\nTo rejsedage fra K\u00f8benhavn til Tokyo begyndte egentlig allerede tirsdag, hvor vi k\u00f8rte til Vanl\u00f8se for derefter at overnatte hos Amalie og s\u00e5 onsdag ved middagstid f\u00f8rst at tage metroen til lufthavnen og derefter flyet til Dubai. Her havde vi et stop-over p\u00e5 tre timer, inden vi fortsatte vores tur til Narita International Airport – lufthavnen, der l\u00e5 ca. 60 km nord\u00f8st for Tokyo centrum.
\nF\u00f8rst her fik vi samling p\u00e5 hele selskabet og kontakt til vores guide for den n\u00e6ste uge, Mohammed, og da alle var kommet gennem immigrationen og paskontrollen, kunne der g\u00f8res mandtal, inden vi steg ind i bussen, der skulle bringe os til vores hotel, Dai-Ichi Hotel Ryogoku<\/a> i centrum af Tokyo.
\nDer var tale om en tur, der burde tage en god time, men s\u00e5dan skulle det ikke g\u00e5!
\nDesv\u00e6rre havde omr\u00e5det mellem lufthavnen og Tokyo i l\u00f8bet af dagen v\u00e6ret udsat for et decideret uvejr med masser af regn, lyn og torden, da tyfonen Chan-hom gik i land. Det medf\u00f8rte kraftig vind og store m\u00e6ngder af nedb\u00f8r, der flere steder omdannede vejene til rivende floder eller deciderede s\u00f8er – ofte mere end en halv meter dybe, og det medf\u00f8rte jernbaneforstyrrelser og str\u00f8msvigt i en s\u00e5dan grad, at den offentlige trafik blev indstillet.
\nP\u00e5 vores vej oplevede vi mange mindre biler, der var blevet overrasket af vandet og som ikke kunne komme igennem vandmasserne, og som derfor nu blokerede trafikken for de k\u00f8ret\u00f8jer, der godt kunne komme frem og igennem vandet.
\nVi fik ogs\u00e5 meldinger om, at 8 mennesker skulle have mistet livet i vandmasserne – enten siddende i deres biler, der forsvandt under vandet, eller som fodg\u00e6ngere, der gik i vand til livet og var blevet revet v\u00e6k…
\nFor os bet\u00f8d det s\u00e5 ogs\u00e5, at turen fra lufthavnen til hotellet i stedet tog n\u00e6sten 4 timer!
\nEn planlagt g\u00e5tur i omr\u00e5det omkring hotellet for at f\u00e5 strakt benene efter en lang transporttid blev s\u00e5 ikke til noget.<\/p>\n
Fredag, d. 14.8.<\/span> Traditionel japansk lanterne<\/p><\/div>\n Herefter kom vi – lige f\u00f8r den Store Helligdomsport, Ootorii, ved indgangen til det hellige omr\u00e5de – til et sted, hvor der p\u00e5 den ene side af stien var en opstilling med vinfade, mens der p\u00e5 den anden side var en tilsvarende opstilling med saket\u00f8nder. Opstilling med saket\u00f8nder i Meiji parken<\/p><\/div>\n Fra vin- og saket\u00f8nderne bev\u00e6gede vi os under Ootorii, der er den ber\u00f8mte 12 meter h\u00f8je og 17,1 meter brede port, der markerer overgangen fra den verdslige verden til det hellige shinto-omr\u00e5de. Den Store Helligdomsport, Ootorii<\/p><\/div>\n L\u00e6ngere fremme passerede vi – som indgang til den egentlige helligdom – endnu en port, en torii, inden vi tr\u00e5dte gennem Minami-Shinmon-porten, der er hovedindgangen til helligdommens g\u00e5rdsplads. Porten er en m\u00f8rk bygning, der er bygget af japansk cypres og har et tag af kobber, og for at g\u00f8r indtrykket af bygningen varmere og mere venligt, har man malet endetr\u00e6et hvidt – hvilket giver en flot kontrast til det ellers m\u00f8rke tr\u00e6v\u00e6rk. Minami-Shinmon-porten set fra g\u00e5rdspladsen<\/p><\/div>\n Inde p\u00e5 g\u00e5rdspladsen kan man ikke undg\u00e5 at bem\u00e6rke de 3 flotte kamfertr\u00e6er, der er plantet samtidig med, at helligdommen blev opf\u00f8rt og derfor nu har vokset sig store. G\u00e5rdspladsens kamfertr\u00e6er<\/p><\/div>\n Til venstre for den centrale og vigtigste hovedhal, hvor mange japanere kommer for at bede, vokser to tr\u00e6er, der er koblet sammen med et tykt reb, der viser, at de er hellige og forbundne. Disse tr\u00e6er er kendt som ‘Meoto Kuso’ eller ‘Mand og Kone’, og de er et symbol p\u00e5 lykkeligt \u00e6gteskab og et harmonisk familieliv, og mange japanere bes\u00f8ger dem derfor for at bede om held i k\u00e6rlighed og \u00e6gteskab. De sammenbundne tr\u00e6er, ‘Meoto Kuso’<\/p><\/div>\n Til h\u00f8jre vokser et enkelt tr\u00e6, der er omgivet af et stativ, ema-kake, hvor mange bes\u00f8gende h\u00e6nger sm\u00e5 tr\u00e6tavler (ema) op med personlige b\u00f8nner, \u00f8nsker eller taksigelser, s\u00e5 guderne kan modtage dem. Ema-kake rund om tr\u00e6et<\/p><\/div>\n I midten af det hele er s\u00e5 shinto-helligdommens hovedhal, hvor man kan bede og ofte lidt m\u00f8nter. En b\u00f8n foreg\u00e5r ved, at man l\u00e6gger en m\u00f8nt i kassen, bukker dybt to gange, klapper to gange, beder i stilheden og slutte af med et enkelt dybt buk. Shinto-helligdommens hovedhal<\/p><\/div>\n Vores bes\u00f8g foregik ved, at vi bev\u00e6gede os lidt rundt og betragtede folk og deres ageren samt bygningerne. Derefter samledes vi for at g\u00e5 tilbage til bussen, s\u00e5 vi kunne komme videre i dagens program. Tokyos r\u00e5dhus fra lidt forskellige vinkler<\/p><\/div>\n R\u00e5dhuset har to panoramaplatforme, et i hvert t\u00e5rn p\u00e5 45. etage, i 202 <\/span>meters h\u00f8jde, som der er gratis adgang til for offentligheden – og vores bes\u00f8g gjaldt netop den ene af disse platforme, hvorfra vi havde en flot udsigt over byen og bjergene i baggrunden. Oversigtsbillede over Tokyo i panoramaplatformen<\/p><\/div>\n