{"id":322,"date":"2022-08-01T20:51:00","date_gmt":"2022-08-01T20:51:00","guid":{"rendered":"https:\/\/dagsberg.net\/?p=322"},"modified":"2025-08-24T16:56:13","modified_gmt":"2025-08-24T16:56:13","slug":"peru22","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/2022\/08\/01\/peru22\/","title":{"rendered":"Peru, 14.-31.7.22"},"content":{"rendered":"

Dette er beretningen om en rejse, der egentlig burde have haft titlen ‘Indokina’, for rejsen til dette hj\u00f8rne af Asien var b\u00e5de bestilt og betalt.\u00a0 Men p\u00e5 grund af coronasituationen i omr\u00e5det, m\u00e5tte denne tur uds\u00e6ttes – og det skete med bare en m\u00e5neds varsel.
\nDerfor stod vi – Claudia og jeg – s\u00e5 uden en sommerferierejse, og hvad g\u00f8r man s\u00e5?
\nHvis vi skulle arrangere noget selv, var vi var lidt i tidsn\u00f8d, s\u00e5 vi kiggede i stedet p\u00e5, hvad de anerkendte bureauer med eksotiske rejser p\u00e5 programmet kunne tilbyde.
\nVores \u00f8jne faldt i denne proces p\u00e5 en rundrejse i Peru med Viktors Farmor, en rejse, hvor der endnu var pladser. Og vupti, rejsen var bestilt og betalt inden for et d\u00f8gns tid.
\nS\u00e5 kunne vi i ro og mag l\u00e6ne os tilbage og se frem til en forh\u00e5bentlig udbytterig og eventyrlig rejse til Peru.<\/p>\n

Torsdag, d. 14.7.<\/span>
\nTuren startede i K\u00f8benhavns lufthavn, dog havde vi som de eneste – p\u00e5 grund af vores sene tilmelding – afrejse fra Billund, hvilket jo passede os meget godt. Og selskabet best\u00e5ende af 14 personer + rejselederen Dina Overgaard m\u00f8dtes for f\u00f8rste gang i Amsterdam Schiphol for at stige om bord p\u00e5 flyet til Lima, hovedstaden i Peru – en flyvetur p\u00e5 11 timer og gennem 6 tidszoner.
\nVi var fremme sent p\u00e5 aftenen og k\u00f8rte s\u00e5 en tur p\u00e5 godt en time gennem Limas travle gader til vores hotel, Tierra Viva<\/span> Miraflores<\/a>, der l\u00e5 i den p\u00e6nere bydel, Miraflore<\/span><\/span>s, hvor vi havde to overnatninger. Indkvartering og god nat – mere var der ikke overskud til.<\/p>\n

Fredag, d. 15.7.<\/span>
\nEfter morgenmaden startede dagens program, der b\u00f8d p\u00e5 en byrundtur i Limas historiske centrum – i gr\u00e5vejr. Vi blev hentet i bus – Lima er en stor by! – og k\u00f8rte f\u00f8rst til Huaca Pucllana, en pyramide, som blev bygget i pr\u00e6colombiansk tid i det 4. \u00e5rhundrede som et ceremonielt center. Byggematerialet var adobe, som er et materiale, der best\u00e5r af lerholdig mudder blandet med halm og derefter solt\u00f8rret. Pyramiden best\u00e5r af 7 forskudte platforme og tjente som et vigtigt ceremonielt og administrativt centrum for Lima-kulturen, et samfund, der udviklede sig i det centrale peruvianske kystomr\u00e5de mellem \u00e5rene 200 e.Kr. og 700 e.Kr.<\/p>\n

\"\"

Velkommen til Huaca Pucllana<\/p><\/div>\n

Man mener, at pyramiden blev bygget med det form\u00e5l, at pr\u00e6sterne kunne vise deres religi\u00f8se magt og evne til at kontrollere brugen af \u200b\u200balle de naturlige vandressourcer, b\u00e5de saltvand og ferskvand i regionen.
\nDet var desv\u00e6rre ikke muligt at komme t\u00e6ttere p\u00e5 udgravningerne, men alene udefra var det et flot syn, hvor man m\u00e5tte imponeres over det store arbejde, det m\u00e5tte have v\u00e6ret at bygge pyramiden med s\u00e5 primitive materialer.<\/p>\n

\"\"

N\u00e6rbillede af strukturer i Huaca Pucllana-pyramiden<\/p><\/div>\n

Efter vores korte ophold ved pyramiden blev vi k\u00f8rt ind til bymidten, hvor vi blev sat af ved Plaza San Mart\u00edn, der er en rolig lille plads, der prydes af et monument, der er rejst som en hyldest til Perus befrier, Jos\u00e9 de San Mart\u00edn.<\/p>\n

\"\"

Plaza San Martin<\/p><\/div>\n

Oprindelig l\u00e5 der her p\u00e5 pladsen et hospital, San Juan de Dios hospitalet, som blev revet ned i 1850 og erstattet af en jernbanestation, som igen blev revet ned mellem 1911 og 1918.
\nPlaza San Martin blev indviet 27. juli 1921 til fejring af 100-\u00e5ret for Perus uafh\u00e6ngighed, og mens vi bes\u00f8gte pladsen, gjorde man klar til endnu en uafh\u00e6ngighedsfejring nogle dage senere.<\/p>\n

\"\"

Plaza San Mart\u00edn, hvor der er opstillet til fejring af nationaldagen<\/p><\/div>\n

Rundt om pladsen ligger flere imponerende bygninger og pal\u00e6er, og i dag finder man flere fornemme hoteller her.<\/p>\n

\"\"

Casa Marcionelli p\u00e5 Plaza San Martin<\/p><\/div>\n

\"\"

Markante huse p\u00e5 pladsen: Colon-teatret (th) og Club National (tv)<\/p><\/div>\n

Fra denne plads gik vi i samlet flok gennem g\u00e5gaden Jir\u00f3n de la Union, som skulle f\u00f8re os til byens vigtigste torv, Plaza Mayor. Gaden blev anlagt af conquistador Francisco Pizarro , da han grundlagde Lima den 18. januar 1535, og den var i mange \u00e5r derefter den vigtigste gade i byen, kendetegnet ved at v\u00e6re stedet, hvor de mest kendte indbyggere i byen m\u00f8dtes. Senere mistede gaden sin betydning og er blevet en gade med de dyre forretninger.
\nI f\u00f8lge Colliers International er Jir\u00f3n de la Union den sjettedyreste gade i Latinamerika.
\nI gaden s\u00e5 vi mange bygninger af vekslende kvalitet; nogle var forfaldne, mens andre var flot restaurerede, men det m\u00f8nster har vi snart m\u00f8dt i rigtig mange byer…<\/p>\n

\"\"

Forfaldent hus i Jir\u00f3n de la Union<\/p><\/div>\n

\"\"

Stilrent restaureret hus i Jir\u00f3n de la Union<\/p><\/div>\n

Midt i gaden l\u00e5 Iglesia de La Merced, der er bygget i barok i den stil, der hedder Churrigueresque, der er en speciel spansk barokstil med overdreven skulpturel udsmykning. Kirken, der er tilegnet Mercedianerordenen, er grundlagt i 1535 og er alts\u00e5 lige s\u00e5 gammel som Lima. Den f\u00f8rste kirke her p\u00e5 stedet blev bygget i tr\u00e6, mens den nuv\u00e6rende kirke er bygget af adobe og mursten. Den kendte og meget flotte barokke indgang til kirken blev fremstillet i 1591 af Crist\u00f3bal G\u00f3mez.<\/p>\n

\"\"

Iglesia de La Merced<\/p><\/div>\n

Vi fortsatte gennem gaden til byens vigtigste torv, Plaza Mayor, der – som navnet siger – er en stor og betydningsfuld plads. Rundt om pladsen ligger en r\u00e6kke af de vigtigste bygninger i byen og i hele Peru, herunder regeringspaladset, Limas katedral, kirken Sagrario, \u00e6rkebiskoppens palads, det kommunale palads (r\u00e5dhuset) og Club de la Uni\u00f3n.<\/p>\n

\"\"

Plaza Mayor<\/p><\/div>\n

Regeringspaladset, der ligger i den nord\u00f8stlige ende af Plaza Mayor, er hovedkvarteret for\u00a0 Perus ud\u00f8vende forsamling og den officielle residens for Perus pr\u00e6sident. P\u00e5 samme sted har der v\u00e6ret forskellige regeringsbygninger i n\u00e6sten fem \u00e5rhundreder, siden stedet blev besat i 1535 af den spanske guvern\u00f8r Francisco Pizarro. Den nuv\u00e6rende bygning er af nyere dato, idet den blev indviet i 1938.<\/p>\n

\"\"

Plaza Mayor, pr\u00e6sidentpaladset<\/p><\/div>\n

Limas katedral, der ligger i den syd\u00f8stlige side af Plaza Mayor, er Perus st\u00f8rste kirke, og den\u00a0 blev bygget p\u00e5 stedet, hvor Inka-helligdommen Puma Inti og paladset for Cusco-prinsen Sinchi Puma l\u00e5, da spanierne kom til landet.
\nDet var den spanske guvern\u00f8r Pizarro, der selv bar det f\u00f8rste stykke tr\u00e6 til bygningen af kirken i 1535, og i 1540 blev kirken – bygget af tr\u00e6 – s\u00e5 indviet. Senere blev der s\u00e5 bygget nyere og st\u00f8rre katedraler p\u00e5 stedet, og den nuv\u00e6rende kirke er f\u00f8rst blevet f\u00e6rdigbygget i 1797.<\/p>\n

\"\"

Plaza Mayor, Katedralen<\/p><\/div>\n

Ved siden af katedralen ligger \u00e6rkebiskoppens palads, der i sit nuv\u00e6rende udseende er indviet i 1924 – i \u00f8vrigt p\u00e5 den plads, der allerede var udpeget til form\u00e5let i 1535, og havde eksisteret i flere udgaver siden 1500-tallet.<\/p>\n

\"\"

Plaza Mayor, \u00c6rkebiskoppens palads<\/p><\/div>\n

I den nordvestlige side af pladsen ligger to bygninger med samme udtryk: Det Kommunale Palads (r\u00e5dhuset) og Club de la Uni\u00f3n.
\nR\u00e5dhuset er en bygning, der er blevet bygget og ombygget adskillige gange, og den nuv\u00e6rende bygning fra 1944 er opf\u00f8rt i neoklassisk-kolonial stil.<\/p>\n

\"\"

Plaza Mayor: Det Kommunale Palads (r\u00e5dhuset)<\/p><\/div>\n

Club de la Uni\u00f3n, der ligger ved siden af r\u00e5dhuset og er opf\u00f8rt i samme stil, blev indviet i 1942.<\/p>\n

\"\"

Plaza Mayor: Club de la Uni\u00f3n<\/p><\/div>\n

Efter en halv times tid, hvor vi kunne udforske pladsen p\u00e5 egen h\u00e5nd, gik vi i samlet flok ned langs r\u00e5dhuset forbi kvindestatuen, der symboliserer bev\u00e6gelsen La Tapada Lime\u00f1as, en skik, hvor kvinder brugte silkesjaler til at d\u00e6kke ansigtet og kun lade det ene \u00f8je v\u00e6re frit. Skikken startede omkring 1590 og fortsatte langt ind i det 19. \u00e5rhundrede, og tanken var at gemme sig, n\u00e5r man gik hjemmefra – med tanken om at f\u00e5 en st\u00f8rre frihed.<\/p>\n

\"\"

Statuen: La Tapada Lime\u00f1as. Med og uden reng\u00f8ring<\/p><\/div>\n

Vi fortsatte forbi La Casa de la Gastronomia Peruana – hvor vi desv\u00e6rre ikke skulle ind.
\nBygningen, der i dag rummer et museum for peruviansk gastronomi, husede tidligere byens post- og telegrafv\u00e6sen.<\/p>\n

\"\"

La Casa de la Gastronomia Peruana<\/p><\/div>\n

Og videre gennem sm\u00e5 gader – forbi en stor sten, Wanka in granodiorit, der er byen Limas hyldest til Taulichusco el viejo, den sidste af de oprindelige, indf\u00f8dte herskere. Herefter kom vi til Convento Santo Domingo.<\/p>\n

\"\"

Stenen Wanka in granodiorit – med katedralens t\u00e5rn i baggrunden<\/p><\/div>\n

Her havde vi booket en l\u00e6ngere rundvisning med en lokal guide, der var virkelig omhyggelig – gr\u00e6nsende til det s\u00f8vndyssende.
\nSanto Domingo, der best\u00e5r af en basilika i forbindelse med et st\u00f8rre kloster for Vor Frue af Rosenkransen, er is\u00e6r blevet kendt, fordi University of San Marcos, det f\u00f8rste peruvianske universitet og det \u00e6ldste i Amerika, grundlagdes i klostret i det\u00a0 16. \u00e5rhundrede. Derudover huser klostret ogs\u00e5 resterne af de to mest kendte peruvianske helgener: Santa Rosa de Lima og San Mart\u00edn de Porres.
\nSanto Domingos basilika og kloster er bygget over en 50-\u00e5rig periode i 1500-tallet, men et jordsk\u00e6lv i 1678 \u00f8delagde fuldst\u00e6ndig bygningerne, og flere jordsk\u00e6lv i \u00e5rhundrederne derefter \u00f8delagde helt eller delvist de bygninger, der senere blev opf\u00f8rt. Seneste \u00e6ndringer p\u00e5 klostret og basilikaen kom, da de blev genopbygget efter jordsk\u00e6lvet i 1940.<\/p>\n

\"\"

Convento Santo Domingo, klosterg\u00e5rden med kirkens t\u00e5rn i baggrunden<\/p><\/div>\n

