\nAfrejsen var fra Kastrup, og l\u00f8rdag sidst p\u00e5 eftermiddagen afgik flyet retning Amman, hvor vi landede sent om aftenen og blev k\u00f8rt til vores hotel. Her vi fik en let, kold anretning og fik snakket lidt med nogen af de andre deltagere p\u00e5 turen, inden den stod p\u00e5 dyner.<\/p>\n
S\u00f8ndag, d. 10.2. P\u00e5 vej til Ajloun slot – gennem Ammans forst\u00e6der<\/p><\/div>\n K\u00f8rslen til slottet foregik f\u00f8rst gennem Ammans forst\u00e6der, hvor bebyggelsen langsom blev mere sparsom, herefter gennem bakker og delvis frugtbare landskaber, og efter ca. en times k\u00f8rsel var vi fremme ved slottet.<\/p>\n Fremme ved P-pladsen til slottet fanger vores \u00f8jne jordansk grafitti<\/p><\/div>\n P\u00e5 stedet, hvor slottet ligger, l\u00e5 tidligere et gammelt kloster, der i 1184 blev ombygget til et fort. Fortet havde en stor strategisk betydning, da det ligger p\u00e5 vejen, der forbinder Damaskus og Egypten, og det blev bla. bygget for at beskytte mod korsfarernes indtr\u00e6ngen. Ved indgangen til Aljoun Slot<\/p><\/div>\n Den helt store nedtur kom dog i forbindelse med to jordsk\u00e6lv i 1837 og 1927, men i nyere tid er slottet blevet restaureret af den jordanske stat.<\/p>\n Aljoun Slot – set s\u00e5dan lidt udefra…<\/p><\/div>\n Resterne af et af slottets t\u00e5rne<\/p><\/div>\n Slottet b\u00f8d p\u00e5 kroge, gange og trapper og pr\u00e6senterede fornem byggekunst<\/p><\/div>\n Vi bes\u00f8gte slottet i delvist regnvejr og lidt t\u00e5ge – og i temperaturer, man ellers ikke forbinder med Jordan, men vi havde – ud over en guidet tur rundt i slottets mange kroge – tid til ogs\u00e5 selv at udforske de mange gange, rum og sale – mere eller mindre velbevarede. Hadrians Bue ved indgangen til Jerash<\/p><\/div>\n Velbevaret mosaikgulv i ruin i Marianoskirken lige ved Hadrians Bue<\/p><\/div>\n Jerash blev – i f\u00f8lge gamle inskriptioner fra byen – grundlagt af Alexander den Store, formodentlig i 331 f.Kr., da han forlod Egypten og krydsede Syrien p\u00e5 hans vej til Mesopotamien.<\/p>\n Den imponerende ovale plads ses som noget af det f\u00f8rste<\/p><\/div>\n N\u00e6rbillede af nogle af s\u00f8jlerne p\u00e5 den ovale plads<\/p><\/div>\n I \u00e5r 63 f.Kr. erobrede romerne omr\u00e5det, og dermed ogs\u00e5 Jerash, og byen betragtes i dag som et af de st\u00f8rste og mest velbevarede steder med gr\u00e6sk og romersk arkitektur i verden uden for Italien. Af samme grund omtales byen som Mellem\u00f8stens Pompeji p\u00e5 grund af byens st\u00f8rrelse og fordi den er s\u00e5 velbevaret.<\/p>\n Tempel for Zeus – ligeledes t\u00e6t p\u00e5 indgangen<\/p><\/div>\n Et af ruinbyens teatre – godt bes\u00f8gt<\/p><\/div>\n I anden halvdel af det 1. \u00e5rhundrede e.Kr. opn\u00e5ede byen Jerash stor fremgang, og i<\/span> 106 e.Kr. anlagde den romerske kejser Trajan s\u00e5ledes veje og udbyggede infrastrukturen i hele omr\u00e5det, og handlen blomstrede i Jerash. Kejser Hadrian, der var efterf\u00f8lgeren til Trajan, bes\u00f8gte Jerash i 129-130 e.Kr., og Triumfbuen (eller <\/span>Hadrians Bue<\/span>) blev bygget for at fejre hans bes\u00f8g.<\/span><\/p>\n Kollonade: Decumanus, vejen fra \u00f8st til vest<\/p><\/div>\n Kollonade: Cardo, vejen fra nord til syd<\/p><\/div>\n Byen var egentlig g\u00e5et i glemslen, men blev genopdaget af en tysk opdagelsesrejsende i 1806, og 70 \u00e5r senere begyndte man at udgrave ruinerne. Tempel for Artemis – set lidt bagfra…<\/p><\/div>\n og templet for Artemis set forfra<\/p><\/div>\n Motiv n\u00e6r Artemistemplet<\/p><\/div>\n To timer fik vi til besigtigelsen – og det var passende, selv om vi nok kunne have brugt mere tid; hele tiden kunne vi f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 noget nyt. Nymphaeum<\/p><\/div>\n Efter det meget sp\u00e6ndende bes\u00f8g i Jerash gik turen tilbage til Amman – ikke hotellet, men en tur ind i centrum, hvor vi bes\u00f8gte byens gamle, romerske amfiteater. Teatret, der er fra det 2. \u00e5rhundrede e.Kr., har plads til 6000 tilskuere, og det er bygget ind i bjergsiden syd for byens citadel.