Efter bes\u00f8get i r\u00e5dhuset fortsatte vi til en af Tokyos finere bydele, Ginza, der er et popul\u00e6rt eksklusivt shoppingomr\u00e5de med adskillige internationale stormagasiner, luksusbutikker, restauranter og caf\u00e9er. Nogle fra vores rejsegruppe brugte lejligheden til at g\u00e5 p\u00e5 opdagelse i butikkerne, mens vi var andre, der slog os ned i en restaurant for at f\u00e5 lidt i maven, inden vi vandrede videre rundt i kvarteret. Fra bydelen Ginza<\/p><\/div>\n P\u00e5 denne tur kunne vi se kontrasterne mellem p\u00e5 den ene side de store, nyere og h\u00f8je bygninger og p\u00e5 den anden side \u00e6ldre og lavere huse i traditionel stil – og et af disse huse var Kabukiza-teatret, der overraskende nok er en nyere bygning fra 2013. Kabukiza-teatret i Ginza<\/p><\/div>\n Efter at have kigget rundt i Ginza-bydelen gik vores tur videre til Sens\u014dji-templet i Asakusa-bydelen, hvor vi blev sat af ved den ikoniske Kaminarimon-port, Tordenporten, der markerer starten p\u00e5 den 250 meter lange historiske shoppinggade, Nakamise Dori med et utal af sm\u00e5 butikker, hvor man kan k\u00f8be souvenirs, suppleret med gadek\u00f8kkener. Indgangen til Sens\u014dji-templet: Kaminarimon-porten<\/p><\/div>\n Den oprindelige Tordenport, der er blevet \u00f8delagt og nedbr\u00e6ndte flere gange, blev opf\u00f8rt i 941, mens de nuv\u00e6rende udgave af porten stammer fra 1960. P\u00e5 vej ned ad Nakamise Dori<\/p><\/div>\n For enden af gaden passerede vi gennem H\u014dz\u014dmon-porten, Skattekammerporten, ved indgangen til tempelkomplekset. Den oprindelige udgave af denne port stammer fra \u00e5r 942, men ogs\u00e5 denne port er blevet rekonstrueret – i 1964 – efter tidligere brande og \u00f8del\u00e6ggelser. P\u00e5 anden sal i porten opbevares mange af templets skatte – deraf navnet. H\u014dz\u014dmon-porten – set fra Nakamise Dori<\/p><\/div>\n Da vi havde passeret Skattekammerporten, stod vi blandt Sens\u014dji-templets imponerende bygninger – f\u00f8rst og fremmest selve hovedhallen. Og dette var et sted, der vrimlede med mennesker – lokale, der var kommet for at bede, pilgrimme og ikke mindst turister.\u00a0<\/span><\/span><\/p>\n Sens\u014dji-kompleksets hovedhal<\/p><\/div>\n Sens\u014dji-komplekset, der er Tokyos \u00e6ldste buddhistiske tempel, er f\u00f8rste gang omtalt i kilder fra slutningen af 1100-tallet – selv om en legende antyder, at det skulle v\u00e6re fra 628. I f\u00f8lge samme legende fandt to lokale fiskere, da de fiskede i Sumida-folden, der l\u00f8ber gennem Tokyo, en gylden statue af Kannon, der er barmhjertighedens og medf\u00f8lelsens personificering. Senere – i \u00e5r 645 – indviede en munk statuen og grundlagde dermed formelt Sens\u014dji-templet. Udsigten fra hovedhallen mod H\u014dz\u014dmon-porten<\/p><\/div>\n Komplekset har \u00e5rligt mere end 30 millioner bes\u00f8gende, og det er dermed Japans mest bes\u00f8gte spirituelle sted. Templets hovedhal blev – som s\u00e5 mange andre bygninger i Tokyo – \u00f8delagt under amerikanernes bombning af byen 10. marts 1945, men den blev n\u00e6nsomt genopbygget mellem 1951 og 1958, idet den nye bygning dog blev lavet af st\u00e6rk armeret beton for at modst\u00e5 brande, attentater og tidens tand. Mange mennesker ved hovedhallen<\/p><\/div>\n Vi bes\u00f8gte f\u00f8rst selve hovedhallen, hvor man bev\u00e6gede sig op af trapperne for at komme indenfor til det sted, der var domineret af bedende pilgrimme og almindelige folk, hovedsagelig japanere. Det var ogs\u00e5 her, vi s\u00e5 flere grupper eller par af kimonokl\u00e6dte, unge kvinder – ofte m\u00e5l for fotosessions, for at blive vist frem af k\u00e6resten eller med det form\u00e5l bare at blive set og beundret. Kimonokl\u00e6dte, unge kvinder ved hovedhallen<\/p><\/div>\n Efter at have vandret rundt i og omkring hallen, fortsatte vi udenfor i den smukt anlagte japanske have med flere interessante installationer i form af mindre bygninger, kunstv\u00e6rker og religi\u00f8se skulpturer. Her var der et vandl\u00f8b med karper, broer og tr\u00e6er, der var smukt besk\u00e5ret og lignede forst\u00f8rrede udgaver bonzaitr\u00e6er. Vandl\u00f8b med karper<\/p><\/div>\n Det var ogs\u00e5 her vi faldt over et af havens mindre kendte kunstv\u00e6rker, ‘Jiun no Izumi’, Barmhjertighedens kilde, der forestillede en gruppe mennesker, der sidder p\u00e5 en sky og kigger op mod himlen – eller fremtiden. V\u00e6rket er fra 1965. ‘Jiun no Izumi’, Barmhjertighedens kilde<\/p><\/div>\n Og naturligvis er her ogs\u00e5 statuer af Buddha i forskellige positioner. Kinry\u016b Gongen, Dragegudens Helligdom og en kvinde i kimono<\/p><\/div>\n En af kompleksets mere imponerende bygninger er den 5-etagers h\u00f8je pagode, der – som flere af de andre bygningerne i komplekset – oprindelig blev opf\u00f8rt i 942, herefter \u00f8delagt, og endelig genopbygget i st\u00e5r og beton. Pagoden, hvis 5 etager symboliserer buddhismens 5 elementer: jord, vand, ild, vind og tomrum, er 53,32 meter h\u00f8j og den n\u00e6sth\u00f8jeste af sin slags i Japan. P\u00e5 den \u00f8verste etage huser pagoden relikvier fra Buddha. Den 5-etagers h\u00f8je pagode<\/p><\/div>\n Efter at vi havde vandret lidt rundt i det interessante omr\u00e5de, satte regnen for en kort stund ind, og vi samledes med resten af gruppen for at s\u00f8ge mod vores bus. Boshi Jiz0, Mor og B\u00f8rn<\/p><\/div>\n Ellers k\u00f8rte vi til dagens sidste stop, aftensmad i en primitiv restaurant, Buta-Daigaku Shimbashi, i et indk\u00f8bscenter ved SL Square, lige ved Shimbashi Station. At spise her kan absolut ikke anbefales – og endda direkte frar\u00e5des! L\u00f8rdag, d. 15.8.