\nDen f\u00f8rste dag p\u00e5 turen var en rejsedag, hvor vi fl\u00f8j fra Billund sidst p\u00e5 eftermiddagen og landede i Lissabon sent p\u00e5 aftenen.
\nDerefter metroen ind til centrum, hvor vi blev indkvarteret p\u00e5 hotel TURIM Restauradores<\/a>, inden vi lige vandrede en kort tur i nabolaget.<\/p>\n
Onsdag, d. 28.9.<\/span> Vores hotel i Lissabon, TURIM Restauradores<\/p><\/div>\n Da jeg havde v\u00e6ret i byen tidligere, p\u00e5tog jeg mig at vise Lars nogle af de steder, jeg vidste kunne have en vis interesse.<\/p>\n Sporvognen Miradouro de S\u00e3o Pedro de Alc\u00e2ntara<\/p><\/div>\n Vi startede med at tage sporvognen – eller bjergbanen, om man vil – fra hotellet og op til endestationen og gik over til udsigtspunktet Miradouro de S\u00e3o Pedro de Alc\u00e2ntara, hvor vi havde en storsl\u00e5et udsigt over byen.<\/p>\n Igreja de S\u00e3o Roque i Lissabon, kirkeskibet<\/p><\/div>\n Herefter gik vi videre til kirken Igreja de S\u00e3o Roque, der er den \u00e6ldste jesuitterkirke i den portugisiske verden – og i det hele taget en af de \u00e6ldste jesuitterkirker i hele verden. Kirken ser ikke ud af meget udefra, men indeni er den overd\u00e5digt udsmykket med mange kapeller og altre. Man siger at kapellet for Johannes D\u00f8beren med store m\u00e6ngder af guld, s\u00f8lv, bronze, jade, alabast, elfenben og marmor er et af verdens dyreste kapeller! Igreja de S\u00e3o Roque i Lissabon<\/p><\/div>\n Igreja de S\u00e3o Roque, kirkeskibet<\/p><\/div>\n Fra S\u00e3o Roque-kirken gik turen videre til Carmo Konventet, der i dag er resterne af det Karmelitterkloster, der blev \u00f8delagt af jordsk\u00e6lvet den 1. november 1755. I dag ser men kun skelettet og en del af ydermurene, der tilsammen udg\u00f8r et pittoresk fotomotiv.<\/p>\n Carmo Konventet<\/p><\/div>\n Fra konventet gik turen ned fra den \u00f8vre bydel og kom forbi bla. Elevador de Santa Justa, der forbinder Carmo-pladsen, hvor vi kom fra, med de lavere gader i Baixa-kvarteret. Bygningen af elevatoren havde v\u00e6ret l\u00e6nge undervejs, og den stod f\u00e6rdig i 1905. Dengang blev den drevet af damp, men den blev i 1907 ombygget til at k\u00f8re p\u00e5 elektricitet. I dag er elevatoren en stor turistattraktion.<\/p>\n Elevador de Santa Justa<\/p><\/div>\n Videre gik vi til den store, centrale Pra\u00e7a Dom Pedro IV for at smage p\u00e5 en portugisisk specialitet, Ginjinha, en lik\u00f8r med sure kirseb\u00e6r. (Og der blev da ogs\u00e5 lige k\u00f8bt en flaske med hjem!)<\/p>\n Ginjinha-butik og reklame<\/p><\/div>\n P\u00e5 pladsen ligger ligeledes den ber\u00f8mte caf\u00e9 Nicola i en bygning, der i 1800-tallet var hovedkvarter for Napoleons bes\u00e6ttelsestropper. Senere blev caf\u00e9en, der er fra 1929, hjemsted for byens digtere, forfattere og malere.<\/p>\n Caf\u00e9 i Napoleons hovedkvarter p\u00e5 Pra\u00e7a Dom Pedro IV<\/p><\/div>\n N\u00e5r vi nu var p\u00e5 pladsen, kastede vi ogs\u00e5 et kig ind i Igreja de S\u00e3o Domingos, hvor stemningen p\u00e5 grund af de sortsvedne v\u00e6gge er temmelig uhyggelig og meget ukirkelig. Kirken, der er en af Lissabons \u00e6ldste, har et d\u00e5rligt ry, da det var herfra, at inkvisitionens d\u00f8dsdomme blev forkyndt. Igreja de S\u00e3o Domingos, ude og inde<\/p><\/div>\n Igreja de S\u00e3o Domingos – v\u00e6gge med tydelige spor af brand<\/p><\/div>\n Efter bes\u00f8get i kirken gik turen gennem de sm\u00e5 gader med sm\u00e5 forretninger, cafeer og restauranter ned mod Pra\u00e7a do Com\u00e9rcio, gennem triumfbuen og helt ned til vandet ved Cais das Calunas, hvor vi satte os et \u00f8jeblik og n\u00f8d det gode vejr.<\/p>\n Pra\u00e7a do Com\u00e9rcio med triumfbuen<\/p><\/div>\n Herefter stod den p\u00e5 frokost og en tur med sporvogn linje 28 gennem byens smalle gader til endestationen p\u00e5 Pra\u00e7a da Figueira.<\/p>\n Sporvogn 28 – gennem byens smalle gader<\/p><\/div>\n Efter en lille pause p\u00e5 vores v\u00e6relse med benene oppe tog vi endnu en tur ud i byen – og ned mod vandet. Det blev til et stop p\u00e5 Pra\u00e7a do Com\u00e9rcio – Handelspladsen – med Cais das Colunas med to markante stens\u00f8jler. Stedet blev opf\u00f8rt efter jordsk\u00e6lvet i 1755 for at f\u00e6rger og andre skibe kunne komme nemt helt ind i hjertet af Lissabon.<\/p>\n Cais das Colunas med de to markante stens\u00f8jler<\/p><\/div>\n I \u00f8vrigt var det sv\u00e6rt ikke at blive imponeret af de mange flotte bygninger, der omgiver Handelspladsen – f.eks. Museu de Lisboa – Torre\u00e3o Poente i pladsens sydvestlige hj\u00f8rne.<\/p>\n Museu de Lisboa – Torre\u00e3o Poente<\/p><\/div>\n Fra Handelspladsen gik vi videre \u00f8stp\u00e5 til Casa dos Bicos, der er et i\u00f8jnefaldende hus fra det 16. \u00e5rhundrede med en markant facade af pigge – inspireret af italienske ren\u00e6ssancepaladser. Huset er i dag s\u00e6de for Jos\u00e9 Saramago Foundation og er en del af Lissabon-museet.