![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien001.jpg\")
Ankomst Yerevan<\/p><\/div>\n
Derefter stod den p\u00e5 store oplevelser de n\u00e6ste 4 dage – godt hjulpet af vores guider fra firmaet ‘Land Of Noah’, https:\/\/landofnoah.com\/<\/a>.<\/p>\n Mandag, d. 22.7.<\/span> Nogle af Yerevans lyser\u00f8de karreer<\/p><\/div>\n Vi havde ikke g\u00e5et ret mange meter, f\u00f8r vi bem\u00e6rkede de mange huse og karreer i en dominerende lyser\u00f8d farve, der har givet Yerevan tilnavnet ‘Den Lyser\u00f8de By’. Her og der blev den lyser\u00f8de farve ogs\u00e5 brudt af kedelige gr\u00e5 betonklodser af bygninger fra Sovjettiden. En v\u00e6g med mosaik<\/p><\/div>\n V\u00e6gmaleri med temaet cirkus<\/p><\/div>\n Apropos kunst: En gademusikant<\/p><\/div>\n Efter lidt vandren rundt passerede vi Yerevan Opera og Ballet Teater, en kedelig gr\u00e5 bygning, der er opf\u00f8rt p\u00e5 Frihedspladsen – og hvor der i \u00f8vrigt var store reklameskilte for U19Euro i fodbold, der afvikledes mens vi var i byen.<\/p>\n Yerevans kedelige gr\u00e5 operahus<\/p><\/div>\n Fra operaen gik vi videre mod Cascade Complex, der er et imponerende terrasseanl\u00e6g med indbygget kunstmuseum, men i f\u00f8rste omgang dv\u00e6lede vi lige ved en mur med illustrationer af de 39 bogstaver fra det armenske alfabet, den s\u00e5kaldte Armenian Alphabet Wall.<\/p>\n V\u00e6g med det armenske alfabet: eksempler p\u00e5 et par bogstaver<\/p><\/div>\n Efter at vi havde kigget p\u00e5 alle de mange kunstf\u00e6rdigt udformede bogstaver, gik vi videre til terrasseanl\u00e6gget, Cascade Complex, der best\u00e5r af 5 terrasser forbundet med 572 trin. Komplekset er 302 meter h\u00f8jt og 50 meter bredt og h\u00e6lder 15 grader. Kunstmuseet Cascade Complex med terrasserne<\/p><\/div>\n Kunstmuseets terrasser med mindesm\u00e6rket for oktoberrevolutionen i baggrunden<\/p><\/div>\n Efter et l\u00e6ngere bes\u00f8g i kunstudstillingerne (noget atypisk for os!), slog vi os ned i en caf\u00e9 p\u00e5 pladsen neden for terrasserne, hvor der samtidig blev tid til en kop kaffe og lidt sval luft fra en ventilator. Dejligt forfriskende i varmen.<\/p>\n Dejlig rolig plads neden for Cascade Complex<\/p><\/div>\n Efter kaffepausen gik vi videre gennem de sm\u00e5 gader forbi Hovhannes Tumanyans museum, der er et litter\u00e6rt museum, der blev grundlagt i 1953 og dedikeret til digteren Hovhannes Tumanyan. Museet var lukket – s\u00e5 vi n\u00f8jedes med at beundre bygningen…<\/p>\n Hovhannes Tumanyans museum<\/p><\/div>\n Videre gik vi ad sm\u00e5 gader og herefter g\u00e5gaden mod centrum af centrum, Republikpladsen med bla. regeringsbygningen og det historiske museum.<\/p>\n Hotel North Avenue i hovedgaden<\/p><\/div>\n Republikpladsen<\/p><\/div>\n Regeringsbygning p\u00e5 Republikpladsen<\/p><\/div>\n Tilbage til hotellet gik det ad Vernissage, en uformel indk\u00f8bsgade med et v\u00e6ld af boder, hvor der bla. blev solgt kunsth\u00e5ndv\u00e6rk af traditionel slags. Vernissage indk\u00f8bsgade med boder<\/p><\/div>\n Skakspil til salg…<\/p><\/div>\n Videre gik det forbi en statue af Vardan Mamikonyan, en milit\u00e6rleder, der ledte opr\u00f8ret mod Iran i \u00e5r 450.<\/p>\n Statuen af Vardan Mamikonyan<\/p><\/div>\n P\u00e5 vej gennem parken mod hotellet kunne vi betragte en h\u00e6rfugl p\u00e5 n\u00e6rt hold; en flot fugl, vi desv\u00e6rre ser meget sj\u00e6ldent i Danmark.