<\/span> Oversigt over Hasedera-templet<\/p><\/div>\n F\u00f8rste stop var s\u00e5ledes Hasedera-templet, der er et buddhistisk tempel, der er kendt for sin tr\u00e6statue af af Kannon. Statuen, der er placeret i den st\u00f8rste af de 7 bygninger, der udg\u00f8r tempelkomplekset, er med sine 9,18 meter en af de st\u00f8rste tr\u00e6statuer i Japan. Den er lavet af kamfertr\u00e6, der er forgyldt med \u00e6gte guld, og den har 11 hoveder, der hver is\u00e6r repr\u00e6senterer forskellige faser i s\u00f8gen efter oplysning. Kannon-statuen m\u00e5tte ikke fotograferes!<\/p>\n Hovedtemplet med Kannon-statuen<\/p><\/div>\n I stedet m\u00e5tte man som fotograf kaste sig over den gyldne statue af Amida Buddha, der er placeret i et andet af omr\u00e5dets vigtige templer, Amido-do hallen. Amida Buddha i Amido-do hallen<\/p><\/div>\n Vi var ankommet som nogle af de f\u00f8rste bes\u00f8gende til tempelomr\u00e5det, s\u00e5 mens vi ventede p\u00e5 indgangsbilletterne var der rig mulighed for at beundre og fotografere det flotte indgangsparti til omr\u00e5det – helt uden turister; noget der indtil nu p\u00e5 turen havde v\u00e6ret et sj\u00e6ldent syn.<\/p>\n Indgangspartiet til Hasedera-templet<\/p><\/div>\n Fra indgangspartiet gik vi op ad bakken mod de vigtigste templer, mens vi passerede smukke japanske haveanl\u00e6g med masser af partier med vand, finurligt klippede tr\u00e6er og mange interessante planter – ikke mindst flere partier med lotus (Nelumbo nucifera<\/em>), der i buddhismen er en hellig plante, der symboliserer renhed, genf\u00f8dsel og \u00e5ndelig oplysning.<\/p>\n Blomstrende lotus (Nelumbo nucifera<\/em>)<\/p><\/div>\n Et stykke oppe ad bakken kom vi til et plateau med et lille tempel, Jiz\u014d-do hallen, der er dedikeret til Jiz\u014d, der beskytter b\u00f8rn og rejsende. Jiz\u014d-do med Jiz\u014d-statuer<\/p><\/div>\n Fra Jiz\u014d-do k\u00e6mpede vi os i varmen det sidste stykke op til hovedtemplerne med Kannon- og Amida-statuerne, hvorefter vi havde lidt tid til p\u00e5 egen h\u00e5nd at udforske resten af komplekset. Inde i Benten-kutsu hulen<\/p><\/div>\n Med turen rundt i hulens gange endte vi vores bes\u00f8g i Hasedera, og vi kunne k\u00f8re videre til at andet af byens hellige steder; det buddhistiske tempel K\u014dtoku-in med den store siddende Buddha af Kamakura. Den siddende Buddha af Kamakura<\/p><\/div>\n Buddhastatuen, der oprindelig var forgyldt, er – med en h\u00f8jde p\u00e5 13,35 meter og en v\u00e6gt p\u00e5 121 tons – den n\u00e6stst\u00f8rste statue af Buddha i Japan, og da statuen er hul, kunne man bes\u00f8ge dens indre. Naturligvis mod betaling: 50 yen. Indeni statuen var der ekstremt varmt, s\u00e5 vores bes\u00f8g herinde varede mindre end 2 minutter – s\u00e5 var man n\u00f8dt til at g\u00e5 ud igen i den friske luft. Ashii-s\u00f8en set fra udsigtspunktet<\/p><\/div>\n Efter at vi havde parkeret stressede vi op til udsigtspunktet, hvorfra vi ganske rigtigt havde en fin udsigt ned over s\u00f8en – men Mount Fuji? Nej, det var skjult bag de lavth\u00e6ngende skyer, der havde h\u00e6ngt over bjergene hele dagen; surprise, surprise. S\u00e5 for de fleste af os var dette et spildt stop, inden vi k\u00f8rte ned til Lake Ashii, hvor vi skulle p\u00e5 Sightseeing Cruise p\u00e5 s\u00f8en. Heiwa no Torii, Fredens Port<\/p><\/div>\n Ligeledes passerede vi et par specielle hoteller, der l\u00e5 i n\u00e6rheden af vandet. Odakyu Hotel de Yama<\/p><\/div>\n Lidt senere var det s\u00e5 den historiske og fredede bygning Ryuguden, vi kunne se fra b\u00e5den. Hovedbygningen er opf\u00f8rt med en arkitektur, der er inspireret af Byodoin-templet p\u00e5 Oahu, og den fungerer i dag som et traditionelt japansk g\u00e6stgiveri, ryokan, og en dagspark med varme kilder, onsen.<\/p>\n Ryuguden<\/p><\/div>\n Efter den korte sejltur gik vi – eller de fleste af os – i land ved Hakone Akvarium, hvor bussen ventede p\u00e5 os for at k\u00f8re os tilbage til hotellet i Tokyo – en k\u00f8retid p\u00e5 tre timer – idet der dog lige blev plads til et stop ved en restaurant, der heldigvis b\u00f8d p\u00e5 bedre og mere autentisk aftensmad, end hvad vi var blevet budt i aftes. S\u00f8ndag, d. 16.8.