<\/span><\/p>\n Det romerske teater i Amman – i regnvejr<\/p><\/div>\n Fra teatret gik vi en tur i det n\u00e6rliggende basaromr\u00e5de med boder, hvor friske frugter, gr\u00f8nsager og vellugtende krydderier blev falbudt til de forbipasserende. Granat\u00e6bler til salg – i souken<\/p><\/div>\n Kunstf\u00e6rdigt ordnede krydderier i souken<\/p><\/div>\n Herefter tog vi tilbage til hotellet, hvorefter vi – som gruppe – tog ud for at spise p\u00e5 en lokal restaurant, inden vi tog endnu en nat p\u00e5 vores hotel<\/span>.<\/p>\n Mandag, d. 11.2.<\/span> Oversigtstavle, Citadellet<\/p><\/div>\n Citadellet har en lang historie, der involverer mange civilisationer, og der er fundet beviser p\u00e5 beboelse p\u00e5 bakken siden den yngre stenalder. S\u00e5ledes blev bakken hovedstad i kongeriget Ammon ca. 1200 f.Kr. – og senere kom det ene folkeslag efter det andet og erobrede omr\u00e5det, som har v\u00e6ret beboet kontinuerligt indtil 1878, hvor bakken blev forladt som en bunke ruiner. Ruinerne af Herkulestemplet<\/p><\/div>\n Herkulestemplet fra en anden vinkel<\/p><\/div>\n Selve templet har v\u00e6ret p\u00e5 30 gange 24 meter med en ydre helligdom udenom p\u00e5 121 gange 72 meter, heriblandt med en veranda med 6 s\u00f8jler. Ark\u00e6ologer mener, at templet sandsynligvis ikke blev bygget f\u00e6rdigt – og at en del af marmoren fra templet blev brugt til at bygge den byzantinske kirke i n\u00e6rheden.<\/p>\n Herkules’ tre fingre<\/p><\/div>\n Stedet indeholder ogs\u00e5 f\u00e5 dele af en kolossal stenstatue, der er identificeret som Hercules, og som ansl\u00e5s at have v\u00e6ret over 12 m h\u00f8j. Statuen er sandsynligvis blevet \u00f8delagt i et jordsk\u00e6lv, og t<\/span>ilbage er blot tre fingre og en albue. Ruinerne af den byzantinske kirke<\/p><\/div>\n Til sidst bes\u00f8gte vi resterne af Umayyad-paladset, der er den bedst bevarede del af Amman-citadellet. Paladset, der menes at v\u00e6re bygget mellem det 7. og 8. \u00e5rhundrede, d\u00e6kkede oprindelig et stort stort omr\u00e5de med et kompleks af bygninger, hvoraf de fleste blev \u00f8delagt af jordsk\u00e6lv.<\/p>\n Umayyad-paladsets indgangskammer<\/p><\/div>\n Indgangskammeret til paladset (med en imponerende kuppel) er blevet restaureret og kendes som kiosken eller monumentalporten.<\/p>\n Umayyad-paladset: beboelsesbygninger<\/p><\/div>\n Kolonnade i Umayyad-paladset<\/p><\/div>\n Inde i Umayyad-komplekset er en g\u00e5rdhave, der indeholder ruinerne af beboelsesbygninger, og cisternen, som blev brugt til at transportere vand til paladset. Endvidere er der resterne af en lille fin kolonnade.<\/p>\n Indgang til en bronzealderhule<\/p><\/div>\n Cisterner til opsamling af vand<\/p><\/div>\n Vores rundgang bragte os ogs\u00e5 forbi en tidlig bronzealderhule samt cisterner til opsamling af vand – en mangelvare i citadellet. Udsigt fra citadellet ned over Amman med det romerske teater<\/p><\/div>\n Efter ca. tre kvarter i citadellet (st\u00f8rre var det s\u00e5 heller ikke!) gik turen videre til en af Jordans \u00e6ldste byer, den gamle handelsby As-Salt (eller bare Salt), der ligger p\u00e5 den gamle hovedvej fra Amman til Jerusalem, lige nordvest for Amman.<\/p>\n Velkommen til (As-)Salt<\/p><\/div>\n Salt har en historie, der g\u00e5r langt tilbage, og i en kort periode i starten af 1920’erne gjorde den lokale hersker, emiren Abdullah I af Transjordan, Salt til landets hovedstad, men p\u00e5 grund af uenigheder mellem emiren og byens notabiliteter blev denne titel hurtigt taget fra Salt igen. Et kig p\u00e5 centrum i Salt<\/p><\/div>\n Et af torvene i Salt<\/p><\/div>\n Salt var en interessant by med sm\u00e5 gader og str\u00e6der, hvor vi fik lejlighed til at stifte bekendtskab med livet i en mindre jordansk by, der som s\u00e5dan ikke tog notits af vores tilstedev\u00e6relse.<\/p>\n Fra h\u00e5ndv\u00e6rkernes gade… En bager sk\u00e6lder ud – og en skomager arbejder<\/p><\/div>\n Vi vandrede rundt i byens kvarteret i godt en times tid og fik gode snakke med nogen af byens borgere, der viste os, hvordan de levede og arbejdede.<\/p>\n Og p\u00e5 vej til bussen l\u00f8b vi p\u00e5 byens borgmester<\/p><\/div>\n Fra Salt gik turen videre fra bjergene omkring Amman og ned i dalen – og varmen – til Jordanfloden, hvor vi i Al-Maghtas bes\u00f8gte det sted, hvor Jesus blev d\u00f8bt af Johannes D\u00f8beren. Ark\u00e6ologisk fund af en d\u00e5bskirke<\/p><\/div>\n Det er ligeledes dokumenteret, at der har ligget flere kirker her p\u00e5 den \u00f8stlige bred af Jordanfloden, men at de er \u00f8delagt ved oversv\u00f8mmelser og jordsk\u00e6lv.