{"id":5715,"date":"2023-08-08T19:45:00","date_gmt":"2023-08-08T19:45:00","guid":{"rendered":"https:\/\/dagsberg.net\/?p=5715"},"modified":"2025-08-24T16:54:53","modified_gmt":"2025-08-24T16:54:53","slug":"botswana23","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/2023\/08\/08\/botswana23\/","title":{"rendered":"Zimbabwe\/Botswana\/Namibia, 14.-30.7.23"},"content":{"rendered":"

\u00c5rets sommerferietur havde Namibia som m\u00e5l, og det var en tur, vi har set frem til gennem flere \u00e5r. Claudias mor havde bes\u00f8gt landet for \u00e5r tilbage, og hun havde omtalt sin tur i rosende vendinger, og siden da l\u00e5 det i os, at den oplevelse ville vi ogs\u00e5 gerne have.
\nI efter\u00e5ret 2022 unders\u00f8gte jeg markedet, og det viste sig, at de fleste rejseselskaber tog sig godt betalt for en s\u00e5dan tur! Alligevel faldt jeg over et tilbud fra Africa Tours<\/a> i Herning, der udb\u00f8d en rigtig safari, der ikke bare inkluderede Namibia, men ogs\u00e5 Botswana og det nordlige Zimbabwe\/sydlige Zambia ved Victoria Falls.<\/p>\n

\"\"

Ruten for vores tur i det sydlige Afrika<\/p><\/div>\n

Turen, der var arrangeret og blev gennemf\u00f8rt af Kiboko Tours<\/a> fra Sydafrika, var samtidig en rundrejse i en international gruppe p\u00e5 max. 16 personer med en del af overnatningerne i telte under mere eller mindre civiliserede forhold i camps.
\nOg vupti var denne rejse bestilt og betalt!<\/p>\n

Fredag, d. 14.7.<\/span>
\nAfrejse med British Airways fra K\u00f8benhavn via London og Johannesburg til Victoria Falls i Zimbabwe – en rejse, der startede kl. 17:25 i Danmark og endte ved vandfaldene dagen efter kl. 13:20. En lidt h\u00e5rd rejse med en hel nat i flyet fra London til Johannesburg.<\/p>\n

L\u00f8rdag, d. 15.7.<\/span>
\nDagen startede med en flyvetur fra Johannesburg til Victoria Falls i Zimbabwe, og da vejret var s\u00e5 flot, som det var tilf\u00e6ldet, valgte vores pilot lige at tage en tur hen over vandfaldene; s\u00e5 det blev lige til en uventet, men fantastisk oplevelse – allerede f\u00f8r vi var fremme.<\/p>\n

\"\"

Victoria Falls – set fra oven, fra flyet<\/p><\/div>\n

Herefter blev vi afhentet i lufthavnen – inden vi blev k\u00f8rt til vores hotel, Cresta Sprayview Hotel<\/a>, hvor vi startede med at blive indkvarteret p\u00e5 vores v\u00e6relse. Midt p\u00e5 eftermiddagen m\u00f8dtes vi med resten af vores gruppe, der var p\u00e5 i alt 11 personer fra 3 forskellige lande; tre italienske par, et engelsk par, en skotte, der boede i Danmark, samt vi to \u00e5rhusianere.<\/p>\n

\"\"

Indgangen til nationalparken p\u00e5 Zimbabwes side af vandfaldene<\/p><\/div>\n

Da eftermiddagen endnu var ung, blev vi af en af vores guider, Noel, k\u00f8rt til indgangen af nationalparken p\u00e5 Zimbabwes side af Victoria-vandfaldene, og efter at have betalt for indgang og leje af en regnfrakke, kunne vi f\u00f8lge stien langs kanten af vandfaldet.<\/p>\n

\"\"

Undertegnede ikl\u00e6dt regnfrakke i nationalparken<\/p><\/div>\n

Det blev en spektakul\u00e6r tur med den ene flotte udsigt til vandfaldet p\u00e5 den modsatte (zambiske) side efter den anden, dog var hvert udsigtspunkt til vandfaldet bestykket med japanske turister og volleyballspillere fra forskellige skoler i Zimbabwe, der havde valgt netop denne dag til et bes\u00f8g i parken.<\/p>\n

\"\"

Statue af Dr. Livingstone, uden og med volleyballspillere<\/p><\/div>\n

Victoria-vandfaldet, der har en bredde p\u00e5 1708 meter og et frit fald p\u00e5 108 meter, blev ‘opdaget’ af den skotske mission\u00e6r David Livingstone i 1855 – der som den f\u00f8rste europ\u00e6er s\u00e5 vandfaldet, og det st\u00e5r (naturligvis) p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste.<\/p>\n

\"\"

Den vestligste del af vandfaldet, Devil’s Cataract<\/p><\/div>\n

\"\"

Cataract Island<\/p><\/div>\n

\"\"

Victoria Falls, hovedfaldet<\/p><\/div>\n

\"\"

Victoria Falls, hovedfaldet – nu med regnbue<\/p><\/div>\n

Vores vandretur langs vandfaldet sluttede helt \u00f8stp\u00e5 i naturparken, hvorfra vi havde en flot udsigt mod Victoria Falls-broen mellem Zimbabwe og Zambia og over Zambesifloden.<\/p>\n

\"\"

Victoria Falls set gennem tr\u00e6erne<\/p><\/div>\n

\"\"

Victoria Falls Bridge over Zambesifloden<\/p><\/div>\n

Efter et par timer – med b\u00e5de fantastisk udsigt over vandfaldet og t\u00e5ge og regn fra det nedfaldende vand – blev vi igen afhentet ved indgangen til parken, hvor en r\u00e6kke lokale dansere underholdt – sikkert ikke s\u00e5 meget p\u00e5 grund af tradition, men mere opstillet for turisterne.<\/p>\n

\"\"

Traditionelt p\u00e5kl\u00e6dte dansere<\/p><\/div>\n

Efter opsamlingen k\u00f8rte vores guide os en tur rundt i udkanten af byen, hvor vi i skumringen s\u00e5 bl.a. elefanter og Zimbabwes st\u00f8rste baobabtr\u00e6.<\/p>\n

\"\"

Zimbabwes st\u00f8rste Baobab-tr\u00e6<\/p><\/div>\n

Dagen blev afsluttet med aftensmad p\u00e5 hotellet sammen med flere af de andre fra vores rejsegruppe.<\/p>\n

S\u00f8ndag, d. 16.7.<\/span>
\nDagen startede med endnu en tur til vandfaldene, men denne gang set fra den zambiske side. Efter morgenmaden k\u00f8rte Noel os til gr\u00e6nsen, hvor vi skulle gennem den s\u00e6dvanlige langsommelige afrikanske kontrol af pas og visum, f\u00f8r vi fik lov til at g\u00e5 ud i ingenmandsland og ad broen over Zambesifloden og ind i Zambia, hvor endnu en langsommelig kontrol af pas og visum skulle overst\u00e5s.<\/p>\n

\"\"

Gr\u00e6nse til Zambia<\/p><\/div>\n

\"\"

Zambesiflodens videre forl\u00f8b set fra broen<\/p><\/div>\n

Herefter startede vores vandretur i Zambia med en tur helt ned til floden til The Boiling Pot, hvorfra der var en flot udsigt til b\u00e5de en del af vandfaldet samt (ikke mindst) broen.<\/p>\n

\"\"

Broen mellem Zimbabwe og Zambia set fra The boiling Pot<\/p><\/div>\n

Det var en noget anstrengende tur, ned og op (ca. 600 meter hver vej) ad samme natursti med ukurante trappetrin, delvist formet af naturen.<\/p>\n

\"\"

Vandfaldet set fra den zambiske side<\/p><\/div>\n

Efter vi lige havde f\u00e5et pusten igen, gik vi videre langs kanten af vandfaldet, hvorfra vi b\u00e5de kunne nyde det faldende vand og synet af vandet, der faldt ud over klippekanten og godt 100 meter ned i dybet.<\/p>\n

\"\"

— lige f\u00f8r Zambesifloden forsvinder i dybet<\/p><\/div>\n

S\u00e5 blev det desv\u00e6rre tid til at vende n\u00e6sen hjemad igen, og vi m\u00e5tte k\u00e6mpe os gennem grupper af bavianer (Papio Sp.<\/em>) – tilbage til parkens indgang, hvor vi fik \u00f8je p\u00e5 et oversigtskort over hele omr\u00e5det – noget medtaget af tidens tand.<\/p>\n

\"\"

En bavian slapper af p\u00e5 en b\u00e6nk i parken<\/p><\/div>\n

\"\"

