{"id":3227,"date":"2019-07-29T08:39:00","date_gmt":"2019-07-29T08:39:00","guid":{"rendered":"https:\/\/dagsberg.net\/?p=3227"},"modified":"2025-08-24T16:58:15","modified_gmt":"2025-08-24T16:58:15","slug":"georgien19","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/2019\/07\/29\/georgien19\/","title":{"rendered":"Georgien, 16.-21.7-19"},"content":{"rendered":"

Andet land p\u00e5 vores lille sommerrundrejse i Kaukasus var Georgien, hvor vi oplevede et land i fuld firspring fremad.
Der var en fantastisk optimisme i landet, og is\u00e6r i hovedstaden Tbilisi m\u00e6rkede vi energien. Det var tydeligt, at man ville frig\u00f8re sig fra \u00e5get fra Sovjettiden – og v\u00e6re en del af Europa, og man arbejdede s\u00e5ledes aktivt p\u00e5 at blive en del af b\u00e5de EU og Nato.
Vi ankom med natflyet fra Baku (i Aserbajdsjan) til Georgiens hovedstad Tbilisi – efter en tur p\u00e5 bare en time i luften. Allerede i lufthavnen i Baku havde vi m\u00f8dt nogle guider fra vores rejsearrang\u00f8r i Georgien, selskabet ‘Gamarjoba Georgia Tours’, https:\/\/gamarjobageorgiatours.com\/<\/a>.<\/p>\n

\"\"

Udsigten ud over Tbilisi fra hotel Narikala<\/p><\/div>\n

De s\u00f8rgede for, at vi blev afhentet i lufthavnen i Tbilisi og k\u00f8rt til vores hotel, Amante Narikala,\u00a0 – som de i \u00f8vrigt havde noget sv\u00e6rt ved at finde i nattens mulm og m\u00f8rke.<\/p>\n

Tirsdag, d. 16.7.<\/u>
Efter en rimelig kort nats s\u00f8vn v\u00e5gnede vi op til en fin dag – og det viste sig, at vi havde valgt et hotel med en fantastisk udsigt over Tbilisi by; smukkere kunne det nok ikke g\u00f8res.
Efter morgenmaden vandrede vi gennem de smalle gader i Narikalakvarteret nord for vores hotel og kom bla. forbi byens synagoge p\u00e5 vej ned mod floden, Mtkvari.<\/p>\n

\"\"

Synagogen i Narikalakvarteret<\/p><\/div>\n

Videre gik det herefter til omr\u00e5det omkring de gamle termiske bade, hvor vi n\u00f8d indtrykkene fra et af byens \u00e6ldre kvarterer.<\/p>\n

\"\"

Udsigt over nogle af de termiske bade<\/p><\/div>\n

\"\"

Udsigt over de termiske bade<\/p><\/div>\n

Vi vandrede bla. gennem dalen (eller kl\u00f8ften) med det mundrette navn Leghvtakhevi Canyon, og vi kom forbi smukke bygninger, der hang ud over kl\u00f8ften, og k\u00e6rlighedsbroen, inden vi i bunden af kl\u00f8ften kunne betragte Leghvtakhevi vandfaldet.<\/p>\n

\"\"

Bygninger h\u00e6ngende ud over Leghvtakhevi-kl\u00f8ften<\/p><\/div>\n

\"\"

Leghvtakhevi vandfaldet og kl\u00f8ften med floden fra vandfaldet<\/p><\/div>\n

\"\"

Narikalafortet – set lidt nedefra<\/p><\/div>\n

P\u00e5 vejen tilbage gennem kl\u00f8ften kunne vi se Narikalafortet, der l\u00e5 h\u00f8jt over os.
Vores tur f\u00f8rte os videre til Meidanbazaren, der l\u00e5 under Vakhtang Gorgasali Pladsen, og videre gennem den hyggelige Jan Shardeni Gade med sm\u00e5 cafeer og barer.<\/p>\n

\"\"

Meidanbazaren med al mulig ragelse til salg<\/p><\/div>\n

Herefter gjorde vi holdt ved Zion-Katedralen, men da der var en kirkelig handling i gang, n\u00f8jedes vi med at stikke hovedet indenfor – og s\u00e5 ellers betragte det flotte bygningsv\u00e6rk udefra. Katedralen blev oprindelig bygget i det 6. og 7. \u00e5rhundrede – og s<\/span>iden da \u00f8delagt af udenlandske angribere og rekonstrueret flere gange. Den nuv\u00e6rende kirke er fra det 13. \u00e5rhundrede med nogle \u00e6ndringer fra det 17. til det 19. \u00e5rhundrede. Zion-<\/span>Katedralen var den vigtigste georgiske ortodokse katedral og s\u00e6de for den katolske patriark af<\/span> hele Georgien,<\/span> indtil <\/span>Holy Trinity Katedral<\/span>en blev indviet i 2004.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Zion Katedralen – ude og inde<\/p><\/div>\n

Fra Zion-Katedralen luntede vi videre af sm\u00e5 gader og gik videre til Frihedspladsen med den imponerende statue i guld af Skt. George og dragen p\u00e5 toppen af en 30 meter h\u00f8j s\u00f8jle.<\/p>\n

\"\"

Statuen af Skt. George og dragen p\u00e5 Frihedspladsen<\/p><\/div>\n

Ellers brugte vi en del tid p\u00e5 at slentre rundt i kvarteret bag Frihedspladsen, hvor husene bar pr\u00e6g af manglende vedligehold – men charmerende var de gamle altaner – p\u00e5 trods af alderen.
Kvarteret var i \u00f8vrigt pr\u00e6get af masser af milj\u00f8, og der mange sm\u00e5 afkroge, der absolut var et foto v\u00e6rd.<\/p>\n

\"\"

T\u00e6ppehandler i Jan Shardeni Gaden<\/p><\/div>\n

\"\"

Smuk veranda i kvarteret bag Frihedspladsen<\/p><\/div>\n

\"\"

Interessant trappe- og veranda-milj\u00f8<\/p><\/div>\n

I dette kvarter fandt vi ogs\u00e5 flere forskellige skulpturer i bronze – og det noget specielle klokket\u00e5rn ved teatret Gabriadze.<\/p>\n

\"\"

B\u00e6nken er besat…<\/p><\/div>\n

\"\"

