\n… gik turen s\u00e5 med Ryan Air fra K\u00f8benhavn til Malaga, hvor jeg landede ved midnatstid og tog en taxa til ‘hotellet’, som taxachauff\u00f8ren i \u00f8vrigt aldrig havde h\u00f8rt om.
\nOg da vi kom frem, forstod jeg hvorfor.
\n‘Hotellet’ l\u00e5 i en almindelig lejlighed, og man skulle kontakte portieren telefonisk, s\u00e5 han kunne komme fra et andet sted i byen og lukke g\u00e6sterne ind. Ingen info p\u00e5 andet end spansk, s\u00e5 jeg priste mig lykkelig for, at chauff\u00f8ren hjalp med opringningen og i \u00f8vrigt blev og ventede indtil jeg var kommet ind. Det var lige lidt ekstra drikkepenge v\u00e6rd!<\/p>\n
Onsdag, d. 11.2.<\/span> Morgen i Malaga – p\u00e5 vej til morgenmad i centrum af byen<\/p><\/div>\n Og ikke nok med det: Der var rigtig laaaangt ind til centrum af Malaga – og midtvejs p\u00e5 denne str\u00e6kning passerede jeg floden Guadalmedina, der var n\u00e6sten helt t\u00f8rlagt, idet (l\u00e6ste jeg senere) man anvendte flodens vand som drikkevand.<\/p>\n … og turen f\u00f8rte over floden Guadalmedina<\/p><\/div>\n Alts\u00e5 stod den p\u00e5 en g\u00e5tur p\u00e5 en god halv times tid fra hotellet til centrum . Kathedralen, Malaga – facaden ind mod Plaza del Obispo<\/p><\/div>\n F\u00f8rst kunne jeg betragte kirkens hovedindgang, der vendte ud til det lille torv Plaza del Obispo, men ogs\u00e5 senere – ned gennem centrums forskellige sm\u00e5 gader, kunne man f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 katedralens t\u00e5rn, der ragede op i bybilledet.<\/p>\n Katedralens t\u00e5rn kunne ses overalt i gaderne<\/p><\/div>\n Kirkens nuv\u00e6rende facade vender – som skrevet ovenfor – ud mod det charmerende lille torv, Plaza del Obispo, hvor ogs\u00e5 Centro Cultural Fundaci\u00f3n Unicaja de M\u00e1laga, det tidligere bispepalads, ligger.<\/p>\n Centro Cultural Fundaci\u00f3n Unicaja de M\u00e1laga<\/p><\/div>\n Min vandretur fra hotellet bragte mig helt ind til hovedgaden Calle Alcazabilla, hvor jeg fik sat mig ned og n\u00f8d en l\u00e6kker morgenmad p\u00e5 La Plaza Malaga, hvorfra jeg kunne betragte ruinerne ved Teatro Romano.<\/p>\n Ruiner ved Teatro Romano<\/p><\/div>\n Teatro Romano er opf\u00f8rt under den romerske kejser Augustus, og det blev anvendt indtil 1300-tallet, hvor araberne rykkede ind i Malaga og tog sten fra Teatro Romano for at opf\u00f8re andre bygningsv\u00e6rker, f.eks. Alcazabar. Charmerende gamle bygninger i Malaga<\/p><\/div>\n Det bet\u00f8d da ogs\u00e5 jeg jeg kom fordi flere interessante steder, bla. en restaurant, der tilsyneladende reklamerede med d\u00f8dl\u00e6kker (eller m\u00e5ske giftig?) mad.<\/p>\n Restaurant med d\u00f8dl\u00e6kker mad<\/p><\/div>\n Men ellers lod jeg bare indtrykkene komme til mig, mens jeg vandrede rundt i gader og str\u00e6der og over pladser og i parker, og de bet\u00f8d ogs\u00e5, at interessante ting kunne dukke op henne om det n\u00e6ste hj\u00f8rne. Her l\u00f8b jeg f.eks. p\u00e5 Iglesia de los M\u00e1rtires (Martyrernes Kirke), der er en af de 4 kirker, der blev bygget efter maurernes nederlag i 1487. Udefra er kirkebygningen ikke noget s\u00e6rligt, men det siges, at dens indre skulle v\u00e6re smuk.