\nEfter en kort nat p\u00e5 vores s\u00e6dvanlige hotel n\u00e6r lufthavnen, Copenhagen Go Hotel i Kastrup, kunne vi tjekke ind til en flyvning med Austrian Airlines, der bragte os via Wien til Skopje, hovedstaden i Nordmakedonien, hvor vi landede ved middagstid.
\nHerefter afhentede vi vores lejebil, og turen gik til vores hotel midt i Skopje, AEN Hotel-Old City<\/a>, hvor vi tjekkede ind og fik pakket lidt ud – i \u00f8vrigt mens det stod ned i st\u00e6nger.<\/p>\n
Kujundjiska, Guldsmedegaden<\/p><\/div>\n Efter denne frokost vandrede vi videre ned ad vejen til et af Basarens ikoniske steder, hvor Murat Pasha-moskeen rager op i luften bar smykkebutikken ‘Smaragd 1969’. I \u00f8vrigt et yndet sted for fotografer og folk med selfiest\u00e6nger! Smaragd 1969 med Murat Pasha-moskeen i baggrunden<\/p><\/div>\n Vi bev\u00e6gede os nu ud af Den Gamle Bazar og videre til det historiske Daut Pasha Hammam, der tidligere rummede et tyrkisk bad med en rig og sp\u00e6ndende historie. Daut Pasha Hammam<\/p><\/div>\n Det siges, at da man t\u00e6ndte op under badesystemet f\u00f8rste gang, kom der giftslanger ud af hanerne i stedet for vand, og at Daut Pashas datter blev bidt og d\u00f8de. Dette fik pashaen i sorg til straks at lukke badet og opgive hele komplekset. Filip II’s springvand<\/p><\/div>\n P\u00e5 samme plads – og n\u00e6r springvandet – ser man den ortodokse Sankt Demetrius-kirke og dens klokket\u00e5rn, der er opf\u00f8rt p\u00e5 ruinerne af en \u00e6ldre kirke, der var opf\u00f8rt i det 13. eller 14 \u00e5rhundrede. Den nuv\u00e6rende kirke blev bygget mellem 1886 og 1896 og har tidligere fungeret som hovedkirke\/katedral for Skopje. Sankt Demetrius-kirken<\/p><\/div>\n Her ved pladsen – og vest for ovnn\u00e6vnte kirke – ligger Holocaust Memorial Center for the Jews of Macedonia, der er opf\u00f8rt p\u00e5 sted, hvor det tidligere j\u00f8diske kvarter l\u00e5, f\u00f8r det blev \u00f8delagt af et voldsomt jordsk\u00e6lv i 1963. Museet \u00e5bnede i 2011. Holocaust Memorial Center for the Jews of Macedonia<\/p><\/div>\n Nabobygningen rummer Museum of the Macedonian Struggle, der formidler Makedoniens kamp for uafh\u00e6ngighed fra modstanden mod det osmanniske styre til uafh\u00e6ngigheden i 1991. Ogs\u00e5 dette museum \u00e5bnede i 2011. Museum of the Macedonian Struggle<\/p><\/div>\n Ellers var det endnu et springvand, der tiltrak sig vores opm\u00e6rksomhed p\u00e5 pladsen: Fountain of the Mothers of Macedonia, der forestiller m\u00f8dre i forskellige livsfaser sammen med deres b\u00f8rn. Ogs\u00e5 dette springvand er del af byfornyelsesprojektet ‘Skopje 2014’. Fountain of the Mothers of Macedonia<\/p><\/div>\n Efterh\u00e5nden var vi nede ved Vardarfloden, der l\u00f8ber gennem Skopje og den ber\u00f8mte ‘Stenbroen’, der f\u00f8rer over floden. Broen er et symbol for Skopje, og den indg\u00e5r b\u00e5de i byens v\u00e5benskjold og i byens flag. Stenbroen<\/p><\/div>\n Lige ved siden af Stenbroen er der – nede i Vardar – en pudsig kunstinstallation, der viser en kvinde i r\u00f8d bikini, som ser ud til at springe i floden. Kunstv\u00e6rket hedder ‘The Swimmer’ og blev opstillet i 2010 – som en del af ‘Skopje 2014’-projektet. The Swimmer i vandet ved Stenbroen<\/p><\/div>\n Vi var efterh\u00e5nden kommet over p\u00e5 den anden side af floden til Makedonien-pladsen, og igen er det en enorm statue det f\u00f8rste, man ser, og igen en del af ‘Skopje 2014’-projektet. Warrior on a Horsebach<\/p><\/div>\n Fra statuen kunne man kigge ned ad 11. Oktober-gaden, hvor man kunne se Triumphal Arch, der ogs\u00e5 kaldes Porta Macedonia. Triumfbuen, der ligeledes er del af ‘Skopje 2014’-projektet, er 21 meter h\u00f8j og blev indviet i januar 2012, og den er dedikeret til 20 \u00e5rs makedonsk uafh\u00e6ngighed. Buen er d\u00e6kket af 193 m\u00b2 marmorplader, der skildrer scener fra Makedoniens historie. Triumphal Arch eller Porta Macedonia<\/p><\/div>\n Da vores m\u00e5l ikke var triumfbuen, men Mother Theresas Mindehus i g\u00e5gaden Macedonia Street, kom vi ikke n\u00e6rmere triumfbuen, men tog den direkte rute til mindehuset ad g\u00e5gaden, hvor vi undervejs passerede vi monumentet The Beggar, Tiggeren. The Beggar, Tiggeren<\/p><\/div>\n Ellers var vi efterh\u00e5nden fremme ved Mother Theresas Mindehus, der blev indviet den 30. januar 2009 for at \u00e6re byens mest ber\u00f8mte bysbarn, der er b\u00e5de en katolsk helgen og modtager af Nobels Fredspris (i 1979) og blev f\u00f8dt i Skopje i 1910. Mother Theresas Mindehus med Sankt Konstatin og Helena-kirken i baggrunden<\/p><\/div>\n Ved mindehuset ligger en lille park med t\u00e5rnet Begova Kula, ogs\u00e5 kaldet Bey’s Tower. Begova Kula, der er opf\u00f8rt i slutningen af det 17. \u00e5rhundrede eller starten af det 18. \u00e5rhundrede, er 14 meter h\u00f8jt og har tre etager.\u00a0 T\u00e5rnet, der er det eneste tilbagev\u00e6rende af sin art i Skopje, blev anvendt dels som forsvarsv\u00e6rk – den nederste etage – og dels som beboelse for en \u00a0lokal beg (en osmannisk herremand eller guvern\u00f8r) – de \u00f8verste to etager. Begova Kula<\/p><\/div>\n Lige bag mindehuset ligger den flotte, men genopf\u00f8rte kirke, Sankt Konstatin og Helena-kirken, med tilh\u00f8rende klokket\u00e5rn. Den f\u00f8rste kirke p\u00e5 dette sted kan spores tilbage til ca. 334, og den var det f\u00f8rste kristne tilholdssted i Skopje – i \u00f8vrigt p\u00e5 det sted, hvor flere kristne angiveligt blev halshugget i \u00e5r 304 under romersk forf\u00f8lgelse. Sankt Konstatin og Helena-kirken<\/p><\/div>\n Vores tur fortsatte under Hjaltes ledelse gennem sm\u00e5 gader i jagten p\u00e5 en lille caf\u00e9, han havde l\u00e6st om og absolut gerne ville bes\u00f8ge. Det f\u00f8rte os forbi flere skulpturer, statuer og monumenter som f.eks. ‘Big Bull’, et monument af en muskul\u00e6r tyr i fuld st\u00f8rrelse, der symboliserer velstand og finansiel medgang. Big Bull<\/p><\/div>\n Ogs\u00e5 gavlmalerier var en del af bybilledet, f.eks. gadev\u00e6rket ‘People Matter’, der er fra 2020, finansieret af Halkbank og hylder venskab og f\u00e6llesskab. People Matter<\/p><\/div>\n Ellers fandt vi caf\u00e9en og kunne nyde kaffen, mens det begyndte at regne udenfor, hvilket ogs\u00e5 bet\u00f8d, at vi blev siddende indtil regnen stilnede af. Sankt Clemens af Ohrids Kirke<\/p><\/div>\n Kirken er overd\u00e5digt udsmykket med farverige freskoer, s\u00e5 man bliver n\u00e6sten bl\u00e6st bagover, n\u00e5r man tr\u00e6der ind i kirken. Farverige freskoer i Sankt Clemens af Ohrids Kirke<\/p><\/div>\n Ude i den friske luft igen fortsatte vi mod Vardar-floden for at komme ‘hjem’, og her passerede vi regeringsbygningen, der er opf\u00f8rt i \u00e5rene fra 1968 til 1970 i neoklassicistisk stil. Oprindelig blev bygningen opf\u00f8rt som hoveds\u00e6de for Centralkomiteen for Makedoniens Kommunistiske Parti i en mere r\u00e5 og typisk \u00f8steurop\u00e6isk stil, men den blev ombygget til det nuv\u00e6rende udseende mellem 2013 og 2016. Regeringsbygningen<\/p><\/div>\n P\u00e5 den anden side af Varder kunne vi – neden for Skopje-f\u00e6stingen, der er opf\u00f8rt i det 6. \u00e5rhundrede – se et par bygninger, der er opf\u00f8rt som en del af ‘Skopje 2014’-projektet, nemlig Toldstyrelsen og Vand- og Kloakv\u00e6senet. Toldstyrelsen (tv) og Vand- og Kloakv\u00e6senet (th)<\/p><\/div>\n Lidt l\u00e6ngere fremme passerede vi ligeledes Macedonian National Theatre, der har haft en dramatisk historie pr\u00e6get af b\u00e5de jordsk\u00e6lv og politiske visioner. Det oprindelige nationalteater stammer fra 1927 og blev bygget p\u00e5 samme sted, men denne bygning fik nogle mindre skader ved det store jordsk\u00e6lv i 1963, og man valgte alligevel at j\u00e6vne resterne af bygningen med jorden. Den nuv\u00e6rende bygning blev s\u00e5 opf\u00f8rt – som s\u00e5 meget andet i byens centrum – i forbindelse med ‘Skopje 2014’-projektet. Macedonian National Theatre<\/p><\/div>\n Efterh\u00e5nden var vi s\u00e5 igen ved at v\u00e6re fremme ved Stenbroen, men vi valgte at g\u00e5 lidt l\u00e6ngere p\u00e5 \u00f8stsiden af Vardar og f\u00f8rst passere floden ad Kunstbroen, der har statuer i bronze af fremtr\u00e6dende makedonske malere, musikere, forfattere og digtere gennem historien. Og ogs\u00e5 denne bro var naturligvis en del af ‘Skopje 2014’-projektet. Kunstbroen<\/p><\/div>\n Herefter var vi ved at v\u00e6re tilbage i den Skopjes gamle bykerne, Old Bazaar, med de hyggelige gader og mange skjulte perler. Vi faldt s\u00e5ledes over et hj\u00f8rne med en metaltrappe, der f\u00f8rte op til overetagen af Kapan An, der er et karavanserai fra midten af det 15. \u00e5rhundrede. Bygningen, der tidligere fungerede som et herberg, lager og handelscentrum for rejsende k\u00f8bm\u00e6nd og deres karavaner, har overlevet flere store \u00f8del\u00e6ggende begivenheder i Skopje, blandt andet jordsk\u00e6lvene i 1555 og 1963 samt en voldsom brand i 1689. Kapan An med trappe op til overetagen<\/p><\/div>\n I dag er bygningen blevet renoveret og fungerer som et kulturelt og socialt m\u00f8dested. S\u00f8ndag, d. 24.5.