Klokket\u00e5rnet ved teatret Gabriadze – forfra og bagfra…<\/p><\/div>\n

Lige ved siden af klokket\u00e5rnet l\u00e5 Anchiskhati Basilikaen, der er den \u00e6ldste overlevende kirke i Tbilisi – bygget i perioden fra 522-534 under kong Dachi af Iberien. Basilikaen, der oprindelig er dedikeret til Jomfru Maria, blev beskadiget og genopbygget flere gange i perioden fra det 15. til det 17. \u00e5rhundrede p\u00e5 grund af krige mellem Georgien, Persien og Tyrkiet. Under det sovjetiske styre blev kirken nedlagt, og bygningen blev omdannet til museum for kunsth\u00e5ndv\u00e6rk.<\/p>\n

\"\"

Anchiskhati Basilikaen<\/p><\/div>\n

Det var nu tid til at g\u00e5 over Mtkvari-floden til et mere moderne Tbilisi, og her benyttede vi broen med det flotte navn: Nikoloz Baratashvili Broen, der ar udsmykket med billeder fra Georgien. Herefter vandrede vi videre langs floden gennem Rike-parken neden for Ceremoni-paladset. Paladset, der er bygget i 2004, huser den georgiske pr\u00e6sidents administration, lige som det er bygget til afholdelse af statsceremonier.<\/p>\n

\"\"

Ceremoni-paladset h\u00f8jt h\u00e6vet over Rike-parken<\/p><\/div>\n

Vores tur gennem parken bragte os forbi Rike Concert Hall, der er et byggeri, hvis ydre aldrig er blevet gjort helt f\u00e6rdigt. Det indre af bygningen er fuldt f\u00e6rdig, og den er popul\u00e6r blandt turister og bes\u00f8gende i det gamle Tbilisi-distrikt p\u00e5 grund af dets originale design. Men den tilt\u00e6nkte funktion til at huse koncerter – tja, det blev der aldrig tale om. I skrivende stund fors\u00f8ges bygningen solgt til private investorer.<\/span><\/p>\n

\"\"

Rike-parken med lidt af Rike Concert Hall til venstre<\/p><\/div>\n

\"\"

Rike Concert Hall<\/p><\/div>\n

Her fik vi lejlighed til at kigge n\u00e6rmere p\u00e5 nogle af de futuristiske bygninger, f.eks. Rike Concert Hall – og s\u00e5 ellers g\u00e5 ad Fredsbroen tilbage over floden.<\/p>\n

\"\"

Fredsbroen<\/p><\/div>\n

\"\"

Fredsbroen<\/p><\/div>\n

Efter en sk\u00f8n lang formiddagstur p\u00e5 egen h\u00e5nd gennem Tbilisis centrum, tr\u00e6ngte vi til lidt frokost og til at f\u00e5 hvilet benene, inden vi midt p\u00e5 eftermiddagen skulle m\u00f8des med vores guide, George, der ville vise os steder, vi ikke selv havde fundet – og fort\u00e6lle os om byens liv og historie.<\/p>\n

\"\"

Treenighedskatedralen i Tbilisi<\/p><\/div>\n

Vi m\u00f8dte George p\u00e5 Avlabari-pladsen p\u00e5 den anden side af Mtkvari-floden, og hans guidede tur herfra gik tilbage mod Europa-pladsen – forbi Dronning Darejans palads, der tonede h\u00f8jt over byen.<\/p>\n

\"\"

… fra Europapladsen<\/p><\/div>\n

\"\"

Dronning Darejans palads<\/p><\/div>\n

I \u00f8vrigt kom vi forbi en del af de steder, hvor vi havde vandret om formiddagen, s\u00e5 vores fornemmelse af, hvad der var v\u00e6rd at se af Tbilisi – og hvad byen s\u00e5 ellers havde at byde p\u00e5 – viste sig at v\u00e6re helt rigtig. Alligevel var der noget nyt, idet George f\u00f8rte os gennem sm\u00e5 gader fra Avlabari-pladsen og ned til Europapladsen – en tur, der f\u00f8rte os forbi charmerende bygninger med om muligt endnu mere charmerende altaner.<\/p>\n

\"\"

Charmerende altan p\u00e5 turen gennem de sm\u00e5 gader<\/p><\/div>\n

\"\"

… og flere altaner!<\/p><\/div>\n

Turen gik herefter fra Europapladsen forbi Metekhi St. Virgin Church med statuen af kong Vakhtang Gorgasali\u00a0 h\u00f8jt til hest ude foran kirken. Meget af den nuv\u00e6rende kirkebygning g\u00e5r tilbage til middelalderen og den blev oprindelig bygget i \u00e5rene mellem 1278 og 1289, mens kong Demetrius II regerede Georgien, selv om mundtlige kilder angiver Metekhis oprindelse helt tilbage til det 5. \u00e5rhundrede.<\/p>\n

\"\"

Metekhi St. Virgin Church med statuen af Vakhtang Gorgasali<\/p><\/div>\n

Fra kirken gik vi – som tidligere p\u00e5 dagen –\u00a0 gennem de sm\u00e5 gader vest for floden. Her st\u00f8dte vi f\u00f8rst p\u00e5 en interessant skulptur i en af de sm\u00e5 g\u00e5gader, der har barer, natklubber, restauranter og caf\u00e9er side om side, inden vi st\u00f8dte p\u00e5 en interessant skulptur, Tamada (= toastmaster), der har sin rod i den georgiske tradition. Skulpturen, der viser en person med et drikkeb\u00e6rer, er lavet i bronze og st\u00e5r p\u00e5 et hj\u00f8rne i Jan Shardeni Street.<\/p>\n

\"\"

Futuristisk skulptur af en kvinde (tv) og en skulptur af Tamada (th)<\/p><\/div>\n

Denne del af turen sluttede s\u00e5 passende med vinsmagning i den vinhandel, Wine Tower, der l\u00e5 lige ved siden af skulpturen.<\/p>\n

\"\"

Inskription fra Wine Tower<\/p><\/div>\n

Selv om vi passerede en del af de samme steder, som vi havde bes\u00f8gt om formiddagen, var det interessant at f\u00e5 knyttet noget historie p\u00e5 – hvilket George klarede p\u00e5 fornemmeste vis.<\/p>\n

\"\"

Statuen Berikaoba ved Hotel Ambassadori<\/p><\/div>\n

P\u00e5 vores gang rundt i byen st\u00f8dte vi p\u00e5 en lille bod, der solgte traditionel georgisk slik\/dessert:<\/p>\n