<\/p>\n Iglesia de los M\u00e1rtires, martyrernes kirke<\/p><\/div>\n Tiden var nu ved at v\u00e6re lidt fremskreden, og klokken havde passeret \u00e9t om eftermiddage, s\u00e5 det var p\u00e5 tide at s\u00f8ge mod havnen; jeg skulle jo n\u00f8dig misse f\u00e6rgen over Middelhavet, og billetten skulle verificeres i god tid.<\/p>\n Plaza de la Constituci\u00f3n<\/p><\/div>\n Alts\u00e5 videre over Plaza de la Constituci\u00f3n og videre retning havnen, hvor jeg i \u00f8vrigt m\u00f8dte H.C. Andersen, der sad og n\u00f8d solskinnet p\u00e5 en b\u00e6nk i skyggen fra palmerne, s\u00e5 her slog jeg mig ogs\u00e5 ned et \u00f8jeblik.<\/p>\n H.C. Andersen p\u00e5 en b\u00e6nk i skyggen fra palmerne<\/p><\/div>\n Det viste sig, at billetkontoret endnu ikke var \u00e5bnet, s\u00e5 der blev tid til at vandre lidt rundt i omr\u00e5det omkring havnen, hvor jeg fik kigget p\u00e5 g\u00f8glere, gademusikanter og et dukketeater, inden jeg bev\u00e6gede mig mod havnen for at slappe af her f\u00f8r turen over Middelhavet.<\/p>\n Gademusikant ved havnen i Malaga<\/p><\/div>\n Her fra havnepromenaden havde man ogs\u00e5 en flot udsigt ind over byen, og igen var det katedralen, der – sammen med et par andre bygningsv\u00e6rker – faldt i \u00f8jnene.<\/p>\n Malagas skyline med katedralen<\/p><\/div>\n Fra havneomr\u00e5det fortsatte jeg langs havnebassinet ud mod byens fyrt\u00e5rn, La Farola de M\u00e1laga, som blev bygget i 1817. Fyrt\u00e5rnet var oprindelig blot et cirkul\u00e6rt t\u00e5rn, der skulle b\u00e6re lanternen, men senere blev der tilf\u00f8jet et hus ved foden af t\u00e5rnet til personalet. Senere er havnen blevet udvidet betydeligt, s\u00e5 i dag ligger fyrt\u00e5rnet lidt malplaceret n\u00e6sten midt i havnen.<\/p>\n Malagas fyrt\u00e5rn (La Farola de M\u00e1laga) og bygning p\u00e5 Muelle Uno<\/p><\/div>\n Da tiden tillod det, gik jeg en tur p\u00e5 Malagas indbydende havnepromenade, Muelle Uno, med masser af restauranter, barer, caf\u00e9er og butikker, der solgte b\u00e5de m\u00e6rkevarer, billige efterligninger og souvenirs – men jeg faldt ikke i. Heldigvis var der god tid til at vandre her i solen, og f\u00f8r jeg set mig om, stod jeg ude ved fyrt\u00e5rnet for enden af promenaden, og det var tid til at s\u00f8ge mod f\u00e6rgen.<\/p>\n F\u00e6rgen til Melilla<\/p><\/div>\n F\u00e6rgen var et k\u00e6mpestort og moderne monster af et skib, der var indregistreret i Melilla, og det var tydeligt, at det ikke var passagerer, der havde f\u00f8rsteprioritet her. F\u00e6rgen var lastet med containere med varer til Melilla, og jeg fornemmede, at alt, hvad man skulle bruge til at opretholde livet i Melilla, skulle sejles ind her fra det spanske fastland med denne f\u00e6rge. Personale s\u00e5 man intet af p\u00e5 f\u00e6rgen, og restauranterne om bord var alle lukkede p\u00e5 n\u00e6r en lille snackbar, der solgte lidt kager og kaffe til kraftig overpris.