<\/p>\n Museu de Lisboa – Torre\u00e3o Poente<\/p><\/div>\n Foran huset stod i \u00f8vrigt et smukt flossilketr\u00e6 (Ceiba speciosa<\/em>), der stod i fuldt flor netop nu.<\/p>\n Flossilketr\u00e6 (Ceiba speciosa<\/em>)<\/p><\/div>\n S\u00e5 var der efterh\u00e5nden ikke tid til mere – flyet ventede i lufthavnen – s\u00e5 tilbage til hotellet efter bagagen. (Undervejs st\u00f8dte vi s\u00e5 lige p\u00e5 lidt gadekunst ved baneg\u00e5rden; et monument til at\u00a0 mindes byens brol\u00e6ggere.<\/p>\n Monument til at\u00a0 mindes byens brol\u00e6ggere<\/p><\/div>\n Efter bagagen var afhentet tog vi metroen tilbage til lufthavnen og derefter havde vi en 4 timers flyvetur fra Lissabon til Praia, Kap Verdes hovedstad, forude. Vi landede kort f\u00f8r midnat og tog en taxa til vores hotel, Santa Maria<\/a>, p\u00e5 gaden Rua 5 de Julho – lige midt i centrum.<\/p>\n Torsdag, d. 29.9.<\/span> G\u00e5gaden\/hovedgaden i Praia, Rua 5 de Julho<\/p><\/div>\n G\u00e5turen f\u00f8rte os forbi markedshallen, byens park, r\u00e5dhuset, domkirken og byretten, hvorefter vi var fremme ved en promenade – Rua Pedro Alvares Cabral, der udgjorde den sydlige udkant af Plateau – den gamle bydel, der l\u00e5 ‘oppe’ i terr\u00e6net.<\/p>\n Rua Pedro Alvares Cabral<\/p><\/div>\n I dette omr\u00e5de af byens plateau finder man ogs\u00e5 b\u00e5de kasernen og pr\u00e6sidentens palads, beliggende inden for f\u00e5 hundrede meter fra hinanden.<\/p>\n Pr\u00e6sidentpaladset p\u00e5 Plateau<\/p><\/div>\n Da vi stort set lige var ankommet, var jeg forsigtig med at fotografere, men p\u00e5 h\u00f8flig foresp\u00f8rgsel fik jeg endda lov til at fotografere kasernen – blot flyttede soldaterne sig, s\u00e5 de ikke kom med p\u00e5 billederne.<\/p>\n Kasernen i Praia (uden soldater)<\/p><\/div>\n Da vi fra udsigtspunktet p\u00e5 Rua Pedro Alvares Cabral – n\u00e6r kasernen – havde set, hvad der ventede os i den nedre del af byen, herunder stranden, besluttede vi os for at g\u00e5 en tur langs stranden – p\u00e5 trods af varmen. Vi kunne jo altid finde en bar, hvor vi kunne k\u00f8le os med en vand, troede vi…<\/p>\n Udsigt fra plateau og ned mod stranden<\/p><\/div>\n Det blev ikke til en tur til stranden, men langs stranden, der var beskidt og uegnet til ophold. Det var tydeligt, at man ikke gjorde meget for at tr\u00e6kke turister til her.<\/p>\n Praias vartegn skrevet med store bogstaver p\u00e5 klippen op mod Plateau<\/p><\/div>\n Egentlig ville vi g\u00e5 videre for at bes\u00f8ge byens fyrt\u00e5rn, men i stedet gjorde vi stop ved en lille lokal udsk\u00e6nkning, Bar Tubar\u00e3o Azul, hvor vi kunne sidde i skyggen og nyde et par iskolde vand – godt tilskyndet af en reklame lige over for baren. S\u00e5 m\u00e5tte fyrt\u00e5rn v\u00e6re fyrt\u00e5rn, og vi vandrede i stedet i adstadigt tempo tilbage til Plateau og centrum.<\/p>\n Bar Tubar\u00e3o Azul, lille men billig<\/p><\/div>\n Vandreklame…<\/p><\/div>\n I \u00f8vrigt gik resten af dagen med lidt mere vandren rundt i bykernen, der l\u00e5 p\u00e5 Plateau – h\u00f8jt h\u00e6vet over resten af byen, men efter nogle timer fordrede varmen, at vi satte os p\u00e5 en lille lokal caf\u00e9 n\u00e6r hotellet og fik skyllet lidt v\u00e6ske indenbords.<\/p>\n Udsigt fra Plateau og ned over en af Praias forst\u00e6der<\/p><\/div>\n Efter v\u00e6skebalancen var bragt i orden satte vi os for at udforske lidt mere af Plateau, og det bet\u00f8d, at vi stak hovedet ind i kirken, Igreja Nossa Senhora da Graca; ikke nogen sindsoprivende oplevelse!<\/p>\n Igreja Nossa Senhora da Graca – ude og inde<\/p><\/div>\n Herfra gik turen til den anden ende af Plateau, hvor byens skole\/gymnasium, Liceu Domingos Ramos, l\u00e5, og da det jo var almindelig hverdag her, var der liv i skoleg\u00e5rden. Glade b\u00f8rn – noget jeg jo kunne nikke genkendende til fra mit arbejdsliv!<\/p>\n Maleri p\u00e5 muren til Liceu Domingos Ramos<\/p><\/div>\n Kohejrer (Bubulcus ibis<\/em>) i et tr\u00e6 i byens park<\/p><\/div>\n Bag dette marked var der et lille roligt omr\u00e5de med en b\u00f8rnehave, et friluftsteater og nogle kulturinstitutioner samt spredte eksotiske tr\u00e6er og buske med flere forskellige fugle, f.eks. kohejrer, der ynglede i tr\u00e6erne. Her kunne man rigtig lade roen falde over sig. Udsigt ned over Cidade Velha med Se Cathedral<\/p><\/div>\n Det var herfra, slaverne blev handlet og udskibet til tvangsarbejde i Brasilien og Vestindien, idet byen havde monopol p\u00e5 handel med slaver. Og byens placering i dalen gjorde, at slaverne var som anbragt i et stor f\u00e6ngsel, som de ikke kunne flygte fra. Nossa Senhora do Ros\u00e1rio set lidt fra oven<\/p><\/div>\n Det f\u00f8rste stop p\u00e5 turen til Cidade Velha var dog ikke byen