{"id":4100,"date":"2019-09-20T15:38:00","date_gmt":"2019-09-20T15:38:00","guid":{"rendered":"https:\/\/dagsberg.net\/?p=4100"},"modified":"2026-06-21T16:10:10","modified_gmt":"2026-06-21T16:10:10","slug":"prag19","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/2019\/09\/20\/prag19\/","title":{"rendered":"Prag, 15.-20.9.19"},"content":{"rendered":"

\u00c5rets skolerejse med 8. \u00e5rgang fra Sdr. Vang Skole havde Prag som m\u00e5l.
\nDet var undertegnede, der stod for det faglige indhold, i og med at jeg havde v\u00e6ret i byen en del gange tidligere, b\u00e5de sammen med familien og p\u00e5 andre skolerejser\/studieture, og det var som vanligt Vejle Turisttrafik, der stod for booking, og Svend Erik Blom, der var vores chauff\u00f8r p\u00e5 turen.
\nAfgang fra Kolding var s\u00f8ndag aften (15.9.) – og forude ventede en natk\u00f8rsel til vores f\u00f8rste m\u00e5l, Terez\u00edn – Theresienstadt p\u00e5 tysk.<\/p>\n

Mandag, d. 16.9.
\n<\/span>Efter vi var kommet frem til P-pladsen i Terez\u00edn, blev vi budt velkommen af et stort skilt, der viste os vej i to forskellige retninger; til venstre gik det mod hovedf\u00e6stningen, der tidligere var garnisonsby, der blev indhegnet og omdannet til j\u00f8disk ghetto og opsamlingslejr, mens det til h\u00f8jre gik mod den lille f\u00e6stning, Mal\u00e1 pevnost, der fra 1940 fungerede som Gestapos politif\u00e6ngsel, der husede politiske fanger.
\nDenne f\u00e6stning, der var fra 1700-tallet, var oprindelig et milit\u00e6rt f\u00e6ngsel, hvor en af de mest kendte indsatte var Gavrilo Princip, der startede 1. Verdenskrig med sit attentat p\u00e5 den \u00f8strigske-ungarske tronf\u00f8lger \u00e6rkehertug Franz Ferdinand og dennes hustru, hertuginde Sophie.<\/em><\/p>\n

\"\"

Velkommen til Terezin \/ Theresienstadt<\/p><\/div>\n

For os – chauff\u00f8r, l\u00e6rere og elever – stod den p\u00e5 medbragt morgenmad p\u00e5 P-pladsen efter en k\u00f8rsel hen over natten, og det gjaldt samtidig om at f\u00e5 rystet stivheden ud af kroppen. Efter morgenmaden gik vi s\u00e5 fra P-pladsen og videre hen over kirkeg\u00e5rden med de mange j\u00f8diske grave til indgangen til selve Mala pevnost – Gestapos f\u00e6ngsel, som men godt kunne opfatte som en slags koncentrationslejr.<\/span>
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Kirkeg\u00e5rd med grave med mange af ofrene i koncentrationslejren<\/p><\/div>\n

Efter at have passeret den store kirkeg\u00e5rd kom vi til den ikoniske hovedindgang til Mala pevnost, som husede modstandere af det nazistiske tyske, alts\u00e5<\/span><\/span> politiske fanger.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Hovedindgangen til fortet Mala pevnost<\/p><\/div>\n

I en lille forg\u00e5rd bag hovedporten blev vi m\u00f8dt af vore to guider, der skulle f\u00f8re os gennem f\u00e6ngslet med tilh\u00f8rende bygninger, og eleverne blev herefter delt i to grupper, drenge og piger, og med hver vores guide blev vi vist rundt i lejren og h\u00f8rte om de uhyrligheder, der foregik her.
\nRundvisningen startede med et bes\u00f8g i kommand\u00f8rg\u00e5rden, hvor inskriptionen ‘Arbeit macht frei’ med store bogstaver var skrevet over indgangen. Denne s\u00e6tning er mest kendt for at v\u00e6re blevet brugt af nazisterne under Anden Verdenskrig, hvor den var et kynisk psykologisk redskab, der skulle give fangerne falske forh\u00e5bninger om, at de gennem h\u00e5rdt arbejde kunne genvinde deres frihed.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Indgangen til kommandantg\u00e5rden<\/p><\/div>\n

N\u00e5r vi bev\u00e6gede os gennem porten, kom vi ind i Kommandantg\u00e5rden, hvor f\u00e6ngslets administrative ledelse og SS-kommandanterne holdt til. I denne g\u00e5rd var der flere tavler, der fortalte om de forf\u00e6rdelige forhold, de indsatte levede under, og man kunne l\u00e6se, at det var de j\u00f8diske fanger, der var nederst i hierarkiet. Omkring 1500 j\u00f8diske fanger d\u00f8de her.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Kommandantg\u00e5rden<\/p><\/div>\n

Fra Kommandantg\u00e5rden fortsatte turen til et par af de omr\u00e5der, hvor fangerne blev holdt indesp\u00e6rret, de s\u00e5kaldte Block A og Block B.
\nBlock A husede s\u00e6rlige isolation- og enkeltmandsceller for fanger, prim\u00e6rt politiske fanger, modstandsfolk og andre modstandere af det nazistiske regime, men ogs\u00e5 senere j\u00f8der, og forholdene i Block A var berygtet for at v\u00e6re de mest umenneskelige i lejren.<\/span><\/p>\n

\"\"

Eneceller, brugt til isolationsf\u00e6ngsling i Block A<\/p><\/div>\n

Fangerne blev ofte – is\u00e6r senere under krigen – stuvet sammen i overfyldte celler uden mulighed for at ligge ned, med minimalt lys og uden ventilation.
\nMellem Block A og den tilst\u00f8dende bygning, Block B, ligger en lille indre g\u00e5rd. Dette var et af de eneste steder, hvor fangerne kortvarigt kunne f\u00e5 dagslys.
\nI forbindelse med Block A og B ligger ogs\u00e5 et baderum, der blev benyttet som aflusningsstue, men ellers var de hygiejniske forhold kummerlige og umenneskelige.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Lejrens aflusningsstation<\/p><\/div>\n

Fra den lille g\u00e5rd med Block A og B bev\u00e6gede vi os videre gennem en tunnel ud mod henrettelsespladsen, men p\u00e5 vejen passerede vi et rum, der var indrettet med mange h\u00e5ndvaske og rindende vand – en fris\u00f8rstue, hvor fangerne havde mulighed for at barbere sig. Problemet var bare, dette rum aldrig har v\u00e6ret i brug, og det henstod som et ‘m\u00f8nsterrum’, som nazisterne brugte til at fremvise – bla. for R\u00f8de Kors i 1944 – hvor godt fangerne havde det. Ved samme lejlighed var der ogs\u00e5 opstillet falske butikker og caf\u00e9er.<\/span><\/p>\n

\"\"

Lejrens m\u00f8nster-barberstue, der aldrig blev benyttet af fangerne<\/p><\/div>\n

Efter vi havde bev\u00e6get os gennem den lange tunnel, n\u00e5ede vi frem til henrettelsespladsen, hvor der var et lille, enkelt mindesm\u00e6rke for de mennesker, hvor mere end 250 fanger blev henrettet. Den sidste henrettelse fandt sted den 2. maj 1945, hvor 51 fanger og 1 stikker m\u00e5tte lade livet.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Henrettelsespladsen med et lille mindesm\u00e6rke<\/p><\/div>\n

Fra henrettelsespladsen fortsatte rundturen forbi et (tomt) sv\u00f8mmebassin, der blev bygget\u00a0i 1942. Det var endnu et eksempel p\u00e5, at man ville vise omverdenen, hvor godt man – fangerne – havde det i lejren. Sv\u00f8mmebassinet blev opf\u00f8rt af j\u00f8diske fanger og studerende, men det var udelukkende beregnet til brug for lejrens vagter, der drev lejren. Bassinet var placeret lige ved siden af en bef\u00e6rdet sti gennem lejren, s\u00e5 fangerne – n\u00e5r de passerede – kunne nyde synet af de badende vagter og deres familier.\u00a0<\/span><\/p>\n

