{"id":3215,"date":"2023-04-14T07:00:00","date_gmt":"2023-04-14T07:00:00","guid":{"rendered":"https:\/\/dagsberg.net\/?p=3215"},"modified":"2026-01-02T21:40:31","modified_gmt":"2026-01-02T21:40:31","slug":"madeira23","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/2023\/04\/14\/madeira23\/","title":{"rendered":"Madeira, 2.-8.4.23"},"content":{"rendered":"

En p\u00e5sketur p\u00e5 6 dage til sydens lidt varmere klima, herunder noget sol, til den portugisiske \u00f8 i Atlanterhavet, Madeira. Turen gik med fly fra Billund over London til Cristiano Ronaldo Airport n\u00e6r ‘hovedstaden’ Funchal.
\nTre af dagene havde vi et lokalt firma, Floratravel<\/a>, til at arrangere ture for os rundt p\u00e5 \u00f8en – en tur mod \u00f8st, en tur mod vest samt en vandretur i Madeiras vestlige bjerge.<\/p>\n

S\u00f8ndag, d. 2.4.<\/u>
\nEfter en meget kort nats s\u00f8vn stod vi op for at k\u00f8re til Billund, hvorfra vores fly afgik kl. 6:35 til London Stansted, hvor vi havde tre timers pause f\u00f8r n\u00e6ste fly, der skulle bringe os til Madeira. Alt i alt gik flyveturene uproblematisk, om end tre timer er meget at vente i en lufthavn som Stansted – ogs\u00e5 selv om vi havde taget plads i loungen. Men frem kom vi da, og vi landede i Cristiano Ronaldo International Airport kort efter kl. 14, hvor vi blev m\u00f8dt af en behagelig varme, da vi steg ud af flyet.
\nLufthavnen er i \u00f8vrigt kendt for sin unikke landingsbane, der er delvist bygget ud over havet p\u00e5 s\u00f8jler, hvilket kan give en udfordring med at lande is\u00e6t st\u00f8rre fly.<\/p>\n

\"\"

Velkommen til Madeira – skilt i lufthavnen<\/p><\/div>\n

Herefter gik det med lufthavnsbussen videre til centrum af Funchal, hvor vi blev indkvarteret lige i centrum p\u00e5 Hotel Sirius<\/a>, hvor vi boede under hele vores ophold p\u00e5 Madeira – p\u00e5 \u00f8verste etage med udsigt over byens tage. Fint sted som udgangspunkt for ture rundt i byen; blot var morgenmaden ikke noget at r\u00e5be hurra for!<\/p>\n

\"\"

Udsigt over byen fra vores hotel Sirius i centrum<\/p><\/div>\n

Efter at vi havde f\u00e5et taget vores v\u00e6relse i besiddelse, skiftede t\u00f8j og luskede derefter ud for at se lidt p\u00e5 byen uden for hotellet. Det endte med en sk\u00f8n tur i den hyggelige bykerne – dog startende med en dejlig kold, lokal \u00f8l, Coral, p\u00e5 en lille bar, Cais da Ribeira, p\u00e5 havnen.
\nEfter at have siddet lidt og nydt s\u00e5vel \u00f8l som det gode vejr, vandrede vi vestp\u00e5 ad havnepromenaden, Avenida do Mar og det anl\u00e6g med eksotiske planter, der er anlagt langs promenaden.<\/p>\n

\"\"

Fra havnepromenaden. Et blomstrende afrikansk tulipantr\u00e6 (Spathodea Campanulata<\/em>)<\/p><\/div>\n

Herefter drejede vi nordp\u00e5 ad Rua Dr. Ant\u00f3nio Jos\u00e9 de Almeida, der f\u00f8rte op gennem kvarteret ved katedralen S\u00e9, der er opf\u00f8rt i \u00e5rene fra 1493 til 1514, selv om der allerede fra 1508 blev afholdt kirkelige handlinger i kirken.<\/p>\n

\"\"

V\u00e6gmaleri af katedralen i Rua Dr. Ant\u00f3nio Jos\u00e9 de Almeida<\/p><\/div>\n

Kirken ejer i \u00f8vrigt et enest\u00e5ende processionskors, der var en gave fra Kong Manuel I. Korset er fremstillet i s\u00f8lv, og det <\/span>betragtes som et af mesterv\u00e6rkerne inden for portugisisk <\/span>smedekunst<\/span>.<\/span><\/p>\n

\"\"

Katedralen S\u00e9<\/p><\/div>\n

Da det var s\u00f8ndag, var katedralen naturligvis ikke \u00e5ben for turister, s\u00e5 det blev til et kig udefra p\u00e5 kirken, og vi fortsatte derfor \u00f8stp\u00e5 for at tage en vandretur gennem gaden Rua de Santa Maria, der er en 600 meter lang brostensbelagt gade n\u00e6r havneomr\u00e5det. Gaden har mange huse\/ejendomme, der er ejet af de samme familier gennem generationer, og den byder p\u00e5 et overfl\u00f8dighedshorn af barer, restauranter, caf\u00e9er og fado-steder, der is\u00e6r om aftenen tiltr\u00e6kker mange mennesker.
\nSom et resultat af en renovering af gaden har mange kunstnere, kendte som ukendte, forvandlet mange af de gamle d\u00f8re til kunstv\u00e6rker, hvilket har f\u00e5et s\u00e5vel turister som lokale til at g\u00e5 ture gennem gaden for at udforske v\u00e6rkerne.
\nVores vandretur gav som antydet ovenfor masser af muligheder for l\u00e6kker aftensmad, men vi <\/span><\/span>endte med at sl\u00e5 os ned p\u00e5 Taberna Ruel, hvor vi n\u00f8d vores l\u00e6kre aftensmad, hvor menuen bestod af fileter fra den sorte sv\u00e6rdfisk (Espada preta<\/em>), grillet og serveret med banan og maracuja. En rigtig l\u00e6kker delikatesse.<\/p>\n

\"\"

Sorte sv\u00e6rdfisk (Espada preta<\/em>) – en l\u00e6kker spise…<\/p><\/div>\n

Herefter kunne vi vandre tilbage til hotellet i den rolige aften, og her kaldte vores dyner p\u00e5 os – det var tiltr\u00e6ngt med en god nats s\u00f8vn efter en lang dag.<\/p>\n

Mandag, d. 3.4.<\/u>
\nEfter morgenmaden stod den p\u00e5 en dag med sightseeing i Funchal, hvor f\u00f8rste punkt p\u00e5 dagsordenen var en tur ned gennem Rua de Santa Maria, der her i formiddagstimerne var helt mennesketom og uden borde og stole anbragt som chikaner ude p\u00e5 gaden – noget af en kontrast til i g\u00e5r aftes, hvor gaden vrimlede med liv og servering i hele gadens l\u00e6ngde.<\/p>\n

\"\"

En mennesketom Rua de Santa Maria<\/p><\/div>\n

Dette gav os s\u00e5 mulighed for at b\u00e5de betragte og fotografere mange af de flotte d\u00f8re, der var bemalet med forskellige motiver, mere eller mindre kreativt. Helt uden at blive forstyrret at turister og andet godtfolk. Og naturligvis blev det til et v\u00e6ld af billeder p\u00e5 kameraets SD-kort.<\/p>\n

\"\"

Et par eksempler p\u00e5 udsmykkede d\u00f8re i Rua de Santa Maria<\/p><\/div>\n

Fra Rua de Santa Maria fortsatte vi vores tur over det lille torv, Rampa do Corpo Santo til det lille Capela do Corpo Santo, der er fra det 15. \u00e5rhundrede og dedikeret til fiskernes skytshelgen, S\u00e3o Pedro Gon\u00e7alves Telmo, og det fungerede tidligere som sygehus for lokale fiskere og deres familier.<\/span><\/span>
\nKapellet er – p\u00e5 trods af at det er blevet \u00e6ndret en del gennem \u00e5rene – en af \u200b\u200bde f\u00e5 bygninger fra det 15. \u00e5rhundrede, der har overlevet til i dag.<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Capela do Corpo Santo<\/p><\/div>\n

Fra kapellet gik vi videre ad den lille idylliske gade Rua Port\u00e3o de S\u00e3o Tiago med mange gamle huse, nogle renoveret, andre ikke. I et af husene l\u00e5 en butik, der fremstillede Madeiras ikoniske ‘botas de vil\u00e3o’, bondest\u00f8vler, i h\u00e5nden – og naturligvis og solgte dem. Disse st\u00f8vler er et vigtigt symbol p\u00e5 \u00f8ens historie og kultur, og de bruges stadigv\u00e6k af lokale folkedansere.<\/p>\n