selv, men Forte Real de S\u00e3o Filipe – et stort fort, der ligger h\u00e6vet 120 m over havoverfladen med god udsigt over b\u00e5de byen, dalen og havet. Fortet er bygget mellem 1587 og 1593 og var – sammen med 6 mindre forter i omr\u00e5det – en del af forsvaret af byen, b\u00e5de mod s\u00f8r\u00f8vere og s\u00f8farere fra fremmede magter (L\u00e6s: England og Frankrig). Forte Real de S\u00e3o Filipe – set udefra fra \u00f8st<\/p><\/div>\n Forte Real de S\u00e3o Filipe, g\u00e5rden<\/p><\/div>\n Forte Real de S\u00e3o Filipe – udsigts-\/vagtt\u00e5rn<\/p><\/div>\n Efter bes\u00f8get p\u00e5 fortet gik turen ned i byen, hvor f\u00f8rste holdt var ved ruinerne af Se Catedral bygget fra 1556 til 1705, men plyndret og \u00f8delagt allerede i 1712 af den franske kaper Jacques Cassard. Katedralen var oprindelig 60 meter lang og dermed dengang den st\u00f8rste religi\u00f8se bygning i Kap Verde. Resterne af Se Cathedral<\/p><\/div>\n Videre gik det herefter til den historiske bykerne, der f\u00f8rst og fremmest er kendt for sin betydning i forbindelse med slavehandlen. Her st\u00e5r stadigv\u00e6k den s\u00f8jle, Pelourinho, rebelske slaver blev bundet til og straffet i al offentlighed – som et minde om den grufulde behandling af slaverne. Man skal v\u00e6re lidt h\u00e5rd i filten for ikke at blive ber\u00f8rt at dette sted.<\/p>\n Pelourinho og Rua Banana<\/p><\/div>\n Mere Rua Banana, Bananvejen, i lidt st\u00f8rre udgave<\/p><\/div>\n I det hele taget hviler der en speciel \u00e5nd over bykernen, hvor vi vandrede videre ad Rua Banana, Bananvejen,\u00a0 den gamle slavevej, til Nossa Senhora do Ros\u00e1rio, der stadigv\u00e6k er i brug. Ikke en prangende kirke, men der er alligevel noget over at st\u00e5 i s\u00e5 gammel en kirke her i troperne – og som sagt den \u00e6ldste kolonikirke i verden.<\/p>\n Nossa Senhora do Ros\u00e1rio<\/p><\/div>\n Nossa Senhora do Ros\u00e1rio – kirkerummet<\/p><\/div>\n De sidste sev\u00e6rdigheder, vi lige skulle have med ved vores bes\u00f8g i byen, var ruinerne efter Nossa Senhora da Concei\u00e7ao og Convento de S\u00e3o Francisco, som vi n\u00e5ede frem til efter en kort vandring i et t\u00f8rlagt flodleje og ad sm\u00e5 stier gennem vildnisset.<\/p>\n Byens t\u00f8rlagte flodleje<\/p><\/div>\n Convento de S\u00e3o Francisco<\/p><\/div>\n Convento de S\u00e3o Francisco – kirkerummet<\/p><\/div>\n Herefter var det tilbage til bilen – men efter at der f\u00f8rst lige blev tid til et lille holdt i en lokal butik, hvor vi fik k\u00f8bt et par flasker lokal rum, der skulle bringes tilbage til Danmark. L\u00f8rdag, d. 1.10.<\/span> Landskab p\u00e5 vores vej gennem Santiago<\/p><\/div>\n Lille landsby i bjergene p\u00e5 Santiago<\/p><\/div>\n Turen gik ind til midten af \u00f8en gennem frodige landskaber med sm\u00e5 byer, marker, skove og imponerende bjergformationer. Vejene var gode – s\u00e5 l\u00e6nge vi alts\u00e5 blev p\u00e5 vejene, men pludselig tog vi en afstikker ad meget mindre stenveje til landsbyen Longueira, hvor vi tog en lille pause.<\/p>\n Udsigt ned over landsbyen Longueira<\/p><\/div>\n Vi havde fra bilen en flot udsigt ned over selve landsbyen, der ern\u00e6rede sig hovedsagelig ved fremstilling af rom. Vi vandrede ned til byen, der i \u00f8jeblikket var mere eller mindre forladt, fordi vi var uden for sukkerr\u00f8rss\u00e6sonen. Men et interessant spring tilbage i tiden.<\/p>\n Sm\u00e5 hytter i landsbyen Longueira<\/p><\/div>\n … klar til br\u00e6nding af rom – midt p\u00e5 gaden<\/p><\/div>\n Oppe ved bilen igen bes\u00f8gte vi Eco-Camp Lemba-Lemba, der l\u00e5 \u00f8de hen. Dette m\u00e6rkelige sted – en restaurant eller et hotel? – var opbygget af gamle genstande, vi andre nok ville smide v\u00e6k, men her s\u00e5 vi udrangerede computere, m\u00f8bler, brugsgenstande, billeder og lamper i en tilsyneladende m\u00e6rkelig sammenblanding. Stedet var lukket, da vi var der, og det var m\u00e6rkeligt at g\u00e5 rundt mellem tingene. Indretningen gav os n\u00e6rmest en fornemmelse af at g\u00e5 rundt i en restaurant fra en svunden tid.<\/p>\n Fra Eco-Camp Lemba-Lemba<\/p><\/div>\n Fra Eco-Camp Lemba-Lemba<\/p><\/div>\n Herefter gik turen til \u00f8ens ber\u00f8mte botaniske have, Jardim Bot\u00e2nico Grandvaux Barbosa, der siges at have en enest\u00e5ende samling af endemiske planter. Siges? – Ja, det var jo l\u00f8rdag, og haven var naturligvis lukket om l\u00f8rdagen, uden at de lige havde for det til vores guide.<\/p>\n Bjerget Picos<\/p><\/div>\n Efter en kort pause, k\u00f8rte vi videre til S\u00e3o Salvador do Mundo, hvor vi s\u00e5 det imponerende bjerg Picos fra n\u00e6rt hold, hvorefter vi n\u00e5ede frem til et af turens h\u00f8jdepunkter, byen Assomada, der is\u00e6r er kendt for sit marked. Umiddelbart f\u00f8r man n\u00e5r frem til byen, er det muligt at bes\u00f8ge udsigtspunktet Mirador Cruz de Picos Assomada med en fantastisk udsigt ud over hele omr\u00e5det. En forsmag p\u00e5, hvad der ventede inde i byen.