\"\"

Swimmingpool bygget af fangerne til SS-personalet<\/p><\/div>\n

Ellers fortsatte vore tur forbi forskellige udstillingsbygninger og i en af disse bygninger var vi inde at se en film om lejrens historie, hverdagen her og befrielsen af lejren.
\nDerefter havde vi lidt tid til os selv til at udforske nogle af de dele af lejren, som ikke var p\u00e5 programmet sammen med guiden, og det bragte os bla. til Block C, der omr\u00e5det, hvor de kvindelige fanger var anbragt. Denne blok blev ogs\u00e5 omtalt som Hamburg-kasernen, og ud over at den var kvindekaserne, fungerede den ogs\u00e5 som en central modtage- og checkpoint-bygning for nye fanger.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

En af bygningerne i Block C<\/p><\/div>\n

Forholdene i denne del af lejren var betydeligt bedre end i Block A og B. Cellerne var ikke overfyldte, og der var sengeplads til alle. Samtidig har der ogs\u00e5 bedre muligheder for at komme udenfor i den g\u00e5rd, der l\u00e5 mellem de forskellige bygninger i Block C.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Det inderste af den kvindeg\u00e5rden ved Block C<\/p><\/div>\n

I 1942 var d\u00f8dsraten i Theresienstadt s\u00e5 h\u00f8j, at man blev n\u00f8dt til at bygge et krematorium syd for ghettoen for at bortskaffe ligene, og i 1943 var lejrens faciliteter s\u00e5 pressede, at man begyndte opf\u00f8relsen af Block D, der ikke bare var en enkelt blok, men en sektion af bygninger. Block D <\/span>blev opf\u00f8rt af fangerne, der var tvunget til at bygge denne nye sektion mellem f\u00e6stningens forsvarsvolde for at huse (endnu flere) mandlige indsatte.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

G\u00e5rdspladsen i Block D<\/p><\/div>\n

I slutningen af krigen var forholdene i Blok D pr\u00e6get af overbefolkning og hungersn\u00f8d, fordi tusinder af udmattede fanger fra opl\u00f8ste KZ-lejre ankom hertil. Denne overbefolkning og kummerlige hygiejniske forhold udl\u00f8ste en d\u00f8delig tyfusepidemi, der spredte sig som en steppebrand i lejren, og da sovjetiske soldater befriede lejren den 9. maj 1945 var forholdene – is\u00e6r i Block D – ‘en katastrofe’.<\/span><\/p>\n

\"\"

Massecelle i Block D<\/p><\/div>\n

Under 2. Verdenskrig – fra 1940-45 – blev mere end 140.000 j\u00f8der interneret i Theresienstadt – heraf d\u00f8de omkring 35.000, idet de omkom af sult, sygdom og\/eller udmattelse, mens 85.000 fanger blev deporteret videre til udryddelseslejre.
\nCa. 33000 d\u00f8de i lejren.<\/span><\/p>\n

\"\"

Et farvel til Theresienstadt<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get p\u00e5 godt og vel 2 timer i Theresienstadt gik turen videre til vores hotel i Prag, Hotel Prokopka\u00a0i bydelen \u017di\u017ekov i gangafstand fra centrum, og efter vi var blevet installeret i vores v\u00e6relser, gik vi i samlet flok – alle tre klasser – ind til centrum.
\nOg s\u00e5 var det jo en god lejlighed til at f\u00e5 r\u00f8rt benene efter lang tid i bussen.<\/span><\/p>\n

Vores m\u00e5l med g\u00e5turen var i f\u00f8rste omgang den 750 meter lange og 60 meter brede boulevard <\/span>V\u00e1clavsk\u00e9 n\u00e1m\u011bst\u00ed, Wenzels<\/span>pladsen, med Nationalmuseet i den ene ende og indgangen til den gamle bydel i den anden ende.<\/p>\n

\"\"

Wenzelspladsen<\/p><\/div>\n

Wenzelspladsen har v\u00e6ret vidne til mange vigtige, historiske begivenheder, og den er og har traditionelt set v\u00e6ret sted for <\/span>demonstrationer<\/span>, fester og andre masseforsamlinger. Den omtales ofte som den n\u00e6stst\u00f8rste plads i Prag og Tjekkiet, og <\/span>den \u00f8verste del af pladsen er den travleste g\u00e5gade i landet.
\nFra Wenzelspladsen bev\u00e6gede vi os videre ind i den gamle bydel, Star\u00e9 M\u011bstro, der er byens historiske hjerte med en labyrint af brostensbelagte gader rigtig mange historiske bygninger, og som i \u00f8vrigt st\u00e5r p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste. Det er ogs\u00e5 her vi finder Den Gamle R\u00e5dhusplads, R\u00e5dhuset med det astronomiske ur og det j\u00f8diske kvarter.
\nN\u00e6r r\u00e5dhuset kunne vi ogs\u00e5 nyde synet af D\u016fm U Minuty (Minut-huset), der er et historisk ren\u00e6ssancehus fra det 15. \u00e5rhundrede, der er verdenskendt for sine detaljerede sgraffito-facader og for at have v\u00e6ret barndomshjem for forfatteren Franz Kafka.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

D\u016fm U Minuty (Minut-huset), Franz Kafkas barndomshjem<\/p><\/div>\n

Vi dv\u00e6lede ikke ved bygningerne her ved og omkring r\u00e5dhuspladsen, men fortsatte til Karlsbroen over Moldau Herfra gik turen til den gamle bydel med r\u00e5dhuset og Old Town Square<\/span>, inden vi endte ved Karlsbroen, hvor vi ved Den Gamle Bys Brot\u00e5rn fik k\u00f8bt billetter til en b\u00e5dtur p\u00e5 floden Vltava\/Moldau.
\nOg mens vi stod og forhandlede med nogle billets\u00e6lgere, kunne vi betragte Kostel Nejsv\u011bt\u011bj\u0161\u00edho Salv\u00e1tora – St. Salvador kirke, der l\u00e5 lige ved siden af broen.
\nKirken er en tidlig barokkirke, som ligger i det historiske kompleks Klementinum, og den er bygget i slutningen af det 16. \u00e5rhundrede og var tidligere jesuitternes hovedkirke i Prag.<\/p>\n

\"\"

Kostel Nejsv\u011bt\u011bj\u0161\u00edho Salv\u00e1tora – St. Salvador kirke – ved Karlsbroen<\/p><\/div>\n

Det tog lidt tid at f\u00e5 de rigtige billetter til den rigtige pris og et afgangstidspunkt, der kunne passe ind i vores planer. Det var der heldigvis et par af de andre l\u00e6rere, der tog sig af, og imens kunne vi andre s\u00e5 st\u00e5 og nyde den flotte udsigt op over katedralen og slottet p\u00e5 den anden side af Moldau.<\/p>\n

\"\"

Udsigt til katedralen og slottet<\/p><\/div>\n

Vores b\u00e5dtur havde afgang om en halv times tid, og det bet\u00f8d s\u00e5, at vi fordrev tiden med at vandre over Karlsbroen og over til den anden side af floden, hvorfra b\u00e5den afgik. Eleverne var kraftigt instrueret i at g\u00e5 i grupper, s\u00e5 ingen blev v\u00e6k, og de havde f\u00e5et besked p\u00e5, b\u00e5de hvor de kunne finde os l\u00e6rere og hvor m\u00f8destedet var.
\nAlligevel lykkedes det en elev at blive v\u00e6k!!! – og vedkommende m\u00e5tte derfor blive i land og vente, til vi atter lagde til efter turen p\u00e5 vandet.
\nB\u00e5dturen, der varede en times tid, bragte os i \u00f8vrigt forbi flere flotte, gamle pal\u00e6er langs floden.<\/p>\n

\"\"

