\nVi blev k\u00f8rt af Silas til Billund, og efter en kort flyvetur p\u00e5 tre timer kunne vi lande i Alicante-Elche lufthavnen, hvor vores v\u00e6rter ventede p\u00e5 os. Herefter stod den p\u00e5 en kort k\u00f8retur til deres hus, efterfulgt af indkvartering og kaffe, inden vi tog p\u00e5 en vandretur i et vildt – og vildt flot – naturomr\u00e5de \u00f8st for Gran Alacant.
\nP\u00e5 denne tur s\u00e5 vi mange interessante planter, der allerede var i blomst, og mest overrasket var jeg over at se hele omr\u00e5der med blomstrende munkeh\u00e6tter (Arisarum vulgare<\/em>). Denne plante er en lille (10-30 cm h\u00f8j) plante i Arumfamilien, der kendes p\u00e5 sin lille, brunstribede blomsterstand, der ligner en munkekappe – deraf det danske navn.
\nMunkeh\u00e6tten stammer fra Middelhavsomr\u00e5det, og den blomster som oftest i efter\u00e5ret, s\u00e5 det var overraskende for mig at se den i blomst lige nu.<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante001.jpg\")
Munkeh\u00e6tte (Arisarum vulgare<\/em>)<\/p><\/div>\n Blandt mange andre blomster fik vi ogs\u00e5 \u00f8je p\u00e5 nogle eksemplarer af almindelig knoldiris (Moraea sisyrinchium<\/em>), der er en plante fra irisfamilien. Planten, der er hjemmeh\u00f8rende i Middelhavsomr\u00e5det, blomstrer f\u00f8rst sidst p\u00e5 eftermiddagen – og kun p\u00e5 varmere dage, og selve blomstringen er kortvarig.<\/p>\n Almindelig knoldiris (Moraea sisyrinchium<\/em>)<\/p><\/div>\n Ogs\u00e5 nogle f\u00e5 eksemplarer af markgladiolus (Gladiolus italicus<\/em>), der stod hist og her langs vores vej, tiltrak sig vores opm\u00e6rksomhed med dens st\u00e6rkt magenta-farvede blomster. Markgladiolus (Gladiolus italicus<\/em>)<\/p><\/div>\n Men ellers gik turen til fyret, Far de Santa Pola, hvorfra der var en flot udsigt over Middelhavet. Fyret, der er bygget i 1858 oven p\u00e5 et gammelt vagtt\u00e5rn fra det 16. \u00e5rhundrede, er i sig selv 15 meter h\u00f8jt, men da det er placeret oven p\u00e5 en h\u00f8j bakke, Cabo de Santa Pola, er dets lys er placeret 152 meter over havets overflade og kan ses 16 s\u00f8mil v\u00e6k!<\/p>\n Far de Santa Pola<\/p><\/div>\n For at g\u00f8re oplevelsen for bes\u00f8gende st\u00f8rre har man anlagt en ‘skywalk’ eller en observationsplatform, der g\u00f8r det sikkert (og muligt) at g\u00e5 helt ud til klippeskr\u00e6nten, s\u00e5 det gav os en endnu bedre udsigt. Bunker, der er en del af Santa Pola-batterierne<\/p><\/div>\n De milit\u00e6re installationer blev bygget af de republikanske styrker, der netop her holdt stand mod Frankos tropper indtil marts 1939, og Alicante blev en af de sidste havnebyer, hvor tusindvis af republikanske soldater, intellektuelle og civile samledes p\u00e5 havnen i Alicante i h\u00e5bet om at komme om bord p\u00e5 skibe, der kunne bringe dem i sikkerhed i eksil, prim\u00e6rt til Nordafrika. Kanonstilling som en del af Santa Pola-batterierne<\/p><\/div>\n Vi vandrede lidt rundt mellem de forskellige milit\u00e6re indretninger som en delvist restaureret bunker og et par kanonstillinger – i \u00f8vrigt med gode informationstavler om omr\u00e5dets installationer p\u00e5 spansk og valenciansk!!! Solnedgang ved Gran Alacant<\/p><\/div>\n Ankomst til Tabarca med et kig fra havnen mod kirken<\/p><\/div>\n Tabarca, der er Spaniens mindste, beboede \u00f8, var allerede n\u00e6vnt i beretninger fra antikken, hvor gr\u00e6kerne kendte den som Planesia, og romerne kaldte den Planaria, men den blev is\u00e6r kendt i det 16. og 17. \u00e5rhundrede som base for nordafrikanske pirater, der angreb og plyndrede p\u00e5 den valencianske kyst. Et kig mod vest fra Platja de Tabarca – stranden<\/p><\/div>\n Vores tur rundt p\u00e5 \u00f8en f\u00f8rte os f\u00f8rst fra den lille havn \u00f8stp\u00e5, hvor vi fulgte den sydlige kant af \u00f8en til ‘Franskmandens Hus’, der er et gammelt fiskerhus, der var forbundet med en person med \u00f8genavnet Pierre. Huset, der er fredet, er kendt for de hvidkalkede mure og de karakteristiske bl\u00e5 dekorationer omkring vinduerne.<\/p>\n Franskmandens Hus, et gammelt fiskerhus<\/p><\/div>\n Fra samme sted havde vi fra Mirador el Salvador en flot udsigt ned over en lille bugt, Calas del Birros y la Guardia, der engang tjente som et tilflugtssted for skibe, der her kunne ligge i l\u00e6 for vinden. I bugten kan man se Llop Mari-hulen, der tidligere var et tilholdssted for middelhavsmunkes\u00e6len, der desv\u00e6rre nu er v\u00e6k herfra. Calas del Birros y la Guardia med Llop Mari-hulen<\/p><\/div>\n Vores tur fortsatte gennem den ene af \u00f8-f\u00e6stningens tre porte, Puerta de la Trancada – ogs\u00e5 kaldet San Gabriel-porten, der er et af de prim\u00e6re adgangspunkter til \u00f8ens bef\u00e6stede by – gennem f\u00e6stningsmuren, der skulle beskytte mod angreb fra berberiske pirater.<\/p>\n Puerta de la Trancada – San Gabriel-porten<\/p><\/div>\n N\u00e5r vi kom gennem porten, var vi p\u00e5 Tabarcas vestligste punkt, hvorfra vi kunne kigge over p\u00e5 den lille, ubeboede \u00f8, Islote de la Pisbka, der l\u00e5 f\u00e5 meter v\u00e6k, og som man kunne vade over til, hvis man havde modet til det (og det havde vi s\u00e5 ikke!)<\/p>\n Islote de la Pisbka<\/p><\/div>\n I stedet vandrede vi tilbage gennem porten, hvor vi derefter fulgte f\u00e6stningsmuren og fik et kig ind i de rum under muren, hvor der tidligere havde v\u00e6ret f\u00e6ngsel. P\u00e5 vej til til \u00f8ens kirke, Iglesia de San Pedro y San Pablo<\/p><\/div>\n Kirken er bygget p\u00e5 det sted, hvor der tidligere havde ligget et lille kapel, som s\u00e5 blev udvidet til en rigtig kirke, der stod f\u00e6rdig i 1769 og blev indviet i 1770. Grundlaget for kirken var den dybe religi\u00f8sitet, som fangerne fra den tunesiske Tabarka kom med – ledet af deres pr\u00e6st Juan Bautista Riverola, der selv var en af fangerne. Kirken med den forfaldne sogneg\u00e5rd<\/p><\/div>\n Kirken er – sammen med San Jos\u00e9-t\u00e5rnet<\/span><\/span> p\u00e5 den \u00f8stlige del af \u00f8en – definerende for \u00f8ens skyline, og man kan se kirken og dens t\u00e5rne p\u00e5 lang afstand, allerede p\u00e5 vej til \u00f8en. Gran Pla\u00e7a i Tabarca by<\/p><\/div>\n Vi besluttede at udskyde frokosten lidt endnu og fortsatte derfor gennem de smalle, brolagte gader, der var omgivet af de for Tabarca s\u00e5 typiske hvidkalkede huse med franske altaner og bl\u00e5 vinduer og d\u00f8re. Her og der var der ogs\u00e5 et mindre hotel, hvor h\u00e5ndv\u00e6rkerne var i gang med at g\u00f8re klar til s\u00e6sonen, der var lige om hj\u00f8rnet.<\/p>\n Smal, brolagt gade med hvidkalkede huse med franske altaner og bl\u00e5 vinduer og d\u00f8re.