<\/p>\n Solnedgang over Middelhavet<\/p><\/div>\n Jeg fandt mig en plads i et k\u00e6mpestort cafeteria, hvor jeg havde flere hundrede kvadratmeter helt for mig selv, og her kunne jeg nu sidde og vente i 7 timer, indtil f\u00e6rgen lagde an i Melilla om aftenen kl. 22 – men undervejs blev der da ogs\u00e5 lige tid til at nyde solnedgangen over Middelhavet.<\/p>\n Aften i Melilla, Plaza de Espa\u00f1a<\/p><\/div>\n Fra Lars havde jeg navnet p\u00e5 hotellet, Hotel Melilla Puerto, og det var egentlig nemt at finde, selv om det var blevet m\u00f8rkt, da vi gik fra borde. Blot tyve minutter tog det at g\u00e5 langs havnebassinet fra f\u00e6rgen og til hotellet, der l\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 byens administrative centrum. Torsdag, d. 12.2.<\/span> Plaza de Espa\u00f1a<\/p><\/div>\n En af de markante bygninger omkring pladsen er\u00a0<\/span><\/span>Palacio de la Asamblea, der er byens r\u00e5dhus – bygget i Art Deco-stil. Bygningen blev indviet i 1950 efter l\u00e6ngere tids tovtr\u00e6kkerier om projektet.<\/p>\n Melilla r\u00e5dhus p\u00e5 Plaza Espana<\/p><\/div>\n Diametralt modsat r\u00e5dhuset ligger – p\u00e5 den anden side af \u00a0Plaza de Espa\u00f1a – Parque Hern\u00e1ndez, der er byens vigtigste park. Parken blev anlagt i 1872 p\u00e5 et omr\u00e5de, hvor der tidligere var b\u00e5de tr\u00e6ningslejr for de spanske soldater i byen og losseplads for byens befolkning. Parken er i dag et yndet, rekreativt omr\u00e5de for byens borgere, og jeg oplevede da ogs\u00e5 her en del liv og f.eks. sportsaktiviteter.<\/p>\n Parque Hern\u00e1ndez i centrum af Melilla<\/p><\/div>\n Melilla er en autonom spansk by, som Marokko g\u00f8r krav p\u00e5 – uden at det dog har gjort indtryk p\u00e5 verdenssamfundet. Byen, der aldrig har v\u00e6ret en del af den spanske koloni Spansk Marokko, har v\u00e6ret spansk siden 1497, og da Spanien gav uafh\u00e6ngighed til deres koloni i 1956, fulgte Melilla derfor ikke med ind i den nye stat Marokko. Efter en tur i det livlige centrum og den stille og hyggelige park, vandrede jeg nordp\u00e5 til en mindre plads, Plaza Men\u00e9ndez Pelayo, der er kendt for to ting: Skulpturen Estatuas de Miguel de Cervantes y El Quijote samt kirken <\/span>Iglesia del Sagrado Corazon de Jesus (Jesu Hellige Hjertes Kirke<\/span>).<\/p>\n Plaza Men\u00e9ndez Pelayo med skulptur og kirke<\/p><\/div>\n Kirken er som s\u00e5dan ikke interessant, men pladsen er et charmerende sted med masser af liv p\u00e5 de sm\u00e5 caf\u00e9en, der ligger p\u00e5 pladsen.<\/p>\n Art Nouveau-bygning i centrum af Melilla<\/p><\/div>\n Et kendetegn ved Melilla er de mange Art Nouveau-bygninger, og faktisk er byen den by i Spanien, der har flest bygninger i denne stilart – i forhold til sin st\u00f8rrelse, og overalt, hvor man g\u00e5r, st\u00f8der man p\u00e5 disse smukke bygningsv\u00e6rker.<\/p>\n … og endnu en, m\u00e5ske byens smukkeste, i Avenida del General\u00edsimo<\/p><\/div>\n Da Melilla som en del af Spanien ogs\u00e5 er en del af EU, er byen et yndet m\u00e5l for afrikanske migranter fra omr\u00e5det Subsahara – velvidende, at hvis man f\u00f8rst er n\u00e5et til Melilla, s\u00e5 er man i Spanien og har derfor en flygtnings rettigheder i EU. Strandvejen nordp\u00e5 i Melilla by<\/p><\/div>\n Dette viste sig at v\u00e6re halsl\u00f8s gerning, for efter et par kilometer n\u00e5ede jeg til en badestrand, der mod nord var afgr\u00e6nset af klipper, der ragede langt ud i vandet. Her var der ingen vej videre.