Smetana-museet ved Karlsbroen<\/p><\/div>\n

Ydermere fik vi set Karlsbroen fra en side, jeg i hvert fald ikke havde set den f\u00f8r. Karlsbroen – eller Karl\u016fv most p\u00e5 tjekkisk – er den mest kendte bro over Moldau, og man begyndte byggeriet af den nuv\u00e6rende bro den 9. juli 1357 kl. 5.31 – et tidspunkt, der var valgt af den tjekkiske konge Karl IV p\u00e5 grund af den heldbringende talr\u00e6kke 1-3-5-7-9-7-5-3-1. Broen stod f\u00e6rdig og blev indviet i 1402, og den var indtil midten af det 19. \u00e5rhundrede den vigtigste forbindelse mellem Lillebyen (Mal\u00e1 Strana) med Prags borg p\u00e5 vestsiden af floden og Den Gamle By (Star\u00e9 M\u011bsto) p\u00e5 \u00f8stsiden.
\nDer er mange legender om Karlsbroen, der oprindelig hed Stenbroen (Kamenn\u00fd most), og en af dem fort\u00e6ller, at det netop var den ovenn\u00e6vnte, magiske kombination, der sikrede broens styrke, holdbarhed og sk\u00f8nhed.
\nEn anden legende h\u00e6vder, at m\u00f8rtlen, der anvendtes ved opf\u00f8rslen af broen, var tilsat \u00e6g, vin og m\u00e6lk for at sikre broen lang levetid og stabilitet.<\/p>\n

\"\"

Karlsbroen set fra Moldau<\/p><\/div>\n

Efter vi var kommet i land igen (og havde fundet vores manglende elev), gik turen tilbage over Karlsbroen til Old Town Square<\/span>, hvor vi oplevede, at klokken i det Astronomiske Ur faldt i slag – noget af et till\u00f8bsstykke for de mange turister i byen, der lige som os stod p\u00e5 pladsen og ventede p\u00e5 begivenheden.
\nUret blev installeret i 1410, og det er det \u00e6ldste fungerende astronomiske ur i verden. Ud over at vise tiden, viser uret ligeledes astronomiske cyklusser, dyrekredsen og en kalender.<\/p>\n

\"\"

R\u00e5dhustes astronomiske ur<\/p><\/div>\n

Der var nu tid til – efter en kop kaffe – at udforske Old Town Square<\/span> og omr\u00e5det omkring denne, og det f\u00f8rste, der falder i \u00f8jnene, var Jan Hus-monumentet i den ene ende af pladsen.
\nMonumentet er opf\u00f8rt og indviet i 1915 for at mindes Hus’ henrettelse for k\u00e6tteri 500 \u00e5r tidligere.
\n<\/span><\/span>Jan Hus var filosof og pr\u00e6st og en af de f\u00f8rste reformatorer, der gjorde op med det katolske kirke. Han fik en del tilh\u00e6ngere, hussitterne, da han pr\u00e6dikede p\u00e5 tjekkisk i stedet for latin, som det var s\u00e6dvane. Jan Hus blev i 1415 d\u00f8mt som k\u00e6tter og br\u00e6ndt p\u00e5 b\u00e5let.<\/p>\n

\"\"

Jan Hus-monumentet<\/p><\/div>\n

Turen gik videre til kvarteret \u00f8st for pladsen, hvor eleverne fik lidt frirum til at f\u00e5 noget aftensmad, mens vi l\u00e6rere spiste p\u00e5 et mindre spisested p\u00e5 Ungeltpladsen, U \u0160tupart\u016f.
\nHer ligger ogs\u00e5 Granovskych House, der er en af de smukkeste ren\u00e6ssancebygninger i Prag. Huset – eller paladset, om man vil – blev bygget af den kongelige tolder Jakub Granovsky af Granov p\u00e5 jord, som han modtog af kejser Ferdinand I i 1558.
\nMed sine arkader og sgraffitoer er huset et enest\u00e5ende bygningsv\u00e6rk fra denne tid, og ogs\u00e5 indvendigt er det overd\u00e5digt udsmykket med malerier og anden kunst.<\/p>\n

\"\"

Granovskych House<\/p><\/div>\n

Efter at vi havde f\u00e5et lidt at spise, m\u00f8dtes vi med eleverne igen, og ogs\u00e5 de var m\u00e6tte og veltilfredse efter at de – for de flestes vedkommende – havde f\u00e5et et eller flere steder, der havde fastfood p\u00e5 programmet.
\nDet bet\u00f8d, at alle (mere eller mindre) var friske p\u00e5 at f\u00e5 set lidt mere af den indre by, s\u00e5 vi fortsatte vores sightseeing over den lille og lidt mere intime N\u00e1<\/span>m<\/span>\u011bst\u00ed <\/span>Franze Kafky (Frans Kafka Plads) – vest for Old Town Square, hvorefter vi kom forbi Absintherie Jilsk\u00e1<\/span> (i Jilsk\u00e1<\/span>-gaden), der er kendt for stedet, hvor man kan k\u00f8be og smage absint, en speciel slags alkohol, der fremstilles ved at udtr\u00e6kke saften fra malurt, fennikel og anis med alkohol.
\nDer er mange myter om absint, men de bunder for det meste i overdrivelser, markedsf\u00f8ringstricks og politisk propaganda, og selv om absint ofte forbindes med hallucinationer og mystik, er virkningen af absint ikke anderledes end andre st\u00e6rke alkoholiske drikke!<\/p>\n

\"\"

Absintheriet i Jilskagaden<\/p><\/div>\n

Fra Jilskagaden og absintheriet fortsatte vi forbi Rudolfinum, der ligger ud til Moldau.
\nBygningen blev indviet i 1885, og den har siden da v\u00e6ret forbundet med musik og kunst, og i dag huser bygningen b\u00e5de det <\/span>tjekkiske filharmoniske orkester<\/span> og Galerie Rudolfinum, der er et kunstgalleri<\/span>.<\/span><\/p>\n

\"\"

Galleri Rudolfinum<\/p><\/div>\n

Herefter gik vi hjemad mod vores hotel – hvor vi vores vej bla. kom forbi Pinkas Synagogen ved indgangen til den gamle j\u00f8diske kirkeg\u00e5rd, som vi havde p\u00e5 vores program senere p\u00e5 turen.<\/p>\n

\"\"

Pinkas Synagoge<\/p><\/div>\n

Herfra havde vi en halv times g\u00e5tur tilbage til hotellet, hvor den stod p\u00e5 socialt samv\u00e6r, som det nu altid g\u00f8r p\u00e5 en skolerejse.<\/p>\n

Tirsdag, d. 17.9.<\/span>
\nDag 2 i Prag var i f\u00f8rste omgang dedikeret til vestbredden af Moldau med slottet og katedralen h\u00f8jt placeret over byen. Efter morgenmaden gik vi derfor klassevis mod centrum, og undervejs passerede vi f\u00f8rst den smukke hovedbaneg\u00e5rd, Masaryk – bygget i \u00e5rene 1844-45.<\/p>\n

\"\"

Prags hovedbaneg\u00e5rd, Masaryk<\/p><\/div>\n

Derefter gik turen videre ad Hybernsk\u00e1-gaden til Obecn\u00ed d\u016fm (Folkets Hus), der er en af de mest ber\u00f8mte jugendstilbygninger i Prag, bygget mellem 1905 og 1912. Huset, der ligger p\u00e5 N\u00e1<\/span>m<\/span>\u011bst\u00ed Republiky<\/span>, bruges f\u00f8rst og fremmest til repr\u00e6sentative form\u00e5l og kulturelle begivenheder, s\u00e5som koncerter og udstillinger.<\/span><\/span>\u00a0<\/span>\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/a>
\nP\u00e5 grunden, hvor Folkets Hus i dag ligger, l\u00e5 tidligere Kongernes Hof – bygget omkring 1380 af Wenzel IV, og dette hof fungerede derefter som kongernes residens fra i perioden fra<\/span><\/span>\u00a0<\/span>1383 til 1484. <\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Obecn\u00ed d\u016fm (Folkets Hus)<\/p><\/div>\n

