{"id":18683,"date":"2026-07-14T18:20:02","date_gmt":"2026-07-14T18:20:02","guid":{"rendered":"https:\/\/dagsberg.net\/?p=18683"},"modified":"2026-07-28T21:11:13","modified_gmt":"2026-07-28T21:11:13","slug":"sverige-aaland","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/2026\/07\/14\/sverige-aaland\/","title":{"rendered":"Sverige\/\u00c5land, 4.-14.7.26"},"content":{"rendered":"

Denne rejse var resultatet af en pludselig indskydelse.
\nHjalte og Amalie skulle i sommerhus i Sverige, men undervejs skulle de ogs\u00e5 bes\u00f8ge Joanna og Steffen nogle dage i Uppsala, og da vi – Claudia og jeg – ikke havde bes\u00f8gt ‘svenskerne’ siden december ’23, syntes vi, at det ville v\u00e6re en god ide at tage med til Uppsala og s\u00e5 deles om transportudgifterne fra Danmark og derop.
\nDa vi ikke skulle med videre i sommerhus, besluttede vi i stedet at tage en lille uges ferie p\u00e5 \u00c5land og s\u00e5 flyve hjem til Aarhus deroppefra. Imens beholdt Hjalte og Amalie s\u00e5 vores bil i Sverige.
\nSom sagt, s\u00e5 gjort.<\/p>\n

L\u00f8rdag, d. 4.7.<\/span> (0304-0305)
\nEfter at have brugt g\u00e5rsdagen p\u00e5 at komme fra Aarhus til Vanl\u00f8se, hvor vi skulle overnatte hos Amalie, stod vi tidligt op og k\u00f8rte via Helsing\u00f8r-Helsingborg mod Uppsala med et kort stop i Fagerhult, hvor Hjalte havde indlagt et bes\u00f8g ved Godisflyget \u2013 Candy Airlines.
\nHer blev de s\u00e5 shoppet en del usunde sukkervarer til meget billige priser; s\u00e5 meget, at flere af os fortr\u00f8d vores indk\u00f8b.<\/p>\n

\"\"

Godisflyget ved Fagerhult<\/p><\/div>\n

Videre gik det til bredden af V\u00e4ttern, lige nord for J\u00f6nk\u00f6bing, hvor vi spiste frokost i Brunstorps Tr\u00e4dg\u00e5rdscaf\u00e9, der var smukt beliggende og i \u00f8vrigt godt bes\u00f8gt. Det var dog s\u00e5 som s\u00e5 med kvaliteten af maden og servicen!
\nHerefter gik det videre nord\u00f8stp\u00e5 til Uppsala, hvor vi var fremme ved Joanna og Steffen ved 19-tiden, og hvor vi blev modtaget med l\u00e6kker aftensmad i haven, suppleret med kolde drikke som champagne, vin, \u00f8l og softdrinks. Det blev et dejligt gensyn med ‘svenskerne’ – vi havde jo ikke set Joanna siden julen, mens det var mere end et \u00e5r siden, at vi var sammen med Steffen p\u00e5 vores f\u00e6lles rejse til det vestlige USA i maj ’25.
\nEfter maden og hyggeligt selskab tjekkede vi ind p\u00e5 vores hotel et stenkast fra deres lejlighed, Radisson Blu Hotel<\/a>, hvor vi havde vores base, mens vi var i Uppsala, og hvor vi i \u00f8vrigt ogs\u00e5 overnattede, sidst vi var i byen.<\/p>\n

S\u00f8ndag, d. 5.7.<\/span>
\nDagen startede med en rigtig l\u00e6kker morgenmad p\u00e5 hotellet, inden vi gik over til de andre for sammen at k\u00f8re til det historiske Gamla Uppsala lige uden for det moderne Uppsala.
\nDet menes, at Gamla Uppsala allerede i det sjette \u00e5rhundrede har v\u00e6ret religi\u00f8st centrum for oldnordisk hedendom med tilbedelse af de nordiske guder, og at Sveriges endelige kristning fandt sted, da Gamla Uppsala konverterede til kristendommen og blev landets f\u00f8rste bispes\u00e6de.
\nVi gik en tur i omr\u00e5det, hvor der er tre store gravh\u00f8je, normalt kaldet kongeh\u00f8je, der – i f\u00f8lge folketroen – er rejst over svenske konger i det 6. \u00e5rhundrede. H\u00f8jene, der er 55-70 meter i diameter og 7-11 meter h\u00f8je, er blandt de st\u00f8rste i Sverige, og de er formodentlig anlagt mellem \u00e5r 500 og 600 som fyrstegrave, hvor de afd\u00f8de er br\u00e6ndt og begravet.
\nVed udgravninger er der fundet rester af en kongshal og to mindre haller. Kongshallen var bygget p\u00e5 en kunstig forh\u00f8jning, og dette er m\u00e5ske \u00e5rsagen til navnet Uppsala – ‘den h\u00f8je sal’.<\/p>\n

\"\"

De tre kongeh\u00f8je i Gamla Uppsala<\/p><\/div>\n

H\u00f8jene har siden \u00e5r 2000 v\u00e6ret brugt af det svenske asatrosamfund til afvikling af deres rituelle handlinger.
\nDet vigtigste sted i Gamla Uppsala er dog katedralen, den nuv\u00e6rende Gamla Uppsala Kirke, der er bygget i f\u00f8rste halvdel af det 12. \u00e5rhundrede og indviet som domkirke og bispes\u00e6de i 1164. Den f\u00f8rste kirke p\u00e5 stedet var omtrent dobbelt s\u00e5 stor som den nuv\u00e6rende kirke, men denne kirke nedbr\u00e6ndte knap hundrede \u00e5r senere, og da det politiske og \u00f8konomiske centrum nu var flyttet en halv mil sydp\u00e5 til \u00d6stra Aros – det nuv\u00e6rende Uppsala – opf\u00f8rtes en ny katedral her, mens den udbr\u00e6ndte katedral i Gamla Uppsala blev degraderet til en almindelig sognekirke.<\/p>\n

\"\"

Gamla Uppsala sognekirke<\/p><\/div>\n

Tre ting fra den oprindelige kirke er i dag tilbage: en bispestol, en offerkiste af egetr\u00e6 og resterne af et krucifiks.
\nVi bes\u00f8gte selvf\u00f8lgelig kirken, der har flotte kirkeskib med flere gamle kalkmalerier.<\/p>\n

\"\"

Gamla Uppsala sognekirke – kirkeskibet<\/p><\/div>\n

Men allerede i v\u00e5benhuset faldt vi over offerkisten, der er udsk\u00e5ret af \u00e9n enkelt egestamme. Kisten er forst\u00e6rket med jernb\u00e5nd, og det kr\u00e6vede syv forskellige n\u00f8gler at l\u00e5se kisten op – hvilket symboliserede, at der skulle syv personer til at f\u00e5 adgang til indholdet.<\/p>\n

\"\"

Offerkisten i Gamla Uppsala sognekirke<\/p><\/div>\n

Kirkens altertavle, der er fra slutningen af det 14. \u00e5rhundrede og fremstillet i tr\u00e6, har tre paneler, hvor motivet i den midterste del er en krucifiksgruppe med den korsf\u00e6stede Kristus omgivet af Jomfru Maria og apostlen Johannes.<\/p>\n

\"\"

Altertavlen i Gamla Uppsala sognekirke<\/p><\/div>\n

Uden for kirken st\u00e5r en ca. 1000 \u00e5r gammel, beskadiget runesten, der er unik ved at mangle en runeindskrift og i stedet har indgraveret en figur, der er tolket som et vikingeskib med et kors som mast.<\/p>\n

\"\"

Runestenen uden for kirken<\/p><\/div>\n

Efter vores rundgang mellem h\u00f8jene og kirken i Gamla Uppsala gik turen tilbage til Uppsala, hvor vi f\u00f8rst gjorde holdt ved Uppsala Slot.
\nSlottet er bygget i perioden fra 1549 og fremefter – under Gustav Vasa – og det er flere gange blevet udvidet og ombygget, og fik f\u00f8rst s\u00e5ledes f\u00f8rst sin endelige udformning i 1762. Slottet, der er opf\u00f8rt p\u00e5 en h\u00f8jderyg og – sammen med katedralens t\u00e5rne – kan ses fra store dele af byen, har gennem sin tidligste eksistens spillet en vigtig rolle for det svenske kongehus, ligesom det har dannet rammen om skels\u00e6ttende kongelige begivenheder, herunder de berygtede Sturemord i 1567 og Dronning Christinas abdikation i 1654.
\nI 1702 blev Uppsala ramt af en st\u00f8rre brand, der \u00f8delagde en stor del af byen, og heller ikke slottet blev forsk\u00e5net, idet dets sydlige fl\u00f8j blev st\u00e6rkt beskadiget, og f\u00f8rst i perioden fra 1743 til 1762 genopbyggedes slottet – dog mindre prangende end tidligere. Samtidig mistede slottet og byen langsomt sin status som kongelig by til fordel for Stockholm, og manglen p\u00e5 penge efterlod slottet i sin nuv\u00e6rende st\u00f8rrelse og form.<\/p>\n

\"\"

Uppsala Slot – set p\u00e5 afstand<\/p><\/div>\n

Uppsala Slot huser i dag forskellige kulturhistoriske institutioner, herunder Uppsala Konstmuseum, Uppsala Slottshistoriska og Vasaborgen (ruinerne af det oprindelige slot). Derudover fungerer slottet som officiel embedsbolig for landsh\u00f8vdingen i Uppsala L\u00e4n, og den historiske Rikssal anvendes til officielle begivenheder og banketter.
\nUnder (og vest for) den nuv\u00e6rende g\u00e5rdsplads kan man i \u00f8vrigt se rester\/ruiner af det gamle, oprindelige slot.<\/p>\n

\"\"

Rester af det oprindelige slot<\/p><\/div>\n

Vi bes\u00f8gte ikke slottet, men blev udenfor i slotsg\u00e5rden, hvorfra vi havde en flot udsigt mod vest over Linn\u00e9s Have, der er den \u00e6ldste af de botaniske haver, der tilh\u00f8rer Uppsala Universitet.
\nVi vandrede ligeledes op p\u00e5 Styrbiskop-kanonbatteriet nord for g\u00e5rdspladsen, hvor Gunilla-klokken st\u00e5r. Klokken blev st\u00f8bt i 1588 og blev flyttet fra det syd\u00f8stlige t\u00e5rn efter branden i 1702 til sin nuv\u00e6rende placering p\u00e5 Styrbiskop-batteriet, hvorefter den fungerede som udgangsforbudsklokke for byen.<\/p>\n

\"\"

Gunilla-klokken p\u00e5 Styrbiskopbatteriet<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get ved slottet k\u00f8rte vi videre til Steffens kontor i en af de gamle bygninger, der tilh\u00f8rer universitetet, inden vi lod bilen st\u00e5 og vandrede lidt rundt i byen.
\nAlts\u00e5 slentrede vi langs floden Fyris, hvor husene og tr\u00e6erne langs floden spejlede sig i det stille vand. En af de markante bygninger, vi kunne se, var Grand Hotell H\u00f6rnan, der er fra 1907 og kendt for sit karakteristiske hj\u00f8rnet\u00e5rn.<\/p>\n

\"\"

Grand Hotell H\u00f6rnan ved bredden af Fyris<\/p><\/div>\n

Senere passerede vi gennem porten i Skytteanum, der er en af de \u00e6ldste bevarede middelalderbygninger i Uppsala og stammer fra det 14. \u00e5rhundrede. Denne bygning, der stadig fungerer som embedsbolig for professoren i statskundskab og retorik ved Uppsala Universitet, er forsynet med store jernbogstaver p\u00e5 facaden, H J S F R F M N T G, der st\u00e5r for Herr Johan Skytte Friherre Riksr\u00e5d og Fru Maria N\u00e4\u00e4f Till Gr\u00f6ns\u00f6\u00f6.<\/p>\n

\"\"

Skytteanum<\/p><\/div>\n

Og herfra har man et flot vue op p\u00e5 den imponerende domkirke, der ligger lige foran, h\u00f8jt oppe. Domkirken bes\u00f8gte vi sidste gang, vi var i byen, s\u00e5 det blev denne gang ved at nyde synet udefra og i stedet forts\u00e6tte turen forbi den \u00e6ldste bevarede bygning under Uppsala Universitet, Gustavianum.<\/p>\n

\"\"

Flot vue op mod Uppsala domkirke<\/p><\/div>\n

Denne bygning er opf\u00f8rt mellem 1622 og 1625, og den fungerede som universitetets hovedbygning fra 1778 til 1887. Siden 1997 har Gustavianum v\u00e6ret universitets museum.<\/p>\n

\"\"

Gustavianum<\/p><\/div>\n

I det hele taget bev\u00e6gede vi os gennem et omr\u00e5de med mange historiske bygninger, og p\u00e5 Sankt Eriks torg bag domkirken fangede vores \u00f8jne et historisk, orangefarvet hj\u00f8rnehus, Grillska g\u00e5rden, der er opf\u00f8rt omkring 1760 og er byens eneste bevarede g\u00e5rd fra den tid, og som har en st\u00e6rk historisk og familiem\u00e6ssig forbindelse til Danmark. I f\u00f8lge overleveringer skulle grundstenen til bygningen v\u00e6re lagt af en dansker, og familien Grill, der senere ejede huset havde st\u00e6rke forbindelser til b\u00e5de Danmark og Tyskland.<\/p>\n

\"\"

Grillska g\u00e5rden<\/p><\/div>\n

Fra Sankt Eriks torg gik vi tilbage til floden og Upplandsmuseet, der er ansvarlig for forskning inden for <\/span><\/span>kulturhistorie<\/span><\/span> og <\/span><\/span>ark\u00e6ologi<\/span><\/span> i omr\u00e5det. Museet har hovedkvarter i Akademikvarnen, der er en tidligere vandm\u00f8lle tilh\u00f8rende universitetet. Vandm\u00f8llen stod f\u00e6rdig i 1768 og forblev i drift indtil 1946.
\nBygningens ydre blev brugt af Ingmar Bergman til biskoppens hus i filmen Fanny och Alexander fra 1982.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Upplandsmuseets bygning<\/p><\/div>\n

Ellers gik turen langs floden tilbage til vores biler – idet vi dog lige passerede de smukke bygninger V\u00e4stg\u00f6ta Nation, der i dag huser en lokal studenterforening. Husene er begyndt opf\u00f8rt i 1604, og det var nogle af de f\u00e5 huse i Uppsala, der overlevede den store brand i 1702.
\nBygningerne fik deres nuv\u00e6rende udseende gennem en rekonstruktion i \u00e5r 1900.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Bygningerne tilh\u00f8rende V\u00e4stg\u00f6ta Nation<\/p><\/div>\n

Efter denne rundtur til b\u00e5de det gamle og det nye Uppsala k\u00f8rte vi tilbage til Joanna og Steffen, og herefter stod den p\u00e5 hygge og hjemmelavet pizza til sent ud p\u00e5 aftenen.
\nOg herefter kaldte hotellets senge p\u00e5 os…<\/span><\/span><\/p>\n