<\/span> Tokyo Metropolitan Memorial Hall<\/p><\/div>\n Tokyo Metropolitan Memorial Hall er bygget i 1930. Bygningen er dedikeret til ofrene for jordsk\u00e6lvet og beskytter de afd\u00f8des aske. Der er fri adgang til mindesm\u00e6rket, der ligner en mellemting mellem et tempel og en katolsk kirke, og indenfor vises billeder, der viser kaotiske scener fra jordsk\u00e6lvet, ligesom der er et alter til b\u00f8n. Shinky\u014d Bridge<\/p><\/div>\n Der har ligget en bro med det nuv\u00e6rende udseende p\u00e5 dette sted siden 1636, og indtil slutningen af\u00a0 Edo-perioden i 1867 var broen forbeholdt Shogunen, kejsere, udvalgte samuraier og h\u00f8jtst\u00e5ende kejserlige udsendinge. Almindelige mennesker m\u00e5tte benytte en mere simpel bro, der var bygget l\u00e6ngere nede ad floden. R\u014dmon-porten, t\u00e5rnporten<\/p><\/div>\n Fra porten f\u00f8rte en vej videre mod helligdommen – flankeret af stenlanterner (toro) langs en stenmur – og efter en kort vandretur n\u00e5ede vi pladsen foran det vigtigste omr\u00e5de af helligdommen. Stenlanterner langs stenmuren<\/p><\/div>\n Her ventede vi, mens der blev k\u00f8bt billetter, foran den 36 meter h\u00f8je femetagers pagode, Goj\u016bnot\u014d, der oprindelig er opf\u00f8rt i 1650 – men genopf\u00f8rt i 1818 i en jordsk\u00e6lvssikker udgave, efter at den f\u00f8rste pagode var br\u00e6ndt. Den femetagers pagode Goj\u016bnot\u014d<\/p><\/div>\n Med indgangsbilletterne i h\u00e6nderne kunne vi s\u00e5 forts\u00e6tte ind til selve T\u014dsh\u014dg\u016b-helligdommen gennem hovedporten, Omotemon-porten, der markerer overgangen mellem den almindelige, verdslige verden og det hellige omr\u00e5de. Den oprindelige port blev opf\u00f8rt i 1617 under den anden shogun, Tokugawa Hidetada, men porten blev udvidet til sit nuv\u00e6rende udseende i 1636 af den tredje shogun, Tokugawa Iemitsu – som del af en storstilet renovering af hele helligdommen. Omotemon-porten set indefra<\/p><\/div>\n N\u00e5r man er gennem porten, ankommer man til en plads, hvor det f\u00f8rste, man f\u00e5r \u00f8je p\u00e5, er tre markante forr\u00e5dshuse, der er opf\u00f8rt med det kejserlige Shosoin-forr\u00e5dshus i Todaiji i Nara som forbillede. Husene indeholder – ud over en r\u00e6kke ceremonielle redskaber – kl\u00e6der og udstyr til 1200 personer, der blev brugt til Processionen af de 1000 krigere, der er en af de mest ber\u00f8mte historiske festivaler i Japan. Ved denne festival rekonstrueres den begravelsesprocession, der fandt sted i \u00e5r 1617, da de jordiske rester af den legendariske shogun, Tokugawa Ieyasu, blev flyttet til hans endelige hvilested i her i Nikko. Et af de tre forr\u00e5dshuse<\/p><\/div>\n Over for forr\u00e5dshusene ligger en lille undseelig bygning, der omtales som ‘Den Hellige Stald’, men som i \u00f8vrigt er mest kendt for den \u00e6ldst kendte udsk\u00e6ring med de tre vise aber –\u00a0 ikke se, ikke h\u00f8re, ikke tale – der findes over en port i bygningen og er udsk\u00e5ret i 1617. Den Hellige Stald med de tre aber over pigerne<\/p><\/div>\n F\u00f8rst en kilde, chozuya eller mizuya, som man bruger til rituel renselse af h\u00e6nder og mund, inden man g\u00e5r videre ind i selve det hellige omr\u00e5de, og i sagens natur var her mange troende, der befandt sig her. Kilden, chozuya, til rituel renselse af h\u00e6nder og mund<\/p><\/div>\n Herefter passerede vi Ky\u014dz\u014d, der er opbevaringsstedet eller et bibliotek for de hellige buddhistiske skrifter, kaldet sutraer. Bygningen er lukket for offentligheden og rummer bla. et stor, ottekantet, roterende reol, Rinz\u014d, der indeholder tusindvis af buddhistiske skriftruller og tekster, og i f\u00f8lge traditionen vil det at dreje reolen \u00e9n omgang svare til at have l\u00e6st alle skrifterne! Ky\u014dz\u014d<\/p><\/div>\n Bag Ky\u014dz\u014d st\u00e5r trommet\u00e5rnet, mens klokket\u00e5rnet st\u00e5r p\u00e5 den anden side af stien, der f\u00f8rer op mod den n\u00e6ste port i komplekset. Der er tale om to n\u00e6sten identiske t\u00e5rnlignende bygningsv\u00e6rker, der – som navnene siger – indeholder hhv. en klokke og en tromme. Trommet\u00e5rnet<\/p><\/div>\n Vi bev\u00e6gede os videre – op ad trapperne og gennem den smukke og overd\u00e5digt udsmykkede Yomeimon-port, der i \u00f8vrigt er den mest overd\u00e5digt dekorerede port i Japan. Yomeimon-porten, set udefra<\/p><\/div>\n En af portens 12 s\u00f8jler er bevidst vendt p\u00e5 hovedet, idet det – i f\u00f8lge gammel japansk tro bringer uheld at v\u00e6re fuldkommen – ting kan kun herfra blive d\u00e5rligere og forfalde. Ved at efterlade en bevidst ‘fejl’ sikrede man, at bygningen aldrig blev helt perfekt, hvilket ogs\u00e5 holdt ondskab v\u00e6k. Yomeimon-porten set fra den indre g\u00e5rd<\/p><\/div>\n Efter vi var kommet gennem Yomeimon-porten, var vi nu i en ny, indre g\u00e5rd med de helligste haller i T\u014dsh\u014dg\u016b-helligdommen lige foran os. Egentlig skulle vi bare kunne bev\u00e6ge os gennem den smukke port, Karamon-porten, for at komme ind i hallerne, men det var ikke muligt; vi m\u00e5tte h\u00f8jre om og s\u00e6tte skoene, inden vi kunne komme indenfor. Karamon-porten<\/p><\/div>\n Karamon-porten er den indre indgangsport, der leder direkte ind til helligdommens allerhelligste omr\u00e5de \u2013 hovedhallen (Honden) og tilbedelseshallen (Haiden), hvor \u00e5nden af shogunen Tokugawa Ieyasu er \u00e6res. I hele Edo-perioden var porten strengt lukket for den almindelige befolkning, og kun h\u00f8jtst\u00e5ende shogunat-vasaller, vigtige samuraier og herrem\u00e6nd (daimyo), der havde officiel tilladelse til at m\u00f8de shogunen ansigt til ansigt, m\u00e5tte passere igennem, og selv i dag holdes selve porten lukket for offentligheden og \u00e5bnes kun ved helt s\u00e6rlige, officielle ceremonier. S\u00e5ledes ogs\u00e5 i dag. N\u00e6rbillede af tr\u00e6arbejdet over Karamon-porten<\/p><\/div>\n Da vi havde sat skoene bes\u00f8gte vi helligdommen, der er et mausoleum