\"\"

St\u00f8vlebutik i Rua Port\u00e3o de S\u00e3o Tiago<\/p><\/div>\n

For enden af gaden og videre langs kysten kom vi til Forte de S\u00e3o Tiago, ogs\u00e5 kendt som Santiago-f\u00e6stningen, der udg\u00f8r byens forsvarsgr\u00e6nse mod \u00f8st. Man ved ikke med sikkerhed, hvorn\u00e5r opf\u00f8relsen af f\u00e6stning blev p\u00e5begyndt, men i f\u00f8lge en indskrift p\u00e5 den oprindelige v\u00e5benport blev det gjort f\u00e6rdigt i 1614. Bygningsv\u00e6rket blev genopbygget og udvidet ad flere omgange, og den seneste renovering stammer fra ca. 1974, hvor h\u00e6rens politi boede i bygningerne.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

En indgangsport til Forte de S\u00e3o Tiago<\/p><\/div>\n

Da vi kom til f\u00e6stningen, var den desv\u00e6rre var lukket – og det kunne tyde p\u00e5, at der var en eller anden form for renovering i gang igen…
\nMen vi n\u00f8d da den flotte udsigt over havet herfra.<\/p>\n

\"\"

Forreste g\u00e5rd i Forte de S\u00e3o Tiago<\/p><\/div>\n

I stedet for et bes\u00f8g i f\u00e6stningen, fortsatte vi vores vandring \u00f8stp\u00e5 i byen sluttede ved Igreja de Santa Maria Maior, der ligger smukt, h\u00f8jt oppe med udsigt over havet. Kirken, der ogs\u00e5 g\u00e5r under navnet Socorro-kirken, stammer fra det 17. \u00e5rhundrede, og den er blevet genopbygget ad flere omgange p\u00e5 grund af skader p\u00e5f\u00f8rt af jordsk\u00e6lv. Forl\u00f8beren for denne kirke er kirken Santa Maria da Calhau, der var bygget af tempelridderne p\u00e5 stranden nedenfor den nuv\u00e6rende kirke, men efter flere jordsk\u00e6lv og en pestepidemi flyttedes kirken til den nuv\u00e6rende placering.<\/p>\n

\"\"

Igreja de Santa Maria Maior<\/p><\/div>\n

Det blev ikke til noget bes\u00f8g i kirken, der var afl\u00e5st, s\u00e5 vi valgte i stedet en kop kaffe p\u00e5 udsigtspunktet Miradouro do Socorro, der l\u00e5 lige overfor, og hvorfra der var en flot udsigt ud over bugten.
\nEfter kaffen var det tid til at vandre tilbage mod centrum for at st\u00e5 i k\u00f8 til sv\u00e6vebanen til Monte, Telef\u00e9rico Funchal-Monte – og herefter at f\u00e5 en flot tur hen over byens huse.<\/p>\n

\"\"

Sv\u00e6vebanen til Monte<\/p><\/div>\n

Direkte ved endestationen l\u00e5 indgangen for vores m\u00e5l for formiddagens sidste udflugt, Monte Palace Tropical Garden, hvor vi de n\u00e6ste 2\u00bd time vandrede rundt blandt smukke planter og blomster i den gamle herreg\u00e5rdshave.
\nHavens historie g\u00e5r tilbage til det 18. \u00e5rhundrede, hvor Charles Murray, en engelsk konsul, k\u00f8bte ejendommen, der l\u00e5 syd for Monte Kirke, og omdannede den til et gods. I 1897 blev haven k\u00f8bt af Alfredo Guilherme Rodrigues, som byggede en paladsagtig residens her, som senere blev omdannet til et hotel, ‘Monte Palace Hotel’.
\nI haven udstilles nu omkring 100.000 plantearter fra hele verden, og i denne enorme samling, der str\u00e6kker sig over et omr\u00e5de p\u00e5 70.000 m\u00b2, er det mest unikke de hundred\u00e5rige cycader, der betragtes som levende fossiler fra en svunden tid.
\nEfter at have k\u00f8bt billetter og studeret en plan over omr\u00e5det startede vi p\u00e5 en vandretur rundt i det store omr\u00e5de, hvor vi p\u00e5 godt et par timer kom igennem de interessante steder i haven.
\nVores f\u00f8rste fokuspunkt var et st\u00f8rre omr\u00e5de med endemiske planter, og her fik vi set mange interessante v\u00e6kster, der normalt ikke ses under vores himmelstr\u00f8g. Imponerende var is\u00e6r et st\u00f8rre areal beplantet med drageblodstr\u00e6er (Dracaena draco<\/em>).
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Drageblodstr\u00e6 (Dracaena draco<\/em>)<\/p><\/div>\n

Herefter gik det videre gennem et omr\u00e5de med palmer fra hele verden, herunder en del arter, vi aldrig havde set, n\u00e5r vi har bes\u00f8gt de lande, hvor de vokser naturligt. Af specielle palmer s\u00e5 vi bla. isse planter stammede fra forskellige steder rundt i verden, og vi s\u00e5 imponerende eksemplarer af bangalow-palme (Archontophoenix cunninghamiana<\/em>), engelsk: ‘elegant palm’, gele-palme (Butia capitata<\/em>) og kentia-plame (Kentia belmoreana<\/em>).
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Et kig op i toppen af en gele-palme (Butia capitata<\/em>)<\/p><\/div>\n

Efter denne rundgang i palmer gik vi til et centralt omr\u00e5de i parken, hvor der var anlagt en kunstig s\u00f8, Central Lake, med b\u00e5de springvand og vandfald, sm\u00e5huler, \u00e6nder og et v\u00e6ld af planter, der blomstrede i alle t\u00e6nkelige farver.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Monte Palace Garden: Central Lake<\/p><\/div>\n

Efter et ophold ved s\u00f8en gik turen videre forbi Monte Palace til et anl\u00e6g, der var tydeligt japansk inspireret – naturligvis med bambus, opstillinger med vand og sm\u00e5 pagoder i st\u00e6rke, r\u00f8de farver. Al sammen suppleret med store bede med planter og st\u00f8rre skyggefulde tr\u00e6bregner og palmer.<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Det japanske anl\u00e6g i Monte Palace Garden<\/p><\/div>\n

Helt specielt for dette omr\u00e5de var – ud over mange forskellige, blomstrende orkideer med interessante blomster i alle mulige farver – store beplantninger med de smukke paradisfugle (Strelitzia reginae<\/em>) og de frodige fligfilodendron (Thaumatophyllum bipinnatifidum<\/em>).<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Paradisfugl (Strelitzia reginae<\/em>)<\/p><\/div>\n

Fra dette japansk inspirerede omr\u00e5de gik vi til udkanten af parken – faktisk den sydligste trekant, hvor vi s\u00e5 et Casa Madeirense – et traditionelt, trekantet hus, der er meget farvestr\u00e5lende og kun kendes her fra \u00f8en.<\/p>\n

\"\"

Et Casa Madeirense i haven<\/p><\/div>\n

I dette hj\u00f8rne af haven havde vi fin udsigt ud over vejen lige udenfor, Caminho de Ferro, hvor turister lod sig fragte ned ad bakken i sm\u00e5 kurve af pileflet, carreiros, styret af to m\u00e6nd. En lidt dyr forn\u00f8jelse, som til geng\u00e6ld kun kan opleves her.<\/p>\n

\"\"

Sl\u00e6detur ned ad Caminho de Ferro<\/p><\/div>\n

Nu gik vores tur tilbage i haven gennem beplantninger med forskellige arter af tr\u00e6bregner, cycas og imponerende eksemplarer af hjortetakbregner, der voksede p\u00e5 tr\u00e6erne langs stierne.
\nOg s\u00e5 lige et par bem\u00e6rkninger om den mystiske plantesl\u00e6gt, cycas, der var almindelig p\u00e5 jorden i trias- og juratiden, og som i dag er hjemmeh\u00f8rende i Asien, Afrika og Oceanien.<\/p>\n

\"\"

Japansk koglepalme (Cycas revoluta<\/em>) – en af de mere almindelige cycas<\/p><\/div>\n

