{"id":336,"date":"2021-10-28T18:08:00","date_gmt":"2021-10-28T18:08:00","guid":{"rendered":"https:\/\/dagsberg.net\/?p=336"},"modified":"2026-02-17T09:39:51","modified_gmt":"2026-02-17T09:39:51","slug":"rom21","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/2021\/10\/28\/rom21\/","title":{"rendered":"Rom, 21.-28.10.21"},"content":{"rendered":"

Forsinket efter\u00e5rsferietur – dvs. i uge 43 – til Rom.
Nogen l\u00e6ngere udlandsrejse var ikke mulig i \u00e5r – p\u00e5 grund af coronaen – s\u00e5 vi m\u00e5tte n\u00f8jes med det n\u00e6stbedste; en tur til Middelhavsregionen, og her faldt valget alts\u00e5 p\u00e5 Rom.
Vi fik bestilt flybilletter med Ryanair og s\u00f8gte et hotel t\u00e6t p\u00e5 centrum, s\u00e5ledes at vi havde let ved at komme omkring til fods og ikke var afh\u00e6ngig af offentlig transport.
Valget faldt p\u00e5 Hotel Le Clarisse al Pantheon<\/a>, der l\u00e5 blot 200 meter fra Pantheon. Det var et lidt \u00e6ldre hotel, indrettet i noget, der lignede en almindelig beboelsesejendom, men ellers var det helt ok til prisen.<\/p>\r\n

Torsdag, d. 21.10.<\/span>
S\u00e5 var det tid til afgang fra K\u00f8benhavn til Roms Lufthavn Ciampino, der l\u00e5 knap 20 km fra vores hotel og godt en halv times k\u00f8rsel, en str\u00e6kning som vi klarede i en taxa.
Vi var glade for, at vi havde en stedkendt til at k\u00f8re os til hotellet og f\u00f8lge os ind p\u00e5 det, for receptionen l\u00e5 p\u00e5 2. sal – og det var ved at v\u00e6re i myldretiden sidst p\u00e5 eftermiddagen, da vi n\u00e5ede frem.<\/p>\r\n

\"\"

Udsigten p\u00e5 vores v\u00e6relse p\u00e5 hotellet<\/p><\/div>\r\n

Men vi fik os da installeret, inden vi gik ud og s\u00e5 p\u00e5 kvarteret ned mod Tiberen, inden vi fandt os en l\u00e6kker lille restaurant, Osteria Orbitelli, hvor vi fik en l\u00e6kker italiensk aftensmad med en flaske vin til, inden vi kunne g\u00e5 tilbage til hotellet og hvile ud.<\/p>\r\n

Fredag, d. 22.10.<\/span>
Efter morgenmaden – serveret p\u00e5 en altan overd\u00e6kket med et telt – var det tid til at f\u00e5 kigget lidt p\u00e5 byen og nogle af dens mange sev\u00e6rdigheder.
Det startede med, at vi gik lige rundt om hj\u00f8rnet til Pantheon og stillede os i k\u00f8en af bes\u00f8gende ind til bygningen. K\u00f8en var ret lang, og det blev jo ikke bedre af, at alle bes\u00f8gende skulle fremvise negativ Coronatest og samtidig skulle temperaturscannes, f\u00f8r man fik lov til at g\u00e5 ind.<\/p>\r\n

\"\"

Indgangspartiet til Pantheon<\/p><\/div>\r\n

Pantheon blev opf\u00f8rt som et tempel i 120 e.Kr. under kejser Hadrian, men siden \u00e5r 609 har bygningen v\u00e6ret anvendt som kirke under navnet Santa Maria ad Martyres.
Pantheon, der har en enorm kuppel med en diameter p\u00e5 43,3 meter, er bygget af romersk beton, og indtil 1436, hvor katedralen i Firenze blev bygget, var Pantheons kuppel verdens st\u00f8rste.<\/p>\r\n

\"\"

Pantheon: Loftet i kuplen med \u00f8jet<\/p><\/div>\r\n

Den eneste lyskilde i kirkerummet var fra en cirkelrund \u00e5bning i toppen af kuplen – kaldet Pantheons \u00f8je. Denne \u00e5bning har en diameter p\u00e5 9 meter, og n\u00e5r solen skinner, giver det en flot effekt i kirken.
I Pantheon ligger en r\u00e6kke ber\u00f8mte personer begravet, hvoraf den mest kendte er maleren Raphael (Raffaello Santi), der levede fra 1483-1520, samt to af Italiens konger, Victor Emanuel d. 2. (1820-1878) og Umberto d. 1. (1844-1900).<\/p>\r\n

\"\"

Fra Pantheons indre<\/p><\/div>\r\n

Efter bes\u00f8get i Pantheon gik turen videre til en lille plads, Piazza della Minerva, hvor vi kunne se\u00a0et af de mest m\u00e6rkv\u00e6rdige monumenter i Rom, den s\u00e5kaldte <\/span>Pulcino della Minerva, der<\/span> er en statue<\/span> af en elefant som st\u00f8ttende base for en egyptisk obelisk, der blev fundet i dominikanernes have.<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Obelisco della Minerva<\/p><\/div>\r\n

Dette er en af de i alt 13 egyptiske <\/span>obelisker i Rom, og den<\/span> blev bragt fra Egypten til Rom af <\/span>kejser Diocletian (<\/span>284-305) og placeret ved det dengang n\u00e6rved liggende Isis-tempel. Selve monumentet i dets nuv\u00e6rende udformning er fra 1667.<\/span> Den r\u00f8de obelisk er med sine 5,47 meter den mindste af de obelisker, der findes i Rom i dag, og den er\u00a0oprindelig rejst af farao Apries fra det <\/span>26. dynasti i Egypten<\/span> omkring 580 f.Kr., i hans hovedstad <\/span>Sais.\u00a0<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

N\u00e6rbillede af elefanten i Obelisco della Minerva<\/p><\/div>\r\n

Ganske n\u00e6r ved Obelisco della Minerva fortsatte vi ad den lille gade, Via Santa Caterina da Siena og Via del Pi\u00e9 di Marmo, hvor vi faldt over en over 1 meter lang marmorskulptur, Pi\u00e9 di Marmo, af en sandalkl\u00e6dt venstrefod, der med stor sandsynlighed stammer fra en kolossal statue\u00a0 – m\u00e5ske 7-8 meter h\u00f8j –\u00a0 af den egyptiske gudinde Isis<\/span><\/span> og fra det n\u00e6rliggende Iseum Campense-tempel, der ikke findes mere.<\/p>\r\n

\"\"

Pi\u00e9 di Marmo<\/p><\/div>\r\n

Videre gik vi ad de sm\u00e5 gader til Chiesa di Sant’Ignazio di Loyola ved den lille plads Piazza di Sant’Ignazio. Kirken, der st\u00f8der det op til det romerske kollegium, hvorunder den ogs\u00e5 h\u00f8rer, er bygget af jesuitterne i barokstil mellem 1626 og 1650 oven p\u00e5 den gamle kirke Annunziata, som med tiden var blevet for lille. Kirken har oprindelig fungeret som kapel for det tilst\u00f8dende romerske kollegium, og den var ved opf\u00f8relsen inspireret af jesuitternes moderkirke, Ges\u00fa-kirken, der ligger ikke langt herfra.
Kirken er dedikeret til grundl\u00e6ggeren af Jesu Selskab i Rom, Ignatius af Loyola<\/span><\/span>.<\/span><\/span>\u00a0<\/p>\r\n

\"\"

Chiesa di Sant\u2019Ignazio di Loyola fra forskellige vinkler<\/p><\/div>\r\n

Kirken er is\u00e6r fremh\u00e6vet for sit maleri i skibets loft, malet af Andrea Pozzo i 1685. Dette fantastiske maleri viser Sankt Ignatius, der modtager forkyndelsens lys fra Kristus og giver det videre til de fire verdensdele. Pozzo brugte dygtigt line\u00e6rt perspektiv, lys og skygge, hvorved han forvandlede kirkeskibets store hv\u00e6lv til en aula, hvorfra man ser modtagelsen af \u200b\u200bSankt Ignatius i den \u00e5bnede himmel.<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Udsnit af Pozzos loftsmaleri<\/p><\/div>\r\n

Et andet sted i kirkeloftet er malet en falsk kuppel – ogs\u00e5 lavet af Pozzo, der endvidere stod for flere af kirkens andre malerier.
I kirken var ogs\u00e5 apsissen med alteret sev\u00e6rdigt – igen med overd\u00e5dige malerier – holdt i samme stil som det store maleri i loftet.<\/p>\r\n

\"\"

Absissen med alteret. Til h\u00f8jre anes kuplen<\/p><\/div>\r\n

Ogs\u00e5 et par basrelieffer tiltrak sig vores opm\u00e6rksomhed.
B\u00e5de et relief af Pierre Le Gros, der h\u00e6drede\u00a0Sankt Aloysius Gonzaga (1568-1591), der var en jesuitisk helgen, der fejres for sin intense renhed, frivillige afkald p\u00e5 adelsstatus og offertjeneste for pestofre. Titlen: Sankt Aloysius Gonzagas herlighed<\/span><\/span>.\u00a0
OG et andet relief fra 1750 af Della Valle med titlen Bebudelse. Begge relieffer, der var s\u00e6rdeles flot udf\u00f8rt.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Sankt Aloysius Gonzagas herlighed (tv) og Bebudelse (th)<\/p><\/div>\r\n

Fra kirken gik vi videre til Il Tempio di Adriano ved Piazza di Pietra med resterne af Hadrianeum, ‘Hadrians Tempel’, der var bygget til \u00e6re for Kejser Hadrian, og som stod f\u00e6rdigt i \u00e5r 145 e.Kr.
Templet blev senere \u00f8delagt, men 11 af de oprindelige 15 marmors\u00f8jler overlevede og er i dag en del af facaden p\u00e5 bygningen, der tidligere var toldkontor og i dag rummer forskellige kunstudstillinger og i \u00f8vrigt bruges til konferencer.<\/p>\r\n

\"\"

S\u00f8jlerne fra Il Tempio di Adriano<\/p><\/div>\r\n

N\u00e6ste stop p\u00e5 vores vandring rundt i centrum af Rom var Trevifont\u00e6nen, der er et af de mest bes\u00f8gte steder i byen. Font\u00e6nen, der er kendt fra b\u00e5de spillefilm og litteraturen, er bygget i perioden fra 1732 til 1751, og den er det sidste eksempel p\u00e5 en bygning i barok fra Rom. Font\u00e6nens store marmorfigur forestiller titanen Okeanos, der rider med sine heste gennem vandmasserne. Trevifont\u00e6nen f\u00e5r sit vand fra Acqua Vergine-\u00e6kvadukten.<\/p>\r\n

\"\"

Trevifont\u00e6nen<\/p><\/div>\r\n

Videre f\u00f8rte vores rute os til Den Spanske Trappe med kirken Chiesa della SS. Trinit\u00e1 dei Monti p\u00e5 toppen. Kirken, der er i gotisk stil og blev bygget med sten fra Narbonne i Frankrig i \u00e5rene fra 1502 og frem, er en af fem franske, katolske kirker i Rom.
Den Spanske trappe har egentlig ikke noget med Spanien at g\u00f8re, men den har navn efter den spanske ambassade. Trappen, der er opf\u00f8rt og betalt af en fransk diplomat, der var tr\u00e6t af den mudrede vej, der f\u00f8rte fra Piazza di Spagna og op til Trinit\u00e1 dei Monti, stod f\u00e6rdig i 1725.<\/p>\r\n

\"\"

Den Spanske Trappe med kirken Chiesa della SS. Trinit\u00e1 dei\u00a0Monti \u00f8verst<\/p><\/div>\r\n

Fun fact er, at trappen formelt er fransk territorium, og at byen Rom hvert \u00e5r betaler et symbolsk bel\u00f8b til den franske stat, for at romerne kan benytte trappen.
Fra Trinit\u00e1 dei Monti bev\u00e6gede vi os ned ad bakken, forbi Palazzetto Zuccari med de flotte motiver p\u00e5 facaden…<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Motiver fra Palazzetto Zuccari<\/p><\/div>\r\n

… til Piazza di San Silvestro, hvor vi satte os ned og slappede lidt af, inden det blev til et bes\u00f8g i den sp\u00f8jse kirke Basilica di San Silvestro in Capite, der har en lang historie bag sig. Basilikaen og det tilh\u00f8rende kloster er opf\u00f8rt i \u00e5r 761 for at modtage og opbevare martyrrelikvier fra <\/span>katakomberne, der p\u00e5 denne tid var ved at blive forladt, og det er (vist nok) placeret <\/span>oven p\u00e5 ruinerne af et rundt tempel, der oprindelig var dedikeret til Sol Invictus, solguden, og bygget af kejser Aurelian. Kirken er i \u00f8vrigt ber\u00f8mt for at indeholde <\/span><\/span>et stykke af\u00a0<\/span><\/span>Johannes D\u00f8berens<\/span><\/span> hoved! Dette bestrides af forskere, der mener, at hovedet oprindelig har tilh\u00f8rt en lokal romersk martyr ved navn Johannes Pr\u00e6sten.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Basilica di San Silvestro in Capite – forg\u00e5rden til h\u00f8jre<\/p><\/div>\r\n

I 1286 gav pave Honorius IV komplekset, der dengang bestod af b\u00e5de kloster og kirke, til de fattige klariser, en nonneorden, der er kendt som Frans’ Anden Orden, og i 1890 blev kirken s\u00e5 overdraget til de engelske katolikker af pave Leo XIII i 1890, og betjenes i dag af irske katolikker.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Kirkerummet i Basilica di San Silvestro in Capite – lidt dystert<\/p><\/div>\r\n

Sp\u00e6ndende er kirkens n\u00e6sten kvadratiske atrium, forg\u00e5rd, hvor der er fragmenter af tavler med inskriptioner, som engelske kristne tilh\u00f8rende pallottinerne samlede og opsatte p\u00e5 v\u00e6ggene.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Fra kirkens forg\u00e5rd<\/p><\/div>\r\n

Vores vandring bragte os nu videre til den n\u00e6rved liggende Piazza Colonna, omgivet af de tre paladser; Palazzo Wedekind mod vest, Palazzo Chigi mod nord og Palazzo Ferrajoli i syd og med Marcus Aurelius-s\u00f8jlen placeret p\u00e5 pladsen.
Palazzo Wedekind er i dag hoveds\u00e6de for dagbladet Il Tempo, men husede tidligere Kongeriget Italiens undervisningsministerium. Bygningen er opf\u00f8rt p\u00e5 stedet, hvor oldtidens Marcus Aurelius-tempel l\u00e5, da man i 1659 nedrev templet og byggede denne bygning, der i f\u00f8rste omgang blev kontorer for stedfortr\u00e6deren i Roms vicariat (den instans, der forvalter bisped\u00f8mmet Rom p\u00e5 vegne af paven).
I 1852 k\u00f8btes bygningen af rigmanden Karl Wedekind, deraf navnet.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Palazzo Wedekind<\/p><\/div>\r\n

