{"id":6620,"date":"2018-05-02T05:13:00","date_gmt":"2018-05-02T05:13:00","guid":{"rendered":"https:\/\/dagsberg.net\/?p=6620"},"modified":"2025-12-16T16:23:18","modified_gmt":"2025-12-16T16:23:18","slug":"azerbaijan18","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/2018\/05\/02\/azerbaijan18\/","title":{"rendered":"Aserbajdsjan, 24.-30.4.18"},"content":{"rendered":"

Far og s\u00f8n – undertegnede og Silas – p\u00e5 tur til Aserbajdsjan, bla. for at se Formel 1 i gaderne i Baku.
\nDet blev en tur, hvor vi miksede min interesses for nye og mere eksotiske steder med Silas’ interesse for Formel 1, og vi havde planlagt en tur hjemmefra, hvor der blev plads til begge dele. Jeg havde p\u00e5 forh\u00e5nd taget kontakt til en lokal guide, Fuad, der ejer firmaet Guided Azerbaijan, guidedazerbaijan.com<\/a>, og han havde f\u00e5et til opgave at vise os noget af sit land i dagene op til Formel 1-l\u00f8bet. Endvidere havde Silas s\u00f8rget for billetter til motorl\u00f8bet.
\nOg s\u00e5 gl\u00e6dede vi os ellers bare til at komme af sted.<\/p>\n

Tirsdag, d. 24.4.<\/span>
\nMidt p\u00e5 eftermiddagen landede vi i Heydar Aliyev International Airport nord\u00f8st for Baku og tog en taxa til vores hotel Old City Inn<\/a>, der l\u00e5 i den gamle bydel, Icherisheher (\u0130\u00e7\u0259ri\u015f\u0259h\u0259r).<\/p>\n

\"\"

Heydar Aliyev International Airport<\/p><\/div>\n

Helt ind til hotellet kunne vi dog ikke k\u00f8re, men vores taxachauff\u00f8r var flink og hjalp os den sidste vej ind til hotellet med vores bagage.
\nEfter at have f\u00e5et pakket ud besluttede vi os for en vandretur i byen – for lige at indsnuse stemningen og s\u00e5 ellers bare orientere os lidt i byen.<\/p>\n

\"\"

Udsigt til en af byens bagg\u00e5rde fra vores hotel<\/p><\/div>\n

F\u00f8rste del af denne g\u00e5tur bragte os lidt rundt i den gamle bydel, der var pr\u00e6get af mange sm\u00e5 boder og forretninger, der solgte al mulig ragelse, men ogs\u00e5 en del spisesteder
\nVi stak hovederne inden for i et at byens gamle overnatningssteder for forbipasserende karavaner, Buxara karvansaray\u0131 – ikke for at spise eller drikke, men bare at danne os et indtryk af livet dengang, og vi n\u00f8jedes derfor med bare at vandre lidt rundt i den ret store g\u00e5rd.<\/p>\n

\"\"

Indgangen til et spiserum i i Buxara karvansaray\u0131<\/p><\/div>\n

Og mens vi stod lige her i g\u00e5rden, henvendte en af tjenerne sig til os, for at h\u00f8re, om han kunne hj\u00e6lpe os med et bord; og det kunne han ikke. I stedet tilb\u00f8d han, at vi kunne s\u00e6tte os ved et\u00a0 bord i et af spiserummene, s\u00e5 han kunne fotografere os ved bordet – og det kunne vi da ikke takke nej til!<\/p>\n

\"\"

Som konger ved et bord i Buxara karvansaray\u0131<\/p><\/div>\n

Og da vi havde siddet et \u00f8jeblik i dette fine lokale, gik vi videre til byens vartegn Maiden Tower, Jomfrut\u00e5rnet, der l\u00e5 lige bag overnatningsstedet.
\nT\u00e5rnet er i dag et museum, der fort\u00e6ller om den historiske udvikling af Baku by, men der er i \u00f8vrigt mange myter og legender, der knytter sig til t\u00e5rnet og dets tilblivelse.<\/p>\n

\"\"

Maiden Tower, Jomfrut\u00e5rnet<\/p><\/div>\n

Flere videnskabelige kilderangiver, at t\u00e5rnet oprindelig var et zoroastriansk ildtempel med 7 brandudgange p\u00e5 toppen, og at opf\u00f8relsen af det allerede er begyndt mellem det 5. og 6. \u00e5rh. e.Kr., men i \u00f8vrigt er det en almindelig antagelse, at det nuv\u00e6rende t\u00e5rn er fra 12. \u00e5rhundrede. T\u00e5rnets m\u00e6rkelige konstruktion med en st\u00f8ttende ‘sidevinge’ skyldes, at det er bygget p\u00e5 en stor klippe, der skr\u00e5nede mod havet, og at vingen gav t\u00e5rnet stabilitet.
\nJomfrut\u00e5rnet er siden 2001 p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste.
\nFra den gamle bydel gik vi over gaden Neft\u00e7il\u0259r Prospekti – hvilket ikke var helt ligetil p\u00e5 grund af afsp\u00e6rringer i forbindelse med, at der skulle k\u00f8res motorl\u00f8b p\u00e5 netop denne vej. Men over kom vi da til s\u00f8promenaden med flere interessante bygninger og anl\u00e6g.
\nF\u00f8rst betragtede vi T\u00e6ppemuseet, der er kendt for sin unikke, bygning, der minder om et k\u00e6mpestor, sammenrullet t\u00e6ppe og huser en stor samling af aserbajdsjanske t\u00e6pper og andre\u00a0 kunstgenstande fra bronzealderen og til i dag. Museet blev grundlagt i 1967 og flyttet her til sin nuv\u00e6rende placering i 2014.<\/p>\n

\"\"

T\u00e6ppemuseet<\/p><\/div>\n

Syd\u00f8st for T\u00e6ppemuseet – og bygget helt ud i Det Kaspiske Hav – var man ved at opf\u00f8re et nyt indk\u00f8bscenter, Deniz Mall, der skulle d\u00e6kke 120000 m2<\/sup> i 5 etager. Bygningen ligner allerede nu en gigantisk lotusblomst med udfoldede kronblade, og er t\u00e6nkt som et moderne arkitektonisk vartegn for Baku.<\/p>\n