<\/p>\n D\u00e5bsseance p\u00e5 israelernes side fa Jordanfloden<\/p><\/div>\n Sjovt nok har de fleste pilgrimme altid valfartet til den vestlige, israelske side af floden, fordi adgangsforholdene er bedre her. Tja, israelerne forst\u00e5r at tjene penge… Mosaik ved Al-Maghtas af pavens bes\u00f8g<\/p><\/div>\n Da vi havde f\u00e5et bussen parkeret, fulgte vi den 4-500 meter lange, nyanlagte sti fra P-pladsen til d\u00e5bsstedet ved floden – ad samme vej som paven drog ad ti \u00e5r tidligere. Undervejs st\u00f8dte vi p\u00e5 udgravninger af en kirke, som tydeligvis havde v\u00e6ret anvendt til d\u00e5bsceremonier, og vi gik forbi en gr\u00e6sk-ortodoks kirke for Johannes D\u00f8beren, f\u00f8r vi n\u00e5ede frem til Jordanfloden, der s\u00e5 skuffede i st\u00f8rrelse. Forklaringen var, at israelerne mere eller mindre havde dr\u00e6net floden i deres kamp for at f\u00e5 nok vand til deres marker og afgr\u00f8der.<\/p>\n Al-Maghtas, d\u00e5bsstedet ved Jordanfloden<\/p><\/div>\n Vi to ved d\u00e5bsstedet med Israel i baggrunden<\/p><\/div>\n P\u00e5 vores side – den jordanske – var vi stort set alene, i \u00f8vrigt sammen med en enlig jordansk soldat, mens der p\u00e5 den israelske side var indtil flere baptistshows i gang. Flere grupper blev d\u00f8bt, og det gik ikke stille for sig. I det hele taget en absurd forestilling, der var hele turen til floden v\u00e6rd. Og p\u00e5 den jordanske side? En simpel platform i tr\u00e6, hvor vi kunne st\u00e5 i fred og nyde det hellige sted – eller betragte skuespillet p\u00e5 den anden side. Udsigt fra vores v\u00e6relse over Det D\u00f8de Hav<\/p><\/div>\n Efter at vi havde tjekket ind p\u00e5 vores v\u00e6relser, kl\u00e6dte vi om til badet\u00f8j og begav os p\u00e5 den lange vej til vandet, hvor vi n\u00f8d en tur i det salte hav; det var en m\u00e6rkelig fornemmelse bare at kunne ligge der, stort set uden at man kunne rejse sig op igen.<\/p>\n En flydetur i ‘havet’. Underlig f\u00f8lelse<\/p><\/div>\n Det kr\u00e6vede en kraftanstrengelse at skulle s\u00e6tte f\u00f8dderne ned p\u00e5 s\u00f8bunden og komme op at st\u00e5, s\u00e5 man kunne komme i land igen. Men op kom vi da, og s\u00e5 skulle vi ellers bare hvile ud efter en begivenhedsrig dag. Tirsdag, d. 12.2.<\/span> Velkommen til Mount Nebo med korset<\/p><\/div>\n En serpentin-korsskulptur st\u00e5r her p\u00e5 toppen af bjerget som et symbol p\u00e5 miraklet med slangen, som Moses p\u00e5kaldte sig i \u00f8rkenen, og korset, som Jesus blev korsf\u00e6stet p\u00e5.<\/p>\n Mosaik p\u00e5 gulvet i ruinerne fra den byzantinske kirke<\/p><\/div>\n P\u00e5 Nebo-bjergets h\u00f8jeste punkt findes resterne af en byzantinsk kirke fra det 4. \u00e5rhundrede og der er ligeledes ruiner efter et Siyagha-kloster lige uden for den moderne museum,<\/span> der bla. er bygget for at beskytte mange af omr\u00e5dets mosaikker.<\/span><\/p>\n Ruinerne af Siyagha-klostret<\/p><\/div>\n Museum p\u00e5 Mount Nebo til beskyttelse af mosaikkerne<\/p><\/div>\n Mosaikkerne her i det k\u00e6mpestore udstillingshal er fra forskellige perioder og fra forskellige kirker i omr\u00e5det, og de er s\u00e6rdeles velbevarede, alderen taget i betragtning. En af de velbevarede mosaikker i museet<\/p><\/div>\n P\u00e5 Mount Nebo finder man ogs\u00e5 den besynderlige helt runde sten, Abu Bado, der tidligere har v\u00e6ret brugt som d\u00f8r ind til den byzantinske kirke.<\/span><\/p>\n Abu Bado-stenen<\/p><\/div>\n I det hele taget et fascinerende sted at bes\u00f8ge. Moderne mosaik af Den Sidste Nadver<\/p><\/div>\n Efter bes\u00f8get p\u00e5 Mount Nebo, der er et valfartssted for pilgrimme, gik turen videre til den historisk meget interessante by, Madaba – en k\u00f8retur p\u00e5 blot 10 kilometer.