Oversigtskort over omr\u00e5det med Victoria Falls<\/p><\/div>\n

Ellers skulle vi bare gennem den zambiske gr\u00e6nsepost, over broen og gennem gr\u00e6nsen til Zimbabwe, inden vi blev samlet op af Noel og k\u00f8rt tilbage til hotellet igen, hvor der blev lidt tid til at f\u00e5 slappet af ved poolen…<\/p>\n

\"\"

Lidt tid ved hotellets pool<\/p><\/div>\n

Efter frokost blev vores bus pakket, og vi kunne nu nyde turen fra Victoria Falls i Zimbabwe til Kasane i Botswana; en tur p\u00e5 100 km og et par timer. Herefter check-in p\u00e5 Chobe Safari Lodge<\/a>, hvor vi skulle overnatte de n\u00e6ste to n\u00e6tter, og mens vores guider s\u00f8rgede for at teltene blev sl\u00e5et op og aftensmaden blev tilberedt, havde vi tid til at nyde en kop kaffe og betragte dyrelivet ved bredden af Chobe-floden fra lodgens terrasse.<\/p>\n

\"\"

Chobe Safari Lodge terrasse<\/p><\/div>\n

Der blev spottet b\u00e5de isfugle og andre vandfugle, og vi fik set b\u00e5de vortesvin (Phacochoerus africanus<\/i>) og Cape bushbuck (Tragelaphus sylvaticus<\/em>) meget t\u00e6t p\u00e5 vores teltlejr.<\/p>\n

\"\"

Vortesvin (Phacochoerus africanus<\/i>) t\u00e6t p\u00e5 lejren<\/p><\/div>\n

\"\"

En Cape bushbuck (Tragelaphus sylvaticus<\/em>) i lodgens park<\/p><\/div>\n

Ellers gik aftenen med at l\u00e6re de andre i selskabet at kende, inden vi tr\u00e6tte kunne l\u00e6gge os til at sove i vores telt, som var gjort klar til os.<\/p>\n

\"\"

Advarselsskilte lige uden for vores telt. Hmm!<\/p><\/div>\n


\nMandag, d. 17.7.<\/span>
\nDagen stod p\u00e5 safari, b\u00e5de i bil og i b\u00e5d.
\nDet bet\u00f8d ogs\u00e5. at vi skulle tidligt op, og kl. 6 blev vi afhentet i jeep og k\u00f8rt de 10 km til Chobe Nationalpark, hvor vi i morgengryet fik en 3-timers tur gennem en del af parken. Det blev desv\u00e6rre ikke den mest sindsoprivende safarioplevelse, og h\u00f8jdepunktet blev, da vi traf p\u00e5 en mindre flok l\u00f8vinder, som vi kunne f\u00f8lges med og betragte fra n\u00e6rt hold i et stykke tid.<\/p>\n

\"\"

L\u00f8vinde kommer faretruende n\u00e6r<\/p><\/div>\n

Ellers m\u00f8dte vi – i n\u00e6vnte r\u00e6kkef\u00f8lge – impalaer (Aepyceros melampus<\/i>), skaberaksjakaler (Canis mesomelas<\/em>), koritrapper (Ardeotis kori<\/em>), kronviber (Vanellus coronatus<\/em>), kuduer (Tragelaphus strepsiceros<\/em>), giraffer (Giraffa<\/i> giraffa<\/i>), perleh\u00f8ns (Numida meleagris<\/em>), et par r\u00f8dn\u00e6bbede tokoer (Tockus erythrorhynchus<\/em>), flere grupper af bavianer, et par afrikanske flod\u00f8rne (Haliaeetus vocifer<\/em>), broget tornskade (Lanius melanoleucus<\/em>) og en enkelt flodhest (Hippopotamus amphibius<\/em>), der sov i vejkanten.<\/p>\n

\"\"

En hun-impala (Aepyceros melampus<\/em>) i morgengryet<\/p><\/div>\n

\"\"

En koritrappe (Ardeotis kori<\/em>)<\/p><\/div>\n

\"\"

Perleh\u00f8ne (Numida meleagris<\/em>)<\/p><\/div>\n

\"\"

Giraffer (Giraffa giraffa<\/em>)<\/p><\/div>\n

\"\"

En r\u00f8dn\u00e6bbet toko (Tockus erythrorhynchus<\/em>)<\/p><\/div>\n

\"\"

En sovende flodhest (Hippopotamus amphibius<\/em>) i vejkanten<\/p><\/div>\n

\"\"

En enkelt hankudu (Tragelaphus strepsiceros<\/em>), der betragter os<\/p><\/div>\n

Og – p\u00e5 afstand: en enkelt elefant.
\nJa, og s\u00e5 faldt vi i \u00f8vrigt ogs\u00e5 over en hel familie af bavianer!<\/p>\n

\"\"

En bavianmor med sin unge<\/p><\/div>\n

Turen blev afsluttet ved, at vi igen blev k\u00f8rt til vores lejr i Chobe Safari Lodge, hvor vi kunne betragte lidt af livet i lejren, og hvor is\u00e6r de forskellige spraglede fugle var interessante at holde \u00f8je med. Vi s\u00e5 p\u00e5 vores vandretur rundt i campen bla. brunskuldret isfugl (Halcyon albiventris<\/em>), hvidbrynet sporeg\u00f8g (Centropus superciliosus<\/em>), tropisk bubu (Laniarius major<\/em>), drosselsanger (Cossypha heuglini<\/em>) og en enkelt hvidpandet bi\u00e6der (Merops bullockoides<\/em>).<\/p>\n

\"\"

Brunskuldret isfugl (Halcyon albiventris<\/em>)<\/p><\/div>\n

\"\"

Hvidbrynet sporeg\u00f8g (Centropus superciliosus<\/em>)<\/p><\/div>\n

\"\"

Hvidpandet bi\u00e6der (Merops bullockoides<\/em>)<\/p><\/div>\n

Lidt let frokost og en kop kaffe blev det ogs\u00e5 til, inden vi igen skulle p\u00e5 tur.
\nDenne gang skulle vi p\u00e5 River Cruise p\u00e5 Chobefloden, der har lagt navn til nationalparken og i \u00f8vrigt er kendt for sin bestand af elefanter – 70.000 stk. siger de uofficielle tal.
\nAlts\u00e5 gik det midt p\u00e5 eftermiddagen ud p\u00e5 – og op ad – floden for at se p\u00e5 dyrelivet. Det viste sig at blive en yderst sp\u00e6ndende tur med stor oplevelser sammen med en lokal guide, der havde et indg\u00e5ende kendskab til dyrene og deres adf\u00e6rd og gemmesteder.
\nVi lagde blidt ud med et par nilkrokodiller (Crocodylus niloticus<\/em>), der solede sig p\u00e5 flodbredden.<\/p>\n

\"\"

Nilkrokodille (Crocodylus niloticus<\/em>)<\/p><\/div>\n

Derefter varede det ikke l\u00e6nge, f\u00f8r vi fik \u00f8je p\u00e5 flere forskellige fugle i sumpomr\u00e5derne i og langs floden: s\u00f8lvhejre (Ardea alba<\/em>), afrikansk slangehalsfugl (Anhinga rufa<\/i>), broget vibe (Vanellus armatus<\/em>), nilg\u00e6s (Alopochen aegyptiaca)<\/i>, hellig ibis (Threskiornis aethiopicus<\/i>), afrikansk bladh\u00f8ne (Actophilornis africana<\/em>) og (igen som om formiddagen) nogle afrikanske flod\u00f8rne.<\/p>\n

\"\"

Et par afrikanske slangehalsfugle (Anhinga rufa<\/em>)<\/p><\/div>\n

\"\"

Et par afrikanske flod\u00f8rne (Haliaeetus vocifer<\/em>) i et tr\u00e6 ved flodbredden<\/p><\/div>\n

Men ellers var vi heldige at se flere af de store dyr i og ved floden, ikke mindst vandb\u00f8ffel, flodhest og elefanter. B\u00e5de enkelte eksemplarer, der blotrede sig p\u00e5 land eller i vandet og hele grupper af dyr, der n\u00f8d godt af frisk vand og f\u00f8de i og lange floden.<\/p>\n

\"\"

En vandb\u00f8ffel, der betragter os helt t\u00e6t p\u00e5<\/p><\/div>\n

Elefanterne (Loxodonta africana<\/em>) var et kapitel for sig. De ankom i st\u00f8rre eller mindre grupper\/familier til floden for at drikke og for at krydse floden for at f\u00e5 fat i gr\u00e6sset p\u00e5 den modsatte bred; det var et flot syn at se dem vade ud i floden – en efter en – og roligt s\u00f8ge over til den anden bred.<\/p>\n

\"\"

En flok elefanter venter p\u00e5 at komme over<\/p><\/div>\n

\"\"

En elefant p\u00e5 vej over floden<\/p><\/div>\n

\"\"