<\/p>\n H\u00e6rfugl (Upupa epops<\/em>)<\/p><\/div>\n Efter frokost og lidt afslapning p\u00e5 hotellet, var dagens sidste programpunkt en tur med Yerevan City Tour Bus, hvor vi fik en tur, der gav os overblik over byens sev\u00e6rdigheder. P\u00e5 turen passerede vi den kendte brandyfabrik, Ararat, hvor vi desv\u00e6rre ikke gjorde holdt.<\/p>\n Ararat brandyfabrik<\/p><\/div>\n For os virkede busturen noget overfladisk med korte og ikke s\u00e6rligt interessante informationer om de bygninger, mindesm\u00e6rker og omr\u00e5der, vi i h\u00f8j fart passerede – uden chance for et ordentligt foto. En anden sag var det, at den ‘engelsk’, der blev talt af guiden om bord p\u00e5 bussen, var meget langt fra den engelsk, vi selv talte… St. Sargis Vicarial kirke<\/p><\/div>\n Der var indlagt et enkelt stop p\u00e5 turen, nemlig ved ved mindesm\u00e6rket for 50 \u00e5rs dagen for oktoberrevolutionen, hvorfra vi havde en flot udsigt over byen. Mindesm\u00e6rket ligger i \u00f8vrigt oven for Cascade Complex, som vi jo havde bes\u00f8gt tidligere p\u00e5 dagen.<\/p>\n Sp\u00e6ndende bygninger ved mindesm\u00e6rket for oktoberrevolutionen<\/p><\/div>\n Udsigt over byen fra mindesm\u00e6rket for oktoberrevolutionen<\/p><\/div>\n Efter busturen passerede vi – p\u00e5 vej til aftensmaden – Armeniens mindste kirke, Katoghike-kirken, der har en interessant historie. Kirken blev opdaget, da man i sovjettiden rev basilikaen for den hellige Guds moder ned for at g\u00f8re plads til boliger. Indkapslet i murene af basilikaen opdagede man Katoghikekirken, der bare er 5,4 gange 7,5 meter stor.<\/p>\n Den lille m\u00f8rkere Katoghikekirke med Sankt Ann\u00e6 kirke i baggrunden<\/p><\/div>\n N\u00e6rbilleder af Katoghikekirken<\/p><\/div>\n Nord for denne lille kirke byggede man i perioden 2009-15 en st\u00f8rre kirke, Sankt Anna Kirke. Statuer foran restaurant Kavkazskaya Plennitsa<\/p><\/div>\n Tirsdag, d. 23.7.<\/span> Store udsk\u00e5rne armenske bogstaver<\/p><\/div>\n … endnu et par bogstaver<\/p><\/div>\n Monumentet er meget bes\u00f8gt og har stor betydning for armenerne b\u00e5de i udlandet og hjemme i Armenien, og mens vi var der, kom en bus med studenter fra USA med armenske r\u00f8dder og bes\u00f8gte bogstaverne. Ovn(e) med levende ild til bagning af br\u00f8d<\/p><\/div>\n Kvinder bager armenske fladbr\u00f8d<\/p><\/div>\n N\u00e6ste stop skulle have v\u00e6ret Sanahin kloster og kirke, men p\u00e5 vejen faldt vi s\u00e5 lige over et vejarbejde, hvor vi blev holdet tilbage i en halv times tid, inden man lukkede os igennem. R\u00f8de morb\u00e6r (Morus rubra<\/em>) p\u00e5 tr\u00e6et<\/p><\/div>\n Hvide morb\u00e6r (Morus alba<\/em>) – uhm!<\/p><\/div>\n S\u00e5 omsider n\u00e5ede vi frem til Sanahin, der er et kloster, der blev grundlagt i det 10. \u00e5rhundrede, og som i dag er p\u00e5 listen over UNESCO-verdensarvsteder. Sanahin kloster og klosterkirke<\/p><\/div>\n Sanahin kloster – interi\u00f8r fra den store sal<\/p><\/div>\n Sanahin kloster – bygninger<\/p><\/div>\n P\u00e5 klostrets omr\u00e5de ligger en r\u00e6kke kirker, kapeller, et klokket\u00e5rn, et akademi og en boghandel – og alt daterer sig til f\u00f8r \u00e5r 1100! Molybd\u00e6nv\u00e6rk mellem Sanahin og Haghpat – vistnok forladt<\/p><\/div>\n Haghpat, der