{"id":2736,"date":"2023-03-29T09:13:34","date_gmt":"2023-03-29T09:13:34","guid":{"rendered":"https:\/\/dagsberg.net\/?p=2736"},"modified":"2025-09-16T21:09:54","modified_gmt":"2025-09-16T21:09:54","slug":"gambia23","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/2023\/03\/29\/gambia23\/","title":{"rendered":"Gambia\/Senegal\/Guinea-Bissau, 20.-27.3.23"},"content":{"rendered":"

Endnu en rejse – eller mandetur, om man vil – sammen med min gode ven, Lars M\u00f8geltoft Poulsen.
\nAllerede p\u00e5 vores seneste rejse til Kap Verde f\u00f8dtes tanken om denne rejse til et af verdens fattigste lande, Gambia, og med tiden blev tanken konkretiseret, og vi besluttede hen over julen, at slutningen af marts ’23 skulle det v\u00e6re…
\nSenere unders\u00f8gte vi muligheden for at udvide med en overnatning i Senegal – og da vi fik en lokal guide ind over vores planer, blev dette udvidet endnu engang med en overnatning i Guinea-Bissau.
\nResten af planerne blev lagt sammen med denne lokale guide, Omar Jabang og hans selskab, Omitours<\/a>. Det blev dog en uge, der ikke helt fik det forl\u00f8b, som vi hjemmefra havde g\u00e5et og dr\u00f8mt om!<\/p>\n

Mandag, d. 20.3.<\/span>
\nAfrejse fra Billund med morgenflyet kl. 6:50, og via Frankfurt og Bruxelles gik turen til lufthavnen i Banjul, hvor vi landede kl. 19:05, og s\u00e5 skulle vi ellers bare have vores bagage udleveret, inden vi kunne m\u00f8des med guiden Omar. Imidlertid var vores kufferter ikke med flyet – de var stadigv\u00e6k i lufthavnen i Bruxelles og havde misset afgangen derfra. Alts\u00e5 ‘lidt’ papirarbejde i forbindelse med at efterlyse kufferterne. (Her l\u00e6rte vi s\u00e5 for f\u00f8rste gang om det langsommelige, gambiske bureaukrati!)
\nMen som lovet stod Omar og hans chauff\u00f8r Lamin klar i lufthavnen til at k\u00f8re os til vores hotel, Sukuta Nema Guest House<\/a>, der l\u00e5 i byen Serekunda, som er Gambias st\u00f8rste by.<\/p>\n

\"\"

Vores base i tre n\u00e6tter: Sukuta Nema Guest House<\/p><\/div>\n

Vi – dvs. Omar og Lamin – havde store problemer med at finde hotellet, men efter at have k\u00f8rt rundt i kvarteret en times tid og ved hj\u00e6lp af GPS’en p\u00e5 min telefon, n\u00e5ede vi dog frem.
\nHerefter stod den – efter en enkelt lokal \u00f8l – bare p\u00e5 dyner samt at f\u00e5 hvilet ud til morgendagens sightseeingtur i omr\u00e5det.<\/p>\n

Tirsdag, d. 21.3.
\n<\/span>S\u00e5 oprandt den f\u00f8rste rigtige dag her i Gambia, en dag hvor b\u00e5de morgenmaden og vores guide blev forsinket.
\nS\u00e5 klokken var s\u00e5ledes blevet lidt over 9, inden vi kunne s\u00e6tte os i bilen og drage mod dagens f\u00f8rste bes\u00f8g, Kachikally Crocodile Pool, i bydelen Bakau. Imidlertid holdt bilen ikke l\u00e6nge, og efter bare 10 minutters k\u00f8rsel br\u00f8d den sammen, da den l\u00f8b t\u00f8r for olie – det havde man lige glemt at fylde p\u00e5. Det bet\u00f8d en lille times venten i den bagende sol, inden en ven af Omar, kaldet Doctor, dukkede op med en reservebil, en \u00e6ldre Mercedes, s\u00e5 vi kunne komme videre. Det bet\u00f8d samtidig, at Doctor blev vores guide for resten af dagen, da Omar havde andre opgaver at l\u00f8se. F.eks. s\u00f8rgede han for visum til os til Guinea-Bissau; s\u00e5 her slap vi heldigvis for at sidde i k\u00f8 i konsulatet.<\/p>\n

\"\"

Indgangen til Kachikally Crocodile Pool<\/p><\/div>\n

Kachikally Crocodile Pool er et af tre hellige krokodillebassiner, der anvendes af lokalbefolkningen som steder for fertilitetsritualer. Kachikally er dybest set et lille vandhul med ferskvand, der tilh\u00f8rer Bojang-klanen i Bakau – en af \u200b\u200bde store jordejere i byen.
\nIf\u00f8lge overleveringer fik klanen bes\u00f8g af frugtbarheds\u00e5nden Kachikally i form af en tilsyneladende fortvivlet \u00e6ldre kvinde, der lod som om, at hendes datter druknede i poolen. Familien reddede datteren, og Kachikally bel\u00f8nnede dem ved at for\u00e6re dem poolen.
\n Ved indgangen til poolen – og f\u00f8r man g\u00e5r ned til selve vandhullet – g\u00e5r man gennem et mindre museum, der fort\u00e6ller lidt om de forskellige folkeslag i Gambia.<\/span><\/p>\n

\"\"

Fra museet og parken: En Mandika-maske (tv) og k\u00e6mpestort figentr\u00e6<\/p><\/div>\n

Herefter f\u00f8lger en tur gennem en lille park med gamle, store tr\u00e6er til vandhullet, poolen, med det vand, der kan ‘helbrede’ infertilitet. Det var et charmerende og fredfyldt sted, hvor man i og omkring vandet kunne se en del fugle, der holdt til her.<\/span><\/p>\n

\"\"

Poolen med det helbredende vand<\/p><\/div>\n

Rundt om poolen ligger en r\u00e6kke dovne og m\u00e6tte krokodiller, som man opfordres til at klappe eller s\u00e6tte sig overskr\u00e6vs p\u00e5 – for et foto, naturligvis. Selv om jeg ikke var stolt ved situationen, fik man alligevel overtalt mig til at klappe et af de dovne dyr.<\/span><\/p>\n

\"\"

Krokodillerne er overm\u00e6tte, s\u00e5 man kan g\u00e5 helt t\u00e6t p\u00e5 og klappe dem<\/p><\/div>\n

Kachikally Crocodile Pool bes\u00f8ges det af kvinder, der efter nogle \u00e5rs \u00e6gteskab uden b\u00f8rn gennemg\u00e5r et ritual, hvor de vaskes i vand fra vandhullet – for at blive gravide. I tilf\u00e6lde af at det virker, d\u00f8bes barnet Kachikally.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

… men de dr\u00e6gtige dyr skal man holde sig fra…<\/p><\/div>\n

Der er omkring 80 vestafrikanske krokodiller (Crocodylus suchus<\/em>) i og ved vandhullet. Krokodillerne er dvaske og bliver fodret hver dag, s\u00e5 det er muligt at komme helt hen og r\u00f8re ved dem – blot ikke de dr\u00e6gtige krokodiller, der er aggressive.
\nVi fik en god beskrivelse af krokodillernes liv af en af de ansatte, der samtidig kunne vise os et par \u00e6gte og friske krokodille\u00e6g, som han havde indsamlet.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Lars med et par krokodille\u00e6g<\/p><\/div>\n

Ellers vandrede lidt rundt sammen med vores guide, der villigt fortalte om stedet – og p\u00e5 denne tur rundt om poolen fik vi bla. \u00f8je p\u00e5 en \u00a0bl\u00e5brystet isfugl (Halcyon malimbica<\/em>), der \u00e5benbart havde sin rede i n\u00e6rheden.<\/span><\/p>\n

\"\"

Der er andre dyr ved poolen, f.eks. bl\u00e5brystet isfugl (Halcyon malimbica<\/em>)<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get ved poolen gik turen videre til en batikfabrik, dvs. en bagg\u00e5rd, hvor de lokale fremstillede flotte kl\u00e6der med afrikanske motiver.
\nOveralt i bagg\u00e5rden var der oph\u00e6ngt kl\u00e6der med de motiver, som is\u00e6r kvinderne fra omr\u00e5det havde fremstillet.<\/span><\/p>\n

\"\"

Eksempler p\u00e5 kl\u00e6der lavet som batik<\/p><\/div>\n

Der var kl\u00e6der i alle mulige st\u00f8rrelser og farver, og n\u00e5r man gik t\u00e6ttere p\u00e5 nogle af stofferne, kunne man ogs\u00e5 se, at der var stor forskel i detaljerigdommen i trykkene.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Et eksempel p\u00e5 et meget detaljerigt kl\u00e6de…<\/p><\/div>\n

Hvad priserne var? Ja, det ved jeg ikke; vi spurgte ikke p\u00e5 det – mest af alt for ikke at komme i en forhandlingssituation, hvor vi gav dem falskt indtryk af, at vi virkelig ville k\u00f8be…
\n<\/span>Vi fik demonstreret teknikken, hvor man med voks tegnede p\u00e5 kl\u00e6det med en speciel pen, dyppet i farve, der var udtrukket af forskellige lokale planter, bla. blade fra planter i mangroven, bark fra forskellige tr\u00e6er og r\u00f8dder.<\/span><\/p>\n

\"\"

En kunstner demonstrerer sin teknik baseret p\u00e5 voks og farve<\/p><\/div>\n

Alle de farvestoffer, som de anvendte, var baseret p\u00e5 ting, der findes i naturen i Gambia. Det kunne v\u00e6re jord, planter eller dyr.
\nUd over demonstrationen fik jeg ogs\u00e5 lejlighed til at pr\u00f8ve teknikken – og det var ikke s\u00e5 let, som det s\u00e5 ud til.<\/span><\/p>\n

\"\"