Vel ovre p\u00e5 den anden side – s\u00e5 er der sandbad…<\/p><\/div>\n

Mange gange stod de og ventede lidt ved flodbredden, som om de lige skulle unders\u00f8ge, om der var for dybt til at vade over, mens de andre gange bare traskede over. N\u00e5r de var vel ankommet til den anden side tog de ofte et mudder- og sandbad, mens de ventede p\u00e5 resten af flokken.<\/p>\n

\"\"

En gr\u00e5fisker (Ceryle rudis<\/em>) ved flodbredden<\/p><\/div>\n

\"\"

En afrikansk skovstork (Mycteria ibis<\/em>) sammen med en afrikansk bladh\u00f8ne (Actophilornis africana<\/em>)<\/p><\/div>\n

Efter at have fulgt elefanternes f\u00e6rden i en times tid, vendte vi om og begav os tilbage mod lejren, men p\u00e5 vores tur tilbage fik vi s\u00e5 ogs\u00e5 lige set et par isfugle, nemlig gr\u00e5fisker\/pied kingfisher (Ceryle rudis<\/em>) samt en malakit-isfugl (Corythornis cristatus<\/em>), der g\u00e5r for at v\u00e6re den smukkeste af alle isfuglene. Ja, og s\u00e5 lige et par afrikanske skovstorke (Mycteria ibis<\/em>) og nogle purpurhejrer (Ardea purpurea<\/em>).
\nLidt efter vendte vi om for at sejle tilbage til vores lejr – men her \u00f8jnede vi s\u00e5 p\u00e5 falderebet nogle flodheste (Hippopotamo sedisse<\/em>), der gik og gr\u00e6ssede p\u00e5 land.<\/p>\n

\"\"

Gr\u00e6ssende flodhest (Hippopotamo sedisse<\/em>)<\/p><\/div>\n

\"\"

En flot solnedgang over Chobefloden<\/p><\/div>\n

N\u00e6sten tilbage i lejren blev vi s\u00e5 vidne til den flotteste solnedgang over Chobefloden, inden vi kunne s\u00e6tte os til et veld\u00e6kket bord og fordybe os i dagens mange indtryk.<\/p>\n

Tirsdag, d. 18.7.<\/span>
\nEndnu engang meget tidligt op, og i dag var i det store hele en transportdag, hvor turen p\u00e5 godt 550 km (og godt 8 timer) gik fra Kasane i Botswana til byen Sepupa (ogs\u00e5 i Botswana), hvor vores m\u00e5l var Okawango River Camp Swamp Stop<\/a>.
\nSelv om turen startede og sluttede i Botswana, gik ruten via Caprivi-striben i Namibia til byen Divundu, hvorfra vi drejede sydp\u00e5 til vores camp.
\nCaprivistriben<\/span>, der er opkaldt efter den tyske kansler Leo von Caprivi (kansler fra 1890-94), forhandlede tyskerne sig til i 1890 med briterne med det form\u00e5l, at de fra Tysk Sydvestafrika (nu Namibia) kunne f\u00e5 adgang til Zambesifloden og en rute til Tysk \u00d8stafrika (nu en del af Tanzania). Ved forhandlingerne fik tyskerne – ud over Caprivistriben – ogs\u00e5 \u00f8en Helgoland, mens briterne fik Zanzibar, der dengang var tysk koloni. Det viste sig senere, at Zambesifloden ikke kunne besejles, bla. p\u00e5 grund af Victoriavandfaldet, hvilket briterne sikkert vidste allerede under forhandlingerne.<\/p>\n

\"\"

Vores lejrplads i Okawango River Camp Swamp Stop<\/p><\/div>\n

Campen og faciliteterne i n\u00e6rheden var noget mere primitive end det, vi kendte fra Chobe, men vi boede nu helt ned til Okawangofloden, der var m\u00e5let for vores tur hertil. Og vores telte var jo de samme, og de blev igen sl\u00e5et op, mens vi kunne slappe af og blev pr\u00e6senteret for vores lokale guide, Fish, der gav os en aftentur p\u00e5 floden med endnu en flot solnedgang som h\u00f8jdepunktet. I \u00f8vrigt var bevoksningen lang floden imponerende flot pakket ind i store gr\u00e6sser og papyrus!<\/p>\n

\"\"

Papyrus langs Okawango River – her aftegnet mod aftenhimlen<\/p><\/div>\n

Og s\u00e5 var programmet ellers det samme hver aften, og som vi nu var v\u00e6nnet godt til: aftensmad og en god nats s\u00f8vn.<\/p>\n

\"\"

Solnedgang over Okawango<\/p><\/div>\n


\nOnsdag, d. 19.7.<\/span>
\nI dag kunne vi sove l\u00e6nge, idet vores program f\u00f8rst startede kl. 8, hvor vi blev afhentet af vores lokale guide Fish, der fik os anbragt i en b\u00e5d, hvori vi skulle tilbringe det meste af dagen p\u00e5 Okawangofloden! Det viste sig, at Fish havde et rigtig godt kendskab til kendskab til de fugle, der levede i deltaet, og allerede efter f\u00e5 minutters sejlads, kunne vi ligge og betragte et helt tr\u00e6 besat af dv\u00e6rgbi\u00e6dere (Merops pusillus<\/em>).<\/p>\n

\"\"

Dv\u00e6rgbi\u00e6dere (Merops pusillus<\/em>), der varmer sig i morgensolen<\/p><\/div>\n

\"\"

Coppery-tailed Coucal (Centropus cupreicaudus<\/em>) i toppen af en papyrus<\/p><\/div>\n

Og herefter gik det s\u00e5dan set slag i slag med flere par af fuglen med det engelske navn Coppery-tailed Coucal (Centropus cupreicaudus<\/em>), en flot men lidt sky g\u00f8gefugl, der sad i toppen af buske og papyrus langs med floden.
\nOg scenarierne med fugle blev brudt af mindre eller ofte st\u00f8rre nilkrokodiller, der gled fra flodens bredder og ned i vandet, n\u00e5r vi sejlede forbi.<\/p>\n

\"\"

Malakit-isfugl (Corythornis cristatus<\/em>), nok den flotteste af alle isfuglearterne<\/p><\/div>\n

I l\u00f8bet af de n\u00e6ste timer s\u00e5 vi b\u00e5de sm\u00e5 fugle som malakit-isfugl og st\u00f8rre som afrikansk slangehalsfugl, inden vi n\u00e5ede frem til en lille \u00f8, hvor vi sadlede om til mokoroer – en slags kanoer, der er stammer fra v\u00e5domr\u00e5derne i Botswana.<\/p>\n

\"\"

Klar til en sejltur i mokoroerne<\/p><\/div>\n

\"\"

P\u00e5 vej i mokoro gennem sivene<\/p><\/div>\n

En mokoro er oprindelig lavet af en udhulet tr\u00e6stamme af ibenholt eller p\u00f8lsetr\u00e6, men laves i dag i stigende grad af glasfiber, og den drives frem gennem det lave vand af en mand, der st\u00e5r i agterstavnen med en lang stang og stager b\u00e5den frem. Det blev en anderledes og afslappende oplevelse at blive fragtet gennem vandet i adstadigt tempo, hvor vi samtidig kunne snige os forsigtigt ind p\u00e5 fugle som rosenbi\u00e6der (Merops malimbicus<\/em>), malakit-isfugl, dv\u00e6rgbi\u00e6der og afrikansk saksn\u00e6b (Rynchops flavirostris<\/em>).<\/p>\n

\"\"

Rosenbi\u00e6der (Merops malimbicus<\/em>) n\u00e6r sin rede i brinken<\/p><\/div>\n

\"\"

En afrikansk saksn\u00e6b (Rynchops flavirostris<\/em>) p\u00e5 flodbredden<\/p><\/div>\n

Efter mokoro-turen fortsatte vi i vores b\u00e5d for at sejle hen til en lille \u00f8 i deltaet, hvor Fish fortalte om termitter og kunne berette om forskellen p\u00e5 elefant- og flodhestelort, inden vi satte os ned og n\u00f8d den mad, vi havde f\u00e5et med ‘hjemmefra’.
\nHerefter begyndte en lidt l\u00e6ngere hjemtur, end forventet, idet b\u00e5dens motor satte ud, og der m\u00e5tte tilkaldes forst\u00e6rkning fra lejren, da vi kun kunne sejle i et tempo, det netop kunne overvinde den str\u00f8m, vi havde i vandet. Men intet er s\u00e5 skidt, at det ikke er godt for noget.
\nP\u00e5 grund af vores rolige fremf\u00e6rd gennem floden kunne vi komme temmelig t\u00e6t p\u00e5 b\u00e5de sporeg\u00e6s (Plectropterus gambensis<\/em>) og hadadaibis (Bostrychia hagedash<\/span><\/em>), der ellers begge er meget sky.<\/p>\n

\"\"

Hadadaibis (Bostrychia hagedash<\/em>)<\/p><\/div>\n

\"\"