Cycas kunne godt minde om palmer, men de er slet ikke i familie med dem, hvilket bla. kan ses p\u00e5 den m\u00e5de, de blomstrer, og ved at de unge blade udvikler sig p\u00e5 samme m\u00e5de som bregner.
\nAlle 119 kendte arter af cycas er beskyttet af Washington-konventionen, og der m\u00e5 derfor ikke indsamles planter i naturen med salg for \u00f8je.<\/p>\n

\"\"

K\u00e6mpecycas (Encephalartos altensteinii<\/em>)<\/p><\/div>\n

Vores sidste bes\u00f8g i haven gjaldt en udstilling af mineraler – de fleste i gigantiske st\u00f8rrelser; men det havde jo ikke s\u00e5 meget med planter at g\u00f8re…
\nAlligevel var det interessant at g\u00e5 rundt i samlingen af r\u00e5 smykkesten, og det tog da lidt tid at komme gennem det hele.<\/p>\n

\"\"

R\u00e5 turkis<\/p><\/div>\n

Hermed var vores bes\u00f8g i haven forbi, og et par timer var fl\u00f8jet af sted, uden at vi havde f\u00f8lt tiden lang eller kedet os.<\/p>\n

N\u00e5r vi nu engang var heroppe i bakkerne nord for Funchal, valgte vi ogs\u00e5 lige at bes\u00f8ge den lille, men meget ber\u00f8mte kirke, Igreja de Nossa Senhora do Monte, Vor Frue af Bjergets Kirke, der l\u00e5 lige rundt om hj\u00f8rnet, hvor sl\u00e6deturene ned ad Caminho de Ferro i \u00f8vrigt ogs\u00e5 startede.
\nF\u00f8r den nuv\u00e6rende kirke var der i 1470 opf\u00f8rt et kapel her p\u00e5 stedet – bygget af Ad\u00e3o Gon\u00e7alves Ferreira, der var den f\u00f8rste person, der var f\u00f8dt p\u00e5 Madeira<\/span><\/span>, og i 1741 blev grundstenen s\u00e5 lagt til den nuv\u00e6rende kirke. Kirken, der blev \u00f8delagt af et jordsk\u00e6lv i 1748, blev genopf\u00f8rt og indviet i 1818, og den er et af de vigtigste pilgrimssteder p\u00e5 Madeira.<\/p>\n

\"\"

Igreja de Nossa Senhora do Monte<\/p><\/div>\n

Kirken er is\u00e6r kendt ud over Portugals gr\u00e6nser, fordi Karl d. 1. – den sidste hersker af kejserriget \u00d8strig-Ungarn – ligger begravet i kirken.
\nInde i kirken er der flere spor efter Karl; s\u00e5ledes er der b\u00e5de en mindeplade med en indskrift om ham og et banner med hans portr\u00e6t.<\/p>\n

\"\"

Banner med Karl 1’s portr\u00e6t inde i kirken<\/p><\/div>\n

Karl d. 1. blev i 1919 tvunget fra magten i det dav\u00e6rende kejserrige og herefter landsforvist, s\u00e5ledes at han i slutningen af 1921 ankom til Madeira sammen med sin kone Zita; b\u00f8rnene ankom et par m\u00e5neder senere, i februar \u00e5ret efter. Familien boede f\u00f8rst i Funchal og senere i et mindre hus her i Monte indtil Karls d\u00f8d den 1. april 1922, hvor han i en alder af 34 \u00e5r d\u00f8de som f\u00f8lge af en af lungebet\u00e6ndelse i armene p\u00e5 sin hustru – der var gravid med parrets 8. barn.<\/p>\n

\"\"

Huset i Monte, hus, hvor kejserfamilien boede indtil Karls d\u00f8d<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i kirken gik vi forbi det hus, hvor kejserfamilien boede indtil Karls d\u00f8d, inden vi beh\u00e6ndigt undgik turistf\u00e6lden med pilefletkurvene, og i stedet valgte at tage turen ned igen til centrum af Funchal – med sv\u00e6vebanen.
\nN\u00e6ste stop var et lille spisested i kvarteret bag katedralen, hvor vi kunne styrke os med en let frokost, inden vi gik vi lidt rundt i gaderne i kvarteret omkring katedralen, hvilket f\u00f8rst f\u00f8rte os forbi IVBAMs bygninger, hvor instituttet for vin, broderi, kunsth\u00e5ndv\u00e6rk og spiritus ligger.<\/p>\n

\"\"

IVBAMs bygning<\/p><\/div>\n

Herfra gik vi videre til en st\u00f8rre plads, Praca do Municipio.
\nI den nord\u00f8stlige ende af pladsen ligger Funchal R\u00e5dhus, der blev bygget i 1758 af grev Carvalhal, for at skulle bruges som familiens bolig Det blev i 1883 k\u00f8bt af Funchal byr\u00e5d med henblik p\u00e5 at skulle bruges som r\u00e5dhus.<\/p>\n

\"\"

Funchal r\u00e5dhus<\/p><\/div>\n

Vi vovede os indenfor i r\u00e5dhusets indgangsparti og g\u00e5rd og kunne beundre de mange azulejos, der er h\u00e5ndmalede kakler, der smykkede v\u00e6ggene ude og (is\u00e6r) inde.<\/p>\n

\"\"

Azulejos – h\u00e5ndmalede kakler – i et rum i r\u00e5dhuset<\/p><\/div>\n

Ved siden af r\u00e5dhuset – og i den nordvestlige ende af pladsen ligger en anden statelig bygning, Jesuitterkirken, Igreja de S\u00e3o Jo\u00e3o Evangelista, der er opf\u00f8rt i det 17. \u00e5rhundrede.<\/p>\n

\"\"

Jesuitterkirken, Igreja de S\u00e3o Jo\u00e3o Evangelista, med tilh\u00f8rende kloster<\/p><\/div>\n

Kirken, der er en af de rigeste p\u00e5 Madeira, er overd\u00e5digt udsmykket, og den skiller sig f\u00f8rst og fremmest ud p\u00e5 grund af de forgyldte tr\u00e6udsk\u00e6ringer, der dekorerer kapellerne, hvis altertavler betragtes som blandt de mest v\u00e6rdifulde i landet.<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Interi\u00f8r i Jesuitterkirken, Igreja de S\u00e3o Jo\u00e3o Evangelista<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get p\u00e5 Praca do Municipio og et kig indenfor i nogle af de markante bygninger langs pladsen, vandrede vi videre mod havnen gennem pittoreske sm\u00e5 gader og gyder.<\/p>\n

\"\"

Sk\u00f8n gyde n\u00e6r Jesuitterkollegiet<\/p><\/div>\n

N\u00e6ste stop blev\u00a0S\u00e9 Catedral, som jo var lukket, da vi passerede den i g\u00e5r.
\nI dag var den dog \u00e5ben for bes\u00f8gende, s\u00e5 det blev da ogs\u00e5 til et kig indenfor i det, der viste sig at v\u00e6re et smukt, stilrent kirkerum.<\/p>\n

\"\"

S\u00e9 Catedral – kirkerummet<\/p><\/div>\n

Vores videre tur f\u00f8rte langs havnen til CR7-museet med statuen af Cristiano Ronaldo ved indgangen; sikkert det mest fotograferede objekt i byen, hvor det var tydeligt, at bes\u00f8gende absolut skulle ber\u00f8re\/bef\u00f8le ham diverse steder.
\nSelve museet var lukket for i dag – men det var heller ikke meningen, at vi ville indenfor.<\/p>\n

\"\"

Statuen af Christiano Ronaldo foran CR7-museet<\/p><\/div>\n

I stedet for blev det tid til et glas Madeiravin – 5 \u00e5rs, forst\u00e5s – p\u00e5 havnepromenaden ved museet, inden dagen blev afsluttet p\u00e5 en lille restaurant i en af de sm\u00e5 gader mellem r\u00e5dhuset og katedralen, hvor vi kunne nyde en l\u00e6kker aftensmad.
\nOg herefter var det bare hjem p\u00e5 hotellet for at hvile ud f\u00f8r morgendagens strabadser.<\/p>\n