er et klosterkompleks, der er bygget mellem det 10. og 13. \u00e5rhundrede, ligger halvvejs oppe ad en bjergskr\u00e5ning, hvor det ligger godt beskyttet og giver munkene mulighed for at leve et tilbagetrukket og ydmygt liv. Komplekset indeholder flere kirker, hvoraf den st\u00f8rste, Surb Nshan-katedralen, blev f\u00e6rdiggjort og indviet i \u00e5r 991. Haghpat klosterkompleks<\/p><\/div>\n Haghpat klosterkompleks<\/p><\/div>\n Haghpat klosterkompleks – Surb Nshan-katedralen<\/p><\/div>\n I mods\u00e6tning til Sanahin kan man her i Haghpat finde nogle (f\u00e5) malerier p\u00e5 v\u00e6ggene, ligesom der er et par billeder med scener fra biblen p\u00e5 v\u00e6ggene. Ikke prangende, men alligevel…<\/p>\n Kalkmaleri i Surb Nshan-katedralen<\/p><\/div>\n I en af kompleksets bygninger ser man en r\u00e6kke huller i gulvet. Det er nedgravede beholdere til opbevaring af vin – helt i stil med den m\u00e5de, man omgikkes de gyldne dr\u00e5ber i regionen b\u00e5de f\u00f8r og nu.<\/p>\n Vink\u00e6lder i Haghpat-klostret<\/p><\/div>\n I det hele taget fremstod Haghpat-komplekset som ‘mere moderne’ og nyere end Sanahin. Landskab pr\u00e6get af minedrift n\u00e6r Akhtala<\/p><\/div>\n Kobbermine ved Akhtala<\/p><\/div>\n N\u00e5, tilbage til bes\u00f8get i Surp Astvatsatsin kirke i Akhtala. Surp Astvatsatsin kirken i Akhtala<\/p><\/div>\n Freskoerne er i byzantinsk stil og fremstillet af 8 malere, og de afbilder vigtige scener fra kristendommens historie i Armenien. De b\u00e6rer indskrifter p\u00e5 b\u00e5de georgisk og gr\u00e6sk. Kalkmalerier i Surp Astvatsatsin<\/p><\/div>\n Kalkmalerier i Surp Astvatsatsin<\/p><\/div>\n Efter bes\u00f8get i Akhtala gik turen tilbage mod Yerevan\u00a0 – efter en lang og begivenhedsrig dag i det nordlige Armeniens bjerge. Og da vi efterh\u00e5nden skrev sidst p\u00e5 eftermiddagen, var trafikken p\u00e5 vejene s\u00e5 ogs\u00e5 pr\u00e6get af dette. Det var s\u00e5ledes ogs\u00e5 nu, b\u00f8nderne hentede deres k\u00f8er og andre dyr hjem – og det foregik af samme veje, som vi skulle bruge…<\/p>\n K\u00f8er p\u00e5 vejene p\u00e5 hjemturen til Yerevan<\/p><\/div>\n Garni-templet<\/p><\/div>\n Garni-templet – et ydre hj\u00f8rne<\/p><\/div>\n Ved indgangen til templet st\u00e5r den sten med gr\u00e6sk inskription, som man fandt p\u00e5 kirkeg\u00e5rden i Garni i 1945. Den indhuggede skrift p\u00e5 stenen n\u00e6vner kong Tiridates – deraf navnet Tiridates Inskriptionen – og den bruges som bevis for tidspunktet for Garni-templets opf\u00f8relse.<\/p>\n Tiridates Inskriptionen<\/p><\/div>\n I dag er Garnitemplet i \u00f8vrigt en af de vigtigste (og mest bes\u00f8gte) turistattraktioner i Armenien. Garni-kl\u00f8ften<\/p><\/div>\n Basalts\u00f8jler i Garni-kl\u00f8ften<\/p><\/div>\n Basalts\u00f8jler i Garni-kl\u00f8ften, n\u00e6rbillede<\/p><\/div>\n Efter bes\u00f8get i Garni gik turen videre til Geghard klostret, der blev grundlagt helt tilbage i det fjerde \u00e5rhundrede. Huler i Geghard-klostret<\/p><\/div>\n Trapper op til nogle af hulerne<\/p><\/div>\n Klostret er is\u00e6r ber\u00f8mt p\u00e5 grund af de relikvier, det husede. Det mest ber\u00f8mte af relikvierne var det spyd, der havde s\u00e5ret Kristus p\u00e5 korset, og som angiveligt bragt hertil af apostlen Thaddeus. Geghard klostret, Kathoghikeh kirken (tv), og kirken alter (th)<\/p><\/div>\n