Mandag, d. 6.7.<\/span>
\nDa Joanna og Steffen var arbejdsramt, k\u00f8rte vi andre alene til Stockholm, hvor vi ville tilbringe dagen. Bilen blev parkeret n\u00e6r Nordiska Museet i bydelen Djurg\u00e5rden, hvorefter vi skiltes, da vi havde forskellige interesser i byen. Hjalte og Amalie ville tilbringe tiden i forretninger, mens vi andre s\u00f8gte mod Gamla Stan.<\/p>\n

\"\"

Nordiska Museet set fra P-pladsen<\/p><\/div>\n

Vejen fra Djurg\u00e5rden til Gamla Stan gik over Djurg\u00e5rdsbroen og herefter via Strandv\u00e4gen til Raoul Wallenbergs torg, hvorfra der var en flot udsigt til Dramaten, der er <\/span>Sveriges <\/span> nationalscene<\/span> for <\/span>talt drama<\/span>. Dramaten blev grundlagt i 1788 af <\/span>Gustav III<\/span> og har v\u00e6ret i kontinuerlig drift siden da, og den nuv\u00e6rende hovedbygning\u00a0<\/span>blev indviet i 1908.<\/span><\/p>\n

\"\"

Dramaten<\/p><\/div>\n

Vores vej fortsatte ad Nybrokajen, hvorfra der var flot udsigt over mod de smukke bygninger p\u00e5 Strandv\u00e4gen p\u00e5 den modsatte side af Nybroviken.
\nHer kunne vi se flere dyre pal\u00e6er, f.eks. de to hoteller, Hotel Esplanade og Hotel Diplomat, der er kendte for deres Art Nouveau-stil og er bygget i starten af 1900-tallet.
\nHotel Esplanade er bygget i 1910 og \u00e5bnede samme \u00e5r, og dets stil og charme fra dengang har levet videre med v\u00e6relser, der er holdt i Art Nouveau, og antikke m\u00f8bler.
\nHotel Diplomat blev opf\u00f8rt i 1907 som et privat luksuspalads til det bedre borgerskab, og har siden 1966 har det fungeret som luksushotel. Bygningen fungerer ogs\u00e5 som et galleri for svensk kunst, og mange af de originale Art Nouveau-detaljer er bevaret.<\/p>\n

\"\"

Hotel Esplanade og Hotel Diplomat<\/p><\/div>\n

Vores videre vej mod Gamla Stan f\u00f8rte gennem Blasieholmen med endnu flere smukke, gamle bygninger – men, det der faldt mest i \u00f8jnene, var Fersenska-paladset, der i dag huser Handelsbankens hovedkvarter. Paladsets \u00e6ldste del blev opf\u00f8rt i 1634.<\/p>\n

\"\"

Fersenska-paladset<\/p><\/div>\n

Og s\u00e5 var vi ellers fremme ved Str\u00f6mbroen, der f\u00f8rer fra Blaiseholmen og over til Gamla Stan, og fra denne bro var der fin udsigt til Rigsdagshuset, der er s\u00e6de for den svenske rigsdag. Bygningen, der ligger p\u00e5 en lille \u00f8, Helgeandsholmen, nord for kongeslottet, blev opf\u00f8rt mellem 1897 og 1905 i nyklassicistisk stil med barokke elementer.<\/p>\n

\"\"

Rigsdagshuset<\/p><\/div>\n

Vores tur fortsatte forbi kongeslottet, Kungliga Slottet, hvor vi vandrede op ad dobbelttrappen p\u00e5 \u00f8stsiden af slottet, s\u00e5 vi kunne kaste et blik p\u00e5 slottets \u00f8stgavl og Log\u00e5rden-haven og smedejernshegnet foran bygningen.<\/p>\n

\"\"

Kungliga Slottet – set fra \u00f8st<\/p><\/div>\n

Videre gik vi op ad Slottsbacken og kunne herfra se den sydlige indgang til slottet.
\nDet nuv\u00e6rende Kungliga Slottet i Stockholm er opf\u00f8rt i barokstil mellem 1697 og 1754 efter at det tidligere slot p\u00e5 stedet, Tre Kronor, nedbr\u00e6ndte i 1697. Selve placeringen som kongelig residens g\u00e5r dog helt tilbage til 1200-tallet.<\/p>\n

\"\"

Indgangen til Kungliga Slottet set fra Slottsbacken<\/p><\/div>\n

Fra Slottsbacken havde vi ogs\u00e5 udsigt til Storkyrkan, der er Stockholm domkirke, der is\u00e6r er kendt for sin barokfacade. Kirken blev f\u00f8rste gang omtalt i skriftlige kilder i 1279. Den oprindelige murstenskirke p\u00e5 stedet blev opf\u00f8rt i 1200-tallet og officielt indviet i 1306, men kirken fik sit nuv\u00e6rende ydre ved en storstilet ombygning i barokstil mellem 1736 og 1742. Vi ville egentlig havde v\u00e6ret p\u00e5 bes\u00f8g inde i kirken, men en entrepris p\u00e5 120 svenske kroner afskr\u00e6kkede os alligevel, s\u00e5 vi takkede nej til et bes\u00f8g.<\/p>\n

\"\"

Storkyrkan<\/p><\/div>\n

I stedet bev\u00e6gede vi os ned gennem nogle af de sm\u00e5 gyder, sm\u00f8ger og str\u00e6der, der f\u00f8rte os dybere ind i det autentiske Gamla Stan. Og selv om det var ferietid og byen fyldt med turister, s\u00e5 lykkedes det os at finde sm\u00e5 ‘gr\u00e4nds’ (gyder), som vi havde helt for os selv.<\/p>\n

\"\"

En af de sm\u00e5 gr\u00e4nds i Gamla Stan<\/p><\/div>\n

Et s\u00e5dant sted fandt vi i Staffan Sasses gr\u00e4nd, der er en brostensbelagt gyde, der er opkaldt efter admiral Staffan Sasse og er kendt for en historisk d\u00f8r fra 1580.
\nD\u00f8ren ind til nr. 8 kaldes Rosenporten efter portalen, der \u00f8verst er prydet med to firebladede roser.<\/p>\n

\"\"

Nr. 8 i Staffan Sasses gr\u00e4nd med Rosenporten<\/p><\/div>\n

I \u00f8vrigt siges det, at Karin M\u00e5nsdotter, den senere dronning Katarina, der var gift med kong Erik XIV, har boet her.
\nVores vej fortsatte gennem flere af de sm\u00e5 gyder, og det f\u00f8rte os forbi flere interessante og historiske bygninger. En af disse var Bartelska huset, der er opf\u00f8rt omkring 1660, og som er et af byens mest velbevarede barokhuse og betragtes som et af byens mest arkitektonisk interessante huse n\u00e6st efter slottet.<\/p>\n

\"\"

Bartelska huset<\/p><\/div>\n

Et andet interessant sted var Skeppar Olofs gr\u00e4nd, der er opkaldt efter Olof Eriksson, der var skipper og oldermand i Stockholm. I gyden ser man en overbygning fra 1570 med buer, der vender ud mod K\u00f6pmangatan. Huset p\u00e5 Skeppar Olofs gr\u00e4nd nr. 1 har bevaret sit gamle husnummer (nr. 176).<\/p>\n

\"\"

Skeppar Olofs gr\u00e4nd<\/p><\/div>\n

Gennem labyrinten af gyder og gr\u00e4nds var vi efterh\u00e5nden n\u00e5et frem til g\u00e5rden bag Finska Kyrkan, hvor vi kunne se Stockholms mindste offentlige skulpturer, J\u00e4rnpojkan, eller Jerndrengen, der er 15 cm h\u00f8j og viser en siddende dreng, der kigger op mod m\u00e5nen.
\nBes\u00f8gende efterlader ofte m\u00f8nter eller sm\u00e5 gaver ved figurens f\u00f8dder, og det siges, at det bringer held, hvis man gnider p\u00e5 skulpturens hoved.<\/p>\n

\"\"

J\u00e4rnpojkan<\/p><\/div>\n

Vores n\u00e6ste stop var Stortorget, som vi ogs\u00e5 bes\u00f8gte sidste gang, vi var i Stockholm, men som dengang var plastret til med juleboder, s\u00e5 det var sv\u00e6rt at se bygningerne omkring torvet. Og selv der i dag var mange turister, havde vi bedre udsyn til de smukke bygninger.
\nHele nordsiden af torvet udg\u00f8res af Nobelprismuseet, hvor man kan f\u00e5 information om\u00a0 dels grundl\u00e6ggeren af Nobelprisen, Alfred Nobel (1833-96), dels selve Nobelprisen og nobelprismodtagerne gennem tiderne. Museet er indrettet i den tidligere B\u00f8rsbygning, der blev opf\u00f8rt mellem 1773 og 1778 og var hjemsted for Stockholms fondsb\u00f8rs indtil 1998.
\nSiden 1914 har den v\u00e6ret hjemsted for Det Svenske Akademi, som bruger bygningen til sine m\u00f8der, bla. til udv\u00e6lgelsen af modtageren af \u200b\u200bNobelprisen i litteratur.<\/p>\n

\"\"

Nobelprismuseet<\/p><\/div>\n

Langs \u00f8stsiden af torvet finder man en r\u00e6kke ikoniske, maleriske og fotogene k\u00f8bmandshuse fra det 17. og 18. \u00e5rhundrede domineret af det r\u00f8de Schantzska hus med en karakteristisk trappegavl.
\nDet var i \u00f8vrigt dette torv, der var skueplads for Det Stockholmske Blodbad i 1520.<\/p>\n

\"\"

Stortorget med de ikoniske k\u00f8bmandshuse<\/p><\/div>\n

Fra torvet bev\u00e6gede vi os ned i den travle \u00d6sterl\u00e5nggatan, der oprindelig l\u00f8b uden for byens forsvarsmur og er en af \u200b\u200bhovedgaderne i den gamle bydel med masser af caf\u00e9er, restauranter samt souvenir- og t\u00f8jbutikker, og som derfor virker som et tr\u00e6kplaster p\u00e5 byens turister.<\/p>\n

\"\"

Et kig ned ad Pr\u00e4stgatan<\/p><\/div>\n

I Yxsmedsgr\u00e4nd, der en sidegade til \u00d6sterl\u00e5nggatan, slog vi os herefter for en stund ned p\u00e5 en lille caf\u00e9, hvor vi fik lejlighed til at bes\u00f8ge et toilet og drikke en kop latte.
\nEfter pausen bev\u00e6gede vi os igen ud i byen, hvor m\u00e6ngden af turister var taget m\u00e6rkbart til – s\u00e5 det var faktisk ikke s\u00e5 sjovt at bev\u00e6ge sig rundt mere!
\nHurtigt og m\u00e5lrettet bev\u00e6gede vi os derfor mod J\u00e4rntorget med bronzestatuen af komponisten og troubadouren Evert Taube (1890-1976), der var en af Sveriges store digtere og visesangere. Statuen st\u00e5r foran S\u00f6dra Bankohuset, der er den gamle nationalbankbygning.<\/p>\n

\"\"

J\u00e4rntorget med statuen af Evert Taube<\/p><\/div>\n

Vores m\u00e5l var ikke s\u00e5 meget statuen, men mere M\u00e5rten Trotzigs Gr\u00e4nd, der er den smalleste gade i Stockholm. Gaden, der er opkaldt efter den tyske k\u00f8bmand M\u00e5rten Trotzig, der bosatte sig her i slutningen af 1500-tallet, er kun 90 cm bred, og 36 trin f\u00f8rer fra den ene ende af gyden til den anden.<\/p>\n

\"\"

Et kig op ad M\u00e5rten Trotzigs Gr\u00e4nd<\/p><\/div>\n

Da vi efterh\u00e5nden var mere eller mindre omringet af turister p\u00e5 alle sider, valgte vi at forlade Gamla Stan, og vi s\u00f8gte derfor mod Ridderholmen, hvor der var mere ro og f\u00e6rre mennesker. P\u00e5 vejen passerede vi dog et par andre interessante bygninger, Kanslihuset og Riddarhuset.
\nKanslihuset blev oprindelig opf\u00f8rt som Kungliga Myntet, Den Kongelige M\u00f8nt, og var indtil 1981 s\u00e6de for den svenske regering, og husets kendetegn er den markante tempelportal med doriske s\u00f8jler ud mod Mynttorget. Bygningen kendes i dag bedst som Ledamotshuset, og den benyttes af Sveriges Riksdag til kontorer for medlemmer og embedsm\u00e6nd.<\/p>\n

\"\"

Kanslihuset \/ Kungliga Myntet<\/p><\/div>\n

Riddarhuset er opf\u00f8rt i perioden fra 1641 til 1674 med vekslende bygmestre, og det er fra 1680 og fremefter samlingssted for repr\u00e6sentanter for den svenske adel.<\/p>\n

\"\"

Riddarhuset<\/p><\/div>\n

Vores \u00e6rinde p\u00e5 Ridderholmen var den interessante Riddarholmskyrkan, der er begravelseskirke for det svenske kongehus – og kun anvendes ved kongelige begravelser og mindeh\u00f8jtideligheder. Kirken er en af \u200b\u200bde \u00e6ldste bygninger i Stockholm, og dele af den stammer fra slutningen af \u200b\u200bdet 13. \u00e5rhundrede, hvor den blev bygget som del af et gr\u00e5br\u00f8drekloster. I forbindelse med reformationen blev klostret nedlagt, og kirken blev en luthersk kirke.<\/p>\n

\"\"

Riddarholmskyrkan – set fra (nord-)\u00f8st<\/p><\/div>\n

Vi l\u00f8ste indgangsbillet til kirken og kunne betragte de mange plader, der viser v\u00e5benskjoldene fra afd\u00f8de riddere af Serafimerordenen – Sveriges fornemmeste ridderorden. N\u00e5r en ridder af ordenen d\u00f8r, b\u00e6res hans v\u00e5benskjold fra det kongelige palads og h\u00e6nges op i kirken, og n\u00e5r begravelsen finder sted, ringer kirkens klokker uden pause mellem kl. 12 og 13.
\n<\/em><\/p>\n

\"\"

Riddarholmskyrkan – kirkeskibet<\/p><\/div>\n

Vi gik rundt i kirken og betragtede de mange plader med v\u00e5benskjolde, og vi kunne da ogs\u00e5 derimellem finde nogle, der bar navne, der sagde os noget.<\/p>\n

\"\"

Et par v\u00e5benskjolde<\/p><\/div>\n

Derudover fik vi ogs\u00e5 lejlighed til at kigge ind i gravkapellerne p\u00e5 begge sider af kirken, heriblandt Caroline-kapellet med Karl XII’s sarkofag og Bernadotte-kapellet med sarkofagerne for Karl XIV Johan (grundl\u00e6ggeren af Bernadotte-dynastiet) og hans dronning Desideria.
\nP\u00e5 den fornemmeste plads foran alteret i kirken stod sarkofagerne for Magnus Ladul\u00e5s og Karl VIII, der er placeret p\u00e5 denne fremtr\u00e6dende plads, fordi de repr\u00e6senterer kirkens grundl\u00e6ggelse og status som svensk kongegrav, og fordi de var de f\u00f8rste konger, der blev stedt til hvile her.<\/p>\n