Palazzo Chigi er den officielle residens for Italiens premierminister, og Palazzo Ferrajoli er dels i privateje (af familien Ferrajoli) og dels udlejet til politiske, og kulturelle begivenheder og til bryllupper for det finere borgerskab.
Den 39 meter h\u00f8je Marcus Aurelius-s\u00f8jle p\u00e5 Piazza Colonna var oprindelig en del af kejser Marcus Aurelius’ gravmonument, og de relieffer, der er indgraveret i s\u00f8jlen, fort\u00e6ller om hans kampe mod barbarerne nord for Donau, der p\u00e5 den tid var en trussel mod Romerriget.
Statuen af apostlen Peter, der er anbragt p\u00e5 toppen af s\u00f8jlen, er tilf\u00f8jet i 1587 af pave Sixtus V.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Marcus Aurelius-s\u00f8jlen p\u00e5 Piazza Colonna<\/p><\/div>\r\n

Fra Piazza Colonna gik turen f\u00e5 skridt vestp\u00e5 til Piazza di Monte Citorio, hvor den altoverskyggende bygning er Palazzo Montecitorio, der siden 1871 har huset Italiens deputeretkammer.
<\/span>Paladset var tegnet af Giovanni Lorenzo Bernini for kardinal Ludovico Ludovisi, der var nev\u00f8 til pave Gregor XV, men med pavens d\u00f8d blev byggeriet indstillet og f\u00f8rst gjort f\u00e6rdigt under Pave Innocens XII i 1694 af Berninis elev Carlo Fontana.
I forbindelse med Italiens samling i 1861 og at Rom blev hovedstad fra 1870 blev det besluttet at paladset skulle v\u00e6re s\u00e6de for parlamentets andetkammer.\u00a0<\/p>\r\n

\"\"

Palazzo Montecitorio<\/p><\/div>\r\n

Vores vej f\u00f8rte nu tilbage til Pantheon – nu set i et helt andet lys og fra en anden vinkel, og vi gik nu t\u00e6t forbi vores hotel til en af Roms mere ber\u00f8mte ark\u00e6ologiske udgravninger, hvor nogle af det antikke Roms vigtigste bygninger l\u00e5.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Pantheon – fra en anden vinkel<\/p><\/div>\r\n

Det er naturligvis udgravningsomr\u00e5det <\/span>Largo di Torre Argentina, der er tale om – syd for vores hotel og en af hovedgaderne i vores kvarter, Corso Vittorio Emanuelle II.
Largo di Torre Argentina<\/span> er i dag et stort, \u00e5bent omr\u00e5de, hvor man kan se ruinerne af noget, der formodentlig var Roms \u00e6ldste bygninger, bygget i 1.-4. \u00e5rhundrede f.Kr.
Stedet blev opdaget i 1926, da man nedrev et gammelt kvarter for at bygge nyt, og der blev afsl\u00f8ret rester af 4 templer: Juturna-templet, ‘Lykketemplet’, Feronias tempel og Larii Permalinis tempel<\/span>. Endvidere fandt man nogle latriner samt – ikke mindst – resterne af Pompejus’ Teater, der var det f\u00f8rste permanente teater, der blev bygget i Rom, og som stammer fra \u00e5r 55 f.Kr.
Teatret var omgivet af store s\u00f8jlegange og en have med springvand og statuer, og i den anden ende af denne have l\u00e5 Pompejus’ Curia, en m\u00f8desal, der ofte blev brug af Roms senat til m\u00f8der. Det var i Kurien, at C\u00e6sar blev myrdet med 23 knivstik 15. marts 44 f.Kr.
<\/span>I \u00f8vrigt er pladsen ikke opkaldt efter det latinske ord for s\u00f8lv, argentum, men efter den romerske forpost Argentoratum, der l\u00e5 i n\u00e6rheden af det moderne Strassbourg.<\/p>\r\n

\"\"

Juturna-templet – set fra nord\u00f8st<\/p><\/div>\r\n

Vi havde et fint overblik over Juturna-templet fra flere vinkler. Templet, der ogs\u00e5 kaldes ‘Tempel A’, er bygget omkring \u00e5r 241 f.Kr. af Caius Lutatius Catulus for at fejre hans fl\u00e5desejr over Karthago i s\u00f8slaget ved Aegates-\u00f8erne. Templeter dedikeret til Juturna, der er gudinden for springvand, br\u00f8nde og kilder.<\/p>\r\n

\"\"

Juturna-templet – set fra nordvest<\/p><\/div>\r\n

Larii Permalinis tempel<\/span>, der l\u00e5 ved siden af Juturna-templet, blev bygget af Lucius Aemilius Regillus efter en sejr over den syriske fl\u00e5de i \u00e5r 190 f.Kr. Templet var dedikeret til Lares, der var beskytter for romerske skibe og s\u00f8fart.<\/p>\r\n

\"\"

Larii Permalinis tempel – set fra vest<\/p><\/div>\r\n

Vores tur rundt i den gamle bydel f\u00f8rte os nu forbi Tempio Maggiore – Roms st\u00f8rste synagoge, der stod f\u00e6rdig i 1904 og ligger ved Tiberens bred og med udsigt til den tidligere j\u00f8diske ghetto. Synagogen er stadigv\u00e6k i brug, og det er v\u00e6rd at bem\u00e6rke, at den blev angrebet den 9. oktober 1982 af bev\u00e6bnede pal\u00e6stinensiske terrorister, hvorved en enkelt person, et barn, mistede livet.<\/p>\r\n

\"\"

Tempio Maggiore – byens st\u00f8rste synagoge<\/p><\/div>\r\n

Fra synagogen gik f\u00e5 meter videre og over Roms \u00e6ldste bro, Ponte Fabricio, til Isola Tiberina, en lille \u00f8 i Tiberen. Ponte Fabricio, der er bygget \u00e5r 62 f.Kr., og stadigv\u00e6k st\u00e5r i sin oprindelige tilstand, er 62 meter lang og 5,5 meter bred.<\/p>\r\n

\"\"

Ponte Fabricio<\/p><\/div>\r\n

Tiber\u00f8en huser bla. Fatebenefratelli Hosp<\/span>italet fra 1585, der bliver drevet af Br\u00f8drene Johannes af Guds Hospitalerorden, der er en <\/span>katolsk<\/span>, religi\u00f8s orden, der blev grundlagt i 1572. Ordenen udf\u00f8rer en bred vifte af aktiviteter inden for sundheds- og socialomr\u00e5det i 389 centre i 46 lande.
<\/span>Hospitalet\u00a0har ofte i historien fungeret som et fristed for marginaliserede og forfulgte grupper, og under <\/span><\/span>Holocaust<\/span><\/span> beskyttede det j\u00f8der mod nazisternes forf\u00f8lgelse ved at indl\u00e6gge dem som patienter og diagnosticere dem med en fiktiv sygdom kendt som ‘Syndrom K’.<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Et lidt skjult Fatebenefratelli Hospital<\/p><\/div>\r\n

Over for hospitalet – i den syd\u00f8stlige del af \u00f8en – ligger Basilica di San Bartolomeo all’Isola Tiberina, der er bygget i \u00e5r 998 af den tyske kejser Otto III p\u00e5 stedet for templet, der var dedikeret \u00c6skulap og derfor et velkendt pilgrimssted.
Kirken er bygget for at kunne opbevare\u00a0resterne af to martyrer: apostlen Bartholom\u00e6us, hvis lig opbevares i h\u00f8jaltret, og Sankt Adalbert, der var biskop af Prag, og som blev dr\u00e6bt i 997, mens han udbredte Biblens ord blandt hedenske befolkningsgrupper i det nordlige Europa. <\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Basilica di San Bartolomeo all’Isola Tiberina<\/p><\/div>\r\n

Efter at have vandret lidt rundt p\u00e5 \u00f8en, vendte vi tilbage mod byen og igen over Ponte Fabricio, hvorefter vi gik til Porticus Octaviae, der<\/span><\/span> er en gammel portik (en s\u00f8jleb\u00e5ren, overd\u00e6kket forhal), der er foran Chiesa di Sant’Angelo in Pescheria.<\/span><\/span>\u00a0
Portikkens s\u00f8jlegange omgav oprindelig <\/span><\/span>Juno Regina-templerne<\/span><\/span> mod nord og <\/span><\/span>Jupiter Stator-<\/span><\/span>templerne mod syd samt et bibliotek. Omr\u00e5det blev – som navnet ‘Pescheria’ i kirkens navn ogs\u00e5 antyder – brugt som <\/span><\/span>fiskemarked<\/span><\/span> fra middelalderen til slutningen af \u200b\u200bdet 19. \u00e5rhundrede.<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Porticus Octaviae<\/p><\/div>\r\n

Fra Porticus Octaviae gik vi videre til Teatro Marcello (eller Marcellus-teatret), der er bygget i den romerske republiks sidste \u00e5r og indviet i \u00e5r 12 f.Kr. af kejser Augustus. Med en diameter p\u00e5 111 meter var teatret det st\u00f8rste og vigtigste teater i Rom; det kunne i sine velmagtsdage rumme mellem 11.000 og 20.000 tilskuere.\u00a0<\/p>\r\n

\"\"

Resterne af Teatro Marcello<\/p><\/div>\r\n

Lige bag ved (eller syd for) Teatro Marcello s\u00e5 vi resterne af Spes-templet t\u00e6t ved Forum Holitorium, der var det antikke Roms frugt- og gr\u00f8ntsagsmarked, der fik varerne leveret prim\u00e6rt ad Tiberen, der l\u00f8ber forbi f\u00e5 meter fra pladsen. Spes-templet er dedikeret til Spes, der er den romerske gudinde for h\u00e5b – og resterne af templet udg\u00f8r i dag den sydlige mur i kirken San Nicola in Carcere.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Den sydlige mur i San Nicola in Carcere med s\u00f8jler fra Spes-templet<\/p><\/div>\r\n

Mens m\u00f8rket s\u00e5 sm\u00e5 var ved at s\u00e6nke sig, bev\u00e6gede vi os tilbage til gaderne omkring vores hotel, hvor det blev til lidt l\u00e6kker aftensmad, f\u00f8r vi fandt vores senge efter en lang og begivenhedsrig dag i Roms centrum.\u00a0<\/span><\/p>\r\n

L\u00f8rdag, d. 23.10.<\/span>
Efter morgenmaden stod den p\u00e5 endnu en tur rundt i det historiske omr\u00e5de af Rom.
Vi havde brugt aftenen i g\u00e5r p\u00e5 at bestille billetter til Colosseum og Forum Romanum, s\u00e5 vi havde en dag sp\u00e6kket med store oplevelser foran os.
Vi startede med at g\u00e5 til Victor Emmanuel-monumentet for enden af Piazza Venezia, og vi beundrede her det enormt store, potente monument, der blev bygget mellem 1885 og 1935 for at \u00e6re den f\u00f8rste konge over et forenet Italien, Victor Emmanuel II. Monumentet ligger meget strategisk mellem Piazza Venezia og Kapitolh\u00f8jen, og det blev udt\u00e6nkt som et moderne <\/span><\/span>forum <\/span><\/span> p\u00e5 tre niveauer forbundet af trapper. I monumentet <\/span><\/span>bevares ogs\u00e5 F\u00e6drelandets Alter, ‘<\/span>Altare della Patria’<\/span>, der f\u00f8rst var et <\/span>alter<\/span> for <\/span>gudinden <\/span>R<\/span>oma<\/span>, og senere en <\/span>helligdom<\/span> for den <\/span>italienske ukendte soldat<\/span>.
Monumentet ejes af <\/span><\/span>Ministeriet for Kulturarv og Aktiviteter, og det kan naturligvis bes\u00f8ges – hvilket vi dog ikke gjorde, bla. fordi tiden ikke tillod det..<\/span><\/span>.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Victor Emmanuel-monumentet<\/p><\/div>\r\n

Efter at have beundret monumentet udefra vandrede vi den korte vej til de to <\/span><\/span>kirker Chiesa Santa Maria di Loreto og Chiesa del Santissimo Nome di Maria al Foro Traiano, der ligger lige ved siden af hinanden over for Piazza Foro Traiano.
Chiesa Santa Maria di Loreto er bygget i perioden fra 1507 til 1585 oven p\u00e5 resterne af det tempel til \u00e6re for Trajan, der blev bestilt af kejser Hadrian i det 2. \u00e5rh.<\/span><\/span>, mens den bagvedliggende kirke, Chiesa del Santissimo Nome di Maria al Foro Traiano, er bygget i 1736 p\u00e5 det sted, hvor kirken San Bernado (fra det 15. \u00e5rhundrede) tidlige l\u00e5.
Overfor de to kirker ligger – p\u00e5 Piazza Foro Traiano – Colonna Traiana, ‘Trajans s\u00f8jle’.\u00a0<\/p>\r\n

\"\"

Fra venstre mod h\u00f8jre: Chiesa Santa Maria di Loreto og Chiesa del Santissimo Nome di Maria – samt Trajans s\u00f8jle<\/p><\/div>\r\n

Trajans s\u00f8jle er rejst i \u00e5r 113 e.Kr. til minde om kejser Trajans sejr i de dakiske krige, der fandt sted i hhv. 101-102 e.Kr. og 105-106 e.Kr. Selve s\u00f8jlen, der er fremstillet i marmor fra Carera er 29,76 meter h\u00f8j og har en diameter p\u00e5 3,7 meter, og det er muligt at komme op\u00a0 til en udsigtsplatform ad 185 trin inden i s\u00f8jlen. Uden p\u00e5 s\u00f8jlen er der en 190 meter lang frise, der indeholder 2662 figurer og 155 scener, hvor Trajan selv optr\u00e6der 58 gange, og den fort\u00e6ller i detaljer om krigen mod dakerne.
S\u00f8jlen er placeret oven p\u00e5 en godt 5 meter h\u00f8j sokkel.<\/p>\r\n

\"\"

Trajans s\u00f8jle: Soklen (tv) og n\u00e6rbillede af frisne (th)<\/p><\/div>\r\n

Fra Piazza Foro Traiano gik turen ad Via dei Fori Imperiali til Colosseum, der var et af dagens absolutte h\u00f8jdepunkter, og allerede p\u00e5 vejen derhen tronede den enorme bygning op foran os…<\/p>\r\n

\"\"

Colosseum for enden af Via dei Fori Imperiali<\/p><\/div>\r\n

Vi var – p\u00e5 vejen hen til Colosseum – en del af en gruppe med et bestemt tidspunkt, hvor vi havde adgang, og derfor var vi ogs\u00e5 lidt bundet af de aftaler, der var lavet p\u00e5 vores vegne – indtil vi havde passeret indgangen, men alt foregik i god ro og orden, og snart var vi inde og kunne g\u00e5 rundt p\u00e5 egen h\u00e5nd. Vi havde med andre ord masser af tid til at betragte hele dette fantastiske bygningsv\u00e6rk, der blev bygget i perioden 70-80 e.Kr. under kejser Vespasian og hans s\u00f8n, Titus.\u00a0
Colosseum er bygget af travertin, tuf og murstensbeton, og det blev oprindelig brugt til gladiatorkampe og andre offentlige begivenheder, herunder henrettelser og dramaer baseret p\u00e5 den romerske mytologi, men bygningen holdt op med at blive brugt til underholdning i den tidlige middelalder.<\/p>\r\n

\"\"

Colosseums indre<\/p><\/div>\r\n

Colosseums underetage, hypogeum, var et komplekst, underjordisk to-etagers netv\u00e6rk af tunneler, kamre og bure, der blev bygget under kejser Domitian. Det fungerede som en slags ‘backstage’ for arenaen, hvor gladiatorer, slaver og vilde dyr var anbragt, f\u00f8r de via elevatorer og faldlemme blev hejst op til kamp, og var d\u00e6kket af tr\u00e6gulvet i selve arenaen.\u00a0<\/p>\r\n

