![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien001.jpg\")
Ankomst Yerevan<\/p><\/div>\n
Derefter stod den p\u00e5 store oplevelser de n\u00e6ste 4 dage – godt hjulpet af vores guider fra firmaet ‘Land Of Noah’, https:\/\/landofnoah.com\/<\/a>.<\/p>\n Mandag, d. 22.7.<\/span> Nogle af Yerevans lyser\u00f8de karreer<\/p><\/div>\n Vi havde ikke g\u00e5et ret mange meter, f\u00f8r vi bem\u00e6rkede de mange huse og karreer i en dominerende lyser\u00f8d farve, der har givet Yerevan tilnavnet ‘Den Lyser\u00f8de By’. Her og der blev den lyser\u00f8de farve dog desv\u00e6rre brudt af kedelige gr\u00e5 betonklodser af bygninger fra Sovjettiden. Hverken k\u00f8nt eller charmerende! Mosaik ved Yerevan State Puppet Theatre<\/p><\/div>\n Et andet sted faldt vi over\u00a0 noget, der kunne minde om en stor reklame for et cirkus, m\u00e5ske det kendte Jerevan Cirkus, der er et vigtigt kulturelt vartegn for byen. Oprindelig en cirkusbygning af tr\u00e6 fra 1930’erne, mens den nuv\u00e6rende bygning stod f\u00e6rdig i 2012.<\/p>\n V\u00e6gmaleri med temaet cirkus<\/p><\/div>\n Et andet sted – p\u00e5 et hj\u00f8rne – sad en kvinde p\u00e5 en b\u00e6nk og sang, mens hun akkompagnerede p\u00e5 sin harmonika. Hun virkede smilende og frisk, men vi spekulerede p\u00e5, om ikke de b\u00e6reposer med t\u00f8j og andre pakkenelliker, hun havde st\u00e5ende p\u00e5 og ved b\u00e6nken, var alle hendes v\u00e6rdier?<\/p>\n Apropos kunst: En gademusikant<\/p><\/div>\n Efter lidt vandren rundt passerede vi Yerevan Opera og Ballet Teater, en kedelig gr\u00e5 bygning, der er opf\u00f8rt p\u00e5 Frihedspladsen – og hvor der i \u00f8vrigt var store reklameskilte for U19Euro i fodbold, der afvikledes mens vi var i byen. Yerevans kedelige gr\u00e5 operahus<\/p><\/div>\n Fra operaen gik vi videre mod Cascade Complex, der er et imponerende terrasseanl\u00e6g med indbygget kunstmuseum, men i f\u00f8rste omgang dv\u00e6lede vi lige ved en mur med illustrationer af de 39 bogstaver fra det armenske alfabet, den s\u00e5kaldte Eternal Alphabet Wall. Muren er en stor udend\u00f8rs kunstinstallation, der er lavet af metalbogstaver fra det armenske alfabet, og det pryder pryder en mur p\u00e5 Mesrop Mashtots-avenyen n\u00e6r Cascade Complex.<\/p>\n V\u00e6g med det armenske alfabet: eksempler p\u00e5 et par bogstaver<\/p><\/div>\n Efter at vi havde kigget p\u00e5 alle de mange kunstf\u00e6rdigt udformede bogstaver, gik vi videre til terrasseanl\u00e6gget, Cascade Complex, der best\u00e5r af 5 terrasser forbundet med 572 trin. Komplekset, der er 302 meter langt og 50 meter bredt og h\u00e6lder 15 grader, er tegnet i 1920’erne af Alexander Tamanyan, p\u00e5begyndt i 1970’erne under sovjettiden og senere f\u00e6rdiggjort og restaureret i 2000’erne af filantropen Gerard Cafesjian, der ogs\u00e5 l\u00e6gger navn til stedets kulturcenter.<\/p>\n Kunstmuseets terrasser med mindesm\u00e6rket for oktoberrevolutionen i baggrunden<\/p><\/div>\n Inde i selve bygningen huses Cafesjian Center for Kunst, der er byens kendte kunstmuseum og kulturcenter med udstillingshaller, hvor der afholdes permanente og midlertidige udstillinger.<\/p>\n Kunstmuseet Cascade Complex med terrasserne<\/p><\/div>\n Efter et l\u00e6ngere bes\u00f8g i kunstudstillingerne (noget atypisk for os!), slog vi os ned i en caf\u00e9 p\u00e5 pladsen neden for terrasserne, hvor der samtidig blev tid til en kop kaffe og lidt sval luft fra en ventilator. Dejligt forfriskende i varmen, og herfra kunne vi ogs\u00e5 iagttage livets gang p\u00e5 pladsen neden for Cascade Complex.<\/p>\n Dejlig rolig plads neden for Cascade Complex<\/p><\/div>\n Efter kaffepausen gik vi videre gennem de sm\u00e5 gader forbi Hovhannes Tumanyans museum, der er et litter\u00e6rt museum, der blev grundlagt i 1953 og dedikeret til digteren Hovhannes Tumanyan. Museet var lukket – s\u00e5 vi n\u00f8jedes med at beundre bygningen…<\/p>\n Hovhannes Tumanyans museum<\/p><\/div>\n Videre gik vi ad sm\u00e5 gader og herefter ad den brede g\u00e5gade Northern Avenue med en del interessante og internationale brands. Her i gaden var der forretninger i flere etager, bla. under jorden, men mest imponerende virkede det store hotel, Hotel North Avenue, der skinnede i farver, der kunne minde om helt nyt og glinsende kobber.<\/p>\n Hotel North Avenue i hovedgaden<\/p><\/div>\n Vi n\u00f8jedes med at beundre hotellet udefra og fortsatte derefter mod centrum af centrum, Republikpladsen, der var omgivet af mange interessante og vigtige bygninger som f.eks. regeringsbygningen og det historiske museum. Regeringshus nr. 1 ved Republikpladsen<\/p><\/div>\n En anden markant bygning p\u00e5 pladsen er Armenia Marriott Hotel, der er opf\u00f8rt i perioden fra 1950-58 i klassisk armensk stil med lyser\u00f8de tufsten, der er en lokal vulkansk sten, der opte blev brugt ved opf\u00f8relse af bygninger i Yerevan og som oprindelig gav byen ‘Den Lyser\u00f8de By’.<\/p>\n Republikpladsen med Armenia Marriott Hotel<\/p><\/div>\n Tilbage til hotellet gik det ad Vernissage, en uformel indk\u00f8bsgade med et v\u00e6ld af boder, hvor der bla. blev solgt kunsth\u00e5ndv\u00e6rk af traditionel slags.<\/p>\n Vernissage indk\u00f8bsgade med boder<\/p><\/div>\n Mange af boderne solgte skakspil, fra helt billige br\u00e6tter og maskinfremstillede brikker til kunstf\u00e6rdigt udformede spilleplader og -figurer, h\u00e5ndfremstillede og sk\u00e5ret i enten dyre tr\u00e6sorter, i sten eller i metal. Her var det tydeligt, at Skak var landets nationalsport, og noget hver mand (og kvinde) gik op i.<\/p>\n Skakspil til salg…<\/p><\/div>\n Videre gik det forbi en statue af Vardan Mamikonyan (ca. 387-451), der var en var en legendarisk armensk milit\u00e6rleder, adelsmand og nationalhelt, der var bedst kendt for at have ledet et stort opr\u00f8r mod det persiske Sasaniderige for at forsvare armenernes ret til at praktisere deres kristne tro. Statuen af Vardan Mamikonyan<\/p><\/div>\n P\u00e5 vej gennem parken mod hotellet kunne vi betragte en h\u00e6rfugl (Upupa epops) p\u00e5 n\u00e6rt hold; en flot fugl, vi desv\u00e6rre ser meget sj\u00e6ldent i Danmark. Fuglen hoppede lidt hj\u00e6lpel\u00f8st rundt p\u00e5 jorden, og det var tydeligt, at den var skadet; m\u00e5ske var vingen br\u00e6kket?<\/p>\n H\u00e6rfugl (Upupa epops<\/em>)<\/p><\/div>\n Efter frokost og lidt afslapning p\u00e5 hotellet, var dagens n\u00e6ste – og sidste – programpunkt en tur med Yerevan City Tour Bus, hvor vi fik en tur, der gav os overblik over byens sev\u00e6rdigheder. Ararat brandyfabrik<\/p><\/div>\n Selv om det var sv\u00e6rt at forst\u00e5 guiden, kunne vi dog af sammenh\u00e6ngen forst\u00e5, at vi undervejs passerede den for armenerne meget betydningsfulde St. Sargis Vicarial kirke, der ligger over for Ararat-fabrikken, p\u00e5 den anden side af Hrazdan-floden. Kirken er er s\u00e6de for den armenske apostolske kirkes Araratian Pavelige Bisped\u00f8mme, og den er bygget mellem 1835 og 1842.<\/p>\n St. Sargis Vicarial kirke<\/p><\/div>\n Der var indlagt et enkelt stop p\u00e5 turen, nemlig ved ved mindesm\u00e6rket for 50 \u00e5rs dagen for oktoberrevolutionen, hvorfra vi havde en flot udsigt over byen. Northern Ray Towers<\/p><\/div>\n Mindesm\u00e6rket for Oktoberrevolutionen ligger i \u00f8vrigt oven for og h\u00f8jt h\u00e6vet over Cascade Complex, som vi jo havde bes\u00f8gt tidligere p\u00e5 dagen. Derfor er der ogs\u00e5 – fra monumentet – en fantastisk udsigt ned over bykernen i Yerevan.