\"\"

Deniz Mall – under construction<\/p><\/div>\n

Da bygningen er ‘under construction’, og vi kunne se en st\u00f8rre gruppe af arbejdere, der kravlede faretruende rundt i nogle skr\u00f8belige stilladser under det ene af ‘kronbladene’. Og faktisk var der tilsvarende stilladser under alle de \u00f8vrige ‘kronblade’.<\/p>\n

\"\"

Arbejdere under bygningen af Deniz Mall<\/p><\/div>\n

F\u00e5 hundrede meter fra Deniz Mall l\u00e5 en s\u00e6rdeles smuk bygning, der tidligere rummede Hotel Sahil Plaza, men som i dag vist udelukkende rummer kontorer og b\u00e6rer navnet Sahil Plaza Businesscenter. Men en flot facade kan man betragte ud mod gaden, der l\u00f8ber forbi lige udenfor.<\/p>\n

\"\"

Hotel Sahil Plaza eller Sahil Plaza Businesscenter<\/p><\/div>\n

I det hele taget var der meget at se og opleve lige her i nabolaget!
\nS\u00e5ledes vandrede vi gennem Mini-Venedig, der l\u00e5 lige nord for T\u00e6ppemuseet i det, der hedder Baku Seaside National Park. Mini-byen er anlagt i 1960, og den ligner grangiveligt en by i Italien, og den best\u00e5r af et system af vandkanaler, der er indrettet til ture i gondol og g\u00e5ture<\/span><\/span> gennem gaderne, langs kanalerne og over broerne.<\/p>\n

\"\"

P\u00e5 bes\u00f8g i Mini-Venedig<\/p><\/div>\n

Efter at have vandret lidt rundt i Mini-Venedig tog vi kabelbanen op til de tre Flame Towers, Flammet\u00e5rnene, der er et andet af byens vartegn. Her n\u00f8d vi den flotte udsigt ned over byen og gik vi lidt rundt i parkanl\u00e6gget ved t\u00e5rnene, f\u00f8r vi igen vandrede ned til den gamle bydel, Icherisheher.<\/p>\n

\"\"

De tre flammet\u00e5rne set mod den sene eftermiddagshimmel<\/p><\/div>\n

Da m\u00f8rket faldt p\u00e5, stod den p\u00e5 (meget billig, men super l\u00e6kker) aftensmad, som vi spiste lige rundt om hj\u00f8rnet, efterfulgt af et par drinks – fremstillet og serveret af et personale, der gjorde sig umage. Herefter kunne vi bare vralte hjem p\u00e5 vores v\u00e6relse og i seng.
\nInden vi kunne lukke \u00f8jnene skulle vi dog lige nyde udsigten mod de flot belyste flammet\u00e5rne, som vi kunne se fra altanen uden for vores v\u00e6relse.<\/p>\n

\"\"

To af de tre belyste flammet\u00e5rne set fra vores v\u00e6relse p\u00e5 hotellet<\/p><\/div>\n


\nOnsdag, d. 25.4.<\/span>
\nEfter morgenmaden p\u00e5 hotellets tagterrasse havde vi en aftale med vores guide for de n\u00e6ste dage, Fuad, og den stod nu p\u00e5 sightseeing i Baku og omegn i en flot, stor 4WD med ham selv ved rattet.
\nFuad var en ung driftig mand p\u00e5 Silas’ alder, og der var allerede fra starten af dagen en god kontakt og pingpong mellem dem, hvilket jeg m\u00e6rkede p\u00e5 vejen til dagens f\u00f8rste stop, petroglyfferne i Gobustan.<\/p>\n

\"\"

Velkommen til petroglyfomr\u00e5det ved Gobustan<\/p><\/div>\n

Her parkerede vi ved omr\u00e5dets moderne museum fra 2011, der gennem udstillingerne gav os indblik i omr\u00e5dets historie og geologi og fortalte historien om petroglyfferne og befolkningen, der gennem tiderne havde skabt tegningerne p\u00e5 klipperne i Gobustan nationalpark.<\/p>\n

\"\"

Petroglyffer ridset ind i klipperne<\/p><\/div>\n

Vi bev\u00e6gede os gennem museets udstillinger, der fort\u00e6ller historien om bos\u00e6ttelsen i Gobustan-regionen, dagligdagen for de mennesker, der boede her, og deres kunst, og vi fik forklaret betydningerne af stedets petroglyffer og tegninger, der viser en r\u00e6kke scener, herunder jagtscener, danseritualer og daglige aktiviteter, som giver en id\u00e9 om omr\u00e5dets tidlige indbyggere. Det hele suppleret med den viden, Fuad havde om stedet.
\nEfter bes\u00f8get p\u00e5 museet gik turen op i selve naturparken, hvor de mange petroglyffer kunne ses – i noget vekslende kvalitet; nogle var meget tydelige, mens andre kunne ses, hvis man vidste, at de skulle v\u00e6re der. Men en interessant oplevelse!<\/p>\n

\"\"

Flere petroglyffer i klipperne<\/p><\/div>\n

I \u00f8vrigt var der ogs\u00e5 andre spor, der indikerede, at der havde v\u00e6ret beboelse her for mange \u00e5r siden. bla. nogle huller til opsamling af vand. Ogs\u00e5 en sten, der gav et helt specielt ekko, n\u00e5r man bankede p\u00e5 den – m\u00e5ske anvendt som et musikinstrument – var i samme omr\u00e5de, og s\u00e5 blev der lige mulighed for at f\u00e5 taget et foto af far og s\u00f8n p\u00e5 et klippefremspring, der s\u00e5 noget faretruende ud – helt uden afsk\u00e6rmning…<\/p>\n

\"\"

Far og s\u00f8n p\u00e5 et klippefremspring<\/p><\/div>\n

Fra omr\u00e5det med med petroglyfferne k\u00f8rte vi tilbage til byen Qobustan, hvor Fuad havde lavet en aftale med en lokal guide i en gammel, godt ramponeret Lada, som vi skiftede til, fordi Fuad ikke skulle nyde noget af at have sin fine bil til at k\u00f8re den n\u00e6ste etape af turen, hvor vi k\u00f8rte gennem et \u00f8rkenagtigt landskab uden spor af veje; med andre ord: en rystetur p\u00e5 et knoldet underlag 13-14 km til et n\u00e6rliggende omr\u00e5de med muddervulkaner.<\/p>\n

