\nDenne s\u00f8ndag var rejsedag, hvor mit fly var fremme i Barcelona kl. 21:40, og hvor jeg herefter m\u00f8dtes med Dirk i lufthavnen. Da han var et par timer tidligere undervejs, havde han afhentet vores lejebil, og allerede v\u00e6ret ved stranden og ude at bade.
\nVi k\u00f8rte direkte til vores hotel, Exe Barber\u00e0 Parc<\/a>, i bydelen Barbera del Valles i den nordlige udkant af Barcelona, hvor vi <\/span> indkvarterede os og herefter gik til et n\u00e6rliggende indk\u00f8bscenter, hvor vi fik lidt aftensmad, inden vi fandt vores v\u00e6relser og dyner. Og s\u00e5 skulle vi ellers s\u00f8rge for en god nats s\u00f8vn inden turen p\u00e5 knap 200 km til Andorra i morgen tidlig.<\/span><\/p>\n
Mandag, d. 21.8.<\/span> Et enkelt stop blev det til kort efter gr\u00e6nsen, idet vi lige skulle str\u00e6kke benene og se Andorras \u00e6ldste bro, Pont de la Margineda over floden Gran Valira.<\/p>\n Pont de la Margineda over floden Gran Valira<\/p><\/div>\n Broen, der er registreret som kulturarv og stammer fra det 12. \u00e5rhundrede, er – for at holde konstruktionen let – bygget af pimpsten med sider af granit. Broen er et smukt syn med en h\u00f8jde p\u00e5 9,2 meter og en l\u00e6ngde p\u00e5 33 meter.<\/p>\n Pont de la Margineda – set fra vest<\/p><\/div>\n Herfra gik det videre til vores hotel, Andorra Palace<\/a>, hvor det ikke var hotellet selv, der voldte problemer, men snarere et sted at parkere, idet vi befandt os lige midt i centrum af Andorras hovedstad, Andorra la Vella. Det lykkedes dog, selv om det blev den nemme P-l\u00f8sning, et ikke helt billigt P-hus. La Noblesse du Temps af Salvador Dali<\/p><\/div>\n Skulpturen, der symboliserer tiden, der g\u00e5r, som dominerer over menneskeheden, vejer 1400 kg og er 4,90 meter h\u00f8j. Det siges, at mange kunstelskere fra hele verden kommer til Andorra bare for at se denne statue, der er lavet personligt af Dali. Puente de Paris<\/p><\/div>\n Efter vi havde betragtet de to kunstv\u00e6rker, fulgte vi nogle af de r\u00e5d, vi havde f\u00e5et p\u00e5 turistbureauet, og gik mod den historiske bykerne. Fodg\u00e6ngerbro over floden La Valira til byparken<\/p><\/div>\n Den gamle bydel var ikke helt nem at finde, idet man skulle bev\u00e6ge sig op fra gadeniveau til denne bydel ved hj\u00e6lp af en elevator – gratis, forst\u00e5s. Museet Bici Lab Andorra neden for den gamle bykerne<\/p><\/div>\n Elevatoren endte 5 etager oppe ved en plads foran parlamentet og museet Casa de la Vall, der tidligere var hovedkvarter for Andorra Generalr\u00e5d. Bygningen, der oprindelig er fra 1580 og bygget som en herreg\u00e5rd for familien Busquets, er afbildet p\u00e5 den andorranske 1 Euro-m\u00f8nt.<\/p>\n Casa de la Vall<\/p><\/div>\n Omr\u00e5det lige omkring Casa de la Vall var p\u00e5 flere m\u00e5der interessant. Monumento a la Danza foran Casa de la Vall (tv) – Hostal Cisco de Sans (th)<\/p><\/div>\n … og l\u00e6ngere fremme st\u00f8der man p\u00e5 kirken Sant Esteve d’Andorra med et monument over Prins Benlloch – eller mere korrekt Joan Baptista Benlloch i Viv\u00f3, der er dedikeret til landets historiske fyrstebisp fra 1907\u20131919 og hylder hans bidrag til Andorras modernisering. Statue af Andorra al Princep Benlloch (tv) – El \u00c1ngel del Trapecio (th)<\/p><\/div>\n I det hele taget var vi landet lige midt i en charmerende lille bykerne, som vi hurtigt fik travet igennem p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs, og da vi var ved at v\u00e6re lidt udt\u00f8rrede, slog vi os ned p\u00e5 pubben Barri Antic og n\u00f8d lidt koldt til ganen. Sant Andreu d’Andorra<\/p><\/div>\n Vi fortsatte til bydelen Escaldes-Engordany med det imponerende Caldea Spa, der ikke bare er spa, men et spa-resort, der blev f\u00e6rdiggjort i 1994 og har 6000 m2<\/sup> fordelt p\u00e5 18 etager. Det er dermed en af Europas st\u00f8rste spaer – og med sine 80 meter Andorras h\u00f8jeste bygning. Caldea Spa (tv) – skulpturen La Puntaire p\u00e5 Pla\u00e7a de l’Egl\u00e9sia (th)<\/p><\/div>\n P\u00e5 den samme plads ligger flere historiske bygninger som kirken Sant Pere M\u00e1rtir og broen Pont d’Engordany. Sant Pere M\u00e1rtir – udefra og serigrafi ved indgangen<\/p><\/div>\n Pont d’Engordany, der ligger t\u00e6t ved kirken, er oprindelig opf\u00f8rt i 1772 men genopbygget i 1785, efter at den blev \u00f8delagt af en oversv\u00f8mmelse. Pont d’Engordany<\/p><\/div>\n Ellers gik det tilbage til hovedgaden Av. Meritxell i det moderne centrum i Andorra la Vella, hvor var der ‘gang i den’ med en noget speciel udsmykning, livlige forretninger og caf\u00e9er og mange turister – i det hele taget et sted med pulserende liv.