<\/p>\n Udsigt over byen fra mindesm\u00e6rket for Oktoberrevolutionen<\/p><\/div>\n Efter busturen passerede vi – p\u00e5 vej til aftensmaden – Armeniens mindste kirke, Katoghike-kirken, der har en interessant historie. Kirken blev opdaget, da man i sovjettiden i 1936 rev en st\u00f8rre basilika, Guds Moders Basilika, ned for at g\u00f8re plads til boliger. Indkapslet i murene af basilikaen opdagede man Katoghikekirken, der bare er 5,4 gange 7,5 meter stor.<\/p>\n Den lille m\u00f8rkere Katoghikekirke med Sankt Ann\u00e6 kirke i baggrunden<\/p><\/div>\n Katoghike-kirken kan dateres tilbage til det 13. \u00e5rhundrede (med indskrifter fra bla. 1264), men forskere mener, at r\u00f8dderne eller \u00e6ldre strukturer p\u00e5 stedet kan g\u00e5 endnu l\u00e6ngere tilbage. Kirken overlevede det store jordsk\u00e6lv i 1679, og mellem 1693 og 1695 blev der s\u00e5 bygget en meget st\u00f8rre basilika (Guds Moders Basilika) hen over og udenom den lille kirke, som derved blev indlemmet i den nye bygning.<\/p>\n N\u00e6rbilleder af Katoghikekirken<\/p><\/div>\n Nord for denne lille kirke byggede man i perioden 2009-15 en st\u00f8rre kirke, Sankt Anna Kirke, der nu st\u00e5r som baggrund for byens mindste kirke. Skulptur af trioen Kyllingen, Fjolset og Den Erfarne<\/p><\/div>\n Fra monumentet for det Armenske Alfabet<\/p><\/div>\n Mesrop Mashtots er bedst kendt for at opfinde det armenske alfabet omkring \u00e5r \u2009405, hvilket var et vigtigt skridt i styrkelsen af \u200b\u200bden armenske nationale identitet, men han var samtidig komponist, teolog, statsmand og hymnolog (en person, der arbejder med kirke- og salmesangens oprindelse, udformning og udvikling). Store udsk\u00e5rne armenske bogstaver<\/p><\/div>\n Monumentet er meget bes\u00f8gt og har stor betydning for armenerne b\u00e5de i udlandet og hjemme i Armenien, og mens vi var der, kom en bus med studenter fra USA med armenske r\u00f8dder og bes\u00f8gte bogstaverne. Kvinder bager armenske fladbr\u00f8d<\/p><\/div>\n Dejen til br\u00f8dene blev fremstillet i h\u00e5nden, inden dejen, klump for klump, blev trykket helt flade og bagt i en maskine – et arbejde, der blev varetaget af flere kvinder ad gangen. Ovn(e) med levende ild til bagning af br\u00f8d<\/p><\/div>\n Efter dette korte stop i et kombineret bageri og cafeteria, skulle n\u00e6ste stop have v\u00e6ret Sanahin kloster og kirke, men p\u00e5 vejen faldt vi s\u00e5 lige over et vejarbejde, hvor vi blev holdet tilbage i en halv times tid, inden man lukkede os igennem.<\/p>\n Vejen er lukket, helt lukket!<\/p><\/div>\n Den ufrivillige pause blev brugt til at plukke og spise hvide og r\u00f8de morb\u00e6r (Morus alba<\/em> og Morus rubra<\/em>), der voksede langs vejen.<\/p>\n R\u00f8de morb\u00e6r (Morus rubra<\/em>) p\u00e5 tr\u00e6et<\/p><\/div>\n Vi s\u00e5 godt tr\u00e6erne lige ved vejen, og vi s\u00e5 ogs\u00e5 de hvide og r\u00f8de b\u00e6r, men n\u00e5r man ikke er helt sikker p\u00e5, hvad det var (og om de kunne spises), s\u00e5 var det rart at b\u00e5de vores guide og chauff\u00f8ren kunne hj\u00e6lpe os p\u00e5 vej og vise os, at b\u00e6rrene var ikke bare ufarlige, men ogs\u00e5 direkte l\u00e6kre. S\u00e5 der blev plukket en hel del b\u00e6r, mens vi alligevel ventede p\u00e5 fri bane! Hvide morb\u00e6r (Morus alba<\/em>) – uhm!<\/p><\/div>\n S\u00e5 omsider n\u00e5ede vi frem til Sanahin, der er et kloster, der blev grundlagt i det 10. \u00e5rhundrede, og som i dag er p\u00e5 listen over UNESCO-verdensarvsteder. Det h\u00f8je, slanke klokket\u00e5rn (tv) og Sankt Gregor-kapellet (th)<\/p><\/div>\n Vi bev\u00e6gede os ind i kirkens forhal, en gavit, der nogen gange endvidere omtales som ‘den store sal’. Lokalet, der kunne rumme mange mennesker, brugtes under gudstjenester, m\u00f8der og r\u00e5dslagninger, lige som det fungerede som mausoleum, hvilket kan ses p\u00e5 de mange historiske gravsten, der er en del af stengulvet. En del af forhallen og de tilst\u00f8dende korridorer husede klostrets ber\u00f8mte akademi (Grigor Magistros-akademiet), hvor l\u00e6rde sad p\u00e5 stenb\u00e6nke langs v\u00e6ggene.<\/p>\n Sanahin klostret – interi\u00f8r fra den store sal<\/p><\/div>\n Igen ude i det fri kunne vi se endnu et par interessante bygninger, nemlig det gamle bibliotek og (igen) Sankt Gregorius-rotunden, men denne gang fra en anden vinkel. Det gamle bibliotek og Sankt Gregorius-rotunden<\/p><\/div>\n Efter bes\u00f8get i Sanahin klostret, gik turen videre til det n\u00e6rliggende og n\u00e6sten lige s\u00e5 gamle Haghpat kloster – der ligeledes kan pryde sig af at v\u00e6re p\u00e5 listen over UNESCO-Verdensarvsteder. Og selv om afstanden mellem de to klostre er ca. tre kilometer i luftlinje, s\u00e5 var der alligevel en en k\u00f8retur p\u00e5 tre kvarter mellem de to steder med den omvej, vi var n\u00f8dt til at k\u00f8re! Et kig op p\u00e5 Haghpat klosterkompleks<\/p><\/div>\n Klostret er – p\u00e5 trods af sin beliggenhed – beskadiget mange gange. I 1130 \u00f8delagde et jordsk\u00e6lv dele af klostret, der dog blev genopf\u00f8rt ca. 50 \u00e5r senere. Det var ogs\u00e5 genstand for adskillige angreb fra v\u00e6bnede styrker – og ikke mindst fra et stort jordsk\u00e6lv i 1988. Ikke desto mindre er meget af komplekset stadig intakt og fremst\u00e5r i dag uden v\u00e6sentlige \u00e6ndringer.<\/p>\n Haghpat klosterkompleks<\/p><\/div>\n Surb Nshan-katedralen, ogs\u00e5 kaldet katedralen for det hellige kors’ tegn, er det absolutte midtpunkt og vigtigste bygning i Haghpat-komplekset, og den st\u00e5r som smukkeste og mest velbevarede eksempel p\u00e5 armensk middelalderarkitektur. Byggeriet af katedralen p\u00e5begyndtes i \u00e5r 976 af dronning Khosrovanuysh og stod f\u00e6rdig i 991, og hun opf\u00f8rte bygningen for at sikre et langt liv og lykke til sine to s\u00f8nner. Haghpat klosterkompleks – Surb Nshan-katedralen<\/p><\/div>\n I mods\u00e6tning til Sanahin kan man her i Haghpat finde nogle (f\u00e5) malerier p\u00e5 v\u00e6ggene, ligesom der er et par billeder med scener fra biblen p\u00e5 v\u00e6ggene. Kalkmaleri af Kristus Pantokrator<\/p><\/div>\n I en af kompleksets bygninger ser man en r\u00e6kke huller i gulvet. Det er nedgravede beholdere til opbevaring af vin – helt i stil med den m\u00e5de, man omgikkes de gyldne dr\u00e5ber i regionen b\u00e5de f\u00f8r og nu.<\/p>\n Vink\u00e6lder i Haghpat-klostret<\/p><\/div>\n I det hele taget fremstod Haghpat-komplekset som ‘mere moderne’ og nyere end Sanahin, og det var det jo p\u00e5 sin vis ogs\u00e5. Molybd\u00e6nv\u00e6rk p\u00e5 vejen – vistnok forladt<\/p><\/div>\n Akhtala er et omr\u00e5de, hvor man virkelig – ikke mindst i Sovjettiden – havde drevet rovdrift p\u00e5 landskabet og undergrunden under dette. Ikke mindst kobber og s\u00f8lv var de grundstoffer, som man hentede op fra undergrunden, og selv om det ikke sker mere, var s\u00e5rene p\u00e5 landskabet tydelige. Flere steder henl\u00e5 malm og d\u00e6kkede den ellers frodige jord, s\u00e5 intet kunne vokse her. Det var et lidt trist syn, om end den malm, der d\u00e6kkede jorden flere steder i omr\u00e5det, gav landskabet et surrealistisk udseende med mange farver.