Et par sporeg\u00e6s (Plectropterus gambensis<\/em>), som vi m\u00f8dte p\u00e5 vores tur<\/p><\/div>\n

Samtidig bet\u00f8d tempoet, at vi fik set meget mere, end vi turde h\u00e5be p\u00e5: en enlig elefant, en flok flodheste – som vi holdt os p\u00e5 god afstand af, da de havde unger, en del krokodiller og endnu flere sm\u00e5fugle, inden hj\u00e6lpen kom frem, og vi kunne f\u00e5 repareret motoren.<\/p>\n

\"\"

En flok flodheste – med unger – i bad<\/p><\/div>\n

\"\"

En nilkrokodille (Crocodylus niloticus<\/em>) p\u00e5 vej i vandet…<\/p><\/div>\n

S\u00e5 sidst p\u00e5 eftermiddagen kunne vi – efter ca. 100 kilometers sejlads p\u00e5 Okawangofloden – komme i land i campen og slappe af med en kop kaffe, og da der endnu var et par timer til solen gik ned, vandrede Claudia og jeg lidt rundt og s\u00e5 p\u00e5 fuglelivet inden for lejrens mure. Inden for kort tid s\u00e5 vi fugle som gr\u00e5 toko (Tockus nasutus<\/em>), plettet larmdrossel (Turdoides jardineii<\/em>), palmedue\/laughing dove (Spilopelia senegalensis<\/em>) og kapst\u00e6r (Lamprotornis nitens<\/em>) – for at n\u00e6vne nogle af de mest markante.<\/p>\n

\"\"

Gr\u00e5 toko (Tockus nasutus<\/em>)<\/p><\/div>\n

\"\"

Plettet larmdrossel (Turdoides jardineii<\/em>)<\/p><\/div>\n

\"\"

Den str\u00e5lende kapst\u00e6r (Lamprotornis nitens<\/em>)<\/p><\/div>\n

Ellers n\u00f8d vi bare, at vi havde ferie, og det bet\u00f8d ogs\u00e5 hygge med de andre i vores rejsegruppe – indtil den af igen stod p\u00e5 l\u00e6kker mad og tidligt til k\u00f8js, inden endnu en lang k\u00f8retur ind i Namibia i morgen.<\/p>\n

Torsdag, d. 20.7.<\/span>
\nSom sagt endnu en tidlig morgenmad og nedpakning af telte og \u00f8vrigt udstyr, inden turen gik tilbage nordp\u00e5 til Caprivistriben og ind i Namibia.<\/p>\n

\"\"

Et sidste blik p\u00e5 Botswanas farver i denne omgang<\/p><\/div>\n

Her blev det s\u00e5 – efter et par timers k\u00f8rsel til en pause i Namibias n\u00e6stst\u00f8rste by, Rundu, hvor der var tid til toiletbes\u00f8g og mulighed for at proviantere. Det var i \u00f8vrigt her, at en af vores rejseledsagere, David fra Skotland, blev frastj\u00e5let sine kreditkort og nogle penge, mens han var p\u00e5 toilettet. \u00c6rgerligt, men ud over mistede v\u00e6rdigenstande, s\u00e5 skete der ikke noget.
\nTilbage i bussen kunne vi slappe af de sidste par hundrede kilometer, indtil vi n\u00e5ede dagens m\u00e5l, Roy’s Rest Camp<\/a>, der l\u00e5 50 km nord\u00f8st for den st\u00f8rre by Grootfontein.<\/p>\n

\"\"

En r\u00f8dn\u00e6bbet sporfugle-mor (Pternistis adspersus<\/em>) i vores lejr<\/p><\/div>\n

Vel ankommet til lejren var der mulighed for at str\u00e6kke benene, mens teltene blev rejst og maden forberedt blandt perleh\u00f8ns og r\u00f8dn\u00e6bbede sporfugle (Pternistis adspersus<\/em>), der vandrede rundt blandt det arbejdende folk.\u00a0 Vi valgte en 4 km lang, afm\u00e6rket g\u00e5tur ad spor i landskabet rundt omkring campen – i stedet for bare at sidde og vente eller surfe p\u00e5 nettet i receptionen.<\/p>\n

\"\"

Den stribede hejre (Butorides striata<\/em>) ved vandhullet<\/p><\/div>\n

F\u00f8rst gik vi dog forbi et lille vandhul, hvor det eneste, vi s\u00e5, var et enkelt eksemplar af den stribede hejre (Butorides striata<\/em>), der i \u00f8vrigt har mange navne: mangrovehejre, lille gr\u00f8n hejre og gr\u00f8nrygget hejre, for blot at n\u00e6vne nogle af dem.<\/p>\n

\"\"

Toiletskilte i lejren – p\u00e5 namibisk<\/p><\/div>\n

P\u00e5 g\u00e5turen rundt om lejren, hvor vi var sammen med Aiden og Jane fra England, s\u00e5 vi bla. flere gr\u00e5 larmfugle (Corythaixoides concolor<\/em>), der p\u00e5 engelsk har det sigende navn: go-away-bird, navngivet efter dens markante skrig. (De andre tre mente endvidere, at de havde set en kudu springe op fra dens d\u00e6kke t\u00e6t p\u00e5 vejen?)<\/p>\n

\"\"

En gr\u00e5 larmfugl (Corythaixoides concolor<\/em>) h\u00f8jt oppe i et tr\u00e6<\/p><\/div>\n

Da vi kom tilbage fra vores g\u00e5tur, var der d\u00e6kket op til aftensmad og hygge, inden natten stundede til, og vi kunne l\u00e6gge os til at sove.<\/p>\n

Fredag, d. 21.7.<\/span>
\nSamme model som altid: tidligt op og tidlig morgenmad, nedpakning og tidlig afgang – denne gang retning Etosha Nationalpark, hvor vi n\u00e5ede frem til vores camp, Etosha Trading Post Campsite<\/a>, midt p\u00e5 eftermiddagen – efter undervejs at have gjort frokostholdt i byen Outjo.<\/p>\n

\"\"

Himba-kvinde med barn p\u00e5 et marked i Outjo<\/p><\/div>\n

I denne by st\u00f8dte vi for f\u00f8rste gang p\u00e5 et af Afrikas gamle stammefolk, Himba-folket, der is\u00e6r er kendt for kvindernes og b\u00f8rnenes karakteristiske udseende. Kvinderne sm\u00f8rer deres hud med en blanding af r\u00f8dt okker, urter og gedefedt for at beskytte huden mod solen og insektbid.<\/p>\n

\"\"

Himba-barn<\/p><\/div>\n

Det giver et specielt r\u00f8dt sk\u00e6r, som ogs\u00e5 er et sk\u00f8nhedsideal blandt kvinderne. Samme blanding sm\u00f8rer de ogs\u00e5 i deres h\u00e5r, s\u00e5 det giver en dreadlock-effekt, og deres frisurer indikerer deres alder og sociale status i stammen. P\u00e5 trods af indflydelse udefra har Himba-folket har form\u00e5et at holde fast i deres gamle kultur og levevis, hvor de – i stedet for vestlig p\u00e5kl\u00e6dning – g\u00e5r i sm\u00e5 sk\u00f8rter af skind.
\nVores guider stod endnu engang for ops\u00e6tning af lejren, mens vi tog plads i receptionen for at komme p\u00e5 nettet og blive opdateret p\u00e5, hvad der ellers skete ude omkring i verden. Eller fik udforsket lidt af omr\u00e5det, hvor vi kunne finde sm\u00e5, vilde, afrikanske agurker, Cucumis africanus<\/em>.<\/p>\n

\"\"

Vilde, afrikanske agurker, Cucumis africanus<\/em><\/p><\/div>\n

Resten af dagen tilbragte vi i vores bus p\u00e5 en tur gennem Etosha Nationalpark.
\nDet blev til en fin tur med en r\u00e6kke af parkens beboere p\u00e5 tapetet, og vi havde s\u00e5ledes ikke k\u00f8rt langt, f\u00f8r vi kunne spotte de f\u00f8rste dyr, flere flokke af springbukke (Antidorcas marsupialis<\/i>) og kort derefter en lys sangh\u00f8g (Melierax canorus<\/em>) med det markante r\u00f8de n\u00e6b i toppen af et tr\u00e6.<\/p>\n

\"\"

Springbuk, han (Antidorcas marsupialis<\/em>)<\/p><\/div>\n

\"\"

En Lys sangh\u00f8g (Melierax canorus<\/em>) \u00f8verst i et tr\u00e6<\/p><\/div>\n

Ogs\u00e5 en flok gnuer (Connochaetes taurinus<\/i>), nogle p\u00e5passelige jordegern (Xerini sp.<\/em>), almindelige strudse (Struthio camelus<\/em>) og strejfende skaberaksjakaler (Canis mesomelas<\/em>) kom inden for vores synsfelt.<\/p>\n

