-hindutempler, der er bygget af Chamfolket – et folkeslag, der formodentlig kom fra Indien; i hvert fald var de hinduer. My Son templerne, der blev bygget mellem det 4. og 14. \u00e5rhundrede, ligger spredt i 8-9 grupper over et st\u00f8rre omr\u00e5de i en ca. to kilometer bred dal, omgivet af to bjergk\u00e6der. Templerne blev f\u00f8rst genopdaget af franskm\u00e6ndene i 1885 efter at have hvilet i flere hundrede \u00e5r i junglen.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Templerne l\u00e5 godt skjult i dalen<\/p><\/div>\n

\"\"

… med sumpe og regnskove omkring<\/p><\/div>\n

Der blev bygget mere end 70 helligdomme samt adskillige steler med historisk vigtige inskriptioner p\u00e5 sanskrit og cham. Alle bygningerne er bygget med br\u00e6ndte r\u00f8de mursten, og det ser ud til, at murstenene bare er stablet uden brug af m\u00f8rtel, men unders\u00f8gelser har vist, at de i virkeligheden er limet sammen med en planteharpiks. V\u00e6ggene er meget tykke, ofte med flere lag mursten, og st\u00f8rrelsen p\u00e5 stenene varierer ogs\u00e5 efter, hvor de er blevet brugt. Ud over murstenene har man brugt sandsten til s\u00f8jlerne.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Tempel for Shiva i gruppe B<\/p><\/div>\n

\"\"

… og endnu et tempel<\/p><\/div>\n

Der er – siden opdagelsen af My Son – lavet fine optegnelser af hele omr\u00e5det, bygningerne og stelerne, men under Vietnamkrigen blev omr\u00e5det s\u00f8nderbombet af amerikanerne, og mere end 80% af bygningerne blev helt eller delvist \u00f8delagt. Det betyder ogs\u00e5, at det kan v\u00e6re forvirrende at g\u00e5 rundt mellem ruinerne, for mellem de bygninger, der stadigv\u00e6k st\u00e5r, er der sammenstyrtede bygninger, fundamenter og skulpturer. Og mellem det hele: bombekratere som et resultat af amerikanernes bes\u00f8g i 1969.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Andre imponerende religi\u00f8se bygninger<\/p><\/div>\n

\"\"

Man imponeres over det pr\u00e6cisionsarbejde, de har kunnet udf\u00f8re p\u00e5 den tid<\/p><\/div>\n

\"\"

Uanset, hvor man vendte sig hen i gruppe B…<\/p><\/div>\n

\"\"

Der var sv\u00e6rt at rive sig l\u00f8s…<\/p><\/div>\n

Vores tur til My Son f\u00f8rte os – som man kan se af billederne b\u00e5de herover og under denne tekst –\u00a0 til tre grupper af templer. F\u00f8rst bes\u00f8gte vi de vigtigste grupper – kaldet gruppe B, C og D, hvor man finder templer dedikeret til b\u00e5de kong Bhadravarman og hinduguden Shiva. Her s\u00e5 vi temmelig velbevarede bygninger og en lingam – en afbildning af den hinduiske gud Shiva i Shaivismen.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Lingam, der er gravet frem p\u00e5 omr\u00e5det<\/p><\/div>\n

Vi dv\u00e6lede ved mange af de interessante bygninger, inden vi gik videre til gruppe A, hvor man delvist havde genopbygget nogle af templerne – s\u00e5 l\u00e6nge der var penge til det.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Gruppe A med delvist rekonstruerede ruiner<\/p><\/div>\n

\"\"

Gruppe A – en af tre delvist rekonstruerede bygninger<\/p><\/div>\n

\"\"

Gruppe A med delvist ruiner – der er stadigv\u00e6k meget arbejde forude<\/p><\/div>\n

Endelig gik turen videre til gruppe G samt gruppe E og F, hvor bygningerne var mere eller mindre \u00f8delagte og l\u00e5 hen som ruiner.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

En enkelt markant ruin i gruppe G<\/p><\/div>\n

\"\"

Ruin i gruppe F<\/p><\/div>\n

\"\"

Bombehul – amerikanernes aftryk p\u00e5 omr\u00e5det<\/p><\/div>\n

\"\"

… endnu et par ruiner p\u00e5 vejen ud<\/p><\/div>\n

Alt i alt en interessant tur, der sluttede brat, da regnen satte ind med tunge dr\u00e5ber, og vi skyndte os tilbage til bilen og turen tilbage til Hoi An.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Og s\u00e5 gik turen ellers bare tilbage til Hoi An<\/p><\/div>\n

Vel tilbage i Hoi An aftalte vi med dagens guide, Hai, der selv var opvokset i Hue, at han skulle guide os et par af de dage, vi skulle v\u00e6re i denne by. Prisen blev aftalt, og vi udvekslede telefonnumre, s\u00e5 han kunne komme i kontakt med os, n\u00e5r vi om et par dage kom frem.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Den japanske overd\u00e6kkede bro (Ch\u00f9a C\u1ea7u) under restaurering<\/p><\/div>\n

Ellers gik vi ud i Hoi Ans gader og fandt et l\u00e6kkert lille sted, der indvilgede i at servere frokost for os, inden vi ops\u00f8gte vores skr\u00e6dder, som havde vores bestilte t\u00f8j klart. (Og s\u00e5 var vi s\u00e5 begejstrede, at der lige blev bestilt lidt ekstra t\u00f8j – igen til afhentning i morgen.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Det nye t\u00f8j pr\u00f8ves – her sammen med s\u00e6lgeren, Eva<\/p><\/div>\n