P\u00e5 vej ind i klostret\/kirken kommer vi ind i et rum, bes\u00f8gsrummet, der kan fremvise et imponerende kasseloft i Mudejar-stil fra 1580, samlet af 3000 s\u00f8mfri stykker tr\u00e6\u00a0 – meget overv\u00e6ldende. Det var i \u00f8vrigt i dette rum, at Jos\u00e9 Bernardo Alcedo komponerede Perus nationalhymne.<\/p>\n

\"\"

Kasseloftet i bes\u00f8gsrummet.<\/p><\/div>\n

Klosterg\u00e5rden er et fredfyldt sted, der er udsmykket med mere end 600 \u00e5r gamle fliser, der fremst\u00e5r ret velbevarede og fremstiller b\u00e5de bibelske og verdslige motiver.<\/p>\n

\"\"

Klostrets g\u00e5rd i Santo Domingo. En dekoration med de ber\u00f8mte fliser<\/p><\/div>\n

Fra klosterg\u00e5rden fortsatte vi ind i ‘det allerhelligste’, Sala Capitular – eller Kapitelhuset p\u00e5 dansk. Navnet skyldes, at munke her m\u00f8dte klostrets kapitler, dvs. pr\u00e6steskabet, for at l\u00f8se deres problemer. Det var i dette kapitelhus, at Universidad Nacional Mayor de San Marcos blev stiftet i 1551. Det rum, der eksisterer i dag, blev bygget og indrettet i det 18. \u00e5rhundrede, og det blev bla. brugt til undervisning.<\/p>\n

\"\"

Convento Santo Domingo, Sala Capitular<\/p><\/div>\n

Fra Sala Capitular fortsatte vi til klostrets bibliotek, der er et af de mest bes\u00f8gsv\u00e6rdige steder i klostret; ikke kun for v\u00e6rdien af b\u00f8gerne, men ogs\u00e5 for kasseloftet. I biblioteket finder man de \u00e6ldste b\u00f8ger, som dominikanerne brugte, inklusive inkunabler (tryk fra bogtrykkunstens barndom, ofte blot enkelte sider). Biblioteket har omkring 25.000 b\u00f8ger, herunder flere samlinger af stor v\u00e6rdi.<\/p>\n

\"\"

Convento Santo Domingo, biblioteket<\/p><\/div>\n

Vores bes\u00f8g i klostret var hermed ved at v\u00e6re slut, da det ikke var meningen, at vi ogs\u00e5 skulle bes\u00f8ge basilikaen. Men et kort toiletbes\u00f8g blev der da lige tid til, hvilket f\u00f8rte os til en lille g\u00e5rd med en udstilling af kvinder med deres sjal d\u00e6kkende det meste af ansigtet.<\/p>\n

\"\"

Kvinder med sjal d\u00e6kkende ansigtet<\/p><\/div>\n

Efterf\u00f8lgende blev vi samlet op af vores bus, der skulle bringe os videre til n\u00e6ste punkt p\u00e5 dagens program Museo Larco, der var et sted, som vi var mange, der havde gl\u00e6det os til.
\nMuseet, hvis korrekte navn er Rafael Larco Herrera Archaeological Museum, er et privat museum med v\u00e6rdifulde samlinger af effekter indsamlet over hele Peru, og det viser kronologiske udstillinger, der giver et grundigt overblik over 10.000 \u00e5rs peruviansk, pr\u00e6columbiansk historie.
\nF\u00f8r bes\u00f8get med en grundig gennemgang af museets mange udstillinger, stod den dog f\u00f8rst p\u00e5 en l\u00e6kker frokost i museets restaurant. Herefter fulgte et bes\u00f8g i det Erotiske museum, hvor der var udstillet interessante, ark\u00e6ologiske genstande, fundet af Rafael Larco Hoyle i 1960’erne, som et resultat af hans forskning i seksuelle repr\u00e6sentationer i peruviansk, pr\u00e6columbiansk kunst. Udstillingen af den erotiske keramik var en separat udstilling, hvor der var fri entr\u00e9.<\/p>\n

\"\"

En kvinde- og en mandefigur fra udstillingen p\u00e5 det erotiske museum<\/p><\/div>\n

\"\"

En anden af genstandene fra udstillingen p\u00e5 det erotiske museum<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i salene med den erotiske keramik, fortsatte vi ind i udstillingssalene i selve museet.
\nHer bev\u00e6gede vi os gennem ‘The Cultures Gallery’, der udstiller 10.000 \u00e5rs peruviansk pr\u00e6columbiansk historie, anbragt i kronologisk orden, hvilket gav os et overblik over kulturer, der eksisterede i det pr\u00e6columbianske Peru, fortalt gennem de indf\u00f8dtes kunst.<\/p>\n

\"\"

Larco-museet: Keramik fra Nazca-omr\u00e5det<\/p><\/div>\n

Videre gennem udstillingen blev vi pr\u00e6senteret for stenredskaber, keramik, metaller, tekstiler og k\u00f8kkenredskaber. Ikke mindst guld- og s\u00f8lvgalleriet fandt jeg interessant.
\nHer kunne man se en stor samling af smykker, der brugtes af de mange herskere i det pr\u00e6columbianske Peru, og samlingen best\u00e5r af kroner, \u00f8reringe, n\u00e6sepynt, bekl\u00e6dningsgenstande, masker og vaser, alle fint bearbejdet i guld og ofte dekoreret med halv\u00e6delstene.<\/p>\n

\"\"

Larco-museet: V\u00e6vet t\u00e6ppe lavet af Inkaerne<\/p><\/div>\n

\"\"

Larco-museet: hovedprydelser i guld<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get p\u00e5 museet gik det tilbage til hotellet, og efter et kort hvil gik vi ud p\u00e5 en lokal restaurant for at nyde lidt aftensmad – inden vi, de fleste af os, fandt en lille bar, hvor vi kunne nyde en lokal \u00f8l og snakke os t\u00e6ttere ind p\u00e5 hinanden i selskabet, hvor det viste sig, at vi svingede rigtig godt med hinanden som gruppe.<\/p>\n

L\u00f8rdag, d. 16.7.<\/span>
\nDenne dag brugte vi meget af tiden i en bus – retning sydp\u00e5 til Paracas, 260 km syd for Lima.
\nParacas er en lille havneby, der ligger helt omgivet af t\u00f8rt og \u00f8rkenagtigt landskab, men er\u00a0 alligevel – p\u00e5 grund af Humboldtstr\u00f8mmen – et af de steder i verden, der er rigest p\u00e5 dyreliv.
\nUndervejs gjorde vi holdt ved Topara og n\u00f8d udsigten ud over Stillehavet – men ellers var det bare en dag i bussen…<\/p>\n

\"\"

Stillehavskysten ved Topara – syd for Lima. Vejret var ikke ligefrem med os her<\/p><\/div>\n

N\u00e6sten hele turen forl\u00f8b langs med Stillehavet, og hen p\u00e5 eftermiddagen n\u00e5ede vi frem til vores hotel, San Agustin<\/a>, der l\u00e5 lige i strandkanten i den nordlige ende af Paracas by.<\/p>\n

\"\"

Hotel San Agustin Paracas<\/p><\/div>\n

Efter vi var blevet indkvarteret, var der f\u00e6lles frokost p\u00e5 en restaurant i byen, hvorefter vi\u00a0 vandrede lidt rundt og s\u00e5 p\u00e5 faciliteterne i en by, der osede af turisme, hvilket i h\u00f8j grad skyldtes, at byen var udgangspunkt for ture til Islas Ballestas, ogs\u00e5 kaldet Mini-Galapagos, samt Paracas Nationalparken.<\/p>\n

\"\"

Handelsgade med masser af turistbutikker og cafeer i Paracas<\/p><\/div>\n

Vi – Claudia og jeg – gik gennem byens livlige str\u00f8g og videre sydp\u00e5, hvor vi s\u00e5 pelikaner, duer, hejrer af forskellige slags, spurve og gribbe.<\/p>\n

\"\"

Peruviansk pelikan (Pelecanus thagus<\/em>), der hviler sig p\u00e5 stranden<\/p><\/div>\n

\"\"

Vestperuviansk due (Zenaida meloda<\/em>) med karakteristisk bl\u00e5 ring rundt om \u00f8jnene<\/p><\/div>\n

\"\"

Andesspurv (Zonotrichia capensis<\/i>), der n\u00e6sten minder om en dansk spurv<\/p><\/div>\n

Efter aftensmaden – ogs\u00e5 ude i byen – kunne vi fra vores v\u00e6relse opleve en flot solnedgang.<\/p>\n

\"\"

Flot solnedgang over Stillehavet<\/p><\/div>\n


\nS\u00f8ndag, d. 17.7.
\n<\/span>Endnu en dag, der st\u00e5r i naturens tegn.
\nF\u00f8rste punkt p\u00e5 dagsordenen var et bes\u00f8g p\u00e5 Islas Ballestas – troede vi.
\nDa det var s\u00f8ndag, og da der var rigtig mange mennesker, der ville med en b\u00e5d ud til \u00f8erne, havde turoperat\u00f8rerne h\u00e6nderne fulde, og ‘p\u00e5 grund af d\u00e5rligt vejr’ kunne de ikke sejle helt derud. I stedet fik vi en meget kortere tur til en noget mindre interessant \u00f8, der l\u00e5 halvt s\u00e5 langt ude i havet. Lidt en flad fornemmelse og et antiklimaks; det var trods alt ikke det, vi havde betalt for…
\nKort tid efter at vi havde forladt havnen i Paracas, fik vi \u00f8je p\u00e5 Paracas Candelabra, en prehistorisk geoglyf, der m\u00e5ske er lavet af folk fra Paracas-kulturen ca. 200 f.Kr. Ingen ved det med sikkerhed, men tegningen p\u00e5 nordsiden af Paracas-halv\u00f8en er en sp\u00e6ndende ting – et ‘must-see’, n\u00e5r man nu engang er til havs i omr\u00e5det.
\nNyeste forskning relaterer i \u00f8vrigt Geoglyfen til Nazca-linjerne.<\/p>\n

\"\"

Paracas Candelabra<\/p><\/div>\n

P\u00e5 turen ud til \u00f8en sad vi en b\u00e5d sammen med mange andre turister af forskellig nationalitet, men det forhindrede os ikke i – allerede f\u00f8r vi n\u00e6rmede os \u00f8en – at se en del forskellige havfugle, b\u00e5de inde p\u00e5 \u00f8en – som vi sejlede rundt om – og i luften. Faktisk var det temmelig imponerende at sejle rundt p\u00e5 havet med s\u00e5 mange s\u00f8fugle lige over hovedet.<\/p>\n

\"\"

Luften fyldt med skrigende s\u00f8fugle…<\/p><\/div>\n

Som beskrevet ovenfor tog vi turen rundt om \u00f8en, der lige som \u00f8erne l\u00e6ngere ude p\u00e5 havet er ber\u00f8mt for den bl\u00e5fodede sule (Sula nebouxii<\/i>), der producerer store m\u00e6ngder af guano, fugleekskrementer. Guano bliver med 6 til 7 \u00e5rs mellemrum brudt\/fjernet og solgt under betegnelsen Perusalpeter. At det ikke sker oftere, er af hensyn til fuglelivet).<\/p>\n

\"\"

3 eksemplarer af bl\u00e5fodet sule (Sula nebouxii<\/em>)<\/p><\/div>\n

P\u00e5 \u00f8en s\u00e5 vi ogs\u00e5 flere steder humboldtpingviner (Spheniscus humboldti<\/i>), der vandrede rundt i sm\u00e5 grupper blandt klipperne. Denne type pingviner lever ved Sydamerikas vestkyst, fra Peru i nord til Chile i syd, og den er let genkendelig, da det er den eneste af pingvinerne, der har et omr\u00e5de med frit k\u00f8d ved n\u00e6bbets start.<\/p>\n

\"\"

Humboldtpingviner (Spheniscus humboldti) p\u00e5 Islas Ballestres<\/p><\/div>\n

En tredje af s\u00f8ens fugle havde ligeledes fundet et fristed p\u00e5 denne lille \u00f8: Guanay<\/span>skarven (Leucocarbo bougainvillii<\/em>), der i \u00f8vrigt ofte omtales som Peruskarven. Den findes – ligesom humboldtpingvinen – ved Stillehavskysten fra Chile til Peru. P\u00e5 grund af overfiskning i farvandene langs kysten, hvor den lever, f\u00e5r denne skarv sv\u00e6rere og sv\u00e6rere ved at finde f\u00f8de, og den kategoriseres i dag som ‘t\u00e6t p\u00e5 truet’ af IUCN.<\/p>\n

\"\"

En lille gruppe af guanayskarver (Leucocarbo bougainvillii<\/em>) p\u00e5 klippen<\/p><\/div>\n

P\u00e5 en klippe ret h\u00f8jt oppe sad endvidere et par eksemplarer af den r\u00f8dhovede grib (Sarcogyps calvus<\/em>) – den ene med vingerne spredt godt ud, m\u00e5ske for at lade dem t\u00f8rre – et flot syn!<\/p>\n

\"\"

R\u00f8dhodet grib (Sarcogyps calvus<\/em>)<\/p><\/div>\n

Selv om vi alts\u00e5 ikke kom hele vejen ud til ‘de rigtige’ Islas Ballestas, s\u00e5 var der nok at se – og jeg vil da heller ikke p\u00e5st\u00e5, at turen ikke var rig nok p\u00e5 naturoplevelser.
\nEfter at have sejlet rundt om \u00f8en, gik turen hjemad mod havnen i Paracas igen – og igen var vi lidt heldige. S\u00e5ledes fik vi f\u00f8rst \u00f8je p\u00e5 et par sydamerikanske s\u00f8l\u00f8ver (Otaria byronia<\/span><\/span><\/em>), der tog et hvil p\u00e5 en b\u00f8je, inden der dukkede delfiner op i vandet foran os. S\u00e5 fik vi da ogs\u00e5 lige dem med.<\/p>\n