\"\"

Sarkofagerne med Magnus Ladul\u00e5s og Karl VIII<\/p><\/div>\n

Vores sidste stop i kirken var en tr\u00e6skulptur af Kristus, der er kendt som ‘Kristi Grav’ og dateres omkring \u00e5r 1400. Skulpturen blev middelalderen brugt ved p\u00e5skepil, hvor den blev pakket ind og lagt i en kiste som en del af p\u00e5skefort\u00e6llingen, og den blev f\u00f8rst genopdaget i 1920’erne efter at have v\u00e6ret forsvundet i over 200 \u00e5r.<\/p>\n

\"\"

Tr\u00e6skulpturen af Kristus<\/p><\/div>\n

Efter vores rundtur i kirken gik vi igen ud i solskinnet udenfor, hvor vi kunne betragte nogle af de andre markante bygninger p\u00e5 Ridderholmen. Over for kirken l\u00e5 s\u00e5ledes Stenbock-pal\u00e6et, der i dag rummer kontorerne for den svenske statsminister, bygget i 1640’erne.
\nT\u00e6t herved ligger Wrangelska-palatset, Wrangel-paladset, der har en lang historie, idet dets sydlige t\u00e5rn var en del af Gustav Vasas forsvarsv\u00e6rker fra 1530’erne. Herefter blev det omdannet til palads omkring 1630, mens det i en periode fra 1697 til 1754 var den officielle residens for den kongelige svenske familie med det tilh\u00f8rende hof.
\nSiden 1756 har paladset huset Svea appelret, den regionale appelret.<\/p>\n

\"\"

Wrangelska-palatset<\/p><\/div>\n

Herefter var vi f\u00e6rdige med Ridderholmen og bev\u00e6gede os over Centralbron og v\u00e6k fra det \u00e6ldste og historiske Stockholm.
\nHer havde vi frit udsyn til Stockholm Waterfront Congress Center, der ligger n\u00e6r hovedbaneg\u00e5rden og ud over kongrescenter rummer hotel og kontorer. Centret er indviet i 2011.<\/p>\n

\"\"

Stockholm Waterfront Congress Center<\/p><\/div>\n

P\u00e5 vores videre vej passerede vi en smuk bronzeskulptur ‘Non Serviam’, der forestiller en siddende pige, der l\u00e6ser et digt af Gunnar Ekel\u00f6f.<\/p>\n

\"\"

Skulpturen ‘Non Serviam’<\/p><\/div>\n

P\u00e5 vores videre vej passerede vi Daneliuska huset, der er kendt for sit markante koniske t\u00e5rn. Huset, der er opf\u00f8rt fra 1898-1900 i fransk ren\u00e6ssancestil, rummer i dag Spy Bar.<\/p>\n

\"\"

Daneliuska huset<\/p><\/div>\n

Herfra fandt vi igen sammen med Hjalte og Amalie, og sammen kunne vi bev\u00e6ge os tilbage til P-pladsen og bilen og tage turen ‘hjem’ til Uppsala, hvor der igen blev hygget – denne gang med lidt godt indiske mad…<\/p>\n

Tirsdag, d. 7.7.<\/span>
\nefter endnu en god morgenmad p\u00e5 hotellet gik vi hver til sit; det vil sige at Claudia og jeg drog mod Linn\u00e9museet og -haven, Hjalte og Amalie tog i genbrugsbutikker, mens Joanna og Steffen igen var arbejdsramt – Joanna dog kun om formiddagen.
\nAlts\u00e5 bev\u00e6gede vi os mod Linn\u00e9haven med indgang fra Svartb\u00e4cksgatan, og da vi var fremme, f\u00f8r de \u00e5bnede, s\u00e5 startede vi lige med en lille tur rundt i kvarteret omkring haven.<\/p>\n

\"\"

Linn\u00e9museet set ude fra gaden<\/p><\/div>\n

Dette f\u00f8rte os forbi et par kunstneriske indslag. Et af disse indslag var en s\u00e5kaldt ‘Happy-to-chat’-b\u00e6nk foran den engelske boghandel i Svartb\u00e4cksgatan, der er designet til at bek\u00e6mpe ensomhed og invitere til uformelle samtaler med fremmede.
\nDer er tre s\u00e5danne farverige b\u00e6nke i Uppsala, og konceptet er simpelt: Hvis man s\u00e6tter dig p\u00e5 en af dem, signalerer man til forbipasserende, at man er \u00e5ben for en lille sludder, og det er en m\u00e5de at m\u00f8de nye mennesker p\u00e5, n\u00e5r man alligevel er ude at g\u00e5 en tur i byen.<\/p>\n

\"\"

‘Happy-to-chat’-b\u00e6nk foran den engelske boghandel<\/p><\/div>\n

Et andet sted – ved siden af Uppsala Stadsbibliotek – faldt vi over skulpturen ‘Sp\u00e5rfinnarna’, der forestiller to piger, der har gjort en sp\u00e6ndende opdagelse. De st\u00e5r og peger p\u00e5 en m\u00f8nt, som er st\u00f8bt fast nede i soklen. Fra skulpturen starter et spor af indst\u00f8bte metaller og m\u00f8nter i jorden, og f\u00f8lger man dette spor, ledes man ind p\u00e5 bibliotekets g\u00e5rd, hvor skatten gemmer sig: et lille kikhul i en mur, der \u00e5bner ind til en magisk, gylden verden. (Dette spor fulgte vi ikke; men det vil vi g\u00f8re n\u00e6ste gang, vi kommer til byen).<\/p>\n

\"\"

Skulpturen ‘Sp\u00e5rfinnarna’<\/p><\/div>\n

P\u00e5 denne rundtur st\u00f8dte vi ogs\u00e5 p\u00e5 Missionskyrkan, der er en frikirke, der tilh\u00f8rer Equmeniakirken, og som er opf\u00f8rt i 1983. Kirken er kendt for sit markante klokket\u00e5rn med en lidt ubeskrivelig struktur p\u00e5 toppen.<\/p>\n

\"\"

Missionskyrkan<\/p><\/div>\n

P\u00e5 slutningen af vores rundtur passerede vi en bygning i Dragarbrunnsgatan 9, der tidligere rummede byens brandstation, og som oprindelig var opf\u00f8rt i 1852 som den f\u00f8rste arbejderbolig i Uppsala.
\nEllers var ventetiden ved at v\u00e6re ovre, og Linn\u00e9haven havde sl\u00e5et portene op og lod os komme indenfor, og efter at have k\u00f8bt entrebilletterne, bes\u00f8gte vi f\u00f8rst Linn\u00e9museet i et hj\u00f8rne af haven.<\/p>\n

\"\"

Linn\u00e9museet – set fra haven<\/p><\/div>\n

Museet er indrettet i den tidligere embedsbolig for havens direkt\u00f8r, og det var her botanikeren Carl von Linn\u00e9 og hans familie boede fra 1743 og indtil hans d\u00f8d i 1778. Museet rummer en samling af m\u00f8bler, genstande og t\u00f8j, der fort\u00e6ller historien om Linn\u00e9s liv som videnskabsmand og familiefar.
\nCarl von Linn\u00e9 er hovedsagelig kendt som ophavsmanden til seksualsystemet, der er en m\u00e5de at inddele planter p\u00e5 efter deres frugtanl\u00e6g (st\u00f8vdragere og st\u00f8vfang).
\nHan opfandt ogs\u00e5 det binominale system, der er en klassificering af alt levende, som bygger p\u00e5, at alle arter skal have en videnskabelig betegnelse med to navne: et sl\u00e6gtsnavn og en artstilf\u00f8jelse.<\/p>\n

\"\"

Tapetet (kopi) i Linn\u00e9s dagligstue<\/p><\/div>\n

Vi vandrede rundt i museets rum, der ogs\u00e5 var de rum, som Linn\u00e9 og hans familie levede i, og vi kunne se b\u00e5de m\u00f8bler og andre personlige ejendele samt instrumenter fra hans tid og via opslag f\u00f8lge hans og familiens liv.<\/p>\n

\"\"

Arkivskab, der har tilh\u00f8rt Linn\u00e9<\/p><\/div>\n

F.eks. rummede udstillingen en kopi af det termometer, som Linn\u00e9s ven, Anders Celsius byggede i 1745 – det f\u00f8rste termometer, der opererede med en skala, hvor vands frysepunkt var 0\u00b0, mens vands kogepunkt var 100\u00b0.
\nSamlingen rummede ogs\u00e5 en del b\u00f8ger og anden litteratur, der var skrevet af Linn\u00e9.<\/p>\n

\"\"

En af b\u00f8gerne skrevet af Linn\u00e9<\/p><\/div>\n

Efter vi havde bes\u00f8gt museet gik vi udenfor i haven, der var indrettet som p\u00e5 Linn\u00e9s tid – med samme planter. Haven var egentlig grundlagt af l\u00e6gen Olof Rudbeck i 1655, men den forfaldt efter dennes d\u00f8d og blev f\u00f8rst genopdaget af Linn\u00e9, dan han flyttede til Uppsala. Linn\u00e9 indrettede haven som undervisningshave og inddelte haven efter sit omtalte seksualsystem, idet planterne blev grupperet i 24 klasser baseret p\u00e5 antallet af og formen p\u00e5 deres st\u00f8vdragere og st\u00f8vfang.<\/p>\n

\"\"

Indtryk fra Linn\u00e9s have<\/p><\/div>\n

Vi vandrede rundt i haven i l\u00e6ngere tid og betragtede planterne, der netop nu blomstrede i alle mulige farver. I alle plantebede var planterne omhyggeligt organiserede efter ovenn\u00e6vnte taksonomi, og bedene indeholdt kun planter, som var kendt af Linn\u00e9 p\u00e5 den tid, hvor han levede og arbejdede.
\nBagerst i haven var der et orangeri, hvor en udstilling fortalte yderligere om Linn\u00e9s og hans elevers arbejde inden for botanikken. Alt i alt interessant.<\/p>\n

\"\"

Orangeriet i Linn\u00e9s have<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i haven hentede vi Steffen p\u00e5 arbejdet, og dern\u00e6st stod den p\u00e5 frokost i det gr\u00f8nne, dvs. at vi vandrede fra hans kontor til haven bag Atterbomska huset n\u00e6r domkirken. Atterbomska huset, der ogs\u00e5 omtales som Skytteanums g\u00e5rdhus, blev bygget i 1782, og det husede oprindeligt et bryghus, en bagerhytte, et k\u00e6lderrum og et g\u00e6stehus.
\nI dag rummer haven bag huset, Skytteanska tr\u00e4dg\u00e5rden, en caf\u00e9 og restaurant, hvor Joanna og Steffen havde valgt, at vi skulle indtage frokosten.<\/p>\n

\"\"

Atterbomska huset<\/p><\/div>\n

Meget hyggeligt…
\nEfter frokosten satte vi Steffen af ved hans kontor, inden vi andre fortsatte til \u00d6vre F\u00f6ret F\u00e5geltorn ved Fyris syd for Uppsala, hvor vi kunne betragte fuglelivet – og se is\u00e6r fjordterner (Sterna hirundo<\/em>) i deres akrobatiske flugt gennem luften.<\/p>\n

\"\"

Fjordterne (Sterna hirundo<\/em>)<\/p><\/div>\n

Vi pr\u00f8vede ogs\u00e5 at f\u00e5 en lokal b\u00e6verfamilie i syne, men det lykkedes ikke, s\u00e5 derfor k\u00f8rte vi tilbage til byen, hvor vi hvilede ud, inden vi – en sidste gang – skulle ud at spise med Joanna og Steffen, inden vi havde vores sidste overnatning i Uppsala, inden turen i morgen tidlig skulle g\u00e5 videre mod Mariehamn p\u00e5 \u00c5land.<\/p>\n

Onsdag, d. 8.7.<\/span>
\nSidste nat og morgenmad p\u00e5 hotellet, og derefter sagde vi farvel til Joanna og Steffen, inden Hjalte (og Amalie) k\u00f8rte os til f\u00e6rgen i Kapellsk\u00e4r, der skulle bringe os til det sidste stykke til \u00c5land.
\nTuren over til \u00f8erne varede 3\u00bd time, og undervejs kunne vi nyde turen gennem f\u00f8rst den svenske og senere den finske sk\u00e6rg\u00e5rd med flotte udsigter til de \u00f8er og sk\u00e6r, vi sejlede forbi.<\/p>\n

\"\"

P\u00e5 vej gennem sk\u00e6rg\u00e5rden mod \u00c5land<\/p><\/div>\n

Efter vi var ankommet til havnen i L\u00e5ngn\u00e4s p\u00e5 \u00f8en Lumparland, havde vi lidt problemer med at finde ud af, hvordan vi afm\u00f8nstrede f\u00e6rgen, men efter lidt modstridende meldinger lykkedes det dog at finde landgangsbroen, og vi kunne komme i land!
\nOg s\u00e5 gik turen med bus videre til Mariehamn, der med 11950 indbyggere er den eneste rigtige by p\u00e5 \u00c5land. Herefter klarede vi de sidste meter til vores hotel, Hotell Savoy<\/a>, p\u00e5 g\u00e5ben, og vi blev s\u00e5 indkvarteret i vores hjem for de n\u00e6ste 6 dage.
\nEfter at vi havde pakket lidt ud, valgte vi at g\u00e5 ud og se lidt p\u00e5 Mariehamn, og allerede p\u00e5 hovedgaden, Torggatan, blev vi – med det lokale flag i klare farver – gjort opm\u00e6rksomme p\u00e5, hvor vi var.<\/p>\n

\"\"

\u00c5lands flag<\/p><\/div>\n

I samme gade faldt vi over den interessante tr\u00e6skulptur ‘Reverse selfie’, der er skabt af den lokale kunstner Jonas Wil\u00e9n. Skulpturen, der er udsk\u00e5ret af en douglasgran, der v\u00e6ltede under stormen Alfrida i januar 2019, forestiller en siddende mand, der kigger p\u00e5 sin telefon, og den er kendt for at skabe stor opm\u00e6rksomhed og sjove fotomuligheder for de forbipasserende.<\/p>\n

\"\"

Skulpturen ‘Reverse selfie’<\/p><\/div>\n

Vi fortsatte ad Torggatan og endte p\u00e5 torvet, hvor der – midt i det hele – var placeret en scene, der bruges til arrangementer som koncerter og politiske m\u00f8der og idet hele taget fungerer som samlingspunkt for byens borgere.
\nP\u00e5 torvet finder vi ogs\u00e5 Ledsk\u00e4rs Mistklocka, der tidligere blev brugt i t\u00e5get vejr til at advare skibe, der passerede det historiske fyr- og s\u00f8m\u00e6rke p\u00e5 \u00f8en Ledsk\u00e4r, en lille \u00f8, der ligger sydvest for Mariehamn. Klokken var i brug fra 1894 og indtil de moderne navigationssystemer tog over.<\/p>\n

\"\"

