\nAfrejsen var fra Kastrup, og l\u00f8rdag sidst p\u00e5 eftermiddagen afgik flyet retning Amman, hvor vi landede sent om aftenen og blev k\u00f8rt til vores hotel. Her vi fik en let, kold anretning og fik snakket lidt med nogen af de andre deltagere p\u00e5 turen, inden den stod p\u00e5 dyner.<\/p>\n
S\u00f8ndag, d. 10.2. P\u00e5 vej til Ajloun slot gennem Ammans forst\u00f8der<\/p><\/div>\n K\u00f8rslen til slottet foregik f\u00f8rst gennem Ammans forst\u00e6der, hvor bebyggelsen langsom blev mere og mere sparsom, herefter gennem bakker og delvis frugtbare landskaber, inden vi – efter ca. en times k\u00f8rsel – var vi fremme ved slottet.<\/p>\n Fremme ved P-pladsen til slottet fanger vores \u00f8jne jordansk grafitti<\/p><\/div>\n P\u00e5 stedet, hvor slottet ligger, l\u00e5 tidligere et gammelt, byzantinsk kloster, der blev opdaget under ark\u00e6ologiske udgravninger, og det siges, at navnet Ajloun refererer til en byzantisk munk, der boede i omr\u00e5det. Indgangspartiet til Ajloun Slot<\/p><\/div>\n Det oprindelige slot havde fire hj\u00f8rnet\u00e5rne, der var \u200b\u200bforbundet af ringmure, samt en dobbeltport. Murene var omgivet af en voldgrav, der i gennemsnit var 16 meter bred og 12-15 meter dyb.<\/p>\n Aljoun Slot – set s\u00e5dan lidt udefra…<\/p><\/div>\n I det 13. \u00e5rhundrede havde slottet en omtumlet tilv\u00e6relse, idet b\u00e5de mamlukkerne, ayyubiderne og syrerne i kortere perioder var herrer her, indtil mongolerne delvist \u00f8delagde slottet i 1260. Slottet havde p\u00e5 det tidspunkt mistet sin milit\u00e6re betydning, og det har derefter v\u00e6ret anvendt som b\u00e5de lager og kontorbygning.<\/p>\n Resterne af et af slottets t\u00e5rne<\/p><\/div>\n Den helt store nedtur kom dog, da to store jordsk\u00e6lv i 1837 og 1927 ramte omr\u00e5det og dermed slottet, men i nyere tid er slottet blevet restaureret af den jordanske stat. Slottet b\u00f8d p\u00e5 kroge, gange og trapper og pr\u00e6senterede fornem byggekunst<\/p><\/div>\n Vi bes\u00f8gte slottet delvist i regnvejr og lidt t\u00e5ge – og i temperaturer, man ellers ikke forbinder med Jordan, men vi havde – ud over en guidet tur rundt i slottets mange kroge – tid til ogs\u00e5 selv at udforske de mange gange, rum og sale – mere eller mindre velbevarede. Hadrians Bue ved indgangen til Gerasa<\/p><\/div>\n Efter \u00e5r 500 e.Kr. blev byen overtaget af forskellige folkeslag som byzantinerne, umayyaderne, mamlukkerne og osmannerne. Velbevaret mosaikgulv i Marianoskirken ved Hadrians Bue<\/p><\/div>\n Fra Marianoskirken fortsatte vi til Sydporten, der er den sydlige indgang til Gerasa. Sydporten til Gerasa<\/p><\/div>\n Fra Sydporten fortsatte vi ind p\u00e5 Den Ovale Plads\/Det Ovale Forum, der er anlagt i 1. \u00e5rhundrede. Pladsen er – i mods\u00e6tning til traditionelle romerske pladser, der er firkantede – anlagt i ellipseform, 80 gange 90 meter, og den bandt byens hovedgade, Cardo Maximus sammen med det h\u00f8jereliggende Zeus-tempel og Sydteatret, der l\u00e5 sk\u00e6vt i forhold til hinanden.<\/p>\n Den imponerende ovale plads ses som noget af det f\u00f8rste<\/p><\/div>\n Vi kunne g\u00e5 rundt p\u00e5 den enorme plads og beundre det bygningsv\u00e6rk, som romerne var i stand til at konstruere s\u00e5 n\u00f8jagtigt for n\u00e6sten to tusinde \u00e5r siden. P\u00e5 samme m\u00e5de var det imponerende p\u00e5 n\u00e6rmeste hold at se de 56 ioniske s\u00f8jler, der omkransede pladsen – n\u00e6sten alle samme velbevarede.<\/p>\n N\u00e6rbillede af nogle af s\u00f8jlerne p\u00e5 den ovale plads<\/p><\/div>\n Fra Den Ovale Plads kunne vi spejde op ad bakken for enden af pladsen og her se Zeus-templet, der er opf\u00f8rt i \u00e5r 162-163 oven p\u00e5 et \u00e6ldre tempel. Templet var – efter datidens standard – meget stort og bygget p\u00e5 et podium, der m\u00e5lte 41 gange 28 meter. Templet var var omgivet af i alt 36 korinthiske s\u00f8jler, der var 15 meter h\u00f8je.<\/p>\n Tempel for Zeus – h\u00f8jt oppe og for enden af Den Ovale Plads<\/p><\/div>\n Vi passerede ruinerne af Zeus-templet og fortsatte til det Sydlige teater, der l\u00e5 lige ved siden af templet. Teatret er opf\u00f8rt\/anlagt i ca. 90-92 e.Kr. under den romerske kejser Domitian i en periode, hvor Gerasa oplevede enorm \u00f8konomisk v\u00e6kst og rigdom, og det blev finansieret af velst\u00e5ende lokale borgere. Teatret kunne rumme mellem 3000 og 5000 tilskuere, og det er verdenskendt for sin akustik, s\u00e5 selv en hvisken kunne h\u00f8res helt op p\u00e5 de \u00f8verste r\u00e6kker – uden brug af moderne forst\u00e6rkning. Derfor bruges teatret ogs\u00e5 den dag i dag til forestillinger.<\/p>\n Det Sydlige Teater, godt bes\u00f8gt<\/p><\/div>\n Fra Det Sydlige Teater vandrede vi tilbage til Den Ovale Plads for at forts\u00e6tte vores vej ned af hovedgaden i byen, Cardo Maximus, der er mere end 800 meter lang. Cardo Maximus, hovedvejen fra nord til syd<\/p><\/div>\n Vi fortsatte vores rundtur ca. 150 meter ned ad Cardo Maximus til en rund plads med et stort monument, Det Sydlige Tetrakionion, hvor en anden vej, Syd-Decumanus, krydsede. Fra denne plads kunne vi danne os et godt indtryk af Cardo Maximus i det meste af sin l\u00e6ngde – med Nordporten ude for enden.<\/p>\n Cardo Maximus med Nordporten ude for enden<\/p><\/div>\n Fra Det Sydlige Tetrakionion fortsatte vi til venstre op ad Syd-Decumanus, der er anlagt og forsynet med s\u00f8jler\u00e6kker (kolonnader) omkring \u00e5r 170 e.Kr. Gaden er omkring 620 meter lang og gik oprindelig fra en bro over Zarga-floden i \u00f8st til et bakket omr\u00e5de, der af ark\u00e6ologerne betegnes som ‘Kirkeh\u00f8jen’ i vest. Her munder den ud n\u00e6r ruinerne af tidlige byzantinske kirke- og boligkomplekser samt umayyadiske huse.<\/p>\n Den vestlige ende af Syd-Decumanus<\/p><\/div>\n Her fortsatte vi oppe i bakkerne til et st\u00f8rre kirkekompleks, hvor tre kirker, der er bygget helt op ad hinanden, deler en f\u00e6lles s\u00f8jlegang, f\u00e6lles atrium og indgang, men som har uafh\u00e6ngige kirkerum med hver deres alter. De tre kirker er opf\u00f8rt mellem \u00e5r 529 og 533. Et kig ind i Kosmos og Damian-kirken<\/p><\/div>\n Kirken er verdenskendt for sit mosaikgulv, der viser detaljerede billeder af eksotiske dyr som gazeller, p\u00e5fugle og harer, planter og geometriske m\u00f8nstre. Mosaikgulv i Kosmos og Damian-kirken<\/p><\/div>\n Fra de tre kirker fortsatte vi vores rundgang til Artemis-templet, der var Gerasas vigtigste helligdom, der var dedikeret til byens beskytter, gudinden Artemis. Opf\u00f8relsen af det store tempel begyndte cirka 136-150 e.Kr. under kejser Antoninus Pius, men det blev efter formodentlig aldrig gjort helt f\u00e6rdigt. S\u00e5ledes blev der kun rejst 12 af de planlagte 32 s\u00f8jler i selve forhallen (pronaos). Man har adgang til templet gennem en monumental indgangsportal fra omkring \u00e5r 150 e.Kr. og en stor trappe.