<\/p><\/div>\n Efter lidt tid n\u00e5ede vi til en anden af byens porte, Puerta de Levante (\u00d8stporten), der er porten, man kommer gennem, hvis man g\u00e5r direkte fra havnen og ind i byen.<\/p>\n Puerta de Levante (\u00d8stporten)<\/p><\/div>\n Inde i porthv\u00e6lvingen er der p\u00e5 den ene v\u00e6g en niche med en statue af Jomfru Maria – st\u00e5ende p\u00e5 en globus og en slange, hvilket symboliserer hendes sejr over synden og dj\u00e6velen.<\/p>\n Statue af Jomfru Maria i porthv\u00e6lvingen<\/p><\/div>\n P\u00e5 v\u00e6ggen overfor er der – ud over en lille altertavle med et billede af Jomfru Maria med Jesusbarnet – en mindetavle for venskabsbyaftalen mellem Tabarca og San Pietro i Italien samt en mindeplade for 250-\u00e5rs jubil\u00e6et for byen Tabarcas best\u00e5en, hvilket blev fejret i 2020. Confraria de Pescadors<\/p><\/div>\n Herefter var det tid til at vandre tilbage til Gran Pla\u00e7a for at finde et sted at spise, inden vi valgte at g\u00e5 ud af byen og forbi havnen med sm\u00e5, farverige fiskerb\u00e5de trukket p\u00e5 land – ren idyl.<\/p>\n Fiskerb\u00e5d ved havnen<\/p><\/div>\n Vi fortsatte dog til den \u00f8stlige del af \u00f8en, der tidligere var fors\u00f8gt opdyrket, men som nu l\u00e5 hen som ren natur – kun suppleret med et par markante bygninger: Torre de Sant Josep og \u00f8ens fyrt\u00e5rn, Far de Tabarca. Torre de Sant Josep<\/p><\/div>\n Far de Tabarca er bygget og indviet i 1854 for at guide skibe gennem det klippefyldte farvand omkring Tabarca. I dag er det taget ud af drift, og det er et yndet m\u00e5l for g\u00e5ture og fotografer. Far de Tabarca<\/p><\/div>\n Vi vandrede ad stier langs \u00f8ens sydkyst ud til t\u00e5rnet og vendte herefter om for at g\u00e5 tilbage til havnen gennem den flotte natur, hvor vi hist og her kunne se rester af de figenkaktusser, Opuntia, som man havde fors\u00f8gt at dyrke her. De fleste af disse kaktusser var g\u00e5et helt ud eller havde i bedste fald et par levende st\u00e6ngler – m\u00e5ske fordi den vegetation, der var omkring dem, havde kvalt dem? Et af de mere levende eksemplarer af Opuntia<\/p><\/div>\n Ellers s\u00e5 vi overalt falske m\u00e6lkeb\u00f8tter, der netop nu stod i fuldt flor og lyste jorden op i gule farver. Planterne, der ikke har noget dansk navn, men p\u00e5 latin hedder Reichardia tingitana<\/em>, er typiske for sandede og saltholdige jorder, og de er hjemmeh\u00f8rende i Middelhavsomr\u00e5det og Mellem\u00f8sten. Falsk m\u00e6lkeb\u00f8tte, Reichardia tingitana<\/em><\/p><\/div>\n Efter at have vandret rundt p\u00e5 den \u00f8stlige del af Tabarca, var det tid til at vende tilbage til havnen for at komme med b\u00e5den retur til fastlandet, hvor Karl Kristian havde gemt endnu en oplevelse til os, idet han kunne byde p\u00e5 en vandretur i naturparken El Pinet, der ligger syd for Santa Pola. I \u00f8vrigt et omr\u00e5de, der var d\u00e5rligt skiltet og sv\u00e6rt at finde, hvis man ikke lige var stedkendt. Bassiner til saltindvinding ved El Pinet<\/p><\/div>\n Herfra vi tog en vandretur p\u00e5 knap et par kilometer gennem klitterne og parallelt med stranden – i strid bl\u00e6st\/sandstorm, der gav udfordringer p\u00e5 flere m\u00e5der. Ikke desto mindre var det en flot tur, hvor vi et par gange stoppede op og betragtede fuglelivet ude i saltbassinerne, hvor vandet var helt r\u00f8dt, dels p\u00e5 grund af den h\u00f8je koncentration af salt og dels p\u00e5 grund af alger og andre mikroorganismer. I salts\u00f8erne s\u00e5 vi bla. en del eksemplarer af stor flamingo (Phoenicopterus roseus<\/em>), der s\u00f8gte f\u00f8de i de lavvandede bassiner.<\/p>\n Store flamingoer (Phoenicopterus roseus)<\/p><\/div>\n Godt m\u00e6ttede med oplevelser tog vi tilbage til Gran Alacant, hvorfra vi k\u00f8rte videre til San Juan – en bydel i Alicante, hvor vi skulle spise aftensmad hos Asta og Karl Kristians s\u00f8n, Chris, med familie. Fredag, d. 20.3.<\/span> Velkommen til Altea<\/p><\/div>\n Efter bilen var blevet parkeret, vandrede vi mod centrum ad en stille, smal og brostensbelagt gade – Carrer Sant Miguel – med hvide huse p\u00e5 begge sider, og da var vi s\u00e5 tidligt p\u00e5 vej, havde stort set ingen butikker \u00e5bent endnu; det var jo ogs\u00e5 udenfor s\u00e6sonen! Carrer Sant Miguel<\/p><\/div>\n For enden af Carrer Sant Miguel ligger byens hjerte og centrum Pla\u00e7a de la Iglesia med kirken som den dominerende bygning. Kirken er kendt for sine ikoniske kupler, der er belagt med bl\u00e5 fliser, og den er absolut et bes\u00f8g v\u00e6rd. Iglesia Nuestra Se\u00f1ora del Consuelo<\/p><\/div>\n Vi gik lidt rundt p\u00e5 pladsen, og derefter over til Mirador de los Cronistas de Espa\u00f1a, hvorfra vi havde en flot udsigt over byen nedenfor, stranden og Middelhavet. Det var\u00a0 absolut et sted, hvor udsigten skulle nydes – i \u00f8vrigt sammen med en del andre turister, mange af dem med selfiestang!<\/p>\n Udsigten fra Mirador de los Cronistas<\/p><\/div>\n F\u00e5 meter fra udsigtspunktet var der installeret en skulptur i st\u00e5l, der forestiller en tyr og er inspireret af Picassos Guernica og skabt af kunstneren Bernhard Lips\u00f8e.<\/p>\n St\u00e5lskulptur af en tyr, inspireret af Picassos Guernica<\/p><\/div>\n P\u00e5 selve kirkepladsen var der flere flotte bygninger – de fleste med en restaurant eller caf\u00e9 i underetagen. Specielt fotogen var bygningen, der husede La Mascarada, et museum med masker fra hele verden, og som i underetagen havde indrettet en cocktailbar.<\/p>\n La Mascarada<\/p><\/div>\n Ogs\u00e5 et maleri – Street Art eller graffiti – p\u00e5 en mur ved kirken var interessant; det forestillede med stor sandsynlighed flugten fra Egypten med Maria, Jesusbarnet og et \u00e6sel som de centrale elementer.<\/p>\n Street Art ved kirken<\/p><\/div>\n Efter at have vandret lidt rundt p\u00e5 trapper og i smalle gyder i omr\u00e5det omkring kirken, kiggede vi indenfor og n\u00f8d stilheden og and\u00e6gtigheden et \u00f8jeblik, mens vi betragtede inter\u00f8ret, der – domineret var farverne hvid og guld – underst\u00f8ttede indtrykket af en jomfruelighed.<\/p>\n Det indre af Iglesia Nuestra Se\u00f1ora del Consuelo<\/p><\/div>\n Efter kirkebes\u00f8get gik vi ned ad den charmerende, smalle gade, Carrer Major, der p\u00e5 mange m\u00e5der sammenfatter Alteas charme med brosten, blomsterkummer og sm\u00e5, interessante forretninger, der indb\u00f8d til at g\u00e5 indenfor – og som i \u00f8vrigt virkede som en magnet p\u00e5 turisterne, s\u00e5 man ofte skulle vente l\u00e6nge for at f\u00e5 et billede uden fremmede mennesker p\u00e5!