Bl\u00e5 farve: Udtr\u00e6k af blade fra en plante i mangroven<\/p><\/div>\n

Det var interessant at se, hvor flotte produkter de kunne fremstille med enkle og meget primitive midler.
\nN\u00e6ste punkt p\u00e5 dagens program var Bijilo Forest Park, der ogs\u00e5 kendes som Monkey Park p\u00e5 grund af de mange aber, der lever i og omkring parken. Parken, der er indhegnet, d\u00e6kker et areal p\u00e5 51,3 hektar<\/span><\/span>, og den blev \u00e5bnet for offentligheden i 1991.
\nSammen med en guide bev\u00e6gede vi os ind i parken, og det varede ikke l\u00e6nge, f\u00f8r vi spottede to af de tre abearter, der lever her: Den gr\u00f8nne abe (Chlorocebus sabaeus<\/span><\/em>) og <\/span>Temminck’s r\u00f8de colobus<\/span> (<\/span>Piliocolobus badius temminckii<\/span><\/em>)<\/span>, der begge lod sig lokke til af guidens kalden og hans pose med jordn\u00f8dder.
\nDen gr\u00f8nne abe, der ogs\u00e5 kendes som sabaeus-aben, er et meget socialt v\u00e6sen, der normalt lever i grupper, hvor der er et tydeligt socialt hierarki styret af en alfahan, der har kontrol over b\u00e5de det sociale samspil og parring mellem andre hanner og hunner i gruppen.<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Gr\u00f8n abe (Chlorocebus sabaeus<\/em>)<\/p><\/div>\n

Den gr\u00f8nne abe yngler kun \u00e9n gang om \u00e5ret – p\u00e5 det tidspunkt, hvor ressourcerne i form af f\u00f8de er mest rigelige, og m\u00f8drene tager sig af deres unger i omkring et \u00e5r, f\u00f8r de lader dem klare sig selv.
\nDen gr\u00f8nne abe er n\u00e6sten alt\u00e6dende, og her i det kystn\u00e6re omr\u00e5de tager den bla. krabber. I \u00f8vrigt best\u00e5r st\u00f8rstedelen af dens f\u00f8de af frugter og hvirvell\u00f8se dyr.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Gr\u00f8n abe med unge<\/p><\/div>\n

Temminck’s r\u00f8de colobus st\u00e5r opf\u00f8rt som truet p\u00e5 IUCNs r\u00f8dliste over truede arter, og i dag lever den kun i Gambia, Senegal, Guinea-Bissau og det nordvestligste Guinea. Arten findes ofte sammen med den gr\u00f8nne abe, hvilket vi s\u00e5 ogs\u00e5 oplevede her ved vores bes\u00f8g i Bijilo.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Gruppe af Temminck’s r\u00f8de colobus (Piliocolobus badius temminckii<\/em>)<\/p><\/div>\n

St\u00f8rstedelen af \u200b\u200bdens kost best\u00e5r af frugter og blade, men den \u00e6der ogs\u00e5 gerne fr\u00f8, blomster, knopper, bark og n\u00f8dder – og det forklarer, hvorfor den lod sig lokke til af guidens jordn\u00f8dder.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

N\u00e6rbillede af en Temminck’s r\u00f8d colobus<\/p><\/div>\n

Begge de to arter af aber spiser ogs\u00e5 kokosn\u00f8dder, og vores guide fandt og viste os en n\u00f8d, som nogle aber havde haft under behandling for at f\u00e5 fat i indholdet – uden at det var lykkedes dem at f\u00e5 den helt \u00e5bnet.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Kokosn\u00f8d \u00e5bnet af abe; frugtk\u00f8det var l\u00e6kkert og s\u00f8dt<\/p><\/div>\n

Ud over det kunne vi nyde parkens mange tr\u00e6er og palmer, hvor det is\u00e6r var den afrikanske viftepalme (Borassus aethiopum<\/em>), der dominerede – og et flot syn ud over Atlanterhavet, set gennem tr\u00e6erne. Det blev dog til en g\u00e5tur uden Lars, der ikke var helt ovenp\u00e5 og m\u00e5tte hvile sig i skyggen og vente p\u00e5, at guiden og jeg kom tilbage.\u00a0<\/span><\/p>\n

\"\"

Omr\u00e5de med afrikanske viftepalmer (Borassus aethiopum<\/em>) og Atlanterhavet i baggrunden<\/p><\/div>\n

Da vi nu havde passeret middag, var det p\u00e5 tide at komme videre, og n\u00e6ste punkt p\u00e5 programmet var frokost. Derfor k\u00f8rte vi videre til Sanyang Beach, hvor vi slog os ned ved et bord p\u00e5 strandrestauranten Rainbow Beach Resort og n\u00f8d frokosten, der bestod af grillet fisk\u00a0 – med rigeligt af v\u00e6ske til. Den korte udgave: Fisken var l\u00e6kker – og solen var bagende. <\/span><\/p>\n

\"\"

Restaurant Rainbow Beach Resort<\/p><\/div>\n

Vi kunne konstatere, at vi var de eneste turister her p\u00e5 stranden, der ogs\u00e5 g\u00e5r under navnet ‘Paradise Beach’, men ellers var det et sted, der skulle vrimle med endages turister, n\u00e5r det var s\u00e6son. Overalt var der sm\u00e5 strandbarer og restauranter, og spredt p\u00e5 stranden var der liggestole, h\u00e6ngek\u00f8jer og mere eller mindre effektive parasoller.<\/span><\/p>\n

\"\"

Sanyang Beach<\/p><\/div>\n

Rundt omkring restauranten var v\u00e5domr\u00e5der, der – n\u00e5r tidevandet trak sig tilbage – afsl\u00f8rede et eventyrligt liv af atlantiske vinkekrabber (Afruca tangeri<\/em>)…<\/span><\/p>\n

\"\"

Atlantiske vinkekrabbe (Afruca tangeri<\/em>)<\/p><\/div>\n

Efter middagen gik jeg – mens Lars hvilede ud oven p\u00e5 frokosten og i \u00f8vrigt fik sig en snak med Doctor – en tur blandt b\u00e5dene og fiskerne p\u00e5 stranden, og jeg havde ikke g\u00e5et mange meter, f\u00f8r en ung mand tilb\u00f8d mig sit f\u00f8lgeskab og tilb\u00f8d sig som guide. Og selv om jeg fortalte ham, at jeg ikke havde (gambiske) penge til at betale for hans tilbud, s\u00e5 gav han ikke op og fulgte mig som en skygge, mens jeg gik rundt blandt fiskerne p\u00e5 og ved stranden.
\nJeg gik i vandkanten nordp\u00e5 til det sted, hvor de lokale fiskere havde trukket deres b\u00e5de p\u00e5 land og nu l\u00e5 og hvilede ud efter nattens og morgenens strabadser p\u00e5 havet – i skyggerne fra deres b\u00e5de.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

B\u00e5dene er trukket p\u00e5 land efter fisketuren<\/p><\/div>\n

L\u00e6ngere oppe p\u00e5 stranden var der bygget nogle meget primitive ‘hytter’, der f\u00f8rst og fremmest sk\u00e6rmede de arbejdende kvinder og b\u00f8rn for solen, mens de rensede fisk, der skulle bringes til markedet i den n\u00e6rliggende by, Tanji. Min nyligt vundne guide trak mig ind i en af hytterne og fremviste nogle af de fisk, der var bragt i land, s\u00e5 jeg forstod godt, at jeg nok blev n\u00f8dt til at give ham lidt h\u00e5nd\u00f8rer…
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Der arbejdes med fiskene i sm\u00e5 hytter; de g\u00f8res klar til markedet i Tanji<\/p><\/div>\n

Bag de primitive hytter var andre kvinder – ofte med deres sm\u00e5b\u00f8rn p\u00e5 maven eller ryggen – i gang med at l\u00e6gge fisk op p\u00e5 nogle borde, dels for at salte dem, dels for at de skulle t\u00f8rre.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

En del af fiskene saltes og l\u00e6gges til t\u00f8rre i solen<\/p><\/div>\n

I andre hytter var det hummere eller andre krebsdyr, der blev forarbejdet, s\u00e5 alt i alt var mange mennesker besk\u00e6ftiget i ‘fiskeindustrien’ her p\u00e5 stranden. Som min nye guide fortalte, s\u00e5 var fiskeriet et familieforetagende, s\u00e5 alle m\u00e5tte hj\u00e6lpe med, stor som lille, mand som kone.<\/span><\/p>\n

\"\"

Fiskerhytte p\u00e5 stranden<\/p><\/div>\n

Efter denne fine oplevelse af livet blandt fiskerne, fik jeg givet min p\u00e5tvungne guide lidt penge – for lidt, efter hans mening – og jeg gik tilbage til Lars og Doctor, der ventede p\u00e5 mig i restauranten.
\nHerefter gik vores tur videre til The Gambian Reptiles Farm, der p\u00e5 overfladen godt kunne minde om en turistf\u00e6lde, og da vi kom fem minutter efter lukketid, blev det indgang til overpris – inklusiv en guidet tur mellem farmens bure.
\nMest interessant p\u00e5 rundvisningen var et par slanger, en puffadder (Bitis arietans<\/em>) og en sorthalset spyttende kobra (Naja nigricollis<\/span><\/span><\/i>).
\nPuffadderen er en meget giftig <\/span>hugormeart<\/span><\/span>, <\/span><\/span><\/b>der<\/span> findes <\/span>i hele <\/span>Afrika,<\/span> bortset fra <\/span>Sahara<\/span> og <\/span>regnskovene, og den har <\/span>de fleste d\u00f8dsfald som f\u00f8lge af slangebid i Afrika p\u00e5 samvittigheden af flere \u00e5rsager: dens store udbredelse, hyppige forekomst i t\u00e6tbefolkede omr\u00e5der og aggressive adf\u00e6rd.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Puffadder (Bitis arietans<\/em>), en slags hugorm<\/p><\/div>\n

Den sorthalsede spyttende kobra kan udst\u00f8de gift fra sine hugt\u00e6nder, n\u00e5r den f\u00f8ler sig truet – deraf navnet – og der er tale om en cytotoksisk gift, der irriterer huden, giver bl\u00e6rer og bet\u00e6ndelse og kan for\u00e5rsage blindhed, hvis giften kommer i kontakt med \u00f8jnene.
\nI \u00f8vrigt er slangens bid ofte ikke d\u00f8deligt for mennesker, og den lever hovedsagelig af sm\u00e5 gnavere.\u00a0<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Sorthalset spyttende kobra (Naja nigricollis<\/em>)<\/p><\/div>\n