Tirsdag, d. 4.4.<\/u>
\nGennem hotellet havde vi f\u00e5et skabt en kontakt til en \u00f8ens turarrang\u00f8rer, Floratravel, og vi blev i en minibus k\u00f8rt rundt til nogle af den \u00f8stlige del af Madeiras ‘must see’.
\nDesv\u00e6rre var vejret ikke med os p\u00e5 denne tur, idet vi blev pr\u00e6senteret for regn og – i bjergene – ogs\u00e5 t\u00e5ge, st\u00e6rk vind og kulde.
\nF\u00f8rste stop p\u00e5 dagens program var landsbyen Camacha, der er kendt for produktion af flettede kurve, og vi vi skulle p\u00e5 bes\u00f8g p\u00e5 den lokale fabrik, hvor der skulle v\u00e6re demonstration af fletteh\u00e5ndv\u00e6rket. Desv\u00e6rre var fabrikken g\u00e5et konkurs, s\u00e5 bes\u00f8get i byen begr\u00e6nsede sig derfor til 20 minutters venten ude i regnvejret.<\/p>\n

\"\"

Konkursramt flettefabrik i Camacha<\/p><\/div>\n

N\u00e6ste stop var ved et udsigtspunkt p\u00e5 Madeira tredjeh\u00f8jeste bjerg, Pico do Arieiro, der er 1818 meter h\u00f8jt. Herfra skulle have en fantastisk udsigt ud over Madeiras bjerglandskab med h\u00f8je tinder og dybe dale, med det blev i den grad \u00f8delagt af regn, st\u00e6rk vind og kulde.
\nIngen udsigt, men udsigtspunktet blev da besteget.<\/p>\n

\"\"

Madeira tredjeh\u00f8jeste bjerg, Pico do Arieiro – uden udsigt<\/p><\/div>\n

Herefter gik det ned ad bjerget til landsbyen Ribeiro Frio, der er udgangspunkt for flere vandreture i nationalparken af samme navn. Opholdet her b\u00f8d p\u00e5 dejlig varm kaffe og en smuk vandretur i omr\u00e5det med et fr\u00e5dende vandl\u00f8b, frodig vegetation og flere dambrug; byen er blandt andet kendt for et sted, hvor der serveres l\u00e6kre, friskfangede \u00f8rreder.<\/p>\n

\"\"

\u00d8rred-dambrug i Ribeiro Frio<\/p><\/div>\n

Og s\u00e5 er Ribeiro Frio i \u00f8vrigt ogs\u00e5 stedet, hvor man kan finde adskillige endemiske arter, der er endemiske og kendetegnende for Laurissilva<\/span>-skoven p\u00e5 nordsiden af Madeira, s\u00e5som laurb\u00e6rtr\u00e6et (Laurus novocanariensis<\/em>), Madeira-konvalbusk eller liljekonval-tr\u00e6 (Clethra arb\u00f3rea<\/em>), til eller stinkved (Ocotea foetens<\/em>) og Madeira-mahogni (Persea indica<\/em>).
\nI \u00f8vrigt er den fredede Laurisilva-skov p\u00e5 UNESCOs verdensarvsliste.
\nVores pause i byen blev dog ikke brugt til at spise \u00f8rreder eller at g\u00e5 tur i Laurissilva<\/span>-skoven; i stedet vandrede vi langs vejen, hvorfra vi kunne se nogle af dambrugene. Dette blev efterfulgt af en kop kaffe i den lokale caf\u00e9 med udsigt over floden, der l\u00f8b bennem byen. I \u00f8vrigt lige ved siden af det lille kapel,\u00a0<\/span><\/span>Capela de Nossa Senhora de F\u00e1tima.<\/p>\n

\"\"

Brusende vandl\u00f8b gennem Ribeiro Frio<\/p><\/div>\n

Kapellet og restauranten ved siden af, hvor vi drak vores kaffe, er i \u00f8vrigt udgangspunktet for nogle af de bedste vandreture p\u00e5 Madeira (p\u00e5st\u00e5s det).<\/p>\n

\"\"

Capela de Nossa Senhora de F\u00e1tima<\/p><\/div>\n

Efter vi havde kunnet varme os p\u00e5 kaffen, k\u00f8rte vi videre til Madeiras nordkyst og byen Porto da Cruz, der havde f\u00e5et sit navn, fordi den person, der opdagede stedet, anbragte et st\u00e5lkors i havnen for bedre at kunne identificere stedet for rejsende til havs.
\nOmr\u00e5det omkring byen blev kendt for dyrkning og h\u00f8st af sukkerr\u00f8r, hvilket f\u00f8rte til anl\u00e6ggelsen af en fabrik, <\/span><\/span>North Mills Distillery, der fremstiller rom (og honning) p\u00e5 basis af sukkerr\u00f8r.<\/p>\n

\"\"

North Mills Distillery modtager en sending sukkerr\u00f8r<\/p><\/div>\n

Destilleriet, der blev opf\u00f8rt i 1927, holder traditionen med at producere Madeira Agricole Rom i live, hvilket sker p\u00e5 de originale maskiner fra dengang, og det er samtidig det eneste i Europa, der bruger damp som drivkraft.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Gamle maskiner, der presser sukkerr\u00f8rene<\/p><\/div>\n

P\u00e5 destilleriet fremstilles m\u00e6rkerne ‘Branca’ og ‘970’, der kan prale af at v\u00e6re de \u00e6ldste romprodukter p\u00e5 Madeira. (I \u00f8vrigt fik vi en smagspr\u00f8ve p\u00e5 netop disse to m\u00e6rker, inden vi blev sluppet l\u00f8s og fik lejlighed til at bes\u00f8ge produktionshallen).
\nVores tur rundt i produktionshallen var uden restriktioner, og vi kunne g\u00e5 frit omkring og se maskinerne arbejde samt betragte de gamle kobberkedler, hvor sukkersaften blev forvandlet til honning.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

North Mills Distillery; kar til honningfremstilling<\/p><\/div>\n

Ogs\u00e5 lageret med mange opbevarede tr\u00e6t\u00f8nder med de liflige dr\u00e5ber, Rum 970, kunne vi frit bev\u00e6ge os rundt mellem. Egentlig m\u00e6rkeligt at vandre s\u00e5dan rundt i en produktionshal i et EU-land; det var aldrig g\u00e5et i Danmark!<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

North Mills Distillery; Rum 970 p\u00e5 t\u00f8nder<\/p><\/div>\n

Men for mig var turens h\u00f8jdepunkt absolut at se, hvordan de med de gamle maskiner kunne fremstille den kendte rom ‘970 Reserva’.
\nEfter en alt for kort pause her, k\u00f8rte vi videre vestp\u00e5 til Santana, hvor frokosten skulle nydes, og hvor der lige blev mulighed for at f\u00e5 et kig p\u00e5 de traditionelle trekantede huse, Casinhas de Santana – her den \u00e6gte vare i mods\u00e6tning til rekonstruktionen, vi s\u00e5 i Monte Palace Garden i g\u00e5r.<\/p>\n

\"\"

Casinha i privat besiddelse<\/p><\/div>\n

Vi brugte s\u00e5ledes tiden efter frokosten til at bev\u00e6ge os rundt i Santana, hvor vi dels s\u00e5 de originale huse – flere gange i ynkelig stand – i privat besiddelse, og dels s\u00e5 velholdte huse, der blev anvendt som udstillingsvinduer og sm\u00e5 salgssteder for kunsth\u00e5ndv\u00e6rk.
\nHusene, der oprindelig har v\u00e6ret brugt til dels beboelse og dels som stalde for b\u00f8ndernes dyr eller oplagringsrum, st\u00e5r i dag tilbage som et monument for en tid, som engang var – og de bevares hovedsagelig som et indslag i turismeindustrien.<\/p>\n

\"\"

Traditionelle Casinhas i Santana \u2013 her istandsat<\/p><\/div>\n

Efter frokosten og turen rundt blandt de trekantede huse gik rejsen videre til det \u00f8stligste punkt p\u00e5 \u00f8en – eller s\u00e5 langt, vi kunne komme derud. Her gjorde vi stop ved Miradouro do Carni\u00e7al, hvorfra man kunne se det fr\u00e5dende hav b\u00e5de mod nord og mod syd.<\/p>\n

\"\"

Udsigten fra Miradouro do Carni\u00e7al – mod Madeiras \u00f8stligste punkt<\/p><\/div>\n

Og s\u00e5 begyndte vi ellers turen tilbage til vores udgangspunkt, Funchal, og n\u00e6stsidste stop p\u00e5 dagens program var endnu et udsigtspunkt, Miradouro do Pico do Facho, hvorfra vi havde en flot udsigt ned over Madeiras 3. st\u00f8rste by, Machico og lufthavnen.<\/p>\n

\"\"