<\/p>\n Tempel for Artemis – set lidt bagfra<\/p><\/div>\n Det indre rum i helligdommen (cella) var oprindelig bekl\u00e6dt med farverig marmor og rummede en niche til gudindens statue samt sidekamre med trapper op til taget og ned i k\u00e6lderen.<\/p>\n Det indre rum i Artemis-templet<\/p><\/div>\n Mellem det 4. og 6. \u00e5rhundrede mistede templet sin oprindelige betydning og blev nedlagt som tempel. Marmorbekl\u00e6dningen blev delvist fjernet, og templet ombyggedes til en lille kirke, ligesom dele af komplekset blev til pottemager- og keramikv\u00e6rksteder.<\/p>\n … og templet for Artemis set forfra<\/p><\/div>\n Under korsfarerne blev ruinerne i det 12. og 13. \u00e5rhundrede omdannet til en f\u00e6stning\/fort, som senere blev beskadiget under kampe og jordsk\u00e6lv. Propyl\u00e6et op til templet fra Cardo Maximus<\/p><\/div>\n Tilbage p\u00e5 Cardo Maximus var vores bes\u00f8gstid p\u00e5 to timer ved at v\u00e6re g\u00e5et, og vi vandrede derfor stille og roligt tilbage mod indgangen, Sydporten. Nymphaeum<\/p><\/div>\n Efter at vi havde kigget p\u00e5 Nympheum fortsatte vi vores vej mod udgangen, men endnu engang blev vi lige n\u00f8dt til at g\u00f8re en afstikker til en velbevaret ruin. Det viste sig at v\u00e6re Macellum, der er et velbevaret romersk madmarked og handelsplads, der blev opf\u00f8rt omkring \u00e5r 125-127 e.Kr., i kejser Hadrians tid. Et kig ind i Macellum<\/p><\/div>\n G\u00e5rdhaven var omgivet af buede nicher og hv\u00e6lvede rum, hvor datidens k\u00f8bm\u00e6nd solgte k\u00f8d, fisk og gr\u00f8ntsager. Ark\u00e6ologer har her fundet en tyk stenhakkeblok med dybe knivm\u00e6rker og bunde dekoreret med udsk\u00e5rne dyrehoveder (f\u00e5r, grise og l\u00f8ver), hvilket bekr\u00e6fter, at i hvert fald en af nicherne fungerede som slagterbod. Macellums karakteristiske springvand<\/p><\/div>\n Efter dette meget sp\u00e6ndende bes\u00f8g i Jerash gik turen i bussen tilbage til Amman (og d\u00e5rligere vejr, der b\u00f8d p\u00e5 bla. regn) – ikke til hotellet, men en tur ind i byens centrum, hvor vi lige havde et par bes\u00f8g, der skulle ‘overst\u00e5s’. Det romerske teater i Amman – i regnvejr<\/p><\/div>\n Fra teatret gik vi en tur i den n\u00e6rliggende basar med boder, hvor vi havde rig mulighed for at betragte friske frugter, gr\u00f8nsager og vellugtende krydderier, der blev falbudt til de forbipasserende. Granat\u00e6bler til salg – i souken<\/p><\/div>\n Is\u00e6r krydderierne – hvoraf de fleste var ukendte for os, var interessante at betragte, og da vi ikke var i stand til at l\u00e6se skiltene med navne og priser, der udelukkende var udformet p\u00e5 arabisk, n\u00f8jedes vi med at betragte de fine udstillinger af varerne, og s\u00e5 holde os fra at k\u00f8be…<\/span><\/p>\n Kunstf\u00e6rdigt ordnede krydderier i souken<\/p><\/div>\n Herefter tog vi tilbage til hotellet, hvorefter vi – som gruppe – tog ud for at spise p\u00e5 en lokal restaurant, inden vi tog endnu en nat p\u00e5 vores hotel<\/span>.<\/p>\n Mandag, d. 11.2.<\/span> Oversigtstavle, Citadellet<\/p><\/div>\n Citadellet har en lang historie, der involverer mange civilisationer, og der er fundet beviser p\u00e5 beboelse p\u00e5 bakken siden den yngre stenalder. S\u00e5ledes blev bakken hovedstad i kongeriget Ammon ca. 1200 f.Kr. – og senere kom det ene folkeslag efter det andet og erobrede omr\u00e5det, som har v\u00e6ret beboet kontinuerligt indtil 1878, hvor bakken blev forladt som en bunke ruiner. Ruinerne af Herkulestemplet<\/p><\/div>\n Templet var st\u00f8rre end nogen af de romerske templer i Rom, og det blev opf\u00f8rt p\u00e5 et stort podium af sten med en forhal og s\u00f8jler, der m\u00e5lte omkring 13,5 meter i h\u00f8jden. Herkulestemplet fra en anden vinkel<\/p><\/div>\n Stedet indeholder ogs\u00e5 f\u00e5 dele af en kolossal statue i hvid marmor, der er identificeret som Hercules, og som ansl\u00e5s at have v\u00e6ret over 12 m h\u00f8j. Statuen, der stammer fra det 2. \u00e5rhundrede e.Kr., er sandsynligvis blevet \u00f8delagt i et jordsk\u00e6lv, og tilbage er kun tre fingre og en albue.<\/p>\n Herkules’ tre fingre<\/p><\/div>\n Fra Herkulestemplet gik rundturen videre til den omtalte byzantinske kirke, dvs. ruinerne<\/span> af en byzantinsk basilika fra omkring \u00e5r 550, der st\u00e5r som et vidnesbyrd om den tidlige kristne \u00e6ra i Jordan. Ved opf\u00f8rslen af kirken brugte man materialer fra Herkulestemplet, og flere af kirkens korintiske s\u00f8jler, der er dekoreret med akantusblade, stammer oprindelig netop herfra. P\u00e5 nogle af s\u00f8jlerne kan man se indgraveringer p\u00e5 gr\u00e6sk, der var det officielle sprog i det Byzantinske Rige. Ruinerne af den byzantinske kirke<\/p><\/div>\n Til sidst bes\u00f8gte vi resterne af Umayyad-paladset, der er den yngste og bedst bevarede del af Amman-citadellet. Paladset, der blev opf\u00f8rt mellem 724 og 743 e.Kr. under Umayyad-kaliffen Hisham ibn Abd al-Malik, d\u00e6kkede oprindelig et stort stort omr\u00e5de med et kompleks af bygninger, der blev h\u00e5rdt beskadiget af et kraftigt jordsk\u00e6lv omkring 749 e.Kr., hvorefter det gradvist forfaldt under Abbasid- og Fatimid-dynastierne. Umayyad-paladsets audienshal<\/p><\/div>\n N\u00e5r man gik gennem audienshallen kom man til en s\u00f8jlegade eller kolonnade, der forbandt audienshallen med paladsets centrale omr\u00e5der, og som fungerede som paladsets hovedakse. Gaden f\u00f8rer fra audienshallen til paladsets administrative omr\u00e5der, g\u00e5rde og private boligkvarterer. Umayyad-paladsets s\u00f8jlegade<\/p><\/div>\n Boligkvartererne, der l\u00e5 l\u00e6ngst v\u00e6k fra audienshallen, var opdelt i 9 separate boligenheder med private v\u00e6relser, der \u00e5bnede op mod en mindre g\u00e5rdsplads, hvilket sikrede privatliv. De 9 boligenheder var ikke ens, og nogle af dem var st\u00f8rre og mere rigt dekoreret end andre – og fungerede m\u00e5ske som bolig for kaliffen, h\u00f8jtst\u00e5ende embedsm\u00e6nd eller lignende?<\/p>\n Beboelseskvarter i Umayyad-paladset<\/p><\/div>\n ————————-<\/p>\n Fra Umayyad-komplekset fortsatte vi forbi en gravhule, der kan dateres tilbage til Bronzealderen, dvs. omkring 2250 f.Kr. Modificeret indgang til en bronzealderhule<\/p><\/div>\n P\u00e5 vores videre vej rundt p\u00e5 citadellet faldt vi ogs\u00e5 over rester af nogle af de cisterner, der er i omr\u00e5det. Da bakketoppen ikke har nogle naturlige kilder, var det n\u00f8dvendigt for beboerne heroppe at opsamle og genbruge det regnvand, og det skete i flere vandkanaler og (underjordiske) cisterner, som man alts\u00e5 stadigv\u00e6k kan se resterne af.