{"id":18468,"date":"2026-06-15T13:28:53","date_gmt":"2026-06-15T13:28:53","guid":{"rendered":"https:\/\/dagsberg.net\/?p=18468"},"modified":"2026-08-23T18:28:08","modified_gmt":"2026-08-23T18:28:08","slug":"nordengland-skotland","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/2026\/06\/15\/nordengland-skotland\/","title":{"rendered":"Nordengland\/Skotland, 10.5.-21.5.26"},"content":{"rendered":"

P\u00e5 vores sommerferierejse i 2023 m\u00f8dte vi et par fra England, Aidan og Jane, som vi snakkede rigtig meget med p\u00e5 turen, og vi aftalte efterf\u00f8lgende, at vi skulle bes\u00f8ge hinanden – engang n\u00e5r vi var kommet hjem…
\nRent faktisk lykkedes det efterf\u00f8lgende at holde kontaktet, og sidste \u00e5r i maj bes\u00f8gte de Danmark og tilbragte nogle dage med os i Aarhus og omegn. I \u00e5r var det s\u00e5 vores tur til at bes\u00f8ge dem i deres hjem i n\u00e6rheden af Newcastle, og efter en del mailen frem og tilbage bookede vi s\u00e5 en rejse, hvor vi dels tilbragte tre dage sammen i Nordengland og dels selv fortsatte med en uges rundrejse i Skotland.
\nDe tre f\u00f8rste dage guidede Aidan og Jane os gennem deres del af England, og vi tilbragte mange timer sammen og fik rigtig udnyttet, at vi havde mange f\u00e6lles interesser.<\/p>\n

S\u00f8ndag, d. 10.5.
\n<\/span>Hjalte k\u00f8rte os til Billund, hvorfra vi fl\u00f8j til Newcastle Airport via Amsterdam, og derefter vandrede vi den korte tur langs de trafikerede veje omkring lufthavnsomr\u00e5det til vores Bed & Breakfast, Stone Cottage<\/a> – en tur (inklusiv lidt omveje) p\u00e5 ca. en kilometer.<\/p>\n

\"\"

Stone Cottage<\/p><\/div>\n

Efter indkvarteringen p\u00e5 vores v\u00e6relse vandrede vi videre til den lokale kro, The Badger (Gr\u00e6vlingen), hvor vi fik lidt l\u00e6kker, engelsk aftensmad, der blev skyllet ned med en enkelt \u00f8l. Ellers var det bare tilbage til Stone Cottage, hvor vi fik set dyner.
\n(En snak med ejeren af stedet afsl\u00f8rede i \u00f8vrigt, at stedet var blevet solgt, og at han ikke vidste, om de nye ejere ville forts\u00e6tte med at udbyde Bed & Breakfast).<\/p>\n

Mandag, d. 11.5.<\/span>
\nEfter en god nats s\u00f8vn fik vi pakket vores kufferter og var klar til, at vores v\u00e6rter for de n\u00e6ste tre dage, Aidan og Jane, skulle afhente os – og som aftalt dukkede de op klokken ti, og efter lidt kram og hyggesnak kunne vi s\u00e5 starte p\u00e5 dagens program, hvis h\u00f8jdepunkt var et bes\u00f8g p\u00e5 Lindisfarne Holy Island.
\nForan os l\u00e5 et par timer p\u00e5 vejene, hvor Aidan havde valgt at k\u00f8re en idyllisk vej langs kysten og gennem mange sm\u00e5 landsbyer, hvilket gav os rig mulighed for at f\u00e5 snakket med hinanden om tidligere f\u00e6lles oplevelser, b\u00e5de i Afrika og i Danmark. Rigtig hyggeligt at m\u00f8de dem igen, og efterh\u00e5nden, som snakken gik, f\u00f8ltes det som om, at vi havde v\u00e6ret sammen for blot f\u00e5 dage siden.
\nP\u00e5 vejen til Lindisfarne gjorde vi et enkelt holdt i landsbyen Bamburgh, hvor vi skulle bes\u00f8ge det lokale slot, Bamburgh Castle.<\/p>\n

\"\"

Bamburgh Castle – h\u00f8jt over os<\/p><\/div>\n

Stedet var oprindelig hjemsted for et <\/span><\/span>keltisk, britisk<\/span><\/span> fort kendt som <\/span><\/span>‘Din Guarie’<\/span><\/span>, og det har formodentlig v\u00e6ret hovedstaden i kongeriget <\/span><\/span>Bernicia<\/span><\/span> i perioden fra ca. <\/span><\/span>420 til 547.
\nSenere byggede N<\/span><\/span>ormannerne et nyt slot p\u00e5 stedet, og det er dette slot, der er fundamentet for det nuv\u00e6rende slot, der – efter et opr\u00f8r i 1095 st\u00f8ttet af slottets ejer – blev den engelske konges ejendom.
\nI det 17. \u00e5rhundrede forfaldt slottet p\u00e5 grund af \u00f8konomiske problemer, men det blev restaureret af forskellige ejere i l\u00f8bet af det 18. og 19. \u00e5rhundrede, og der var bla. i en periode indrettet et hospital i bygningerne.
\nI 1894 blev slottet k\u00f8bt af den industrimanden William Armstrong, der f\u00e6rdiggjorde den igangv\u00e6rende restaurering.
\nI dag ejes\u00a0<\/span><\/span><\/span>slottet stadigv\u00e6k af Armstrong-familien, og det er \u00e5bent for offentligheden.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Bamburgh Castle – hovedbygningen<\/p><\/div>\n

Vi parkerede bilen og vandrede op til slottet, der ligger h\u00f8jt oppe p\u00e5 en vulkansk klippe med udsigt over havet – og fra slottet kunne vi se Lindisfarne (Castle) i det fjerne.
\nEfter at have betalt en noget heftig indgangspris, bev\u00e6gede vi os gennem slottets rum og samlinger, der fortalte om slottets historie og illustrerede, hvordan det kunne have v\u00e6ret at leve her. Alt var fint renoveret, og vi blev f\u00f8rt gennem b\u00e5de kringelkroge, trappegange og sm\u00e5 saloner, men det var nok den store riddersal, der gjorde stort indtryk og var det mest imponerende rum i denne del af slottet, som vi som bes\u00f8gende havde adgang til.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Bamburgh Castle – den store riddersal<\/p><\/div>\n

I et af rummene var der en udstilling om familien Armstrong, der ejede stedet, og fra et vindue i dette rum havde vi en god udsigt til slottets kanonstillinger og havet.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Bamburgh Castle – udsigt mod Nords\u00f8en<\/p><\/div>\n

Vi gav os god tid til at bes\u00f8ge slottet, idet vi m\u00e5tte vente p\u00e5, at tidevandet tillod os at k\u00f8re over havet til Lindisfarne, s\u00e5 f\u00f8rst efter halvanden time p\u00e5 Bamburgh Castle gik turen videre den korte vej til ‘The Holy Island’, hvortil vejen nu var farbar og fri.
\nDen store attraktion p\u00e5 Lindisfarne er ruinerne af et kloster, der blev erobret og \u00f8delagt af vikingerne f\u00f8r \u00e5r 1000, men i \u00f8vrigt er der meget andet at se p\u00e5 \u00f8en, herunder sognekirken St. Mary the Virgin, der ligger lige ved siden af resterne af klostret, og Lindisfarne Castle, der kan ses p\u00e5 lang afstand p\u00e5 grund af beliggenheden p\u00e5 en bakke, h\u00f8jt h\u00e6vet over det omkringliggende landskab.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Sognekirken St. Mary the Virgin<\/p><\/div>\n

\u00d8ens vigtigste sev\u00e6rdighed er dog ruinerne af \u00f8ens kloster, der blev grundlagt i \u00e5r 634 af den irske munk Aidan, som var blevet udsendt fra datidens vigtigste kloster, der l\u00e5 p\u00e5 \u00f8en Iona ud for Skotlands vestkyst. Herfra kom han til kongeriget Northumbria, der p\u00e5 den tid d\u00e6kkede det nordligste England og sydligste Skotland.
\nMunken Aidan levede p\u00e5 klostret fra 634 og indtil sin d\u00f8d i 651, og klostret blev centrum for at g\u00f8re Nordengland kristent. Efter Aidans d\u00f8d byggedes f\u00f8rst en tr\u00e6kirke og senere en kirke af sten p\u00e5 stedet.
\nEn af de vigtigste personer, der var tilknyttet Lindisfarne, var Northumbrias skytshelgen, Cuthbert, der f\u00f8rst var munk og senere abbed og biskop af Lindisfarne.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Et f\u00f8rste kig p\u00e5 St. klostret p\u00e5 Lindisfarne<\/p><\/div>\n

Efter sin d\u00f8d blev Cuthbert begravet p\u00e5 Lindisfarne, og da man betragtede hans lig som uber\u00f8rt, blev \u00f8en en vigtig destination for pilgrimsrejser i de n\u00e6ste par hundrede \u00e5r.
\nFra begyndelsen af det 7. \u00e5rhundrede skrev munkene p\u00e5 Lindisfarne smukt illustrerede manuskripter, og det mest ber\u00f8mte af disse er Lindisfarne-evangelierne, der er en illustreret kopi af de fire evangelier, skrevet p\u00e5 latin. Man er ikke sikker p\u00e5, hvem ophavsmanden til evangelierne er, men man formoder, at det er en af Lindisfarnes biskopper, Eadfrith, der havde fremstillet dem. Senere – i anden halvdel af det 10. \u00e5rhundrede – lavede en munk ved navn Aldred en tilf\u00f8jelse\/overs\u00e6ttelse til den latinske tekst og skabte derved de tidligste overlevende oldengelske kopier af evangelierne.
\nLindisfarne-evangelierne findes i dag p\u00e5 British Library i London.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Indgangen til klostret – set ‘indefra’<\/p><\/div>\n

Den 8. juni 793 angreb vikingerne Lindisfarne, og netop denne begivenhed ses – i engelsk sammenh\u00e6ng – som begyndelsen p\u00e5 vikingetiden. Der havde godt nok v\u00e6ret tidligere vikingetogter, men dette angreb var s\u00e6rlig betydningsfuldt for engl\u00e6nderne, fordi det vanhelligede det sted, hvor kristendommen havde rod i England.
\nVikingerne kom hovedsagelig fra Danmark, og klostret, der var rigt, ubev\u00e6bnet og et helligt pilgrimssted, var et nemt bytte for vikingerne, der sejlede i land og plyndrede klostret for v\u00e6rdifulde, religi\u00f8se genstande, dr\u00e6bte munke og tog andre til fange som slaver. Blandt det stj\u00e5lne var ogs\u00e5 de ovenfor omtalte Lindisfarne-evangelier.
\nAngrebet markerede starten p\u00e5 250 \u00e5rs dansk dominans og gentagne plyndringstogter i England.
\nI \u00e5r 866 etablerede danskerne sig i York, og i 873 rykkede den danske vikingeh\u00e6r ind i Northumbria. Kort tid derefter – i \u00e5r 875 – flygtede munkene fra Lindisfarne og tog Sankt Cuthberts rester med sig – f\u00f8rst til landsbyen Chester-le-Street, og derefter til Durham, hvor han siden \u00e5r<\/abbr>\u2009995 <\/span>ligger begravet i katedralen.
\nHerefter mistede Lindisfarne og \u00f8ens kloster sin betydning i en \u00e5rr\u00e6kke, og f\u00f8rst i 1093 genetableredes et mindre kloster p\u00e5 \u00f8en. Dette kloster tiltrak (stadigv\u00e6k) mange pilgrimme, der betragtede stedet som helligt p\u00e5 grund af Saint Cuthberts oprindelig grav.
\nKlostret blev nedlagt i 1536 som f\u00f8lge af Henrik VIII’s opl\u00f8sning af den engelske kirkes b\u00e5nd til Rom og hans efterf\u00f8lgende lukning af de engelske klostre.
\nVores bes\u00f8g p\u00e5 Lindisfarne gjaldt f\u00f8rst og fremmest klosterruinerne, men efter at bilen var parkeret lidt uden for \u00f8ens lille landsby med omkring 150 indbyggere, valgte vi f\u00f8rst at bes\u00f8ge en lille pub, The Ship Inn, hvor vi ogs\u00e5 kunne nyde en sandwich, inden vi gik videre.
\nEllers var vores m\u00e5l omr\u00e5det omkring det historiske kloster, og efter at have k\u00f8bt billetter bes\u00f8gte vi det lille museum, der fortalte noget af historien om stedet. Her s\u00e5 vi bla. Lindisfarne-stenen, ogs\u00e5 kaldet ‘Domesday Stone’, der er fra det 9. \u00e5rhundrede. P\u00e5 stenen ses 7 sv\u00e6rt bev\u00e6bnede krigere med \u00f8kser og sv\u00e6rd, der menes at afbilde vikingernes angreb p\u00e5 klostret i 793. P\u00e5 bagsiden af stenen ses en sol, m\u00e5ne og bedende personer omkring et kors, der menes at skildre Dommedag og verdens ende – m\u00e5ske som en hentydning til vikingernes angreb p\u00e5 dette hellige sted.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Forsiden af Domesday Stone<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get p\u00e5 museet gik vi videre (i let regnvejr) til resterne af klosterkirken, der var opf\u00f8rt mellem 1125 og 1150 – og alts\u00e5 ikke den oprindelige bygning, der eksisterede, da vikingerne bes\u00f8gte stedet i 793. Denne tidligere bygning er der ingen spor af i dag.
\nVi gik ‘ind i’ kirken gennem kirkens vestlige endemur og stod herefter i midterskibet, der var flankeret af to s\u00f8jlegange, hvoraf den nordlige var ret velbevaret. Foran os – for enden af midterskibet – kunne man se ind i koret og apsissen, hvor alteret oprindelig har befundet sig. I dag ligger her en sort sten med et gyldent indgraveret St. Cuthbert-kors p\u00e5 dette sted som en markering af St. Cuthberts oprindelige grav.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Stedet for St. Cuthberts oprindelige grav<\/p><\/div>\n

Det mest imponerende i ruinerne var nok ‘Rainbow Arch’, Regnbuebuen, der er en ikonisk, buet stenkonstruktion, der mirakul\u00f8st overlevede, da kirkens centrale t\u00e5rn og tag kollapsede for over 200 \u00e5r siden. Dens navn skyldes dens buede form og placering over de tomme ruiner – og den var et imponerende syn!
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Klostret i Lindisfarne med Rainbow Arch<\/p><\/div>\n

Efter at havde g\u00e5et lidt rundt i ruinerne af kirken vandrede vi videre mod syd og ind i det omr\u00e5de, der havde huset selve klostret, og her bev\u00e6gede vi os rundt i knap s\u00e5 velbevarede rester af forskellige rum, der oprindelig rummede k\u00f8kken, spisekammer, bageri og bryghus (mod vest), munkenes spisestue (mod syd) og sovesal og abbedens residens (mod \u00f8st).
\nEndnu sydligere bev\u00e6gede vi os ind i den store yderg\u00e5rd mod syd – et sted hvor der st\u00e5r en stor statue af St. Cuthbert.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Statuen af St. Cuthbert<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get p\u00e5 dette historiske sted gik vi ud af omr\u00e5det, samme vej, som vi var kommet ind, og her kunne vi se sognekirken St. Mary the Virgin, der st\u00e5r p\u00e5 det sted, hvor Aidan byggede sin tr\u00e6kirke i \u00e5r 635. Den nuv\u00e6rende kirke er opf\u00f8rt i perioden fra 1180 til 1300, og det er den \u00e6ldste bygning, der stadigv\u00e6k st\u00e5r p\u00e5 Lindisfarne.
\nVi gik – m\u00e5ske \u00e6rgerligt nok – ikke ind i kirken, der ellers skulle v\u00e6re et bes\u00f8g v\u00e6rd.
\nI stedet vandrede vi op p\u00e5 h\u00f8jen syd for klostret til et udsigtst\u00e5rn, hvorfra der var en fin udsigt b\u00e5de over ruinomr\u00e5det, men ogs\u00e5 ud over omr\u00e5det syd for Lindisfarne.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Ruinomr\u00e5det – set lidt ovenfra<\/p><\/div>\n

Herfra kunne man endvidere – i det fjerne – se flere grupper af s\u00e6ler p\u00e5 de sm\u00e5 sandbanker, der var blotlagte p\u00e5 grund af den lave vandstand omkring \u00f8en. Herfra var der ogs\u00e5 en god udsigt mod \u00f8st, hvor vi kunne se Lindisfarne Castle.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Lindisfarne Castle<\/p><\/div>\n

Vores bes\u00f8g p\u00e5 Lindisfarne sluttede med, at vi gik gennem landsbyens sm\u00e5 gader og derved kom forbi Lindisfarne Mead, der er et lokalt bryggeri, der har specialiseret sig i at fremstille mj\u00f8d, men i \u00f8vrigt har b\u00e5de \u00f8l, gin og rom p\u00e5 programmet.
\nOgs\u00e5 et lille, lokalt posthus kom vi forbi p\u00e5 vores vej. Herfra kunne man – som det eneste sted i landet, naturligvis – sende breve og postkort med et specielt Lindisfarne-stempel.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Lindisfarne posthus<\/p><\/div>\n

Med dette var vores bes\u00f8g p\u00e5 Lindisfarne slut for denne gang, og nu havde vi s\u00e5 en k\u00f8retur p\u00e5 godt et par timer foran os, indtil vi kunne tjekke ind hos Aidan og Jane i deres hus i den lille by Romaldkirk vest for Middlesbourgh.
\nHer havde vi s\u00e5 en hyggelig aften sammen med vores v\u00e6rter – og snakken gik, indtil vi kunne tr\u00e6kke os tilbage og hvile ud efter en god og interessant dag i Nordengland!
\nFik jeg i \u00f8vrigt skrevet, at Lindisfarne er p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste?<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Tirsdag, d. 12.5.<\/span>
\nEfter en rolig nat stod vi op til en dag, hvor vejret viste sig fra en bedre side end i g\u00e5r, og hvor det var naturoplevelser, der stod p\u00e5 formiddagens program.
\nEfter morgenmaden trak vi i vandreskoene, og herefter drog vi ud p\u00e5 en tur ad naturstier omkring Romaldkirk.<\/p>\n

\"\"

Byskiltet i Romaldkirk<\/p><\/div>\n

Turen gik forbi byens kirke og videre ud over marker til frodig skov med et bundd\u00e6kke af bluebells\/klokkeskilla (Hyacinthoides non-scripta<\/em>) langs med floden Tees, som vi fulgte p\u00e5 vores videre vej. En lidt smattet tur, hvor vi flere gange gjorde holdt for at betragte fuglelivet og ellers nyde stilheden langs floden.<\/p>\n

\"\"

P\u00e5 tur langs floden Tees<\/p><\/div>\n

Undervejs st\u00f8dte vi endvidere p\u00e5 en mindre gruppe af den amerikanske plante skjoldblad (Darmera peltata<\/em>), der ogs\u00e5 g\u00e5r under navnet sk\u00e6rmstenbr\u00e6k, og som egentlig ikke skulle findes i England, s\u00e5 vi formodede, at der var tale om forvildede eksemplarer af planten.<\/p>\n

\"\"

Blomsterstanden af skjoldblad (Darmera peltata<\/em>)<\/p><\/div>\n

P\u00e5 det sidste stykke af vores tur fulgte vi den nedlagte jernbane Tees Valley Railway, der var anlagt mellem byerne Middleton-in-Teesdale og Barnard Castle og blev indviet i 1868 og nedlagt efter knap 100 \u00e5r i drift i 1965. I dag er det meste af den gamle banestr\u00e6kning bevaret som natursti.
\n<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Jernbanebro p\u00e5 Tees Valley Railway-banen<\/p><\/div>\n

Da vi var tilbage i udkanten af Romaldkirk st\u00f8dte vi p\u00e5 flere eksemplarer af storspove (Numenius arquata<\/em>) – f\u00f8rst en hun med unger, der vandrede rundt i det h\u00f8je gr\u00e6s p\u00e5 en mark, og senere endnu et eksemplar af denne pr\u00e6gtige fugl p\u00e5 en tagryg.
\n<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Storspove (Numenius arquata<\/em>) p\u00e5 en tagryg<\/p><\/div>\n