Da eftermiddagen stadig var ung, gik vi videre til byens markedsplads, hvor der var travlt – som der nu engang er p\u00e5 et marked – og p\u00e5 grund af varmen m\u00e5tte vi lige finde os et lille hyggeligt sted langs flodbredden, hvor vi kunne nyde et glas nypresset saft.
I n\u00e6rheden l\u00e5 ogs\u00e5 det lille kinesiske tempel, Hoa Van Le Nghia – et sp\u00e6ndende og anderledes tempel, sammenlignet med de templer, vi tidligere havde set p\u00e5 vores rejse.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Indgangen til templet Hoa Van Le Nghia<\/p><\/div>\n

\"\"

Hoa Van Le Nghia – selve templet<\/p><\/div>\n

\"\"

Hoa Van Le Nghia – templets g\u00e5rd<\/p><\/div>\n

Vi vandrede ogs\u00e5 lidt v\u00e6k fra de mange mennesker og gennem gyder, hvor folk sad og arbejdede udenfor.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

En tegner folder sig ud – ude p\u00e5 gaden<\/p><\/div>\n

\"\"

Mor og datter i gang med at fremstille lampioner<\/p><\/div>\n

Ellers var det bare at finde et sted at spise aftensmad, og denne s\u00f8gen efter et godt sted bragte os lidt v\u00e6k fra de mest bef\u00e6rdede steder og ind til en lille s\u00f8, hvor de maleriske huse spejlede sig i vandet.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Smukt motiv i et stille omr\u00e5de af byen…<\/p><\/div>\n

Langt om l\u00e6nge fandt vi et sted, hvor vi kunne f\u00e5 noget at spise – og s\u00e5 var det ellers sagt…\u00a0 Herefter gik vi en aftentur, hvor vi bla. gik over p\u00e5 den modsatte side af floden i et ‘festkvarter’ med underholdning, karaoke og – ikke mindst – happy hour.
Det blev til et par drinks p\u00e5 Bob Marley-bar, inden vi gik tilbage til hotellet.
<\/span><\/span><\/p>\n

Fredag, d. 27.10.<\/span>
Efter morgenmaden tog jeg lige en lille vandretur alene langs vores gade, Hung Vuong – med det form\u00e5l at se et par atypiske templer. F\u00f8rst gik jeg godt 300 meter vestp\u00e5 til Cao Dai templet, der er det n\u00e6stst\u00f8rste tempel for caodaismen i Vietnam. <\/span><\/span><\/span><\/span>Bygningen, der er en sjov kombination af neogotisk, barok og orientalsk design, er meget smukt dekoreret, herunder med drageindhyllede s\u00f8jler, syvhovedede kobraer og himmelbl\u00e5 lofter.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Cao Dai templet<\/p><\/div>\n

\"\"

Vogtere ved indgangen til Cao Dai templet<\/p><\/div>\n

Caodaismen er en vietnamesisk religi\u00f8s bev\u00e6gelse, der opstod i 1926 i Sydvietnam. Cao Dai er navnet p\u00e5 bev\u00e6gelsens skabergud, som sammen med modergudinden Duc Phat Mau holder verden i balance. Elementer af buddhisme, konfucianisme, daoisme, kristendom og europ\u00e6isk filosofi indg\u00e5r i bev\u00e6gelsens l\u00e6re, hvor det religi\u00f8se m\u00e5l er frig\u00f8relse gennem genf\u00f8dsel og social retf\u00e6rdighed. Den religi\u00f8se praksis best\u00e5r i efterlevelse af buddhistisk etik, forf\u00e6dredyrkelse og d\u00f8deritualer og i seancer, hvor der kommunikeres med \u00e5nder og dyrkes meditation.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Tempelrummet i Cao Dai templet<\/p><\/div>\n

Tempelrummet er stort, og farven bl\u00e5 dominerer, lige som man bag alteret ser Cai Dais guddommelige \u00f8je i et stor ramme.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Cai Dais guddommelige \u00f8je bag alteret<\/p><\/div>\n

Fra Cao Dai templet gik jeg tilbage mod hotellet – og nogle f\u00e5 meter videre til et andet interessant tempel, <\/span>Van mieu, Konfutsetemplet. Templet, der ligger lidt tilbagetrukket fra vejen, er bygget i den f\u00f8rte halvdel af 1960’erne.<\/p>\n

\"\"

Indgangsporten til Konfutsetemplet Van mieu<\/p><\/div>\n

\"\"

Tempelomr\u00e5det set fra porten<\/p><\/div>\n

\"\"

Smuk tavle foran templet<\/p><\/div>\n

Fra porten ind til tempelomr\u00e5det g\u00e5r man over en bro og kommer til et stort udsk\u00e5ret billede af ‘Konfucius pr\u00e6diker’, og efter man er g\u00e5et gennem haven kommer man til et forrum – og bag dette ‘det helligste’ med et stort billede af Konfutse.<\/p>\n

\"\"

Konfutsetemplet Van mieu<\/p><\/div>\n

\"\"

Konfutsetemplet Van mieu – det allerhelligste<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i dette tempel gik jeg tilbage til hotellet, og vi var derefter klar til – i samlet trop at g\u00e5 endnu en tur i byen, hvor vi nu brugte nogle af de adgangstegn til byens gamle huse, som vi fik udleveret, da vi k\u00f8bte vores indgangbilletter til hele byen.<\/p>\n

\"\"