\"\"

Et gr\u00e6ssende strudsepar (Struthio camelus<\/em>)<\/p><\/div>\n

Herefter k\u00f8rte vi et stykke tid rundt uden egentlig at se noget s\u00e6rligt, indtil vores chauff\u00f8r, Noel, pludselig kunne spotte en flok giraffer – noget som jeg syntes var h\u00f8jdepunktet p\u00e5 turen. Der var tale om underarten sydlig giraf (Giraffa giraffa<\/em>), der stod roligt og spiste af tr\u00e6kronerne langs vejen.
\nEndvidere traf vi p\u00e5 et par gemsbukke (Oryx gazella<\/em>), der desv\u00e6rre stod lidt langt v\u00e6k, men var nemt genkendelige med de lange, imponerende horn.<\/p>\n

\"\"

En flok Burchells zebraer (Equus quagga burchellii<\/em>)<\/p><\/div>\n

P\u00e5 resten af turen kom vi t\u00e6t p\u00e5 flere af Etoshas andre eksotiske dyr: nogle flokke Burchells zebraer (Equus quagga burchellii<\/i>), et par hvide n\u00e6sehorn (Ceratotherium simum<\/i>), en stor flot hankudu (Tragelaphus strepsiceros<\/i>), en brun hy\u00e6ne (Parahyaena brunnea<\/i>), en enkelt gul mangust (Cynictis penicillata<\/i>) og flere koritrapper (Ardeotis kori<\/i>).<\/p>\n

\"\"

Et godt skjult hvidt n\u00e6sehorn (Ceratotherium simum<\/em>)<\/p><\/div>\n

\"\"

En omflakkende brun hy\u00e6ne (Parahyaena brunnea<\/em>)<\/p><\/div>\n

Det blev s\u00e5 samtidig – da solen s\u00e5 sm\u00e5t var ved at g\u00e5 ned – enden p\u00e5 en tur i Etosha Nationalpark, der efterlod en masse st\u00e6rke indtryk p\u00e5 nethinden, og turen gik nu tilbage til vores camp med aftensmad, hygge omkring b\u00e5let og en god nats s\u00f8vn forude.<\/p>\n

L\u00f8rdag, d. 22.7.<\/span>
\nHele l\u00f8rdagen var reserveret til endnu en tur rundt i nationalparken, og for at vi ikke skulle holde i k\u00f8 ved Anderson Gate – indgangen til parken – og vente p\u00e5 tilladelse til at k\u00f8re ind, holdt vi med bussen klar f\u00f8r 7:30, hvor parken \u00e5bnede for bes\u00f8gende.<\/p>\n

\"\"

Skaberaksjakal (Canis mesomelas<\/em>), der kigger sig lidt omkring<\/p><\/div>\n

Ogs\u00e5 i dag stod der store oplevelser p\u00e5 programmet, og det startede godt, idet nogle af de f\u00f8rste dyr, vi st\u00f8dte p\u00e5, var en l\u00f8vefamilie (hunl\u00f8ver) med unger – lidt p\u00e5 afstand, men alligevel et flot og imponerende syn, der med l\u00e6ngder sl\u00e5r l\u00f8verne i Givskud Zoo.<\/p>\n

\"\"

En gnu (Connochaetes taurinus<\/em>)<\/p><\/div>\n

\"\"

En imponerende gemsbuk\/oryx (Oryx gazella<\/em>)<\/p><\/div>\n

\"\"

Et par springbukke (unge hanner) er ude at markere sig<\/p><\/div>\n

Og s\u00e5 blev dagens iagttagelser i det store hele en gentagelse af g\u00e5rsdagens parade af dyr – med f\u00e5 undtagelser: et par elefanter, en flok r\u00f8d hartebeest\/r\u00f8de gnuer (Alcelaphus buselaphus caama<\/em>) og en karminr\u00f8d brystet boubou<\/span> (Laniarius atrococcineus<\/em>) kunne f\u00f8jes til vores liste over dyr, vi havde set.<\/p>\n

\"\"

Et par giraffer er s\u00f8gt til et vandhul for at drikke<\/p><\/div>\n

\"\"

En springbuk (til venstre) og en elefant ved vandhullet<\/p><\/div>\n

I \u00f8vrigt bes\u00f8gte vi i dag en r\u00e6kke vandhuller, hvor forskellige dyr kom for at f\u00e5 slukket t\u00f8rsten: Springbukke, zebraer, impalaer, strudse, gemsbukke\/oryx, elefanter, for blot at n\u00e6vne nogle af de hyppigste g\u00e6ster.<\/p>\n

\"\"

En r\u00f8dbrystet gonolek (Laniarius atrococcineus<\/em>)<\/p><\/div>\n

P\u00e5 vores vej rundt i parken passerede vi ogs\u00e5 Etosha Pan, hvor der lige var lagt en lille fotopause ind. Etosha Pan er en stor udt\u00f8rret salts\u00f8, og vi oplevede den m\u00e6rkelige fornemmelse af at st\u00e5 her i et hvidt, goldt landskab, hvor der intet liv var; blot nogle f\u00e5 spor fra dyreflokke, der havde krydset den t\u00f8rlagte s\u00f8, br\u00f8d saltfladen. (S\u00f8en kan i perioder med megen nedb\u00f8r blive oversv\u00f8mmet og blive til en stor, lavvandet s\u00f8.)<\/p>\n

\"\"

En helt indt\u00f8rret og gold Etosha Pan<\/p><\/div>\n

Ved middagstid blev der ogs\u00e5 lige tid til lidt frokost i Okaukuejo Resort, der l\u00e5 inde i nationalparken – og efterf\u00f8lgende fik vi ogs\u00e5 lejlighed til at kigge n\u00e6rmere p\u00e5 dyrelivet ved et vandhul, der l\u00e5 i tilknytning til resortet.<\/p>\n

\"\"

En gammel hanelefant ved eget vandhul<\/p><\/div>\n

Efter turen rundt i parken gik det tilbage til vores camp, dog med et lille stop, hvor lokale Himbakvinder ved Anderson Gate solgte sm\u00e5 figurer af dyr udsk\u00e5ret i tr\u00e6. Det blev dog ikke til nogen indk\u00f8b i denne omgang; dels var priserne for h\u00f8je i forhold til andre steder, og dels \u00f8nskede kvinderne slet ikke at prutte om prisen.<\/p>\n

\"\"

Himbakvinder falbyder deres varer, sm\u00e5 dyrefigurer<\/p><\/div>\n

Tilbage i campen n\u00f8d vi aftensmaden og hinandens selskab, inden vi kunne g\u00e5 til ro for endnu en kold vinternat her i Namibia.<\/p>\n

S\u00f8ndag, d. 23.7.<\/span>
\nMorgenmad, nedpakning af lejren og endnu en dag p\u00e5 landevejene ventede.
\nDvs. at den i dag stod p\u00e5 450 kilometers k\u00f8rsel p\u00e5 grusveje af vekslende kvalitet, men samtidig at de blev forceret i et – efter forholdende – ret h\u00f8jt tempo, s\u00e5 vores effektive k\u00f8retid var knap 6 timer.<\/p>\n

\"\"

En stop hos en kvinde ude i ingenting – for at k\u00f8be tr\u00e6<\/p><\/div>\n

Et par pauser blev der dog ogs\u00e5 tid til, f\u00f8rst i Outjo, hvor der lige skulle h\u00e6ves lidt penge, derefter ved Herero Craft Market ved Ugab-floden og endelig i minebyen Uis, hvor vi spiste frokost i Brandberg Rest Camp.<\/p>\n

\"\"

Herero-kvinde ved sin stand p\u00e5 Craft-markedet<\/p><\/div>\n

\"\"

Herero-kvinde<\/p><\/div>\n

En oplevelse var markedet, hvor kvinder fra b\u00e5de Himba- og Herero-stammerne faldb\u00f8d deres varer. Det var sv\u00e6rt at skelne mellem v\u00e6rdil\u00f8st, masseproduceret skrammel af f.eks. plastik og mere originalt h\u00e5ndv\u00e6rk af horn og tr\u00e6 – produceret af stammerne selv.<\/p>\n

\"\"

Stor kontrast mellem p\u00e5kl\u00e6dningen hos Hererofolket og Himbafolket<\/p><\/div>\n

\"\"

Bedste veninder – og fra samme landsby<\/p><\/div>\n

Interessant var det ogs\u00e5 at betragte forskellen i kvindernes p\u00e5kl\u00e6dning, hvor hererokvinderne var kl\u00e6dt i flotte, lange og spraglede kjoler med brede hatte – noget i st\u00e6rk kontrast til himbaernes spartanske p\u00e5kl\u00e6dning.
\nGodt hen p\u00e5 eftermiddagen kom vi til Spitzkoppe, hvor vi skulle overnatte i en meget primitiv bushcamp, og hvor vi p\u00e5 resten af turen havde haft adgang til b\u00e5de toiletter og bad af overraskende god kvalitet, var her kun et hul i jorden…<\/p>\n

