{"id":366,"date":"2022-12-13T18:44:00","date_gmt":"2022-12-13T18:44:00","guid":{"rendered":"https:\/\/dagsberg.net\/?p=366"},"modified":"2025-08-24T16:55:36","modified_gmt":"2025-08-24T16:55:36","slug":"sverige22","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/2022\/12\/13\/sverige22\/","title":{"rendered":"Sverige, 10.\u201312.12.22"},"content":{"rendered":"

Denne gang blev der lige plads til en forl\u00e6nget weekend i Sverige, n\u00e6rmere betegnet omr\u00e5det i og nord for Stockholm. F\u00f8rst og fremmest gjaldt det bes\u00f8get af Joanna og Steffen, vores datter og svigers\u00f8n, der er bosat i Uppsala. Ud over selve bes\u00f8get af familien blev det til et par ture i Stockholm samt bes\u00f8g i Sigtuna og og en vandretur i Uppsala.<\/p>\n

L\u00f8rdag, d. 10.12.<\/span>
\nDagen startede meget tidligt, idet vi havde booket et fly fra Tirstrup med afgang kl. 6:40. Ukristelig tidligt, n\u00e5r man deri skal l\u00e6gge tre kvarter til transport fra Aarhus til Tirstrup samt et m\u00f8detidspunkt i lufthavnen, der hed mindst en time f\u00f8r afgang. Dertil skal det siges, at lufthavnen var helt tom, da vi kom frem, og selv security havde lukket!
\nN\u00e5, men af sted kom vi med en halv times forsinkelse (lidt for typisk SAS) med mellemlanding i K\u00f8benhavn, inden vi kunne s\u00e6tte benene p\u00e5 svensk jord i Arlanda lidt i halv ti. Og her stod s\u00e5 Joanna og Steffen og ventede p\u00e5 os – klar til at g\u00e5 i gang med dagens program med sev\u00e6rdigheder i Stockholm.<\/p>\n

\"\"

Vasa-museet midt i Stockholm<\/p><\/div>\n

Straks gik turen til Vasamuseet i Stockholm – et museum, der kun har en eneste sev\u00e6rdighed at byde p\u00e5: Vasaskibet. Skibet var et orlogsskib, der sank p\u00e5 sin jomfrurejse den 10. august 1628. Skibet blev senere fundet i 1956 og bj\u00e6rget 5 \u00e5r senere, i 1961.
\nSkibet blev bestilt af den svenske konge, Gustav 2. Adolf i starten af 1625, og det var meningen, at Vasaskibet skulle blive det mest pragtfulde og kraftigste krigsskib af sin tid. Til bygningen af skibet blev der f\u00e6ldet mere end 1000 specielt udvalgte egetr\u00e6er – udvalgt efter skabeloner, der viste forskellige detaljer, som skulle indg\u00e5 i det f\u00e6rdige skib.<\/p>\n

\"\"

Vasa-skibet set forfra<\/p><\/div>\n

Skibet blev bygget af den hollandske skibsbyggermester Henrik Hybertsson – der konstruerede skibet uden arbejdstegninger, men han anvendte tidens praksis og erfaringer med, hvordan et godt og s\u00f8dygtigt skib skulle bygges. Hybertsson tog udgangspunkt i at bygge et skib med \u00e9t enkelt kanond\u00e6k – men blev af kongen beordret til at lave to kanond\u00e6k, hvilket blev en sk\u00e6bnesvanger beslutning!<\/p>\n

\"\"

Vasa-skibet: Et blik hen over d\u00e6kket<\/p><\/div>\n

P\u00e5 sin jomfrurejse sank skibet efter 1 s\u00f8mil (1800 m) sejlads. Skibet kr\u00e6nger, og vandet fosser ind af kanonportene, og skibet k\u00e6ntrer ud for \u00f8en Beckholmen. Trods det at skibet er ganske t\u00e6t p\u00e5 land, omkommer mellem 30 og 50 personer, og siden bj\u00e6rgningen har man fundet 25 skeletter. Jomfrurejsen varede 20 minutter.<\/p>\n

