{"id":4386,"date":"2019-04-26T07:02:00","date_gmt":"2019-04-26T07:02:00","guid":{"rendered":"https:\/\/dagsberg.net\/?p=4386"},"modified":"2026-09-15T09:42:11","modified_gmt":"2026-09-15T09:42:11","slug":"bornholm19","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/2019\/04\/26\/bornholm19\/","title":{"rendered":"Bornholm, 16.-19.4.19"},"content":{"rendered":"

I en ellers stille periode valgte vi at droppe \u00e5rets P\u00e5skel\u00f8b og i stedet tage til Bornholm for at bes\u00f8ge bes\u00f8ge Hjalte, der havde sl\u00e5et sig ned her – efter at han havde m\u00f8dt sin k\u00e6reste, Karoline, der jo kommer fra Aakirkeby midt p\u00e5 Bornholm. Og s\u00e5 kunne vi jo i samme omb\u00e6ring f\u00e5 kigget lidt p\u00e5 nogle af \u00f8ens mange sev\u00e6rdigheder.
\nAlts\u00e5 fik vi booket overnatning p\u00e5 Kroggaard, der l\u00e5 lige \u00f8st for R\u00f8nne – og i \u00f8vrigt t\u00e6t p\u00e5 Lobb\u00e6k, hvor Hjalte havde sin lejlighed.
\nOnsdag d. 15. april gik med turen fra Vejle over Ystad til Bornholm, og vi ankom sent om aftenen til vores l\u00e6kre ferielejlighed, der l\u00e5 i meget rolige omgivelser, t\u00e6t p\u00e5 Bornholms Golfklub.<\/p>\n

Torsdag, d. 16.4.<\/span>
\nEfter morgenmaden gik turen \u00f8stp\u00e5 til Svaneke – idet vi dog lige samlede Hjalte og Karoline op p\u00e5 vejen i Aakirkeby hos Karolines for\u00e6ldre. Efter at vi havde parkeret bilen p\u00e5 den store P-plads ved havnen, stod den p\u00e5 en vandretur gennem denne lille, charmerende by, hvor man p\u00e5 ingen tid vil have set alt, hvad der er v\u00e6rd at se. Dertil skal siges, at Svaneke er Danmarks mindste k\u00f8bstad med et indbyggertal p\u00e5 knap 1100.
\nLige ved P-pladsen st\u00e5r en delvis rekonstruktion af barken Svanen af Svaneke, der var et skib, der blev bygget i Svaneke i 1856-58 og regnes for det st\u00f8rste og smukkeste skib, der nogensinde er blevet bygget i byen. Skibet blev taget ud af drift i 1882, og det forfladt herefter.
\nI 2010 havde man visioner om at genskabe skibet i en n\u00f8jagtig, fuldt sejlende kopi i Nex\u00f8 – baseret p\u00e5 de originale, gamle tegninger af skibet, men undervejs i arbejdet l\u00f8b man t\u00f8r for penge, og Bornholms Museum og kommunen m\u00e5tte tr\u00e6de til og reddede de dele af skibet, der allerede var opbygget eller genskabt.<\/p>\n

\"\"

Den delvise rekonstruktion af barken Svanen<\/p><\/div>\n

Skibet – eller rettere skibskelettet, der blot best\u00e5r af k\u00f8l, h\u00e6k og st\u00e6vn, blev herefter n\u00e6nsomt transporteret til Svaneke havn og opbygget, hvor det nu er placeret og st\u00e5r som et monument og vartegn for byen, placeret umiddelbart nord for havnen.<\/p>\n

\"\"

Et blik ud over Svaneke havn<\/p><\/div>\n

Fra skelettet af Svanen gik vi videre langs havnen til Br\u00e6nderig\u00e6nget og brugte lidt tid i ‘Pernille B\u00fclow Glas’, hvor vi kunne f\u00f8lge fremstillingen af glaskunst – mundbl\u00e6st, forst\u00e5s! Glaspusteriet blev etableret i 1985 af Pernille B\u00fclow efter at hun vendte tilbage til Bornholm efter endt uddannelse som glaspuster p\u00e5 Orrefors Glasskola.<\/p>\n

\"\"

Pernille B\u00fclow Glas: Opvarmning af glasset<\/p><\/div>\n

Vi blev et stykke tid inde i v\u00e6rkstedet, hvor vi s\u00e5 et par glaspustere, der var i gang med at fremstille vaser – tror vi – og formgive det varme glas, hvilket var en fascinerende proces at v\u00e6re vidner til.<\/p>\n

\"\"

B\u00fclow Glas: Formgivning af glasset<\/p><\/div>\n

I glasv\u00e6rkstedet var der ogs\u00e5 indrettet b\u00e5de en udstilling af nogle af de produkter, de fremstillede, lige som det (naturligvis) ogs\u00e5 var muligt at k\u00f8be varerne, hvis det var det, man ville. Og ja, jeg f\u00f8lte mig fristet af bla. nogle meget smukke lamper i let tonet glas.
\nP\u00e5 vores videre gang gennem Br\u00e6nderig\u00e6nget kom vi ogs\u00e5 forbi Restaurant Pakhuset, der er indrettet i byens gamle pakhus, der er opf\u00f8rt i 1880. Indenfor i bygningen er der endnu spor af bygningens tidligere historie, idet der er r\u00e5 kampestensv\u00e6gge og fritliggende bj\u00e6lker, hvilket er med til at fremh\u00e6ve historien.
\nNavnet ‘Br\u00e6nderig\u00e6nget’ er i \u00f8vrigt ikke tilf\u00e6ldigt, idet bygningen i tidligere tider husede et br\u00e6ndevinsbr\u00e6nderi – og i \u00f8verigt senere en k\u00f8bmandsg\u00e5rd.<\/p>\n

\"\"

Pakhus – nu restaurant i Br\u00e6nderig\u00e6nget<\/p><\/div>\n

Vi fortsatte videre til Torvet, hvor ogs\u00e5 det kendte Svaneke Bryghus, der startede som Danmarks f\u00f8rste mikrobyggeri, har hjemme. Bryggeriet er indrettet i en gammel firl\u00e6nget k\u00f8bmandsg\u00e5rd fra 1750, og her brygges \u00f8kologisk og ufiltreret craft beer udelukkende p\u00e5 de fem grundingredienser: vand, malt, humle, g\u00f8r og tid.
\nP\u00e5 Torvet finder man ogs\u00e5 Bornholms bedst bevarede k\u00f8bmandsg\u00e5rd fra 1761, S\u00f8llingsgaard – der stinker af idyl og charme. G\u00e5rden hed tidligere Holsteg\u00e5rden, og havde navn efter Jeppe Holst, der var en af Svanekes vigtigste k\u00f8bm\u00e6nd, der bla. s\u00f8rgede for at udbygge Svanekes Havn. I g\u00e5rden blev der under Jeppe Holst indrettet k\u00f8bmandsbutik, der f\u00f8rst lukkede i 1971.
\nI 1947 overtog familien S\u00f8lling g\u00e5rden, og det er stadigv\u00e6k denne familie, der driver g\u00e5rden – nu dog som ferieboliger og bodega. G\u00e5rdens gamle butiksinventar er dog bevaret.<\/p>\n

\"\"