Efter frokost k\u00f8rte vi til kunstmuseet ‘The Bowes Museum’ i Barnard Castle.
\nMuseet, der er indrettet i en bygning, der er udformet som et fransk slot og \u00e5bnede i 1892, er bygget for at huse en kunstsamling, der tilh\u00f8rte <\/span>John Bowes<\/span> og hans kone <\/span>Jos\u00e9phine Beno\u00eete Coffin-Chevallier<\/span>, og ud over malerier og dekorativ kunst rummer det en mekanisk Silver Swan-automat fra det 18. \u00e5rhundrede, der forestiller en svane i naturlig st\u00f8rrelse. Med j\u00e6vne mellemrum pynter s\u00f8lvsvanen sig, ser sig omkring og ser ud til at fange og sluge en fisk.
\n<\/span><\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Bygningen, der rummer The Bowes Museum<\/p><\/div>\n

Grunden til, at vi bes\u00f8gte kunstsamlingen, var s\u00e6rudstillingen ‘Vivienne Westwood: Rebel – Storyteller – Visionary’, hvor man i flere gallerier hyldede en af modens mest provokerende og fantasifulde britiske designere, Vivienne Westwood.
\nFor mig, der ikke er udpr\u00e6get interesseret i t\u00f8jdesign, var udstillingen ikke synderligt interessant, og jeg havde m\u00e5ske – efter den introduktion til Vivienne Westwood og hendes stil, som Claudia havde givet mig p\u00e5 forh\u00e5nd – forventet noget mere outreret.
\n<\/span><\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Fra Vivienne Westwood-udstillingen<\/p><\/div>\n

Sidst p\u00e5 eftermiddagen var vi tilbage i Romaldkirk, og her kiggede Claudia og jeg os omkring i landsbyen, mens vores v\u00e6rter s\u00f8rgede for at g\u00f8re maden klar. P\u00e5 bytur kiggede vi indenfor i kirken, St. Romald’s Church, der formodentlig er opf\u00f8rt omkring 1155 og derefter l\u00f8bende udvidet.
\n<\/span><\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

St. Romald’s Church<\/p><\/div>\n

Inde i kirken kom vi i kontakt med en kvinde – m\u00e5ske en kirketjener? – der var i gang med at g\u00f8re klar til inds\u00e6ttelsen af en ny pr\u00e6st et par dage senere, og hun gav os en rundvisning i kirken og kunne fort\u00e6lle flere interessante ting om bygningen. I kirkens kor var der – mod nord – et tilst\u00f8dende sakristi, der tidligere var i to etager, hvoraf den \u00f8verste etage sandsynligvis engang tjente som bolig for en eremit eller munk, der gennem et vindue kunne holde \u00f8je med menigheden.
\n<\/span><\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

St. Romald’s Church – kirkerummet<\/p><\/div>\n

En anden pudsig ting var en dj\u00e6vled\u00f8r i kirkeskibets nordv\u00e6g. Denne d\u00f8r, der nu var tilmuret, stod i middelalderen <\/span><\/span><\/span><\/span><\/span>\u00e5ben under en d\u00e5b for at lukke onde \u00e5nder ud, som man dengang mente boede i ethvert barn f\u00f8r d\u00e5ben. P\u00e5 samme m\u00e5de kunne ud\u00f8bte ‘hedninger’, hvis de \u00f8nskede det, komme ind i kirken via denne d\u00f8r.
\nMed tiden blev d\u00f8ren blot symbolsk, og efter reformationen blev den blokeret\/tilmuret for at lukke Dj\u00e6velen ude.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

St. Romald’s Church – dj\u00e6vled\u00f8ren<\/p><\/div>\n

Efter den interessante rundvisning i kirken fortsatte vores snak, og vores ‘guide’ fortalte om hendes forf\u00e6dre p\u00e5 egnen, og det viste sig, at hun nedstammede fra de danske vikinger – og hun var stolt af det!
\nEfter dette bes\u00f8g og den sp\u00e6ndende beretning fra ‘kvinden i kirken’ vendte vi tilbage til vores v\u00e6rter, der stod klar med maden, og derefter stod den p\u00e5 l\u00e6kker mad og hygge, inden vi igen kunne krybe til k\u00f8js og hvile ud efter endnu en god dag sammen med Aidan og Jane.
\n<\/span><\/span>
\n<\/span><\/span><\/span><\/span><\/span>Onsdag, d. 13.5.<\/span>
\nEfter en rolig og hyggelig morgenmad startede dagen (i godt vejr) med, at vi k\u00f8rte til den n\u00e6rliggende storby, Durham, for at f\u00e5 spundet en ende p\u00e5 historierne om Lindisfarne og St. Cuthbert. Det var nemlig Durham Cathedral, der var m\u00e5let for dagens bes\u00f8g – stedet hvor St. Cuthberts rester l\u00e5.
\nKatedralen ligger – sammen med Durham Castle – midt i byen p\u00e5 en hesteskoformet halv\u00f8, der er dannet af forl\u00f8bet af floden Wear, og efter at vi havde parkeret bilen i et P-hus n\u00e6r floden, gik vi den korte tur – nu i regnvejr – op til et st\u00f8rre \u00e5bent omr\u00e5de, Palace Green, der tidligere var byens centrale og travle markedsplads.
\nB\u00e5de katedralen og slottet er i \u00f8vrigt p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste.
\nOmkring pladsen ligger katedralen (mod syd) og slottet (mod nord), men ellers finder man – b\u00e5de mod \u00f8st og vest – flere markante bygninger, hvoraf en del h\u00f8rer under byens universitet.<\/p>\n

\"\"

Palace Green med Palace Green Library i baggrunden<\/p><\/div>\n

Og mens vi nu er ved universitetet: Durham University \u00e5bnede i 1833, mens forl\u00f8beren for universitetet, Durham College, daterer sig tilbage til 1381. Universitet, der har bygninger overalt i Durham og bla. ejer Durham Castle, har i dag ca. 21600 studerende.
\nFra Palace Green kunne vi i regnen betragte slottet, der tidligere var residens for Durhams biskopper og kun kan bes\u00f8ges p\u00e5 guidede ture, men ellers havde vi vores fokus rettet p\u00e5 katedralen.<\/p>\n

\"\"

Indgangen til Durham Castle<\/p><\/div>\n

Opf\u00f8relsen af Durham Cathedral blev p\u00e5begyndt i 1093, og en v\u00e6sentlig del af katedralen stod f\u00e6rdig i 1133, hvorefter den l\u00f8bende er blevet udvidet og tilpasset med blandt andet nye kapeller og t\u00e5rne frem til det 15. \u00e5rhundrede. I dag er katedralen en af Storbritanniens st\u00f8rste med en l\u00e6ngde p\u00e5 143 meter, mens det centrale t\u00e5rn er 66 meter h\u00f8jt.<\/p>\n

\"\"

Durham Cathedral<\/p><\/div>\n

Inde i katedralen kom vi f\u00f8rst ind i den vestligste del, Galilei Chapel, der er den eneste del af bygningen, der kan bes\u00f8ges uden at indl\u00f8se en indgangsbillet. Galilei Chapel er et s\u00e5kaldt Lady Chapel – et kapel, der er dedikeret til Jomfru Maria – og det indeholder storsl\u00e5ede v\u00e6gmalerier og huser graven af den kendte munk, historiker og forfatter Venerable Bede, der levede fra ca. 672 til 735.
\nBede skrev de fleste af sine v\u00e6rker p\u00e5 latin, og det er gennem ham, at vi har det meste af vores viden om St. Cuthbert, beskrevet i biografien Vita Sancti Cuthberti.
\nHan var derudover den f\u00f8rste, der skrev p\u00e5 angelsaksisk, hans modersm\u00e5l.<\/p>\n

\"\"

Venerable Bedes grav<\/p><\/div>\n

Fra Galilei Chapel fortsatte vi ind i katedralens store kirkeskib, der var domineret af to r\u00e6kker af s\u00f8jler med udsk\u00e5rne m\u00f8nstre, der adskilte sideskibene mod nord og syd fra midterskibet. Langs yderv\u00e6ggene (i sideskibene) var der udsk\u00e5rne og dekorerede s\u00f8jler, og her finder man ogs\u00e5 gravstedet for John Neville, den 3. baron Neville de Raby og hans kone Maud. Graven er en kalkstenskiste fra 1370’erne, dekoreret med v\u00e5benskjolde og figurer. John Neville var en adelsmand, fl\u00e5dekommand\u00f8r og soldat, der var kaptajn i den engelske h\u00e6r, der nedk\u00e6mpede den skotske h\u00e6r i Slaget ved Nevilles Kors i 1346.<\/p>\n

\"\"

John Nevilles kiste<\/p><\/div>\n

I et mindre, sydligt sideskib h\u00e6nger det ber\u00f8mte Prior Castell’s Clock, der er et astronomisk ur, der blev installeret mellem 1494 og 1519.
\nDet er den eneste tr\u00e6genstand i kirken, der har overlevet den engelske borgerkrig – angiveligt fordi uret er udsmykket med en tidsel, Skotlands symbol, og derfor blev sk\u00e5net af den skotske h\u00e6r, der brugte katedralen som kaserne i 1640’erne.
\nUret har en unik urskive med kun \u00e9n viser, og i stedet for den normale inddeling i 60 minutter, er urskiven inddelt i 48, der markerer kvarttimerne.
\nUd over den store urskive er der yderligere tre urskiver \u00f8verst. Den ene viser m\u00e5neden, den anden viser m\u00e5nedsdagen, og den sidste viser m\u00e5nens fase.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Prior Castell’s Clock<\/p><\/div>\n

I katedralens kor ser man bispetronen, der er placeret over graven for Thomas Hatfield, der var en af katedralens biskopper.
\nThomas Hatfield var biskop i katedralen fra 1345-1381 og dermed en af de l\u00e6ngst siddende biskopper og samtidig en af de sidste krigerbiskopper i England.
\nBispetronen i Durham g\u00e5r for at v\u00e6re den h\u00f8jeste i den kristne verden, og den er – ligesom hans grav – designet af Thomas Hatfield selv. Historien – m\u00e5ske en legende – fort\u00e6ller, at Hatfield sendte to munke til Rom for at m\u00e5le pavens trone, og da han fik h\u00f8jden at vide, s\u00f8rgede han for, at hans trone var fem centimeter h\u00f8jere.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Thomas Hatfields bispetrone<\/p><\/div>\n

Fra koret bev\u00e6gede vi os om bag h\u00f8jaltret og op i ‘det helligste’ – en helligdom for St. Cuthbert, hvor hans jordiske rester ligger begravet, og som er det vigtigste sted at bes\u00f8ge for de pilgrimme, der kommer til katedralen.
\nDa St. Cuthbert jo oprindelig var blevet begravet p\u00e5 Lindisfarne – vi havde selv set hans grav for nogle dage siden – kan man spekulere p\u00e5, hvorfor han nu ligger begravet her i katedralen. Her m\u00e5 man s\u00e5 s\u00f8ge hj\u00e6lp i historiske kilder – m\u00e5ske skrevet af Bede?
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Maleri over St. Cuthberts grav<\/p><\/div>\n

Sankt Cuthberts legeme blev flyttet fra Lindisfarne i 875, da de flygtede fra invaderende vikinger, og i \u00e5rene derefter flygtede\/flyttede de fra sted til sted, indtil de i 995 fik en \u00e5benbaring om, at han \u00f8nskede at blive stedt til endelig hvile i Dun Holm (Durham) – et sted, de ikke kendte.\u00a0<\/span><\/span>De overh\u00f8rte tilf\u00e6ldigvis en malkepige sp\u00f8rge efter en bortl\u00f8ben, dunfarvet (dun) ko. En anden pige svarede, at koen var set ved Dun Holm, og munkene fulgte efter hende for at finde vejen dertil, og dette f\u00f8rte dem til Durham.
\nHer byggede de en kirke, hvilket senere dannede grundlaget for den storsl\u00e5ede katedral.
\nJa, s\u00e5dan kan tilf\u00e6ldighederne r\u00e5de.<\/p>\n

\"\"

Skulpturen La Piet\u00e1 bag Sankt Cuthberts helligdom<\/p><\/div>\n

Fra selve katedralen fortsatte vi over i klostret og kom ind i en s\u00f8jlegang rundt om klosterhaven, der er en af de mest ikoniske kulisser fra de to f\u00f8rste Harry Potter-film.
\nDe buede klostergange, som vi nu stod i,<\/em> blev brugt som Hogwarts’ indre g\u00e5rdhave. Det var bl.a. her, Harry lod sin sneugle flyve, og hvor Ron Weasley kastede en sneglesv\u00e6kkelses-forbandelse over sig selv.<\/p>\n

\"\"

Klostergang om klosterhaven<\/p><\/div>\n

Man var lige nu i gang med at restaurere noget af murv\u00e6rket, s\u00e5 vi fik desv\u00e6rre ikke mulighed for at komme over i klostrets Chapter House – kapitelhus, der ligeledes brugtes i Harry Potter-filmene, hvor det fungerede som professor McGonagalls forvandlingsklasse. Desv\u00e6rre.<\/p>\n

\"\"

Hogwarts’ indre g\u00e5rdhave<\/p><\/div>\n

I stedet bev\u00e6gede vi os ovenp\u00e5 til The Monks’ Dormitory – munkenes oprindelige sovesal fra ca. 1404 – med et fantastisk flot egetr\u00e6sloft. I dag er sovesalen indrettet som museum, hvor vi vandrede rundt og betragtede mange af de historiske fund fra klostret.<\/p>\n

\"\"

The Monks’ Dormitory – nu museum<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i sovesalen og efterf\u00f8lgende frokost i klostrets kantine s\u00f8gte vi igen ud i den friske luft, hvor det nu var holdt op med at regne, og gennem sm\u00e5 gader endte vi endnu engang p\u00e5 Palace Green.<\/p>\n

\"\"

En af de hyggelige sm\u00e5 gader bag katedralen<\/p><\/div>\n

Nu – hvor vejret var blevet bedre – kunne vi rigtig nyde turen langs pladsen og betragte nogle af de gamle huse, hvor et par af husene tiltrak sig vores opm\u00e6rksomhed.
\nDet ene af disse huse var Cosin’s Almhouses, der var opf\u00f8rt i 1666 af biskop John Cosin,
\nOver husets indgangsd\u00f8r kunne man se det farverige v\u00e5benskjold for familien Cosin, og derunder var der indmuret en sten med en indskrift p\u00e5 latin, der berettede om, at huset har v\u00e6ret ‘hospital’ for 8 fattige borgere. Det var oprindelig beboet af gejstlige enker…<\/p>\n

\"\"

Cosin’s Almhouses<\/p><\/div>\n

Det andet hus var Pemberton-bygningen, der var opf\u00f8rt i Tudor-stil og blev f\u00e6rdiggjort i 1929. Denne bygning er en del af Durham Universitet, og ud over at huse forel\u00e6sningssale huser Pemberton-bygningen ogs\u00e5 <\/span>Durham Union Society<\/span>.
\nUnion Society, der blev grundlagt i 1842, er et af de \u00e6ldste studenterdebatselskaber i verden, og det fik hurtigt ry for kontroversielle forslag. I 1914 pressede de for eksempel p\u00e5 for at kvinder skulle have stemmeret \u2013 14 \u00e5r f\u00f8r kvinder faktisk fik stemmeret p\u00e5 lige fod med m\u00e6nd i England.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Pemberton-bygningen<\/p><\/div>\n

P\u00e5 den anden side af Palace Green ligger Palace Green Library, der i virkeligheden er en samling af bygninger og forskellige tilbygninger, der stammer fra det 15. \u00e5rhundrede og fremefter. I dag er de grundlaget for Durham Universitys <\/span>s\u00e6rlige samlinger, biblioteker og arkiver<\/span>.
\nFra Palace Green gik vi tilbage til P-huset ved floden, og p\u00e5 denne tur st\u00f8dte vi p\u00e5 flere flotte og farvestr\u00e5lende bygninger – bla. ‘The Boat Club’, der ligger direkte ved bredden af floden og kendes p\u00e5 et markant, bl\u00e5t murmaleri af en Guinness-tukan med en pint \u00f8l p\u00e5 n\u00e6bbet. For byr\u00e5det er maleriet en torn i \u00f8jet, og de har beordret maleriet fjernet, da de mener, at det p\u00e5virker byens historiske kvarter negativt. Denne beslutning har ejeren af klubben anket, s\u00e5 lige nu er maleriet der stadigv\u00e6k.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

The Boat Club<\/p><\/div>\n

Lige over for ‘The Boat Club’ finder man s\u00e5 i \u00f8vrigt et af Durhams gamle, historiske og middelalderlige bygningsv\u00e6rker, Elvet Bridge. Byggeriet af broen, der skulle forbinde den gamle bydel med Elvet-omr\u00e5det p\u00e5 den anden side af floden, begyndte i 1160, men afsluttedes f\u00f8rst f\u00e6rdiggjort i 1200-tallet.
\nElvet Bridge er kendt for at v\u00e6re den smalleste gennemg\u00e5ende bro i Europa.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Elvet Bridge<\/p><\/div>\n

Vi var nu tilbage ved bilen og kunne tage turen tilbage til Romaldkirk, hvor vi n\u00f8d den sidste aften med vores v\u00e6rter ved at invitere dem ud p\u00e5 den lokale restaurant, The Rose and Crown, til rigtig god mad og godt og hyggeligt selskab.
\nHerefter var det bare tilbage til vores v\u00e6relse, hvor vi s\u00e5 sm\u00e5t fik pakket lidt af vores sager ned, s\u00e5 vi kunne komme ud af d\u00f8ren i morgen – retning lufthavnen, hvor vi skulle afhente vores lejebil for resten af turen.<\/span><\/span><\/p>\n

Torsdag, d. 14.5.<\/span>
\nEfter en rimelig tidlig morgenmad blev vi ‘fragtet’ til Lufthavnen i Newcastle, hvor vores lejebil stod klar til os, og derefter k\u00f8rte vi i to biler til vores sidste f\u00e6lles bes\u00f8g, Hadrians Wall, der var bygget af romerne fra \u00e5r 122 e.Kr. og \u00e5rene frem under kejser Hadrians regeringstid – deraf navnet.
\nMuren, der er p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste, strakte sig oprindelig tv\u00e6rs gennem England fra fra <\/span>Wallsend<\/span> ved <\/span>floden Tyne<\/span> i \u00f8st til <\/span>Bowness-on-Solway<\/span> i vest – en str\u00e6kning p\u00e5 80 romerske mil (= 117 km)<\/span>.
\nForm\u00e5let med muren var at beskytte den romerske provins Britannien (syd for muren) mod de skotske kelteres plyndringstogter nordfra, og muren var nordgr\u00e6nse for Romerriget gennem det meste af dets tid i Britannien, og den var hele kejserrigets st\u00e6rkest bef\u00e6stede f\u00e6stningsv\u00e6rk.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Oversigtskort over Vindolanda-fortet, som vi bes\u00f8gte<\/p><\/div>\n

I f\u00f8lge samtidige kilder var det planlagt, at bredden af muren skulle v\u00e6re 10 fod (3 meter), men kort efter at byggeriet var begyndt, reducerede man bredden til omkring 8 fod (2,4 meter), og nogle sektioner var oprindelig bygget af gr\u00e6st\u00f8rv og t\u00f8mmer, men blev erstattet af sten \u00e5r eller \u00e5rtier senere.
\nI dag st\u00e5r intet af muren tilbage i sin oprindelige h\u00f8jde – langtfra. Den tidligere omtalte munk og historiker, Venerable Bede, skrev, at muren var 3,7 meter<\/span> h\u00f8j, og unders\u00f8gelser tyder p\u00e5, at den endda kunne have v\u00e6ret et par meter h\u00f8jere, da den blev bygget.
\nI hele murens l\u00e6ngde var der oprindelig planlagt 158 vagtt\u00e5rne (‘turrets’), og disse t\u00e5rne var bygget ind i murv\u00e6rket, s\u00e5ledes at der var to vagtt\u00e5rne med ca. 500 meters mellemrum mellem hver af de 80 bef\u00e6stede porte (‘milecastles’).
\nEndvidere var der – syd for muren – opf\u00f8rt 16 romerske forter, der hver kunne huse garnisoner p\u00e5 500 til 1000 mand.
\nVores dag ved muren startede ved et af de mere velbevarede af fortene, Vindolanda, der endvidere var ber\u00f8mt for unikke udgravninger, der stadigv\u00e6k er i gang.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Fra Vindolanda-udgravningerne<\/p><\/div>\n