\"\"

N\u00e6rbillede af en del af hypogeum<\/p><\/div>\r\n

Colosseum beh\u00f8ver vel ikke den store pr\u00e6sentation, men alligevel lidt facts: Bygningsv\u00e6rket er ovalt med ydre m\u00e5l p\u00e5 188 x 156 meter, og der var plads til ca. 5000 st\u00e5ende og 50000 siddende tilskuere. Der var 76 offentlige indgange samt \u00e9n indgang til Roms magistrater, \u00e9n til kejseren og to indgange til de optr\u00e6dende. Bygningens skelet best\u00e5r af 80 store piller, der hver er mere end 45 meter h\u00f8je.
Colosseum, der fik omfattende skader ved et stort jordsk\u00e6lv i 1349, blev i 2007 valgt som et af verdens 7 nye underv\u00e6rker – og naturligvis st\u00e5r Colosseum p\u00e5 UNESCOs liste over Verdensarvsteder.<\/p>\r\n

\"\"

N\u00e6rbillede af del af Colosseum<\/p><\/div>\r\n

Efter et godt langt bes\u00f8g i\/ved Colosseum gik turen videre forbi Arco di Costantino, Konstatinbuen, der er opf\u00f8rt mellem Colosseum og Palatinerh\u00f8jen, og som er en triumfbue til \u00e6re for Konstantin den Stores sejr i \u00e5r 312 over Maxentius ved slaget ved Milvian-broen.
Triumfbuen blev indviet i \u00e5r 315 og sp\u00e6nder over Via Triumphalis – vejen. der blev benyttet af sejrrige h\u00e6rf\u00f8rere, n\u00e5r de kom ind til byen i trumftog.
I \u00f8vrigt sk\u00e6ndes de l\u00e6rde om historien bag triumfbuen – men det er en anden sag.<\/p>\r\n

\"\"

Arco di Costantino, Konstatinbuen<\/p><\/div>\r\n

Fra en bue til den n\u00e6ste, nemlig Arco di Titu,\u00a0 Titusbuen, der markerede indgangen til det antikke Rom med Forum Romanum i centrum. Titusbuen er bygget omkring \u00e5r 81 e.Kr. af kejser Domitian for at h\u00e6dre hans \u00e6ldre bror, Titus, efter dennes sejr over j\u00f8derne ved det j\u00f8diske opr\u00f8r i Jud\u00e6a. Buen er 15,4 meter h\u00f8j, 13,5 meter bred og 4,75 meter dyb, og det er denne triumfbue, der har dannet forbillede for mange triumfbuer opf\u00f8rt efter \u00e5r 1500, bla. triumfbuen i Paris.\u00a0<\/p>\r\n

\"\"

Arco di Titu,\u00a0 Titusbuen<\/p><\/div>\r\n

Inde i omr\u00e5det, der d\u00e6kkede det antikke Rom, bev\u00e6gede vi os ad Via Sacra forbi mange af resterne\/ruinerne af de fantastiske bygningsv\u00e6rker, der engang stod her i hele deres pragt.
Via Sacra, ‘Den Hellige Vej’, der gik fra Titusbuen til Forum, var tidligere en s\u00e6rlig betydningsfuld vej, og dens brol\u00e6gning kan spores helt tilbage til ca. 550 f.Kr.
Langs Via Sacra ligger flere imponerende ruiner, og flere af disse var rester af oldtidens kendte bygningsv\u00e6rker, mens andre var mere ordin\u00e6re, private patriciervillaer. P\u00e5 vejen koncentrerede vi os i f\u00f8rste omgang om at holde \u00f8je med det, der l\u00e5 til h\u00f8jree for os, hvor de sp\u00e6ndende bygninger l\u00e5 som perler p\u00e5 en snor.
Det f\u00f8rste imponerende bygningsv\u00e6rk, vi s\u00e5 p\u00e5 vores vej, var Basilica di Massenzio, der p\u00e5 sin tid var den st\u00f8rste bygning i Forum, og den sidste romerske basilika, der blev bygget i Rom. Byggeriet af basilikaen begyndte under kejser Maxentius i 308 e.Kr., og blev afsluttet fire \u00e5r senere af Konstantin den Store.
Foran Basilica di Massenzio og helt op til Via Sacra ligger Portico Medievale, der er en buegang fra 1200-tallet, der ligger h\u00e6vet over det oprindelige antikke gadeniveau. Den fungerer som et eksempel p\u00e5, hvordan antikke ruiner i middelalderen blev genbrugt og indarbejdet som fundament for nye bygninger.<\/p>\r\n

\"\"

Portico Medievale<\/p><\/div>\r\n

Som nabo til Portico Medievale ligger det runde Tempio del Divo Romolo og det h\u00f8jtliggende Tempio di Antonino e Faustina.
Ud fra afbildningen p\u00e5 en romersk m\u00f8nt er Tempio del Diva Romolo identificeret som et tempel, der er bygget af kejser Maxentius i 307 e.Kr. til \u00e6re for hans s\u00f8n, der d\u00f8de som barn. Den runde bygning – en ret us\u00e6dvanlig form for romersk arkitektur, er forsynet med en bronzed\u00f8r med en l\u00e5s, der har overlevet siden Roms storhedstid. Pave Felix V forvandlede templet til forhallen af St. Cosmas og Damian-kirken.<\/p>\r\n

\"\"

Tempio del Diva Romolo<\/p><\/div>\r\n

Tempio di Antonino e Faustina er dedikeret til kejser Antoninus Pius og hans kone Faustina, og det er bygget efter kejserindens d\u00f8d i 141. Templet var bygget p\u00e5 et h\u00f8jt podium af tuf-blokke, og det var udvendigt d\u00e6kket af marmor.
Senere – i det 7. eller 8. \u00e5rhundrede – blev kirken San Lorenzo i Miranda opf\u00f8rt inde i dette tempel, og fremadrettet havde templet mistet sin betydning.<\/p>\r\n

\"\"

Tempio di Antonino e Faustina<\/p><\/div>\r\n

Mellem de ovenn\u00e6vnte to templer findes resterne af antikke, romerske gravpladser, der er kendt som Sepolcreto. Gravpladserne, der er fra perioden fra det 9. til 7. \u00e5rhundrede f.Kr., og blev fundet ved udgravninger i 1902, viser at dalen her oprindelig var et gravomr\u00e5de for de n\u00e6rliggende landsbyer, f\u00f8r det blev dr\u00e6net og omdannet til et f\u00e6lles, centralt m\u00f8dested – Forum (Romanum).<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Udgravede grave mellem Tempio del Divo Romolo og Tempio di Antonino e Faustina<\/p><\/div>\r\n

Nu var vi s\u00e5 n\u00e5et til indgangen til Forum, men vi valgte at g\u00e5 til h\u00f8jre og gennem resterne af Basilica Aemilia i stedet for at forts\u00e6tte ligeud gennem indgangen. Opf\u00f8rslen af Basilica Aemilia startede under Lucius Aemilius Paullus, og f\u00e6rdiggjort af hans s\u00f8n i \u00e5r 34 f.Kr., men i dag er kun dele af grundplanen og s\u00f8jlegangen tilbage.<\/p>\r\n

\"\"

Resterne af Basilica Aemilia<\/p><\/div>\r\n

Umiddelbart ved siden af Basilica Aemilia og t\u00e6t ved Via Sacra faldt vi over et lille, cirkelrundt d\u00e6ksel, der viste sig at v\u00e6re resterne af helligdommen for Venus Cloacina. Det er kun toppen af helligdommen, der er synlig – og basen af den findes flere meter under jordoverfladen. Helligdommen \u00e6rede guddommen i <\/span><\/span>Cloaca <\/span><\/span>Maxima<\/span><\/span>, Roms ‘Store Afl\u00f8b’ eller kloak. Gudinden <\/span><\/span>Cloacina, der<\/span><\/span> er forbundet med indgangen til kloaksystemet, blev – uden man ved hvordan, det er sket – senere identificeret som gudinden <\/span><\/span>Venus<\/span><\/span>.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Helligdommen for Venus Cloacina<\/p><\/div>\r\n

Efter s\u00e5ledes at have vandret gennem omr\u00e5det n\u00e6r basilikaen var vi kommet frem til det nordvestlige hj\u00f8rne af Forum, hvor en par offentlige bygninger i antikkens Rom faldt i \u00f8jnene: Curia Iulia og Arco di Settimio Severo.<\/p>\r\n

\"\"

Arco di Settimio Severo med Arco di Settimio Severo til h\u00f8jre<\/p><\/div>\r\n

Curia Iulia var et senatshus, der blev bygget i 44 f.Kr., og det er en af \u200b\u200bf\u00e5 romerske bygninger, der stort set har overlevet tidens tand uden at have taget skade. Curia betyder m\u00f8dehus, og her m\u00f8dtes senatet regelm\u00e6ssigt. I Rom eksisterede der mange curiae p\u00e5 samme tid, men denne bygning har alligevel en lidt speciel historie i sammenligning med de \u00f8vrige, idet den blev opf\u00f8rt p\u00e5 bestilling fra Julius C\u00e6sar.<\/p>\r\n

\"\"

Curia Iulia<\/p><\/div>\r\n

Arco di Settimio Severo, ‘Septimius Severus-buen’, er en triumfbue i hvid marmor, der blev indviet i 203 e.Kr. til minde om kejser Septimius Severus og hans to s\u00f8nner, Caracalla og Geta, der sejrede i to felttog mod partherne (et iransk folkeslag) omkring \u00e5r 200 e.Kr. Buen, der er 23 meter h\u00f8j og 25 meter bred, er bekl\u00e6dt med relieffer, og den troner flot i landskabet. I \u00f8vrigt var man ved at renovere buen, da vi bes\u00f8gte Forum, s\u00e5 helt t\u00e6t p\u00e5 kunne vi ikke komme.<\/p>\r\n

\"\"

Arco di Settimio Severo<\/p><\/div>\r\n

Vi opholdt os ret l\u00e6nge blandt ruinerne vest for Forum og kunne bare imponeres over, at romerne allerede i oldtiden kunne bygge s\u00e5 fantastiske bygningsv\u00e6rker.
Is\u00e6r de mange s\u00f8jler, der stod som de jordiske rester af forskellige templer var overv\u00e6ldende. Rundt omkring i omr\u00e5det s\u00e5 vi s\u00e5ledes ruiner efter Tempio di Vespasiano e Tito, Tempio di Saturno, Umbilicus Urbis samt Colonna di Foca.
Tempio di Vespasiano e Tito er et tempel, der er dedikeret til kejser <\/span>Vespasian<\/span>, der blev guddommeliggjort efter hans d\u00f8d (23. juni <\/span>79<\/span> e.Kr.), og bygningen af templet blev p\u00e5begyndt under hans s\u00f8n, Titus, og f\u00e6rdigbygget under den senere kejser Domitian i \u00e5r 87 e.Kr. – i f\u00f8lge kilder fra den tid.\u00a0
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Resterne af Tempio di Vespasiano e Tito fra forskellige vinkler<\/p><\/div>\r\n

Ud fra et middelalderlige illustrationer<\/span> kan man se, at bygningen allerede i begyndelsen af \u200b\u200bdet 16. <\/span><\/span>\u00e5rhundrede<\/span><\/span> var i samme forfatning som nu, hvor kun de tre s\u00f8jler i facadens h\u00f8jre hj\u00f8rne stadig st\u00e5r.
<\/span><\/span><\/span>Tempio di Saturno, Saturns Tempel, er det \u00e6ldste hellige sted i Rom efter Vestatemplet og Jupitertemplet, og der er stor uenighed om, hvorn\u00e5r templet blev bygget og indviet. Det er formodentlig opf\u00f8rt og indviet til Saturn omkring \u00e5r 500 f.Kr., og men ved med sikkerhed, at templet blev rekonstrueret i tiden efter \u00e5r 42 f.Kr. og senere igen i \u00e5r 283 e.Kr.
Det er bevist, at templet stadig var intakt i det 15. \u00e5rhundrede, men det blev efterf\u00f8lgende begravet, og f\u00f8rst afsl\u00f8ret igen i det 19. \u00e5rhundrede under udgravningerne, der p\u00e5virkede en stor del af Forum.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Tempio di Saturno, Saturn-templet<\/p><\/div>\r\n

Umbilicus Urbis, Roms Navle, var var byens symbolske centrum og et <\/span><\/span>referencepunkt,<\/span><\/span> hvorfra og -til alle afstande i <\/span><\/span>det antikke Rom<\/span><\/span> blev m\u00e5lt. <\/span><\/span>Umbilicus<\/span><\/span>, der oprindelig var d\u00e6kket af marmor, <\/span>er nu bare en murstensblok, der er omkring 2 meter h\u00f8j og 4,45 meter i diameter. Den oprindelige Umbilicus blev sandsynligvis bygget i det 2. \u00e5rhundrede f.Kr., men de eksisterende ruiner stammer fra kejser Septimius Severus’ tid.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Resterne af Umbilicus Urbis<\/p><\/div>\r\n

Fra dette sp\u00e6ndende omr\u00e5de gik vi videre til centrum af centrum af Forum, hvor vi s\u00e5 de sparsomme rester af den store Basilica Giulia samt en af pladsens gamle vejbel\u00e6gninger.<\/p>\r\n

\"\"

Vejbel\u00e6gning i Forum Romanum<\/p><\/div>\r\n

Basilica Giulia er en civil bygning (alts\u00e5 ikke en kirke), som man begyndte bygningen af i \u00e5r 46 f.Kr. under Julius C\u00e6sar, men konstruktionen blev f\u00f8rst f\u00e6rdiggjort under kejser Augustus som i sidste ende dedikerede basilikaen til <\/span><\/span>Gaius<\/span><\/span> og <\/span><\/span>Lucius C\u00e6sar<\/span><\/span> i \u00e5r 12 e.Kr.
Bygningen fungerede som hovedkvarter for centumviri, der er en domstol, der prim\u00e6rt behandlede arvesager.<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Basilica Giulia<\/p><\/div>\r\n

Basilikaen blev \u00f8delagt af brand i 283 e.Kr., men blev genopbygget og udsmykket gennem hele den sene kejsertid. I middelalderen blev basilikaen rippet for materialer, og en del af bygningen blev omdannet til en kristen kirke.
I dag kan man se fundamenterne og hj\u00f8rnev\u00e6ggene i den oprindelige augustanske basilika samt s\u00f8jler og sokler fra dens genopbygning under Diocletian. <\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Basilica Giulia<\/p><\/div>\r\n

Colonna di Foca, Fokas’ s\u00f8jle, er den sidste \u00e6ress\u00f8jle, der blev rejst her p\u00e5 Forum Romanum. S\u00f8jlen, der st\u00e5r p\u00e5 en base af mursten og er 13,6 meter h\u00f8j, blev – i f\u00f8lge udskriften p\u00e5 s\u00f8jlen – rejst til \u00e6re for Phocas, der blev valgt som kejser for Byzans i \u00e5r 602 e.Kr. efter at hans forg\u00e6nger Maurits og hans fem s\u00f8nner var blevet dr\u00e6bt.<\/p>\r\n

\"\"