<\/p>\n Velkommen til Madaba<\/p><\/div>\n T\u00e6ppehandler i Madaba<\/p><\/div>\n Madaba har rigtig meget at byde p\u00e5 med ark\u00e6ologiske udgravninger og flere, eller faktisk mange, betydende kirker, og byen er m\u00e5ske bedst kendt for sine velbevarede byzantinske og umayyadiske mosaikker. Ca. 30 procent af byens indbyggere er den dag i dag kristne. Kopi af en del af kortet fra Skt. Georgs kirken; her: Jerusalem<\/p><\/div>\n Kortet, der best\u00e5r af to millioner farvede sten og daterer sig til det 6. \u00e5rhundrede, viser alle de store hellige, kristne steder omkring Middelhavet, og det har bla. haft afg\u00f8rende betydning for at forst\u00e5, hvordan Jerusalem s\u00e5 ud efter byens \u00f8del\u00e6ggelse og genopbygning i \u00e5r 70. Del af det \u00e6gte mosaikkort p\u00e5 gulvet i Skt. Georgs kirken<\/p><\/div>\n … og en del mere<\/p><\/div>\n Skt. Georgs kirke, der indeholder det omtalte kort, er en gr\u00e6sk-ortodoks kirke, der blev bygget i 1896 over ruinerne af den oprindelige byzantinske kirke p\u00e5 stedet, og ved udgravningerne til fundamentet af denne kirke opdagedes man Madaba-kortet, som det i dag kaldes. Mur med afbildede dele af Madaba-kortet<\/p><\/div>\n Efter bes\u00f8get i Madaba gik turen videre sydp\u00e5 ad den gamle kongevej, der l\u00f8ber gennem bjerglandskaberne. Vejen, der oprindelig var anlagt af romerne og var en del at et vigtigt netv\u00e6rk af veje i Mellem\u00f8sten, f\u00f8rte os forbi (og over) en af Jordans st\u00f8rste dals\u00e6nkninger, Wadi Mujib, hvor vi gjorde holdt og n\u00f8d det betagende syn af landskabet fra et udsigtspunkt f\u00f8r vi k\u00f8rte ned i dalen.<\/p>\n Et blik ned over Wadi Mujib dalen med en d\u00e6mning<\/p><\/div>\n Wadi Mujib dals\u00e6nkningen er dannet af mange \u00e5rs erosion af landskabet og formet af sandsten, limsten, granit og sand, der har f\u00e5et landskabet til at fremst\u00e5 farvestr\u00e5lende, men goldt, s\u00e5 langt \u00f8jet r\u00e6kker.<\/p>\n S\u00e5 st\u00e5r den p\u00e5 beduinkaffe…<\/p><\/div>\n Efter vi havde nydt udsigten og drukket en beduin-kaffe fra en af de farvestr\u00e5lende boder ved udsigtspunktet, gik turen videre til Karak (eller Al Karak), hvor der var indlagt et bes\u00f8g i den imponerende korsridderf\u00e6stning, der var den st\u00f8rste af alle korsriddernes f\u00e6stninger.<\/p>\n Korsridderf\u00e6stningen i Karak har en imponerende mur<\/p><\/div>\n F\u00e6stningen ligger h\u00f8jt, midt i den gamle bydel, og den kontrollerede karavanevejene i \u00f8rkenen, kongevejen, passagen til Jordandalen og vejen til Jerusalem; med andre ord en f\u00e6stning med en meget strategisk vigtig placering. F\u00e6stningen, der er bygget i 1140’erne, blev senere erobret af b\u00e5de mamlukkerne og osmannerne.<\/p>\n Inde i f\u00e6stningen<\/p><\/div>\n Gennem m\u00f8rke gange<\/p><\/div>\n Rester af store buer<\/p><\/div>\n En nyere del af f\u00e6stningen…<\/p><\/div>\n For os var stedet overv\u00e6ldende – og is\u00e6r bevidstheden om, at f\u00e6stningen s\u00e5 sent som i 2016 havde v\u00e6ret udsat for et terrorangreb hvor 14 mennesker blev dr\u00e6bt, r\u00f8rte os dybt. Onsdag, d. 13.2.<\/span> P\u00e5 vej gennem El Siq<\/p><\/div>\n Vejen ind til Petra, El Siq, g\u00e5r gennem en 1,2 km lang og smal klippeskakt, der flere steder er blot 3 meter bred, men til geng\u00e6ld over 100 meter h\u00f8j, og den udgjorde et st\u00e6rkt v\u00e6rn mod fjender.<\/p>\n Vandkanaler indhugget i El Siq<\/p><\/div>\n I El Siq ses rester af nabat\u00e6ernes geniale system, kanaler, til at forsyne Petra med vand, idet de i begge sider af siqens sandstensv\u00e6gge havde udhugget de livsn\u00f8dvendige vandingskanaler, der dagligt forsynede Petra med flere millioner liter frisk vand.<\/p>\n Gravm\u00e6ler indhugget i El Siq<\/p><\/div>\n Alter indhugget i El Siq<\/p><\/div>\n El Siq m\u00e5 opfattes som en del af Petra, idet nabat\u00e6erne allerede her havde indhugget ornamenterede gravm\u00e6ler i klipperne. Endvidere finder man rester af altre og nicher, hvor billeder af nogle af nabat\u00e6ernes guder, f.eks. Dushara, er indhugget.<\/p>\n Skatkammeret – det mest ikoniske sted i Petra<\/p><\/div>\n N\u00e5r man kommer til enden af El Siq \u00e5benbarer der sig et fantastisk syn for g\u00e6sterne: Skatkammeret (Al- Khazneh), der er 40 meter h\u00f8jt og udsmykket med korintiske-lignende s\u00f8jler.<\/p>\n Grav BD 69 og BD 70, hvor den sidste er fritst\u00e5ende og 15 meter h\u00f8j<\/p><\/div>\n Motiv fra Facade-gaden\u00bd<\/p><\/div>\n P\u00e5 en tur gennem Petra passerer man – ud over Skatkammeret – hovedattraktioner som Facade-gaden, De Royale grave, S\u00f8jlegaden, Templerne og – langt oppe i klipperne – Klostret.