Ledsk\u00e4rs Mistklocka<\/p><\/div>\n

P\u00e5 vores vej videre fra torvet passerede vi en af Mariehamns \u00e6ldste bygninger fra 1866, der i dag rummer Bagarstugan Caf\u00e9 & Vin, hvor man – n\u00e5r man tr\u00e6der indenfor – f\u00f8ler sig hensat til mormors gamle stue.<\/p>\n

\"\"

Bagarstugan Caf\u00e9 & Vin<\/p><\/div>\n

N\u00e6ste station p\u00e5 vores rundtur i byen var \u00c5lands Lagting, der fungerer som den lovgivende forsamling for den selvstyrende region \u00c5land. Bygningen er indviet i 1993, og pladsen foran bygningen, Sj\u00e4lvstyrelseparken, er designet til at v\u00e6re et \u00e5bent og offentligt rum, der derudover rummer et par bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige skulpturer.<\/p>\n

\"\"

Sj\u00e4lvstyrelseparken med \u00c5lands Lagting i baggrunden<\/p><\/div>\n

Den mest bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige skulptur er ‘The knotted Gun’ eller ‘Non-Violence’, fremstillet af den svenske kunstner Carl Fredrik Reutersw\u00e4rd. Skulpturen, der er skabt til minde om John Lennon og er fremstillet kort efter hans d\u00f8d i 1980, symboliserer fred og modstanden mod \u200b\u200bvold.
\nStatuen blev afsl\u00f8ret og givet som gave til offentligheden den 9. juni 2022 under 100-\u00e5rsdagen for \u00c5lands selvstyre.<\/p>\n

\"\"

Skulpturen ‘The knotted Gun’<\/p><\/div>\n

En anden markant skulptur i parken er ‘St\u00e5tb\u00e5dan’, der viser to stiliserede s\u00e6ler og er opkaldt efter en sk\u00e6rg\u00e5rdsklippe af samme navn. Skulpturen er fremstillet i 1980 i r\u00f8d og sort granit.<\/p>\n

\"\"

Skulpturen ‘St\u00e5tb\u00e5dan’ med Lagtinget i baggrunden<\/p><\/div>\n

Fra Sj\u00e4lvstyrelseparken vandrede vi videre til Stadshusbakken, der er en gr\u00f8n oase i byen, hvor der st\u00e5r en bronzestatue af kejserinde Maria Alexandrovna, der har lagt navn til byen. Da \u00c5land – som en del af Finland – var under \u00a0russisk overherred\u00f8mme fra 1809 til 1917, grundlagde den dav\u00e6rende russiske kejser Aleksander 2. den 21. februar 1861 Mariehamn, og opkaldt denne nye by efter sin hustru.<\/p>\n

\"\"

Statuen af kejserinde Maria Alexandrovna<\/p><\/div>\n

P\u00e5 toppen af Stadshusbakken st\u00e5r Mariehamns Stadshus, der er byens r\u00e5dhus.
\nR\u00e5dhuset, der er tegnet af en af byens to store arkitekter, Lars Sonck, er opf\u00f8rt i 1939.
\nFra r\u00e5dhuset fortsatte vi vores lille rundtur i centrum af Mariehamn et stykke ned ad en af byens gamle gader, S\u00f6dragatan, der er ber\u00f8mt for sine mange gamle bygninger, der for manges vedkommende er tegnet og opf\u00f8rt af Hilda Hongell, der g\u00e5r for at v\u00e6re den f\u00f8rste kvindelige bygningsmester og arkitekt i Finland.<\/p>\n

\"\"

Mariehamns Stadshus \/ r\u00e5dhus<\/p><\/div>\n

I gaden findes b\u00e5de \u00e6ldre, enkle og traditionelle huse i st\u00e6rke farver og mere mond\u00e6ne bygninger, der b\u00e6rer pr\u00e6g af nyren\u00e6ssance og s\u00e5kaldt schweizisk stil. Mange af disse huse er i det, man kalder Gingerbread-stil, der er en arkitektonisk stil, der best\u00e5r af udf\u00f8rligt detaljerede udsmykninger, og mange af dem er\u00a0 tegnet af netop Hilda Hongell omkring \u00e5r 1900.
\nEt par af husene i S\u00f6dragatan tiltrak sig is\u00e6r vores opm\u00e6rksomhed:
\nNummer 5, der er bygget i 1897, betegnes som en af Hongells vigtigste bygninger. Envidere knytter der sig en interessant historie til huset, idet ‘Den R\u00f8de General Eyolf Mattson’ i begyndelsen af 1900-tallet boede her. Eyolf Mattson deltog senere i den russiske borgerkrig og blev general i Den R\u00f8de H\u00e6r i 1930’erne.<\/p>\n

\"\"

S\u00f6dragatan 5<\/p><\/div>\n

Nummer 9, der ligeledes er bygget i 1897, er en anden af Hongells markante bygninger. P\u00e5 denne grund var der – ud over det nuv\u00e6rende, oprindelige hus – en r\u00e6kke udhuse og to skure med plads til tre k\u00f8er, og s\u00e5 sent som i 1940’erne holdtes stadigv\u00e6k k\u00f8er p\u00e5 grunden. Udhusene blev revet ned i midten af det forrige \u00e5rhundrede.<\/p>\n

\"\"

S\u00f6dragatan 9<\/p><\/div>\n

Efterh\u00e5nden var det tid til at finde et sted at spise, s\u00e5 vi vandrede tilbage til Torggatan og videre til P-pladsen ved biblioteket, hvor vi tidlige p\u00e5 dagen var st\u00e5et af bussen og k\u00f8bte en salat, der udgjorde det for aftensmad.
\nEllers kunne vi p\u00e5 vejen hjem til hotellet betragte det karakteristiske byskilt ‘\u00c5land’ – skrevet med store bogstaver og mere eller mindre velegnet til fotos eller selfies.<\/p>\n

\"\"

\u00c5land-skiltet<\/p><\/div>\n

Tilbage p\u00e5 hotellet var det i \u00f8vrigt s\u00e5 bare at komme p\u00e5 langs og ford\u00f8je de mange indtryk for spadsereturen gennem Mariehamn og s\u00e5 lige l\u00e6gge lidt planer for den n\u00e6ste dag…<\/p>\n

Torsdag, d. 9.7.<\/span>
\nEfter en god nats s\u00f8vn og en fin morgenmad p\u00e5 hotellet (men s\u00e5 heller ikke mere), startede vi med at bev\u00e6ge os nordp\u00e5 i byen til et biludlejningsfirma, Rundbergs Bil & Service, hvor vi lejede en bil for de n\u00e6ste to dage, hvor vi havde planer om at komme v\u00e6k fra byen for at se noget andet af \u00c5land.
\nHerefter gik vi s\u00e5 til Sj\u00f6kvarteret, der er er et maritimt kulturcenter og friluftsmuseum ved \u00d8sterhamn. Hele omr\u00e5det fungerer som en aktiv havn for traditionelle tr\u00e6skibe og huser arbejdende v\u00e6rksteder, hvor man bla. kan opleve skibsbyggeri, smykkefremstilling og smedeh\u00e5ndv\u00e6rk p\u00e5 n\u00e6rmeste hold.<\/p>\n

\"\"

Caf\u00e9 Krus i Sj\u00f6kvarteret<\/p><\/div>\n

Stedet blev skabt i 1990’erne for at bevare og fremvise \u00c5lands rige maritime kulturarv bygget op omkring en\u00a0<\/span>traditionel havn med et levende b\u00e5dev\u00e6rft, hvor der bygges og repareres tr\u00e6skibe, pr\u00e6cis som i byens storhedstid som ‘de sidste sejlskibes havn’.
\nVi stoppede op i den nordlige ende af omr\u00e5det, hvor et par sm\u00e5 hytter var (om-)bygget til smykkev\u00e6rksteder, der allerede udefra signalerede, at det ikke var her, man skulle forvente flotte udstillingsmontre og en str\u00f8mlinet betjening. Det virkede meget rodet!<\/p>\n

\"\"

En hytte til smykkefremstilling<\/p><\/div>\n

Egentlig var her f\u00f8rst \u00e5bent om eftermiddagen, men vi blev af en nabo lukket ind i hytten, der om muligt rodede endnu mere. Men meget interessant at se, hvor meget udstyr der kunne v\u00e6re p\u00e5 s\u00e5 lidt plads.<\/p>\n

\"\"

Smykkev\u00e6rkstedet i hytten<\/p><\/div>\n

I den lille havn er der sm\u00e5 b\u00e5dehuse, der er placeret med den ene ende ude i vandet. Disse sm\u00e5 huse kunne danne l\u00e6 for vind og vejr, og mindre b\u00e5de kunne sejles ind i huset og ligge beskyttet – ligesom fiskeudstyr kunne opbevares her, t\u00e6t ved det sted, hvor det skulle bruges, n\u00e5r vejret indb\u00f8d til fiskere.<\/p>\n

\"\"

Sj\u00f6kvarterets sm\u00e5 b\u00e5dehuse<\/p><\/div>\n

Yderst p\u00e5 havnens lille mole er der i 2008 opf\u00f8rt et lille s\u00f8farerkapel, og i f\u00f8lge traditionen var der s\u00e5danne kapeller langs de vigtigste sejlrender rundt om \u00f8erne. Disse kapeller var altid \u00e5bne for stilhed og eftertanke.
\nI \u00f8vrigt er Sj\u00f6kvarterets kapel er i dag et popul\u00e6rt sted for bryllupper, d\u00e5b og mindeh\u00f8jtideligheder samt kulturelle arrangementer.<\/p>\n

\"\"

Det lille s\u00f8farerkapel yderst p\u00e5 molen<\/p><\/div>\n

Vi vovede os ud til kapellet, og kunne p\u00e5 vejen derud se flere m\u00e5geunger, der hvilede sig mellem stenene og ventede p\u00e5, at for\u00e6ldrene skulle komme forbi med mad. Vi oplevede i den forbindelse ogs\u00e5, at de voksne m\u00e5ger truede af os ved at flyve t\u00e6t forbi vores hoveder for at bortlede vores opm\u00e6rksomhed fra ungerne.<\/p>\n

\"\"

Et par m\u00e5geunder p\u00e5 molen<\/p><\/div>\n

Sj\u00f6kvarteret var et sp\u00e6ndende sted at bes\u00f8ge, og hele omr\u00e5det summede af liv med mange turister, der her kunne g\u00e5 rundt blandt mellem bygningerne eller bes\u00f8ge et af flere spisesteder. (Vi pr\u00f8vede ikke maden i dag, men en anden dag, m\u00e5ske?)<\/p>\n

\"\"

Et af spisestederne i Sj\u00f6kvarteret<\/p><\/div>\n

Efter vi havde travet alle souvenirbutikkerne igennem vandrede vi langs kysten ind til et skov- og naturparken Tullarns \u00e4ng, syd for Mariehamns \u00d6sterhamn.
\nHer vandrede vi ad stier gennem skoven til Gr\u00f6na Udden Camping, hvor vi vendte om og stoppede op ved Bel\u00e4gringskanonen, der i 1940’erne blev flyttet hertil fra et af Bomarsund-f\u00e6stningens t\u00e5rne, Pr\u00e4st\u00f6tornet. Kanonen blev fremstillet omkring \u00e5r 1800 i Rusland og blev herefter anbragt p\u00e5 f\u00e6stningen i Bomarsund.<\/p>\n

\"\"

Bel\u00e4gringskanonen fra Bomarsund<\/p><\/div>\n

Fra kanonen begav vi os tilbage mod byens centrum og kom her forbi \u00d6vern\u00e4sstugan, der er Mariehamns \u00e6ldste bevarede bygning og var oprindelig en gammel g\u00e5rd. Den er nu blevet restaureret til sit oprindelige udseende og er udstillet for offentligheden sammen med K\u00f6pmannag\u00e5rden lige ved siden af.
\n\u00d6vern\u00e4sstugan, der er opf\u00f8rt i 1700-tallet, l\u00e5 oprindelig i \u00d6vern\u00e4s landsby, der havde 33 indbyggere i 1861, da Mariehamn blev grundlagt, og i dag er det den eneste bygning, der er bevaret fra den gamle landsby; resten af bygningerne er med tiden revet ned.
\nOm onsdagen holder en lille caf\u00e9, der er indrettet i bygningen, \u00e5bent – men der var vi s\u00e5 lige en dag for sent p\u00e5 den…<\/p>\n

\"\"

\u00d6vern\u00e4sstugan<\/p><\/div>\n

Nabohuset, K\u00f6pmannag\u00e5rden, er opf\u00f8rt i 1885 af en garveriarbejder, Karl Ekstr\u00f6m, og det l\u00e5 oprindelig i Norragatan 7, men blev flyttet hertil i 1965, og det fungerer nu som k\u00f8bmandsmuseum – formodentlig i stil med K\u00f8bmandsg\u00e5rden i Bindeballe vest for Vejle.
\nOgs\u00e5 K\u00f6pmannag\u00e5rden havde kun \u00e5bent et par timer midt p\u00e5 onsdagen.<\/p>\n

\"\"

Claudia foran K\u00f6pmannag\u00e5rden<\/p><\/div>\n

Da vi ikke kunne komme indenfor i nogen af de to bygninger, vandrede vi tilbage til torvet og videre vestp\u00e5 ad Norra Esplanadgatan mod Mariehamns vestlige havn. Turen foregik under lindetr\u00e6er, der var plantet i 1890’erne i den \u00f8stlige ende af Esplanaden, og ca. 15 \u00e5r gamle l\u00f8nnetr\u00e6er i den vestlige ende, og is\u00e6r de gamle lindetr\u00e6er var fascinerende.
\nMidtvejs p\u00e5 Esplanaden kom vi til Sankt G\u00f6rans Kyrka, der er tegnet af Lars Sonck og bygget i 1927, og det er den eneste kirke p\u00e5 \u00c5land, der ikke har en middelalderlig oprindelse.<\/p>\n

\"\"

Sankt G\u00f6rans Kyrka<\/p><\/div>\n

Vi gik indenfor i kirken, der over alteret har en farvestr\u00e5lende glasmosaik som altertavle, der skildrer Jesu liv. Det centrale motiv viser Jesus, der velsigner b\u00f8rnene. Tavlen stammer fra 1960, og den er fremstillet af den finske kunstner og formgiver Bruno Tuukkanen.<\/p>\n

\"\"

Sankt G\u00f6rans Kyrkas altertavle<\/p><\/div>\n

I \u00f8vrigt er lofterne i kirken rigt dekoreret med ornamentale malerier inspireret af gamle, klassiske kirkesymboler, det er delt i 12 afsnit, 6 p\u00e5 hver side af kirken, hvert afsnit dedikeret til og navngivet efter de tolv disciple. Kun Judas Iskariots navn mangler!<\/p>\n

\"\"

Loftet i Sankt G\u00f6rans Kyrka<\/p><\/div>\n

Fra kirken fortsatte vi mod vest og kom til Ukrainapladsen foran det Russiske Konsulat.
\nHer har aktivister og lokale borgere pyntet omr\u00e5det og tr\u00e6erne som en fast protestaktion mod den russiske aggression mod Ukraine.<\/p>\n

\"\"