<\/p>\n \u00c6ldre cisterner til opsamling af vand<\/p><\/div>\n Oppe p\u00e5 plateauet, hvor citadellet l\u00e5, var der flere afm\u00e6rkede udsigtspunkter, hvorfra man havde fantastiske udsigter ned over Amman – og fra et af disse steder var der en fantastisk udsigt ned over teatret i Amman, som vi jo bes\u00f8gte i g\u00e5r, og hvor man kunne danne sig et godt overblik over, hvordan teatret var konstrueret!<\/p>\n Udsigt fra citadellet ned over Amman med det romerske teater<\/p><\/div>\n Efter ca. tre kvarter i citadellet (st\u00f8rre var det s\u00e5 heller ikke!) afrundede vi vores bes\u00f8g i Amman for denne gang, og vi forlod byen, hvorefter turen gik videre til en af Jordans \u00e6ldste byer, den gamle handelsby As-Salt (eller bare Salt), der ligger p\u00e5 den gamle hovedvej mellem Amman til Jerusalem, lidt nordvest for Amman. Velkommen til As-Salt<\/p><\/div>\n Under ottomanerne – mellem 1860 og begyndelsen af 1920’erne – var As-Salt den vigtigste handels- og administrationsby i regionen, og efter 1. Verdenskrig og dannelsen af Emiratet Transjordanien var As-Salt i nogle m\u00e5neder i 1921 landets officielle hovedstad, indtil Amman blev valgt som ny hovedstad, blandt andet p\u00e5 grund af anl\u00e6ggelsen af Damaskus-Amman-jernbanen. Bygninger i centrum af As-Salt<\/p><\/div>\n Vi bes\u00f8gte p\u00e5 vores bes\u00f8g i As-Salt det historiske Abu Jaber-pal\u00e6, der i dag rummer det Historiske As-Salt Museum. Inde i Abu Jaber-pal\u00e6et<\/p><\/div>\n Tilbage p\u00e5 vejen gik vi gennem Al Hammam-gaden gennem basaren, og det f\u00f8rte os forbi sm\u00e5 butikker og arbejdende v\u00e6rksteder. Det bet\u00f8d ogs\u00e5, at vi her og der kom i snak med nogle af de mennesker, der havde deres boder her og som skulle tjene til livets ophold ved at lokke kunder til…<\/p>\n Fra Al Hammam: En bager sk\u00e6lder ud – og en skomager arbejder<\/p><\/div>\n Undervejs gjorde vi holdt ved en bager for at smage en af de lokale specialiteter, qatayef, der ligner en lille pandekage med sm\u00e5 huller p\u00e5 overfladen, og som spises med fyld af ost eller hakkede n\u00f8dder og dyppet i sirup. Og de smagte faktisk fantastisk!<\/p>\n Qatayef – der skulle smages… (Uhm)<\/p><\/div>\n Vores tur gennem basaren endte ved Den Lille Moske for enden af Al Hammam-gaden. Den Lille Moske for enden af Al Hammam-gaden<\/p><\/div>\n Ellers ventede vi bare p\u00e5 bussen, der ikke m\u00e5tte parkere her i bykernen, og mens vi s\u00e5ledes ventede p\u00e5 bussen, gik byens borgmester lige forbi og og spurgte interesseret til, hvor vi kom fra og hvad vi lavede i hans by. Det gjorde s\u00e5, at han faldt i snak med vores guide, Christian, der talte flydende arabisk.<\/p>\n Og p\u00e5 vej til bussen l\u00f8b vi p\u00e5 byens borgmester<\/p><\/div>\n Fra Salt gik turen s\u00e5 videre fra bjergene omkring Amman og ned i dalen – og ned til varmen – til Jordanfloden, hvor vi i Al-Maghtas bes\u00f8gte det sted, hvor Jesus blev d\u00f8bt af Johannes D\u00f8beren. Resterne af Trelags-kirken<\/p><\/div>\n Den anden kirke – bygget direkte oven p\u00e5 den f\u00f8rste – stammer fra det 6. \u00e5rhundrede, og den led samme sk\u00e6bne og bukkede under for naturens kr\u00e6fter. Trapper ned i d\u00e5bsbassinet i Trelags-kirken<\/p><\/div>\n Ud over Trelags-kirken er der ogs\u00e5 fundet betydelige rester i form af Rhetorios-klostret p\u00e5 Elias-h\u00f8jen (Tell Mar Elias) – p\u00e5 h\u00f8jen, hvor profeten Elias if\u00f8lge traditionen steg til himmels – samt Mantel-kapellet og Bue-kirken, der er mindre kapeller og kirker, der ligger spredt i landskabet n\u00e6r d\u00e5bsbassinerne. Skilt, der dokumenterer Pave Johannes Paus II’s bes\u00f8g<\/p><\/div>\n Dette har ogs\u00e5 medf\u00f8rt et decideret boom i kirkebyggeriet i omr\u00e5det, hvor der i dag findes f\u00e6rdige kirker og kirker ‘under construction’. Den gr\u00e6sk-ortodokse Johannes D\u00f8beren-kirke<\/p><\/div>\n Senere – den 10. maj 2009 – bes\u00f8gte ogs\u00e5 pave Benedikt XVI stedet, og det var hans f\u00f8rste bes\u00f8g i et muslimsk land, overhovedet. Al-Maghtas, d\u00e5bsstedet ved Jordanfloden<\/p><\/div>\n Og denne begivenhed – at vi stod p\u00e5 det sted, hvor Jesus blev d\u00f8bt af Johannes D\u00f8beren omkring \u00e5r 27\u201329 e.Kr. – skulle naturligvis foreviges med et foto!<\/p>\n To danskere ved d\u00e5bsstedet<\/p><\/div>\n Over for os – p\u00e5 den israelske side af floden – var der godt bes\u00f8gt af mennesker; pilgrimme, der for de flestes vedkommende var kommet til d\u00e5bsstedet for selv at blive d\u00f8bt i det samme vand og p\u00e5 det samme sted som Jesus i sin tid. D\u00e5bsseance p\u00e5 israelernes side af Jordanfloden<\/p><\/div>\n Efter bes\u00f8get her ved floden gik turen 12 km videre – godt en halv times k\u00f8rsel – til vores n\u00e6ste hotel ved bredden af Det D\u00f8de Hav, Hotel Grand East – Resort & Spa Dead Sea<\/a>. Udsigt fra vores v\u00e6relse over Det D\u00f8de Hav<\/p><\/div>\n Her kunne vi – med overraskende stort besv\u00e6r vade ud i vandet og l\u00e6gge os til rette oven p\u00e5 vandet. Det var en m\u00e6rkelig fornemmelse bare at kunne ligge der, stort set uden at man kunne rejse sig op igen. En flydetur i ‘havet’. En underlig f\u00f8lelse<\/p><\/div>\n En sidebem\u00e6rkning<\/span>: Vandstanden i Det D\u00f8de Hav er siden 1960’erne faldet med over 45 meter, og den forts\u00e6tter med at falde med omkring 1,15 til 1,2 meter om \u00e5ret. Faldet skyldes hovedsagelig et fald i tilf\u00f8rslen af ferskvand fra Jordanfloden, h\u00f8j fordampning og mineraludvinding, hvilket skaber\u00a0store milj\u00f8m\u00e6ssige udfordringer, herunder farlige synkehuller (sinkholes) langs kysterne og et stadigt stigende saltindhold. Tirsdag, d. 12.2.<\/span> Velkommen til Mount Nebo med korset<\/p><\/div>\n En serpentin-korsskulptur st\u00e5r her p\u00e5 toppen af bjerget som et symbol p\u00e5 miraklet med slangen, som Moses p\u00e5kaldte sig i \u00f8rkenen, og korset, som Jesus blev korsf\u00e6stet p\u00e5.<\/p>\n Mosaik p\u00e5 gulvet i ruinerne fra den byzantinske kirke<\/p><\/div>\n P\u00e5 Nebo-bjergets h\u00f8jeste punkt findes resterne af en byzantinsk kirke fra det 4. \u00e5rhundrede og der er ligeledes ruiner efter et Siyagha-kloster lige uden for den moderne museum,<\/span> der bla. er bygget for at beskytte mange af omr\u00e5dets mosaikker.<\/span><\/p>\n Ruinerne af Siyagha-klostret<\/p><\/div>\n Museum p\u00e5 Mount Nebo til beskyttelse af mosaikkerne<\/p><\/div>\n Mosaikkerne her i det k\u00e6mpestore udstillingshal er fra forskellige perioder og fra forskellige kirker i omr\u00e5det, og de er s\u00e6rdeles velbevarede, alderen taget i betragtning. En af de velbevarede mosaikker i museet<\/p><\/div>\n P\u00e5 Mount Nebo finder man ogs\u00e5 den besynderlige helt runde sten, Abu Bado, der tidligere har v\u00e6ret brugt som d\u00f8r ind til den byzantinske kirke.