\"\"

Churchkhela i alskens farver<\/p><\/div>\n

Churchkhela, der er p\u00f8lselignende strenge af n\u00f8dder, der er overtrukket med en koncentreret druesaftblanding og derefter h\u00e6rdet et par dage. Vores rundtur med George sluttede med en tur med kabelbanen op til Narikala Fortet, hvor vi oplevede mange forskellige grupper, der optr\u00e5dte, spillede musik eller bare hyggede sig sammen. Og s\u00e5 i \u00f8vrigt en flot udsigt ned over Tbilisi med Treenighedskirken som et markant landm\u00e6rke, mens m\u00f8rket faldt p\u00e5.<\/p>\n

\"\"

Treeinghedskirken set fra fortet<\/p><\/div>\n

P\u00e5 vej ned fra fortet faldt vi i snak med et brudepar, der var ude at blive fotograferet i m\u00f8rket. Bruden var fra Aserbajdsjan, mens gommen var fra Georgien, men bosat i Grenaa!<\/p>\n

Onsdag, d. 17.7.<\/u>
Efter morgenmaden blev vi afhentet af vores guide, og programmet stod nu p\u00e5 to dage, hvor vi skulle se en r\u00e6kke sev\u00e6rdigheder vest for Tbilisi – samt i \u00f8vrigt en overnatning undervejs i Kutaisi.<\/p>\n

\"\"

Stalins f\u00f8dehjem i Gori<\/p><\/div>\n

\"\"

Stuen i Stalins f\u00f8dehjem<\/p><\/div>\n

\"\"

Stalins togvogn<\/p><\/div>\n

Dagen startede med, at vi k\u00f8rte til Gori, der er Stalins f\u00f8deby, og her bes\u00f8gte vi Stalinmuseet, hvor vi bla. kunne se Stalins f\u00f8dehus samt den togvogn, han brugte til at blive transporteret rundt i Sovjetunionen med, og hvor han havde holdt m\u00f8der med flere store regeringsledere.<\/p>\n

\"\"

Stalins m\u00f8delokale – genopbygget p\u00e5 Stalinmuseet<\/p><\/div>\n

Vi var s\u00e5 heldige, at vi fik lov til at komme ind i b\u00e5de huset og togvognen, hvilket var en stor oplevelse. Selve museet b\u00f8d ogs\u00e5 p\u00e5 flere store oplevelser, der mere eller mindre forherligede Stalin og hans liv og gerninger.<\/p>\n

\"\"

Udsigt ned over boligblokke i Chiatura<\/p><\/div>\n

N\u00e6ste punkt p\u00e5 dagens program minebyen Chiatura, der tidligere var en sovjetisk m\u00f8nsterby.
Bes\u00f8get startede lidt uden for byen i\/ved Mgvimevi klostret, dedikeret til Guds Moders f\u00f8dsel.<\/p>\n

\"\"

Opstigning til Mgvimevi klostret<\/p><\/div>\n

\"\"

Mgvimevi klostret<\/p><\/div>\n

\"\"

Helgenbilleder i Mgvimevi klostret<\/p><\/div>\n

Klostret, der fungerer som nonnekloster, best\u00e5r af flere dele, og det kan kun n\u00e5s ad en smal klippevej, der f\u00f8rer op til indgangen. Klostret er grundlagt i det 13. \u00e5rhundrede.
En del af klostret er bygget ind i en naturlig hule, men derudover er der en lille kirke, et klokket\u00e5rn og en mur.
Efter bes\u00f8get i klostret stod den p\u00e5 frokost hos en lokal madmor nede i byen, og herefter bes\u00f8gte vi en af stationerne for Chiaturas kabelbaner.<\/p>\n

\"\"

Udfaset kabelbane i Chiatura<\/p><\/div>\n

\"\"

Kabelbanestation<\/p><\/div>\n

Der er mere end 40 kabelbaner i byen, hvor nogle anvendtes til persontransport, mens andre transporterede malm til en fabrik i n\u00e6rved liggende fabrik i Zestaphoni. I dag har banerne ingen funktion, og de anvendes ikke mere – ud over til lidt transport af turister.
Chiatura var i sine velmagtsdage verdens vigtigste sted for udvinding af mangan, men efter 1991, da Sovjetunionen br\u00f8d sammen, stoppede produktionen stort set, og byen Chiatura forfaldt og mistede sin betydning og position som vigtig mineby.<\/p>\n

\"\"

Chiatura Memorial<\/p><\/div>\n

Videre gik turen vestp\u00e5, og efter et kort stop ved Chiatura Memorial, var n\u00e6ste stop efter en god halv times k\u00f8rsel den besynderlige 40 meter h\u00f8je klippe, Katskhi Pillar, der er en monolit af kalksten. Klippen st\u00e5r lodret op fra det omgivende landskab og ser ud som et stort mindesm\u00e6rke i sten. Lokalbefolkningen anser klippen for Livets S\u00f8jle, og p\u00e5 toppen af klippen bor en munk, Maxim Qavtaradze, der har v\u00e6ret bosat deroppe siden 1995.<\/p>\n

\"\"

Klippen Katskhi Pillar<\/p><\/div>\n

\"\"

Katskhi Pillar – langt fra og t\u00e6t p\u00e5…<\/p><\/div>\n

P\u00e5 toppen af klippen findes en lille kirke, en krypt, tre eremitceller og en vink\u00e6lder – spredt ud over et areal p\u00e5 ca. 150 m2<\/sup>. Man tilg\u00e5r toppen af klippen ad en jernstige, som mandlige bes\u00f8gende m\u00e5tte anvende, men det er i dag ikke muligt at bes\u00f8ge toppen af klippen.<\/p>\n

\"\"

Den lille kirke ved foden af Katskhi Pillar<\/p><\/div>\n

Ved foden af klippen finder man en nybygget kirke tilegnet Simeon Stylites, der er en helgen med rod i det nuv\u00e6rende Syrien. I kirken er der en r\u00e6kke smukke malerier, der skildrer Simeon Stylites liv.<\/p>\n

\"\"

Kirken ved foden af Katskhi Pillar med smukke kalkmalerier<\/p><\/div>\n

Sidste punkt p\u00e5 denne dag program var Gelati klosteret, der st\u00e5r p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste.<\/p>\n

\"\"