Indtryk fra en af byens gader<\/p><\/div>\n

Det blev til i alt tre bes\u00f8g, hvoraf det f\u00f8rste, Tan Ky, var det mest interessante. Her fik vi en rundvisning i et hus, der havde v\u00e6ret i familiens eje i 7 generationer – og som det eneste almindelige hus i byen har det haft bes\u00f8g af b\u00e5de vietnamesiske og udenlandske ledere…
De tre huse, vi bes\u00f8gte, var alle bygget af jerntr\u00e6, Azob\u00e9 (Lophira alata<\/i>), der er et h\u00e5rdt og meget modstandsdygtigt tr\u00e6, der is\u00e6r egner sig til byggeri i v\u00e5de milj\u00f8er, fordi det ikke er forg\u00e6ngeligt. Og netop her i Hoi An var det meget brugt og anvendeligt, da byen ofte var udsat for oversv\u00f8mmelser.<\/p>\n

\"\"

Det gamle hus Tan Ky – set fra gaden<\/p><\/div>\n

\"\"

Det gamle hus Tan Ky – tidligere spisestue<\/p><\/div>\n

\"\"

Det gamle hus Tan Ky – br\u00f8nd i g\u00e5rdhaven<\/p><\/div>\n

Ellers gik eftermiddagen med at vandre lidt rundt og betragte b\u00e5de de smukke bygninger, det arbejdende folk og livet i gader og bagg\u00e5rde, inden vi hentede det sidste t\u00f8j hos skr\u00e6dderen.
P\u00e5 vores vej passerede vi f\u00f8rst et smukt forsamlingshus, Det Fukienkinesiske Forsamlingshus, der er bygget i 1697 af en gruppe kinesere, der var flyttet til Hoi An.<\/p>\n

\"\"

Indgangen til Det Fukienkinesiske Forsamlingshus fra1697<\/p><\/div>\n

Lidt senere stod den s\u00e5 p\u00e5 Chua Ong (Mandens Pagode) – et tempel fra 1653, der er typisk sydkinesisk med dybr\u00f8d facade dekoreret med lyse paneler. D\u00f8rene i indgangspartiet er prydet af et dramatisk motiv, hvor to drager stirrer op mod en flammende drageperle, og i det inderste af templet finder man to heste – en p\u00e5 hver side af alteret\/offerbordet.<\/p>\n

\"\"

Indgangsportalen til Chua Ong (Mandens Pagode)<\/p><\/div>\n

\"\"

Chua Ong: Indgangsd\u00f8ren (tv) og g\u00e5rdhaven (th)<\/p><\/div>\n

\"\"

Chua Ong – det allerhelligste<\/p><\/div>\n

To sp\u00e6ndende steder; det f\u00f8rste med, det andet uden turister.
Herefter var der tid til at hvile benene i en lille caf\u00e9, hvor de serverede \u00e6ggekaffe (som vi allerede havde pr\u00f8vet og var faldet for i Hanoi for nogle dage siden).
Mens Grethe gik sine egne veje og bestilte en times massage, gik vi andre tilbage til hotellet, idet vi dog lige fik bestilt aftensmaden – igen hos Hai Cafe Courtyard BBQ<\/span>.
Sidst p\u00e5 eftermiddagen stod den igen p\u00e5 midtbyen – dog med et lille sidespring til Konfutses tempel, som jeg lige kunne vise frem. Herefter gik vi en anden vej ind til bykernen – forbi Phac Hat Pagoden og porten til Ba M\u1ee5 Templet – eller Lady-templet, som det ogs\u00e5 kaldes.
Phac Hat Pagoden er af nyere dato og karakteriseret ved en farverig facade og og v\u00e6gmalerier. Det tilh\u00f8rer ikke UNESCO-delen af byen, men der er tale om et aktivt, religi\u00f8st sted for tilbedelse og buddhistiske studier.<\/p>\n

\"\"

Phac Hat Pagoden<\/p><\/div>\n

\"\"

Phac Hat Pagoden – interi\u00f8r<\/p><\/div>\n

Ba Mu templet blev opf\u00f8rt i 1626 p\u00e5 et helt andet sted, men senere flyttet til dets nuv\u00e6rende plads, men gennem tiden – herunder krige – har det underg\u00e5et mange forandringer, og det eneste, der nu er tilbage, er indgangsporten. Alligevel er det af mange forskere blevet vurderet som et unikt arkitektonisk v\u00e6rk i Hoi An, og det er derfor ikke i fare for at blive revet ned. Vi oplevede ogs\u00e5 mange turister, der lod sig fotografere foran de flotte porte.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Ba Mu templet<\/p><\/div>\n

\"\"

Ba Mu templet, h\u00f8jre del<\/p><\/div>\n

\"\"

Ba Mu templet – venstre del<\/p><\/div>\n

\"\"

Gades\u00e6lger ved Ba Mu templet<\/p><\/div>\n

Inden vi gik hen for at spise aftensmad, bes\u00f8gte vi lige en lille fabrik, der producerede produkter af silke, og vi fik en eksklusiv rundvisning – formodentlig med det sigte, at vi ville k\u00f8be nogle af deres produkter…
<\/span><\/p>\n

\"\"

Det varmer en gammel matematikl\u00e6rere hjerte: En kvadratrod…<\/p><\/div>\n

Efter aftensmaden kunne vi g\u00e5 tilbage til hotellet og nyde den sidste nat i Hoi An, <\/span><\/p>\n