<\/p>\n Landskab pr\u00e6get af minedrift n\u00e6r Akhtala<\/p><\/div>\n Andre steder henl\u00e5 miner i mere eller mindre dvale som skampletter i landskabet. Vi k\u00f8rte bla. forbi et stort mineomr\u00e5de, Akhtala Mining and Processing Enterprise, der er bygget direkte ind i de gr\u00f8nne bjergsider, og som hovedsagelig er kendt for produktion af kobber. Kobbermine ved Akhtala<\/p><\/div>\n N\u00e5, tilbage til bes\u00f8get i Surp Astvatsatsin kirke i Akhtala. Surp Astvatsatsin kirken i Akhtala<\/p><\/div>\n Freskoerne, der er i byzantinsk stil, er bestilt og finansieret af en magtfuld armensk fyrste, Ivane I Zakarian i perioden mellem 1205 og 1216, og freskoernes stil og udtryk kan forklares med, at han konverterede til den georgisk-ortodokse tro. Kalkmaleri, der forestiller Apostlenes Kommunion<\/p><\/div>\n Malerne blandede byzantinsk ikonografi – som var popul\u00e6r i Georgien – med armenske traditioner og motiver, og der ses bla. inskriptioner i kirken, som er skrevet p\u00e5 b\u00e5de armensk, georgisk og gr\u00e6sk. V\u00e6gmaleriet ‘Paradis’ p\u00e5 kirkens vestv\u00e6g<\/p><\/div>\n Efter bes\u00f8get i Akhtala gik turen tilbage mod Yerevan\u00a0 – efter en lang og begivenhedsrig dag i det nordlige Armeniens bjerge. Og da vi efterh\u00e5nden skrev sidst p\u00e5 eftermiddagen, var trafikken p\u00e5 vejene s\u00e5 ogs\u00e5 pr\u00e6get af dette. Det var s\u00e5ledes ogs\u00e5 nu, b\u00f8nderne hentede deres k\u00f8er og andre dyr hjem – og det foregik af samme veje, som vi skulle bruge…<\/p>\n K\u00f8er p\u00e5 vejene p\u00e5 hjemturen til Yerevan<\/p><\/div>\n Garni-templet<\/p><\/div>\n Templet blev \u00f8delagt ved et jordsk\u00e6lv i 1679, men blev n\u00e6nsomt genopbygget mellem 1969 og 1975 med det oprindelige udseende. Garni-templet – et ydre hj\u00f8rne<\/p><\/div>\n Ved indgangen til templet st\u00e5r den sten med gr\u00e6sk inskription, som man fandt p\u00e5 kirkeg\u00e5rden i Garni i 1945. Den indhuggede skrift p\u00e5 stenen n\u00e6vner kong Tiridates – deraf navnet Tiridates Inskriptionen – og den bruges som bevis for tidspunktet for Garni-templets opf\u00f8relse.<\/p>\n Tiridates Inskriptionen<\/p><\/div>\n I dag er Garnitemplet i \u00f8vrigt en af de vigtigste (og mest bes\u00f8gte) turistattraktioner i Armenien. Garni-kl\u00f8ften med floderne Goght (tv) og Azat (th)<\/p><\/div>\n Ser man til h\u00f8jre i kl\u00f8ften, kan man se de smukke og interessante 6- eller 8-kantede basalts\u00f8jler, der ligner orgelr\u00f8r. S\u00f8jlerne er dannet ved, at tyk, flydende lave ar nedk\u00f8let og efterf\u00f8lgende st\u00f8rknet. Lavaen kom fra vulkaner i omr\u00e5det, der for 127.000 \u00e5r siden var i udbrud, og lavaen fl\u00f8d ned og fyldte floddalen. Herefter k\u00f8lede lavaen ned, og der dannedes det geometriske m\u00f8nster, der kan ses i dag.<\/p>\n Symphony of the Stones<\/p><\/div>\n Mange tusinde \u00e5r senere skar Azat-floden sig gennem landskabet, og flodens vand eroderede det bl\u00f8dere materiale v\u00e6k og blotlagde de fantastiske s\u00f8jler, der i dag h\u00e6nger p\u00e5 kl\u00f8ftens v\u00e6gge. Symphony of the Stones – n\u00e6rbillede<\/p><\/div>\n Efter bes\u00f8get i Garni gik turen videre til Geghard klostret, der blev grundlagt helt tilbage i det fjerde \u00e5rhundrede, mens mange af de mest kendte kirkebygninger i klostret er fra det 13. \u00e5rhundrede. Huler i klippen over og nord for klostret<\/p><\/div>\n Nogle af hulerne er stadigv\u00e6k beboet af munke, mens andre er gravkamre eller sm\u00e5 kapeller og kirker. En stejl og smal trappe om mod nogle af hulerne<\/p><\/div>\n Det var muligt at komme ind i flere af de huler, der fungerer eller fungerede som kapeller, s\u00e5 det gjorde vi selvf\u00f8lgelig, og n\u00e5r man kom indenfor i en hule, s\u00e5 stod man i et forholdsvis m\u00f8rkt rum, hvor den eneste belysning i bedste fald var sollys gennem huller i loftet.<\/p>\n Indgang til et par huler – og karchkarer i klippev\u00e6ggen<\/p><\/div>\n Is\u00e6r en af de udhuggede huler, som vi bes\u00f8gte, var interessant. Det var en s\u00e5kaldt zhamatun, der er en traditionel, armensk forhal eller gravkammer, der var Proshyan-dynastiets mausoleum. Hulen, der blev hugget ind i bjergv\u00e6ggen i 1283, fungerede som indgang til en mindre klippekirke, der ligger ved siden af den store Avazan-kirke (Kildekirken) og Katoghike-kirken, der er klostrets hovedkirke. Proshyan-familiens v\u00e5benskjold<\/p><\/div>\n I hulen var der ogs\u00e5 indhugget en del armenske kors, s\u00e5kaldte blomstrende kors, der er kendetegnet ved at enderne deler sig ud i to spidser. I armensk tro symboliserer korset – ud over Kristi d\u00f8d – ogs\u00e5 liv, genf\u00f8dsel og evighed.<\/p>\n Armenske, blomstrende kors<\/p><\/div>\n Klostret er is\u00e6r ber\u00f8mt p\u00e5 grund af de relikvier, det husede. Geghard klostret, forhallen til Katoghike-kirken<\/p><\/div>\n For klostret har denne forhal en praktisk betydning, idet rummet – ud over at blive brugt til b\u00f8n – ogs\u00e5 blev brugt til undervisning og til at modtage de mange pilgrimme, der bes\u00f8ger klostret. Rummet har en fantastisk akustik, og det anvendes ofte til opf\u00f8relse af traditionel armensk korsang. Geghard klostret, Katoghike-kirken (tv), og kirkens alter (th)<\/p><\/div>\n Over indgangsportalen til forhallen ses et basrelief, der er udsk\u00e5ret mellem 1215 og 1225, og som viser en l\u00f8ve, der angriber en okse. L\u00f8ven og oksen er symboler i fyrstehuset Zakarids v\u00e5benskjold, samtidig med at de to dyr forbindes med magt og styrke i middelalderens Armanien.<\/p>\n Motiv over indgangsportalen til forhallen: L\u00f8ve angriber okse<\/p><\/div>\n Da vi forlod klostret og var p\u00e5 vej til P-pladsen, kom vi i snak med en mand, der sad og flettede blomsterkranse, som han solgte til pilgrimme, som tog kransene med ind i klostret som personlig ofring i hulerne. Manden er en lokal kunsth\u00e5ndv\u00e6rker.<\/p>\n Kunsth\u00e5ndv\u00e6rker foran klostret<\/p><\/div>\n Geghard-klostret er – sammen med Templet i Garni – en af de mest bes\u00f8gte sev\u00e6rdigheder i Armenien.<\/p>\n Efter bes\u00f8get i Geghard-klostret, gik turen videre til Armeniens st\u00f8rste s\u00f8, Sevans\u00f8en, der tog imod os p\u00e5 bedste vis. S\u00f8en er 1242 Km2<\/sup> stor og 79,4 meter dyb p\u00e5 det dybeste sted, og den fremst\u00e5r helt turkisbl\u00e5 p\u00e5 grund af jordbundsforholdene p\u00e5 stedet.<\/p>\n Sevan-s\u00f8en<\/p><\/div>\n Og her ved s\u00f8en l\u00e5 der – naturligvis – et betydningsfuldt klosterkompleks, Sevanavank. Klosterkirken Surp Arakelots i Sevanavank<\/p><\/div>\n I f\u00f8lge en inskription i klostret, er det bygget af en prinsesse Mariam i \u00e5r 874, p\u00e5 et tidspunkt, hvor Armenien stadigv\u00e6k k\u00e6mpede for at befri sig fra <\/span><\/span>arabisk<\/span><\/span> styre. Klosterkirken Surp Astvatsatsin<\/p><\/div>\n Klosterkomplekset best\u00e5r af to kirker, Surp Arakelots, der betyder ‘De hellige apostle’, og Surp Astvatsatsin, der betyder ‘Guds hellige moder’, der begge er bygget med en grundplan formet som et kors. Surp Astvatsatsin forrest (tv), og Surp Arakelots<\/p><\/div>\n Vi var inde i begge kirkerne, og is\u00e6r bes\u00f8get i Surb Arakelots var inspirerende. F\u00f8rst og fremmest havde kirken et smukt alter med et stilrent maleri af Jomfru Maria og Jesusbarnet. I kirken s\u00e5 vi ogs\u00e5 en del khachkarer, der var s\u00e6rdeles velbevarede. Khachkarer uden for en af kirkerne<\/p><\/div>\n Efter bes\u00f8get ved Sevans\u00f8en gik turen nordp\u00e5 til byen Dilijan, hvor vi skulle bes\u00f8ge Haghartsin-klostret, der er et st\u00f8rre kompleks beliggende i bjergene i Dilijan-naturparken. Klosterkomplekset best\u00e5r af tre kirker, Surb Grigor-kirken, Surb Stephanos-kirken og Surb Astvatsatsin-kirken, samt en <\/span>gavit<\/span> (et indgangsparti eller en forhal) og et <\/span>refektorium (en