<\/p>\n Carrer Major<\/p><\/div>\n Og s\u00e5 vi var da i \u00f8vrigt ogs\u00e5 flere gange inde i en af de sm\u00e5 butikker i gaden – bla. i det gamle bageri, der i dag er modeforretning, men hvor en del af den originale bageovn st\u00e5r tilbage som en del af indretningen.<\/p>\n Ovn i modebutik – tidligere bageri – i Carrer Major<\/p><\/div>\n For enden af Carrer Major, hvor gaden m\u00f8der en anden gade, Calle Salamanca, ligger en lille plads, hvor en port, Portal Vell, f\u00f8rer gennem en bygning med et interessant v\u00e6gmaleri, der rummer b\u00e5de et hotel og en restaurant. Dette sted var meget stille, og man f\u00f8lte ikke, at man var i midten af en livlig turistby.<\/p>\n Lille, rolig plads ved Portal Vell<\/p><\/div>\n Vores bes\u00f8g i Altea sluttede med kaffe med kage p\u00e5 en lille caf\u00e9, der var nabo til kirken, inden vi s\u00f8gte tilbage til P-pladsen og bilen. Mispler til salg<\/p><\/div>\n M\u00e5let med denne k\u00f8retur var dog ikke landbrug og mispelproduktion, men Las Fuentes del Algar, Algar-vandfaldene, hvor man kan betragte en r\u00e6kke vandfald, krystalklare kilder, kunstigt anlagte kanaler til fordeling af vandet og naturlige pools.<\/p>\n Krystalklart vand i Las Fuentes del Algar<\/p><\/div>\n Omr\u00e5det er erkl\u00e6ret som v\u00e5dzone og s\u00e6rligt bevaringsv\u00e6rdigt p\u00e5 grund af sin store biodiversitet, og der er en 1,5 km lang vandrerute langs kanalerne.<\/p>\n Las Fuentes del Algar, hovedfaldet<\/p><\/div>\n Vi tog naturligvis denne vandretur, der f\u00f8rte os forbi b\u00e5de bassinerne og resterne af en gammel d\u00e6mning, ligesom vi p\u00e5 en del af turen vandrede nede i en t\u00f8rlagt kanal, der tidligere f\u00f8rte vand til et mindre kraftv\u00e6rk, der producerede elektricitet, hvilket var sket siden \u00e5r 1900.<\/p>\n Las Fuentes del Algar – et fald, der skyldes opstemning af vandet<\/p><\/div>\n Vandet fra Algar-vandfaldene blev i \u00f8vrigt f\u00f8rt ad de f\u00f8r omtalte kanaler til markerne i omr\u00e5det omkring vandfaldene og blev anvendt til kunstvanding af markerne.<\/p>\n Las Fuentes del Algar, kanal til markvanding<\/p><\/div>\n Fra Algar gik turen videre op i bjergene til Spaniens efter sigende mest bes\u00f8gte landsby, Guadalest. Klippen med El Castell de Guadalest<\/p><\/div>\n I det 13. \u00e5rhundrede blev regionen erobret af kristne h\u00e6re, og b\u00e5de f\u00e6stningen og byen blev indlemmet i <\/span><\/span>Kongeriget Valencia, men byens <\/span><\/span>muslimske indbyggere fik lov til at blive boende og forts\u00e6tte med at dyrke jorden, indtil de i 1609 blev forvist fra Guadalest under det, der g\u00e5r som ‘Moriskernes fordrivelse’. Calla Sol med Guadalests offentlige vaskeplads<\/p><\/div>\n Over for vaskepladsen ligger Museo Microgante, hvor man kan se mikroskulpturer, der er for sm\u00e5 til at ses med det blotte \u00f8je. P\u00e5 museet kan man se bla. Frihedsgudinden i et n\u00e5le\u00f8je, en elefant i en mygs \u00f8jne, en karrusel i en halv hasseln\u00f8d, maleriet ‘Den n\u00f8gne Maya’ af Goya malet p\u00e5 en flues vinge og mange flere skulpturer, som man tror er umulige. Alle skulpturerne, der skal betragtes gennem st\u00e6rke forst\u00f8rrelsesglas, er lavet af kunstneren Manuel Uss\u00e0. Museo Microgante<\/p><\/div>\n Herfra gik vi videre til indgangen til den gamle del af byen, hvilket sker gennem en tunnel, Portal de Sant Josep, gennem bjerget. Tunnellen – Portal de Sant Josep – ind til Guadalest<\/p><\/div>\n Her m\u00e6rkede vi med det samme historiens vingesus, og de f\u00f8rste bygninger, vi s\u00e5 lige foran os, da vi var kommet gennem tunnellen, var Museo Casa Ordu\u00f1a<\/span> og den barokke sognekirke, Iglesia de Nuestra Sen\u00f1ora de la Asunci\u00f3n. Iglesia de Nuestra Sen\u00f1ora de la Asunci\u00f3n – Casa Ordu\u00f1a til h\u00f8jre<\/p><\/div>\n I f\u00f8rste omgang gik vi videre til P<\/span>la\u00e7a de San Gregorio, hvorfra der var en fantastisk udsigt ned over den opd\u00e6mmede s\u00f8, Embassament de Guadalest, der l\u00e5 neden for bjerget. Udsigt ned over Embassament de Guadalest – set fra Pla\u00e7a de San Gregorio<\/p><\/div>\n For enden af pladsen ligger byens r\u00e5dhus i en simpel, men alligevel charmerende bygning, der er bygget oven p\u00e5 en gammel cisterne og f\u00e6ngsel.<\/p>\n Guadalest r\u00e5dhus p\u00e5 Pla\u00e7a de San Gregorio<\/p><\/div>\n Ved siden af r\u00e5dhuset s\u00f8gte vi tilflugt i en lille restaurant, hvor frokosten blev indtaget, inden vores rundtur i byen fortsatte med bes\u00f8get i Casa Ordu\u00f1a<\/span><\/span> og f\u00e6stningen. Et kig op p\u00e5 den gamle, lukkede del af f\u00e6stningen<\/p><\/div>\n Undervejs blev der dog ogs\u00e5 andre muligheder til at f\u00e5 gode fotos i kassen – og ogs\u00e5 dette blev udnyttet til fulde, og b\u00e5de fotos ned over byen og med s\u00f8en i baggrunden og fotos af kirket\u00e5rnet kom i kassen.<\/p>\n Ikonisk billede af kirket\u00e5rnet<\/p><\/div>\n Vores opstigning sluttede med et bes\u00f8g p\u00e5 kirkeg\u00e5rden og i ruinen af kirken, hvorfra der igen var flotte udsigter over byen, s\u00f8en og bjergene i horisonten.<\/p>\n Udsigt ned over Guadalest fra kirken<\/p><\/div>\n Det skal i den forbindelse fort\u00e6lles, at den lille kirkeg\u00e5rd stadigv\u00e6k benyttes, og at folk fra byen bliver stedt til hvile netop her, og – som det er tradition i lande med undergrund af klipper – sker det i sm\u00e5 kamre i stedet for kister i jorden.<\/p>\n Et kig ind p\u00e5 kirkeg\u00e5rden<\/p><\/div>\n Godt m\u00e6ttet med disse indtryk vandrede vi mod udgangen og tilbage til byens torv, P<\/span>la\u00e7a de San Gregorio, og her fulgte vi en r\u00e6kke stationer i form af sm\u00e5 hvide ‘bygninger’ med illustrationer fra Jesus lidelseshistorie; noget, der ledte tankerne hen p\u00e5 Via Dolorosa i Jerusalem.<\/p>\n Stationer med illustrationer fra Jesus lidelseshistorie<\/p><\/div>\n Ellers bev\u00e6gede vi os mod P-pladsen, idet vi dog unders\u00f8gte mulighederne for at f\u00e5 en kop kaffe undervejs, hvilket lykkedes i et lille pizzaria, El Patio Origin, midt i byen. L\u00f8rdag, d. 21.3.