<\/span><\/p>\n Abu Bado-stenen<\/p><\/div>\n I det hele taget et fascinerende sted at bes\u00f8ge. Moderne mosaik af Den Sidste Nadver<\/p><\/div>\n Efter bes\u00f8get p\u00e5 Mount Nebo, der er et valfartssted for pilgrimme, gik turen videre til den historisk meget interessante by, Madaba – en k\u00f8retur p\u00e5 blot 10 kilometer.<\/p>\n Velkommen til Madaba<\/p><\/div>\n T\u00e6ppehandler i Madaba<\/p><\/div>\n Madaba har rigtig meget at byde p\u00e5 med ark\u00e6ologiske udgravninger og flere, eller faktisk mange, betydende kirker, og byen er m\u00e5ske bedst kendt for sine velbevarede byzantinske og umayyadiske mosaikker. Ca. 30 procent af byens indbyggere er den dag i dag kristne. Kopi af en del af kortet fra Skt. Georgs kirken; her: Jerusalem<\/p><\/div>\n Kortet, der best\u00e5r af to millioner farvede sten og daterer sig til det 6. \u00e5rhundrede, viser alle de store hellige, kristne steder omkring Middelhavet, og det har bla. haft afg\u00f8rende betydning for at forst\u00e5, hvordan Jerusalem s\u00e5 ud efter byens \u00f8del\u00e6ggelse og genopbygning i \u00e5r 70. Del af det \u00e6gte mosaikkort p\u00e5 gulvet i Skt. Georgs kirken<\/p><\/div>\n … og en del mere<\/p><\/div>\n Skt. Georgs kirke, der indeholder det omtalte kort, er en gr\u00e6sk-ortodoks kirke, der blev bygget i 1896 over ruinerne af den oprindelige byzantinske kirke p\u00e5 stedet, og ved udgravningerne til fundamentet af denne kirke opdagedes man Madaba-kortet, som det i dag kaldes. Mur med afbildede dele af Madaba-kortet<\/p><\/div>\n Efter bes\u00f8get i Madaba gik turen videre sydp\u00e5 ad den gamle kongevej, der l\u00f8ber gennem bjerglandskaberne. Vejen, der oprindelig var anlagt af romerne og var en del at et vigtigt netv\u00e6rk af veje i Mellem\u00f8sten, f\u00f8rte os forbi (og over) en af Jordans st\u00f8rste dals\u00e6nkninger, Wadi Mujib, hvor vi gjorde holdt og n\u00f8d det betagende syn af landskabet fra et udsigtspunkt f\u00f8r vi k\u00f8rte ned i dalen.<\/p>\n Et blik ned over Wadi Mujib dalen med en d\u00e6mning<\/p><\/div>\n Wadi Mujib dals\u00e6nkningen er dannet af mange \u00e5rs erosion af landskabet og formet af sandsten, limsten, granit og sand, der har f\u00e5et landskabet til at fremst\u00e5 farvestr\u00e5lende, men goldt, s\u00e5 langt \u00f8jet r\u00e6kker.<\/p>\n S\u00e5 st\u00e5r den p\u00e5 beduinkaffe…<\/p><\/div>\n Efter vi havde nydt udsigten og drukket en beduin-kaffe fra en af de farvestr\u00e5lende boder ved udsigtspunktet, gik turen videre til Karak (eller Al Karak), hvor der var indlagt et bes\u00f8g i den imponerende korsridderf\u00e6stning, der var den st\u00f8rste af alle korsriddernes f\u00e6stninger.<\/p>\n Korsridderf\u00e6stningen i Karak har en imponerende mur<\/p><\/div>\n F\u00e6stningen ligger h\u00f8jt, midt i den gamle bydel, og den kontrollerede karavanevejene i \u00f8rkenen, kongevejen, passagen til Jordandalen og vejen til Jerusalem; med andre ord en f\u00e6stning med en meget strategisk vigtig placering. F\u00e6stningen, der er bygget i 1140’erne, blev senere erobret af b\u00e5de mamlukkerne og osmannerne.<\/p>\n Inde i f\u00e6stningen<\/p><\/div>\n Gennem m\u00f8rke gange<\/p><\/div>\n Rester af store buer<\/p><\/div>\n En nyere del af f\u00e6stningen…<\/p><\/div>\n For os var stedet overv\u00e6ldende – og is\u00e6r bevidstheden om, at f\u00e6stningen s\u00e5 sent som i 2016 havde v\u00e6ret udsat for et terrorangreb hvor 14 mennesker blev dr\u00e6bt, r\u00f8rte os dybt. Onsdag, d. 13.2.<\/span> P\u00e5 vej gennem El Siq<\/p><\/div>\n Vejen ind til Petra, El Siq, g\u00e5r gennem en 1,2 km lang og smal klippeskakt, der flere steder er blot 3 meter bred, men til geng\u00e6ld over 100 meter h\u00f8j, og den udgjorde et st\u00e6rkt v\u00e6rn mod fjender.<\/p>\n Vandkanaler indhugget i El Siq<\/p><\/div>\n I El Siq ses rester af nabat\u00e6ernes geniale system, kanaler, til at forsyne Petra med vand, idet de i begge sider af siqens sandstensv\u00e6gge havde udhugget de livsn\u00f8dvendige vandingskanaler, der dagligt forsynede Petra med flere millioner liter frisk vand.<\/p>\n Gravm\u00e6ler indhugget i El Siq<\/p><\/div>\n Alter indhugget i El Siq<\/p><\/div>\n El Siq m\u00e5 opfattes som en del af Petra, idet nabat\u00e6erne allerede her havde indhugget ornamenterede gravm\u00e6ler i klipperne. Endvidere finder man rester af altre og nicher, hvor billeder af nogle af nabat\u00e6ernes guder, f.eks. Dushara, er indhugget.<\/p>\n Skatkammeret – det mest ikoniske sted i Petra<\/p><\/div>\n N\u00e5r man kommer til enden af El Siq \u00e5benbarer der sig et fantastisk syn for g\u00e6sterne: Skatkammeret (Al- Khazneh), der er 40 meter h\u00f8jt og udsmykket med korintiske-lignende s\u00f8jler.<\/p>\n Grav BD 69 og BD 70, hvor den sidste er fritst\u00e5ende og 15 meter h\u00f8j<\/p><\/div>\n Motiv fra Facade-gaden\u00bd<\/p><\/div>\n P\u00e5 en tur gennem Petra passerer man – ud over Skatkammeret – hovedattraktioner som Facade-gaden, De Royale grave, S\u00f8jlegaden, Templerne og – langt oppe i klipperne – Klostret.<\/p>\n Udsigt op mod De Royale grave<\/p><\/div>\n En af De Royale grave: Paladsgraven<\/p><\/div>\n En af De Royale grave: Den Korinthiske Grav<\/p><\/div>\n En af De Royale grave: Urn-graven<\/p><\/div>\n En helt fjerde af De Royale grave<\/p><\/div>\n Vores bes\u00f8g i Petra var af vores guide, Christian Rosenberg, timet s\u00e5ledes, at vi kom gennem El Siq og til Skatkammeret, netop som solen stod flottest p\u00e5 klipperne. Det bet\u00f8d til geng\u00e6ld, at vi m\u00e5tte meget tidligt op og af sted, men det var det hele v\u00e6rd.<\/p>\n Motiv fra Det Store Tempel<\/p><\/div>\n Qasr al-Bint Fir’aun, ‘faraos datters palads’<\/p><\/div>\n Herefter havde vi dagen fri til at udforske byen, og i vores tilf\u00e6lde bet\u00f8d det, at vi ‘fik det hele med’. Alts\u00e5 flere kilometer ad til tider sv\u00e6rt fremkommelige stier, s\u00e5 vi kunne komme op og nyde det andet h\u00f8jdepunkt i Petra, klostret.<\/p>\n Klostret, Ad Deir, beliggende oppe i bakkerne<\/p><\/div>\n Sidst p\u00e5 eftermiddagen var vi godt m\u00e6ttede med indtryk, der i lang tid vil st\u00e5r st\u00e6rkt p\u00e5 nethinden, og vi kunne k\u00f8re tilbage til vores hotel i Petra by til endnu en overnatning.<\/p>\n Torsdag, d. 14.2.<\/span> Siq al-Barid: Facaden af grav 846 og den smalle indgang til kl\u00f8ften<\/p><\/div>\n Siq al-Barid, der er en ca. 350 meter lang kl\u00f8ft med rum og templer, der er indhugget i sandstensklipperne, ser i f\u00f8rste omgang ud til at have tjent kultiske form\u00e5l. Man ankommer til\u00a0 et tragtformet indgangsparti, hvor der er en grav med en klassisk facade, hvorefter en smal port og passage f\u00f8rer til selve kl\u00f8ften.