\"\"

Lille muddervulken med mudder l\u00f8bende ned af siden<\/p><\/div>\n

Muddervulkaner er skabt af mudder, vand og gasser (hovedsagelig metan), der under jordens overflade blandes og tvinges opad til jordoverfladen p\u00e5 grund af tryk i undergrunden, og modsat ‘rigtige’ vulkaner er de ikke n\u00f8dvendigvis varme – fra et 2 til ca. 100 grader – og man kan derfor bade i mange af dem som en slags mudderbad.
\nAf de ca. 1100 kendte muddervulkaner i verden findes de ca. 400 i Aserbajdsjan.<\/p>\n

\"\"

Aktiv muddervulken<\/p><\/div>\n

Det var meget forskelligt, hvor meget ‘liv’, der var i vulkanerne. Nogle l\u00e5 bare hen som mudders\u00f8er, mens andre boblede, n\u00e5r gassen langsomt blev frigivet ved overfladen, og i de rigtig aktive var der ogs\u00e5 virkelig gang i boblerne, der spruttede med mudder, s\u00e5 der dannedes flotte m\u00f8nstre.<\/p>\n

\"\"

Smukt m\u00f8nster i mudderboblerne<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i Gobustan med petroglyffer og muddervulkaner gik turen tilbage til Baku, hvor vi – efter en let frokost – drog til Ateshgah i bydelen Surakhany i den \u00f8stligste del af Baku, hvor vi skulle se Ildtemplet. Fuad gav os en guidet tur i det slotslignende, religi\u00f8se tempel, der – i f\u00f8lge inskriptioner i templet – har v\u00e6ret anvendt som helligt sted af b\u00e5de hinduer, sikher og zoroastrier.
\nZoroastrier er tilh\u00e6ngere af den religion, der blev grundlagt af Zarathustra (gr\u00e6sk: Zoroaster) omkring 500 f.Kr. Det er en urgammel iransk religion, der kun har f\u00e5 tilh\u00e6ngere i dag, prim\u00e6rt i Iran og Indien, og den er kendt for sin l\u00e6re om en kosmisk kamp mellem det gode (Ahura Mazda) og det onde (Angra Mainyu).<\/em><\/p>\n

\"\"

Ateshgah templet – til h\u00f8jre stedet for den evige flamme<\/p><\/div>\n

Ateshgah templet, der ogs\u00e5 er kendt som Bakus Ildtempel, er et femkantet kompleks med en g\u00e5rdhave omgivet af munkeceller og et alter i midten. Det blev bygget i det 17. og 18. \u00e5rhundrede, men forladt i slutningen af det 19. \u00e5rhundrede p\u00e5 grund af en svindende indisk befolkning i omr\u00e5det og etableringen af et olieanl\u00e6g i Surakhany.
\nTemplet havde oprindelig en naturlig evig flamme drevet af naturgas fra undergrunden, men denne flamme blev slukket i 1969 og holdes nu kunstigt ‘i live’, s\u00e5 det nu er gas fra byen, der holder liv i flammen.<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Far og s\u00f8n ved ‘den evige flamme’<\/p><\/div>\n

Ateshgah var et pilgrimsf\u00e6rds- og filosofisk center for zoroastriere fra det nordvestlige <\/span><\/span>indiske subkontinent<\/span><\/span>, som var involveret i handel med det kaspiske omr\u00e5de via den ber\u00f8mte ‘<\/span><\/span>Grand Trunk Road<\/span><\/span>‘. Templet blev i \u00f8vrigt nomineret til optagelse p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste i 1998, men er endnu ikke optaget p\u00e5 listen.
\nLige uden for templet og Surakhany<\/span> er der fundet meget olie i undergrunden, og her st\u00e5r oliepumper i stort tal og henter dette sorte guld op fra undergrunden. Der er afsp\u00e6rret til omr\u00e5det med pumperne, men det holdt dog ikke Fuad fra at k\u00f8re derind for at vise os pumper p\u00e5 det n\u00e6rmeste hold.<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Boreplatform i bydelen Suraxany<\/p><\/div>\n

Fra Surakhany<\/span><\/span> gik turen videre til en flamme, der stadigv\u00e6k br\u00e6nder naturligt, fra en bjergside i Yanar Dagh.<\/p>\n

\"\"

Den evige flamme i Yanar Dagh<\/p><\/div>\n

P\u00e5 dette sted opdagede en hyrde i 1950’erne ved et tilf\u00e6lde flammen, der br\u00e6nder st\u00f8t p\u00e5 grund af konstant udsivende naturgas fra undergrunden. Flammen kan opn\u00e5 en h\u00f8jde p\u00e5 ca. tre meter. Det er meget specielt at st\u00e5 p\u00e5 dette sted, hvor man bogstaveligt skal passe p\u00e5 ikke at f\u00e5 ‘ild i r\u00f8ven’.
\nIgen syntes Fuad, at han skulle have et par fotos af os lige foran flammerne, s\u00e5 s\u00e5dan blev det, om end det var en varm forn\u00f8jelse at st\u00e5 s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 flammerne.
\nI \u00f8vrigt var det interessant at se, at man her i landet ikke havde sl\u00e5et plat p\u00e5 dette naturf\u00e6nomen, f.eks. ved at kr\u00e6ve betaling for at komme t\u00e6t p\u00e5 eller at f\u00e5 bygget et bes\u00f8gscenter med caf\u00e9er og udstillinger, som vi sikkert ville have oplevet det i vores del af verden.<\/p>\n

\"\"

2 danskere foran flammen i Yanar Dagh<\/p><\/div>\n

Da vi nu efterh\u00e5nden var efter kaffetid, gik turen tilbage til centrum af Baku, til det moderne Heyd\u0259r \u018fliyev M\u0259rk\u0259zi – Heydar Aliyev Center, der er endnu et af byens vartegn.
\nDer er anlagt en hel park rundt om centret, og naturligvis var der her ogs\u00e5 blevet plads til et ‘I love Baku’-skilt.<\/p>\n