<\/p>\n Klipperne signalerer: STOP, og ikke videre<\/p><\/div>\n Alts\u00e5 tilbage til byen ad samme vej, som jeg var kommet – og jeg havde s\u00e5 sm\u00e5t opgivet mit forehavende. Synagogen i Melilla<\/p><\/div>\n Men endnu engang forbl\u00f8ffedes jeg over den ekstremt varierede arkitektur, der kunne ses i gaderne.<\/p>\n Jugendstil, jugendstil…<\/p><\/div>\n En af foregangsm\u00e6ndene bag denne stil i Melilla var arkitekten Enrique Nieto. Statue af Enrique Nieto<\/p><\/div>\n Jeg var nu ved at v\u00e6re m\u00e6ttet af modernistiske bygninger og arkitektonisk historie, s\u00e5 jeg s\u00f8gte derfor i stedet mod byen i byen, Melilla la Vieja, der er byens fort eller f\u00e6stning, der ligger lige nord for indsejlingen til byens havn.<\/p>\n F\u00e6stningen Melilla la Vieja set fra havnen<\/p><\/div>\n F\u00e6stningen, der er bygget i det 16. og 17. \u00e5rhundrede, er restaureret meget i de senere \u00e5r, og den indeholder de vigtigste af byens historiske steder, bla. flere museer, undfangelseskirken og en r\u00e6kke huler og tunneler fra f\u00f8nikisk tid – fra den tid, hvor f\u00f8nikerne herskede over landene langs\u00a0 Middelhavet.<\/p>\n Museo Militar<\/p><\/div>\n N\u00e5r man g\u00e5r rundt i f\u00e6stningen, opleves den snarere som en lille by med gader, str\u00e6der, pladser, bagg\u00e5rde og charmerende sm\u00e5 bygninger, der mere leder tankerne hen p\u00e5 en lille middelalderby.<\/p>\n Lille stille plads i Melilla la Vieja<\/p><\/div>\n I dette kvarter st\u00f8dte jeg ogs\u00e5 p\u00e5 byens \u00e6ldste kirke, Iglesia de la Pur\u00edsima Concepci\u00f3n, der huser billedet af Melillas skytshelgen, <\/span><\/span>Nuestra Se\u00f1ora de la Victoria<\/span>. Kirken er nu en del af et historisk-kunstnerisk kompleks<\/span><\/span>, der er kendt ud over landets gr\u00e6nser.<\/span><\/span><\/p>\n Den lille gyde op mod kirken Iglesia de la Pur\u00edsima Concepci\u00f3n<\/p><\/div>\n Det blev til et par hyggelige runder i fortets de sm\u00e5 gyder og str\u00e6der med udsigtssteder, kanoner, sm\u00e5pladser – og byens historiske fyrt\u00e5rn. Fyrt\u00e5rnet er at af de mest fotograferede steder i byen.<\/p>\n Fyrt\u00e5rnet i Melilla – bygget i fortet – og med udsigt over havet<\/p><\/div>\n Efter turen i Melilla la Vieja bev\u00e6gede jeg mig p\u00e5 tv\u00e6rs af byen til omr\u00e5det omkring tyref\u00e6gterarenaen, Plaza de Toros.<\/p>\n Plaza de Toros ‘La Mezquita del Toreo’<\/p><\/div>\n Her fandt jeg en lille restaurant, hvor dagens 3-rettede menu kostede 9 Euro, og det eneste negative var, at jeg ikke kunne l\u00e6se menukortet, og derfor ikke kunne se, at jeg bestilte lever som hovedret… Den helt t\u00f8rlagte flod, Rio de Oro<\/p><\/div>\n Dern\u00e6st langs stranden Playa de Los Carabos og (sydligere) Playa de la Hipica. En smuk vandretur langs en smuk og velholdt strand, og man kunne se p\u00e5 bygningerne, at jeg ogs\u00e5 var kommet til den mere mond\u00e6ne del af byen.