<\/span> Arasta-moskeen<\/p><\/div>\n P\u00e5 vej til markedet passerede vi gennem flere smukke, smalle gader og str\u00e6der, hvor livet – m\u00e5ske fordi det var s\u00f8ndag – stod helt stille, og de l\u00e5 i den grad stille hen. Det gjorde bare, at vi rigtig kunne nyde milj\u00f8et – uden at der l\u00f8b folk i vejen for os.<\/p>\n Stille gade i Old Bazaar<\/p><\/div>\n Efterh\u00e5nden var vi fremme ved Pit Pazar – markedet der er det st\u00f8rste og \u00e6ldste marked i Nordmakedonien. Markedet ligger i den nordlige ende af Old Bazaar, og det er kendt for sine store m\u00e6ngder af friske gr\u00f8ntsager, frugter, lokale oste, honning og krydderier.<\/p>\n Friske gr\u00f8ntsager p\u00e5 Pit Pazar<\/p><\/div>\n Den nordligste af indfaldsvejene ind til markedet sker gennem en osmannisk indgangsport, der formodentlig er opf\u00f8rt mellem det 15. og 17. \u00e5rhundrede, men den er opf\u00f8rt p\u00e5 et fundament flere hundrede \u00e5r tidligere fra byzantinsk tid. Vejen, der f\u00f8rte gennem porten, var udfaldsvejen til Konstantinopel.<\/p>\n Nordlige indgangsport til Pit Pazar<\/p><\/div>\n P\u00e5 markedet skete der dog ikke det store (endnu) – for det f\u00f8rste var det s\u00f8ndag, og for det andet var klokken ikke mere end 9 om morgenen. Skilt, der annoncerer Kozhle-f\u00e6stningen<\/p><\/div>\n Alts\u00e5 stoppede vi op og vandrede ad en lille og sj\u00e6ldent benyttet natursti op af en lille bakke, hvor vi efter fem minutters vandring kom op til en gammel ruin efter det, der engang var Kozhle-f\u00e6stningen. Kozhle-f\u00e6stningens forsvarst\u00e5rn<\/p><\/div>\n Efter at vi var kommet op p\u00e5 toppen kunne vi ane omridset af b\u00e5de de ydre ringmure, der var bygget direkte p\u00e5 klipperne og en stor riddersal p\u00e5 24 gange 6 meter, men bedst bevaret – om end noget eroderet – var et forsvarst\u00e5rn, der var bygget p\u00e5 det h\u00f8jeste sted. Indgangen til Sankt Dimitrios-klostret<\/p><\/div>\n Nyere forskning tyder p\u00e5, at klostret stammer fra slutningen af det 13. \u00e5rhundrede, men det fik sin storhedstid under den serbiske zar Stefan Du\u0161an, hvor blev klostret radikalt ombygget og udvidet. Sankt Dimitrios-klosterkirken<\/p><\/div>\n En inskription i kirken markerer, at renoveringen og genindvielsen stod f\u00e6rdig i 1855. Kirkeskibet (nave)<\/p><\/div>\n Kirken var n\u00e6sten overalt udsmykket med fantastiske freskoer og v\u00e6gmalerier, der bla. illustrerede Dommedag. Maleri af fem helgener, med Sankt Nikolaus til venstre<\/p><\/div>\n En anden markant fresko findes i kirkens loft, og det forestiller Guds Moder, Jomfru Maria, med udbredte arme og med det velsignende Jesusbarn afbildet i en cirkelformet medaljon p\u00e5 sit bryst.<\/p>\n Jomfru Maria med Jesusbarnet<\/p><\/div>\n Ogs\u00e5 kvinder har deres plads i freskoerne, og en af disse viser de tre hellige s\u00f8stre og martyrer Sankt Menodora, Sankt Metrodora og Sankt Nymphodora, der led martyrd\u00f8den i Bithynien (dengang et kongerige i det nuv\u00e6rende Tyrkiet) i det 4. \u00e5rhundrede under kejser Maximian. S\u00f8strene, der fejres i den ortodokse kirke den 10. september, afbildes med glorier, t\u00f8rkl\u00e6der og hver deres kors og palmegren i h\u00e5nden som symbol p\u00e5 deres tro og offer.<\/p>\n De tre hellige s\u00f8stre<\/p><\/div>\n En anden vigtig fresko viser korsf\u00e6stelsen og gravl\u00e6ggelsen af Jesus samt (igen en r\u00e6kke helgener). Denne fresko har v\u00e6ret af stor betydning for fastl\u00e6ggelsen af kirkens alder, idet den karakteristiske komposition og inskriptionerne beviser, at kirken er opf\u00f8rt i slutningen af det 13. \u00e5rhundrede.<\/p>\n Korsf\u00e6stelsen og gravl\u00e6ggelsen af Jesus<\/p><\/div>\n Sluttelig skal jeg fremh\u00e6ve et maleri, der – p\u00e5 trods af at det ikke er s\u00e5 velbevaret – tydeligvis skildrer en scene fra Dommedag med motivet ‘Havet giver sine d\u00f8de igen’; en fresko, der g\u00e5r for at v\u00e6re den mest opsigtsv\u00e6kkende i kirken. Dommedagsmotivet ‘Havet giver sine d\u00f8de igen’<\/p><\/div>\n Det skal tilf\u00f8jes, at vi brugte lang tid indenfor i kirken med at udforske de flotte freskoer – og naturligvis fotografere mere, end det kan beskrives og vises her. Klostrets boliger og opholdsbygninger<\/p><\/div>\n Efter bes\u00f8get er i kirken k\u00f8rte vi videre – 25 km sydp\u00e5 til Stobi Winery, der har navn efter den n\u00e6rliggende antikke, romerske udgravning. Stobi Winery – udstillingshal<\/p><\/div>\n Efter en l\u00e6kker frokost fik vi en aftale om en privat guidet tur rundt i deres udstilling, produktion og lager, mens vores guide beredvilligt talte \u00e5bent med os om ikke bare vinproduktion, men ogs\u00e5 de politiske og de \u00f8konomiske forhold i Nordmakedonien – f\u00f8r 1991 og nu. Det var interessant at h\u00f8re hendes historie og f\u00e5 et indblik i hendes vinkling p\u00e5 at leve i landet.<\/p>\n Stobi Winery; vores guide foran vint\u00f8nderne<\/p><\/div>\n Vores bes\u00f8g sluttede s\u00e5 i \u00f8vrigt med, at vi k\u00f8bte et par flasker af deres bedste vin – og fik en ekstra flaske for\u00e6ret oveni! Teatret i Stobi<\/p><\/div>\n Teatret blev forladt i slutningen af det fjerde \u00e5rhundrede, og hvorefter det de f\u00f8lgende \u00e5r blev revet ned og blev et sted, hvor man kunne hente byggematerialer. Casino, senere biskoppens residens<\/p><\/div>\n Vores n\u00e6ste stop var Parthenius’ Hus, der dateres til 4.-5. \u00e5rhundrede, og som har navn efter en inskription p\u00e5 gr\u00e6sk i huset, \u03a0\u03b1\u03c1\u03b8\u03b5\u03bd\u03af\u03bf\u03c5, hvilket betyder ‘Tilh\u00f8rer Parthenius’. Mosaik i Parthenius’ Hus<\/p><\/div>\n Sammenbygget med dette hus ligger Theodosius’ Palads, der er den st\u00f8rste, bedst bevarede og mest luksuri\u00f8se private bolig, der er udgravet i Stobi. Paladset, der – inklusiv Parthenius’ Hus – har et areal p\u00e5 1330 m\u00b2, rummer i alt 11 v\u00e6relser, herunder en spisesal. Et kig ned over Theodosius’ Palads<\/p><\/div>\n Paladset er kendt for sin rige, kunstneriske udsmykning. De overd\u00e6kkede korridorer er belagt med detaljerede geometriske mosaikker af den type, der kaldes opus tessallatum, mens spisesalen og de fineste modtagerum var belagt med farvede marmorfliser, der var sk\u00e5ret ud i figurer for at danne m\u00f8nstre; en teknik der betegnes opus sectile.<\/p>\n Korridor med geometrisk mosaik<\/p><\/div>\n V\u00e6ggene var d\u00e6kket af freskomalerier i flere lag, og det var her, at ark\u00e6ologerne bla. har fundet en velbevaret Dionysos-mosaik. Gulvmosaik i den ene spisesal i Peristerias Hus<\/p><\/div>\n Husets hjerte var en \u00e5ben g\u00e5rdhave omkranset af s\u00f8jler, hvor gulvet var belagt med sandstensfliser, og der har v\u00e6ret to spisesale, hvoraf den ene er kendt for sine rige gulvmosaikker. Mosaik med navnene Peristeria og Perpetoua<\/p><\/div>\n P\u00e5 ydersiden af huset er byens centrale og offentlige drikkevandsfont\u00e6ne eller reservoir, der ligger, s\u00e5 man har direkte adgang til det fra byens hovedgader, Via Principalis Inferior og Via Axis. Stobis offentlige drikkevandsfont\u00e6ne<\/p><\/div>\n Et af byens badehuse var Magnae Termae, Det Store Bad, der var et klassisk romersk kurbad og wellness-center fra det 5. \u00e5rhundrede. P\u00e5 trods af at badet og bygningen, der rummede badet, ligger i ruiner, kan man – da gulvet er v\u00e6k – se romernes geniale hypokaust-system (gulvvarme). Da gulvene er v\u00e6k, s\u00e5 ser man direkte ned p\u00e5 de mange sm\u00e5 murstenss\u00f8jler, som bar gulvet, og hvor varm luft fra store ovne cirkulerede under f\u00f8dderne p\u00e5 de badende romere.