Udsigt fra Miradouro do Pico do Facho ned over lufthavnen<\/p><\/div>\n

Det var et interessant stop af flere \u00e5rsager. F\u00f8rst og fremmest havde vi et fremragende udsyn til lufthavnen med den ber\u00f8mte\/berygtede landingsbane, der til dels er anlagt underst\u00f8ttet af piller, der er placeret i havet, og dels fordi der p\u00e5 udsigtspunktet voksede en del tr\u00e6lyng (Erica arborea<\/em>), der netop nu var i fuldt flor og var et smukt syn.<\/p>\n

\"\"

Blomstrende tr\u00e6lyng (Erica arborea<\/em>) p\u00e5 Miradouro do Pico do Facho<\/p><\/div>\n

Fra udsigtspunktet gik turen ned i centrum af byen Machico, hvor der var tid til en vandretur rund i den gamle bykerne. Machico ligger p\u00e5 det sted, hvor de f\u00f8rste to opdagelsesrejsende fra Portugal, Gon\u00e7alves Zarco og Trist\u00e3o Vaz Teixeira<\/span><\/span>, gik i land p\u00e5 Madeira den 1. juli 1419, da de opdagede \u00f8en.<\/p>\n

\"\"

Stemningsbillede fra Machico<\/p><\/div>\n

Vi fik – ud over en l\u00e6kker is – en slentretur forbi markedet, havnen og byens gamle fort, inden det gik tilbage til vores hotel i Funchal og aftensmad – endnu engang i en hyggelig restaurant i Rua de Santa Maria.<\/p>\n

Onsdag, d. 5.4.<\/u>
\nIgen i dag stod den p\u00e5 en tur med Floratravel – men i dag var m\u00e5let for turen den vestlige del af Madeira. Alts\u00e5 igen lidt tidligt op og s\u00e5 af sted i minibussen vestp\u00e5 langs sydkysten til vores f\u00f8rste stop, udsigtspunktet Miradouro Pico dos Barcelos, hvorfra vi havde en flot udsigt over byen C\u00e2mara de Lobos.<\/p>\n

\"\"

Udsigten over byen C\u00e2mara de Lobos fra Miradouro Pico dos Barcelos<\/p><\/div>\n

Efter et kort stop, hvor vi n\u00f8d udsigten, gik det videre til at af dagens absolutte h\u00f8jdepunkter, Cabo Gir\u00e3o, der er et 589 meter h\u00f8jt udsigtspunkt, hvor man kan nyde udsigten fra klippen gennem et glasgulv. Nyde er m\u00e5ske s\u00e5 meget sagt, for det gibber lidt i maven, n\u00e5r man tr\u00e6der ud p\u00e5 glasset.<\/p>\n

\"\"

Cabo Gir\u00e3o, h\u00f8jde: 589 m<\/p><\/div>\n

Cabo Gir\u00e3o, der er det h\u00f8jeste forbjerg i Europa, er en af \u200b\u200bde mest bes\u00f8gte (og mest fotograferede) turistattraktioner p\u00e5 Madeira med mere end 1800 turister dagligt.
\nUdsigtsplatformen Cabo Gir\u00e3o Skywalk, der er den h\u00f8jeste klippebro i<\/a> \u00a0Europa,<\/a> \u00e5bnede i slutningen af \u200b\u200boktober 2012, og den ligner en tilsvarende platform i Grand Canyon i USA – begge er lavet af glas for at give bes\u00f8gende bedre udsigt.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Udsigten gennem glasgulvet p\u00e5 Cabo Gir\u00e3o<\/p><\/div>\n

Da vi var p\u00e5 stedet havde vi lidt problemer med at tr\u00e6kke billetter – selvbetjening – men efter lidt startvanskeligheder kom vi da ud p\u00e5 broen i selskab med en masse andre turister, og s\u00e5 var det bare at krydse fingre for, at de havde dimensioneret platformen til at kunne b\u00e6re s\u00e5 mange mennesker. (Og det havde de s\u00e5 tydeligvis!)<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

En overbefolket udsigtsplatform p\u00e5 Cabo Gir\u00e3o<\/p><\/div>\n

Efter denne lidt angstprovokerende oplevelse gik turen videre langs sydkysten, hvor der var tid til endnu et stop – denne gang inde i byen Ribeira Brava, hvor der bla. blev tid til at vandre ved strandpromenaden og bes\u00f8ge den lille havn, hvortil der var adgang gennem en tunnel gennem forbjerget. En lidt sjov oplevelse at komme til havnen gennem denne tunnel!<\/p>\n

\"\"

Strandpromenaden i Ribeira Brava<\/p><\/div>\n

Et bes\u00f8g i den lokale sognekirke, Igreja Matriz da Ribeira Brava, blev der da ogs\u00e5 tid til.
\nKirken, der blev bygget i det 16. \u00e5rhundrede og er opst\u00e5et fra et lille kapel, der l\u00e5 p\u00e5 samme sted 100 \u00e5r tidligere, har gennemg\u00e5et mange \u00e6ndringer gennem tiden, og den en i dag kendt for en anseelig samling af malerier, skulpturer, guldsmedearbejder og forgyldte tr\u00e6udsk\u00e6ringer fra det 16. og 17. \u00e5rhundrede.\u00a0<\/span><\/p>\n

\"\"

Igreja Matriz da Ribeira Brava<\/p><\/div>\n

Kirkens indre er domineret af store lysekroner og en samling af \u200b\u200bs\u00f8lvgenstande fra det 16. og 17. \u00e5rhundrede, og derudover er billedet af Vor Frue af Rosenkransen, dateret 1520, og panelerne med bibelske motiver bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige. I \u00f8vrigt er kirkerummet meget stilrent og ikke for overd\u00e5digt indrettet og udsmykket.<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Hovedalteret i Igreja Matriz da Ribeira Brava<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i kirken blev d<\/span><\/span>er ogs\u00e5 lige tid til at bes\u00f8ge et lille gr\u00f8ntmarked, hvor vi s\u00e5 flere forskellige frugter og gr\u00f8ntsager, der ikke m\u00f8des s\u00e5 ofte hos gr\u00f8nthandlere eller i supermarkeder i Danmark, f.eks. maniok, cherimoya, gr\u00f8nne bananer og tr\u00e6tomater.<\/p>\n

\"\"

Mere eller mindre eksotiske frugter<\/p><\/div>\n

Efter pausen i Ribeira Brava fortsatte turen op i bjergene, hvor vi skulle over passet Encumeada, der ligger i 1007 meters h\u00f8jde og er et yndet udflugtsm\u00e5l, hvorfra der er en flot udsigt over \u00f8en – med udsigt over hav b\u00e5de mod nord og mod syd – hvis vejret s\u00e5 ellers tillader det. Og det gjorde det s\u00e5 ikke i vores tilf\u00e6lde; igen var vi kommet ud i en t\u00e5ge, der tog noget af forn\u00f8jelsen.<\/p>\n

\"\"

Encumeada med udsigten mod syd<\/p><\/div>\n

I stedet for at bruge tid i et pas, hvor vi alligevel ikke kunne se noget, k\u00f8rte vi videre over et plateau vest for passet, hvor det tidligere havde v\u00e6ret p\u00e5 tale at anl\u00e6gge en ny lufthavn; en ide, som man nu var g\u00e5et v\u00e6k fra igen.
\nVi passerede bare omr\u00e5det og k\u00f8rte videre for at bes\u00f8ge havnebyen Porto Moniz, hvor vi skulle spise frokost og have tid til at bade i de naturlige bassiner i havkanten – skabt af lava fra vulkanudbrud i tidernes morgen.
\nPorto Moniz er en lille havneby, der ligger i den nordvestligste del af Madeira, pr\u00e6get af Laurissilva-skov, som jo allerede havde stiftet bekendtskab med i g\u00e5r, samt marker med vinstokke og kartofler, der dyrkes i den n\u00e6ringsrige, vulkanske jord omkring byen.<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Udsigt op over byen Porto Moniz<\/p><\/div>\n

Desv\u00e6rre var havnebadet lukket – p\u00e5 grund af for megen vind og for h\u00f8je b\u00f8lger, s\u00e5 i stedet brugte vi tiden p\u00e5 at se os lidt om i byen. Og ja, vi havde faktisk taget badet\u00f8j med, s\u00e5 det var ikke blot en d\u00e5rlig undskyldning…<\/p>\n

\"\"