<\/p>\n Tur langs stranden Playa de Los Carabos<\/p><\/div>\n Samtidig var der en r\u00e6kke kunstv\u00e6rker placeret p\u00e5 min vej langs med strandene.<\/p>\n … med kunst p\u00e5 vejen…<\/p><\/div>\n Efter et par kilometers vandring stoppede stranden brat – og jeg var n\u00e5et til gr\u00e6nsen til Marokko. P\u00e5 afstand kunne man se et gr\u00e6nset\u00e5rn med bev\u00e6bnede vagter, der ledte tanken hen p\u00e5 mine oplevelser for mange \u00e5r siden, da jeg bes\u00f8gte den gamle gr\u00e6nse mellem Vest- og \u00d8sttyskland.<\/p>\n Gr\u00e6nset\u00e5rne i hegnet<\/p><\/div>\n Turen gik videre gennem sm\u00e5 gader, og jeg n\u00e5ede Melillas sydlige gr\u00e6nsepost til Marokko. Her var samlet en del flygtninge, for hvem det var lykkedes at komme ind i det forj\u00e6ttede lande.<\/p>\n Handelsvarer spredt ud over jorden ved gr\u00e6nsen<\/p><\/div>\n Overalt sm\u00e5 boder bemandet med afrikanere samt en masse t\u00f8j og andre handelsvarer, der slet og ret var spredt ud over jorden – suppleret med en frygtelig m\u00e6ngde affald. Det var meget lidt betryggende at befinde sig her – s\u00e5 jeg hurtigt videre, vestp\u00e5 langs det imponerende og frygtindgydende gr\u00e6nsehegn. Det blev til en del fotos til at dokumentere, hvordan man fors\u00f8ger at holde fattigdom og n\u00f8d p\u00e5 den ene side adskilt fra velf\u00e6rd (mere eller mindre) p\u00e5 den anden side. Det var en oplevelse, der tr\u00e6ttede hjernen.<\/p>\n Gr\u00e6nsehegn p\u00e5 gr\u00e6nsen til Marokko – her med vagtt\u00e5rn<\/p><\/div>\n Efter denne oplevelse vandrede jeg langs hegnet, hvor biler og soldater patruljerede og s\u00f8rgede for, at ingen uretm\u00e6ssigt kom ind i EU! 3-dobbelt gr\u00e6nsehegn over mod Marokko<\/p><\/div>\n Talrige – mere eller mindre vellykkede – fors\u00f8g p\u00e5 at komme ind i Melilla gennem hegnet fik den spanske regering til at bygge et nyt hegn i 2005 ved siden af de to eksisterende, men forfaldne hegn. Men selv med tre hegn, der skal forceres, lykkes det nogle at komme ind i Det Forj\u00e6ttede Land.<\/p>\n En vej f\u00f8lger hele hegnet rundt<\/p><\/div>\n Hurtigt (s\u00e5 hurtigt mine efterh\u00e5nden tr\u00e6tte ben kunne klare det) vandrede jeg tilbage til Melillas centrum gennem sm\u00e5 gader for at hvile kroppen p\u00e5 min seng, inden det ved aftentide blev til en sidste tur ind i omr\u00e5det omkring Plaza de Espa\u00f1a for at finde et sted at nyde aftensmaden. Det gav samtidig endnu et charmerende motiv med et kunstnerisk bemalet hus.<\/p>\n ‘Grafitti’ kan ogs\u00e5 udf\u00f8res p\u00e5 en flot m\u00e5de<\/p><\/div>\n Herefter tilbage til hotellet, hvor mit ur viste, at jeg havde g\u00e5et 40 tusind skridt p\u00e5 mine vandringer rundt i byen. Den nat sov jeg godt og tungt, m\u00e6ttet med indtryk, der havde t\u00e6ret p\u00e5 b\u00e5de krop og sj\u00e6l.<\/p>\n Et sidste godnat-billede fra Plaza de Espa\u00f1a<\/p><\/div>\n Fredag, d. 13.2.<\/span> En dag kort f\u00f8r julen 2019 sad jeg og snakkede om interessante rejser med min gode ven og kollega, Lars M\u00f8geltoft Poulsen, og i l\u00f8bet af snakken fik han lige flettet ind, at han havde bestilt en rejse p\u00e5 et … L\u00e6s resten