Geghard klostret, forhallen til Katoghikeh kirken<\/p><\/div>\n Motiv over indgangsportalen til forhallen: L\u00f8ve angriber okse<\/p><\/div>\n Geghard-klostret er – sammen med Templet i Garni – en af de mest bes\u00f8gte sev\u00e6rdigheder i Armenien. Efter bes\u00f8get i Geghard-klostret, gik turen videre til Eurasiens st\u00f8rste s\u00f8, Sevans\u00f8en, der tog imod os p\u00e5 bedste vis. S\u00f8en er 1242 Km2<\/sup> stor og 79,4 meter dyb p\u00e5 det dybeste sted, og den fremst\u00e5r helt turkisbl\u00e5 p\u00e5 grund af jordbundsforholdene p\u00e5 stedet.<\/p>\n Sevan-s\u00f8en<\/p><\/div>\n Og her ved s\u00f8en l\u00e5 der – naturligvis – et betydningsfuldt kloster, Sevanavank… Klosterkirken i Sevanavank<\/p><\/div>\n Klosterkirken i Sevanavank – en anden vinkel<\/p><\/div>\n I f\u00f8lge en inskription i klostret, er det bygget af en prinsesse Mariam i \u00e5r 874, og det var et kloster med strenge regler og tilbagest\u00e5ende arbejdsgange – bla. blev manuskripter i midten af det 19. \u00e5rhundrede stadigv\u00e6k kopieret manuelt – som f\u00f8r bogtrykkerkunstens opfindelse. Begge klosterkirker<\/p><\/div>\n Efter bes\u00f8get ved Sevans\u00f8en gik turen nordp\u00e5 til byen Dilijan, hvor vi skulle bes\u00f8ge Haghartsin, der er et st\u00f8rre klosterkompleks beliggende i bjergene nord for byen i Dilijan-naturparken , der i \u00f8vrigt er p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste sammen med Haghartsin.<\/p>\n Haghartsin – p\u00e5 vej til komplekset<\/p><\/div>\n Haghartsin, indgangsvejen<\/p><\/div>\n Komplekset er bygget i flere etaper mellem det 10. og 13. \u00e5rhundrede, og den st\u00f8rste af kirkerne i komplekset, St. Astvatsatsin kirke, er et flot arkitektonisk syn. Haghartsin – inskription over et indgangsparti<\/p><\/div>\n Lige bag en af kirkerne finder man resterne af et valn\u00f8ddetr\u00e6, der skulle have st\u00e5et p\u00e5 stedet i mere end 700 \u00e5r. Fort\u00e6llingerne siger, at hvis man frems\u00e6tter et \u00f8nske og kravler gennem et hul i tr\u00e6et, s\u00e5 g\u00e5r ens \u00f8nske i opfyldelse.<\/p>\n Haghartsin – \u00f8nsketr\u00e6et<\/p><\/div>\n Det er meget popul\u00e6rt for armenerne at blive gift i en af kirkerne i Haghartsin, og mens vi bes\u00f8gte klostret, var der hele to bryllupper i gang. Karchkarer ved indgangen til Noratur-kirkeg\u00e5rden<\/p><\/div>\n Karchkarer kaldes ogs\u00e5 armenske korssten, der har motiver med rosetter og kors, planter og tr\u00e6er eller illustrationer fra det erhverv, som den afd\u00f8de havde. I visse tilf\u00e6lde fort\u00e6ller de en hel samtidig historie, f.eks. om et bryllup eller dagliglivet p\u00e5 den tid.<\/p>\n Karchkar, der illustrerer hverdagsliv<\/p><\/div>\n Karchkar for en (simpel) bonde<\/p><\/div>\n Karchkar med afbildning af den d\u00f8de<\/p><\/div>\n Karchkarer er karakteristiske for middelalderens armenske kunst, og de er op taget p\u00e5 UNESCOs liste over immateriel kulturarv. Springvand p\u00e5 Republikpladsen<\/p><\/div>\n Det gav os ogs\u00e5 mulighed for at se det ber\u00f8mmede springvand p\u00e5 Republikpladsen, hvor musik, vandstr\u00e5ler og farver var blandet i en smuk symfoni, der var overv\u00e6ret af rigtig mange mennesker – nok mest turister…<\/p>\n Torsdag, d. 25.7.