spisesal)<\/span>. Haghartsin med Sankt Astvatsatsin-kirken til h\u00f8jre<\/p><\/div>\n Da vi kom frem til klostret, var der mange mennesker til stede, og det viste sig, at der var gang i to bryllupper samtidig, og for det enes vedkommende var vielsen i gang i Surb Astvatsatsin-kirken, mens vi var p\u00e5 bes\u00f8g. Af respekt for ceremonien undlod vi derfor at bes\u00f8ge kirken, som ellers var den mest interessante af de tre kirker i komplekset. Indgangsvejen til Haghartsin<\/p><\/div>\n Vi gik derfor til forhallen til Surb Grigor-kirken, hvor der i gulvet ligger gravsten, der er identificeret som Bagratuni-dynastiets kongegrave. Selv om stenene er meget slidte, har forskere kunnet tyde en inskription tilh\u00f8rende kong Smbat I. Bagratuni-dynastiets kongegrave<\/p><\/div>\n P\u00e5 grund af den megen virak p\u00e5 kompleksets omr\u00e5de p\u00e5 grund af bryllupperne blev vores bes\u00f8g nok ikke s\u00e5 interessant, som det ellers kunne have v\u00e6ret, og vi fokuserede derfor p\u00e5 de mange sm\u00e5 ting, vi kunne iagttage udenfor selve bygningerne. Soluret p\u00e5 facaden af Surb Stepanos-kirken<\/p><\/div>\n Lige bag kirkerne finder man resterne af et valn\u00f8ddetr\u00e6, der blev sv\u00e6rt beskadiget af et lynnedslag i 2013, og som efter sigende skulle have st\u00e5et p\u00e5 stedet i mere end 800 \u00e5r. Tr\u00e6et er kendt som et lokalt vartegn, og i f\u00f8lge folketroen vil ens \u00f8nske g\u00e5 i opflyldelse, hvis man kravler gennem (= klemmer sig igennem) \u00e5bningen i den br\u00e6ndte tr\u00e6stamme!<\/p>\n Det \u00f8delagte valn\u00f8ddetr\u00e6<\/p><\/div>\n Efter bes\u00f8get i Dilijan gik turen langs den vestlige bred af Sevans\u00f8en til Noratus-kirkeg\u00e5rden, der har verdens st\u00f8rste samling af khachkarer, og som d\u00e6kker et omr\u00e5de p\u00e5 7 hektar. Khachkarer som mindesm\u00e6rke for en hel sl\u00e6gt<\/p><\/div>\n Karchkarer kaldes ogs\u00e5 armenske korssten, og de har i deres enkleste form motiver med rige detaljer i form af indviklede geometriske m\u00f8nstre og et stort centralt kors, der symboliserer det levende tr\u00e6 og Jesu opstandelse – eventuelt med det armenske evighedssymbol i bunden. Stenen for et brudepar, der fejrer bryllup<\/p><\/div>\n Et andet sten – kendt som ‘Landmandens Sten’ – viser scener fra en velanset farmers hverdagsliv, fortalt som en kort tegneserie. Man ser p\u00e5 stenen b\u00e5de en h\u00f8stfest med vin og mad og bonden, der styrer sin plov, der tr\u00e6kkes af to okser.<\/p>\n Landmandens Sten<\/p><\/div>\n \u00d8verst p\u00e5 stenen er der en inskription, der mindes den afd\u00f8de og beder om Guds n\u00e5de. Sten med afbildning af den d\u00f8de<\/p><\/div>\n Karchkarer, der er meget karakteristiske for middelalderens armenske kunst, er (naturligvis) optaget p\u00e5 UNESCOs liste over immateriel kulturarv. Springvand p\u00e5 Republikpladsen<\/p><\/div>\n Bjerget Ararat i Tyrkiet<\/p><\/div>\n Den f\u00f8rste bygning p\u00e5 stedet var et kapel, der blev bygget i 642 og er bygget over det fangehul, hvor Gregor Lysbringeren blev holdt fanget fra \u00e5r 287 til 301 af Kong Trdat III, fordi han insisterede p\u00e5 at praktisere kristendommen.<\/p>\n Khor Virap – vejen op til klostret<\/p><\/div>\n Legender fort\u00e6ller, at konge Trdat, der stadigv\u00e6k var ikke-troende, p\u00e5 et tidspunkt bliver syg. Han blev fortalt, at kun den f\u00e6ngslede Gregor kunne helbrede ham, og Gregor blev derfor sat fri og bad for kongen, som blev rask. Relief der viser Gregor bede for kongen<\/p><\/div>\n Efter at have bes\u00f8gt kapellet og set relieffet p\u00e5 Surb Astvatsatsin-kirken, gik vi indenfor i denne kirke, der dog ikke var s\u00e5 interessant, men typisk armensk med meget lidt udsmykning. Det eneste, der stak lidt af, var alteret med en ikon af Jomfru Maria med barnet – som vi jo efterh\u00e5nden havde set det s\u00e5 mange steder.<\/p>\n Alteret i Surb Astvatsatsin-kirken<\/p><\/div>\n Fra klosterg\u00e5rden gik vi op p\u00e5 bakken bag klostret, hvorfra vi ikke bare havde en flot udsigt ned over Khor Virap – set lidt fra oven, men ogs\u00e5 fuldt udsyn til Ararat. Desv\u00e6rre var det lidt diset, men alligevel blev der eksperimenteret med lidt selfies…<\/p>\n Khor Virap – set lidt fra oven<\/p><\/div>\n P\u00e5 samme sted ser man et stenkors p\u00e5 en lille sokkel, og dette kors markerer Armeniens status som verdens \u00e6ldste kristne nation. I f\u00f8lge kirkelig tradition og lokale legender m\u00f8dtes de to apostle Thadd\u00e6us og Bartholom\u00e6us tilf\u00e6ldigt p\u00e5 netop dette sted, da deres veje krydsede hinanden p\u00e5 deres missionsrejser. Thadd\u00e6us kom til Armenien omkring \u00e5r 43, mens Bartholom\u00e6us ankom mellem \u00e5r 60 og 66. N\u00e6rbillede af Khor Virap set fra h\u00f8jen<\/p><\/div>\n Alt i alt var Khor Virap et interessant og betydningsfuldt religi\u00f8st og historisk sted, hvor vi brugte lang tid p\u00e5 at udforske omr\u00e5det.<\/p>\n Men vi skulle jo videre, og n\u00e6ste stop efter en god times k\u00f8rsel var landsbyen Surenavan, der er et paradis for storke og dermed ogs\u00e5 storkereder, hvilket skyldes en kombination af ideelle geografiske forhold, lokal beskyttelse af storkene og fuglenes adgang til rigelige m\u00e6ngder af f\u00f8de. Et storkepar p\u00e5 reden<\/p><\/div>\n For det f\u00f8rste ligger byen Surenavan ligger klos op ad store v\u00e5domr\u00e5der og flodsystemer i regionen, og disse omr\u00e5der fungerer som et enormt spisekammer for de storkene, hvor de nemt kan jage fisk, fr\u00f8er, insekter og sm\u00e5 gnavere til sig selv og deres unger. Storkereder p\u00e5 hver telefonp\u00e6l<\/p><\/div>\n Og endelig er storken i armensk kultur et helligt symbol p\u00e5 held, velstand og familielykke, og den betragtes ofte som en budbringer fra Gud. Landsbyboerne beskytter derfor fuglene og lever i t\u00e6t harmoni med dem. N\u00e6ste stop var vinsmagning i Areni Winery – i byen af samme navn (Areni). Indk\u00f8rsel til byen Areni – med reklame for vinen<\/p><\/div>\n Vi stoppede ved Areni Wine Winery, hvor vi f\u00f8rst pr\u00f8vesmagte forskellige af deres vine, inden vi fik lov til at bes\u00f8ge deres vinlager med b\u00e5de t\u00f8nder og flasker i store m\u00e6ngder. Lokal Areni-vin p\u00e5 flasker i vinlageret<\/p><\/div>\n Efter at have nydt vinen, k\u00f8rte vi videre til det sidste klosterkompleks p\u00e5 vores rejse rundt i Armenien, nemlig Noravank kloster, der ligger p\u00e5 en klippe afsats h\u00f8jt oppe i bjergene et kvarters k\u00f8rsel fra Areni. Plan over Noravank-komplekset<\/p><\/div>\n (Der er en del navneforvirring vedr. Surb Karapet – Sankt Johannes D\u00f8berens kirke, der ogs\u00e5 tit g\u00e5r under navnet Surb Stepanos – Sankt Stefans Kirke. Hvor det f\u00f8rste er det navn, som kirken er bedst kendt under i dag, hentyder det andet navn til, at kirken er indviet til Stefanus den f\u00f8rste martyr). Et kig op p\u00e5 Surb Astvatsatsin<\/p><\/div>\n Herefter vandrede vi op til klosterkomplekset og ind ad hovedindgangen i f\u00e6stningsmuren, og her stod vi s\u00e5 for enden af Surb Astvatsatsin – p\u00e5 ‘bagsiden’, og vi kunne til h\u00f8jre for kirken se den anden af kompleksets kirker, Surb Karapet og de bygninger, som omgav denne kirke. Surb Astvatsatsin i forgrunden og Surb Karapet i baggrunden til h\u00f8jre<\/p><\/div>\n Ved vores bes\u00f8g koncentrerede vi os f\u00f8rst om Surb Astvatsatsin, som p\u00e5 flere m\u00e5der var enest\u00e5ende. F\u00f8rst og fremmest er kirken kendt for