<\/span> Stranden ved Gran Alacant<\/p><\/div>\n P\u00e5 stranden fandt vi nogle m\u00e6rkelige filttotter af ubestemmelig art, og der m\u00e5tte en del\u00a0 s\u00f8gning til, f\u00f8r vi fandt ud af, at det drejede sig om s\u00e5kaldte havbolde. Totterne var dannet af havgr\u00e6s (Posidonia oceanica<\/em>), og de kan ofte findes p\u00e5 strandene ved Middelhavet. Neptunkugle dannet af havgr\u00e6s (Posidonia oceanica<\/em>)<\/p><\/div>\n Fra stranden k\u00f8rte vi gennem Alicantes forstad Urbanova, der var pr\u00e6get af store hoteller og lejlighedskomplekser – meget ucharmerende. Et kig ind over filmbyen, Ciudad de la Luz<\/p><\/div>\n Filmbyen var et enormt projekt med 11000 m2<\/sup> indend\u00f8rs filmstudier, 15000 m2<\/sup> lagerbygninger og v\u00e6rksteder til scenografi, 16 hektar udend\u00f8rs filmareal og 9000 m2<\/sup> omkl\u00e6dningsrum! Filmbyen startede produktionen i 2005, men allerede i 2012 m\u00e5tte man dreje n\u00f8glen om, idet den \u00f8konomi, som den valencianske regionale regering havde st\u00f8ttet filmbyen med, blev erkl\u00e6ret ulovlig, lige som den jord, som byen var bygget p\u00e5, var eksproprieret ulovligt. Derfor besluttede Europakommisionen, der havde st\u00f8ttet projektet under falske foruds\u00e6tninger, at forbyde fremtidig produktion af film p\u00e5 stedet. Lidt rekvisitter fra Asterix ved de Olympiske Lege<\/p><\/div>\n Efter dette bes\u00f8g k\u00f8rte vi tilbage til vores hus for frokost, hvorefter vi k\u00f8rte til udkanten af Gran Alacant til naturomr\u00e5det\u00a0<\/span><\/span>Clot de Galvany, det er et omr\u00e5de med sm\u00e5s\u00f8er, moser, indlandsklitter, \u00e5bne omr\u00e5der og bevoksninger af is\u00e6r palmer, fyr og ceder. Omr\u00e5det blev alvorligt beskadiget i slutningen af \u200b\u200b1970’erne, da en ejendomsspekulant havde til hensigt at dr\u00e6ne dette naturlige v\u00e5domr\u00e5de for at skabe en kunstig s\u00f8! Denne plan blev forpurret, som f\u00f8lge af et offentligt pres, og omr\u00e5det blev reddet fra \u00f8del\u00e6ggelse. I stedet blev omr\u00e5det genoprettet og udpeget som et omr\u00e5de med enest\u00e5ende natursk\u00f8nhed. V\u00e5domr\u00e5de i Clot de Galvany<\/p><\/div>\n Vi vandrede gennem omr\u00e5det, hvor vi fra flere udkigsposter og fuglet\u00e5rne kunne iagttage livet i omr\u00e5det – en tur p\u00e5 godt tre kilometer, inden vi tog tilbage til vores hus for at kl\u00e6de om til aftenens oplevelser. P\u00e5 vej gennem Clot de Galvany<\/p><\/div>\n Karl Kristian havde booket billetter til aftenens flamenco-forestilling, der foregik i El Mentidero, der er det h\u00f8jest bed\u00f8mte flamenco-sted i Alicante. Her havde vi f\u00e5et rigtig gode pladser i de forreste r\u00e6kker, og s\u00e5 havde vi ellers en times tid til at indtage den veltillavede taco, inden vi skulle opleve aftenens show. Klar til Flamenco-show<\/p><\/div>\n Den n\u00e6ste times tid stod den s\u00e5 p\u00e5 flamenco fra \u00f8verste hylde – pr\u00e6senteret af en guitar, to sangere og tre dansere. Her fortalte sangen, guitaren og dansernes fremragende fodarbejde historier i en fort\u00e6ttet og intens stemning. Flamenco – F\u00f8rste mand p\u00e5 gulvet<\/p><\/div>\n Den n\u00e6ste – ligeledes mandlige – danser virkede knap s\u00e5 erfaren, men ogs\u00e5 han lod sig opildne af musikken og publikums reaktioner, og han serverede sin fort\u00e6lling p\u00e5 en smuk, dramatisk og indlevende m\u00e5de, hvor jakken til sidst faldt! Flamenco – endnu en mandlig danser<\/p><\/div>\n Showet blev afsluttet af en kvindelig danser, der som de to andre afleverede en overbevisende fort\u00e6lling, hvor hendes kjole hvirvlede rundt, mens h\u00e6nder og ikke mindst f\u00f8dder supplerede bev\u00e6gelserne med en inciterende rytme. Flamenco med den kvindelige danser p\u00e5 gulvet<\/p><\/div>\n Samlet set en vanvittig flot pr\u00e6station af hele teamet; dansere som sangere og guitarist. S\u00f8ndag, d. 22.3.<\/span> Kanalen der bringer vand fra havet til Salada de la Mata<\/p><\/div>\n Hern\u00e6st gik vi en tur langs s\u00f8ens bred til et skjul, hvorfra man kunne betragte fuglelivet ved s\u00f8en, og fik bla. \u00f8je p\u00e5 nogle styltel\u00f8bere (Himantopus himantopus<\/em>), der fouragerede i s\u00f8bredden. Styltel\u00f8beren er en sj\u00e6lden g\u00e6st i Danmark, men har ynglet her en enkelt gang med succes (i 2013 i Lille Vildmose).<\/p>\n Styltel\u00f8ber (Himantopus himantopus<\/em>)<\/p><\/div>\n Ellers gik vi tilbage til bilen gennem mere end 100 \u00e5r gamle vinmarker med vinstokke, der ser noget visne ud – p\u00e5 grund af vindens store indhold af salt. Netop salten er dog ogs\u00e5 skyld i, at vinen herfra g\u00e5r for at v\u00e6re noget s\u00e6rligt!<\/p>\n Vinmark med gamle vinstokke<\/p><\/div>\n En anden plante, som vi s\u00e5 overalt omkring os, var purpurslangehoved (Echrium plantagineum<\/em>), der tiltrak sig vores opm\u00e6rksomhed med sine st\u00e6rke violette blomster, og som i \u00f8vrigt – p\u00e5 grund af sin store m\u00e6ngde af honning – har en st\u00e6rk tiltr\u00e6kningskraft p\u00e5 bier og derfor er en betydningsfuld medspiller i \u00f8kosystemet her.<\/p>\n Purpurslangehoved (Echrium plantagineum<\/em>)<\/p><\/div>\n Fra Mata-lagunen fortsatte vi til Torrevieja, hvor vi parkerede n\u00e6r byens gamle og nedlagte stationsbygning i Parque de la Estaci\u00f3n. Stationsbygningen rummer i dag et naturhistorisk museum, Museo de Historia Natural, der dog i dag var lukket.<\/p>\n Stationsbygningen i Torrevieja<\/p><\/div>\n N\u00e6r stationsbygningen kunne vi ogs\u00e5 se den historiske bro Puente del Acequi\u00f3n, der g\u00e5r over den kanal, der forbinder Laguna Rosa med havet. Broen, der er bygget i perioden fra 1482 til 1509, er i dag et beskyttet kulturarvsted.<\/p>\n Puente del Acequi\u00f3n<\/p><\/div>\n Alts\u00e5 gik vi videre gennem parken til et monument, der hylder de saltarbejdere, der formede byens historie gennem saltindustrien: Monumento a los Salineros. Monumentet viser tre saltarbejdere, der arbejder med at hente salt i salts\u00f8en i tre forskellige stadier af arbejdet.<\/p>\n Monumento a los Salineros<\/p><\/div>\n Fra monumentet for saltarbejderne gik vi videre til havnen og Paseo Vista Alegre, hvor vi stoppede op ved endnu et monument, Monumento a los Coralistas, der p\u00e5 den ene side hylder byens rige musikalske traditioner og er dedikeret til de lokale kor og byens musikere, og p\u00e5 den anden side fejrer den f\u00f8rste internationale korkonkurrence, som blev afholdt i Torrevieja i 1955.