Her er der endvidere fundet og udgravet mere end 1700 dokumenter, de s\u00e5kaldte Vindolanda-tavler, hvor der er skrevet med kulstofbaseret bl\u00e6k p\u00e5 papirstynde tr\u00e6tavler. De fleste af tavlerne befinder sig p\u00e5 British Museum, men nogle af dem er udstillet p\u00e5 museet her i Vindolanda, hvor vi fik lejlighed til at se dem.
\nF\u00f8rst vandrede vi lidt rundt mellem ruinerne – startende i det ene hj\u00f8rne, hvor badehusene og latrinerne l\u00e5, lidt v\u00e6k fra de \u00f8vrige bygninger.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Vindolanda: Udsigt over badehuse og latriner<\/p><\/div>\n

Herefter gik turen videre gennem porten og videre ind i kastellet, hvor soldaterne og deres overordnede boede – et sted der i det store hele fungerede som en hel lille by med de faciliteter, det kr\u00e6ver. S\u00e5ledes var der b\u00e5de st\u00f8rre som mindre huse, brede brostensbelagte gader, templer og mausoleer.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Vejen ind i kastellet i Vindolanda<\/p><\/div>\n

Vi har efterh\u00e5nden v\u00e6ret i en del romerske byer og bydele, s\u00e5 det, vi s\u00e5 her, var ikke s\u00e5 imponerende – hvis man da lige et \u00f8jeblik glemmer, hvor langt fra Rom, vi var.
\nEfter bes\u00f8get i udgravningsomr\u00e5det fortsatte vi til museet, der var meget interessant og rummede mange forskelligartede artefakter, som man havde fundet i omr\u00e5det.
\nDet er sv\u00e6rt at fremh\u00e6ve nogen af fundene frem for andre, men jeg var meget imponeret af samlingen af velbevarede sko, sandaler og st\u00f8vler, der var fremstillet i l\u00e6der. Der var sko til alle aldre, begge k\u00f8n og forskellige form\u00e5l.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Sandal fundet i Vindolanda<\/p><\/div>\n

En anden ting, der var imponerende, var samlingen af m\u00f8nter i guld, s\u00f8lv, bronze og kobber, som man havde fundet i og omkring fortet. M\u00f8nterne sp\u00e6ndte over mange \u00e5r, selv om m\u00f8nter fra Hadrians tid var i overtal; mange af dem med hans portr\u00e6t pr\u00e6get p\u00e5 m\u00f8nterne.
\nI \u00f8vrigt var den mest v\u00e6rdifulde m\u00f8nt, der er fundet i Vindolanda, og samtidig den eneste guldm\u00f8nt fra stedet, dedikeret til kejser Nero, der d\u00f8de, l\u00e6nge f\u00f8r stedet blev grundlagt. M\u00f8nten blev fundet i fundamentet af en bygning fra slutningen af \u200b\u200bdet 4. \u00e5rhundrede<\/span>, og den var ikke l\u00e6ngere i oml\u00f8b, da den blev tabt! Alligevel var den her, slidt n\u00e6sten glat af brug i over fire \u00e5rhundreder.<\/span>
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Samling af m\u00f8nter fundet i Vindolanda<\/p><\/div>\n

Museet rummede endvidere nogle af Vindolanda-tavlerne, og man kunne nyde en film, der fortalte om, hvordan de blev fundet og restaureret.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

En af Vindolanda-tavlerne<\/p><\/div>\n

Efter rundgangen p\u00e5 museet n\u00f8d vi en kop kaffe og en sandwich, inden vi i bilerne k\u00f8rte til et sted, Steel Rig, hvorfra vi kunne se resterne af Hadrians mur og g\u00e5 en tur langs med muren.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Hadrians Wall ved Steel Rig<\/p><\/div>\n

Det blev en tur, hvor vi gik op og ned, da muren jo – naturligvis – fulgte landskabets former. P\u00e5 vores tur kom vi forbi en af murens 80 porte – Milecastle 39 – og vi kunne her danne os et fint overblik over, hvor der har set ud, da romerne regerede her.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Hadrians Wall med Milecastle 39<\/p><\/div>\n

Selv om det nu var begyndt at regne (igen), besluttede vi at vandre videre til den n\u00e6ste markante dal, Sycamore Gap, hvor det ikoniske Sycamore Gap Tree stod, indtil det blev ulovligt f\u00e6ldet i 2023 af to ubet\u00e6nksomme unge m\u00e6nd, der modtog en dom p\u00e5 mere end 4 \u00e5rs f\u00e6ngsel for h\u00e6rv\u00e6rket. Tr\u00e6et, en ahorn, var ber\u00f8mt for sin ‘medvirken’ i filmen ‘Robin Hood: Den Fredl\u00f8se’. I dag kan man se tr\u00e6stubben og den indhegning, der nu beskytter resterne.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Hadrians Wall ved Sycamore Gap<\/p><\/div>\n

Nu gik turen – i regnvejret – tilbage til p-pladsen og bilerne, og vi kunne takke Aidan og Jane for nogle fantastiske dage i deres selskab, inden vi k\u00f8rte hver til sit.
\nOg for vores vedkommende bet\u00f8d det nu et par timer p\u00e5 landevejen til Edinburgh, hvor vi – efter lidt problemer med at finde hotellets p-plads – kunne tjekke ind p\u00e5 vores hotel,\u00a0<\/span><\/span>Holiday Inn Express<\/a>, hvor vi skulle bo de n\u00e6ste to n\u00e6tter.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Velkomst fra Skotland til os…<\/p><\/div>\n

Lad det v\u00e6re sagt med det samme: Selv om hotellet var i den grad centralt beliggende, var det – i forhold til standarden – alt, alt for dyrt. Og s\u00e5 blev vi ydermere tildelt et v\u00e6relse i k\u00e6lderen med d\u00e5rligt indeklima og mange fejl og mangler – og udsigt OP p\u00e5 p-pladsen!!!
\nDagen sluttede med pizza lige om hj\u00f8rnet – ikke en kulinarisk nydelse, men vi blev da m\u00e6tte.<\/span><\/span><\/p>\n

Fredag, d. 15.5.<\/span>
\nEfter en nat i vores k\u00e6lderv\u00e6relse stod vi op til en morgenmad, der i \u00f8vrigt passede fint med den \u00f8vrige (manglende) standard p\u00e5 hotellet! Efter det fine menukort kunne vi forvente masser af l\u00e6kre ting og frisk frugt, men nej, s\u00e5dan skulle det ikke v\u00e6re!
\nS\u00e5 det var n\u00e6sten en befrielse at komme udenfor og i gang med dagens program, der havde ‘The Royal Mile’ mellem Edinburgh Castle og Palace of Holyroodhouse som omdrejningspunkt.
\nVi startede dog lige med at kigge os lidt omkring p\u00e5 Picardy Place – den bef\u00e6rdede plads lige uden for hotellet – og faldt her over en statue af en af byens ber\u00f8mte borgere, Sir Arthur Conan Doyle, der er mest kendt for sine fort\u00e6llinger om detektiven Sherlock Holmes og hans assistent <\/span><\/span>Dr. Watson<\/span><\/span>.<\/p>\n

\"\"

Picardy Place med statue af Arthur Conan Doyle<\/p><\/div>\n

Fra Conan Doyle-statuen fortsatte vi over p\u00e5 den anden side af gaden til St. Mary’s Catholic Cathedral, hvor der lige udenfor kirken var en anden – noget anderledes – statue, ‘Sleeping Jesus’. Statuen forestiller Jesus som en udst\u00f8dt eller hjeml\u00f8s person, der ligger og sover p\u00e5 en parkb\u00e6nk, sv\u00f8bt i et t\u00e6ppe. <\/span>Hans ansigt og krop er helt tild\u00e6kket, men man kan identificere ham ved de synlige naglem\u00e6rker fra korsf\u00e6stelsen p\u00e5 hans f\u00f8dder.\u00a0<\/span>V\u00e6rket er inspireret af Matth\u00e6usevangeliet (25:40) og er skabt for at minde os om at udvise medf\u00f8lelse og se det guddommelige i samfundets mest udsatte.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Statuen ‘Sleeping Jesus’<\/p><\/div>\n

Herfra gik vi indenfor i St. Mary’s Catholic Cathedral, der er s\u00e6de for <\/span><\/span>\u00e6rkebiskoppen af \u200b\u200bSaint Andrews og Edinburgh. Kirken blev indviet i 1814, og den erstattede tidligere katolske kapeller i bymidten.
\nEgentlig skulle kirken slet ikke have v\u00e6ret katedral, men p\u00e5 grund af den industrielle revolution, rydningen af det skotske h\u00f8jland og den irske kartoffelhungersn\u00f8d kom der mange nye, katolske borgere til Edinburgh i det 19. \u00e5rhundrede, og derfor blev kirken opgraderet til katedral i 1886.
\nAlt hvad der nu er tilbage af det oprindelige<\/span><\/span> design er den gotiske facade.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

St. Mary’s Catholic Cathedral<\/p><\/div>\n

Kirkens indre har et stilrent design, og det mest i\u00f8jnefaldende er et storsl\u00e5et maleri (en frise), der viser kroningen af Jomfru Maria som himlens dronning, placeret som en hv\u00e6lving over alteret.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Frisen af Jomfru Marias kroning over alteret<\/p><\/div>\n

Vi bev\u00e6gede os nu fra kirken til Regent Bridge, der blev bygget i 1819 for at forbinde Princes Street med Calton Hill. Vi fik set broen b\u00e5de nedefra, fra Calton Road, og ovenfra, fra Waterloo Place. Apropos Waterloo, s\u00e5 er broen er kendt for sin triumfbue-arkitektur, der hylder netop slaget ved Waterloo.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Regent Bridge set fra Calton Road<\/p><\/div>\n

Fra Waterloo Place vandrede vi videre ad Princes Street og passerede her General Register House, der er bygget mellem 1774 og 1778 og er hoveds\u00e6de for National Records of Scotland, der indeholder Skotlands historiske arkiver, herunder folket\u00e6llinger, retsdokumenter og statslige registre.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

General Register House<\/p><\/div>\n

Over for General Register House ligger luksushotellet The Balmoral, der er indviet i 1902 og er et vartegn for Edinburgh.
\nI 2007 skrev forfatteren J. K. Rowling den sidste del af ‘Harry Potter og D\u00f8dsregalierne’ i v\u00e6relse 552 p\u00e5 hotellet, og hun efterlod en besked p\u00e5 en buste af guden Hermes i dette v\u00e6relse, hvorp\u00e5 der st\u00e5r ‘JK Rowling finished writing Harry Potter and the Deathly Hallows in this room on 11th Jan 2007’. V\u00e6relset er siden blevet navngivet ‘J.K. Rowling Suite’, og busten er blevet placeret i et glasskab for at beskytte den. Suiten koster omkring 1000 \u00a3 per nat, og den et blevet et sted, som mange fans af Harry Potter-serien bes\u00f8ger.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Luksushotellet The Balmoral<\/p><\/div>\n

Vi vandrede nu forbi Scott Monument, hvorfra vi havde en flot udsigt mod Scottish National Gallery og Edinburgh Castle. Det kunne sikkert have v\u00e6ret interessant at bes\u00f8ge galleriet, men det m\u00e5 blive en anden gang!
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Scottish National Gallery med Edinburgh Castle i baggrunden<\/p><\/div>\n

Derfor fortsatte vi over i den gamle bydel – forbi New College, der er en del af byens universitet og et af verdens f\u00f8rende akademiske institutter inden for teologi og religionsstudier. Selve instituttet, der h\u00f8rer til i bygningen er grundlagt i 1843, mens bygningen selv er fra 1846 og opf\u00f8rt i gotisk stil.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

New College<\/p><\/div>\n

Via en lille, idyllisk gade, Ramsay Lane, kom vi herefter op p\u00e5 den \u00f8verste del af The Royal Mile. P\u00e5 vejen passerede vi de historiske bygninger ved Ramsay Garden, der er kendt for sin blanding af skotsk baronstil og engelsk cottage-stil med markante facader og i\u00f8jnefaldende r\u00f8de trapper; oprindelig designet omkrin 1893.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Historiske bygninger ved Ramsay Garden<\/p><\/div>\n

Nu var vi s\u00e5 efterh\u00e5nden kommet frem til Castle Hill – den store plads foran Edinburgh Castle, og her var vi i den grad omgivet af turister, ofte organiseret i store grupper, der var p\u00e5 vej ind for at se borgen. Det var ikke vores intention – vi n\u00f8jedes med synet udefra, her fra pladsen, inden vi forlod stedet for at vandre ned ad The Royal Mile.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Indgangen til Edinburgh Castle<\/p><\/div>\n

Det blev en rolig tur, hvor vi kiggede ind i flere butikker for at se, hvad der er moderne her i byen. Vi kiggede bla. ind i Tartan Weaving Mill i den forventning, at vi kunne se fremstillingen af skotsk kl\u00e6destof – men nej, det var bare en souvenirbutik, som s\u00e5 mange andre her i gaden.
\nL\u00e6ngere fremme passerede vi St. Columba’s Free Church, der er en lille frikirke fra 1840’erne, der er kendetegnet ved sin smukke stenfacade og sin markante r\u00f8de d\u00f8r. Kirken tilh\u00f8rer det skotske frikirkesamfund, er stadig i brug, og den huser et lille museum, der viser kristendommens og kirkens historie i Skotland.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

St. Columba’s Free Church<\/p><\/div>\n

Ved et tilf\u00e6lde blev vi opm\u00e6rksomme p\u00e5 de sm\u00e5 passager fra hovedgaden og ind i bagg\u00e5rdene og deres huse – steder, der ofte fortalte en helt anden historie om Edinburgh. F\u00f8rste gang, vi vovede os ind i en bagg\u00e5rd var James’s Court, hvor forfattere som David Hume og James Boswell havde boet – dog i bygninger, der ikke findes mere, da de blev \u00f8delagt af en brand i 1867.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

James’s Court<\/p><\/div>\n

Efterh\u00e5nden var vi fremme ved Parliament Square, der domineres af to markante bygninger, St. Giles Cathedral og Parliament House, der husede det skotske parlament fra 1639 til 1707.
\nParliament House er opf\u00f8rt mellem 1632 og 1640, og var dermed verdens f\u00f8rste specialbyggede parlamentsbygning. F\u00f8r parlamentet flyttede til denne bygning, havde det – mellem 1438 og 1561 – til huse i Tolbooth, der er en bygning, der ligger l\u00e6ngere nede ad The Royal Mile.
\nI dag rummer Parliament House Skotlands h\u00f8jesteret.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Parliament House<\/p><\/div>\n

St. Giles Cathedral er \u00e9n af tre katedraler i Edinburgh. Den nuv\u00e6rende kirkebygning blev p\u00e5begyndt i det 14. \u00e5rhundrede og udvidet flere gange indtil begyndelsen af \u200b\u200bdet 16. \u00e5rhundrede, og kirken er t\u00e6t forbundet med mange begivenheder og personer i skotsk historie, herunder John Knox, der var kirkens f\u00f8rste pr\u00e6st efter den skotske reformation i 1559.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

St. Giles Cathedral<\/p><\/div>\n

Vi bev\u00e6gede os – trods lidt protester fra Claudias side, da det var ret dyrt at komme ind – indenfor i kirken, og her blev vi m\u00f8dt af et imponerende, lyst kirkeskib, der er kendetegnet ved gotisk stil med h\u00f8je hv\u00e6lvede lofter, ribbehv\u00e6lv og massive stens\u00f8jler, der underst\u00f8tter taget.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Kirkeskibet i St. Giles Cathedral<\/p><\/div>\n

Til h\u00f8jre for kirkeskibet var der en v\u00e6g med mindeplader for skotter, der p\u00e5 en eller anden m\u00e5de havde gjort sig fortjent til det, f.eks. s\u00e5 vi plader for James Young Simpson, der var en skotsk f\u00f8dselsl\u00e6ge og den f\u00f8rste l\u00e6ge, der opdagede kloroforms bed\u00f8vende virkning p\u00e5 mennesker, og Ronald John Bilsland Colville, der var skotsk soldat og forretningsmand.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Mindeplader i kirkeskibet<\/p><\/div>\n

Sammen med s\u00e5 mange andre bes\u00f8gende stoppede ogs\u00e5 vi op ved et udstillet dokument, The National Covenant (Den nationale pagt) fra 1638, der l\u00e5 godt beskyttet i en boks, hvor man alligevel tydeligt kunne l\u00e6se teksten p\u00e5 dokumentet.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Side fra The National Covenant<\/p><\/div>\n

I 1637 fors\u00f8gte den engelske konge Karl 1. at indf\u00f8re anglikanske kirkeskikke og traditioner i den skotske kirke, der var presbyteriansk, herunder ville han indf\u00f8re en ny b\u00f8nnebog. Dette forslag m\u00f8dte imidlertid bred modstand, da men mente, at \u00e6ndringerne truede den skotske kirkes uafh\u00e6ngighed, og disse modstanden kulminerede i St. Giles Cathedral.
\nBla. protesterede en lokal kvinde, Jenny Geddes, ved under en gudstjeneste at kaste en skammel efter pr\u00e6dikanten – en kopi ad skamlen er i 1992 opstillet i katedralen til minde om hende.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Kopi af Jenny Geddes skammel<\/p><\/div>\n

Protesterne mod de \u00e6ndringer, der var foresl\u00e5et af den engelske konge spredte sig, og i 1638 samledes modstanderne sig i Greyfriars Church for at underskrive den nationale pagt og h\u00e6vde den skotske kirkes uafh\u00e6ngighed.
\nDet er flere monumenter, der knytter sig til personer, der var kendte under covenant-bev\u00e6gelsen, f.eks. er der et gravmonument for en af de personer, Archibald Campbell, der spillede en central rolle i bev\u00e6gelsen indtil sin henrettelse i 1661.
\n<\/span>En anden central skikkelse i forbindelse med St. Giles katedralen var tidligere n\u00e6vnte John Knox, der var den prim\u00e6re drivkraft bag den skotske reformation, og som pr\u00e6st og kirkens leder forvandlede han i 1559 St Giles’ Cathedral<\/span><\/span> til at v\u00e6re en protestantisk kirke, hvorefter bygningen blev renset for al katolsk udsmykning, hvorved ogs\u00e5 kirkens gamle glasmalerier blev knust.
\nJohn Knox d\u00f8de i 1572 og blev begravet p\u00e5 det, der dengang var kirkeg\u00e5rden, men da den oprindelige kirkeg\u00e5rd er i dag brolagt, og er et parkeringsareal, markeres hans grav nu blot af en lille mindeplade (P-plads nr. 23).
\nInde i kirken har han en mindeplade – lige som der er en statue for ham.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Statue af John Knox foran et krigsmindesm\u00e6rke<\/p><\/div>\n

Et af de smukkeste kapeller i St. Giles Cathedral er Thisle Chapel, der blev tilf\u00f8jet p\u00e5 sydsiden af katedralen og stod f\u00e6rdigt til indvielse i 1911. Kapellet er bygget til og af medlemmer af Tidselordenen, en skotsk ridderorden, der blev grundlagt i 1687. Ordenen er ret eksklusiv, og den best\u00e5r kun af kongen og 16 riddere, og det er kongen alene, der tildeler medlemsskab af ordenen. Ordenen m\u00f8des i Thistle Chapel mindst \u00e9n gang \u00e5rligt.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Indgangen til Thistle Chapel i St. Giles Cathedral<\/p><\/div>\n