<\/p>\n Siq al-Barid: Templet over huler i klipperne<\/p><\/div>\n Siq al-Barid: opbevaringsrum<\/p><\/div>\n Indhuggede trapper i klipperne<\/p><\/div>\n Her m\u00f8des man af en slags plads, hvor et smukt tempel rejser sig over en hulebolig. Der er en del rum, m\u00e5ske opbevaringsrum, hugget i klipperne, hvilket kunne tyde p\u00e5, at Siq al-Barid endvidere har v\u00e6ret en karavanestation. Kl\u00f8ften ender i en stejl trappe med nedslidte trin, der kan bruges som udgang fra kl\u00f8ften, hvis man forts\u00e6tte vejen.<\/p>\n Enden af kl\u00f8ften med de mange stejle trapper…<\/p><\/div>\n Efter bes\u00f8get i Siq al-Barid fortsatte turen til Wadi Rum, en beskyttet og fredet \u00f8rken Klipper i Wadi Rum<\/p><\/div>\n Wadi Rum best\u00e5r dels af jernrige, r\u00f8de, vejrbestandig sandstensklipper, dels af sand og sandklitter, der er dannet af vejr og vind. Det h\u00f8jeste punkt i Wadi Rum er Jabal Umm ad Dami p\u00e5 1840 meter, og det er ligeledes h\u00f8jeste punkt i hele Jordan. Helleristninger i Wadi Rum<\/p><\/div>\n Flere helleristninger i Wadi Rum<\/p><\/div>\n Helleristningerne illustrerer mere end 12.000 \u00e5rs menneskelig beboelse af omr\u00e5det, og der er mere end 25.000 helleristninger og 20.000 inskriptioner rundt i Wadi Rum – de fleste lavet af thamud-folket. Klippebroen Jebel Kharaz<\/p><\/div>\n Sidste punkt p\u00e5 bes\u00f8get i \u00f8rkenen var, at en af de derboende beduiner serverede te for os, inden vi k\u00f8rte tilbage til bussen – forbi flere grupper af dromedarer.<\/p>\n Servering af te hos beduiner<\/p><\/div>\n Dromedarmor med kid<\/p><\/div>\n En sidebem\u00e6rkning: Storfilmen ‘Lawrence of Arabia’ samt en del film, der skal illudere at foreg\u00e5 p\u00e5 Mars, er optaget i Wadi Rum; det r\u00f8de sand og det \u00f8de bjerglandskab passer fint med det, vi forbinder med et landskab p\u00e5 Mars. Solnedgang i Aqaba<\/p><\/div>\n Fredag, d. 15.2.<\/span> Fiskerb\u00e5de ved standen i Aqaba<\/p><\/div>\n Vi valgte at vandre lidt langs stranden og kunne betragte resterne af byens fiskerleje, og vi kunne ikke undg\u00e5 at bem\u00e6rke de sm\u00e5 parceller af haver, som nogle at byens indbyggere havde i skyggen af palmerne lags stranden.<\/p>\n Sm\u00e5 private haver i Aqaba<\/p><\/div>\n Her kunne de passe et lille stykke jord og dyrke nogle f\u00e5 gr\u00f8nsager til eget forbrug. Eller f\u00f8rte vores tur os forbi Aqaba Fort, der l\u00e5 ganske t\u00e6t p\u00e5 vores hotel, og et plankev\u00e6rk med en r\u00e6kke meget smukke, arabiske illustrationer, der var fremstillet af The Jordanian Plastic Artists Association. Virkelig flotte!<\/p>\n Maleri fremstillet af The Jordanian Plastic Artists Association<\/p><\/div>\n Videre vestp\u00e5 gik det gennem et kvarter med rigtig dyre hoteller, inden vi drejede lidt v\u00e6k fra det dyre turistkvarter og op i byen – i f\u00f8rste omgang til resterne af en gammel kirke i romansk stil.<\/p>\n Rester af romansk kirke midt i byen<\/p><\/div>\n Ogs\u00e5 et marked med t\u00f8j og sko blev der plads til i rundturen i Aqaba – og s\u00e5 var det ellers bare med at f\u00e5 lidt frokost, inden vi – i lighed med mange andre i rejsegruppen – valgte at tage imod tilbuddet om en badetur om eftermiddagen til Berenice Beach Club, der l\u00e5 et kvarters k\u00f8rsel fra hotellet i retning Saudi-Arabien.<\/p>\n Den uinspirerende strand i Berenice Beach Club<\/p><\/div>\n (Med alt hvad s\u00e5dan en badetur kunne byde af kedsomhed; man frar\u00e5dede os ydermere badning p\u00e5 grund af skarpe koraller i havet.)<\/p>\n Strandrestaurant i Qaqba<\/p><\/div>\n Efter badeturen blev der plads til endnu en tur langs stranden i Aqaba, der nu var omdannet til et v\u00e6ld af restauranter i interimistiske telte, hvor lokalbefolkningen nu var dukket op for at spise eller underholde sig med hinanden.<\/p>\n Aqaba fort – under restaurering<\/p><\/div>\n Ogs\u00e5 fortet og Opr\u00f8rspladsen med den 133 meter h\u00f8je flagstang – uden flag – fik vi aflagt et bes\u00f8g, inden turen gik tilbage til hotellet for den sidste nat i Jordan.<\/p>\n L\u00f8rdag, d. 16.2.<\/span> Aqaba – midt i alting…<\/p><\/div>\n Ellers blev det bare en tur rundt i centrum af en travl by, hvor priserne ikke var s\u00e5 h\u00f8je, som vi er vant til fra Danmark. Vi ved, at vi – n\u00e5r vi er kommet til vinterferien ca. halvvejs gennem vinteren – har behov for lidt varme og sydens sol, s\u00e5 her p\u00e5 den anden side af nyt\u00e5r gik jeg i gang med at udforske markedet … L\u00e6s resten
\n<\/span>Efter en rimelig tidlig, men l\u00e6kker morgenmad, gik turen 70 km nordp\u00e5 til det f\u00f8rste punkt p\u00e5 dagens program, Ajloun Slot, der er et af de mest velbevarede og komplette eksempler p\u00e5 middelalderlig arabisk-islamiske milit\u00e6r arkitektur.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan001.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan002A.jpg\")
\nI 1184 blev det forfaldne kloster ombygget til et fort, hvorfra man fik mulighed for at kontrollere trafikken p\u00e5 vejen, der forbinder Damaskus og Egypten, og dermed blev det ogs\u00e5 vigtigt i bestr\u00e6belserne p\u00e5 at beskytte mod korsfarernes indtr\u00e6ngen.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan003A.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan004A.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan005A.jpg\")
\nDet er i dag et yndet m\u00e5l for turister, og de st\u00e5r p\u00e5 mange bes\u00f8gendes program.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan006A.jpg\")
\nEfter en god time inde i Ajloun Slot gik turen videre \u00f8stp\u00e5 og ned fra bjergene til meget bedre vejr og den gr\u00e6sk-romerske ruinby, Gerasa.
\nOltidsbyen Gerasa er en af verdens bedst bevarede romerske provinsbyer, og af den grund kaldes den ogs\u00e5 ofte for ‘\u00d8stens Pompeji’, og den er da ogs\u00e5 Jordans n\u00e6stmest bes\u00f8gte sev\u00e6rdighed – n\u00e6st efter Petra.
\nByens historie str\u00e6kker sig over 6500 \u00e5r med uafbrudt beboelse siden den periode, der kaldes den neolitiske periode (7500-5500 f.Kr.), men de ruiner, vi kunne se i dag, stammer fra den gr\u00e6ske og romerske periode.
\nGamle gr\u00e6ske kilder fremf\u00f8rer, at Gerasa blev grundlagt af Aleksander den Store i \u00e5r 331 f.Kr., mens andre kilder peger p\u00e5, ar byen skulle v\u00e6re anlagt af seleukiderne eller egypterne ved Ptolemaios II. Det m\u00e5 med andre ord st\u00e5 hen i det uvisse.
\nByen oplevede sin guldalder under romersk herred\u00f8mme som en del af Decapolis \u2013 en alliance af ti store gr\u00e6ske byer i Mellem\u00f8sten, der var autonome, men under romersk beskyttelse.