<\/p>\n Kig ind over Magnae Termae, Det Store Bad<\/p><\/div>\n T\u00e6t ved badet ligger Synagoge-basilikaen – ofte omtalt som Synagogue II. Mosaik fra Synagogue II<\/p><\/div>\n Synagogen deler mur med det kendte Polycharmos-hus, ogs\u00e5 kaldet ‘Salmernes Hus’, der g\u00e5r for at v\u00e6re en af de mest fascinerende private ejendomme fra den romerske tidsalder. Huset er is\u00e6r ber\u00f8mt for sin forbindelse til byens j\u00f8diske kultur samt de smukke mosaikgulve, og det har sit navn efter Claudius Tiberius Polycharmos, der var en fremtr\u00e6dende skikkelse i Stobi og ophavsmand til synagogen i byen. Mosaikken med hjortene i Polycharmos-huset<\/p><\/div>\n I \u00f8vrigt er der i Polycharmos-huset andre smukke og velbevarede mosaikker, der viser pr\u00e6gtige jagtscener, blomsterranker, diverse fugle og vilde dyr samt geometriske m\u00f8nstre.<\/p>\n Fremtr\u00e6dende mosaik i Polycharmos-huset<\/p><\/div>\n Efterh\u00e5nden havde vi tilbragt en times tid med at vandre rundt i denne fantastiske ruinby, der blev ved med at overraske os, og som man kun kunne holde af, hvis man ellers er til det, romerne havde efterladt til os og som ark\u00e6ologerne havde blotlagt. Mosaik med kampscene i Den Episkopale Basilika<\/p><\/div>\n Derudover er der indsat mange forskellige mindre felter med forskellige fugle som \u00e6nder og duer, og det hele er suppleret af meander-borter med romber, sildeben, knuder og ottetakkede stjerner. Mosaik med geometriske m\u00f8nstre og dyr i Den Episkopale Basilika<\/p><\/div>\n D\u00e5bskapellet, der er opf\u00f8rt samtidigt med basilikaen, er en kuppelformet bygning, der har en firkl\u00f8verformet grundplan. I midten ad rummet findes det dybe d\u00e5bsbassin, og rundt om bassinet er der seks par marmors\u00f8jler, der formodentlig har b\u00e5ret en baldakin.<\/p>\n D\u00e5bskapellet set ovenfra<\/p><\/div>\n Kapellet havde et mosaikgulv med nogle af de smukkeste og bedst velbevarede senantikke mosaikker overhovedet, og det mest ber\u00f8mte motiv viser store, farvestr\u00e5lende p\u00e5fugle, hjorte og mindre fugle, der drikker af det hellige vand. Dette siges at skulle illustrere teksten i Salme 42 i Salmernes bog, kendt for linjen: ‘Som hjorten skriger ved det udt\u00f8rrede vandl\u00f8b…<\/em>‘<\/p>\n Mosaik med hjort i D\u00e5bskapellet<\/p><\/div>\n Mosaikken med p\u00e5fuglen er s\u00e5 ber\u00f8mt, at den i dag pryder den makedonske 10-denarer pengeseddel.<\/p>\n Den ber\u00f8mte mosaik med p\u00e5fuglen<\/p><\/div>\n Med vores bes\u00f8g ved Den Episkopale Basilika og D\u00e5bkapellet var vores bes\u00f8g her i Stobi Ark\u00e6ologiske park forbi, og vi kunne k\u00f8re videre til Prilep og vores n\u00e6ste hotel i udkanten af byen med marker som naboer, Hotel Focus, som vi efter et par mislykkede fors\u00f8g endelig fandt frem til. Kirken Sankt Naum af Ohrid<\/p><\/div>\n Videre f\u00f8rte vores vej forbi flere gamle bygninger som det historiske Bekteshovci-hus, der er opkaldt efter ejerne, familien Bektesh. Huset er opf\u00f8rt i 1923 p\u00e5 bestilling af en velhavende k\u00f8bmand (Petar Bekteshoski), der havde tjent sin formue i USA som handelsmand i begyndelsen af 1900-tallet. Bekteshovci-huset<\/p><\/div>\n L\u00e6ngere fremme passerede vi Kirken for den Hellige Forvandling (Church of Holy Metamorphosis), der ogs\u00e5 kaldes kaldes den gr\u00e6ske kirke, og blev opf\u00f8rt i 1871. Kirken er speciel ved af have tre kirkeskibe, fem kupler og et s\u00e6rpr\u00e6get og i\u00f8jnefaldende klokket\u00e5rn.<\/p>\n Kirken for den Hellige Forvandling<\/p><\/div>\n Efterh\u00e5nden var vi kommet til byens basar i det centrale Prilep og dermed to bygninger, som byen er kendt for: \u00c7arshi-mosk\u00e9en, ogs\u00e5 kaldet Basar-moskeen, og Klokket\u00e5rnet. Ruinerne af \u00c7arshi-mosk\u00e9en<\/p><\/div>\n Det 39 meter h\u00f8je, sekskantede klokket\u00e5rn, Saat Kula, er opf\u00f8rt i 1825-26, da det erstattede et \u00e6ldre tr\u00e6t\u00e5rn fra 1600-tallet. T\u00e5rnet er byens vartegn, og det er ofte betegnet som ‘Makedoniens Sk\u00e6ve T\u00e5rn i Pisa’, da det – p\u00e5 grund af forskydninger i undergrunden – har f\u00e5et en h\u00e6ldning p\u00e5 mere end en meter. Af samme grund er det ikke muligt at komme op i t\u00e5rnet.<\/p>\n Prileps klokket\u00e5rn, Saat Kula<\/p><\/div>\n Vi var nu fremme ved vores restaurant, men inden vi gik indenfor kunne vi lige nyde synet af Memorial og the Defenders of Prilep, der er et mindesm\u00e6rke for de 10 makedonske soldater, der mistede livet ved landsbyen Karpalak i august 2001, da de faldt i albansk baghold. Memorial og the Defenders of Prilep<\/p><\/div>\n Efter en l\u00e6kker aftensmad p\u00e5 restauranten kunne vi vandre tilbage til vores hotel for at hvile ud efter en meget begivenhedsrig dag!<\/p>\n Mandag, d. 25.5.<\/span> Gr\u00f8nsp\u00e6tte (Picus viridis<\/em>)<\/p><\/div>\n Ellers var det bare at f\u00e5 pakket og af sted for at finde et sted, der kunne byde p\u00e5 morgenmad, der ikke var inkluderet p\u00e5 vores hotel. Gamle milit\u00e6rbygninger som boliger<\/p><\/div>\n En enkelt af bygningerne brugtes ogs\u00e5 som overbygning til byens marked. Udsigt ud over Duvalo Dormant Volcanic Field<\/p><\/div>\n P\u00e5 grund af den aktivitet, der er i undergrunden, frygter lokalbefolkningen, at ‘vulkanen v\u00e5gner’, men geologer sl\u00e5r fast, at dette ikke vil ske. Fumarole i det geotermiske omr\u00e5de<\/p><\/div>\n Det var i \u00f8vrigt bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, at vi var de eneste turister her ved denne meget specielle sev\u00e6rdighed. Men s\u00e5 meget desto mere kunne vi nyde stedet uforstyrret. Blomstrende robinietr\u00e6 (Robinia pseudoacacia<\/em>)<\/p><\/div>\n Herefter k\u00f8rte vi de sidste f\u00e5 kilometer ind til Ohrid, hvor vi k\u00f8rte direkte til vores hotel, Villa Jordan, der l\u00e5 i anden r\u00e6kke ved Ohrids\u00f8ens bred – t\u00e6t p\u00e5 byens centrum. S\u00f8promenaden i Ohrid<\/p><\/div>\n Vi valgte at f\u00f8lge de mange andre bes\u00f8gende i byen ved at tage den brede s\u00f8promenade ind til den centrale plads, der var opkaldt efter St. Klemens af Ohrid, der var en forfatter, biskop og helgen, der levede fra 840-916 og som spillede en afg\u00f8rende rolle for udbredelsen af kristendommen blandt de slaviske folk. For byen Ohrid var han vigtig, idet han grundlagde den litter\u00e6re skole i byen, som efterf\u00f8lgende blev et vigtigt centrum for uddannelse. Statuen af St. Klemens af Ohrid<\/p><\/div>\n Fra pladsen gik vi ind i den gamle bydel og basaren ad en brede og travle indk\u00f8bsgade, der ligeledes b\u00e6rer navnet St. Klemens af Ohrid.<\/p>\n Den travle gade St. Klemens af Ohrid<\/p><\/div>\n I denne gade bes\u00f8gte vi en forretning, der solgte de ber\u00f8mte Ohrid-perler. Familien Talevis lille forretning p\u00e5 hovedgaden<\/p><\/div>\n L\u00e6ngere fremme af basargaden st\u00f8dte vi p\u00e5 Ali Pasha-moskeen, der er byens st\u00f8rste og mest betydningsfulde moske, der er opf\u00f8rt i 1573 af Sulejman Pasha, men ombygget og renoveret i 1823 efter ordre fra viziren Ali Pasha af Yanina (hvorefter den fik sit nuv\u00e6rende navn).