<\/p>\n Monumento a los Coralistas<\/p><\/div>\n Ganske n\u00e6r monumentet var et omr\u00e5de afsp\u00e6rret og afsk\u00e6rmet, formodentlig p\u00e5 grund af en p\u00e5g\u00e5ende restaurering. Den gamle tr\u00e6bro, hvorfra saltet l\u00e6ssedes i pramme<\/p><\/div>\n Ogs\u00e5 Habanera-sange, der i dag er symbol for Torrevieja, kom p\u00e5 den m\u00e5de fra Cuba til Spanien som et biprodukt ved denne handel. Parroquia Arciprestal de la Inmaculada Concepci\u00f3n<\/p><\/div>\n Alts\u00e5 vandrede vi tilbage til havnen, hvor vi slog os ned p\u00e5 Cultural Society Casino, der betragtes som toppen af Torreviejas kulturelle liv. Oprindelig var casinoet, der er opf\u00f8rt i 1896, et socialt m\u00f8dested, hvor byens elite m\u00f8dtes, og her kunne de slappe af sammen med ligesindede med kulturelle og rekreative aktiviteter. Et rum i Cultural Society Casino, Torrevieja<\/p><\/div>\n Efter frokosten var det meningen, at vi ville vandre en tur p\u00e5 Torreviejas lange \u00f8stmole – men igen oplevede vi en afsp\u00e6rring, der afkortede denne tur, der i stedet endte ved klipperne \u00f8st for molen. Her s\u00e5 vi til geng\u00e6ld en af byens mest kendte skulpturer, La Bella Lola, der viser en kvinde, der sidder p\u00e5 en sofa og kigger ud over havet og venter p\u00e5 hendes mand, Antonio, der sammen med 9 andre m\u00e6nd sejlede ud med skibet ‘La Graviota’ og aldrig vendte tilbage. Den 12. maj 1919 stoppede man efters\u00f8gningen efter mandskabet, men Lola n\u00e6gtede at acceptere sin mands d\u00f8d, og uge efter uge, m\u00e5ned efter m\u00e5ned vendte hun tilbage til dette sted p\u00e5 klipperne, hvor hun sad og stirrede ud p\u00e5 havet i h\u00e5bet om, at Antonio ville vende tilbage. Og s\u00e5dan sidder hun der endnu og er blevet et symbol for de kvinder, der mistede deres m\u00e6nd til havet.<\/p>\n Skulpturen La Bella Lola<\/p><\/div>\n Fra havet vendte vi tilbage til byens centrum til Pla\u00e7a de Oriente og til kirken Parroquia del Sagrado Coraz\u00f3n de Jes\u00fas, der er en meget moderne kirke, opf\u00f8rt i 2009.<\/p>\n Kirken Parroquia del Sagrado Coraz\u00f3n de Jes\u00fas<\/p><\/div>\n Kirken er meget enkelt indrettet, men alteret bagerst i kirken er meget unikt med et vindue, der indg\u00e5r som en aktiv del af selve alteret.<\/p>\n Alteret i Parroquia del Sagrado Coraz\u00f3n de Jes\u00fas<\/p><\/div>\n Fra denne moderne kirke vandrede vi tilbage til Pla\u00e7a de la Constituci\u00f3n, hvor vi foran kirken kunne se skulpturen La Pur\u00edsima, der viser Jomfru Maria, der er gravid med Jesus. Skulpturen hylder de kvinder, der fuldf\u00f8rer deres graviditet p\u00e5 trods af enhver modgang.<\/p>\n Skulpturen La Pur\u00edsima<\/p><\/div>\n Hermed afsluttede vi vores bes\u00f8g i Torrevieja, og sidste punkt i programmet var et bes\u00f8g ved Torrevieja saltv\u00e6rk ved Laguna Rosa. Det var ikke muligt at komme indenfor og se v\u00e6rket, men vi kunne alligevel danne os et godt indtryk her udenfor porten.<\/p>\n Torrevieja saltv\u00e6rk<\/p><\/div>\n Herefter vendte vi n\u00e6sen hjemefter mod Gran Alacant, hvor vi gjorde et enkelt fotostop ved en Osborne-tyr, Toro de Osborne, der her i Spanien er accepteret som et kulturelt symbol. Tyrene, der oprindelig blev opstillet langs veje i Spanien som reklame for Brandy de Jerez i 1956, har lidt en omskiftelig tilv\u00e6relse, idet de stod for t\u00e6t p\u00e5 vejene og ad flere omgange m\u00e5tte flyttes tilbage. I 1994 kr\u00e6vede nye regler for reklame langs vejene, at tyrene blev helt fjernet, men 3 \u00e5r senere afgjorde den spanske h\u00f8jesteret – efter offentligt ramaskrig over fjernelsen af \u200b\u200btyrene – at de skulle blive st\u00e5ende, med den begrundelse, at de var blevet en del af landskabet og havde ‘\u00e6stetisk eller kulturel betydning’.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n En Osborne-tyr, Toro de Osborne<\/p><\/div>\n Tilbage i Gran Alacant kunne vi s\u00e5 slappe lidt af inden aftensmaden og en snak om de store oplevelser vi fire havde haft p\u00e5 vores mange rejser sammen,<\/p>\n Mandag, d. 23.3.<\/span> Fra Parc Municipal<\/p><\/div>\n Siden \u00e5r 2000 har Palmeralen, der ud over byparken ogs\u00e5 omfatter en national kunsthave, et palmemuseum og en Palmeral-rute,<\/span><\/span> v\u00e6ret udn\u00e6vnt til UNESCO Verdensarv. Springvandet Fuente de la Glorieta<\/p><\/div>\n Vi forsatte til Molino del Real, Den Kongelige M\u00f8lle, i parkens nordvestlige hj\u00f8rne. M\u00f8llen, der stammer fra det 18. \u00e5rhundrede, var indtil 1957 privatejet, hvorefter Elche byr\u00e5d k\u00f8bte m\u00f8llen, og brugte den til fremstilling af de ber\u00f8mte hvide palmeblade, der anvendes i p\u00e5sken, specifikt Palmes\u00f8ndag. Molino del Real<\/p><\/div>\n Herefter travede vi videre gennem parken til turistbureauet og – t\u00e6t derved – en k\u00e6mpe mosaik af byens vartegn, La Dama d’Elche, som vi i \u00f8vrigt st\u00f8dte p\u00e5 flere gange p\u00e5 vores rundtur i byen. Denne mosaik er opstillet i 2006.<\/p>\n K\u00e6mpe mosaik af La Dama d’Elche<\/p><\/div>\n Fra turistbureauet forts\u00e6tte vi mod byens kendte kirke, Basilica de Santa Maria, men allerede inden, vi n\u00e5ede dertil, havde vi passeret Palacio de Altamira (mere derom senere) og skulpturen ‘Geografia de la Memoria’, Memoriens Geografi, af Eutoquio Estirado. Skulpturen, der er fra 2008, viser en person i naturlig st\u00f8rrelse, der sidder p\u00e5 en stor bronzekugle, der er d\u00e6kket af citater og navne p\u00e5 19 betydningsfulde, kvindelige forfattere, malere og t\u00e6nkere.<\/p>\n Skulpturen Geografia de la Memoria<\/p><\/div>\n T\u00e6t p\u00e5 skulpturen ses en af byens historiske bygninger, Casa de los Cosid\u00f3, der er bygget i det 16. \u00e5rhundrede og er et adeligt hus med et karakteristisk kvadratisk hj\u00f8rnet\u00e5rn. Huset var ejet af familien Perpi\u00f1\u00e1n, og familiens v\u00e5benskjold kan ses p\u00e5 siden af huset.<\/p>\n Casa de los Cosid\u00f3<\/p><\/div>\n Nu var vi fremme ved den imponerende kirke, Basilica de Santa Maria, der rejste sig foran os p\u00e5 den anden side af Elches centrale plads, Pla\u00e7a del Congr\u00e9s Eucar\u00edstic. Udsigt fra kirket\u00e5rnet over palmelunde<\/p><\/div>\n Efter nedstigning fra t\u00e5rne gik vi ind i selve kirken, hvor Karl Kristian fortalte om det skuespil, Misteri d’Elx, der finder sted her en gang om \u00e5ret, og som siden 2008 har v\u00e6ret p\u00e5 UNESCOs liste over menneskehedens immaterielle kulturarv. Basilica de Santa Maria set fra Palacio de Altamira<\/p><\/div>\n Misteri d’Elx er et helligt musikalsk drama om d\u00f8den, opstigningen til himlen – Marias himmelfart – og kroningen af \u200b\u200bJomfru Maria. Siden midten af \u200b\u200bdet femtende \u00e5rhundrede er det blevet opf\u00f8rt i her i kirken, og det er et levende vidnesbyrd om europ\u00e6isk religi\u00f8st teater i middelalderen og om Jomfru Maria-kulten. Forestillingen spilles 14. og 15. august hvert \u00e5r, og den er udsolgt flere \u00e5r ud i fremtiden. Et kig ind i Basilica de Santa Maria<\/p><\/div>\n Efter at have siddet og h\u00f8rt p\u00e5 fort\u00e6llingen om spillede, der er helt unikke, gik vi igen udenfor til Pla\u00e7a Santa Isabel \u00f8st for kirken, og her kunne vi b\u00e5de se den opstillede skulptur i bronze ‘Las Tres Marias’, de tre Mariaer, der er rejst i 2012. Skulpturen repr\u00e6senterer de tre Mariaer fra Misteri d’Elx og er fremstillet af Juan Jos\u00e9 Quir\u00f3s. Skulpturen Las Tres Marias<\/p><\/div>\n Fra den samme plads kunne vi ogs\u00e5 se\u00a0<\/span><\/span><\/span>Torre de la Calaforra, der er bygget i slutningen af det 13. \u00e5rhundrede af maurerne. T\u00e5rnet var en del af bymuren, og det var oprindelig 25 meter h\u00f8jt, men ved et jordsk\u00e6lv i 1825 mistede det en del af sin h\u00f8jde, s\u00e5 det i dag kun m\u00e5ler 15 meter i h\u00f8jden.![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante002.jpg\")