\"\"

Spredte sten ved Spitzkoppe<\/p><\/div>\n

\"\"

Naturlig bue i sten ved Spitzkoppe<\/p><\/div>\n

Spitzkoppe, der ogs\u00e5 kaldes Namibias Matterhorn, er en gruppe granittoppe, hvor det h\u00f8jeste punkt rejser sig omkring 1728 meter over havets overflade, og toppene skiller sig markant ud fra de omkringliggende sletter, der mere har udseende af \u00f8rken. I \u00f8vrigt mindede hele landskabet om et omr\u00e5de, hvor en k\u00e6mpe havde kastet med store sten omkring sig…<\/p>\n

\"\"

En af flere tegninger som buskm\u00e6nd tegnede p\u00e5 klippev\u00e6ggen<\/p><\/div>\n

Mens vores guider slog lejren op, bes\u00f8gte vi ‘Bushmen Paradise’ med de ber\u00f8mte tegninger p\u00e5 klipperne, fremstillet af buskm\u00e6nd for 2-4000 \u00e5r siden. Selve tegningerne var ikke s\u00e5 prangende som nogle af de petroglyffer, vi tidligere har set i f.eks. Kasakhstan eller Jordan, men historien bag dem og om dem som anvisninger og guidelines til andre buskm\u00e6nd var meget interessant.<\/p>\n

\"\"

Vores guide ved Bushmen Paradise forklarer om tegningerne<\/p><\/div>\n

Vores lokale guide fortalte levende om historien bag tegningerne – om end det virkede som om, det bare var noget, der bare skulle lires af! Han underholdt os ogs\u00e5 med en fort\u00e6lling om stammesproget, der bla. bestod af 4 forskellige kliklyde, som vi kun yderste vanskeligt kunne frembringe.
\nEfter bes\u00f8get ved tegningerne f\u00f8rte Ambition – en af vores egne guider – os til en ber\u00f8mt, naturlig bro i klipperne n\u00e6r vores lejr. Herfra kunne vi selv s\u00f8ge til lejren – en vej der f\u00f8rte gennem klipper og store sten – beboet af klippehyraxen (Procavia capensis<\/em>), ogs\u00e5 kaldet dassie; et s\u00e6rpr\u00e6get dyr, hvis n\u00e6rmeste sl\u00e6gtning er elefanten.<\/p>\n

\"\"

Klippehyrax (Procavia capensis<\/em>) med unger<\/p><\/div>\n

Da vi selv vandrede lidt rundt i klipperne, st\u00f8dte vi endvidere p\u00e5 den endemiske klippeagama (Agama planiceps<\/em>)<\/span><\/span> med smukke s\u00e6rpr\u00e6gede tegninger is\u00e6r oven p\u00e5 kroppen.<\/p>\n

\"\"

klippeagama (Agama planiceps<\/em>)<\/p><\/div>\n

Som m\u00f8rket langsom s\u00e6nkede sig over landskabet satte er par Bocage’s bushshrikes (Telophorus bocagei<\/em>) sig til ro for natten i et tr\u00e6 direkte i vores camp, mens jeg af en eller anden grund bukkede under (af tr\u00e6thed?) og m\u00e5tte g\u00e5 tidligt til ro uden aftensmad…
\nS\u00e5 aftenens sociale sammenkomst blev uden min deltagelse.<\/p>\n

Mandag, d. 24.7.<\/span>
\nDenne dag skulle vi meget tidligt af sted med destination Swakopmund, hvor vi havde aftaler med forskellige guider allerede kl. 8. Alts\u00e5 hurtig morgenmad og nedpakning, inden 150 km og et par timer p\u00e5 landevejen, f\u00f8r vi var fremme ved vores hotel (og m\u00f8dested), Dunedin Star Guest House<\/a> i Swakopmund.
\nHer blev Claudia og jeg hentet af vores guide fra Living Desert Tour<\/a>, og sammen med andre turister fra Schweiz og Tyskland fik vi nu (p\u00e5 tysk!) en 4 timers introduktion til Dorob Nationalparken og det dyreliv, der findes p\u00e5 og i sandet – levende fortalt af vores guide p\u00e5 turen, Chris, som vi i \u00f8vrigt havde stiftet kendtskab til hjemmefra i en fjersynsudsendelse fra BBC.<\/p>\n

\"\"

Vores guide Chris fort\u00e6ller levende om livet i Dorob-\u00f8rkenen<\/p><\/div>\n

Chris var i stand til at finde flere interessante dyr til os, og med sine tr\u00e6nede \u00f8jne og kendskab til \u00f8rkenen og den beboere, gravede han f\u00f8rst en edderkop ved havn ‘dancing white lady spider’ (Leucorchestris arenicola<\/em>) frem til os. Edderkopperne af denne art kan blive op til 13 cm store, er nataktive og bor i huler i sandet, hvor de har et territorium med en radius p\u00e5 ca. 3 meter. I det hele taget et meget interessant – og aggressivt – dyr.<\/p>\n

\"\"

En dancing white lady spider (Leucorchestris arenicola<\/em>)<\/p><\/div>\n

Herefter gik det videre med en slange, Peringueys \u00f8rkenhugorm (Bitis peringueyi<\/em>), der l\u00e5 helt nedgravet i sandet med kun \u00f8jnene fri – ventende p\u00e5, at et bytte skulle komme forbi. Denne hugorm er ikke mere end 25 cm lang og er kendetegnet ved, at \u00f8jnene er placeret oven p\u00e5 hovedet. Nedgravet i sandet har den kun \u00f8jnene og halespidsen fri, og halespidsen vifter den med, s\u00e5ledes at et eventuelt byttedyr, firben eller gekko, lokkes til at tro, at der er tale om en orm. Og haps…<\/p>\n

\"\"

Peringueys \u00f8rkenhugorm (Bitis peringueyi<\/em>)gemt i en dollar bush (Tetraena stapfii<\/em>)<\/p><\/div>\n

N\u00e6ste dyr p\u00e5 dagens program var en kam\u00e6leon, Namaqua<\/span>-kam\u00e6leonen (Chamaeleo namaquensis<\/em>), <\/span>der kravlede rundt i en indt\u00f8rret busk. Denne kam\u00e6leon er den st\u00f8rste i det sydlige Afrika, og den kan blive op til 25 cm stor. Chris demonstrerede dens fremragende fangstteknik med den lange tunge, idet han fodrede den med lidt medbragte orme. I \u00f8vrigt havde denne kam\u00e6leon nogle flotte kropstegninger.<\/p>\n

\"\"

Namaqua-kam\u00e6leonen (Chamaeleo namaquensis<\/em>)<\/p><\/div>\n

Videre gik det med endnu en \u00f8rkenslange, hornhugormen (Bitis caudalis<\/em>), der er let genkendelig med hornlignende sk\u00e6l over hvert \u00f8je. Hornhugormen er som andre hugorme giftig, men man ved ikke rigtig noget om, hvorvidt et bid er d\u00f8dbringende. Bedst var dog at holde sig lidt p\u00e5 afstand.<\/p>\n

\"\"

Hornhugormen (Bitis caudalis<\/em>)<\/p><\/div>\n

Sidste dyr p\u00e5 dagens program var ogs\u00e5 det nok mest interessante. Igen skulle Chris i arbejde for at finde dyret, og derefter grave det frem, men efter et par fors\u00f8g lykkedes det, og han kunne vise os en namibisk sandgekko (Pachydactylus rangei<\/span>). Denne gekko er p\u00e5 mange m\u00e5der enest\u00e5ende. Den er endemisk for Namibias \u00f8rken, er nataktiv (og har derfor store \u00f8jne), og den tilbringer dagen i en hule, der kan v\u00e6re op til en meter dyb. Sandgekkoen er op til 13 cm lang, er til dels gennemskinnelig, s\u00e5 man kan se nogle af de indre organer, og den er en god graver, da den har sv\u00f8mmehud mellem t\u00e6erne.<\/p>\n

\"\"

Namibisk sandgekko (Pachydactylus rangei<\/em>)<\/p><\/div>\n

Efter oplevelsen med sandgekkoen var vi igennem dagens program, og efter at have v\u00e6ret oppe p\u00e5 en af de h\u00f8je sandklitter i omr\u00e5det for at nyde udsigten over landskabet, gik turen tilbage til vores hotel, hvor der blev tid til at blive indkvarteret p\u00e5 vores v\u00e6relse og f\u00e5 et bad.<\/p>\n

\"\"