S\u00f8llingsgaard – set fra g\u00e5rden<\/p><\/div>\n

Bag ved bryghuset f\u00f8rer en trappe fra Bykilen via Trappegangen op mod Vestergade, og fra toppen af denne trappe er der en fin udsigt ned over centrum af byen med Torvet, bindingsv\u00e6rkshuse og de r\u00f8de tage – og med \u00d8sters\u00f8en i det fjerne.<\/p>\n

\"\"

Kig ned over torvet fra trappen<\/p><\/div>\n

Ad Emil Andersens Gade gik vi til et andet lille torv med en buste af en af byens store m\u00e6nd, Johan Nicolai Madvig (1804-86), der var en ber\u00f8mt sprogforsker (filolog), professor og politiker.
\nJ. N. Madvig bla. stod bag skolereformen fra 1850, hvor han indf\u00f8rte ideen om almen dannelse som vigtigste m\u00e5l for skolen, og han gav mere plads til fag som matematik, naturvidenskab og det danske sprog i de l\u00e6rde skoler – det vi i dag kender som gymnasiet.
\nMadvig var endvidere med i den regering, der hjalp med at f\u00f8re Danmark fra enev\u00e6lde til demokrati omkring Grundlovens f\u00f8dsel i 1849, og han var en kultusminister fra 1848-51.<\/p>\n

\"\"

Buste af J.N. Madvig p\u00e5 det lille torv<\/p><\/div>\n

Ved det lille torv fandt vi ogs\u00e5 bygningen fra 1909, der blev etableret som et af Bornholms f\u00f8rste kommunale elektricitetsv\u00e6rker, og da det blev opf\u00f8rt, valgte man at bygge det sammen med byens endnu \u00e6ldre spr\u00f8jtehus (brandstation), som den dag i dag stadigv\u00e6k udg\u00f8r en del af bygningen.
\nDa el-v\u00e6rket blev nedlagt i 1948, stod bygningen f\u00f8rst tom, indtil kommunen valgte at indrette en offentlig badeanstalt i bygningen. I 1960 overtog Falck bygningen og indrettede Falckstation her indtil 1970, hvor beredskabet flyttede til Nex\u00f8.
\nI dag fungerer bygningen som feriebolig for Falcks personale.<\/p>\n

\"\"

Det tidligere elektricitetsv\u00e6rk, nu ejet af Falck<\/p><\/div>\n

Fra det lille torv gik vi gennem Otto Holst Bakke og Borgergade og kom forbi Nansens Gaard – en gammel k\u00f8bmandsg\u00e5rd, hvor der i dag er privat v\u00e6relsesudlejning. Herefter slentrede vi gennem Postgade tilbage til kvarteret ved havnen, og undervejs passerede vi den hyggelige pub og lounge Madvig – der ejes af DR-journalisten Poul Friis og i \u00f8vrigt har navn after f\u00f8romtalte J. N. Madvig.<\/p>\n

\"\"

\u00c6ldre hus, Postgade nr. 13<\/p><\/div>\n

I \u00f8vrigt var turen igennem Postgade en rejse i tid med det ene gamle, smukke hus ved siden af det andet, og det blev da ikke mindre charmerende, da vores tur gennem tid endte i og omkring Hotel Siemsens Gaard. G\u00e5rden har r\u00f8dder tilbage til 1500- og 1600-tallet, men den nuv\u00e6rende hovedbygning i bindingsv\u00e6rk er opf\u00f8rt i 1772.
\nDet var den oprindelige, trel\u00e6ngede k\u00f8bmandsg\u00e5rd, der ligger direkte ud til havnebryggen og havde handel og skibsfart som omdrejningspunkt, der i 1687 fungerede som g\u00e6stgiverg\u00e5rd for bla. Christian V, admiral Niels Juel og Ulrik Gyldenl\u00f8ve.<\/p>\n

\"\"

Hotel Siemsens Gaard – set fra havnen<\/p><\/div>\n

I 1930’erne ombygges g\u00e5rden, og tages i brug som hotel, og det er den funktion, der har haft lige siden – omend med forskellige ejere.
\nVi fik set de historiske bygninger fra flere sider, og det var ogs\u00e5 muligt at f\u00e5 et kig ind i g\u00e5rden mellem de eksisterende l\u00e6nger.<\/p>\n

\"\"

Hotel Siemsens Gaard – inde i g\u00e5rden<\/p><\/div>\n

Og n\u00e5r man nu er ved at v\u00e6re sulten, og n\u00e5r man nu er i Svaneke, hvad er s\u00e5 mere oplagt end at f\u00e5 stillet sulten i r\u00f8geriet? S\u00e5 vi valgte at vandre ud til byens nord\u00f8stligste udkant til halv\u00f8en, hvor r\u00f8geriet ligger, og f\u00e5 investeret i et par r\u00f8gede sild.<\/p>\n

\"\"

Svaneke r\u00f8geri<\/p><\/div>\n

Og n\u00e5r vi nu var herude i omr\u00e5det, fik vi ogs\u00e5 lige studeret det gamle skanseanl\u00e6g i klipperne umiddelbart \u00f8st for r\u00f8geriet. Anl\u00e6gget stammer oprindelig fra Den Nordiske Syv\u00e5rskrig, der varede fra 1563 til 1570 og udk\u00e6mpedes mellem Danmark-Norge p\u00e5 den ene side og Sverige p\u00e5 den anden. Krigen, der handlede om, hvem der skulle have magten over \u00d8sters\u00f8en, startede med en tr\u00e6fning ud for Bornholm i maj 1563, da svenske skibe n\u00e6gtede at hilse p\u00e5 det danske flag, og den afsluttedes med freden i Stettin, da begge sider i krigen var l\u00f8bet t\u00f8r for penge. Reelt havde krigen ikke nogen vindere, og alt endte med, at status quo var som f\u00f8r krigen startede.<\/p>\n

\"\"

Kanoner p\u00e5 Skansen ved r\u00f8geriet<\/p><\/div>\n

Efter frokosten gik turen langs kysten nordp\u00e5 til Randkl\u00f8ve Sk\u00e5r, der er en af Bornholm store – men ofte oversete – natursev\u00e6rdigheder.
\nRandkl\u00f8ve sk\u00e5r er en dyb, fredet klippespalte og spr\u00e6kkedal p\u00e5 Bornholms \u00f8stkyst mellem Svaneke og Gudhjem. Kl\u00f8ften er omkring 50 meter lang, 2 til 5 meter bred og op til 16 meter dyb, og den sk\u00e6rer sig ind i granitudsk\u00e6ringerne i syd\u00f8stlig retning, hvilket adskiller sig fra mange af \u00f8ens andre dale.<\/p>\n

\"\"

Klipper ud mod havet ved Randkl\u00f8ve Sk\u00e5r<\/p><\/div>\n

Det siges, at det er en slags manddomspr\u00f8ve at springe over kl\u00f8ften, og i f\u00f8lge lokale fort\u00e6llinger sprang Kronprins Frederik (den senere Kong Frederik 7.) over Randkl\u00f8ve Sk\u00e5r under et bes\u00f8g p\u00e5 Bornholm i 1833 – sikkert p\u00e5 det smalleste sted.<\/p>\n

\"\"