\nI anden halvdel af det 1. \u00e5rhundrede e.Kr. opn\u00e5ede byen Gerasa stor velstand, og i \u00e5r 106 e.Kr. blev byen en del af den romerske provins Arabien, som ogs\u00e5 omfattede byerne Philadelphia (nutidens Amman), Petra og Bostra. Romerne sikrede fred i omr\u00e5det, hvilket igen gav \u00f8konomisk udvikling.
\nKejser Trajan anlagde veje i hele provinsen, og mere handel kom til Gerasa. Kejser Hadrian bes\u00f8gte Gerasa i 129-130 e.Kr., og triumfbuen – kendt som Hadrians Bue – blev bygget for at fejre denne begivenhed.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan007A.jpg\")
\nGerasa blev ramt af et katastrofalt jordsk\u00e6lv i januar 749 e.Kr. Dette jordsk\u00e6lv lagde store dele af byen i ruiner, \u00f8delagde s\u00f8jlegaderne og vandforsyningen og mange bygninger, hvorefter folk flyttede fra byen og indbyggertallet faldt til omkring 4000.
\nHerefter blev byen gradvist forladt og l\u00e5 begravet i sand, indtil den blev genopdaget af en tysk opdagelsesrejsende i 1806, og 70 \u00e5r senere begyndte man at udgrave ruinerne.
\nEfter en gennemgang af stedets historie og betydning foran Hadrians Bue blev vi sluppet l\u00f8s i de meget omfangsrige og velbevarede ruiner, og vi oplevede imponerende s\u00f8jlegange, helligdomme, der var dedikeret til guderne Zeus og Artemis, flere teatre, en flot, oval plads, bade, broer, osv, osv.
\nVi gik f\u00f8rst gennem Hadrians Bue og ind i det sydlige nekropolis, der er det store gravomr\u00e5de, som l\u00e5 lige uden for den antikke bys mure. (I romertiden fandt begravelser sted uden for selve bygr\u00e6nsen). Den sydlige nekropolis strakte sig langs indgangsvejen til byen, i omr\u00e5det mellem den monumentale Hadrians Bue og Sydporten.
\nVores f\u00f8rste stop var ved ruinerne af Marianoskirken, der ligger ca. 50 meter nord for Hadrians Bue. Kirken, der er en af de senere kristne kirker i Gerasa, er opf\u00f8rt i \u00e5r 570 under biskop Marianos, og den er s\u00e6rlig ved sin lille st\u00f8rrelse, sin placering – uden for selve byen – og sine us\u00e6dvanligt velbevarede mosaikker.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan007X.jpg\")
\nPorten har samme design som Hadrians Bue, og det formodes, at porten – ligesom Hadrians Bue – er bygget i forbindelse med kejser Hadrians bes\u00f8g i Gerasa. Porten blev senere en del af den 3,4 km lange bymur, der stammer fra det 4. \u00e5rhundrede – formodentlig bygget som v\u00e6rn mod grupper af kriminelle, der i perioder angreb og udplyndrede byen.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan007Y.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan009A.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan010A.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan008A.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan013A.jpg\")
\nGaden, der er anlagt og brolagt i det 1. \u00e5rhundrede e.Kr., var byens hoved\u00e5re, og langs gaden er der hundredvis af originale romerske s\u00f8jler (kolonnader), som i sin tid skjulte butikker og v\u00e6rksteder, og desuden f\u00f8rer vejen forbi de vigtigste offentlige bygninger, bade og templer fra romertiden. Gadens brol\u00e6gning best\u00e5r af de originale sten, hvor man den dag i dag kan se hjulspor fra antikke hestevogne og stridsvogne.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan012A.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan110.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan011A.jpg\")
\nDen nordligste af disse tre kirker er Kosmos og Damian-kirken, der er dedikeret til tvillingebr\u00f8drene Kosmos og Damian, som var to arabiske l\u00e6ger og kristne martyrer fra det 3. \u00e5rhundrede, der i dag er kendt som skytshelgener for l\u00e6ger og apotekere.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan111.jpg\")
\nDe to nabokirker fik \u00f8delagt deres kunstv\u00e6rker af billedstormere i det 8. \u00e5rhundrede, mens Kosmos og Damian-kirkens gulv blev bevaret, idet kirken tidligt kollapsede og gulvet blev d\u00e6kket under sand og sten. Kirken blev udgravet i det 20. \u00e5rhundrede.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan014A.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan015A.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan112.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan016A.jpg\")
\nNede af trapperne foran templet er der en monumental indgang – et s\u00e5kaldt propyl\u00e6 – der f\u00f8rer op til templets omr\u00e5de fra byens hovedgade, Cardo Maximus.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan017A.jpg\")
\nDet hindrede os dog ikke i lige at stoppe op ved Nympheum, der er byens centrale, offentlige springvand – opf\u00f8rt i \u00e5r 191 e.Kr.
\nOprindelig var bygningen i to etager, og facaden havde dybe nicher, hvor der i antikken stod marmorstatuer, hvoraf flere holdt krukker i h\u00e6nderne, hvor der l\u00f8b vand ud af. Nympheum fik sit vand fra kilder uden for byen, og vandet l\u00f8b ned i et bassin, hvorfra det l\u00f8b videre ned i byens underjordiske kloaksystem og holdt gaderne rene.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan018A.jpg\")
\n<\/span>Kernen i Macellum er en ottekantet, brolagt g\u00e5rdhave, der er omkranset af s\u00f8jler i korintisk stil, og midt i g\u00e5rden ligger et karakteristisk gr\u00e6sk-korsformet springvand og en br\u00f8nd.
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan113.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan114.jpg\")
\nF\u00f8rst bes\u00f8gte vi byens gamle, romerske amfiteater, der er opf\u00f8rt ca. 138-161 e.Kr. under kejser Antoninus Pius i byen, der dengang hed Philadelphia og var en del af Decapolis – et forbund af ti romerske byer.
\nTeatret, der havde plads til 6000 tilskuere, og siddepladserne er hugget ind i bjergsiden syd for byens citadel – opdelt i tre vandrette sektioner med i alt 44 r\u00e6kker. De forreste r\u00e6kker var forbeholdt eliten, mens fattige, slaver og kvinder sad \u00f8verst.
\nScenen vender s\u00e5ledes mod nord, s\u00e5 solen ikke skinnede direkte i \u00f8jnene p\u00e5 publikum.\u00a0<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan019A.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan020.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan021A.jpg\")
\nDagen startede i Amman med et bes\u00f8g p\u00e5 det, der er byens store sev\u00e6rdighed: citadellet.
\nI bus gik det efter morgenmaden op til citadellet, der l\u00e5 placeret p\u00e5 en af de syv bakker, der oprindelig udgjorde Amman – med smukt udsigt ud over det meste af byen.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan022A.jpg\")
\nDe fleste ruiner, der i dag er synlige p\u00e5 stedet, stammer fra romerske, byzantinske og umayyadiske perioder, men en stor del af citadellet er slet ikke udgravet (endnu).
\nVi gik rundt i omr\u00e5det i en times tid og fik et indtryk af de forskellige perioder, som repr\u00e6senteres her – hvor de mest imponerende er Herkulestemplet, en byzantinsk kirke og Umayyad-paladset. Vores rundtur i citadellet gjaldt netop disse tre bygningsv\u00e6rker – i den n\u00e6vnte r\u00e6kkef\u00f8lge.
\nF\u00f8rst kunne vi beundre resterne af den mest betydningsfulde bygning, Herkulestemplet, der er en af de vigtigste romerske ruiner i Amman, og som blev bygget i samme periode som det romerske teater nede i byen mellem 161 og 166 e.Kr. under den romerske kejser Marcus Aurelius.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan023.jpg\")
\nSelve templet har v\u00e6ret p\u00e5 30 gange 24 meter med en ydre helligdom udenom p\u00e5 121 gange 72 meter, heriblandt med en veranda med 6 s\u00f8jler. Ark\u00e6ologer mener, at templet sandsynligvis ikke blev bygget f\u00e6rdigt – og at en del af den marmor, der har v\u00e6ret brugt til templet, senere blev brugt til at bygge den byzantinske kirke i n\u00e6rheden.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan024A.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan025.jpg\")
\nKirkeskibet var oprindelig d\u00e6kket af detaljerige mosaikgulve, mens sideskibene er belagt med stenfliser.
\nAlt, hvad der er tilbage af kirken i dag, er nogle s\u00f8jler, plantegningen og nogle mosaikker.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan029A.jpg\")
\nArkitekturen i komplekset har spor af islamisk, romersk, byzantinsk og sassanidisk indflydelse, og bygherrerne genbrugte ofte \u00e6ldre romerske fundamenter og sten p\u00e5 stedet, bla. fra Herkulestemplet og kirken.