Det lukkede havnebad i Porto Moniz. Der var for h\u00f8je b\u00f8lger…<\/p><\/div>\n

Da det nu ikke kunne blive til en dukkert, besluttede vi at vandre lidt rundt i de sm\u00e5 gader, stier og gyder n\u00e6r havnen, hvor vi vandrede rundt mellem sm\u00e5 jordparceller med hovedsagelig vinstokke og gr\u00f8ntsager af forskellig slags, der havde gode v\u00e6kstbetingelser her i det milde klima. Og s\u00e5 blev der naturligvis ogs\u00e5 lige tid til lidt frokost i en af de mange sm\u00e5restauranter n\u00e6r vandet.<\/p>\n

\"\"

P\u00e5 vandring mellem jordlodder i Porto Moniz<\/p><\/div>\n

Efter et par timers pause i Porto Moniz, k\u00f8rte vi videre langs nordkysten mod \u00f8st til et udsigtspunkt, Miradouro do V\u00e9u da Noiva, hvorfra man kunne betragte et flot vandfald, V\u00e9u da Noiva, der falder ned over klipperne og direkte i havet. Vandfaldet, der er cirka 90 meter h\u00f8jt og har vand \u00e5ret rundt, er flankeret af to store klipper og udspringer i en dal, der er sv\u00e6rt tilg\u00e6ngelig. Vandfaldet ligger mellem Seixal og S\u00e3o Vincente.<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Vandfaldet V\u00e9u da Noiva<\/p><\/div>\n

Efter det korte stop med udsigten over V\u00e9u da Noiva, gik turen videre mod S\u00e3o Vincente<\/span><\/span>, hvor vi havde dagens sidste stop.\u00a0 Her blev vi sat af i noget, der kunne minde om byens centrum – ved en \u00e5ben plads, et torv, der var afgr\u00e6nset af Igreja Matriz de<\/p>\n

\"\"

Torvet i S\u00e3o Vincente med kirken i baggrunden<\/p><\/div>\n

S\u00e3o Vincente i syd og en mindre bypark med mange endemiske tr\u00e6er mod \u00f8st.
\nKirken, der samtidig er sognekirke og som vi fravalgte at bes\u00f8ge, er bygget i slutningen af det 17. \u00e5rhundrede p\u00e5 stedet, hvor der tidligere l\u00e5 et lille kapel – en historie, vi lige som havde h\u00f8rt tidligere…
\nBla. s\u00e5 vi her flere eksemplarer af fingerphilodendron (Monstera deliciosa<\/em>), som vi kender som en stueplante hjemme i Danmark – men her med frugter, s\u00e5kaldte ananasbananer, der efter sigende skulle v\u00e6re meget delikate, n\u00e5r de er modne. Den umodne frugt indeholder stikkende krystaller af calciumoxalat og er giftig, men helt moden smager den af b\u00e5de ananas og banan og er meget delikat!<\/p>\n

\"\"

Philodendron (Monstera deliciosa<\/em>) i S\u00e3o Vincente<\/p><\/div>\n

En anden plante, der var fremtr\u00e6dende i den lille park, var korkeg (Quercus suber<\/i>), der havde n\u00f8dder, agern, netop nu. Det er dog ikke s\u00e5 meget p\u00e5 grund af n\u00f8dderne, den dyrkes, men den meget tykke bark, som bruges til fremstilling af kork.<\/p>\n

\"\"

Frugter p\u00e5 korkeg (= agern) og Philodendron (= ananasbananer)<\/p><\/div>\n

Efter hjemkomsten til Funchal og hotellet blev der lige tid til lidt let aftensmad – og til at nyde et glas madeira (eller to) p\u00e5 terrassen – og s\u00e5 i \u00f8vrigt ford\u00f8je dagens tur.<\/p>\n

Torsdag, d. 6.4.
\n<\/u>Endnu en dag i selskab med en af guiderne fra Floratravels – denne gang stod den dog ikke p\u00e5 sightseeing, men en vandretur p\u00e5 en af Madeiras mange vandreruter.<\/p>\n

\"\"

Start p\u00e5 vores vandrerute<\/p><\/div>\n

Vi havde valgt at vandre den mest popul\u00e6re\/ber\u00f8mte rute, nemlig fra ruten fra Raba\u00e7<\/em>al til de 25 vandfald – en tur, der er 11 km lang og g\u00e5r gennem den lokale Laurisilva-skov, hvor man g\u00e5r under h\u00f8je tr\u00e6er, tr\u00e6lyng, der er op til 6-7 meter h\u00f8je og har stammer med en omkreds p\u00e5 mere end en halv meter. En lidt m\u00e6rkelig fornemmelse at g\u00e5 under den blomstrende tr\u00e6lyng.
\nEn del af tr\u00e6lyng-tr\u00e6erne var begroet af store m\u00e6ngder af lav, der hang ned fra tr\u00e6ernes grene – efter sigende et bevis p\u00e5, at luften er helt ren.<\/p>\n

\"\"

Lav i lyngtr\u00e6erne = ren luft<\/p><\/div>\n

Undervejs s\u00e5 vi ogs\u00e5 bl\u00e5b\u00e6rtr\u00e6er<\/strong>, der var flere meter h\u00f8je. I Danmark bukker man sig ned, n\u00e5r man skal plukke bl\u00e5b\u00e6r, men her p\u00e5 Madeira skal man bruge en stige!
\nEndvidere traf vi mange steder p\u00e5 de bizart udseende k\u00e6mpe svinetidsler (Sonchus fruticosus<\/i>), der er endemiske for Madeira og kan n\u00e5 en h\u00f8jde p\u00e5 4 meter. Lige nu fandt vi ikke nogle planter i blomst, men de var alligevel et imponerende syn, som de stod der med deres tr\u00e6agtige st\u00e6ngel og mindede om k\u00e6mpe m\u00e6lkeb\u00f8tter.<\/p>\n

\"\"

Meterh\u00f8je svinetidsler (Sonchus fruticosus<\/em>) i Laurisilvaskoven<\/p><\/div>\n

Vores vandretur fulgte kanaler, s\u00e5kaldte levadaer, der bragte vand fra den fugtige og k\u00f8ligere, nordlige del af Madeira til den sydlige del af \u00f8en, hvor klimaet var noget varmere, og hvor vandet blandt andet skulle bruges til vanding af markerne med subtropiske og tropiske afgr\u00f8der som f.eks. bananer.<\/p>\n

\"\"

Levada langs vores vandrerute<\/p><\/div>\n

M\u00e5let for vores vandretur var\u00a0 og undervejs kom vi forbi flere flotte og markante vandfald.
\nDet f\u00f8rste store vandfald, vi passerede (og i \u00f8vrigt holdt en l\u00e6ngere pause ved) var Risco-vandfaldet, der<\/span><\/p>\n

\"\"

Risco-vandfaldet og bevokset klippev\u00e6g ved vandfaldet<\/p><\/div>\n

er 100 m h\u00f8jt og best\u00e5r af en gruppe forskellige mere eller mindre vandrige vandstr\u00f8mme, der l\u00f8ber lodret ned ad bjergsiden. Ved foden af vandfaldet rammer vandet nogle klipper, der er d\u00e6kket af en frodig bevoksning af forskellige sm\u00e5 planter, og det l\u00f8ber videre i en lille naturlig pool. Det var et flot sted at bes\u00f8ge – og det tiltrak naturligvis en del turister, der ligesom os ville se naturens kr\u00e6fter for fuld udbl\u00e6sning.
\nHer ved foden af vandfaldet s\u00e5 vi i \u00f8vrigt en flok madeirabogfinker (Fringilla coelebs maderensis<\/em>), der havde sl\u00e5et sig ned her. Madeirabogfinken er en endemisk underart af den bogfinke, vi kender i Danmark, og den er kendetegnet ved sin bl\u00e5gr\u00e5 ryg og lysere, og et mere blegt bryst, end den europ\u00e6iske bogfinke. Den lever hovedsagelig i Laurisilva-skoven, og den er et popul\u00e6rt syn for naturelskere.<\/span><\/p>\n

\"\"

Madeirabogfinke (Fringilla coelebs maderensis<\/em>) ved Risco-vandfaldet<\/p><\/div>\n

Ellers gik turen videre til ’25 Fontes’ – de 25 Vandfald eller kilder.
\nDette er en samling af sm\u00e5 vandfald, der l\u00f8ber lodret ned ad bjergsiden<\/span>, og stedet g\u00e5r for at v\u00e6re blandt det smukkeste, man kan se p\u00e5 Madeira.
\nDet er ikke fordi vandfaldene imponerer med deres st\u00f8rrelse, da det h\u00f8jeste af dem blot er 30 meter h\u00f8jt.<\/span><\/p>\n