<\/span> Bjerget Ararat med Khor Virap i forgrunden<\/p><\/div>\n Det f\u00f8rste kloster p\u00e5 stedet blev bygget i 642 og er bla. kendt for, at Gregor Lysbringeren blev holdt fanget af Kong Tiridates her i 13 \u00e5r for at praktisere kristendommen. Efter l\u00f8sladelsen af Gregor Lysbringeren konverterede kongen til kristendommen og gjorde Armenien til det f\u00f8rste kristne land i verden (\u00e5r 301). Khor Virap – turen op til klostret<\/p><\/div>\n Khor Virap – set lidt fra oven<\/p><\/div>\n Khor Virap – interi\u00f8r i kirken<\/p><\/div>\n Khor Virap er stadigv\u00e6k den dag i dag et vigtigt pilgrimssted og har spillet en vigtig rolle i Armeniens religi\u00f8se historie. I f\u00f8lge legende m\u00f8dtes to af Jesu apostle, Thaddeus og Bartholomeus, her ved Khor Virap efter de drog ud i verden for at udbrede kristendommen. Storkereder p\u00e5 hver telefonp\u00e6l<\/p><\/div>\n Et storkepar p\u00e5 reden<\/p><\/div>\n Efter en god time gik turen videre til landsbyen Surenavan – storkebyen, hvor n\u00e6sten hver telefonp\u00e6l var forsynet med en (beboet) storkered. Det var et imponerende syn at vandre ned ad gaden og betragte storkenes f\u00e6rden… Indk\u00f8rsel til byen Areni – med reklame for vinen<\/p><\/div>\n Gammel vin p\u00e5 flasker<\/p><\/div>\n Kort afstand fra byen Areni blev det s\u00e5 tid til et\u00a0 sidste bes\u00f8g p\u00e5 et klosterkompleks her i Armenien, idet vi gjorde holdt ved Noravank kloster.<\/p>\n Noravank klosterkompleks med Guds Hellige Moder<\/span> Kirke i forgrunden<\/p><\/div>\n Noravank: Johannes D\u00f8beren Kirken<\/p><\/div>\n Noravank: Trappen op til f\u00f8rstesalen i Guds Hellige Moder Kirke<\/p><\/div>\n Dette kloster var p\u00e5 flere m\u00e5der enest\u00e5ende. F\u00f8rst og fremmest er det kendt for sin to-etagers Surb Astvatsatsin (Guds hellige moder) kirke, hvor man har adgang til andensalen via en smal stentrappe (uden gel\u00e6nder) p\u00e5 bygningens forside. Det virker meget faretruende at bev\u00e6ge sig op i h\u00f8jden af den 30 cm brede trappe, hvor man ikke rigtig har noget at hold sig fast ved, og man har under hele opstigningen (og nedstigningen) en fornemmelse af, at man falder om et \u00f8jeblik. Man pr\u00f8ver at holde lyset i min h\u00e5nd i Johannes D\u00f8beren Kirken<\/p><\/div>\n For det andet har klosterkomplekset en meget lang og veldokumenteret historie. Indgangen til Birds Cave<\/p><\/div>\n Pottefund i Birds Cave<\/p><\/div>\n Endvidere har de fundet verdens \u00e6ldst kendte l\u00e6dersko, mere end 5500 \u00e5r gammel, og en nederdel fra ca. 3900 f.Kr. Birds Cave: Her fandt man verdens \u00e6ldste l\u00e6dersko…<\/p><\/div>\n Endelig har man sikre spor efter verdens \u00e6ldste ving\u00e5rd fra 4. \u00e5rtusinde f.Kr. i hulen. En sidste kop kaffe ved springvandet n\u00e6r hotellet i Yerevan<\/p><\/div>\n Fredag, d. 26.7.<\/span> Med Armenien var vi s\u00e5 kommet til det tredje ben p\u00e5 vores rundrejse i Kaukasus. Armenien var det fattigste af de tre lande, vi bes\u00f8gte, og det var tydeligt, at alting nu var lidt mere primitivt end i de to … L\u00e6s resten
\nEfter ankomsten til en morgentravl baneg\u00e5rd i Yerevan, fandt vi en taxa, der bragte os til vores hotel, Yerevan Boutique Hotel, der l\u00e5 lige i kanten af den gamle bydel – der ikke var s\u00e5 gammel endda. Her fik vi s\u00e5 lige snakket os til lidt morgenmad, s\u00e5 vi kunne klare os de n\u00e6ste timer.