\"\"

I love Baku foran Heydar Aliyev Center<\/p><\/div>\n

Bygningen er opkaldt efter \u00a0Heydar Aliyev<\/span><\/span> (1923-2003), der var den f\u00f8rste\u00a0<\/span><\/span>pr\u00e6sident for Aserbajdsjan fra oktober 1993 til oktober 2003, og den rummer<\/span><\/span> et forskningscenter med kongreshal, museum og udstillingshaller t\u00e6t ved centrum af byen.
\nHeydar Aliyev Center d\u00e6kker et areal p\u00e5 godt 57.500 m2<\/sup> og er indviet i 2012.<\/p>\n

\"\"

Heydar Aliyev Center<\/p><\/div>\n

Herefter var det bare tilbage til hotellet, hvor vi undervejs – gennem X\u0259tai prospekti t\u00e6t ved baneg\u00e5rden – faldt over et monument, der viser en statue af den serbisk-amerikanske videnskabsmand Nicola Tesla foran en af hans opfindelser, en generator. Monumentet blev indviet i 2013. Og: Hvorfor det st\u00e5r her? – Ja, det melder historien intet om.<\/p>\n

\"\"

Mindeplade for og statue af Nicola Tesla<\/p><\/div>\n

Tilbage p\u00e5 hotellet gjorde vi klar til aftenens udskejelser – l\u00e6kker mad med drinks, der ikke gjorde det helt store indhug i vores \u00f8konomi. Ikke p\u00e5 sammen restaurant som i aftes; man forst\u00e5r vel at forny sig og pr\u00f8ve noget andet.<\/p>\n

Torsdag, d. 26.4.<\/span>
\nEfter morgenmaden var vi klar til endnu en dag i selskab med Fuad, som vi m\u00f8dtes med p\u00e5 Fountain Square – Springvandspladsen – mellem skulpturerne, der ofte anvendes som m\u00f8desteder, Pigen med paraplyen og Pigen p\u00e5 b\u00e6nken, og s\u00e5 gik turen ellers nordp\u00e5 ad E119, retning Quba, hvor vi havde vores f\u00f8rste stop.<\/p>\n

\"\"

Pigen med paraplyen (tv) – Pigen p\u00e5 b\u00e6nken (og Silas) (th)<\/p><\/div>\n

Omr\u00e5det omkring Quba er meget frugtbart og kendt for produktion af \u00e6bler, mens byen selv er kendt for sin fine produktion af h\u00e5ndknyttede t\u00e6pper.
\nVores stop gjaldt dog hverken \u00e6bler eller t\u00e6pper med derimod de to gamle og farverige moskeer, der ligger ganske t\u00e6t p\u00e5 hinanden: C\u00fcm\u0259 m\u0259scidi (Juma Moskeen) og Hac\u0131 C\u0259f\u0259r M\u0259scidi (Haji Jafar Moskeen).<\/p>\n

\"\"

Juma Moskeen<\/p><\/div>\n

Juma Moskeen er bygget i 1802, og er den \u00e6ldste moske i ikke bare Quba, men i hele Kaukasusregionen. Moskeen er bygget af r\u00f8de mursten og er unik i sin konstruktion, som det kun kendes fra moskeer i Quba.
\nHaji Jafar Moskeen, der om muligt er endnu mere farvestr\u00e5lende med sine st\u00e6rke gr\u00f8nne og r\u00f8de farver, er bygget i 1902.
\nBegge moskeer er absolut et bes\u00f8g v\u00e6rd.<\/p>\n

\"\"

Haji Jafar Moskeen<\/p><\/div>\n

Efter vores ophold i Quba gik turen videre op i bjergene, hvor vi skulle bes\u00f8ge Europas mest afsidesliggende og isolerede landsby, Xinaliq, der indtil for f\u00e5 \u00e5r siden ikke var forbundet med omverdenen med en vej. Byen, der ligger i 2180 meters h\u00f8jde, har en historie, der g\u00e5r mere end 5000 \u00e5r tilbage i tiden, og den er kendt for sin unikke kultur, og p\u00e5 grund af den afsides beliggenhed har befolkningen\u00a0 udviklet deres eget sprog, Ketshmits.<\/p>\n

\"\"

Typisk hus fra Xinaliq<\/p><\/div>\n

Ogs\u00e5 hverdagslivet og befolkningens traditioner er bevaret og overleveret fra generation til generation, og de ritualer og traditioner, der er en integreret del af livet, er t\u00e6t knyttet til naturf\u00e6nomener.
\nByens huse er st\u00f8ttet af s\u00f8jler, der er placeret i midten af \u200b\u200bhuset, og der er typisk ingen m\u00f8bler i husene; i stedet er de fyldt med puder, t\u00e6pper og mutakkah (aflange hynder) samt madrasser i forskellige st\u00f8rrelser. Det vil s\u00e5 sige, at beboerne sidder p\u00e5 gulvet, ogs\u00e5 n\u00e5r de spiser.<\/span><\/p>\n

\"\"

Et andet, typisk hus i Xinaliq<\/p><\/div>\n

Hovederhvervene er f\u00e5reavl og v\u00e6vning, \u00a0og indbyggerne i Xinaliq er kendt for at producere <\/span><\/span>chukha<\/span><\/span>, et uldsjal, som tidligere var en nationaldragt, der blev b\u00e5ret af de rigere mennesker i landsbyerne. I byen produceres endvidere kraftige uldsokker, der minder om sm\u00e5 t\u00e6pper i forskellige farver, <\/span><\/span>og de b\u00e6res i byen gennem de barske vintre.<\/p>\n

\"\"

Et kig ned ad en ‘gade’ i Xinaliq<\/p><\/div>\n

I Xinaliq bruger husholdningerne <\/span><\/span>br\u00e6ndstof lavet af g\u00f8dning, typisk opbevaret i bunker af blokke, kendt som <\/span>‘tezek’<\/span>. G\u00f8dningen samles, blandes med h\u00f8, formes i bestemte former og presses derefter. De resulterende mursten t\u00f8rres i solen og arrangeres i stakke.<\/span>.<\/p>\n