\nOgs\u00e5 denne plante er medlem af irisfamilien og hjemmeh\u00f8rende i landene omkring Middelhavet, og den er en almindelig ukrudtsplante, der kan blive n\u00e6sten en meter h\u00f8j. (S\u00e5 h\u00f8je eksemplarer s\u00e5 vi dog ikke!)<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante003.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/04\/2603-Alicante004.jpg\")
\nI omr\u00e5det t\u00e6t ved fyret er der levn fra den Spanske Borgerkrig, nemlig resterne af Santa Pola-batterierne, der blev bygget her p\u00e5 stedet for at beskytte byen Alicante – b\u00e5de mod Frankos tropper og Mussolinis italienske luftv\u00e5ben, der fl\u00f8j til st\u00f8tte for Francos nationalister.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante005.jpg\")
\n<\/span>Et af disse skibe var SS Stanbrook, der var det sidste skib, som forlod havnen i Alicante, inden Francos styrker indtog byen d. 30. marts 1939. Her valgte den walisiske kaptajn Archibald Dickson og hans bes\u00e6tning p\u00e5 skibet at lade lasten, de skulle have haft om bord, st\u00e5 tilbage p\u00e5 havnen og i stedet redde 2638 civile, republikanske flygtninge fra at falde i kl\u00f8erne p\u00e5 de fascistiske tropper.
\nTil minde om denne begivenhed er der p\u00e5 havnen i Alicante opstillet en buste af Archibald Dickson med tilh\u00f8rende mindeplade.
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante006.jpg\")
\nEfterh\u00e5nden var det ved at blive m\u00f8rkt, og efter at have betragtet en helt fantastisk solnedgang over landskabet gik vi tilbage til huset til aftensmad, hygge og en god nats s\u00f8vn.
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante007.jpg\")
\n<\/span>Torsdag, d. 19.3.<\/span>
\nEfter morgenmaden kunne vi g\u00e5 i gang med dagens program, der som f\u00f8rste punkt havde et bes\u00f8g p\u00e5 \u00f8en Tabarca, og derfor k\u00f8rte vi til havnebyen Santa Pola, hvorfra b\u00e5den til Tabarca afgik. Efter at have k\u00f8bt billetter stod den p\u00e5 en noget vippende b\u00e5dtur, der varede tre kvarter i h\u00f8je b\u00f8lger og modvind ud til \u00f8en – noget der gav en del kriller i maven!
\nEfter ankomsten til den lille havn p\u00e5 \u00f8en kunne vi stige fra borde og f\u00e5 fast grund under f\u00f8dderne og herefter begynde at udforske \u00f8en.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante008.jpg\")
\nDer var p\u00e5 den tid ingen fastboende p\u00e5 \u00f8en, dels p\u00e5 grund af den d\u00e5rlige jordkvalitet, der umuliggjorde landbrug, og dels p\u00e5 grund af mangel p\u00e5 fersk drikkevand.
\nI 1760 beordrede kong Carlos III – for at komme piraterne til livs – at der skulle opf\u00f8res en bef\u00e6stet by p\u00e5 \u00f8en, og han tilb\u00f8d genuesiske fanger fra \u00f8en Tabarka i Tunesien, at de kunne bo og leve p\u00e5 \u00f8en. Af denne grund skiftede \u00f8en navn til Nueva Tabarca – og piraterne m\u00e5tte finde andre gr\u00e6sgange.
\nI dag er der ca. 50 fastboende p\u00e5 \u00f8en, men i s\u00e6sonen er der op til 1000 turister p\u00e5 bes\u00f8g dagligt.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante009.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante010.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante011.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante012.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante013.jpg\")
\nEfterf\u00f8lgende gik vi videre til \u00f8ens kirke, Iglesia de San Pedro y San Pablo, og den lille park, der omkranser kirken.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante014.jpg\")
\nUnder den Spanske Borgerkrig blev kirken nedbr\u00e6ndt og plyndret, og hele sognearkivet, der blev opbevaret her, gik tabt, s\u00e5 det er begr\u00e6nset, hvad man ved om Tabarcas tidlige historie. Man ved dog, at kirken i en periode fungerede som lagerbygning og forsvarsborg, og man ved, at det barske vejr p\u00e5 \u00f8en med vind, regn og saltvand har t\u00e6ret h\u00e5rdt p\u00e5 bygningen. Derfor har der ogs\u00e5 l\u00f8bende v\u00e6ret udf\u00f8rt restaureringsarbejder p\u00e5 kirkebygningen, og den restaurering, der startede for et par \u00e5r siden, var stadigv\u00e6k ikke afsluttet.
\nBygget sammen med kirken er en bygning, der huser sogneg\u00e5rden, som nu ligger i ruiner.
\nKirken var ikke \u00e5ben for bes\u00f8gende, mens vi var der.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante015.jpg\")
\nFra kirken gik vi videre til byens st\u00f8rste \u00e5bne plads, Gran Pla\u00e7a, hvor der i bygningerne rundt om pladsen er en del spisesteder og caf\u00e9er – de fleste af dem godt nok lukkede lige nu, her uden for s\u00e6sonen.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante016.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante017.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante018.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante019.jpg\")
\nP\u00e5 den modsatte side af en lille park lige inden for byporten fandt vi Confraria de Pescadors, Fiskernes Laug, der huser en forening, der varetager de lokale fiskeres interesser. Huset er – med sine hvide mure og bl\u00e5 d\u00f8re og vinduer – meget typisk for arkitekturen p\u00e5 \u00f8en.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante020.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante021.jpg\")
\nTorre de Sant Josep, San Jos\u00e9-t\u00e5rnet<\/span><\/span>, der er bygget i 1862,\u00a0var oprindelig en milit\u00e6rbygning, bygget med det form\u00e5l at forsvare \u00f8en. T\u00e5rnet er bygget som en pyramidestub, og det har tre etager og en n\u00e6sten kvadratisk grundflade, og det har gennem tiderne bla. fungeret som f\u00e6ngsel under den f\u00f8rste carlistkrig fra 1833-40, hvor carlister – tilh\u00e6ngere af Don Carlos, der gjorde krav p\u00e5 Spaniens trone i 1833 – blev tilbageholdt.
\nT\u00e5rnet har senere v\u00e6ret anvendt som barakker for civilgarden og til forskningsform\u00e5l af Instituttet for Kyst\u00f8kologi, mens det i dag h\u00f8rer under det lokale politi.