\nEfter vi havde f\u00e5et vores v\u00e6relser, gik vi ud i byen. Her m\u00e6rkede vi straks byens t\u00f8rre varme, der skyldes, at byen ligger i et hul omgivet af bjerge p\u00e5 alle sider.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien002.jpg\")
\nI \u00f8vrigt var byen domineret af mange kunstf\u00e6rdige indslag: skulpturer, monumenter, gavlmalerier og mosaikker, og i opslag p\u00e5 centrale steder hyldede man byens kendte personligheder, f.eks. Charles Aznavour.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien003.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien005a.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien019.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien004.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/1907-Armenien100.jpg\")
\nInde i selve bygningen huses Cafesjian Center for Kunst med udstillingshaller, hvor der afholdes permanente og midlertidige udstillinger.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien006.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien007.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/1907-Armenien101.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien008.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien009.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien010.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien011.jpg\")
\nMange af boderne solgte skakspil, fra helt billige br\u00e6tter og maskinfremstillede brikker til kunstf\u00e6rdigt udformede spilleplader og -figurer, h\u00e5ndfremstillede og sk\u00e5ret i enten dyre tr\u00e6sorter, i sten eller i metal. Her var det tydeligt, at Skak var landets nationalsport, og noget hver mand (og kvinde) gik op i.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien012.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/1907-Armenien102.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien013.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien014.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien015.jpg\")
\nAf sammenh\u00e6ngen kunne vi dog forst\u00e5, at vi undervejs passerede den for armenerne meget betydningsfulde St. Sargis Vicarial kirke, der ligger over for Ararat-fabrikken, p\u00e5 den anden side af Hrazdan-floden. Kirken er er s\u00e6de for den armenske apostolske kirkes Araratian Pavelige Bisped\u00f8mme, og den er bygget mellem 1835 og 1842.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/1907-Armenien103.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien017.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien016.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien018.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/1907-Armenien104.jpg\")
\nAftensmaden indtog vi p\u00e5 restaurant Kavkazskaya Plennitsa, der – viste det sig senere – skulle v\u00e6re byens bedste restaurant…<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien020a.jpg\")
\nEfter en god nats s\u00f8vn blev vi fra morgenstunden afhentet af vores guider fra Land of Noah, der skulle k\u00f8re os ud i det Armenske landskab med stop ved nogle af sev\u00e6rdighederne i den nordlige del af landet. F\u00f8rste stop p\u00e5 turen var monumentet for det Armenske Alfabet, der l\u00e5 ca. 35 km nord for Yerevan ved byen Artashavan.\u00a0 Monumentet best\u00e5r af de 39 store, udsk\u00e5rne armenske bogstaver, og det er placeret n\u00e6r det sidste hvilested for manden, der skabte alfabetet, Mesrop Mashtots.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien021.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien022.jpg\")
\nEfter bes\u00f8get gik det videre nordp\u00e5, hvor vi stoppede i en lille by med mulighed for at komme p\u00e5 toilet, k\u00f8be en kop kaffe og s\u00e5 i \u00f8vrigt se, hvordan kvinderne fremstillede de originale armenske fladbr\u00f8d. De mindste af br\u00f8dene blev bagt i store ovne, hvor br\u00f8dene kl\u00e6bedes til v\u00e6ggene i ovnene og blev bagt langsomt i ovnen over levende ild…<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/1907-Armenien105.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien023.jpg\")
\nDen ufrivillige pause blev brugt til at plukke og spise hvide og r\u00f8de morb\u00e6r (Morus alba<\/em> og Morus rubra<\/em>), der voksede langs vejen.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/1907-Armenien106.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien025.jpg\")
\nKlostrets f\u00f8rste kirke blev bygget i 30’erne af det 10. \u00e5rhundrede, og b\u00e5de klostret og kirken har haft en stor betydning gennem tiderne, og det har bla. i en lang periode – siden \u00e5r 969 – fungeret som bispes\u00e6de for den apostolske kirke. Og som det er typisk for den apostolske kirke, indeholder hverken klostret eller kirken farvestr\u00e5lende freskoer eller malerier. Derimod finder man her talrige khachkars (sten med kunstf\u00e6rdige indgraveringer, der repr\u00e6senterer et kors) og biskoppegrave spredt ud klostrets omr\u00e5de.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien026.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien027.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien030.jpg\")
\nDet siges i \u00f8vrigt, at et stigende antal turister bes\u00f8ger klostret, fordi det er blevet optaget p\u00e5 rejseplanerne for et antal armenske rejsebureauer; det m\u00e6rkede vi dog intet til.