OG: Selv om kirkens oprindelige glasmalerier blev \u00f8delagt under reformationen, s\u00e5 har kirken i dag mange meget flotte glasmalerier, der dels fort\u00e6ller historie og dels afbilder nogle af de skytshelgener, som kirken hylder – ikke mindst St. Giles, der er helgen for fattige, tiggere, fysisk handicappede og syge.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Vinduer med glasmosaikker: St. Giles i midten<\/p><\/div>\n

Lige bag indgangsd\u00f8ren er der endvidere et flot kunstv\u00e6rk i glas, lavet af den islandske kunstner Leifur Brei\u00f0fj\u00f6r\u00f0 i 2008. Det er kendt for sine dybe bl\u00e5 farver, der fremtr\u00e6der ekstra flot, n\u00e5r lyset skinner gennem glasset.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Glaskunst af Leifur Brei\u00f0fj\u00f6r\u00f0<\/p><\/div>\n

Med dette flotte v\u00e6rk p\u00e5 nethinden kunne vi forlade kirken og vi havde ikke g\u00e5et mange meter udenfor, f\u00f8r vi bem\u00e6rkede en hjerteformet mosaik, der var <\/span>dannet af farvede granitsten – som kontrast til de \u00f8vrige sten i bel\u00e6gningen. Hjertet markerer stedet for indgangen til Edinburghs Old Tolbooth, som blev revet ned i 1817 og som Sir Walter Scott ud\u00f8deliggjorde i sin roman fra 1818, The Heart of Midlothian, der fort\u00e6ller om en pige, der uretm\u00e6ssigt er f\u00e6ngslet der.
\nLokalbefolkningen spytter ofte p\u00e5 hjertet, en handling der siges at bringe held; selvom det kan stamme fra et tegn p\u00e5 foragt for de henrettelser, der fandt sted i Tolbooth.
\nEdinburghs fodboldklub Heart of Midlothian FC har f\u00e5et sit navn og v\u00e5benskjold fra mosaikken.<\/p>\n

\"\"

The Heart of Midlothian<\/p><\/div>\n

Fra dette smukke hjerte gik vi videre til \u00f8stsiden af kirken, hvor Mercat Cross st\u00e5r. Et Mercat Cross findes i mange skotske byer, og det var oprindelig et samlingspunkt p\u00e5 markedspladser for handel, kongelige proklamationer og civile ceremonier.
\n‘Korset’ er forsynet med en skotsk enhj\u00f8rning, der symboliserer den skotske kongemagt.<\/p>\n

\"\"

Den skotske enhj\u00f8rning og den engelske l\u00f8ve<\/p><\/div>\n

Der var nu ikke meget kors over monumentet, men p\u00e5 bagsiden var der et mindested for den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj, hvor folk havde lagt blomster, billeder og sm\u00e5 symbolske gaver for at mindes ham.<\/p>\n

\"\"

St. Giles Cathedral bag Mercat Cross<\/p><\/div>\n

Det n\u00e6ste stykke ned ad The Royal Mile havde vi en del fokus p\u00e5 de mange closes, der er smalle gyder eller str\u00e6der, der udg\u00e5r fra hovedgaden. Gyderne opstod i middelalderen, og der var oprindelig tale om en blindgyde, der var lukket af en port eller bygning – deraf navnet ‘close’. De blev ofte opkaldt efter de h\u00e5ndv\u00e6rkere eller fremtr\u00e6dende borgere, der boede her.<\/p>\n

\"\"

Et kig ind i Old Assembly Close<\/p><\/div>\n

L\u00e6ngere nede ad hovedgaden faldt vi over tre originale, gammeldags telefonbokse – endda ved siden af hinanden. Om de var funktionelle eller blot stod her som et levn fra gamle dage, ja, det beretter historien ikke noget om.
\nSelv om vi egentlig havde forventet at se s\u00e6kkepibespillende gademusikanter, s\u00e5 skete det kun en enkelt gang. Dertil var vejret nok lidt koldt, og det hjalp jo heller ikke, at der af og til faldt et par regndr\u00e5ber eller tre…
\nMed sm\u00e5 mellemrum gik vi ogs\u00e5 indenfor i varmen i forskellige butikker, der f.eks. solgte typiske skotske souvenirartikler, f.eks. produkter, der involverede tartan i forskellige farver – og anvendt i forskellige sammenh\u00e6nge. I \u00f8vrigt blev vi klar over, at de kombinationer af farver og m\u00f8nstre, der var i stofferne, relaterer sig til klanerne!<\/p>\n

\"\"

Kilte til salg – overalt<\/p><\/div>\n

Vi stak ogs\u00e5 hovedet indenfor i en lille forretning – Fudge Kitchen – der vel snarere var et arbejdende v\u00e6rksted, hvor man kunne se fremstilling af fudge – en slags bl\u00f8d, cremet karamel, der er lavet af sukker, sm\u00f8r og fl\u00f8de. Her kunne vi p\u00e5 n\u00e6rt hold se, hvordan de fremstillede den f\u00e6rdige karamel – og en at de ansatte lod sig godvilligt fotografere, mens han pr\u00e6senterede produktet.<\/p>\n

\"\"

P\u00e5 bes\u00f8g i Fudge Kitchen<\/p><\/div>\n

I \u00f8vrigt n\u00f8d vi synet af de mange \u00e6ldre (og dels farverige) huse p\u00e5 The Royal Mile, hvorefter vi n\u00e5ede frem til (tidligere omtalte) bygning, Canongate Tolbooth, der tidligere husede Edinburghs retshus, f\u00e6ngsel og r\u00e5dhus. Bygningen blev opf\u00f8rt i 1591, og den fungerer i dag som ‘The People’s Story’, der er et museum, der fort\u00e6ller historien om byens arbejderklasse.<\/p>\n

\"\"

Canongate Tolbooth<\/p><\/div>\n

Over for denne bygning var der – gennem en buegang fra 1570 – indgang til Bakehouse Close, der p\u00e5 flere m\u00e5der er interessant, men ogs\u00e5 samtidig har en mere saftig forhistorie, end navnet umiddelbart antyder.
\nI gyden ligger s\u00e5ledes Acheson House, der i 1700-tallet fungerede som et berygtet bordel og v\u00e6rtshus kaldet ‘The Cock and Trumpet’, og her kunne man f\u00e5 information om udbuddet af damer\/prostituerede med angivelse af deres alder, deres adresser og udseende samt hvilke ydelser, de tilb\u00f8d. Listen gik under navnet ‘Rangers Imperial List of Ladies’.<\/p>\n

\"\"

Acheson House<\/p><\/div>\n

Bakehouse Close er en af de bedst bevarede historiske gyder i Edinburgh, og den er kendt for sin autentiske karakter og velbevarede arkitektur.
\nDet er sikkert ogs\u00e5 derfor, at stedet er udvalgt af folkene bag tv-serien Outlander, hvor Bakehouse Close fungerede som kulisse for Alexander Malcolms trykkeri i s\u00e6son 3, hvor Jamie og Claire genforenes.
\nFans af det Outlander bes\u00f8ger ofte stedet og lader sig fotografere her.<\/p>\n

\"\"

Bakehouse Close<\/p><\/div>\n

Fra Bakehouse Close gik vi videre til nabohuset, Huntly House, der i dag huser Museum og Edinburgh, der fort\u00e6ller om byens historie. Ogs\u00e5 vi tog en tur gennem museet, hvor der var gratis adgang.
\nOver for museet ligger Canongate Kirk, der er bygget mellem 1688 og 1691. Kirken har en ganske speciel gavl i hollandsk stil, der ikke umiddelbart leder tankerne hen p\u00e5 en kirkebygning, og f\u00f8rst efter lidt research blev vi klar over, at det alts\u00e5 var en kirke!
\nCanongate er sognekirken for Palace of Holyroodhouse, kongens residens, n\u00e5r han er p\u00e5 bes\u00f8g i byen, og den har da ogs\u00e5 en kongelig kirkeb\u00e6nk foran i kirken samt en r\u00e6kke milit\u00e6rflag, der h\u00e6nger i kirkeskibet.<\/p>\n

\"\"

Canongate Kirk<\/p><\/div>\n

Videre gik det til Dunbars Close, der er en fredfyldt have, der er anlagt i samme stil som en have fra 1600-tallet. Haven er kendt som ‘en skjult perle’, da indgangen til haven er godt skjult. Den nuv\u00e6rende have er anlagt i 1976 af The Mushroom Trust, der efter f\u00e6rdigg\u00f8relsen af haven overdrog den til Edinburgh Kommune.<\/p>\n

\"\"

Fra Dunbars Close<\/p><\/div>\n

Fra den Dunbar Close fortsatte vi lidt l\u00e6ngere ned af Royal Mile mod Palace of Holyroodhouse, og efter bare 75 meter n\u00e5ede vi den imponerende bygning, der husede Royal Mile Primary School – en uafh\u00e6ngig skole forb\u00f8rn i alderen 5 til 11 \u00e5r. Bygningen er opf\u00f8rt i 1886.<\/p>\n

\"\"

Royal Mile Primary School<\/p><\/div>\n

P\u00e5 samme side af vejen ligger to imponerende bygninger: Queensberry House og det nye Skotske Parlament fra 2004.
\nQueensberry House, der blev bygget mellem 1667 og 1670, har en omfattende og broget historie. Det blev bygget som en privat bolig, og i 1745 blev s\u00e5rede jakobitiske officerer indkvarteret i huset efter slaget ved Prestonpans den 21. september 1745 – det f\u00f8rste betydelige slag under <\/span>jakobitteropr\u00f8ret samme \u00e5r<\/span>.
\nFra 1803 til 1996 blev bygningen brugt som hospital, og under koleraepidemien i 1830’erne, blev den specifikt blev brugt som kolerahospital.
\nBygningen blev k\u00f8bt af den skotske regering i 1997, og blev indrettet med kontorer for ledere af det skotske parlament, og den er i dag den \u00e6ldste del af det skotske parlament.
\nQueensberry House er omsluttet af og en del af den nye skotske parlamentsbygning fra 2004.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Queensberry House<\/p><\/div>\n

Den nye parlamentsbygning er et ik<\/span><\/span>onisk bygningsv\u00e6rk, der er kendt for sit utraditionelle og moderne design, der inkorporerer elementer som blade og kystlinjer for at spejle det skotske landskab. <\/span>Bygningen er i hverdagene \u00e5ben for offentligheden.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Det nye Skotske Parlament<\/p><\/div>\n

Over for det skotske parlament finder vi indgangen til en anden af de mere kendte closes, nemlig White Horse Close, der er kendt for sine historiske bygninger fra det 16. \u00e5rhundrede. Denne close, der snarere er en g\u00e5rd, fungerede tidligere som kuskestation – formodentlig med kongelig stald tilknyttet, da den ligger meget t\u00e6t p\u00e5 kongeslottet.
\nI nordenden af g\u00e5rden l\u00e5 kroen ‘White Horse Inn’ – en kro fra det 17. \u00e5rhundrede.<\/p>\n

\"\"

White Horse Close<\/p><\/div>\n

Nu var vi s\u00e5 fremme ved enden af The Royal Mile – foran Palace of Holyroodhouse, og fra pladsen foran parlamentet havde vi udsyn til et par markante og interessante bygninger: The King’s Gallery og Abbey Strand Centre.
\nThe King’s Gallery er et <\/span>kunstgalleri, der er <\/span>en del af <\/span>Palace of Holyroodhouse-<\/span>komplekset. Det blev \u00e5bnet i 2002 af dronning <\/span>Elizabeth II<\/span>, og her er der skiftende udstillinger af v\u00e6rker fra den <\/span>kongelige samling<\/span>. (Vi bes\u00f8gte ikke samlingen, men n\u00f8jedes med en let frokost i galleriets caf\u00e9).<\/span><\/p>\n

\"\"

The King’s Gallery<\/p><\/div>\n

Abbey Strand Centre best\u00e5r af to sammenh\u00e6ngende bygninger, hvor den ene, Abbey Strand Apartments, indeholder moderne luksuslejligheder. Dette er i st\u00e6rk kontrast til, at bygningen tidligere rummede almisseboliger og senere var tilflugtssted for g\u00e6ldsramte personer.<\/p>\n

\"\"

Abbey Strand Apartments<\/p><\/div>\n

Den anden bygning, Abbey Strand Centre, der stammer fra omkring 1490, fungerede oprindelig som bolig for abbeden, og den har siden fungeret som b\u00e5de middelalderhospital og tilflugtssted for g\u00e6ldsslaver. I dag er det et l\u00e6ringscenter, bygningen er samtidig et af de mest fotograferede motiver i byen.<\/p>\n

\"\"

Abbey Strand Centre<\/p><\/div>\n

Inden vi forlod omr\u00e5det omkring parlamentet kiggede p\u00e5 Palace of Holyroodhouse gennem gitteret ind til paladsets g\u00e5rdsplads. Og ja, det blev ved et enkelt kig, fordi kongen i dag var indlogeret p\u00e5 paladset, der af samme grund var lukket for offentligheden.
\nPaladset blev opf\u00f8rt mellem 1501 og 1505 ved siden et kloster, Holyrood Abbey, der blev opf\u00f8rt i 1128 af kong David 1. af Skotland, og siden da har Palace of Holyroodhouse v\u00e6ret den britiske monarks officielle residens i Skotland.<\/p>\n

\"\"

Palace of Holyroodhouse<\/p><\/div>\n

Nord\u00f8st for selve slottet kunne vi – stadigv\u00e6k gennem gitteret – skimte resterne af Holyrood Abbey.<\/p>\n

\"\"

Et sidste kig p\u00e5 indgangen til Abbey Strand Centre<\/p><\/div>\n

Med bes\u00f8get og frokosten i The King’s Gallery valgte vi at bev\u00e6ge os mod New Town, hvor vi ville bes\u00f8ge et par kendte gader, Rose Street og Thistle Street, som vi havde l\u00e6st om p\u00e5 Museum of Edinburgh, og valgte undervejs at kigge forbi Old Calton Cementary – mest af alt for at se David Humes Mausoleum.
\nKirkeg\u00e5rden, hvor en del betydningsfulde skotter er stedt til hvile, virkede meget forfalden, men af nyere tavler kunne vi l\u00e6se om mange s\u00e6lsomme personer, der var begravet hen. Som skrevet: Ikke mindst David Hume (1711-1776), der var filosof og historiker. Han var empirist og mente, at erkendelse om verden kom fra erfaringen.
\nDavid Hume er blandt andet kendt for at vise, at kausalitetsprincippet (= til enhver virkning findes der en \u00e5rsag) ikke er fornuftigt begrundet, da en forbindelse mellem \u00e5rsag og virkning aldrig kan bevises. I \u00f8vrigt er han en interessant person, som man selv i dag kan l\u00e6re meget af.<\/p>\n

\"\"

David Humes Mausoleum<\/p><\/div>\n

Ellers vandrede vi videre til New Town, hvor vi vandrede ned ad Rose Street fra \u00f8st mod vest. Rose Street blev – lige som Thistle Street – planlagt og anlagt i 1767 som en del af den byplanl\u00e6gning, der var lavet af arkitekten James Craig, og som skulle resultere i den nye bydel, New Town, der er p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste.
\nRose Street er en livlig g\u00e5gade, der er verdenskendt under navnet ‘The Amber Mile’ p\u00e5 grund af sin store koncentration af traditionelle, skotske pubber, og faktisk har gaden flere barer og pubber pr. meter end nogen anden gade i Edinburgh, hvor man kan opleve autentisk skotsk pub-stemning i en historiske atmosf\u00e6re i viktorianske rammer.
\nI fl\u00e6ng kan man n\u00e6vne pubber som Robertsons 37 Bar, der er kendt for sin traditionelle facade og sit originale, udsk\u00e5rne tr\u00e6interi\u00f8r, der g\u00e5r helt tilbage til 1898. Herunder har pubben en serveringsdisk i massivt tr\u00e6 og en smuk h\u00f8j, udsmykket udsk\u00e5ret portal. der er forblevet u\u00e6ndret gennem mange \u00e5r.<\/p>\n

\"\"

Robertsons 37 Bar<\/p><\/div>\n

Eller hvad med The Auld Hundred, der stammer fra begyndelsen af 1800-tallet og er indrettet i lokaler, der oprindelig (i 1700-tallet) fungerede som missionshal, f\u00f8r den blev omdannet til pub?<\/p>\n

\"\"

The Auld Hundred<\/p><\/div>\n

Ogs\u00e5 Dirty Dick’s er v\u00e6rd at fremh\u00e6ve – for en interessant baggrundshistorie. Pubbens navn stammer fra den historiske figur Richard Bentley, der var isenkr\u00e6mmer i London i det 18. \u00e5rhundrede. I f\u00f8lge legenden var Richard Bentley s\u00e5 knust, da hans forlovede uventet d\u00f8de p\u00e5 deres bryllupsdag, at han n\u00e6gtede at reng\u00f8re sit lager, sig selv eller noget omkring sig. Han blev derved en legende og efter sigende\u00a0 inspiration til Miss Havisham i Charles Dickens’ Store Forventninger.<\/p>\n

\"\"

Dirty Dick’s<\/p><\/div>\n

Mellem pubberne er der en blanding af butikker, der s\u00e6lger alt fra skotske smykker og kunsth\u00e5ndv\u00e6rk til traditionelle souvenirs og t\u00f8j i alle prisklasser.
\nI Rose Street s\u00e5 vi ogs\u00e5 tre steder stenmosaikker, der er nedlagt i bel\u00e6gningen. Disse mosaikker, der viser Tudor-roser, blev installeret i gaden i 1970’erne, da Rose Street blev omdannet til g\u00e5gade. Tudor-rosen blev skabt for at markere afslutningen p\u00e5 Rosekrigene (1455-1487), og den symboliserede foreningen af de to stridende parter – Huset Lancaster (den r\u00f8de rose) og Huset York (den hvide rose) – gennem kong Henry VII’s \u00e6gteskab med Elizabeth af York.<\/p>\n

\"\"

Mosaik med Tudor-rose i Rose Street<\/p><\/div>\n

James Craig valgte navnet Rose Street for at hylde den engelske nationalblomst som en bevidst mods\u00e6tning til Thistle Street, der h\u00e6drede den skotske tidsel.
\nEfter vi havde g\u00e5et gennem Rose Street i hele dens l\u00e6ngde fra \u00f8st til vest, gik vi tilbage mod hotellet den modsatte retning i Thistle Street, der var knap s\u00e5 interessant, men alligevel indeholdt nogle interessante bygninger og forretninger.
\nHele vores tur endte med en \u00f8l p\u00e5 The Conan Doyle, en pub n\u00e6sten lige over for hotellet, og efter et kort break p\u00e5 hotelv\u00e6relset gik vi herefter ud at spise p\u00e5 The Ox, der serverede rigtig l\u00e6kker mad.<\/p>\n

\"\"

The Conan Doyle Pub<\/p><\/div>\n

Ellers var det bare tilbage p\u00e5 hotellet for at f\u00e5 lidt s\u00f8vn, inden vi i morgen skulle videre p\u00e5 vores rundrejse i Skotland.<\/p>\n

L\u00f8rdag, d. 16.5.<\/span>
\nEfter endnu en pauver morgenmad p\u00e5 hotellet kunne vi tjekke ud, pakke bilen og k\u00f8re mod Falkirk, der b\u00f8d p\u00e5 vores f\u00f8rste stop i dagens program: The Falkirk Wheel, Falkirk-hjulet, i den vestlige udkant af byen.
\nFalkirk Wheel er en unik, roterende b\u00e5delift – den eneste i verden af sin slags – der forbinder kanalerne Forth and Clyde Canal og Union Canal. Hjulet, der vejer 1500 tons og er monteret med to modsat h\u00e6ngende beholdere, l\u00f8fter eller s\u00e6nker b\u00e5de en h\u00f8jdeforskel p\u00e5 24 meter ved hj\u00e6lp af arkimediske principper: N\u00e5r en b\u00e5d sejler ind i en vandfyldt beholder, fortr\u00e6nger den pr\u00e6cis sin egen v\u00e6gt i vand, og det betyder, at den samlede v\u00e6gt af beholderen (vand + b\u00e5d) altid er den samme, uanset om b\u00e5den er tung eller let, og fordi de to modst\u00e5ende beholdere altid vejer det samme, er hjulet i permanent ligev\u00e6gt. Det kr\u00e6ver derfor ikke mere energi at dreje hjulet rundt end ca. 1,5 kWh.<\/p>\n