Randkl\u00f8ve Sk\u00e5r set fra oven<\/p><\/div>\n

Der findes flere vandresagn om, hvordan Randkl\u00f8ve Sk\u00e5r er dannet, og et af dem fort\u00e6ller at landskabet og den dybe kl\u00f8ft blev hugget ud, da vrede j\u00e6tter hamrede deres \u00f8kser ned i jorden under vilde kampe, mens et andet beretter om, at kl\u00f8ften var resultatet af kampe mellem k\u00e6mper (j\u00e6tter) eller vrede underjordiske v\u00e6sner, der fl\u00e6ngede klipperne fra hinanden. S\u00e5 m\u00e5 man jo selv d\u00f8mme…<\/p>\n

\"\"

Randkl\u00f8ve Sk\u00e5r – dybt sk\u00e5ret gennem klippen<\/p><\/div>\n

Efter at vi var g\u00e5et gennem kl\u00f8ften og havde klatret lidt rundt i omr\u00e5det, vandrede vi sydp\u00e5 ad en redningssti og passerede her p\u00e5 et tidspunkt et sk\u00f8nt beliggende sommerhus, Taman Sari, der er tegnet af den kendte arkitekt og m\u00f8beldesigner Kaare Klint.
\nSommerhuset, der i dag er fredet,\u00a0blev opf\u00f8rt i perioden 1934\u20131936 til overl\u00e6ge Knud Gjellerup og hans hustru. Navnet “Taman Sari” betyder “blomsterhave” p\u00e5 javanesisk.<\/p>\n

\"\"

Sommerhuset Taman Sari – tegnet af Kaare Klint<\/p><\/div>\n

Herefter var vi ogs\u00e5 ved at v\u00e6re godt brugte, s\u00e5 vi vandrede tilbage til bilen, og turen gik s\u00e5 vestp\u00e5 i retning ad Kroggaard – med den flotteste solnedgang lige i forruden…<\/p>\n

\"\"

K\u00f8rsel mod den smukke solnedgang<\/p><\/div>\n


\nFredag, d. 17.4.<\/span>
\nIgen – efter morgenmaden – p\u00e5 tur i det bornholmske landskab, og igen blev Hjalte samlet op p\u00e5 vejen, da vi k\u00f8rte gennem Lobb\u00e6k.
\nF\u00f8rste stop p\u00e5 dagens program var rundkirken i Nylars, der er den sydligste af rundkirkerne p\u00e5 Bornholm. Kirken, der er indviet til de s\u00f8farendes skytshelgen, Nicolaus af Myra, er oprindelig bygget som et f\u00e6stningsanl\u00e6g, s\u00e5 befolkningen kunne s\u00f8ge tilflugt her i ufredstider, hvor Bornholm blev overfaldet af vendiske og gotlandske s\u00f8r\u00f8vere.<\/p>\n

\"\"

Nylars Rundkirke – set fra sydvest<\/p><\/div>\n

Nylars kirke er bygget i kampesten mellem 1160 og 1165, og den havde intet spidst sp\u00e5ntag, som vi kender det i dag; oprindelig var taget fladt eller svagt skr\u00e5nende, og toppen var omkranset af en kreneleret borgmur – dvs. en mur med skydesk\u00e5r, som man kender fra bla. ridderborge. Det nuv\u00e6rende spidse tag byggedes p\u00e5 kirken i 1500-tallet.
\nKirken havde stort set heller ingen rigtige vinduer, men var i stedet forsynet med sm\u00e5, smalle lys\u00e5bninger og skydesk\u00e5r, s\u00e5 man kunne skyde med bue og pil eller kaste sten ned p\u00e5 fjenden.<\/p>\n

\"\"

Nylars Rundkirke – set fra syd\u00f8st<\/p><\/div>\n

Det hvide indgangsparti (v\u00e5benhuset) foran d\u00f8ren blev f\u00f8rst bygget i 1879, og oprindelig gik man derfor direkte ind ad den tunge, dekorerede sydd\u00f8r.
\nHele kirkeg\u00e5rden var i middelalderen omgivet af en stor jordvold med spidse tr\u00e6p\u00e6le (en palisade). Det fritst\u00e5ende klokket\u00e5rn, som st\u00e5r p\u00e5 kirkeg\u00e5rden i dag, fungerede dengang som et solidt portt\u00e5rn af sten, som man skulle igennem for at komme ind p\u00e5 omr\u00e5det.<\/p>\n

\"\"

Nylars Rundkirke – set fra nord<\/p><\/div>\n

Nylars Kirke, der er i tre etager, er den mindste, men bedst bevarede rundkirke p\u00e5 Bornholm, og selv om den er kompakt, er den bygget utrolig massivt. Kirken har en indvendig diameter p\u00e5 11 meter, er et solidt byggeri med 1\u00bd til 2 meter tykke mure, og det har derfor ikke v\u00e6ret n\u00f8dvendigt at st\u00f8tte den med st\u00f8ttespiller.<\/p>\n

\"\"

Nylars Rundkirke – kirkerummet med midters\u00f8jlen<\/p><\/div>\n

Kalkmalerierne p\u00e5 kirkens midters\u00f8jle er blandt de \u00e6ldste og mest unikke kalkmalerier p\u00e5 Bornholm – malet i den senromanske stil omkring \u00e5r 1275\u20131300. Malerierne fungerer som en ‘middelalderlig tegneserie’, der er malet som en billedfrise \u00f8verst p\u00e5 midters\u00f8jlen, og frisen fort\u00e6ller i seks motiver hele Skabelsesberetningen og Syndefaldet.<\/p>\n

\"\"

Syndefaldsberetningen p\u00e5 midters\u00f8jlen<\/p><\/div>\n

I 1882 blev kalken banket af hv\u00e6lvinger og v\u00e6gge, og der fremkom spor af kalkmalerier; det var dog kun muligt at bevare omtalte frise rundt om midterpillen, der viser syndefaldsberetningen.<\/p>\n

Efter bes\u00f8get i Nylars Rundkirke, gik turen videre til Nyker, hvor endnu en rundkirke, Ny Kirke, stod p\u00e5 programmet. Denne kirke blev opf\u00f8rt i den romanske periode, hvilket vil sige mellem \u00e5r 1150 og 1250, og de fleste historikere vurderer, at byggeriet sandsynligvis fandt sted omkring \u00e5r 1200, hvorved kirken en den yngste af Bornholms rundkirker.
\nI middelalderen blev kirken kaldt Allehelgens Kirke, mens navnet ‘Nykirke’ kom f\u00f8rst til i midten af 1500-tallet, fordi den var den nyeste af rundkirkerne p\u00e5 \u00f8en.<\/p>\n

\"\"

Ny Kirke – set fra syd\u00f8st<\/p><\/div>\n

Ny Kirke har – i mods\u00e6tning til de tre andre rundkirker p\u00e5 Bornholm – kun to etager\/stokv\u00e6rk, og man ved ikke med sikkerhed, om den \u00f8verste etage blot aldrig blev bygget (f\u00e6rdig), eller om den er blevet revet ned p\u00e5 et senere tidspunkt – eller eventuelt aldrig var p\u00e5t\u00e6nkt! Man kan diskutere, om kirken har v\u00e6ret bygget til forsvarsform\u00e5l, idet den mangler synlige skydesk\u00e5r, der ellers er kendetegnende for de tre andre rundkirker.<\/p>\n