Det Russiske Konsulat i Mariehamn<\/p><\/div>\n

I et tr\u00e6 er der oph\u00e6ngt en bamse og solsikker, der har tydelig symbolsk betydning: Bamsen refererer til ‘den russiske bj\u00f8rn’, og den er her klynget op i et tr\u00e6. Solsikker er Ukraines nationalblomst og er verden over blevet et symbol p\u00e5 modstanden mod den russiske invasion, og de bl\u00e5 og gule farver p\u00e5 bamsens \u00f8re, mave og b\u00e5nd repr\u00e6senterer det ukrainske flag.<\/p>\n

\"\"

En bamse i et tr\u00e6 p\u00e5 Ukrainapladsen<\/p><\/div>\n

Ved siden af dette tr\u00e6 er der opstillet et stort peace-tegn flankeret af potter med solsikker; og her en tydelig reference til st\u00f8tte til Ukraine.<\/p>\n

\"\"

Peace-tegn p\u00e5 Ukrainapladsen<\/p><\/div>\n

Hver eneste dag siden invasionens start har lokale borgere demonstreret her mod den russiske aggression.
\nEfter et par minutters stilhed p\u00e5 dette sted, fortsatte vi til hj\u00f8rnet af Hamngatan, hvor \u00c5lands Fredsinstitut har til huse i en smuk bygning, der har adressen Hamngatan 4 og som i 1897 er tegnet af Hilda Hongell. Bygningen er sidste \u00e5r blevet omfattende renoveret, hvilket ikke har skadet p\u00e5 udseendet.<\/p>\n

\"\"

\u00c5lands Fredsinstitut, Hamngatan 4<\/p><\/div>\n

Vi var nu efterh\u00e5nden fremme ved V\u00e4sterhamn og \u00c5lands Sj\u00f6fartsmuseum, der har til huse i en bygning fra 1949, og hvis form\u00e5l det er at forvalte og formidle \u00c5lands maritime kulturarv.<\/p>\n

\"\"

\u00c5lands Sj\u00f6fartsmuseum<\/p><\/div>\n

Fra museet – som vi i \u00f8vrigt ikke bes\u00f8gte – er der ogs\u00e5 adgang til den firemastede bark Pommern, der ligger fort\u00f8jet i havnen bag museet. Skibet, der bygget i 1903 i Glasgow, har haft en omskiftelig tilv\u00e6relse, hvor det i en l\u00e6ngere periode var ejet af en skibsreder fra Lemland, der brugte skibet til at sejle korn fra Australien til Europa, inden det efter 2. Verdenskrig blev doneret til Mariehamn som museumsskib.
\nPommern er i dag et af \u00c5lands mest popul\u00e6re vartegn og bes\u00f8ges af tusindvis af bes\u00f8gende \u00e5rligt. Men som skrevet: Vi n\u00f8jedes med at nyde synet af skibet udefra…<\/p>\n

\"\"

Barken Pommern<\/p><\/div>\n

I stedet fortsatte vi op i Badhusparken nord for Sj\u00f6fartsmuseet og passerede Doktorsvillan, der er en ikonisk tr\u00e6bygning fra 1897 – tegnet af den ber\u00f8mte arkitekt Lars Sonck. Huset fungerede oprindelig som l\u00e6gebolig og gymnastiklokale for et n\u00e6rliggende kurhotel i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, hvor Mariehamn var en popul\u00e6r kurby for velhavende turister, der kom for den friske luft og kurophold.
\nI dag har foreningen ‘Skapa \u00c5land’ overtaget driften af huset, som nu omtales som ‘Kulturvillan’ og fungerer som et kulturelt samlingspunkt med arrangementer og caf\u00e9virksomhed.<\/p>\n

\"\"

Doktorsvillan<\/p><\/div>\n

Lige i n\u00e6rheden af Doktorsvillan passerede vi en buste af Stava-Moster, der havde det borgerlige navn Gustava Andersson, og som startede Mariehamns S\u00f8mandshjem i 1883 i sit eget hus efter at have mistet sin mand og yngste s\u00f8n til havet. Hun drev s\u00f8mandshjemmet i sit eget hus fra 1883 til 1904, hvor hun indrettede tre stuer for at tilbyde mad, husrum og trygge rammer til s\u00f8m\u00e6nd, der ventede p\u00e5 at m\u00f8nstre p\u00e5 et nyt skib.<\/p>\n

\"\"

Busten af Stava-Moster<\/p><\/div>\n

Fra busten af Stava-Moster gik vi op til udsigtspunktet ved Mariehamns Vandt\u00e5rn, der er bygget i 1956, og herfra var der en flot udsigt over hele omr\u00e5det. Vandt\u00e5rnet selv var ikke \u00e5bent for bes\u00f8gende, da det stadigv\u00e6k er i brug.<\/p>\n

\"\"

Mariehamns Vandt\u00e5rn<\/p><\/div>\n

Herfra fandt vi en stejl sti, der f\u00f8rte os ned ad bakken til marinaen i V\u00e4sterhamn, og her passerede vi gennem klippespr\u00e6kker og ad stejle trapper ned ad bakken, indtil vi fik sikker grund under f\u00f8dderne ved marinaen.<\/p>\n

\"\"

Claudia p\u00e5 vej gennem klipperne<\/p><\/div>\n

Fra marinaen gik det direkte tilbage til hotellet, hvor hvilede lidt ud og lagde planer for i morgen, hvor vi havde en bil, s\u00e5 vi kunne komme lidt ud til fjernere egne p\u00e5 hoved\u00f8en Fasta \u00c5land.
\nEllers valgte vi at klare os med en sandwich til aftensmad – k\u00f8bt i K-Supermarkedet i n\u00e6rheden. P\u00e5 vejen derhen passerede vi i \u00f8vrigt Villa Carita, der ejes af menigheden ‘Mariehamns f\u00f6rsamling’, og hvor s\u00f8skendeparret Anita og Runar Eriksson, der er kendt for deres velg\u00f8renhed, boede indtil 1999.<\/p>\n

\"\"

Villa Carita<\/p><\/div>\n


\nFredag, d. 10.7.<\/span>
\nEfter morgenmaden afhentede vi bilen, og s\u00e5 gik det ellers ud af byen i nordlig retning, hvor vores f\u00f8rste stop var Ingbybergen, hvor vi ville vandre ad naturstien mod toppen af ‘bjerget’. Vi havde h\u00f8rt, at der skulle v\u00e6re tale om en smuk tur mod toppen, s\u00e5 hvorfor ikke?<\/p>\n

\"\"

Tavle over ruten p\u00e5 Ingbybergen<\/p><\/div>\n

F\u00f8rst stop p\u00e5 denne vandring var Trollkirken, der var allerede inden, det begyndte at g\u00e5 rigtigt opad, og som er en 11 meter dyb spr\u00e6kke eller grotte, der i f\u00f8lge legenden blev brugt af r\u00f8vere i oldtiden.<\/p>\n

\"\"

Ingbyberget: Trollkirken<\/p><\/div>\n

Herefter f\u00f8rte stien gennem en imponerende stenfyldt spr\u00e6kke i klipperne, inden man kom op p\u00e5 bakketoppen, 60 meter over havets overflade, hvor der st\u00e5r et udkigst\u00e5rn med en storsl\u00e5et udsigt over landskabet.<\/p>\n

\"\"

Udsigtst\u00e5rn p\u00e5 toppen af Ingbyberget<\/p><\/div>\n

N\u00e6r toppen passerede vi endvidere Knapplarna, der er en tidligere kystlinje med en mere end halv hektar stor stenstrand, der er dannet for ca. 7000 \u00e5r siden – et lidt imponerende syn her oppe i h\u00f8jderne.<\/p>\n

\"\"

Stenstrand, Knapplarna, p\u00e5 toppen af Ingbyberget<\/p><\/div>\n

Efter dette stop med indlagte vandretur fortsatte vi mod Kastelholm Slott, der er den eneste middelalderborg og bef\u00e6stningsanl\u00e6g p\u00e5 \u00c5land. De \u00e6ldste dele af slottet er oprindelig opf\u00f8rt i 1380’erne p\u00e5 en lille \u00f8 – med det form\u00e5l at styrke svenskernes kontrol over \u00c5land, og i 1388 arvede Margrethe I af Danmark slottet.<\/p>\n

\"\"

Ankomst til Kastelholm Slot<\/p><\/div>\n

I 1453 flyttede danskeren Niels Eriksen Gyldenstjerne ind p\u00e5 slottet, og under ham blev borgmurene forst\u00e6rket. Senere fortsatte Gustav 1. af Sverige (Gustav Vasa) udvidelsen af slottet, mens han brugte jorden omkring borgen til jagt. Han bes\u00f8gte slottet mange gange i midten af \u200b\u200bdet 16. \u00e5rhundrede sammen med sin s\u00f8n, hertug Johan. Hertug Johan brugte senere borgen som f\u00e6ngsel for sin bror – kong Erik XIV – som h\u00e6vn for at Erik havde holdt hertug Johan f\u00e6ngslet i et anfald af paranoia.
\nUnder borgerkrigen i 1599 brugte tropper loyale over for Kong Karl IX kanoner til at indtage slottet, som p\u00e5 det tidspunkt var ejet af Katarina Vasa.
\nI 1619 br\u00e6ndte slottet ned til grunden for f\u00f8rste gang. Og da \u00c5land i 1630’erne blev indlemmet i Turku Slotsl\u00e4n mistede det sin betydning.
\nFra slutningen af 1600-tallet var slottet begyndt at forfalde, og en brand i 1745 lagde slottet helt i ruiner. Herefter blev det anvendt som f\u00e6ngsel, f\u00f8r det blev helt forladt i 1770’erne og stod tomt og uber\u00f8rt indtil 1930’erne, hvor det blev brugt som kornmagasin og hvor egnens b\u00f8nder begyndte at plyndre murv\u00e6rket og stj\u00e6le sten til deres egne byggerier.
\nSiden slutningen af 1800-tallet har slottet gennemg\u00e5et flere omfattende restaureringer, og i 1930’erne blev det restaureret og indrettet som kulturhistorisk museum.
\nVed vores bes\u00f8g p\u00e5 Kastelholm Slot fulgte vi den vej rundt, som var afm\u00e6rket for bes\u00f8gende, og det vil sige, at vi f\u00f8rst bes\u00f8gte slottets \u00e6ldste, sydligste del og sluttede i den nyeste del af slottet mod nord.<\/p>\n

\"\"

\u00d8stsiden af Kastelholm Slot med indgangen<\/p><\/div>\n

Vi kom ind i den store, centrale g\u00e5rd gennem porten p\u00e5 \u00f8stsiden af slottet, og inden vi gik ind i selve slotsg\u00e5rden, tog vi lige en afstikker mod h\u00f8jre – ned i k\u00e6lderetagen, hvor man kan se de \u00e6ldste spor af bygninger.<\/p>\n

\"\"

Mur og br\u00e6dder fra den \u00e6ldste del af slottet<\/p><\/div>\n

Fra den centrale slotsg\u00e5rd gik vi gennem portbuen og ind i den \u00e6ldste del af slottet i det, der engang var det centrale f\u00e6stningst\u00e5rn, Kuret\u00e5rnet, der fungerede som fordelingsrum til de \u00f8vrige dele af slottet. T\u00e5rnet har gennemg\u00e5et flere forh\u00f8jelser og ombygninger i takt med slottets skiftende magthavere.<\/p>\n

\"\"

Kuret\u00e5rnets grund<\/p><\/div>\n

S\u00e5ledes var det i de f\u00f8rste \u00e5r mellem 6\u00bd og 9 meter h\u00f8jt, men i det 15. \u00e5rhundrede blev ydermuren h\u00e6vet til 15-16 meter, og der blev lavet et tr\u00e6bj\u00e6lkev\u00e6rk rundt om murens inderside og langs dens brystv\u00e6rn. Dette er i dag erstattet af et bj\u00e6lkev\u00e6rk i metal, som man som bes\u00f8gende kan vandre rundt p\u00e5 og danne sig et indtryk af, hvordan det engang her set ud.<\/p>\n

\"\"

Tr\u00e6bj\u00e6lkev\u00e6rket i Kuret\u00e5rnet<\/p><\/div>\n

Fra Kuret\u00e5rnet gik vi ind i de repr\u00e6sentative dele af slottet. Nederst var slotskapellet, og ovenover dette var de finere gemakker, hvor kongelige embedsm\u00e6nd (og kongen selv) boede, n\u00e5r de var p\u00e5 bes\u00f8g.<\/p>\n

\"\"

Fra den repr\u00e6sentative del af slottet<\/p><\/div>\n

I denne del af slottet fandtes ogs\u00e5 det (lille) rum, hvor Johan holdt sin bror, Erik XIV og hans kone, Karin M\u00e5nsdotter, f\u00e6ngslet i nogle m\u00e5neder i efter\u00e5ret 1571.
\nEfter rundgangen i de repr\u00e6sentative dele af slottet, gik vi ud af porten og ind i den ydre slotsg\u00e5rd og videre til slottets nordlige bygning, der var den eneste del af Kastelholm Slot, der ikke blev \u00f8delagt af den store brand i 1745.<\/p>\n

\"\"

Kastelholms Slots nordlige bygning<\/p><\/div>\n

I middelalderen og ren\u00e6ssancen husede denne del slottets administrative funktioner, og i underetagen var der indrettet k\u00f8kken, bageri samt bryggeri til fremstilling af madvarer til slottets beboere.
\nOveretagerne blev brugt som logi for borgens lavere rangerede personale, h\u00e5ndv\u00e6rkere og tjenestefolk, og det var i denne bygning, man indrettede slottets f\u00f8rste museum.
\nVores bes\u00f8g var ved at v\u00e6re slut, og vi s\u00f8gte mod udgangen gennem den delvist restaurerede indre g\u00e5rdhave og kom igen ud i det fri.<\/p>\n

\"\"

Et kig p\u00e5 slottet fra en anden vinkel<\/p><\/div>\n

Efter det ekstremt sp\u00e6ndende bes\u00f8g i det historiske slot vandrede vi videre den korte vej til F\u00e6ngselsmuseet Vita Bj\u00f6rn, der er det \u00e6ldste bevarede f\u00e6ngsel og arresthus i hele Finland. F\u00e6ngslet var i brug i knap 200 \u00e5r – fra det blev opf\u00f8rt i 1784 til 1975.<\/p>\n

\"\"

F\u00e6ngselsmuseet Vita Bj\u00f6rn<\/p><\/div>\n

F\u00e6ngselsbygningen har en typisk indretning, som det kendes fra landet i det 18. \u00e5rhundrede. Den ene del af bygningen – til h\u00f8jre for indgangspartiet – husede f\u00e6ngselsvagternes kvarterer med stue og k\u00f8kken samt et ‘bedre arrestrum’ \u00a0til de mere privilegerede fanger.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Fra f\u00e6ngselsvagtens kvarter<\/p><\/div>\n

Den anden halvdel af bygningen rummede fire f\u00e6ngselsceller fra forskellige epoker; to<\/span><\/span>\u00a0af cellerne er fra 1784, mens yderligere to celler er <\/span>tilf\u00f8jet i 1839. <\/span>
\nI f\u00e6ngselsdelen var der – foran f\u00e6ngselscellerne – et st\u00f8rre rum, der oprindelig var vagtv\u00e6relse, men som ogs\u00e5 kunne bruges som en ekstra celle, hvis der var behov for det. Fra dette v\u00e6relse var der adgang til de 4 celler, der er indrettet, som de har set ud i omkring \u00e5r 1800, \u00e5r 1850, \u00e5r 1900 og \u00e5r 1950.<\/p>\n