for Tokugawa Ieyasu, som var grundl\u00e6ggeren af Tokugawa-shogunatet, der eksisterede fra 1603 til 1868. Det er et andet ord for Edo-perioden, idet shogunen styrede landet fra byen Edo – i dag Tokyo, og perioden var en stabil periode i Japans historie efter flere \u00e5rhundreder med blodige borgerkrige. I 1630’erne lukkede shogunatet landets gr\u00e6nser for omverdenen, og Japan isoleredes i forholdet til resten af verden. Kig ind over de helligste haller<\/p><\/div>\n Efter bes\u00f8get i de hellige haller bev\u00e6gede vi os mod det yderste gravsted gennem en port med en ber\u00f8mt udsk\u00e6ring af en sovende kat, Nemuri-neko, der – p\u00e5 trods af sin ringe st\u00f8rrelse (20 cm lang) er utrolig detaljeret. Det siges, at ‘jo mere katten sover, jo mere fredelig er tidsalderen’. Katten vogter vejen til selve graven for shogun Tokugawa Ieyasu, og den symboliserer fred, fordi den sover fredeligt side om side med sm\u00e5 spurve, der ses p\u00e5 bagsiden af udsk\u00e6ringen. Den sovende kat, Nemuri-neko<\/p><\/div>\n Fra porten med den sovende kat f\u00f8rer 207 stentrappetrin op til den indre helligdom, Okusha, hvor man finder shogun Tokugawa Ieyasus gravsted. Okumiya-haiden<\/p><\/div>\n Bag denne tilbedelsessal finder man en lille trappe, der f\u00f8rer op til Inukimon-porten, bronzeporten, der fungerer som den endelige, h\u00f8jtidelige indgang til det omr\u00e5de, hvor asken af Tokugawa Ieyasu er begravet. Inukimon-porten<\/p><\/div>\n Bag porten ses monumentet for Tokugawa Ieyasus grav – en pagodeformet stupa, der st\u00f8bt i en legering best\u00e5ende af guld, s\u00f8lv og kobber. Tokugawa Ieyasus grav<\/p><\/div>\n Med bes\u00f8get heroppe ved graven var vores guidede tur gennem omr\u00e5det slut, og vi fik nu nogle minutter til at finde tilbage indgangen til omr\u00e5det. Det bet\u00f8d ogs\u00e5 tid til at l\u00e6se lidt mere om mausoleet og til at f\u00e5 taget lidt fotos… P\u00e5 vej ud: Den femetagers pagode bag tr\u00e6erne<\/p><\/div>\n Efter dette fantastiske bes\u00f8g havde mange indtryk – det ene st\u00e6rkere end det andet – prentet sig p\u00e5 nethinden, og det var lidt sv\u00e6rt bare at forlade helligdommen for at g\u00e5 videre gennem Nikko Nationalpark – men det var ikke desto mindre det, der stod p\u00e5 programmet. Rinn\u014dji-templet<\/p><\/div>\n Templets hovedbygning er den st\u00f8rste tr\u00e6bygning i det \u00f8stlige Japan, og indenfor st\u00e5r der tre enorme, 8 meter h\u00f8je guldbelagte tr\u00e6statuer, der repr\u00e6senterer de buddhistiske manifestationer af Nikkos tre hellige bjerge. (Ikke noget der var afsat tid til, at vi skulle bes\u00f8ge!) S\u014drint\u014d-pagoden<\/p><\/div>\n Fra Rinn\u014dji-templet fortsatte vi til endnu et sted, der var et bes\u00f8g v\u00e6rd, Tai\u016bin-mausoleet, der er bygget for Tokugawa Iemitsu, som var den tredje shogun og barnebarn til Tokugawa Ieyasu. Ni\u014dmon-porten til Tokugawa Iemitsus mausoleum<\/p><\/div>\n Bag porten st\u00e5r – naturligvis – et traditionelt renselseshus med granitst\u00f8tter og et smukt dekoreret tag – opf\u00f8rt i 1653. Det traditionelle renselseshus<\/p><\/div>\n Herfra g\u00e5r det op ad trapperne til endnu en port, Nitenmon-porten, de to vogterguders port, hvor man p\u00e5 den ene side af indgangen ser en statue af Jikoku-ten, der kendes p\u00e5 sit gr\u00f8nne ansigt og et sv\u00e6rd i h\u00e5nden, og p\u00e5 den anden side Komoku-ten med det r\u00f8de ansigt og en skrivepensel i h\u00e5nden. Nitenmon-porten set indefra\/oppefra<\/p><\/div>\n Jikoku-ten og Komoku-ten er to af de fire himmelkonger, som fungerer som m\u00e6gtige beskyttere af den buddhistiske l\u00e6re og universets verdenshj\u00f8rner. Statuen af Jikoku-ten i Nitenmon-porten<\/p><\/div>\n Herefter ankom vi til den tredje og n\u00e6stsidste port ind til Tai\u016bin-mausoleet, Yashamon-porten. Man p\u00e5begyndte bygningen af porten – og resten af mausoleet – kort efter Tokugawa Ieyasus d\u00f8d i 1651, og det var hans s\u00f8n og efterf\u00f8lger, Tokugawa Ietsuna, der beordrede komplekset opf\u00f8rt til minde om hans far. Yashamon-porten set fra mausoleet<\/p><\/div>\n Hele komplekset blev opf\u00f8rt p\u00e5 blot 14 m\u00e5neder, og det var f\u00e6rdigbygget i 1653. Karamon-porten, der er indgangen til selve mausoleet<\/p><\/div>\n Selve det helligste omr\u00e5de best\u00e5r – som ved s\u00e5 mange andre shintohelligdomme – af tre dele, Haiden (Bedesalen), Heiden (Ofringssalen) og Honden (Det Allerhelligste). Bedesalen, Haiden<\/p><\/div>\n Herfra var det ogs\u00e5 meget tydeligt at se, at der ikke er tale om \u00e9n enkelt bygning, men tre sammenh\u00e6ngende bygninger, hver med deres eget pr\u00e6g. Og naturligvis var ikke mindst Honden – Det Allerhelligste – et smukt bygningsv\u00e6rk! Honden (Det Allerhelligste)<\/p><\/div>\n Og s\u00e5 gik det – m\u00e6ttet med indtryk – ellers tilbage til bussen, der skulle bringe os videre i dagens program, der var Japans h\u00f8jeste vandfald. Kegon-vandfaldet<\/p><\/div>\n Efter en pause her ved vandfaldet, hvor der ogs\u00e5 lige blev nydt lidt sen frokost, kunne vi k\u00f8re videre mod vores hotel, Mercure Nagano Matsushiro Resort & Spa<\/a>, der ligger i udkanten af Nagano, der er mest kendt som v\u00e6rt for de olympiske vinterleje i 1998.