sine to etager, hvor man havde adgang til andensalen via en smal stentrappe (uden gel\u00e6nder) p\u00e5 bygningens forside. Trapperne op til f\u00f8rstesalen i Surb Astvatsatsin<\/p><\/div>\n Men op af trappen kom vi da og herfra gik vi ind ad d\u00f8ren til det, der er kirkens egentlige kirkerum\/oratoriet. Kristus flankeret af apostlene Peter og Paulus<\/p><\/div>\n Mens det egentlige kirkerum ligger p\u00e5 f\u00f8rste sal, er stueetagen et mausoleum for en vigtig armensk adelsfamilie, Orbeliandynastiet. Surb Karapet, hvor man ser gavitten bagerst<\/p><\/div>\n Gavitten var et interessant sted med flere markante installationer og udsmykninger. Gud Fader med mandel\u00f8jne, lavet af Momik<\/p><\/div>\n Fra Gavitten g\u00e5r man ind i selve kirken, Surb Karapet, der – som det er almindeligt her i Armenien er enkelt indrettet uden den store udsmykning ud over alteret. Man har lyset i sin hule h\u00e5nd i Surb Karabet<\/p><\/div>\n Men denne lysende oplevelse i Naravank-komplekset k\u00f8rte vi videre til vores sidste bea\u00f8g p\u00e5 denne dags program, nemlig et bes\u00f8g i den tidligere omtalte Areni-1-hule, ogs\u00e5 kaldet Birds Cave, lige uden for Areni. Indgangen til Arena-1 hulen<\/p><\/div>\n Som beskrevet tidligere var det ogs\u00e5 yderst interessant, at man i hulen fandt potter og potterester samt redskaber, som man kan forbinde til vinfremstilling, og at man derfor er sikker p\u00e5, at man her har at g\u00f8re med verdens pt. \u00e6ldste ving\u00e5rd og vinproduktion.<\/span><\/p>\n Pottefund i Areni-1 hulen<\/p><\/div>\n Endvidere har man her i hulen i 2008 fundet verdens \u00e6ldst kendte l\u00e6dersko, mere end 5500 \u00e5r gammel, og en nederdel fra ca. 3900 f.Kr. Areni-1 hulen: Her fandt man verdens \u00e6ldste l\u00e6dersko…<\/p><\/div>\n Den fundne sko var ekstremt velbevaret, hvilket skyldes et k\u00f8ligt og t\u00f8rt mikroklima i hulen, samt at skoen l\u00e5 beskyttet under et tykt, forseglet lag af f\u00e5rem\u00f8g, som har holdt ilt og nedbrydende organismer v\u00e6k i \u00e5rtusinder. En sidste kop kaffe ved springvandet n\u00e6r hotellet i Yerevan<\/p><\/div>\n Med Armenien var vi s\u00e5 kommet til det tredje ben p\u00e5 vores rundrejse i Kaukasus. Armenien var det fattigste af de tre lande, vi bes\u00f8gte, og det var tydeligt, at alting nu var lidt mere primitivt end i de to … L\u00e6s resten
\nEfter ankomsten til en morgentravl baneg\u00e5rd i Yerevan, fandt vi en taxa, der bragte os til vores hotel, Yerevan Boutique Hotel<\/a>, der l\u00e5 lige i udkanten af den gamle bydel, der blev grundlagt i den osmannisk-persiske periode i det 17. \u00e5rhundrede.
\nP\u00e5 hotellet fik vi s\u00e5 lige snakket os til lidt morgenmad, som vi ellers ikke havde betalt for, men s\u00e5 kunne vi da klare os de n\u00e6ste timer.
\nEfter vi havde f\u00e5et vores v\u00e6relser, gik vi ud i byen. Her m\u00e6rkede vi straks byens t\u00f8rre varme, der skyldes, at byen ligger i et hul omgivet af bjerge p\u00e5 alle sider.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien002.jpg\")
\nI \u00f8vrigt var der i byen rigtig mange kunstf\u00e6rdige indslag: skulpturer, monumenter, gavlmalerier og mosaikker, og i opslag p\u00e5 centrale steder hyldede man nogle af byens kendte personligheder, f.eks. Charles Aznavour.
\nEt af de mere sp\u00e6ndende kunstv\u00e6rker var en mosaik, der sidder p\u00e5 facaden af Yerevan State Puppet Theatre. Mosaikken viser flere eventyrlige figurer, herunder musikanter og dansere, og det passer jo perfekt til et dukketeater.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien003.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien005a.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien019.jpg\")
\nF\u00f8rste spadestik til operaen blev taget den 28. november 1930 i anledning af 10-\u00e5rsdagen for Sovjet-Armenien, og operaen \u00e5bnede officielt 3 \u00e5r senere.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien004.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien100.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien007.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien006.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien101.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien008.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien009.jpg\")
\nDen mest markante bygning, der gr\u00e6nser op til pladsen, er Regeringshus nr. 1, der er det officielle kontor og residens for Armeniens premierminister. Bygningen er opf\u00f8rt i to etaper, idet den nordvestlige del af bygningen er bygget mellem 1926 og 1929 af Alexander Tamanian, mens resten af bygningen, herunder parlamentssalen og facaden ud mod Republikpladsen, blev f\u00e6rdiggjort under ledelse af hans s\u00f8n mellem 1938 og 1952.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien010.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien011.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien012.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien102.jpg\")
\nVardan Mamikonyan har f\u00e5et n\u00e6rmest helgenstatus for sin indsats mod perserne i Slaget ved Avarayr i \u00e5r 451, hvor han ledede en undertalsh\u00e6r p\u00e5 omkring 60.000 mand mod en enorm persisk overmagt, og selv om armenerne tabte slaget, og Mamikonyan og de fleste af hans soldater faldt, blev slaget en enorm moralsk sejr.
\nPerserne inds\u00e5, at armenerne hellere ville d\u00f8 end at opgive deres tro, og perserne droppede derfor efterf\u00f8lgende kravet om religionsskifte.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien013.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien014.jpg\")
\nFor os virkede busturen noget overfladisk med korte og ikke s\u00e6rligt interessante informationer om de bygninger, mindesm\u00e6rker og omr\u00e5der, vi i h\u00f8j fart passerede – uden chance for et ordentligt foto. En anden sag var det, at den ‘engelsk’, der blev talt af guiden om bord p\u00e5 bussen, var meget langt fra den engelsk, vi selv talte!
\nP\u00e5 turen passerede vi den kendte brandyfabrik, Ararat, hvor vi desv\u00e6rre ikke gjorde holdt.
\nFabrikken blev grundlagt i 1887, og den har haft en lang broget historie fra grundl\u00e6ggelsen, hvor man producerede brandy ved hj\u00e6lp af fransk destillationsudstyr, over sovjetisk nationalisering i 1920’erne til privatisering i 1998, da den franske koncern Yerevan Brandy Company overtog produktionen.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien015.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien103.jpg\")
\nDer er tale om et ber\u00f8mte sovjetiske monument, en 65 meter h\u00f8j obelisk, der blev indviet i 1967 for at fejre, at det var 50 \u00e5r siden, at den russiske Oktoberrevolution fandt sted i 1917.
\nEn kilometer nord for monumentet ser man tydeligt de karakteristiske ‘kyssende bygninger’, der i virkeligheden hedder Northern Ray Towers. Bygningerne associeres ofte med sovjetisk byggestil fra 1960’erne og 70’erne, men de er i virkeligheden opf\u00f8rt i 2013 i s\u00e5kaldt neo-brutalistisk stil. Et noget anderledes indslag i bybilledet!<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien017.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien016.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien018.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien104.jpg\")
\nAftensmaden indtog vi p\u00e5 restaurant Kavkazskaya Plennitsa (direkte oversat: Kaukasisk Fange), der – viste det sig senere – skulle v\u00e6re byens bedste restaurant.