\"\"

Ny Kirke – set fra nord<\/p><\/div>\n

I Ny Kirke finder man nogle fantastiske og meget gamle kalkmalerier, som stammer fra perioden mellem \u00e5r 1250 og 1300. De er malet i den unggotiske stil, og det absolutte h\u00f8jdepunkt er malerierne hele vejen rundt om midters\u00f8jlens \u00f8verste del, hvor der l\u00f8ber en lang billedfrise, opdelt i 13 felter adskilt af sm\u00e5 malede s\u00f8jler og buer. Frisen fort\u00e6ller Jesu lidelseshistorie (passionshistorien), og den regnes for at v\u00e6re den bedst fortalte billedserie blandt alle Bornholms rundkirker.<\/p>\n

\"\"

Frisen p\u00e5 midters\u00f8jlen, der viser Jesu lidelseshistorie<\/p><\/div>\n

I kirken er der mange andre interessante malerier, og et af dem viser et middelalderligt maleri med Bebudelsen og Guds lam – malet p\u00e5 kirkens nordv\u00e6g.<\/p>\n

\"\"

Maleri med Bebudelsen og Guds lam<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i Nyker, stod der lidt natur p\u00e5 programmet, idet vi k\u00f8rte til havnen i Vang for at g\u00e5 en tur nordp\u00e5 ad kyststien til Pisseb\u00e6kken, der med sit fald p\u00e5 8 meter er Danmarks tredjeh\u00f8jeste vandfald. Navnet Pisseb\u00e6kken er kendt fra middelalderen, og der er to forklaringer p\u00e5 navnet, der begge associeres med det, at en mand lader vandet fra toppen af vandfaldet.<\/p>\n

\"\"

Pisseb\u00e6kken<\/p><\/div>\n

Egentlig ville vi gerne have vandret videre nordp\u00e5 mod Hammershus, men vi m\u00e5tte indse, at det ville tage for lang tid at vandre helt dertil – og bilen stod jo i Vang.
\nAlts\u00e5 valgte vi at tage samme vej tilbage til Vang og s\u00e5 k\u00f8re derfra videre til Hammershus Borgruin, vores n\u00e6ste m\u00e5l.
\nHammershus, der er Nordeuropas st\u00f8rste middelalderlige borgruin, er en sev\u00e6rdighed, som vi havde bes\u00f8gt en del gange tidligere, men denne gang kunne stedet som noget nyt byde p\u00e5 et bes\u00f8gscenter fra 2018, som man passerede mellem P-pladsen og selve ruinen.
\n(Jeg havde endvidere i mine unge dage bes\u00f8gt ruinen sammen med elever, n\u00e5r vi har v\u00e6ret p\u00e5 skolerejse med 8.klasser, da jeg var l\u00e6rer p\u00e5 Kirkebakkeskolen i Vejle).<\/p>\n

\"\"

Udsigt over Hammershus med borgbroen til h\u00f8jre i billedet<\/p><\/div>\n

Hammershus stammer fra begyndelsen af 1200-tallet, og det menes, at selveste Valdemar Sejr havde en finger med i spillet ved opf\u00f8relsen. Borgen fungerede som en st\u00e6rk f\u00e6stning med tykke mure og vanskelige adgangsveje for at sikre magten over \u00f8en. I mange \u00e5r var den \u00e6rkebispens ejendom, men den blev senere overtaget af den danske kongemagt og – i perioder – den tyske orden af Hansesteder.<\/p>\n

\"\"

Hammershus med Blommet\u00e5rnet i forgrunden og Mantelt\u00e5rnet til venstre<\/p><\/div>\n

Hammershus, der s\u00e5ledes gennem historien har haft en betydelig rolle og har spillet en vigtig rolle i magtspillet mellem konge og kirke, har fungeret som b\u00e5de f\u00e6stningsv\u00e6rk og statsf\u00e6ngsel, hvor bl.a. Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina Ulfeldt blev indsat i 1660.
\nI 1743 blev Hammershus r\u00f8mmet, da borgen havde mistet sin milit\u00e6re betydning, og stedet blev herefter anvendt som lokalt stenbrud, hvor folk hentede deres byggematerialer.
\nI 1822 blev resterne af borgen – ruinen – fredet for at stoppe \u00f8del\u00e6ggelsen.<\/p>\n

\"\"

Hammershus med Blommet\u00e5rnet og mure fra magasinbygningen til h\u00f8jre<\/p><\/div>\n

Hammershus har flere ikoniske bygninger, som det er v\u00e6rd at bes\u00f8ge, og de fleste af disse kan allerede ses p\u00e5 afstand. Det bedst bevarede t\u00e5rn p\u00e5 borgen er Blommet\u00e5rnet – et firkantet t\u00e5rn, der har flotte takker i toppen af sine gavle; taget findes ikke mere…
\nEt andet ber\u00f8mt t\u00e5rn er Mantelt\u00e5rnet, der er det store, centrale t\u00e5rn midt p\u00e5 borgen. Det var her, den at kongedatteren Leonora Christina sad f\u00e6ngslet i 1660-1661 sammen med sin mand.<\/p>\n

\"\"

Hammershus med magasinbygningen og Slotsbroen<\/p><\/div>\n

Endelig er det v\u00e6rd at n\u00e6vne Slotsbroen, der er den murede middelalderbro, man g\u00e5r over for at komme ind p\u00e5 selve borgen. Den er bygget i en sk\u00e6v vinkel, s\u00e5 fjender ikke bare kunne l\u00f8be lige ind med en rambuk, og broen kan endvidere forsvares fra Brot\u00e5rnet, der oprindelig var opf\u00f8rt lige ved broen – men som der i \u00f8vrigt ikke er meget tilbage af.
\nEfter bes\u00f8get i ruinen blev der lige lidt tid til at g\u00e5 en tur i omegnen. Det vil sige, at vi gik en tur ad naturstien, der f\u00f8rte rundt om Hammershus – uden for ruinens mure.
\nDerved passerede vi Kamelhovederne, der er en klippeformation i vandet ud for kysten og ved foden af klipperne vest for Hammershus. De to kamelhoveder kigger hver sin vej, og hovedet, der kigger ind mod land, ser p\u00e5 L\u00f8vehovedet, der er endnu en formation i omr\u00e5det – som i \u00f8vrigt bedst kan ses fra vandet. (Underforst\u00e5et: Vi s\u00e5 den ikke!)<\/p>\n

\"\"

Kamelhovederne<\/p><\/div>\n

Fra vores vandresti kunne vi ogs\u00e5 danne os et indtryk af, hvor stor og massiv ringmuren rundt om borgen var. I dag er der bevaret n\u00e6sten alle 750 meter af ringmuren, der omkranser\/omkransede borgens 35.000 m2<\/sup> store borgomr\u00e5de.<\/p>\n

\"\"

Et stykke af ringmuren om Hammershus<\/p><\/div>\n

Med vandreturen gennem Hammerhus og udenom, valgte vi at g\u00e5 tilbage til bilen for at k\u00f8re videre til Hammersholm for at kaste et blik p\u00e5 helleristningsfeltet.
\nP\u00e5 vej mod markerne med helleristningerne passerede vi Hammersholm, der er en fredet og historisk f\u00e6steg\u00e5rd, der er opf\u00f8rt i 1725 og h\u00f8rte under Hammershus.<\/p>\n