\"\"

Falkirk Wheel for enden af kanalen<\/p><\/div>\n

Ydermere bruges et sindrigt system af hydrauliske motorer og store tandhjul, der s\u00f8rger for, at beholderne konstant holdes helt vandrette under hele turen.
\nFalkirk Wheel \u00e5bnede i 2002 og kostede 85 mill. pund, og siden da har det v\u00e6ret bes\u00f8gt af turister og ingeni\u00f8rer fra n\u00e6r og fjern, der kommer for at beundre det unikke slusesystem.
\nOgs\u00e5 vi n\u00f8d at se hjulet i arbejde, og mens vi var der – og i \u00f8vrigt vandrede en gang rundt om hjulet – var vi vidner til flere rotationer…<\/p>\n

\"\"

Falkirk Wheel i rotation<\/p><\/div>\n

Efter denne teknologiske oplevelse gik det videre til n\u00e6ste stop, Stirling Castle, som jeg f\u00f8rste gang bes\u00f8gte omkring 1980 sammen med min klasse fra Kirkebakkeskolen i Vejle. Jeg husker ikke s\u00e5 meget fra dengang, men kunne dog huske, at slottet l\u00e5 meget h\u00f8jt, og at der var en stor p-plads lige uden for indgangen til slottet. Og s\u00e5dan var det stadigv\u00e6k!
\nDog var p-pladsen fuldst\u00e6ndig fyldt med biler, og vi m\u00e5tte ty til at henstille bilen i en lille gade neden for slottet, hvilket viste sig at blive en dyr forn\u00f8jelse: 100 \u00a3 for en ‘ulovlig parkering’. Uvidende om dette vandrede vi til indgangen og fik k\u00f8bt billetter, der bla. inkluderede en rundvisning og en fort\u00e6lling om slottet og dets historie.
\nStirling Castle er bygget p\u00e5 et h\u00f8jtliggende vulkanudspring, hvorfra man kunne bevogte det laveste overgangssted over floden Forth, og det er i dag stadig et symbol p\u00e5 skotsk uafh\u00e6ngighed og national stolthed.<\/span> Slottet blev f\u00f8rste gang n\u00e6vnt omkring \u00e5r 1100, og indtil personalunionen mellem Skotland og England i 1603 havde n\u00e6sten alle skotske konger enten boet p\u00e5 slottet, v\u00e6ret kronet eller d\u00f8de her.<\/p>\n

\"\"

Indgangen til Stirling Castle gennem Portcullis House<\/p><\/div>\n

Mange ber\u00f8mte (kongelige) dramaer udspillede sig her – og i fl\u00e6ng kan man n\u00e6vne historiske personer som William Wallace, Robert Bruce, Mary Queen of Scots og Bonnie Prince Charlie, der kan knyttes til slottet.
\nStirling Castle, der er et komplekst bygningsv\u00e6rk af forskellige bygninger og rum, der er blevet tilf\u00f8jet gennem \u00e5rhundreder, best\u00e5r af tre vigtige omr\u00e5der: De ydre forsvarsv\u00e6rker, selve slottet p\u00e5 toppen af \u200b\u200bklippen, omgivet af en forsvarsmur, samt Nether Bailey mod nord.<\/p>\n

\"\"

Indgangen til Inner Close – set fra Lower Square<\/p><\/div>\n

I slottets hjerte ligger Inner Close, der den indre slotsplads, der er omkranset af de vigtigste bygninger, herunder bygninger til kongelig beboelse. Disse bygninger er: King’s Old Building (bygget til James IV i 1496), Great Hall (tilf\u00f8jet af James IV omkring 1503), Kongepaladset (bygget til James V omkring 1540) samt Chapel Royal (bestilt af James VI i 1594).<\/p>\n

\"\"

Great Hall set fra Lower Square<\/p><\/div>\n

Udenfor Inner Close ligger endnu en slotsg\u00e5rd, Lower Square, som er det f\u00f8rste man kommer ind i, n\u00e5r g\u00e5r gennem Portcullis House for at bes\u00f8ge slottet.
\nHerfra er der adgang til de store k\u00f8kkener, der er fra begyndelsen af \u200b\u200b1500-tallet, Old Mint House, kanonstillinger og senere milit\u00e6rbygninger.
\nPortcullis House er i dag en pub og et lille hotel beliggende lige ved indgangen til slottet, men tidligere husede bygningen fra 1787 en drengeskole, hvor den senere kong James VI gik i skole.
\nOld Mint House med North Gate, der er indgangen til Nether Bailey, angives at v\u00e6re fra 1300-tallet, da den f\u00f8rste gang omtales i 1381. Herefter er bygningen flere gange blevet udvidet og \u00e6ndret.<\/p>\n

\"\"

Old Mint House med North Gate<\/p><\/div>\n

Nether Bailey, der er omr\u00e5det p\u00e5 den laveste del af borgklippen, huser krudtmagasiner fra 1800-tallet.
\nVi startede bes\u00f8get med en guide, der forklarede om slottet og dets historie, og vi begyndte denne rundtur p\u00e5 batterierne, der var anlagt vest for hovedslottet og uden for Portcullis House, inden vi fortsatte gennem Lower Square og endte i Inner Close.<\/p>\n

\"\"

Portcullis House set fra vestlige batterier<\/p><\/div>\n

Med udgangspunkt i Inner Close bes\u00f8gte vi – sammen med guiden – Great Hall, der er den st\u00f8rste ikke-kirkelige middelaldersal i Skotland, hvor op til 500 mennesker kunne m\u00f8des til statsbanketter og parlamentsm\u00f8der. Great Hall, der m\u00e5ler 42 gange 14,25 meter, havde oprindelig et hammerbj\u00e6lketag, der blev fjernet i 1800, da hallen blev indrettet til kaserne. B\u00e5de bj\u00e6lketaget, brystv\u00e6rnet og vinduer i oprindelig stil blev indsat, da Great Hall blev renoveret i 1990’erne.<\/p>\n

\"\"

Det indre af Great Hall<\/p><\/div>\n

Den mest ekstravagante begivenhed, der fandt sted her, var d\u00e5ben af Jakob IV’s s\u00f8n, Henry, i 1594. Et fuldt rigget, 5 meter langt skib med 36 messingkanoner blev rullet ind i hallen for at servere fisk lavet af sukker!
\nI den ene ende af hallen h\u00e6nger en gengivelse af kong James IV’s v\u00e5benskjold og p\u00e5 pladsen under dette st\u00e5r kongens og dronningens stole.
\nSidste bes\u00f8g sammen med guiden gjaldt Chapel Royal, der oprindelig l\u00e5 en anelse l\u00e6ngere mod syd og bla. var det sted, hvor dronning Mary blev kronet i 1543.<\/p>\n

\"\"

Chapel Royal<\/p><\/div>\n

Det nye kapel blev taget i brug ved (ovenn\u00e6vnte) prins Henrys d\u00e5b.
\nKapellet blev – lige som det var tilf\u00e6ldet med Great Hall – senere ombygget til milit\u00e6r brug, og det husede en spisestue.
\nV\u00e6gmalerierne i Chapel Royal blev genopdaget i 1930’erne, og de blev restaureret i forbindelse med en renovering af hele bygningen efter Anden Verdenskrig.<\/p>\n

\"\"

Indenfor i Chapel Royal<\/p><\/div>\n

Med bes\u00f8get i Chapel Royal sagde vi farvel til vores guide, og vi kunne nu selv forts\u00e6tte vores rundtur p\u00e5 slottet – i The Royal Palace, der er det f\u00f8rste ren\u00e6ssanceslot p\u00e5 de Britiske \u00d8er, og hvor der flere steder var guider i middelalderligt t\u00f8j, der kunne fort\u00e6lle om den tid, hvor der var liv p\u00e5 slottet.<\/p>\n

\"\"

Indgangen til The Royal Palace<\/p><\/div>\n

Slottet har 2 gemakker, \u00e9t til dronningen og \u00e9t til kongen, og hver af disse gemakker har s\u00e5 igen en sal, et kammer og et sovev\u00e6relse med forskellige sm\u00e5 rum kendt som skabe.
\nDer er ikke meget tilbage af den oprindelige indretning – igen p\u00e5 grund af den milit\u00e6re brug af slottet, men de fleste rekonstruktioner er vellykkede og giver et ganske godt billede af, hvordan her s\u00e5 ud p\u00e5 Kong James V’s tid. F.eks. var tronsalen imponerende med reproduktioner af b\u00e5de enhj\u00f8rning-tapeter og r\u00f8de v\u00e6gge med hvide motiver.<\/p>\n

\"\"

Tronsal i The Royal Palace<\/p><\/div>\n

Loftet i kongens Pr\u00e6senskammer var oprindelig dekoreret med 56 udsk\u00e5rne egetr\u00e6splader – kendt som Stirling-hovederne – der beskrives som ‘blandt de fineste eksempler p\u00e5 skotsk ren\u00e6ssance-tr\u00e6sk\u00e6rerarbejde’.
\nEn udstilling om og med hovederne findes p\u00e5 \u00f8verste etage i bygningen.<\/p>\n

\"\"

Et af de 56 Stirling-hoveder<\/p><\/div>\n

Det sidste sted vi fik bes\u00f8gt p\u00e5 slottet var k\u00f8kkenet, hvor der var en udstilling, der kunne gengive et \u00f8jebliksbillede af det arbejde, der udf\u00f8rtes her med anretning, \u00f8lbrygning, bagning, slagtning og hvad der ellers h\u00f8rer hjemme i et datidigt k\u00f8kken.<\/p>\n

\"\"

Et kig ind i slottets bageri<\/p><\/div>\n

Med bes\u00f8get i k\u00f8kkenet var det p\u00e5 tide at komme tilbage til bilen (og P-b\u00f8den) og komme videre nordp\u00e5 i Skotland, hvor dagens m\u00e5l var Pitlochry, s\u00e5 vi havde lige 5 kvarters k\u00f8rsel forude, inden vi kunne tjekke ind p\u00e5 vores n\u00e6ste hotel The Pitlochry Hydro Hotel<\/a>.
\nHerefter vandrede vi ned i byen for om muligt at tilslutte os en tur p\u00e5 det lokale whiskydestilleri, Blair Athol Destillery. Det lykkedes desv\u00e6rre ikke, s\u00e5 vi n\u00f8jedes med lidt let aftensmad i destilleriet g\u00e5rd og s\u00e5 i \u00f8vrigt lige at f\u00e5 kigget lidt p\u00e5 varerne i deres butik – uden dog at k\u00f8be noget.<\/p>\n

\"\"

Blair Athol Destillery<\/p><\/div>\n

I stedet gik vi forbi Holy Trinity Church, inden det blev til en tur ned gennem byens hovedgade. Kirken, der er fra 1858 tilh\u00f8rer The Scottish Episcopal Church, der er et uafh\u00e6ngigt trossamfund i Skotland, og er den skotske gren af den anglikanske kirke. T\u00e6t ved kirken ligger indk\u00f8rslen til Atholl Palace Hotel, og her kan man nyde synet af hotellets portnerbolig – et smukt lille hus, der mest af alt ligner et minislot.<\/p>\n

\"\"

Portnerboligen til til Atholl Palace Hotel<\/p><\/div>\n

Langs hovedgaden, Atholl Road, ligger mange sm\u00e5 restauranter, v\u00e6rtshuse, kroer, caf\u00e9er og barer – blandet med butikker, der s\u00e6lger alt fra t\u00f8j til souvenirartikler.
\nVi slentrede hen ad vejen, inden vi endte p\u00e5 en lille caf\u00e9, hvor vi slog os ned og n\u00f8d en whiskyis, og da vi havde mod p\u00e5 mere, s\u00f8gte vi indend\u00f8rs p\u00e5 The Old Mill Inn, der l\u00e5 lidt tilbagetrukket fra vejen, og som tidligere var en kornm\u00f8lle.<\/p>\n

\"\"

The Old Mill Inn<\/p><\/div>\n

M\u00f8llen, der er fra det 18. \u00e5rhundrede og f\u00e5r\/fik sin energi fra et vandhjul, der stadigv\u00e6k er i funktion, vandt prisen som \u00e5rets skotske kro i 2016. For os blev det til et glas lokal whisky, hhv. gin.<\/p>\n

\"\"

The Pitlochry Hydro Hotel<\/p><\/div>\n

Og s\u00e5 var det tilbage til hotellet og lidt afslapning – bla. med en enkelt \u00f8l i baren…<\/p>\n

S\u00f8ndag, d. 17.5.<\/span>
\nEfter en god nats s\u00f8vn fik vi bilen pakket og derefter tog vi lige en ekstra rundtur i Pitlochry, hvor vi tog tilbage til hovedgaden, hvor vi parkerede, inden vi bes\u00f8gte firmaet Heathergems, der laver smykker af lyng, som firmaets ansatte selv indsamler p\u00e5 de skoske heder omkring byen. Lyngens st\u00e6ngler t\u00f8rres og renses, hvorefter de farves i st\u00e6rke farver med naturlige farvestoffer, inden de blandes og under ekstremt h\u00f8jt tryk presses sammen til en kompakt og massiv blok, der holdes sammen af harpiks eller lim. N\u00e5r blokkene er h\u00e6rdede og afk\u00f8lede, kan de sk\u00e6res, slibes og formes til individuelle smykker eller andre pyntegenstande.
\nVi vandrede lidt rundt i firmaets produktionslokaler og derefter i salgsudstillingen – uden dog at k\u00f8be noget…
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Heathergems lokaler<\/p><\/div>\n

Fra Heathergems vandrede lidt ned ad hovedgaden Atholl Road, hvor vi – udefra – fik kigget lidt p\u00e5 nogle af de charmerende bygninger, der for manges vedkommende husede spisesteder. Et af disse steder var McKays, der ud over at v\u00e6re restaurant ogs\u00e5 fungerede som hotel, beliggende i en traditionel viktoriansk bygning fra slutningen af det 19. \u00e5rhundrede.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Restauranten McKays<\/p><\/div>\n

T\u00e6t herved finder man ogs\u00e5 The Old Smiddy Inn, der er indrettet i en bygning fra begyndelsen af 1900-tallet, der oprindelig husede byens smedje – som navnet n\u00e6sten antyder.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

The Old Smiddy Inn<\/p><\/div>\n

Ellers var et af m\u00e5lene med vores morgeng\u00e5tur Sunnybrae Cottage, der er en bygning p\u00e5 hj\u00f8rnet af Atholl Road og Larchwood Road. Bygningen er en af de \u00e6ldste i Pitlochry, og den husede p\u00e5 et tidspunkt et v\u00e6rtshus, der i 1767 var gerningssted for et mord, hvor to f\u00e6tre var kommet op og sl\u00e5s, da den ene stak den anden ned med en kniv. Efterf\u00f8lgende er huset gennem flere ombygninger blevet et historisk vidnesbyrd om, hvordan almindelige mennesker levede for 200 \u00e5r siden.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Sunnybrae Cottage<\/p><\/div>\n

Fra Sunnybrae Cottage vendte vi om og gik tilbage til Hettie’s Tearoom, der er en traditionel tesalon, der er vidt ber\u00f8mmet for sine store kager, egne teblandinger og l\u00e6kre hjemmelavede supper, quicher og pat\u00e9er. Og her var Claudia fast besluttet p\u00e5 at der skulle k\u00f8bes kager, der kunne nydes p\u00e5 den videre tur. (Og s\u00e5dan blev det!)
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Hettie’s Tearoom<\/p><\/div>\n

Hermed var vi s\u00e5 ved at v\u00e6re f\u00e6rdige med Pitlochry for dennegang, og vi fortsatte derfor nordp\u00e5 til vores n\u00e6ste stop ved Blair Atholl, hvor vi ville bes\u00f8ge Atholl Country Life Museum, der fort\u00e6ller om egnens historie. Desv\u00e6rre var museet lukket i dag, og det eneste, vi kunne se, var Trinafour Post Office, der er et markant posthus, der blev taget ud af drift i 1984.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Trinafour Post Office<\/p><\/div>\n

Da vi nu var i n\u00e6rheden, besluttede vi at kigge p\u00e5 Blair Castle, der ‘l\u00e5 lige om hj\u00f8rnet’.
\nDet viste sig, at det var sv\u00e6rt for os at finde, s\u00e5 vi k\u00f8rte lidt rundt p\u00e5 sm\u00e5veje, der tilsyneladende skulle f\u00f8re os til slottet, dog uden at vi fandt frem. Men undervejs passerede vi en malerisk og historisk stenbuebro, Old Bridge of Tilt, og den skulle da ogs\u00e5 lige foreviges!
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Old Bridge of Tilt<\/p><\/div>\n

Da vi endelig fandt slottet, viste det sig, at man allerede, da man kunne ane slottet i det fjerne, skulle betale for b\u00e5de parkering og indgang til slottet, s\u00e5 vi vendte om og n\u00f8jedes med et foto, mens portvagten kiggede v\u00e6k.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Blair Castle<\/p><\/div>\n

Turen fortsatte derfor nordp\u00e5 til Dalwhinnie Destilleri i landsbyen af samme navn, og her s\u00f8gte vi s\u00e5 i ly for regnen indenfor i destilleriets bes\u00f8gscenter – hvor vi s\u00e5 ogs\u00e5 fik mulighed for at smage p\u00e5 de v\u00e5de varer.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Dalwhinnie Destilleri<\/p><\/div>\n

Mens det klarede op k\u00f8rte vi videre til Speyside destillery n\u00e6r Kingussie, hvor Claudia havde bestilt en whiskysmagning til os, og ad sm\u00e5 veje k\u00e6mpede vi os ud til det afsides liggende destilleri, der viste sig at v\u00e6re lukket, da det var ved at blive bygget helt om!
\nAlts\u00e5 m\u00e5tte vi lige have et ekstra kig p\u00e5 vores reservation, og det viste sig, at vores pr\u00f8vesmagning fandt sted i destilleriets lokaler i Aviemore 25 kilometer herfra.
\nHvorom alt var, s\u00e5 gik vi ikke glip af pr\u00f8vesmagningen, og vi fik da ogs\u00e5 k\u00f8bt et par flasker med herfra, inden vi k\u00f8rte til vores sidste stop p\u00e5 turen til vores hotel i Inverness.
\nStoppet var i Culloden, som er navnet p\u00e5 slagmarken, hvor skotterne (= jakobitterne) den 16. april 1746 led deres endelige nederlag i fors\u00f8get p\u00e5 at erobre den britiske trone.
\nVi bes\u00f8gte f\u00f8rst det helt moderne bes\u00f8gscenter, der officielt \u00e5bnede i 2008, og her fik vi en introduktion til de historiske begivenheder, b\u00e5de det, der forud for det ber\u00f8mte slag, og effekter, der kan forbindes til slaget og de personer, der var aktive p\u00e5 slagmarken.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Kort over Culloden Battlefield<\/p><\/div>\n

Efter dette bes\u00f8g gik vi en tur rundt p\u00e5 det forholdsvis lille omr\u00e5de, der afgr\u00e6nsede selve slagmarken, hvor 5-6000 jakobitter – de skotske h\u00f8jlandskrigere under ledelse af Prince Charles Edward Stuart – p\u00e5 under en time tabte slaget til de 7-9000 engelske regeringssoldater ledet af The Duke of Cumberland.
\nF\u00f8rst passerede vi den historiske bygning, Leanach Cottage, der menes af v\u00e6re opf\u00f8rt omkring 1700-1720, og den stod alts\u00e5 p\u00e5 slagmarken under slaget i 1746, hvor den formodentlig har v\u00e6ret anvendt som felthospital for regeringstropperne.
\nHytten, der har traditionelt lyngtag, forfaldt i tiden derefter, men den blev genopbygget og restaureret i original stil i starten af 1800-tallet. Indtil 1912 var hytten beboet, og derefter fungerede den som museum.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Leanach Cottage<\/p><\/div>\n