Colonna di Foca (tv) med Arco di Settimio Severo (th)<\/p><\/div>\r\n

Endelig dv\u00e6lede vi ved nogle af bygningsresterne i den centale del af Forum med Tempio dei Dioscuri og Tempio del Divo Giulio.
Tempio dei Dioscuri, der ogs\u00e5 kaldes Castor og Pollux’ Tempel, blev oprindelig bygget i taknemmelighed for sejren i slaget ved Regilluss\u00f8en (495 f.Kr.). Castor og Pollux var\u00a0tvillingehalvbr\u00f8dre i den romerske mytologi med Leda som deres mor. Castors far var d\u00f8delig s\u00f8n af Tyndareus, der var konge af \u200b\u200bSparta, mens Pollux var guddommelig s\u00f8n af Zeus. Pollux bad p\u00e5 et tidspunkt Zeus om at lade ham dele sin egen ud\u00f8delighed med sin tvilling for at holde dem sammen, og de blev herefter forvandlet til stjernebilledet Tvillingerne.\u00a0
I den republikanske periode fungerede templet som m\u00f8dested for det romerske senat, og fra midten af \u200b\u200bdet 2. \u00e5rhundrede f.Kr. fungerede forsiden af \u200b\u200bpodiet som en platform, hvorfra mange taler blev holdt. I den kejserlige periode husede templet kontoret for v\u00e6gte og m\u00e5l, og det var stedet hvor statskassen blev opbevaret.
Templet blev indviet i 484 f.Kr., men det blev blev fuldst\u00e6ndig rekonstrueret og udvidet i 117 f.Kr.\u00a0
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Tempio dei Dioscuri foran Terrazza Belvedere del Palatino<\/p><\/div>\r\n

Tempio del Divo Giulio, C\u00e6sartemplet, er der ikke meget tilbage af, men stedet er alligevel er sted, som mange (pilgrimme) bes\u00f8ger, fordi det indeholder resterne af C\u00e6sars alter, hvor der dagligt l\u00e6gges blomster og andre genstande som m\u00f8nter, og den 15. marts afholdes der her s\u00e6rlige mindeh\u00f8jtideligheder for at mindes C\u00e6sars d\u00f8d.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Tempio del Divo Giulio, C\u00e6sartemplet<\/p><\/div>\r\n

Templet blev opf\u00f8rt i \u00e5r 29 f.Kr. af C\u00e6sars adoptivs\u00f8n, Octavian, der derved fejrede hans sejr over Antonius og Kleopatra, og det er opf\u00f8rt p\u00e5 stedet, hvor C\u00e6sar blev kremeret.
P\u00e5 stedet findes ogs\u00e5 en mindetavle for C\u00e6sar, hvor han i \u00f8vrigt \u00e6res som en gud.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Mindetavle for C\u00e6sar p\u00e5 Tempio del Divo Giulio<\/p><\/div>\r\n

I<\/span><\/span> samme omr\u00e5de l\u00e5 endvidere en af de vigtigste bygninger ved Forum, nemlig Regia, ‘Kongehuset’. I Regia boede der – trods navnet og s\u00e5 vidt man ved – ingen konger, men bygningen fungerede i en periode som embedsbolig for pontifex maximus, den h\u00f8jeste religi\u00f8se embedsmand i Rom. Der er i dag kun f\u00e5 spor af bygningen tilbage.<\/p>\r\n

\"\"

De s\u00f8rgelige rester af Regia, ‘Kongehuset’<\/p><\/div>\r\n

Efter denne rundtur p\u00e5 og omkring Forum gik vi videre ad Strada con Tabernae til Palatinerh\u00f8jen, og p\u00e5 den tur var Horrea Agrippiana de f\u00f8rste ruiner, vi passerede.
Horrea Agrippiana, Agrippas pakhus, der var bygget af kejser Augustus svigers\u00f8n, Marcus Vipsanius Agrippa, var arrangeret omkring en stor g\u00e5rdsplads, der var omgivet af markeder og butikker, hvorfra kornet fra oplandet blev opbevaret og solgt.\u00a0<\/p>\r\n

\"\"

Horrea Agrippiana<\/p><\/div>\r\n

Herefter passerede vi ogs\u00e5 ruinerne efter Frangipanefamiliens borg, inden vi gik op ad bakken mod Augustus Hus – som vi dog ikke havde betalt for at komme ind at se.
Her oppe fra Palatinerh\u00f8jen var det f\u00f8rste, vi faldt over, bade fra den kejserlige tid, der stod beskyttet for vejr og vind under nogle afsk\u00e6rmende tag. Bygningen, der oprindelig havde huset nogle butikker (tabernae), blev i det 3. \u00e5rhundrede e.Kr. ombygget til et badekompleks, der – ud over en entre med mosaikgulv og en latrin ved siden af omkl\u00e6dningsrummene – husede de s\u00e6dvenlige rum med kolde og varme bade.<\/p>\r\n

\"\"

Bade fra det 3. \u00e5rhundrede e.Kr. p\u00e5 Palatinerh\u00f8jen<\/p><\/div>\r\n

I stedet gik vi videre, forbi Domus Tiberiana og den ovale pool, der var en del af de luksuri\u00f8se omgivelser for kejserfamilien<\/span>. Poolen har v\u00e6ret en del af et st\u00f8rre havekompleks, der var knyttet til den kejserlige residens.<\/p>\r\n

\"\"

Den ovale pool<\/p><\/div>\r\n

Efter at have kigget os lidt omkring her i haven, gik vi videre til udsigtsplatformen Terrazza Belvedere del Palatino, hvorfra vi havde en flot udsigt over hele omr\u00e5det med Colosseum, Forum Romanum og den antikke by under os.
N\u00e5r vi kiggede mod \u00f8st, havde vi et flot vue over mod Colosseum, beliggende bag Titusbuen og det ark\u00e6ologiske museum,\u00a0Museo del Foro Romano.\u00a0<\/p>\r\n

\"\"

Colosseum bag Titusbuen<\/p><\/div>\r\n

Vendte vi os lidt om og s\u00e5 i nord\u00f8stlig retning, var det den meget store Basilica di Massenzio, der fyldte godt i billedet, og lige foran denne s\u00e5 man Portico Medievale, og begge disse to bygningsv\u00e6rker tog sig imponerende ud heroppefra.<\/p>\r\n

\"\"

Basilica di Massenzio<\/p><\/div>\r\n

Mod nord havde vi frit udsyn mod de to templer, vi tidligere havde passeret t\u00e6t forbi p\u00e5 Via Sacra: Tempio del Divo Romolo og Tempio di Antonino e Faustina, og igen virkede det godt at se bygningerne lidt fra oven.<\/p>\r\n

\"\"

Tempio del Divo Romolo og Tempio di Antonino e Faustina<\/p><\/div>\r\n

Mod nordvest havde vi et fint overblik over ruinerne i det omr\u00e5de, der er det centrale i hele omr\u00e5det, Forum Romanum, med resterne af de mange templer, triumfbuen Arco di Settimio Severo og Curia Iulia.<\/p>\r\n

\"\"

Forum Romanum<\/p><\/div>\r\n

Og lige neden under os havde vi s\u00e5 Vestatemplet og Vestalindernes hus.\u00a0
Det f\u00f8rste Vestatempel er bygget i Roms tidlige kongetid under Numa Pompilius, der regerede fra 715-672 f.Kr., men det nuv\u00e6rende tempel er en rekonstruktion fra 1930’erne, baseret p\u00e5 ruiner fra den sidste genopbygning efter en brand i \u00e5r 191 e.Kr. Templet husede Vestas hellige ild, som var et symbol p\u00e5 Roms sikkerhed og velstand.
I tilknytning til Vestatemplet ligger Atrium Vestae, Vestalindernes Hus, hvor de 6 vestalinder, der passede den evige ild i Vestatemplet, boede. Der var tale om et luksuri\u00f8st paladslignende kompleks i flere etager med en g\u00e5rd, bassiner og 50 v\u00e6relser. I dag ses ruinerne af g\u00e5rden, statuer af vestalinderne og fundamenter fra kejsertiden. Endnu engang fik man et fint overblik over stedet heroppefra.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Vestatemplet og Vestalindernes hus<\/p><\/div>\r\n

Efter at have nydt udsigten over omr\u00e5det fortsatte vi vores tur gennem haverne p\u00e5 Palatinerh\u00f8jen og bla. forbi Ninfeo degli Specchi – en font\u00e6ne fra det 16. \u00e5rhundrede – og resterne af Domus Flavia, der er opf\u00f8rt og f\u00e6rdigbygget under kejser Titus Flavius Domitianus i \u00e5r 92 e.Kr.
Det mest interessante i dette omr\u00e5de var Domus Augustana, der var kejser Domitians private resistens fra 81-82 e.Kr. – tegnet af arkitekten Rabidius som en del af det enorme kompleks her p\u00e5 stedet, Domus Flavia.<\/p>\r\n

\"\"

Fra Domus Augustana<\/p><\/div>\r\n

Navnet refererer til ‘kejserens hus’ (ikke kejser Augustus personligt), og bygningsanl\u00e6gget er kendetegnet ved luksuri\u00f8se materialer, store g\u00e5rdhaver, en speciel springvandskonstruktion, og det er anlagt i to niveauer med udsigt over Circus Maximus.\u00a0<\/p>\r\n

\"\"

Udsigt over Circus Maximus fra paladset<\/p><\/div>\r\n

Og ikke mindst nogle af de flotte blomsterbede og springvand havde sikkert v\u00e6ret flotte og imponerende, da de var centrum for g\u00e5rdmilj\u00f8et i paladset.<\/p>\r\n

\"\"

Blomsterbed i Domus Augustana<\/p><\/div>\r\n

Det var interessant at g\u00e5 rundt i dette omr\u00e5de, der ogs\u00e5 rummede en hippodrom, der ogs\u00e5 kendes som Stadio Palatino eller Domitians Stadion. Selvom hippodromen til forveksling ligner en romersk bane til hestev\u00e6ddel\u00f8b, er den for lille til officielle l\u00f8b og fungerede sikkert prim\u00e6rt som en privat, neds\u00e6nket have eller et tr\u00e6ningsomr\u00e5de for kejseren.\u00a0<\/p>\r\n

\"\"

Domitians hippodrom<\/p><\/div>\r\n

Banen er ca. 160 meter lang og 50 meter bred, og langs\u00a0den \u00f8stlige langside findes en stor, halvcirkelformet exedra (en niche eller loge), der stikker ud. Dette var sandsynligvis en kejserlig tribune, hvorfra Domitian kunne overv\u00e5ge aktiviteterne i haven.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Hippodromens kejserlige tribune?<\/p><\/div>\r\n

Hippodromen er i dag en af de mest velbevarede dele af Palatinerh\u00f8jen.<\/span>
Herfra forlod vi Palatinerh\u00f8jen og vandrede forbi Arco di Costantino og Colosseum og gik hjemad mod hotellet ad Via dei Fori Imperiali med storsl\u00e5et udsigt til ruinerne p\u00e5 begge sider af vejen.<\/p>\r\n

\"\"

Dagens sidste kig p\u00e5 Colosseum<\/p><\/div>\r\n

Ikke mindst udgravningerne og bygningerne nord for vejen med Foro di Augusto, Foro di Trajano og Casa dei Cavalieri di Rodi var nogle imponerende anl\u00e6g og bygningsv\u00e6rker.
Casa dei Cavalieri di Rodi er en bygning, der har tilh\u00f8rt Johanniterordenen af Jerusalem siden det 13. \u00e5rhundrede, og det var oprindelig en lille kirke, der var blevet bygget af basilianske munke i det 9. \u00e5rhundrede oven p\u00e5 et tempel for krigsguden Mars.<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Casa dei Cavalieri di Rodi<\/p><\/div>\r\n

Fyldt helt op med store oplevelser og indtryk vandrede vi tilbage til hotellet og hvilede lidt ud, inden vi tog turen rundt om hj\u00f8rnet til en vegetarisk restaurant, med et menukort, en betjening og en atmosf\u00e6re, der ikke indb\u00f8d til, at der m\u00e5tte vi absolut spise igen.<\/span><\/p>\r\n

S\u00f8ndag, d. 24.10.<\/span>
Efter morgenmaden stod den p\u00e5 endnu en tur rundt i Roms historiske centrum, men denne dag havde vi fokus rettet mod vestsiden af Tiberen og – mere specifikt – mod Peterskirken og bygningerne deromkring.
Alts\u00e5 gik vi – i flot vejr med en bl\u00e5 himmel – fra hotellet mod nord, forbi Pantheon og videre forbi de to kirker, Basilica di Sant’Eustachio og Chiesa di Sant’Ivo alla Sapienza, samt drikkevandsfont\u00e6nen Fontana dei Libri<\/span><\/span> (B\u00f8gernes font\u00e6ne), inden vi kom frem til Piazza Navona, der er en \u00e5ben, mond\u00e6n plads med tre font\u00e6ner og en del barokarkitektur.
Piazza Navona, der oprindelig er anlagt som stadion under kejser Titus Flavius Domitianus i \u00e5r 80 e.Kr., forfaldt efter det vestromerske imperiums fald, og materialer herfra blev anvendt andre steder i byen, s\u00e5ledes at der kun er f\u00e5 spor tilbage af de oprindelige bygninger.<\/p>\r\n

\"\"

Piazza Navona<\/p><\/div>\r\n

I slutningen af det 15. \u00e5rhundrede blev pladsen til markedsplads, og den blev ombygget og tilf\u00f8rt sp\u00e6ndende skulpturelle elementer, ikke mindst Fontana dei Quattro Fiumi af kunstneren Gian Lorenzo Bernini. \u00d8verst i denne font\u00e6ne ser man Domitianus’ obelisk, der er f\u00f8rt hertil fra Circus Maxentius.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Fontana dei Quattro Fiumi med obelisken (tv) og en del af basis (th)<\/p><\/div>\r\n

I vestsiden af pladsen – og med indgang over for Fontana dei Quattro Fiumi ligger barokkirken\u00a0<\/span><\/span>Sant’Agnese in Agone, der er bygget p\u00e5 stedet, hvor den <\/span>tidlige kristne <\/span> Saint Agnes<\/span> led martyrd\u00f8den p\u00e5 det gamle <\/span>Domitian-stadion<\/span>. I kirken, som vi aflagde et kort, overfladisk bes\u00f8g, kan man faktisk se et kranium, der siges at have tilh\u00f8rt Sankt Agnes.
I sydenden af pladsen passerede vi Fontana del Moro, Maurerspringvandet, fra 1570’erne.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Fontana del Moro<\/p><\/div>\r\n

Fra Piazza Navona gik vi videre over Piazza di Pasquino og ad sm\u00e5, hyggelige gader til Tiberen og over Ponte Vittorio Emanuele II, hvorfra vi havde en flot udsigt over mod <\/span><\/span>Castel Sant’Angelo, Engelsborg, nord for floden og \u00f8st for broen.<\/p>\r\n

\"\"

Tiberen med Castel Sant’Angelo (tv) og Ponte Vittorio Emanuele II (th)<\/p><\/div>\r\n

Vi drejede dog vestover ad Via della Conciliazione, der endte i Peterspladsen og med Peterskirken i den vestlige ende af den store, ovale plads.<\/p>\r\n

\"\"

Via della Conciliazione med Peterskirken i baggrunden<\/p><\/div>\r\n

Vi brugte noget tid p\u00e5 at vandre rundt p\u00e5 den store plads, og vi lod os betage af de smukke bygninger, der omgav pladsen. Herefter fortsatte vi ind i selve kirken, hvor vi ogs\u00e5 vandrede lidt rundt og betragtede nogle af de mange kunstv\u00e6rker, indtil klokken blev 12.<\/p>\r\n