<\/p>\n Hovedgaden Av. Meritxell<\/p><\/div>\n P\u00e5 en mindre plads – lige bag hovedgaden – oplevede vi et interessant gadeteater for b\u00f8rn – i \u00f8vrigt noget af et till\u00f8bsstykke, og da der endvidere var kameraer og lydfolk til stede, kunne det tyde p\u00e5, at vi var havnet lige i en optagelse til lokalt b\u00f8rne-TV. De lod sig og ikke tage notits af vores tilstedev\u00e6relse, og vi ikke af deres!<\/p>\n Gadeteater for b\u00f8rn<\/p><\/div>\n Godt m\u00e6ttede med indtryk for denne dag kunne vi nyde en pizza n\u00e6r byparken, inden vi oplevede det tidligere omtalte lys-vand-lyd-show ved Puente de Paris<\/span>, f\u00f8r vi s\u00f8gte tilbage til vores hotel for at hvile ud p\u00e5 vores v\u00e6relser.<\/p>\n Tirsdag, d. 22.8.<\/span> Udsigt op over Pal med kirket\u00e5rnet i centrum<\/p><\/div>\n Herefter vandrede en tur gennem byens stejle og kringlede gader, hvor der overalt var udsigt til byens meget ber\u00f8mte kirke, Egl\u00e9sia de Sant Climent de Pal, som vi naturligvis ogs\u00e5 aflagde et bes\u00f8g. Sant Climent de Pal<\/p><\/div>\n Nordsiden af \u200b\u200bkapellet og alteret var hugget ind i klippen p\u00e5 grund af terr\u00e6net, og den nuv\u00e6rende d\u00f8r i kirken er lavere end den oprindelige.<\/span><\/span> Kirkens klokket\u00e5rn, som stort set er u\u00e6ndret siden opf\u00f8relsen, er unikt for Andorra, da det har dobbelte vinduer<\/span><\/span>. Det er opf\u00f8rt i Lombard-romansk stil og tre etager h\u00f8jt, og det kan ses p\u00e5 lang afstand.<\/span> Interi\u00f8r i Sant Climent de Pal: Alteret bag gitter (tv) og tilmuret vindue (th)<\/p><\/div>\n Fra Pal gik turen videre til landsbyen Llorts<\/span>, der er kendt for sine <\/span>traditionelle andorranske bygninger<\/span> og den <\/span>romanske<\/span> kirke, samt den historiske Llorts-mine, der ligger i n\u00e6rheden. Endvidere er omr\u00e5det omkring Llorts popul\u00e6rt blandt vandrere, og frere vandreture har udgangspunkt i byen.\u00a0<\/span><\/span><\/p>\n Torvet i Llorts med kirken og byens br\u00f8nd<\/p><\/div>\n Vores m\u00e5l for bes\u00f8get i byen var at f\u00f8lge en del af Ruta del Ferro, jernruten, der i hele sin l\u00e6ngde g\u00e5r fra selve jernminen i Llorts til Cortinada, i alt 4,2 km. I varmen n\u00f8jedes vi med et mindre udsnit af ruten – fra jernminen (hvor man kunne f\u00e5 en guidet rundvisning p\u00e5 et kvarter p\u00e5 spansk eller katalansk) til Skulpturgruppen ‘Jordino Family’. Indgangen til jernminen i Llorts<\/p><\/div>\n Da vi ikke kunne komme ind i minen, vandrede vi som skrevet i stedet til skulpturgruppen ‘Jordino Family’ <\/span>er fremstillet i sten og bronze af den franske billedhugger Rachid Khimoune, og kunstneren har – ud over selve figurerne – ligeledes lavet en historie passende til de syv mennesker, der er afbildet i kunstv\u00e6rket. Fra skulpturgruppen ‘Jordino Family’. Her: Felipe fra Mexico<\/p><\/div>\n De syv mennesker\/figurer skal forestille at komme fra storbyerne\u00a0<\/span>Sankt Petersborg (Jeanne),\u00a0<\/span>Tokyo (Aeyko), <\/span>Mexico City (Felipe), <\/span>London (Richard), <\/span>Kairo (Izis), <\/span>Monaco (Jean-Baptiste) og <\/span>Paris (Titi). Figurernes navne i parentes.<\/span><\/p>\n Fra skulpturgruppen ‘Jordino Family’. Her: Aeyko fra Tokyo<\/p><\/div>\n Efter vores vandring langs jernruten, s\u00f8gte vi tilbage til Llorts og bilen, hvorefter turen gik videre til El Serrat og <\/span>Estaci\u00f3 d’esqu\u00ed Ordino Arcal\u00eds, hvorfra der var en flot udsigt over hele omr\u00e5det, og som flere gange har v\u00e6ret m\u00e5l for\u00a0 Tour de France, hvilket naturligvis blev pr\u00e6senteret her p\u00e5 fornem vis.<\/p>\n Ordino Arcal\u00eds: M\u00e5l for en etape i Tour de France 3 gange<\/p><\/div>\n Herefter k\u00f8rte vi igen sydp\u00e5 – med et enkelt stop ved endnu en charmerende, gammel by, Ansalonga, med bla. endnu en meget lille kirke, Sant Miquel d’Ansalonga, inden vi – ad omveje, nok fordi vi ikke kunne l\u00e6se GPS’ens informationer og vejvisninger – k\u00f8rte \u00f8stp\u00e5 til byen Meritxell med Santuari nou de Meritxell. Den genopf\u00f8rte, oprindelige basilika i Meritxell<\/p><\/div>\n Denne kirke, der indeholdt en r\u00e6kke uvurderlige kunstskatte, herunder den originale romanske statue af jomfru Maria, ‘Vor Frue fra Meritxell’, fra det 12. \u00e5rhundrede, blev n\u00e6sten totalt \u00f8delagt ved en voldsom brand natten til den 9. september 1972, og ved denne brand gik bla. statuen tabt – sammen med mange af de \u00f8vrige kunstskatte. Udstilling med motiver fra den oprindelige basilika<\/p><\/div>\n Efter branden blev en ny, moderne kirke designet, opf\u00f8rt og endelig indviet i 1976. Fra den nye Meritxell basilika<\/p><\/div>\n Det<\/span> var her i n\u00e6rheden af Meritxell<\/span>, at landsbyboere i slutningen af det 12. \u00e5rhundrede, den 6. januar, fandt en vild rose i blomst, da de var p\u00e5 vej til messe. Ved rosens rod fik de \u00f8je p\u00e5 statuen af Jomfru Maria, hvorefter de lod opf\u00f8re en basilika p\u00e5 stedet for fundet.