Fra Folkets Hus gik vi videre til N\u00e1<\/span>m<\/span>\u011bst\u00ed <\/span>Franze Kafky med skulpturen \u010cten\u00e1\u0159 v k\u0159esle – en bronzeskulptur, der viser en (lille) l\u00e6sende person i en meget stor l\u00e6nestol – deraf ogs\u00e5 det engelske navn, Reader in an Armchair. Skulpturen, der var ganske ny og opstillet tidligere p\u00e5 \u00e5ret, havde til hensigt at skildre l\u00e6seren og bogens <\/span>fantasifulde verden. <\/span>
\nForan statuen stillede 8.c op til foto, der skulle illustrere deres boglige uddannelse!<\/p>\n

\"\"

Klassefoto af 8.B foran \u010cten\u00e1\u0159 v k\u0159esle p\u00e5 Kafka-pladsen<\/p><\/div>\n

Efter fotoseancen kunne vi forts\u00e6tte ad Manes-broen over Moldau, inden vi n\u00e5ede dagens f\u00f8rste st\u00f8rre stop i Wallensteins Have, hvor eleverne fik en lille pause til at g\u00e5 rundt i haven. Og pausen brugte vores omvandrende historieleksikon, Martin Bendorff, til at fort\u00e6lle om den tjekkiske h\u00e6rleder og statsmand Albrecht von Wallenstein<\/span>, der var en af de mest indflydelsesrige m\u00e6nd i Tredive\u00e5rskrigen fra 1618-48. Wallenstein blev i \u00f8vrigt snigmyrdet af sine egne m\u00e6nd 25. februar 1634.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Wallensteins Have set mod nord\u00f8st<\/p><\/div>\n

Wallensteins Have fra 1630 ligger lidt gemt af vejen med indgang fra gaden Mala Strana.
\nI den ene ende af haven ligger Wallensteins Palads, der i dag huser det tjekkiske senat, mens Rideskolen Wallenstein ligger i den anden ende.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Wallensteins Palads – nuv\u00e6rende senatsbygning<\/p><\/div>\n

Da pausen var forbi, gik det videre op ad bakken til <\/span>Pra\u017esk\u00fd Hrad – Prags Borg, der er en hel by i sig selv. Omr\u00e5det domineres af St. Vitus Katedralen s\u00e5 vel som Nov\u00fd Kr\u00e1lovsk\u00fd Pal\u00e1c, det Nye kongelige Palads, <\/span>der huser pr\u00e6sidentens embedsbolig.
\nP\u00e5 vej ind i borgomr\u00e5det passerer man 1. og 2. borgg\u00e5rd – gennem Maty\u00e1\u0161ova br\u00e1na,\u00a0Matiasporten mellem de to borgg\u00e5rde, og n\u00e5r man g\u00e5r ind i den 2. borgg\u00e5rd, ser man p\u00e5 h\u00f8jre h\u00e5nd Kaple svat\u00e9ho K\u0159\u00ed\u017ee, Det hellige Kors’ Kapel, der i dag bruges til udstilling af St. Vitus-skatten (genstande fra St. Vitus Katedralen).<\/p>\n

\"\"

Kaple svat\u00e9ho K\u0159\u00ed\u017ee, Det hellige Kors’ Kapel<\/p><\/div>\n

St. Vitus Katedralen er Tjekkiets vigtigste kirke og s\u00e6de for \u00e6rkebiskoppen af Prag. Katedralen er den tredje kirke, der er bygget p\u00e5 dette sted, og byggeriet af den nuv\u00e6rende, gotiske kirke blev p\u00e5begyndt i 1344 af den b\u00f8hmerske kong Karl IV, men f\u00f8rst helt f\u00e6rdiggjort og indviet i 1929. Det var fra starten meningen, at katedralen skulle v\u00e6re en kroningskirke, familiekrypt, skatkammer for kongerigets mest v\u00e6rdifulde relikvier og det sidste hvilested og pilgrimssted for skytshelgenen Wenzel.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

St. Vitus Katedralen<\/p><\/div>\n

P\u00e5 katedralens sydmur er der – over Den Gyldne Port – en mosaik fra 1371, der viser Dommedag. Denne mosaik er lavet af over en million glasstykker og bladguld, og det er en af de f\u00e5 monumentale glasmosaikker nord for Alperne, der er skabt i venetiansk stil.
\nMosaikken v<\/span><\/span>iser den yderste dom i tre paneler. I midten ses Jesus omgivet af engle, helgener samt Karl IV og hans hustru, Elisabeth af Pommern, der kn\u00e6ler. <\/span>Det venstre panel viser de opstandne sj\u00e6le, der stiger op til himlen, mens det h\u00f8jre panel skildrer de ford\u00f8mte, der drives i ilden af dj\u00e6vle.
\n<\/span>Det var gennem Den Gyldne Port, at kongerne gik ind i katedralen til kroningsceremonier.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Dommedagsmosaikken p\u00e5 St. Vitus Katedralens sydmuren<\/p><\/div>\n

G\u00e5r man lidt l\u00e6ngere ind i borgomr\u00e5det – bag katedralen, bliver man m\u00f8dt af den enkle og stilrene St. George’s Basilica, der er den \u00e6ldste bevarede kirkebygning i Prags borg, idet den blev bygget allerede i \u00e5r 920 i romansk stil.<\/p>\n

\"\"

St. George’s Basilica<\/p><\/div>\n

Fra pladsen foran basilikaen kan man g\u00e5 ind i det idylliske kvarter med Zlat\u00e1 uli\u010dka, Den gyldne Gade. Desv\u00e6rre kr\u00e6vede adgang til dette omr\u00e5de nu en indgangsbillet (i mods\u00e6tning til mine tidligere bes\u00f8g i Prag), s\u00e5 det undlod vi.
\nLangsomt var klokken blevet 12 – s\u00e5 det var tid til at afbryde vores bes\u00f8g i Prags Borg – i og med, at det trak op til vagtskifte; noget af et till\u00f8bsstykke blandt de mange bes\u00f8gende.<\/p>\n

\"\"

Slottet med Matiasporten bag den 1. borgg\u00e5rd<\/p><\/div>\n

Vi bev\u00e6gede os derfor uden for borgomr\u00e5det og blev vidne til vagtskiftet foran slottet, inden det blev tid til frokost i sm\u00e5 restauranter og caf\u00e9er omkring Hrad\u010dansk\u00e9 n\u00e1m\u011bst\u00ed, Hradcany Plads.
\nEfter frokosten bev\u00e6gede vi os ned ad bakken igen mod Karlsbroen, hvor vi lod de n\u00e6ste timer st\u00e5 i kunstens tegn p\u00e5 vestbredden af Moldau. F\u00f8rste stop p\u00e5 denne tur i kunstens verden var John Lennon-muren, en grafittimur i en lille sidegade, inspireret af John Lennons liv, musik og tekster.<\/p>\n

\"\"

John Lennon muren, umiskendelig illustration<\/p><\/div>\n

Efter <\/span>mordet p\u00e5 John Lennon<\/span> i 1980 <\/span>blev et maleri af Lennon malet af en ukendt kunstner p\u00e5 muren, og efterh\u00e5nden som flere mennesker kom forbi og malede videre p\u00e5 v\u00e6ggen, udvidede maleriet sig, og muren blev langsomt et sted for fri ytringsfrihed i det dav\u00e6rende kommunistiske <\/span>Tjekkoslovakiet<\/span>. Stedet foran og omkring muren er ofte blevet brugt til demonstrationer, og selv om dens centrale tema er <\/span>John Lennon<\/span> og hans liv, har den ogs\u00e5 indslag, der relaterer sig til lokale og globale emner<\/span>.\u00a0<\/span><\/span>
\nMuren fornys s\u00e5ledes hele tiden med ny grafitti, s\u00e5 ethvert bes\u00f8g er unikt.<\/p>\n

\"\"