\"\"

3 celler set fra vagtv\u00e6relset<\/p><\/div>\n

Alt i alt var det meget sp\u00e6ndende at se, hvordan f\u00e6ngselsv\u00e6snet fungerede p\u00e5 den tid.
\nFra f\u00e6ngselsbygningen fortsatte vi nogle f\u00e5 meter over til \u00c5land Distillery, hvor vi fik lov til at kigge ind i produktionslokalet, hvor produktionen stod stille i dag.
\n\u00c5land distillery producerer h\u00e5ndlavet gin, whisky og rom i sm\u00e5 partier.
\nDeres sortiment inkluderer en klassisk krydret gin, en frugtig Ros\u00e9 Gin med jordb\u00e6r og hibiscus, samt Sailors Rum og lagret whisky, men deres produkter kunne ikke k\u00f8bes her!<\/p>\n

\"\"

Et kig ind i produktionen hos \u00c5land Distillery<\/p><\/div>\n

Hvis man var interesseret, m\u00e5tte man l\u00e6gge vejen for Systembolaget, s\u00e5 der blev ikke k\u00f8bt noget i denne omgang. I stedet fik vi en kop kaffe med \u00e5landspannkaka, der er en delikatesse her p\u00e5 \u00f8erne, men som slet ikke har noget med en dansk pandekage at g\u00f8re.
\nEfter kaffen bes\u00f8gte vi Jan Karlsg\u00e5rden Friluftsmuseum, der vel n\u00e6rmest kan sammenlignes med ‘Den Fynske Landsby’ ved Odense.
\nFriluftsmuseet viser, hvordan en traditionel \u00e5landsk g\u00e5rd fungerede og s\u00e5 ud i slutningen af 1800-tallet, med omkring 20 historiske bygninger hentet fra hele \u00f8gruppen, og hen over sommeren arrangeres der h\u00e5ndv\u00e6rksdage, bagekurser og historiske udstillinger.
\nVi bes\u00f8gte flere af bygningerne p\u00e5 museet, hvor den kunne bes\u00f8ges hovedbygninger, sm\u00e5 hytter, traditionelle vindm\u00f8ller, en r\u00f8gsauna, en smedje og forskellige udhuse.
\nF\u00f8rst s\u00e5 vi et sommerhus fra 1850’erne, der er et lille traditionelt hus med blot \u00e9t v\u00e6relse og et kammer og ofte benyttet som sommer residens, n\u00e5r g\u00e5rdens folk flyttede ud fra herreg\u00e5rden. Og arbejdet fulgte med, s\u00e5 der var naturligvis en v\u00e6v i kammeret.
\nDerefter s\u00e5 vi en mindre bondeg\u00e5rd fra midten af det 19. \u00e5rhundrede, der havde to n\u00e6sten lige store rum – adskilt af en entre, som det var typisk for \u00c5land i slutningen af 1800-tallet.<\/p>\n

\"\"

Bondeg\u00e5rd fra midten af det 19. \u00e5rh.<\/p><\/div>\n

I hovedrummet eller arbejdsrummet tilbragte b\u00e5de familien og deres tjenestefolk deres arbejdsdage, og det var her, livet gik sin gang. Det var ogs\u00e5 her, at nogle af folkene havde deres k\u00f8jer.<\/p>\n

\"\"

Hovedrummet \/ arbejdsrummet<\/p><\/div>\n

I mods\u00e6tningen til hovedrummet var dagligstuen flot udsmykket, og den blev kun brugt ved sj\u00e6ldne lejligheder, og derfor var den ogs\u00e5 sj\u00e6ldent opvarmet.<\/p>\n

\"\"

Den fine dagligstue<\/p><\/div>\n

Loftet blev brugt til opbevaring og som soverum om sommeren.
\nVores tredje bes\u00f8g gjaldt et loftskur, der er en bygning, der prim\u00e6rt har v\u00e6ret brug til opbevaring af mad og tekstiler, lige som de to v\u00e6relser ovenp\u00e5 fungerede som sovev\u00e6relser for den yngre generation om sommeren.<\/p>\n

\"\"

Loftskure til opbevaring af mad og tekstiler<\/p><\/div>\n

Herefter vandrede vi videre og s\u00e5 en r\u00e6kke sm\u00e5huse, der har haft hver deres funktion. Vi kunne bla. kigge ind i et sauna, opf\u00f8rt i tr\u00e6, og ikke mindst en smedje, der var placeret lidt v\u00e6k fra de andre bygninger, hvilket var en almindelig sikkerhedsforanstaltning i gamle dage for at undg\u00e5, at ild fra smedjen skulle ant\u00e6nde en st\u00f8rre brand.<\/p>\n

\"\"

Smedjen<\/p><\/div>\n

Smedjen var fuldt udrustet med alle de redskaber, der h\u00f8rer sig til med b\u00e5de esse og armbolt, hvilket ikke kan v\u00e6re helt ufarligt, n\u00e5r det nu drejer sig om et tr\u00e6hus.
\nI sommerhalv\u00e5ret fungerer smedjen som et levende arbejdende v\u00e6rksted, hvor bes\u00f8gende kan opleve det gamle h\u00e5ndv\u00e6rk p\u00e5 t\u00e6t hold, n\u00e5r en smed t\u00e6nder op i essen og arbejder ved ambolten, blandt andet med at smede hestesko.<\/p>\n

\"\"

Et kig ind i smedjen<\/p><\/div>\n

Det sidste hus, vi bes\u00f8gte, var presseskuret, der stammede fra Lumparby og var i drift fra 1895 til 1948. I presseskuret blev hjemmev\u00e6vede stoffer af uld presset i skurets presse, s\u00e5 stoffet blev skinnende og glat. Processen varede en dag, og eventuelt skulle det hele gentages en ekstra gang for at f\u00e5 det optimale resultat.<\/p>\n

\"\"

Et kig ind i presseskuret<\/p><\/div>\n

Med bes\u00f8get i presseskuret var vi blevet m\u00e6ttet med indtryk, og vi kunne langsomt bev\u00e6ge os tilbage til bilen, men vi m\u00e5tte alligevel stoppe op et par gange og betragte de smukke kransliljer eller turbanliljer (Lilium margaton<\/em>), der stod rundt omkring p\u00e5 engene.<\/p>\n

\"\"

Kransliljer (Lilium margaton<\/em>)<\/p><\/div>\n

Fra Kastelholm slot k\u00f8rte vi nu videre til en anden stor sev\u00e6rdighed p\u00e5 \u00c5land, nemlig f\u00e6stningen i Bomarsund – eller rettere ruinerne af den.
\nPlanl\u00e6gningen af Bomarsunds f\u00e6stning begyndte i 1812, p\u00e5 et tidspunkt, hvor den russiske zar ville sikre sine positioner i \u00d8sters\u00f8en efter at have erobret Finland i 1809 efter Den Finske Krig (1808-09)<\/span>.
\nRusland havde efter krigen brug for en fremskudt fl\u00e5debase for at beskytte s\u00f8vejen til Sankt Petersborg, og placeringen p\u00e5 \u00c5land gav russerne fuld kontrol over sejladsen i den nordlige del af \u00d8sters\u00f8en.
\nDerfor startede man i 1830 opf\u00f8relsen af dette enorme f\u00e6stningsv\u00e6rk ved Bomarsund, og omkring f\u00e6stningen opstod samtidig en hel by med kaserner, boliger og forretninger til de op mod 2500 mand, der skulle bo her.<\/p>\n

\"\"

Plan for Bomarsundf\u00e6stningen<\/p><\/div>\n

Byggeriet af f\u00e6stningen blev dog aldrig fuldf\u00f8rt, idet en samlet britisk-fransk fl\u00e5destyrke i august 1854 angreb f\u00e6stningen, der efter russerne overgivelse blev spr\u00e6ngt i luften.
\nSom en f\u00f8lge af de britiske og franske styrkers nedk\u00e6mpning af de russiske styrker i det, der samlet set kaldes Krimkrigen, og varede fra 1853 til 56, fik \u00c5land status som\u00a0 demilitariseret omr\u00e5de.
\nVi startede med at g\u00e5 rundt om det store omr\u00e5de, der i dag rummer ruinerne af det, der skulle have v\u00e6ret en gigantisk f\u00e6stning – og der var dybest set ikke s\u00e5 meget at se – bare lidt rester af mure her og der. En enkelt tavle viste dog en visualisering af, hvordan det f\u00e6rdige anl\u00e6g skulle have set ud.<\/p>\n

\"\"

Lidt rekonstrueret stykke f\u00e6stning<\/p><\/div>\n

Da der ikke var s\u00e5 meget at se her ved ruinerne, valgte vi at g\u00e5 videre til et af de tre af 12 planlagte forsvarst\u00e5rne, der n\u00e5ede at blive f\u00e6rdigopf\u00f8rt, Notviks-t\u00e5rnet, der ligger ved kysten godt en kilometer nord for selve f\u00e6stningen.<\/p>\n

\"\"

Rester af Notviks-t\u00e5rnet set fra \u00f8st<\/p><\/div>\n

Det to etager h\u00f8je og tungt bev\u00e6bnede t\u00e5rn, der stod f\u00e6rdigt i 1844, havde som opgave at beskytte det nordlige indsejlingsl\u00f8b til Bomarsund, men den 15. august 1854 blev det udsat for et massivt artilleribombardement fra engl\u00e6ndernes og franskm\u00e6ndenes side, og t\u00e5rnets bes\u00e6tning valgte at overgive sig. Herefter spr\u00e6ngtes t\u00e5rnet i luften, s\u00e5 det ikke kunne genanvendes. Alligevel er er Notviks-t\u00e5rnet i dag en af de bedst bevarede ruinbygninger i hele omr\u00e5det – og en af de mest bes\u00f8gte, og i \u00f8vrigt er der fra t\u00e5rnet en flot udsigt ud over vandet! (Kanonerne i og ved t\u00e5rnet er replikaer).<\/p>\n

\"\"

Rester af Notviks-t\u00e5rnet set fra syd<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get ved Bomarsund begyndte vi p\u00e5 turen tilbage til Mariehamn – dog med en lille kaffeafstikker til en caf\u00e9, Uffe p\u00e5 Berget, der ligger h\u00f8jt placeret med udsigt over F\u00e4rjsundet og Haraldsby p\u00e5 den anden side af sundet.
\nKaffen var ikke noget at r\u00e5be hurra for, men caf\u00e9en f\u00e5r fem stjerner for beliggenheden og skiltet, der viste mod toilettet et stykke inde i skoven. Selve toilettet var f\u00e5r dog ingen, slet ingen stjerner…<\/p>\n

\"\"

Toiletskilt ved caf\u00e9en Uffe p\u00e5 Berget<\/p><\/div>\n

Efter kaffepausen drog vi videre ‘hjemad’, idet vi dog havde et kort stop ved \u00c5lands \u00e6ldste kirke, Sankt Olofs Kirke i Jomala.
\nKirken, der er opf\u00f8rt mellem 1260 og 1280, er en middelalderlig gr\u00e5stenskirkebygning, og det er sandsynligvis den \u00e6ldste endnu eksisterende kristne kirke i hele Finland. Kirken er bygget midt p\u00e5 Jomalasletten og klos op ad \u00c5lands st\u00f8rste gravplads fra jernalderen – sikkert et valg for at markere kristendommens sejr over asatroen.<\/p>\n

\"\"

Sankt Olofs Kirke i Jomala<\/p><\/div>\n

Det var min mening at kaste et blik ind i kirken, hvis indre skulle v\u00e6re d\u00e6kket af farverige, gotiske kalkmalerier i r\u00f8d, gr\u00f8n og gul, og hvor vestgavlen viste scener fra lignelsen om den fortabte s\u00f8n. Desv\u00e6rre var kirken lukket netop i dag, og kun i dag!
\nAlts\u00e5 k\u00f8rte vi tilbage til hotellet, hvor vi parkerede, inden vi gik til en restaurant, Kallas Stadskrog, der havde fine anmeldelser. Og vi m\u00e5 sige, at man levede op til sit ry som et godt spisested.
\nEfter maden gik vi tilbage til hotellet, hvor vi lagde planer for morgendagen, hvor vi ogs\u00e5 havde bil, s\u00e5 igen ville vi ud at se nogle fjernere hj\u00f8rner af Fasta \u00c5land, som hoved\u00f8en hedder her.<\/p>\n

L\u00f8rdag, d. 11.7.<\/span>
\nEfter morgenmaden gik turen nordp\u00e5 i bil til Geta, en lille, men meget aktiv by med ca. 500 indbyggere, og her ville vi vove os ud p\u00e5 det, der i turistbrochurerne blev beskrevet som \u00c5lands smukkeste vandretur ud over klipperne nord for byen.
\nTuren, der hed Grottstigen, var en ca. 5 kilometer lang rundtur, der f\u00f8rte fra omr\u00e5dets h\u00f8jeste punkt, Getaberget, via den idylliske bugt Djupviken og tilbage til Getaberget.
\nStien, der var sparsomt afm\u00e6rket med hvide pile p\u00e5 tr\u00e6erne, startede i 107 meters h\u00f8jde p\u00e5 Getaberget ved Soltuna Resturang, og efter at vi havde parkeret bilen, begav vi gav os af sted ud over klippefladerne.<\/p>\n

\"\"

Starten p\u00e5 Grottstigen-ruten<\/p><\/div>\n

Med passende mellemrum – hvor der var noget s\u00e6rligt at se – var der opstillet informationstavler hovedsagelig p\u00e5 svensk, men ogs\u00e5 af og til finsk og engelsk, s\u00e5 ud over den strabadserende tur fik vi ogs\u00e5 mulighed for at indl\u00e6gge pauser, for at orientere os i omr\u00e5dets geologi og historier.
\nF\u00f8rste mindre stop var kort efter starten, hvor vi kom til et omr\u00e5de med mange varder (eller stenm\u00e6nd), som vandrere gennem mange \u00e5r har bygget p\u00e5 dette sted. Fascinerende at se – selv om det vist nok var forbudt!<\/p>\n

\"\"

Omr\u00e5de med mange varder<\/p><\/div>\n

Lidt l\u00e6ngere fremme kom vi til ‘Den Spanske Trappe’, der mest af alt var et par trin ned p\u00e5 et sted, hvor vi tr\u00e5dte fra en klippeflade i \u00e9t niveau og ned til en anden klippeflade i et lavere niveau. Det skulle meget opfindsomhed til at forestille sig sammenligningen med den spanske trappe i Rom.<\/p>\n

\"\"