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante022.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante023.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante024.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante025.jpg\")
\nVi fandt en P-plads og vandrede mellem et par bassiner til saltindvinding ud til et fuglet\u00e5rn, Observatorio Torre El Pinet.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante026.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante027A.jpg\")
\nDet blev en hyggelig aften i godt selskab, inden vi k\u00f8rte tilbage til vores hus, hvor vi – m\u00e6ttede med mange indtryk fra dagen – kr\u00f8b til k\u00f8js til en god nats s\u00f8vn.<\/p>\n
\nFredagen stod p\u00e5 en heldagstur op i bjergene, s\u00e5 vi stod tidligt op og spiste morgenmad, inden bilen blev pakket, og vi drog af sted i overskyet vejr, hvor regnen truede med at \u00f8del\u00e6gge dagen for os.
\nTuren gik nordp\u00e5 langs kysten, forbi den ucharmerende charterferieby Benidorm til den mindre by Altea, hvor vi havde dagens f\u00f8rste stop, og hvor vi skulle bes\u00f8ge den gamle bydel omkring byens st\u00f8rste kirke, Iglesia Nuestra Se\u00f1ora del Consuelo.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante028.jpg\")
\nAltea har siden 1950’erne v\u00e6ret en livlig turistby p\u00e5 grund af det gode vejr med mange solskinstimer, labyrintiske og brostensbelagte gader og hvidkalkede facader.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante029.jpg\")
\nP\u00e5 dette sted l\u00e5 der tidligere en mindre sognekirke, der var opf\u00f8rt i begyndelsen af det 17. \u00e5rhundrede, mens den nuv\u00e6rende kirke er opf\u00f8rt p\u00e5 resterne af sin forg\u00e6nger tre \u00e5rhundreder senere.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante030.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante031.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante032.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante033.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante034.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante035A.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante036.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante037.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante038.jpg\")
\nFor at komme til vores n\u00e6ste destination k\u00f8rte vi ad sm\u00e5 veje ud gennem byen og passerede Callosa d’en Sarri\u00e0<\/span> med st\u00f8rre omr\u00e5der, der var helt overd\u00e6kkede. Det viste sig, at vi k\u00f8rte gennem Spaniens centrum for mispel-dyrkning, og det bet\u00f8d ogs\u00e5, at vi flere steder kunne se stande med bakker af mispler til salg.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante039.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante041.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante040.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante043.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante042.jpg\")
\nByen, der har blot 200 fastboende indbyggere, bes\u00f8ges \u00e5rligt af mere end 2,5 millioner turister, hvilket i perioder kan give en vis tr\u00e6ngsel gennem denne lille by, og vi var glade for, at vi bes\u00f8gte den nu – inden det store rykind af turister!
\nGuadalest, der ligger i en h\u00f8jde af 595 meter i dalen af sammen navn, har en historie, der g\u00e5r langt tilbage i tiden, og borgen, El Castell de Guadalest, <\/span>der ligger h\u00f8jst oppe i byen, blev oprindelig bygget i det 11. \u00e5rhundrede under det muslimske styre, C\u00f3rdoba-kalifatet, <\/span><\/span>der kontrollerede omr\u00e5det mellem 756 og 1031.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante044.jpg\")
\n<\/span><\/span>Stedet skiftede derefter h\u00e6nder gennem de f\u00f8lgende \u00e5rhundreder.
\n<\/span><\/span>Den 22. juni 1644 \u00f8delagde et jordsk\u00e6lv delvist f\u00e6stningen. I 1708, under den <\/span>Spanske Arvef\u00f8lgekrig<\/span>, \u00f8delagde en eksplosion den vestlige del af f\u00e6stningens kirke, s\u00e5ledes at<\/span> kun en lille, forfalden del af f\u00e6stningen stod tilbage.
\nEn enkelt familie,\u00a0Ordu\u00f1as-familien,<\/span> har siden det 16. \u00e5rhundrede haft stor betydning for Guadalest, idet de siden 1669 var evige guvern\u00f8rer i byen – en titel, der gik i arv fra far til s\u00f8n. Fra det 19. \u00e5rhundrede og frem til 1934, hvor den sidste Ordu\u00f1a d\u00f8de uden efterkommere, havde familien<\/span> stor politisk indflydelse og var en magtfaktor og familien tjente endvidere som vogtere af byens f\u00e6stning. Efter den sidste Ordu\u00f1as d\u00f8d<\/span> blev familiens besiddelser overdraget til kommunen – heriblandt ogs\u00e5 familiens hus, hvori der siden 1994 er indrettet museum, hvorigennem man ogs\u00e5 har adgang til ruinerne af f\u00e6stningen og kirken samt en kirkeg\u00e5rd, der stadigv\u00e6k anvendes.
\nVed vores bes\u00f8g parkerede vi p\u00e5 den fint anlagte P-plads, hvorfra vi gik op til et mindre torv, Calla Sol, hvor vi s\u00e5 <\/span>Safareig, byens offentlige, vaskeplads, der er en p\u00e5mindelse om tidligere tiders dagligdag.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante045.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante046.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante047.jpg\")
\nCasa Ordu\u00f1a<\/span>, der rummer museet, er bygget af Ordu\u00f1a<\/span><\/span>-familien kort efter det store jordsk\u00e6lv i 1644. Vi bes\u00f8gte museet, og indgangsbilletten tjente endvidere som adgangstegn til f\u00e6stningen og kirkeruinen h\u00f8jere oppe ad bjerget – i mere end \u00e9n forstand h\u00f8jdepunktet p\u00e5 vores tur til Guadalest!
\nKirken, der er bygget mellem 1740 og 1753 p\u00e5 stedet for en tidligere kirke, er mest kendt for sin altertavle, der\u00a0<\/span>best\u00e5r af ti malerier, der skildrer episoder fra Jomfru Marias liv, s\u00e5som bebudelsen, Jesu f\u00f8dsel og himmelfarten.
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante048.jpg\")
\nDen imponerende udsigt over s\u00f8en blev forst\u00e6rket af s\u00f8ens st\u00e6rkt turkisfarvede vand.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante049.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante050.jpg\")
\nFra Casa Ordu\u00f1a<\/span><\/span> var der fint anlagte trapper og brostensveje op til de dele af f\u00e6stningen, der var \u00e5bne for bes\u00f8g, og vi vovede os naturligvis helt op til toppen. Den \u00f8stligste del af f\u00e6stningen med det ikoniske kirket\u00e5rn var lukket for bes\u00f8g, men fra udsigtspunkter t\u00e6t p\u00e5, var der flot udsigt over omr\u00e5det, og jeg var da heller ikke den eneste, der legede fotograf her!<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante053.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante051.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante054.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante052.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante055.jpg\")
\nHerefter gik det hjemad til Gran Alacant over bjergene og byen Alcoi – den sidste del p\u00e5 motorvej, inden det blev til lidt sen aftensmad hjemme i huset.
\nOg s\u00e5 var det bare at f\u00e5 hvilet hovedet efter en dag med mange og store oplevelser…<\/p>\n
\nDagen i dag kunne ikke hamle op med g\u00e5rsdagens store oplevelser, og efter morgenmaden blev det f\u00f8rst til en tur til stranden, hvor kommunale folk i deres let genkendelige arbejdstempo var i gang med at g\u00f8re klar til s\u00e6sonen.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante056.jpg\")
\nHavboldene, der er naturlige og ikke et resultat af klimaforandringer, kendes ogs\u00e5 under navnene egagropili eller neptunkugler.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante057.jpg\")
\nVores k\u00f8retur fortsatte til Ciudad de la Luz<\/span><\/span> Film Studios, der oprindelig var et stort audiovisuelt center, dedikeret til filmverdenen, og i l\u00f8bet af den korte tid, centeret eksisterede, er der optaget 36 st\u00f8rre film her. De mest kendte er Asterix ved de Olympiske Lege (2008) og The Impossible (2012).
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante058.jpg\")
\nDette forbud udl\u00f8b i 2022, og siden 2024 er der igen blevet produceret film her.
\nVi k\u00f8rte helt op til hovedindgangen til filmstudierne, men blev stoppet af en meget myndig vagt, der fortalte os, at vi var u\u00f8nskede her, samt at fotografering var forbudt.