Et kig ud over Dorob-\u00f8rkenen<\/p><\/div>\n

Derefter brugte vi eftermiddagen ude i byen, hvor vi ved selvsyn kunne se den tyske indflydelse fra kolonitiden, hvor tyskerne var herrer over Namibia fra 1883 til 1. Verdenskrig. Der var s\u00e5ledes mange huse fra omkring \u00e5rhundredeskiftet og mange skilte, forretninger og gadenavne var p\u00e5 tysk. I det hele taget kunne man nemmere klare sig her i byen p\u00e5 tysk end p\u00e5 engelsk; egentlig m\u00e6rkeligt efter s\u00e5 lang tid.<\/p>\n

\"\"

Tysk kolonialhus fra ca. \u00e5r1900<\/p><\/div>\n

\"\"

Tyske kolonialhuse fra ca. \u00e5r1900<\/p><\/div>\n

\"\"

Fyrt\u00e5rnet i Swakopmund – Swakopmund Lighthouse<\/p><\/div>\n

Ud over de mange huse i tysk byggestil var der dog ogs\u00e5 indslag fra det moderne Namibia, bla. et lokalt marked med kunsth\u00e5ndv\u00e6rk – skulle det forestille at v\u00e6re, for det var for det meste billige kopier af lokale genstande, der blev falbudt. Men et levende milj\u00f8 med energiske og farverige s\u00e6lgere…<\/p>\n

\"\"

Fra det lokale craft-marked i Swakopmund<\/p><\/div>\n

Om aftenen var vi ikke-italienere ude at spise p\u00e5 spisestedet Brewer and Butcher, der l\u00e5 direkte p\u00e5 havnepromenaden.<\/p>\n

Tirsdag, d. 25.7.<\/span>
\nEndnu en l\u00e6ngere k\u00f8rsel\u00a0 – knap 400 km – stod p\u00e5 programmet, idet vi i dag skulle fra Swakopmund og syd\u00f8stp\u00e5 til Sesriem, hvor vi endnu engang skulle have et par n\u00e6tters overnatning ude i naturen; denne gang i Sossus Oasis Camp Site<\/a>.
\nF\u00f8rste stop p\u00e5 vores k\u00f8retur var Walvis Bay, der er Namibias tredjest\u00f8rste by. Byen blev grundlagt af holl\u00e6nderne i slutningen af det 18. \u00e5rhundrede som et st\u00f8ttepunkt for rejser mellem Cape Town og Holland, men sm\u00e5 hundrede \u00e5r senere gjorde briterne krav p\u00e5 omr\u00e5det under ‘Scramble for Africa’, hvor 7 vesteurop\u00e6iske lande ved Berlin-konferencen i 1884 regulerede kolonisering og handel i Afrika.<\/p>\n

\"\"

4 store flamingoer (Phoenicopterus roseus<\/em>) i Walvis Bay<\/p><\/div>\n

\"\"

Flyvende flamingo (Phoenicopterus roseus<\/em>)<\/p><\/div>\n

Vores bes\u00f8g i Walvis Bay gjaldt promenaden med udsigten over Flamingo Lagoon i byens sydlige udkant. Her kunne vi p\u00e5 n\u00e6rt hold betragte de to flamingoarter stor flamingo (Phoenicopterus roseus<\/em>) og lille flamingo (Phoeniconaias minor<\/em>).
\nUd over de to arter af flamingoer s\u00e5 vi ogs\u00e5 andre vadefugle som fiskehejre (Ardea cinerea) og klyde (Recurvirostra avosetta<\/i>), som vi jo begge kender herhjemmefra.
\nEfter pausen ved lagoonen, gik turen videre ind i landet og ind i den namibiske \u00f8rken, hvor vores n\u00e6ste stop gjaldt det dramatiske landskab, Kuiseb Canyon, som Kuiseb-floden havde dannet, da den havde sk\u00e5ret sig ned terr\u00e6net ved Kuiseb Pass. Her blev der lige tid til et kort kig og et foto ud over de imponerende klipper.<\/p>\n

\"\"

Landskabet ved Kuiseb Canyon<\/p><\/div>\n

Herefter gik det egentlig slag i slag, og bare en halv time senere passerede vi Stenbukkens Vendekreds, markeret med et stort skilt, og som ogs\u00e5 lige skulle foreviges, nu hvor jeg selv var f\u00f8dt i Stenbukkens stjernetegn.<\/p>\n

\"\"

Skilt, der markerer, at Stenbukkens Vendekreds passeres<\/p><\/div>\n

Endnu en halv times k\u00f8rsel senere n\u00e5ede vi s\u00e5 vores frokoststed, Solitaire, der er en lille bebyggelse n\u00e6r Namib-Naukluft Nationalpark. Solitaire var oprindelig en enkelt bebyggelse opf\u00f8rt af skotten Willem Christoffel van Coller i 1948, men det er senere blevet et yndet pitstop p\u00e5 turen fra Walvis Bay til Sesriem med b\u00e5de restauranter, tankstation, offentlige toiletter og ikke mindst et bageri, der er ber\u00f8mt for sin Apple Pie.<\/p>\n

\"\"

Rast ved Solitaire<\/p><\/div>\n

\"\"

Hensl\u00e6ngte biler ved Solitaire<\/p><\/div>\n

Ud over hele den menneskelige milj\u00f8 ved og i Solitaire, faldt vi ogs\u00e5 over en gruppe stribede jordegern (Euxerus erythropus<\/em>), der var meget tillidsfulde og lod sig fodre p\u00e5 t\u00e6tteste hold.<\/p>\n

\"\"

Pas p\u00e5 jordegern!<\/p><\/div>\n

\"\"

En gruppe stribede jordegern (Euxerus erythropus<\/em>) holdt til ved Solitaire<\/p><\/div>\n

Efter en god times pause med frisk luft og lidt vandren rundt p\u00e5 noget, der kunne forestille er lavende museum, gik turen de sidste 80 km til Sesriem, der – som sagt – skulle v\u00e6re vores hjem for de n\u00e6ste to n\u00e6tter. Og s\u00e5 den s\u00e6dvanlige plan: vores guider satte teltene og og forberedte maden, mens vi andre kunne slappe af og eller nyde en times tid p\u00e5 telefonerne.<\/p>\n

\"\"

Ankommet til Sesriem<\/p><\/div>\n

Igen var vi rimelig tidligt i seng, men inden aftenens sidste toiletbes\u00f8g kunne vi iagttage en flagermuse\u00f8re r\u00e6v (Otocyon megalotis<\/em>), der fra sit sted i udkanten af lejren ogs\u00e5 holdt \u00f8je med os.<\/p>\n

Onsdag, d. 26.7.<\/span>
\nVi stod op til en diset, total overskyet og kold morgen, hvor temperaturerne i l\u00f8bet af natten havde v\u00e6ret under frysepunktet, s\u00e5 vi frygtede lidt, at dagens program, der bla. rummede solopgangen over klitterne ved Sossusvlei, ville blive et antiklimaks p\u00e5 en ellers fantastisk tur til Namibia.<\/p>\n

\"\"

Klitterne ved Sossusvlei dukker op i morgendisen<\/p><\/div>\n

Og vi k\u00f8rte derfor retning klitterne med ikke for h\u00f8je forventninger, og undervejs gjorde vi korte holdt – b\u00e5de for at betragte en flok gemsbukke p\u00e5 en mark, og senere for at f\u00e5 et glimt af de r\u00f8de klitter i Sossusvlei, der langsomt dukkede op under skyerne.<\/p>\n

\"\"

Dune 45 – 45 km fra Sesriem<\/p><\/div>\n

Som vi k\u00f8rte videre klarede vejret dog fuldkommen op, og da vi n\u00e5ede til den ber\u00f8mte ‘Dune 45’, var skyerne helt v\u00e6k, og vi kunne nyde synet at den flotte sandklit i fuld sol, med flotte m\u00f8rkere skygger og helt bl\u00e5 himmel. Navnet Dune 45 hentyder til, at klitten ligger 45 km fra Sesriem.<\/p>\n

\"\"

Udsigt ind over klitterne p\u00e5 vej mod Deadvlei<\/p><\/div>\n

Inden l\u00e6nge n\u00e5ede vi P-pladsen ved Sossusvlei, og vores godt 5 km lange vandretur til Deadvlei kunne begynde – off-road ind gennem landskabet. Nogle valgte at indl\u00e6gge en bjergbestigning af Big Daddy, der med sine 325 meter er den h\u00f8jeste klit i omr\u00e5det, men vi var nogle stykker, der stod over.<\/p>\n

\"\"

Big Daddy, 325 meter h\u00f8j<\/p><\/div>\n

I stedet valgte vi at bruge tiden i Deadvlei, hvor vi kunne fascineres af de d\u00f8de og sorte tr\u00e6er stod og rakte deres grene mod en dybbl\u00e5 himmel, alsammen med den n\u00e6sten hvide lerjord som underlag og de r\u00f8de klitter som baggrund.<\/p>\n