<\/p>\n Ali Pasha-moskeen<\/p><\/div>\n Herefter var vi fremme ved byens vigtigste torv og centrale knudepunkt, Krushevska Republika, der har navn efter Kru\u0161evo-republikken, som kortvarigt var en opr\u00f8rsstat i Makedonien – oprettet under Ilinden-opr\u00f8ret mod Det Ottomanske Rige i 1903. Krushevska Republika, med det orientalske platantr\u00e6<\/p><\/div>\n Tr\u00e6et, der er pladsens naturlige samlingssted, er 18 meter h\u00f8jt og har en diameter p\u00e5 mere end 13 meter. Tr\u00e6et b\u00e6rer naturligvis pr\u00e6g af sin h\u00f8je alder, og stammen er i dag delvist hul og fl\u00e6kket, efter at en kraftig storm i 2002 kn\u00e6kkede en af de helt store hovedgrene. For at beskytte tr\u00e6et er dets tunge grene holdt oppe af kraftige metalstolper.<\/p>\n N\u00e6rbillede af det orientalske platantr\u00e6<\/p><\/div>\n Fra pladsen fortsatte vi gennem basaren ad gaden Gotse Delchev – og igen var det caf\u00e9er, restauranter, souvenirbutikker og kunsth\u00e5ndv\u00e6rkere, der holdt til i de sm\u00e5 huse langs gaden. Kaffebutik i Gotse Delchev<\/p><\/div>\n Ikke alle huse i gaden var lige velbevarede, og inden vi drejede om hj\u00f8rnet for at g\u00e5 op ad bakken mod byens f\u00e6stning, kunne vi betragte flere faldef\u00e6rdige huse, der ikke virkede helt stabile og s\u00e5 ud, som om de kunne styrte sammen, hvorn\u00e5r det end m\u00e5tte v\u00e6re.<\/p>\n Faldef\u00e6rdigt hus i Gotse Delchev<\/p><\/div>\n Ellers gik vi gennem skoven op mod toppen og n\u00e5ede derefter op til Gorna Porta (\u00d8vre Port), der er den eneste tilbagev\u00e6rende af de oprindelige porte ind til den \u00e6ldste bydel i Ohrid.<\/p>\n Gorna Porta (\u00d8vre Port)<\/p><\/div>\n Da vi var kommet gennem porten, l\u00e5 byens \u00e6ldste bydel for f\u00f8dderne af os, og her kunne vi rigtig se de historiske f\u00e6stningsmure, der omgiver bydelen og herunder ogs\u00e5 Samuels F\u00e6stning. De \u00e6ldste rester af murene stammer fra 3. \u00e5rhundrede f.Kr., men de fleste mure, man ser i dag, er opf\u00f8rt i slutningen af det 10. \u00e5rhundrede under zar Samuel, der ogs\u00e5 lagde navn til f\u00e6stningen.<\/p>\n Udsnit af den historiske f\u00e6stningsmur<\/p><\/div>\n Noget af det f\u00f8rste, man ellers bem\u00e6rker, n\u00e5r man er kommet gennem byporten, er byens antikke, gr\u00e6ske teater, der er opf\u00f8rt omkring det 3. til 2. \u00e5rhundrede f.Kr, og selv om det er opf\u00f8rt i gr\u00e6sk tid, blev det – da romerne regerede i omr\u00e5det – brugt til gladiatorkampe og henrettelserne. Efter Romerrigets fald blev teatret d\u00e6kket med jord af de lokale, og det blev f\u00f8rst genopdaget ved en tilf\u00e6ldighed i 1980’erne.<\/p>\n Ohrids gr\u00e6ske teater<\/p><\/div>\n I samme omr\u00e5de er der flere eksempler p\u00e5 osmannisk arkitektur, der kendes p\u00e5 en underetage, der er bygget af r\u00e5 sten for at give stabilitet p\u00e5 de skr\u00e5nende omr\u00e5der, og en udskudt overetage, der er underst\u00f8ttet af kraftige bj\u00e6lker, for at for\u00f8ge boligarealet.<\/p>\n Eksempel p\u00e5 osmannisk arkitektur<\/p><\/div>\n P\u00e5 bakken bag et af disse huse ligger den ortodokse kirke Sankt Bogorodica Perivlepta – kirken for Den Hellige Jomfru Maria Perivleptos – der er bygget i 1295. Kirken Sankt Bogorodica Perivlepta<\/p><\/div>\n Vi bev\u00e6gede os i stedet videre til Kirken af Skt. Clemens og Panteleimon, der – som n\u00e6vnt ovenfor – var Sankt Klemens’ oprindelige kirke. Kirken af Skt. Clemens og Panteleimon<\/p><\/div>\n Plao\u0161nik menes at v\u00e6re vuggen for det glagolitiske alfabet, som er forl\u00f8beren for det kyrilliske alfabet. Det menes ligeledes, at Klemens brugte stedet til at undervise sine disciple i oldkirkeslavisk, ligesom det med sikkerhed vides, at Klemens blev begravet i kirken, da han d\u00f8de i \u00e5r 916. Og naturligvis var der en mosaik af Sankt Klemens over kirkens d\u00f8r.<\/p>\n Mosaik af Sankt Klemens over d\u00f8ren<\/p><\/div>\n Ved vores bes\u00f8g\u00a0 p\u00e5 stedet var det i f\u00f8rste omgang kirkens indre og den udsmykning, der var interessant, og vi var ikke de eneste, der havde valgt at bes\u00f8ge kirken i dag. Der var mange bes\u00f8gende, der bad ved de forskellige ikoner og kyssede dem, s\u00e5 en ansat i kirken brugte meget tid p\u00e5 at pudse og reng\u00f8re ikonerne. Malerier p\u00e5 kirkens v\u00e6gge<\/p><\/div>\n Fra den ene kirke til den n\u00e6ste… Sankt Johannes’ Kirke i Kaneo<\/p><\/div>\n Efter dette kirkebes\u00f8g gik vi langs s\u00f8ens bred tilbage mod centrum og den gamle bydel i Ohrid, og her passerede vi f\u00f8rst en del restauranter og boder, der vekslede med sm\u00e5 stykker strand, hvor badeg\u00e6ster havde forsamlet sig. Herefter fortsatte turen p\u00e5 en lille tr\u00e6bro, Ohrid Boardwalk, der var bygget nedenfor klipperne, der gik direkte ned i vandet, indtil vi n\u00e5ede ind til de f\u00f8rste bygninger i Ohrid og kunne forts\u00e6tte ad de sm\u00e5 veje og str\u00e6der.<\/p>\n Ohrid Boardwalk<\/p><\/div>\n Vi kom tilbage til byen netop der, hvor Sankt Sofia-kirken var opf\u00f8rt. Kirken, der stammer fra middelalderen og er genopbygget i det 11. \u00e5rhundrede, er kendt for velbevarede og v\u00e6rdifulde freskomalerier.<\/p>\n Sankt Sofia-kirken<\/p><\/div>\n Vi fortsatte forbi Robevi-familiens hus, der i den oprindelige udgave var opf\u00f8rt af br\u00f8drene Robev i 1827 for penge de havde tjent p\u00e5 handel med luksusvarer, tekstiler, skind og andre eftertragtede r\u00e5varer mellem det Osmanniske Rige og Centraleuropa. Robevi-familiens hus, nu museum<\/p><\/div>\n L\u00e6ngere fremme passerede vi den nedre del af bymuren med Den Nedre Port, Dolna Porta, der var den prim\u00e6re indgang til byen for handlende og bes\u00f8gende, der kom ad s\u00f8vejen. Porten er meget mere undseelig end den \u00d8vre Port, som vi tidligere p\u00e5 dagen havde passeret.<\/p>\n Bymuren med Dolna Porta, den Nedre Port<\/p><\/div>\n Da vi var sidst p\u00e5 eftermiddagen, blev vi enige om at finde et sted, hvor vi kunne spise vores aftensmad, s\u00e5 vi vandrede tilbage til basaren for at finde en restaurant med lokal, makedonsk mad p\u00e5 menuen. Det bet\u00f8d s\u00e5 ogs\u00e5, at vi l\u00f8b ind i lidt lokal folklore med musik og dans p\u00e5 en scene, der var opbygget p\u00e5 en lille plads n\u00e6r Ali Pasha-moskeen, s\u00e5 vi slog os ned et \u00f8jeblik for at nyde optr\u00e6den af forskellig art.<\/p>\n Lidt lokal folklore<\/p><\/div>\n Ellers var det videre til restauranten og aftensmaden, inden vi gik tilbage til hotellet langs s\u00f8bredden, mens solen gik ned. En smuk aften.<\/p>\n Solnedgang over Ohrids\u00f8en<\/p><\/div>\n Kort over St. Naum-omr\u00e5det<\/p><\/div>\n Da vi var kommet forbi boderne, fortsatte vi ned til den lille havn neden for klostret. Tr\u00e6skulpturen, der forestiller Sankt Naum<\/p><\/div>\n Fra havnen fortsatte vi til en anl\u00f8bsbro, hvor vi havde f\u00e5et plads i en af b\u00e5dene, der havde licens til at sejle med turister p\u00e5 Sorte Drim-flodens kilder. Vores b\u00e5d f\u00f8r afgang p\u00e5 Sorte Drim-flodens kilder<\/p><\/div>\n Vandet i kilderne stammer fra Prespas\u00f8, som ligger ca. 150 h\u00f8jere oppe i terr\u00e6net end Ohrids\u00f8en, p\u00e5 den anden side af det massive Gali\u010dica-bjerg. Prespas\u00f8ens vand siver ned gennem bjergets por\u00f8se kalksten og l\u00f8ber i underjordiske floder, f\u00f8r det bryder op til overfladen som Sorte Drim-flodens kilder her ved Ohrids\u00f8en.<\/p>\n Sorte Drim-flodens kildes\u00f8<\/p><\/div>\n Omr\u00e5det med kilderne danner en lille, selvst\u00e6ndig s\u00f8, der best\u00e5r af 45 individuelle kilder. Nogle af kilderne bryder frem oppe p\u00e5 land, mens ca. 30 af dem v\u00e6lder op direkte fra bunden af kildes\u00f8en. Dette kan ses som bobler p\u00e5 bunden gennem det krystalklare vand, hvilket vi naturligvis ogs\u00e5 var vidner til.<\/p>\n Kilderne i kalkbunden i kildes\u00f8en<\/p><\/div>\n Lidt facts om kilderne<\/span>: Vandet er ekstremt rent og kan drikkes direkte fra s\u00f8en. Al vandet udskiftes i s\u00f8en p\u00e5 12 timer. Vandet har en konstant temperatur p\u00e5 8-10\u00b0 \u00e5ret rundt. Der str\u00f8mmer 10-15 m\u00b3 op kilderne under s\u00f8en i sekundet. Vandet l\u00f8ber fra kildes\u00f8en og ned i Ohrids\u00f8en. Kildeomr\u00e5det er strengt overv\u00e5get p\u00e5 grund af det \u00f8kosystem. Mosaik over pdrten af Sankt Naums mirakel<\/p><\/div>\n G\u00e5r man gennem porten, kommer man til en ret stor klosterg\u00e5rd, og midt i g\u00e5rden ligger klosterkirken, der er stedets hovedattraktion. Kirken, som man ser i dag, hedder i virkeligheden ‘De Hellige \u00c6rkeengles Kirke’, og den er dedikeret til \u00e6rkeenglene Michael og Gabriel, og den er bygget oven p\u00e5 den f\u00f8rste kirke p\u00e5 stedet, der var opf\u00f8rt i \u00e5r 905. De Hellige \u00c6rkeengles Kirke<\/p><\/div>\n N\u00e5r man tr\u00e6der ind i kirken, kommer man ind i et lille, m\u00f8rkt kirkerum, narthex, hvor v\u00e6ggene er d\u00e6kket af farverige, ortodokse freskomalerier, der stammer fra 1806, og som bla. skildrer Sankt Naums liv og hans mange mirakler. Ortodokse freskomalerier i kirken<\/p><\/div>\n Forts\u00e6tter man dybere ind i kirken i nave (kirkeskibet), kan man i et lille sidekapel se en simpel og flad sten, hvorunder Sankt Naum ligger begravet siden \u00e5r 911. Endnu en klosterkirke i klostret<\/p><\/div>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien026.jpg\")