<\/p>\n Fra den nye Meritxell basilika, udsigten fra kirkerummet<\/p><\/div>\n Det var i denne basilika – her i Meritxell – at statuen blev opbevaret, indtil den gik tabt ved branden i 1972. I dag opbevares en replika af statuen i den nye basilika.<\/p>\n Fra den nye Meritxell basilika: Alteret (tv) og skytshelgenen ‘Vor Frue fra Meritxell’<\/p><\/div>\n Efter en lille times bes\u00f8g i Meritxell gik turen videre til Roc del Quer, der er et ber\u00f8mt udsigtspunkt, hvor man fra en 12 meter lang platform, der rager ud fra en klippe 1956 meter over havets overflade, har en flot udsigt over byen Canillo langt nede.<\/p>\n Udsigtsplatformen p\u00e5 Roc del Quer<\/p><\/div>\n Vi stod et \u00f8jeblik og n\u00f8d synet af byen, klipper, bjerge og dale og kunne betragte den til tider farlige serpentinevej, der f\u00f8rte fra dalen og op til udsigtspunktet.<\/p>\n Serpentinevej til Roc del Quer<\/p><\/div>\n Som et kuriosum blev vi vidne til en redningsaktion foretaget med helikopter, hvor et par personer skulle reddes fra klipperne under os. Det blev os fortalt, at der var tale om et par turister, der dumdristigt fors\u00f8gte at bestige det uvejsomme terr\u00e6n…<\/p>\n Redningsaktion ved Roc del Quer – set oppefra…<\/p><\/div>\n Efter bes\u00f8get p\u00e5 Roc del Quer var der lige tid til lidt afslapning og lidt koldt at drikke p\u00e5 Borda del Pi, en restaurant lidt l\u00e6ngere nede af bjerget, inden vi k\u00f8rte videre mod dagens sidste stop, skisportstedet Soldeu. Sant Joan de Caselles<\/p><\/div>\n Kirken, der er bygget i det 11.-12. \u00e5rhundrede, er endnu et eksempel p\u00e5 andorransk kulturarv, og som kirken i Pal, som vi bes\u00f8gte f\u00f8rst p\u00e5 dagen, var der tale om et spartansk indrettet kirkerum, hvor man i bedste fald kunne huse 12-15 siddende tilh\u00f8rere.<\/p>\n Sant Joan de Caselles – loftet<\/p><\/div>\n Inde i bygningen\u00a0er forskellige kunstv\u00e6rker bevaret, hvoraf det vigtigste er et stort <\/span><\/span>stukbillede<\/span><\/span> af ‘<\/span><\/span>Kristus i majest\u00e6t’<\/span><\/span>,\u00a0<\/span><\/span>et billede, der viser en blanding af Kristus siddende p\u00e5 en trone som verdens hersker og Kristus p\u00e5 korset.<\/p>\n Sant Joan de Caselles – Kristus i majest\u00e6t<\/p><\/div>\n Endelig videre til Soldeu, hvor det var meningen, at vi ville tage skiliften op til skiomr\u00e5det, men med en halv time til sidste lift gik tilbage fra toppen, valgte vi at springe over og k\u00f8re tilbage mod Andorra la Vella for at finde et sted at spise.<\/p>\n Skiliftkort i Soldeu<\/p><\/div>\n Det viste sig at blive et ganske fornuftigt valg, for vi havde ikke k\u00f8rt mange meter f\u00f8r himlen uden varsel \u00e5bnede sine sluser, og det stod ned i st\u00e6nger – eller l\u00e5rtykke str\u00e5ler, om man vil. Onsdag, d. 23.8.<\/span> Bjergs\u00f8en Estany Primer<\/p><\/div>\n Ved s\u00f8en blev vi sat af ved Refugi del Llac de Pessons, hvor de fleste af de turister, der var af sted sammen med os i bussen, valgte at sl\u00e5 sig ned. Sump- og klippeomr\u00e5de ved Estany Primer<\/p><\/div>\n Her havde vi lige en lille time, hvor vi vandrede rundt i klipperne i omr\u00e5det med sm\u00e5s\u00f8er, vandl\u00f8b og en overd\u00e5dig frodig natur. Tilbage ved restauranten var der lige til til frokost og tid til at betragte udsigten, faunaen og floraen helt heroppe i den klare luft, inden turen gik med bussen tilbage til Estaci\u00f3 Superior – en tur over stok og sten, hvor man hvert \u00f8jeblik havde fornemmelsen af, at NU v\u00e6ltede vi!<\/p>\n Udsigten fra Estaci\u00f3 Superior<\/p><\/div>\n Vel fremme ved Estaci\u00f3 Superior gik vi lidt rundt i det golde omr\u00e5de, og det var s\u00e5 her, jeg s\u00e5 en svalehale (Papilio machaon<\/i>) helt t\u00e6t p\u00e5 – en fantastisk flot sommerfugl, som jeg mener, at jeg aldrig tidligere har set.<\/p>\n Svalehale (Papilio machaon<\/em>)<\/p><\/div>\n Ogs\u00e5 skilifterne, der – naturligt nok – stod helt stille, var der mange af i omr\u00e5det, og det var tydeligt for os, at dette omr\u00e5de m\u00e5tte v\u00e6re et paradis for folk med hang til skisport. Det, fik vi senere bekr\u00e6ftet, var ogs\u00e5 tilf\u00e6ldet.