P\u00e5 turen rundt p\u00e5 farmen s\u00e5 vi – ud over ovenn\u00e6vnte slanger, to forskellige arter af skildpadder og en yndefuld kam\u00e6leon (Chamaeleo gracilis<\/em>), alt sammen fremvist af en tydeligt tr\u00e6t og gabende ansat, der afkortede den 45 minutter lange rundtur til 20 minutter. Ikke just dagens h\u00f8jdepunkt!<\/span><\/p>\n

\"\"

En yndefuld kam\u00e6leon (Chamaeleo gracilis<\/em>)<\/p><\/div>\n

Herefter gik turen hjem til hotellet, hvor der var behov for at hvile ud, inden vi n\u00e6ste morgen skulle st\u00e5 klar kl. 6 til en tur til Senegal og Gambia nord for Gambiafloden.<\/span><\/p>\n

Onsdag, d. 22.3.<\/span>
\nSom aftalt var vi klar til afgang fra hotellet kl. 6 – og vi blev afhentet af Doctor og Omar og k\u00f8rt til havnen i Banjul, hvorfra vi skulle tage f\u00e6rgen til Barra i Nordgambia.<\/p>\n

\"\"

Kvinder p\u00e5 havnen i Banjul – venter p\u00e5 f\u00e6rgen<\/p><\/div>\n

Mens vi ventede p\u00e5 f\u00e6rgen, oplevede vi det farverige liv i og omkring f\u00e6rgelejet med masser af mennesker b\u00e6rende p\u00e5 deres bagage i h\u00e5nden eller p\u00e5 hovedet, st\u00f8jende lastbiler og virvar af aftaler, der skulle tr\u00e6ffes.<\/p>\n

\"\"

F\u00e6rgelejet i Banjul<\/p><\/div>\n

I \u00f8vrigt var der ingen faste sejltider for den efterh\u00e5nden t\u00e6tpakkede f\u00e6rge – den sejlede bare, n\u00e5r det nu engang passede med passagerer og biler. Det bet\u00f8d, at man kunne v\u00e6re heldig at ankomme til f\u00e6rgelejet lige f\u00f8r afgang – eller v\u00e6re uheldig at ankomme, n\u00e5r f\u00e6rgen lige var sejlet.
\nDenne gang var vi dog heldige – vi var der en halv times tid f\u00f8r afgang.<\/p>\n

\"\"

Tyrkisk powership, der forsyner Banjul med elektricitet<\/p><\/div>\n

P\u00e5 vejen over floden passerede vi et powerskib (tyrkisk), der producerede og leverede str\u00f8m til Banjul og de omkringliggende byer. F\u00f8r skibet kom til Gambia for 5 \u00e5r siden, var elektricitetsforsyningen i landet meget ustabil, men det problem havde skibet afhjulpet, og vi oplevede s\u00e5ledes kun en enkelt periode uden str\u00f8m i vores tid i og omkring hovedstaden.
\nVed ankomsten til Barra var det tid til morgenmad i et lille blikskur ved havnen, hvor vi slog os ned hos en af Omars bekendte for at nyde lidt spiseligt og drikkeligt; morgenmad p\u00e5 hotellet havde der jo ikke v\u00e6ret tid til! Omgivelserne var ikke noget at r\u00e5be hurra for, men kaffen, omeletten med br\u00f8d og betjeningen fejlede ikke noget.<\/p>\n

\"\"

Mogenmad i Barra – Omar med telefonen<\/p><\/div>\n

Med lidt godt i maven fortsatte vi ud i det pulserende liv i Barra, hvor handlende falb\u00f8d deres farvestr\u00e5lende varer – mest i form af t\u00f8j og\/eller frugt og gr\u00f8nt, men ellers fik Omar kontakt til en bil med \u00e5bent lad, der skulle v\u00e6re vores base for resten af dagen.<\/p>\n

\"\"

Farverigt marked i Barra<\/p><\/div>\n

Og s\u00e5 gik turen ellers til gr\u00e6nsen til Senegal, hvor vi skulle have ordnet gr\u00e6nseformaliteterne, inden vi kunne vandre rundt i endnu en farvestr\u00e5lende by, Karang, med boder og stande med farvestr\u00e5lende varer, der efterh\u00e5nden mere eller mindre var blevet vores hverdag.
\nVi vandrede lidt rundt p\u00e5 markedet og bes\u00f8gte ligeledes en parkeringsplads, hvorfra der arrangeredes og koordineredes ture til den n\u00e6rliggende Fathala Park, hvor man kunne komme p\u00e5 ‘safari’ – i noget der kunne minde om L\u00f8veparken i Givskud.<\/p>\n

\"\"

Marked i den senegalesiske side af gr\u00e6nsen – i Karang<\/p><\/div>\n

Flere steder i Karang, der har Fathala Park som den helt store sev\u00e6rdighed, hang der plakater og opslag, der reklamerede for parken, der l\u00e5 bare fem kilometer fra byen, men vi bed ikke p\u00e5! Efter hvad vi havde l\u00e6st og h\u00f8rt om parken var det hverken en safaritur (selv om de reklamerede for dette) eller en tur i zoologisk have…<\/p>\n

\"\"

Reklame i Senegal for Fathala-parken<\/p><\/div>\n

Alts\u00e5 blev det ved at indsnuse lidt senegalesisk stemning, inden vi vendte n\u00e6sen hjemad mod Gambia, og i \u00f8vrigt p\u00e5 landevejen mod syd m\u00f8dte flere hestevogne, der fungerede som stedets taxaer.<\/p>\n

\"\"

‘Taxa’ i Nordgambia<\/p><\/div>\n

Planen for dagen var, at vi skulle bes\u00f8ge en mere autentisk naturpark, s\u00e5 vi blev transporteret p\u00e5 ladet af bilen gennem st\u00f8vede og sandede spor,\u00a0der kun kunne passeres af en 4 hjuls tr\u00e6kker med en dygtig chauff\u00f8r ved rattet. Og hu hej gik det gennem den uber\u00f8rte Niumi Nationalpark, hvor vi bare var glade for, at det ikke var os, der skulle k\u00f8re.<\/p>\n

\"\"

P\u00e5 sandede veje i Niemi Nationalpark – p\u00e5 vej til Jinach Island<\/p><\/div>\n

For os, der ikke skulle koncentrere os om vejen, blev det en flot tur, hvor vi s\u00e5 flere interessante fugle – ikke mindst sporeviber (Vanellus spinosus<\/em>), der spankulerede omkring og s\u00f8gte f\u00f8de flere af de steder, vi passerede.<\/p>\n

\"\"

Sporevibe (Vanellus spinosus<\/em>) i Niumi Nationalpark<\/p><\/div>\n

H\u00f8jdepunktet p\u00e5 vores tur var et bes\u00f8g p\u00e5 Jinach Island, der er kendt som \u00f8en, hvor ikke engang politiet har lyst til at komme, og efter en times k\u00f8rsel gennem nationalparken var vi s\u00e5 fremme ved overfartsstedet til \u00f8en.
\nHer m\u00e5tte vi efterlade bilen – og s\u00e5 af med sokkerne og rygs\u00e6kken p\u00e5 nakken og af sted gennem det varme vand ud til den primitive b\u00e5d, der ventede p\u00e5 os. Herefter stod en ung mand for resten af turen, og han padlede og styrede os sikkert over sundet mellem fastlandet og \u00f8en.<\/p>\n

\"\"

P\u00e5 vej ud i kanoen – Jinach i baggrunden<\/p><\/div>\n

Turen over til \u00f8en var meget fredfyldt, og det var n\u00e6sten behageligt at flade ud i b\u00e5den og se \u00f8en n\u00e6rme sig forude med forfaldne huse, h\u00f8je palmer og noget, der lignede et par moskeer.<\/p>\n

\"\"

Et kig ind over Jinach by<\/p><\/div>\n

P\u00e5 Jinach Island blev vi modtaget af en lokal guide, der skulle vise os rundt og fort\u00e6lle om sin \u00f8 – som han i \u00f8vrigt aldrig havde forladt.
\nTuren startede med en tur rundt i Jinach by, hvor det f\u00f8rste, der \u00e5benbarede sig for os var et stort baobabtr\u00e6 midt p\u00e5 byens torv – fyldt med hejrereder. Men hejrer s\u00e5 vi i \u00f8vrigt ikke nogen af!<\/p>\n

\"\"

Tr\u00e6 med hejrereder p\u00e5 Jinach Island<\/p><\/div>\n

P\u00e5 \u00f8en er det store, officielle erhverv fiskeri af \u00f8sters, hvilket vi da ogs\u00e5 hurtigt m\u00e6rkede. Allerede da vi gik i land p\u00e5 Jinach blev vi m\u00f8dt af en strand, der bestod af \u00f8stersskaller, og her midt p\u00e5 torvet sad flere kvinder, der var i gang med at befri \u00f8stersk\u00f8det fra skallerne.<\/p>\n

\"\"

Kvinderne i gang med at \u00e5bne \u00f8sters<\/p><\/div>\n

Fra torvet gik vi s\u00e5 ad en st\u00f8vet vej gennem marker, hvoraf nogle var med Cassava\/Maniok, mens andre l\u00e5 brak – dvs. var h\u00f8stet, da vi var ‘out-of-season’. Cassava bruger man her p\u00e5 stedet p\u00e5 samme m\u00e5de, som vi anvender kartofler eller man laver mel af dem til bagning.<\/p>\n

\"\"

Cassava\/Maniok<\/p><\/div>\n

P\u00e5 vejen faldt vi ogs\u00e5 over et cashewtr\u00e6 med modne, r\u00f8de frugter, og det gav os mulighed for at smage p\u00e5 frugtk\u00f8det, som man ellers aldrig m\u00f8der p\u00e5 vores breddegrader.
\nFrugtk\u00f8det, der ogs\u00e5 kalder cashew\u00e6bler, sidder oven p\u00e5 n\u00f8dden, og det er et vigtigt n\u00e6ringsmiddel for lokalbefolkningen, der laver marmelade eller chutney af det. Saften kan drikkes eller bruges til fremstilling af vin eller lik\u00f8r.<\/p>\n