Da regnvejret holdt inde, vandrede vi ud af d\u00f8ren, og efter f\u00e5 skridt (bogstavelig talt!) var vi lige midt i den historiske gamle bydel = Den Gamle Bazar, i Skopje.
\nSkopjes Gamle Basar er en af \u200b\u200bde \u00e6ldste og bedst bevarede osmanniske basarer p\u00e5 Balkan, og den har r\u00f8dder tilbage til<\/span> det 12. \u00e5rhundrede.
\n<\/span><\/span>Samtidig er det den st\u00f8rste basar i regionen uden for Istanbul, og den er kendt for sine smalle gader, traditionelle h\u00e5ndv\u00e6rksteder, caf\u00e9er og historiske bygninger.
\nVi startede vores tur gennem basaren ad Kujundjiska, Guldsmedegaden, inden vi i samme gade slog os ned blandt lokale p\u00e5 restaurant Kosmos, hvor vi fik serveret gode sm\u00e5, l\u00e6kre grillretter til billige penge.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien001.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien002.jpg\")
\nBadet er opf\u00f8rt omkring 1484 p\u00e5 den tid, hvor Nordmakedonien h\u00f8rte under det Osmanniske Rige, og det har 13 kupler af forskellig st\u00f8rrelse, hvoraf de to st\u00f8rste d\u00e6kkede omkl\u00e6dningsrummene. Badet, der var opdelt i to separate og symmetriske afdelinger, en for m\u00e6nd og en for kvinder, blev bestilt af Daut Pasha, der var storvisir og statholder, men if\u00f8lge lokale fort\u00e6llinger blev badet aldrig taget i brug.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien003.jpg\")
\nEfter en brand i komplekset i 1689 blev de mange badesystemer, marmorplader og springvand gradvist fjernet (eller stj\u00e5let), og derefter fungerede bygningen som lagerrum for de handlende i basaren.
\nI 1948 blev bygningen restaureret og omdannet til kunstmuseum.
\nFra det tyrkiske bad fortsatte vi til en imponerende \u00e5ben plads, hvor man i den ene ende kunne se det enorme Filip II’s springvand, der er opkaldet efter en af Makedoniens helt store herskere Filip d. 2., der var far til Alexander den Store.
\nSpringvandet er en del af den store byfornyelse i byen, ‘Skopje 2014’, og p\u00e5 toppen af s\u00f8jlen i springvandet ser man en stor statue af Filip II.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien004A.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien005.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien006.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien007.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien008.jpg\")
\nStenbroen, der er 214 meter lang og 6 meter bred, er bygget mellem 1451 og 1469 af Sultan Mehmet Erobreren, men den er flere gange blevet beskadiget og genopbygget.
\nFra broen er der en fin udsigt over til det Ark\u00e6ologiske Museum for Nordmakedonien, der er opf\u00f8rt i nyklassicistisk stil – ligeledes som en del af ‘Skopje 2014’-projektet.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien009.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien010.jpg\")
\nDenne gang var det statuen ‘Warrior on a Horsebach’, Kriger til Hest, der er en 12 meter h\u00f8j bronzestatue oven p\u00e5 en 10 meter h\u00f8j piedestal. Statuen har v\u00e6ret noget af en politisk varm kartoffel i forholdet mellem Nordmakedonien og Gr\u00e6kenland, idet den afbilder Alexander den Store, der var makedoner. De to nationer strides stadig om, hvorvidt han var nordmakedoner eller gr\u00e6ker…
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien011.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien012.jpg\")
\nIf\u00f8lge kunstneren, Natasa Bozarovska, der har fremstillet skulpturen i bronze, er den inspireret af bibelske fort\u00e6llinger, og den er t\u00e6nkt som en afbildning af Jesus Kristus i skikkelse af en tigger. Statuen, der portr\u00e6tterer en ydmyg og trist mand, der sidder p\u00e5 jorden og beder om almisse, har f\u00e5et en del kritik af de lokale borgere i byen, der har p\u00e5peget det ironiske i, at regeringen brugte store summer p\u00e5 at st\u00f8be en tigger i bronze, frem for at bruge pengene p\u00e5 at hj\u00e6lpe de rigtige, levende tiggere i byens gader.*
\nDen lader vi lige st\u00e5 et \u00f8jeblik…
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien013.jpg\")
\nMuseet er hverken Mother Teresas f\u00f8de- eller barndomshjem, men er opf\u00f8rt p\u00e5 den grund, hvor den katolske ‘Jesu Hellige Hjerte’-kirke (Sacred Heart of Jesus) engang stod. Det var i denne kirke, at Moder Teresa (med det borgerlige navn Anjez\u00eb Gonxhe Bojaxhiu) blev d\u00f8bt den 27. august 1910 \u2013 blot \u00e9n dag efter sin f\u00f8dsel. Kirken blev fuldst\u00e6ndig lagt i ruiner under det katastrofale og store jordsk\u00e6lv i Skopje i 1963.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien014.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien015.jpg\")
\nDen nuv\u00e6rende kirke blev genopbygget og fik sit nuv\u00e6rende udseende i \u00e5rene 1830\u20131832, finansieret af lokale m\u00e6cener.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien016.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien017.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien018.jpg\")
\nDa vi vovede os videre var vores n\u00e6ste (lidt tilf\u00e6ldige) m\u00e5l Sankt Clemens af Ohrids Kirke, der er er den st\u00f8rste katedral for den makedonsk-ortodokse kirke og er dedikeret til Sankt Clemens af Ohrid, landets skytshelgen. Katedralen, der betragtes som en af de mest unikke arkitektoniske bygninger i nyere makedonsk historie, er en rundkirke, der blev bygget mellem 1972 og 1990.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien019.jpg\")
\nOgs\u00e5 kirkens lysekrone, der vejer omkring 5 ton, og som er bestykket med omkring 400 p\u00e6rer, var imponerende.
\n<\/span><\/span>Vi vovede os kort indenfor, hvor der var flere vielser i gang, s\u00e5 vi fik ikke g\u00e5et s\u00e5 meget rundt derinde, som vi m\u00e5ske havde lyst til. Det bet\u00f8d ogs\u00e5, at vi heller ikke fik set det gigantisk freskomaleri af Jesus Kristus, som d\u00e6kker hele 70 kvadratmeter, og hvor alene \u00f8jnene har en diameter p\u00e5 1,5 meter.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien020.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien021.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien022.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien023.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien024.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien025.jpg\")
\nVi fortsatte til det lokale bryggeri, Old Town Brewery, hvor vi slog os ned og n\u00f8d en lokal \u00f8l, inden vi fortsatte gennem basaren til vores hotel, hvor vi kunne hvile ud efter en dag, der havde budt p\u00e5 b\u00e5de flyrejse og byrundtur i Skopje.<\/span><\/span><\/p>\n
\nEfter en rolig nat og en udm\u00e6rket morgenmad startede vi dagen med at g\u00e5 en sidste gang ud i Skopje – egentlig for at bes\u00f8ge Skopjes historiske gr\u00f8ntmarked Bit Pazar.