\"\"

De 25 vandfald<\/p><\/div>\n

Vores tur i omr\u00e5det sluttede med, at vi vandrede gennem en af de tunneller, der anvendtes til at bringe regnvandet, der blev opsamlet p\u00e5 nordsiden af Madeira, til markerne i syd, og vi kom derved ud i fuld sol og fin varme – en kraftig forskel fra det, vi lige var kommet fra.
\nAlt i alt blev der tale om en smuk, interessant og fysisk anstrengende vandretur p\u00e5 4\u00bd time gennem det bakkede og flotte terr\u00e6n – en tur, hvor vi fik et indblik i den unikke skov, som man ikke kan finde andre steder i verden…
\nOg s\u00e5 blev vi ellers opsamlet og k\u00f8rt tilbage til Funchal.
\nTilbage i hovedstaden blev der lige lidt tid til at f\u00e5 kigget p\u00e5 frugt- og blomstermarkedet i Mercado dos Lavradores inde i det historiske centrum af byen, hvor der var en del stande, hvor lokale frugter og gr\u00f8ntsager var pr\u00e6senteret i flotte opstillinger.<\/p>\n

\"\"

Frugtstand i Mercado dos Lavradores<\/p><\/div>\n

Lige uden for markedsbygningen var der blomstrende afrikanske tulipantr\u00e6er (Spathodea Campanulata<\/em>) – et smukt tr\u00e6, der netop nu stod i fuldt flor og som vi i \u00f8vrigt allerede havde set flere steder i Funchal. Tr\u00e6et, der stammer fra tropisk Afrika, har ingen industriel betydning og er for svagt til byggeri af f.eks. huse, s\u00e5 det plantes stort set kun som prydtr\u00e6.<\/p>\n

\"\"

Blomstrende Afrikansk tulipantr\u00e6 (Spathodea Campanulata<\/em>)<\/p><\/div>\n

T\u00e6t ved markedsbygningen faldt vi endvidere over en veludf\u00f8rt skulptur i bronze, Est\u00e1tua Transporte do Vinho, oversat: Vintransportstatuen. Statuen, der er skabt af den lokale billedhugger Pedro Anjos Teixeira i 1994, er et af de mest fotograferede steder i Funchal.<\/p>\n

\"\"

Est\u00e1tua Transporte do Vinho<\/p><\/div>\n

I \u00f8vrigt fik vi s\u00e5 slentret lidt rundt i centrum samt langs havnen, hvor vi s\u00e5 de fire betydende flag for Madeira\/Funchal: Det portugisiske, \u00f8gruppen Madeiras, EUs og Funchals flag.
\nDet var en kombination af flag, vi s\u00e5 flere gange, og det var tilsyneladende vigtigt for beboerne i Funchal at pointere deres tilh\u00f8rsforhold p\u00e5 denne m\u00e5de.<\/p>\n

\"\"

De 4 betyndende flag i Funchal<\/p><\/div>\n

Det blev endvidere til godt en times vandren rundt i det gamle Funchal gader, og et par af de bygninger, vi faldt over p\u00e5 vores vej, er det nok v\u00e6rd at fremh\u00e6ve.
\nEn af disse bygninger var et hus tilh\u00f8rende H.M. Borges, der siden 1877 har v\u00e6ret en anerkendt producent af Madeiravin. Firmaet koncentrerer al sin aktivitet, fra produktion til lagring og aftapning, i denne ikoniske, gamle bygning<\/span><\/span>.<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

H.M. Borges bygning i Funchal<\/p><\/div>\n

Lidt senere st\u00f8dte vi p\u00e5 et smukt og velholdt hus, Ateneu Comercial do Funchal, der tidligere rummede et kulturcenter i byen. Huset, der er bygget i den f\u00f8rste halvdel af det 19. \u00e5rhundrede i traditionel, lokal stil<\/span><\/span><\/span>, ejedes af en institution, der stod for forskellige kulturelle begivenheder i Funchal.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Ateneu Comercial do Funchal<\/p><\/div>\n

Ellers stod aftenen<\/span>\u00a0p\u00e5 lidt let aftensmad og et glas madeiravin – i dag b\u00e5de p\u00e5 en cafe i byen og p\u00e5 terrassen p\u00e5 hotellet.<\/p>\n

Fredag, d. 7.4.<\/u>
\nEfter tre dage med udflugter rundt p\u00e5 \u00f8en, havde vi valgt, at dagen i dag skulle bruges i Funchal – til at f\u00e5 set p\u00e5 noget af det, der ikke havde v\u00e6ret tid til de forrige dage. Men her havde vi s\u00e5 lige gjort regning uden v\u00e6rt. Som bekendt var vi i et katolsk land – og netop dagen i dag, langfredag, var en af de helligste dage i p\u00e5sken, s\u00e5 alt var lukket. Alt!
\nS\u00e5 vores plan om museumsbes\u00f8g, bes\u00f8g p\u00e5 markeder, diverse indk\u00f8b og en rundvisning p\u00e5 Blandys Wine Lodge, der er en af de store producenter af Madeiravin, faldt til jorden.<\/p>\n

I stedet blev det til en dag fyldt med afslapning – og uden egentligt program, og vi valgte derfor at g\u00e5 ned ad Avenida Arriaga, der er en gade med tr\u00e6er og en behagelig stemning – og i \u00f8vrigt er en af de vigtigste og mest historiske f\u00e6rdsels\u00e5rer i byen. Vi havde s\u00e5ledes en ide om, at vi kunne s\u00f8ge mod byparken Jardim Municipal do Funchal og her slappe lidt af med en kop formiddagskaffe.
\nI det 15. \u00e5rhundrede var omr\u00e5det, hvor gaden nu ligger, en sukkerr\u00f8rsplantage, der senere blev sk\u00e6nket til Funchal kommune og i 1914 begyndte man anl\u00e6ggelsen af Avenida Arriaga.
\nP\u00e5 vores tur gennem gaden til parken st\u00f8dte vi p\u00e5 flere markante bygninger – f\u00f8rst Pal\u00e1cio do Governo Regional, der er bygget p\u00e5 det sted, hvor Funchals l\u00e6geskole l\u00e5 i det 17. \u00e5rhundrede. Bygningen har gennem \u00e5rene tjent forskellige form\u00e5l, og den har bla. huset byens hospital.
\nI dag er\u00a0det et regeringspalads, hvor flere regionale sekretariater er placeret.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Regeringsbygning i Avenida Arriaga<\/p><\/div>\n

P\u00e5 samme side af gaden – og som nabo til regeringspaladset – ligger bygningen, der i dag rummer Banco de Portugal.\u00a0<\/span>Bygningen her p\u00e5 Av. Arriaga er kendt for sin arkitektoniske betydning, der er typisk for portugisisk design fra det tidlige 20. \u00e5rhundrede, og den er som s\u00e5dan et vigtigt vartegn i byen.
\nOg nu fremme ved byparken slog vi os ned ved et bord i en lille bar os n\u00f8d en kop l\u00e6kker formiddagskaffe, inden vi vandrede lidt rundt i parken, der var sp\u00e6kket med interessante planter\/tr\u00e6er fra hele verden. Et smukt og fredfyldt sted, der – ud over de mange blomstrende tr\u00e6er og planter – ogs\u00e5 kunne byde p\u00e5 en lille s\u00f8 med et springvand.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Jardim Municipal – springvandet<\/p><\/div>\n

Ellers brugte vi tiden p\u00e5 at beundre de mange blomster i alle mulige farver.
\nNogle af disse planter og tr\u00e6er tiltrak vores opm\u00e6rksomhed p\u00e5 grund af deres duft, st\u00e6rke farver, form og eller interessante blade.
\nEt af disse tr\u00e6er var \u00a0Hongkong Orkidetr\u00e6 (Bauhinia purpurea<\/em>), der voksede flere steder i parken; et lille prydtr\u00e6, der f\u00f8rst og fremmest dyrkes for deres st\u00e6rkt duftende blomster. Tr\u00e6et har spiselige <\/span><\/span>knopper<\/span><\/span>, der samles fra tr\u00e6et og i vid udstr\u00e6kning bruges som ingrediens i mange opskrifter p\u00e5 det indiske subkontinent. F.eks. er traditionel kachnar-karry tilberedt med knopper fra tr\u00e6et, blandet med yoghurt, l\u00f8g og lokale <\/span><\/span>krydderier<\/span><\/span>. (Kachnar er et indisk navn for knopperne).
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Hongkong Orkidetr\u00e6 (Bauhinia purpurea<\/em>)<\/p><\/div>\n