\"\"

Peterspladsen<\/p><\/div>\r\n

Herefter var det p\u00e5 tide at komme udenfor igen for at kunne n\u00e5 at h\u00f8re pavens tale til folket, der var forsamlet p\u00e5 pladsen nedenfor Palazzo Apostolico, hvor han dukkede frem i et af vinduerne p\u00e5 \u00f8verste etage for at tale til de fremm\u00f8dte.
Som forventet var der en del mennesker p\u00e5 pladsen, mens paven holdt sin godt tyve minutter lange tale, og det var r\u00f8rende at st\u00e5 blandt folk, som han havde s\u00e5 stor betydning for og som hans tale r\u00f8rte i det inderste…<\/p>\r\n

\"\"

Palazzo Apostolico med paven i det \u00e5bne vindue<\/p><\/div>\r\n

Efter talen gik vi ind i Peterskirken igen for at se videre p\u00e5 de mange kunstv\u00e6rker, som den indeholdt. Helt specielt var det at se Michelangelos kunstv\u00e6rk Madonna della Piet\u00e0, der foreviger det \u00f8jeblik, hvor Jesus, der er taget ned fra korset, bliver overgivet til sin mor Maria – et n\u00f8glev\u00e6rk inden for italiensk ren\u00e6ssanceskulptur og ofte anset som starten p\u00e5 h\u00f8jren\u00e6ssancen. Skulpturen, som Michelangelo lavede i marmor fra Carrara i 1498-99, er anbragt i det f\u00f8rste kapel p\u00e5 nordsiden efter indgangen til Peterskirken, og det er det eneste kunstv\u00e6rk, som Michelangelo har signeret.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Michelangelos v\u00e6rk Madonna della Piet\u00e0<\/p><\/div>\r\n

Ud over denne meget ber\u00f8mte skulptur, var der meget andet at se p\u00e5: begravelsesmonumenter for paver, altre, imponerende malerier, mosaikker, smukt udsmykkede kupler og overd\u00e5dige skulpturer. Det kommer for vidt her at n\u00e6vne dem alle – og der er nok til en hel beretning alene om udsmykningen af kirken.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Peterskirkens 136 meter h\u00f8je hovedkuppel<\/p><\/div>\r\n

Efter bes\u00f8get inde i kirken gik vi igen udenfor p\u00e5 Peterspladsen – hvorfra vi kunne vende os om og f\u00e5 et flot blik p\u00e5 kirken, der pr\u00e6senterede sig flot i eftermiddagens lys.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Fronten af Peterskirken<\/p><\/div>\r\n

Her kunne vi i \u00f8vrigt ogs\u00e5 kigge lidt p\u00e5 den pavelige schweizergarde, der siden det sene 15. \u00e5rhundrede har tjent som livvagter og ceremonielle vagter her ved Vatikanet.\u00a0
Den pavelige schweizergarde, der blev stiftet i 1506 og er den eneste af de mange schweizergarder der fandtes ved europ\u00e6iske hoffer, der stadig eksisterer, best\u00e5r af romersk-katolske ugifte m\u00e6nd med schweizisk statsborgerskab, som har gennemg\u00e5et basal tr\u00e6ning i det schweiziske milit\u00e6r. Pt. best\u00e5r de pavelige schweizergarde af 135 personer.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Medlemmer af den pavelige schweizergarde<\/p><\/div>\r\n

Vores bes\u00f8g i Peterskirken og p\u00e5 pladsen foran denne varede fire timer, hvorefter vi tr\u00e6ngte til lidt forandring. Derfor vandrede vi tilbage til Tiberen og forbi b\u00e5de Castel Sant’Angelo og <\/span>Palazzo di Giustizia, hvor Italiens H\u00f8jesteret har s\u00e6de.
Castel Sant’Angelo <\/span>er bygget af (under) kejser Hadrian i perioden fra 117-138 e.Kr. som et mausoleum for ham selv og hans familie, og efterf\u00f8lgende blev urnen med hans rester placeret dybt inde i bygningen, sandsynligvis i det, der i dag kendes som Skatkammeret. I perioden herefter blev ogs\u00e5 andre kejseres rester placeret her, og den sidste, der er registreret begravet her, er kejser Caracalla i 217 e.Kr.<\/p>\r\n

\"\"

Castel Sant’Angelo<\/p><\/div>\r\n

Senere brugte flere paver bygningen som en f\u00e6stning og et slot, hvor det meste af den oprindelige bygning blev bevaret, og i dag fungerer bygningen som et museum.\u00a0
Over for bygningen g\u00e5r broen Ponte Sant’Angelo over Tiberen – en bro, der ligeledes er bygget under Hadrian.\u00a0
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Ponte Sant’Angelo over Tiberen<\/p><\/div>\r\n

Vi bev\u00e6gede os herefter videre \u00f8stp\u00e5 langs bredden af Tiberen og kom til den pr\u00e6gtige bygning, Palazzo di Giustizia, der er <\/span>\u00a0bygget mellem 1888 og 1910 og betragtes som en af \u200b\u200bde st\u00f8rste af de nye bygninger, der fulgte efter proklamation af Rom som hovedstad i <\/span>Kongeriget Italien i 1871. Bygningen, der er inspireret af af <\/span>senren\u00e6ssance-<\/span> og <\/span>barokarkitektur<\/span>, er 170 meter lang og 155 meter bred, og den er fuldst\u00e6ndig d\u00e6kket af <\/span>travertinkalksten<\/span>.
<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Palazzo di Giustizia<\/p><\/div>\r\n

Over for justitspal\u00e6et f\u00f8rer broen Ponte Umberto I over til modsatte bred af <\/span><\/span><\/span><\/span>Tiberen, og her fortsatte vi vores rundtur gennem byen, idet vi s\u00f8gte mod videre til Piazza del Popolo, Folkets Plads, der er en st\u00f8rre plads, der fik sit nuv\u00e6rende udseende i 1816 – og som i \u00f8vrigt indtil 1826 blev anvendt til henrettelser.
Over pladsen – mod \u00f8st – h\u00e6ver den offentlige park Terrace of the Pincio sig, og mod nord afgr\u00e6nses pladsen af Porta del Popolo, der ligger mellem Museo Leonardo da Vinci og <\/span><\/span>basilikaen <\/span>Santa Maria del Popolo p\u00e5 den ene side og <\/span>en lokal politistation p\u00e5 den anden side.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Porta del Popolo<\/p><\/div>\r\n

Terrace of the Pincio blev anlagt i 1834, og den g\u00e5r for at v\u00e6re en af verdens mest romantiske terrasser, hvor man kan m\u00f8de mange forelskede par fra b\u00e5de Rom og resten af verden. Set fra Piazza del Popolo ligger terrassen h\u00f8jt h\u00e6vet bag Fontana della Dea Roma, Gudinden Romas Springvand.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Terrace of the Pincio bag\/over Fontana della Dea Roma<\/p><\/div>\r\n

Santa Maria del Popolo-kirkens historie dateres tilbage til 1099, hvor pave Paschalis II lod opf\u00f8re et lille kapel p\u00e5 stedet – over kejser Neros grav. Pave Gregor IX erstattede i 1227 kapellet med en st\u00f8rre sognekirke for folket \u2013 il popolo, og samme \u00e5r blev billedet af Santa Maria del Popolo flyttet til kirken. Ellers er kirken nok mest kendt for de smukke familiekapeller med store kunstv\u00e6rker og for at have dannet kulisse i Dan Browns film ‘Engle og D\u00e6moner’.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Santa Maria del Popolo<\/p><\/div>\r\n

I \u00f8vrigt ligger der lige ved siden af kirken et kloster, hvor Martin Luther boede, da han bes\u00f8gte Rom i 1512.
Mod syd – hvor pladsen g\u00e5r over i Via del Corso – ligger der to andre n\u00e6sten ens kirker, tvillingekirkerne Santa Maria dei Miracoli mod vest og Santa Maria in Montesanto mod \u00f8st.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Santa Maria dei Miracoli (th) og Santa Maria in Montesanto (tv)<\/p><\/div>\r\n

Fra Piazza del Popolo gik vores tur videre mod syd\u00f8st og forbi Den Spanske Trappe, der – s\u00e6dvanen tro – var bes\u00f8gt af mange turister (s\u00e5 man n\u00e6sten ikke kunne se selve trappen).
Vi havde egentlig regnet med at g\u00f8re ophold her og m\u00e5ske nyde en kop kaffe, men der var simpelthen for mange mennesker til at det var hyggeligt, s\u00e5 vi fortsatte i retningen af vores hotel, hvorved vi kom forbi flere sm\u00e5 pladser med bla. Palazzo Montecitorio. Paladset, der blev f\u00e6rdigbygget under Pave Innocens XII i 1694, har siden Italiens samling i 1861 og Roms status af hovedstad fra 1870 v\u00e6ret s\u00e6de for parlamentets andetkammer.<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Palazzo Montecitorio<\/p><\/div>\r\n

Ellers gik turen bare videre forbi Pantheon og Palazzo Santa Chiara og tilbage til hotellet, hvor vi lige slappede lidt af, inden vi bes\u00f8gte en restaurant – Osteria Di Agrippa – over for hotellet, hvor vi n\u00f8d vores velfortjente aftensmad med en god flaske vin, inden vi kunne flade ud p\u00e5 sengene.<\/span><\/span><\/p>\r\n

Mandag, d. 25.10.<\/span>
Efter morgenmaden p\u00e5 terrassen var det tid til igen at komme ud i byen, hvor der stadigv\u00e6k var meget at se, og hvor vi skulle fors\u00f8ge at indhente endnu mere af det fors\u00f8mte. Det bet\u00f8d, at vi vandrede nordp\u00e5 mod Pantheon, hvorfra vi dog i dag drog mod \u00f8st gennem sm\u00e5 gader, vi kendte til fra vores bes\u00f8g for et par dage siden.
Vi gik gennem den smalle gade Via di S. Ignazio, hvor vi kunne se en passage, Passaggio coperto alla chiesa di San Ignazio, der forbinder Sant’Ignazio-kirken med Stanze di Sant’Ignazio – v\u00e6relser, der h\u00f8rer til denne kirke.
L\u00e6ngere fremme ad gaden blev Via di S. Ignazio til den lille plads <\/span>Piazza di San Macuto, hvor vi kunne se facaden til den lille undseelige kirke Chiesa di San Macuto.<\/p>\r\n

\"\"

Passaggio coperto alla chiesa di San Ignazio (tv) og Chiesa di San Macuto (th)<\/p><\/div>\r\n

Og lige om hj\u00f8rnet var vi s\u00e5 igen fremme p\u00e5 Piazza di S. Ignazio med Chiesa di S. Ignazio di Loyola – som vi da ogs\u00e5 lige en ekstra gang m\u00e5tte have et kig p\u00e5 – indefra.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Endnu et eksempel p\u00e5 den fabelagtige udsmykning i Chiesa di S. Ignazio di Loyola<\/p><\/div>\r\n

Efter bes\u00f8get i denne jesuitterkirke, fortsatte vi vores tur rundt i kvarteret, og vi passerede herefter Palazzetto Calzone i Via del Collegio Romano.\u00a0
Bygningen er opf\u00f8rt i perioden mellem 1902 og 1910, og den er kendt for dens <\/span><\/span>neogotiske stil<\/span><\/span> med lignende bygninger i Paris som forbillede, hvilket g\u00f8r bygningen til et vigtigt eksempel p\u00e5 <\/span><\/span>Art nouveau-<\/span><\/span>arkitektur i Rom. Bygningen huser i dag <\/span><\/span>Trinity College Pub<\/span><\/span>.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Palazzetto Calzone<\/p><\/div>\r\n

Vi fortsatte gennem de hyggelige, rolige og smalle gader til Pontificia Universit\u00e0 Gregoriana ved Piazza Pilotta, der i \u00f8vrigt er omkranset af flotte, gamle bygninger som Pontifacio Istituto Biblico (Det Pavelige Bibelske Institut, grundlagt 1909 af pave Pius X) og Palazzo Frascata (der ligeledes tilh\u00f8rer universitetet).
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Pontifacio Istituto Biblico, Det Pavelige Bibelske Institut<\/p><\/div>\r\n

Pontificia Universit\u00e0 Gregoriana, Det Pavelige Gregorianske Universitet, opstod som en del af det <\/span>romerske kollegium<\/span>, der blev grundlagt i 1551 af <\/span>Ignatius af Loyola. Universitetets fakulteter for<\/span><\/span><\/span> filosofi og teologi blev godkendt af paven i 1556 og blev derved den f\u00f8rste institution grundlagt af <\/span><\/span>j<\/span><\/span>esuitterne.\u00a0
Universitetet har f<\/span><\/span>remtr\u00e6dende forskere inden for b\u00e5de de kirkelige omr\u00e5der, matematik og naturvidenskab og matematik, og i <\/span><\/span>dag best\u00e5r universitetet af en r\u00e6kke fakulteter, et par pavelige institutter, et historisk arkiv, en forlagsvirksomhed og et bibliotek – og <\/span>har omkring 2750 studerende fra over 150 lande.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Pontificia Universit\u00e0 Gregoriana<\/p><\/div>\r\n

Fra Piazza Pilotta<\/span><\/span> vandrede vi videre under buerne i Via Della Pilotta, der er en rolig gade med i alt 4 broer\/buer, der sp\u00e6nder hen over vejen, herunder Archi della Pilotta.for at n\u00e6rme os det kejserlige omr\u00e5de omkring Via dei Fori Imperiali og Museet for de Kejserlige Fora.\u00a0
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Et par af buerne i Via Della Pilotta<\/p><\/div>\r\n

Herefter <\/span><\/span>kom vi frem til Trajans Marked, Mercati di Traiano, der i dag er renoveret, og i en del af bygningerne har man indrettet Museet for de kejserlige fora, ‘<\/span>Museo dei Fori Imperiali’, der \u00e5bnede i 2007.
Trajans marked er del af et system best\u00e5ende af 5 <\/span>kejserlige fora:<\/span> C\u00e6sars Forum <\/span>(46 f.Kr.), <\/span>Augustus’ Forum<\/span> (2 f.Kr.), <\/span>Fredens Tempel<\/span> (75 e.Kr.), <\/span>Nervas Forum<\/span> (97 e.Kr.) og <\/span>Trajans Forum<\/span> (112 og 113 e.Kr.).
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Oversigtsbillede over omr\u00e5det<\/p><\/div>\r\n

Omr\u00e5det, der er et af de mest velbevarede her i byen fra romersk tid, rummede huse, varehuse, butikker samt kontorer for den kejserlige administration, lige som det havde andre kommercielle og administrative form\u00e5l. Komplekset har bygninger, der er bygget p\u00e5 skr\u00e5ningerne af Quirinalh\u00f8jen, der er den nordligste af de syv h\u00f8je, hvorp\u00e5 det oprindelige Rom blev bygget.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Mercati di Traiano<\/p><\/div>\r\n

Det hele afsluttes herefter af en halvcirkelformet del, Mercatio, der vender mod Trajans Forum. Her l\u00e5 forretninger og kontorer i flere etager, hvor man kunne k\u00f8be bla. vin, og man kan g\u00e5 p\u00e5 den s\u00e6rdeles velbevarede Via Biberatica langs forretningerne, der solgte drikkevarerne.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Via Biberatica langs forretningerne<\/p><\/div>\r\n