\nP\u00e5 vej til markedet passerede vi Arasta-moskeen, der kan spores tilbage til det 15. \u00e5rhundrede, men den er blevet \u00f8delagt flere gange, bla. under det store jordsk\u00e6lv i 1963.
\nDen bygning, man ser i dag, er genopbygget efter 2010.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien027.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien028.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien029.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien030.jpg\")
\nEfter turen til markedet gik vi tilbage til hotellet for at tjekke ud og hente bilen, s\u00e5 vi kunne sige farvel til Skopje for denne gang og drage sydp\u00e5 ud af byen.
\nHer gik det gennem et flot, gr\u00f8nt bjerglandskab, hvor vi efter en en times k\u00f8rsel valgte at indl\u00e6gge en lille pause, da vi p\u00e5 vores tur s\u00e5, at der skulle ligge en f\u00e6stning lige ved vejen.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien031.jpg\")
\nF\u00e6stningen var bygget p\u00e5 en 70 meter h\u00f8j klippe omgivet af en skarp kurve p\u00e5 P\u010dinja-floden – et strategisk sted, der har haft betydning allerede flere \u00e5rtusinder f\u00f8r vores tidsregning. Senere blev stedet bef\u00e6stet af romerne for at overv\u00e5ge og kontrollere den vigtige handels- og milit\u00e6rrute mellem Skopje og Thessaloniki.
\nEndnu senere – i det 12. til 14. \u00e5rhundrede – havde f\u00e6stningen vokset sig stor til et slot, der var p\u00e5 sit h\u00f8jeste under den serbiske zar Stefan Du\u0161an (ca.\u20091308 – 1355).
\nSelv om f\u00e6stningen nu henligger som en glemt ruin, s\u00e5 er den det bedst bevarede eksempel p\u00e5 feudal arkitektur fra det 13. og 14. \u00e5rhundrede.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien032.jpg\")
\nDet var ret indtryksfuldt at st\u00e5 her, hvor man m\u00f8der historien helt r\u00e5t midt i den vilde natur!
\nEfter bes\u00f8get ved Kozhle-f\u00e6stningen og pausen k\u00f8rte vi videre til n\u00e6ste stop, der skulle v\u00e6re ved Sveti Dimitrija, Sankt Dimitrios-klostret, lige syd for byen Veles.
\nKlostret er – sammen med Sveti Jovan Veterski og Sveti Bogorodica, der begge ligger nord for Veles – de markante ortodokse klostre, som byen er kendt for.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien033.jpg\")
\nDe osmannerne erobrede omr\u00e5det i det 15. \u00e5rhundrede, blev hele klosterkirken d\u00e6kket med jord og begravet af de lokale kristne – efter sigende for at beskytte kirken mod \u00f8del\u00e6ggelse. Det bet\u00f8d, at klostret forsvandt fuldst\u00e6ndig fra jordens overflade og gik i glemmebogen i n\u00e6sten 400 \u00e5r, indtil kristne indbyggere i Veles i midten af 1800-tallet begyndte at lede efter den forsvundne kirke.
\nIf\u00f8lge lokale legender blev kirken fundet efter religi\u00f8se \u00e5benbaringer og dr\u00f8mme blandt de lokale, og herefter begyndte byens borgere at grave kirken fri med de bare n\u00e6ver og genopbyggede klosterkomplekset.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien034.jpg\")
\nDa vi kom til klostret, var det lukket, og kirken l\u00e5st af, men en \u00e6ldre mand, der tilsyneladende boede p\u00e5 stedet, fandt en n\u00f8gle og lukkede os ind i en meget interessant kirke, der havde tre rum; et forrum eller v\u00e5benhus (narthex), kirkeskibet (nave) og alterrummet, der l\u00e5 l\u00e6ngst mod \u00f8st og var afsk\u00e6rmet fra kirkeskibet af en ikonostas.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien035.jpg\")
\nDet er vanskeligt at fremh\u00e6ve et eller flere malerier frem for andre, is\u00e6r da nogle af malerierne er renoveret, s\u00e5 de st\u00e5r tydeligt frem, mens andre fremst\u00e5r i \u00e6ldre og knap s\u00e5 god stand.
\nEt af de sp\u00e6ndende freskoer var et tydeligt maleri af fem helgener, der er afbildet med glorier p\u00e5 en klassisk byzantinsk baggrund af dyb bl\u00e5 farve.
\nFreskoen, der stammer fra det 14. \u00e5rhundrede, viser flere fremtr\u00e6dende helgener i den ortodokse kirke med Sankt Nikolaus, der er kl\u00e6dt i biskop-kl\u00e6der, som den mest fremtr\u00e6dende. P\u00e5 samme maleri ses krigerhelgener som Sankt Demetrius og Sankt Georg\u00a0 i milit\u00e6rudrustninger.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien036.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien038.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien039.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien037.jpg\")
\nI freskoen ser man en engel, der bl\u00e6ser i en lang trompet for at v\u00e6kke de d\u00f8de til live. Endvidere ses en person, der sidder p\u00e5 ryggen af en stor, r\u00f8d fisk, mens havet sender de mennesker, det har slugt, retur.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien040.jpg\")
\nUdenfor igen kunne vi ogs\u00e5 kaste et blik p\u00e5 klostrets boliger og opholdsbygninger (konakker), der stammer fra starten af dette \u00e5rhundrede.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien041.jpg\")
\nVing\u00e5rden, der er grundlagt i 2009, er Nordmakedoniens mest moderne vinhus, med avanceret teknologi og en \u00e5rlig produktion p\u00e5 ca. 4,5 millioner liter.
\nVi indlagde et stop, idet vi var ved at v\u00e6re sultne og havde l\u00e6st, at de serverede en rigtig god frokost, men vi startede med at se p\u00e5 en udstilling, hvor vi ogs\u00e5 kunne smage p\u00e5 deres forskellige vine, der faktisk faldt i vores smag.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien042.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien043.jpg\")
\nEfter dette bes\u00f8g havde vi bare 5 kilometer til Stobi Ark\u00e6ologiske Park, der var et af dagens store m\u00e5l.
\nStobi Ark\u00e6ologiske Park er det st\u00f8rste og mest betydningsfulde ark\u00e6ologiske udgravningssted i Nordmakedonien, og den antikke by ligger strategisk placeret, hvor floderne Vardar og Crna m\u00f8des. Gennem historien har Stobi udviklet sig fra en lokal, primitiv bos\u00e6ttelse til en vigtig romersk storby, der i romertiden fungerede som et blomstrende handels-, administrations- og religi\u00f8st centrum.
\nDer er fundet spor af den oprindelige bos\u00e6ttelse tilbage til 2. \u00e5rhundrede f\u00f8r vores tidsregning, men under romersk herred\u00f8mme voksede Stobi markant, og byen fik status som municipium i \u00e5r 69 e.Kr.
\nStobi, der i gamle romerske skrifter omtales som ‘Stobis, urbs vetus’ (Stobi, den gamle by), blev senere hovedstad i provinsen Macedonia Secunda, og i sin storhedstid mellem 300 og 500 e.Kr. boede der op imod 25.000 indbyggere i byen.
\nI 479 e.Kr. blev byen plyndret af \u00f8stgoterne, og i 518 e.Kr. blev den ramt af et kraftigt og \u00f8del\u00e6ggende jordsk\u00e6lv, inden den blev endeligt forladt i det 6. \u00e5rhundrede efter invasioner af slaviske folkeslag. De ruiner, vi kan se i dag, er s\u00e5ledes fra det 6. \u00e5rhundrede efter Kristus.
\nEfter vi havde k\u00f8bt indgangsbilletterne startede vi en rundtur gennem ruinerne, der flere steder var meget velbevarede og mange steder endda meget unikke.
\nDet f\u00f8rste, vi st\u00f8dte p\u00e5, var Stobis teater, der stammer fra f\u00f8rste halvdel af det andet \u00e5rhundrede og som havde plads til 7600 tilskuere. Det blev oprindelig brugt til teaterforestillinger som \u00a0skuespil, men det blev senere ombygget til en gladiatorarena. S\u00e6derne er lavet af hvid marmor, og nogle af dem har indgraveret navne p\u00e5 de vigtige familier, der har haft faste pladser, hvilket ogs\u00e5 tyder p\u00e5, at teatret ogs\u00e5 har fungeret som m\u00f8dested for byens ledende skikkelser.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien045.jpg\")
\nVed siden af teatret l\u00e5 en bygning, der gik under navnet ‘Casino’, men som senere blev ombygget til biskoppens residens. Casino-navnet kommer fra, at ark\u00e6ologerne under arbejdet med at udgrave bygningen fandt to marmorborde, et bronzebord og nogle sm\u00e5 terninger. (Lidt s\u00f8gt, m\u00e5ske?)
\nBygningen, der var opf\u00f8rt i det fjerde \u00e5rhundrede og blev ombygget ad flere omgange, var opf\u00f8rt omkring en central g\u00e5rdsplads med s\u00f8jlegange og verandaer, og der er fundet flere rester af freskoer p\u00e5 v\u00e6ggene og mosaikker p\u00e5 b\u00e5de gulv og v\u00e6gge.