John Lennon-muren<\/p><\/div>\n

Videre gik turen sydp\u00e5 langs Moldaus bred og gennem Kampaparken til Kampamuseet og skulpturen ‘De kravlende Babyer’ af David \u010cern\u00fd. Skulpturen, der best\u00e5r af 10 babyer og er fra \u00e5r 2000, er noget kontroversiel, idet de enorme babyer, som er kendt for at have en stregkode i stedet for et ansigt, symboliserer teknologiens dobbelthed.
\nSkulpturen blev oprindelig skabt i 1994 til en udstilling p\u00e5 Museum of Contemporary Art i Chicago.<\/p>\n

\"\"

De kravlende Babyer<\/p><\/div>\n

N\u00e6ste – og sidste – punkt p\u00e5 vores rundrejse i kunstens verden var kunstv\u00e6rket Pomn\u00edk ob\u011btem komunismu, mindesm\u00e6rket for kommunismens ofre.
\nMindesm\u00e6rket, der findes ved foden af \u200b\u200bPet\u0159\u00edn<\/span>-bakken i bydelen Mal\u00e1 Strana, viser 6 statuer i bronze af et enkelt menneske – hver statue i et andet stadie af individets \u00f8del\u00e6ggelse, og det symboliserer, hvordan politiske fanger blev \u00f8delagt af kommunismen.<\/p>\n

\"\"

Mindesm\u00e6rket for kommunismens ofre<\/p><\/div>\n

Herfra gik turen tilbage til den vestlige bydel – over Moldau via Jir\u00e1sk\u016fv most, Jir\u00e1sek-broen, hvor vi passerede <\/span>Tan\u010d\u00edc\u00ed d\u016fm, Det Dansende Hus.
\nBygningen har f\u00e5et \u00f8genavnet <\/span>Ginger og Fred,<\/span> med henvisning til danseparret <\/span>Fred Astaire<\/span> og <\/span>Ginger Rogers<\/span>. Dette \u00f8genavn blev oprindeligt opfundet af arkitektkontoret under designet af bygningen som en joke, der hentydede til glast\u00e5rnets form, der lignede en danser.<\/span>
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Tan\u010d\u00edc\u00ed d\u016fm, Det Dansende Hus<\/p><\/div>\n

Bygningen, hvis officielle navn er Nationale-Nederlanden-Bygningen, er opf\u00f8rt i 1996 af forsikringsselskabet\u00a0<\/span>Nationale-Nederlanden<\/span>.
\nHuset, der i dag rummer en r\u00e6kke kontorer, skabte en folkelig debat om moderne arkitektur i Prag, hvor nogle fandt, at det ikke passede i det historiske Prag og forstyrrer byens panorama, mens andre roste huset for dets nyskabende og moderne udtryk.
\nHvorom alt er, s\u00e5 er bygningen i dag en turistmagnet.<\/span><\/p>\n

\"\"

Tan\u010d\u00edc\u00ed d\u016fm, Det Dansende Hus<\/p><\/div>\n

Fra pladsen foran Det Dansende Hus fik eleverne lidt frirum, og de kunne nu i eget tempo s\u00f8ge langs Moldaus bredder til vores n\u00e6ste f\u00e6lles tr\u00e6fpunkt, Wenzels<\/span>pladsen og Nationalmuseet, idet de blev opfordret til at smage en af byens kulinariske specialiteter, <\/span> trdeln\u00edk<\/span><\/span>, p\u00e5 vejen.<\/span><\/p>\n

\"\"

Salg af Trdeln\u00edk<\/p><\/div>\n

Trdeln\u00ed<\/span><\/span>k<\/span> er lavet af en dej, der er viklet omkring en pind, derefter bagt og serveret med sukker og valn\u00f8ddeblanding – en slags lokal wienerbr\u00f8d.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 vejen til Wenzelspladsen passerede vi endnu engang Old Town Square – dog fra en lidt anden vinkel, s\u00e5ledes at vi havde et fint blik p\u00e5 D\u016fm U Kamenn\u00e9ho zvonu, Stenklokkehuset, og \u200b\u200bGolz-Kinsk\u00fd-paladset, der ligger p\u00e5 hj\u00f8rnet af R\u00e5dhuspladsen og T\u00fdnsk\u00e1-gaden – lige ved siden af hinanden.
\nStenklokkehuset er resterne af en st\u00f8rre residens fra 1363. Det tjente – mener man – i en periode som midlertidig residens <\/span><\/span>for Elisabeth af P\u0159emyslid<\/span><\/span> og <\/span><\/span>Johan af Luxembourg, da det kongelige palads p\u00e5 Prags borg blev ubeboeligt p\u00e5 grund af en brand i 1303, og deres s\u00f8n, den senere <\/span><\/span>Karl IV,<\/span><\/span> er muligvis blevet f\u00f8dt her i 1316.
\nStenklokkehuset har v\u00e6ret restaureret ad flere omgange, senest i 1975-87, hvor den oprindelige gotiske facade blev afd\u00e6kket
\nGolz-Kinsk\u00fd-paladset lige til venstre for Stenklokkehuset var tidligere et palads, der blev opf\u00f8rt til Golz-familien mellem 1755 og 1765, men det er i dag kunstmuseum.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Stenklokkehuset, og \u200b\u200bGolz-Kinsk\u00fd-paladset p\u00e5 Old Town Square<\/p><\/div>\n

Om eleverne fik set de to huse og fik deres historie, ved jeg ikke, men ved en senere lejlighed fik de en chance for at h\u00f8re historien af mig.
\nEllers m\u00f8dte vi f\u00f8rst vores elever igen for enden af Wenzelspladsen og foran Nationalmuseet, der var grundlagt i 1818 og som dedikeret til naturvidenskabelige og historiske samlinger fra Tjekkiet, herunder dets <\/span>historie<\/span>, <\/span>kultur<\/span> og forskellige <\/span>folk<\/span>eslag.<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Nationalmuseet for enden af Wenzelspladsen<\/p><\/div>\n

Efter at vi var samlet igen, viste jeg eleverne det n\u00f8jagtige sted, hvor Jan Palach den 19. januar 1969 br\u00e6ndte sig selv ihjel i protest mod den sovjetiske nedk\u00e6mpning af Pragfor\u00e5ret i 1968 i Tjekkoslovakiet. Hele historien om hans protest st\u00e5r stadigv\u00e6k st\u00e6rkt for mig, der p\u00e5 det tidspunkt gik i 2. real i Vejle – og disse minder fors\u00f8gte jeg at formidle for mine elever og form\u00e5ede at f\u00e5 dem til at lytte.<\/span><\/p>\n

\"\"

Et kors markerer stedet, hvor Jan Palach br\u00e6ndte sig selv<\/p><\/div>\n

\"\"

Mindepladen for Jan Palach og Jan Zajic<\/p><\/div>\n

Efterf\u00f8lgende kunne jeg ogs\u00e5 vise dem mindepladen for Jan Palach og Jan Zajic lige ved statuen af Sankt<\/span> Wenceslas til hest.
\nDet skal her lige bem\u00e6rkes, at Jan Zajic, der er mindre kendt, ligeledes begik selvmord ved at s\u00e6tte ild til sig selv – ca. en m\u00e5ned efter Jan Palach (25. februar 1969).
\nMed den grufulde fort\u00e6lling og de to unge menneskers selvmord p\u00e5 nethinden turen gik tilbage mod hotellet efter endnu en begivenhedsrig dag.<\/p>\n