<\/p>\n Skilift ved Estaci\u00f3 Superior<\/p><\/div>\n Ellers skulle vi bare tilbage i dalen til Encamp, hvor bilen ventede og vi kunne begive os ud af Andorra igen – med retning mod Barcelona, hvor vi skulle tilbringe resten af vores miniferie, og hvor Dirk skulle v\u00e6re min guide; jeg havde aldrig v\u00e6ret i Barcelona f\u00f8r…<\/p>\n Udsigt fra kabelbanen ned over Encamp i dalen<\/p><\/div>\n Tilbage i Encamp, og turen gik nu videre til Spanien og Barcelona. Og hvor var det rart at v\u00e6re over gr\u00e6nsen, hvor jeg havde mobil data p\u00e5 min telefon igen, troede jeg. Indtryk af La Sagrada Familie<\/p><\/div>\n La Sagrada Familie er i \u00f8vrigt en uf\u00e6rdig kirke, der for at v\u00e6re arkitekten Antoni Gaud\u00eds mesterv\u00e6rk. Kirken er p\u00e5begyndt i anden halvdel af 1800-tallet, men p\u00e5 grund af forskellige uoverensstemmelser blev den oprindelige arkitekt sat fra bestillingen, og Gaud\u00ed sat p\u00e5 projektet i 1883. Her \u00e6ndrede Gaud\u00ed helt designet af kirken, som han arbejdede p\u00e5 i mere end 40 \u00e5r indtil sin d\u00f8d i 1926. Gennem sit arbejde afspejlede Gaud\u00ed f\u00f8dslen, d\u00f8den og Jesu genopstandelse i katedralens facader. Han ville bygge tolv t\u00e5rne, som skulle repr\u00e6sentere apostlene samt fire t\u00e5rne for evangelisterne, og disse t\u00e5rne skulle v\u00e6re mellem 90 og 120 meter i h\u00f8jden. To andre t\u00e5rne skulle repr\u00e6sentere Jesus og Jomfru Maria. Her skulle t\u00e5rnet Jesus opn\u00e5 en h\u00f8jde p\u00e5 170 meter.<\/p>\n Indtryk af La Sagrada Familie<\/p><\/div>\n Da Gaud\u00ed d\u00f8de var arbejdet med kirken langt fra f\u00e6rdigt, og da hans modeller for kirken gik til under den spanske borgerkrig og Gaud\u00ed i \u00f8vrigt ikke havde efterladt sig nogle videre planer for arbejdet, gik det herefter langsomt med at f\u00e6rdigg\u00f8re kirken, der stadigv\u00e6k fremst\u00e5r som en stor byggeplads. Torsdag, d. 24.8.<\/span> Casa de les Punxes<\/p><\/div>\n Dagens f\u00f8rste m\u00e5l – og sted, som Dirk ville pr\u00e6sentere mig for – var imidlertid Casa Mila, der var den sidste private bolig, som Antoni Gaud\u00ed designede. Huset, der blev opf\u00f8rt fra 1906 til 1912, var p\u00e5 den tid kontroversielt, b\u00e5de p\u00e5 grund af den selvb\u00e6rende, b\u00f8lgende facade med smedejernsbalkoner, et gulv i frit plan, underjordisk garage og en spektakul\u00e6r terrasse p\u00e5 taget. Huset er erkl\u00e6ret UNESCO Verdensarvsted siden 1984. Vi n\u00f8jedes med at se huset udefra. Casa Mila<\/p><\/div>\n Fra Casa Mila gik turen videre til et andet af Gaud\u00eds v\u00e6rker, Casa Batll\u00f3. Her er der tale om et hus fra 1877, som Gaud\u00ed i 1904-06 redesignede og totalt ombyggede i en stil, hvor naturens former var det centrale, s\u00e5ledes at delene af huset minder om drager, knogler og planter. Bygningen kaldes ogs\u00e5 ‘Knoglernes Hus’ p\u00e5 grund af den skeletagtige facade. Casa Batll\u00f3<\/p><\/div>\n Bygningen, der nu er Casa Batll\u00f3, blev oprindelig bygget i 1877 i datidens typiske klassisk-eklektiske stil, uden nogen bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige egenskaber, og huset indeholdt en k\u00e6lder, en stueetage, fire andre etager og en have i bagg\u00e5rden. Huset, der p\u00e5 grund af dets kedelige design var uinteressant for potentielle k\u00f8bere, blev k\u00f8bt af Josep Batll\u00f3 i \u00e5r 1900 – udelukkende p\u00e5 grund af dets beliggenhed. Casa Batll\u00f3 – n\u00e6rbillede af facaden<\/p><\/div>\n Ogs\u00e5 dette h<\/span>us er erkl\u00e6ret UNESCO Verdensarvsted – siden 2005. Ogs\u00e5 her n\u00f8jedes vi med at se huset udefra – og i stedet gik turen videre til Pla\u00e7a de Catalunya, der summede af liv, men hvor springvandene var t\u00f8rlagte. (Vi blev senere klar over, at alle byens springvand var slukkede som en f\u00f8lge af hedeb\u00f8lgen!<\/em>) Banesto-bygningen p\u00e5 Pla\u00e7a de Catalunya<\/p><\/div>\n Alts\u00e5 hurtigt videre til en tur p\u00e5 Ramblaen i en smule skygge fra platanerne – og s\u00e5 gjaldt det alligevel om at komme lidt indenfor i k\u00f8ligere omgivelser, hvor det var muligt. Et kig ned ad den skyggefulde Rambla<\/p><\/div>\n S\u00e5ledes blev vores f\u00f8rste stop til afk\u00f8ling kirken med det lange navn: Esgl\u00e9sia de la Mare de D\u00e9u de Betlem, der g\u00e5r som et af de fineste eksempler p\u00e5 barokarkitektur i Barcelona. Kirkerummet i Esgl\u00e9sia de la Mare de D\u00e9u de Betlem<\/p><\/div>\n Kirken virker meget moderne i sin indretning, og det skyldes, at det oprindelige indre i kirken gik tabt ved en p\u00e5sat brand i 1936 under den spanske borgerkrig. Ved branden gik b\u00e5de taget og midterskibet tabt – og det samme gjaldt den overd\u00e5dige barokudsmykning indeni. I dag er den barokke facade og siderne bevaret som levende vidner om fortiden. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n Motiver i Esgl\u00e9sia de la Mare de D\u00e9u de Betlem<\/p><\/div>\n Fra kirkens ro og svale temperatur gik vi tilbage til La Rambla og videre til Mercat de la Boqueria – et af byens markeder, hvor der blev solgt frugt og gr\u00f8nt, krydderier, fisk og k\u00f8d, og hvor der var mulighed for at sl\u00e5 sig ned for en kop kaffe eller det, der er st\u00e6rkere. Et livligt sted, hvor livet rigtig foldede sig ud. (Vi n\u00f8jedes med et glas iskold, friskpresset juice!) Mercat de la Boqueria: fiskemarkedet<\/p><\/div>\n Som altid var det interessant at vandre gennem et s\u00e5dant, originalt marked og m\u00e6rke stemningen, se de udstillede varer og snakke (s\u00e5 godt vores spanske tillod det) med de handlende og kunderne.