Gelati: Jomfru den Velsignedes kirke<\/p><\/div>\n

Klosteret er grundlagt i 1106 af David IV af Georgien som kloster og uddannelsescenter.
Inde i klosterets hovedkirke, Jomfru den Velsignedes kirke, finder man en st\u00f8rre m\u00e6ngde af imponerende mosaikker og malerier, hvoraf det mest kendte forestiller Jomfru Maria, der holder Jesusbarnet.<\/p>\n

\"\"

Kalkmaleri i Jomfru den Velsignedes kirke<\/p><\/div>\n

\"\"

Jomfru den Velsignedes kirke: Mosaikken med Jomfru Maria med barnet (th)<\/p><\/div>\n

I en anden bygning finder man kong David IVs gravsted, og her finder man ogs\u00e5 den eneste bevarede af de oprindelige 6 porte fra Ganja.<\/p>\n

\"\"

David IVs gravsted<\/p><\/div>\n

Dvs, at kun den ene halvdel af denne port er bevaret – og anbragt ved gravstedet.<\/p>\n

\"\"

Mindre ortodoks kirke i Gelati-komplekset<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get p\u00e5 klosteret gik turen ind til Kutaisi, hvor vi blev indkvarteret p\u00e5 vores hotel, Sanapiro Hotel, der l\u00e5 med en fin udsigt over Rioni-floden. Lidt aftensmad blev der da ogs\u00e5 tid til p\u00e5 et lille lokalt spisested, hvor vi kun kunne f\u00e5 lokale specialiteter.<\/p>\n

\"\"

Udsigt over Rionifloden fra Sanapiro Hotellet<\/p><\/div>\n

Som et kuriosum skal jeg lige n\u00e6vne prisen for denne overnatning: 2 dobbeltv\u00e6relser, 4 personer, med morgenmad, pris i alt 187 Lari = 275 danske kr.<\/p>\n

Torsdag, d. 18.7.<\/u>
Efter den l\u00e6kre morgenmad, der blev serveret p\u00e5 en lille altan, hvor vi sad h\u00e6vet over flodens vand, gik vi videre med turens program. F\u00f8rst k\u00f8rte vi ud for at se f\u00e6stningen Kvertvisi, hvor vi gjorde holdt for et kort fotostop.<\/p>\n

\"\"

F\u00e6stningen Kvertvisi<\/p><\/div>\n

Der er tale om en gammel f\u00e6stning fra det 10.-11. \u00e5rhundrede, bygget p\u00e5 en klippetop ved sammenl\u00f8bet af floderne Mtkvari og Paravani, og i \u00f8vrigt indb\u00f8d f\u00e6stningen ikke til et l\u00e6ngere og mere indg\u00e5ende bes\u00f8g.
Derfor gik det ogs\u00e5 hurtigt videre til et af dagens h\u00f8jdepunkter, hulebyen Vardzia, hvor vi gik p\u00e5 opdagelse de n\u00e6ste par timer. Hulebyen ligger p\u00e5 \u00f8stvendte skr\u00e5ninger af Erusheti-bjerget p\u00e5 bredden af<\/span> floden Mtkvari<\/span>, og umiddelbart f\u00f8r vi kom til indgangen til hulebyen, gjorde vi holdt p\u00e5 den anden side af floden og fik et fint oversigtsbillede af alle hulerne.<\/p>\n

\"\"

Udsigt mod hulebyen Vardzia<\/p><\/div>\n

Herefter gik vi ind i hulebyen, der strakte sig over et st\u00f8rre omr\u00e5de med flere kirker og beboelsesgrotter.<\/p>\n

\"\"

Indgangsporten til Vardzia<\/p><\/div>\n

Hulebyen et historisk monument og et aktivt sted for tilbedelse, og der bor stadigv\u00e6k m<\/span>unke i Vardzia-huleklosteret, der i \u00f8vrigt engang var en del af en meget st\u00f8rre huleby. Bygningen af byen blev p\u00e5begyndt i 1184 under kong Giorgi, og blev udvidet under hans datter, Tamar.
I begyndelsen af det 13. \u00e5rhundrede havde hulebyen spredt sig til 13 etager med mere end 6000 v\u00e6relser, vink\u00e6ldre og stalde. Endvidere indeholdt komplekset en kirke, et bageri, et apotek, et bibliotek og et kunstvandingssystem.<\/p>\n

\"\"

Udsigt mod hulerne fra indgangsporten<\/p><\/div>\n

\"\"

… og endnu et kig mod hulerne<\/p><\/div>\n

\"\"

Hulebyens kirke; indgangen (tv) – kirkerummet (tv)<\/p><\/div>\n

Hulebyen blev delvist \u00f8delagt af et jordsk\u00e6lv i 1238, og i 1551 invaderede perserne klostret og dr\u00e6bte alle munkene. Senere er munkene dog vendt tilbage, og der lever i dag mellem 5 og 10 munke i hulebyens kloster.<\/p>\n

\"\"

Kalkmalerier i hulebyens kloster<\/p><\/div>\n

Hele g\u00e5turen gennem hulerne var en stor oplevelse, der ud over at g\u00f8re indtryk p\u00e5 os ogs\u00e5 udfordrede os fysisk p\u00e5 grund af store h\u00f8jdeforskelle, smalle stier og broer, trange gange og m\u00f8rke passager.
Efter bes\u00f8get i hulebyen var det s\u00e5 sm\u00e5t tid til at vende n\u00e6sen hjemad mod Tbilisi – men undervejs blev det tid til et stop ved Rabati-borgen i Akhaltsikhe.<\/p>\n

\"\"

Rabati-borgens port<\/p><\/div>\n

\"\"

Hotel i Rabati-borgen<\/p><\/div>\n

\"\"

Rabati-citadellet<\/p><\/div>\n

Borgen indeholder et helt citadel, der er opf\u00f8rt i det 9. \u00e5rhundrede. Citadellet er omgivet at 3 volde og er forbundet med de omkringliggende omr\u00e5der med tunneller.<\/p>\n

\"\"

Kirke i Rabati-borgen<\/p><\/div>\n

Inde i borgen er der – ud over slottet – bla. en stor g\u00e5rdsplads, et arsenal, et m\u00f8ntv\u00e6rk, et bad og en kirke.<\/p>\n

\"\"