\"\"

2 s\u00f8l\u00f8ver (Otaria byronia<\/span><\/span><\/em>), der tager et hvil p\u00e5 en b\u00f8je<\/p><\/div>\n

Vel ankommet i land igen gik turen i bus ind i det beskyttede naturomr\u00e5de, Reserva Nacional de Paracas, hvor vi gjorde et holdt ved nogle smukke lokationer.
\nDet f\u00f8rste stop gjaldt Playa Roja, den r\u00f8de strand, der er dannet ved aflejring af r\u00f8dt sand, der af Stillehavets b\u00f8lger er sl\u00e5et af klipperne i Punta Santa Maria i Paracas. Over tid har tidevandet aflejret nok af dette sand til at skabe en sandstrand med den samme rustne, r\u00f8dlige nuance som klipperne. Det er et flot og surrealistisk syn at st\u00e5 i vandkanten og se denne strand!<\/p>\n

\"\"

Playa Rojas i Paracas nationalparken<\/p><\/div>\n

Fra den r\u00f8de strand k\u00f8rte vi videre sydp\u00e5 til La C\u00e1tedral, der er en klippeformation ved kysten, der oprindelig lignede en katedral. Desv\u00e6rre er en del af klippen i dag styrtet i havet, og der skal nogen fantasi til for at forestille sig, hvordan den kunne have set ud.<\/p>\n

\"\"

La C\u00e1tedral i nationalparken<\/p><\/div>\n

Fra nationalparken gik turen videre mod Nazca, men undervejs blev der tid til et stop i den ber\u00f8mte oase, Huacachina, hvor vi spiste vores frokost. Huacachina, der ligger f\u00e5 kilometer uden for byen Ica, har ca. 100 indbyggere og er bygget op rundt om en lille s\u00f8 med en kilde, som man i tidligere tider mente havde helbredende virkning.
\nHuacachina er centrum for sandsurfing, hvor der surfes ned af sandbakkerne i udkanten af oasen.<\/p>\n

\"\"

Huacachina med s\u00f8en og sandbakkerne bag oasen<\/p><\/div>\n

Efter frokosten i Huacachina gik det videre til Nazca til vores hotel, Don Agucho<\/a>, hvor der nu ventede et par overnatninger.<\/p>\n

\"\"

Hotel Don Agucho<\/p><\/div>\n

Her ankom vi f\u00f8rst meget sent om aftenen – efter en lang dags rejse.<\/p>\n

Mandag, d. 18.7.
\n<\/span>Denne dag startede med en oplevelse af de helt store!
\nFra morgenstunden var der booket en flyvning hen over Nazca-linjerne til os – s\u00e5 efter morgenmaden k\u00f8rte vi til den lille, men meget bes\u00f8gte, lufthavn i udkanten af byen.<\/p>\n

\"\"

P\u00e5 vej til en flyvning over Nazca-linjerne<\/p><\/div>\n

Nazca-linjerne er en gruppe af mere end 700 geoglyffer, der er lavet i jorden i Nazca-\u00f8rkenen lige uden for byen Nazca. De blev skabt mellem 500 f.Kr. og 500 e.Kr. af mennesker, der lavede fordybninger i \u00f8rkenbunden, fordybninger, der forestillede forskellige figurer. Siden \u00e5r 2000 er der fundet flere hundrede nye figurer ved brug af droner, og ark\u00e6ologer mener, at der er endnu flere at finde.
\nDet har v\u00e6ret nemmere at bestemme, hvordan linjerne blev lavet, end at bestemme, hvorfor. Forskere har s\u00e5ledes fundet ud af, at Nazca-folket kunne have brugt simple v\u00e6rkt\u00f8jer og opm\u00e5lingsudstyr til at konstruere linjerne. Ark\u00e6ologiske unders\u00f8gelser har fundet tr\u00e6p\u00e6le i jorden for enden af \u200b\u200bnogle linjer, hvilket underst\u00f8tter denne teori.
\nMen hvorfor? Forskere mener, at figurerne blev designet som astronomiske mark\u00f8rer i horisonten for at vise, hvor solen og andre himmellegemer befandt sig p\u00e5 vigtige datoer. Men det er blot en teori af flere…
\nOp i flyet, og af sted gik det hen over en stor del af de figurer, der er meget tydelige fra luften. Vores pilot var tydeligvis tr\u00e6net i den opgave, og han s\u00f8rgede for at vi – uanset hvilken side af flyet vi end sad i – fik set de figurer, vi fl\u00f8j hen over. En halv times flyvning, men en stor oplevelse.<\/p>\n

\"\"

Nazcafigur: Tr\u00e6<\/p><\/div>\n

\"\"

Nazcafigur: Condor<\/p><\/div>\n

\"\"

Nazcafigur: Hund<\/p><\/div>\n

Efter turen i luften k\u00f8rte vi i bussen tilbage til Nazca og bes\u00f8gte en keramiker, der demonstrerede de teknikker, der af tidligere folkeslag blev anvendt ved fremstillingen af deres keramik. Interessant, ikke mindst fordi keramikeren var en personlighed i sig selv.<\/p>\n

\"\"

Demonstration af gammel teknik til keramikfremstilling<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get p\u00e5 keramikv\u00e6rkstedet, gik turen videre – til fods – til et n\u00e6rved liggende v\u00e6rksted, hvor vi fik demonstreret og forklaret, hvordan man udvandt guld af den malm, man havde brudt ude i bjergene omkring byen. P\u00e5 dette v\u00e6rksted kunne ‘guldgravere’ fra byen komme med deres malm og udnytte de redskaber, som blev stillet dem til r\u00e5dighed. Det var (og er) et tidskr\u00e6vende og sundhedsskadeligt arbejde at udvinde de m\u00e5ske f\u00e5 gram guld af malmen, idet det kr\u00e6vede kviks\u00f8lv som katalysator i processen.<\/p>\n

\"\"

V\u00e6rkt\u00f8j til udvinding af guld fra malmen<\/p><\/div>\n

\"\"

Arbejdet med – ved hj\u00e6lp af kviks\u00f8lv – at udvinde guldet af malmen<\/p><\/div>\n

Efter frokosten var der rig mulighed for at udforske byen p\u00e5 egen h\u00e5nd, alene, parvis eller i sm\u00e5 grupper. Og er det m\u00e6rkeligt, at byen emmede af historien om Nazca-linjerne?
\nVi s\u00e5 overalt illustrationer af linjerne: udstandset i metalplader p\u00e5 busstoppestederne, som v\u00e6gmalerier eller udgravet i jorden…<\/p>\n

\"\"

Udstandset jernplade med figurerne condor (tv) og hund (th)<\/p><\/div>\n

\"\"

V\u00e6gudsmykning med Nazca-figuren firben<\/p><\/div>\n


\nTirsdag, d. 19.7.<\/span>
\nMeget tidligt op – ja, kl. 5 er tidligt. Men vi havde ogs\u00e5 en meget lang dag foran os – nemlig en k\u00f8retur p\u00e5 600 km langs Stillehavet det meste af vejen – fra Nazca til Perus n\u00e6stst\u00f8rste by, Arequipa. Turen tog inkl. et par sm\u00e5 stop undervejs mere end 13 timer – s\u00e5 der var ikke rigtig plads til nogle store oplevelser.
\nVi gjorde dog kort holdt med udsigt ned over Oco\u00f1a-floden, og nede i dalen tog vi s\u00e5 en lidt l\u00e6ngere pause for at spise den frokost, vi havde f\u00e5et med fra hotellet i Nazca.<\/p>\n

\"\"

Udsigt ned over Oco\u00f1a-flodens udl\u00f8b i Stillehavet<\/p><\/div>\n

\"\"

Frokoststed i Oco\u00f1a-dalen<\/p><\/div>\n

Senere gjorde vi et kaffestop i Alto Siguas, hvor man kunne k\u00f8be yoghurt i alle mulige varianter. (Her opdagede jeg, at mit objektiv til kameraet var g\u00e5et i udu – og jeg var ikke i stand til at zoome efter forholdene; jeg m\u00e5tte – indtil jeg havde fundet et nyt objektiv – n\u00f8jes med at fotografere med fast bl\u00e6ndvidde – vidvinkel. Det var lige ved, at jeg gik i panik!)<\/p>\n

\"\"

Yoghurt – alt hvad hjertet beg\u00e6rer<\/p><\/div>\n

Ellers var det bare videre til vores hotel, San Agustin<\/a>, som vi n\u00e5ede efter m\u00f8rkets frembrud.
\nOg s\u00e5 kunne dagen ellers slutte med et bes\u00f8g\u00a0 p\u00e5 den ber\u00f8mte restaurant Zig Zag, en gourmetrestaurant i hjertet af Arequipa – inden vi kunne g\u00e5 til ro efter en lang dag i bussen…<\/p>\n

Onsdag, d. 20.7.<\/span>
\nDenne dag var helliget sightseeing i Arequipa.
\nDette startede med et bes\u00f8g p\u00e5 Plaza de Armas, der – i lighed med andre byer – var omgivet af en r\u00e6kke af byens vigtigste bygninger, katedralen, store hoteller, teatret og de vigtigste kommunale bygninger.
\nByens katedral – eller rettere Basilika-katedralen – betragtes som en af \u200b\u200bPerus mest us\u00e6dvanlige og ber\u00f8mte koloniale katedraler siden den spanske erobring. P\u00e5 datoen for Arequipas grundl\u00e6ggelse, 15. august 1540, startede opf\u00f8relsen af katedralen i en hvid slags tuf, der g\u00e5r under navnet sillar.
\nSillar, der kommer vulkanen Chachani, der ligger nordvest for Arequipa, er en hvid, forstenet vulkansk lava, og det blev i \u00f8vrigt ogs\u00e5 anvendt ved opf\u00f8relsen af flere andre koloniale bygninger i netop Arequipa, hvilket gav byen tilnavnet ‘Den Hvide By’.
\nFlere jordsk\u00e6lv har gennem tiderne forvoldt skade(r) p\u00e5 katedralen, hvilket is\u00e6r er g\u00e5et ud over t\u00e5rnene, der senest ved jordsk\u00e6lvet i 2001 led store skader.<\/p>\n

\"\"

Basilika-katedralen p\u00e5 Plaza de Armas i Arequipa<\/p><\/div>\n

Efter at vi havde set os lidt omkring p\u00e5 plazaen og indsnuset atmosf\u00e6ren fra den travle by, gik turen videre ad Calle la Merced med flere hvide huse, der underbygger k\u00e6lenavnet ‘Den hvide by’ til Museo Santuarios Andinos (MUSA), der er meget ber\u00f8mt for at indeholde den frosne mumie af Juanita, der formodentlig er blevet ofret under en af de sidste Inkaherskere i slutningen af 1400-tallet. Museet bevarer og udstiller stadigv\u00e6k mumien i nedk\u00f8let tilstand.
\nDesv\u00e6rre: foto strengt forbudt!<\/p>\n

\"\"

Et af de hvide huse i Calle la Merced<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i museet, gik turen videre til det enormt store Santa Catalina-kloster, der blev grundlagt af en rig enke, Mar\u00eda de Guzm\u00e1n, i 1580. Klostret, der rummer et areal p\u00e5 20.000 m2<\/sup>, er indbygget i byens tidligere citadel og er isoleret fra resten af byen udenfor af fire meter h\u00f8je mure; med andre ord udg\u00f8r det en hel by i byen.<\/p>\n

\"\"

Yderste g\u00e5rd i Santa Catalina-klostret<\/p><\/div>\n

Klostret henvendte sig i mange \u00e5r udelukkende til den magtfulde spanske overklasse, og i koloniperioden var det almindeligt, at rige familiers datter nummer to skulle v\u00e6re nonne. Kvinderne, der kom ind i klostret som nonner, var hvide criollaer (af ren spansk afstamning) og mestizer, og historien fort\u00e6ller, at disse s\u00e5kaldte ‘fattige nonner’, der ikke havde r\u00e5d til at betale en medgift, gik ind for at bo der – sammen med deres tjenestepiger! Man ved s\u00e5ledes, at der i klostret i midten af \u200b\u200bdet 18. \u00e5rhundrede, var mere end 300 tjenestepiger.
\nKlostret har mange korridorer, g\u00e5rdspladser og ‘gader’ i st\u00e6rke r\u00f8de og bl\u00e5 farver, og rundt om hvert hj\u00f8rne bliver man overv\u00e6ldet af nye og anderledes udtryk.<\/p>\n

\"\"

Et g\u00e5rdsrum med b\u00e5de r\u00f8de og bl\u00e5 farver<\/p><\/div>\n

\"\"

Et flot bl\u00e5t g\u00e5rdsrum<\/p><\/div>\n

\"\"

En gade – domineret af den r\u00f8de farve<\/p><\/div>\n

\"\"

Bl\u00e5 og r\u00f8de korridorer<\/p><\/div>\n

Pigerne blev bragt til Santa Catalina klostret s\u00e5 tidligt som fra tre\u00e5rsalderen. De kom aldrig uden for murene og talte kun med deres bes\u00f8gende familiemedlemmer gennem et dobbelt tr\u00e6gitter \u2013 og da kun med en \u00e6ldre nonne som bisidder. Familierne s\u00f8rgede godt for deres d\u00f8tre i klostret, og det var som skrevet almindeligt, at d\u00f8trene havde deres tjenestefolk med!<\/p>\n

\"\"

Santa Catalina klostret – en k\u00f8kkenet, hvor tjenestepigen kunne lave mad<\/p><\/div>\n