\nForan restauranten st\u00e5r en bronzeskulptur af den sovjetiske komedietrio Tpyc, Balbes og Byvalj – der oversat betyder Kyllingen, Fjolset og Den Erfarne.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien020a.jpg\")
\nTirsdag, d. 23.7.<\/span>
\nEfter en god nats s\u00f8vn blev vi fra morgenstunden afhentet af vores guider fra Land of Noah, der skulle k\u00f8re os ud i det Armenske landskab med stop ved nogle af sev\u00e6rdighederne i den nordlige del af landet. F\u00f8rste stop p\u00e5 turen var monumentet for det Armenske Alfabet, der l\u00e5 ca. 35 km nord for Yerevan ved byen Artashavan.
\nMonumentet, der er bygget i 2005 for at markere 1600-\u00e5rsdagen for alfabetets oprettelse, best\u00e5r af de 39 store, udsk\u00e5rne armenske bogstaver, og det er placeret n\u00e6r det sidste hvilested for manden, der skabte alfabetet, Mesrop Mashtots.
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien022.jpg\")
\nHan er \u00e6ret som en helgen i den armenske apostolske kirke.\u00a0<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien021.jpg\")
\nEfter bes\u00f8get gik det videre nordp\u00e5, hvor vi stoppede i en lille by med mulighed for at komme p\u00e5 toilet, k\u00f8be en kop kaffe og s\u00e5 i \u00f8vrigt se, hvordan kvinderne fremstillede de originale armenske fladbr\u00f8d.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien023.jpg\")
\nDette skete mens andre br\u00f8d blev bagt i store ovne i gulvet, hvor br\u00f8dene kl\u00e6bedes til v\u00e6ggene i ovnene og blev bagt langsomt i ovnen over levende ild…<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien105.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien024.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien106.jpg\")
\nDerved blev vores ufrivillige stop s\u00e5 heller ikke s\u00e5 uinteressant.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien025.jpg\")
\nKlostrets f\u00f8rste kirke blev bygget omkring \u00e5r 928, og b\u00e5de klostret og kirken har haft en stor betydning gennem tiderne, og det har bla. i en lang periode – siden \u00e5r 969 – fungeret som bispes\u00e6de for den apostolske kirke. Og som det er typisk for den apostolske kirke, indeholder hverken klostret eller kirken farvestr\u00e5lende freskoer eller malerier. Derimod finder man her talrige khachkarer (sten med kunstf\u00e6rdige indgraveringer, der repr\u00e6senterer et kors) og biskoppegrave spredt ud klostrets omr\u00e5de.
\nP\u00e5 klostrets omr\u00e5de ligger en r\u00e6kke kirker, kapeller, et klokket\u00e5rn, et akademi og en boghandel – og alt daterer sig til f\u00f8r \u00e5r 1100!
\nDet siges i \u00f8vrigt, at et stigende antal turister bes\u00f8ger klostret, fordi det er blevet optaget p\u00e5 rejseplanerne for et antal armenske rejsebureauer; det m\u00e6rkede vi dog intet til.
\nVi var der helt alene – som i helt alene…
\nVi fik en interessant guidet tur gennem klostrets forskellige bygninger, hvor vi f\u00f8rst st\u00f8dte p\u00e5 Sankt Gregor-kapellet (Surb Grigor), der er opf\u00f8rt i 1061 og herefter det h\u00f8je, slanke klokket\u00e5rn, der er opf\u00f8rt i det 13. \u00e5rhundrede.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien026.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien027.jpg\")
\nBiblioteket er et af de mest betydningsfulde og fascinerende eksempler p\u00e5 middelalderlig arkitektur og bogkultur i Kaukasus. Det blev bygget i \u00e5r 1063 og fungerede b\u00e5de som et scriptorium (et sted, hvor man skrev og kopierede b\u00f8ger i h\u00e5nden) og som et opbevaringssted for v\u00e6rdifulde manuskripter og hellige relikvier.
\nSanahin er i \u00f8vrigt p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien030.jpg\")
\nHaghpat, der er et klosterkompleks, der er bygget mellem det 10. og 13. \u00e5rhundrede, ligger halvvejs oppe ad en bjergskr\u00e5ning, hvor det ligger godt beskyttet og giver munkene mulighed for at leve et tilbagetrukket og ydmygt liv. Komplekset indeholder flere kirker, hvoraf den st\u00f8rste, Surb Nshan-katedralen, er den vigtigste.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien032.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien033.jpg\")
\nBortset fra et par mindre reparationer i det 11. og 12. \u00e5rhundrede har bygningen bevaret sit oprindelige udseende indtil i dag.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien034.jpg\")
\nMest markant er et kalkmaleri af Kristus Pantokrator, der findes i apsis – den halvrunde bue bag alteret – i katedralen. Maleriet, der er udf\u00f8rt i starten af det 13. \u00e5rhundrede (f\u00f8r 1212), indeholder sj\u00e6ldne inskriptioner p\u00e5 b\u00e5de armensk og georgisk, hvilket kan tolkes som en t\u00e6t kulturel og religi\u00f8s forbindelse p\u00e5 denne tid.
\nI midten af maleriet sidder Kristus Alherskeren siddende p\u00e5 en trone og flankeret af to skikkelser, der g\u00e5r i forb\u00f8n for menneskeheden, Jomfru Maria p\u00e5 hans h\u00f8jre side og Johannes D\u00f8beren p\u00e5 hans venstre side.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien035.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien036.jpg\")
\nEfter bes\u00f8get i Haghpat-klostret gik turen videre gennem landskaber pr\u00e6get af minedrift, og vi passerede bla. et par af de mange miner i omr\u00e5det, der er (var) rige p\u00e5 bla. s\u00f8lv, kobber og molybd\u00e6n.
\nEfter et kort stop med udsigt op til et molybd\u00e6nv\u00e6rk, k\u00f8rte vi videre til det sidste punkt p\u00e5 dagens religi\u00f8se program, et bes\u00f8g i Surp Astvatsatsin (Gud hellige moder) kirke i Akhtala.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien031.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien037.jpg\")
\nArk\u00e6ologiske udgravninger viser, at der har v\u00e6ret udvundet metaller her siden bronzealderen, men egentlig minedrift startede i 1763, da man inviterede ca. 800 erfarne gr\u00e6ske minearbejdere til at bos\u00e6tte sig her og arbejde i guld-, s\u00f8lv- og kobberminerne i omr\u00e5det.
\nDen moderne minedrift tog sin begyndelse i 1920’erne i den tidlige Sovjet-tid, og i dag udvindes stadigv\u00e6k kobber fra minerne, der i dag k\u00e6mper med store milj\u00f8m\u00e6ssige udfordringer p\u00e5 grund af giftigt spildevand.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien038.jpg\")
\nKirken er bygget oven p\u00e5 en eller flere kirker, der – i f\u00f8lge lokale sagn – daterer sig til det 5. eller 7. \u00e5rhundrede, og man ved faktisk ikke, hvorn\u00e5r den nuv\u00e6rende kirke er bygget.
\nKirken har en lang og rig historie, og dens arkitektur er en interessant blanding af armenske og georgiske stilarter, men den er mest ber\u00f8mt for sine byzantinske v\u00e6gmalerier eller freskoer, der d\u00e6kker n\u00e6sten alle kirkens indvendige v\u00e6gge – hvilket er meget atypisk for armenske kirker.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien039.jpg\")
\nV\u00e6gmalerierne er fremstillet af en gruppe p\u00e5 8 lokale og regionale malere, og de afbilder vigtige scener fra kristendommens historie i Armenien.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien040.jpg\")
\nDesv\u00e6rre er mange af malerierne blevet \u00f8delagt gennem tiderne.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien042.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien043.jpg\")
\nOnsdag, d. 24.7.<\/span>
\nEfter en god nats s\u00f8vn kunne vi st\u00e5 op til endnu en dag i selskab med vores guider fra Land of Noah, og f\u00f8rste punkt p\u00e5 dagens program var et bes\u00f8g ved templet i Garni.
\nTemplet blev sandsynligvis bygget af kong Tiridates i det f\u00f8rste \u00e5rhundrede, og skulle efter sigende fungere som et tempel til solguden Mihr. I det 4. \u00e5rhundrede, da Armenien blev omvendt til kristendommen, blev det omdannet til et sommerhus for kongefamilien.
\nI f\u00f8lge nutidige forskere var det slet ikke bygget som et tempel, men en grav, og derfor blev det ikke \u00f8delagt, da armenerne \u00f8delagde hedenske symboler i landet efter landet blev kristent.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien044.jpg\")
\nVed siden af templet er der rester af et paladskompleks samt et badehus.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien045.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien107.jpg\")
\nFra templet er det en storsl\u00e5et udsigt ned over Garni-kl\u00f8ften med imponerende v\u00e6gge af basalts\u00f8jler, dannet af Goght-floden.
\nN\u00e5r man st\u00e5r og kigger ned i kl\u00f8ften, kan man se to floder. Til h\u00f8jre ses den prim\u00e6re flod, Azat-floden, mens bifloden Goght, der kommer fra venstre l\u00f8ber sammen med Azat nede i kl\u00f8ften – n\u00e6sten for f\u00f8dderne af os.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien046.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien047.jpg\")
\nDet enest\u00e5ende syn af basalts\u00f8jler omtales som ‘Symphony of the Stones’.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien048.jpg\")
\nKlostret er opf\u00f8rt p\u00e5 det sted, hvor en hellig kilde udsprang i en hule, der tilskrives Sankt Gregory, der er skytshelgenen for den armenske apostolske kirke. Siden \u00e5r 2000 har klostret st\u00e5et p\u00e5 UNESCOs verdensarvsliste.