S\u00f8jlegang i borgens have<\/p><\/div>\n

I 1772 byggede den georgiske hersker Haji Ahmed-Pasha Jaqeli en moske i slottet efter forbillede fra <\/span>Hagia Sophia<\/span> i Istanbul.<\/span><\/p>\n

\"\"

Moske inde i borgen<\/p><\/div>\n

Denne m<\/span>oske var i brug indtil 1828. Senere<\/span> blev den indviet i Jomfru Marias navn og fungerede s<\/span>om kirke indtil 1920.<\/p>\n

\"\"

Lysthus i Rabati-borgen<\/p><\/div>\n

Vi havde god tid til at fordybe os i de smukke bygninger, og efter en tre kvarters tid gik turen s\u00e5 videre hjem til hotellet i Tbilisi.<\/p>\n

Fredag, d. 19.7.<\/u>
Efter endnu en l\u00e6kker morgenmad p\u00e5 vores hotel, blev vi afhentet af vores guide, der i dag skulle f\u00f8re os nordp\u00e5 – retning Rusland – hvor vores nordligste m\u00e5l p\u00e5 turen var Gergeti Trinity Church, der h\u00f8jt beliggende i bjergene om nogen er et symbol p\u00e5 Georgien. Egentlig havde vi bedt om 4 stop p\u00e5 turen, men vores guide, der var meget vidende om sev\u00e6rdighederne i denne del af landet, lagde flere stop ind, som han mente vi absolut skulle have med – og med rette.
Men allerede inden vi var kommet helt ud af Tbilisi, st\u00f8dte vi p\u00e5 et flot og futuristisk bygningsv\u00e6rk, Bank of Georgias hovedkontor, s\u00e5 blev der lige plads til et ekstra foto!<\/p>\n

\"\"

Bank of Georgias hovedkontor<\/p><\/div>\n

F\u00f8rste stop p\u00e5 dagens tur blev s\u00e5ledes Zhinvali Reservoir, der er en opd\u00e6mmet s\u00f8, der er dannet ved bygningen af vandkraftd\u00e6mningen over floden Aragvi i 1986. Et flot sted, hvor en r\u00e6kke handlende af alskens ubrugelige souvenirs fors\u00f8gte at faldbyde deres varer.<\/p>\n

\"\"

Zhinvali Reservoir<\/p><\/div>\n

Efter en pause, hvor vi kunne nyde den smukke udsigt og i \u00f8vrigt nyde en kop kaffe, gik turen videre til den nordlige ende af reservoiret for at bes\u00f8ge Ananuri – et slotskompleks fra det 13. \u00e5rhundrede, der gennem historien har v\u00e6ret skueplads for mange kampe.<\/p>\n

\"\"

Ananuri slotskompleks<\/p><\/div>\n

\"\"

Ananuri slotskompleks med de gamle t\u00e5rne<\/p><\/div>\n

Hele komplekset st\u00e5r p\u00e5 UNESCOs verdensarvsliste.
Slotskomplekset best\u00e5r af to borge, der er forbundet af en f\u00e6stningsmur. Den \u00f8vre borg, der er forsynet med et stort firkantet t\u00e5rn, Sheupovari, er velbevaret, mens den den nedre borg, der har et rundt t\u00e5rn, ligger mere eller mindre i ruiner.<\/p>\n

\"\"

Det store firkantede t\u00e5rn, Sheupovari<\/p><\/div>\n

\"\"

Det runde t\u00e5rn<\/p><\/div>\n

Inden for komplekset er der flere andre bygninger, bla. 2 kirker. Den st\u00f8rste af de to kirker, Guds Moder kirke, er bygget i 1689 og har rigt dekorerede facader, herunder et flot udsk\u00e5ret indgangsparti fra nord. Endvidere indeholder denne kirke ogs\u00e5 resterne af en r\u00e6kke smukke fresker. T\u00e6t ved denne kirke ligger en \u00e6ldre jomfrukirke, der st\u00f8der op til et h\u00f8jt, firkantet t\u00e5rn.\u00a0<\/span><\/p>\n

\"\"

Det h\u00f8je t\u00e5rn ved den \u00e6ldre Jomfrukirke<\/p><\/div>\n

\"\"

Indgangsparti til Guds Moder kirke<\/p><\/div>\n

\"\"

Guds Moder kirke, interi\u00f8r<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i Ananurikomplekset fortsatte vi nordp\u00e5 til Pasanauri, hvor den hvide og den sorte Aragvi-flod m\u00f8des og sammen forts\u00e6tter som \u00e9n flod sydp\u00e5 – et lidt specielt syn, men ikke et sted, vi kunne dv\u00e6le l\u00e6nge ved.<\/span><\/p>\n

\"\"

Pasanauri, hvor den hvide og den sorte flod m\u00f8des<\/p><\/div>\n

Her blev vi i \u00f8vrigt opm\u00e6rksomme p\u00e5, at vi tilsyneladende ‘fulgtes’ med en gruppe arabiske kvinder kl\u00e6dt i abaya og niqab.
Videre gik turen til skiomr\u00e5det ved Gudauri, hvorfra vi tog kabelbanen op p\u00e5 bjerget, mens vores guide og chauff\u00f8ren k\u00f8rte om p\u00e5 den anden side af bjerget for at vente p\u00e5 os. P\u00e5 toppen af bjerget stod vi af og tilbragte lidt tid i sneen – i \u00f8vrigt sammen med f\u00f8romtalte kvinder og deres familie, der kom fra Saudi Arabien og for f\u00f8rste gang oplevede sne.<\/span><\/p>\n

\"\"

Saudiarabisk familie for f\u00f8rste gang i sne<\/p><\/div>\n

Det gav lejlighed til at h\u00f8re om deres familie og deres oplevelser her i Georgien – samt at udveksle lidt fotos…
Vel nede p\u00e5 den anden side af bjerget m\u00f8dtes vi med vores georgiske f\u00f8lgesvende og turen gik nu til turens fjerneste punkt, Stepantsminda, hvor Gergeti Trinity Church.
<\/span>Kirken, der er bygget i det 14. \u00e5rhundrede og har et separat klokket\u00e5rn fra samme periode, ligger i 2170 meters h\u00f8jde under Kazbekbjerget.\u00a0
<\/span><\/p>\n

\"\"

Gergeti Trinity Church<\/p><\/div>\n

\"\"