\"\"

Tjenestepigens arbejdsplads<\/p><\/div>\n

Udenfor cellerne – i det fri – var der rindende vand og et vaskested, s\u00e5 t\u00f8jvask var muligt – i selskab med andre tjenestepiger.<\/p>\n

\"\"

Vaskested, hvor tjenestepigerne kunne m\u00f8des<\/p><\/div>\n

I dag bor der stadigv\u00e6k ca. 20 nonner i en del af klostret, der ikke er \u00e5ben for offentlig adgang.
\nDagens sidste programpunkt var et bes\u00f8g i bydelen Yanahuara, hvor man fra det flotte udsigtspunkt, El Mirador, med de flotte, arkitektoniske buer, havde et scenisk vue ud over landskabet omkring Arequipa med vulkanerne El Misti og Chachani og frodige sletter, der omkranser byen.<\/p>\n

\"\"

Yanahuara, med udsigtspunktet, El Mirador, med de flotte buer<\/p><\/div>\n

Dagens sidste punkt p\u00e5 programmet var et bes\u00f8g i bydelen Yanahuara, hvor man fra det flotte udsigtspunkt, El Mirador, med de flotte, arkitektoniske buer, havde et scenisk vue ud over landskabet omkring Arequipa med vulkanerne El Misti og Chachani og frodige sletter.<\/p>\n

\"\"

Vulkanen El Misti set fra El Mirador<\/p><\/div>\n

Efter vi havde nydt synet, gik vi lige rundt om hj\u00f8rnet til en lokal restaurant, El Tio Dario, hvor stedets kok demonstrerede, hvordan flere af de peruvianske retter blev fremstillet.<\/p>\n

\"\"

Kokkens tilberedelse af maden p\u00e5 El Tio Dario<\/p><\/div>\n

Herefter var resten af dagen til fri disposition, hvilket bet\u00f8d, at vi slog os 4 personer sammen og gik fra restauranten tilbage til vores hotel – ikke den direkte vej, for vi fik lige bes\u00f8gt et par indk\u00f8bscentre for at k\u00f8be kufferter og fotoudstyr.<\/p>\n

\"\"

Flotte bygningspartier p\u00e5 vej tilbage til hotellet<\/p><\/div>\n

Vejen f\u00f8rte os forbi steder med flotte huse, og ved et tilf\u00e6lde passerede vi en skole, som jeg tidligere havde h\u00f8rt om i Danmark: Leonardo Da Vinci-skolen. P\u00e5 skolens hjemmeside kan man l\u00e6se f\u00f8lgende fornemme ‘form\u00e5l’: Siden 1981 har vi arbejdet for, at vores elever elsker og nyder det, de laver, har en \u00e5ben og kreativ mentalitet, samt en markant autonomi og empati med deres kammerater. Fine ord, der har betydet, at skolen fremst\u00e5r som nummer \u00e9t i Peru, og at samtlige elever ved endt skolegang best\u00e5r de internationale Cambridge-eksamener!<\/p>\n

\"\"

En afdeling af Leonardo Da Vinci-skolen<\/p><\/div>\n

Herefter gik det over Rio Chili tilbage til hotellet via Plaza de Armas, og inden aftensmaden tog jeg lige en tur rundt i kvarteret for at se, om jeg kunne finde en fotoforretning, der kunne reparere mit objektiv – eller hvor jeg kunne k\u00f8be et nyt. (Det lykkedes ikke)<\/p>\n

\"\"

Udsigt ned over over Rio Chili<\/p><\/div>\n

\"\"

Plaza de Armas i eftermiddagens sk\u00e6r<\/p><\/div>\n

Dagen sluttede endnu engang med f\u00e6lles aftensmad, inden vi gik til ro.
\n
\nTorsdag, d. 21.7.<\/span>
\nS\u00e5 var det tid til at forlade Arequipa for at s\u00f8ge h\u00f8jere op i bjergene til den lille by Chivay, beliggende i n\u00e6rheden af Colca-dalen, 3600 meter over havets overflade.
\nDet var en tur, der b\u00f8d p\u00e5 bjergrige landskaber med store kaktusser og horde af lamaer, alpakaer og vikunjaer, der hilste p\u00e5.
\nProgrammet sagde, at vi havde eftermiddagen fri, men p\u00e5 grund af en v\u00e6ltet lastbil p\u00e5 hovedvejen mellem Arequipa og Chivay, havde vi lige f\u00e5et indlagt en pause ude i ingenting p\u00e5 tre en halv time. Ventetiden brugte vi p\u00e5 at kigge lidt p\u00e5 landskabet, der var n\u00f8jagtig, som kunne forestille sig det fra en film i TV: bjergrigt, t\u00f8rt landskab, fattigt p\u00e5 biodiversitet. Der var t\u00f8rre, halvvisne buske af ubestemmelig art og store, flotte kaktusser, der voksede alene eller i grupper.<\/p>\n

\"\"

Imponerende kaktusser med op til 20 cm lange pigge<\/p><\/div>\n

Ogs\u00e5 sceneriet omkring lastbilen var et show, der var v\u00e6rd at betragte… Og mens man ventede p\u00e5 assistance fra Arequipa, et par timers k\u00f8rsel v\u00e6k, gik folk i gange med at fylde gr\u00f8ften ved siden af lastbilen med sten og sand, s\u00e5 man kunne etablere et n\u00f8dspor, s\u00e5 man kunne komme i gang med at afvikle trafikken.<\/p>\n

\"\"

.. en lastbil kom p\u00e5 tv\u00e6rs<\/p><\/div>\n

Da vi endelig komme komme videre – ad n\u00f8dsporet – f\u00f8rte vejen gennem endnu vildere landskaber, hvor vi flere gange traf p\u00e5 flokke af vildtlevende vikunjaer – et flot syn. Og s\u00e5 m\u00e5 man i \u00f8vrigt undre sig over, hvad de overhovedet kunne leve af her i det golde landskab med meget sparsom plantev\u00e6kst.<\/p>\n

\"\"

Flok af vikunjaer<\/p><\/div>\n

Ind imellem traf vi ogs\u00e5 p\u00e5 en bonde – eller hyrde – der drev sin flok af blandede lamaer og alpakaer. Hvorhen? Det st\u00e5r hen i det uvisse. Der var i hvert fald ikke tegn p\u00e5 nogen beboelse i n\u00e6rheden.<\/p>\n

\"\"

Flok af lamaer og alpakaer<\/p><\/div>\n

Sidste stop p\u00e5 turen fra Arequipa var et spisested, Wititi Restaurante, uden for Chivay. Her fik vi s\u00e5 meget sen frokost og holdt en lille pause, hvor der ogs\u00e5 blev mulighed for at str\u00e6kke benene. Og fra dette sted var der en fin udsigt til en stadig aktiv vulkan, der netop – mens vi var der – sendte skyer af vanddamp op i atmosf\u00e6ren.<\/p>\n

\"\"

Aktiv vulkan i det fjerne…<\/p><\/div>\n

Efter pausen p\u00e5\/ved restauranten k\u00f8rte vi frem til vores hotel i Chivay, Casa Andina Colca<\/a>, og nu var det meste af eftermiddagen s\u00e5 ogs\u00e5 g\u00e5et, og m\u00f8rket s\u00e5 sm\u00e5t ved at falde p\u00e5.
\nDerfor blev det bare til en (meget) kort tur rundt i Chivays ret s\u00e5 kedelige gader, f\u00f8r vi igen skulle spise; denne gang p\u00e5 hotellet, hvor vi under maden i \u00f8vrigt blev akkompagneret af lokale musikere. Derefter kunne vi bare krybe til k\u00f8js; vi skulle jo endnu engang meget tidligt op i morgen…<\/p>\n

Fredag, d. 22.7.
\n<\/span>Denne dag skulle vi igen ud p\u00e5 en l\u00e6ngere k\u00f8retur, men f\u00f8rst – dvs. meget tidligt om morgenen – skulle vi hen til Colcakl\u00f8ften, der er skabt ved Colca-flodens erosion gennem tusinder af \u00e5r. Kl\u00f8ften er mere end 120 km lang, og med en dybde p\u00e5 4160 meter er den verdens dybeste kl\u00f8ft – mere end dobbelt s\u00e5 dyb som Grand Canyon i USA. Kl\u00f8ften, der er udpeget som et af Perus 7 vidundere, kaldes ogs\u00e5 i daglig tale for ‘Kondorens Kongerige’.
\nMange turister valfarter til kl\u00f8ften, s\u00e5vel p\u00e5 grund af udsigten over kl\u00f8ften, som p\u00e5 grund af den store, majest\u00e6tiske andeskondor (Vultur gryphus<\/em>), der med en v\u00e6gt p\u00e5 op til 15 kg og et vingefang p\u00e5 3,2 meter er nogle af verdens st\u00f8rste fugle.
\nAndeskondoren blev af inkaerne anset som en hellig fugl og gudernes sendebud. Og det var mest p\u00e5 grund af Kondoren, vi tog den tidlige morgentur til kl\u00f8ften – hvilket vi ikke kom til at fortryde!
\nVi var s\u00e5ledes n\u00e6sten fremme ved kl\u00f8ften, da vi fik \u00f8je p\u00e5 nogle ungfugle, der sad p\u00e5 en klippeafsats – et flot syn, og s\u00e5 var turen da i det mindste reddet, hvis vi ikke skulle se flere af dem.<\/p>\n

\"\"

2 unge andeskondorer (Vultur gryphus<\/em>) hviler sig p\u00e5 en klippetop<\/p><\/div>\n

Men vi fik set mange flere kondorer – og sikken et syn.
\nVi k\u00f8rte frem til Mirador Cruz del Condor – udsigtspunktet hvorfra man n\u00e6sten var garanteret et blik p\u00e5 de statelige fugle.<\/p>\n

\"\"

Udsigtspunktet Mirador Cruz del Condor<\/p><\/div>\n

Og flot sv\u00e6vende ude over kl\u00f8ften s\u00e5 vi i l\u00f8bet af en times tid op til 10 fugle i flugten, nogle t\u00e6t p\u00e5, andre l\u00e6ngere v\u00e6k. Nogle enkeltvis, andre i par eller tre-fire fugle sammen. Et syn, der stadigv\u00e6k st\u00e5r printet p\u00e5 nethinden!<\/p>\n

\"\"

Sv\u00e6vende andeskondor – et stateligt syn<\/p><\/div>\n

\"\"

Sv\u00e6vende andeskondor over en klippe med to andre kondorer<\/p><\/div>\n

Efter opholdet ved colcakl\u00f8ften havde vi en tur p\u00e5 godt og vel 300 km foran os, inden vi n\u00e5ede frem til vores m\u00e5l med dagens k\u00f8rsel, Puno ved bredden af Titicaca-s\u00f8en.
\nDenne tur gik op i h\u00f8jlandet, og f\u00f8rste stop p\u00e5 turen var den lille by Maca, hvor vi egentlig bare skulle nyde en kop kaffe og f\u00e5 strakt benene inden den l\u00e6ngere tur forude. Det viste sig imidlertid, at der var gang i byens charmerende lille marked, hvor vi netop i dag kunne opleve et marked og en ‘husmoderkonkurrence’, hvor forskellige af byens kvinder konkurrerede om at fremstille de bedste egnsretter.<\/p>\n

\"\"

Husm\u00f8dre p\u00e5 marked i Maca<\/p><\/div>\n

Kirken i Maca, Iglesia de Santa Ana, der var en typisk kirke for omr\u00e5det, var ogs\u00e5 et bes\u00f8g v\u00e6rd – s\u00e5 vi kiggede da lige indenfor, da nu tiden var til det.<\/p>\n

\"\"

Kirken i Maca, Iglesia de Santa Ana<\/p><\/div>\n

N\u00e6ste stop var et frokoststop – bare en sandwich i h\u00e5nden – inden vi midt p\u00e5 eftermiddagen tog en pause ved Mirador Lagunillas i 4444 meter over havet.<\/p>\n

\"\"

Marador Lagunillas, 4440 meter over havet.<\/p><\/div>\n

Endelig – f\u00f8rst p\u00e5 aftenen – kunne vi tjekke ind p\u00e5 vores hotel midt i Puno, Hacienda Puno<\/a>.
\nOg s\u00e5 var der ikke kr\u00e6fter til mere den dag.<\/p>\n

L\u00f8rdag, d. 23.7.<\/span>
\nDenne dag var dedikeret til en heldagestur p\u00e5 Titicaca-s\u00f8en.
\nEfter morgenmaden blev vi k\u00f8rt til havnen i Puno og steg ombord i b\u00e5den, der skulle v\u00e6re vores hjem for denne dag – og s\u00e5 gik det ellers af sted ud i s\u00f8en retning siv\u00f8erne, hvor Uros-samfundet havde deres hjem.<\/p>\n

\"\"

P\u00e5 vej mod Uros-folkets siv\u00f8er<\/p><\/div>\n

Siv\u00f8erne er sm\u00e5 \u00f8er, som beboerne har fremstillet af totorasiv, der voksede i Titicacas\u00f8en. De laves ved, at man f\u00e6lder siv og l\u00e6gger lag p\u00e5 lag oven p\u00e5 hinanden, indtil det kan b\u00e6re. \u00d8erne, der er fort\u00f8jret til s\u00f8ens bund, s\u00e5 de ikke flyder v\u00e6k, skal til stadighed fornys ved at l\u00e6gge siv ovenp\u00e5 lag efter lag, da det r\u00e5dner nedefra.<\/p>\n

\"\"