Onsdag, d. 18.9.<\/span>
\nEfter et par dage i Prags pulserende liv, var det i dag blevet tid til at s\u00f8ge lidt v\u00e6k, og det blev til et par bes\u00f8g i omr\u00e5det nord for byen.
\nDet f\u00f8rste stop p\u00e5 programmet var de imponerende sand- og kalkstensklipper omkring borgen Hrub\u00e1 Sk\u00e1la i ‘Det B\u00f8hmerske Paradis’, ca. 100 km nord for Prag. Omr\u00e5det har jeg bes\u00f8gt flere gange tidligere – f\u00f8rste gang for ca. 20 \u00e5r siden, hvor jeg var p\u00e5 studietur med Ungdomscenter Vejle til omr\u00e5det – og dengang faktisk boede p\u00e5 borgen Hrub\u00e1 Sk\u00e1la med elever fra Ungdomscenter Vejle (10. klasse).
\nVi blev – som alle de andre gange, jeg havde v\u00e6ret p\u00e5 bes\u00f8g i omr\u00e5det – sat af p\u00e5 P-pladsen foran borgen, og herfra havde jeg planlagt en vandretur blandt de imponerende klipper i omr\u00e5det, der er det \u00e6ldste beskyttede landskabsomr\u00e5de i Tjekkiet. Det blev erkl\u00e6ret naturpark i 1955 og d\u00e6kkede dengang et omr\u00e5de p\u00e5 95 km2<\/sup>. Parken blev endvidere udvidet i 2002 til de nuv\u00e6rende 181 km2<\/sup>.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Klipper ved Hrub\u00e1 Sk\u00e1la<\/p><\/div>\n

Hele Hrub\u00e1 Sk\u00e1la-regionen er et paradis for klatrere, vandrede, orienteringsl\u00f8bere og romantikere, der bare skal opleve en helt anderledes natur. Der er mange markerede stier, der tilbyder gode og varierede muligheder for rekreation og vandreture.
\nDerudover har mange klippeformationer f\u00e5et navne, der appellerer til fantasien, f.eks. klippespr\u00e6kken Musehullet, Adams Seng og den symbolske klatrer-kirkeg\u00e5rd. Og s\u00e5 skal man ikke glemme de mange klippeudsigtspunkter.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Klipper ved Hrub\u00e1 Sk\u00e1la<\/p><\/div>\n

I dag f\u00f8rte jeg eleverne p\u00e5 en vandretur gennem det dramatiske landskab gennem spr\u00e6kker mellem klipperne og op p\u00e5 nogle af de fantastiske udsigtspunkter, som landskabet b\u00f8d p\u00e5. En smuk tur, der selv kunne fascinere en stor del af de ellers kritiske 8. klasses elever. Turen f\u00f8rte naturligvis ind mellem klipperne, s\u00e5 de tonede op foran, ved siden af og bag os, og vi stoppede op flere gange p\u00e5 klippetoppe med udsigt over omr\u00e5det og (ofte) med Hrub\u00e1 Sk\u00e1la et eller andet sted i horisonten.<\/p>\n

\"\"

Klipper med borgen Hrub\u00e1 Sk\u00e1la i baggrunden<\/p><\/div>\n

Vores tur f\u00f8rte forbi Adams Seng, der er en kunstigt udhugget klippeformation, der har sit navn efter en lokal adelsmand og ridder af Malteserordenen, Franti\u0161ek Adam af Vald\u0161tejn, som lod stedet udhugge og dekorere med et k\u00e6rlighedsalter og udsk\u00e5rne b\u00e6nke med l\u00f8ver. Stedet blev oprindeligt d\u00f8bt Venus-grotten – og i \u00f8vrigt skal man nu om dage n\u00f8jes med at forestille sig b\u00e5de alter og b\u00e6nke…<\/p>\n

\"\"

Adams Seng<\/p><\/div>\n

Vores videre tur fortsatte til den symbolske bjergbestiger-kirkeg\u00e5rd, der er et mindesm\u00e6rke for klatrere, der er omkommet i bjergene, og det er derfor ogs\u00e5 dekoreret med mange mindeplader for de afd\u00f8de klatrere. Stedet blev etableret i 1971 f billedhuggeren Valeri\u00e9n Karou\u0161ek.<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Den symbolske bjergbestiger-kirkeg\u00e5rd<\/p><\/div>\n

P\u00e5 slutningen af turen f\u00f8rte stien ogs\u00e5 gennem Musehullet, der er en meget smal klippepassage gennem klipperne, og den fungerer som en naturlig port, der f\u00f8rer bes\u00f8gende direkte op til slottet Hrub\u00e1 Sk\u00e1la, og n\u00e6r Musehullet faldt vi ogs\u00e5 over en klippe, der s\u00e5 ud, som om den ville tippe over, hvert \u00f8jeblik det kunne v\u00e6re. Traditionen tro og i stil med traditioner andre steder i verden med lignende klipper har forbipasserende anbragt grene og deres vandrestokke under klippen, s\u00e5 den ikke vil styrte sammen.<\/p>\n

\"\"

Klippe st\u00f8ttet af grene og vandrestokke<\/p><\/div>\n

Med disse oplevelser – og et par gruppefotos af alle tre klasser mellem klipperne – var vi nu tilbage ved Hrub\u00e1 Sk\u00e1la, hvor vi vovede os ind i slotsg\u00e5rden for at f\u00e5 et par n\u00e6rbilleder af slottet – og s\u00e5 i \u00f8vrigt ogs\u00e5 lige nyde den storsl\u00e5ede udsigt.<\/p>\n

\"\"

Slottet Hrub\u00e1 Sk\u00e1la<\/p><\/div>\n

Efter denne fantastiske naturoplevelse k\u00f8rte vi videre til Mlad\u00e1 Boleslaw, der er en by med ca. 50.000 indbyggere, beliggende ca. en halv times k\u00f8rsel fra Hrub\u00e1 Sk\u00e1la.
\nByen er kun kendt for \u00e9n ting, nemlig \u0160koda-koncernen, der her har deres hovedkvarter og historiske hjemsted. \u0160kodabiler produceres ogs\u00e5 andre steder i Tjekkiet og Verden, men det er det hele begyndte og i dag styres fra.
\nDen f\u00f8rste rigtige \u0160koda-bil, \u0160koda 110, blev produceret fra 1925, og det skete efter at industrikoncernen \u0160koda Works opk\u00f8bte bilproducenten Laurin & Klement, der ogs\u00e5 var fra Mlad\u00e1 Boleslaw og havde produceret biler siden 1905. Herefter videref\u00f8rtes bilproduktionen under \u0160koda-navnet.<\/p>\n

\"\"

Laurin & Klement Type BSC fra 1908<\/p><\/div>\n

Vores bes\u00f8g i Mlad\u00e1 Boleslaw var todelt, idet vi f\u00f8rst bes\u00f8gte \u0160kodamuseet, hvor vi kunne f\u00f8lge udviklingen af \u0160koda-biler fra starten af fabrikkens produktion til i dag.
\nP\u00e5 museet var der ogs\u00e5 udstillet racerbiler samt nogle af de tidlige modeller fra Laurin & Klement.<\/p>\n

\"\"

\u0160koda Fabia Super 2000 rallybil fra 2012<\/p><\/div>\n

Herefter bes\u00f8gte vi en af fabrikshallerne, hvor vi kunne betragte arbejdet langs og p\u00e5 samleb\u00e5ndet og f\u00f8lge fremstillingsprocessen fra en metalplade til den f\u00e6rdige bil…
\nEn sp\u00e6ndende oplevelse – der desv\u00e6rre ikke kunne dokumenteres med fotos!<\/p>\n

Efter oplevelserne i Mlad\u00e1 Boleslaw gik turen tilbage til Prag, hvor eleverne – efter en f\u00e6lles aftensmad p\u00e5 en restaurant n\u00e6r hotellet – havde aftenen til fri disposition, p\u00e5 hotellet forst\u00e5s. Det var jo trods alt deres sidste aften p\u00e5 hotellet.<\/p>\n

Torsdag, d. 19.9.<\/span>
\nVores sidste dag i denne charmerende storby, s\u00e5 dagen startede – ud over morgenmaden – med pakning af kufferter og reng\u00f8ring af v\u00e6relserne, inden vi stuvede vores habengut sammen i bussens kuffertrum. Herefter endnu engang den slagne vandretur i klassegrupper ind til Prags centrum.
\nSom vanligt gik vi i samlet flok ad den smukke Hybernsk\u00e1-gade, der f\u00f8rte forbi Pra\u0161n\u00e1 br\u00e1na, den gamle og 65 meter h\u00f8je krudtport fra 1475, der er starten p\u00e5 den kongelige vej til Prags borg.<\/p>\n