Fra hytten fortsatte vi ud over omr\u00e5det, der var slagmark, og der kunne vi se en del mindesten for skotske klan-h\u00f8vdinge, der faldt under slaget. Det var tydeligt, at flere af disse sten stadig blev bes\u00f8gt – formodentlig af efterkommere efter de faldne h\u00f8vdinge, idet der l\u00e5 blomster ved flere af stenene.
\nNogle af stenene er stadigv\u00e6k betydningsfulde for skotterne, f.eks. ‘Well of the Dead’-stenen, der markerer stedet, hvor klan-h\u00f8vdingen MacGillivray faldt.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

‘Well of the Dead’<\/p><\/div>\n

En anden af stenene markerede et f\u00e6llesgravsted for faldne h\u00f8jlandskrigere for flere af de mere betydningsfulde klaner, f.eks. klanerne MacGillivray, MacLean og MacLachlan.
\nL\u00e6ngere ude p\u00e5 slagmarken st\u00e5r et stort monument for hele slaget, Culloden Battlefield Memorial Cairn, der er opf\u00f8rt til \u00e6re for de skotske krigere\/soldater, der k\u00e6mpede og d\u00f8de her.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Culloden Battlefield Memorial Cairn<\/p><\/div>\n

Vi fortsatte rundt i omr\u00e5det, hvor vi f\u00f8rst passerede omr\u00e5det, hvor de engelske regeringstropper stod opmarcheret, og senere – i den nordlige ende af omr\u00e5det – de skotske opr\u00f8reres stillinger.
\nHer passerede vi ogs\u00e5 Culwhiniac-indhegningen (Culwhiniac enclosure), et steng\u00e6rde, der markerede den yderste h\u00f8jre fl\u00f8j for den jakobitiske h\u00e6r under slaget. Netop her br\u00f8d regeringsh\u00e6rens militsfolk jakobitternes linjer ved at rive dele af g\u00e6rdet ned under kampen for at lade deres kavaleri tr\u00e6nge frem og angribe jakobitternes bagtrop.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Culwhiniac-indhegningen<\/p><\/div>\n

Tilbage ved bes\u00f8gscentret kunne vi s\u00e5 – et disse oplevelser, hvor vi f\u00f8lte historiens vingesus – forts\u00e6tte vores tur mod Inverness, hvor vi ankom til vore hotel, Bank House<\/a>, sidst p\u00e5 eftermiddagen.
\nVi blev indkvarteret i vores v\u00e6relse i denne bygning fra 1904, der tidligere var bolig for en bankdirekt\u00f8r, der ogs\u00e5 drev bank fra bygningen, og da vi var stort set i centrum af Inverness, gik vi herefter en tur i byen.
\nHer passerede vi f\u00f8rst Ardkeen Tower, der er opf\u00f8rt i 1834 som Inverness United Charities Institution, og som kendes p\u00e5 sin karakteristiske kuppel.
\nI perioden fra 1836-90 var der \u00f8verst i kuplen indrettet observatorium – drevet af frivillige astronomi-interesserede, mens resten af bygningen husede en skole.
\nI dag er bygningen (og kuplen) privatejet.
\nArdkeen Tower<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Ardkeen Tower<\/p><\/div>\n

Vi vandrede forbi Inverness Castle og kom til Bridge Street og passerede p\u00e5 hver sin side af gaden The Caledonian og Inverness Town House.
\nBygningen The Caledonian, der er opf\u00f8rt i 1847, var tidligere hoveds\u00e6de for Caledonian Bank, men huser i dag en pub.
\nInverness Town House er opf\u00f8rt i 1882 i gotisk stil, og den rummer i dag hovedkvarteret for Highland Council – administrationen for regionen Highland, der er den nordligste del af Skotland og d\u00e6kker 2\/3 af hele Skotlands areal.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Inverness Town House<\/p><\/div>\n

Vi gik videre ad Ness Bridge over p\u00e5 den anden side af floden Ness, og her fra broen havde vi en god udsigt over markante bygningsv\u00e6rker p\u00e5 begge sider af floden, f\u00f8rst og fremmest Inverness Castle, der ligger p\u00e5 en bakke, Castle Hill, med udsigt over floden.
\nStedet, hvor slottet i dag ligger, har haft en lang og dramatisk historie helt tilbage til det 11. \u00e5rhundrede med flere tidligere f\u00e6stninger og borge, der – grund af stedets strategiske placering – har v\u00e6ret \u00f8delagt og genopbygget mange gange. Der har v\u00e6ret mindst 4 vigtige borge p\u00e5 stedet med kong Macbeths borg fra det 11. \u00e5rhundrede som den \u00e6ldste.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Inverness Castle<\/p><\/div>\n

P\u00e5 den modsatte side af floden l\u00e5 Colomba Hotel, der er opf\u00f8rt i 1881, og hed The Victoria, da det samme \u00e5r slog d\u00f8rene op som hotel. I \u00f8vrigt virkede facaden p\u00e5 hotellet meget forfalden og kunne godt tr\u00e6nge til en k\u00e6rlig h\u00e5nd!
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Colomba Hotel<\/p><\/div>\n

Vi fortsatte langs floden til Inverness Cathedral – ogs\u00e5 er kendt som St. Andrew’s Cathedral, der var den f\u00f8rste protestantiske katedral, der blev bygget i Storbritannien efter reformationen. Grundstenen til katedralen blev lagt af \u00e6rkebiskoppen af \u200b\u200bCanterbury i 1866, og selve byggeriet var f\u00e6rdigt i 1869, idet man fravalgte at opf\u00f8re to gigantiske spir fra det oprindelige design, da pengekassen var tom. Spirene er heller ikke senere blevet tilf\u00f8jet!
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Inverness Cathedral<\/p><\/div>\n

Efter at have vandret lidt rundt lang floden, slog vi os ned og n\u00f8d lidt aftensmad, inden vi ad mindre veje slentrede tilbage til vores logi for natten.
\nP\u00e5 en mur p\u00e5 en af de mindre veje fangede vores \u00f8jne i \u00f8vrigt et dejligt politisk slogan, som lige skal have lov til at st\u00e5 for sig selv…
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Tja…<\/p><\/div>\n


\nMandag, d. 18.5.<\/span>
\nEfter en rolig nat – p\u00e5 trods af regnen – s\u00e5 var vi klar til at drage videre, og vi k\u00f8rte derfor vestp\u00e5 ud af byen med en af verdens mest ikoniske s\u00f8er, Loch Ness, p\u00e5 vores venstre side.
\nLoch Ness er – ikke mindst p\u00e5 grund af de mange myter, der findes om s\u00f8en – en interessant s\u00f8 at bes\u00f8ge. Loch Ness, der er 37 km lang og 230 meter dyb p\u00e5 det dybeste sted, er Skotlands st\u00f8rste s\u00f8 – regnet p\u00e5 volumen.
\nS\u00f8en er ikke mindst kendt for Loch Ness-uhyret ‘Nessie’, der i f\u00f8lge en myte, der for alvor startede i 1933, er en skabning, der angiveligt lever i s\u00f8ens dyb. Videnskaben afviser dog, at der er tale om et levende v\u00e6sen, og tilskriver f\u00e6nomenet fup, optiske illusioner og \u00f8nsket\u00e6nkning – men det er ikke nok til af f\u00e5 myten til at d\u00f8!
\nVi stoppede op et par gange langs s\u00f8ens bred, hvor det var muligt at f\u00e5 et godt blik ud over vandet – men ikke af Nessie.<\/p>\n

\"\"

Loch Ness – et kig mod vest<\/p><\/div>\n

Vi fortsatte derfor til Urquhart Castle, der er en historisk slotsruin, der ligger p\u00e5 en pynt ved bredden af Loch Ness. De \u00e6ldste dele af slottet, der dengang blev omtalt som en f\u00e6stning, er bygget i 1230’erne, men ark\u00e6ologiske udgravninger har vist, at der allerede omkring \u00e5r 550 l\u00e5 et stort fort p\u00e5 stedet.
\nI 1300- og 1400-tallet blev slottets ydermure og forsvarssystemer l\u00f8bende genopbygget, udvidet og forst\u00e6rket efter talrige engelske angreb. Senere – i l\u00f8bet af 1500-tallet – blev Grant Tower tilf\u00f8jet; det skete efter at Grant-klanen i 1509 havde overtaget slottet.
\nEfter flere \u00e5rhundreder med voldsomme klanstridigheder og krige blev slottets endelige sk\u00e6bne beseglet gennem en r\u00e6kke historiske begivenheder:
\nI 1689 indtog engelske soldater slottet for at forsvare omr\u00e5det mod skotterne (=jakobitterne).
\nI 1692 besluttede engl\u00e6nderne at forlade stedet, men inden da sikrede de, at fjenden ikke kunne bruge det strategisk vigtige slot ved at placere store m\u00e6ngder krudt i den store portbygning (Gatehouse) og spr\u00e6ngte den i luften, inden de marcherede v\u00e6k.
\nHerefter forfaldt slottet, der aldrig mere fik milit\u00e6r betydning, og i 1715 fik en voldsom storm den sydlige mur af det store Grant Tower til at kollapse, hvorefter slottet blev forladt, mens lokale beboere i omr\u00e5det hjalp til med forfaldet, idet de hentede sten og materialer fra ruinen til at bygge egne huse.
\nEfter at vi havde k\u00f8bt vore billetter til et bes\u00f8g p\u00e5 slottet, kunne vi fra en platform ved bes\u00f8gscentret danne os et overblik over stedet og resterne af slottet, inden vi vandrede ned i ruinerne.<\/p>\n

\"\"

Urquhart Castle – set fra bes\u00f8gscentret<\/p><\/div>\n

Her skulle vi f\u00f8rst igennem portbygningen, hvor man stadigv\u00e6k kan se konturerne af to store halvrunde t\u00e5rne, der engang gav forsvarerne mulighed for at skyde mod angribere fra siden.<\/p>\n

\"\"

Portindgangen til Urquhart Castle<\/p><\/div>\n

P\u00e5 begge sider af port\u00e5bningen var der – i t\u00e5rnenes stueetage p\u00e5 hver side af passagen – vagtrum, hvorfra der var beboelsesrum, som sandsynligvis husede slottets \u00f8verstbefalende. Vi havde adgang til beboelsesrummene ad en lille stige – men det var absolut v\u00e6rd at kravle herop, hvor man bla. kunne se rester efter en kamin.<\/p>\n

\"\"

Beboelsesrum ved siden af\/over porten<\/p><\/div>\n

Fra portbygningen fortsatte vi til Grant Tower, der er en af slottets vigtigste og bedst bevarede bygninger – og den eneste bygning, som man rent faktisk kan g\u00e5 ind i. T\u00e5rnet, der er fem etager h\u00f8jt og har en grundplan, der m\u00e5ler 11 gange 12 meter, er bygget oven p\u00e5 de eksisterende mure og fundamenter fra et \u00e6ldre beboelsest\u00e5rn fra 1300-tallet.<\/p>\n

\"\"

Grant Tower<\/p><\/div>\n

Selv om t\u00e5rnet ligner en solid f\u00e6stning og er udstyret med sm\u00e5 skydehuller til pistoler under vinduerne, var det oprindelig designet som en moderne bolig for klanens herremand og hans familie. Stueetagen og k\u00e6lderen blev brugt til opbevaring, f\u00f8rste sal rummede en stor modtagelsessal til private g\u00e6ster, og de \u00f8verste etager var indrettet som private gemakker.<\/p>\n

\"\"

Fra Private Chambers i Grant Tower<\/p><\/div>\n

Fra Grant Tower vandrede vi videre til det, der engang var en stor festsal, der i dag er helt v\u00e6k, man vi kunne stadigv\u00e6k se de k\u00e6ldre (Great Hall Cellars), der var under festsalen – i \u00f8vrigt meget velbevarede. Disse k\u00e6ldre var slottets centrale lagerplads, hvor man opbevarede store m\u00e6ngder af saltede sild, k\u00f8d, t\u00f8nder med mel, korn – og ikke mindst store m\u00e6ngder \u00f8l og vin.<\/p>\n

\"\"

Udsigten over Great Hall Cellars fra Upper Bailey<\/p><\/div>\n

N\u00e6ste (korte) stop var Water Gate, vandporten, der var en sekund\u00e6r port, der l\u00e5 p\u00e5 den \u00f8stlige side af slottet, godt gemt v\u00e6k p\u00e5 klippeskr\u00e6nten direkte ud mod vandet i Loch Ness. Porten var vigtig, fordi man her fra vandsiden kunne modtage mad, v\u00e5ben og friske forsyninger og bringe det direkte til de tilst\u00f8dende k\u00e6ldre, ogs\u00e5 selv om slottet var omringet p\u00e5 landsiden.<\/p>\n

\"\"

Water Gate, vandporten<\/p><\/div>\n

Sidste punkt p\u00e5 vores rundtur var det h\u00f8jeste punkt i Urquhart Castle: den klippeknold i den sydvestlige del af omr\u00e5det, hvor Citadellet og den \u00f8vre borgg\u00e5rd (Upper Bailey) ligger.
\nDet er p\u00e5 dette sted, at de f\u00f8rste forsvarsv\u00e6rker fra ca. \u00e5r 550 blev opf\u00f8rt, fordi klippen gav det absolut bedste overblik over Loch Ness.<\/p>\n

\"\"

Udsigten ned over Grant Tower fra Upper Bailey<\/p><\/div>\n

I dag st\u00e5r der kun fragmenter af murene tilbage heroppe, men placeringen giver stadig den mest uforstyrrede udsigt ned over resten af slottet – og Loch Ness.
\nMed udsigten oppe fra Citadellet var ved at v\u00e6re m\u00e6ttede med indtryk for nu, og det var tid til at komme videre!<\/p>\n

\"\"

Udsigt over Loch Ness fra Upper Bailey<\/p><\/div>\n

Vi startede med at k\u00f8re nogle flere kilometer langs Loch Ness, hvorefter vi sagde farvel til s\u00f8en og bev\u00e6gede os videre langs River Moriston, inden vi gjorde holdt ved et Rewilding Center i Dundreggan. Her udforskede vi de interessante udstillinger om Skotlands vilde natur, hvorefter vi fik os en velfortjent kop morgenkaffe og lidt frokost i form af Skotlands nationalret, Haggis.
\nEfter forkosten var det ud p\u00e5 landevejen igen, indtil vi lige indlagde et ekstra stop ved Chocolates of Glenshiel – en lille chokoladeforretning og -caf\u00e9, der for nogle \u00e5r siden var startet af en ung, lokal iv\u00e6rks\u00e6tter. Her slog vi os ned og fik en l\u00e6kker kop chokolade ved foden af bjergene, der kaldes Five Sisters of Kintail.<\/p>\n

\"\"

Bjergene: Five Sisters of Kintail<\/p><\/div>\n

Endnu 20 minutter i bil; s\u00e5 var vi ved et andet ber\u00f8mt slot: Eilean Donan Castle, der ligger p\u00e5 en lille \u00f8, der er forbundet med fastlandet med en stenbro fra 1932.
\nDet oprindelige slot p\u00e5 stedet er opf\u00f8rt omkring 1220 \u00a0af den skotske kong Alexander II som et forsvarsv\u00e6rn mod vikingerne, men det, man ser i dag, er en rekonstruktion, der er opf\u00f8rt mellem 1912 og 1932 – efter at det oprindelige slot blev bombet af engelske krigsskibe og spr\u00e6ngt i luften i 1719 som led i kampen mod jakobitterne.
\nGenopbygningen er ikke foreg\u00e5et efter originale tegninger, da de ikke eksisterede p\u00e5 den tid, men baseredes p\u00e5 en blanding af ark\u00e6ologiske fund, overlevende grundplaner og en god portion romantisk fantasi. Netop derfor er slottet i dag s\u00e5 fascinerende.
\nI det 13. \u00e5rhundrede var slottet en st\u00e6rk base for Mackenzie-klanen og deres allierede MacRae-klanen, og det er formelt stadigv\u00e6k MacRae-klanen, der ejer slottet, selv om det drives af en fond.
\nSlottet er i dag et af Skotlands mest ikoniske og fotograferede vartegn.
\n–<\/p>\n

\"\"

Eilean Donan Castle – set fra P-pladsen<\/p><\/div>\n

Efter vi havde parkeret, indl\u00f8ste vi billet til slottet og gik over den ikoniske bro og over p\u00e5 \u00f8en, der er opkaldt efter den keltiske helgen Donn\u00e1n of Eigg, der led martyrd\u00f8den i 617. (Eilean Donan er g\u00e6lisk og betyder direkte Donn\u00e1ns \u00f8)<\/p>\n

\"\"

Eilean Donan Castle med broen over til slottet<\/p><\/div>\n

Fra broen kom vi op til den syd\u00f8stvendte g\u00e5rdsplads, inden vi vandrede ad en lille sti en tur rundt om slottet. Efter denne tur gik vi indenfor i et udstillingsrum, hvor det drejede sig om Donn\u00e1n of Eigg og tiden deromkring, inden vi fortsatte op i den indre slotsg\u00e5rd.<\/p>\n

\"\"

Eilean Donan Castle – den indre borgg\u00e5rd<\/p><\/div>\n

N\u00e6ste punkt p\u00e5 rundturen var de private gemakker og rum, der var skarpt overv\u00e5gede, og hvor der var ‘stricktly no photography’.
\nSlottet og dets mange rum har v\u00e6ret brugt i mange film, hvor den mest kendte nok er The Highlander (1986), hvor slottet er Connors hjem. En anden kendt film er The World is Not Enough (1999), en James Bond-film, hvor slottet er MI6′ hovedkvarter. I \u00f8vrigt er listen lang…
\nEfter rundturen indenfor i rummene, der var opvarmede med pejse, gik vi igen udenfor og tilbage til bilen, men vi fik et par sidste blik p\u00e5 dette imponerende slot fra den modsatte side af en lille bugt, hvor vi ikke var de eneste, der stoppede op for at f\u00e5 et sidste foto.<\/p>\n

\"\"

\u00d8en med Eilean Donan Castle – set fra den anden side af bugten<\/p><\/div>\n

Herefter fortsatte vi mod Isle of Skye, hvor vi – efter at have k\u00f8rt over broen til \u00f8en – fortsatte nord p\u00e5 til den st\u00f8rste by p\u00e5 Skye, Portree.
\nHelt s\u00e5 langt n\u00e5ede vi dog ikke i et hug, idet vi efter godt 25 km stoppede ved et flot vandl\u00f8b, Eas a\u2019 Bhradain, der skar sig gennem klipperne og gennem et moselandskab ned mod havet.
\nFra en lille p-plads n\u00e6r vandl\u00f8bet kunne vi herefter g\u00e5 over p\u00e5 den anden side af vejen og f\u00f8lge vandets vej gennem landskabet – et syn, der blev endnu smukkere, fordi vi fik det hele i modlys?<\/p>\n

\"\"

Eas a\u2019 Bhradain – i modlys<\/p><\/div>\n

Efter en lille pause, hvor vi fik strakt benene, var der yderligere 25 km til vi kunne parkere p\u00e5 torvet, Somerled Square, i centrum af Isle of Skyes ‘hovedstad’, Portree.
\nHer holdt vi lige over for The Portree Hotel, det er et hotel fra 1875, der er opf\u00f8rt for at im\u00f8dekomme det voksende antal turister der kom til byen p\u00e5 den tid. Det charmerende hotel var i starten et f\u00f8rende familie- og forretningshotel, der bl.a. lejede hestevogne ud til rejsende p\u00e5 \u00f8en, og derudover lagde det hus til lokale frimurerm\u00f8der i 1898.<\/p>\n