Gergeti Trinity Church<\/p><\/div>\n

Det var for nylig (december 2018) blevet muligt at k\u00f8re helt op til kirken ad en asfaltvej fra Stepantsminda, s\u00e5 vi kunne spare en masse tid ved ikke at skulle vandre derop ad alternativet, en 1,5 km lang meget stejl stigning.
Selv om kirken ligger helt eventyrligt smukt, m\u00e5tte vi n\u00f8jes med et noget omt\u00e5get billede af kirken, da den netop i dag l\u00e5 badet i t\u00e5ge… (\u00c6rgerligt),
<\/span><\/p>\n

\"\"

Gergeti Trinity Church badet i t\u00e5ge…<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i kirken k\u00f8rte vi tilbage til Stepantsminda til et hotel p\u00e5 den anden side af byen – hvor der i \u00f8vrigt skulle v\u00e6re en smuk udsigt over kirken. I stedet for udsigten kunne vi nyde en kop kaffe, mens vores guide m\u00e5tte en tur til den lokale l\u00e6ge for at f\u00e5 noget medicin mod en kraftig, tiltagende influenza.
Da vores guide vendte tilbage, begyndte tilbageturen til Tbilisi – med f\u00f8rste stop nord for Gudauri ved en bred str\u00f8m af vand, der indeholdt mineraler, der blev aflejret ned af bjerget.
<\/span>Det gav nogle imponerende formationer af aflejret travertin i hvide og rustne farver. Vi pr\u00f8vede ligeledes at smage vandet, der indeholdt store m\u00e6ngder jern – og smagte derefter.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Travertin n\u00e6r Gudauri<\/p><\/div>\n

\"\"

Kilde med det jernholdige vand<\/p><\/div>\n

Efter denne s\u00e6regne oplevelse gik det videre til dagens sidste stop, mindesm\u00e6rket for venskab mellem Rusland og Georgien.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Mindesm\u00e6rket for venskab mellem Rusland og Georgien<\/p><\/div>\n

\"\"

mindesm\u00e6rket for venskab mellem Rusland og Georgien – en del af motivet<\/p><\/div>\n

\"\"

… og en anden del<\/p><\/div>\n

Monumentet er fra 1983 og bygget for at fejre 200 \u00e5ret for Georgievsk-traktaten, og det ligger med en flot udsigt ned over Dj\u00e6vledalen. I \u00f8vrigt m\u00e6rkede vi p\u00e5 vores bes\u00f8g i Georgien ikke, at der skulle v\u00e6re megen venskab mellem de to lande, men imponerende var monumentet da.
Efter dette stop gik turen tilbage til hotellet i Tbilisi.<\/span><\/p>\n

L\u00f8rdag, d. 20.7.<\/u>
Efter en l\u00e6kker morgenmad stod vores guider igen klar til at k\u00f8re os ud i det georgiske landskab – i dag \u00f8stp\u00e5 i landet. Hovedm\u00e5let for vores tur i dag var David Gereji klostrene, der ligger p\u00e5 gr\u00e6nsen til Aserbajdsjan <\/span>– ja faktisk er nogle af klostrene i dette store klosterkompleks placeret p\u00e5 den aserbajdsjan<\/span>ske side af gr\u00e6nsen.
Den f\u00f8rste del af turen gik p\u00e5 helt normale, asfalterede veje, men efterh\u00e5nden blev asfalten udskiftet med grus, sand og sten, der vanskeliggjorde k\u00f8rslen, og det f\u00f8ltes sikkert og godt, at vi var af sted i en 4 hjuls tr\u00e6kker.<\/p>\n

\"\"

Kapatadze-salts\u00f8en ved Udabno<\/p><\/div>\n

Undervejs passerede vi steppeomr\u00e5der med golde marker og mere eller mindre indt\u00f8rrede s\u00f8er, f.eks. Kapatadze-salts\u00f8en ved Udabno.<\/p>\n

\"\"

Lokal gr\u00e6shoppe<\/p><\/div>\n

Dette gav os mulighed for et lille hvil, hvor vi bla. kunne se lidt p\u00e5 den lokale flora og fauna, inden det gik videre til P-pladsen ved David Gereji klostret, hvorfra der var en flot udsigt mod nord ned over klipper med b\u00e5nd af forskellige farver, der ledte tankerne hen p\u00e5 slikkepinde.<\/p>\n

\"\"

Fantastiske farver i bjergene set fra P-pladsen ved David Gereji klostret<\/p><\/div>\n

Herefter var der tid til at bes\u00f8ge klostret, der best\u00e5r af hundredvis af celler, kirker, kapeller, refektorier og boligkvarterer, der dels er udhulet i klippev\u00e6ggen, dels muret op p\u00e5 traditionel vis. Komplekset blev grundlagt i det 6. \u00e5rhundrede af David, der var en munk, der kom fra Assyrien, og det er blevet udvidet ad flere omgange.
<\/span><\/p>\n

\"\"

David Gereji klostret<\/p><\/div>\n

\"\"

David Gereji klostret, munkeceller ind i klipperne<\/p><\/div>\n

\"\"

Et kig p\u00e5 klostret med b\u00e5de bygninger og huler<\/p><\/div>\n

P\u00e5 trods af at klostret ligger isoleret i et barsk milj\u00f8 langt ude i bjergene, vedblev det med at v\u00e6re et vigtigt centrum for religi\u00f8s og kulturel aktivitet i mange \u00e5rhundreder. Dets storhedstid var fra det 11. til det 13. \u00e5rhundrede.\u00a0
<\/span><\/p>\n

\"\"

David Gereji klostret, klosterkirken<\/p><\/div>\n

\"\"

David Gereji klostret, udsmykning i kirken<\/p><\/div>\n

I sovjettiden var klostret ubeboet, og f\u00f8rst med Sovjetunionens kollaps i 1991, flyttede munke tilbage i klostret. Uheldigvis ligger en del af klostret – som sagt – p\u00e5 aserbajdsjan<\/span>sk territorium, og derfor er det til stadighed genstand for en gr\u00e6nsekonflikt mellem Georgien og Aserbajdsjan, hvilket vi fik at m\u00e6rke, da vi klatrede fra klostret og op til gr\u00e6nsen. Her oplevede vi b\u00e5de bev\u00e6bnede georgiske gr\u00e6nsevagter, der i \u00f8vrigt var meget afslappede, og en helikopter, der patruljerede p\u00e5 den Aserbajdsjanske side.
<\/span><\/p>\n

\"\"