Vi gik f\u00f8rst rundt og betragtede udstillingerne inde i museets mange rum – med flere velbevarede buster af flere af de romerske kejsere, inden vi bev\u00e6gede os udenfor og fik overblik over arealet med b\u00e5de Trajens marked og forum, hvor vi kunne se mere eller mindre velbevarede s\u00f8jler og rester af husmure, der gav et ganske godt indtryk af, hvordan omr\u00e5det oprindelig havde set ud.<\/span>
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Et kig over mod Mercatio<\/p><\/div>\r\n

Ogs\u00e5 en tur ned ad Via Biberatica<\/span> og et kig ind i flere af drikkevareforretningerne blev det til, og i mange af rummene, der tidligere rummede forretninger, var der udstillinger, der relaterede sig til hverdag, der engang var her.<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Via Biberatica med drikkevareforretningerne<\/p><\/div>\r\n

Fra museet og Trajans Forum gik vi videre til (og forbi) b\u00e5de Augustus’ Forum og Nervas Forum, der l\u00e5 umiddelbart \u00f8st herfor og i forl\u00e6ngelse af hinanden. Begge meget mindre og ikke n\u00e6r s\u00e5 velbevarede.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Augustus’ Forum<\/p><\/div>\r\n

Vores m\u00e5l var Domus Aurea, der ligger i en behagelig gr\u00f8n park nord\u00f8st for Colosseum, hvor der i \u00f8vrigt var en del andre ruiner fra den tidlige kejserperiode i Rom. Domus Aurea var Neros stort anlagte kompleks, som han fik anlagt i perioden fra den store brand i Rom i \u00e5r 64 e.Kr. til hans d\u00f8d 4 \u00e5r senere. Desv\u00e6rre var komplekset denne mandag lukket, og det kunne derfor ikke blive i denne omgang, at vi fik bes\u00f8gt hans overd\u00e5dige bygningsv\u00e6rk.
I stedet vandrede vi rundt i parken og kunne her og der kaste et blik (eller flere) p\u00e5 nogle af\u00a0 resterne af Trajans bade – et stort kompleks af bade og termer, der blev bestilt af kejser Domitian i \u00e5r 96 e.Kr. og indviet under Trajan i \u00e5r 109.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Del af Trajans bade<\/p><\/div>\r\n

Badene, der er bygget p\u00e5 den sydlige del af Esquilinh\u00f8jen, <\/b>blev prim\u00e6rt brugt som et rekreativt og socialt center af romerske borgere, b\u00e5de m\u00e6nd og kvinder, og det var i brug indtil begyndelsen af \u200b\u200bdet 5. \u00e5rhundrede.
Fra parken gik vi videre ud i det pulserende Rom, gennem Porta Metronia, og videre til <\/span><\/span>Basilica Papale di Santa Maria Maggiore\u00a0– der er en af de fire store pavelige basilikaer og ligeledes en af \u200b\u200bde syv pilgrimskirker i Rom. Den nuv\u00e6rende kirke blev bygget under pave Celestine I (422\u2013432), og kirken blev indviet s\u00e5 tidligt som d. 5. august 434.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Basilica Papale di Santa Maria Maggiore<\/p><\/div>\r\n

Kirken, der i store tr\u00e6k har bevaret den oprindelige struktur – p\u00e5 trods af flere ombygninger og skader fra jordsk\u00e6lvet i 1348 – er en af \u200b\u200bde f\u00f8rste kirker, der er bygget for at fejre Jomfru Maria<\/span>, og mosaikker fundet i Santa Maria Maggiore er en af \u200b\u200bde \u00e6ldste afbildninger af Jomfru Maria i antikken. Det p\u00e5st\u00e5s, at der i kirken opbevares tr\u00e6rester af krybben fra Betlehem, og kirkens kassetteformede loft er i f\u00f8lge legenden belagt med det f\u00f8rste guld, der blev hentet af Columbus i Amerika. I \u00f8vrigt er flere paver begravet i kirken.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Et kig ind i kirkerummet i Santa Maria Maggiore<\/p><\/div>\r\n

Efter bes\u00f8get inde i kirken fortsatte vi vores vej rundt om bygningen til Piazza dell’Esquilino med den 14,75 meter h\u00f8je Obelisco Esquilino, der dateres tilbage til 2. \u00e5rh. e.Kr., og som er en af de oprindelige 13 obelisker i Rom.<\/span>
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Santa Maria Maggiore set fra Piazza dell’Esquilino<\/p><\/div>\r\n

Herefter blev kameraet pakket lidt v\u00e6k, og vi tog et kig p\u00e5 (og ind i) forskellige forretninger, mens vi fortsatte til Piazza Colonna med Marcus Aurelius-s\u00f8jlen. Og her var vi s\u00e5 endt lige midt p\u00e5 den kendte indk\u00f8bsgade, Via del Corso, der strakte sig fra Piazza Venezia i syd til Piazza Popolo i nord. Og s\u00e5dan et sted kan man jo f\u00e5 lang tid til at g\u00e5…
Et par fotostop blev det dog til i denne travle gade: Galleria Alberto Sordi – lige over for Piazza Colonna. Her kiggede vi indenfor i galleriet, der blev indviet i 1922, men egentlig f\u00f8rst blev f\u00e6rdiggjort i 1940 – et byggeri i bedste Art nouveau-stil.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Fra Galleria Alberto Sordi<\/p><\/div>\r\n

Et stop blev det ogs\u00e5 til ved kirken <\/span><\/span>Sant’Ambrogio og Carlo al Corso, der <\/span><\/span>er dedikeret til Milanos to skytsengle Den Hellige Ambrose og Den Hellige Carlo Borromeo.<\/p>\r\n

\"\"

Sant’Ambrogio og Carlo al Corso – ude og inde<\/p><\/div>\r\n

Kirken er kendt som langobardernes nationalkirke, som de fik af pave Sixtus IV i 1471, som en anerkendelse af deres v\u00e6rdifulde byggearbejde af Det Sixtinske Kapel. Kirken – som vi gav os tid til at bes\u00f8ge – er i \u00f8vrigt smukt indrettet.<\/p>\r\n

\"\"

Et kig mere ind i Sant’Ambrogio og Carlo al Corso<\/p><\/div>\r\n

Ellers brugte vi tiden i og omkring Via del Corso – og vi gjorde bla. en afstikker til nabogaden, Via del Babuino, hvor Boncompagni-Sterbini paladset ligger. Dette palads, der er et rokokopalads fra det 18. \u00e5rhundrede, er mest ber\u00f8mt for sin facade med buster af romerske kejsere.
Ellers gik turen tilbage mod hotellet – endnu engang forbi Pantheon – hvor vi i nabolaget fandt en lille restaurant, der kunne servere os lidt l\u00e6kker mad. Og derefter bare tilbage til hotelv\u00e6relset, hvor vi kunne hvile ud og planl\u00e6gge morgendagen…<\/p>\r\n

Tirsdag, d. 26.10.<\/span>
Efter en god nats s\u00f8vn og morgenmad p\u00e5 terrassen var det tid til dagens program, der i f\u00f8rste omgang gjaldt Vatikanet – og ikke mindst Vatikanmuseet, og vi havde v\u00e6ret s\u00e5 heldige at f\u00e5 billetter, s\u00e5 vi kunne bes\u00f8ge museets kunstudstillinger og ikke mindst Det Sixtinske Kapel.<\/p>\r\n

\"\"

Indgangen til Vatikanmuseet<\/p><\/div>\r\n

Det bet\u00f8d, at vi – sammen med andre turister – blev lukket ind i museet i samlet flok, men ogs\u00e5, at vi herefter selv kunne bestemme tempoet gennem en r\u00e6kke frygteligt lange gange med mere eller mindre interessante udstillinger af kunst, som Vatikanstaten havde anskaffet sig gennem tiderne.
Vi startede med at f\u00e5 lidt frisk luft i Vatikanets have – t\u00e6t p\u00e5 indgangen til museet, inden vi bev\u00e6gede os mod Det Sixtinske Kapel gennem gangene med de mange udstillinger. For os ikke-katolikker ikke s\u00e5 interessante.<\/p>\r\n

\"\"

Et kig p\u00e5 den smukt anlagte have i Vatikanet<\/p><\/div>\r\n

F\u00f8rst da vi efter en halv times vandring i gangene kom til Sala dell’Immacolata Concezione, ‘Hallen for den ubesmittede undfangelse’, <\/span>hvor malerierne er malet af Francesco Podesti, blev det rigtig interessant. Podesti fik i 1855 til opgave at udsmykke rummet med malerier, der skildrede <\/span>begivenheder, der f\u00f8rte til annonceringen\u00a0<\/span>af \u200b\u200bdogmet om den ubesmittede undfangelse, og arbejdet med dette stod p\u00e5 i 11 \u00e5r. M<\/span>alerierne, som skildrer teologiske stridigheder omkring den ubesmittede undfangelse, bibelske forudsigelser og pave Pius IX’s hengivenhed, toppes af scenen med proklamationen af \u200b\u200bdogmet.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Francesco Podestis maleri, der viser scenen med proklamationen af \u200b\u200bdogmet<\/p><\/div>\r\n

Efter at have beundret Podestis kunst i rummet, fortsatte vores rundtur til de fire Raphael-v\u00e6relser, der samlet udg\u00f8r en gruppe af receptionslokaler i det <\/span>apostoliske palads<\/span> – nu er en del af <\/span>Vatikanmuseet<\/span>. De fire v\u00e6relser er ber\u00f8mte for deres <\/span>malerier<\/span>, der alle er malet af <\/span>Raphael Santi<\/span> og hans elever, og – sammen med <\/span>Michelangelos<\/span> loftmalerier i Det <\/span>Sixtinske Kapel – <\/span>er de vigtigste eksempler p\u00e5 <\/span>h\u00f8jren\u00e6ssancen<\/span> i <\/span>Rom<\/span>.
<\/span>Det f\u00f8rste v\u00e6relse, vi kom ind i, var Sala di Costantino (Konstantins sal), der er det st\u00f8rste af rummene. I dette rum, der er dedikeret til kristendommens sejr over hedenskabet, er ingen af malerierne malet af Raphael selv, og derfor er malerierne mindre ber\u00f8mte end v\u00e6rkerne i de tilst\u00f8dende rum.
Rummets 4 store malerier er …<\/span>
‘Korsets vision’ (1520-24), der skildrer historien om et stort kors, der viser sig for Konstantin, mens han marcherede af sted for at m\u00f8des med sin rival Maxentius.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Korsets vision<\/p><\/div>\r\n

‘Slaget ved Milvian-broen’ (1520-24), der viser slaget, der fandt sted 28. oktober 312.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Slaget ved Milvian-broen<\/p><\/div>\r\n

‘Konstantins d\u00e5b’ (1517-24), der viser kejseren blive d\u00f8bt i Laterankirken i Rom.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Konstantins d\u00e5b<\/p><\/div>\r\n

‘Konstantins donation’ (1520-24), der gengiver begivenheden, der <\/span>gav paved\u00f8mmet suver\u00e6nitet over Rom.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Konstantins donation<\/p><\/div>\r\n

Det n\u00e6ste v\u00e6relse, vi kom gennem, var Stanza di Eliodoro (Heliodorus’ rum), hvor malerierne er malet af Raphael selv i perioden 1511-14. Temaet for dette rum, der har sit navn efter et af malerierne, var den himmelske beskyttelse, som Kristus gav kirken.
Rummets 4 store malerier er …<\/span>
<\/span><\/span><\/span>‘Heliodorus’ udvisning fra templet’ (1511-13), hvor Raphael illustrerer episoden <\/span>om <\/span>Heliodorus<\/span>, der blev sendt ud for at beslagl\u00e6gge skatten, der var opbevaret i <\/span>templet i Jerusalem<\/span>, men blev jagtet ud af templet af englene.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Raphael: Heliodorus’ udvisning fra templet<\/p><\/div>\r\n

‘Messen i Bolsena’ (1512), der\u00a0<\/span>skildrer historien om en b\u00f8hmisk pr\u00e6st, der i 1263 holdt op med at tvivle, da han s\u00e5 br\u00f8det begynde at bl\u00f8de under dets indvielse.<\/p>\r\n

\"\"

Raphael: Messen i Bolsena<\/p><\/div>\r\n

‘M\u00f8det mellem Leo den Store og Attila’ (1514), der skildrer samtalen mellem paven og en hunnisk erobrer og som inkluderer billeder af Sankt Peter og Sankt Paul p\u00e5 himlen med sv\u00e6rd.<\/p>\r\n

\"\"

Raphael: M\u00f8det mellem Leo den Store og Attila<\/p><\/div>\r\n

‘Sankt Peters befrielse’ (1514), der i tre episoder viser, hvordan <\/span>Sankt Peter<\/span> blev <\/span>befriet<\/span> fra f\u00e6ngslet af en <\/span>engel<\/span>.
Efter dette bes\u00f8g kom vi endelig til det mest kendte af de fire Raphael-v\u00e6relser, <\/span>Stanza della Segnatura (Signerings-rummet), der var det f\u00f8rste rum, der blev malet af Raphael. Temaet for rummet er verdslig og \u00e5ndelig visdom og den harmoni, som ren\u00e6ssancens l\u00e6rde mente, at der var mellem kristen l\u00e6re og gr\u00e6sk filosofi. Rummet var oprindelig r\u00e5dssalen for den apostoliske Signatura (den h\u00f8jeste d\u00f8mmende myndighed i den katolske kirke), hvor de fleste af de vigtige pavelige dokumenter blev underskrevet.
Rummets 4 store malerier er …<\/span>
‘Diskussion om det hellige sakramente’ (1509-10), hvor Raphael skabte et billede af kirken, der pr\u00e6senteres, som om den str\u00e6kker sig over b\u00e5de himmel og jord.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Raphael: Diskussion om det hellige sakramente<\/p><\/div>\r\n

‘Parnasset’ (1509-10), der viser guden Apollons og musernes bolig og poesiens hjem i f\u00f8lge klassisk myte. I maleriet er Apollon og muserne omgivet af digtere fra antikken og Raphaels egen tid.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Raphael: Parnasset<\/p><\/div>\r\n

‘Skolen i Athen’ (1509-10), der er Raphaels mest ber\u00f8mte maleri, der<\/span><\/span><\/span> forestiller en forsamling af antikke filosoffer, matematikere og videnskabsm\u00e6nd, med <\/span>Platon<\/span> og <\/span>Aristoteles<\/span> i midten og \u00f8verst i billedet. De fleste personer kan ikke identificeres entydigt og kun bestemmes gennem tolkninger, men <\/span>rimelig sikkert har man identificeret <\/span>Sokrates<\/span>, <\/span>Pythagoras<\/span>, <\/span>Archimedes<\/span>, <\/span>Heraklit<\/span>, <\/span>Averroes<\/span> og <\/span>Zarathustra<\/span>. Derudover <\/span>mener man, at <\/span>Leonardo da Vinci<\/span> og <\/span>Michelangelo er portr\u00e6tteret gennem henholdsvis Platon og Heraklit.<\/span> Raphael er ogs\u00e5 selv at finde i maleriet – <\/span>ved siden af <\/span>\u200b\u200bPtolemaios, og han<\/span> er – sammen med Hypatia, kvinden i den hvide k\u00e5be, der st\u00e5r mellem Parmenides og Pythagoras, de eneste i kunstv\u00e6rket, der ser direkte p\u00e5 beskueren<\/span>.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Raphael: Skolen i Athen<\/p><\/div>\r\n