\"\"

The Portree Hotel<\/p><\/div>\n

Fra somerled Square gik vi ned til byens havn, hvor der fra den lille strand var et godt udsyn til de s\u00e5 pittoreske huse, der rummede restauranter, caf\u00e9er, turkompagnier og pensioner\/sm\u00e5hoteller i Quay Street, der servicerede et voksende antal turister i byen.
\nP\u00e5 bakken bag de maleriske huse ligger Skye Gathering Hall, der er en historisk bygning fra 1879. Bygningen blev oprindelig bygget til at huse baller i forbindelse med de \u00e5rlige Gathering and Highland Games, der er traditionelle skotske h\u00f8jlandslege, der omfatter discipliner som stammekast, tovtr\u00e6kning og s\u00e6kkepibemusik.
\nI dag anvendes bygningen til arrangementer under det lokale byr\u00e5d.<\/p>\n

\"\"

Huse i Quay Street – neden for Skye Gathering Hall<\/p><\/div>\n

Efter at have nydt udsigten gik vi op p\u00e5 Quay Street, hvor byens \u00e6ldste fish-and-chips restaurant, The Harbour Fish & Chips Shop, ligger – et sted vi ville spise frokost, n\u00e5r vi skulle gennem Portree igen.<\/p>\n

\"\"

The Harbour Fish & Chips Shop<\/p><\/div>\n

Fra havneomr\u00e5det fortsatte vi op i byen til noget, der i f\u00f8rste omgang kunne minde om en lille kirke, men som viste sig at v\u00e6re en pub\/restaurant.
\nBygningen havde rigtig nok v\u00e6ret en kirke, Old Parish Church, opf\u00f8rt i 1820, men den lukkede som kirke i 1934, hvorefter bygningen stod tom i mange \u00e5r. I 2020 – efter en omfattende og n\u00e6nsom renovering af bygningen – \u00e5bnede restauranten An Talla M\u00f2r 1820 i bygningen. Restauranten er ogs\u00e5 kendt under navnet 1820 Limited.<\/p>\n

\"\"

An Talla M\u00f2r 1820<\/p><\/div>\n

Vi fortsatte tilbage mod vores bil og fik set os lidt omkring p\u00e5 Somerled Square, der er omgivet af flere smukke bygninger. Blandt disse er bygningen, der rummer Bank of Scotland (Banca na h-Alba p\u00e5 g\u00e6lisk), og som er et lokalt vartegn. Bygningen er opf\u00f8rt i viktoriansk nygotisk stil i 1873.<\/p>\n

\"\"

Bank of Scotland<\/p><\/div>\n

Ellers gik vores tur videre det sidste stykke, 20 minutters k\u00f8rsel, til landsbyen Uig, hvor vi blev indkvarteret p\u00e5 vores hyggelige hotel, Uig Hotel<\/a>, der ligger et par kilometer uden for byen og som var s\u00e6rdeles velbes\u00f8gt.<\/p>\n

\"\"

Uig Hotel<\/p><\/div>\n

Og s\u00e5 stod den ellers bare p\u00e5 forudbestilt aftensmad p\u00e5 hotellet og en kort aftentur, inden vi s\u00e5 dyner.<\/p>\n

Tirsdag, d. 19.5.<\/span>
\nEfter en dejlig, rolig nat og en s\u00e6rdeles l\u00e6kker morgenmad var vi efterh\u00e5nden klar til at drage videre, og vi tog fat p\u00e5 en dag, hvor vi ville bes\u00f8ge forskellige dele af Isle of Skye.
\nVi lagde ud med at k\u00f8re nord\u00f8stp\u00e5 ad sm\u00e5 singletrack veje af tvivlsom kvalitet – tv\u00e6rs over halv\u00f8en Trotternish, hvorefter vi parkerede ved Quiraing Viewpoint.
\nHerfra gik vi et stykke ad vandrestien, der str\u00e6kker sig 6,8 km gennem det vildsomme landskab, og vi blev hurtigt klar over, at vi ikke havde tid til at g\u00e5 hele turen, og vi m\u00e5tte derfor undv\u00e6re oplevelser som The Needle, der er en 37 meter h\u00f8j spids klippe, The Table, der er et skjult fladt plateau p\u00e5 st\u00f8rrelse med en fodboldbane og The Prison, der ligner et gammelt f\u00e6stningst\u00e5rn. Men vi havde da tid nok til at st\u00e5 og nyde synet af omr\u00e5det med specielle og vilde klippeformationer, der er dannet ved en r\u00e6kke jordskred her, hvor det h\u00f8jtliggende plateau, Meall na Suiramach, falder brat ned mod kystomr\u00e5det.
\nOg s\u00e5 m\u00e5 Quiraing v\u00e6re et omr\u00e5de, vi en dag absolut skal vende tilbage til.<\/p>\n

\"\"

Vilde klippeformationer ved Quiraing<\/p><\/div>\n

Efter en pause her og en vandretur et stykke ad stien k\u00f8rte vi videre til Kilt Rocks, og efte at vi havde parkeret, gik vi til udsigtsplatformen, hvorfra man kan se de op til 90 meter h\u00f8je bastaltklipper, der er afgr\u00e6nsningen mellem land og vand. Hovedattraktionen er dog det 60 meter h\u00f8je vandfald, Mealt Falls, hvor vandet styrter i havet.<\/p>\n

\"\"

Vandfaldet Mealt Falls ved Kilt Rocks<\/p><\/div>\n

P\u00e5 samme sted er der et mindesm\u00e6rke med navnet S\u00f9il nam Br\u00e0 (Kv\u00e6rnstenens \u00f8je). Det \u00e6rer de skotske husm\u00e6nd (crofters) fra den n\u00e6rliggende landsby, Staffin, der k\u00e6mpede mod en undertrykkende godsejer i 1880’erne.<\/p>\n

\"\"

Mindesm\u00e6rket S\u00f9il nam Br\u00e0<\/p><\/div>\n

Efter et lille pitstop hos en lokal kvinde, der boede i en sk\u00f8n landejendom og handlede med garn, var det meningen, at n\u00e6ste stop skulle v\u00e6re p\u00e5 en p-plads, hvorfra vi – i lighed med tusinde andre mennesker – ville tage den smukke vandretur, der f\u00f8rte til den ber\u00f8mte klippe Old Man of Storr.
\nDet viste sig bare, at p-pladsen, hvor vandrestien startede, var fyldt 120% op, og at alle andre muligheder for at komme af med bilen p\u00e5 lovlig vis var taget, s\u00e5 vi opgav vores forehavende og fortsatte nogle kilometer til en mindre plads n\u00e6r vandfaldet Bride’s Veil Falls. Herfra var der – ud over en fin udsigt op til Old Man of Storr i det fjerne – ogs\u00e5 mulighed for at vandre lidt langs vandfaldet, der er et fald p\u00e5 floden Loch Leathan.<\/p>\n

\"\"

Udsigt fra Bride’s Veil Falls op til Old Man of Storr<\/p><\/div>\n

Det var tydeligt, hvorfor vandfaldet havde f\u00e5et sit navn, og det var et flot syn. Omr\u00e5det omkring vandl\u00f8bet var mere eller mindre mose, og der var mange interessante planter rundt omkring os.<\/p>\n

\"\"

Bride’s Veil Falls<\/p><\/div>\n

Den st\u00f8rste oplevelse var dog at se et par vandst\u00e6re (Cinclus cinclus<\/em>), der havde sl\u00e5et sig ned her. Vandst\u00e6ren, der er kendt for at f\u00e6rdes og yngle ved st\u00e6rkt str\u00f8mmende vandl\u00f8b og floder, er r\u00f8dlistet herhjemme, og den er en meget sj\u00e6lden ynglefugl, men lidt hyppigere vinterg\u00e6st i Danmark.<\/p>\n

\"\"

Vandst\u00e6r (Cinclus cinclus<\/em>)<\/p><\/div>\n

Fra vandfaldet k\u00f8rte vi videre mod Portree, men gjorde undervejs holdt ved et sted, hvor flere skotske h\u00f8jlandskv\u00e6g havde sl\u00e5et sig ned n\u00e6r vejen. Det var naturligvis noget af et till\u00f8bsstykke, og vi var s\u00e5ledes ikke de eneste, der stoppede op for at se de pr\u00e6gtige dyr.<\/p>\n

\"\"

Et stykke skotsk h\u00f8jlandskv\u00e6g<\/p><\/div>\n

Ellers var vores n\u00e6ste stop i Portree, hvor vi denne gang valgte at parkere p\u00e5 den store, offentlige p-plads i udkanten af byen og s\u00e5 g\u00e5 op ind til ‘centrum’ og havnen derfra – p\u00e5 trods af regnbyger i ny og n\u00e6.
\nP\u00e5 vejen passerede vi Portree Independent Hostel, der er et vandrerhjem, der kendt for sin st\u00e6rke, gule farve og er indrettet i byens tidligere hovedpostkontor. Bygningen er opf\u00f8rt omkring midten af 1800-tallet.<\/p>\n

\"\"

Portree Independent Hostel<\/p><\/div>\n

Vi fortsatte til Somerled Square, hvor vi parkerede i g\u00e5r, og her kunne vi i det nordvestlige hj\u00f8rne af pladsen beundre The Isles Inn, der er indrettet i en bygning, der er opf\u00f8rt i den klassiske, hvidkalkede skotske h\u00f8jlandsstil med tykke mure og skifertag, som kendetegner byggestilen i begyndelsen og midten af 1800-tallet.
\n<\/strong>The Isles Inn er i dag kro, pub og et mindre hotel.<\/p>\n

\"\"

The Isles Inn<\/p><\/div>\n

Lige ved siden af denne bygning ligger Portree Free Presbyterian Church, der er m\u00f8destedet for et kristent samfund i byen og som tilh\u00f8rer det konservative trossamfund Free Presbyterian Church of Scotland. Kirken er bygget i 1895.<\/p>\n

\"\"

Portree Free Presbyterian Church<\/p><\/div>\n

Herfra vandrede vi igen mod havnen, hvor vi fra Bosville Terrace havde en flot udsigt ned over havneomr\u00e5det og ikke mindst de farvestr\u00e5lende bygninger, der ogs\u00e5 betog os i g\u00e5r.<\/p>\n

\"\"

Det ikoniske havnefront-billede fra Portree<\/p><\/div>\n

Ellers stod den p\u00e5 Fish & Chips i en restaurant indrettet i en af de smukke bygninger p\u00e5 havnekajen, inden vi k\u00f8rte ud af byen og mod Dunvegan Castle, der ligger ca. 1\u00bd km nord for landsbyen Dunvegan.
\nDe \u00e6ldste dele af Dunvegan Castle, der er hoveds\u00e6de for MacLeod-klanen og som er det \u00e6ldste kontinuerligt beboede slot i Skotland, stammer fra omkring \u00e5r 1200, hvor den f\u00f8rste ringmur og f\u00e6stning blev opf\u00f8rt p\u00e5 klippen, hvor slottet nu ligger, men gennem tiderne og frem til det 19. \u00e5rhundrede er det blevet udvidet og \u00e6ndret. S\u00e5ledes blev der i 1350-90 tilf\u00f8jet et fireetagers t\u00e5rnhus, mens den st\u00f8rste ombygning i efterlignet middelalderstil fandt sted i 1840-50.<\/p>\n

\"\"

Dunvegan Castle – i regnvejr…<\/p><\/div>\n

Vi bes\u00f8gte slottet i kedeligt regnvejr, s\u00e5 det var rart at komme indenfor i varmen, hvor vi blev budt velkommen i en stor hall med en dominerende, bred trappe til f\u00f8rstesalen, og herfra bev\u00e6gede vi os ind i noget, der har v\u00e6ret ejernes private gemakker, med spisestue, kontor og opholdsrum og soveafdeling.<\/p>\n

\"\"

Hallen i Dunvegan Castle<\/p><\/div>\n

I et andet rum – af mere museumsagtig karakter – kunne vi se flere af MacLeod-klanens arvestykker, der opbevares her p\u00e5 slottet, s\u00e5som Dunvegan Cup, The Fairy Flag <\/span><\/span>og<\/span><\/span> Sir <\/span><\/span>Rory Mors horn<\/span><\/span>.
\nAf disse har specielt The Fairy Flag, Alfe-flaget, en sagnomspunden historie, idet det – som klanbanner for MacLeod-klanen – har magiske evner og kan redde klanens medlemmer, n\u00e5r de er i fare. Det siges, at flaget blev givet til klanen af en fe-prinsesse, og at det kan vende nederlag til sejr i kamp – men kun tre gange. Herefter vil det forsvinde.
\nFlaget h\u00e6nger i et af udstillingsv\u00e6relserne.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

The Fairy Flag, Alfe-flaget<\/p><\/div>\n

Efter rundgangen i de af slottets rum, der er indrettet som museum, kom vi ned i stueetagen, hvorfra der var udgang til en borgg\u00e5rd, der vendte ud mod vandet og som er anlagt oven p\u00e5 den oprindelige ringmur fra omkring 1200. Det var ogs\u00e5 her, der var nedgang med en port til havet uden for slottet.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Borgg\u00e5rden i Dunvegan Castle<\/p><\/div>\n

Herfra var der ogs\u00e5 en flot udsigt til den del af slottet, der stadigv\u00e6k bebos af klanen – i omr\u00e5det var der ogs\u00e5 en plan, der dokumenterede, hvorn\u00e5r de enkelte dele af slottet var opf\u00f8rt.
\nDet var ogs\u00e5 i stuetagen, at tjenestefolkene boede, og vi fik – inden vi igen forlod slottet – lejlighed til at f\u00e5 et indblik i det liv, de levede. Et rum var s\u00e5ledes indrettet, s\u00e5 det fortalte en historie om deres hverdag og rutiner p\u00e5 slottet.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Et kig ind til en af tjenestepigerne<\/p><\/div>\n

Fra slottet k\u00f8rte vi nu sydp\u00e5 og fors\u00f8gte f\u00f8rst at f\u00e5 en kop kaffe p\u00e5 en lille caf\u00e9, der dog havde s\u00e5 travlt (eller arbejdede s\u00e5 uorganiseret og langsomt), at vi opgav vores forehavende og k\u00f8rte videre til Talisker Destillery – i regn, regn og regn.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Talisker Destillery<\/p><\/div>\n

Vores bes\u00f8g p\u00e5 destilleriet, der er grundlagt i 1830, begr\u00e6nsede sig til en rundtur i salgslokalerne og k\u00f8bet af en flaske 10 \u00e5rs single malt whisky. Og herefter endnu engang videre i regnvejret, der gjorde, at vi ikke havde lyst til flere stop, inden vi n\u00e5ede frem til landsbyen Broadford, hvor Claudia havde fundet endnu en garnhandel, som hun bes\u00f8gte, mens jeg gik en tur ved havnen med et n\u00e6sten t\u00f8rlagt havnebassin ved Broadford Village Pier. Og s\u00e5 var det ogs\u00e5 holdt op med at regne!
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Broadford Village Pier<\/p><\/div>\n

Efter dette lille stop, gik det mod f\u00e6rgelejet i Armadale, hvorfra vi skulle sejle over til Mallaig p\u00e5 fastlandet og derfra videre til vores hotel, The Morar Hotel<\/a>, i landsbyen Morar godt 5 kilometer syd for Mallaig.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

The Morar Hotel<\/p><\/div>\n

Et \u00e6ldre, men hyggeligt hotel uden elevator, s\u00e5 vi m\u00e5tte selv sl\u00e6be vores kufferter op p\u00e5 \u00f8verste etage. Aftensmaden var OK, men s\u00e5 heller ikke mere.<\/span><\/span><\/p>\n

Onsdag, d. 20.5.<\/span>
\nEfter vi havde tjekket ud kunne vi forts\u00e6tte i t\u00e5ge og lidt regn p\u00e5 landevejen til Glenfinnan, hvor vi gjorde stop for at se den ber\u00f8mte Glenfinnanviadukt, der er opf\u00f8rt i perioden fra 1897 til 1901, og som har f\u00e5et en ren\u00e6ssance efter at den blev brugt i Harry Potter-filmene, hvor Hogwarts-ekspressen k\u00f8rer over viadukten.
\nVirkelighedens damptog hedder The Jacobite, og det k\u00f8rer p\u00e5 str\u00e6kningen fra Fort Williams til Mallaig som en turistattraktion – og det var denne oplevelse, vi var kommet for at f\u00e5.<\/p>\n

\"\"

Glenfinnanviadukt set fra et udsigtspunkt<\/p><\/div>\n

Vi vidste, at toget ville passerede viadukten ca. kl. 11 – men i dag var toget aflyst p\u00e5 grund af vejret. Det blev med andre ord blot til en vandretur (i regnen) omkring viadukten og til et udsigtspunkt, hvorfra man havde et fint udsyn til viadukten, der tonede frem af t\u00e5gen.
\nSamtidig vandrede vi ogs\u00e5 til Glenfinnan Monument, der er et monument, der blev opf\u00f8rt i 1814, og som er dedikeret til de highlanders, der st\u00f8ttede jakobitteropr\u00f8ret i 1745. Monumentet har en symbolsk betydning for en del skotter, og nulevende tilh\u00e6ngere af jakobitterne m\u00f8des ved monumentet hvert \u00e5r d. 19. august for at mindes opr\u00f8ret i 1745.<\/p>\n

\"\"

Glenfinnan Monument<\/p><\/div>\n

Da vejret ikke ligefrem indb\u00f8d til at vandre mere rundt i omr\u00e5det, valgte vi at k\u00f8re videre til Fort William, hvor vi parkerede t\u00e6t p\u00e5 centrum – for herefter at g\u00e5 en tur i byen, nu i t\u00f8rvejr.
\nByen Fort William er opkaldt efter 2 personer, kong William III (Vilhelm af Oranien) og prins William (Duke of Cumberland), og byen opstod omkring et fort fra 1654, der var blevet opf\u00f8rt af engl\u00e6nderne for at kontrollere de skotske klaner i omr\u00e5det.
\nOmkring fortet opstod en by, der f\u00f8rst hed Maryburgh efter kongens kone, men senere fik navne\u00e6ndring til Fort William til \u00e6re for ovenn\u00e6vnte prins William, efter at hans soldater besejrede jakobitterne ved Culloden.
\nFortet, der modstod flere jakobittiske belejringer, blev nedrevet i 1894 for at g\u00f8re plads til byens jernbane.
\nEfter vi havde parkeret bilen, gik vi en tur ned ad hovedgaden High Street, startende ved The Parade, der er en park med flere krigsmindesm\u00e6rker.
\nN\u00e6rmeste nabo til parken er The Duncansburgh Church & MacIntosh Hall, der er en historisk kirke fra 1881.<\/p>\n

\"\"

The Duncansburgh Church & MacIntosh Hall<\/p><\/div>\n

Kirken, der er den anden kirke p\u00e5 dette sted, h\u00f8rer under Church of Scotland, og da vi gik ind i kirken, fik vi kontakt til en opsynsmand, der fortalte os om kirkens store sev\u00e6rdighed: Et rosenvindue fra slutningen af 1880’erne.
\nI \u00f8vrigt er kirken lidt spartansk indrettet med kirkens orgel placeret foran (og under) rosenvinduet.<\/p>\n

\"\"

The Duncansburgh Church: Rosenvinduet<\/p><\/div>\n

Foran kirken er der flere krigsmonumenter og andre installationer, der h\u00e6drer folk, der har gjort sig fortjent til det. Heriblandt er en flot mindeb\u00e6nk med silhuetter af soldater og milit\u00e6rt udstyr til \u00e6re for oberstl\u00f8jtnant Kevin Lane, der arbejdede for bedre vilk\u00e5r for krigsveteraner.<\/p>\n

\"\"