\nDet f\u00f8rste, vi kom til, var paladsets store audienshal med en restaureret kuppel, og dette var stedet, hvor kaliffen modtog sine g\u00e6ster. Hallen fungerede ligeledes som den officielle indgangsport til paladskomplekset, der l\u00e5 lige bagved,<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan026A.jpg\")
\nLangs gaden er der rester af et underjordisk afvandings- og kloaksystem, der ledte regnvand v\u00e6k og hen til en tilst\u00f8dende cisterne.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan027A.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan028A.jpg\")
\nHulen startede som en naturlig kalkstenshule, der i Bronzealderen blev udhugget og tilpasset af mennesker, hvorefter den kom til at fungere som et kollektivt gravkammer.
\nUnder Umayyad-dynasti i det 8. \u00e5rhundrede e.Kr. blev hulen ryddet og overtaget af stenhuggere, der brugte den som v\u00e6rksted, hvor de tilhuggede de stenblokke, der skulle bruges til citadellets bygninger. I dag er hulens indgang delvist muret til.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan030A.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan031A.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan032A.jpg\")
\nAs-Salt er formodentlig grundlagt af den makedonske h\u00e6r under Alexander den Stores regeringstid, og den i byzantinsk tid kendt som Saltus, og byen var endvidere et bispes\u00e6de.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan033A.jpg\")
\nAs-Salt er i dag is\u00e6r kendt for sin arkitektur i gule kalksten, sin rige osmanniske historie og sin unikke kultur pr\u00e6get af religi\u00f8s tolerance og g\u00e6stfrihed, og byen k\u00e6mper derfor for at blive optaget p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste – uden at det dog er lykkedes (endnu).<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan034A.jpg\")
\nPal\u00e6et blev opf\u00f8rt mellem 1896 og 1905 til den velst\u00e5ende Abu Jaber-familie , og det anses i dag for at v\u00e6re en af de mest ikoniske bygninger i byen med karakteristiske buegange, spidsbuede vinduer og fremspringende tr\u00e6altan.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan115.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan036.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan116.jpg\")
\nMoskeen, der er opf\u00f8rt i 1906-07, betragtes som en af byens perler, og den er opf\u00f8rt af lokale h\u00e5ndv\u00e6rkere i samarbejde med folk fra Nablus – p\u00e5 et tidspunkt, hvor handelen mellem de to byer blomstrede. Moskeen er naturligvis opf\u00f8rt i byens gule sandsten, og det mest genkendelige tr\u00e6k er den h\u00f8je slanke minaret, der rager op.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan035A.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan037.jpg\")
\nAl-Maghtas betyder p\u00e5 arabisk d\u00e5b og er officielt anerkendt som d\u00e5bsstedet, og det har s\u00e5 betydet, at der har v\u00e6ret (og er) betydelig religi\u00f8s aktivitet p\u00e5 stedet, idet ethvert kristent samfund med respekt for sig selv absolut m\u00e5 have en kirkebygning s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 d\u00e5bsstedet ved Jordanfloden og d\u00e5bsstedet som muligt.
\nDer havde ikke v\u00e6ret nogen ark\u00e6ologisk aktivitet i omr\u00e5det, der var lukket efter seksdageskrigen i 1967, hvor Jordanfloden dannede gr\u00e6nse mellem Israel og Jordan og hvor hele omr\u00e5det var st\u00e6rkt mineret. Minerne blev ryddet i 1994, og i 1996 kunne man s\u00e5 g\u00e5 i gang med ark\u00e6ologiske udgravninger i og ved Al-Maghtas. Man har – indtil nu – fundet mere end 20 kristne kirker, kapeller og klostre i omr\u00e5det, hvilket har gjort at omr\u00e5det blev optaget p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste.
\nDet v\u00e6sentligste fund i Al-Maghtas er Trelags-kirken (The Chapels of the Jordan River). Her har man – t\u00e6t ved flodbredden –\u00a0 fundet resterne af tre kirker bygget direkte oven p\u00e5 hinanden. Den f\u00f8rste kirke blev oprindelig opf\u00f8rt mellem 491 og 518 e.Kr., og dette byggeri blev sat i gang af den byzantinske kejser Anastasius I Dicorus, som lod kirken indvi til Johannes D\u00f8beren. Denne kirke blev dog \u00f8delagt af en kombination af oversv\u00f8mmelser fra floden og jordsk\u00e6lv.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan038A.jpg\")
\nDen tredje kirke stammer fra det 6. eller tidlige 7. \u00e5rhundrede og byggedes lige oven p\u00e5 de to tidligere kirker. Denne tredje kirke kollapsede under en oversv\u00f8mmelse eller et jordsk\u00e6lv, hvorefter stedet langsomt blev forladt og begravet i mudder og sand.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan117.jpg\")
\nP\u00e5 vores vej ned til Jordanfloden gik vi p\u00e5 en k\u00f8revej, der blev anlagt i forbindelse med Pave Johannes Paus II’s bes\u00f8g ved d\u00e5bsstedet den 22. marts 2000, og langs denne vej er der opsat skilte, der b\u00e5de forklarer de bibelske steder og mindes pavens bes\u00f8g. Johannes Paul II udpegede officielt d\u00e5bsstedet som det absolut vigtigste kristne pilgrimsm\u00e5l i Jordan, hvilket markerede begyndelsen p\u00e5 den organiserede turisme og pilgrimsrejse til stedet.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan039A.jpg\")
\nVi passerede – t\u00e6t p\u00e5 d\u00e5bsstedet – den gr\u00e6sk-ortodokse Johannes D\u00f8beren-kirke, der er opf\u00f8rt i 2003.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan118.jpg\")
\nOg s\u00e5 var vi efterh\u00e5nden ved at v\u00e6re fremme ved Jordanfloden og det historiske og vigtige bibelske sted, hvor Johannes D\u00f8beren d\u00f8bte Jesus, og hvor vi rigtig m\u00e6rkede historiens vingesus p\u00e5 dette sted, der dog skuffede os noget i st\u00f8rrelse, idet Jordanfloden ikke var stort bredere end en dansk \u00e5 som Guden\u00e5en.
\nP\u00e5 Jesus tid var floden dog noget bredere, men da israelerne mere eller mindre havde dr\u00e6net floden l\u00e6ngere mod nord i deres kamp for at f\u00e5 nok vand til deres marker og afgr\u00f8der, var floden med tiden blevet vandfattigere – og smallere.
\n(Vi havde ogs\u00e5 undret os over, at de gamle d\u00e5bskirker, som vi havde passeret p\u00e5 vores vej til d\u00e5bsstedet, l\u00e5 ret langt fra floden. Her var s\u00e5 forklaringen.)
\nSelve d\u00e5bsstedet var markeret med en lille, delvist overd\u00e6kket, platform i tr\u00e6 ved flodbredden, mens den officielle, jordanske repr\u00e6sentation var en enkelt soldat, der havde fundet plads i skyggen af et tr\u00e6. Og s\u00e5 var vores lille selskab stort set de eneste, der var til stede – p\u00e5 vores side af floden.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan041A.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan042A.jpg\")
\nN\u00e5 nej, det var jo p\u00e5 den forkerte side, men hvad? Sjovt nok har de fleste pilgrimme altid valfartet til den vestlige, israelske side af floden, fordi adgangsforholdene og faciliteterne var bedre her. S\u00e5 her ankom pilgrimmene fra hele verden i store busser og ofte anf\u00f8rt af deres lokale pr\u00e6st for at blive d\u00f8bt. Tja, israelerne forst\u00e5r at tjene penge, og for os var det en absurd forestilling, der var hele turen til floden v\u00e6rd.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan043A.jpg\")
\nHotellet, der er opf\u00f8rt i 2016, ligger lidt tilbagetrukket (ca. 300 meter) i bakkerne ned til s\u00f8en med privat stand og adgang til s\u00f8en
\nEfter at vi havde tjekket ind p\u00e5 vores v\u00e6relser, kunne vi lige pakke ud og nyde udsigten fra v\u00e6relset over Det D\u00f8de Hav med bjergene i Israel i baggrunden, inden vi kl\u00e6dte om til badet\u00f8j og begav os p\u00e5 den lange vej til vandet.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan044A.jpg\")
\nDet kr\u00e6vede en kraftanstrengelse at skulle s\u00e6tte f\u00f8dderne ned p\u00e5 s\u00f8bunden og komme op at st\u00e5, s\u00e5 man kunne komme i land igen. Men op kom vi da, og s\u00e5 skulle vi ellers bare hvile ud efter en begivenhedsrig dag.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/1902-Jordan045B.jpg\")
\nAftenen blev tilbragt p\u00e5 hotellet med aftensmad og hygge med de \u00f8vrige deltagere i vores rejseselskab.<\/p>\n
\nDagen startede – som alle andre dage p\u00e5 denne tur indtil nu – med en god og n\u00e6rende morgenmad med alt, hvad hjertet kunne beg\u00e6re. Og s\u00e5 ellers lige et sidste blik p\u00e5 ‘havet’ med Israel i baggrunden.