\nEfter en frygtelig nat i en h\u00e5rd seng i et v\u00e6relse, hvor der lige n\u00f8jagtig var plads til to senge – intet andet, og med \u00e9t toilet p\u00e5 gangen til deling mellem lejlighedens 4-5 v\u00e6relser, skyndte jeg mig ud af d\u00f8ren og videre ud i byen. Morgenmad kunne man ikke f\u00e5 p\u00e5 hotellet, s\u00e5 det m\u00e5tte jeg s\u00e5 k\u00f8be, n\u00e5r jeg engang kom ind til byen.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2002-Melilla01.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/2002-Melilla61.jpg\")
\nDa min f\u00e6rge fra Malaga til Melilla f\u00f8rst afgik klokken 15, var der tid til at f\u00e5 kigget lidt p\u00e5 byen, hvor jeg havde v\u00e6ret nogle \u00e5r tidligere – dengang sammen med Claudia.
\nG\u00e5turen f\u00f8rte mig forbi katedralen i Malaga, Catedral de la Encarnaci\u00f3n. Katedralen, der kan dateres tilbage til 1497, er endnu ikke f\u00e6rdigopf\u00f8rt, og den er i sin fremtoning en blanding af mere end 250 \u00e5rs stilarter fra ren\u00e6ssance til nyklassicisme. Kirken fattedes penge, og man manglede penge til at f\u00e6rdigg\u00f8re flere elementer, bla. det sydlige t\u00e5rn. Heraf kommer ogs\u00e5 kirkens k\u00e6lenavn ‘Manquita’, der betyder ‘Den lille enarmede dame’.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2002-Melilla02.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/2002-Melilla24.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/2002-Melilla21.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2002-Melilla03.jpg\")
\nHerefter slentrede jeg lidt rundt i de sm\u00e5 gader i centrum – mere eller mindre uden m\u00e5l.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2002-Melilla04.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/2002-Melilla23.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/2002-Melilla22.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/2002-Melilla25.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/2002-Melilla26.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2002-Melilla05.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/2002-Melilla27.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/2002-Melilla28.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2002-Melilla06.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/2002-Melilla29.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2002-Melilla18.jpg\")
\nDer blev – naturligvis – lidt problemer ved indtjekningen, da de mente, at jeg ikke bare kunne overtage Lars’ reservation! Alt ordnede sig dog p\u00e5 bedste vis, og efter en l\u00e6kker aftensmad i hotellets restaurant, kunne jeg hvile ud i en god seng efter en begivenhedsrig dag. I et rigtigt hotelv\u00e6relse. Tak til Lars!<\/p>\n
\nDette var s\u00e5 dagen, hvor jeg skulle opleve Melilla, og hvad er mere naturligt end at starte lige i centrum med Plaza de Espa\u00f1a med bla. r\u00e5dhuset og den centrale park, Parque Hern\u00e1ndez. der ligger lige vest for pladsen.