\"\"

Cashewfrugter med n\u00f8dder<\/p><\/div>\n

Fra cashew-tr\u00e6et fortsatte vi til udkanten af byen, hvor en enkelt mark med marihuana ikke var h\u00f8stet, og her fik vi s\u00e5 lov til at nyde synet af en plante, der er forbudt i det meste af verden. Det er en kendt sag, at Jinach har mange marihuanamarker, og det er lige s\u00e5 kendt, at en del turister tager til \u00f8en bare for at f\u00e5 et syn af planterne, s\u00e5 derfor s\u00f8rger man ogs\u00e5 for, at en enkelt mark eller to kan bruges som fremvisning for turisterne – mod betaling, naturligvis.<\/p>\n

\"\"

Mark med marihuanaplanter<\/p><\/div>\n

Vi vandrede lidt rundt p\u00e5 marken og ‘n\u00f8d’ synet af planterne, der i flere tilf\u00e6lde var h\u00f8jere end os – ogs\u00e5 i overf\u00f8rt betydning… Det lykkedes mig da ogs\u00e5 at f\u00e5 vores guide til at tage et billede af mig inde i marken – omgivet af marihuanaplanter…<\/p>\n

\"\"

Undertegnede helt ude i hampen<\/p><\/div>\n

Fra marken gik vi tilbage til byen, hvor vi slog os ned i skyggen p\u00e5 en lille strandbar med en cola og fik en snak med vores guide, der fortalte lidt om sin familie og livet p\u00e5 \u00f8en, og det blev mere og mere tydeligt for os, at han nok ogs\u00e5 selv havde dyppet snablen i noget marihuana, inden han skulle v\u00e6re sammen med os.
\nOg nu ville han gerne bare slippe af med os – s\u00e5dan f\u00f8ltes det i hvert fald!<\/p>\n

\"\"

Vores guide p\u00e5 Jinach<\/p><\/div>\n

Efter en kold cola og efter at have sagt farvel til vores \u00f8-guide hastede vi tilbage gennem nationalparken til Barra for at n\u00e5 f\u00e6rgen tilbage til Banjul – og endnu engang havde vi heldet med os – selv om det var p\u00e5 et h\u00e6ngende h\u00e5r.
\nTilbage i Banjul blev vi m\u00f8dt af Lamin, der stod klar med Omars bil, der var repareret og s\u00e5 god som ny, og vores f\u00f8rste stop gjaldt Royal Albert Market, hvor vi skulle have k\u00f8bt noget t\u00f8j, da vi stadigv\u00e6k ikke havde f\u00e5et vores kufferter. Det blev til et indk\u00f8b for et par hundrede kroner (for os begge); et par bukser og to T-shirts til hver af os. Underbukser og sokker kunne vi ikke opdrive, s\u00e5 der m\u00e5tte vi s\u00e5 n\u00f8jes med det, vi havde…
\nHerefter fortsatte vores eventyr sydp\u00e5, idet vi p\u00e5 vej ud af Banjul gjorde vi et kort fotostop ved Arch 22, der er en triumfbue, der er opf\u00f8rt for at markere milit\u00e6rkuppet i 1994. (Buen er afbildet p\u00e5 bagsiden af 100-dalasi-sedlen.)<\/p>\n

\"\"

P\u00e5 vej ud af Banjul – et fotostop ved Arch 22<\/p><\/div>\n

Herefter stod den p\u00e5 en k\u00f8retur p\u00e5 godt 150 km eller 3\u00bd time til vores hotel i Ziguinchor i Senegal, troede vi, for s\u00e5 langt kom vi aldrig, da Omars bil endnu engang br\u00f8d sammen. Allerede inden vi var ude af Serekunda, var der r\u00f8get en k\u00f8leslange, hvilket bet\u00f8d at der skulle hentes en mekaniker, der kunne p\u00e5montere en ny.
\nFor os bet\u00f8d det en p\u00e5tvungen pause p\u00e5 godt og vel 2 timer – indtil ca. 19:30, og da gr\u00e6nsen – i f\u00f8lge Omar – lukkede kl. 18:30, var vi n\u00f8dt til at finde alternativ overnatning i Gambia. Heldigvis havde vores chauff\u00f8r Lamin en s\u00f8ster, der havde et guesthouse i byen Basori t\u00e6t ved gr\u00e6nsen, og vi fik her et par hytter uden vand, str\u00f8m og forplejning stillet til r\u00e5dighed, s\u00e5 vi trods alt tilbragte natten under tag og ikke p\u00e5 bags\u00e6det i bilen.<\/p>\n

Torsdag, d. 23.3.<\/span>
\nEndnu engang tidligt op og videre til gr\u00e6nsen, hvor vi skulle igennem det for omr\u00e5det s\u00e6dvanlige bureaukratiske show. Herefter videre mod Ziguinchor, men inden vi kom s\u00e5 langt blev der lige et holdt i Bignona, hvor vi kunne nyde vores morgenmad – igen i en lille sammenflikket madbod i vejkanten.<\/p>\n

\"\"

Morgenmadsbod i Bignona<\/p><\/div>\n

Her kunne vi s\u00e6tte os ned under presenning, der holdt solen p\u00e5 afstand og gav lidt skygge, mens vi n\u00f8d menuen, der stod p\u00e5 en baguette med gr\u00f8nne b\u00f8nner og dertil en kop senegalesisk kaffe – der vel snarere var te. Alt sammen lavet og serveret af en ung kvinde, der i \u00f8vrigt havde godt gang i forretningen.
\nMens vi sad og spiste kunne vi samtidig betragte livet i byen fra f\u00f8rste parket. Der var godt gang i den, og lige ved siden af vores bod stod \u00e6selk\u00e6rrer klar til at tr\u00e6de til, hvis der var nogen, der skulle have transporteret noget, de ikke selv kunne b\u00e6re.<\/p>\n

\"\"

Bignona: \u00c6slerne er sp\u00e6ndt for…<\/p><\/div>\n

Efter denne korte pause gik det s\u00e5 videre til Ziguinchor, hvor vi skulle ud at se p\u00e5 byen, der er den syvendest\u00f8rste i Senegal, troede vi. Men nej – der var kun lige tid til at k\u00f8re til havnen, hvor Omar skulle hente f\u00e6rgebilletter til gruppe, han skulle af sted med i n\u00e6ste uge. S\u00e5 det blev lidt af et antiklimaks, da vores aftale med Omar var sightseeing i byen, der er hovedstad i Senegals sydligste region Casamance, syd for Gambia.
\nI stedet gik turen videre retning Guinea-Bissau, hvor vi endnu engang skulle gennem gr\u00e6nseformaliteterne, som ogs\u00e5 denne gang skulle klares uden brug af hj\u00e6lpemidler, dvs. ved at notere pasnumre, navne, indrejsedato og lignende i h\u00e5nden.
\nVi kom dog smertefrit over gr\u00e6nsen og befandt os nu i vores tredje land p\u00e5 turen, den tidligere portugisiske koloni Guinea-Bissau, hvor vi k\u00f8rte direkte til byen S\u00e3o Domingos, der var domineret af flotte bygninger fra den tid, hvor det var portugiserne, der regerede landet.<\/p>\n

\"\"

Marked i S\u00e3o Domingos<\/p><\/div>\n

F\u00f8rste stop var et livligt marked i udkanten af byen, hvor Omar fors\u00f8gte at finde en stand, der solgte den palmevin, som omr\u00e5det var s\u00e5 kendt for, og som havde lovet os, at vi ville komme til at smage – men det lykkedes ham ikke at finde en s\u00e6lger, s\u00e5 den oplevelse blev vi desv\u00e6rre (ogs\u00e5) foruden.
\nDet blev derfor til en kort tur gennem markedet, inden vi k\u00f8rte videre til centrum af byen, hvor der l\u00e5 flere, rimeligt velholdte bygninger fra kolonialtiden.<\/p>\n

\"\"

Den portugisiske kommandants bolig i S\u00e3o Domingos – fra kolonialtiden<\/p><\/div>\n

Vi slog os ned p\u00e5 noget, der lignede er lokal bar, hvor vi med noget besv\u00e6r fik bestilt en kold cola, som vi kunne sidde og nyde i let skygge, mens vi ventede p\u00e5 Omar, der lige skulle klare noget papirarbejde p\u00e5 et offentligt kontor, Poste de douanes, der l\u00e5 over for baren – p\u00e5 den anden side af gaden.
\nDet tog lidt l\u00e6ngere tid end forventet, men det gav os s\u00e5 ogs\u00e5 lejlighed til at bes\u00f8ge baren toilet, der absolut havde set bedre dage. Det samme kan man sige om de skilte, der hang p\u00e5 v\u00e6ggene og reklamerede for baren.<\/p>\n

\"\"

Ventetid i baren – tydelig rest fra tiden med portugiserne<\/p><\/div>\n

Efter en god, lang tids venten dukkede Omar op, og alt var i orden, s\u00e5 vi kunne k\u00f8re videre ud af byen retning hovedstaden Bissau.
\nVi fik dog ikke k\u00f8rt mere end et par kilometer, inden vi blev standset i en rutinem\u00e6ssig vejkontrol, hvor en politibetjent konstaterede en eller anden fejl ved bilen, der skulle koste (omregnet) ca. 115 kr. i ‘afgift’. Det var mere, end vores chauff\u00f8r Lamin ville betale, s\u00e5 han m\u00e5tte aflevere n\u00f8glerne til bilen – og vi blev gennet ud. Og der stod vi s\u00e5, og vidste intet af, hvad der foregik, ud over at det var tydeligt, at der var noget bestikkelse, der manglede at blive betalt!
\nDet l\u00f8ste sig imidlertid, da Omar betalte pengene, og vi kunne drage videre gennem et flot landskab pr\u00e6get af udstrakte sumpomr\u00e5der, spejlblanke s\u00f8er og brede floder.<\/p>\n

\"\"

Flot sumpomr\u00e5de i det nordlige Guinea-Bissau<\/p><\/div>\n

Vi gjorde holdt ved et n\u00e6sten udt\u00f8rret flodleje, hvor borgerne i den lokale landsby udvandt salt af vandet efter et princip, der svarede meget godt til den saltudvinding, der foreg\u00e5r p\u00e5 saltsyderiet p\u00e5 L\u00e6s\u00f8 – her var det blot solen, der stod for hele arbejdet.<\/p>\n