‘De kardinale dyder’ (1511), der pr\u00e6senterer dyderne styrke , klogskab og m\u00e5dehold sammen med n\u00e6stek\u00e6rlighed, tro og h\u00e5b.
Det sidste af de fire Raphael-v\u00e6relser var\u00a0<\/span>Stanza dell’incendio del Borgo, der ikke var s\u00e5 interessant, i og med, at det ikke er malet af Raphael selv. Rummet er opkaldt efter maleriet ‘Branden i Borgo’, der forestiller pave Leo IV, der sl\u00e5r korsets tegn for at slukke en voldsom brand i Borgo-distriktet i Rom n\u00e6r Vatikanet. Selv om v\u00e6rket var fremstillet efter Raphaels anvisninger, blev det malet af hans assistenter, som i \u00f8vrigt ogs\u00e5 malede de tre andre malerier i rummet.
Rummets 4 store malerier er …<\/span>
‘Leo III’s ed’ (1516-17), der viser pave Leo III afl\u00e6gge en renselsesed.
‘Kroningen af Karl den Store’ (1516-17), der viser, hvordan Karl den Store blev kronet til Imperator Romanorum juledag \u00e5r 800.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Raphael: Kroningen af Karl den Store<\/p><\/div>\r\n

‘Branden i Borgo’ (1514-17), der viser en brand i Borgo – en bydel i Rom – i Rom i 847.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Raphael: Branden i Borgo<\/p><\/div>\r\n

‘Slaget ved Ostia’ (1514-15), der var inspireret af Leo IV’s sejr over saracenerne ved Ostia i 849.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Raphael: Slaget ved Ostia<\/p><\/div>\r\n

Efter at have betragtet de flotte kunstv\u00e6rker, kunne vi l\u00e6gge Raphael og hans samtid bag os og bev\u00e6ge os ind i det allerhelligste p\u00e5 vores rundgang i museet – Det Sixtinske Kapel.
Det Sixtinske Kapel blev opf\u00f8rt i 1473-81 til pave Sixtus IV, og kapellet anvendes, n\u00e5r en ny pave skal v\u00e6lges. N\u00e5r en pave er d\u00f8d, og en ny skal v\u00e6lges, bliver en r\u00e6kke udvalgte kardinaler bliver lukket inde i Det Sixtinske Kapel, og de v\u00e6lger herefter en ny pave blandt kardinalerne. Et s\u00e5dant pavevalg kan vare flere uger.\u00a0<\/p>\r\n

\"\"

Kardinalforsamling i Det Sixtinske Kapel<\/p><\/div>\r\n

Kapellets loft er udsmykket af Michelangelo i 1508-1514. Det centrale motiv er ‘Adams skabelse’, der nok er hans mest kendte kunstv\u00e6rk, og det illustrerer skabelsesberetningen i F\u00f8rste Mosebog, hvor Gud \u00e5nder liv i det f\u00f8rste menneske, Adam.
V\u00e6ggene er bl.a. udsmykket af Sandro Botticelli, men endev\u00e6ggen\/Alterv\u00e6ggen\/vestv\u00e6ggen i kapellet er prydet af Michelangelos monumentale fresko, ‘Dommedag<\/span>‘ (Il Giudizio Universale), der er malet mellem 1536 og 1541. V\u00e6rket skildrer Kristi genkomst og dom over menneskeheden, hvor frelste stiger til himmels, mens fortabte kastes i helvede. Maleriet er kendt for sin dramatiske og voldsomme stil samt de oprindeligt mange n\u00f8gne figurer.\u00a0
I Det Sixtinske Kapel er der rigtig meget sikkerhedspersonale, der kontrollerer, at bes\u00f8gende ikke tager billeder (med eller uden blitz) i kapellet, fordi det prioriteres at bevare det unikke i Michelangelos freskoer i kapellet – og ikke f\u00e5 billeder spredt for alle vinde, f.eks. p\u00e5 nettet.
Efter bes\u00f8get i Det Sixtinske Kapel tog vi en lille pause udenfor, hvor der blev lejlighed til bla. at tage et foto af et foto af ‘Adams skabelse’.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Michelangelo: Adams skabelse<\/p><\/div>\r\n

Herefter gik vi indenfor igen og gik hurtigt gennem Vatikanets ikke uinteressante samling af kunst fra hele verden, inden vi endte i Pio-Clementine-museet med Bramante-trappen, der er en\u00a0 dobbeltspiraltrappe, hvor to trapper er snoet ind i hinanden. Trappen er designet af Giuseppe Momo, der lod sig inspirere af den oprindelige dobbelttrappe fra 1505 p\u00e5 samme sted. Konstruktionen med de to trapper g\u00f8r, at man f\u00e5r indtryk af at kunne g\u00e5 op ad trappen uden at m\u00f8de folk p\u00e5 vej ned.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Bramante-trappen<\/p><\/div>\r\n

Med turen ned ad Bramante-trappen var vores bes\u00f8g i Vatikanmuseet slut, og det var tid til at bev\u00e6ge sig udenfor i det pulserende liv i Rom igen. Det bet\u00f8d, at vi gik lidt nordp\u00e5 og via Piazza del Risorgimento med milit\u00e6rmuseet, <\/span><\/span>Museo Storico dell’Arma dei Carabinieri, gik mod Castel Sant’Angelo, som vi allerede havde v\u00e6ret forbi tidligere.<\/p>\r\n

\"\"

Museo Storico dell’Arma dei Carabinieri<\/p><\/div>\r\n

Herefter gik det gennem de smalle gader sydp\u00e5 til det n\u00e6ste stop, der var var Largo di Torre Argentina, som vi ogs\u00e5 tidligere havde bes\u00f8gt, og her blev der mulighed til at tage en runde om omr\u00e5det, inden det blev til en kop kaffe med udsigt over udgravningsomr\u00e5det.<\/p>\r\n

\"\"

Et kig ud over Largo di Torre Argentina<\/p><\/div>\r\n

Ellers bev\u00e6gede vi os hurtigt videre til Chiesa del Ges\u00fa, der er moderkirken<\/span> for <\/span>jesuitterne. Byggeriet af kirken skete i perioden fra 1568-80, og den blev en model for adskillige af de kommende \u00e5rhundreders jesuitterkirker verden over.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Chiesa del Ges\u00fa<\/p><\/div>\r\n

Kirkens nuv\u00e6rende facade blev senere modificeret og beskrevet som den f\u00f8rste \u00e6gte <\/span>barokke<\/span> facade<\/span>. Indvendigt er kirken ret m\u00f8rk, med overd\u00e5digt udsmykket, og is\u00e6r loftsfresken,<\/a> den storsl\u00e5ede ‘Triumf for Jesu navn’ fra 1678-79 er flot udf\u00f8rt.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Loftet over alteret i Chiesa del Ges\u00fa<\/p><\/div>\r\n

Fra Chiesa del Ges\u00fa gik vi videre til dominikanerordenens kirke, Santa Maria sopra Minerva, som vi gik forbi i g\u00e5r.
Santa Maria sopra Minerva er en af dominikanerordenens store kirker i Rom. Kirken har f\u00e5et sit navn efter, at den f\u00f8rste kristne kirke p\u00e5 stedet blev bygget direkte oven p\u00e5 (<\/span>italiensk<\/span>: <\/span>sopra<\/span>) ruinerne eller fundamentet af et tempel, der var dedikeret til den egyptiske gudinde <\/span>Isis<\/span>, men som fejlagtigt var blevet tilskrevet den gr\u00e6sk-romerske gudinde <\/span>Minerva.
Dominikanerne begyndte at bygge den nuv\u00e6rende gotiske kirke p\u00e5 stedet i 1280 med deres kirke i Firenze Santa Maria Novella som forbillede, og mens mange andre middelalderkirker i Rom har f\u00e5et barokke makeovers, der d\u00e6kker de oprindelige gotiske strukturer, er Minerva-kirken det eneste eksisterende eksempel p\u00e5 en original gotisk kirkebygning i Rom.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Santa Maria sopra Minerva<\/p><\/div>\r\n

Vi havde tidligere vandret forbi kirken et par gange, men denne gang kiggede vi indenfor, mest af alt for at se det vigtigste kunstv\u00e6rk i kirken, Michelangelos statue Cristo della Minerva – Den opstandne Jesus – fra 1521.\u00a0
<\/span>V\u00e6rket blev bestilt i juni 1514 af en romersk velhaver, som kun betingede sig, at den n\u00f8gne st\u00e5ende figur skulle have korset i sine arme, og s\u00e5 ellers overlod kompositionen helt til Michelangelo. Michelangelo arbejdede p\u00e5 en f\u00f8rste version af statuen i sit atelier i 1515, men m\u00e5tte stoppe arbejdet, da han opdagede en sort \u00e5re i den hvide marmor, som \u00f8delagte helhedsindtrykket. Han fremstillede derfor f\u00f8rst den endelige version af statuen i 1519-1520.<\/p>\r\n

\"\"

Michelangelos statue Cristo della Minerva – fra flere vinkler<\/p><\/div>\r\n

I \u00f8vrigt er kirken kendt for sine mange gravmonumenter samt Carafa-kapellet med flotte fresker af Lippi. Dette kapel l\u00e5 hen i m\u00f8rke, men ved at smide nogle m\u00f8nter i en boks, kunne man f\u00e5 lyset i kapellet t\u00e6ndt i nogle sekunder.
Fra Santa Maria sopra Minerva<\/span> gik turen videre forbi Pantheon og til en lille restaurant n\u00e6r Tiberen, hvor vi fik lidt l\u00e6kker aftensmad suppleret med en flaske god vin, inden turen gik tilbage til hotellet for at hvile ud efter en interessant dag i Rom og Vatikanet.<\/p>\r\n

Onsdag, d. 27.10.<\/span>
Nu var vi s\u00e5 kommet til vores sidste hele dag i Rom, s\u00e5 efter morgenmaden fors\u00f8gte vi at bes\u00f8ge nogle af de steder, som vi endnu ikke havde streget ud p\u00e5 vores to-do-liste. Derfor vandrede vi fordi Pantheon og videre nordp\u00e5 ad sm\u00e5 gader og passerede charmerende pladser, samtidig med at fik mulighed for at kigge ind i intime bagg\u00e5rde.<\/p>\r\n

\"\"

Palazzo Montecitorio<\/p><\/div>\r\n

Turen bragte os ogs\u00e5 (igen) forbi Palazzo Montecitorio, inden vi kom til Piazza di San Silvestro, der havde navn efter Basilica San Silvestro in Capite i den nordvestlige ende af pladsen, og som i fredags, hvor vi ogs\u00e5 var forbi her, kiggede vi indenfor i kirken.
Igen var det is\u00e6r kirkens atrium, forg\u00e5rd, der is\u00e6r tiltrak sig vores interesse, og vi beundrede denne gang nogle af de tavler, der var oph\u00e6ngt her.<\/p>\r\n

\"\"

Tavle fra atrium i Basilica San Silvestro in Capite<\/p><\/div>\r\n

Inde i kirken er der mange hentydninger til de to relikvier, der knytter sig til kirken: en del af Johannes D\u00f8berens hoved og en mandylion (Kristus’ ansigt p\u00e5 et stykke stof).\u00a0
Relikvien af Johannes D\u00f8berens hoved findes i et lille kapel til venstre for kirkeindgangen, mens den omtalte mandylion nu befinder sig i Vatikanet.
I kirken findes ogs\u00e5 en \u00e5ben krypt, som vi ikke var nede i – men kunne betragte fra oven.<\/p>\r\n

\"\"

Krypten i Basilica San Silvestro in Capite<\/p><\/div>\r\n

I kirken er der i \u00f8vrigt begravet 3 af de tidlige paver under h\u00f8jaltret: Stefan I (254-257), Dionysius (259-268) og Sylvester I (314-335).
Efter kirkebes\u00f8get gik vi videre mod Den Spanske Trappe, idet vi dog undervejs passerede La Colonna della Immacolata Concezion – Den Ubesmittede Undfangelsess\u00f8jle – der er et monument fra 1857, der forestiller Jomfru Maria, og som blev opstillet for at fejre det nyligt vedtagne dogme om den ubesmittede undfangelse fra 1854.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

La Colonna della Immacolata Concezion<\/p><\/div>\r\n

Og s\u00e5 var vi fremme ved Den Spanske Trappe, der i dag var noget mindre overrendt af mennesker. Alts\u00e5 op ad trappen og videre mod det flotte parkanl\u00e6g med Villa Medici i det sydligste hj\u00f8rne af parken. Villa Medici, der er f\u00e6rdiggjort i 1544, tilh\u00f8rer den franske stat og huser Det Franske Akademi.\u00a0
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Villa Medici<\/p><\/div>\r\n

Interessant er det m\u00e5ske at vide, at parkanl\u00e6gget bag villaen i oldtiden var del af Lucullus’ haver samt at <\/span>Messalina, der var kejser Claudius’ tredje hustru, blev myrdet af en officer fra den pr\u00e6torianske garde – efter ordre fra Narcissus<\/span>.
Fra omr\u00e5det omkring villaen var der i \u00f8vrigt en flot udsigt ned over centrum af Rom – som vi n\u00f8d et \u00f8jeblik, inden vi vandrede videre ind i Borghese-haverne, hvor vi havde besluttet, at vi ville bes\u00f8ge kunstudstillingen i Galleria Borghese.<\/p>\r\n

\"\"

Udsigt ned over Rom fra Villa Medici<\/p><\/div>\r\n

Det viste sig imidlertid, at vi endnu engang var d\u00e5rligt forberedte; der var ingen billetter at f\u00e5 til galleriet det n\u00e6ste d\u00f8gns tid, s\u00e5 det blev s\u00e5 ikke denne gang, vi skulle indenfor og betragte den antikke og middelalderlige kunst, der var udstillet i galleriets haller. I stedet satte vi os ned i haven foran Galleria Borghese og n\u00f8d b\u00e5de vejret og den flotte bygning.<\/p>\r\n

\"\"

Galleria Borghese<\/p><\/div>\r\n

Og s\u00e5 n\u00f8jedes vi med en vandretur rundt i haverne, hvor der var flere museer og andre markante, historiske bygninger, som f.eks. Casino dell’Orologio, som H.C. Andersen har omtalt i sine dagb\u00f8ger. Endvidere er der font\u00e6ner, statuer samt resterne af Antoninus og Faustinas Tempel.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Casino dell’Orologio<\/p><\/div>\r\n

Da det nu ikke kunne blive til et kunst-museum-bes\u00f8g, vandrede vi tilbage mod byen og passerede Aurelian-muren og Porta Pinciana, og s\u00e5 satte vi os p\u00e5 Harrys Bar lige over for porten og fik os en god kop kaffe.
Porta Pinciana, der er bygget under kejser Honorius i begyndelsen af \u200b\u200bdet 5. \u00e5rhundrede, er en af \u200b\u200bde f\u00e5 porte i Rom, der har bevaret sit oprindelige udseende gennem tiden; bortset fra sidebuerne, der er \u00e5bnet i moderne tid af hensyn til vejtrafikken.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Aurelian-muren med Porta Pinciana<\/p><\/div>\r\n