<\/p>\n Udsigt op mod De Royale grave<\/p><\/div>\n En af De Royale grave: Paladsgraven<\/p><\/div>\n En af De Royale grave: Den Korinthiske Grav<\/p><\/div>\n En af De Royale grave: Urn-graven<\/p><\/div>\n En helt fjerde af De Royale grave<\/p><\/div>\n Vores bes\u00f8g i Petra var af vores guide, Christian Rosenberg, timet s\u00e5ledes, at vi kom gennem El Siq og til Skatkammeret, netop som solen stod flottest p\u00e5 klipperne. Det bet\u00f8d til geng\u00e6ld, at vi m\u00e5tte meget tidligt op og af sted, men det var det hele v\u00e6rd.<\/p>\n Motiv fra Det Store Tempel<\/p><\/div>\n Qasr al-Bint Fir’aun, ‘faraos datters palads’<\/p><\/div>\n Herefter havde vi dagen fri til at udforske byen, og i vores tilf\u00e6lde bet\u00f8d det, at vi ‘fik det hele med’. Alts\u00e5 flere kilometer ad til tider sv\u00e6rt fremkommelige stier, s\u00e5 vi kunne komme op og nyde det andet h\u00f8jdepunkt i Petra, klostret.<\/p>\n Klostret, Ad Deir, beliggende oppe i bakkerne<\/p><\/div>\n Sidst p\u00e5 eftermiddagen var vi godt m\u00e6ttede med indtryk, der i lang tid vil st\u00e5r st\u00e6rkt p\u00e5 nethinden, og vi kunne k\u00f8re tilbage til vores hotel i Petra by til endnu en overnatning.<\/p>\n Torsdag, d. 14.2.<\/span> Siq al-Barid: Facaden af grav 846 og den smalle indgang til kl\u00f8ften<\/p><\/div>\n Siq al-Barid, der er en ca. 350 meter lang kl\u00f8ft med rum og templer, der er indhugget i sandstensklipperne, ser i f\u00f8rste omgang ud til at have tjent kultiske form\u00e5l. Man ankommer til\u00a0 et tragtformet indgangsparti, hvor der er en grav med en klassisk facade, hvorefter en smal port og passage f\u00f8rer til selve kl\u00f8ften.<\/p>\n Siq al-Barid: Templet over huler i klipperne<\/p><\/div>\n Siq al-Barid: opbevaringsrum<\/p><\/div>\n Indhuggede trapper i klipperne<\/p><\/div>\n Her m\u00f8des man af en slags plads, hvor et smukt tempel rejser sig over en hulebolig. Der er en del rum, m\u00e5ske opbevaringsrum, hugget i klipperne, hvilket kunne tyde p\u00e5, at Siq al-Barid endvidere har v\u00e6ret en karavanestation. Kl\u00f8ften ender i en stejl trappe med nedslidte trin, der kan bruges som udgang fra kl\u00f8ften, hvis man forts\u00e6tte vejen.<\/p>\n Enden af kl\u00f8ften med de mange stejle trapper…<\/p><\/div>\n Efter bes\u00f8get i Siq al-Barid fortsatte turen til Wadi Rum, en beskyttet og fredet \u00f8rken Klipper i Wadi Rum<\/p><\/div>\n Wadi Rum best\u00e5r dels af jernrige, r\u00f8de, vejrbestandig sandstensklipper, dels af sand og sandklitter, der er dannet af vejr og vind. Det h\u00f8jeste punkt i Wadi Rum er Jabal Umm ad Dami p\u00e5 1840 meter, og det er ligeledes h\u00f8jeste punkt i hele Jordan. Helleristninger i Wadi Rum<\/p><\/div>\n Flere helleristninger i Wadi Rum<\/p><\/div>\n Helleristningerne illustrerer mere end 12.000 \u00e5rs menneskelig beboelse af omr\u00e5det, og der er mere end 25.000 helleristninger og 20.000 inskriptioner rundt i Wadi Rum – de fleste lavet af thamud-folket. Klippebroen Jebel Kharaz<\/p><\/div>\n Sidste punkt p\u00e5 bes\u00f8get i \u00f8rkenen var, at en af de derboende beduiner serverede te for os, inden vi k\u00f8rte tilbage til bussen – forbi flere grupper af dromedarer.<\/p>\n Servering af te hos beduiner<\/p><\/div>\n Dromedarmor med kid<\/p><\/div>\n En sidebem\u00e6rkning: Storfilmen ‘Lawrence of Arabia’ samt en del film, der skal illudere at foreg\u00e5 p\u00e5 Mars, er optaget i Wadi Rum; det r\u00f8de sand og det \u00f8de bjerglandskab passer fint med det, vi forbinder med et landskab p\u00e5 Mars. Solnedgang i Aqaba<\/p><\/div>\n Fredag, d. 15.2.<\/span> Fiskerb\u00e5de ved standen i Aqaba<\/p><\/div>\n Vi valgte at vandre lidt langs stranden og kunne betragte resterne af byens fiskerleje, og vi kunne ikke undg\u00e5 at bem\u00e6rke de sm\u00e5 parceller af haver, som nogle at byens indbyggere havde i skyggen af palmerne lags stranden.<\/p>\n Sm\u00e5 private haver i Aqaba<\/p><\/div>\n Her kunne de passe et lille stykke jord og dyrke nogle f\u00e5 gr\u00f8nsager til eget forbrug. Eller f\u00f8rte vores tur os forbi Aqaba Fort, der l\u00e5 ganske t\u00e6t p\u00e5 vores hotel, og et plankev\u00e6rk med en r\u00e6kke meget smukke, arabiske illustrationer, der var fremstillet af The Jordanian Plastic Artists Association. Virkelig flotte!<\/p>\n Maleri fremstillet af The Jordanian Plastic Artists Association<\/p><\/div>\n Videre vestp\u00e5 gik det gennem et kvarter med rigtig dyre hoteller, inden vi drejede lidt v\u00e6k fra det dyre turistkvarter og op i byen – i f\u00f8rste omgang til resterne af en gammel kirke i romansk stil.