David Gereji klostret – set lidt ovenfra<\/p><\/div>\n

Det skulle i \u00f8vrigt ikke holde os fra lige at klatre over gr\u00e6nsehegnet og f\u00e5 taget et par fotos!
Efter et par timer i det meget sp\u00e6ndende omr\u00e5de, gik turen videre til Udabno, hvor den stod p\u00e5 frokost i en lille, primitiv caf\u00e9, hvorefter vi – p\u00e5 vej til vores n\u00e6ste destination, <\/span>Sighnaghi, ogs\u00e5 lige indlagde en ufrivillig pause, da bilen punkterede p\u00e5 den noget ug\u00e6stfrie vej. Det m\u00e5tte jo komme…
<\/span><\/p>\n

\"\"

Iagttagelse under hjulskifte: en kaukasisk agama (Paralaudakia caucasia<\/em>)<\/p><\/div>\n

\"\"

Iagttagelse under hjulskifte: en hulspinner<\/p><\/div>\n

Med lidt forsinkelse kom vi frem til Sighnaghi, der er en ganske lille, charmerende by med ca. 1500 indbyggere – lige i centrum af Georgiens vindistrikt.<\/span><\/p>\n

\"\"

Georgisk vinmark n\u00e6r Sighnagli<\/p><\/div>\n

Vores stopover i byen var delt i to, idet vi startede med at bes\u00f8ge Bodbe-klostret et par kilometer fra selve byen, inden vi bes\u00f8gte selve Sighnaghi by.
Bodbe-klostret, eller rettere klostret St. Nino, er bygget i det 9. \u00e5rhundrede og fungerer som nonnekloster. Det er et af de store pilgrimssteder i Georgien p\u00e5 grund af dets tilknytning til St. Nino, der var kvindelig evangelist fra det 4. \u00e5rhundrede.
<\/span><\/p>\n

\"\"

St. Georges kirke<\/p><\/div>\n

P\u00e5 omr\u00e5det ser man St. Georges kirke med v\u00e6gge dekoreret af fresker, og ved siden af kirken et fritst\u00e5ende klokket\u00e5rn, bygget i samme stil. Endvidere finder man her den imponerende kirke St. Nino, der er helt nyopf\u00f8rt.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Den nye St. Ninos kirke<\/p><\/div>\n

\"\"

Interi\u00f8r i St. Ninos kirke<\/p><\/div>\n

Fra klostret k\u00f8rte vi de f\u00e5 kilometer til Sighnaghi, hvor vi havde halvanden time p\u00e5 egen h\u00e5nd i den charmerende lille by.<\/span><\/p>\n

\"\"

Udsigt ned over Sighnagli<\/p><\/div>\n

Vi parkerede ved kunstv\u00e6rket ‘Don Quixote’ og vandrede flere smukke gamle huse, nationalmuseet, et af byt\u00e5rnene, der var bygget sammen med den meget lille St. Stephens kirke og endte p\u00e5 Den 9. April-parken med et stort mindesm\u00e6rke for 2. Verdenskrig.\u00a0<\/span><\/p>\n

\"\"

Et par af byens kunstv\u00e6rker: Don Quiote (tv) – Girl on chair (th)<\/p><\/div>\n

\"\"

Mindesm\u00e6rket for 2. Verdenskrig i 9. april Parken<\/p><\/div>\n

Og da vi stadigv\u00e6k havde lidt tid, inden vi skulle m\u00f8des med vores guide igen, s\u00e5 slog vi os ned og n\u00f8d et par kopper kaffe i skyggen i parken.
<\/span><\/p>\n

\"\"

T\u00e6ppehandler i Den 9. April-parken<\/p><\/div>\n

Og s\u00e5 stod den ellers p\u00e5 en tur tilbage til Tbilisi.<\/span><\/p>\n

S\u00f8ndag, d. 21.7.<\/u>
Efter en god nats s\u00f8vn og endnu en l\u00e6kker morgenmad stod vi klar til vores sidste dag i Georgien i denne omgang. Det bet\u00f8d afhentning og afgang nordp\u00e5 til byen Mtskheta, hvor floderne Mtkvari og Aragvi l\u00f8ber sammen – for at bes\u00f8ge to af de helt store georgiske sev\u00e6rdigheder, i f\u00f8rste omgang Jvari-klostret – og senere p\u00e5 dagen Svetitskhoveli-katedralen.<\/p>\n

\"\"

Udsigt fra Jvari ned over Mtskheta, hvor Mtkvari og Aragvi l\u00f8ber sammen<\/p><\/div>\n

\"\"

Svetitskhoveli-katedralen i Mtskheta – set lidt fra oven<\/p><\/div>\n

Jvari-klostret betyder oversat til dansk ‘Korsets kloster’, og der findes i Jerusalem et georgisk kloster med samme navn. Klostret, der er bygget p\u00e5 toppen Jvaribjerget\u00a0 i det 6. \u00e5rhundrede, er et eksempel p\u00e5 en georgisk-ortodoks kirke, der har overlevet stort set u\u00e6ndret til i dag, og det har v\u00e6ret UNESCO Verdensarvsted siden 1994.<\/p>\n

\"\"

Jvari-klostret set lidt nedefra<\/p><\/div>\n

\"\"

Jvari-klostret fra en anden vinkel<\/p><\/div>\n

\"\"

Resterne af den gamle\/f\u00f8rste kirke<\/p><\/div>\n

Det f\u00f8rste, der opf\u00f8rtes her p\u00e5 stedet, var et tr\u00e6kors, der efter sigende var i stand til at udf\u00f8re mirakler, hvorfor der ca. 545 byggedes den f\u00f8rste lille kirke p\u00e5 det sted, hvor tr\u00e6korset stod. Resterne af denne lille kirke ligger stadigv\u00e6k ved siden af hovedkirken, der blev opf\u00f8rt mellem 590 og 605, for at kunne tage imod de mange pilgrimme, der bes\u00f8gte stedet.<\/p>\n

\"\"

Interi\u00f8r i Jvari-klostret<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i Jvari-klostret gik turen videre vestp\u00e5 til Samtavisi – for at bes\u00f8ge byens katedral, der er fra det 11. \u00e5rhundrede.<\/p>\n

\"\"