En af siv\u00f8erne<\/p><\/div>\n

Vi gik i land p\u00e5 en af \u00f8erne, hvor vi skulle bes\u00f8ge familien, der ‘boede’ p\u00e5 denne \u00f8. Vi fik f\u00f8rst en introduktion til samfundet og deres historie, ligesom vi s\u00e5 nogle af de h\u00e5ndv\u00e6rksprodukter, de fremstillede til salg til turister – sagde man. Jeg havde en fornemmelse af, at der i virkeligheden var tale om masseproducerede produkter af tvivlsom v\u00e6rdi! Men s\u00e5dan er der jo s\u00e5 meget…<\/p>\n

\"\"

Et af form\u00e5lene med vores bes\u00f8g: at vi skulle k\u00f8be uroernes kunsth\u00e5ndv\u00e6rk<\/p><\/div>\n

Det var i \u00f8vrigt en ‘sjov’ fornemmelse at g\u00e5 rundt p\u00e5 \u00f8erne, hvor vi undervejs kunne udsp\u00f8rge familien om deres levevis og om samfundets organisering. Alligevel virkede det p\u00e5 os, som om de slet ikke boede p\u00e5 \u00f8erne (mere), men blot gennemf\u00f8rte et skuespil for os turister. En slags friluftsmuseum – hvor man kom til at t\u00e6nke p\u00e5 Hjerl Hede…<\/p>\n

\"\"

Familiens overhoved i friluftsk\u00f8kkenet – og fremviser et t\u00e6ppe<\/p><\/div>\n

\"\"

P\u00e5 bes\u00f8g i en af hytterne<\/p><\/div>\n

Efter vi havde f\u00e5et en introduktion til Uros-samfundet og – mod min vilje – k\u00f8bt lidt souvenir, gik turen videre til \u00f8en Taquile, hvor vores guide Dina havde boet sammen med lokalbefolkningen for \u00e5r tilbage.<\/p>\n

\"\"

Vi n\u00e6rmer os \u00f8en Taquile<\/p><\/div>\n

\u00d8en, der er UNESCO verdensarvsted, er speciel i den forstand, at beboerne taler quechua – samme sprog, som ogs\u00e5 inkaerne talte, og de har form\u00e5et at bevare mange elementer fra deres oprindelige kultur. Man ofrer stadigv\u00e6k til Moder Jord, inden man tils\u00e5r markerne, og man g\u00e5r stadig kl\u00e6dt i deres traditionelle dragter, og for at minimere indflydelsen fra det omkringliggende samfund (og turisterne), er der kun adgang for fremmede p\u00e5 en del af \u00f8en.<\/p>\n

\"\"

Velkommen til Taquile<\/p><\/div>\n

M\u00e6ndene strikker og kvinderne v\u00e6ver – hvilket vi fin demonstreret p\u00e5 fineste vis, da de tog imod os p\u00e5 en stor, \u00e5ben plads, hvor de altid tager imod turisterne, der er forment adgang til den del af \u00f8en, hvor indbyggerne selv bor; p\u00e5 den m\u00e5de forst\u00e5r de at adskille arbejde og fritid.<\/p>\n

\"\"

Mand med gang i strikkepindene<\/p><\/div>\n

\"\"

V\u00e6vende kvinder<\/p><\/div>\n

P\u00e5 den selvsamme \u00e5bne plads viste lokalbefolkningen os endvidere nogle af deres traditionelle danse og solgte nogle af de varer, de havde fremstillet.<\/p>\n

\"\"

S\u00e5 er der gang i de traditionelle danse<\/p><\/div>\n

Efter kontakten til lokalbefolkningen gik turen over \u00f8ens marker til en lille restaurant, hvor vi fik serveret lokal fisk tilberedt over grillen – ganske l\u00e6kkert. Og her viste en af tjenerne os stolt sit maveb\u00e6lte, som han havde haft med, da han flyttede hjemmefra i sine unge dage.<\/p>\n

\"\"

V\u00e6vet b\u00e5nd til at b\u00e6re om maven – Taquile<\/p><\/div>\n

Efter denne l\u00e6kre frokost fandt vi tilbage til vores b\u00e5d, og vi havde nu knap to timer p\u00e5 vandet, inden vi lagde til kaj i Puno – og vi fandt hjem til hotellet.<\/p>\n

S\u00f8ndag, d. 24.7.
\n<\/span>Efter morgenmaden skulle vi ind i bussen for at drage i retning af inkaernes land, og de n\u00e6ste mange dage var vi sammen med en lokal guide af inkaafstamning. Derfor blev vi ogs\u00e5 fyldt op med information om inkakultur, -skikke, -hverdag, -bygningsv\u00e6rker, -religion, -regning og meget mere inka. Vores guide var en fantastisk fort\u00e6ller, der ogs\u00e5 levende kunne berette om hans forf\u00e6dre; og s\u00e5 beherskede han inkaernes oprindelige sprog, quechua.
\nForan os l\u00e5 400 km i bussen, indtil vi n\u00e5ede vores n\u00e6ste hotel i inkaernes hovedstad, Cusco – en tur, der kun var afbrudt af nogle st\u00f8rre stop samt et par kaffepauser.
\nDen f\u00f8rste kaffepause havde vi i Pucar\u00e1, hvor vi ud over kaffen ogs\u00e5 havde tid til et bes\u00f8g i museet, Museo Litico Pucar\u00e1, samt i kirken, Santa Isabel de Pucar\u00e1.
\nI museet fik vi en rundvisning i nogle af de forskellige sm\u00e5 udstillinger, der indeholdt stenskulpturer, keramik og andre artefakter, der er fundet i byen og oplandet.<\/p>\n

\"\"

G\u00e5rden p\u00e5 Museo Litico Pucar\u00e1<\/p><\/div>\n

Is\u00e6r et enkelt rum, det rituelle rum, der indeholdt en imponerende stenskulptur af Inkaernes skabergud, Viracocha, dv\u00e6lede vi ved, og her h\u00f8rte vi historien om Viracocha-kulten, der for inkaerne var vigtigere end solkulten, da han (Viracocha) blev t\u00e6t forbundet med havet.<\/p>\n

\"\"

Stenskulptur af skaberguden Viracocha<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i museet fortsatte vi over p\u00e5 den anden side af vejen og vovede os ind i kirken, Santa Isabel de Pucar\u00e1. Kirken, der blev bygget af jesuitterne og f\u00e6rdiggjort i 1767, g\u00e5r for at v\u00e6re en arkitektonisk perle i den stilart, der g\u00e5r under navnet andesbarok, Barroca Andina.<\/p>\n

\"\"

Santa Isabel de Pucar\u00e1<\/p><\/div>\n

\"\"

Santa Isabel de Pucar\u00e1 set fra indgangen til museet<\/p><\/div>\n

Pucar\u00e1 er i \u00f8vrigt mest af alt kendt for sm\u00e5 tyre – toritos – fremstillet i keramik, der pryder huse og tage. Tyrene beskytter husene og holder sygdom og d\u00e5rligdom fra d\u00f8ren.<\/p>\n

\"\"

Tyre – Toritos – fra Pucar\u00e1<\/p><\/div>\n

Kort efter Pucar\u00e1 blev der tid til et ekstra stop i byen Ayaviri, hvor vores guider k\u00f8bte den traditionelle lammeret med frysekartofler (kankacho), som vi s\u00e5 efterf\u00f8lgende n\u00f8d i bussen. L\u00e6kkert!
\nVed foden af Chimboya, det h\u00f8jeste bjerg i Raya-bjergk\u00e6den, stoppede vi op ved en P-plads, der l\u00e5 p\u00e5 gr\u00e6nsen mellem Puno- og Cusco-regionen, og vores Inka-guide foretog sammen med os en rituel ofring til Moder Jord, n\u00f8jagtig som inkaerne i sin tid ville have gjort det.<\/p>\n

\"\"

P-plads p\u00e5 gr\u00e6nsen mellem Puno- og Cusco-regionen<\/p><\/div>\n

Herefter k\u00f8rte vi gennem smukke bjerglandskaber – for det meste i mere end 3000 meters h\u00f8jde over havet, indtil vi kom til det ark\u00e6ologiske inkaomr\u00e5de Raqch’i.
\nRaqch’i, der ligger 3480 m over havets overflade og 110 km fra Cusco, er et imponerende kontrolpunkt p\u00e5 inkaernes vejsystem, og det best\u00e5r af flere omr\u00e5der med hver deres specifikke funktion. Nogle historikere spekulerer i, at nogle af bygningerne har v\u00e6ret boliger for administrative og\/eller religi\u00f8se embedsm\u00e6nd, mens andre ser dem som kaserne for at huse inkatropper. I n\u00e6rheden er der opf\u00f8rt 152 store lagerhuse, qullqas, <\/i>med en diameter p\u00e5 10 meter. I disse lagerhuse opbevarede inkaerne b\u00e5de alle former for afgr\u00f8der og milit\u00e6rt udstyr.<\/p>\n

\"\"

Rester af et af de lagerhuse i Raqchi<\/p><\/div>\n

Den mest fremstr\u00e6dende bygning er dog Viracochas tempel, der er en enorm rektangul\u00e6r to-etagers tagkonstruktion, der er 92 meter lang og 25,5 meter bred, og bygningen har en central adobe-v\u00e6g p\u00e5 18 til 20 meter i h\u00f8jden. Et imponerende syn!
\nTemplet, der menes at have haft det st\u00f8rste tag i hele inkariget, blev \u00f8delagt af spanierne, da de erobrede omr\u00e5det.<\/p>\n

\"\"

Templet for Viracochi i Raqchi<\/p><\/div>\n

\"\"

Hj\u00f8rne i templet for Viracochi i Raqchi<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i dette imponerende bygningskompleks – og lidt l\u00f8ben spidsrod mellem lokale s\u00e6lgeres boder udenfor, fik vi os anbragt i bussen igen, og turen gik videre til sidste stop p\u00e5 vejen til Cusco, jesuitterkirken i Andahuaylillas<\/span><\/span>, der ikke uden grund har \u00f8genavnet ‘Amerikas Sixtinske Kapel’ p\u00e5 grund af den overd\u00e5dige udsmykning.
\nDet var strengt forbudt at fotografere i kirken – sikkert fordi den indeholder effekter, som katolikkerne har ranet til sig fra de oprindelige folkeslag i omr\u00e5det. (Min ikke dokumenterede p\u00e5stand!)<\/p>\n

\"\"

Indgangen til barokkirken i Andahuaylillas<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i denne smukke barokkirke tog vi det sidste stykke ind til midten af Cusco, til vores hotel, Tierra Viva Centro<\/a>, der l\u00e5 helt centralt i byen.<\/p>\n

\"\"

Hotel Tierra Viva Centro<\/p><\/div>\n

S\u00e5 stod den s\u00e5 lige p\u00e5 en smule afslapning p\u00e5 v\u00e6relserne, inden vi i samlet flok gik mod vores spisested, Rucula Peruvian Restaurant, for at f\u00e5 lidt at spise efter en lang dag p\u00e5 landevejen.<\/p>\n

Mandag, d. 25.7.
\nP\u00e5 programmet stod sightseeing i Cusco by.
\nF\u00f8rste punkt p\u00e5 dagens program var et bes\u00f8g i Qorikancha,<\/span><\/span> der er bygget til solguden Inti, og som ofte betegnes som det mest betydningsfulde tempel i Inkariget. Templet, der ogs\u00e5 betegnes som ‘Det Gyldne Tempel’, ligger t\u00e6t p\u00e5 byens centrum, og i f\u00f8lge en inkalegende rejste Manco Capac, den f\u00f8rste inka, og hans kone, Mama Ocllo, til centrum af verden, Q’osco (nu: Cusco), og lod templet opf\u00f8re omkring \u00e5r 1200. I templet opholdt ypperstepr\u00e6sten sig og her skete ofringer – ledsaget af religi\u00f8se ritualer.<\/p>\n

\"\"

Velkommen til Qorikancha<\/p><\/div>\n

Nogle \u00e5r senere rekonstruerede inkakejseren Pachacutec templet og forsynede det med plader af guld, ligesom han opstillede vaser af guld og s\u00f8lv i templet.
\nDet var netop denne guld, som inkaerne gav de spanske erobrere som en del af\u00a0 l\u00f8sesummen for frigivelse af deres sidste kejser, Atahualpa. Senere byggede spanierne Santo Domingo-klostret oven p\u00e5 soltemplets fundament.
\nVed bes\u00f8get i Qorikancha<\/span><\/span> m\u00e5tte vi forbavses over, hvor godt og pr\u00e6cist murv\u00e6rket var konstrueret af inkaerne – herunder hvor godt de forskellige sten passede sammen. Trods adskillige jordsk\u00e6lv st\u00e5r murene som dengang, mens mange af de mure, spanierne byggede, er faldet sammen. Det p\u00e5 trods af, at inkaerne byggede uden cement eller lignende mellem stenene – de var tilhugget, s\u00e5 de passede perfekt sammen.<\/p>\n

\"\"

V\u00e6gge fra det oprindelige tempel, lagt af inkaerne<\/p><\/div>\n

Santo Domingo-klostret blev opf\u00f8rt p\u00e5 resterne af Qorikancha<\/span><\/span> i 1534, hvor spanierne nedrev det meste af inkaernes tempel og opf\u00f8rte klostret p\u00e5 samme sted for at demonstrere \u00f8del\u00e6ggelsen og annulleringen af \u200b\u200bden gamle inkakult, men inde i klostret finder man M\u00e5nens Tempel, Venus- og Stjernernes tempel, str\u00e5lens indhegning, springvandene og solhaven – alle sammen rester fra inkatiden.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Santo Domingo kirken – bygget oven p\u00e5 Qorikancha<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i Qorikancha<\/span><\/span>, gik turen videre til Plaza Mayor – byens vigtigste plads med de mest betydningsfulde bygninger i byen. Unders\u00f8gelser har vist, at omr\u00e5det, hvor pladsen i dag ligger, oprindelig var en sump, men at den under inkaerne blev udt\u00f8rret og omdannet til den kejserlige hovedstads administrative, religi\u00f8se og kulturelle centrum. Det var stedet, hvor alle former for ceremonier blev holdt, og inkah\u00e6rens sejre blev fejret. Efter den spanske erobring blev siderne af pladsen bebygget med katolske kirker og pal\u00e6er p\u00e5 ruinerne af de gamle inka-bygninger. P\u00e5 denne plads blev en efterkommer efter inkaerne, T\u00fapac Amaru II, henrettet i 1781, da han stod i spidsen for et opr\u00f8r mod spanierne.<\/p>\n