<\/p>\n Rester af romansk kirke midt i byen<\/p><\/div>\n Ogs\u00e5 et marked med t\u00f8j og sko blev der plads til i rundturen i Aqaba – og s\u00e5 var det ellers bare med at f\u00e5 lidt frokost, inden vi – i lighed med mange andre i rejsegruppen – valgte at tage imod tilbuddet om en badetur om eftermiddagen til Berenice Beach Club, der l\u00e5 et kvarters k\u00f8rsel fra hotellet i retning Saudi-Arabien.<\/p>\n Den uinspirerende strand i Berenice Beach Club<\/p><\/div>\n (Med alt hvad s\u00e5dan en badetur kunne byde af kedsomhed; man frar\u00e5dede os ydermere badning p\u00e5 grund af skarpe koraller i havet.)<\/p>\n Strandrestaurant i Qaqba<\/p><\/div>\n Efter badeturen blev der plads til endnu en tur langs stranden i Aqaba, der nu var omdannet til et v\u00e6ld af restauranter i interimistiske telte, hvor lokalbefolkningen nu var dukket op for at spise eller underholde sig med hinanden.<\/p>\n Aqaba fort – under restaurering<\/p><\/div>\n Ogs\u00e5 fortet og Opr\u00f8rspladsen med den 133 meter h\u00f8je flagstang – uden flag – fik vi aflagt et bes\u00f8g, inden turen gik tilbage til hotellet for den sidste nat i Jordan.<\/p>\n L\u00f8rdag, d. 16.2.<\/span> Aqaba – midt i alting…<\/p><\/div>\n Ellers blev det bare en tur rundt i centrum af en travl by, hvor priserne ikke var s\u00e5 h\u00f8je, som vi er vant til fra Danmark. Vi ved, at vi – n\u00e5r vi er kommet til vinterferien ca. halvvejs gennem vinteren – har behov for lidt varme og sydens sol, s\u00e5 vel over julen gik jeg i gang med at udforske markedet og faldt over en … L\u00e6s resten
\n<\/span>Efter en rimelig tidlig, men l\u00e6kker morgenmad, gik turen 70 km nordp\u00e5 til det f\u00f8rste punkt p\u00e5 dagens program, Ajloun Slot, der er et af de mest velbevarede og komplette eksempler p\u00e5 middelalderlig arabisk-islamiske milit\u00e6r arkitektur.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan001.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan002.jpg\")
\nSenere har slottet haft en omtumlet tilv\u00e6relse, idet b\u00e5de mamlukkerne, ayyubiderne og syrerne har v\u00e6ret herrer her, indtil osmannerne delvist \u00f8delagde slottet i 1260.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan003.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan004.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan005.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan006.jpg\")
\nEfter en god time i Ajloun gik turen videre \u00f8stp\u00e5 og ned fra bjergene til meget bedre vejr og den gr\u00e6sk-romerske ruinby, Jerash.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan007.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan014.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan009.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan010.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan008.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan013.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan011.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan012.jpg\")
\n<\/span>Efter en gennemgang af stedets historie og betydning foran Hadrians Bue blev vi sluppet l\u00f8s i de meget omfangsrige og velbevarede ruiner, og vi oplevede imponerende s\u00f8jlegange, helligdomme, der var dedikeret til guderne Zeus og Artemis, flere teatre, en flot, oval plads, bade, broer, osv, osv, – og naturligvis Hadrians Bue.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan015.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan016.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan017.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan018.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan019.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan020.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan021.jpg\")
\nDagen startede i Amman med et bes\u00f8g p\u00e5 det, der vist nok er byens store sev\u00e6rdighed: citadellet. I bus gik det efter morgenmaden op til citadellet, der l\u00e5 placeret p\u00e5 en af de syv bakker, der oprindelig udgjorde Amman – med smukt udsigt ud over det meste af byen.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan022.jpg\")
\nDe fleste ruiner, der i dag er synlige p\u00e5 stedet, stammer fra romerske, byzantinske og umayyadiske perioder, men en stor del af citadellet er slet ikke udgravet (endnu).