\"\"

Vasa-skibet: Udsnit af agterspejlet med rigsv\u00e5bnet<\/p><\/div>\n

Vasaskibet er et imponerende bygningsv\u00e6rk, og det fremst\u00e5r overv\u00e6ldende stort i det lidt m\u00f8rke rum p\u00e5 Vasamuseet. Skibet er 69 meter langt (inkl. bovspryddet), 12 meter bredt og 52 meter fra k\u00f8l til mastetop.<\/p>\n

\"\"

Skibssiden og et blik ind over d\u00e6kket<\/p><\/div>\n

Det stak 4,8 meter! Selv om hele skibet er et imponerende syn, s\u00e5 sl\u00e5r agterspejlet, der rejser sig 20 meter over havet, dog alt. Agterspejlet er meget flot og imponerende udsmykket med bl.a. det kongelige v\u00e5ben.
\nAlt i alt var bes\u00f8get p\u00e5 Vasamuseet med b\u00e5de de mange fort\u00e6llinger om skibet, sk\u00e6bner fra de ombordv\u00e6rende, bj\u00e6rgningen af skibet – og ikke mindst selve skibet – en sp\u00e6ndende oplevelse, vi ikke ville v\u00e6re foruden. Med til historien h\u00f8rer i \u00f8vrigt, at Vasamuseet er nordens mest bes\u00f8gte museum med mere end 1,8 millioner bes\u00f8gende \u00e5rligt.
\nFra museet var det n\u00e6sten befriende at komme ud i lyset igen, og Joanna havde planlagt, at n\u00e6ste punkt p\u00e5 programmet skulle v\u00e6re Skansen.
\nDette bragte os forbi Nordiska Museet og Villa Lusthusporten.<\/p>\n

\"\"

Nordiska Museet<\/p><\/div>\n

Nordiska Museet er et kulturhistorisk museum, hvor man kan l\u00e6re om af liv og arbejde i Sverige fra 1500-tallet og frem til i dag. Museet er grundlagt i 1872 af Artur Hazelius, der ogs\u00e5 grundlagde Skansen, som vi var p\u00e5 vej til.
\nVilla Lusthusporten er en k\u00f8bmandsg\u00e5rd fra det 19. \u00e5rhundrede, og det var oprindelig et lysthus p\u00e5 et jagtomr\u00e5de med indgange gennem flere porte. I dag er huset et nationalt monument, ejet af Nordisk Museums Fond.<\/p>\n

\"\"

Villa Lusthusporten<\/p><\/div>\n

Videre gik turen til Skansen – en slags ‘Den Gamle By’ i Stockholm, bare meget st\u00f8rre. Her ventede en traditionel svensk julefrokost p\u00e5 restaurant Krogen, der var indrettet i et gammelt tr\u00e6hus fra 1801. Hyggelig atmosf\u00e6re – i hyggeligt selskab.<\/p>\n

\"\"

Arbejdende v\u00e6rksted p\u00e5 Skansen – her smedjen<\/p><\/div>\n

Efter at vi havde f\u00e5et lidt at spise kiggede vi ind i flere af de gamle v\u00e6rksteder med bla. en smedje og\u00a0 et snedkerv\u00e6rksted, og i flere af v\u00e6rkstederne var ‘h\u00e5ndv\u00e6rkere’ i gang med at demonstrere de gamle h\u00e5ndv\u00e6rk, hvilket var noget, der is\u00e6r tiltrak Claudias interesse.
\nEt andet sted – ikke langt derfra bes\u00f8gte vi et mekanisk v\u00e6rksted, hvor maskiner via b\u00e5nd i loftet og i gulvet trak maskiner – et tydeligt eksempel p\u00e5, at vi i udviklingen var n\u00e5et til tiden, hvor industrialiseringen var i hoveds\u00e6det.<\/p>\n

\"\"