<\/p>\n Et kig ind over Assomada fra Mirador Cruz de Picos<\/p><\/div>\n Markedet inde i Assomada er vidt og bredt bekendt, og det fylder en stor del af bykernen, b\u00e5de under tag og ude i det fri, og det var en oplevelse for alle sanser at g\u00e5 rundt blandt standene. Og her var vi s\u00e5 heldige med, at det var en l\u00f8rdag, vi var der, for markedet er kun p\u00e5 onsdage og l\u00f8rdage! Frugt og gr\u00f8nt, mel og gryn, t\u00f8j og kl\u00e6der, fisk og h\u00f8ns – ja, man kunne finde alt, hvad hjertet kunne beg\u00e6re.<\/p>\n Markedet i Assomada<\/p><\/div>\n Markedet i Assomada<\/p><\/div>\n Ogs\u00e5 negle kunne man f\u00e5 ordnet p\u00e5 markedet<\/p><\/div>\n Efter oplevelsen p\u00e5 markedet blev vi for en kort stund overladt til os selv, og vi fik anvist en tur fra den ene ende af byens hovedgade til den anden – med alt, hvad dette indebar af forfaldne huse og handlende p\u00e5 hvert gadehj\u00f8rne – og s\u00e5 ventede vi ellers bare p\u00e5 vores guide for enden af gaden. Han dukkede f\u00f8rst op noget senere, for vi havde nok ikke rigtig forst\u00e5et, hvor det var, vi skulle m\u00f8des!<\/p>\n Fra hovedgaden i Assomada<\/p><\/div>\n Det viste sig, at vi ventede p\u00e5 guiden helt for enden af hovedgaden ved den lille, smukke og meget bl\u00e5 kirke, Igreja do Nazareno – mens han ventede p\u00e5 os halvvejs…<\/p>\n Igreja do Nazareno i Assomada<\/p><\/div>\n N\u00e6ste stop p\u00e5 dagens t\u00e6tpakkede program var nationalparken Serra da Malagueta, hvor vi igen fik mulighed for at str\u00e6kke ben p\u00e5 en tur gennem parken, der l\u00e5 \u00f8de hen, og hvor vi i \u00f8vrigt ikke oplevede noget s\u00e6rligt – bortset fra det storladne bjerglandskab! Bygning i Koncentrationslejren syd for Tarrafal<\/p><\/div>\n Koncentrationslejren syd for Tarrafal<\/p><\/div>\n — her sad de politiske fanger under Salazars styre<\/p><\/div>\n Lejrens l\u00e6gehus<\/p><\/div>\n Det var n\u00e6sten befriende at komme v\u00e6k fra lejrens omr\u00e5de og fort\u00e6llingen om de sk\u00e6bner, der endte deres dage her – og videre til Tarrafal, hvor vi kunne m\u00e6rke brisen fra havet; befriende i ordets bogstaveligste forstand!<\/p>\n Fra havnen i Tarrafal<\/p><\/div>\n I Tarrafal var det blevet tid til frokost – sen frokost, som vi bestilte og indtog p\u00e5 en lille restaurant i vandkanten, og herefter begyndte vi tilbageturen til hovedstaden efter en lang dag med mange forskelligartede indtryk. Et par stop blev der dog tid til p\u00e5 vores tur sydp\u00e5 langs \u00f8stkysten af Santiago.<\/p>\n B\u00e5de p\u00e5 havnen i Calheta de S\u00e3o Miguel<\/p><\/div>\n F\u00f8rste stop var i Calheta de S\u00e3o Miguel, hvor vi n\u00f8d havnemilj\u00f8et, efterfulgt af et stop i Pedra Badejo, hvor det igen var havnen, der var m\u00e5let. Her var liv og ungdommen pr\u00f8vede at imponere med vilde spring fra klipperne eller molen i vandet.<\/p>\n Badende b\u00f8rn blandt b\u00e5dene i havnen i Pedra Badejo<\/p><\/div>\n Dette blev s\u00e5 sidste indtryk p\u00e5 en oplevelsesrig dag, der sluttede med vores sene ankomst tilbage til vores hotel i Praia. Og som i g\u00e5r var gaderne fyldt med musik og sang – mere eller mindre organiseret.<\/p>\n S\u00f8ndag, d. 2.10.<\/span> Maleri p\u00e5 mur: reklame for skolegang<\/p><\/div>\n N\u00e5, det blev til lidt vandren rundt i den mennesketomme by, og i dag ville vi s\u00e5 ud af centrum for at se det ber\u00f8mte fyrt\u00e5rn og den store kirkeg\u00e5rd. Vi lagde dog ikke s\u00e5 godt ud, for da Lars sparkede en t\u00e5 i en flise, der ragede lidt for h\u00f8jt op, og bl\u00f8dningen ikke ville stoppe, var l\u00f8sningen at tage tilbage til hotellet, s\u00e5 kan kunne f\u00e5 forbinding p\u00e5 t\u00e5en. Og eneste forbinding, han\/vi havde, var mundbind, hvilket vakte en del moro blandt hotellets personale, der forbarmede sig over ham og fandt en f\u00f8rstehj\u00e6lpskasse frem.<\/p>\n Det er s\u00f8ndag. Kodeord: Mennesketomt<\/p><\/div>\n Med problemet nogenlunde l\u00f8st, vandrede vi til byens store kirkeg\u00e5rd, hvor vi oplevede en helt anderledes stemning end p\u00e5 en dansk ditto. Overd\u00e5digt udsmykkede gravsteder med store kors eller sten med lange, lyriske inskriptioner, hvor de afd\u00f8de blev rost for alle deres positive egenskaber – hvis der da ikke var tale om hele mausoleer. Familiegravsteder og enkeltgrave og blomster i alverdens farver.<\/p>\n Smukt dekoreret gravsted<\/p><\/div>\n P\u00e5 turen tilbage passerede vi bag stadion Fredsmuren, der var udsmykket af forskellige kunstnere med mange flotte motiver.