\"\"

Plaza Mayor med katedralen i baggrunden<\/p><\/div>\n

P\u00e5 den plads, hvor inkaerne havde deres regeringshus og paladset for den 8. Inca Viracocha, lod spanierne i 1539 opf\u00f8re Cuscos f\u00f8rste katedral, Iglesia del Triunfo – i dag hj\u00e6lpekapel til katedralen. Byens nuv\u00e6rende katedral, Cathedral Basilica of the Virgin of the Assumption, blev opf\u00f8rt mellem 1560 og 1664, og til konstruktionen anvendte man bla. r\u00f8de granitblokke, der blev fjernet fra f\u00e6stningen kendt Sacsayhuam\u00e1nen lige uden for Cusco.<\/p>\n

\"\"

Katedralen med Iglesia del Triunfo til h\u00f8jre<\/p><\/div>\n

Vi katedralen aflagde et bes\u00f8g, hvor vi kunne imponeres over den store og betydningsfulde samling af malerier fra de ber\u00f8mte Cusco-malere.<\/p>\n

\"\"

Cusco katedral<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i Qorikancha<\/span><\/span>, gik turen videre til Plaza Mayor – byens vigtigste plads med de mest betydningsfulde bygninger i byen. Ikke mindst Katedralen var imponerende, og den har i dag en stor og betydningsfuld samling af malerier fra de ber\u00f8mte Cusco-malere.<\/p>\n

\"\"

Plaza Mayor med statue af inkakejseren Pachacutec<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get p\u00e5 Plaza Mayor (og is\u00e6r i katedralen) k\u00f8rte vi i vores bus videre til et marked, hvor der blev handlet med alt, hvad hjertet ellers kunne finde ud af at beg\u00e6re. Ikke mindst markedets udbud af frugt og gr\u00f8nt var imponerende, og mange af de farvestr\u00e5lende ting kender vi slet ikke i Europa.<\/p>\n

\"\"

Frugt- og gr\u00f8ntmarked i Cusco<\/p><\/div>\n

En stor del af markedsarealet var helliget salg af frugter, gr\u00f8ntsager, n\u00f8dder og ikke mindst kartofler. I Peru dyrkes s\u00e5ledes mere end 3000 forskellige slags kartofler – papas, og der har v\u00e6ret dyrket kartofler i Andesbjergene i 3-7000 \u00e5r.<\/p>\n

\"\"

Marked med s\u00e6kkevis af mange helt forskellige kartofler<\/p><\/div>\n

Vores guide gav os i \u00f8vrigt en fin gennemgang af de mange eksotiske frugter, vi kunne se p\u00e5 standene, og flere gange k\u00f8bte han frugter og serverede for os. Det var en sp\u00e6ndende oplevelse at h\u00f8re om frugterne og smage…
\nUd over det s\u00e5 vi ogs\u00e5 store snegle, h\u00f8ns og marsvin, der var til salg i nogle af boderne.<\/p>\n

\"\"

Store snegle til salg…<\/p><\/div>\n

\"\"

Fl\u00e5ede marsvin til salg<\/p><\/div>\n

Efter turen rundt p\u00e5 markedet blev vi k\u00f8rt tilbage til vores hotel i centrum af Cusco, hvor vi blev sluppet l\u00f8s og nu skulle klare resten af dagen p\u00e5 egen h\u00e5nd.
\nFor Claudia og jeg bet\u00f8d det et bes\u00f8g hos en fotoforretning, hvor jeg endelig kunne erhverve mig et nyt objektiv – og s\u00e5 var resten af turen jo reddet; objektivet blev s\u00e5ledes straks taget i anvendelse.
\nHerefter fortsatte vi til Chokomuseo p\u00e5 hj\u00f8rnet af Plaza Regocijo. Som navnet siger fortalte museet historien om kakao og chokolade, ligesom de solgte fin chokolade i alle mulige afskygninger.<\/p>\n

\"\"

Vejen til Choko-museet<\/p><\/div>\n

\"\"

Planche fra chokolademuseet<\/p><\/div>\n

Fra chokomuseet vandrede vi lidt rundt p\u00e5 Plaza Mayor, inden vi s\u00f8gte ned i en af sidegaderne, Calle Hatun Rumiyoc, der er en gammel gade, der har eksisteret siden inkaerne regerede her i byen, og som f\u00f8rte til Antisuyu-kvarteret. Gaden er en af de bedst bevarede af de originale inka-veje, og en stor del af gaden er domineret af den imponerende mur, der engang var en del af Palacio Inka Roc’a. Stenene i muren er lagt uden brug af m\u00f8rtel eller lignende med en s\u00e5dan pr\u00e6cision, at det er umuligt at skubbe en n\u00e5l eller et stykke papir ind mellem stenene.<\/p>\n

\"\"

Inkamur i Calle Hatun Rumiyoc-gaden<\/p><\/div>\n

I samme gade, Calle Hatun Rumiyoc, bes\u00f8gte vi en g\u00e5rd, hvor en del kunsth\u00e5ndv\u00e6rkere havde deres sm\u00e5 arbejdende v\u00e6rksteder, atelierer og forretninger – i \u00f8vrigt et flot sted.<\/p>\n

\"\"

Kunstnerbagg\u00e5rd i Calle Hatun Rumiyoc<\/p><\/div>\n

\"\"

Mere kunst i samme bagg\u00e5rd<\/p><\/div>\n

Turen sluttede med en hyggelig aftensmad – italiensk inspireret – fro Claudia og jeg alene – t\u00e6t p\u00e5 Plaza Mayor, inden vi gik tilbage p\u00e5 hotellet for at hvile ud, inden vi skulle videre i morgen.<\/p>\n

Tirsdag, d. 26.7.<\/span>
\nEfter vores bes\u00f8g i Cusco gik turen videre ind i inka-landet, og f\u00f8rste stop p\u00e5 denne tur var Sacsayhuam\u00e1n, der er et kompleks, der dels var tempel og dels en ceremoniel f\u00e6stning, der ligger p\u00e5 en bakke to km nord for Cusco. Kompleksets v\u00e6gge best\u00e5r af enormt store, polerede sten – og igen: sat sammen uden m\u00f8rtel. P\u00e5 inkaernes tid havde byen Cusco form som en stor puma, hvis man s\u00e5 den fra luften. Sacsayhuam\u00e1n udgjorde hovedet p\u00e5 denne puma, og v\u00e6ggene g\u00e5r derfor i zigzag, for at efterligneligne pumaens knurh\u00e5r.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Ankomst til Sacsayhuam\u00e1n<\/p><\/div>\n

Sacsayhuam\u00e1n, der er bygget i det 15. \u00e5rhundrede under Sapa Inca Pachacuti og hans efterf\u00f8lgere, omfatter en stor \u00e5ben plads og tre meget massive terrassev\u00e6gge, der er de st\u00f8rste, der nogensinde er bygget i det spansktalende Amerika. Den store plads, der kan rumme tusindvis af mennesker, var designet til f\u00e6lles ceremonielle aktiviteter, og flere af de store strukturer p\u00e5 stedet kan ligeledes have v\u00e6ret brugt til rituelle handlinger.<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Sacsayhuam\u00e1n med en af murenes st\u00f8rste sten<\/p><\/div>\n

\"\"

Sacsayhuam\u00e1n, indgangsport<\/p><\/div>\n

Igen s\u00e5 man – m\u00e5ske endnu tydeligere end nede i selve byen – hvor dygtige inkaerne har v\u00e6ret tal at bygge mure og hele bygninger, der kunne modst\u00e5 naturens kr\u00e6fter; blot ved at stenene passede sammen og l\u00e5ste hinanden i konstruktionen.
\nSelve opf\u00f8relsen af byggeriet er en g\u00e5de, og man har endnu ikke noget svar p\u00e5, hvordan inkaerne har kunnet flytte rundt p\u00e5 sten, der var op til 8 meter h\u00f8je og vejede 200 ton.
\nFra bekkerne, hvor Sacsayhuam\u00e1n var bygget, var der i \u00f8vrigt en fantastisk udsigt ned over Cusco.<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Udsigt fra Sacsayhuam\u00e1n ned over Cusco med Plaza Mayor<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i Sacsayhuam\u00e1n gik turen videre til Den Hellige Dal, hvor vi f\u00f8rst gjorde holdt ved et udsigtspunkt, Mirador Taray, hvorfra der var en flot udsigt ned over dalen med bjergene i baggrunden.<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Udsigt over Den Hellige Dal fra Mirador Taray<\/p><\/div>\n

Lige neden for udsigtspunktets P-plads voksede flere eksemplarer af peruviansk pebertr\u00e6 (Scinus molle<\/em>), der kan blive 15 meter h\u00f8jt, men her bare var buskformet. Tr\u00e6ets lyser\u00f8de frugter s\u00e6lges ofte som ‘lyser\u00f8de peberkorn’, selv om tr\u00e6et slet ikke er i familie med peber.
\nInkaerne brugte frugterne, der ellers er giftige i st\u00f8rre m\u00e6ngder, til at fremstille en drik.<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Peruviansk pebertr\u00e6<\/span><\/span> (Schinus molle<\/em>) som busk…<\/p><\/div>\n

Efter stoppet med udsigten over den hellige dal k\u00f8rte vi videre til inkakomplekset ved Pisac, der – efter Machu Picchu – er det mest fascinerende inkasted p\u00e5 grund af dets mange velbevarede ruiner. Stedet d\u00e6kker et st\u00f8rre omr\u00e5de, der formodentlig er opf\u00f8rt under inkakejseren Pachacuti i tiden efter 1440 som et milit\u00e6rt forsvarsv\u00e6rk, der skulle forsvare den sydlige indgang til Den Hellige Dal.
\nP\u00e5 trods af at stedet var et observatorium og et religi\u00f8st sted, og selvom det blev forst\u00e6rket med volde, trak inkaerne sig m\u00e6rkeligt nok aldrig tilbage hertil for at forsvare deres imperium mod spanierne, og da Manco Inca gjorde opr\u00f8r mod spanierne i 1534, tog han stilling f\u00f8rst ved Calco, 18 km l\u00e6ngere nedstr\u00f8ms, f\u00f8r han trak sig tilbage til Ollantaytambo – m\u00e5ske fordi han ans\u00e5 Pisac for at have v\u00e6ret for t\u00e6t p\u00e5 Cusco.
\nVores bes\u00f8g i inkakomplekset omfattede de to nordligste af de i alt syv arkitektoniske omr\u00e5der, der tilsammen udg\u00f8r <\/span><\/span>Parque Arqueol\u00f3gico Pisac, nemlig Qantus Raqay (t\u00e6t p\u00e5 P-pladsen) og Qallaq’asa, godt 300 meter l\u00e6ngere mod sydvest.<\/p>\n

\"\"

Bygninger i Qantus Raqay<\/p><\/div>\n

Ved Qantus Raqay havde vi en pause, hvor vores guide fortalte om, hvordan inkaerne sendte beskeder ved hj\u00e6lp af budbringere, der medbragte farvede tr\u00e5de med knuder – og han demonstrerede, hvordan det foregik.<\/p>\n

\"\"

Budbringertr\u00e5de med knuder<\/p><\/div>\n

Her brugte vi ogs\u00e5 lige pausen til at betragte kolibrier, der sugede honning fra qantu-planten (Cantua buxifolia<\/em>)<\/span><\/span>, der er inkaernes hellige blomst og kendes som det peruvianske magiske tr\u00e6. Planten fandtes vildtvoksende her i omr\u00e5det – og tiltrak som sagt kolibrier. Vi s\u00e5 s\u00e5ledes flere eksemplarer af violet\u00f8ret kolibri (Colibri cyanotus<\/em>), der var p\u00e5 jagt efter planternes honning.<\/p>\n

\"\"

Kolibri (Colibri cyanotus<\/em>), Lesser violetear p\u00e5 engelsk, der s\u00f8ger nektar i en qantu-plante<\/p><\/div>\n

Efter spusen i Qantus Raqay gik turen videre langs landbrugsterrasser anlagt af inkaerne til Pisac Qallaq’asa.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Landbrugsterrasser, som inkaerne anlagde<\/p><\/div>\n

Her gjorde vi holdt ved indgangen til det, der engang havde v\u00e6ret et citadel – og i bjergskr\u00e5ninger til h\u00f8jre for citadellet kunne vi se huller, der engang havde v\u00e6ret grave for inkaerne.<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Qallaq’asa ‘gemt’ bag terrasser<\/p><\/div>\n

\"\"

Udsigt over Pisac Qallaq’asa<\/p><\/div>\n

\"\"

Huler i bjergv\u00e6ggen – oprindelig inka-grave<\/p><\/div>\n

Desv\u00e6rre var der ikke afsat tid til, at vi kunne bes\u00f8ge Qallaq’asa, der ellers udefra s\u00e5 meget interessant ud; begrundelsen var, at vi jo senere skulle se noget meget mere interessant, Machu Picchu. I stedet k\u00f8rte vi tilbage til byen Pisac, der l\u00e5 nede i dalen.
\nI Pisac var der til geng\u00e6ld af sat tid til, at vi skulle bes\u00f8ge et marked.
\nKunsth\u00e5ndv\u00e6rk og ragelse i et sammensurium., s\u00e5 i mine \u00f8jne en d\u00e5rlig disposition!
\nEndelig stod den ogs\u00e5 p\u00e5 frokost – empanadas – p\u00e5 en lille, rigtig lokal restaurant p\u00e5 torvet i byen, inden turen gik videre op i bjergene…
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