\nEt par billeder af nogle rekvisitter fra ‘Asterix ved de Olympiske Lege’ samt et skud ind over hegnet til bygningerne blev det dog til, inden vi m\u00e5tte k\u00f8re igen…
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante059.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante060.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante061.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante062.jpg\")
\nDen f\u00f8rste – mandlige – solodanser var en stor nydelse, og han levede sig fuldst\u00e6ndig ind i den fort\u00e6lling, han formidlede, og det skete p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, at man skulle tro, at han var i ekstase (eller p\u00e5 coke), og trods han var tydeligt udmattet, blev han inspireret og udfordret af musikken, s\u00e5 han blev bare ved, og ved, og ved.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante063.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante064.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante065.jpg\")
\nFun fact er, at den intense musik- og dansestil <\/em><\/span><\/span>flamenco opstod i Andalusien i Sydspanien i slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet, og at den prim\u00e6rt har sine r\u00f8dder i sig\u00f8jnerkulturen (gitanos), men derfra er formet af en blanding af andalusiske, arabiske, j\u00f8diske og indiske kulturelle p\u00e5virkninger.<\/em>
\nEfter denne aftens store, kulturelle oplevelse var der bare at k\u00f8re ‘hjem’ og slappe af, inden vi i morgen havde endnu en dag med fuldt program!<\/p>\n
\nEfter morgenmaden gik turen i dag knap 50 km sydp\u00e5 til Spaniens vigtigste saltby, Torrevieja, hvor saltudvindingen allerede i romertiden var betydelig.
\nF\u00f8r 1803 l\u00e5 der her, hvor Torrevieja nu ligger, blot et gammelt t\u00e5rn (Torre vieja p\u00e5 spansk) samt nogle arbejderhytter, men da Carlos IV samme \u00e5r gav tilladelse til at flytte produktionen af salt fra La Mata i oplandet og ind til byen og ligeledes tillod, at der opf\u00f8rtes boliger her, gik byens udvikling st\u00e6rkt.
\nByen ligger klemt inde mellem Middelhavet p\u00e5 den ene side og to store salts\u00f8er, Laguna Salada de la Mata og Laguna Rosa de Torrevieja, p\u00e5 den anden side.
\nSaltindvind\u00edngen sker ved, at vand fra Middelhavet (saltindhold: ca. 3,5 %) ledes i en kanal ind til Mata-lagunen, hvorfra en del af vandet fordamper, s\u00e5 saltindholdet i vandet stiger, og herfra videre ad endnu en kanal til Laguna Rosa, hvor fordampningen forts\u00e6tter indtil saltindholdet i vandet er mellem 30 og 35 % – og vandet er m\u00e6ttet, hvorved saltet udf\u00e6ldes. I Laguna Rosa er vandet helt lyser\u00f8dt, hvilket – ud over saltkoncentrationen – skyldes, at det indeholder mikroorganismer (ark\u00e6er) og mikroalger (dunaliella).
\nSaltet indsamles herefter af maskiner og bringes p\u00e5 pramme til det syd\u00f8stlige hj\u00f8rne af Laguna Rosa, hvor det lagres i 20 meter h\u00f8je ‘bjerge’, f\u00f8r det pakkes og enten transporteres til havnen for udskibning eller for at blive sendt p\u00e5 lastbiler til is\u00e6r Nordeuropa og USA.
\nAnl\u00e6gget producerer ca. 600000 tons salt \u00e5rligt, hvoraf st\u00f8rstedelen anvendes til saltning af veje og lufthavne og i industrien.
\nVores tur til Torrevieja involverede flere af de steder, der har og har haft betydning for byen i relation til saltudvindingen, og vores f\u00f8rste stop gjaldt naturomr\u00e5det ved Laguna Salada de la Mata. Her parkerede vi ved bes\u00f8gscentret (der havde rene toiletter, men ikke havde s\u00e5 megen relevant information), hvorfra vi gik ind i omr\u00e5det til s\u00f8en, hvor vi endte nede, hvor kanalen fra Middelhavet mundede ud i s\u00f8en.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante066.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante067.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante068.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante069.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante070.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante071.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante072.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante073.jpg\")
\nOmr\u00e5det kendes som Eras de la Sal, og det var fra dette omr\u00e5de, at saltet tidligere blev udskibet. Det siges, at havnens oprindelige saltlager fra 1717 st\u00e5r intakt bag afsk\u00e6rmningen, men vi kunne kun fra kajen se den gamle tr\u00e6bro fra 1898, der ragede ud i havnebassinet; den tr\u00e6bro, hvorfra saltet blev l\u00e6sset i pramme, der skulle sejle saltet ud til st\u00f8rre skibe, der l\u00e5 for anker ud for kysten.\u00a0 Disse skibe sejlede saltet til bla. Cuba og bragte produkter som sukker, rom og cigarer med tilbage til Spanien.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante074.jpg\")
\nFra havneomr\u00e5det vandrede vi videre ind i centrum af byen for at bes\u00f8ge Museo del Mar y de la Sal, der bla. fort\u00e6ller historien om byen og saltet. Desv\u00e6rre var museet lukket om s\u00f8ndagen!
\nI stedet vandrede vi videre til Pla\u00e7a de la Constituci\u00f3n med byens st\u00f8rste kirke, Parroquia Arciprestal de la Inmaculada Concepci\u00f3n. Kirken, der er bygget i 1880, ligger p\u00e5 det sted, hvor en tidligere, mindre kirke betjente fiskerne og deres familier i starten af 1800-tallet. Vi kiggede kort ind i kirken, men masede os ikke p\u00e5, da kirken var fyldt og en messe i gang.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante075.jpg\")
\nI dag er casinoet en restaurant, og her n\u00f8d vi frokosten – og heldigvis havde vi behov for at bes\u00f8ge toilettet, da casinoets sale var en smuk oplevelse.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante076.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante077.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante078.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante079.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante080.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante081.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante082.jpg\")
\nEndnu en rolig og hyggelig morgenmad – og endnu en dag med store oplevelser, og i dag havde Karl Kristian sammensat et program, hvor vi skulle bes\u00f8ge byen Elche, der har ca. en kvart million indbyggere, og som nok er bedst kendt som epicentret for Spaniens skoproduktion med flere hundrede skofabrikker.
\nEfter morgenmaden k\u00f8rte vi den korte tur p\u00e5 20 kilometer til Elches centrum og parkerede ved Parc Municipal, som var vores f\u00f8rste bes\u00f8gspunkt p\u00e5 denne bytur.
\nParken er en del af Palmeral de Elche, der er en samling af flere daddelpalmeplantager i og omkring byen. Palmerne kan dateres tilbage til romertiden, hvor romerne introducerede teknikker til at fordele vand i Elche, men det var islamiske herskere, der konstruerede de st\u00f8rste kanalsystemer i byen og tilplantede omr\u00e5derne med palmer fra det 10. \u00e5rhundrede og frem.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante084.jpg\")
\nEfter bilen var parkeret gik vi tur i byparken, hvor vi f\u00f8rst faldt over springvandet Fuente de la Glorieta, der best\u00e5r af r\u00e6kker af terrakottask\u00e5le, der er udformet som sm\u00e5 palmer.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante083.jpg\")
\nSiden 2014 har bygningen, der husede m\u00f8llen v\u00e6ret museum.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante085.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante086.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante087.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante088.jpg\")
\nVi gik indenfor i kirken, hvor vi f\u00f8rst k\u00f8bte adgang til kirket\u00e5rnet, hvor vi n\u00e5ede platformen \u00f8verst oppe ad 170 smalle trappetrin – hvilket blev bel\u00f8nnet med en flot udsigt over byen, b\u00e5de palmelunde, Palacio de Altamira og byens tage.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante089.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante100.jpg\")
\nTeksterne er p\u00e5 valenciansk, men med visse afsnit p\u00e5 latin. Scenen har to niveauer: den horisontale ‘jordiske’ scene og den vertikale ‘himmelske’ scene, der er karakteristisk for middelalderens mysteriespil, og kirken bygges om med bla. et ekstra loft til at illustrere det himmelske.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante090.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/2603-Alicante091.jpg\")