\"\"

Saltudvinding i et flodleje<\/p><\/div>\n

Udvindingen af saltet lod sig kun g\u00f8re, fordi vandet i floden var brakvand med et vist saltindhold, og for os udenforst\u00e5ende s\u00e5 fremstillingen ikke s\u00e6rlig l\u00e6kker ud, og det virkede som om, at saltet havde et stort indhold af salt. Men m\u00e5ske havde de en metode til at f\u00e5 det renset yderligere?<\/p>\n

\"\"

Primitiv saltudvinding…<\/p><\/div>\n

Det var ogs\u00e5 her, vi m\u00f8dte nogle piger p\u00e5 vej fra skole, der stolt fremviste deres skoleuniform, dog f\u00f8rt efter at de var blevet overtalt af vores chauff\u00f8r, Lamin, der stille op til foto sammen med pigerne.<\/p>\n

\"\"

Vores chauff\u00f8r Lamin med to skolepiger<\/p><\/div>\n

Endelig – og uden flere store problemer – n\u00e5ede vi sidst p\u00e5 eftermiddagen frem til Bissau, hvor vi blev indkvarteret p\u00e5 vores hotel, Hotel Kalliste (ingen hjemmeside), lige i centrum af byen. Hotellet var allerede under det portugisiske overherred\u00f8mme et hotel, og det virkede noget nedslidt eftersom der n\u00e6ppe var blevet vedligeholdt p\u00e5 det siden da, men alligevel med en vis charme. V\u00e6relserne var gode og store – de bedste vi indtil nu havde haft p\u00e5 turen, og der blev serveret en l\u00e6kker aftensmad p\u00e5 naborestauranten.
\nEfter at vi var blevet indkvarteret og havde spist, gik jeg – sammen med Omar – en tur rundt i centrum af byen, der er den gamle bydel fra tiden, hvor portugiserne var her.<\/p>\n

\"\"

En af Bissaus mange bygninger fra kolonitiden<\/p><\/div>\n

Det bet\u00f8d ogs\u00e5, at det var gamle koloniale huse, der pr\u00e6gede bybilledet – nogen af dem velholdte, andre mere eller mindre forfaldne, men langt de fleste i to etager med en veranda rundt om huset i f\u00f8rste sals h\u00f8jde. Og de fleste af dem holdt i kraftige og markante farver…<\/p>\n

\"\"

Velholdte og knap s\u00e5 velholdte koloniale bygninger<\/p><\/div>\n

Blandt de mere forfaldne bygninger kunne vi se det mere prominente Minist\u00e9rio da Justi\u00e7a, som der ikke var megen glans over lige nu og mest af alt s\u00e5 ud som om, at en nedrivning af bygningen ville v\u00e6re den bedste l\u00f8sning.<\/p>\n

\"\"

Et forfaldent Minist\u00e9rio da Justi\u00e7a<\/p><\/div>\n

Efter vores rundtur i det gamle, maleriske centrum, fortsatte vi vores tur til havnen, der summede af liv, mens m\u00f8rket faldt p\u00e5, og allerede inden vi gik ud p\u00e5 byens kommercielle mole, hvorfra b\u00e5dene gik til landets store sev\u00e6rdighed, Bijag\u00f3s-\u00f8erne<\/span>, kunne vi betragte interessante v\u00e6gmalerier, der bla. reklamerede for de over 80 paradisiske \u00f8er, som mange turister valfarter til.<\/p>\n

\"\"

Kunstv\u00e6rk p\u00e5 en gavl<\/p><\/div>\n

Da det var lavvande, kunne jeg ikke undg\u00e5 at bem\u00e6rke de mange skibsvrag, der l\u00e5 og rustede p\u00e5 bunden af havnebassinet – synlige fordi det netop nu var ebbe og vandet derfor havde trukket sig v\u00e6k; et trist og s\u00f8rgeligt syn, og tankev\u00e6kkende at man ikke har t\u00e6nkt p\u00e5 andre l\u00f8sninger for at komme af med affaldet.<\/p>\n

\"\"

Skib s\u00e6nket i havnebassinet<\/p><\/div>\n

Naturligvis m\u00e5tte jeg have foreviget dette syn, hvilken ikke faldt i alles smag, og flere af menneskene p\u00e5 havnen udviste en lettere truende adf\u00e6rd, s\u00e5 jeg valgte at pakke kameraet v\u00e6k. Men et par billeder blev det da til – optaget i smug…<\/p>\n

\"\"

S\u00e6nkede skive i havnebassinet – ude af \u00f8je, ude af sind…<\/p><\/div>\n

Efter aftenturen gik vi – ad omveje og gennem andre gader – tilbage p\u00e5 hotellet for at hvile ud til morgendagens hjemtur mod Gambia.
\nP\u00e5 turen skal jeg ikke glemme, at vi s\u00e5 flere symbolske kunstv\u00e6rker p\u00e5 mure og gavle – hvor kunstnere har fortalt det afrikanske folks historie…<\/p>\n

\"\"

Kunstv\u00e6rk p\u00e5 en mur…<\/p><\/div>\n


\nFredag, d. 24.3.<\/span>
\n… blev en rigtig tr\u00e6ls dag – for at sige det p\u00e5 jysk!
\nAftalen var, at der var afgang fra hotellet i Bissau kl. 7, men hverken vores guide Omar eller chauff\u00f8ren Lamin dukkede op, s\u00e5 vi kiggede os lidt omkring her lidt over 7.
\nBilen holdt stadigv\u00e6k, hvor den var blevet parkeret i g\u00e5r, men deres f\u00e6lles hotelv\u00e6relse var tomt og forladt, og f\u00f8rst lidt over halv otte dukkede Omar op med beskeden om, at de havde sovet over sig??? Og f\u00f8rst kl. 9 dukkede Lamin op. Mystisk. Deres forklaringer stemte simpelthen ikke, og det irriterede os, at de holdt os for s\u00e5 dumme og at vi bare blev bundet en historie p\u00e5 \u00e6rmet…
\nN\u00e5, vi fik drukket en kop kaffe, inden vi l\u00f8b ind i n\u00e6ste problem: Bilen ville ikke starte, og det kr\u00e6vede, at vi alle fire m\u00e5tte skubbe den i gang – men af sted kom vi da efter lidt tid, og alt syntes godt, mens vi k\u00f8rte ud af byen.
\nDet gik da ogs\u00e5 godt i nogle kilometer, og langsomt kom vi da ogs\u00e5 nordp\u00e5 – retning Gambia, men efter endnu nogle kilometer begyndte bilen at ryste kraftigt, hvorefter den stod helt af. Det viste sig, at motoren havde revet sig l\u00f8s af oph\u00e6nget ved at en m\u00f8trik var kn\u00e6kket…<\/p>\n

\"\"

Defekt bil – midt i solen og varmen…<\/p><\/div>\n

Det kostede os en pause p\u00e5 mere end tre timer, hvor vi bare stod og ventede i varmen og den bagende sol fra en skyfri himmel. Det gav os mulighed for at iagttage omr\u00e5det med sm\u00e5 indhegnede marker, som skulle holde dyrene v\u00e6k fra afgr\u00f8derne – og ellers intet liv.<\/p>\n

\"\"

Indhegnet mark, s\u00e5 dyrene ikke tager afgr\u00f8derne<\/p><\/div>\n

Heldigvis fik Lamin n\u00f8dt\u00f8rftig hj\u00e6lp til at reparere den, da en ung mand kom forbi med noget v\u00e6rkt\u00f8j. Det bet\u00f8d s\u00e5 ogs\u00e5, at vi kunne liste os videre p\u00e5 vores eventyr – on the road again.
\nEfter nogle kilometer p\u00e5 landevejen stoppede vi op, da vi fik \u00f8je p\u00e5 et flot baobabtr\u00e6 t\u00e6t ved vejen, og ogs\u00e5 kunne se, at det bar frugter. Omar gik derfor ind til den familie, der boede n\u00e6r tr\u00e6et, om vi kunne bes\u00f8ge dem og se, hvordan de boede.<\/p>\n

\"\"

Et baobabtr\u00e6<\/p><\/div>\n

Det blev et ja, og det endte med, at vi efterf\u00f8lgende bes\u00f8gte den familien, der velvilligt lod sig fotografere – mod lidt betaling, forst\u00e5s – mens de fors\u00f8gte at s\u00e6lge os hjemmelavet honning.
\nDet blev et nej tak til honningen, men vi fik i stedet lov til at plukke en frugt fra deres Baobabtr\u00e6.<\/p>\n

\"\"

Frugt fra baobab<\/p><\/div>\n

Herefter fulgte familien os ud til bilen, hvor det blev til endnu et par billeder, mens vi fik sagt farvel og takkede for bes\u00f8get.<\/p>\n

\"\"

Et stop hos en lokal familie fra Guinea-Bissau<\/p><\/div>\n

Vi var i \u00f8vrigt i den lidt pudsige situation, at kommunikation med familien var stort set umulig; de talte kun det lokale sprog mandinka – og vist ogs\u00e5 noget portugisisk – men vi var jo p\u00e5 udebane med begge disse sprog.
\nTil alt held kunne Omar en anden dialekt af mandinka, s\u00e5 ved hans mellemkomst fik vi billederne i kassen – familien med b\u00f8rn, hhv. med og uden Omar.<\/p>\n

\"\"

Vores guide Omar sammen med familien<\/p><\/div>\n

Videre gik det til landsbyen Bula, der var h\u00e5rdt medtaget af borgerkrigen i landet fra 1998-99, der var udl\u00f8st af et statskup mod landets pr\u00e6sident, Bernardo Vieira, og som kostede flere tusinde menneskeliv og fordrivelse af mere end 100.000\u00a0 mennesker fra deres hjemegn. Her skulle vi egentlig have spist morgenmad, men der var ikke rigtig nogen steder at spise.
\nOg morgen var det jo heller ikke mere…
\nI stedet s\u00e5 vi os nogle mahognitr\u00e6er an – store som de stod der langs vejen, og det slog os, at barken flere steder var skr\u00e6llet af stammen. Forklaringen l\u00f8d, at barken brugtes b\u00e5de indvortes og udvortes i den traditionelle medicin i omr\u00e5det til behandling af mavepine, malaria, hovedpine og hudproblemer.<\/p>\n