L\u00f8rdag, d. 28.10.<\/span>
Efter morgenmaden blev vi afhentet p\u00e5 hotellet – og turen gik nu til Hue, vores sidste stop p\u00e5 rejsen til Indokina. Vores medrejsende, lokale guide, som vi ogs\u00e5 havde p\u00e5 turen fra Da Nang til Hoi An for et par dage siden, havde valgt den lidt l\u00e6ngere, men meget smukkere tur over landet – i stedet for at v\u00e6lge motorvejen.
Det var et godt valg, der bragte os over blandt andet Dinh deo Hai Van-passet, hvorfra der siges at skulle v\u00e6re en flot udsigt; noget vi blev forsk\u00e5net for p\u00e5 grund af regn og t\u00e6t t\u00e5ge.
I stedet gjorde vi holdt ved et udsigtspunkt, Lang Co, der l\u00e5 t\u00e6t ved vandet, og hvor vi i \u00f8vrigt oplevede, at toget fra Hanoi til Da Nang passerede, mens vi holdt og n\u00f8d udsigten.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Udsigten fra Lang Co<\/p><\/div>\n

\"\"

… og s\u00e5 kom toget fra Hanoi<\/p><\/div>\n

Efter endnu nogle minutters k\u00f8rsel kom vi til et kaffestop ved Dam Lap An, hvor vi havde en flot udsigt over lagunen Vung An Cu, pr\u00e6get af hvide strande og sm\u00e5 fiskerhytter.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Ved lagunen Vung An Cu<\/p><\/div>\n

\"\"

Fiskerhytter ved lagunen Vung An Cu<\/p><\/div>\n

\"\"

En bro ved lagunen Vung An Cu<\/p><\/div>\n

Herefter gik det videre til vore hotel i Hua, Moonlight Hotel<\/a>, uden stop.
Efter at vi havde pakket ud, skulle vi lige ud at kigge p\u00e5 omr\u00e5det, og det blev til en g\u00e5tur ned til floden, Parfumefloden, Perfume River, og en lille tur rundt i parken langs floden.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Drageb\u00e5d p\u00e5 Parfumefloden<\/p><\/div>\n

\"\"

Kunstv\u00e6rk i 3. februar-parken ved floden<\/p><\/div>\n

\"\"

3. februar-parken ved Parfumefloden<\/p><\/div>\n

Herefter s\u00f8gte vi mod et spisested, som vi havde f\u00e5et anbefalet fra flere sider, Madam Thu, der serverede original vietnamesisk mad. Der var en rigtig god oplevelse.
Tilbage p\u00e5 hotellet blev det lige til en drink p\u00e5 rooftop p\u00e5 14. sal – med udsigt ud over hele byen, f\u00f8r det var godnat.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

S\u00f8ndag, d. 29.10.<\/span>
Efter morgenmaden blev vi som aftalt afhentet af guiden, Hai, som vi lavede aftale med i Hoi An, og dagens program, der tog udgangspunkt i nogle af h\u00e6ndelserne under Amerikanerkrigen, eller Vietnamkrigen, om man vil. Hai kaldte det en DMZ-dag.
Turen gik f\u00f8rst nordp\u00e5 til Vihn Moc tunnellerne, der blev bygget for at beskytte folk i omr\u00e5det mod de massive amerikanske bombninger i omr\u00e5det, fordi amerikanerne mente, at folkene leverede mad og v\u00e5ben til de nordvietnamesiske styrker.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Kort over Vihn Moc tunnellerne<\/p><\/div>\n

I 1966 begyndte beboerne i Vinh Moc at grave tunnellerne for at flytte herned – og v\u00e6k fra bomberne. Tunnellerne har en samlet l\u00e6ngde p\u00e5 1701 meter og der var i alt 13 indgange, 7 ved havet og 6 p\u00e5 land. F\u00f8rste fase af byggeriet var tunneller i 8-10 meters dybde, men da de amerikanske bomber kunne n\u00e5 denne dybde, gravede man dybere, ned i 12-15 meters dybde.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

En af indgangene til tunellen<\/p><\/div>\n

\"\"

Luftskakt til at forsyne tunnelsystemet med frisk luft<\/p><\/div>\n

I tunnellerne var der sm\u00e5 nicher, hvor familier p\u00e5 to til fire personer kunne bo og leve. Endvidere var der et forsamlingsrum med en kapacitet p\u00e5 50-60 personer, der blev brugt som spisesal og f\u00e6llesrum. I alt boede der ca. 60 familier i tunnellerne indtil de blev nedlagt i begyndelsen af 1972. Der blev f\u00f8dt 17 b\u00f8rn i tunnellerne i l\u00f8bet af de godt 5 \u00e5r, de fungerede som hjem for Vinh Mocs borgere.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

I tunnellernes m\u00f8rke – nu med elektrisk lys…<\/p><\/div>\n

Under vores bes\u00f8g i tunnellerne blev vi fulgt af en af de overlevende fra bombardementerne, d\u00f8v, tandl\u00f8s og ikke helt velfungerende – men det var faktisk noget, der satte vores bes\u00f8g i perspektiv.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Vores ‘guide’, der havde levet i tunellerne<\/p><\/div>\n

Vi gik en tur i tunnellerne – fra indgang 3 til indgang 5 – og herunder s\u00e5 vi sm\u00e5 familienicher, en af indgangene fra havet (indgang 4) og forsamlingsrummet. Alt i alt en st\u00e6rk oplevelser, der fortalte historien om et folk, man bare ikke kunne f\u00e5 ned med nakken.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Indgang 3, hvorfra vi gik ned i tunnellerne<\/p><\/div>\n

\"\"