Et kig ind i det mekaniske v\u00e6rksted<\/p><\/div>\n

I dette v\u00e6rksted var der ogs\u00e5 en udstilling af nogle plakater, der h\u00f8rte denne tid til, plakater for arbejdernes organisering og socialismens begyndende udbredelse blandt de fremmedgjorte arbejdere.<\/p>\n

\"\"

Gamle plakater i et af Skansens v\u00e6rksteder<\/p><\/div>\n

Efter frokosten ville Steffen byde p\u00e5 rigtig svensk julegl\u00f6gg – med r\u00f8dvin, naturligvis. Men her glemte han m\u00e5ske et \u00f8jeblik, at vi befandt os i Sverige, s\u00e5 der m\u00e5tte nogen vandren rundt i omr\u00e5det til, f\u00f8r vi fandt et sted, der serverede ‘rigtig’ gl\u00f6gg. 80 sv. kr. pr mundfuld.
\nS\u00e5 var m\u00f8rket faldet p\u00e5 – og turen gik til Uppsala til pizza og hygge hjemme i de unges lejlighed.<\/p>\n

S\u00f8ndag, d. 11.12.<\/span>
\nEfter morgenmaden gik vi i gang med det program, som Joanna og Steffen havde sammensat til os. Dagens hovedattraktion var middelalderbyen Sigtuna, der blev grundlagt f\u00f8r \u00e5r 1000 af den svenske konge, Erik Sejrs\u00e6l.<\/p>\n

\"\"

Vinterlandskab uden for Uppsala<\/p><\/div>\n

Men f\u00f8rst k\u00f8rte vi ud til et v\u00e5domr\u00e5de lige uden for Uppsala for at se p\u00e5 fugle – og det eneste, vi s\u00e5 ikke s\u00e5 p\u00e5 denne tur – var … fugle. Men et smukt landskab kl\u00e6dt i 20-25 cm sne. Og et flot vinterlandskab med b\u00e5de tr\u00e6er og jorden d\u00e6kket med sne.
\nDet var<\/strong> egentlig meningen, at der i omr\u00e5det skulle v\u00e6re en del fugle, men p\u00e5 trods af, at vi fandt et fuglet\u00e5rn, der kunne indikere, at der var fugle i omr\u00e5det, s\u00e5 var det ikke noget, vi s\u00e5.
\nI stedet kunne vi vandre lidt rundt i sneen og nyde stilheden her i naturen.<\/p>\n

\"\"

Vinterlandskab uden for Uppsala – nu med fuglet\u00e5rn<\/p><\/div>\n

Derefter som sagt videre til Sigtuna, hvor m\u00e5let egentlig var byens ber\u00f8mte julemarked i hele den middelalderlige hovedgades l\u00e6ngde.
\nSigtuna, der ligger ved bredden af s\u00f8en M\u00e4laren, var sp\u00e6kket med et hav af turister og andre bes\u00f8gende, s\u00e5 det f\u00f8rste problem var overhovedet at finde en parkeringsplads. Derefter en tur gennem hovedgaden med boder, der solgte alskens ting: julepynt, antikviteter, gammelt ragelse, mad og drikke og kunsth\u00e5ndv\u00e6rk.<\/p>\n

\"\"

Gammelt restaureret tr\u00e6hus i centrum af Sigtuna<\/p><\/div>\n

Efter en tur i kulden fandt vi en lille, overfyldt caf\u00e9 p\u00e5 torvet ved r\u00e5dhuset med det gamle r\u00e5dhus og n\u00f8d en kop kaffe.
\nHerefter bev\u00e6gede vi os tilbage mod bilen via Mariakirken, flere runesten og byens tre kirkeruiner fra 1100-tallet.<\/p>\n

\"\"