\"\"

Mahognitr\u00e6 i Bula<\/p><\/div>\n

Et andet sted s\u00e5 vi planter med det latinske navn Saba Senegalense<\/em> med hvide, stjerneformede blomster. Planten f\u00e5r efterf\u00f8lgende frugter med en h\u00e5rd gul skr\u00e6l, der indeholder store kerner. Den har en behagelig syrlighed med en smag, der for nogle minder om tamarind, for andre om <\/span><\/span>mango.<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Blomstrende Saba Senegalensis<\/em><\/p><\/div>\n

Alts\u00e5 besluttede vi at pr\u00f8ve at finde lidt spiseligt i den n\u00e6ste store by, S\u00e3o Domingos, s\u00e5 vi fortsatte vores tur retning Gambia, men absolut ikke uden problemer, for efter endnu nogle kilometer p\u00e5 landevejen n\u00e6gtede bilen endnu engang at adlyde, og det var tydeligt, at det bedste ville v\u00e6re, hvis vi kunne holde et sted og f\u00e5 den efterset; det var efterh\u00e5nden lidt kritisk at forts\u00e6tte p\u00e5 denne m\u00e5de, hvor vi ikke rigtig vidste, om vi overhovedet n\u00e5ede tilbage til Gambia, f\u00f8r gr\u00e6nsen lukkede.<\/p>\n

\"\"

Landevejen med bla. viftepalmer<\/p><\/div>\n

Hvor om alt er, s\u00e5 kom vi da med n\u00f8je og besv\u00e6r og langsom og forsigtig k\u00f8rsel til S\u00e3o Domingos, hvor vi bes\u00f8gte et par v\u00e6rksteder, f\u00f8r vi fandt et, som p\u00e5stod, at de kunne tjekke og reparere oph\u00e6nget.<\/p>\n

\"\"

Moderne v\u00e6rksted i S\u00e3o Domingos<\/p><\/div>\n

Godt nok var de i gang med en anden bil, men det lykkedes os at f\u00e5 en forlomme, og mens Lamin og Omar forhandlede om prisen, kiggede vi os omkring p\u00e5 det, der skulle forestille at v\u00e6re et v\u00e6rksted.<\/p>\n

\"\"

– og her m\u00e5tte der arbejdes h\u00e5rdt p\u00e5 at f\u00e5 repareret bilen<\/p><\/div>\n

De to timer p\u00e5 v\u00e6rkstedet brugte vi med at spise morgenmad (klokken var efterh\u00e5nden 15:45) p\u00e5 en lille stand i vejkanten, hvor vi ogs\u00e5 samtidig underholdt os med ejeren, en yngre kvinde med 4 b\u00f8rn, der blev passet samtidig med at hun lavede mad og underholdt sig med os p\u00e5 tegnsprog og en blanding af portugisisk og mandinka, som var hendes modersm\u00e5l.
\nHun var en interessant kvinde, der l\u00e5 p\u00e5 gulvet og legede med de yngste to b\u00f8rn, da vi tr\u00e5dte ind i hendes forretning, hvor hun havde sin \u00e6ldste datter til at hj\u00e6lpe i k\u00f8kkenet.<\/p>\n

\"\"

Vores morgenmadsv\u00e6rtinde i i S\u00e3o Domingos<\/p><\/div>\n

Da det trak lidt ud med reparationen af bilen, s\u00e5 vi os – sammen med Omar – lidt om i kvarteret, hvor vi blandt andet s\u00e5, hvordan de lavede mursten af ler, som de t\u00f8rrede i solen.<\/p>\n

\"\"

Solt\u00f8rrede mursten i S\u00e3o Domingos<\/p><\/div>\n

Langs vejen stod nogle Gmelina arborea<\/em>, der er et hurtigtvoksende, syd\u00f8stasiatisk tr\u00e6, der var importeret fra syd\u00f8stasien. Tr\u00e6et er – lige som eukalyptus – et hurtigtvoksende tr\u00e6, der plantes for at skaffe hurtigt t\u00f8mmer, men i mods\u00e6tning til netop eukalyptus udkonkurrerer det ikke de lokale tr\u00e6arter.<\/p>\n

\"\"

Blomsterne p\u00e5 et Gmelina arborea<\/em> – et hurtigtvoksende tr\u00e6 importeret fra Syd\u00f8stasien<\/p><\/div>\n

Vi var efterh\u00e5nden noget nerv\u00f8se for, om vi ville kunne komme over gr\u00e6nsen mellem Senegal og Gambia, inden den lukkede kl. 18:30 – vi var jo trods alt stadigv\u00e6k i Guinea-Bissau. Omar beroligede os dog, og han blev ved med at forsikre, at vi nok skulle n\u00e5 det.
\nBilen blev efter nogle timer meldt klar, og langsomt – og med en hel del u\u00f8nskede stop indlagt – bumpede den videre, men da bilens gear havde sat sig fast, og man kun kunne bruge de laveste gear, og klokken var 19, da vi passerede Ziguinchor i Senegal med 95 km til gr\u00e6nsen ad hullede veje, blev vi mere og mere nerv\u00f8se for, hvordan vi skulle n\u00e5 at komme ind i Gambia, inden gr\u00e6nsen lukkede.
\nOg hver gang bilen skulle have en lille pause, dukkede piger op i vejkanten og fors\u00f8gte at s\u00e6lge os nyh\u00f8stede cashewn\u00f8dder.<\/p>\n

\"\"

Ved hvert stop dukkede caschew-s\u00e6lgende piger op ud af det bl\u00e5<\/p><\/div>\n

Imidlertid gik gr\u00e6nseovergangen m\u00e6rkeligt nok uden problemer og uden bestikkelse, og vi kunne trille videre til lufthavnen og hente vores bagage, inden vi udmattede kunne tjekke ind p\u00e5 vores hotel i Serekunda – efter en lang dag p\u00e5 vejene…
\nPS. Vi fik senere at vide, at gr\u00e6nsen slet ikke lukkede kl. 18:30, som Omar undervejs p\u00e5stod – men f\u00f8rst kl. 24. S\u00e5 tid havde vi oceaner af!
\nDagen sluttede i \u00f8vrigt med et bes\u00f8g i lufthavnen i Banjul, hvor vi skulle afhente vores kufferter, der endelig var n\u00e5et frem. S\u00e5 nu var det bare med at komme til hotellet, hvor vi ogs\u00e5 boede de f\u00f8rste dage i Gambia, f\u00e5 et bad og f\u00e5 skiftet al t\u00f8jet.<\/p>\n

L\u00f8rdag, d. 25.3.<\/span>
\nDette var den f\u00f8rste af vores to dage ind i landet (\u00f8stp\u00e5) langs Gambiafloden.
\nVi v\u00e5gnede op til en morgen uden elektricitet, s\u00e5 vi m\u00e5tte klare pakningen af vores ting i total m\u00f8rke, men vi blev da f\u00e6rdige til at drage af sted p\u00e5 det aftalte tidspunkt, kl. 6:30. Der kom bare ikke nogen og afhentede os, og f\u00f8rst da jeg havde kontaktet Omar, dukkede Lamin op for at k\u00f8re os til havnen i Banjul, hvorfra vi igen skulle tage f\u00e6rgen til Barra.
\nDesv\u00e6rre var Lars s\u00e5 uheldig at blive udsat for et lommetyveri, hvor han fra en lomme – lukket med en lynl\u00e5s – blev frar\u00f8vet sine penge og sin mobiltelefon. Han havde godt nok bem\u00e6rket noget skubben og uro omkring sig p\u00e5 vejen til f\u00e6rgen, men han havde ikke taget notits af det, da der var mange mennesker omkring os hele tiden, uden at det egentlig v\u00e6kkede mistanke om, der der foregik noget ford\u00e6gtigt. Men \u00e6rgerligt for Lars, der dog stadigv\u00e6k havde sit pas og sine kreditkort, der ellers blev opbevaret i samme lomme.
\nEfter overfarten fik vi igen morgenmad i et skur i Barra – den sidste sammen med Omar, hvorefter vi fik plads i en taxa med en 21-\u00e5rig chauff\u00f8r, der skulle v\u00e6re vores ‘guide’ de n\u00e6ste to dage. Ikke mere Omar – p\u00e5 trods af, at det var en del af aftalen.<\/p>\n

\"\"

Endnu en morgenmad i Barra<\/p><\/div>\n

S\u00e5 vi tog af sted gennem Barra sammen med vores unge chauff\u00f8r, der i \u00f8vrigt f\u00f8rte gennem byen i en – efter omst\u00e6ndighederne – l\u00e6kker bil, der var noget af et modstykke til den bil, vi ellers var blevet transporteret rundt i de seneste dage.
\nHan k\u00f8rte langsom gennem byen, s\u00e5 vi fik lejlighed til at betragte livet; bla. s\u00e5 vi flere skoleb\u00f8rn, der hjalp deres for\u00e6ldre i standene eller p\u00e5 v\u00e6rkstedet. Forklaringen fra vores chauff\u00f8r var, at de hjalp til med hjemmets opgaver den halve dag og s\u00e5 gik i skole resten af dagen.<\/p>\n

\"\"

Man kan godt hj\u00e6lpe far i v\u00e6rkstedet…<\/p><\/div>\n

F\u00f8rste stop p\u00e5 dagens program var et bes\u00f8g i Jufureh, der ligger p\u00e5 den nordlige bred af Gambiafloden og er kendt for sin rolle i Alex Haleys roman Roots<\/em> som f\u00f8destedet for Haleys forfader Kunta Kinte. I f\u00f8lge bogen skulle Kunta Kinta stamme fra netop Jufureh.
\nEfter udgivelsen af <\/span><\/span>\u200b\u200bRoots<\/span><\/span><\/i> blev Jufureh en betydelig turistdestination, der medf\u00f8rte en vis velstand til byen, herunder med opf\u00f8relsen af \u200b\u200ben folkeskole, et nyt marked rettet og forbedret infrastruktur.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Alex Huxley: Roots
Set p\u00e5 museet<\/p><\/div>\n