<\/p>\n Motiv fra Fredsmuren<\/p><\/div>\n Efter frokosten tog vi s\u00e5 en taxa til fyrt\u00e5rnet, hvor jeg (Lars kunne ikke klare mere med sin forsl\u00e5ede og bl\u00f8dende t\u00e5 ) blev vist rundt af en indf\u00f8dt fyrb\u00f8der, der tydeligvis var til m\u00e6nd og temmelig n\u00e6rg\u00e5ende. Men fra toppen af t\u00e5rnet var der en flot udsigt, lige som klipperne omkring t\u00e5rnet var en imponerende scene.<\/p>\n Fyrt\u00e5rnet syd for Praia by<\/p><\/div>\n Udsigt fra toppen af fyrt\u00e5rnet<\/p><\/div>\n Efter bes\u00f8get i\/ved fyrt\u00e5rnet samme taxa tilbage til byen, hvor vi bes\u00f8gte museet for Amilcar Cabral, der var guerillaleder i opg\u00f8ret mod den portugisiske kolonimagt – et opg\u00f8r, der endte med Kap Verdes selvst\u00e6ndighed i 1975. Museet var meget lille og formidlingssproget var portugisisk, s\u00e5 det var begr\u00e6nset, hvad vi kunne tage med fra bes\u00f8get. Det mest imponerende var gavlmaleriet p\u00e5 museet, der forestillede et portr\u00e6t af Amilcar Cabral.<\/p>\n Gavlmaleri ved museet for Amilcar Cabral<\/p><\/div>\n Klar til afgang retning Fogo<\/p><\/div>\n Mandag morgen startede med en kort flyvetur fra lufthavnen i Praia til den lille lufthavn p\u00e5 Fogo i udkanten af \u00f8ens st\u00f8rste by, S\u00e3o Filipe, hvorfra vi tog en taxa til vores hotel, Pens\u00e3o E Restaurante Sea Food<\/a>. Hurtig indkvartering i et par v\u00e6relser og s\u00e5 af sted p\u00e5 den f\u00f8rste af to ture p\u00e5 Fogo: En tur med privat guide op i vulkanens krater for at bes\u00f8ge byen i krateret, Ch\u00e3 das Caldeiras. Lava overalt…<\/p><\/div>\n Men da vi f\u00f8rst var oppe i krateret og t\u00e5gen n\u00e6sten var v\u00e6k, s\u00e5 var det en storsl\u00e5et oplevelse. Sort lava til alle sider. Vi gjorde holdt ved det, der engang havde v\u00e6ret en fodboldbane, og her kunne man kun se taget af klubhuset. Alt andet var d\u00e6kket af metertyk lava.<\/p>\n Klubhus begravet af lavaen<\/p><\/div>\n N\u00e6ste stop var i byen Ch\u00e3 das Caldeiras, hvor vi var p\u00e5 vinsmagning og i \u00f8vrigt bes\u00f8gte et par huse, der ved sidste udbrud mere eller mindre havde stoppet lavastr\u00f8mmen, og hvor lavaen var l\u00f8bet ud af vinduer og d\u00f8re. Igen et imponerende syn.<\/p>\n Et hus fyldt med lava…<\/p><\/div>\n Efter udbruddet i 2015 var stilnet af, flyttede folk tilbage til byen, byggede nye huse og begyndte et nyt liv. I mange tilf\u00e6lde byggede man lige ved siden af det gamle hus, der var ubeboeligt p\u00e5 grund af lavaens \u00f8del\u00e6ggelser, eller direkte oven p\u00e5 det gamle hus.<\/p>\n Nyt og gammelt i\/p\u00e5 lavaen<\/p><\/div>\n Og ikke mindst genoptog de deres vindyrkning, hvor vinstokkene var plantet i ren lava og i \u00f8vrigt bare l\u00e5 hen ad jorden.<\/p>\n Vinstokkene ligger bare p\u00e5 jorden<\/p><\/div>\n Klar til vinsmagning i lavalandskabet<\/p><\/div>\n Vin fra Fogos lavamarker<\/p><\/div>\n Og ja, vinen var fremragende, og der blev k\u00f8bt et par flasker med hjem… Hus fra den portugisiske kolonialtid i S\u00e3o Felipe<\/p><\/div>\n … og endnu et hus fra kolonitiden<\/p><\/div>\n Byens kirke, Igreja Nossa Senhora da Concei\u00e7\u00e3o<\/p><\/div>\n Og i \u00f8vrigt var der en fin guide over byens sev\u00e6rdigheder. Graffiti i en af S\u00e3o Filipes gader<\/p><\/div>\n Reklame for den lokale \u00f8l<\/p><\/div>\n Reklame for lokal kunstner<\/p><\/div>\n Om aftenen spiste vi p\u00e5 vores hotel, der jo – som navnet sagde – havde speciale i seafood. Her kom jeg i tanker om mit bes\u00f8g sammen med Claudia sidste \u00e5r p\u00e5 Azorerne, hvor vi fik Lapas – albuesk\u00e6l – p\u00e5 en fiskerestaurant. S\u00e5 det skulle da ogs\u00e5 lige pr\u00f8ves her.<\/p>\n Tirsdag, d. 4.10.<\/span> Brostensbelagt hovedvej p\u00e5 Fogo<\/p><\/div>\n Vores rundtur blev k\u00f8rt mod uret rundt, og vi gjorde flere holdt p\u00e5 grund af det afvekslende landskab, hvor frodige marker blev erstattet af tunger af lava, der var l\u00f8bet ned af bjerget, og vilde sm\u00e5floder, der skar sig vej gennem \u00e6ldre og nyere lavamarker.<\/p>\n Tunge af lava p\u00e5 vej ned ad bjerget<\/p><\/div>\n Vand sk\u00e6rer sig vej gennem lavaen<\/p><\/div>\n Vores f\u00f8rste stop var i Moisteiros ved en kaffefabrik, Fogo Coffee Spirit Co., der opk\u00f8bte kaffeb\u00f8nner af de lokale b\u00f8nder. Her forarbejdedes kaffeb\u00f8nnerne og de blev pakket til salg = et par poser original Fogo-kaffe med hjem.<\/p>\n Bes\u00f8g p\u00e5 kaffefabrik<\/p><\/div>\n R\u00e5 kaffeb\u00f8nner renset for frugtk\u00f8d<\/p><\/div>\n Umodne kaffefrugter p\u00e5 kaffebusken<\/p><\/div>\n Bananer, der voksede sammen med kaffen<\/p><\/div>\n Efter bes\u00f8get p\u00e5 fabrikken k\u00f8rte vores guide os op ad bjerget til bjergskr\u00e5ningerne, hvor kaffetr\u00e6erne voksede mere eller mindre vildt mellem bananer, piri piri (en slags chili) og andre skyggende tr\u00e6er. Desv\u00e6rre var det ikke s\u00e6son for modne kaffefrugter – men vi s\u00e5 da de gr\u00f8nne frugter i rigelige m\u00e6ngder. I parentes bem\u00e6rket h\u00f8ster man p\u00e5 Fogo f\u00f8rst frugterne, n\u00e5r de er helt sorte – og ikke r\u00f8de, som i de fleste andre lande.