‘Den Spanske Trappe’<\/p><\/div>\n

Ogs\u00e5 det n\u00e6ste stop virkede lidt s\u00f8gt, idet det blev kaldt ‘Amfiteatret’, og – lige som forrige sted – var det sv\u00e6rt at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 noget, der kunne associeres med et amfiteater. Godt nok var der noget, der kunne minde om en r\u00e6kke st\u00f8rre eller mindre trin som s\u00e6derne i et antikt teater, men s\u00e5 er det ogs\u00e5 sagt.
\nVores videre tur f\u00f8rte forbi flere steder, hvor udsigten over landskabet omkring os var fantastisk, og vi m\u00e5tte da flere gange stoppe op for at nyde udsigten.<\/p>\n

\"\"

Flot udsigt flere steder p\u00e5 stien<\/p><\/div>\n

Ogs\u00e5 de mange d\u00f8de og forkr\u00f8blede fyrretr\u00e6er var sp\u00e6ndende og det ledte tankerne lidt hen p\u00e5 de d\u00f8de tr\u00e6er, som vi tidligere har set i Deadvlei i Namibia.<\/p>\n

\"\"

D\u00f8dt, forkr\u00f8blet fyrretr\u00e6<\/p><\/div>\n

N\u00e5r vi kiggede ned – hvilket vi var n\u00f8dt til for at se, hvor vi kunne s\u00e6tte f\u00f8dderne – fik vi ogs\u00e5 \u00f8je p\u00e5 interessante insekter. Mange gange fik vi \u00f8je p\u00e5 b\u00f8llebl\u00e5fugle (Agriades optilete<\/em>), der sad i den lave vegetation eller fl\u00f8j omkring. Denne sommerfugl er meget truet i Danmark, da dens levesteder i h\u00f8jmoser med traneb\u00e6r og moseb\u00f8lle efterh\u00e5nden er sj\u00e6ldne lokaliteter, men her p\u00e5 \u00c5land var den ret almindelig.<\/p>\n

\"\"

B\u00f8llebl\u00e5fugl (Agriades optilete<\/em>)<\/p><\/div>\n

En enkelt gang faldt vi ogs\u00e5 over en natsvalehale (Ourapteryx sambucaria<\/em>), der sad og hvilede sig p\u00e5 jorden, og som i \u00f8vrigt b\u00e5de er almindelig i Danmark og p\u00e5 \u00c5land – selv om jeg aldrig har set den hjemme i Danmark. Natsvalehalen er i m\u00e5lerfamilien – en stor sommerfugleorden med omkring 26000 beskrevne arter.<\/p>\n

\"\"

Natsvalehale (Ourapteryx sambucaria<\/em>)<\/p><\/div>\n

Ruten fortsatte langs en n\u00e6sten lodret klippev\u00e6g af rapakivigranit, der gradvist blev h\u00f8jere og h\u00f8jere og som var forsynet med dybe revner og spr\u00e6kker, og indimellem var der ‘drysset’ st\u00f8rre klippeblokke ud over landskabet nedenfor klippev\u00e6ggen, hvor vi gik. Der var spredt bevoksning af fyrretr\u00e6er, der fors\u00f8gte at finde rodf\u00e6ste blandt klipperne, og her og der var der sm\u00e5huler ind i klippeskr\u00e6nten eller blandt klippeblokkene – et rigtig vildt og ut\u00e6mmet landskab, hvor man skulle se sig for, for ikke at falde over r\u00f8dder eller tr\u00e6de i et dybt hul.<\/p>\n

\"\"

Klippev\u00e6g af rapakivigranit<\/p><\/div>\n

Efter at vi havde forceret dette landskab i et stykke tid kom vi frem til Djupviksgrottan – eller kirken, som den ogs\u00e5 kaldes, fordi der i grotten b\u00e5de har v\u00e6ret gudstjenester og andre kirkelige ritualer.
\nI denne hule gemte mange landsbyboere fra Geta sig i 1714, da russiske tropper havde jaget dem fra hus og hjem og nedbr\u00e6ndt deres g\u00e5rde, og her levede de i skjul for russerne, mens de ventede p\u00e5 en b\u00e5d, der kunne bringe dem til Sverige. Og mens de tilbragte tiden her, brugtes hulen ogs\u00e5 som kirke.<\/p>\n

\"\"

Indgangen til Djupviksgrottan<\/p><\/div>\n

Det fort\u00e6lles, at en russisk hund en s\u00f8ndag n\u00e5ede frem til hulens indgang, mens man var i gang med en pr\u00e6diken, men en snarr\u00e5dig kvinde kvalte den med sit str\u00f8mpeb\u00e5nd, s\u00e5 den f\u00f8rte ikke russerne p\u00e5 sporet af indbyggerne – som i \u00f8vrigt aldrig blev fundet.<\/p>\n

\"\"

Inde i Djupviksgrottan<\/p><\/div>\n

Lidt efter vi havde passeret og bes\u00f8gt Djupviksgrottan kom vi til endnu et interessant sted, hvor der mellem klipperne var dannet en lukket, trapezformet g\u00e5rdsplads, som man kunne g\u00e5 ind i gennem en smal (0,6 meter bred) spr\u00e6kke.
\nG\u00e5rdspladsen havde lodrette, 6 meter h\u00f8je sider, og den var 4,7 meter bred og 7,7 meter lang. Et aflukke helt afsk\u00e5ret fra omverdenen.
\nDet er sv\u00e6rt at sige med sikkerhed, hvordan g\u00e5rden er dannet, men det er sikkert isen fra den sidste istid, der har v\u00e6ret p\u00e5 spil.
\nJeg klemte mig igennem spr\u00e6kken ind til g\u00e5rdspladsen, og det var et speciel f\u00f8lelse at st\u00e5 herinde med klipper p\u00e5 alle sider.<\/p>\n

\"\"

Inde i\/p\u00e5 g\u00e5rdspladsen<\/p><\/div>\n

Fra g\u00e5rdspladsen fortsatte vi et kort stykke langs klippekanten og kom til endnu et s\u00e6lsomt sted: Skeppsbogen eller skibsst\u00e6vnen. Her stod vi et sted, hvor rapakivigranitten var revnet i en lige linje, og det ser ud som om det afkn\u00e6kkede stykke er kommet sejlende fra havet og ind parallelt med klippev\u00e6ggen. Et med specielt syn.<\/p>\n

\"\"

Skeppsbogen eller skibsst\u00e6vnen<\/p><\/div>\n

Ellers var vi efterh\u00e5nden kommet ned til vandet og kunne hvile os lidt her ved bredden af Djupviken – et sted, hvor der var helt roligt og fredeligt. Ingen mennesker og det eneste tegn p\u00e5 liv var en sejlb\u00e5d, der l\u00e5 for anker i vigen.
\nHerfra gik turen op p\u00e5 klippefladerne igen med en del opstigning p\u00e5 ikke for sikkert underlag til f\u00f8lge; men hver gang, vi vendte os om, havde vi en fantastisk udsigt over vigen.<\/p>\n

\"\"

Flot udsigt ned over vigen<\/p><\/div>\n

Efter lang tids vandring blev vi ved en dyb kl\u00f8ft stoppet af endnu en informationstavle, der kunne fort\u00e6lle, at kl\u00f8ften kaldtes Signhilds Krybbe.
\nKl\u00f8ften, der er n\u00e6sten snorlige og str\u00e6kker sig mange kilometer i begge retninger herfra, er visse steder smallere en h\u00e5nds bredde og andre steder flere meter bred, og den har f\u00e5et sit navn p\u00e5 grunde af en legende om den engelske prinsesse Signhild.
\nI f\u00f8lge legenden kom Signhild sejlende til egnen omkring Geta p\u00e5 en missionsrejse, der ikke kom til at g\u00e5 s\u00e5 godt, da Geta-borgerne var meget knyttede til deres guder. og de forfulgte hende med den hensigt at sl\u00e5 hende ihjel. Under flugten gemte hun sig selv og hendes hest i denne kl\u00f8ft, hvor de overlevede. Hvad der videre skete fort\u00e6ller legenden ikke noget om…<\/p>\n

\"\"

Signhilds Krybbe \/ kl\u00f8ft<\/p><\/div>\n

Vi fortsatte vores vej over klippefladerne p\u00e5 den anden side af kl\u00f8ften og passerede sm\u00e5 s\u00f8er og moser, der var dannet, hvor vandet ikke kunne tr\u00e6nge ned mellem klipperne eller v\u00e6k via vandl\u00f8b. S\u00e5danne uventede s\u00f8er gav et ekstra pift i forhold til de oplevelser, vi ellers havde her rundt p\u00e5 klippefladerne.<\/p>\n

\"\"

Lille s\u00f8 p\u00e5 en af klippefladerne<\/p><\/div>\n

Det bet\u00f8d s\u00e5 ogs\u00e5, at vi et par gange kunne se plettet g\u00f8geurt (Dactylorhiza makulata<\/em>), der voksede i her i det golde milj\u00f8 mellem klipperne.<\/p>\n

\"\"

Plettet g\u00f8geurt (Dactylorhiza makulata<\/em>)<\/p><\/div>\n

Ellers var vores vandretur ved at v\u00e6re slut, og vi var tilbage ved restauranten, hvor vores bil var parkeret, og lidt \u00f8mme i benene kunne vi nu k\u00f8re ned til Geta, hvor vi havde i sinde at finde et sted at f\u00e5 kaffe.
\nTilbage i byen parkerede vi ved kirken, og vi kunne konstatere, der der netop i dag var byfest med kr\u00e6mmermarked i omr\u00e5det omkring kirken – s\u00e5 det var her, vi fandt vores kaffe. Ikke s\u00e6rlig velsmagende – men relativt dyr!
\nVi gik i \u00f8vrigt lidt rundt p\u00e5 markedet, hvor udbuddet af stande og varer var meget begr\u00e6nset, og hvor priserne ville have v\u00e6ret i orden, hvis bel\u00f8bene havde v\u00e6ret i svenske kroner, og ikke Euro!
\nVi fik kigget lidt p\u00e5 og indenfor i kirken, der er dedikeret til Sankt G\u00f6ran og formodentlig er bygget i 1460, og som f\u00f8rste gang n\u00e6vnes i skriftlige kilder i 1863. Kirken, der ikke har noget integreret kirket\u00e5rn, men derimod et fritliggende klokket\u00e5rn, der er placeret lidt v\u00e6k fra selve kirkebygningen, er bygget i \u00e5landsk r\u00f8d granit.<\/p>\n

\"\"

Sankt G\u00f6rans kyrka i Geta<\/p><\/div>\n

Fra kirken k\u00f8rte vi til Kulturarvsstugan lidt uden for byen – mest af alt fordi den var n\u00e6vnt som en sev\u00e6rdighed i en turistbrochure fra Geta. Der skulle v\u00e6re tale om er en historisk kulturarvshytte<\/span>, der var opf\u00f8rt som et nordisk h\u00e5ndv\u00e6rksprojekt og drevet i samarbejde med lokale foreninger. Desv\u00e6rre var det lidt af en nitte. Lukket og ingen info p\u00e5 stedet.<\/p>\n

\"\"

Kulturarvsstugan i Geta<\/p><\/div>\n

I stedet k\u00f8rte vi s\u00e5 videre ud af Geta og begav os mod Ecker\u00f6 – og mere specifikt til fiskerlejet K\u00e4ringsund nord for selve Ecker\u00f6.
\nInden vi begav os rundt i omr\u00e5det omkring fiskerhytterne slog vi os ned ved en caf\u00e9, hvor vi n\u00f8d en kop kaffe og en is, mens vi n\u00f8d stemningen i fiskerlejet.<\/p>\n

\"\"

\u00c6ldre fiskerhytter i K\u00e4ringsund<\/p><\/div>\n

Derefter vandrede vi som sagt rundt mellem fiskerhytterne, der stod i vandkanten, delvis ude i vandet, og delvis p\u00e5 land. Hytterne mindede om de fiskerhytter, vi havde set i mindre m\u00e5lestok i Sj\u00f6kvarteret i Mariehamn, men her virkede det hele bare mere autentisk.<\/p>\n

\"\"

Fiskerhytter i K\u00e4ringsund<\/p><\/div>\n

Efter vi havde brugt lidt tid i K\u00e4ringsund\u00a0tog vi en afstikker til Ecker\u00f6, hvor vi gjorde et kort holdt ved Ecker\u00f6 post- og tullhus, der oprindelig var post- og toldhus for det russiske imperium. Bygningen, der er opf\u00f8rt i 1828 i empire-stil, huser i dag et museum, en restaurant og et chokolaterie.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Ecker\u00f6 post- og tullhus<\/p><\/div>\n

Med dette stop forlod vi Ecker\u00f6 og k\u00f8rte \u00f8stp\u00e5 til \u00f8en Lemland, hvor vi gjorde holdt ved Amalia Limonadfabrik, hvor vi fik aftensmad, pizza, og fik k\u00f8bt et par flasker limonade, der er kendt for naturlige ingredienser,lokalt kildevand og h\u00e5ndpresset frugtjuice. En delikatesse, men prisen var ogs\u00e5 derefter.
\nDagens sidste udflugt gjaldt byen Lumparby p\u00e5 \u00f8en Lumparland, og som er anlagt syd for bugten Kapellviken, der er opst\u00e5et som resultatet af et meteornedslag for mellem en halv og halvanden milliard \u00e5r siden. Vores m\u00e5l i Lumparby var kirken, Sankt Andreas Kirke, der er opf\u00f8rt i 1728, og som er \u00c5lands \u00e6ldste bevarede tr\u00e6kirke. Kirken er genopf\u00f8rt efter den Store Nordiske Krig, hvor en tidligere kirke p\u00e5 stedet br\u00e6ndte.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Lumparby kyrka, Sankt Andreas Kirke<\/p><\/div>\n

Og n\u00e5r vi nu var i Lumparby, kunne vi ikke undg\u00e5 at bem\u00e6rke de mange r\u00f8de m\u00f8ller, der stod i landskabet omkring byen. I alt talte vi 6 mere eller mindre velholdte m\u00f8ller.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

En af de mere velholdte m\u00f8ller i Lumparby<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i Lumparby var det tid til at vende n\u00e6sen hjemad mod Mariehamn, hvor vi afleverede den lejede bil, inden vi vandrede til V\u00e4sterhamn og fik lidt l\u00e6kkert at spise p\u00e5 restauranten \u00c5SS Paviljongen. Dern\u00e6st var det bare at komme tilbage til hotellet og se dyner…<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

S\u00f8ndag, d. 12.7.<\/span>
\nEfter et par dage med et t\u00e6tpakket program skulle s\u00f8ndagen nydes med en stille og afslappende vandretur fra Mariehamn og sydp\u00e5, s\u00e5 efter morgenmaden blev vandreskoene sn\u00f8ret og vi gik til Tullarns \u00c4ng og derfra sydp\u00e5 – f\u00f8rst gennem skoven og derefter ad sm\u00e5 stier langs \u00f8stkysten af den halv\u00f8, hvor Mariehamn ligger.
\nI starten passerede vi den ene velhavervilla efter den anden, men efterh\u00e5nden tyndede det ud i bebyggelserne, og det blev den r\u00e5 natur, der tog over. Det summede af liv, og rundt omkring os var der et blomsterflor, som vi ikke kan opleve mange steder i Danmark; med andre ord, s\u00e5 trivedes biodiversiteten p\u00e5 en m\u00e5de, vi bare kunne v\u00e6re misundelige p\u00e5 herhjemme.
\nBortset fra et enkelt hus i ny og n\u00e6 var de eneste spor efter mennesker de sm\u00e5 rektangul\u00e6re havne der her og der var anlagt langs kysten – gravet eller spr\u00e6ngt ud i landskabet – s\u00e5 de sm\u00e5 sejl- og fiskerb\u00e5de kunne ligge i l\u00e6 for vind og vejr.<\/p>\n