Katedralen i Samtavisi<\/p><\/div>\n

Det f\u00f8rste kloster p\u00e5 stedet blev opf\u00f8rt af en mission\u00e6r fra Assyrien, Isidore, i 572, og senere genopbygget og udvidet i det 10. \u00e5rhundrede. Begge disse bygninger har dog overlevet, og det er i stedet en del af en hovedbygning fra 1030, der er det \u00e6ldst bevarede af katedralen, herunder en flot dekoreret \u00f8stfacade.<\/p>\n

\"\"

\u00d8stfacaden p\u00e5 katedralen i Samtavisi<\/p><\/div>\n

\"\"

Katedralen i Samtavisi: Motiv i en facade<\/p><\/div>\n

\"\"

Katedralen i Samtavisi: Klokket\u00e5rnet (tv) – motiv fra \u00f8stfacaden (th)<\/p><\/div>\n

I katedralen har man fundet kalkmalerier fra b\u00e5de det 11. og det 17. \u00e5rhundrede.
I forbindelse med katedralen finder man flere bygninger, bla. resterne af en bispebolig i to etager, en lille kirke og et 3-etagers klokket\u00e5rn fra det 16.-17. \u00e5rhundrede, der er bygget sammen med hegnet rundt om komplekset.
Efter bes\u00f8get i Samtavisi gik turen videre til Uplistsikhe – er gammel by udhugget i klipperne ca. 10 km \u00f8st for Gori.<\/p>\n

\"\"

Et kig ind i en gammel hule i Uplistsikhe<\/p><\/div>\n

De \u00e6ldste af hulerne i Uplistsikhe kan f\u00f8res tilbage til den tidlige jernalder, og der er tegn p\u00e5 beboelse frem til den sene middelalder, og der er derfor tale om en af de \u00e6ldste bos\u00e6tninger i Georgien.<\/p>\n

\"\"

Huler i Uplistsikhe<\/p><\/div>\n

\"\"

Omr\u00e5de i Uplistsikhe<\/p><\/div>\n

Ud over en r\u00e6kke bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige huler – de fleste uden udsmykning – finder man i komplekset smalle gyder og trapper, der bla. udg\u00e5r fra ‘den centrale gade’. Mod syd finder man en ceremonisal.<\/p>\n

\"\"

S\u00f8jlehal i Uplistsikhe<\/p><\/div>\n

\"\"

Huler i Uplistsikhe<\/p><\/div>\n

Det vigtigste sted i komplekset er en s\u00f8jlehal, hvis loft blev underst\u00f8ttet af to s\u00f8jler. Her finder man ligeledes en stenb\u00e6nk – formodentlig et herskers\u00e6de.<\/p>\n

\"\"

Trappe i Uplistsikhe<\/p><\/div>\n

I klipperne finder man ogs\u00e5 en basilika fra det 6. \u00e5rhundrede – stort set helt udsk\u00e5ret af klipperne.
Uplistsikhe var et ekstremt sp\u00e6ndende historisk omr\u00e5de, der da ogs\u00e5 er optaget p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste.
Efter bes\u00f8get her i Uplistsikhe gik turen videre til dagens sidste stop, Svetitskhoveli-katedralen i Mtskheta – en storsl\u00e5et katedral, som vi tidligere p\u00e5 dagen havde set lidt fra oven, fra Jvari-klostret.\u00a0<\/p>\n

\"\"

Svetitskhoveli-katedralen<\/p><\/div>\n

\"\"

Svetitskhoveli-katedralen; n\u00e6rbillede af t\u00e5rnet<\/p><\/div>\n

Og ligesom Jvari st\u00e5r ogs\u00e5 Svetitskhoveli-katedralen p\u00e5 UNESCOs Verdensarvsliste.<\/p>\n

\"\"

Svetitskhoveli-katedralen; klokket\u00e5rn<\/p><\/div>\n

Katedralen er den n\u00e6stst\u00f8rste kirkebygning i Georgien – n\u00e6st efter Holy Trinity Katedralen (Treenighedskatedralen) i Tbilisi.<\/p>\n

\"\"

Kalkmaleri i Svetitskhoveli-katedralen<\/p><\/div>\n

Den nuv\u00e6rende katedral, der gennem \u00e5rhundreder var gravsted for Georgiens konger, blev bygget mellem 1010 og 1029, men der har v\u00e6ret religi\u00f8s aktivitet p\u00e5 stedet, hvor katedralen ligger, tilbage til det 4. \u00e5rhundrede.<\/p>\n

\"\"

Mindested for Sidonia i Svetitskhoveli-katedralen<\/p><\/div>\n

I f\u00f8lge georgiske sagn var en georgisk j\u00f8de fra Mtskheta, Elias, i Jerusalem, dengang Jesus blev korsf\u00e6stet, og her k\u00f8bte han Jesu kappe af en romersk soldat p\u00e5 Golgata, og bragte den tilbage til sin f\u00f8deby. Her skulle kappen v\u00e6re begravet sammen Elias’ s\u00f8ster, Sidonia, der d\u00f8de, da hun ber\u00f8rte kappen, og i katedralen er stedet, hvor Sidonia ligger begravet, bevaret.
Katedralen, der er omgivet af en forsvarsmur bygget i 1787 under kong Erekle II, er rigt udsmykket med f.eks. stiliserede p\u00e5fuglehalelignende dekorationer og relieffer af bla. en \u00f8rn med en l\u00f8ve nedenunder.<\/p>\n

\"\"

Udsigt mod treenighedskirken<\/p><\/div>\n

M\u00e6ttet med indtryk gik turen nu tilbage til Tbilisi, hvor vi n\u00f8d en sidste aftensmad i Georgien med udsigt ned over byen – f\u00f8r vi om aftenen blev k\u00f8rt til baneg\u00e5rden og guidet til den rigtige perron for at tage nattoget til Yerevan i Armenien – det sidste land p\u00e5 vores rundrejse i Kaukasus.<\/p>\n

\"\"

Toget g\u00e5r kl. 21:43<\/p><\/div>\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Andet land p\u00e5 vores lille sommerrundrejse i Kaukasus var Georgien, hvor vi oplevede et land i fuld firspring fremad.Der var en fantastisk optimisme i landet, og is\u00e6r i hovedstaden Tbilisi m\u00e6rkede vi energien. Det var tydeligt, at man ville frig\u00f8re … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-3227","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-selv-arrangeret"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3227","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3227"}],"version-history":[{"count":111,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3227\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":15430,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3227\/revisions\/15430"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3227"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3227"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3227"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}