Ved ankomsten til Jufureh fik vi tilknyttet en lokal guide, der kunne fort\u00e6lle os historien om slaveriet – set fra slavernes side. Om Kunta Kinta og hans families historie og om, hvordan lokale h\u00f8vdinge solgte deres unders\u00e5tter til slavehandlerne…
\nMeget af denne historie kunne han fort\u00e6lle uden for museet ved en symbolsk skultur, der forestillede en af byens indbyggere, der var blevet indfanget af en af sine egne – for at blive solgt til en europ\u00e6isk slavehandler.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Skulptur uden for Slavemuseet i Jufureh<\/p><\/div>\n

Herefter startede vores bes\u00f8g p\u00e5 selve <\/span><\/span>Slavemuseet – et lille, primitivt museum, der fortalte historien om slaveriet p\u00e5 egnen og som havde en hel afdeling dedikeret til Alex Haley og Kunta Kinta. De afrikanske scener i TV-serien Roots er ligeledes optaget her i Jufureh.<\/p>\n

\"\"

Slavemuseet i Jufureh<\/p><\/div>\n

Vi fik god tid til at bes\u00f8ge museet og se historiske kort, billeder og flere originale opslag, som fortalte om slaveriet. Herunder ogs\u00e5 flere opslag, der annoncerede med nys tilkomne slaver til den nye verden i Amerika…<\/p>\n

\"\"

Opslag fra 1786 p\u00e5 slavemuseet<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i slavemuseet med de indlagte og r\u00f8rende fort\u00e6llinger k\u00f8rte vi til havnen i Albadarr, hvorfra slaverne blev udskibet – enten direkte med skibe til Amerika eller til et ophold p\u00e5 slave\u00f8en ude i floden, Kunta Kinta Island, indtil der blev mulighed for at afskibe dem.
\nP\u00e5 havnepladsen st\u00e5r den ikoniske skulptur Never again<\/em>, der skal illustrere, at slaveri aldrig m\u00e5 genopst\u00e5 og h\u00f8rer fortiden til. Skulpturen har en globus som hoved, og fra h\u00e6nderne h\u00e6nger spr\u00e6ngte l\u00e6nker, et symbol p\u00e5 frihed.<\/p>\n

\"\"

Mindesm\u00e6rket for befrielsen af slaverne i Albadarr<\/p><\/div>\n

I \u00f8vrigt er der her p\u00e5 pladsen flere andre symboler p\u00e5 slaveriet, og i et hj\u00f8rne st\u00e5r et af de varehuse, der eksisterede p\u00e5 den tid, godt nok renoveret. Et andet sted – ogs\u00e5 centralt p\u00e5 pladsen st\u00e5r den s\u00e5kaldte Albreda-Juffure-bue, der symboliserer at de to slavehandlerbyer har en f\u00e6lles historie.<\/span><\/p>\n

\"\"

Gammelt varehus p\u00e5 havnen i Albadarr<\/p><\/div>\n

Herefter blev vi – sammen med vores guide – fragtet til Kunta Kinte Island af nogle lokale fiskere, der fik lidt drikkepenge for at bringe os over til \u00f8en og retur. \u00d8en, der ligger godt 3 km ude i Gambiafloden fra Albadarr, har gennem tiderne haft flere forskellige navne, og den har heddet b\u00e5de James Island og St. Andrew’s Island, f\u00f8r den fik det nuv\u00e6rende navn, der i den grad knytter den til slavetiden.<\/p>\n

\"\"

Vi n\u00e6rmer os Kunta Kinte Island<\/p><\/div>\n

Turen over til \u00f8en gennem Gambiaflodens vand tog ca. en halv time, og undervejs \u00e6ndrede \u00f8en sig fra at v\u00e6re en prik i horisonten til at v\u00e6re en \u00f8 med b\u00e5de et fort – eller rettere resterne af det – samt lidt bevoksning, herunder nogle baobabtr\u00e6er i omr\u00e5det omkring fortet.<\/p>\n

\"\"

Kunta Kinte Island med fortet<\/p><\/div>\n

Vi blev sat i land, og vores guide fortsatte nu sin fort\u00e6lling om slaveriet – nu med fokus p\u00e5 det, der skete her p\u00e5 \u00f8en. Vi startede s\u00e5ledes i en lille \u00e5ben hytte, hvor han kunne vise os en model af \u00f8en med de bygninger, der tidligere var p\u00e5 \u00f8en.<\/p>\n

\"\"

Centrum af den nuv\u00e6rende Kunta Kinte Island<\/p><\/div>\n

\u00d8en blev ‘opdaget’ af en portugisisk ekspedition i 1456 og havde – efter at litauere havde bygget et fort p\u00e5 \u00f8en i 1651 – en betydelig position, f\u00f8rst som handelsstation og senere som f\u00e6ngsel for de mest besv\u00e6rlige slaver.<\/p>\n

\"\"

Kunta Kinte Island med fortet<\/p><\/div>\n

Gennem \u00e5rene skiftede \u00f8en ejere flere gange, og det var f\u00f8rst, da engl\u00e6nderne erobrede \u00f8en fra holl\u00e6nderne, at fortet fik navnet ‘Fort James’, mens \u00f8en blev d\u00f8bt James Island.
\nI slavetiden blev \u00f8en brugt til at huse besv\u00e6rlige fanger, herunder slaver, der kunne g\u00e5 frit omkring p\u00e5 \u00f8en, der dengang var 6 gange st\u00f8rre, end den er i dag. Fortet var bemandet, og der havde fangerne\/slaverne naturligvis ingen adgang, mens ellers kunne de g\u00e5 rundt, hvor de ville. Pudsigt nok var der ikke nogen, der fors\u00f8gte at flygte fra \u00f8en; det var jo en kendt sag, at Gambiafloden var hjemsted for en del krokodiller, og en flugt gennem flodens vand ville n\u00e6ppe betyde friheden!
\nVi fik nu en guidet tur gennem fortets ruiner, der nu er blevet stabiliseret og blandt andet huser et fangehul med plads til de mest besv\u00e6rlige fanger.<\/p>\n

\"\"

Ruinerne af fortet p\u00e5 Kunta Kinte Island<\/p><\/div>\n

Hele omr\u00e5det omkring \u00f8en, herunder Jufureh, Albadarr og Kunta Kinta Island, er p\u00e5 listen over UNESCO Verdensarvsteder p\u00e5 grund af dets vigtige rolle i forbindelse med slavehandel.
\nEfter bes\u00f8get p\u00e5 Kunta Kinta Island gik turen tilbage til fastlandet, hvor vi betalte vores skipper lidt drikkepenge, sagde farvel til vores udm\u00e6rkede guide og kastede et sidste blik p\u00e5 livet i vandkanten, bla. legende b\u00f8rn, der var oppe og sk\u00e6ndes over et eller andet.
\nAlt i alt et r\u00f8rende bes\u00f8g med en guide, der kendte hver krog af historien.<\/p>\n

\"\"

Og ja – b\u00f8rn kan godt hj\u00e6lpe til med arbejdet<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i slavetiden satte vi os igen ind i bilen og s\u00e5 gik turen ellers videre gennem stadigt fattigere landsbyer – tre timer i bil til landsbyen Kuntaur.
\nUndervejs passerede vi byer med hytter, som vi ellers kan huske fra vores egen skolegang, n\u00e5r vi i skolen skulle l\u00e6re om Afrika.<\/p>\n

\"\"

En fattig landsby p\u00e5 vejen \u00f8stp\u00e5<\/p><\/div>\n

Vores stop i Kuntaur var Restaurant Kairoh Garden, der l\u00e5 helt ned til flodbredden, og hvor vi skulle have vores frokost. Dagens ret: Sandwich. Desv\u00e6rre var Lars meget sl\u00f8j og havde det rigtig skidt i varmen, og han stod over maden og ville egentlig helst bare l\u00e6gge sig ned og hvile…<\/p>\n

\"\"

Kairoh Garden – restaurant og guesthouse<\/p><\/div>\n

Efter frokosten skulle vi p\u00e5 flodsafari, og det lykkedes da mig at f\u00e5 Lars lokket med p\u00e5 turen, der gik op ad floden til River Gambia National Park med 5 sm\u00e5 \u00f8er under f\u00e6llesnavnet Baboon Island. (Undervejs kunne han ligge i skyggen p\u00e5 en b\u00e6nk p\u00e5 b\u00e5den og hvile sig – og f\u00e5 lidt frisk vind i ansigtet, hvilket kvikked ham lidt op.
\nDa vi n\u00e6rmede os \u00f8erne samlede vi en ranger op, der skulle hj\u00e6lpe os med at spotte nogle af de chimpanser, der levede vildt p\u00e5 \u00f8erne. Vores ranger havde til opgave at passe p\u00e5, at ingen gik i land p\u00e5 \u00f8erne og s\u00e5 i \u00f8vrigt holde \u00f8je med de vilde dyr, der levede her.
\nEgentlig havde jeg ikke de store forventlinger til, at vi fik set det, vi i f\u00f8rste omgang kom for, chimpanser, men det varede ikke l\u00e6nge, f\u00f8r rangeren havde guidet vores skipper hen til et sted, hvor han vidste, at en flok holdt til, og stor var gl\u00e6den, da vi kunne se en mor med sin unge i tr\u00e6erne lige ved siden af os. Og de tog ikke notits af os.
\nDen oplevelse skulle lige ford\u00f8jes, s\u00e5 vi l\u00e5 stille og betragtede parret, der viste sig at v\u00e6re en del af en st\u00f8rre flok.<\/p>\n

\"\"

Chimpansemor med unge<\/p><\/div>\n

Efter lidt tid sejlede vi over p\u00e5 den anden side af floden, hvor vi igen havde heldet med os. Denne gang var det f\u00f8rst et par \u00e6ldre individer og derefter – lidt senere – et par yngre aber, der hyggede sig i tr\u00e6erne og spiste af bladene, som der var rigeligt af.<\/p>\n

\"\"