\nVi gik rundt i omr\u00e5det i en times tid og fik et indtryk af de forskellige perioder, som repr\u00e6senteres her – hvor de mest imponerende er Herkulestemplet, en byzantinsk kirke og Umayyad-paladset. Vores rundtur i citadellet gjaldt netop disse tre bygningsv\u00e6rker – i den n\u00e6vnte r\u00e6kkef\u00f8lge.
\nF\u00f8rst kunne vi beundre resterne af den mest betydningsfulde bygning, Herkulestemplet, der blev bygget i samme periode som det romerske teater nede i byen omkring 165 e.Kr.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan023.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan024.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan025.jpg\")
\nFra Herkulestemplet gik rundturen videre til den omtalte byzantinske kirke, dvs. ruinerne<\/span> af en byzantinsk kirke fra det 6. \u00e5rhundrede. Alt, hvad der er tilbage af kirken i dag, er nogle s\u00f8jler, plantegningen og nogle mosaikker.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan029.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan026.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan028.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan027.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan030.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan031.jpg\")
\n(I \u00f8vrigt var der fra citadellet en fantastisk udsigt ned over teatret i Amman, hvor man tydeligt kunne se konstruktionen.)<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan032.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan033.jpg\")
\nSalt k\u00e6mper i \u00f8vrigt for at blive optaget p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste – uden at det dog er lykkedes (endnu).<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan034.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan035.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan036.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan037.jpg\")
\nAl-Maghtas betyder p\u00e5 arabisk d\u00e5b og er officielt kendt som d\u00e5bsstedet. Ark\u00e6ologiske udgravninger har fundet rester af indtil flere kirker, og det er dokumenteret, at den byzantinske kejser Anastasius Dicorus p\u00e5 dette sted mellem 491 og 518 byggede en kirke p\u00e5 den \u00f8stlige side af floden, og at denne kirke var dedikeret til Johannes D\u00f8beren.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan038.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan043.jpg\")
\nAl-Maghtas er optaget p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste, og pave Benedikt XVI har bes\u00f8gt stedet i 2009 – som led i sit f\u00f8rste bes\u00f8g i et muslimsk land, overhovedet.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan039.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan041.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan042.jpg\")
\nEfter bes\u00f8get her ved floden gik turen videre til vores n\u00e6ste hotel ved bredden af Det D\u00f8de Hav, Hotel Grand East – Resort & Spa Dead Sea<\/a>.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan044.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan045a.jpg\")
\nEn sidebem\u00e6rkning: Hotellet blev oprindelig bygget i vandkanten af Det D\u00f8de Hav, men da vandstanden i ‘havet’ falder med ca. 1 meter \u00e5rligt, ligger hotellet nu godt 300 fra havets bred!<\/p>\n
\nDagen startede – som alle andre p\u00e5 denne tur – med en god og n\u00e6rende morgenmad med alt, hvad hjertet kunne beg\u00e6re. Og s\u00e5 ellers lige et sidste blik p\u00e5 ‘havet’ med Israel i baggrunden.
\nHerefter gik turen til Mount Nebo, der ligger oppe i bjergene, ca. 25 km fra hotellet.
\nMount Nebo er kendt fra Biblens 5. Mosebog som stedet, hvor Moses – f\u00f8r sin d\u00f8d – fik udsigt over Kanaaens Land (det forj\u00e6ttede land), som Gud havde sagt, at han ikke ville komme ind i.
\nMoses d\u00f8d her p\u00e5 bjerget, men hans gravsted er aldrig fundet.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan046a.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan047.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan050.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan048.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan049.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan051.jpg\")
\nEfter bes\u00f8get p\u00e5 bjerget k\u00f8rte vi kort videre til et v\u00e6rksted, hvor de fremstillede mosaikker med motiver fra Biblen efter \u00e6ldgamle teknikker.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan052.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan053.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan054.jpg\")
\nMadaba var i det hele taget en by, hvor man godt kunne bruge mere tid til fordybelse, men vores bes\u00f8g drejede sig kun om en enkelt af kirkerne, Skt. Georgs kirken, med det verdenskendte byzantinske mosaik-kort over en del af Mellem\u00f8sten med det hellige land.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan055.jpg\")
\nP\u00e5 kortet ses tydeligt Jerusalem, der p\u00e5 den tid af mange blev anset som verdens centrum, med bymuren, Damaskusporten og gravkirkens kuppel. Endvidere ses bla. Jericho, Det D\u00f8de Hav og Jordanfloden og den vigtig by Karak.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan056.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan057.jpg\")
\nVores bes\u00f8g i kirken var naturligvis centreret om kortet og fort\u00e6llingen om kortet, og f\u00f8r vi s\u00e5 ‘the real thing’ fik vi ved en kopi af kortet en grundig instruktion i, hvad kortet viste og kunne fort\u00e6lle os. Ellers var det bare at g\u00e5 p\u00e5 opdagelse i kirken.