Udgang 5 – vores renoverede udgang fra tunellerne<\/p><\/div>\n

Efter det st\u00e6rke bes\u00f8g i Vinh Moc, k\u00f8rte vi tilbage mod floden Ben Hai River, der udgjorde den gamle gr\u00e6nse mellem Nordvietnam og Sydvietnam, men p\u00e5 vejen gjorde vi holdt ved nogle bevoksninger af peber og kautsjuk samt marker med taro (Colocasia esculenta<\/em>), der er en rodfrugt i arumfamilien. Lokalbefolkningen bruger taro i madlavningen, knoldene udkogt til en pastalignende masse og de unge blade som spinat.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

En mark med taro (Colocasia esculenta<\/em>)<\/span><\/span><\/span> – en rodplante af Arumfamilien<\/p><\/div>\n

\"\"

Der tappes kautsjuk<\/p><\/div>\n

\"\"

Peberplanter, der kryber op ad p\u00e6lene<\/p><\/div>\n

N\u00e6ste stop var den gamle gr\u00e6nsebro, Hien Luong bridge.
Broen, der er den tredje p\u00e5 stedet, blev bygget i maj 1952 af franskm\u00e6ndene. Broen, der har 7 sp\u00e6nd, er bygget p\u00e5 s\u00f8jler af armeret beton og har en overflade fremstillet af jerntr\u00e6, er 178 meter lang og 4 meter bred. Broen er opdelt i 2 dele, der hver er 89 meter lange, malet i to forskellige farver – gul i den sydlige halvdel og bl\u00e5 i den nordlige.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Hien Luong bridge – set fra syd<\/p><\/div>\n

\"\"

Hien Luong bridge – set fra nord<\/p><\/div>\n

\"\"

Hien Luong bridge – midten af broen, hvor gul og bl\u00e5 m\u00f8des…<\/p><\/div>\n

B\u00e5de nord og syd for broen er der bygget store mindesm\u00e6rker – som kommunistiske styrer har for vane – til at fejre og symbolisere ‘the unity of Vietnam’, ligesom der stadigv\u00e6k kan ses et vagtt\u00e5rn fra en svunden tid.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Mindesm\u00e6rke syd for Hien Luong bridge<\/p><\/div>\n

\"\"

Vagtt\u00e5rn syd for Ben Hai River<\/p><\/div>\n

Fra broen og det gamle gr\u00e6nseomr\u00e5de gik det videre til en fik frokost p\u00e5 et lille lokalt sted i Dong Ha, inden vi k\u00f8rte til n\u00e6ste stop, Quang Tri Citadellet i byen af samme navn.
Citadellet er resterne af et fort fra det 19. \u00e5rhundrede ved bredden af <\/span><\/span><\/span>Quan-floden, som Nguyen dynastiet brugte som milit\u00e6rbase og administrativt hovedkontor i perioden fra\u00a0 1809 til 1945. Citadellet har stor betydning for vietnameserne, og det huskes for et stort slag i amerikanerkrigen – det andet slag ved Quang Tri – mellem p\u00e5 den ene side Vietnams folkeh\u00e6r og Sydvietnams nationale befrielsesfront og p\u00e5 den anden side USAs v\u00e6bnede styrker og den sydvietnamesiske h\u00e6r. Efter 80 dage erobrede sydvietnameserne – st\u00f8ttet af amerikanerne – citadellet.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Indgangsporten til Quang Tri Citadellet<\/p><\/div>\n

Vi gik en tur rundt i citadellet, der er delvis genopbygget – bla. er noget af bymuren og de fire hovedporte restaureret. I midten af det hele s\u00e5 vi det imponerende mindesm\u00e6rke, der er rejst til minde om de 81 dage og n\u00e6tter i 1972.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Mindesm\u00e6rket i Quang Tri Citadellet<\/p><\/div>\n

Vi brugte ligeledes lidt tid i det tilknyttede museum, hvor man kunne se effekter fra slaget – ligesom vi fornemmede en noget ensidig fremstilling af det, der skete dengang i 1972.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Del af kunstv\u00e6rk i citadellets museum<\/p><\/div>\n

\"\"

Kunstv\u00e6rk med Ho Chi Minh i centrum i citadellets museum<\/p><\/div>\n

Sidste punkt p\u00e5 dagens program var et bes\u00f8g p\u00e5 en krigskirkeg\u00e5rd, Nghia trang <\/span>xa Hai Phu, med faldne soldater under Amerikanerkrigen, hovedsagelig faldne fra ovenn\u00e6vnte slag i 1972.
Det slog os, at det kun var nordvietnamesiske soldater, der hvilede her, men forklaringen var enkel nok: Vietnam i dag er en ‘udvidelse’ af Nordvietnam, og de soldater, der k\u00e6mpede for et samlet Vietnam kom fra nord – og faldet i kamp var de helte. Soldaterne fra syd var imod det samlede, kommunistiske Vietnam og ans\u00e5s som modstandere af regimet. Alts\u00e5 ikke helte, n\u00e5r de faldt i krigen – derfor ingen kirkeg\u00e5rde for faldne, sydvietnamesiske soldater…
<\/span><\/p>\n

\"\"

En nordvietnamesisk krigskirkeg\u00e5rd<\/p><\/div>\n

Tilbage i Hue brugte vi aftenen til at g\u00e5 rundt i gaderne omkring vores hotel, inden vi fandt frem til en anden Madam Thu<\/span><\/span><\/span>-resturant, hvor vi igen spiste l\u00e6kker vietnamesisk mad.
Efter maden igen lidt vandring rundt blandt udkl\u00e6dte b\u00f8rn og voksne – Halloween var jo over os! Men s\u00e5 ellers tilbage til hotellet for at ford\u00f8je en dag med mange st\u00e6rke indtryk!<\/span><\/p>\n