\"\"

Xinaliq – et hus med g\u00f8dning<\/p><\/div>\n

Vores bes\u00f8g i byen varede i godt en time, hvor vi vandrede rundt mellem husene og betragtede hverdagen, om end det var begr\u00e6nset hvor mange mennesker, vi traf p\u00e5 vores vej. P\u00e5 vejen rundt kom vi ogs\u00e5 forbi det h\u00f8jeste punkt i byen – og igen skulle Fuad da lige have et billede af os – som dokumentation p\u00e5, at vi havde v\u00e6ret der…<\/p>\n

\"\"

P\u00e5 toppen af Xinaliq<\/p><\/div>\n

Med til historien h\u00f8rer ogs\u00e5, at vejen op til Xinaliq de sidste ca. 25 km var af en s\u00e5dan beskaffenhed, at Fuad ikke skulle have sin fine bil ud p\u00e5 ‘vejen’, men endnu engang var ude og forhandle med en af de lokale om at l\u00e6gge en Lada til som transportmiddel!
\nP\u00e5 vej ned fra Xinaliq, hvor vi k\u00f8rte langs floden Qudiyal\u00e7ay, var lige indlagt et par stop.<\/p>\n

\"\"

K\u00f8rsel langs floden<\/p><\/div>\n

F\u00f8rst skulle vi lige kaste et blik p\u00e5 den canyon, som floden l\u00f8b i – og se hvordan floden havde sk\u00e5ret sig ned gennem de bl\u00f8de sandstensklipper. Det var et flot syn i et interessant landskab, der kunne minde om Rocky Mountains – bare i mindre format – men det komme til at virke st\u00e6rkere, n\u00e5r vi var de absolut eneste mennesker, der var p\u00e5 stedet. Vi valgte at lade bil v\u00e6re bil, og derefter vandre nogle kilometer gennem det flotte landskab, hvor klippeformationerne bare blev mere og mere imponerende!<\/p>\n

\"\"

Flotte sandstensklipper p\u00e5 vejen til Xinaliq<\/p><\/div>\n

Ellers k\u00f8rte vi tilbage til stedet, hvor vi kunne skifte til Fuads bil – dvs. hvor vejene blev mere almindeligt fremkommelige – og hvor underlaget igen var asfalt. Det m\u00e5tte lige koste et billede af Silas foran den Lada, der havde bragt os levende til Xinaliq og tilbage igen.<\/p>\n

\"\"

S\u00e5 skiftes der bil fra gammel Lada til ny Mitsubishi<\/p><\/div>\n

Dern\u00e6st stoppede vi ved Afurdzhi-vandfaldet; ikke s\u00e5 imponerende som s\u00e5 mange andre vandfald, vi har set, men et yndet udflugtsm\u00e5l fra Quba med mulighed for picnic.
\nDer var s\u00e5ledes et parklignende omr\u00e5de ved foden af vandfaldet – og her s\u00e5 vi da ogs\u00e5 familier, der sad ved bordene og n\u00f8d deres medbragte frokost eller eftermiddagskaffe.<\/p>\n

\"\"

Afurdzhi-vandfaldet fra to vinkler<\/p><\/div>\n

Tilbage i Quba var det meningen, at vi ville bes\u00f8ge det helt ny\u00e5bnede Memorial-kompleks, men da det var lukket for i dag, s\u00e5 blev det bare til et kig p\u00e5 komplekset udefra.
\nKomplekset er bygget p\u00e5 det sted, hvor man i 2007 fandt nogle br\u00f8nde med menneskelige skeletrester fra mere end 400 mennesker. Efterf\u00f8lgende unders\u00f8gelser viste, at knoglerne stammede fra 50 b\u00f8rn, mere end 100 kvinder og i \u00f8vrigt prim\u00e6rt \u00e6ldre m\u00e6nd, og den aserbajdsjanske regering fastslog efterf\u00f8lgende, at skeletterne stammede fra en massakre, som armenske bander havde beg\u00e5et mod den lokalbefolkningen. Dette er en p\u00e5stand, der aldrig er blevet officielt bekr\u00e6ftet, da ingen udenlandske eksperter har unders\u00f8gt de menneskelige rester.<\/p>\n

\"\"

Memorial-komplekset i Quba<\/p><\/div>\n

I stedet k\u00f8rte Fuad os til Qirmizi Qasaba – Den R\u00f8de By, der anses for at v\u00e6re verdens eneste bos\u00e6ttelse uden for Israel og USA, der udelukkende bebos af j\u00f8der. Bydelen blomstrede rigtig op efter 1731, hvor j\u00f8der fra andre dele af Kaukasus flyttede til Qirmizi Qasaba.
\nDer er to aktive synagoger i byen, og vi bes\u00f8gte den ene, den Sekskuplede Synagogue, der ligger ved bredden af floden Qudiyal\u00e7ay. Synagogen, der er bygget i 1888 i orientalsk stil, blev i Sovjet-tiden benyttet som lagerrum og systue ogs\u00e5 kaldet Vinter-synagogen, men er nu restaureret og bragt tilbage til sin oprindelige funktion.<\/p>\n

\"\"

Den Sekskuplede Synagoge<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i Quba og Qirmizi Qasaba gik turen tilbage til Baku – til Fountain Square, hvor der var godt gang i font\u00e6nerne i flot belysning. Det bet\u00f8d ogs\u00e5, at vi fik vandret lidt rundt p\u00e5 pladsen og betragtet de forskellige installationer – nu badet i lys.<\/p>\n

\"\"

Fra Fountain Square<\/p><\/div>\n

Herefter stod den bare p\u00e5 hygge og aftensmad med hvad deraf f\u00f8lger sammen med s\u00f8nnike – denne gang indtaget i Buxara Karvansaray\u0131, som vi jo tidligere havde bes\u00f8gt p\u00e5 vores f\u00f8rste dag i byen.<\/p>\n