En anden busk, der tiltrak vores opm\u00e6rksomhed var porcel\u00e6nslilje, der p\u00e5 engelsk kendes som shell ginger (Alpinia zerumbet<\/em>). Porcel\u00e6nslilje er ikke en lilje, men en ingef\u00e6r med opretst\u00e5ende st\u00e6ngler, der kan blive 2-3 meter h\u00f8je, og den er opkaldt efter de u\u00e5bnede blomsterknopper, der ligner lyser\u00f8de muslingeskaller. De meget store blade bruges som f\u00f8devareindpakning i Syd\u00f8stasien og til at give smag til is og te – ligesom de anvendes som krydderi i Japan.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Porcel\u00e6nslilje (Alpinia zerumbet<\/em>)<\/p><\/div>\n

Selv om der var mange andre smukke planter i parken vil jeg n\u00f8jes med at fremh\u00e6ve en enkelt mere: \u00a0Prydbanan eller blomstrende banan (Musa ornata<\/em>), der oprindelig stammer fra Indien. Prydbananen har lyser\u00f8de blomster og sm\u00e5, m\u00f8rker\u00f8de eller <\/span>karminr\u00f8de<\/span> frugter, der teknisk set er spiselige, men da de modne bananer er sm\u00e5 og fyldt med store fr\u00f8, dyrkes de ikke for frugtens skyld.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Prydbanan (Musa ornata<\/em>)<\/p><\/div>\n

Fra parken gik vi videre til havneomr\u00e5det og resterne af Forte S\u00e3o Jos\u00e9, der er et fort, der oprindelig (1762) blev bygget p\u00e5 en lille \u00f8, S\u00e3o Jos\u00e9<\/span><\/span>, der senere er blevet landfast. Form\u00e5let med fortet var oprindelig at kunne styre indsejlingen til havnen, men det blev senere brugt af de britiske tropper som hovedkvarter under bes\u00e6ttelsen af Madeira fra 1801 til 1807 – og endnu senere omdannet til f\u00e6ngsel.
\nFortet har gennem tiderne haft forskellige ejere, og i \u00e5r 2000 blev det solgt til en professor Renato Barros, der iv\u00e6rksatte en unders\u00f8gelse af den nu landfaste \u00f8, da han mente, at <\/span><\/span>det var stedet for den f\u00f8rste f\u00e6stning, der var blevet anlagt, da Madeira blev opdaget.
\nDer g\u00f8res ligeledes en indsats for at renovere det gamle fort, hvor der er fundet fire indvendige rum, en naturlig skorsten og to f\u00e6ngselsceller, der allerede nu kan bes\u00f8ges. I september 2010 anmodede den nuv\u00e6rende ejer den portugisiske stat om at anerkende dette \u00f8en med fortet som en ‘suver\u00e6n og uafh\u00e6ngig stat’ – noget der dog ikke er sket.<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Forte S\u00e3o Jos\u00e9<\/p><\/div>\n

Vi vandrede lidt rundt p\u00e5 fortets mure og opholdt os derunder p\u00e5 toppen af fortet, hvorfra der er en flot udsigt over havet og kysten b\u00e5de mod \u00f8st og vest. Og ikke mindst ind over Funchal.
\nDet var ikke muligt at f\u00e5 adgang til fortets indre faciliteter – m\u00e5ske fordi det var helligdag?<\/p>\n

\"\"

Udsigten fra Forte S\u00e3o Jos\u00e9 ind over Funchal<\/p><\/div>\n

Fra fortet gik vi ad Avenida do Mar og strandparken tilbage mod centrum og kunne betragte flere flotte skulpturer, mindesm\u00e6rker og andre installationer, herunder ‘MN’ – et mindesm\u00e6rke for Nelson Mandela.<\/p>\n

\"\"

Mindesm\u00e6rke for Nelson Mandela<\/p><\/div>\n

Vi endte dermed – naturligt nok – endnu engang i det interessante omr\u00e5de omkring katedralen og r\u00e5dhuset, indtil vi slog os ned i en lille cafe, der havde \u00e5bent p\u00e5 denne hellige dag.
\nEfter kaffen gik vi videre til det nyanlagte havneomr\u00e5de ved det gamle fort, Forte de S\u00e3o Tiago og omr\u00e5det deromkring.<\/p>\n

\"\"

Forte de S\u00e3o Tiago – set fra havnen<\/p><\/div>\n

Da tiden var med os – og vi ikke var presset af aftaler – blev der masser af tid til at beundre de gamle bygninger i centrum, inden turen gik tilbage til hotellet.
\nOgs\u00e5 flere af Madeiras flotte blomstrende tr\u00e6er fik vi set, herunder smukke jacaranda-tr\u00e6er (Jacaranda mimosifolia<\/em>) samt et par planter med det engelske navn ‘Cup of goldwine’ (Solandra maxima<\/em>).
\nJacaranda-tr\u00e6et er hjemmeh\u00f8rende i tropiske og subtropiske omr\u00e5der i Amerika<\/span><\/span>, men ses i dag i alle verdensdele, hvor det er et almindeligt og smukt prydtr\u00e6 med en overd\u00e5dig m\u00e6ngde blomster. Der findes i alt 49 forskellige arter af jacaranda.<\/p>\n

\"\"

Jacaranda-tr\u00e6 (Jacaranda mimosifolia<\/em>)<\/p><\/div>\n

‘Cup of goldwine’, der stammer fra Mellemamerika, er en stedsegr\u00f8n slyngplante med meget store gule trompetformede blomster, der dufter kraftigt af vanilje og banan – is\u00e6r om aftenen.
\nVi s\u00e5 denne plante i et hegn i n\u00e6rheden af fortet.<\/p>\n

\"\"

‘Cup of goldwine’ (Solandra maxima<\/em>)<\/p><\/div>\n

Inden vi gik tilbage til hotellet, slog vi os ned p\u00e5 en lille caf\u00e9 for at smage en typisk lokal fastfood, Bolo do Caco, der er et br\u00f8d, der bages p\u00e5 en pande. Da Madeira ‘i gamle dage’ var en fattig \u00f8, hvor mel var dyrt, fordi det skulle importeres, fandt \u00f8boerne p\u00e5 at tils\u00e6tte mosede s\u00f8de kartofler til br\u00f8ddejen, da der s\u00e5 skulle bruges mindre mel. Dette er s\u00e5 en tradition, der har fortsat til vores dage.<\/p>\n

\"\"

Tilbage til hotellet via Rua 31 de Janeiro<\/p><\/div>\n

Ellers var det bare tilbage og pakke kufferterne til morgendagens hjemrejse – og s\u00e5 fors\u00f8ge at f\u00e5 lidt s\u00f8vn, inden vi skulle tidligt op og ud i lufthavnen for at begynde hjemrejsen klokken 8.<\/p>\n

L\u00f8rdag, d. 8.4.<\/u>
\nKort fortalt: Tidligt op – afgang med taxa mod lufthavnen klokken 6.<\/p>\n

\"\"

Flyet st\u00e5r klar i Funchal til turen hjem<\/p><\/div>\n

Mellemlanding i Bruxelles, hvor vi havde et par timers venten i verdens mest d\u00f8dssyge lufthavn, Bruxelles Charleroi, hvor faciliteterne var ikke eksisterende, og hvor vi blot kunne sidde p\u00e5 det n\u00f8gne gulv og vente p\u00e5 tilslutningsflyet…
\nMen ellers var vi hjemme i Billund lidt over 2 om eftermiddagen og kunne hvile ud efter en dejlig tur til Madeira.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

En p\u00e5sketur p\u00e5 6 dage til sydens lidt varmere klima, herunder noget sol, til den portugisiske \u00f8 i Atlanterhavet, Madeira. Turen gik med fly fra Billund over London til Cristiano Ronaldo Airport n\u00e6r ‘hovedstaden’ Funchal. Tre af dagene havde vi … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-3215","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-selv-arrangeret"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3215","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3215"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3215\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17067,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3215\/revisions\/17067"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3215"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3215"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3215"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}