<\/span><\/p>\n Mercat de la Boqueria: frugtmarkedet<\/p><\/div>\n N\u00e6ste punkt p\u00e5 Dirks plan var domkirken, Basilica de Santa Mariadel Pi, fra det 15. \u00e5rhundrede. Allerede i det 13. \u00e5rhundrede var der bygget en kirke p\u00e5 denne plads, men denne kirke blev delvist \u00f8delagt under et jordsk\u00e6lv i 1428, og senere – i 1714 – alvorligt beskadiget under den spanske arvef\u00f8lgekrig (1701-1715). Endelig blev kirken helt udslettet af en brand p\u00e5sat af anarkister under den spanske borgerkrig i 1936. Basilica de Santa Mariadel Pi (tv) – El Pont Del Bisbe (th)<\/p><\/div>\n Fra domkirken gik det videre i kvarteret og under El Pont Del Bisbe – Biskoppens Bro – i Carrer del Bispe. Broen, der er bygget til Barcelonas internationale Udstilling i 1929, er en af de mest fotograferede sev\u00e6rdigheder i Barcelona, og den forbinder Palau de la Generalitat, der er hoveds\u00e6det for Kataloniens regering, med La Casa dels Canonges, pr\u00e6sidentens residens. Indgangen til Palau de la Generalitat (tv) – Monument als Castellers (th)<\/p><\/div>\n Monument als Castellers, ogs\u00e5 kaldet Homenatge als Castellers er et kunstv\u00e6rk best\u00e5ende af 12 st\u00e5lr\u00f8r, der er flettet sammen, og det er lavet af billedhuggeren Antoni Llena i Font og indviet i 2012. Det er en hyldest til castellers – t\u00e5rne af mennesker, der tidligere fandt sted i forbindelse med religi\u00f8se processioner. I dag danner organiserede grupper t\u00e5rne i Katalonien (bla. Barcelona) og p\u00e5 de Baleariske \u00d8er ved festlige lejligheder. Palau Centelles<\/p><\/div>\n Fra den lidt trange gamle bydel bev\u00e6gede vi os nu ud til havnepromenaden og gik et stykke mod Columbus Monumentet – forbi Palau Capitania General d’Espanya, der er hoveds\u00e6det for h\u00e6rens generalinspektorat i Barcelona, der ligger p\u00e5 stedet for et tidligere kloster. Bygningen er is\u00e6r kendetegnet ved flotte egetr\u00e6sd\u00f8re, men ellers var det promenaden med de mange palmer, der tiltrak sig vores opm\u00e6rksomhed.<\/span><\/p>\n Havnepromenaden, Ronda Litoral<\/p><\/div>\n Efter en lidt l\u00e6ngere pause med et par colaer i en k\u00f8lig caf\u00e9 gik vi tilbage mod Pla\u00e7a de Catalunya ad La Rambla, hvor det igen var stemningen med g\u00f8glere, sm\u00e5 musikalske optr\u00e6dender, gades\u00e6lgere og menneskelige skulpturer, der var interessant i varmen. Columbus monumentet (tv) – gadekunstner (th)<\/p><\/div>\n Vi drejede v\u00e6k fra den travle og livlige Rambla og s\u00f8gte mod Palau G\u00fcell – endnu et hus, som Gaud\u00ed var ophavsmand til, og som han opf\u00f8rte til familien G\u00fcell. Og denne gang valgte vi s\u00e5 at bes\u00f8ge bygningen for at se nogle af de genialiteter, Gaud\u00ed var ophavsmand til. Huset er bygget i 1886-88, og selvf\u00f8lgelig er det at finde p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste. Palau G\u00fcell, hestestalden i k\u00e6lderen<\/p><\/div>\n G\u00e6sterne gik op ad trappen til modtagelsesv\u00e6relset, og husets ejere kunne se deres g\u00e6ster fra \u00f8verste etage og f\u00e5 et smugkig’ af dem, f\u00f8r de hilste p\u00e5 dem. Palau G\u00fcell – vinduesparti p\u00e5 f\u00f8rstesalen<\/p><\/div>\n Gaudi var en del forud for sin tid – b\u00e5de ved at forsyne huset med et sindrigt ventilationssystem og ved sin indretning af toiletterne, der var i et meget livligt design. Palau G\u00fcell. Toilet (tv) – ventilationssyetem (th)<\/p><\/div>\n Vi sluttede vores rundgang i huset p\u00e5 taget, der var forsynet med smukke ‘skorstene’, der ligeledes var en del af husets ventilationssystem. Denne slags modernistiske skorstene er i \u00f8vrigt kendetegnende for flere af Gaudis andre huse.<\/span><\/span><\/p>\n Palau G\u00fcell: Skorstene p\u00e5 taget<\/p><\/div>\n Fra G\u00fcells hus gik turen videre til den n\u00e6rliggende sk\u00f8nne plads, Pla\u00e7a Reial, der is\u00e6r om natten er fyldt med glade og festkl\u00e6dte mennesker, men ogs\u00e5 om dagen byder p\u00e5 mange fine spisesteder. Pladsens lygtep\u00e6le er i \u00f8vrigt designet af Gaud\u00ed. Pla\u00e7a Reial<\/p><\/div>\n Videre ad La Rambla passerede vi bla. La Casa Bruno Cuadros, der oprindelig var en ganske simpel bygning, men som i 1883 blev renoveret og designet i orientalsk stil med kinesiske og egyptiske referencer. Bygning blev bla. forsynet med en smedet kinesisk drage, der h\u00e6nger ud fra facaden samt blomsterelementer best\u00e5ende af paraplyer, der tjener som en enest\u00e5ende reklame for paraplyforretningen i stueetagen. La Casa Bruno Cuadros<\/p><\/div>\n Lidt l\u00e6ngere henne st\u00f8dte vi p\u00e5 Erotikmuseet med to eksemplarer af Marilyn Monroe st\u00e5ende i vinduerne: b\u00e5de en voksfigur, der vist altid st\u00e5r der som reklame formuseet, og en rigtig levende kvinde, der fors\u00f8gte at lokke os til. (Og nej, vi bes\u00f8gte ikke museet!)