Fredag, d. 27.4.<\/span>
\nEfter morgenmaden var vi s\u00e5 klar til den sidste dag i selskab med Fuad – og i dag bare en halvdagstur i omegnen af Baku.
\nF\u00f8rst gik turen til Besh Barmag Dag – det mystiske, 382 meter h\u00f8je, 5-finger bjerg, der ligger ca. 100 km nord for centrum af Baku. Bjerget er et helligt sted med en lille helligdom p\u00e5 toppen, og man kan kun komme op til helligdommen ved at bestige temmelig mange trappetrin – og s\u00e5 m\u00e5 man i \u00f8vrigt ikke fotografere i helligdommen!<\/p>\n

\"\"

Besh Barmag Dag<\/p><\/div>\n

I dag er bjerget indhyllet i mystik, og de lokale kommer hertil for at bede om styrke og lykke, og s\u00e5 er det for os turister i \u00f8vrigt v\u00e6rd at forcere de mange trin til toppen, hvor man kan opleve en r\u00e6kke \u00e6ldgamle spirituelle ritualer samt have en fantastisk udsigt over Det Kaspiske Hav.\u00a0<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Besh Barmag Dag – lidt t\u00e6ttere p\u00e5<\/p><\/div>\n

For foden af Besh Barmag Dag ligger P-pladsen, hvor vi parkerede, og ved siden af denne en lille moske, hvor mange – b\u00e5de pilgrimme og lokale troende – stopper op for at donere penge, inden de tager turen op p\u00e5 bjerget.<\/p>\n

\"\"

Moskeen for foden af Besh Barmag Dag<\/p><\/div>\n

De fleste af pilgrimmene, der kommer til bjerget er kvinder, der beder guderne om velsignelser til deres familier, og p\u00e5 nogle af tr\u00e6erne, der vokser langs stien mod toppen, binder man farverige b\u00e5nd p\u00e5 grenene – som b\u00f8nner eller \u00f8nsker for fremtiden.<\/p>\n

\"\"

Busk med b\u00e5nd p\u00e5 bjerget<\/p><\/div>\n

Og her p\u00e5 toppen skal man ikke glemme at kigge ud over landskabet – is\u00e6r mod \u00f8st, hvor Det Kaspiske Hav l\u00e5 for vores f\u00f8dder, og hvor der var lodret klippe langt ned! Silas n\u00f8d b\u00e5de udsigten og det flotte aprilvejr!<\/p>\n

\"\"

Flot udsigt over Det Kaspiske Hav fra Besh Barmag Dag<\/p><\/div>\n

Undervejs fra toppen og tilbage til bilen p\u00e5 P-pladsen, mange trin l\u00e6ngere nede, st\u00f8dte vi p\u00e5 en \u00e6ldre kvinde, der kunne hj\u00e6lpe os med b\u00f8nnerne, og hvor vi kunne k\u00f8be velsignelse. Vi kunne dog ogs\u00e5 n\u00f8jes med at f\u00e5 taget et billede af Silas sammen med kvinden; hun stillede gerne op til foto.<\/p>\n

\"\"

Silas modtager en velsignelse<\/p><\/div>\n

Og s\u00e5 gjaldt det i \u00f8vrigt bare om at komme nedad igen og videre ind i landet til vores n\u00e6ste stop,<\/p>\n

\"\"

F\u00f8rste blik p\u00e5 Candy Cane Mountains<\/p><\/div>\n

de fantastiske Candy Cane Mountains, der er bjerge\/bakker i r\u00f8d-hvide stribede jordlag – et helt surrealistisk syn.
\nVi k\u00f8rte l\u00e6nge mellem disse smukke jordlag, hvor den r\u00f8de og den hvide farve dannede lag mellem hinanden, parallelt i flotte m\u00f8nstre. Nogen gange bare i vandrette lag, andre gange i snurrige m\u00f8nstre, som b\u00f8lger i landskabet.<\/p>\n

\"\"

Candy Cane Mountains<\/p><\/div>\n

Vi stoppede op og gik en tur i bakkerne, hvor sandet skred under vores f\u00f8dder, men langsom fik vi os bev\u00e6get mod en af toppene i landskabet. Og her tog pokker ved de to unge mennesker, der k\u00e5de sprang rundt i det farvede landskab.<\/p>\n

\"\"

Fuad og Silas i fri dressur i farverne<\/p><\/div>\n

Mens vi bev\u00e6gede vi os rundt i bakkerne, opdagede vi, at vi her i h\u00f8jderne kunne finde forsteninger, der indikerede, at vandet engang d\u00e6kkede omr\u00e5det. Blandt forsteningerne var store m\u00e6ngder af v\u00e6ttelys…<\/p>\n

\"\"

Masser af v\u00e6ttelys i Candy Cane Mountains<\/p><\/div>\n

Herefter k\u00f8rte vi tilbage til Baku, hvor vi blev sat af i n\u00e6rheden af vores hotel – og s\u00e5 i \u00f8vrigt sagde tak til Fuad for denne gang. Vi kunne her se tilbage p\u00e5 vores dage i hans selskab som l\u00e6rerige og sp\u00e6ndende p\u00e5 en anderledes m\u00e5de – i et meget anderledes land.
\nOg s\u00e5 blev eftermiddagen i \u00f8vrigt brugt med Formel 1, hvor vi skulle se noget af tr\u00e6ningen til weekendens l\u00f8b. Vi brugte en del tid i de boder med merchandise fra de forskellige hold – og s\u00e5 fik vi ellers slappet rigtigt af p\u00e5 en finere restaurant, hvor menuen stod p\u00e5 l\u00e6kker lokal mad med drikkevarer samt drinks i flere forskellige afskygninger (igen, igen).<\/p>\n

L\u00f8rdag, d. 28.4.<\/span>
\nEfter nogle interessante dage med sightseeing rundt omkring i Aserbajdsjan, skulle vi nu lade op til morgendagens motorl\u00f8b.<\/p>\n

\"\"