\nVi var der helt alene – som i helt alene…
\nEfter bes\u00f8get i Sanahin klostret, gik turen videre til det n\u00e6rliggende og n\u00e6sten lige s\u00e5 gamle Haghpat kloster – der ligeledes kan pryde sig af at v\u00e6re p\u00e5 listen over UNESCO-verdensarvsteder. Og selv om afstanden mellem de to klostre er ca. tre kilometer i luftlinje, s\u00e5 var der alligevel en en k\u00f8retur p\u00e5 tre kvarter mellem de to steder med den omvej, vi var n\u00f8dt til at k\u00f8re – en tur, hvor vi bla. passerede et par af de mange miner i omr\u00e5det, der er (var) rige p\u00e5 bla. s\u00f8lv, kobber og molybd\u00e6n.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien031.jpg\")
\nKlostret er – p\u00e5 trods af sin beliggenhed – beskadiget mange gange. I 1130 \u00f8delagde et jordsk\u00e6lv dele af klostret, der dog blev genopf\u00f8rt ca. 50 \u00e5r senere. Det var ogs\u00e5 genstand for adskillige angreb fra v\u00e6bnede styrker – og ikke mindst fra et stort jordsk\u00e6lv i 1988. Ikke desto mindre er meget af komplekset stadig intakt og fremst\u00e5r i dag uden v\u00e6sentlige \u00e6ndringer.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien032.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien033.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien034.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien035.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien036.jpg\")
\nEfter bes\u00f8get i Haghpat-klostret gik turen videre gennem landskaber pr\u00e6get af minedrift til det sidste punkt p\u00e5 dagens religi\u00f8se program, et bes\u00f8g i Surp Astvatsatsin (Gud hellige moder) kirke i Akhtala. Det var et omr\u00e5de, hvor man virkelig – ikke mindst i Sovjettiden – havde drevet rovdrift p\u00e5 landskabet og undergrunden under dette. Ikke mindst kobber og s\u00f8lv var de grundstoffer, som man hentede op fra undergrunden, og selv om det ikke sker mere, var s\u00e5rene p\u00e5 landskabet tydelige. Flere steder henl\u00e5 malm og d\u00e6kkede den ellers frodige jord, s\u00e5 intet kunne vokse her. Andre steder henl\u00e5 miner i mere eller mindre dvale som skampletter i landskabet.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien037.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien038.jpg\")
\nKirken er bygget oven p\u00e5 en eller flere kirker, der – i f\u00f8lge lokale sagn – daterer sig til det 5. eller 7. \u00e5rhundrede, og man ved faktisk ikke, hvorn\u00e5r den nuv\u00e6rende kirke er bygget.
\nKirken har en lang og rig historie, og dens arkitektur er en interessant blanding af armenske og georgiske stilarter, men den er mest ber\u00f8mt for sine byzantinske v\u00e6gmalerier eller freskoer, der d\u00e6kker n\u00e6sten alle kirkens indvendige v\u00e6gge – hvilket er meget atypisk for armenske kirker.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien039.jpg\")
\nDesv\u00e6rre er mange af malerierne blevet \u00f8delagt gennem tiderne.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien040.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien042.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien043.jpg\")
\nOnsdag, d. 24.7.<\/span>
\nEfter en god nats s\u00f8vn kunne vi st\u00e5 op til endnu en dag i selskab med vores guider fra Land of Noah, og f\u00f8rste punkt p\u00e5 dagens program var et bes\u00f8g ved templet i Garni.
\nTemplet blev sandsynligvis bygget af kong Tiridates i det f\u00f8rste \u00e5rhundrede, og skulle efter sigende fungere som et tempel til solguden Mihr. I det 4. \u00e5rhundrede, da Armenien blev omvendt til kristendommen, blev det omdannet til et sommerhus for kongefamilien.
\nI f\u00f8lge nutidige forskere var det slet ikke bygget som et tempel, men en grav, og derfor blev det ikke \u00f8delagt, da armenerne \u00f8delagde hedenske symboler i landet efter landet blev kristent.
\nTemplet blev \u00f8delagt ved et jordsk\u00e6lv i 1679, men blev n\u00e6nsomt genopbygget mellem 1969 og 1975 med det oprindelige udseende.
\nVed siden af templet er der rester af et paladskompleks samt et badehus.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien044.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien045.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/1907-Armenien107.jpg\")
\nFra templet er det en storsl\u00e5et udsigt ned over Garni-kl\u00f8ften med imponerende v\u00e6gge af basalts\u00f8jler, dannet af Goght-floden. S\u00f8jlerne er ret enest\u00e5ende og omtales som ‘Symphony of stones’.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien046.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien047.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien048.jpg\")
\nKlostret er opf\u00f8rt p\u00e5 det sted, hvor en hellig kilde udsprang i en hule, der tilskrives Sankt Gregory, der er skytshelgenen for den armenske apostolske kirke. Siden \u00e5r 2000 har klostret st\u00e5et p\u00e5 UNESCOs verdensarvsliste.