\"\"

Lille havn n\u00e6r kysten<\/p><\/div>\n

Efterh\u00e5nden som landskabet blev mere vildt og ut\u00e6mmet st\u00f8dte vi ogs\u00e5 p\u00e5 planter, der er en sj\u00e6ldenhed i Danmark, og da vi fik \u00f8je p\u00e5 de f\u00f8rste bl\u00e5toppet kohvede (Melampyrum nemorosum<\/em>), var begejstringen stor. Denne plante er ekstremt sj\u00e6lden hjemme i Danmark, hvor den er i kraftig tilbagegang og i dag kun findes ti steder – f\u00f8rst og fremmest i n\u00e6rheden af Kongens Lyngby i Nordsj\u00e6lland. Det er en meget smuk plante, som vi n\u00f8dvendigvis m\u00e5tte bruge nogle minutter p\u00e5 at fotografere.<\/p>\n

\"\"

Bl\u00e5toppet kohvede (Melampyrum nemorosum<\/em>)<\/p><\/div>\n

F\u00e5 minutter senere fik Claudia \u00f8je p\u00e5 et par bakkeg\u00f8geliljer (Platanthera bifolia<\/em>) i en lysning i n\u00e6rheden af stien. Ogs\u00e5 denne plante er meget sj\u00e6lden i Danmark, og den findes oftest i det nordligste af Jylland – i Vendsyssel og Hanherred – samt p\u00e5 \u00f8erne Anholt, L\u00e6s\u00f8 og R\u00f8m\u00f8. I det \u00f8vrige Danmark er en stort set ikke-eksisterende.<\/p>\n

\"\"

Bakkeg\u00f8gelilje (Platanthera bifolia<\/em>)<\/p><\/div>\n

Og n\u00e5r vi nu er ved planter i orkide-familien, s\u00e5 fandt vi da ogs\u00e5 lige nogle eksemplarer af skovg\u00f8geurt (Dactylorhiza maculata ssp. fuchsii<\/em>) – lige ved stien. Endnu en plante, der er meget sj\u00e6lden i Danmark, hvor den mest findes p\u00e5 Lolland, Falster og M\u00f8n samt nogle steder i \u00d8stjylland. Men her stod den helt frit og uber\u00f8rt – tilsyneladende uden at v\u00e6re i fare for at blive gravet op, voksestedet taget i betragtning.<\/p>\n

\"\"

Skovg\u00f8geurt (Dactylorhiza maculata ssp. fuchsii<\/em>)<\/p><\/div>\n

Efter nogle kilometer valgte vi at g\u00e5 tilbage mod Mariehamn ad vestkysten, s\u00e5 vi ‘krydsede tv\u00e6rs over’ og gik fra \u00d6stern\u00e4s via Yttern\u00e4s til en lille havn i V\u00e4stern\u00e4s. Denne tur bragte os forbi (endnu) en m\u00f8lle og flere velholdte g\u00e5rde i st\u00e6rke r\u00f8de og gule farver samt gennem en lille idyllisk skovvej, inden vi ad villaveje (villaer = tr\u00e6huse) kom til den omtalte havn, hvor vi havde h\u00e5bet, at vi kunne f\u00e5 en kop kaffe og m\u00e5ske en bid br\u00f8d.<\/p>\n

\"\"

Skovvej i V\u00e4stern\u00e4s<\/p><\/div>\n

Det m\u00e5tte vi dog skyde en hvid pil efter; her var ingen faciliteter af nogen slags, s\u00e5 vi m\u00e5tte i stedet bare g\u00e5 videre.
\nAlts\u00e5 gik vi nordp\u00e5 langs vandet, og en del af denne vej blev vi ledt over en gangbro, der var anlagt delvist i vandet og som ledte tankerne hen p\u00e5 Nuuk\u2019s Boardwalk, som vi gik p\u00e5 sidste sommer p\u00e5 Gr\u00f8nland.<\/p>\n

\"\"

Gangbro, der var anlagt delvist i vandet<\/p><\/div>\n

Vores vandretur langs vandet endte ved f\u00e6rgelejet i V\u00e4sterhamn med et stort og farverigt ‘\u00c5LAND V\u00e4lkommen’-skilt, der lyste op p\u00e5 lang afstand. Her m\u00e5tte jeg s\u00e5 lige trodse et ‘adgang forbudt’-skilt for at komme t\u00e6t p\u00e5 Gamla Tullhuset, den gamle toldbod, der er tegnet af Lars Sonck og opf\u00f8rt i 1899 og kendt for sin specielle arkitektur. Toldboden mistede gradvist sin told-funktion i takt med moderniseringen af havnen i l\u00f8bet af det 20. \u00e5rhundrede, og bygningen henligger nu som en fredet bygning.<\/p>\n

\"\"

Gamla Tullhuset<\/p><\/div>\n

Fra toldboden fortsatte vi til \u00c5lands S\u00f8fartsmuseum, hvor vi kiggede n\u00e6rmere p\u00e5 nogle af de statuer og monumenter, der er her.
\nI en lille have syd for museet st\u00e5r statuen Mannen vid ratten, Manden ved roret, der er rejst til mide om de \u00e5landske s\u00f8folk, der mistede livet p\u00e5 havet. Skulpturen er lavet af billedhuggeren Emil Cedercreutz, og den blev rejst her i 1936 som byens f\u00f8rste offentlige mindesm\u00e6rke.<\/p>\n

\"\"

Statuen Mannen vid ratten<\/p><\/div>\n

T\u00e6t ved dette monument st\u00e5r en albatros-skulptur, der er kendt som ‘Havets frihed og broderskab’-monumentet. Dette monument, der er rejst i \u00e5r 2000, \u00e6rer de s\u00f8folk, der har rundet Kap Horn. Kunstneren bag monumentet er s\u00f8kaptajn Allan Palmer.<\/p>\n

\"\"

‘Havets frihed og broderskab’-monumentet<\/p><\/div>\n

Herfra vandrede vi tilbage til hotellet, idet vi dog lige lagde vejen forbi den smukke hovedbygning, der tilh\u00f8rer \u00c5lands Lyceum, der er en del af \u00c5lands Gymnasium.
\nDenne statelige bygning er opf\u00f8rt i 1903 i svensk herreg\u00e5rdsstil med elementer af jugendstil og er gymnasiets \u00e6ldste bygning; senere er gymnasiet udvidet flere gange.<\/p>\n

\"\"

\u00c5lands Lyceums hovedbygning<\/p><\/div>\n

Tilbage p\u00e5 hotellet kunne vi hvile ud efter et par dage med mange kilometer i benene og s\u00e5 ellers l\u00e6gge lidt planer for, hvad vi skulle bruge dagen p\u00e5 i morgen – vores sidste dag p\u00e5 \u00c5land.<\/p>\n

Mandag, d. 13.7.<\/span>
\nEfter nogle dage med en masse oplevelser havde vi valgt at blive ‘hjemme’ i Mariehamn hele dagen, og efter morgenmaden ville vi se p\u00e5 nogle af byens \u00e6ldre og mere interessante og historiske bygninger, der var opf\u00f8rt i perioden fra 1889 til 1912 af Hilda Hongell – som vi jo var st\u00f8dt p\u00e5 et par gange allerede.
\nVi vandrede derfor mod det kvarter, der hovedsagelig er kendt for hendes huse, nemlig gaderne S\u00f6dragatan og Mariegatan i den bydel, der hedder Kvarnberg.
\nF\u00f8rst st\u00f8dte vi dog p\u00e5 huset Villa du Nord, der ligger \u00c5landsv\u00e4gen 48, og som er opf\u00f8rt i 1898 som en privatbolig for en fotograf fra byen, K.E. Nordlund. Villaen var t\u00e6t p\u00e5 at blive revet ned under moderniseringen af Mariehamn i midten af 1900-tallet, men den overlevede, og i dag er den bevaret som et historisk mindesm\u00e6rke.<\/p>\n

\"\"

Villa du Nord, \u00c5landsv\u00e4gen 48<\/p><\/div>\n

Fra Villa du Nord fortsatte vi til S\u00f6dragatan, hvor vi allerede den f\u00f8rste aften havde g\u00e5et en lille tur, s\u00e5 her gik vi hurtigt forbi og videre til Mariegatan, hvor vi ikke tidligere havde v\u00e6ret, og hvor vi stoppede op ved huse, der enten havde et interessant udseende eller en interessant historie.
\nVores f\u00f8rste stop var ved Mariegatan 12 – et hus, der er tegnet af Hilda Hongell og opf\u00f8rt i \u00e5r 1900 for fyrpasser Johan Alfred Holmberg – og som i \u00f8vrigt er et fremragende eksempel p\u00e5 Hongells karakteristiske detaljerige arkitektur med dekorative detaljer.<\/p>\n

\"\"

Mariegatan 12<\/p><\/div>\n

Ogs\u00e5 nabohuset, Mariegatan 14, der g\u00e5r under k\u00e6lenavnet ‘Big Blue House’, er tegnet af Hongell. Hun tegnede huset i 1898 til Gustaf Gustafsson, der byggede huset efter hendes tegninger. Helt specielt ved huset var, at Gustafsson blandt andet indrettede et bageri i k\u00e6lderen, som under verdenskrigene endvidere fungerede som beskyttelsesrum.<\/p>\n

\"\"

Mariegatan 14<\/p><\/div>\n

Mange af husene, der har en speciel og interessant historie, har en tavle p\u00e5 den v\u00e6g, der vender ud mod vejen, og her kan man l\u00e6se om huset, dets bygherre og historie, og det var ret interessant at l\u00e6se disse informationer.
\nDet kommer for vidt at beskrive alle husene her – is\u00e6r da mange af husene er tegnet og opf\u00f8rt af Hilda Hongell, og da det ene hus er mere interessant end det n\u00e6ste.
\nP\u00e5 hj\u00f8rnet af Mariegatan og Esplanadgatan ligger Esplanadgatan 14 – og ogs\u00e5 dette hus er tegnet af Hongell. Huset, der er opf\u00f8rt i 1899 og er velholdt og har bibeholdt sit oprindelige udseende, har i en periode v\u00e6ret Mariehamns b\u00f8rnehjem.<\/p>\n

\"\"

Esplanadgatan 14<\/p><\/div>\n

For at se det mest ikoniske af de huse, som Hilda Hongell har tegnet, m\u00e5tte vi dog lidt v\u00e6r fra Mariegatan og ned ad Neptunigatan til huset i nr. 57. Dette hus, der er tegnet og opf\u00f8rt i 1892, g\u00e5r for st v\u00e6re det smukkeste af Hongell-husene i Mariehamn.
\nHusets oprindelige tr\u00e6konstruktion blev bygget af helt finsk kernetr\u00e6, der var t\u00f8rret og sk\u00e5ret p\u00e5 en unik m\u00e5de, som ikke kan genskabes i dag p\u00e5 grund af klimaforandringer og moderne skovbrugsmetoder.
\nHuset er – som flere andre af Hongells huse – bygget i schweizerstil, der var moderne p\u00e5 dette tidspunkt og inspireret af traditionelle bj\u00e6lkehytter fra Alperne.
\nHuset, der er i privat eje, er gennemrenoveret i starten af 00’erne – bla. med brug af ovenfor omtalte kernetr\u00e6 fra 1890’erne.<\/p>\n

\"\"

Neptunigatan 57<\/p><\/div>\n

Efter at have betragtet dette smukke hus fortsatte vi ned ad S\u00f6dragatan, hvor vi bla. gjorde holdt ved nr. 21. Huset, der er fra 1897, er bygget til byens postmester, Josef Eriksson, og huset er lokalhistorisk interessant, da forfatteren og digteren Georg K\u00e4hre boede her fra 1947 til 1969. Georg K\u00e4hre er ophavsmanden til ‘Den \u00e5landske sejladshistorie’ og digtsamlingen ‘De tusind lindebyer’.<\/p>\n

\"\"

S\u00f6dragatan 21<\/p><\/div>\n

Efter at have kigget p\u00e5 endnu flere huse og i \u00f8vrigt fik en snak med en beboer i et af husene, vandrede vi tilbage mod den moderne by via Stadhusbacken til Sj\u00f6kvarteret, som vi bes\u00f8gte for et par dage siden, og her slog vi os ned og spiste sen frokost, der bestod af v\u00e5ffelraka med tilbeh\u00f8r. V\u00e5ffelraka minder om tyskernes kartoffelpuffar\/kartoffelpandekager, og vi fik dem serveret classic med creme fraiche, laksekaviar og hakkede r\u00f8dl\u00f8g. En rigtig nem og l\u00e6kker ret.
\nI Sj\u00f6kvarteret gik vi igen lidt rundt og n\u00f8d milj\u00f8et, og her kom vi forbi mange af de bygninger, som vi ogs\u00e5 havde set tidligere.<\/p>\n

\"\"

Den gamle smedje i Sj\u00f6kvarteret<\/p><\/div>\n

Ydermere stoppede vi et \u00f8jeblik op ved B\u00e5ken, som er en kopi af en historisk p\u00e6leb\u00e5ke (s\u00f8m\u00e6rke), som indeholder en udstilling med historiske, traditionelle brugs- og arbejdsb\u00e5de. Desv\u00e6rre var udstillingen ikke \u00e5ben – s\u00e5 det blev ved et kig udefra…<\/p>\n

\"\"

B\u00e5ken<\/p><\/div>\n

Herefter gik vi ned til torvet, hvor vi p\u00e5 restaurant Fyren fik aftensmad og slappede af, mens de udenfor p\u00e5 torvet var ved at bygge op til Rockoff Festivalen, der skulle starte n\u00e6ste weekend (og hvor Medina bla. skulle opstr\u00e6de).
\nHerefter var det bare tilbage til hotellet og f\u00e5 ordnet de sidste formaliteter, inden vi skulle tjekke ud fra hotellet i morgen tidlig.<\/p>\n

Tirsdag, d. 14.7.<\/span>
\nTidligt op og ned i en taxa, der k\u00f8rte os til lufthavnen, hvorfra vi med et lille propelfly skulle lette mod Arlanda kl. 7:15.
\nKlokke 12 kunne vi s\u00e5 stige ud af flyet i Aarhus Lufthavn og tage de sidste kilometer med lufthavnsbussen hjem til Aarhus \u00d8.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Denne rejse var resultatet af en pludselig indskydelse. Hjalte og Amalie skulle i sommerhus i Sverige, men undervejs skulle de ogs\u00e5 bes\u00f8ge Joanna og Steffen nogle dage i Uppsala, og da vi – Claudia og jeg – ikke havde bes\u00f8gt … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-18683","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-selv-arrangeret"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18683","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=18683"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18683\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18952,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18683\/revisions\/18952"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=18683"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=18683"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=18683"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}