<\/span><\/p>\n Erotikmuseet med en voksfigur af Marilyn – og en lyslevende!<\/p><\/div>\n I stedet stillede vi os op i varmen og lyttede til et band, der spillede en s\u00e6rdeles velklingende jazz! Gademusikanter p\u00e5 La Rambla<\/p><\/div>\n Med tr\u00e6tte f\u00f8dder tog vi p\u00e5 Pla\u00e7a de Catalunya en beslutning om at tage en Hop on hop off-bus, s\u00e5 vi kunne sidde lidt ned i varmen. Og p\u00e5 den m\u00e5de fik vi set (mere eller mindre) omr\u00e5det Montju\u00efc med det olympiske stadion, Font Magica, <\/span>Pla\u00e7a d’Espanya og Camp Nou (der i \u00f8vrigt var under ombygning). Det m\u00e5 alt sammen blive til en n\u00f8jere udforskning en anden gang.<\/p>\n Hovedindgangen til Det Olympiske Stadion p\u00e5 Montju\u00efc<\/p><\/div>\n Enden blev, at vi vandrede tilbage til vores lejlighed og s\u00e5 ellers slappede af i lejligheden, der ikke b\u00f8d p\u00e5 aircondition, inden vi k\u00f8rte til restauranten El Mercat Bistro, hvor vi n\u00f8d ‘the last supper’.<\/p>\n Godnatbillede fra stranden…<\/p><\/div>\n Og s\u00e5 blev der da ogs\u00e5 lige tid til en sidste cola og\/eller 0% \u00f8l p\u00e5 standen, inden sengetid. Men ellers bare tidligt i seng med visheden om, at det ville blive en kort nat,<\/p>\n Fredag, d. 25.8.<\/span> \u00a0<\/span><\/p>\n \u00a0<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" En rejse, der er blevet til som f\u00f8lge af et par snakke med min svoger, Dirk B\u00f6ger, fra Hannover. Over nogle hyggelige timer – b\u00e5de i sommerhus og i forbindelse med en bryllupsfest i Tyskland, opstod ideen til denne tur … L\u00e6s resten
\nEfter morgenmaden fik vi hurtigt pakket vores ting, og s\u00e5 var der ellers afgang til Andorra. Vejen f\u00f8rte gennem et landskab med landbrugsomr\u00e5der, skove, bakker og bjerge, indtil vi efter godt to timers k\u00f8rsel kom til Andorra.
\nHer gik alt smertefrit – ud over lidt k\u00f8 ved gr\u00e6nsen, hvor vi end ikke skulle vise pas – s\u00e5 man m\u00e6rkede stort set ikke, at vi var kommet til et andet land. Og dog: pludselig var der betydelig mere trafik p\u00e5 vejene, ligesom byggestilen \u00e6ndrede sig fra landlig og luftig byggestil med enkeltliggende g\u00e5rde til markante h\u00f8jhuse, der var bygget t\u00e6t sammen p\u00e5 enhver parcel, hvor der ellers var lidt plads til at bygge. Vores f\u00f8rste indtryk af Andorra var en kraftig kontrast mellem p\u00e5 den ene side byer med moderne bygninger og p\u00e5 den anden side stejle og til dels ufremkommelige bjerge.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra001.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra002.jpg\")
\nEfter indkvarteringen gik det til det n\u00e6rliggende turistbureau for at f\u00e5 lidt tips til aktiviteter de n\u00e6ste dage, og efter en god snak med en meget hj\u00e6lpsom kvinde, tog vi en beslutning om, at resten af dagen skulle bruges p\u00e5 at udforske Andorra la Vella.
\nF\u00f8rst bev\u00e6gede vi os lidt rundt i omr\u00e5det ved turistbureauet, hvor ikke mindst Salvador Dalis bronzeskulptur, La Noblesse du Temps (Tidens adel<\/span>), var et till\u00f8bsstykke.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra003.jpg\")
\nOgs\u00e5 den hvide og modernistiske Puente de Paris – en bro over floden Valira – trak turister og fotografer til. Broen, der er fra 2006, er forsynet med store bogstaver ‘Andorra la Vella’, der oplyses om aftenen, og pr\u00e6cis kl. 22 hver aften er broen og floden ved broen genstand for et show, der involverer vandkanoner, klassisk musik og et interessant lysshow. <\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra004.jpg\")
\nDet f\u00f8rste stykke af denne vandretur gik langs floden gennem byen, La Valira, der l\u00f8b i et p\u00e6nt reguleret flodleje – og over floden kunne vi undervejs se en smuk og interessant fodg\u00e6ngerbro.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra005.jpg\")
\nVi fandt dog elevatoren n\u00e6r Bici Lab Museum, der er landets cykel-museum, der bla. indeholder p\u00e5 den ene side en af verdens fineste samlinger af klassiske cykler og p\u00e5 den anden side den ypperste teknologi inden for cykling.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra006.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra007.jpg\")
\nLige foran bygningen kunne vi se Monumento a la Danza, der er en skulptur, der er skabt af kunstneren Angel Calvente og forestiller to dansere i en dynamisk bev\u00e6gelse\/dans. Skulpturen er en hyldest til den traditionelle andorranske folkedans, Marratxa, der stadigv\u00e6k opf\u00f8res ved lokale festligheder.