Mariakirken i Sigtuna<\/p><\/div>\n

F\u00f8rste stop p\u00e5 tilbagevejen var Mariakirken, der blev bygget i 1200-tallet i r\u00f8de teglsten i en overgangstid mellem romantik og gotik, og som absolut var et bes\u00f8g v\u00e6rd med bl.a. to d\u00f8befonte af samme alder som selve kirken samt et alterskab fra 1400-tallet. Alt i alt en kirke med en flot og ikke for overd\u00e5dig udsmykning.
\nI kontrast til Mariakirken stod s\u00e5 Sigtunas kirkeruiner, som vi fandt noget mere interessante,
\nog allerede ved kirkeg\u00e5rden vest for Mariakirken finder man den nok mest interessante af dem alle, Sankt Olofs kirkeruin. Sankt Olof kirke, der var Nordens \u00e6ldste stenkirke, blev oprindelig bygget omkring \u00e5r 1100, og er bygget som en romansk stenkirke \u2013 men med en grundplan, der ikke er set hverken f\u00f8r eller efter.<\/p>\n

\"\"

Sankt Olufs kirkeruin i Sigtuna<\/p><\/div>\n

Desv\u00e6rre er ruinen afsp\u00e6rret p\u00e5 grund af nedstyrtningsfare, men er alligevel et flot fotomotiv, ogs\u00e5 p\u00e5 afstand \u2013 og m\u00e5ske endda ekstra fotogen i sneen.<\/p>\n

\"\"

Sankt Olofs Kirkeruin<\/p><\/div>\n

Videre p\u00e5 vej mod bilen kom vi forbi Sankt Lars kirkeruin, der er den mindst velbevarede af de tre kirkeruiner i byen. Sankt Lars kirke var i brug frem til reformationen, men blev h\u00e6rget af en brand i 1658, hvorefter det kun var det raserede kirket\u00e5rn, der stod tilbage. P\u00e5 tomten ved kirkeruinen stod ogs\u00e5 flere runesten fra vikingetiden.<\/p>\n

\"\"

Sankt Pers kirkeruin, Sigtuna<\/p><\/div>\n

N\u00e5r vi nu havde set de to af kirkeruinerne – hvorfor s\u00e5 ikke lige ogs\u00e5 se den tredje af byens kirkeruiner, Sankt Pers kirkeruin? Alts\u00e5 tog vi lige en kort omvej for lige at f\u00e5 den med.
\nSankt Pers kirke er – lige som de to andre kirker, der nu ligger i ruiner – bygget omkring \u00e5r 1100, og den menes at have v\u00e6ret \u00e6rkestiftets domkirke, f\u00f8r stiftets hoveds\u00e6de flyttede til Uppsala. Ogs\u00e5 denne kirke var afsp\u00e6rret p\u00e5 grund af nedstyrtningsfare.
\nHermed var bes\u00f8get i Sigtuna slut, og turen gik tilbage til Uppsala.
\nSen eftermiddag og tidlig aften blev brugt p\u00e5 l\u00e6kker julefrokost, dvs. buffet med alskens gode, svenske juleretter p\u00e5 den smukke gamle Gimo Herrgaard, godt 50 km nord\u00f8st for Uppsala.<\/p>\n

Mandag, d. 12.12.<\/span>
\nVores sidste dag i Sverige var 2-delt: En spadseretur i Uppsala og en tur i ‘Gamla Stan’, den gamle bykerne i Stockholm, f\u00f8r Joanna k\u00f8rte os tilbage til Arlanda lufthavn.<\/p>\n

\"\"

V\u00e4stg\u00f6ta nation, Uppsala<\/p><\/div>\n

Efter morgenmaden m\u00f8dtes vi med Joanna, der viste os en del af det historiske Uppsala, der i den grad er pr\u00e6get af at v\u00e6re en universitetsby med nordens \u00e6ldste universitet fra 1477.
\nTuren startede i gaden, hvor Joanna og Steffen bor, og herfra gik vi sammen til Uppsala Slot gennem nogle af byens gamle gader. Is\u00e6r turen gennem Slottsgr\u00e4nd med bygninger som V\u00e4stg\u00f6ta nation, Sankt Lars katolske kirke, Newman instituttet og Dag Hammerskj\u00f6ld bibliotek var en oplevelse.<\/p>\n

\"\"