\nKlostret, der er delvist bygget ind i – eller sk\u00e5ret ud af – klippen bagved, huser b\u00e5de kirker og gravkamre, der er udhugget dybt ind i klippev\u00e6ggen, og mere traditionelle, fritst\u00e5ende kirkebygninger, og den dag i dag bor der munke i nogle af hulerne, lige som stedet er et vigtigt pilgrimssted.
\nN\u00e5r man kommer til klostret, f\u00f8res man fra P-pladsen ad en stejl vej syd om klostret til indgangen til klostretomr\u00e5det, der er placeret mod vest. Herfra kommer man ind i klostrets g\u00e5rd, hvorfra man kan se mange huler i klipperne, f\u00f8rst og fremmest over klostret og mod nord. Nogle af hulerne har udhuggede indgange, der minder om nutidige d\u00f8re, mens andre indgange ‘bare’ er ubearbejdede huller i klippen.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/1907-Armenien109.jpg\")
\nFor at komme op til hulerne tager man en stejl og smal trappe, hvorefter man kommer til et plateau, hvorfra der b\u00e5de er udhuggede indgange til nogle kirker, ligesom man her kan se flere karchkarer – korssten – der er anbragt i nicher i klippev\u00e6ggen.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien051.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien052.jpg\")
\nI denne zhamatun var der udsk\u00e5ret et relief, der viser Proshyan-familiens v\u00e5benskjold, forestillende to l\u00f8ver, der er forbundet med en k\u00e6de samt med en \u00f8rn med et lam i kl\u00f8erne. Ret dramatisk!<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/1907-Armenien110.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/1907-Armenien111.jpg\")
\nDet mest ber\u00f8mte af relikvierne var det spyd, der havde s\u00e5ret Kristus p\u00e5 korset, og som angiveligt bragt hertil af apostlen Thaddeus. (Det s\u00e5 vi dog ikke!)
\nDen centrale kirke, Katoghike-kirken, er bygget i 1215 p\u00e5 en \u00e5ben plads foran klippen, og foran kirken ligger en kvadratisk forhal, der er noget st\u00f8rre end selve kirken.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien049.jpg\")
\nUd over at man fra forhallen g\u00e5r direkte ind i Katoghike-kirken, s\u00e5 f\u00f8rer en anden indgang i et hj\u00f8rne direkte ind i Avazan-kirken, der er den f\u00f8rste kirke p\u00e5 stedet, og som er hugget direkte ind i klippen bagved.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien108.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien050.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/1907-Armenien112.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien053.jpg\")
\nKlostret er et must-see, om ikke andet p\u00e5 grund af den smukke beliggenhed, h\u00f8jt h\u00e6vet over Sevans\u00f8ens bred. Oprindelig er klostret bygget p\u00e5 sydsiden af en lille \u00f8 i s\u00f8en, men p\u00e5 grund af et dr\u00e6ningsprojekt i s\u00f8en, startet under Josef Stalin, faldt vandstanden i s\u00f8en 20 meter, og \u00f8en blev landfast.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien056.jpg\")
\nKlostret havde <\/span><\/span>meget strenge regler og var hovedsagelig beboet af munke fra andre klostre, der havde syndet. Arbejdsgangene p\u00e5 stedet var tilbagest\u00e5ende, og bla. blev manuskripter i midten af det 19. \u00e5rhundrede stadigv\u00e6k kopieret manuelt – som f\u00f8r bogtrykkerkunstens opfindelse.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien055.jpg\")
\nSurp Astvatsatsin er m\u00e6rkbart st\u00f8rre end sin nabokirke, og dens st\u00f8rrelse g\u00f8r, at de indvendige hv\u00e6lvinger og mure ogs\u00e5 har ekstra forst\u00e6rkninger. Surp Arakelots er den mindre af de to og mangler disse forst\u00e6rkninger.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien054.jpg\")
\nOgs\u00e5 uden for kirken var der ogs\u00e5 opstillet – lidt tilf\u00e6ldigt – en del af disse khachkarer.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/1907-Armenien113.jpg\")
\nKomplekset er bygget i flere etaper mellem det 10. og 13. \u00e5rhundrede, og kirkerne er ligeledes opf\u00f8rt p\u00e5 forskellige tidspunkter; den \u00e6ldste af dem, Surb Grigor-kirken er dateret til det 11. \u00e5rhundrede, Surb Stephanos-kirken, der er kompleksets mindste kirke, er opf\u00f8rt i 1244, og Surb Astvatsatsin-kirken (Helligmoderens Kirke) stod f\u00e6rdig i 1281.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien057.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien058.jpg\")
\nTil Smbat I, ogs\u00e5 kaldet Smbat Jernh\u00e5nd, der regerede fra 890 til 914 knytter sig flere grusomme historier, og det endte med, at han blev tortureret og korsf\u00e6stet af sin svorne fjende, Yusuf Ibn Abi’l-Saj fra Azerbaijan. En stykke armensk historie, der er v\u00e6rd at s\u00e6tte sig n\u00e6rmere ind i.
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/1907-Armenien114.jpg\")
\nF.eks. faldt vi over et smukt solur, der var udsk\u00e5ret p\u00e5 facaden af Surb Stepanos-kirken.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/1907-Armenien059A.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/1907-Armenien115.jpg\")
\nKirkeg\u00e5rden rummer n\u00e6sten 1000 meget velbevarede khachkarer og gravsten, der daterer sig tilbage til en periode fra det 10. – 18. \u00e5rhundrede.
\nHver af stenene er helt unik og d\u00e6kket af detaljerede, indhuggede m\u00f8nstre, symboler samt scener, der skildrer bryllupper, jagt og datidens bondeliv.
\nDet er udarbejdet en rute, som man b\u00f8r f\u00f8lge mellem stenene med en udf\u00f8rlig beskrivelse af de mest markante af khachkarerne; en rute, som vi kun fulgte i store tr\u00e6k.
\nFlere gange st\u00f8dte vi p\u00e5 r\u00e6kker af sten som et samlet mindesm\u00e6rke for en hel sl\u00e6gt.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien061.jpg\")
\nMere interessant var det, at vi p\u00e5 vores vej rundt p\u00e5 kirkeg\u00e5rden st\u00f8dte p\u00e5 sten, der fortalte hele historier om den (eller de) afd\u00f8des liv, fortalt i billeder i stedet for tekst.
\nEt sted s\u00e5 vi en sten, som man ved en hel del om. Stenen er for et brudepar, og relieffet p\u00e5 stenen viser det \u00f8jeblik, hvor de fejrer deres bryllup – omgivet af g\u00e6ster, der sidder ved festbordet. Fra lokale fort\u00e6llinger ved man, at festen blev afbrudt ved et voldeligt overfald, hvor parret og hele bryllupselskabet blev massakreret og d\u00f8de. I stedet for at afbilde d\u00f8den, havde man alts\u00e5 valgt at afbilde den gl\u00e6de, der blev brat afbrudt.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien062.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien063.jpg\")
\nVi s\u00e5 ogs\u00e5 flere gange sten med afbildning af den d\u00f8de med h\u00e6nderne i korsagtig bedestilling, hvilket symboliserer ydmyghed, hengivenhed og et h\u00e5b om Guds n\u00e5de.
\nNogle af disse sten var desuden forsynet med indskrifter – en slags ‘Livets Bog’ for den afd\u00f8de med den afd\u00f8des navn, d\u00f8ds\u00e5r og eventuelt en b\u00f8n.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien064.jpg\")
\nDer er – ud over det ovenfor beskrevne – flere levn og historier om Noratur-kirkeg\u00e5rden – og den var absolut et interessant sted at bes\u00f8ge.
\nEfter dette – dagens sidste – bes\u00f8g udenfor hovedstaden gik turen tilbage til Yerevan, hvor vi vovede os en aftentur ud i byen, bla. for at f\u00e5 noget at spise.
\nDet gav os ogs\u00e5 mulighed for at se det ber\u00f8mmede springvand p\u00e5 Republikpladsen, hvor musik, vandstr\u00e5ler og farver var blandet i en smuk symfoni, der var overv\u00e6ret af rigtig mange mennesker – nok mest turister…<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien065.jpg\")
\nTorsdag, d. 25.7.<\/span>
\nDenne dag var vores sidste p\u00e5 vores rundrejse i landene i Kaukasus.
\nTuren startede – som n\u00e6sten altid – lige efter morgenmaden, hvorefter vi blev k\u00f8rt til vores f\u00f8rste stop, klostret Khor Virap, der ligger t\u00e6t p\u00e5 gr\u00e6nsen til Tyrkiet og med flot udsigt til bjerget Ararat p\u00e5 den anden side af gr\u00e6nsen.