\nG\u00e5r man om bag Casa de la Vall, falder man over en anden flot bygning, Hostal Cisco de Sans, der er byens vandrerhjem.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra008.jpg\")
\nHer finder man ogs\u00e5 den 5 meter h\u00f8je skulptur El \u00c1ngel del Trapecio, der er fremstillet af den argentinske kunstner Fernando de Blasi<\/span> i 2008.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra009.jpg\")
\nFra byens historiske centrum gik turen \u00f8stp\u00e5, hvor vi bla. passerede dem lille kirke, Sant Andreu d’Andorra, der er af romansk oprindelse og blev bygget mellem det 11. og 12. \u00e5rhundrede. Gennem tiderne forfaldt kirken dog, og dens udseende i dag skyldes en fuldst\u00e6ndig genopbygning i 1958.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra010.jpg\")
\nFra Caldea Spa fortsatte vi til Pla\u00e7a de l’Egl\u00e9sia, hvor statuen La Puntaire st\u00e5r. Statuen, der er et vartegn for Escaldes-Engordany, forestiller en kvinde, der knipler, hylder de traditionelle, andorranske kniplingsh\u00e5ndv\u00e6rkere.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra011.jpg\")
\nSant Pere M\u00e1rtir-kirken er en forholds ny, nyromansk kirke, der er opf\u00f8rt i traditionel stil af andorransk granit mellem 1956 og 1981. Kirken, der er dedikeret til uldhandlere og v\u00e6vere. er bla. kendt for sin facade med saligprisningerne af Sergi Mas.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra012.jpg\")
\nBroen g\u00e5r over floden Valira d’Orient og er speciel i den henseende, af den er asymmetrisk med en h\u00e6ldning mod den ene side p\u00e5 grund af en fordybning i begge ender af terr\u00e6net<\/span><\/span>.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra013.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra014.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra015.jpg\")
\nEfter morgenmaden fandt vi lige frem til vores lejebil igen; i dag stod den nemlig p\u00e5 rundtur i det andorranske land, hvor vi startede i den nordvestlige del af landet med et bes\u00f8g i den charmerende by Pal, der ligger i 1500 meters h\u00f8jde, blot f\u00e5 kilometer fra gr\u00e6nsen til Spanien.
\nVi parkerede bilen, hvorfra vi havde udsigt op over den del af byen, der ligger p\u00e5 en stejl bjergskr\u00e5ning – et smukt syn i solskinnet.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra016.jpg\")
\nKirken, der er en af landets \u00e6ldste bygninger, er angiveligt bygget i det 11. eller 12. \u00e5rhundrede, men den er f\u00f8rste gang n\u00e6vnt i skrifter i 1312, og der er tale om en interessant bygning med tydelige romanske tr\u00e6k. De oprindelige vinduer p\u00e5 sydsiden af kirkebygningen, blev muret til i det 18. \u00e5rhundrede, men de er nu gen\u00e5bnet.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra017.jpg\")
\nDen oprindelige apsis, der ligeledes var opf\u00f8rt i romansk stil, blev i vid udstr\u00e6kning genopbygget i slutningen af \u200b\u200bdet 17. eller begyndelsen af \u200b\u200bdet 18. \u00e5rhundrede og herunder \u00e6ndret fra\u00a0<\/span><\/span>halvcirkelform til firkantet.
\nKirkerummet var ganske lille med bare et par b\u00e6nke til kirkeg\u00e6ngerne, og det vanskeligt for os at se, hvordan der kunne gennemf\u00f8res en gudstjeneste her – p\u00e5 s\u00e5 lidt plads.<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra018.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra019.jpg\")
\nAdgang til Llorts-minen kr\u00e6ver, at man har booket en tur p\u00e5 forh\u00e5nd, s\u00e5 det blev der ikke noget af, men minen er interessant, da en udstilling i minen fort\u00e6ller om arbejdet med at udvinde jern i Andorra og herunder fort\u00e6ller, at jernmalm mellem det 17. og 19. \u00e5rhundrede var en af de vigtigste indt\u00e6gtskilder for Andorra. Indholdet af jern i den malm, der blev udvundet i Llorts-minen, var dog af s\u00e5 ringe v\u00e6rdi, at minen kun var i drift i fire \u00e5r.
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra020.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra021.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra022.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra023.jpg\")
\nVores bes\u00f8g i Meritxell gjaldt f\u00f8rst en genopf\u00f8rt kopi af den gamle basilika, oprindelig opf\u00f8rt i det 12. \u00e5rhundrede i romansk stil, men ombygget i barokstil omkring 1658.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra024.jpg\")
\nInde i den genopf\u00f8rte kirke kunne vi se en gribende udstilling om branden, lige som man kunne se motiver fra den oprindelige basilika.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra025.jpg\")
\nDenne nye kirke har et design, der kombinerer moderne stil med respekt for det omgivende landskab og er <\/span>dedikeret til ‘Vores Frue af Meritxell’.
\nKirken er i dag <\/span>\u00e5ben for bes\u00f8gende og er desuden et vigtigt pilgrimsm\u00e5l.
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra026.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra027.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra028.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra030.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra029.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra031.jpg\")
\nP\u00e5 vejen gjorde vi dog lige holdt ved kirken Sant Joan de Caselles, der var endnu en interessant, men lille kirke, der l\u00e5 lige i vejkanten.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra032.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra033.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra034.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra035.jpg\")
\nMen tilbage kom vi da, og det blev til en hyggelig aften i t\u00f8rvejr i en af sidegaderne med l\u00e6kker mad og en sangria eller to – og en gin og tonic at g\u00e5 i seng p\u00e5.<\/p>\n
\nEfter morgenmaden gik turen f\u00f8rst tilbage til bjergene til byen Encamp, hvorfra vi tog skiliften op til skiomr\u00e5det ved kabelbanens \u00f8vre station Estaci\u00f3 Superior, hvorfra en bus f\u00f8rte os videre til det natursk\u00f8nne omr\u00e5de ved s\u00f8en Estany Primer, der er en af omr\u00e5dets i \u00f8vrigt mange sm\u00e5 s\u00f8er.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra036.jpg\")
\nVi ville dog lidt mere, s\u00e5 vi valgte at vandre en tur i omr\u00e5det omkring s\u00f8en, hvor de sm\u00e5 stier fortonede sig og blev til klipper og sten, der skulle forceres. Lidt h\u00e5rdt, men ekstremt flot!<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra037.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra038.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra039.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra040.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra041.jpg\")
\nDet viste sig bare, at det ikke var tilf\u00e6ldet, idet aftaler med min teleudbyder, Eesy, ikke blev overholdt fra deres side, s\u00e5 der stod jeg i endnu et par dage uden mulighed for at ringe eller modtage opkald… (Desv\u00e6rre ikke f\u00f8rste gang, at de ikke kunne overholde indg\u00e5ede aftaler!)