S\u00e5 st\u00e5r der Formel 1 p\u00e5 programmet<\/p><\/div>\n

Det bet\u00f8d, at vi gearede ned i tempo og vandrede lidt rundt i vores n\u00e6romr\u00e5de. Der blev tid til kaffe, og der blev tid til at bes\u00f8ge indtil flere t\u00f8jforretninger, hvor vi gjorde den iagttagelse, at prisniveauet – selv p\u00e5 finere m\u00e6rkevarer – var noget under det, vi var vant til. At vi s\u00e5 skulle v\u00e6re opm\u00e6rksomme p\u00e5 forskellen p\u00e5 \u00e6gte varer og fake-produkter, der var naturligvis en anden sag. (Silas blev noget forarget over, at den lokale befolkning i vid udstr\u00e6kning bar billige efterligninger af m\u00e6rkevarerne, og at fake-produkter blev forhandlet helt \u00e5benlyst i selv respektable butikker!)
\nN\u00e5, men vi fik da gjort nogle indk\u00f8b, vi kunne v\u00e6re bekendt!<\/p>\n

\"\"

Springvand p\u00e5 promenaden<\/p><\/div>\n

Ellers slappede vi af i og omkring promenaden ned mod Det Kaspiske Hav, hvor det efterh\u00e5nden duftede mere og mere af Formel 1 med udstillinger og stande, der relaterede sig til motorl\u00f8bet.
\nEn god oplevelse var, da vi vandrede ud for enden af en 500 meter lang pier ud i Det Kaspiske Hav til det, de lokale betegnede som Baku view Point, hvorfra vi – da vi stod et stykke fra land – havde et fantastisk view ind over byen med Flame Towers i horisonten.<\/p>\n

\"\"

Udsigt fra enden af broen og ind over byen<\/p><\/div>\n

Undervejs ud til enden af denne pier st\u00f8dte vi i \u00f8vrigt p\u00e5 et par kunstneriske indslag – en fisker, udf\u00f8rt i bronze, og 3D-illustration af et hjul til en vandm\u00f8lle, hvor man fik indtryk af at v\u00e6re en del af kunstv\u00e6rket, n\u00e5r man satte sig p\u00e5 en b\u00e6nk, hvoromkring illustrationen var malet.<\/p>\n

\"\"

Kunstudfoldelse p\u00e5 broen.<\/p><\/div>\n

Ellers vandrede vi lidt videre i parken langs ‘havet’ og var vidner til b\u00e5de g\u00f8gl, dans, cirkus, show og musikalske indslag – sikkert som en del af festlighederne omkring morgendagens F1-l\u00f8b.<\/p>\n

\"\"

Optr\u00e6den og g\u00f8gl p\u00e5 promenaden<\/p><\/div>\n

Og s\u00e5 var det ellers den s\u00e6dvanlige model for aftenerne: Mad, hygge og en \u00f8l eller to.<\/p>\n

S\u00f8ndag, d. 29.4.<\/span>
\nDagen, der havde Formel 1-l\u00f8bet i centrum.
\nSilas ville sove l\u00e6nge og v\u00e6re udhvilet til eftermiddagens l\u00f8b, mens jeg valgte at vandre en tur i den gamle bydel – f\u00f8rst og fremmest for at se \u015eirvan\u015fahlar Saray\u0131, Shirvanshahernes Palads, der er bygget i det 15. \u00e5rhundrede og st\u00e5r p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste.
\nFra vores hotel gik jeg ad gaden Kichik Qala langs den gamle bymur og passerede dermed Ali Shamsis interessante Artist Workshop, hvor kunstneriske motiver prydede b\u00e5de huset og tr\u00e6erne overfor.<\/p>\n

\"\"

Motiv p\u00e5 Ali Shamsis Artist Workshop<\/p><\/div>\n

Workshoppen er et kunstgalleri og -studie, hvor bes\u00f8gende kan se v\u00e6rker af Ali Shamsi, en lokal kunstner, der er kendt for sine s\u00e6rpr\u00e6gede og imponerende malerier, som afspejler oplevelser, han har haft p\u00e5 sine rejser. Han er vidt anerkendt og har haft udstillinger i forskellige byer rundt om i verden, blandt andet i London, Paris og Dubai.<\/p>\n

\"\"

Motiver p\u00e5 tr\u00e6erne over for Ali Shamsis Artist Workshop<\/p><\/div>\n

Ellers var form\u00e5let med denne lille g\u00e5tur paladset, der er fra det 15. \u00e5rhundrede og som indeholder mange separate bygninger, der har hver sin historie og p\u00e5 hver sin m\u00e5de er en v\u00e6rdifuld del at helheden.
\nEfter en kort tur gennem udstillingerne i paladsets hovedbygning, vandrede jeg over i den lukkede g\u00e5rdhave Divan-khana med en ottekantet pavillon, der er bygget efter ordre fra Shirvanshah Farrukh Yasar.<\/span><\/p>\n

\"\"

Den 8-kantede bygning i Divan-khana<\/p><\/div>\n

Denne pavillon ligger <\/span>nordvest for paladsets hovedbygning, og den har et flot indre med nicher, buegange og arabiske inskriptioner.
\nDivan-khana har formodentlig haft flere forskellige funktioner gennem tiden: domstol, receptionshal, statsr\u00e5d for regeringen og endelig en grav, men der er i \u00f8vrigt ingen dokumentation for nogen af delene.<\/p>\n

\"\"

Motiver fra Divan-khana<\/p><\/div>\n

Fra Divan-khana gik jeg videre til shirvanshahernes familiegravsted fra 1435-36,\u00a0 hvor en r\u00e6kke af de tidligste af shirvanshaherne ligger begravet med b\u00e5de hustruer og b\u00f8rn. Det er ikke s\u00e5 meget at se – ud over nogle stenkister i forskellig st\u00f8rrelse.
\nVed siden af familiegravstedet ligger shahens moske fra 1441-42.
\nVed min videre gang jeg endte ved resterne af badehusene, der er fra 1436, men f\u00f8rst opdaget ved ark\u00e6ologiske udgravninger i 1939.<\/p>\n

\"\"

Ruiner af badehusene<\/p><\/div>\n

Tilbage til hovedbygningen, hvor en pludselig indskydelse (nysgerrighed) fik mig til at g\u00e5 h\u00f8jre rundt om bygningen, hvor jeg s\u00e5 endte ved Seyid Yahya Bakuvis mausoleum og grav, der ogs\u00e5 er kendt som Derviskens mausoleum.<\/p>\n