\"\"

Hammersholm<\/p><\/div>\n

Helleristningerne er spredt over et st\u00f8rre omr\u00e5de her ved Hammersholm, men de ristninger, der findes her, kan slet ikke m\u00e5le sig med, hvad vi tidligere har set i f.eks. Kazakhstan eller Azerbaijan. Alligevel er det interessant, hvad man kan se, herunder b\u00e5de skibe, sk\u00e5ltegn, hjulkors, fodtegn og hestemotiver.
\nMen et flot og natursk\u00f8nt omr\u00e5de er det da, om end helleristningerne ved Madsebakke skulle v\u00e6re tydeligere og mere interessante!<\/p>\n

\"\"

Helleristning af et skib<\/p><\/div>\n

Og n\u00e5r vi nu engang var i denne ende af \u00f8en, hvad er s\u00e5 mere naturligt end lige at runde spidsen af Bornholm med en g\u00e5tur p\u00e5 Hammerknuden?
\nAlts\u00e5 tog vi den smalle og snoede Fyrvej op til P-pladsen ved Hammeren fyr, hvorfra vi gik en tur i det uj\u00e6vne og stenene landskab. Inden dag kastede vi lige et blik p\u00e5 fyret, der er opf\u00f8rt i 1872 og var i drift til 1990. Med til historien h\u00f8rer, at man i 1895 byggede et anneksfyr helt ude p\u00e5 spidsen af Hammer Odde, da lyset fra Hammeren Fyr – p\u00e5 grund af fyrets h\u00f8jde (21 meter) – ofte ikke kunne ses fra havet, da lavth\u00e6ngende skyer ofte medf\u00f8rte at lyset ikke rakte langt nok.<\/p>\n

\"\"

Hammeren fyr<\/p><\/div>\n

Fra fyret vandrede vi bla. forbi Krystals\u00f8en, der er opst\u00e5et ved, at et gammelt stenbrud er blevet fyldt med regnvand. I dette brud foregik brydningen med h\u00e5ndkraft – et stort og tungt arbejde, hvor man ikke rigtig kom i dybden; Krystals\u00f8en er derfor ikke ret dyb.<\/p>\n

\"\"

Krystals\u00f8en<\/p><\/div>\n

Vi gik videre gennem det vilde landskab og n\u00e5ede efter lidt tid et flot udsigtspunkt med en flot udsigt ned over b\u00e5de Opals\u00f8en og Hammers\u00f8en. Is\u00e6r Opals\u00f8en var et imponerende syn med det flotte turkisgr\u00f8nne vand. Ogs\u00e5 Opals\u00f8en er et resultat af granitbrydningen, og dette stenbrud ligger optimalt i forhold til, at granitten skulle udskibes fra Hammerhavn.<\/p>\n

\"\"

Opals\u00f8en med Hammers\u00f8en i baggrunden<\/p><\/div>\n

Brydningen af granit fra det brud, der i dag udg\u00f8res af Opals\u00f8en, startede i slutningen af 1800-tallet og fortsatte indtil omkring 1971. Der blev brudt granit i etager p\u00e5 op til 22 meters dybde, og det betyder s\u00e5 ligeledes, at Opals\u00f8en i dag er kendt som en rigtig fin – men dyb – bades\u00f8.<\/p>\n

\"\"

Opals\u00f8en med Hammers\u00f8en i baggrunden<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get og vandreturen i omr\u00e5det vandrede vi tilbage til Hammeren Fyr og bilen, hvorefter vi k\u00f8rte videre til den tredje af \u00f8ens rundkirker, Sankt Ols Kirke.
\nKirken, der ogs\u00e5 lidt fejlagtigt kaldes Olsker Rundkirke, er opf\u00f8rt omkring \u00e5r 1150, og kirken er den h\u00f8jeste og mest elegante af Bornholms 4 rundkirker.<\/p>\n

\"\"

Sankt Ols Kirke – set fra syd\u00f8st<\/p><\/div>\n

Fra jordoverfladen og op til kanten af selve rundmuren er der 13 meter, men regnes det spidse, kegleformede tag med, er den samlede h\u00f8jde ca. 26 meter. Da kirken samtidig ligger p\u00e5 en 112 meter h\u00f8j bakketop, s\u00e5 virker den meget dominerende i landskabet.
\nMidt i det runde kirkerum st\u00e5r en meget tyk, rund s\u00f8jle af granit, og denne s\u00f8jle spreder sig ud i toppen og b\u00e6rer de tunge, murede hv\u00e6lvinger i loftet.<\/p>\n

\"\"

Sankt Ols Kirke – set fra sydvest<\/p><\/div>\n

Kirken har tre etager, og ud over den nederste etage, det hvor hellige kirkerum, hvor gudstjenesterne holdes, har kirken en mellemetage, der i gamle dage fungerede som opbevaringsrum for sognets v\u00e6rdier og som opholdsrum under angreb. \u00d8verste etage, topetagen, var det gamle forsvarshoveds\u00e6de, og her kan man se de ni skydehuller, hvorfra vagter kunne skyde med bue og pil efter fjender.<\/p>\n

\"\"

Sankt Ols Kirke – set fra nord<\/p><\/div>\n

Kirken er ombygget og forst\u00e6rket ad flere omgange, og der var oprindelig tale om en decideret f\u00e6stning med en meget smal trappe op til topetagen.
\nVi vandrede ad den meget smalle trappe op til \u00f8verste etage, hvor man stadigv\u00e6k kan se de 9 skyttegab.<\/p>\n

\"\"

Sankt Ols Kirke – topetagen med skydegab<\/p><\/div>\n

Da kirken ligger meget h\u00f8jt, har den ogs\u00e5 haft betydning som s\u00f8m\u00e6rke.
\nFyldt med mange og meget forskellige indtryk fra dagens stop, var vi ved at v\u00e6re m\u00e6tte, og turen gik tilbage til \u00c5kirkeby for aftens mad – og derefter tilbage til Kroggaard for at se dyner…<\/p>\n

L\u00f8rdag, d 18.4.<\/span>
\nOgs\u00e5 denne dag startede – efter morgenmaden – med at samle Hjalte og Karoline op – og s\u00e5 gik turen ellers til NaturBornholm lige uden for \u00c5kirkeby.
\nF\u00f8rst den obligatoriske tur gennem naturcentrets udstillinger, inden vi tog udenfor – sammen med Kim, Karolines far, for at besigtige omr\u00e5det omkring Klintebakken, der er et omr\u00e5de syd for NaturBornholm, hvor man finder flere imponerende vandreblokke som Kyllingeh\u00f8nen og Hanen.
\nKyllingeh\u00f8nen er en stor granitblok p\u00e5 3 x 2,5 meter og 1,5 meters h\u00f8jde, som er kendt som en rokkesten, der hviler p\u00e5 tre mindre sten, kalderne kyllingerne. Stenen, der vejer ca. 130 tons, er f\u00f8rt til sin nuv\u00e6rende placering fra Sverige under den sidste istid, og den er ikke i stand til at rokke mere!
\nI f\u00f8lge overleveringen blev stenen kastet af en vred trold fra H\u00f8jlyngen mod Aa Kirke<\/span>, da kirken blev bygget under kristningen af \u00f8en. Stenen fl\u00f8j dog over kirken og landede her p\u00e5 bakken!<\/p>\n