\nN\u00e5, men vi kom da til Barcelona og fandt vores lejlighed p\u00e5 Calle de Sardenya, bare 100 meter fra La Sagrada Familia, og efter at have overst\u00e5et det praktiske med vores udlejer, gik vi en tur i kvarteret – og i f\u00f8rste omgang forbi La Sagrada Familia.
\nEgentlig ville vi gerne have bestilt billetter til et bes\u00f8g i La Sagrada Familia, men det viste sig, at der f\u00f8rst var billetter til om tre dage, s\u00e5 dermed var den sag s\u00e5 afgjort.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra042.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra043.jpg\")
\nEfter at have betragtet La Sagrada Familie udefra – fra flere sider og vinkler – besluttede vi os for at f\u00e5 lidt aftensmad p\u00e5 den hyggelige restaurant Tuscania Food & Wine<\/a>.
\nOg s\u00e5 blev det ikke til meget mere denne aften – ud over en varm nat i lejligheden, hvor det var sv\u00e6rt at falde i s\u00f8vn i v\u00e6relserne uden aircondition!<\/p>\n
\nEfter en varm nat stod den i dag p\u00e5 sightseeing i Barcelona, hvor Dirk, der havde bes\u00f8gt byen ad flere omgange, havde sammensat et program for os, der indebar en rundtur p\u00e5 godt 13 km gennem byens gader. (Det viste sig dog at blive en lidt kortere tur, da han havde f\u00e5et problemer med en stor vabel p\u00e5 den ene h\u00e6l). Til geng\u00e6ld blev det en varm tur, hvor temperaturerne fra morgenstunden allerede var over 35 grader, og hvor termometret i l\u00f8bet af dagen kom over 42 grader!
\nEfter at have f\u00e5et morgenmad i en caf\u00e9 nede p\u00e5 hj\u00f8rnet gik vi af sted p\u00e5 dagens rute, der f\u00f8rte os forbi Casa de les Punxes, der er tegnet af arkitekten Josep Puig i Cadafalch og opf\u00f8rt i 1905. Huset, der har et middelalderligt udtryk og i virkeligheden er en sammenbygning af tre bygninger, var slet ikke et m\u00e5l for vores vandring, men l\u00e5 bare p\u00e5 ruten.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra044.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra045.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra046.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra047.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra048.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra049.jpg\")
\nP\u00e5 stedet, hvor kirken i dag ligger, fik jesuitterne i 1553 tilladelse til at opf\u00f8re en kirke, men denne kirke blev i det 17. \u00e5rhundrede \u00f8delagt af en st\u00f8rre brand, hvorefter den nuv\u00e6rende kirke blev opf\u00f8rt p\u00e5 samme sted og i samme stil i perioden mellem 1680 og 1732.
\nEfter jesuitternes udvisning fra Spanien i 1767 blev kirken lukket for kirkelige handlinger, indtil Barcelonas stift ti \u00e5r senere gen\u00e5bnede og overtog kontrollen over kirken.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra050.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra051.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra052.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra053.jpg\")
\nKirken blev opbygget igen efter afslutningen af borgerkrigen.
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra054.jpg\")
\nI \u00f8vrigt knytter der sig mange interessante sagn, hemmeligheder og myter til broen.
\nLidt l\u00e6ngere fremme kom vi til Pla\u00e7a de Sant Miguel med bla. Monument als Castelles og Palau Centelles.
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra055.jpg\")
\nPalau Centelles er en bygning, der er opf\u00f8rt mellem 1514 og 1517 som et byhus til familien Centelles, og det rummer i dag noget s\u00e5 specielt som Kataloniens r\u00e5d for lovpligtige garantier og Instituttet for selvstyrestudier.
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra056.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra057.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/2308-Andorra058.jpg\")
\n<\/span>Forsynet med en audioguide gik vi gennem hele huset – fra k\u00e6lderens hestestald til tagterrassen med sm\u00e5 t\u00e5rne forsynet med keramik i alskens farver.
\n<\/span>Alt i huset var gennemt\u00e6nkt til mindste detalje, og n\u00e5r familien fik g\u00e6ster, kom de ind i huset i hestevogne gennem de forreste jernporte, hvorefter hestene\u00a0<\/span>kunne f\u00f8res ad en rampe og holdes i stalden i k\u00e6lderen, hvor tjenerne ogs\u00e5 boede.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/2308-Andorra059.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/2308-Andorra060.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/2308-Andorra061.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/2308-Andorra062.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/08\/2308-Andorra063.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/2308-Andorra064.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/2308-Andorra065.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/2308-Andorra066.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/2308-Andorra067.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/2308-Andorra068.jpg\")
\nDenne dag kan fattes i f\u00e5 ord: Op kl. 3:00 – taxa til lufthavnen kl. 3:25 – gennem security kl. 4:05 – flyafgang kl. 6:00 – landing i Billund kl 8:20 – bus til Aarhus kl. 9:00.
\nOg s\u00e5 ellers hjemme igen p\u00e5 Aarhus \u00d8 kl. 11 efter en anstrengende hjemrejse, men efter nogle fantastiske dage i Andorra og Barcelona sammen med Dirk.
\nJeg tror, at vi var enige om, at det ikke var sidste gang, vi rejste sammen…<\/p>\n