\nDet er et af de f\u00e5 huse i Stobi, hvor man har fundet et badev\u00e6relse!<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien046.jpg\")
\nHuset havde et meget velbevaret mosaikgulv, der ligeledes daterer sig til det 4. \u00e5rhundrede.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien047A.jpg\")
\nPaladsets hjerte er en stor \u00e5ben g\u00e5rdhave, der er omgivet af marmors\u00f8jler, og i midten af haven var der et springvand eller en font\u00e6ne.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien055.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien056.jpg\")
\nPaladset har f\u00e5et sit navn, fordi man mener, at den romerske kejser Theodosius boede her under sit bes\u00f8g i Stobi i \u00e5r 388.
\nN\u00e6sten ved siden af Theodosius’ Palads l\u00e5 byens st\u00f8rste bygning, Peristerias Hus, der er opf\u00f8rt i det 4.-5. \u00e5rhundrede. Huset er et af de st\u00f8rste og mest betydningsfulde beboelseshuse, der er udgravet i byen, og det vidner om den velstand, som byens aristokrati n\u00f8d p\u00e5 dette tidspunkt. Huset var – meget us\u00e6dvanligt – omgivet af gader p\u00e5 alle fire sider, og p\u00e5 grund af fundet af trapper i bygningen ved man, at huset har haft mindst to etager. Huset har rummet b\u00e5de beboelse og rum til opbevaring, husholdning og kontorer, og det har haft sin egen private badeafdeling, der var tilknyttet beboelsesdelen.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien048A.jpg\")
\nEn af mosaikkerne indeholder en cirkel med flere navne, bla. Peristeria og Perpetoua, er var medlemmer af den aristokratiske Peristeria-familie, der ejede dette hus, eller snarere boligkompleks.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien049A.jpg\")
\nFrisk kildevand blev f\u00f8rt til reservoiret fra kilderne p\u00e5 et n\u00e6rliggende bjerg – f\u00f8rt hertil gennem en lukket, underjordisk kanal. Herefter fordeltes vandet via r\u00f8rledninger under gaderne til byens huse og de store badehuse, der l\u00e5 lige p\u00e5 den anden side af hovedgaden.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien050.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien051.jpg\")
\nOprindelig var her tale om en synagoge fra slutningen af det 3. \u00e5rhundrede eller begyndelsen af det 4. \u00e5rhundrede, hvor mosaikgulvet var forsynet med geometriske rombe- og sk\u00e6lmotiver. Synagogen blev senere – i det 5. \u00e5rhundrede – omdannet til en kristen basilika.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien052A.jpg\")
\nHusets mosaikker er is\u00e6r velbevarede i husets spiserum, triclinium, og det mest ber\u00f8mte motiv afbilder to r\u00e5dyr, der st\u00e5r p\u00e5 hver sin side af et drikkekar med rindende vand, og som refererer til salme 42 i Salmernes Bog i Det Gamle Testamente.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien054.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien053.jpg\")
\nTilbage stod kun toppen af poppen, Den store Episkopale Basilika (bispens kirke) og D\u00e5bskapellet.
\nDen Episkopale Basilika er i virkeligheden to basilikaer, der er bygget oven p\u00e5 hinanden, hhv. i det 4. og det 5. \u00e5rhundrede. I selve kirkens hovedskib (Nave og Narthex) er der 16 store felter med motiver, der beskriver kamp- og jagtscener mellem vilde rovdyr som f.eks. leoparder, l\u00f8ver og pantere, samt byttedyr i form af hjorte, gazeller og vildsvin.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien058.jpg\")
\nMan kunne st\u00e5 p\u00e5 en platform, der var h\u00e6vet lidt over det imponerende gulv med alle illustrationerne og derved f\u00e5 et flot overblik over de forskellige motiver.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien057.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien059.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien060.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien061.jpg\")
\nHotellet har ingen hjemmeside, men lejer v\u00e6relser ud bla. via deres Facebook-side.
\nEfter check-in valgte vi at vandre ned i centrum af Prilep for at finde et sted at spise, og vi havde udset os en restaurant, Makedonska Kukja LAKI, hvor vi kunne f\u00e5 serveret rigtig traditionel, makedonsk mad.
\nTuren gik ned ad bakken fra hotellet og f\u00f8rte bla. forbi den lille ortodokse kirke Sankt Naum af Ohrid, der var f\u00e6rdigbygget i 2017, men hvor de lokale troende og pr\u00e6steskabet har afholdt gudstjenester og mindre ritualer foran den uf\u00e6rdige kirke allerede under opf\u00f8relsen af kirken.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien044.jpg\")
\nHuset er fredet og is\u00e6r kendt for facaden med klassiske s\u00f8jler og dekorative relieffer.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien062.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien063.jpg\")
\n\u00c7arshi-mosk\u00e9en, der ogs\u00e5 kaldes Basar-moskeen, blev bygget i 1475-76 af den lokale, osmanniske godsejer og handelsmand Haji Hussein. Moskeen regnes for at v\u00e6re en af de \u00e6ldste osmanniske moskeer p\u00e5 europ\u00e6isk jord.
\nMoskeen blev sv\u00e6rt beskadiget under etniske uroligheder i august 2001, da vrede indbyggere i Prilep angreb moskeen og satte ild til den, og i dag henst\u00e5r den som ruin med stort set kun minareten og to altaner bevaret.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien064.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien065.jpg\")
\n(Det var denne episode, der udl\u00f8ste opt\u00f8jerne i Prilep og nedbr\u00e6ndingen af Basar-moskeen, som fortalt ovenfor<\/em>).<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien066.jpg\")
\nEfter en nat, hvor vi flere gange kunne h\u00f8re larm og sk\u00e6nderier, kunne vi v\u00e5gne op til en flot dag – v\u00e6kket af sangen fra flere sydlige nattergale, der huserede i buskene uden for vores vinduer. Men selv om vi bestr\u00e6bte os, kunne vi ikke se fuglene, kunne de i den grad h\u00f8res.
\nMens vi spejdede efter nattergalene, dukkede der imidlertid en anden fugl, en gr\u00f8nsp\u00e6tte (Picus viridis<\/em>), op lige uden for vores vinduer, og den fik vi et blik af b\u00e5de p\u00e5 en p\u00e6l og i gr\u00e6sset neden for vores altan.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien067.jpg\")
\nAlts\u00e5 af sted til den lille, idylliske by Resen, hvor vi – efter godt en times k\u00f8rsel – fik parkeret og s\u00f8gt mod byens centrum, hvor vi fik serveret l\u00e6kker morgenmad p\u00e5 en caf\u00e9 lige ved torvet – med et fint springvand som nabo.
\nEfter morgenmaden spadserede vi tilbage til bilen og kom her forbi flere gamle, t\u00f8ndehv\u00e6lvede bygninger, der i det 20. \u00e5rhundrede – i den jugoslaviske \u00e6ra – var opf\u00f8rt som milit\u00e6re bunkers eller depoter, der var opf\u00f8rt for at modst\u00e5 luftangreb.
\nDet, vi s\u00e5, var bygninger, hvor enderne var muret til, og disse bygninger anvendes i dag som boliger, v\u00e6rksteder eller til opbevaring.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien068.jpg\")
\nEllers var det videre mod Ohrid, som var vores n\u00e6ste m\u00e5l, dog med en afstikker til Duvalo Dormant Volcanic Field, der er en aktiv fumarole (gashul) med en kraftig udst\u00f8dning af kuldioxid og svovlbrinter.
\nAllerede flere kilometer f\u00f8r vi n\u00e5ede frem til stedet, kunne vi lugte svovlforbindelserne, der hang tungt i luften, og det blev ikke bedre, da vi n\u00e5ede frem.
\nEfter at vi havde parkeret gik vi frem til omr\u00e5det, hvor gassen gennem sm\u00e5 kratere sivede ud fra undergrunden, der er pr\u00e6get af seismisk aktivitet. Denne aktivitet skaber sm\u00e5, naturlige kanaler, hvorfra gasserne kan s\u00f8ge op fra undergrunden til jordoverfladen, hvor den siver ud gennem spr\u00e6kker og dr\u00e6ber al vegetation.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien069.jpg\")
\nVi vandrede rundt p\u00e5 den golde jordoverflade og kunne betragte mange fumaroler, store som sm\u00e5, og vi kunne se, at svovlen flere steder sad som gule skorper ved hullerne.
\nI tiden under det Osmanniske Rige har man i en lang periode, der strakte sig fra det 16. til det 19. \u00e5rhundrede, udvundet svovl her ved Duvalo. Da produktionen var p\u00e5 sit h\u00f8jeste, udvandt man omkring 1700 kg svovl \u00e5rligt – prim\u00e6rt til fremstilling af krudt – men minedriften oph\u00f8rte i l\u00f8bet af 1800-tallet, i takt med at det Osmanniske Rige mistede kontrollen over Balkan.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien070.jpg\")
\nInden vi k\u00f8rte videre gik vi lidt rundt blandt stedets blomstrende robinietr\u00e6er (Robinia pseudoacacia<\/em>), der prim\u00e6rt bruges til udend\u00f8rs form\u00e5l, hvor der er brug for stor slidstyrke og lang holdbarhed uden brug af kemisk impr\u00e6gnering. Tr\u00e6et kaldes ogs\u00e5 u\u00e6gte akacie.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien071.jpg\")
\nHotellet har ingen hjemmeside, men lejer v\u00e6relser ud bla. via deres Facebook-side.
\nEfter vi havde indkvarteret gik vi en tur i byen, der summede af liv, og vi kunne rigtig m\u00e6rke, at vi nu var kommet til en rigtig turistby.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien072.jpg\")
\nP\u00e5 pladsen er der opf\u00f8rt en statue af St. Klemens af Ohrid.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien073.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien074.jpg\")
\nProduktionen af disse h\u00e5ndlavede kunstige perler produceres kun i Ohrid, og de er lavet af knuste muslingeskaller og d\u00e6kket med en skal lavet af en emulsion fra sk\u00e6llene fra den endemiske plasica-fisk (Alburnus scoranza<\/em>) fra Ohrids\u00f8en.