Uppsala Slot<\/p><\/div>\n

Efter turen gennem denne gade var der kun den sidste stigning gennem slotsparken op til slottet, med en fin udsigt over den Botaniske Have mod vest og domkirken mod nord.
\nEfter at vi havde nydt udsigten gik turen videre til universitetets bibliotek, Carolina Rediviva i en flot gammel bygning fra 1841. En tur indenfor var som et skridt tilbage i tiden med b\u00f8ger fra gulv til loft – og stiger, s\u00e5 man kunne n\u00e5 op til b\u00f8gerne p\u00e5 de \u00f8verste hylder…<\/p>\n

\"\"

Hellige Trefaldigheds Kirke, Uppsala<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get p\u00e5 universitetets bibliotek gik vi videre retning domkirken ad gaden Odinslund, der ogs\u00e5 f\u00f8rte forbi et par mindre kirker, den lille Hellig Treenigheds Kirke samt den st\u00f8rre Hellige Trefaldigheds Kirke samt – over for indgangen til domkirken – Gustavianum, der er universitetets museum.<\/p>\n

\"\"

Uppsala domkirke<\/p><\/div>\n

Heldigvis havde vi afsat lidt tid til et bes\u00f8g i domkirken, der er Skandinaviens st\u00f8rste kirke og hovedkirke i Uppsala \u00e6rkestift. Kirken, der er bygget i fransk gotisk stil, er 118,7 meter b\u00e5de lang og h\u00f8j! Man p\u00e5begyndte opf\u00f8rslen af kirken i starten af 1270’erne, men indstillede byggeriet p\u00e5 grund af pengemangel, og f\u00f8rst i 1435 blev den f\u00e6rdig – og indviet.<\/p>\n

\"\"

Motiver i Uppsala domkirke<\/p><\/div>\n

Kirken har en lang r\u00e6kke kapeller, og der er begravet en r\u00e6kke prominente navne i kirken. I fl\u00e6ng kan man n\u00e6vne Erik den Hellige (konge, f\u00f8dt ca. 1120, d\u00f8d i Uppsala 1160), Gustav Vasa (konge, 1523-1560), Johan d. 3. (konge, 1568-1592) og Carl von Linn\u00e9 (botaniker, 1707-1778).<\/p>\n

\"\"

Universitetets hovedbygning, Uppsala<\/p><\/div>\n

Sidste bes\u00f8g p\u00e5 denne tur rundt i Uppsala var i universitetets hovedbygning fra 1880’erne, hvor der netop – mens vi var der – var tale ved en af Nobel-pristagerne fra dagen f\u00f8r. Lidt surrealistisk at v\u00e6re s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5.
\nVi fik da ogs\u00e5 – efter talen – et kig ind i universitetets store sal og vandrede lidt rundt i gangene og indgangshallen med flot gammel bygningsstil.<\/p>\n

\"\"

Runestene uden for universitetets hovedbygning<\/p><\/div>\n

Hermed var vores bes\u00f8g i Uppsala forbi for denne gang, og sammen med Joanna k\u00f8rte vi til Stockholm, til Gamla Stan, for at spise frokost og for at f\u00e5 et kig p\u00e5 det \u00e6ldste Stockholm fra 1200-tallet.<\/p>\n

\"\"

Stockholm Slot<\/p><\/div>\n

Gamla Stan rummer flere af de vigtigste bygningsv\u00e6rker og steder i byen, f\u00f8rst og fremmest Stockholms Slot, bykirken (i dag en del af Storkirken), r\u00e5dhuset og Stortorget med Nobelmuseet. Netop nu, her f\u00e5 uger f\u00f8r jul, var torvet fyldt med juleboder – n\u00e6sten som vi kender det fra Tyskland.<\/p>\n

\"\"

Stort\u00e5rget<\/p><\/div>\n

Hele det leben, der var p\u00e5 torvet i forbindelse med disse boder, var ikke noget, vi kunne bruge s\u00e5 lang tid p\u00e5, s\u00e5 vi fortsatte vores rundtur i Gamla Stan, og vi kunne se mange sm\u00e5 (og st\u00f8rre) finurligheder, der var v\u00e6rd at forevige.<\/p>\n