\nEfter en god nats s\u00f8vn i behagelige, brede senge kunne vi st\u00e5 op til morgenmad i hotellets restaurant p\u00e5 25. etage med en flot udsigt over Tokyo. Morgenmaden b\u00f8d p\u00e5 alt, hvad hjertet kunne beg\u00e6re med b\u00e5de japanske, britiske og kontinentale retter, s\u00e5 det var bare at g\u00e5 ‘om bord’ i maden og f\u00e5 pr\u00f8vet noget, vi ellers aldrig tidligere var blevet budt.
\nOg alt det – hovedsaglig japanske – jeg fik pr\u00f8vet, var meget l\u00e6kkert, s\u00e5 der blev nok spist lidt for meget, da der var meget, der skulle pr\u00f8ves.
\nEfter morgenmaden var vi s\u00e5 klar til sightseeing i Tokyo, og i vores bus – som vi i \u00f8vrigt havde p\u00e5 hele turen rundt – gik det af sted til dagens f\u00f8rste stop, Meiji Jingu Shrine, der er en Shinto-helligdom og en af de mest bes\u00f8gte sev\u00e6rdigheder i Tokyo. Helligdommen, der ligger i Shibuya-bydelen, blev opf\u00f8rt for at mindes Kejser Meiji, der var den f\u00f8rste leder i Japan, efter at Tokugawa-shogunatet blev v\u00e6ltet i 1868, og han f\u00f8rte Japan fra isolation til at blive en moderne nation og opbyggede relationer til flere af verdens stormagter.
\nKejser Meiji regerede fra 1868 til 1912, og kort efter hans d\u00f8d besluttede den japanske rigsdag – for at \u00e6re Meiji og kejserinde Sh\u014dken – at opf\u00f8re denne helligdom, der blev indviet i 1920.
\nDen oprindelige bygning blev \u00f8delagt under amerikanernes bombardement af Tokyo den 9.-10. marts 1945, s\u00e5 det, man ser i dag, er en rekonstruktion fra 1958.
\nEfter vi havde parkeret, vandrede vi gennem parken ad en af de brede skovstier, der f\u00f8rte mod Meiji Jungu Shrine – flankeret af traditionelle st\u00e5ende lanterner (kaldet tourou).<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan001.jpg\")
\nVinfadene stammede fra Bourgogne i Frankrig, og de er doneret for at symbolisere venskabet mellem Japan og Frankrig, mens de dekorerede saket\u00f8nder er rituelle gaver fra de forskellige sakebryggerier fra hele Japan som tak for, at kejser Meiji st\u00f8ttede den industrielle fremstilling af sake.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan002.jpg\")
\nPorten var oprindelig fremstillet af tr\u00e6et fra en 1500 \u00e5r gammel cypres fra Taiwan i en stilart, der kaldes Myojin-stil med buet overligger, og den bar – \u00f8verst – det kejserlige krysantemum-symbol med 16 blade.
\nDen oprindelige port blev \u00f8delagt af lynnedslag i 1966, men den blev rekonstrueret i fuld st\u00f8rrelse i 1975, bygget af en japansk cypres, der var mere end 1000 \u00e5r gammel.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan003.jpg\")
\nDenne indgangsport var i \u00f8vrigt en af de eneste bygninger i Meiji Jingu, der ikke blev \u00f8delagt under Anden Verdenskrig.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan004.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan005.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan006.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan007.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan008.jpg\")
\nOg n\u00e6ste stop var Tokyos r\u00e5dhus, Tokyo Metropolitan Government Building, der dukkede op efter en k\u00f8retur p\u00e5 bare 10 minutter. R\u00e5dhuset, der stod f\u00e6rdigt i 1990 og er det h\u00f8jeste r\u00e5dhus i verden, best\u00e5r af tre dele, hvor det h\u00f8jeste er et 243 meter h\u00f8jt t\u00e5rn i 48 etager, der deler sig i to sektioner p\u00e5 33. etage.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan009.jpg\")
\nI lokalet var der ogs\u00e5 opstillet et klaver, som man var velkommen til at spille p\u00e5, s\u00e5 der var underholdning, mens vi var p\u00e5 bes\u00f8g.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan010.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan011.jpg\")
\nTeatret <\/span><\/span>er verdens prim\u00e6re scene for traditionel kabuki, der er en klassisk japansk teaterform fra 1600-tallet, der blander sang, dans og stiliseret skuespil med voldsom ansigtssminke, dramatiske kostymer og scener, der kan dreje rundt.
\nAlle roller spilles af m\u00e6nd.
\nKabuki, der opstod i edo-perioden og henvendte sig til ‘folket’, er optaget p\u00e5 UNESCOs liste over verdenskulturarv.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan012.jpg\")
\nGadens historie g\u00e5r tilbage til \u00e5r 1688, hvor lokale beboere fik ret til at \u00e5bne boder for bes\u00f8gende til Sens\u014dji-templet.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan013.jpg\")
\nPorten er s\u00e6rlig kendt for sin store lanterne, der h\u00e6nger midt i porten. Lanternen er 3,9 meter h\u00f8j, har en diameter p\u00e5 3,3 meter og vejer omkring 700 kg.