Mindeb\u00e6nk for Kevin Lane<\/p><\/div>\n

Da det var begyndt at regne lidt igen, gik vi fra kirken til en lille alternativ caf\u00e9, Robyn’s Nest, og n\u00f8d en kop kaffe, mens vi ventede p\u00e5, at regnvejret holdt inde.
\nI t\u00f8rvejr kunne vi s\u00e5 forts\u00e6tte ned ad High Street til den n\u00e6ste kirke, St. Andrews Church, der er en episkopal kirke, der er bygget mellem 1879 og 1884.
\nKirken, der er bygget i Oxford-bev\u00e6gelsens stil, har en overd\u00e5digt udsmykket d\u00f8befont, der ofte fremh\u00e6ves for sit ekstremt detaljerede og overd\u00e5dige viktorianske design. Over selve fonten er et stort og h\u00f8jt baldakin-l\u00e5g, der ligner et gotisk spir, mens fonten og foden er udsk\u00e5ret i sten og underst\u00f8ttes af s\u00f8jler. Noget af et pragtstykke!<\/p>\n

\"\"

St. Andrews Church<\/p><\/div>\n

Fonten er placeret i sit eget d\u00e5bskapel (baptisterium) bagerst i kirken.
\nSelve kirkerummet er et smukt dekoreret rum med flotte udsk\u00e6ringer i koret bag altret, der er fremstillet i Caen-sten. I det hele taget en smuk og interessant kirke!<\/p>\n

\"\"

Det smukke kirkerum i St. Andrews Church<\/p><\/div>\n

Fra kirken gik vi videre ned ad hovedgaden og passerede flere interessante bygninger, herunder en bygning fra 1911, der rummede Bank og Scotland. Bygningen, der er meget karakteristisk for omr\u00e5det, ligger p\u00e5 samme adresse som en tidligere bankbygning fra 1830’erne.<\/p>\n

\"\"

Bank og Scotland i Fort William<\/p><\/div>\n

Et andet interessant sted i samme gade er bygningen Volunteer Arms fra midten af det 19. \u00e5rhundrede. Bygningen, der i dag huser en popul\u00e6r pub og et bageri, har f\u00e5et navn efter Cameron Highlanders-regimentet, der blev oprettet i Fort William i 1793.
\nOver for Volunteer Arm ligger Cameron Square, der tidligere var byens kirkeplads og fungerede som samlingssted foran r\u00e5dhuset, der nu er revet ned. Pladsen fungerer i dag som et livligt samlingspunkt med caf\u00e9er, butikker, gadeartister og kulturarv, herunder indgangen til West Highland Museum.
\nP\u00e5 pladsen er der en bronzeskulptur af en Ford T i fuld st\u00f8rrelse, der er placeret her for at fejre Henry Alexander jr., der k\u00f8rte en Model T til toppen af Storbritanniens h\u00f8jeste bjerg, Ben Nevis, i 1911. Et yndet sted til selfies – enten ved siden af bilen eller siddende i bilen ved siden af f\u00f8reren.<\/p>\n

\"\"

Ford T p\u00e5 Cameron Square<\/p><\/div>\n

Fra pladsen skulle vi ikke g\u00e5 ret langt, f\u00f8r vi stod foran Ben Nevis Bar, der er opf\u00f8rt i 1806 og rummer en pub, der er kendt for sit hyggelige interi\u00f8r. Ydermere har pubben flere gange vundet prisen som Highland Pub of the Year.<\/p>\n

\"\"

Ben Nevis Bar<\/p><\/div>\n

Med vores ankomst til Gordon Square var vi nu n\u00e5et til enden af High Street, der nok er den mest interessante del af Fort William, og denne plads er det officielle start- og slutpunkt for West Highland Way, der er en ca. 154 km lang vandretur mellem Glasgow og Fort William. Vandreturen, der f\u00f8rer gennem og forbi foden af Ben Nevis, Devil’s Staircase, Rannoch Moor og Loch Lomond, g\u00f8res normalt p\u00e5 mellem 6 og 8 dage, og en b\u00e6nk p\u00e5 pladsen med statuen ‘Seated Sculpture’ markerer afslutningen\/starten p\u00e5 vandreturen. Skulpturen er et popul\u00e6rt fotostop for vandrere, og vi m\u00f8dte da ogs\u00e5 en kvinde med medbragt bagage, da vi stoppede op her.<\/p>\n

\"\"

Statuen ‘Seated Sculpture’<\/p><\/div>\n

Ved pladsen ligger ogs\u00e5 endnu en kirke, Fort William Free Church, der tilh\u00f8rer byens presbyterianske menighed. Kirken er bygget i 1846 kort efter at Free Church of Scotland br\u00f8d ud af den officielle statskirke, og bygningen fungerede ogs\u00e5 i sine tidlige \u00e5r som lokal skole.<\/p>\n

\"\"

Fort William Free Church<\/p><\/div>\n

P\u00e5 en husgavl, der kan ses fra pladsen, er der et smukt og symbolsk maleri med navnet ‘Our Special Lochaber Oaks’, skabt af kunstneren Mark Faulkner. Maleriet, der hylder det lokale milj\u00f8 og samfund, er fra for\u00e5ret 2026, og det forestiller et egetr\u00e6 samt scener med mennesker. Teksten p\u00e5 maleriet, ‘Failte Dhan Ghearasdar’, betyder ‘Velkommen til Fort William’.<\/p>\n

\"\"

Our Special Lochaber Oaks<\/p><\/div>\n

Fra Gordon Square gik turen s\u00e5 den samme vej tilbage, som vi var kommet, til bilen, og vores tur fortsatte til Ballachulish, hvor vi parkerede ved marinaen og herfra gik op til bes\u00f8gscentret for at spise frokost (inkl. kaffe).<\/p>\n

\"\"

Ballachulish bes\u00f8gscenter<\/p><\/div>\n

Efter kaffen vandrede vi rundt i omr\u00e5det, hvor n\u00e6sten 600 mand arbejdede med at udvinde skifer i et stort stenbrud, der var i brug fra 1693 og indtil det lukkede endeligt i 1955. Indgangen til resterne af det, der engang var det st\u00f8rste og vigtigste skiferbrud i Skotland, ligger overfor bes\u00f8gscentret, og her er det muligt at vandre en tur i det gamle brud, hvor man p\u00e5 skiferskr\u00e6nterne kan se spor af arbejdsredskaberne.<\/p>\n

\"\"

Indgang til skiferbruddet<\/p><\/div>\n

Midt i bruddet ligger en idyllisk s\u00f8, 66 meter dyb, der skjuler det, der engang var bunden af stenbruddet – en s\u00f8, der i \u00f8vrigt er et yndet udflugtsm\u00e5l for folk i omr\u00e5det.
\nSkifer blev fra engang i det 17. \u00e5rhundrede anvendt til tage i stedet for den brandfarlige t\u00f8rrede vegetation i form af lyng, halm og siv, der tidligere havde v\u00e6ret den mest anvendte tagd\u00e6kning, og eftersp\u00f8rgslen p\u00e5 skifer gjorde, at bruddet her i Ballachulish begyndte at producere til hele Skotland, hvor str\u00e5tage flere steder blev forbudt.<\/p>\n

\"\"

S\u00f8en i skiferbruddet<\/p><\/div>\n

Skiferen fra stenbruddet blev udskibet via den lille marina ved bredden af Loch Leven, hvor vi holdt, og hvor vi kunne se resterne af nogle af de huse (af skifer), som arbejderne\u00a0 brugte til at opbevare de b\u00e5de, som de brugte til at supplere deres indkomst med fiskeri.<\/p>\n

\"\"

Fiskerhuse af skifer ved marinaen<\/p><\/div>\n

Vi gik en god, lang tur gennem landskabet omkring og ind i stenbruddet, hvor vi – ud over spor efter brydningen – ogs\u00e5 kunne se tydelige kvarts\u00e5rer i skiferen; flot med den kridhvide kvarts p\u00e5 den sorte skifer-baggrund.<\/p>\n

\"\"

Kvarts\u00e5re i skiferen<\/p><\/div>\n

Vi kom undervejs p\u00e5 vores vandring forbi en skiferbue, Ballachulish Slate Arch, der blev bygget i 1822 for at transportere skifer fra stenbruddet til Loch Leven, hvorfra det blev sejlet videre ud i landet.<\/p>\n

\"\"

Ballachulish Slate Arch<\/p><\/div>\n

Efter en god og interessant lang pause skulle vi videre sydp\u00e5 til (og forbi) Skotlands st\u00f8rste s\u00f8, Loch Lomond, hvor vi havde indlagt en pause i Luss for at f\u00e5 lidt at spise, inden det sidste stykke mod Glasgow – og for at nyde, at vejret nu var sl\u00e5et om fra regn til glimtvis sol.
\nLuss, der er genopbygget og struktureret som en m\u00f8nsterlandsby omkring 1850, er mest kendt for sine smukke, charmerende stenhuse og sin beliggenhed ved s\u00f8en med en fin udsigt over Loch Lomond. Endvidere har byen v\u00e6ret brugt som location for flere film og tv-serier. S\u00e5ledes er det Luss, der er den fiktive landsby Glendarroch i den skotske s\u00e6beopera Take the High Road – en serie, der k\u00f8rte fra 1980 til 2003.
\nFlere optagelser til Outlander er ogs\u00e5 kommet i kassen i n\u00e6rheden af Luss.<\/p>\n

\"\"

Luss ved bredden af Loch Lomond<\/p><\/div>\n

Efter at vi havde parkeret – og inden vi fik vores aftensmad serveret – gik vi f\u00f8rst en tur langs s\u00f8ens bred, og p\u00e5 denne tur kom vi helt t\u00e6t p\u00e5 et par stillitser (Carduelis carduelis<\/em>), der fouragerede i gr\u00e6sset langs stien. Stillitsen har v\u00e6ret en almindelig ynglefugl i Danmark, men den er i tilbagegang, og der g\u00e5r l\u00e6ngere og l\u00e6ngere imellem, at man ser den.<\/p>\n

\"\"

Stillits (Carduelis carduelis<\/em>)<\/p><\/div>\n

Vores vandretur f\u00f8rte ogs\u00e5 forbi Luss Parish Church, der – ligesom resten af byen – blev ud\u00f8deliggjort i 1980’erne som sognekirken i Glendarroch\u00a0 i ovenfor omtalte serie.
\nDen nuv\u00e6rende kirkebygning er opf\u00f8rt i 1875, men det er kendt, at stedet, hvor den ligger, har v\u00e6ret brugt til tilbedelse i mere end 1500 \u00e5r.
\nKirken har, i mods\u00e6tning til normal kirkelig praksis, inviteret udenforst\u00e5ende til at benytte sig af den maleriske beliggenhed ved bredden af \u200b\u200bLoch Lomond til deres bryllupper, og det har bla. betydet, at flere kendte personligheder har sagt ja til hinanden her.<\/p>\n

\"\"

Luss Parish Church<\/p><\/div>\n

Fra kirken vandrede vi tilbage mod p-pladsen ad sm\u00e5 veje gennem den idylliske by; en tur der bragte os forbi flere interessante og gamle huse. Et af disse sp\u00e6ndende huse var Luss Village Hall, der er en historisk bygning, der er kendt for sin traditionelle stil med hvidkalkede mure, m\u00f8rkr\u00f8de rammer og karakteristiske skorstene. Bygningen, der er opf\u00f8rt i den sidste halvdel af det 19. \u00e5rhundrede, fungerer som f\u00e6lleshus for byens borgere.<\/p>\n

\"\"

Luss Village Hall<\/p><\/div>\n

Efter aftensmaden n\u00e6r p-pladsen gik turen det sidste stykke til Glasgow, hvor vi tjekkede ind p\u00e5 vores hotel, Ibis Budget Glasgow<\/a>, der var et typisk, billigt backpackerhotel i en forstad til byen. Stort set bare en box af et v\u00e6relse, hvor vi lige akkurat kunne v\u00e6re; men det var jo ogs\u00e5 bare for en enkelt nat.
\nOg da vi jo tidligere p\u00e5 aftenen havde spist aftensmad, var der ikke andet at bruge tiden p\u00e5 end at pr\u00f8ve at l\u00e6gge lidt planer for den sidste del af vores Skotlandstur, der i morgen sidst p\u00e5 eftermiddagen skulle ende med checkin i lufthavnen i Newcastle til vores fly hjem til Danmark.<\/p>\n

Torsdag, d. 21.5.<\/span>
\nEfter en god nats s\u00f8vn fik vi en kop kaffe i hotellets caf\u00e9, mens vi besluttede at droppe en tur til centrum af Glasgow, da vi igen havde regn fra morgenstunden.
\nDerfor tjekkede vi ud fra hotellet og begav os sydp\u00e5 ad motorvejen, mens vi havde planer om at indl\u00e6gge et stop i Lockerbie for at bes\u00f8ge Lockerbie Air Disaster Memorial, hvor de 270 ofre for bombningen af Pan Am Flight 103 den 21. december 1988 mindes p\u00e5 en gr\u00e5 granitmur.
\nEfter at have k\u00f8rt en time – og da vi var i god tid og vejret var blevet bedre – besluttede vi at dreje fra motorvejen og k\u00f8re mod landsbyen Wanlockhead for at bes\u00f8ge det lokale minemuseum, og det viste sig at v\u00e6re en interessant afstikker fra vores rute.<\/p>\n

\"\"

Wanlockhead Mining Museum<\/p><\/div>\n

Wanlockhead er med sine 467 meter Skotlands h\u00f8jst beliggende landsby, og sammen med nabobyen Leadhills har byen i flere hundrede \u00e5r v\u00e6ret centrum for en betydningsfuld minedrift, der har givet omr\u00e5det \u00f8genavnet ‘God’s Treasure House in Scotland’.
\nI omr\u00e5det omkring de to byer har der v\u00e6ret over 70 registrerede mineral\u00e5rer (veins), som tidligere blev udnyttet til minedrift, og ca. i en femtedel af \u00e5rerne blev der udvundet malm i ekstremt stort omfang. Af minerne er en enkelt \u00e5ben for bes\u00f8gende turister, Lochnell-minen fra 1710, men vi havde ikke mulighed for et bes\u00f8g i minen p\u00e5 grund af tiden.
\nMinedriften, der officielt startede s\u00e5 tidligt som i 1239, var centreret om tre v\u00e6rdifulde r\u00e5stoffer: bly, s\u00f8lv og guld.<\/p>\n

\"\"

Indgangen til Lochnell-minen<\/p><\/div>\n

I starten af 1500-tallet fandt man ud af, at flodsengen i Wanlock Water var rig p\u00e5 guld, og det tiltrak lykkeriddere og udenlandske eksperter bl.a. fra Holland og Tyskland. Det bet\u00f8d ogs\u00e5, at der mellem 1538 og 1542 blev der vasket s\u00e5 meget guld her, at det d\u00e6kkede produktionen af de skotske kongekroner!
\nPrim\u00e6rt var det dog bly, der blev hentet op fra minerne, og den industrielle minedrift i Wanlockhead tog rigtig fart i 1680, da landejeren – hertugen af Buccleuch – byggede det f\u00f8rste hel\u00e5rs-smeltev\u00e6rk og arbejderboliger p\u00e5 stedet. Herefter k\u00f8rte minerne uafbrudt i over 250 \u00e5r, indtil de sidste miner lukkede endegyldigt i juli 1934.
\nDer var enkelt fors\u00f8g p\u00e5 at genoplive minedriften i 1950’erne, men det viste sig at v\u00e6re for urentabelt, s\u00e5 det blev ved fors\u00f8get. I dag er minerne derfor overladt til historien og beskyttet af Museum of Lead Mining i Wanlockhead.
\nVi startede med et bes\u00f8g i minemuseet, inden vi bev\u00e6gede os ud i landsbyen, hvor der var mange spor efter den minedrift, byen engang havde levet af.
\nI det forholdsvis lille museum var der – ud over en samling af mineraler, der brugtes til udvinding af forskellige grundstoffer – udstillinger med arbejdsredskaber, der blev brugt i minerne, samt opstillinger, der viste, hvordan arbejdet med at udvinde blymalmen foregik.<\/p>\n

\"\"

Fra mineudstillingen<\/p><\/div>\n

Der var ogs\u00e5 udstillinger, der fortalte om livet i minebyen p\u00e5 den tid.
\nEfter at havde vandret rundt i museet brugte vi lidt tid p\u00e5 at g\u00e5 rundt i Wanlockhead, der var en landsby, der n\u00e6rmest kunne minde om et frilandsmuseum.
\nVi startede med at g\u00e5 op til bygningen, der rummer Miners’ Library, der er grundlagt i 1756. Selve bygningen, der er opf\u00f8rt i 1851, rummer bibliotekets samling.<\/p>\n

\"\"

Miners’ Library<\/p><\/div>\n

T\u00e6t p\u00e5 biblioteket ligger ‘The Old Schoolhouse’, der er en bygning fra slutningen af 1800-tallet, og som oprindelig blev opf\u00f8rt som landsbyens skole med tilh\u00f8rende skolemesterbygning.<\/p>\n

\"\"

The Old Schoolhouse<\/p><\/div>\n

Herfra fortsatte vi lidt ind ad Manse Road for at se de historiske Straitsteps Cottages, der er bygninger, der stammer fra 1700- og 1800-tallet, og som fungerede som boliger for de lokale blyminearbejdere og deres familier. I dag er husene indrettet s\u00e5ledes, at man p\u00e5 guidede ture kan opleve, hvordan minearbejderne levede i hhv. 1750, 1820 og 1920.<\/p>\n

\"\"

Straitsteps Cottages i Manse Road<\/p><\/div>\n

Fra disse bygninger vandrede jeg selv lidt videre – mens Claudia drak kaffe – ad en mindre sti til indgangen til Lochnell Minen, hvor man desv\u00e6rre ikke kunne komme ind uden guide, s\u00e5 derfor vandrede jeg videre ad stien, der f\u00f8rte til Wanlockhead Villa Church, ogs\u00e5 kendt som St. John’s Parish Church.
\nKirken, der kendes p\u00e5 de karakteristiske orangefarvede vinduer, med\u00a0 er opf\u00f8rt i 1848 i gotisk stil, og den lukkede officielt i 1985 og har siden da v\u00e6ret gennem en privat renovering.<\/p>\n

\"\"

St. John’s Parish Church<\/p><\/div>\n

Fra kirken fortsatte jeg lidt l\u00e6ngere ned ad Church Street og passerede endnu flere minearbejderboliger, inden jeg stoppede og vendte om ved en udstilling af flere maskiner, der relaterede sig til arbjedet i minerne.<\/p>\n

\"\"

Flere minearbejderboliger<\/p><\/div>\n

Her kunne man se den eneste komplette vanddrevne bj\u00e6lkepumpe i Storbritannien – Wanlockhead Beam Maschine – der blev bygget omkring 1870 for at pumpe vand fra Straitsteps-blyminen nedenunder. Den var i drift i omkring 40 \u00e5r, indtil omkring 1910.<\/p>\n

\"\"

Wanlockhead Beam Maschine<\/p><\/div>\n

Turen rundt i dette interessante, historiske landskab kunne sagtens g\u00f8res endnu l\u00e6ngere, men det var nu tid til at vende tilbage til museets caf\u00e9 og Claudia. Vi havde jo trods alt et fly, der skulle n\u00e5s, s\u00e5 en yderligere udforskning af omr\u00e5det m\u00e5tte vente til en anden gang, hvor vi helt sikkert ville koble os p\u00e5 en guidet tur.
\nAlts\u00e5 tilbage p\u00e5 landevejen med retning mod Newcastle lufthavn, aflevering af bilen, indtjekning og en forholdsvis kort tur tilbage til Billund, hvor vi landede kort f\u00f8r midnat og blev afhentet af Hjalte, der bragte os det sidste stykke til Aarhus.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

P\u00e5 vores sommerferierejse i 2023 m\u00f8dte vi et par fra England, Aidan og Jane, som vi snakkede rigtig meget med p\u00e5 turen, og vi aftalte efterf\u00f8lgende, at vi skulle bes\u00f8ge hinanden – engang n\u00e5r vi var kommet hjem… Rent faktisk … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-18468","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-selv-arrangeret"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18468","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=18468"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18468\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19257,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18468\/revisions\/19257"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=18468"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=18468"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=18468"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}