Mandag, d. 30.10.<\/span>
Efter morgenmaden blev vi endnu engang hentet p\u00e5 hotellet af Hai, der denne dag skulle vise os rundt i Hue. Vi startede med en kort g\u00e5tur ned til Parfumefloden, hvor en af de ber\u00f8mte drageb\u00e5de ventede p\u00e5 os og skulle bringe os op af floden til Thien Mu-templet – en tur p\u00e5 en halv times tid.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Vores drageb\u00e5d p\u00e5 floden<\/p><\/div>\n

Det rigtige navn for floden er <\/span><\/span><\/span>Song Huong, mens k\u00e6lenavnet Parfumefloden kommer af, at floden flyder gennem mange skove med aromatiske planter, og om efter\u00e5ret falder blomster fra planterne i vandet, f\u00f8r den n\u00e5r Hue, hvilket bringer en parfumeagtig aroma med sig.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Parfumefloden – set fra Phuoc Duyen-pagoden<\/p><\/div>\n

Vores m\u00e5l med turen op ad floden var som skrevet Thien Mu-templet. Thien Mu, der betyder ‘Den himmelske frues tempel’ <\/span>blev bygget i\u00a0 1601 p\u00e5 foranledning fra embedsm\u00e6nd fra det regerende Le-dynasti, og i templet finder man bla. en k\u00e6mpe klokke, der vejer 3285 kg. Det siges, at denne klokke kan h\u00f8res 10 km v\u00e6k. Den nuv\u00e6rende, ottekantede pagode p\u00e5 7 etager, der fik navnet <\/span><\/span><\/span>Phuoc Duyen-pagoden er det f\u00f8rste man ser, n\u00e5r man kommer til templet fra floden. Den <\/span>blev rejst i 1844 under den tredje kejser i Nguyen-dynastiet, Thieu Tri, o<\/span><\/span><\/span>g den er blevet synonym med landskabet i Hue og Parfume-floden.
<\/span><\/p>\n

\"\"

En nonne ved pagoden (tv) – og Phuoc Duyen-pagoden (th)<\/p><\/div>\n

\"\"

Det indre i Thien Mu-templet<\/p><\/div>\n

Bagerst p\u00e5 templets grund ligger en stupa, der er rejst til \u00e6re for en af templets abbeder, <\/span>H\u00f2a Thuong Thich Don Hau, der levede i det 20. \u00e5rhundrede.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Indgangsporten til Thien Mu-templet og i baggrunden Phuoc Duyen-pagoden<\/p><\/div>\n

\"\"

Stupaen rejst for en abbed, H\u00f2a Thuong Thich Don Hau<\/p><\/div>\n

Vi blev af Hai f\u00f8rt omkring p\u00e5 templets omr\u00e5de, hvor der den dag i dag bor munke, der ud\u00f8ver deres religion, ligesom det huser en munkeskole. P\u00e5 vejen rundt s\u00e5 vi bla. ogs\u00e5 den bil (en Austin), <\/span>der blev brugt til at k\u00f8re munken Thich Quang Duc til Saigon, hvor han satte ild til sig selv i 1963 for at protestere mod den sydvietnamesiske regering.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Bilen, der k\u00f8rte munken Thich Quang Duc til Saigon<\/p><\/div>\n

Vi fik ogs\u00e5 en fort\u00e6lling om nogle af de tr\u00e6er, der voksede i haven, f.eks. br\u00f8dfrugt (Artocarpus camansi<\/em>) og kanonkugletr\u00e6 (<\/span>Couroupita guianensis<\/em>) – for at n\u00e6vne nogle af de m\u00e6rkeligste. Endvidere s\u00e5 vi planten hvid dragefrugt (Selenicereus undatus<\/em>), ogs\u00e5 kaldet pitahaya, der er en slags kaktus.<\/p>\n

\"\"

Br\u00f8dfrugt (Artocarpus camansi<\/em>)<\/p><\/div>\n

\"\"

Kanonkugletr\u00e6 (Couroupita guianensis<\/em>) (tv) og hvid dragefrugt (Selenicereus undatus<\/em>) (th)<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i templet vandrede vi til vores ventende bil, der skulle bringe os uden for byen, hvor vi skulle bes\u00f8ge de to mest markante af de syv kendte kejsergrave ved Hue.<\/p>\n

\"\"

En gades\u00e6lger med jordn\u00f8dder uden for templet<\/p><\/div>\n

F\u00f8rst gjaldt det Minh Mangs grav og derefter Khai Dinhs grav; Minh Mang var den 2. og Khai Dinh den 12. kejser i Nguyen-dynastiet.
Minh Mangs grav er anlagt i \u00e5rene 1841-43 efter traditionelt kinesisk m\u00f8nster og helt symmetrisk i l\u00e6ngderetningen, og det er indrettet i form af en livmoder, der repr\u00e6senterede Moder Jord og genf\u00f8dslen i himlen.
Der var oprindelig hele 40 elementer i gravkomplekset med bla. en bygning til kejserens t\u00f8j, pavilloner til s\u00f8rgende, Dai Hong-porten, Stele-pavillonen, Hien Duc Mon-porten, Sung An-templet og Minh Lau-pavillonen.<\/p>\n

\"\"

Minh Mang-mausoleum: Den yderste port, Dai Hong-porten<\/p><\/div>\n

\"\"

Stele-pavillonen<\/p><\/div>\n

\"\"

Hien Duc-porten<\/p><\/div>\n

\"\"

Hien Duc-porten, n\u00e6rbillede<\/p><\/div>\n

\"\"

Sung An-templet<\/p><\/div>\n

\"\"

Interi\u00f8r i Sung An-templet<\/p><\/div>\n

\"\"