\nAlts\u00e5 vandrede jeg den korte afstand til den centrale plads, Plaza de Espa\u00f1a, der er anlagt i \u00e5rene op til 1914. Pladsen best\u00e5r af en rundk\u00f8rsel med en radius p\u00e5 firs meter, og derudover har den tre ringformede gangstier og to indbyrdes haver, og midt i det hele st\u00e5r monumentet for felttogets helte og martyrer.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/2002-Melilla30.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/2002-Melilla31.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2002-Melilla07.jpg\")
\nMelilla har et areal p\u00e5 12,3 km2<\/sup>, og har godt og vel 85000 indbyggere.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/2002-Melilla32.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2002-Melilla10.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2002-Melilla17.jpg\")
\nDette er naturligvis uholdbart set med spanske \u00f8jne, og man har derfor opf\u00f8rt et op til 6 meter h\u00f8jt hegn for at holde den illegale indvandring ude. Et hegn, der er forsynet med bev\u00e6gelsesf\u00f8lere, alarmer med infrar\u00f8dt lys til bevogtning om natten og kameraer og som ydermere patruljeres af Guardia Civil. Alligevel er der talrige fors\u00f8g p\u00e5 at krydse hegnet; for nogen lykkes det, mens det for andre f\u00e5r en d\u00f8delig udgang.
\nOg netop gr\u00e6nsehegnet ville jeg gerne se, s\u00e5 efter morgenmaden – og efter en tur rundt i bykernen omkring Plaza de Espa\u00f1a og et kig p\u00e5 nogle af byens huse i bedste Art Nouveau stil – begav jeg mig nordp\u00e5 ad Strandvejen i et fors\u00f8g p\u00e5 at n\u00e5 til Melillas nordlige udkant og gr\u00e6nse mod Marokko – symboliseret ved dette hegn.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2002-Melilla09.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/2002-Melilla33.jpg\")
\nTilbage i centrum fik jeg endnu engang kigget p\u00e5 Melillas arkitektur, der var pr\u00e6get af Art Nouveau, Jugendstil, og der blev da ogs\u00e5 lige lejlighed til at kigge forbi den lokale synagoge, Sinagoga de Or Zaruah o Yam\u00edn Benarroch, der desv\u00e6rre var lukket.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/2002-Melilla34.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/2002-Melilla35.jpg\")
\nNieto, der levede fra 1880 til 1954 og var en elev af Antoni Gaudi, blev i 1939 udn\u00e6vnt til stadsarkitekt for Melilla, og han st\u00e5r bag mange af de bygninger, der st\u00e5r i byen i dag.
\nNieto har f\u00e5et sin egen statue i byen.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/2002-Melilla39.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2002-Melilla11.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/2002-Melilla36.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/2002-Melilla38.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/2002-Melilla37.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2002-Melilla12.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/2002-Melilla40.jpg\")
\nEfter en lille pause gav jeg det endnu et skud med at fors\u00f8ge at n\u00e5 byens gr\u00e6nse og det berygtede gr\u00e6nsehegn – denne gang ved at g\u00e5 sydp\u00e5, f\u00f8rst over den helt t\u00f8rlagte flod, Rio de Oro.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/2002-Melilla41.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/2002-Melilla43.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/2002-Melillar42.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/2002-Melilla45.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/2002-Melilla44.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2002-Melilla15.jpg\")
\nGr\u00e6nsehegnet er bygget af spanierne for at stoppe illegal indvandring og menneskesmugling fra Marokko til Melilla og dermed EU, men det har ikke holdt migranter fra at fors\u00f8ge at forcere hegnet.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2002-Melilla16.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/2002-Melilla46a.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/2002-Melilla47.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/2002-Melilla48.jpg\")
\nJa, her er der ikke s\u00e5 meget at berette om.
\nTidligt op og en taxa til lufthavnen, hvorefter det gik hjem til K\u00f8benhavn via Madrid med Iberia. Og s\u00e5 var jeg ellers hjemme i Aarhus igen midt p\u00e5 eftermiddagen.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"