\nKlostret, der er delvist bygget ind i – eller sk\u00e5ret ud af – klippen bagved, huser b\u00e5de kirker, der er indrettet i huler, og mere traditionelle kirkebygninger, og den dag i dag bor der munke i nogle af hulerne, lige som stedet er et vigtigt pilgrimssted.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien052.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien051.jpg\")
\nDen centrale kirke, Kathoghikeh kirken, er bygget i 1215 p\u00e5 en \u00e5ben plads foran klippen, og foran kirken ligger en kvadratisk forhal, der er noget st\u00f8rre end selve kirken. Over indgangsportalen til forhallen er der udsk\u00e5ret en l\u00f8ve, der angriber en okse, hvilket symboliserer prinsens magt.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/1907-Armenien108.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien049.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien050.jpg\")
\nOg s\u00e5 til noget helt andet…<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien053.jpg\")
\nKlostret er et must-see, om ikke andet p\u00e5 grund af den smukke beliggenhed, h\u00f8jt h\u00e6vet over Sevans\u00f8ens bred. Oprindelig er klostret bygget p\u00e5 sydsiden af en lille \u00f8 i s\u00f8en, men p\u00e5 grund af et dr\u00e6ningsprojekt i s\u00f8en, startet under Josef Stalin, faldt vandstanden i s\u00f8en 20 meter, og \u00f8en blev landfast.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien056.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien055.jpg\")
\nKlosterkomplekset har to kirker, der begge er bygget med en grundplan formet som et kors.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien054.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien057.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien058.jpg\")
\nI \u00f8vrigt er der 3 kirker i komplekset – hver med deres specielle historie.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien059.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien060.jpg\")
\nEfter bes\u00f8get i Dilijan gik turen langs den vestlige bred af Sevans\u00f8en til Noratur-kirkeg\u00e5rden, der har den st\u00f8rste samling af khachkarer i Armenien.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien061.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien062.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien063.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien064.jpg\")
\nDer er flere levn og historier om Noratur-kirkeg\u00e5rden – og den var absolut et interessant sted at bes\u00f8ge.
\nEfter dette – dagens sidste – bes\u00f8g gik turen tilbage til Yerevan, hvor vi vovede os en aftentur ud i byen, bla. for at f\u00e5 noget at spise.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien065.jpg\")
\nDenne dag var vores sidste p\u00e5 vores rundrejse i landene i Kaukasus.
\nTuren startede – som n\u00e6sten altid – lige efter morgenmaden, hvorefter vi blev k\u00f8rt til vores f\u00f8rste stop, klostret Khor Virap, der ligger t\u00e6t p\u00e5 gr\u00e6nsen til Tyrkiet og med flot udsigt til bjerget Ararat p\u00e5 den anden side af gr\u00e6nsen.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien066.jpg\")
\nFangehullet ses stadigv\u00e6k inde p\u00e5 klostrets omr\u00e5de.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien069.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien068.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien067.jpg\")
\nAlt i alt et interessant og meget historisk sted, hvor vi brugte lang tid p\u00e5 at udforske omr\u00e5det.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien070.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien071.jpg\")
\nN\u00e6ste stop var vinsmagning i Areni Winery – i byen af samme navn. Efter smagningen fik vi en tur gennem fabrikkens lager med b\u00e5de t\u00f8nder og flasker i store m\u00e6ngder.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien072.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien073.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien074.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien073a.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien076.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien075.jpg\")
\nKomplekset ligger oppe i bjergene helt omgivet af r\u00f8de klipper – og det siges, at det er specielt flot ved aftentide i kontrast til de r\u00f8de klipper. Det pr\u00f8vede vi s\u00e5 ikke…
\nSidste punkt p\u00e5 dagens program var et bes\u00f8g i Birds Cave n\u00e6r Areni.
\nHulen, der best\u00e5r af i alt tre rum med et samlet areal p\u00e5 500 m\u00b2, er endnu ikke helt udforsket af ark\u00e6ologerne, men under udgravningerne har de fundet metalknive, fr\u00f8, korn, reb, fade, t\u00f8j samt t\u00f8rrede druer og blommer, alt sammen noget, der daterer sig til 4200-3500 f.Kr.
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien077.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien078.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien079.jpg\")
\nI det hele taget er fantastisk fund, som vi fik adgang til, idet vores guider kendte manden med n\u00f8glerne til hulen, der var godt beskyttet var store jerngitre.
\nEfter bes\u00f8get i hulen gik turen tilbage til Yerevan, hvor vi kunne slappe af inden hjemrejsen til Danmark, s\u00e5 eftermiddagen blev brugt til lidt slentren rundt i centrum samt bes\u00f8g i et indk\u00f8bscenter, hvor det blev til et par kopper kaffe til m\u00e6ndene og tid til indk\u00f8b til damerne.
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/1907-Armenien080.jpg\")
\nEfter en kort nat var det tidligt op og af sted til lufthavnen, hvor vores fly afgik 4:45 retning K\u00f8benhavn – s\u00e5 det var 4 tr\u00e6tte mennesker, der landede i K\u00f8benhavn midt p\u00e5 formiddagen og s\u00e5 stadigv\u00e6k havde en biltur tilbage til Jylland. <\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"