Minh Lau-pavillonen<\/p><\/div>\n

Kejseren beordrede opf\u00f8relsen af sit eget gravkompleks, men da han d\u00f8de i 1840, n\u00e5ede han aldrig selv at se det. Han er stedt til hvile et sted under komplekset i 1843.
Komplekset blev h\u00e5rdt beskadiget ved Tet-offensiven i 1968 under Amerikanerkrigen, hvilket vi ikke s\u00e5 p\u00e5 vores tur rundt, idet der er brugt mange midler p\u00e5 at restaurere og genopbygge de forskellige bygninger.
Efter bes\u00f8get ved Minh Mang-gravkomplekset gik turen videre til Khai Dinhs grav, der havde et helt andet udtryk, og i mods\u00e6tning til alle de \u00f8vrige kejserlige grave i Hue er der her tale om et monument. Gravstedet er opf\u00f8rt i beton, og det fremst\u00e5r som en m\u00e6rkelig blanding af vietnamesisk arkitektur og vestlige stilarter.<\/p>\n

\"\"

Indgangen til Khai Dinhs grav<\/p><\/div>\n

\"\"

Stele-pavillonen<\/p><\/div>\n

\"\"

Thien Dinh-paladset<\/p><\/div>\n

I gravens indre bliver man pr\u00e6senteret for et overfl\u00f8dighedshorn af porcel\u00e6nskunst – b\u00e5de p\u00e5 v\u00e6ggene, hvor den farverige porcel\u00e6n er brugt som byggesten i imponerende mosaikker med symbolske motiver, og p\u00e5 interi\u00f8ret.<\/p>\n

\"\"

Interi\u00f8r fra Thien Dinh-paladset<\/p><\/div>\n

\"\"

Statue af kejseren i Thien Dinh-paladset<\/p><\/div>\n

\"\"

Overd\u00e5dig udsmykning i Thien Dinh-paladset<\/p><\/div>\n

Opf\u00f8relsen af Khai Dinhs gravmonument startede i 1920 og varede i 11 \u00e5r, s\u00e5 det var ikke f\u00e6rdigt, af kejseren d\u00f8de i 1925. Khai Dinh var s\u00e6rdeles upopul\u00e6r i befolkningen, dels p\u00e5 grund af, at opf\u00f8relsen af monumentet var finansieret af forh\u00f8jede skatter, og dels fordi han arbejdede t\u00e6t sammen med den franske bes\u00e6ttelsesmagt.
Khai Dinh var den sidste kejser, der fik sit eget gravkompleks.
Men popul\u00e6r eller ej: Alt i alt var bes\u00f8get i hans mausoleum ikke mindre end imponerende.<\/p>\n

Fra vores bes\u00f8g i de to grave gik turen videre til Hue, hvor vi – efter en l\u00e6kker frokost i Y Thao Garden inden for kastellets mure – skulle bes\u00f8ge den Forbudte lilla By. N\u00e5r man ellers h\u00f8rer ‘Den Forbudte By’, s\u00e5 t\u00e6nker man nok p\u00e5 Beijing, men der er p\u00e5 samme m\u00e5de en Forbudt by i Hue. Kastellet i Hue er st stort omr\u00e5de p\u00e5 ca. 2 gange 2,5 km, og inde i kastellet – og t\u00e6t ved Parfumefloden – ligger s\u00e5 den Forbudte By, kejserens by.<\/p>\n

\"\"

Hovedindgangen til den kejserlige by, Ngo Mon<\/p><\/div>\n

Sammen med Hai blev vi sat af ved Ky Dai, Flagbastionen, foran Ngo Mon, der er hovedindgangen til den kejserlige by.<\/p>\n

\"\"

Ngu Phung-pavillonen<\/p><\/div>\n

Hovedporten er opdelt i to dele, nederst fundamentet og \u00f8verst Ngu Phung-pavillonen, hvor kejseren sad, n\u00e5r han overv\u00e6rede ceremonier ude foran. Pavillonen, hvor den dominerende farve er m\u00f8rker\u00f8d, er designet med 13 rum og har 100 s\u00f8jler, og man ser her den stol, som kejseren benyttede ved ceremonielle lejligheder.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Ngu Phung-pavillonen med kejserens stol<\/p><\/div>\n

Fra hovedindgangen gik vi til Mieu-templet gennem <\/span>Hien Lam Pavillonen, der er bygget omkring 1821-22 under kejser Minh Mang. Pavillonen er en tre-etagers tr\u00e6konstruktion, der stadigv\u00e6k st\u00e5r som den dag, der blev bygget, og den er et bevis p\u00e5, at datidens h\u00e5ndv\u00e6rkere kunne deres kram.<\/p>\n

\"\"

Indgangsporten til omr\u00e5det med Mieu-templet<\/p><\/div>\n

\"\"

Hien Lam Pavillonen<\/p><\/div>\n

Gennem pavillonen kommer man til Mieu-templets g\u00e5rd, og her finder man ni urner, der repr\u00e6senterer ni kejsere fra Nguyen-dynastiet. Urnerne, der er lavet af kobber og vejer ca. 2 ton pr stk, er udsmykket med pr\u00e6gninger, der repr\u00e6senterer ber\u00f8mte steder i Vietnam og typiske vietnamesiske begreber.<\/p>\n

\"\"

Nogle af urnerne fra Nguyen-dynastiet<\/p><\/div>\n

\"\"