S\u00e5 skal der nydes empanadas i byen Pisac<\/p><\/div>\n

Dagens sidste programpunkt var et bes\u00f8g i et landsbycooperativ, Ccaccaccollo<\/span>, der l\u00e5 noget afsides og isoleret i bjergene. Her boede ca. 140 quechua-talende familier sammen, og de havde \u00e5bnet deres huse for os, s\u00e5 det blev ogs\u00e5 til en meget privat indkvartering, hvor vi boede sammen med nogle familier. Kommunikation med vores v\u00e6rter blev der ikke meget af – de talte kun quechua og til dels spansk. Intet engelsk – slet intet – s\u00e5 p\u00e5 denne m\u00e5de gik der nok en del tabt ved bes\u00f8get.
\nEllers var det interessant og sp\u00e6ndende at h\u00f8re om landsbyens m\u00e5de at lave p\u00e5 – fortalt af et par kvinder, der kunne g\u00f8re sig forst\u00e5elige p\u00e5 lidt engelsk, og at f\u00e5 demonstreret kvindernes arbejde og teknikker med forskellige slags uld. De viste os, hvordan de udvandt farvestofferne, der brugte, og de viste, hvordan de indfarvede ulden, og hvordan de spandt, v\u00e6vede og strikkede. Og s\u00e5 kunne vi selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 k\u00f8be nogle af de ting, de havde fremstillet.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Kvinder i Ccaccaccollo demonstrerer deres teknikker<\/p><\/div>\n

\"\"

En kvinde i Ccaccaccollo, der er i gang med at v\u00e6ve<\/p><\/div>\n

\"\"

Strikkende kvinder i Ccaccaccollo<\/p><\/div>\n

Efter kvindernes demonstration af deres levevis og deres arbejde, var vi inviteret i landsbyes f\u00e6lleshus – Casa del Campo – hvor vi blev kl\u00e6dt ud i lokalt, traditionelt t\u00f8j og blev bev\u00e6rtet med egnsretter og musik og sang.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Byens f\u00e6lleshus, Casa del Campo<\/p><\/div>\n

Alt sammen inden vi i ly af m\u00f8rket vandrede sammen med vores v\u00e6rter til deres huse et sted ude i byen for at g\u00e5 til ro for natten.
\n<\/span><\/span>
\nOnsdag, d. 27.7.<\/span>
\nEfter en kold og ikke vanvittig behagelig nat fik vi morgenmad serveret af vores v\u00e6rter, hvorefter vi samledes som rejsegruppe og fandt plads i vores bus, hvorefter turen gik videre til mere inkakultur. Turen f\u00f8rte forbi et fantastisk udsyn til det 5911 meter h\u00f8je og sned\u00e6kkede Nevado Veronica. Veronica er det navn, som spanierne gav bjerget, men det oprindelige navn i quechua er Weqewillka, som betyder ‘hellige t\u00e5rer’.<\/p>\n

\"\"

Nevado Veronica eller Weqewillka<\/p><\/div>\n

F\u00f8rste rigtige stop var i Moray, hvor vi bes\u00f8gte de cirkul\u00e6re landbrugsterrasser, der var anlagt af inkaerne.
\nI Moray er der anlagt 4 terrasser, 2 store og 2 mindre, og en af de st\u00f8rste terrasser er renoveret og giver et godt billede af, hvordan omr\u00e5det med terrasserne har set ud. Terrasserne er – i forhold til at skulle forsyne en by med f\u00f8de – for sm\u00e5, og teorien g\u00e5r da ogs\u00e5 p\u00e5, at de er anlagt for at kunne udvikle p\u00e5 afgr\u00f8derne. P\u00e5 grund af den cirkul\u00e6re form, beliggenheden ind mod en skyggende skr\u00e5ning og en h\u00f8jdeforskel i en terrasse p\u00e5 30 meter, har der v\u00e6ret stor forskel p\u00e5 fugtighed og temperatur p\u00e5 de enkelte trin. I dag kan der s\u00e5ledes m\u00e5les temperaturforskelle p\u00e5 15 grader fra top til bund.
\nDer er anlagt 4 terrasser, 2 store og 2 mindre, og en af de st\u00f8rste terrasser er renoveret og giver et godt billede af, hvordan omr\u00e5det med terrasserne har set ud. Terrasserne er – i forhold til at skulle forsyne en by med f\u00f8de – for sm\u00e5, og teorien g\u00e5r da ogs\u00e5 p\u00e5, at de er anlagt for at kunne udvikle p\u00e5 afgr\u00f8derne. P\u00e5 grund af den cirkul\u00e6re form, beliggenheden ind mod en skyggende skr\u00e5ninger og en h\u00f8jdeforskel i en terrasse p\u00e5 30 meter, har der v\u00e6ret stor forskel p\u00e5 fugtighed og temperatur p\u00e5 de enkelte trin. I dag kan der s\u00e5ledes m\u00e5les temperaturforskelle p\u00e5 15 grader fra top til bund.<\/p>\n

\"\"

Den st\u00f8rste af terrasserne i Moray<\/p><\/div>\n

\"\"

En af de endnu ikke renoverede terrasser i Moray<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get ved terrasserne gik turen videre til saltbassinerne i Maras, Salineras de Maras – en ganske kort k\u00f8retur. Fra bjergene l\u00f8ber krystalholdigt vand ned over en r\u00e6kke bassiner, hvor solens varme f\u00e5r vandet til at fordampe og saltet til at udkrystalliseres.
\nDer er mere end 3000 bassiner, der ejes af familier fra den n\u00e6rliggende by Maras.
\nP\u00e5 vejen mod saltbassinerne gjorde vi et stop ved et udsigtspunkt, hvorfra vi kunne danne os et overblik over det imponerende omr\u00e5de med bassinerne.<\/p>\n

\"\"

Udsigt ned over Salineras de Maras<\/p><\/div>\n

Efterf\u00f8lgende k\u00f8rte vi frem til indgangen til arealet med bassinerne og vandrede ad vejen langs disse mod dalen, og det var et flot syn at g\u00e5 langs bassinerne p\u00e5 vej nedad bakken, hvor vi kunne f\u00f8lge arbejdet med salten i bassinerne og flere gange s\u00e5 s\u00e6kke fyldt med den ‘nyh\u00f8stede’ salt.<\/p>\n

\"\"

Saltbassinerne i Maras<\/p><\/div>\n

\"\"

Saltbassinerne i Maras, n\u00e6rbillede<\/p><\/div>\n

Efter denne oplevelse vandrede vi videre til bunden af dalen, hvor frokosten stod klar p\u00e5 restaurant Tunupa Valle Sagrado, der l\u00e5 ved Urubamba-floden.
\nHer s\u00e5 vi i \u00f8vrigt fritg\u00e5ende vilde kalkuner (Meleagris gallopavo)<\/i>!<\/p>\n

\"\"

Vild kalkun (Meleagris gallopavo<\/em>), han<\/p><\/div>\n

Efter frokosten gik turen til vores hotel i Den Hellige Dal<\/span><\/span>, Andean Wings Valley<\/a> – et l\u00e6kkert hotel, hvor vi boede i bungalows. Her stod den p\u00e5 afslapning om eftermiddagen eller fri leg, inden vi f\u00f8rst p\u00e5 aftenen bes\u00f8gte en have, hvor kolibrier var overrepr\u00e6senteret.
\nFakta var, at Dina og vores guide havde fanget, at vi – eller i hvert fald de fleste af os – var interesserede i disse smukke fugle, og de havde derfor arrangeret en tur til kolibrihaven…
\nDet var en stor oplevelse at betragte de v\u00e6vre og adr\u00e6tte fugle p\u00e5 jagt efter nektar i skumringen.<\/p>\n

\"\"

K\u00e6mpekolibri (Patagona gigas<\/em>)<\/p><\/div>\n

\"\"

Glintrende violet\u00f8re (Colibri coruscans<\/em>) – engelsk: Sparkling violetear<\/p><\/div>\n

\"\"

Bronzefarvet inka (Coeligena coeligena<\/em>)<\/p><\/div>\n

Ellers var det bare tilbage til hotellet til aftensmad og en god og tiltr\u00e6ngt nats s\u00f8vn.<\/p>\n

Torsdag, d. 28.7.<\/span>
\nEndnu en dag, der stod i inkarigets tegn, og i dag med et af verdens 7 moderne vidundere p\u00e5 programmet, Machu Picchu.
\nDagen startede dog i Ollantaytambo<\/span><\/span>, der er en mindre – men hektisk – by, hvorfra mange turister starter deres tur mod Machu Picchu.
\nF\u00f8rst skulle vi dog bes\u00f8ge ruinerne af et af inkaernes templer, et soltempel, der er bygget p\u00e5 toppen af stejle terrasser\/trapper, der ofte omtales som ‘f\u00e6stningen’. Det er egentlig en forkert betegnelse, idet disse trapper blot f\u00f8rer op til det ceremonielle center, soltemplet.<\/p>\n

\"\"

Terrasserne op til soltemplet i Ollantaytambo<\/p><\/div>\n

Der er tegn p\u00e5, at soltemplet aldrig blev bygget f\u00e6rdigt, og i dag kan man blot se uf\u00e6rdige elementer i tempelsektionen, bla. en terrasse med en halvf\u00e6rdig port, \u200b\u200bti nicher og en etv\u00e6relsesbygning.<\/p>\n

\"\"

Nogle af de ti nicher i soltemplet i Ollantaytambo<\/p><\/div>\n

Det var her i Ollantaytambo<\/span><\/span>, at inkakejseren Manco Inca Yupanqui tilf\u00f8jede den spanske invasionsh\u00e6r under ledelse af Pizarro et stort og smerteligt nederlag – faktisk det eneste nederlag spanierne led til inkaerne. Dette skete i januar 1537, da Manco Inka udnyttede den hellige dals topografi, stj\u00e5lne spanske heste og et overraskelsesangreb ved daggry til fuldst\u00e6ndig at udradere de spanske styrker.
\nVi vandrede den dr\u00f8je tur til toppen – op til soltemplet; dvs. at der lige var et par deltagere, der blev nede i byen, nok p\u00e5 grund af noget h\u00f8jdesyge, mens vi andre tog den anstrengende tur til helt op til soltemplet.
\nAf selve soltemplet ser man i dag kun en enkelt v\u00e6g med 6 store monolitter, der hver vejer omkring 50 tons. Alle stenene blev fragtet til f\u00e6stningsv\u00e6rket fra et stenbrud p\u00e5 den anden side af Urubamba-floden, og da bygningsv\u00e6rket aldrig er blevet f\u00e6rdiggjort, kan man se en sten, der skulle have v\u00e6ret anvendt til bygningen af templet, i n\u00e6rheden af floden, hvor den bare er blevet efterladt.<\/p>\n

\"\"

De seks store monolitter i soltemplet<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get p\u00e5 toppen, n\u00f8d vi lidt frokost og en kop kaffe p\u00e5 udenfor en lille caf\u00e9 p\u00e5 Plaza de Armas, hvor vi kunne betragte livet i den lille by – og se nogle af de flotte inka-relaterede skulpturer, der ogs\u00e5 var p\u00e5 torvet.<\/p>\n

\"\"

Skulpturer p\u00e5 Plaza de Armas i Ollantaytambo<\/p><\/div>\n

Ellers tog vi til byens baneg\u00e5rd for at tage med toget til Aguas Calientes, der var udgangspunktet for vores opstigning til Machu Picchu i shuttlebusser.
\nP\u00e5 turen med toget passerede vi det ene flotte landskab efter det andet, og vi havde undervejs bla. en god og klar udsigt til egnens h\u00f8jeste bjerg, Nevado Veronica – i et endnu flottere perspektiv end det, vi s\u00e5 i g\u00e5r.<\/p>\n

\"\"

Nevado Veronika<\/p><\/div>\n

Efter halvanden time i toget n\u00e5ede vi til endestationen, Aguas Calientes, hvor vi fik tid til at nyde madpakken og s\u00e5 ellers vandre lidt rundt i byen, der emmede af Machu Picchu, og herefter kunne vi ellers bare stille os i k\u00f8 og vente p\u00e5 bussen, der skulle bringe os den sidste vej op til ruinerne.<\/p>\n

\"\"

Rio Aguas Calientes – en sideflod til Urubamba-floden<\/p><\/div>\n

\"\"

V\u00e6g med inka-motiv i Aguas Calientes<\/p><\/div>\n

Peru g\u00f8r meget for at beskytte ruinerne i Machu Picchu, og det betyder bla., at man dagligt kun lukker 4000 g\u00e6ster ind i det ark\u00e6ologiske omr\u00e5de, og at man k\u00f8ber forskellige billetter efter hvilken tur, man \u00f8nsker rundt i ruinerne. Hver gruppe er p\u00e5duttet en lokal guide, der s\u00f8rger for, at g\u00e6sterne opf\u00f8rer sig efter forskrifterne – ligesom der er en del opsynsm\u00e6nd drysset ud over omr\u00e5det. Det er slut med at g\u00e5 rundt i ruinerne p\u00e5 egen h\u00e5nd.
\nMachu Picchu blev opdaget i 1911 af amerikaneren Hiram Bingham, og udgravninger viser, at Machu Picchu ikke var i by i traditionel forstand – snarere en slags rekreationsby for de \u00f8verste folk i inka-hierarkiet. Der er s\u00e5ledes ikke fundet mange skeletter i byen – og den blev p\u00e5 et tidspunkt forladt af inkaerne, uvist af hvilken grund. Og der l\u00e5 den s\u00e5 i flere \u00e5rhundreder, indtil den alts\u00e5 blev opdaget i 1911. Man kunne m\u00e5ske godt undre sig over, at s\u00e5 markante ruiner kunne f\u00e5 lov til at ligge ubem\u00e6rket hen i s\u00e5 mange \u00e5r, men faktisk var omr\u00e5det, Mach Picchu ligger i, b\u00e5de uvejsomt og s\u00e6rdeles bjergrigt.<\/p>\n