\nFremstillingen af perlerne er et familieh\u00e5ndv\u00e6rk, og det er kun to familier, Talevi og Filevi, der kender opskriften p\u00e5 den s\u00e6rlige emulsion, der anvendes til fremstillingen af perlerne. Det er derfor ogs\u00e5 de eneste, der s\u00e6lger de \u00e6gte Ohrid-perler.
\nVi fik en god snak med en s\u00e6lger fra den ene af familierne, Talevi, og vi fik da ogs\u00e5 k\u00f8bt lidt perler, som vi ville have med hjem til vores piger.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien075.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien076.jpg\")
\nI generationer har dette torv v\u00e6ret et m\u00f8dested og et handelscenter med det enorme Chinar (eller orientalske platantr\u00e6) som det mest ber\u00f8mte vartegn. Tr\u00e6et siges at v\u00e6re mellem 600 og 1100 \u00e5r gammelt, og en lokal legende fort\u00e6ller, at det skulle v\u00e6re plantet tilbage i det 9. \u00e5rhundrede af den hellige Sankt Klement af Ohrid.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien077.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien078.jpg\")
\nEt stop i en forretning, der solgte nyristet og nymalet kaffe, blev det ogs\u00e5 til – og det lidt som at komme ind i en kaffebutik i Danmark for 50 \u00e5r siden – og ogs\u00e5 kaffehandleren virkede som et levn fra dengang. For Hjalte blev det ogs\u00e5 til k\u00f8b af lidt kaffe.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien079.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien080.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien081.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien082.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien083.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien084.jpg\")
\nKirken kaldes ofte for Sankt Klemens Kirke, fordi Sankt Klemens af Ohrids relikvier (knogler\/hellige rester) blev flyttet hertil, da hans oprindelige kirke, Kirken af Skt. Clemens og Panteleimon i Plaoshnik, blev \u00f8delagt og omdannet til moske af osmannerne omkring 1472.
\nKirken er ogs\u00e5 kendt for ren\u00e6ssancemalerier fra 1294-95, der er fremstillet af to malere, Mihajlo og Evtihie, der malede scener fra Jesu og Jomfru Marias liv samt detaljerede portr\u00e6tter af historiske helgener og gejstlige.
\n(Efter at have f\u00e5et ovenn\u00e6vnte viden kan jeg godt se, at vi burde have bes\u00f8gt kirken!)<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien085.jpg\")
\nKirken er en genopbygget byzantinsk kirke, der ligger inden for det ark\u00e6ologiske omr\u00e5de Plao\u0161nik – med udsigt over Ohrids\u00f8en. Sankt Klemens f\u00f8rste kirke p\u00e5 stedet blev grundlagt i \u00e5r 893 og opf\u00f8rt p\u00e5 resterne af en tidligere basilika, og denne kirke indeholdt Sankt Klemens af Ohrids relikvier, indtil kirken under osmannerne blev omdannet til moske og senere blev fuldst\u00e6ndig \u00f8delagt.
\nDen bygning, vi kunne bes\u00f8ge i Plao\u0161nik i dag, var en n\u00f8jagtig kopi af den oprindelige kirke, der stod f\u00e6rdig og blev indviet den 27. august 2002.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien086.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien087.jpg\")
\nKirkens v\u00e6gge var ‘overmalet’ med kristne temaer og bibelske motiver som Jesus F\u00f8dsel, Den Sidste Nadver, Opstandelsen, Himmelfarten samt illustrationer af andre episoder fra Jesus liv. Alle disse kristne motiver er suppleret med\u00a0 malerier af apostle, helgener og kirkef\u00e6dre.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien088.jpg\")
\nEfter bes\u00f8get inde i kirken gik vi udenfor i varmen for at nyde udsigten over Ohrids\u00f8en og byen, der l\u00e5 langt under os, inden vi begyndte at g\u00e5 nedad mod s\u00f8ens bred, hvor vi skulle se Sankt Johannes’ Kirke i Kaneo.
\nDenne kirke ligger p\u00e5 en klippe over Kaneo-stranden, og den er dedikeret til Johannes af Patmos – forfatteren af \u200b\u200bJohannes’ \u00c5benbaring, som m\u00e5ske er den samme person som apostlen Johannes. Man ved ikke, hvorn\u00e5r kirken er opf\u00f8rt, men af \u00e6ldre dokumenter tyder det p\u00e5, at den blev bygget f\u00f8r \u00e5r 1447, mens ark\u00e6ologer mener, at kirken er fra det 13. \u00e5rhundrede. Kirken har flere smukke freskoer p\u00e5 kirkens v\u00e6gge samt i kuplen.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien089.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien090.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien091.jpg\")
\nDet oprindelige hus br\u00e6ndte ned til grunden i 1861, da det det blev udsat for et brandattentat ved en lokal forbryder, men huset blev genopbygget med sit nuv\u00e6rende udseende i 1863-64.
\nHuset rummer i dag National Museum of Ohrid.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien092.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien093.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien094.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien095.jpg\")
\nTirsdag, d. 26.5.<\/span>
\nEfter en nat i l\u00e6kre senge og rolige omgivelser stod den p\u00e5 morgenmad med udsigt over Ohrids\u00f8en i en restaurant, hvor b\u00e5de kaffen, maden og betjeningen var i top. En god start p\u00e5 dagen, inden vi k\u00f8rte til et indk\u00f8bscenter, hvor tre fjerdedele af os slog sig l\u00f8s i et par timer i en lokal afdeling af dm<\/strong> (d<\/strong>rogerie m<\/strong>arkt). Imens kunne jeg s\u00e5 udfylde ventetiden ved at nyde et par kopper kaffe.
\nEfter shoppingoplevelsen gik det videre sydp\u00e5 langs Ohrids\u00f8en, indtil vi kunne k\u00f8re ind p\u00e5 P-pladsen ved en af Nordmakedoniens helt store sev\u00e6rdigheder, Sveti Naum – p\u00e5 dansk: St. Naum-klostret.
\nSelve klostret, stedets lille havn og de krystalklare kilder, der er udspringet til Crni Drim (Sorte Drim)-floden, tiltr\u00e6kker mange turister, der skal l\u00f8be spidsrod mellem en m\u00e6ngde souvenirboder, der fylder godt op langs vejen hen til sev\u00e6rdighederne.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien096A.jpg\")
\nHavnen i sig selv var ikke noget at bruge tid p\u00e5, men ved bredden stod en tr\u00e6skulptur, eller et moderne kunstv\u00e6rk, der forestiller Sankt Naum. Skulpturen er fremstillet i 2005 p\u00e5 blot 15 timer, og den er udsk\u00e5ret af en stamme af valn\u00f8ddetr\u00e6, der stadigv\u00e6k havde r\u00f8dderne i jorden.
\nI \u00f8vrigt er Sankt Naum en bulgarsk forfatter og helgen, der grundlagde klostret p\u00e5 dette sted i \u00e5r 905.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien097.jpg\")
\nDer er kun et vist antal b\u00e5de, der har tilladelse til at sejle rundt p\u00e5 kilderne, kun et vis antal ture pr. dag og uden hj\u00e6lpemotor. Derudover m\u00e5 der kun v\u00e6re 6 personer i en b\u00e5d!
\nVi havde en fin tur p\u00e5 tre kvarter p\u00e5 vandet, hvor vi n\u00e5ede helt ind i bunden af kildes\u00f8en, og hvor vores b\u00e5df\u00f8rer samtidig var vores guide, der p\u00e5 lerforst\u00e5eligt engelsk fortalte os om kilderne og livet omkring dette v\u00e5domr\u00e5de.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien098.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien099.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien100.jpg\")
\nEfter en sk\u00f8n, rolig og afslappende tur p\u00e5 kildes\u00f8en fortsatte vi den korte tur op ad bakken til Sankt Naums kloster og klosterkirke, hvorefter vi tr\u00e5dte ind gennem den gamle tr\u00e6port til klosterg\u00e5rden.<\/span><\/span>
\nOver porten var der en smuk mosaik, der forestillede et ber\u00f8mt mirakel, som – if\u00f8lge legenden – blev udf\u00f8rt af Sankt Naum, hvor han sp\u00e6nder en bj\u00f8rn for en plov. Selve den detaljerede, originale fresko af denne scene kan man se inde i klosterkirken i det kapel, hvor Sankt Naums grav findes.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien101.jpg\")
\nDen oprindelige kirke blev fuldst\u00e6ndig \u00f8delagt under osmannerne, mens den nuv\u00e6rende kirke, der er kendt for sine to kupler og stenbuer ved indgangen, er opf\u00f8rt i flere omgange mellem det 16. og 17. \u00e5rhundrede – direkte oven p\u00e5 de gamle fundamenter.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien102.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien103.jpg\")
\nLegenden siger, at man stadig kan h\u00f8re hans hjerteslag, hvis man l\u00e6gger \u00f8ret mod stenen, og netop det tiltrak mange pilgrimme, der bad ved stenen og lyttede til hjerteslaget.
\n(Der findes dog ogs\u00e5 en videnskabelig forklaring p\u00e5 den rytmiske bankelyd, man kan h\u00f8re, idet lyden er skabt af de underjordiske kilder og s\u00f8ens b\u00f8lger, der presses gennem klippespr\u00e6kkerne dybt under kirken.
\nTil klostret h\u00f8rer ogs\u00e5 en kirkebygning med et markant klokket\u00e5rn, der er af noget nyere dato, idet det blev opf\u00f8rt i 1925-26.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien104.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien105.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien106.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien107.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/2605-Albanien108.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/10\/2605-Albanien109.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/10\/2605-Albanien110.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/10\/2605-Albanien111.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/10\/2605-Albanien112.jpg\")