Smukt udsmykket urne<\/p><\/div>\n

Fra g\u00e5rden gik vi videre ind i Mieu-templet, hvor der i dag er placeret 8 altre – for 11 af kejserne i Nguyen-dynastiet. Oprindelig var der kun 7 altre, da tre af kejserne (Ham Nghi, Thanh Thai og Duy Tan) oprindelig <\/span>ikke fik lov til at blive tilbedt i templet. Disse tre kejsere fik f\u00f8rst i 1958 et f\u00e6lles alter.<\/p>\n

\"\"

Mieu-templet<\/p><\/div>\n

Fra templet gik vi videre gennem haverne og flotte porte bag templet, og undervejs p\u00e5 denne tur m\u00f8dte vi et filmhold, der var ved at optage scener til en film om Ho Chi Minhs liv. Lidt interessant – og en snak blev det da ogs\u00e5 til med en skuespiller, der skulle spille en fransk handelsmand.<\/p>\n

\"\"

Et blik p\u00e5 lidt filmoptagelse<\/p><\/div>\n

\"\"

Indgangen til Phung Tien-templet<\/p><\/div>\n

Videre gik vi ind i det omr\u00e5de, hvor kun kejseren, hans familie, konkubinerne og tjenestefolkene havde adgang. En stor del af dette omr\u00e5de var v\u00e6k – \u00f8delagt under krigen – og det var i gang med at blive m\u00f8jsommeligt rekonstrueret, efterh\u00e5nden som der var penge til det.<\/p>\n

\"\"

Restaureret bygning i kejserens private omr\u00e5de<\/p><\/div>\n

Noget var genopbygget, f.eks. Nhat Than-pavillonen, hvor vi i \u00f8vrigt h\u00f8rte et stykke musik p\u00e5 originale, gamle instrumenter, og Thai Binh-pavillonen, der var kejserens l\u00e6serum.<\/p>\n

\"\"

Nhat Than-pavillonen<\/p><\/div>\n

\"\"

Musik i Nhat Than-pavillonen<\/p><\/div>\n

\"\"

Thai Binh-pavillonen – set fra vest<\/p><\/div>\n

\"\"

Thai Binh-pavillonens l\u00e6serum<\/p><\/div>\n

\"\"

Thai Binh-pavillonen – set fra \u00f8st<\/p><\/div>\n

Endelig fik vi ogs\u00e5 mulighed for at stikke n\u00e6sen indenfor i det kejserlige teater, hvor der den dag i dag er specielle arrangementer og opf\u00f8relser.<\/p>\n

\"\"

Teaterbygningen<\/p><\/div>\n

\"\"

Teatrets sal<\/p><\/div>\n

\"\"

G\u00e5rden ude foran teatret<\/p><\/div>\n

Alt i alt blev det en interessant tur gennem det kejserlige Hue, der sluttede ved omr\u00e5dets \u00f8stport, Dong Khuyet Dai.<\/p>\n

\"\"

\u00d8stporten Dong Khuyet Dai<\/p><\/div>\n

En lang dag med masser af sightseeing var ved at v\u00e6re til ende, og Hai fik sat os af p\u00e5 vores hotel i god tid inden aftensmaden; herefter fik vi taget afsked med Hai, der havde v\u00e6ret vores gode og entusiastiske guide her i Midtvietnam.
Og s\u00e5 er historien alligevel ikke helt til ende:
Efter aftensmaden gik vi en tur i regnen – m\u00e5ske for at f\u00e5 en sidste aftens \u00f8l, inden hjemrejsen til Danmark skulle starte i morgen. Og hvem m\u00f8der vi s\u00e5? Hai – der byder os p\u00e5 vietnamesisk \u00f8l og en god snak p\u00e5 en bar – i l\u00e6 for regnen. Vi har m\u00e5ske givet for gode drikkepenge?<\/p>\n

Tirsdag, d. 31.10.<\/span>
Hjemrejsen begynder.
Efter morgenmaden blev vi afhentet af en guide og turen gik nu tilbage til Da Nang, hvor vi skulle tjekke ind i lufthavnen til flyet mod Singapore. Denne gang tog vi ikke den noget langsomme vej op over bjergene – men blev p\u00e5 hovedvejen CT01, den direkte vej til lufthavnen, der faktisk ligger midt inde i byen, hvor amerikanerne tidligere havde deres st\u00f8rste base, da de var til stede i landet. <\/span><\/span><\/span>
Her var nogle timers ventetid, som blev tilbragt med bla. at f\u00e5 en sidste sen frokost i Vietnam.
Herefter med flyet kl. 16 til Singapore, hvor vi landede godt tr\u00e6tte efter en lang rejsedag og faldt hen i nogle behagelige stole og slappe af, inden der var afgang retning K\u00f8benhavn lidt efter midnat.<\/span><\/p>\n

Onsdag, d. 1.11.<\/span>
Efter godt 12 timer i flyet landede vi i K\u00f8benhavn, og efter endnu nogle timer om bord p\u00e5 Kombardo-ekspressen, kunne vi tjekke ind i lejligheden i Aarhus midt p\u00e5 eftermiddagen – godt tr\u00e6tte; der var ogs\u00e5 lige noget jetlag, der skulle ford\u00f8jes. \u00a0<\/span><\/p>\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Fredag, d. 20.10.Efter en kort flyvetur fra Luang Prabang i Laos landede vi i Hanoi og m\u00f8dtes med vores nye guide, Lap, der skulle f\u00f8lge os de dage, vi var i og omkring Hanoi. Eneste punkt p\u00e5 dagsordenen – faktisk … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[63],"tags":[],"class_list":["post-7593","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-tourcompass"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7593","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7593"}],"version-history":[{"count":232,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7593\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":15374,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7593\/revisions\/15374"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7593"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=7593"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=7593"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}