<\/p>\n Et stop for at se store, men i \u00f8vrigt ufarlige edderkopper af sl\u00e6gten Nephila<\/em><\/p><\/div>\n Fra kaffebes\u00f8get gik turen videre ned i Mosteiros by med et indlagt stop p\u00e5 havnen, hvorefter vi pludselig gjorde holdt ude i ingenting.<\/p>\n Havnen i Mosteiros med fiskerb\u00e5de<\/p><\/div>\n Kunst p\u00e5 havnen i Moisteros<\/p><\/div>\n Det viste sig, at vores guide havde spottet jordn\u00f8dder, som han var stolt over at kunne vise os. Herefter videre til det sidste store stop p\u00e5 rundturen, havnen Ponta da Salina, der var blevet dannet af lavaens m\u00f8de med havet.<\/p>\n Havnen i Ponta da Salina<\/p><\/div>\n En flot og imponerende havn med sm\u00e5 naturskabte bassiner, huler og broer. Havnen er meget bes\u00f8gt af de lokale – hvilket vi ikke s\u00e5 meget til. Kun nogle f\u00e5 fiskere l\u00e5 eller sad p\u00e5 klipperne og h\u00f8stede havets frugter: albuesk\u00e6l, snegle, muslinger, s\u00f8stjerner og bl\u00e6ksprutter. Onsdag, d. 5.10.<\/span> Den lokale ambulance i Praia<\/p><\/div>\n Lars havde desv\u00e6rre f\u00e5et et maveonde – og han gruede allerede for nattens\u00a0 flytur tilbage til Lissabon. Derfor blev det ogs\u00e5 en lang dags venten, inden vi skulle hjemad. Vi holdt os i centrum af byen og fik udforsket nogle af de hj\u00f8rner, vi endnu ikke havde set.<\/p>\n Markedsgade i Praia<\/p><\/div>\n Det bragte et lille gademarked med sig, samt med en restaurant, der grillede fisk p\u00e5 en primitiv og vist ikke helt ren grill midt p\u00e5 gaden. Og nej tak, det holdt Lars’ mave vist ikke til, s\u00e5 vi gik p\u00e6nt videre. Eksempel p\u00e5 gademaleri<\/p><\/div>\n Et andet eksempel<\/p><\/div>\n – og endnu et<\/p><\/div>\n Efter en lang dag gik turen s\u00e5 tilbage til lufthavnen for at tage flyet tilbage til Lissabon.<\/p>\n Torsdag, d. 5.10.<\/span> og fredag, 6.10.<\/span> Gennem flere m\u00e5neder havde Lars M\u00f8geltoft Poulsen fra Vejle og jeg g\u00e5et og snakket lidt l\u00f8st om at tage p\u00e5 en tur sammen i efter\u00e5ret – gerne til en destination, hvor ingen af hos tidligere havde v\u00e6ret, og da en … L\u00e6s resten
\nEfter morgenmaden tjekkede vi ud af hotellet, deponerede vores bagage og gik ud for at opleve byen, og vi havde rigtig god tid, da vores fly til Praia f\u00f8rst afgik lidt over 8 om aftenen.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde10.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/2209-Kapverde101.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde01.jpg\")
\nI det hele taget er kirken et bes\u00f8g v\u00e6rd, og s\u00e5 var vi heldige at komme p\u00e5 et tidspunkt, hvor turisterne endnu ikke var n\u00e5et frem.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/2209-Kapverde102.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde02.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/2209-Kapverde103.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/2209-Kapverde104.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde03.jpg\")
\nKirken blev delvist \u00f8delagt i tre omgange; ved to jordsk\u00e6lv i 1531 og 1755 samt ved en brand i 1959, og siden branden har man ikke istandsat kirken, da man opfatter ulykkerne, der hagler ned over kirken, som Guds straf eller h\u00e6vn for inkvisitionens uhyrligheder.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/2209-Kapverde105.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/2209-Kapverde106.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde05.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde11.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/2209-Kapverde108.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/2209-Kapverde109.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/2209-Kapverde110.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/2209-Kapverde112.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/2209-Kapverde111.jpg\")
\nEfter morgenmaden, hvor det bedste faktisk var sm\u00e5, friske bananer, stod vi s\u00e5 klar til at udforske Praia i fuld sol og 35 grader i skyggen. Vi fandt ud af, at vi – da vi kom ud fra hotellet – befandt os lige midt p\u00e5 byens g\u00e5gade, og uden det store kendskab til infrastrukturen, bestemte vi os til at g\u00e5 mod syd i en forventning om, at vi s\u00e5 m\u00e5tte komme til stranden.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde15.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/2209-Kapverde113.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde07.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde14.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde12.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/2209-Kapverde09.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde13.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/2209-Kapverde114.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde06.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/2209-Kapverde115.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/2209-Kapverde116.jpg\")