\"\"

Sk\u00f8nne sm\u00e5 finurligheder og sev\u00e6rdigheder i byen<\/p><\/div>\n

Hertil kommer de \u00e6ldste af stadens gader, K\u00f6pmangatan og Skomakergatan, stammer fra 1300-tallet, og Gamla Stan blev ved (og ved og ved) med at byde p\u00e5 interessante detaljer, som man kan f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 i gader og bagg\u00e5rde.
\nMeget interessant var ogs\u00e5 Stockholms smalleste gade, M\u00e5rten Trotzigs Gr\u00e4nd, der er 90 cm bred. Gaden har eksisteret siden middelalderen, og i 1544 dukker den op i historieberetninger under betegnelsen den tronge trappe grenden<\/span><\/i><\/span>. Dens nuv\u00e6rende navn fik den i 1949 efter en tysk k\u00f8bmand, der immigrerede til Sverige i 1581 og k\u00f8bte en ejendom p\u00e5 hj\u00f8rnet af gyden.<\/p>\n

\"\"

M\u00e5rten Trotzigs Gr\u00e4nd, Stockholms smalleste gade<\/p><\/div>\n

Alt i alt blev det til nogle timers vandren rundt i de gamle gader og str\u00e6der, hvor is\u00e6r \u00d6sterl\u00e5nggatan havde meget at byde p\u00e5 med sm\u00e5 sidegader og gyder ned mod havnen, og nogle steder var indgangen til de sm\u00e5 gyder gemt af vejen eller f\u00f8rt gennem\/under et hus.<\/p>\n

\"\"

Udsigt ned i det lille str\u00e6de Ferkens Gr\u00e4nd<\/p><\/div>\n

Det var ogs\u00e5 i \u00d6sterl\u00e5nggatan, at vi fandt statuen af Sankt G\u00f6ran och Draken – p\u00e5 dansk Sankt Georg og Dragen. Den blev opstillet her den 10. oktober 1912 i anledning af \u00e5rsdagen for <\/span><\/span>slaget ved Brunkeberg<\/span><\/span>, og den er en <\/span><\/span>kopi<\/span><\/span> i bronze af <\/span><\/span>en<\/span><\/span>\u00a0tr\u00e6skulptur <\/span><\/span>af Sankt J\u00f8rgen og Dragen<\/span><\/span>, som findes i Stockholms <\/span><\/span>Storkyrka<\/span><\/span>. <\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Statuen af Sankt Georg og Dragen p\u00e5 K\u00f8bmandstorvet<\/p><\/div>\n

Nu var m\u00f8rket s\u00e5 sm\u00e5t ved at s\u00e6nke sig, og det var tid til at komme tilbage til Arlanda, hvor vi skulle n\u00e5 et fly hjem til Tistrup – via Oslo.<\/p>\n

\"\"

Aftenen s\u00e6nker sig over Stockholm, mens vi k\u00f8rer mod Arlanda<\/p><\/div>\n

Denne flytur blev ikke ligefrem en nydelse, idet vi m\u00e5tte vente i n\u00e6sten 3 timer i Oslo, uden varsling og uden information om, hvorfor vi blev forsinket. Bum, der sad vi s\u00e5 uden v\u00e5dt og t\u00f8rt, da cafeer og restauranter i lufthavnen var lukket. Og det bet\u00f8d s\u00e5 ogs\u00e5, at vi f\u00f8rst var hjemme i Aarhus p\u00e5 den anden side af midnat d. 13.12., og her kunne en god tur s\u00e5 tage sin ende.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Denne gang blev der lige plads til en forl\u00e6nget weekend i Sverige, n\u00e6rmere betegnet omr\u00e5det i og nord for Stockholm. F\u00f8rst og fremmest gjaldt det bes\u00f8get af Joanna og Steffen, vores datter og svigers\u00f8n, der er bosat i Uppsala. Ud … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-366","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-selv-arrangeret"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/366","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=366"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/366\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16142,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/366\/revisions\/16142"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=366"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=366"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=366"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}