Lige til h\u00f8jre for porten (set fra Harrys Bar) er et monument til <\/span>minde om de faldne i F\u00f8rste Verdenskrig i Ludovisi-distriktet.
Aurelian-muren er i virkeligeheden en r\u00e6kke af bymure, der blev bygget mellem 271 e.Kr. og 275 e.Kr. under kejser Aurelian, og murene omslutter alle Roms 7 h\u00f8je. Aurelian-muren afl\u00f8ste den tidligere Servius-mur fra 4. \u00e5rh. f.Kr., idet Rom p\u00e5 Aurelians tid var vokset langt ud over omr\u00e5det, der var omgivet af den gamle Servius-mur.
Efter kaffen bev\u00e6gede vi os ned i byen til turisternes h\u00f8jborg, Trevifont\u00e6nen, og efter at vi et kort \u00f8jeblik havde st\u00e5et og betragtet det flotte springvand (sammen med et par andre turister), fandt vi vej til det ark\u00e6ologiske omr\u00e5de Vicus Caprarius, ogs\u00e5 kaldet ‘Vandets By’.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Trevifont\u00e6nen<\/p><\/div>\r\n

Stedet blev fundet omkring \u00e5r 2000, da man var ved at renovere en biograf p\u00e5 stedet, hvilket bragte et stort gammelt boligkompleks frem i lyset. Udtrykket ‘Vandets By’ skyldes at man i komplekset fandt et stort vandreservoir, der daterer sig til det 2. \u00e5rh. e.Kr., og som sandsynligvis har v\u00e6ret i brug indtil det 6. \u00e5rhundrede. I denne tank opbevaredes vandet fra den n\u00e6rliggende Aqua Virgo, der blev bygget under Agrippa, svigers\u00f8n til Augustus, til at forsyne badene i omr\u00e5det med vand.\u00a0
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Indtryk fra Vicus Caprarius<\/p><\/div>\r\n

Fra omr\u00e5det omkring Trevi gik turen videre til Piazza Venezia med\u00a0<\/span>Palazzo Venezia, der er fra den tidlige ren\u00e6ssance og som huser Nationalmuseet.
P\u00e5 den modsatte side af Piazza Venezia<\/span> ligger de to smukke gamle kirker,\u00a0<\/span><\/span>Chiesa Santa Maria di Loreto og Chiesa del Santissimo Nome di Maria over for Trajans s\u00f8jle, og syd for Piazza Venezia ligger den pomp\u00f8se bygning, <\/span><\/span><\/span>Altare della Patria, der ogs\u00e5 kaldes Victor Emanuel-monumentet.\u00a0
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Chiesa Santa Maria di Loreto og Chiesa del Santissimo Nome di Maria og Trajans s\u00f8jle<\/p><\/div>\r\n

Umiddelbart bag monumentet – eller rettere lige syd vest for – findes ‘<\/span>Insula dell’Ara Coeli’, der er et af de f\u00e5 bevarede eksempler p\u00e5 en insula , dvs. en slags lejlighedskomplekser, hvor mange romerske byboere boede. Insulaen blev bygget i det 2. \u00e5rhundrede e.Kr. og genopdaget under en gammel kirke, da Benito Mussolini igangsatte en plan for byfornyelse af Roms historiske Capitol-kvarter. Det er ikke meget, der er tilbage af bygningen, og man kan i dag kun se et par af etagerne i en enkelt fl\u00f8j af bygningen, der sikkert engang har haft 4 fl\u00f8je og v\u00e6ret 4 etager h\u00f8j.<\/p>\r\n

\"\"

Insula dell’Ara Coeli<\/p><\/div>\r\n

I det samme omr\u00e5de har man ogs\u00e5 fundet et romansk klokket\u00e5rn og en bue dekoreret med en fresko fra det 14. \u00e5rhundrede; de tilh\u00f8rte kirken San Biagio de’ Mercato, der blev omdannet til kirken Santa Rita i det 17. \u00e5rhundrede. Dekorationen p\u00e5 buen var meget velbevaret og absolut v\u00e6rd at se…
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Freskomaleri fra Insula dell’Ara Coeli<\/p><\/div>\r\n

Fra insulaen gik turen videre ned ad Via del Teatro di Marcello til Teatro di Marcello – eller rettere resterne af det. I \u00f8vrigt et sted, hvor vi allerede havde v\u00e6ret i fredags – men et sted, der lige skulle kigges lidt ekstra p\u00e5. P\u00e5 pladsen foran teatret – ogs\u00e5 kaldet ‘Prata Flaminia\/de Flaminiske enge’ – s\u00e5 vi et par s\u00f8jler, der er resterne af Apollo Sosianus-templet, der i 431 f.Kr. blev indviet til guddommen Apollo Medicus, for hans rolle i forbindelse med sundhed og helbredelse.<\/p>\r\n

\"\"

S\u00f8jler, rester af Apollo Sosianus-templet<\/p><\/div>\r\n

Vi passerede herefter Basilica di San Nicola in Carcere, der er bygget i udkanten af Prata Flaminia p\u00e5 resterne af tre templer, bla. det tidligere n\u00e6vnte Spes-tempel, idet 6 s\u00f8jler fra dette tempel udg\u00f8r kirkens sydlige mur. Den oprindelige kirke p\u00e5 dette sted er indviet i 1128, men kirken blev i \u00f8vrigt genopbygget i 1599 med en ny facade.<\/p>\r\n

\"\"

Basilica di San Nicola in Carcere<\/p><\/div>\r\n

Fra San Nicola in Carcere krydsede vi over vejen Via Luigi Petroselli og kom til et andet ark\u00e6ologisk omr\u00e5de, hvor man har fundet fundamentet til hvad der menes at v\u00e6re et af de \u00e6ldste kendte romerske templer, muligvis dedikeret til gudinden Fortuna, og man har derudover fundet mange votivgaver, der tyder p\u00e5, at omr\u00e5det var et vigtigt sted for handel.
P\u00e5 denne plads byggede man i det 15. \u00e5rhundrede kirken Sant’Omobono, der tidligere hed San Salvatore in Portico<\/span><\/span>; en kirke, der i 1575 blev givet til ‘Universit\u00e0 dei Sarti’, skr\u00e6dderforeningen<\/span><\/span>, og derved blev dedikeret til deres skr\u00e6ddernes <\/span><\/span>skytshelgen<\/span><\/span>, <\/span><\/span>Sankt Homobonus.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Kirken Sant’Omobono i det ark\u00e6ologiske omr\u00e5de<\/p><\/div>\r\n

Videre gik turen forbi Janus-buen, Arcus di Giano, der er\u00a0<\/span><\/span>den eneste endnu st\u00e5ende firkantede bue, der er tilbage i Rom og stammer fra begyndelsen af \u200b\u200bdet 4. \u00e5rhundrede,\u00a0
Oven p\u00e5 buen, der er 16 meter h\u00f8j og 12 meter bred, var der tidligere en over<\/span>bygning, men denne blev fjernet i begyndelsen af \u200b\u200bdet 19. \u00e5rhundrede, da man dengang troede, at det var en middelalderlig tilf\u00f8jelse og ikke en del af det oprindelige, gamle bygningsv\u00e6rk. Der er stadigv\u00e6k nicher rundt om ydersiden af \u200b\u200bJanus-buen, som sandsynligvis oprindelig har indeholdt statuer. Der er dog ingen af disse tilbage.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Arcus di Giano<\/p><\/div>\r\n

N\u00e6ste stop p\u00e5 vores rundtur var Portunus-templet, Tempio di Portuno, der er dedikeret til Portunus, gud for flodhavne og ligger i det omr\u00e5de, der tidligere var kv\u00e6gmarked og hed Forum Boarium<\/span><\/span>. Dette tempel er en af \u200b\u200bde bedst bevarede bygninger i det antikke Rom, og – sammen med det n\u00e6rliggende <\/span><\/span>Herkules Victor-tempel<\/span><\/span> – den f\u00f8rste marmorbygning, der blev bygget i byen. Bygningen stammer fra det <\/span><\/span>4. eller 3. \u00e5rh. f.Kr.<\/span><\/span>, selvom dens nuv\u00e6rende udseende sandsynligvis stammer fra anden halvdel af det 2. \u00e5rh.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Tempio di Portuno<\/p><\/div>\r\n

Ligeledes p\u00e5 Forum Boarium og stort set ved siden af Portunus-templet ligger det cirkelrunde Herkules Victor-tempel, der er fuldst\u00e6ndig omgivet af en s\u00f8jlegang bag 20 korintiske s\u00f8jler. Templet, der er 14,8 meter i diameter, daterer sig tilbage til 143-132 f.Kr.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Herkules Victor-templet<\/p><\/div>\r\n

Igen skulle vi over gaden – og denne gang for at afl\u00e6gge kirken basilikaen Santa Maria in Cosmedin et bes\u00f8g. Denne kirke, der er dedikeret til Jomfru Maria, h\u00f8rer – og har i mange \u00e5r h\u00f8rt – under det gr\u00e6sk-katolske samfund i Rom.\u00a0
Kirken er opf\u00f8rt omkring \u00e5r 780 af Pave Hadrian d. 1. og ved den lejlighed nedrev man et forfaldent Herkules-tempel fra \u00e5r 400 f.Kr., for at give plads til kirken, der fik navnet Santa Maria de Schola Graeca. Ved bygningen af kirken bevarede man s\u00f8jler, der stammede fra Herkules-templet, og disse s\u00f8jler er stadigv\u00e6k synlige i b\u00e5de indgangsv\u00e6ggen og indlejret i sidev\u00e6ggene i kirkens vestlige ende.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Santa Maria in Cosmedin<\/p><\/div>\r\n

I det 9. \u00e5rhundrede fik kirken sit navnet Santa Maria in Cosmedin – sandsynligvis en latinisering af det gr\u00e6ske ord kosmidion – det gr\u00e6ske ord for ornament\/udsmykning – og ved en renovering af kirken, sandsynligvis i 1120-23, den tilf\u00f8jet sit kirket\u00e5rn, der g\u00e5r for at v\u00e6re et af byens smukkeste.\u00a0
<\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Kirkerummet i Santa Maria in Cosmedin<\/p><\/div>\r\n

Under kirken er der en underjordisk krypt, kaldet Hadrians Krypt efter pave Hadrian I (772\u2013795), der blev gen\u00e5bnet i 1717 og minder om en lille basilika. Krypten har mange rester fra det oprindelige Herkules-tempel.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Et blik ind i Hadrians Krypt under Santa Maria in Cosmedin<\/p><\/div>\r\n

Uden for kirken – til venstre for indgangen – ser man en stor cirkelrund sten, Bocca della Verit\u00e1, der blev anbragt her i 1632, og selv om der bare er tale om et romersk br\u00f8ndd\u00e6ksel, der er formet som et Triton-ansigt, s\u00e5 er netop det \u00e5rsagen til, at mange bes\u00f8ger kirken.\u00a0
En legende fort\u00e6ller s\u00e5ledes, at hvis man stikker sin h\u00e5nd i uhyrets mund og sv\u00e6rger falsk, s\u00e5 vil h\u00e5nden blive bidt af.
Foran kirken er endvidere et interessant springvand, Fontana dei Tritoni, der er opf\u00f8rt i 1715-17 p\u00e5 foranledning af pave Clement XI. Springvandet har et 8-kantet bassin af form som en stjerne – Pave Clement XI’s v\u00e5benskjold.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Foran kirken: Bocca della Verit\u00e1 (tv) og Fontana dei Tritoni (th)<\/p><\/div>\r\n

Efter et l\u00e6ngere bes\u00f8g i denne interessante kirke med dens fantastiske historie vendte vi n\u00e6sen hjemad mod hotellet – dog med mange interessante ark\u00e6ologiske omr\u00e5der og \u00e6ldgamle bygninger p\u00e5 vores vej.
Den f\u00f8rste interessante bygning, vi passerede, var Casa dei Crescenzi, der blev bygget mellem 1040 og 1065 – med det form\u00e5l at kontrollere de gamle m\u00f8ller i Rom og vejen <\/span>Ponte Emilio<\/span>, hvor ejerne af huset opkr\u00e6vede en vejafgift ved passage af vejen her.
Bygningen er i to etager, og den er en kaotisk sammenblanding af stilarter og arkitektoniske elementer, og selv i dag er ark\u00e6ologerne ikke i stand til at identificere, hvorfra de forskellige elementer er taget. Bygningen kaldtes tidligere ‘Tor Crescenzia’ og var dengang en blanding af palads og middelaldert\u00e5rn – og navnet h\u00e6ngte ved ogs\u00e5 efter at t\u00e5rnet kollapsede i 1312.
<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Casa dei Crescenzi<\/p><\/div>\r\n

Siden det 15. \u00e5rhundrede har bygningen st\u00e5et mere eller mindre tom<\/span>, og den er ikke blevet vedligeholdt, og siden 1938 har den huset ‘Centrum for Studier af Arkitekturhistorie’.
Lidt l\u00e6ngere fremme passerede vi\u00a0<\/span><\/span><\/span>Scavi del Ghettarello, der er et lille, men meget interessant ark\u00e6ologisk omr\u00e5de, der blev opdaget i 1999, og som afsl\u00f8rer resterne af et kvarter fra det 16.-17. \u00e5rhundrede. Romerne kaldte kvarteret Ghettarello – ‘lille ghetto’ – og det var engang et travlt kvarter, der var beboet af b\u00e5de katolikker og j\u00f8der, der har boet og arbejdet her\u00a0side om side siden mindst det 15. \u00e5rhundrede.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Et kig ind over Scavi del Ghettarello<\/p><\/div>\r\n

I omr\u00e5det har man fundet b\u00e5de kornlagre, stalde og bagerier – men stedet er i dag forladt (og indhegnet) og ligger \u00f8de hen p\u00e5 grund af manglende \u00f8konomi til at f\u00e5 det udgravet. I \u00f8vrigt ville det v\u00e6ret fint, hvis det havde v\u00e6ret muligt at komme lidt t\u00e6ttere p\u00e5 de mange sm\u00e5 og fine detaljer, der var lidt mindr fremtr\u00e6dende p\u00e5 afstand; men s\u00e5dan skulle det ikke v\u00e6re.<\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Detalje fra Scavi del Ghettarello<\/p><\/div>\r\n

Fra dette interessante udgravningsomr\u00e5de vandrede vi stille og roligt tilbage til hotellet for at hvile os og ford\u00f8je de nabge indtryk fra dagen – og i \u00f8vrigt fra en uge pakket med store indtryk fra vores ture rundt i Rom.
Og s\u00e5 var det – da m\u00f8rket var faldet p\u00e5 – ud at nyde ‘The Last Supper’ ude i byen, inden den sidste nat i Rom.

<\/span><\/span><\/span>Torsdag, d. 28.10.<\/span>
Hjemrejsedag, hvor vi efter morgenmaden pakkede vores sager og tog en taxa mod lufthavnen, inden vi nogle timer senere kunne stige ud i efter\u00e5rsvejret i K\u00f8benhavns lufthavn. Herefter blev der lige tid til en kop kaffe sammen med Sarah og Henrik, mens vi ventede p\u00e5 Kombardo-ekspressen hjem til Aarhus.<\/p>\r\n\r\n

 <\/p>\r\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Forsinket efter\u00e5rsferietur – dvs. i uge 43 – til Rom.Nogen l\u00e6ngere udlandsrejse var ikke mulig i \u00e5r – p\u00e5 grund af coronaen – s\u00e5 vi m\u00e5tte n\u00f8jes med det n\u00e6stbedste; en tur til Middelhavsregionen, og her faldt valget alts\u00e5 p\u00e5 … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-336","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-selv-arrangeret"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/336","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=336"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/336\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17693,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/336\/revisions\/17693"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=336"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=336"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=336"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}