\"\"

Pra\u0161n\u00e1 br\u00e1na, den gamle krudtport<\/p><\/div>\n

Vi fortsatte naturligvis ad denne kongelige vej, Celetn\u00e1, som i dag er en indk\u00f8bsgade.
\nFormiddagen var dedikeret til et bes\u00f8g i Prags j\u00f8diske bydel, Josefov, hvor vores rundtur startede lige midt i orkanens \u00f8je – blandt alle de andre turister – i gaden U Star\u00e9ho h\u0159bitova, hvor man finder flere synagoger, Ceremonihallen for Prags j\u00f8diske begravelsessamfund og det j\u00f8diske r\u00e5dhus.
\nCeremonihallen er bygget fra 1906-08, og indtil slutningen af 1. Verdenskrig blev bygningen brugt til Taharah (rituel rensning af de afd\u00f8de). Hallen giver et unikt\u00a0 indblik i j\u00f8diske d\u00f8ds- og begravelsesritualer, og bla. udstilles en serie p\u00e5 15 malerier fra 1700-tallet, som skildrer begravelsesselskabets arbejde.<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Ceremonihallen for Prags j\u00f8diske begravelsessamfund<\/p><\/div>\n

I U Star\u00e9ho h\u0159bitova-gaden – t\u00e6t ved indgangen til Klausen-synagogen – startede vi vores bes\u00f8g i den j\u00f8diske bydel med at k\u00f8be billetter til de forskellige sev\u00e6rdigheder, vi ville bes\u00f8ge – og herefter valgte vi s\u00e5 at kigge indenfor i <\/span><\/span>Klausov\u00e1 Synagoga, Klausen-synagogen, lige ved siden af billetsalget.
\nKlausen-synagogen, der er den st\u00f8rste synagoge i Prags tidligere ghetto, blev opf\u00f8rt i 1883-84, og den ligger p\u00e5 det sted, hvor en tidligere kloyz (et tilbedelsehus) havde ligget siden 1570.
\nEn massiv byfornyelse af den j\u00f8diske ghetto omkring \u00e5r 1900 efterlod Klausen-synagogen intakt, men kostede samtidig mange andre synagoger i ghettoen livet, og den er i dag det eneste eksempel p\u00e5 en baroksynagoge i Prag.<\/span><\/span>
\nI 1939 blev Klausen-synagogen ‘taget ud af drift’, og i 1984 blev den omdannet til et <\/span><\/span>j\u00f8disk museum<\/span><\/span>.<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Klausov\u00e1 Synagoga, Klausen-synagogen<\/p><\/div>\n

Inde i den tidligere synagoge kan man stifte bekendtskab med j\u00f8dedommens grundl\u00e6ggende tekster (<\/span><\/span>Toraen<\/span><\/span> og <\/span><\/span>Talmud<\/span><\/span>) og vigtige elementer i j\u00f8dedommen, som <\/span><\/span>synagogens interi\u00f8r og hvordan en b\u00f8nnetjeneste i synagogen foreg\u00e5r.
\n<\/span><\/span>Her kan man ogs\u00e5 l\u00e6re om <\/span><\/span>j\u00f8diske festivaler<\/span><\/span>, familieliv og traditioner som f.eks. f\u00f8dsel, <\/span><\/span>omsk\u00e6relse<\/span><\/span>, <\/span><\/span>bryllup<\/span><\/span> osv.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Tora-rulle i Klausen-synagogen<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i Klausen-synagogen gik vi rundt om hj\u00f8rnet til en anden af bydelens synagoger, Pinkasova synagoga,<\/span> Pinkas-synagogen, hvor indgangen til den <\/span><\/span>j\u00f8diske kirkeg\u00e5rd ogs\u00e5 findes.<\/p>\n

\"\"

Pinkas Synagogen<\/p><\/div>\n

Pinkas-synagogen, der er den n\u00e6st\u00e6ldste af de nuv\u00e6rende synagoger i Prag, forbindes til Horowitz-familien, og kan f\u00f8res tilbage til 1535, hvor den f\u00f8rste synagoge byggedes p\u00e5 dette sted. Ved slutningen af 2. Verdenskrig blev synagogens v\u00e6gge d\u00e6kket med navnene for ca. 78.000 j\u00f8der, der blev ofre for shoah (= holocaust).
\nPinkas-synagogen er derfor i dag et mindesm\u00e6rke for de (tjekkiske) j\u00f8der, der blev ofre for nazisternes forf\u00f8lgelser.<\/p>\n

\"\"

Pinkas-synagogen: V\u00e6g med navne p\u00e5 j\u00f8der, der mistede livet under nazisterne<\/p><\/div>\n

Fra synagogen gik turen videre gennem den j\u00f8diske kirkeg\u00e5rd, der er den mest overfyldte kirkeg\u00e5rd i Europa – og sandsynligvis i hele verden. Man mener, at kirkeg\u00e5rden blev anlagt og taget i brug i 1439, og at den var i drift indtil 1787.
\nAt der er begravet over 100.000 mennesker p\u00e5 denne lille kirkeg\u00e5rd virker urealistisk, men forklaringen er, at gravene – hver gang kirkeg\u00e5rden var fyldt med grave – er blevet tild\u00e6kket, og at der derefter er blevet begravet ovenp\u00e5 dem. Dette blev gjort i alt 12 gange, s\u00e5 der er 12 niveauer af grave visse steder p\u00e5 kirkeg\u00e5rden.<\/p>\n

\"\"

Den j\u00f8diske kirkeg\u00e5rd<\/p><\/div>\n

Efter lukningen af \u200b\u200bkirkeg\u00e5rden i 1787 begyndte det j\u00f8diske samfund at bruge den oprindelige pestkirkeg\u00e5rd i Prag i bydelen \u017di\u017ekov, hvor vores hotel ogs\u00e5 l\u00e5. Denne kirkeg\u00e5rd var i drift fra 1680 til 1890, og en del af dens rester ligger i dag under \u017di\u017ekovs tv-t\u00e5rn. Det er dog ikke ualmindeligt, at troende j\u00f8der p\u00e5 denne kirkeg\u00e5rd bes\u00f8ger deres forf\u00e6dre eller gravsteder, hvor kendte j\u00f8der ligger begravet, hvilket vi ved selvsyn s\u00e5 et par gange, mens vi bev\u00e6gede os rundt p\u00e5 kirkeg\u00e5rden.<\/span><\/p>\n

\"\"

Scener fra kirkeg\u00e5rden<\/p><\/div>\n

Da vi kom ud fra kirkeg\u00e5rden, havde vi frit udsyn til det gamle, j\u00f8diske r\u00e5dhus p\u00e5 hj\u00f8rnet af \u010cerven\u00e1<\/span> og Maiselova – og ikke mindst r\u00e5dhusets ber\u00f8mte ur, der har hebr\u00e6iske bogstaver og g\u00e5r bagl\u00e6ns!<\/p>\n

\"\"

R\u00e5dhuset med det ber\u00f8mte ur, der g\u00e5r bagl\u00e6ns<\/p><\/div>\n

Herefter havde eleverne mulighed for at g\u00e5 lidt rundt i Josefov-omr\u00e5det – og s\u00e5 havde de, der m\u00e5tte \u00f8nske det – fri til indk\u00f8b af souvenirs, eller indk\u00f8b af snolder til hjemturen…
\nEt par af eleverne valgt dog lige at f\u00f8lges med mig ved endnu et par bes\u00f8g i den j\u00f8diske bydel.
\nAlts\u00e5 tog vi s\u00e5 lige et par synagoger mere, n\u00e5r vi nu var i den j\u00f8diske bydel.
\nF\u00f8rst gjaldt det et bes\u00f8g i Staronov\u00e1 synagoga<\/span>, den Gamle Nye Synagoge, der ligger over for r\u00e5dhuset og er den \u00e6ldste aktive synagoge i Europa. <\/span>Synagogen blev bygget i 1270, og den var dengang en af Prags f\u00f8rste gotiske bygninger. Den Gamle nye synagoge er den eneste synagoge i den j\u00f8diske ghetto i Prag, hvor der stadig finder religi\u00f8se handlinger sted.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Staronov\u00e1 synagoga, den Gamle Nye Synagoge<\/p><\/div>\n