\"\"

6-700 \u00e5r gamle, d\u00f8de tr\u00e6er i Deadvlei<\/p><\/div>\n

Jeg kunne bare st\u00e5 og dv\u00e6le ved, at det var et fantastisk og surrealistisk skue i stil med Lake Kaindy i Kasakhstan, som vi havde oplevet for nogle \u00e5r siden.<\/p>\n

\"\"

De d\u00f8de tr\u00e6er i Deadvlei er et fantastisk syn<\/p><\/div>\n

Deadvlei er oprindelig dannet efter perioder med regn, hvor Tsauchab-floden gik over sine bredder og skabte sm\u00e5 bassiner med vand i dalene langs floden, hvori kameltornetr\u00e6er kunne vokse sig store. Senere \u00e6ndrede klimaet sig, og t\u00f8rken ramte, hvorved tr\u00e6erne gik ud.
\nI dag st\u00e5r kun skeletterne af tr\u00e6erne tilbage, helt sorte, br\u00e6ndt af den kraftige sol, og selv om tr\u00e6erne ikke er forstenede, nedbrydes de ikke, fordi der er s\u00e5 t\u00f8rt.<\/p>\n

\"\"

D\u00f8de tr\u00e6er i Deadvlei<\/p><\/div>\n

Tr\u00e6erne menes at v\u00e6re d\u00f8de for 6-700 \u00e5r siden.
\nEfter bes\u00f8get i Deadvlei gik turen tilbage til Sesriem – til frokost, inden vi sluttede dagen af med et bes\u00f8g i Sesriem Canyon, der er et del af Tsauchab-flodens leje. I dag er det et n\u00e6sten t\u00f8rlagt flodleje, hvor der er blot et enkelt sted st\u00e5r vand \u00e5ret rundt.<\/p>\n

\"\"

Sesriem Canyon – set lidt ovenfra<\/p><\/div>\n

Navnet Sesriem blev givet af nogle af de tidligste opdagelsesrejsende i omr\u00e5det, fordi der skulle bruges seks (ses) l\u00e6derremme (riem) for at lave et reb, der var langt nok til at man kunne s\u00e6nke en spand ned i kl\u00f8ften for at hente vand op.<\/em><\/p>\n

\"\"

Nede i Sesriem Canyon<\/p><\/div>\n

\"\"

Nogle af de smalle steder i Sesriem Canyon<\/p><\/div>\n

\"\"

Enligt tr\u00e6 i Sesriem Canyon<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i Sesriem Canyon k\u00f8rte vi tilbage til lejren for at nyde ‘The last supper’ sammen med vores afrikanske guider. Og s\u00e5 var det ellers den sidste overnatning i camp i denne omgang.<\/p>\n

Torsdag, d. 27.7.<\/span>
\nEfter en rolig, men kold nat pakkedes for sidste gang bussen, og s\u00e5 var der afgang til Namibias hovedstad Windhoek, hvor vi skulle overnatte p\u00e5 Arebbusch Travel Lodge<\/a>. Her sagde vi farvel til vores tre guider, inden vi blev indkvarteret i et l\u00e6kkert hotelv\u00e6relse, hvor vi skulle tilbringe den sidste nat i Namibia.<\/p>\n

Efter et bad og benene oppe et \u00f8jeblik bestilte vi en taxa, der bragte os til centrum af byen – sammen med engl\u00e6nderne Aiden og Jane, og vi blev sat af lige ved den ikoniske Christuskirke, der var bygget fra 1907-10 i en blanding af jugendstil og neo-romansk stil, og som udefra mest af alt lignede et honningkagehus.<\/p>\n

\"\"

Christuskirken midt i Windhoek<\/p><\/div>\n

Over for kirken, der er et vartegn for Windhoek, ligger det nye Independence Museum, der i flere etager fort\u00e6ller om Namibias uafh\u00e6ngighedskamp, is\u00e6r med fokus p\u00e5 SWAPOs rolle.<\/p>\n

\"\"

Det moderne Independence Museum<\/p><\/div>\n

\"\"

Et af kunstv\u00e6rkerne i Independence Museet<\/p><\/div>\n

I \u00f8vrigt f\u00f8ltes museet som en k\u00e6mpestor bygning uden s\u00e6rlig meget indhold, og udstillingerne var man hurtigt igennem.
\nI en parentes bem\u00e6rket s\u00e5 har Namibias SWAPO-parti siden 1990 siddet p\u00e5 magten i Namibia.<\/em><\/p>\n

\"\"

Huse i tysk kolonialstil<\/p><\/div>\n

Fra museet gik turen ned i byen, hvor vi s\u00e5 flere eksempler p\u00e5 huse bygget i tysk kolonialstil, og hvor vi passerede Gibeon-meteoritterne i Post Street Mall, et monument best\u00e5ende af 29 meteoritter, der alle er fundet i Namibia. (Oprindelig var der 33 meteoritter, men 2 fragmenter blev stj\u00e5let og senere er yderligere 2 fragmenter fjernet).<\/p>\n

\"\"

Gibeon-meteoritterne i Post Street Mall<\/p><\/div>\n

Herefter vandrede vi lidt rundt i centrum, inden vi besluttede os til at vandre gennem byens gader til restauranten, hvor vi skulle m\u00f8des med resten af gruppen og spise vores aftensmad, Joe’s Beerhouse.<\/p>\n

\"\"

Indtryk fra den tyske kolonialtid<\/p><\/div>\n

\"\"

Anglican Diocese of Namibia – ligeledes fra tyskernes tid<\/p><\/div>\n

Der er lige den kr\u00f8lle p\u00e5 vores vandretur, at vi \u00e5benbart vandrede gennem en mindre betryggende bydel og derfor blev samlet op af en forretningskvinde i en moderne BMW og k\u00f8rt af hende til restauranten. Hun fortalte os, at der s\u00e5 sent som en uge tidligere var sket overfald p\u00e5 turister i netop det kvarter!
\nEfter aftensmaden k\u00f8rte en shuttlebus os tilbage til hotellet, hvor vi i \u00f8vrigt fik en behagelig nat i gode senge.<\/p>\n

Fredag, d. 28.7.<\/span>
\nPr\u00e6cis kl. 10:30 – efter en god og l\u00e6kker morgenmad – blev vi afhentet og k\u00f8rt de 50 km til Hosea Kutako-lufthavnen i Windhoek, og et par timer senere – efter at have overst\u00e5et de s\u00e6dvanlige formaliteter, der h\u00f8rer sig til i en lufthavn – kunne vi s\u00e6tte os til rette i flyet, der bragte os til Johannesburg.
\nDerefter fulgte 4 timer i loungen i Johannesburg International Airport, O.R. Tambo, inden vi kl. 19:20 kunne tage plads i en Airbus A380-800 med retning mod Heathrow ved London.<\/p>\n

L\u00f8rdag, d. 29.7.
\n<\/span>Efter at have landet lidt over kl. 6 om morgenen – med godt en halv times forsinkelse – i London, kunne vi konstatere, at vi ikke kunne n\u00e5 vores fly til K\u00f8benhavn, og vi m\u00e5tte derfor tage en ekstra overnatning i n\u00e6rheden af lufthavnen, betalt af British Airways.
\nDet gav os lige lejlighed til at blive akklimatiseret, og vi brugte en del af tiden p\u00e5 en vandretur i bydelen Colnbrook, hvor vi skulle overnatte p\u00e5 Hotel Arora Park. Vores frokost indtog vi p\u00e5 Ostrich Inn, der viste sig at v\u00e6re et sted med en historie, der gik helt tilbage til 1106. Der er mange historier knyttet til kroen, og det siges, at der gennem tiden skulle v\u00e6re myrdet mere end 60 mennesker p\u00e5 kroen. Ogs\u00e5 Dick Turpin siges at have brugt kroen som gemmested, ligesom kong John bes\u00f8gte kroen p\u00e5 vej til Runnymede for at underskrive Magna Carta!<\/p>\n

S\u00f8ndag, d. 30.7<\/span>.
\nTidligt op og med shuttlebussen tilbage til Heathrow, hvor det nu lykkedes at n\u00e5 flyet, s\u00e5 vi kunne v\u00e6re hjemme i Aarhus i l\u00f8bet af eftermiddagen efter en lang hjemtur fra Namibia.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u00c5rets sommerferietur havde Namibia som m\u00e5l, og det var en tur, vi har set frem til gennem flere \u00e5r. Claudias mor havde bes\u00f8gt landet for \u00e5r tilbage, og hun havde omtalt sin tur i rosende vendinger, og siden da l\u00e5 … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[50],"tags":[],"class_list":["post-5715","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-africa-tours"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5715","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5715"}],"version-history":[{"count":135,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5715\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":15392,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5715\/revisions\/15392"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5715"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5715"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5715"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}