\nFredag, d. 30.9.<\/span>
\nOm formiddagen bev\u00e6gede vi os igen ned fra Plateau og v\u00e6k fra bykernen til noget, der p\u00e5 afstand lignede en lille park.
\nDa vi kom t\u00e6ttere p\u00e5, kunne vi se, at det i stedet var et st\u00f8rre omr\u00e5der med stande, hvor der blev solgt alt muligt; fra mad over frugt og gr\u00f8nt til t\u00f8j og sko og endda h\u00e5rde hvidevarer. Et rigtig levende milj\u00f8 med r\u00e5b og skrigen fra s\u00e6lgere, der falb\u00f8d deres varer.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde16.jpg\")
\nEfter en let frokost blev vi samlet op af vores guide, der skulle k\u00f8re os til Kap Verdes gamle, og meget historiske by, Cidade Velha, der ligger en lille times k\u00f8rsel fra Praia. Byen, der tidligere var Kap Verdes hovedstad med navnet Ribeira Grande, ligger i en stor dal af samme navn og har haft en enorm betydning tilbage i tiden, is\u00e6r da Kap Verde var en del af Portugal.
\nCidade Velha. der i dag er centrum for kreolsk kultur, st\u00e5r p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste, og byen er i 2009 udpeget som et af de syv vidundere af portugisisk oprindelse i verden.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/2209-Kapverde55.jpg\")
\nRibeira Grande var en af de f\u00f8rste byer, europ\u00e6erne anlagde i troperne, og i 1533 blev byen hoveds\u00e6de for den katolske kirkes vestafrikanske bisped\u00f8mme. I byen kan man bes\u00f8ge den \u00e6ldste kirke uden for Europa, Nossa Senhora do Ros\u00e1rio, en kirke, stadigv\u00e6k er i brug. Kirken blev bygget i 1495.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde20.jpg\")
\nFortet er i dag en velbevaret ruin med bl.a. 3 bastioner, en cisterne, resterne af guvern\u00f8rens hjem og et f\u00e6ngsel med fangehuller, og vi fik en flot fremvisning af fortet og en fort\u00e6lling af dets historie af en lokal guide, hvis engelsk var i den bedre ende af, hvad vi hidtil havde oplevet p\u00e5 turen.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde17-scaled.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde18.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/2209-Kapverde56.jpg\")
\nEt interessant sted – men ikke et sted, hvor man kunne bruge flere timer.!<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde19.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/2209-Kapverde117.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde23.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/2209-Kapverde118.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/2209-Kapverde57.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/2209-Kapverde59.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/2209-Kapverde58.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/2209-Kapverde61.jpg\")
\nAftenen tilbragte vi p\u00e5 en musikcaf\u00e9\/-restaurant, Restaurante Quintal de M\u00fasica, der hver aften har levende, ofte lokal musik p\u00e5 tapetet. Netop denne aften stod K\u00e1tia Semedo<\/span> for sangen – og hvilken stemme. Den skulle lige skylles ned med st flaske hvidvin fra Fogo og en stor gin og tonic.<\/p>\n
\nDenne dag var afsat til en rundtur p\u00e5 hoved\u00f8en Santiago – i \u00f8vrigt med samme guide som dagen i forvejen, s\u00e5 allerede kl. 9 sad vi i bilen, klar til dagens oplevelser.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/2209-Kapverde60.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/2209-Kapverde119.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde22.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/2209-Kapverde120.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde24.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde25.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/2209-Kapverde62.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde26.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/2209-Kapverde121.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde28.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde27.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/2209-Kapverde122.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/2209-Kapverde63.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde33.jpg\")
\nEfter en kort vandretur k\u00f8rte vi s\u00e5 videre til den berygtede portugisiske koncentrationslejr lige syd for Tarrafal.