\"\"

Seyid Yahya Bakuvis mausoleum og grav<\/p><\/div>\n

Det indre af dette mausoleum best\u00e5r af en underjordisk krypt med Bakuvis kiste. Der er meget trangt i krypten, lige som p\u00e5 trappen, der f\u00f8rer derned, og jeg kan godt forst\u00e5, at det kan give klaustrofobiske fornemmelser for nogle.<\/p>\n

\"\"

Seyid Yahya Bakuvis kiste i krypten<\/p><\/div>\n

Bakuvi var i \u00f8vrigt en kendt og respekteret aserbajdsjansk filosof og videnskabsmand f\u00f8dt i 1403. Hans v\u00e6rker var pr\u00e6get af sufisme og har en mystisk karakter…
\nHerefter forlod jeg paladset og vandrede gennem byen tilbage til hotellet p\u00e5 indersiden af bymuren.<\/p>\n

\"\"

Bymuren vest for paladset<\/p><\/div>\n

P\u00e5 denne tur betragtede jeg byens arkitektur i slowmotion: fascinerende altaner i tr\u00e6, der var ‘p\u00e5klistret’ husene, C\u00fcma moskeen og igen Maiden Tower.<\/p>\n

\"\"

C\u00fcma Moskeen<\/p><\/div>\n

Endvidere kunne jeg i fred og ro st\u00e5 og betragte udgravningerne af St. Bartholomew kirke, der oprindelig blev bygget i 1892 for donationer fra den lokale kristne befolkning p\u00e5 det sted, hvor apostlen Bartholom\u00e6us<\/span><\/span> menes at v\u00e6re blevet dr\u00e6bt. Det menes s\u00e5ledes, at Bartholom\u00e6us her n\u00e6r <\/span>Jomfrut\u00e5rnet<\/span> blev korsf\u00e6stet og dr\u00e6bt af lokale hedninger i \u00e5r 71 e.Kr.
\nKirken fortsatte med at fungere indtil 1936, hvorefter den blev revet ned som en del af den sovjetiske kampagne mod religion.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Ruinerne af St. Bartholomew kirke<\/p><\/div>\n

<\/sup>
\nT\u00e6t ved kirken gik jeg <\/span><\/span>forbi Haci Bani Hamami, der er et badehus, hvis historie g\u00e5r tilbage til det 15. \u00e5rhundrede, og herfra videre til Bazar-pladsen, der er et historisk, religi\u00f8st sted og et kompleks med arkader fra det 12.-13. \u00e5rhundrede.\u00a0<\/span>Komplekset, der blev opdaget under ark\u00e6ologiske udgravninger i 1964 p\u00e5 den nordlige side af Jomfrut\u00e5rnet, indeholder bla. fortov, arkader og 52 velbevarede grave, og midt i omr\u00e5det opdagede man b\u00e5de en br\u00f8nd og resterne af en s\u00f8jle. Omr\u00e5det er gennemrenoveret og fremst\u00e5r flot, lidt under det nutidige gadeniveau.<\/span><\/p>\n

\"\"

Ruiner af Bazar Square med arkaderne<\/p><\/div>\n

Til sidst – og inden jeg kom tilbage til vores v\u00e6relse p\u00e5 hotellet – kom jeg endnu engang forbi bygninger med flotte ‘p\u00e5klistrede’ altaner, som jeg havde set tidligere p\u00e5 vin vandring gennem gaderne.<\/p>\n

\"\"

Eksempler p\u00e5 “p\u00e5klistrede” altaner<\/p><\/div>\n

Herefter slog jeg lige et smut forbi den ark\u00e6ologiske park, hvor man (som s\u00e5 mange andre steder i byen) var i fuld gang med udgravninger, der afsl\u00f8rede tidligere tiders bebyggelser i Baku.<\/p>\n

\"\"

Udgravninger i den ark\u00e6ologiske park<\/p><\/div>\n

Efter at have hvilet ud p\u00e5 v\u00e6relset, gik vi sammen ud for at g\u00f8re klar til Formel 1, hvor Silas havde s\u00f8rget for nogle af de absolut bedste pladser, hvorfra vi havde fuldt udsyn over et dobbeltsving, der i l\u00f8bet fik stor betydning, da flere af bilerne ikke fik styret ordentlig ud af svinget. Samtidig havde vi udsyn til opl\u00f8bsstr\u00e6kningen, s\u00e5 det kunne n\u00e6ppe blive bedre!
\nVinderen af l\u00f8bet blev – til Silas’ store tilfredshed Lewis Hamilton, mens Kevin Magnussen blev nr. 13 og sidst. Det store samtaleemne efter l\u00f8bet var i \u00f8vrigt, at de to Red Bull-k\u00f8rere, Max Verstappen og Daniel Ricciardo kolliderede under l\u00f8bet.<\/p>\n

\"\"

S\u00e5 er der Formel 1<\/p><\/div>\n

Efter afslutningen af l\u00f8bet blev vi lidt h\u00e6ngende i milj\u00f8et, f\u00f8r vi gik ud i byen for at spise den sidste aftensmad, f\u00f8r det meget tidligt i morgen skulle g\u00e5 hjemad mod K\u00f8benhavn og Vejle.<\/p>\n

Mandag, d. 30.4.<\/span>
\nSom sagt: tidligt op og med Wizz Air hjem til K\u00f8benhavn – med mellemlanding i Warszawa.
\nDet mest ophidsende p\u00e5 turen var, at vi p\u00e5 den f\u00f8rste del af turen sad ved siden af en omfangsrig holl\u00e6nder, fan af Verstappen, forst\u00e5s. Det gav ikke meget plads til os i et fly, hvor der i forvejen ikke var meget spillerum til hver passager.<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Far og s\u00f8n – undertegnede og Silas – p\u00e5 tur til Aserbajdsjan, bla. for at se Formel 1 i gaderne i Baku. Det blev en tur, hvor vi miksede min interesses for nye og mere eksotiske steder med Silas’ interesse … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-6620","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-selv-arrangeret"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6620","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6620"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6620\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16990,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6620\/revisions\/16990"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6620"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6620"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6620"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}