\nFra porten vandrede vi gennem Nakamise Dori og betragtede – ud over butikkernes udbud af varer – livet i gaden, der rummede b\u00e5de turister, lokale handlende og troende p\u00e5 vej til templet.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan014.jpg\")
\nBlandt skattene er en kopi af Lotus Sutraen, der er en af mahayana-buddhismens mest ber\u00f8mte og vigtige hellige tekster. Den stammer fra det 1. \u00e5rhundrede f.Kr., og den formidler Buddhas ultimative l\u00e6re om, at alle levende v\u00e6sener har potentiale til at opn\u00e5 frelse og blive en Buddha. En anden af de vigtige skatte her er Issai-ky\u014d, der er en komplet samling af buddhistiske skrifter.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan015.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan016.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan017.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan019.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan018.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan020.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan021.jpg\")
\nI haven fandt vi ogs\u00e5 Kinry\u016b Gongen, Dragegudens Helligdom, der er to sm\u00e5, historiske helligdomme i form af tr\u00e6bygninger p\u00e5 en stenmur. Dette er et mindre bedested, hvor man beder til den 30 meter lange, gyldne drage, der i f\u00f8lge legenden dalede ned fra himlen for at beskytte det hellige Kannon-gudebillede, som fiskerne fandt.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan022.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan023.jpg\")
\nHer passerede vi i \u00f8vrigt endnu en interessant skulptur, Boshi Jiz0, Mor og B\u00f8rn, der er skabt for at mindes og tr\u00f8ste \u00e5nderne af de m\u00f8dre og b\u00f8rn, der omkom under 2. Verdenskrig i Manchuriet i det nord\u00f8stlige Kina. Skulpturen er fra 1997.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan024.jpg\")
\nEfter maden k\u00f8rte vi tilbage til hotellet for at hvile ud efter en lang dag i Tokyo.<\/span><\/span><\/p>\n
\nEfter endnu en l\u00e6kker og overd\u00e5dig morgenmad skulle vi i gang med dagens program, der var annonceret som en oplevelsespakke – og her, hvor dagen er g\u00e5et, undrer man sig over, hvordan TSS er kommet frem til den betegnelse… Mere derom l\u00e6ngere nede.
\nF\u00f8rste programpunkt var et bes\u00f8g i Japans de facto hovedstad mellem 1180 og 1333, Kamakura, der ligger 1\u00bd times k\u00f8rsel syd for Tokyo.
\nByen har et v\u00e6ld af hellige lokaliteter, heriblandt 19 shintohelligdomme og 65 buddhistiske templer, s\u00e5 der er noget at tage fat i, hvis man vil bes\u00f8ge dem alle. Det var dog ikke meningen, for der var p\u00e5 forh\u00e5nd udvalgt to af de vigtigste religi\u00f8se steder, der blev serveret for os.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan027.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan028.jpg\")
\nDen 2,8 meter h\u00f8je statue, der er fremstillet af kamfertr\u00e6 i 1194, viser den siddende Amida – der er lysets og medf\u00f8lelsens Buddha og hersker over Det Rene Land.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan029.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan025.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan026.jpg\")
\nP\u00e5 plateauet omkring Jiz\u014d-do er der placeret flere hundrede sm\u00e5 Jiz\u014d-statuer, der er blevet anbragt af for\u00e6ldre, der s\u00f8rger over deres b\u00f8rn, som de har mistet p\u00e5 grund af d\u00f8df\u00f8dsel eller abort – eller for at bede om en nem f\u00f8dsel. Statuerne forbliver p\u00e5 plads i omkring et \u00e5r, f\u00f8r de fjernes for at give plads til flere statuer, og det ansl\u00e5s derfor, at omkring 50000 Jiz\u014d-statuer er blevet placeret her siden Anden Verdenskrig.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan030.jpg\")
\nFor Claudia og jeg bet\u00f8d det, at vi s\u00f8gte ned i Benten-kutsu hulen, nederst i omr\u00e5det. Hulen indeholdt en lang, snoet tunnel med lavt loft og forskellige statuer og nicher med statuer til \u00e6re for Benzaiten\/Benten, der er en buddhistisk og shintoistisk gudinde for musik, kunst, visdom, veltalenhed og vand.
\nBenten er den eneste kvindelige skikkelse blandt Japans syv heldige guder, der bringer velstand og held.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan031.jpg\")
\nStatuen, der er lavet af bronze og stammer fra 1252, og den erstattede en tidligere Buddha-figur af tr\u00e6, der blev \u00f8delagt i en storm i 1248. Den nuv\u00e6rende statue blev herefter st\u00f8bt og anbragt i en hal, der blev skyllet v\u00e6k ved en tsunami i 1498, og siden da har statuen st\u00e5et i det fri.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan032.jpg\")
\nOmr\u00e5det omkring statuen var godt bes\u00f8gt, og det bet\u00f8d bla. kaotiske forhold for trafik og parkering, s\u00e5 derfor varede det lidt, inden vores i \u00f8vrigt dygtige chauff\u00f8r fik bugseret bussen tilbage p\u00e5 vejen, s\u00e5 vi kunne k\u00f8re videre mod sydvest til vores n\u00e6ste stop i Hakone, hvorfra vi fra et udsigtspunkt i Hakone Park efter sigende skulle have en flot udsigt over Ashii-s\u00f8en og Mount Fuji i baggrunden.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan033.jpg\")
\nEfter kort ventetid ankom vores b\u00e5d, og vi kunne s\u00e5 give os i kast med det, der viste sig at v\u00e6re et kvarter p\u00e5 vandet – i stedet for den lovede noget l\u00e6ngere tur til den anden ende af s\u00f8en.
\nUndervejs p\u00e5 denne tur passerede vi den ikoniske Heiwa no Torii, Fredens Port, der st\u00e5r i kanten af Ashii-s\u00f8en og markerer overgangen til det hellige omr\u00e5de ved shintohelligdommen Hakone Shrine, der ligger et par hundrede meter fra s\u00f8en.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan034.jpg\")
\nF\u00f8rst var det luksushotellet Odakyu Hotel de Yama, der er opf\u00f8rt p\u00e5 den grund, hvor baron Iwasaki Yanosuke – den 2. pr\u00e6sident for Mitsubishi og den 4. guvern\u00f8r for Bank of Japan – engang havde sin sommerresidens.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan035.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan036.jpg\")
\nI mange henseender var dette en dag, vi kunne have v\u00e6ret foruden; al for megen tid i en bus, og i relation til dette – alt for f\u00e5 oplevelser.
\nAftenen blev s\u00e5 i \u00f8vrigt brugt p\u00e5 at bes\u00f8ge et af de andre v\u00e6relser p\u00e5 hotellet, hvorfra jeg havde en flot udsigt til Tokyo Skytree, der med en h\u00f8jde p\u00e5 634 meter er verdens h\u00f8jeste udsigtst\u00e5rn.<\/p>\n
\nDagen startede med endnu en l\u00e6kker morgenmad, inden vi fik pakket kufferterne, tjekket ud og pakket bussen. Herefter havde vi – inden afgang – lige tid til at bes\u00f8ge den lille Yokoamich\u014d Park med Tokyo Metropolitan Memorial Hall, der l\u00e5 som nabo til hotellet.