\"\"

Kyllingeh\u00f8nen<\/p><\/div>\n

Hanen er aldrig blevet opm\u00e5lt, da den ikke er stor nok til at at optr\u00e6de p\u00e5 GEUS’ officielle liste over Danmarks absolut st\u00f8rste k\u00e6mpesten, s\u00e5 dens n\u00f8jagtige st\u00f8rrelse st\u00e5r lidt hen i det uvisse. En sjov detalje om Hanen er, at lokale b\u00f8rn i gamle dage brugte Hanen til at k\u00f8re p\u00e5 ‘r\u00f8vkane’ – at glide p\u00e5 bagen ned ad stenen.<\/p>\n

\"\"

Hanen<\/p><\/div>\n

Her kan se spor efter den nordbornholmske granits m\u00f8de med den sydbornholmske sandsten, og man kan derfor st\u00e5 her med \u00e9t ben p\u00e5 1,7 milliarder \u00e5r gammel gnejs, der er\u00a0 grundfjeld, og med det andet p\u00e5 ca. 500-650 millioner \u00e5r gammel Nex\u00f8-sandsten.<\/p>\n

\"\"

Gnejs (forrest) m\u00f8der sandsten (bagerst)<\/p><\/div>\n

Lige i n\u00e6rheden af dette geologisk interessante sted kan man vandre rundt p\u00e5 bunden af et nu nedlagt stenbrud, Str\u00f8by Stenbrud, der rummer forstenet havbund, der er mere end 540 mio. \u00e5r gammel og hvor man i dag kan iagttage forstenede sandstrande med forstenede b\u00f8lgeribber.<\/p>\n

\"\"

Str\u00f8by Stenbrud<\/p><\/div>\n

Omr\u00e5dets flader er overalt udstyret med sedimenthobe og hulheder, og da disse hobe er hule, og at der ved slag \u00e5benbarer sig en hulhed inde i hoben, har de tidligere af nogle v\u00e6ret opfattet som fossile gasbobler. Hvad der helt n\u00f8jagtigt har formet boblerne er dog stadigv\u00e6k til diskussion.<\/p>\n

\"\"

Forstenet havbund med bobler…<\/p><\/div>\n

I det hele taget i fascinerende stykke Bornholm samlet p\u00e5 \u00e9t sted – og meget anderledes end det, vi kender fra Jylland!
\nEfter bes\u00f8get her i NaturBornholm, gik turen videre til Almindingen – egentlig for at se p\u00e5 traner – med udgangspunkt i fuglet\u00e5rnet i Bastemosen. Fugle af betydning blev det dog ikke til, men vi kunne da beundre det flotte og uber\u00f8rte moseomr\u00e5de.<\/p>\n

\"\"

Et kig ud over Bastemosen fra fuglet\u00e5rnet<\/p><\/div>\n

Efter et lille pause, hvor vi kunne nyde roen i naturen, valgte vi at k\u00f8re nordp\u00e5 for at tage et kig p\u00e5 den fjerde – og st\u00f8rste, ber\u00f8mteste og mest bes\u00f8gte – rundkirke p\u00e5 Bornholm, \u00d8sterlars Rundkirke.
\nSom flere af de andre rundkirker er \u00d8sterlars Rundkirke bygget i 1100-tallet, og den havde (lige som de \u00f8vrige rundkirker) to indgangsd\u00f8re, \u00e9n for m\u00e6ndene (gennem det nuv\u00e6rende v\u00e5benhus) og \u00e9n for kvinderne.<\/p>\n

\"\"

\u00d8sterlars Rundkirke – set fra syd\u00f8st<\/p><\/div>\n

Ogs\u00e5 \u00d8sterlars Rundkirke er oprindelig bygget som en blanding af kirke og f\u00e6stning med godt to meter tykke mure af granit med en stejl, uj\u00e6vn og smal trappe inde i muren fra koret og op til \u00f8vre stokv\u00e6rk – en konstruktion, der besv\u00e6rliggjorde eventuelle angreb. Kirken er indviet til Skt. <\/span>Laurentius og har <\/span>s\u00e5ledes f\u00e5et navn efter <\/span>ham; dog er Laurentius er med <\/span>tiden blevet til Lars.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

\u00d8sterlars Rundkirke – set fra syd<\/p><\/div>\n

Der er gennem tiderne flere gange \u00e6ndret i kirkens konstruktion og udseende; s\u00e5ledes blev det nuv\u00e6rende, kegleformede tr\u00e6sp\u00e5ntag tilf\u00f8jet i 1744, hvor bygningen for l\u00e6ngst havde mistet sin milit\u00e6re betydning. I l\u00f8bet af 1500- og 1600-tallet er der blevet tilf\u00f8jet syv sv\u00e6re st\u00f8ttepiller for at stive de tykke ydermure af og fordi kirkens enorme v\u00e6gt pressede de tykke ydermure udad. Pillerne sikrede s\u00e5ledes, at de tunge kampestensmure ikke gav efter og faldt sammen over tid.<\/span><\/p>\n

\"\"

\u00d8sterlars Rundkirke – set fra nordvest<\/p><\/div>\n

Som i de \u00f8vrige rundkirker p\u00e5 Bornholm findes der ogs\u00e5 \u00d8sterlars Rundkirke velbevarede middelalderlige kalkmalerier p\u00e5 midterpillen. Pillen, der er hul og b\u00e6rer den tunge overbygning og de tre etager, er p\u00e5 ydersiden er d\u00e6kket af en ber\u00f8mt frise med kalkmalerier, der er fremstillet i perioden fra 1325 til 1350. Frisen viser scener fra Jesu f\u00f8dsel, hans lidelseshistorie og den dramatiske dommedag, og den er lavet som en slags tegneserie for sognets borgere, der ikke selv kunne l\u00e6se.<\/p>\n

\"\"

\u00d8sterlars Rundkirke – kirkerummet med midterpillen<\/p><\/div>\n

Efter reformationen omkring \u00e5r 1600 besluttede man at kalke malerierne over, da man ikke l\u00e6ngere syntes, at de katolske helgenbilleder h\u00f8rte til i kirken, og over \u00e5rhundrederne glemte man alt om, at de var der. F\u00f8rst i 1889 blev malerierne genopdaget, og de blev forsigtigt skrabet fri af kalken og restaureret af eksperter fra Nationalmuseet, s\u00e5 de i dag st\u00e5r tydeligt frem i de r\u00f8dlige, okkergule og gr\u00e5lige jordfarver.<\/p>\n

\"\"

\u00d8sterlars Rundkirke – n\u00e6rbillede af kalkmaleri p\u00e5 midterpillen<\/p><\/div>\n

Der er i det hele taget en del drabelige kalkmalerier bevaret i kirken, og der g\u00e5r historier om en hemmelig tempelridderskat, der skulle findes begravet her. Dette har givet stof til filmen ‘Tempelriddernes skat’ fra 2006.
\nFra \u00d8sterlars gik vores tur videre til Gudhjem, hvor vi f\u00f8rst bes\u00f8gte min kusine Vibe i hendes lille butik i Br\u00f8ddegade 37 og derefter den lille havn, hvorfra der bla. dagligt sejles til Christians\u00f8.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Fra havnen i Gudhjem<\/p><\/div>\n