\nHerefter gik turen til Mount Nebo, der ligger oppe i bjergene, ca. 25 km fra hotellet.
\nMount Nebo er kendt fra Biblens 5. Mosebog som stedet, hvor Moses – f\u00f8r sin d\u00f8d – kunne se Kanaaens Land (Det Forj\u00e6ttede Land), som Gud havde sagt, at han ikke ville komme ind i.
\nMoses d\u00f8de her p\u00e5 bjerget, men hans gravsted er aldrig fundet.
\nVi k\u00f8rte gennem det golde landskab p\u00e5 vej til bjerget og parkerede p\u00e5 P-pladsen, inden vi i samlet trop vandrede de sidste meter op til toppen af bjerget, til pladsen med Moses-basilikaen (Memorial Church og Moses), der i virkeligheden fungerer som beskyttelse over de s\u00e6rdeles velbevarede og imponerende byzantinske mosaikgulve fra \u00e5r 530 e.Kr., som viser dyreliv samt jagt- og hyrdescener.
\nBygningen, der blev opf\u00f8rt i perioden 2007 til 2016, d\u00e6kker ogs\u00e5 over fundamentet af en lille kirke, der blev opf\u00f8rt af egyptiske munke i det 4. \u00e5rhundrede, og resterne af en st\u00f8rre, byzantinsk basilika fra det 5. og 6. \u00e5rhundrede.
\nDe nuv\u00e6rende kirke er s\u00e5ledes ikke den f\u00f8rste kirke p\u00e5 dette sted, der har stedet et vigtigt kristent pilgrimsm\u00e5l i over 1.600 \u00e5r.
\nDen oprindelige basilika fra det 5. og 6. \u00e5rh. l\u00e5 i ruiner i \u00e5rhundreder, indtil organisationen Franciskanerne overtog stedet i 1933. De har siden udgravet og restaureret omr\u00e5det, og de st\u00e5r ogs\u00e5 bag den moderne kirkeskal, der i dag beskytter de historiske bygninger og mosaikker.
\n——————————<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan046a.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan047.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan050.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan048.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan049.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan051.jpg\")
\nEfter bes\u00f8get p\u00e5 bjerget k\u00f8rte vi kort videre til et v\u00e6rksted, hvor de fremstillede mosaikker med motiver fra Biblen efter \u00e6ldgamle teknikker.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/1902-Jordan052.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan053.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan054.jpg\")
\nMadaba var i det hele taget en by, hvor man godt kunne bruge mere tid til fordybelse, men vores bes\u00f8g drejede sig kun om en enkelt af kirkerne, Skt. Georgs kirken, med det verdenskendte byzantinske mosaik-kort over en del af Mellem\u00f8sten med det hellige land.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan055.jpg\")
\nP\u00e5 kortet ses tydeligt Jerusalem, der p\u00e5 den tid af mange blev anset som verdens centrum, med bymuren, Damaskusporten og gravkirkens kuppel. Endvidere ses bla. Jericho, Det D\u00f8de Hav og Jordanfloden og den vigtig by Karak.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan056.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan057.jpg\")
\nVores bes\u00f8g i kirken var naturligvis centreret om kortet og fort\u00e6llingen om kortet, og f\u00f8r vi s\u00e5 ‘the real thing’ fik vi ved en kopi af kortet en grundig instruktion i, hvad kortet viste og kunne fort\u00e6lle os. Ellers var det bare at g\u00e5 p\u00e5 opdagelse i kirken.
\nDet er m\u00e5ske ogs\u00e5 lige v\u00e6rd at n\u00e6vne, at byen Madaba har ladet opf\u00f8re en hel mur med motiver fra Madaba-kortet.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan058.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan059.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan060.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan061.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan062.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan063.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan064.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan065.jpg\")
\nMed aftenen stundende til og solen ved at g\u00e5 ned, k\u00f8rte vi videre til vores overnatningssted for de n\u00e6ste to n\u00e6tter: Rocky Mountain Hotel<\/a> i byen Petra.<\/p>\n
\nDenne dag stod i Petra tegn, og denne imponerende og fascinerende by – skjult ude i bjergene – var s\u00e5 absolut et af turens ubestridte h\u00f8jdepunkter, og den dag vi havde gl\u00e6det os til hjemmefra. Og Petra blev faktisk f\u00f8rst genopdaget i 1812, hvor en schweizisk eventyrer, Johann Burckhardt, med hj\u00e6lp fra lokale stammer fandt byen.
\nPetra opfattes som en af de vigtigste kulturskatte i verden i dag, og ud over at byen st\u00e5r naturligvis p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste, er den ogs\u00e5 k\u00e5ret som en af den moderne verdens 7 vidundere.
\nPetra var i oldtiden hovedstaden i nabat\u00e6ernes rige og handelscenter for karavanerne gennem Jordan, dels fra Sydarabien til Damaskus og dels fra Middelhavet til det sydlige Mesopotamien. Nabat\u00e6erne, der oprindelig var nomader, bosatte sig af uransagelige \u00e5rsager i omr\u00e5det omkring \u00e5r 600 f.Kr., og de grundlagde Petra i 312 f.Kr.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan066.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan067a.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan067.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan068.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan070.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan071.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan072.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan073.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan074.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan075.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan076.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan077.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan078.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan080.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan079.jpg\")
\nEfter dagen i g\u00e5r, hvor vi i den grad blev m\u00e6ttet p\u00e5 indtryk, gik turen efter morgenmaden videre sydp\u00e5, og f\u00f8rste stop, allerede efter f\u00e5 kilometer, var Siq al-Barid (ogs\u00e5 kaldet Lille Petra), som nabat\u00e6erne anlagde – formodentlig i det 1. \u00e5rhundrede e.Kr.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan081.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan082.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan083.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan084.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan085.jpg\")
\nmed farverige, forrevne klipper, der siden 2011 har v\u00e6ret p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan086.jpg\")
\nVi flyttede fra vores bus over i \u00e5bne firehjulstrukne jeeps og k\u00f8rte – med lokale som chauff\u00f8rer ud i \u00f8rkenen, hvor vi pr\u00f8vede kr\u00e6fter med en h\u00f8j sandklit, inden vi k\u00f8rte til en klippe, hvor vi kunne se nogle af de helleristninger og inskriptioner, der er fremstillet af nogle af de mange tidligere kulturer, der har levet i \u00f8rkenen.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan087.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan088.jpg\")
\nEfter denne forhistoriske oplevelse k\u00f8rte vi videre til <\/span>en af omr\u00e5dets helt store sev\u00e6rdigheder, Jebel Kharaz, der er en gigantisk, massiv klippebro, der naturligvis skulle bestiges.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan090.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan089.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan091.jpg\")
\nTilbage i bussen gik turen de sidste 60 km til Aqaba, hvor vi tjekkede ind p\u00e5 Hotel City Tower<\/a>, hvor vi skulle bo de n\u00e6ste par n\u00e6tter.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan092.jpg\")
\nOven p\u00e5 nogle hektiske dage med fuldt program og meget store oplevelser blev dagen i dag noget af et antiklimaks. Intet program, vi absolut skulle n\u00e5 – og intet stress.
\nFor os bet\u00f8d det, at vi kunne vandre lidt rundt i byen om formiddagen og betragte stemningen, befolkningen og ikke mindst de saudi-arabiske turister, der indtog de finere steder i byen med deres store og dyre biler.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan093.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan094.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan095.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan096.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan097.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan098.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan099.jpg\")
\nSidste dag i Aqaba – og i Jordan.
\nFormiddagen gik med endnu en tur rundt i byen, men denne gang med fokus p\u00e5 indk\u00f8b i byens forretninger. Det blev til lidt n\u00f8dder og mandler samt god lokal kaffe, der er kendetegnet ved, at kaffeb\u00f8nnerne tilsat kardemomme, hvilket giver en helt speciel smag.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/1902-Jordan100.jpg\")
\nOver middag – og efter lidt let frokost – gik turen nordp\u00e5 til Amman lufthavn, dog afbrudt af en meget l\u00e6kker aftensmad i Madaba, hvor vi havde v\u00e6ret tidligere p\u00e5 turen. Herefter videre til check-in og afgang til K\u00f8benhavn kl. 23:15.
\nS\u00e5 vi var godt tr\u00e6tte, da vi landede i Kastrup d. 17.2. kl. 3:15, hvorefter det gik hjemad til Vejle.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"