\nBygningen er et buddhistisk mindesm\u00e6rke for ofrene for Kant\u014d-jordsk\u00e6lvet den 1. september 1923, hvor ca. 44.000 mennesker mistede livet.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan037.jpg\")
\nSenere er der i den samme park lavet et mindesm\u00e6rke\u00a0for <\/span><\/span>bombningen af \u200b\u200bTokyo<\/span><\/span> natten mellem den 9. og 10. marts 1945, hvor ansl\u00e5et mellem 80.000 og 100.000 mennesker omkom.
\nEfter at vi havde vandret lidt rundt i mindeparken, var det tid til afgang nordp\u00e5 til Nikko, som vi n\u00e5ede efter n\u00e6sten 3 timer, og vi k\u00f8rte direkte til P-pladsen ved Nikko Nationalpark ved Taiyuin-helligdommen, som var m\u00e5l for vores bes\u00f8g.
\nI Nikko passerede vi – p\u00e5 vej til templet – Shinky\u014d Bridge, der krydser Daiya-floden og er en af de mest fotograferede sev\u00e6rdigheder i byen. Det blev dog kun til et meget kort stop, s\u00e5 der kunne fotograferes fra bussen, da der ikke var nogen parkeringsmuligheder i n\u00e6rheden.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan038.jpg\")
\nGennem \u00e5rene blev broen renoveret mange gange, men i 1902 for\u00e5rsagede en tyfon en fr\u00e5dende Daiya-flod, som rev broen med sig og \u00f8delagde den. En ny bro stod f\u00e6rdig allerede to \u00e5r senere, i 1904 – bygget som en n\u00f8jagtig kopi af broen fra 1636.
\nOg det er s\u00e5 denne bro, man ser i dag!
\nSom skrevet: ikke noget decideret stop ved broen, men videre til P-pladsen ved T\u014dsh\u014dg\u016b-helligdommen, hvor vi forlod bussen og begav os mod komplekset med de hellige bygninger.
\nVejen til T\u014dsh\u014dg\u016b-helligdommen f\u00f8rte os forbi den store r\u00f8de R\u014dmon-port, t\u00e5rnporten, der er den \u00f8stlige hovedindgang til dette hellige omr\u00e5de. Porten er opf\u00f8rt i sin nuv\u00e6rende form i 1982 i anledning af 1200-\u00e5ret for grundl\u00e6ggelsen af omr\u00e5dets indre helligdom p\u00e5 toppen af Nantai-bjerget.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan039.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan040.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan041.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan042.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan043.jpg\")
\nFra forr\u00e5dsbygningerne bev\u00e6gede vi os l\u00e6ngere ind i omr\u00e5det og passerede her p\u00e5 venstre h\u00e5nd et par interessante bygninger.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan044.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan045.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan046.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan055.jpg\")
\nPorten er d\u00e6kket af 508 detaljerede figurer, der forestiller mystiske fabeldyr (som drager og l\u00f8ver), kinesiske vism\u00e6nd samt legende b\u00f8rn, der symboliserer en fredelig fremtid, og i mods\u00e6tning til den normalt meget enkle, japanske tr\u00e6arkitektur er Yomeimon d\u00e6kket af str\u00e5lende farver, hvid lak og over 240.000 stykker bladguld – og i \u00f8vrigt tydeligt inspireret af kinesisk arkitektur.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan047.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan048.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan049.jpg\")
\nPorten er relativt lille, og den er domineret af en kontrast mellem kridhvid og dyb sort, der brydes af overd\u00e5dige detaljer i rent bladguld og s\u00f8lv. Den hvide farve stammer fra fint pulveriserede muslingeskaller, og der er anvendt dyre tr\u00e6sorter som ibenholt og rosentr\u00e6 til konstruktionen af porten.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan051.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan050.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan052.jpg\")
\nN\u00e5r man har forceret trappetrinnene kommer man op til Okumiya-haiden, der er en tilbedelsessal ved indgangen til Tokugawa Ieyasus grav.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan053.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan054.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan056A.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan057.jpg\")
\nEfter en kort vandretur n\u00e5ede vi s\u00e5 til Rinn\u014dji-templet, der er det vigtigste og \u00e6ldste buddhistiske tempel i Nikko, idet det blev grundlagt i \u00e5r 766 af den legendariske munk Shodo Shonin, som bragte buddhismen til Nikko-regionen.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan058.jpg\")
\nLige bag templet st\u00e5r S\u014drint\u014d-pagoden, der snarere er et spir, idet det er en h\u00f8j, sort metals\u00f8jle, der er prydet med gyldne, dekorative elementer. Spiret, der er fra 1643, har en dyb buddhistisk symbolik og repr\u00e6senterer i sig selv hele pagodens essens, hvor de forskellige ringe og lag symboliserer kosmiske og \u00e5ndelige elementer.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan059.jpg\")
\nIndgangen til dette mausoleum var Ni\u014dmon-porten, der bevogtes af de to Nio-vogterstatuer, som beskytter mod onde \u00e5nder.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan060.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan061.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan062.jpg\")
\nIgen gik det op ad trapper, indtil vi passerede mellem klokket\u00e5rnet (til h\u00f8jre) og trommet\u00e5rnet (til venstre).
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan063.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan064.jpg\")
\nFra Yashamon-porten ser man indgangen til selve mausoleet – og den sidste port, man skal passere for at komme ind i ‘det helligste’, Karamon-porten, der er kendt for det smukke tr\u00e6arbejde, gyldne detaljer og det buede karahafu-tag.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan065.jpg\")
\nDa tiden var lidt knap, valgte jeg – og flere andre med mig – at undlade et bes\u00f8g indenfor uden sko, og i stedet gik jeg h\u00f8jre om helligdommen, hvor man kunne f\u00f8lge en sti, hvorfra man kunne se de enkelte bygninger, som helligdommen bestod af.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan066.jpg\")
\nJeg bilder mig ind, at det syn, jeg p\u00e5 denne m\u00e5de fik af bygningerne, var mindst lige s\u00e5 interessant som et kig indenfor i samme bygninger.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan067.jpg\")
\nEfter tre kvarters k\u00f8rsel ad snoede serpentineveje n\u00e5ede vi frem til det smukke og imponerende Kegon-vandfald umiddelbart \u00f8st for Lake Ch\u016bzenji.
\nVandfaldet, der oprindelig blev dannet, da Daiya-floden blev omdirigeret af lavastr\u00f8mme, er med en h\u00f8jde p\u00e5 97 meter Japans h\u00f8jeste, og det er berygtet for selvmord, is\u00e6r blandt japanske unge.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/2608-Japan068.jpg\")