Turen herfra over til Christians\u00f8 med M\/S Ertholm eller postb\u00e5den Peter varer ca. 1 time, og der er i sommerhalv\u00e5ret flere daglige afgange, mens man kun sejler med postb\u00e5den i vinterhalv\u00e5ret.<\/span><\/p>\n

\"\"

Fra havnen i Gudhjem. B\u00e5den til Christians\u00f8<\/p><\/div>\n

Her blev der ogs\u00e5 lige tid til at nyde en af byens ber\u00f8mte softice.
\nN\u00e6ste punkt p\u00e5 programmet var Helligdomsklipperne nord for Gudhjem, s\u00e5 vi k\u00f8rte til Helligdomsvej, hvorefter vi parkerede ved Bornholmerpladsen for at g\u00e5 det sidste stykke ned til de ber\u00f8mte klipper.
\nHelligdomsklipperne er en dramatisk kyststr\u00e6kning p\u00e5 ca. 5 km med op til 22 meter h\u00f8je granitklipper mellem Gudhjem og Tejn, der er dannet dels gennem den sidste istid og dels ved havets erosion af klipperne, hvor det bl\u00f8deste klippemateriale er vasket v\u00e6k.
\nDe formationer, der st\u00e5r tilbage, er mange steder flotte og markante, og mange af dem har f\u00e5et interessante navne.
\nVores tur langs kysten f\u00f8rte os forbi flere af disse formationer. En af disse formationer er Apostlene, der er en gruppe af mindre klippesk\u00e6r ude i vandet, og som i 1800-tallet fik navnet, da de s\u00e5 ud som nogle figurer, der stod t\u00e6t sammen.
\nApostlene st\u00e5r ud for hulen med navnet T\u00f8rre Ovn.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Helligdomsklipperne: Apostlene<\/p><\/div>\n

Vi fortsatte langs kysten og kom til en anden imponerende formation, Lyseklippen, der er en markant og fritst\u00e5ende klippe, som har form som et stort, opretst\u00e5ende lys, placeret p\u00e5 en lille halv\u00f8. Oprindelig var der to lys ved siden af hinanden, men det ene lys kn\u00e6kkede af under en stor storm i starten af 1800-tallet.<\/span><\/p>\n

\"\"

Helligdomsklipperne: Lyseklippen<\/p><\/div>\n

En lille times vandretur blev det da til i det noget vildsomme og smukke omr\u00e5de, inden vi k\u00f8rte hjemad via Gall\u00f8kken strand syd for R\u00f8nne, hvor vi – sammen med Hjalte – kunne nyde solnedgangen.
\nDen nedg\u00e5ende sol skabte nogle flotte, varme farver i sandbrinkerne ned mod stranden, hvor digesvaler havde bygget deres reder.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Gall\u00f8kken: Digesvalereder i sandbrinkerne<\/p><\/div>\n

Nogle steder havde aflejringer skabt flotte sandbrinker med tydelige lagdelinger, s\u00e5kaldte krydslejringer, i gule og orange sandsten, der tr\u00e5dte ekstra tydeligt frem i sk\u00e6ret fra den nedg\u00e5ende sol. Med til historien h\u00f8rer, at vind- og b\u00f8lgep\u00e5virkning gennem tusinder af \u00e5r har skabt bl\u00f8de, svungne linjer i sandet. Men flot var det!<\/span><\/p>\n

\"\"

Gall\u00f8kken: Flotte formationer i sandbrinkerne<\/p><\/div>\n


\nS\u00f8ndag, d 19.4.<\/span>
\nDa vi ligesom ikke var blevet helt m\u00e6tte af Helligdomsklipperne ved g\u00e5rsdagens bes\u00f8g, startede vi dagens program med at k\u00f8re tilbage dertil – med en parkering ved Bornholms Kunstmuseum, hvorfra vi endnu engang vandrede ud til kysten og klipperne.<\/p>\n

\"\"

Gris-mennesket ved Bornholms Kunstmuseum<\/p><\/div>\n

Turen gik forbi nogen af de kunstv\u00e6rker, der var udstillet i omr\u00e5det uden for museet – is\u00e6r skulpturen Gris-Mennesket af J\u00f8rgen Haugen S\u00f8rensen fandt jeg interessant og tankev\u00e6kkende.
\nHerefter gik turen videre ned til klipperne med Libertsklippen som det f\u00f8rste – og vestligste – stop.<\/p>\n

\"\"

Libertsklippen<\/p><\/div>\n

Herfra gik vi – oven for klipperne – langs vandet \u00f8stp\u00e5, og derfra gik det stejlt ned til ‘Den Sorte Gryde’, der er en aflang grotte ca. 50 meter ind i fjeldet – hvor den s\u00e5 ender blindt. Man g\u00e5r p\u00e5 en uj\u00e6vn og fugtig grund b\u00e5de udenfor og indeni grotten, og det er ikke muligt at passere hinanden inden i selve grotten, s\u00e5 det kr\u00e6ver lidt t\u00e5lmodighed og samarbejde med de \u00f8vrige bes\u00f8gende, hvis vi alle skal have lidt ud af bes\u00f8get.<\/p>\n

\"\"

Den sorte gryde – indgangspartiet til h\u00f8jre<\/p><\/div>\n

Grotten var i \u00f8vrigt sp\u00e6ndende alene af den grund, at den er hjemsted for en sj\u00e6lden edderkop, Grotteedderkoppen (Meta menardi<\/em>), der i \u00f8vrigt er sj\u00e6lden i Danmark. Og ja, vi s\u00e5 da edderkoppen!<\/p>\n

\"\"

Grotteedderkoppen (Meta menardi<\/em>)<\/p><\/div>\n

Sidste, men ikke mindst, var Lyseklippen et flot syn!
\nFra Helligdomsklipperne gik turen nu – efter en let frokost – videre til den anden ende af Bornholm, hvor vi bes\u00f8gte omr\u00e5det omkring Dueodde.
\nF\u00f8rst viste Hjalte os resterne af to tyske kanonstillinger fra 2. Verdenskrig, G3 og G4, der er resterne af et stort tysk marinekystbatteri fra bes\u00e6ttelsen. Historien om de to batterier starter i 1940, hvor den tyske v\u00e6rnemagt besluttede at opf\u00f8re et anl\u00e6g, der efter planen skulle best\u00e5 af fire kanonstillinger med 17 meter lange kanoner med en r\u00e6kkevidde p\u00e5 42 km.<\/p>\n

\"\"

G3: Den runde platform, hvor kanonen skulle monteres<\/p><\/div>\n

Disse fire kanonstillinger havde til form\u00e5l at beskytte tyske skibe og samtidig beskyde den fjendtlige skibstrafik, der var i \u00d8sters\u00f8en syd for Bornholm. Det endte dog med, at man kun p\u00e5begyndte to af de fire planlagte stillinger, og at byggeriet blev opgivet allerede i 1941, f\u00f8r kanonerne blev installeret.<\/p>\n

\"\"