Vi bev\u00e6gede os ind i synagogen, der har et smukt indre med et us\u00e6dvanligt dobbelt skib og gotiske hv\u00e6lvinger, og her fik vi af en ansat i synagogen legenden om den mystiske Golem. Det er en legende fra 1500-tallet fra den j\u00f8diske folketro, der fort\u00e6ller at resterne af Golem – et stumt og tankel\u00f8st v\u00e6sen, der var skabt af ler fra Moldaus bred af rabbiner Judah Loew – ligger gemt p\u00e5 synagogens loft. (I \u00f8vrigt en interessant og tankev\u00e6kkende legende!)
\nVores bes\u00f8g i Gamle Nye Synagoge bragte os ogs\u00e5 ind i synagogens indre rum, der er kendetegnet ved middelalderlig arkitektur, h\u00f8je hv\u00e6lvede lofter og en central bimah (platform) omgivet af jernst\u00e6nger. Derudover b\u00e6rer det bl\u00e5 forh\u00e6ng foran arken hebr\u00e6iske inskriptioner, lige som det har l\u00f8vemotiver, der symboliserer Judas l\u00f8ve.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Staronov\u00e1 synagoga, den Gamle Nye Synagoge, interi\u00f8r<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i den Gamle Nye Synagoge skulle vi blot g\u00e5 150 meter ad Maiselova for at se den n\u00e6ste synagoge i r\u00e6kken: <\/span>Maiselova synagoga, Maisel synagogen.
\nDenne synagoge blev bygget i ghettoens guldalder – i slutningen af det 16. \u00e5rhundrede, og i en periode efter 2. Verdenskrig husede synagogen det j\u00f8diske museum i Prag. Synagogen er som s\u00e5dan ikke i brug til religi\u00f8se handlinger i dag, men havde sin aktive periode fra 1592 til 1938.<\/p>\n

\"\"

Maiselova synagoga, Maisel synagogen<\/p><\/div>\n

Maisel synagogen er senest blevet genopbygget og restaureret i 2014-15, og herved blev de dekorative elementer fremh\u00e6vet, s\u00e5 synagogen blev bragt tilbage til det udseende, den havde i begyndelsen af \u200b\u200bdet 20. \u00e5rhundrede. Synagogen anvendes i dag til kulturelle begivenheder som koncerter, forfatteropl\u00e6sning, soloteater osv.<\/span><\/span><\/sup><\/p>\n

\"\"

Maisel synagogen, interi\u00f8r<\/p><\/div>\n

Det var nu tid til at bev\u00e6ge sig lidt v\u00e6k og over p\u00e5 den anden side af den fornemme hovedgade Pa\u0159\u00ed\u017esk\u00e1, der sk\u00e6rer gennem den gamle j\u00f8diske ghetto og st\u00e5r som noget af en kontrast til ‘alt det j\u00f8diske’.
\nOg vores m\u00e5l var her \u0160pan\u011blsk\u00e1 synagoga, den Spanske Synagoge, der regnes for en af smukkeste synagoger i Europa. Den er opf\u00f8rt i 1868 p\u00e5 det sted, hvor byens allerf\u00f8rste synagoge oprindelig l\u00e5. Synagogen, der er to etager h\u00f8j, er bygget i en overd\u00e5dig maurisk stil inspireret af Alhambra, og den er kendt for sit forgyldte interi\u00f8r, farvede glas og mauriske buer.<\/p>\n

\"\"

\u0160pan\u011blsk\u00e1 synagoga, den Spanske synagoge<\/p><\/div>\n

Efter en sen frokost var det s\u00e5 sm\u00e5t tid til at s\u00f8ge tilbage til hotellet i \u017di\u017ekov, hvor vi skulle m\u00f8des med bussen, der skulle k\u00f8re os tilbage til Kolding.
\nOg selv om vi egentlig bare skulle s\u00f8ge mod hotellet, s\u00e5 undlod vi da ikke at bruge vores \u00f8jne og derved f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 flere interessante steder og bygninger.
\nP\u00e5 vejen tilbage passerede vi s\u00e5ledes T\u00fdn-kirken, hvor Tycho Brahe ligger begravet, og Jind\u0159i\u0161sk\u00e1 Vez, Jindrisskat\u00e5rnet, fra det 14. \u00e5rhundrede, der med en h\u00f8jde p\u00e5 67,7 meter er det h\u00f8jeste, fritst\u00e5ende kirket\u00e5rn i Prag.<\/p>\n

\"\"

Til venstre: Jind\u0159i\u0161sk\u00e1 Vez, Jindrisskat\u00e5rnet, og til h\u00f8jre: T\u00fdn-kirken<\/p><\/div>\n

Endvidere passerede vi den flotte Jeruzal\u00e9msk\u00e1 Synagoga<\/span>, Jerusalem-synagogen, der tidligere hed Jubil\u00e6umssynagogen, idet den blev bygget i 1906 og navngivet til \u00e6re for kejser Franz Josef I af \u00d8strigs s\u00f8lvjubil\u00e6um.
\nJerusalem synagogen g\u00e5r for at v\u00e6re den smukkeste af Prags 6 synagoger – og farverig var den i hvert fald!<\/span><\/p>\n

\"\"

Jeruzal\u00e9msk\u00e1 synagoga, Jerusalem-synagogen<\/p><\/div>\n

Jerusalem-synagogen er Prags yngste og st\u00f8rste synagoge, og den er ber\u00f8mt for sin i\u00f8jnefaldende maurisk-inspirerede og s\u00e6rdeles farverige jugendstilfacade (Art Nouveau) og et farverigt, rigt dekoreret interi\u00f8r med glasmosaikker – ligeledes i meget st\u00e6rke farve
\nSom i den Gamle Nye Synagoge i ghettoen finder der ogs\u00e5 religi\u00f8se handlinger sted i Jerusalem-synagogen den dag i dag.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Jeruzal\u00e9msk\u00e1 synagoga, Jerusalem-synagogen, interi\u00f8r<\/p><\/div>\n

Og s\u00e5 var den eftermiddag ellers g\u00e5et, og det var en r\u00e6kke rimelig tr\u00e6tte elever, der vendte tilbage til bussen ved hotellet, og s\u00e5 kunne rejsen nordp\u00e5 i retning Kolding.
\nOg heldigvis blev der mulighed for at f\u00e5 sovet lidt i bussen, hvilket rigtig mange fik benyttet sig af.<\/p>\n

Fredag, d. 20.9.<\/span>
\nEfter en god nats s\u00f8vn i bussen – for de flestes vedkommende (chauff\u00f8ren undtaget) – n\u00e5ede vi den dansk-tyske gr\u00e6nse noget tidligere end beregnet, idet motorvejene i Tyskland var mere frie, end forventet.
\nDerfor kunne vi ogs\u00e5 stige ud af bussen mere end en time forud for planen, midt p\u00e5 formiddagen, og bedstefor\u00e6ldre, for\u00e6ldre og s\u00f8skende kunne genforenes med de unge mennesker, vi havde haft ansvaret for de sidste dage.
\nOg s\u00e5 var det ellers bare at komme hjem og hvile ud – i egne senge…<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u00c5rets skolerejse med 8. \u00e5rgang fra Sdr. Vang Skole havde Prag som m\u00e5l. Det var undertegnede, der stod for det faglige indhold, i og med at jeg havde v\u00e6ret i byen en del gange tidligere, b\u00e5de sammen med familien og … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[37],"tags":[],"class_list":["post-4100","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-skolerejse"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4100","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4100"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4100\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18645,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4100\/revisions\/18645"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4100"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4100"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4100"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}