\"\"

Bjergomr\u00e5de omkring Machu Picchu<\/p><\/div>\n

Machu Picchu er p\u00e5 UNESCOs verdensarvliste, og n\u00e5r man st\u00e5r der og kigger ned p\u00e5 det, forst\u00e5r man godt hvorfor. Imponerende er det, og man f\u00e5r n\u00e6sten g\u00e5sehud ved synet.
\nVores billetter til omr\u00e5det gjaldt stort set det hele, og vi startede derfor med den vanskelige opstigning til udsigtspunktet, begravelsesklippen (funerary rock), hvorfra der er et flot vue ud over omr\u00e5det med ruinerne – det sted, hvorfra man i turistbrochurerne ser Machu Picchu afbildet. Man mener, at det var p\u00e5 dette sted, at inka-adelen blev begravet.<\/p>\n

\"\"

Machu Picchu set fra Funerary Rock – begravelsesklippen<\/p><\/div>\n

\"\"

P\u00e5 vej ned til Machu Picchu<\/p><\/div>\n

Fra begravelsesklippen fortsatte vi ned til ruinerne, og her bes\u00f8gte vi f\u00f8rst solens tempel, der var et helligt omr\u00e5de bygget inde i Machu Picchu for at hylde og give ofre til solen. Templet var en af de vigtigste guddomme, og det var s\u00e5ledes kun pr\u00e6sterne og imperiets elite, der kunne komme ind i templet.<\/p>\n

\"\"

Solens tempel i Machu Picchu<\/p><\/div>\n

Fra solens tempel fortsatte rundturen gennem og forbi velbevarede bygninger p\u00e5 begge sider af vores vej, der f\u00f8rte os til Den Hellige Plads, der omkranses af tre vigtige bygninger: Hovedtemplet, Templet med de tre vinduer og Pr\u00e6stens hus.<\/p>\n

\"\"

Velbevarede bygninger langs vores vej<\/p><\/div>\n

\"\"

V\u00e6g med nicher i Hovedtemplet p\u00e5 Den Hellige Plads<\/p><\/div>\n

Med bes\u00f8get p\u00e5 Den Hellige Plads forlod vi det mest interessante omr\u00e5de i Machu Picchu og vandrede forbi hovedpladsen, der er et stort gr\u00f8nt omr\u00e5de midt mellem de mange stenbygninger.<\/p>\n

\"\"

Et blik ud over hovedpladsen<\/p><\/div>\n

M\u00e5let var den hellige klippe i den fjerneste ende af ruinerne, en ting, der er f\u00e6lles for alle inka-byer, og f\u00f8r en by kunne opf\u00f8res, skulle der dedikeres en hellig sten til stedet. Og her i Machu Picchu var det alts\u00e5 denne klippe, der i \u00f8vrigt – i omridset – ligner bjerget i horisonten.<\/p>\n

\"\"

Den hellige klippe i Machu Picchu<\/p><\/div>\n

Fra den hellige klippe bev\u00e6gede vi os – ad andre korridorer – tilbage mod indgangen, idet vi dog lige dv\u00e6lede ved spejlenes rum. I dette rum fandt Hiram Bingham ved et nyt bes\u00f8g i Machu Picchu i 1912 to store sk\u00e5lformede genstande udsk\u00e5ret i granitgulvet, og troede, at han var st\u00f8dt p\u00e5 inkaernes k\u00f8kken, idet granitblokkene i gulvet s\u00e5 ud til at v\u00e6re v\u00e6rkt\u00f8jer til at male majs og moraya, en traditionel fryset\u00f8rret kartoffel.<\/p>\n

\"\"

Rummet med de to astronomiske spejle<\/p><\/div>\n

Denne fortolkning forblev dominerende i mange \u00e5rtier, men i 1970’erne opstod en anden teori med rod i astronomien. Den vist, at hvis fordybningerne var fyldt med vand, ville de blive til reflekterende plader – ubev\u00e6gelige spejle – som astronompr\u00e6ster p\u00e5 inkaernes tid kunne have brugt til at observere bev\u00e6gelsen af \u200b\u200bstjernebilleder og planeter. De kunne s\u00e5ledes have brugt disse refleksioner til at overv\u00e5ge solens passage hen over zenit, og det er nu denne teori, der er den almindeligt accepterede.<\/p>\n

\"\"

Et genopbygget adelshus p\u00e5 vej mod udgangen<\/p><\/div>\n

Fra ‘spejlene’ gik vi hurtigt mod udgangen, da vores bes\u00f8g var ved at v\u00e6re slut, og efter vores bes\u00f8get rundt i Machu Picchu – et bes\u00f8g p\u00e5 ca. 3 timer – gik det s\u00e5 hurtigt den anden vej: Shuttlebus til Aguas Calientes – tog til Ollantaytambo – bus tilbage til hotellet, og en begivenhedsrig dag havde fundet sin afslutning.<\/p>\n

Fredag, d. 29.7.<\/span>
\nMeget af denne dag gik som rejsedag fra vores hotel via Cusco og tilbage til Lima med fly.
\nMen f\u00f8rst var det tid til et stop hos et verdenskendt keramikv\u00e6rksted, Cer\u00e1mica Seminario<\/a>, i Urubamba. Her fik vi mulighed for at k\u00f8be lokal keramik til billige priser.
\nEfter dette bes\u00f8g – og kaffe – gik turen med bussen til den lille lufthavn i Cusco, og vi havde s\u00e5 en tur p\u00e5 halvanden time i fly til Lima.<\/p>\n

\"\"

Kunstv\u00e6rk hos Cer\u00e1mica Seminario<\/p><\/div>\n

\"\"

Kunst i g\u00e5rden hos Cer\u00e1mica Seminario<\/p><\/div>\n

Ved ankomsten til vores hotel i Miraflores, Tierra Viva<\/span> Miraflores<\/a><\/span>, som var det samme som vi boede p\u00e5 de f\u00f8rste dage, vi var i Peru, blev vi indkvarteret p\u00e5 vores v\u00e6relser, og derefter brugte vi den sidste dag p\u00e5 vores rejse i selskab med de andre i vores gruppe. F\u00f8rst spisning p\u00e5 en restaurant i n\u00e6rheden af hotellet, og derefter et par gode peruvianske \u00f8l p\u00e5 en bar. Det blev lidt sent, men var i \u00f8vrigt rigtig hyggeligt.<\/p>\n

L\u00f8rdag, d. 30.7.
\n<\/span>Vores sidste dag i Peru startede – efter morgenmaden – med en g\u00e5tur i Miraflores, startende med en tur gennem Parque Kennedy, der er det uofficielle hovedtorv i centrum af Miraflores-distriktet. Parken er opkaldt efter den amerikanske pr\u00e6sident John F. Kennedy, der skulle have bes\u00f8gt Lima i starten af 1964.<\/p>\n

\"\"

Kunstner, der ‘udstiller’ sine billeder i Parque Kennedy<\/p><\/div>\n

\"\"

Indtryk fra Parque Kennedy<\/p><\/div>\n

Fra parken gik vi videre mod Stillehavet – en tur langs den bef\u00e6rdede Calle Bejada Balta-gade til Parque del Amor, hvor der var tid til b\u00e5de at betragte skulturen El Beso (‘Kysset’), der forestiller billedhuggeren Victor Delf\u00edn, der kysser med sin kone, og smukke, farverige mure med udsmykninger i mosaik samt p\u00e5skrevet k\u00e6rlighedshilsener.<\/p>\n

\"\"

Skulpturen El Beso i Parque del Amor<\/p><\/div>\n

\"\"

Mur med udsmykninger i mosaik i Parque del Amor<\/p><\/div>\n

I det hele taget blev vores oplevelser herefter ‘A walk in the parks’ langs med skr\u00e6nterne ned mod Stillehavet med flotte udsigter, eksotiske fugle og interessante planter og tr\u00e6er.
\nEn af de fugle, der var i overtal b\u00e5de antalsm\u00e6ssigt og lydm\u00e6ssigt, var langhalet spottedrossel (Mimus longicaudatus<\/em>), der tillidsfuldt var omkring os det meste af tiden.<\/p>\n

\"\"

Langhalet Spottedrossel (Mimus longicaudatus<\/em>)<\/p><\/div>\n

Fra Parque del Amor gik vi videre forbi fyrt\u00e5rnet, Parque Chino de Miraflores og Parque Maria Reiche, og p\u00e5 hele turen oplevede vi de dramatiske klipper fra plateauet og ned mod Stillehavet.<\/p>\n

\"\"

Klipperne fra plateauet og ned mod havet<\/p><\/div>\n

Parque Chino de Miraflores (‘den kinesiske park’) er en lille park, der har inspiration fra Kina med et kinesisk lysthus p\u00e5 en kunstigt anlagte bakke, suppleret med en bro, vandfont\u00e6ner, haver, bevogtet af l\u00f8ver i granit. Parken er anlagt i 2021 i forbindelse med 200-\u00e5rsdagen for Perus uafh\u00e6ngighed.<\/p>\n

\"\"

Parque Chino de Miraflores med lysthuset<\/p><\/div>\n

Parque Maria Reiche omtales som stedet, hvor natur m\u00f8der historie, og parken hylder Maria Reiche, der er kendt for sin omfattende forskning i Nazca-linjerne, og parkens h\u00f8jdepunkt er dens imponerende skulpturer og replikaer af Nazca-linjerne.<\/p>\n

\"\"

Parque Maria Reiche med en af Nazca-linjerne<\/p><\/div>\n

Efter denne g\u00e5tur blev vi samlet op af bussen, og n\u00e6ste stop var museet Lugar de la Memoria (LUM), der fortalte om en m\u00f8rk del af Perus historie, nemlig om tiden med Sendero Luminoso, Den Lysende Sti, der bragte r\u00e6dsel i Peru fra 1980 til 1999.<\/p>\n

\"\"

Lugar de la Memoria<\/p><\/div>\n

\"\"

B\u00f8rnetegning p\u00e5 Lugar de la Memoria<\/p><\/div>\n

Alt i alt et barks bes\u00f8g, der r\u00f8rte os alle.
\nEfter denne oplevelse k\u00f8rte vi til bydelen Barranco, der er en levende bydel, hvor Limas kunstnerliv udfolder sig i stor stil. Her bor og arbejder artister, musikere, designere og fotografer, og denne bydel oser af liv.
\nVi gik over fodg\u00e6ngerbroen, Puente de los Suspiros, som der er flere sagn og fort\u00e6llinger om, bla. at dit \u00f8nske vil g\u00e5 i opfyldelse, hvis du kan holde vejret hele vejen, mens du g\u00e5r over hele broen.<\/span><\/p>\n

\"\"

Puente de los Suspiros<\/p><\/div>\n

P\u00e5 den anden side af broen fandt vi vores restaurant, Caraveli Arequipa, hvor vi n\u00f8d den sidste menu i Peru, inden turen gik mod lufthavnen, men efter frokosten var der dog ogs\u00e5 lidt tid til at se os om i bydelen Barranco, der osede af kunst og kunstnermilj\u00f8.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Kunstv\u00e6rket Corazones p\u00e5 en af bydelens mure<\/p><\/div>\n

\"\"

Maleri p\u00e5 en husmur af sangerinden Rosa Guzman<\/p><\/div>\n

P\u00e5 det lokale torv var der optr\u00e6den ved en gruppe – formodentlig af indiansk ophav, og det var noget af et till\u00f8bsstykke – ikke bare for os, men ogs\u00e5 mange lokale st\u00f8dte til for at overv\u00e6re denne optr\u00e6den.<\/span><\/p>\n

\"\"

Farverig optr\u00e6den p\u00e5 torvet<\/p><\/div>\n

I forbindelse med gruppen optr\u00e6den fangede vores \u00f8jne en flot skulptur foran bydelens bibliotek. Skulpturen, der hed Talana, var fremstillet i pap af Eu Taz\u00e9.<\/span><\/p>\n

\"\"

Skulpturen Talana foran biblioteket<\/p><\/div>\n

Efter denne sidste frokost i Barranco og lidt snusen rundt omkring torvet blev vi afhentet af bussen og k\u00f8rt til lufthavnen, hvor vi sagde farvel til vores guide fra Lima, hvorefter der ventede en lang rejse tilbage til Europa.
\n<\/span><\/p>\n

S\u00f8ndag, d. 31.7.<\/span>
\nHjemkomst til Billund efter mellemlanding i Amsterdam – og s\u00e5 ellers hjem og ford\u00f8je indtrykkene fra en uforglemmelig ferie.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Dette er beretningen om en rejse, der egentlig burde have haft titlen ‘Indokina’, for rejsen til dette hj\u00f8rne af Asien var b\u00e5de bestilt og betalt.\u00a0 Men p\u00e5 grund af coronasituationen i omr\u00e5det, m\u00e5tte denne tur uds\u00e6ttes – og det skete … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-322","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-viktors-farmor"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/322","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=322"}],"version-history":[{"count":143,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/322\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":15405,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/322\/revisions\/15405"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=322"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=322"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=322"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}