G3 – forsyningsgang<\/p><\/div>\n

Kanonstillingerne, hvoraf G3 er den bedst bevarede, ligger gemt i fyrreplantagen mellem Dueodde og Bornholmert\u00e5rnet\/Dueoddevej. Vi vandrede rundt i den uf\u00e6rdige betonkonstruktion p\u00e5 omkring 30 gange 40 meter, der skulle have endt med at v\u00e6re G3, og i midten kunne vi tydeligt se den runde platform, hvor det var planen at montere en af krigens allerst\u00f8rste kanoner med en v\u00e6gt p\u00e5 over 100 ton. P\u00e5 vores vej rundt i de brede forsyningsgange mellem r\u00e5 og meget tykke betonmure s\u00e5 vi ogs\u00e5 \u00e5bne huller i v\u00e6ggene, der bla. f\u00f8rte ind til mandskabsrum.
\nEt interessant og anderledes bes\u00f8g p\u00e5 et sted, som mange bornholmere ikke engang kender!<\/p>\n

\"\"

G3 – mandskabsrum<\/p><\/div>\n

Efter dette historiske tilbageblik p\u00e5 tiden omkring WW2, vandrede vi til Dueoddes flotte sandstrand, hvor vi kunne nyde det fine vejr. Her kunne vi vandre rundt i det ultrafine, kridhvide sand, som betragtes som noget af det fineste flyvesand i hele Europa. Sandet er faktisk s\u00e5 fint, at man tidligere brugte sandet fra Dueodde i timeglas, og dengang man skrev med fjerpen og bl\u00e6k, str\u00f8ede man ogs\u00e5 det fine sand over den tekst, man havde skrevet, idet det virkede som en slags tr\u00e6kpapir, s\u00e5 bl\u00e6kket ikke tv\u00e6rede ud.<\/p>\n

\"\"

Dueoddes sandstrand<\/p><\/div>\n

Herfra kunne vi ogs\u00e5 i det fjerne se Dueodde Fyr, der blev opf\u00f8rt i 1960-1962 for at erstatte to \u00e6ldre fyrt\u00e5rne fra 1880. Da skibstrafikken syd om Bornholm var stigende, besluttede man, at der skulle opf\u00f8res et fyrt\u00e5rn ved Dueodde for at hj\u00e6lpe trafikken p\u00e5 vej, men da det var vanskeligt at opf\u00f8re et stort fyrt\u00e5rn i det l\u00f8se sand, blev l\u00f8sningen, at man i stedet i 1880 opf\u00f8rte to mindre fyr, Dueodde Nord (et 39 meter h\u00f8jt hovedfyr langt inde i landet p\u00e5 fast klippegrund) og Dueodde Syd (et 15 meter h\u00f8jt bifyr ude i klitterne).
\nF\u00f8rst i 1960, da ny teknik gjorde det muligt at sikre et stabilt fundament i sandet, opf\u00f8rte man det nuv\u00e6rende, 47 meter h\u00f8je Dueodde Fyr.<\/p>\n

\"\"

Klitterne ved Dueodde med fyrt\u00e5rnet i baggrunden<\/p><\/div>\n

Det meste af vejen fra P-pladsen til stranden var forsynet med en sti af br\u00e6dder – en slags lavbro – s\u00e5ledes at ogs\u00e5 k\u00f8restolsbruger kunne komme til stranden og nyde den flotte natur.
\nFra Dueodde k\u00f8rte vi nordp\u00e5 til Nex\u00f8 og Martin Andersen Nex\u00f8s hus – uden at dog skulle ind i huset, der i dag er et museum med ting fra forfatterens liv.<\/p>\n

\"\"

Martin Andersen Nex\u00f8s hus<\/p><\/div>\n

Det var nu s\u00e5 sm\u00e5t ved at v\u00e6re tid til at vende tilbage til Lobb\u00e6k og f\u00e5 afleveret Hjalte, men som et sidste punkt p\u00e5 programmet aflagde vi lige det nedlagte stenbrud nord for Lobb\u00e6k et bes\u00f8g. Stedet er privat ejet, men offentligheden har adgang til at bes\u00f8ge det til fods (if\u00f8lge naturbeskyttelsesloven) – dog m\u00e5 man ikke hugge i klippen eller tage sten med derfra.<\/p>\n

\"\"

Det nedlagte stenbrud nord for Lobb\u00e6k<\/p><\/div>\n

Stenbruddet var i drift fra 1926 til 1967, og der produceredes kantsten, chauss\u00e9sten og sk\u00e6rver af den m\u00f8rke R\u00f8nne-granit til vejanl\u00e6g – \u00a0hugget ved h\u00e5ndkraft. I 60’erne udkonkurreredes stenbruddet af udenlandske virksomheder med billigere sten, der var fremstillet maskinelt.
\nStenbruddet fremst\u00e5r i dag med en vandfyldt s\u00f8 med stejle klippev\u00e6gge og en smuk, r\u00e5 atmosf\u00e6re, og det er et vigtigt levested for fugle. Flot sted, i \u00f8vrigt.<\/p>\n

\"\"

Det nedlagte stenbrud nord for Lobb\u00e6k<\/p><\/div>\n

Ellers var det tilbage til Kroggaard til den sidste overnatning, inden vi i morgen tidlig skulle n\u00e5 f\u00e6rgen over Sverige og tilbage til Hovedlandet.
\nI Robbedale passerede vi s\u00e5 lige David Winthers Damehus, der ligger i Robbedale p\u00e5 \u00c5kirkebyvej 192, \u00f8st for R\u00f8nne. Huset er kendt for at v\u00e6re smukt og unikt udsmykket med hans egen kunst, og navnet kommer af, at det gennemg\u00e5ende motiv p\u00e5 husets v\u00e6gge er kvindeportr\u00e6tter. Damehuset fungerer b\u00e5de som kunstnerens private hjem og hans arbejdende v\u00e6rksted, og af kunstkendere betragtes huset som et lille kunstv\u00e6rk i sig selv.<\/p>\n

\"\"

David Winthers Hus i Robbedale<\/p><\/div>\n

David Winther arbejder prim\u00e6rt med akryl p\u00e5 b\u00e5de l\u00e6rred og plader, og et af hans\u00a0 gennemg\u00e5ende motiver er serien ‘Muse’, der afbilder kvindelige figurer i en moderne og ekspressiv stil.
\nDavid Winther udstiller ofte p\u00e5 Bornholm, og hans v\u00e6rker kan bla. k\u00f8bes gennem Bornholms Kunsthandel i R\u00f8nne.<\/p>\n

\"\"

David Winthers Hus i Robbedale<\/p><\/div>\n

Tilbage p\u00e5 Krogsgaard blev det s\u00e5 bare til en sidste nat, inden vi skulle med den tidlige morgenf\u00e6rge i morgen tidlig mod Ystad – og videre til Vejle.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I en ellers stille periode valgte vi at droppe \u00e5rets P\u00e5skel\u00f8b og i stedet tage til Bornholm for at bes\u00f8ge bes\u00f8ge Hjalte, der havde sl\u00e5et sig ned her – efter at han havde m\u00f8dt sin k\u00e6reste, Karoline, der jo kommer … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-4386","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-selv-arrangeret"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4386","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4386"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4386\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19512,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4386\/revisions\/19512"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4386"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4386"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4386"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}