\nDet er m\u00e5ske ogs\u00e5 lige v\u00e6rd at n\u00e6vne, at byen Madaba har ladet opf\u00f8re en hel mur med motiver fra Madaba-kortet.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan058.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan059.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan060.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan061.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan062.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan063.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan064.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan065.jpg\")
\nMed aftenen stundende til og solen ved at g\u00e5 ned, k\u00f8rte vi videre til vores overnatningssted for de n\u00e6ste to n\u00e6tter: Rocky Mountain Hotel<\/a> i byen Petra.<\/p>\n
\nDenne dag stod i Petra tegn, og denne imponerende og fascinerende by – skjult ude i bjergene – var s\u00e5 absolut et af turens ubestridte h\u00f8jdepunkter, og den dag vi havde gl\u00e6det os til hjemmefra. Og Petra blev faktisk f\u00f8rst genopdaget i 1812, hvor en schweizisk eventyrer, Johann Burckhardt, med hj\u00e6lp fra lokale stammer fandt byen.
\nPetra opfattes som en af de vigtigste kulturskatte i verden i dag, og ud over at byen st\u00e5r naturligvis p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste, er den ogs\u00e5 k\u00e5ret som en af den moderne verdens 7 vidundere.
\nPetra var i oldtiden hovedstaden i nabat\u00e6ernes rige og handelscenter for karavanerne gennem Jordan, dels fra Sydarabien til Damaskus og dels fra Middelhavet til det sydlige Mesopotamien. Nabat\u00e6erne, der oprindelig var nomader, bosatte sig af uransagelige \u00e5rsager i omr\u00e5det omkring \u00e5r 600 f.Kr., og de grundlagde Petra i 312 f.Kr.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan066.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan067a.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan067.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan068.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan070.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan071.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan072.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan073.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan074.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan075.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan076.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan077.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan078.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan080.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan079.jpg\")
\nEfter dagen i g\u00e5r, hvor vi i den grad blev m\u00e6ttet p\u00e5 indtryk, gik turen efter morgenmaden videre sydp\u00e5, og f\u00f8rste stop, allerede efter f\u00e5 kilometer, var Siq al-Barid (ogs\u00e5 kaldet Lille Petra), som nabat\u00e6erne anlagde – formodentlig i det 1. \u00e5rhundrede e.Kr.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan081.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan082.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan083.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan084.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan085.jpg\")
\nmed farverige, forrevne klipper, der siden 2011 har v\u00e6ret p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan086.jpg\")
\nVi flyttede fra vores bus over i \u00e5bne firehjulstrukne jeeps og k\u00f8rte – med lokale som chauff\u00f8rer ud i \u00f8rkenen, hvor vi pr\u00f8vede kr\u00e6fter med en h\u00f8j sandklit, inden vi k\u00f8rte til en klippe, hvor vi kunne se nogle af de helleristninger og inskriptioner, der er fremstillet af nogle af de mange tidligere kulturer, der har levet i \u00f8rkenen.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan087.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan088.jpg\")
\nEfter denne forhistoriske oplevelse k\u00f8rte vi videre til <\/span>en af omr\u00e5dets helt store sev\u00e6rdigheder, Jebel Kharaz, der er en gigantisk, massiv klippebro, der naturligvis skulle bestiges.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan090.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan089.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan091.jpg\")
\nTilbage i bussen gik turen de sidste 60 km til Aqaba, hvor vi tjekkede ind p\u00e5 Hotel City Tower<\/a>, hvor vi skulle bo de n\u00e6ste par n\u00e6tter.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan092.jpg\")
\nOven p\u00e5 nogle hektiske dage med fuldt program og meget store oplevelser blev dagen i dag noget af et antiklimaks. Intet program, vi absolut skulle n\u00e5 – og intet stress.
\nFor os bet\u00f8d det, at vi kunne vandre lidt rundt i byen om formiddagen og betragte stemningen, befolkningen og ikke mindst de saudi-arabiske turister, der indtog de finere steder i byen med deres store og dyre biler.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan093.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan094.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan095.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan096.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan097.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan098.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan099.jpg\")
\nSidste dag i Aqaba – og i Jordan.
\nFormiddagen gik med endnu en tur rundt i byen, men denne gang med fokus p\u00e5 indk\u00f8b i byens forretninger. Det blev til lidt n\u00f8dder og mandler samt god lokal kaffe, der er kendetegnet ved, at kaffeb\u00f8nnerne tilsat kardemomme, hvilket giver en helt speciel smag.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan100.jpg\")
\nOver middag – og efter lidt let frokost – gik turen nordp\u00e5 til Amman lufthavn, dog afbrudt af en meget l\u00e6kker aftensmad i Madaba, hvor vi havde v\u00e6ret tidligere p\u00e5 turen. Herefter videre til check-in og afgang til K\u00f8benhavn kl. 23:15.
\nS\u00e5 vi var godt tr\u00e6tte, da vi landede i Kastrup d. 17.2. kl. 3:15, hvorefter det gik hjemad til Vejle.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"