\nBjerget Ararat er med sine 5137 meter den h\u00f8jeste top i Tyrkiet og best\u00e5r af to store vulkankegler,Stor-Ararat og Lille-Ararat. I Europa har bjerget v\u00e6ret<\/span> kendt som <\/span>Ararats bjerge,<\/span>\u00a0der i Bibelen beskrives som hvilestedet for <\/span>Noahs Ark, og selv om bjerget ligger uden for det moderne <\/span>Armeniens<\/span> gr\u00e6nser, er det et vigtigt nationalt symbol og er blevet betragtet som et <\/span>helligt bjerg<\/span> af armeniere.
\nBjerget har haft en fremtr\u00e6dende plads i armensk litteratur og kunst og er et ikon for <\/span>armensk nationalisme<\/span>, lige som det er afbildet p\u00e5 <\/span>Armeniens v\u00e5benskjold<\/span> sammen med Noahs Ark.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/1907-Armenien066B.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien069.jpg\")
\nDet fik kongen til at konvertere til kristendommen og blive d\u00f8bt, hvorefter kongen og Gregor i f\u00e6llesskab udbredte kristendommen i Armenien. Armeniens officielle overgang til kristendommen skete efter traditionen i 301, hvor Trdat III proklamerede kristendommen som statsreligion.
\nVores bes\u00f8g i Khor Virap startede med, at vi bes\u00f8gte klosterg\u00e5rden, der indeholdt to bygninger, Surb Astvatsatsin-kirken, som blev opf\u00f8rt i 1662, og St. Gevorg-kapellet, der er en noget \u00e6ldre bygning, der kan f\u00f8res tilbage til \u00e5r 642, bygget over fangehullet, som stadigv\u00e6k kan ses og bes\u00f8ges.
\nVi var naturligvis inde i kapellet og kunne ved selvsyn se nedgangen til fangehullet, der er 6 meter dybt – og vi kravlede ikke derned, da der var mange andre, der gerne ville ned og se, hvordan Gregor blev holdt fanget.
\nUde p\u00e5 g\u00e5rdspladsen igen kunne vi i muren p\u00e5 Surb Astvatsatsin-kirken se en indmuret sten med en relief, der viste hvordan Gregor bad for kongen.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/1907-Armenien116.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien067.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien068.jpg\")
\nBegge apostle led martyrd\u00f8den i Armenien, og de \u00e6res i dag som landets f\u00f8rste kristne oplysere, og Armeniens kirkes navn ‘Den Armensk-Apostolske Kirke’ kan spores tilbage til de to apostle.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/1907-Armenien117.jpg\")
\nVi stoppede op og vandrede en tur i nogle af byens gader, og det slog os, at der p\u00e5 n\u00e6sten hver eneste telefonp\u00e6l var en (beboet) storkerede – med enlige, rugende fugle, storkepar eller par med unger. Det var et imponerende syn at vandre ned ad gaden og se, hvor godt storkene tilsyneladende trivedes.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien071.jpg\")
\nFor det andet er Armenien et knudepunkt og stopover for de hvide storke p\u00e5 deres tr\u00e6kruter, og\u00a0 Surenavan ligger placeret, s\u00e5 fuglene naturligt sl\u00e5r sig ned her for at yngle i forbindelse med deres rejser.
\nFor det tredje har Surenavan lange r\u00e6kker af elmaster og h\u00f8je p\u00e6le, der har givet storkene perfekte, h\u00e6vede platforme, hvor de kan bygge deres reder i sikkerhed for rovdyr.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien070.jpg\")
\nEn stor oplevelse for os, der kun ser en stork med \u00e5r imellem!<\/p>\n
\nForl\u00f8beren for denne ving\u00e5rd var verdens formodentlig \u00e6ldste ving\u00e5rd, der blev opdaget i 2007 i et hulekompleks, der g\u00e5r under navnet Areni-1.
\nVing\u00e5rden i hulen blev udgravet af et team af armenske og internationale ark\u00e6ologer, og man har efterf\u00f8lgende dateret den til perioden mellem 4100 og 4000<\/span><\/span>\u00a0<\/span>f.Kr., og den er dermed med afstand den pt. \u00e6ldste kendte ving\u00e5rd.
\n(Vi skulle bes\u00f8ge denne hule senere p\u00e5 dagen!)<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien072.jpg\")
\nVi fravalgte dog at investere i nogle flasker vin…<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien073.jpg\")
\nNoravank-komplekset, der er grundlagt i 1105 af en biskob ved navn Hovhannes, best\u00e5r af de to kirker Surb Karapet og Surb Astvatsatsin samt Surb Grigor<\/span><\/span>-kapellet, der er kendt for en<\/span><\/span> hv\u00e6lvet sal. Ud over disse kirkelige bygninger er der i omr\u00e5det ogs\u00e5 ruiner af forskellige civile bygninger<\/span><\/span>, b\u00e5de inden for og <\/span><\/span>uden for kompleksets mure.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/1907-Armenien119A.jpg\")
\nVel ankommet til P-pladsen kunne vi kigge p\u00e5 p\u00e5 klostrets st\u00f8rste kirke, Surb Astvatsatsin, der l\u00e5 lidt over os.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/1907-Armenien118.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien074.jpg\")
\nDet virker meget faretruende at bev\u00e6ge sig op i h\u00f8jden af den 30 cm brede trappe, hvor man ikke rigtig har noget at hold sig fast ved, og man har under hele opstigningen (og nedstigningen) en fornemmelse af, at man falder om et \u00f8jeblik.<\/span>
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien076.jpg\")
\nOver indgangsd\u00f8rene – b\u00e5de til stuetagen og 1. salen er der overliggere, tympanoner, der har smukke basrelieffer. Over indgangen til stueetagen ses den hellige Jomfru med barnet og \u00e6rkeenglene Gabriel og Mikael ved hendes sider, mens overliggeren p\u00e5 f\u00f8rstesalen viser Kristus flankeret af apostlene Peter og Paulus.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/1907-Armenien120B.jpg\")
\nSurb Astvatsatsin-kirken stod f\u00e6rdig i 1339.
\n<\/span><\/span>Den mindste og samtidig vigtigste af hele kompleksets to kirker, Surb Karapet, var opf\u00f8rt i perioden fra 1216 til 1227 og har mod vest et forrum, en gavit, der er opf\u00f8rt i 1261.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien073a.jpg\")
\nBlandt disse udsmykninger er en basrelief, der er en afbildning af Gud Fader med markante, asiatisk udseende mandel\u00f8jne, der menes at v\u00e6re fremstillet af den armenske arkitekt og billehugger Momik i det 13. eller 14. \u00e5rhundrede, skulle efter sigende have v\u00e6ret \u00e5rsag til, at mongolerne sk\u00e5nede klostret for \u00f8del\u00e6ggelse under deres erobringer i middelalderen.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/1907-Armenien121.jpg\")
\nKirken fremst\u00e5r meget m\u00f8rkt, og der er en s\u00e6rlig spirituel atmosf\u00e6re herinde, og det eneste lys i rummet kommer fra en lille \u00e5bning \u00f8verst i hv\u00e6lvingen, hvilket kan give nogle fantastiske effekter p\u00e5 solrige dage, som i dag.
\nVi kunne s\u00e5ledes st\u00e5 i rummet og fange solens str\u00e5le i h\u00e6nderne, hvilke s\u00e5 fantastisk ud – og s\u00e5 endda uden fotoredigering!
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien075.jpg\")
\nDer var – som vi kunne forst\u00e5 p\u00e5 det – ikke nogen offentlig adgang til hulen, og vi fik kun adgang, da vores guide havde sine forbindelser og kunne f\u00e5 udleveret en n\u00f8gle.
\nHulen, der best\u00e5r af i alt tre rum med et samlet areal p\u00e5 500 m\u00b2, er endnu ikke helt udforsket af ark\u00e6ologerne, men under udgravningerne har de fundet metalknive, fr\u00f8, korn, reb, fade, t\u00f8j samt t\u00f8rrede druer og blommer, alt sammen noget, der daterer sig til 4200-3500 f.Kr.
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien077.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien078.jpg\")
\nDen fundne sko stammede helt tilbage fra kobberstenalderen, og den var fremstillet af \u00e9t enkelt stykke koskind, der var sk\u00e5ret til, syet med en l\u00e6dersnor foran og bagp\u00e5, og var lavet til en h\u00f8jre fod. St\u00f8rrelsen af skoen svarer til en moderne st\u00f8rrelse 37, og man ved ikke, om den har tilh\u00f8rt en mand eller en kvinde, da m\u00e6nd dengang generelt var mindre af bygning end i dag.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien079.jpg\")
\nEfter bes\u00f8get i hulen gik turen tilbage til Yerevan, hvor vi kunne slappe af inden hjemrejsen til Danmark, s\u00e5 eftermiddagen blev brugt til lidt slentren rundt i centrum samt bes\u00f8g i et indk\u00f8bscenter, hvor det blev til et par kopper kaffe til m\u00e6ndene og tid til indk\u00f8b til kvinderne.
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/1907-Armenien080.jpg\")
\nFredag, d. 26.7.<\/span>
\nEfter en kort nat var det tidligt op og af sted til lufthavnen, hvor vores fly afgik 4:45 retning K\u00f8benhavn – s\u00e5 det var 4 tr\u00e6tte mennesker, der landede i K\u00f8benhavn midt p\u00e5 formiddagen – og s\u00e5 stadigv\u00e6k havde en biltur tilbage til Jylland. <\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"