En ung chimpanse<\/p><\/div>\n

Undervejs s\u00e5 vi yderliger to grupper af chimpanser, der fouragerede i tr\u00e6erne og palmerne i vandkanten.
\nBare for at give os en ekstra oplevelse, s\u00e5 sejlede vores skipper rundt om et hj\u00f8rne, og foran os \u00e5benbarede sig set en flok flodheste, der ellers er meget truet i Gambiafloden.
\nHer holdt vi os p\u00e6nt p\u00e5 afstand, da det er en kendt sag at flodheste nemt kan v\u00e6lte en b\u00e5d, der kommer for t\u00e6t p\u00e5.<\/p>\n

\"\"

Vi s\u00e5 en flok flodheste – den vestligste bestand i Afrika<\/p><\/div>\n

M\u00e6ttede med s\u00e6rdeles store indtryk vendte skipper b\u00e5de og ville sejle tilbage til restauranten, men pludselig standsede han motoren og vendte b\u00e5den. Det viste sig, at han havde spottet en boa, der l\u00e5 i vandkanten og var i gang med at kv\u00e6le en abe.
\nWow for en tur…<\/p>\n

\"\"

En boa i gang med at kv\u00e6le\/drukne en abe<\/p><\/div>\n

Da vi var i land igen, havde Lars heldigvis f\u00e5et det lidt bedre, og s\u00e5 gik turen videre til de n\u00e6rved liggende Wassu Stonecircles – endnu et UNESCO verdensarvsted.
\nP\u00e5 stedet ser man 11 stencirkler samt nogle frontalsten, dvs. sten, der st\u00e5r uden for cirklerne. Det var imponerende at g\u00e5 blandt cirklerne, hvis datering og betydning er noget usikker; man formoder dog, at stens\u00e6tningerne er fra mellem 3. \u00e5rh. f. kr. og 16. \u00e5rh. e. kr. og at der er tale om kongegrave.<\/p>\n

\"\"

\u00c9n af de 11 stencirkler i Wassu<\/p><\/div>\n

I \u00f8vrigt var der ikke meget info at hente fra guiderne p\u00e5 stedet! Det var ramadan, det var sidst p\u00e5 dagen, og de var lidt gnavne og ventede vel egentlig bare p\u00e5, at solen gik ned, s\u00e5 de kunne f\u00e5 noget at spise. I \u00f8vrigt er der yderligere 3 stens\u00e6tninger af denne type i Gambia\/Senegal – alle sammen p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste.<\/p>\n

\"\"

… og en anden af stencirklerne<\/p><\/div>\n

Den st\u00f8rste af stenene i stens\u00e6tningerne i Wassu er 2,59 m h\u00f8j og samtidig den st\u00f8rste sten i alle stens\u00e6tningerne.
\nDagens program var nu ved at v\u00e6re til ende, og turen gik nu til vores bungalow i George Town p\u00e5 MacCarthy Island i Gambiafloden. Fra flodbredden i nord blev vi sejlet til vores hotel, Baobolong Lodge (ingen hjemmeside), p\u00e5 \u00f8en i en lille blikb\u00e5d med p\u00e5h\u00e6ngsmotor styret af en ung mand p\u00e5 h\u00f8jst 12-13 \u00e5r.<\/p>\n

\"\"

Vores hotel i George Town, Baobolong Lodge<\/p><\/div>\n

Herefter indkvartering og aftensmad mens solen gik ned.<\/p>\n

S\u00f8ndag, d. 26.3.<\/span>
\nEfter morgenmaden blev der hurtigt pakket sammen, og vi stoppede op p\u00e5 havnen, hvor et af de f\u00e5 huse, der siges at v\u00e6re fra slavetiden, stadig st\u00e5r: f\u00e6ngslet. I \u00f8vrigt er der ikke mange spor tilbage fra den tid, hvor ca. 200 befriede slaver ankom fra Freetown i Liberia og bosatte sig p\u00e5 \u00f8en, og i dag findes der – ud over f\u00e6ngslet – kun et enkelt kreolsk tr\u00e6hus tilbage.<\/p>\n

\"\"

Det gamle slavef\u00e6ngsel i George Town<\/p><\/div>\n

Det mest interessante ved f\u00e6ngslet, som man normalt godt kan bes\u00f8ge og se indefra, men som var lukket s\u00e5 tidligt p\u00e5 dagen, som vi var her, var gavlen, hvor en del af slavernes frihedshistorie er fortalt i billeder.<\/p>\n

\"\"

Udsmykning p\u00e5 Det gamle slavef\u00e6ngsel i George Town<\/p><\/div>\n

Herefter begyndte vores tur hjemad ad South Bank Highway tilbage til Serekunda og lufthavnen. Det blev en tur med kun f\u00e5 enkelte stop – ud over de indlagte politikontroller og milit\u00e6re checkpoints. Det var tydeligt for os, at politikontrollerne var oprettet for at hive penge ud af de k\u00f8ret\u00f8jer, der passerede – og det var n\u00f8dvendigt med penge under bordet, bestikkelse, hvis man ikke ville blive tilbageholdt i un\u00f8dig lang tid – ‘for nothing’. I \u00f8vrigt var der mange, der langs vejen solgte s\u00e6kke med tr\u00e6kul – hvad de s\u00e5 ellers skulle bruge det til; der var jo tr\u00e6 overalt, lige til at samle op og fyre af…<\/p>\n

\"\"

Dagens tilbud: Tr\u00e6kul i s\u00e6kke<\/p><\/div>\n

Men udover disse stops havde vi en rolig tur retning lufthavnen. Dog fik jeg forklaret vores chauff\u00f8r, at jeg gerne ville se nogle originale lerhytter med str\u00e5tag, s\u00e5 han k\u00f8rte p\u00e5 et tidspunkt v\u00e6k fra asfaltvejen for at se, om han kunne finde noget til mig, som jeg kunne bruge. Det lykkedes desv\u00e6rre ikke helt…<\/p>\n

\"\"

Landsbyidyl<\/p><\/div>\n

Da vi n\u00e6rmede os lufthavnen f\u00f8r klokken 13 – og vi skulle flyve kl. 19:35 – besluttede vi, at vi lige ville bes\u00f8ge Abuko Nationalparken p\u00e5 vejen, s\u00e5 vi ikke bare skulle sidde i lufthavnen og kukkelure. Som sagt, s\u00e5 gjort.
\nVi blev k\u00f8rt til nationalparken, der l\u00e5 n\u00e6sten p\u00e5 vejen, og vi fik et par timer til vores bes\u00f8g. Jeg betalte for indgangen og fik min egen guide, da Lars valgte at blive undefor i skyggen og diskutere politik, samfundsforhold og religion med nogle af de guider, der ellers var tilknyttet stedet, men pt. uden g\u00e6ster at vise rundt.<\/p>\n

\"\"

Termitbo i Abuko Nationalpark<\/p><\/div>\n

Derfor fik jeg s\u00e5 en tur med min egen guide p\u00e5 en times tid i en park, hvor man havde et fornuftigt forhold til naturen. Ikke noget med at lokke aberne eller andre dyr til med foder – man m\u00e5tte se dem i deres naturlige omgivelser og p\u00e5 deres pr\u00e6misser. Det blev en god tur med en guide, der havde en stor viden og ogs\u00e5 fortalte og besvarede sp\u00f8rgsm\u00e5l i relation til parken og dyrene.
\nI parken ligger et lille vandhul, der er et till\u00f8bsstykke med masser af fugle, krybdyr og pattedyr, der kommer og drikker her. Her er ogs\u00e5 et godt skjul, et slags udsigtst\u00e5rn, hvor man kan sidde og v\u00e6re ganske t\u00e6t p\u00e5 dyrene.<\/p>\n

\"\"

Giant Kingfisher – K\u00e6mpeisfugl (Megaceryle maxima<\/em>)<\/p><\/div>\n

I \u00f8vrigt er der mere end 270 furlearter i parken, og jeg var s\u00e5 heldig at se flere af disse. Mest interessante – synes jeg – var et par isfugle, der opholdt sig f\u00e5 meter fra mig.<\/p>\n

\"\"

Broget isfugl (Ceryle rudis<\/em>)<\/p><\/div>\n

Ud over isfuglene s\u00e5 jeg ogs\u00e5 – h\u00f8jt oppe i tr\u00e6kronerne – flere palmen\u00f8ddegribbe (Gypohierax angolensis<\/span><\/em>), der – atypisk for gribbe – hovedsagelig lever af frugter.
\nOg s\u00e5 s\u00e5 jeg nogle f\u00e5 gr\u00f8nne aber (Chlorocebus sabaeus<\/em>), som jeg ogs\u00e5 havde set tidligere p\u00e5 turen til Gambia.<\/p>\n

\"\"

Gr\u00f8n abe (Chlorocebus sabaeus<\/em>)<\/p><\/div>\n

Endvidere s\u00e5 jeg krokodiller samt flere arter af \u00f8gler.
\nOg som noget af det sidste, jeg s\u00e5 i parken, var frugter af Saba Senegalensis<\/em>, som vi jo tidligere p\u00e5 turen havde set i Guinea-Bissau i blomst. Frugterne var \u00e5bnet og indholdet var spist af nogle af parkens aber.<\/p>\n

\"\"

Frugter af Saba Senegalensis<\/em><\/p><\/div>\n

Herefter kunne vi sige farvel til parken og k\u00f8re mod lufthavnen, hvor vi ankom kl. 15 – og s\u00e5 ellers bare kunne vente til afgangen f\u00f8rst p\u00e5 aftenen.<\/p>\n

Mandag, d. 27.3.<\/span>
\nAnkomst til Aarhus efter landinger i Bruxelles, Amsterdam og Billund – og s\u00e5 var det ellers bare om at f\u00e5 pakket ud, vasket t\u00f8j og slappet af efter en begivenhedsrig tur.
\nPS. Selv kufferterne var med flyet denne gang!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Endnu en rejse – eller mandetur, om man vil – sammen med min gode ven, Lars M\u00f8geltoft Poulsen. Allerede p\u00e5 vores seneste rejse til Kap Verde f\u00f8dtes tanken om denne rejse til et af verdens fattigste lande, Gambia, og med … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-2736","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-selv-arrangeret"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2736","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2736"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2736\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16386,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2736\/revisions\/16386"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2736"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2736"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2736"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}