\nLejren blev anlagt i 1936 under Salazar, og den blev et symbol p\u00e5 undertrykkelsen af befolkningen i alle portugisiske besiddelser fra regimets side. Lejren var bygget til politiske fanger (is\u00e6r anarkister og kommunister) samt fagforeningsmodstandere, og indtil lejren blev endelig lukket i 1954, havde 32 fanger mistet livet her. N\u00e5r man g\u00e5r rundt i lejren, der var kendt som ‘The camp of slow death’, vandrer tankerne lynhurtigt hen p\u00e5 nazisternes koncentrationslejre, men et tankev\u00e6kkende sted at bes\u00f8ge.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/2209-Kapverde64.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde29.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde30.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/2209-Kapverde123.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/2209-Kapverde65.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde31.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde32.jpg\")
\nSikke en mods\u00e6tning til vores hidtidige oplevelser i Praia!
\nGodt nok var det s\u00f8ndag, og godt nok var vi i et katolsk land – men at opleve en totalt mennesketom by, var vi ikke lige forberedt p\u00e5… Alle forretninger var tomme, og kun i kirken var der lidt stemning.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/2209-Kapverde124.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/2209-Kapverde126.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde34.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde36.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde35.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/2209-Kapverde125.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde08.jpg\")
\nMandag, d. 3.10.<\/span>
\nMandag og tirsdag var helliget et bes\u00f8g p\u00e5 Santiagos nabo\u00f8, Fogo, der huser den eneste aktive vulkan p\u00e5 Kap Verde-\u00f8erne. Fogo, der er den 4.-st\u00f8rste af de 9 beboede kapverdiske \u00f8er, b\u00e5de hvad ang\u00e5r areal og befolkningstal, kan ses vidt omkring med sin 2829 meter h\u00f8je kegleformede vulkan, der sidste gang var i udbrud fra 23. november’14 til 8. februar ’15.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde37.jpg\")
\nDet blev en k\u00f8retur, hvor jeg var glad for, at jeg ikke var chauff\u00f8ren; jo h\u00f8jere, vi kom op ad vulkanens sider, destor mere t\u00e5get blev det, og da vi n\u00e5ede kanten af krateret, var sigtbarheden p\u00e5 under 10 meter. Samtidig var vejene stort set ikke afm\u00e6rkede – bare sort, knust lava gennem et sort lavalandskab!<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/2209-Kapverde127.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/2209-Kapverde38A.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde39.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/2209-Kapverde128.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde40.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde41.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/2209-Kapverde66.jpg\")
\nFrokost p\u00e5 hotel Casa Marisa i Ch\u00e3 das Caldeiras.
\nTilbage i S\u00e3o Filipe blev der tid til en g\u00e5tur rundt i den historiske bykerne med mange velholdte og nyrenoverede huse fra kolonitiden. Farverige huse med rigt udsmykkede facader og balkoner i tr\u00e6 eller karnapper og med hver deres historie fra en svunden tid. Endvidere havde byen en farvestr\u00e5lende kirke, Igreja Nossa Senhora da Concei\u00e7\u00e3o, der l\u00e5 lige over for vores hotel.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/2209-Kapverde43A.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/2209-Kapverde42A.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/2209-Kapverde129.jpg\")
\nOg hvad der ikke var en guide over, var de mange flotte udsmykninger fra kunstneres h\u00e5nd rundt omkring i byen p\u00e5 gavle og mure. Nogen gange kunst for kunstens skyld – andre gange kunstnerisk udf\u00f8rt reklame…<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/2209-Kapverde67A-1.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/2209-Kapverde131.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/2209-Kapverde130.jpg\")
\nDette var dagen for en tur rundt p\u00e5 Fogo, inden vi sidst p\u00e5 eftermiddagen skulle flyve tilbage til Praia.
\nSamme chauff\u00f8r som i g\u00e5r, og igen gjorde han sig anstrengelser for at vis sin \u00f8 fra bedste side, om end hans engelsk var meget begr\u00e6nset!<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde45.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde44-1024x683.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde46.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/2209-Kapverde132.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde48.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde49.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde50.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde47.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/2209-Kapverde68.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/2209-Kapverde133.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde51.jpg\")
\nEfter denne imponerende tur rundt p\u00e5 Fogo sluttede vores bes\u00f8g p\u00e5 \u00f8en med sen frokost p\u00e5 vores hotel, inden vi blev k\u00f8rt i lufthavnen for et fly retning Praia.<\/p>\n
\nDenne dag blev den sidste p\u00e5 Kap Verde for denne gang.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/2209-Kapverde70.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/2209-Kapverde69.jpg\")
\nVi fik ogs\u00e5 set nogle flere af de imponerende gademalerier, som lokale kunstnere havde tegnet og malet p\u00e5 husene, hvor der ellers var plads til det.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde52.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde53.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2209-Kapverde54.jpg\")
\nTorsdagen gik med, at vi fik hvilet ud p\u00e5 hotellet, hvor vi tidligere – p\u00e5 vej til Kap Verde – havde tilbragt en nat. Herefter lidt hvilel\u00f8s vandren rundt i Lissabons gader, inden aftenflyet til Amsterdam, hvor vi landede lidt over midnat. Vi f\u00f8lte os svigtet temmelig meget af KLM, der havde aflyst vores oprindelige afgang fra Lissabon til Billund, s\u00e5 vi havde v\u00e6ret hjemme torsdag middag, og havde ombooket os til en afgang, der gav os en nat i Schiphol lufthavn – uden kompensation – og hjemkomst fredag morgen kl. 9.
\nDet m\u00e5 et stort selskab som KLM kunne g\u00f8re bedre…<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"