{"id":17721,"date":"2026-03-11T17:38:11","date_gmt":"2026-03-11T17:38:11","guid":{"rendered":"https:\/\/dagsberg.net\/?p=17721"},"modified":"2026-06-01T13:59:43","modified_gmt":"2026-06-01T13:59:43","slug":"kappadokien","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/2026\/03\/11\/kappadokien\/","title":{"rendered":"Kappadokien, 26.2.-5.3.26"},"content":{"rendered":"

I mere end 10 \u00e5r har Kappadokien i det centrale Tyrkiet st\u00e5et h\u00f8jt p\u00e5 min liste over steder, som jeg absolut m\u00e5tte bes\u00f8ge en dag, og s\u00e5 endelig her i \u00e5r b\u00f8d chancen sig, da TSS, som vi har rejst med flere gange, tilsendte mig en reklame, hvor de udb\u00f8d en tur til omr\u00e5det.
\nDerfor fik hurtigt jeg unders\u00f8gt, om nogen i familien ville med p\u00e5 denne tur – og som den eneste bed Hjalte p\u00e5, og turen blev bestilt til far og s\u00f8n!
\nOg det blev hermed \u00e5rets f\u00f8rste udlandstur – og til et muslimsk land under ramadanen, n\u00f8jagtig som det var tilf\u00e6ldet sidste \u00e5r med vores rejse til Marokko.<\/p>\n

Torsdag, d. 26.2.<\/span>
\nEfter en enkelt overnatning i K\u00f8benhavn m\u00f8dtes jeg med Hjalte i Metroen p\u00e5 vej mod K\u00f8benhavns Lufthavn, hvor vi fik tjekket ind og afleveret bagagen, f\u00f8r vi kunne sl\u00e5 os ned i loungen og slappe af, f\u00f8r vi boardede og havde en flyvetur p\u00e5 3\u00bd time foran os, inden vi landede i Antalya og m\u00f8dtes med de andre i selskabet, vores guide, Charlie, og chauff\u00f8ren, Cerkan, for den n\u00e6ste uge.
\nAlt gik forholdsvis gnidningsl\u00f8st – hvis man da lige et \u00f8jeblik kan glemme, at det tog en time, f\u00f8r bagagen n\u00e5ede fra flyet til bagageb\u00e5ndet, men at vi – hvis vi ellers kan tro vores guide – skal v\u00e6re glade for, at bagagen overhovedet kom frem, n\u00e5r vi fl\u00f8j med SunExpress!
\nEfter knap to timers k\u00f8rsel n\u00e5ede vi s\u00e5 frem til vores hotel for de to n\u00e6ste n\u00e6tter i Side, Side Moon Palace<\/a> – et 5-stjernet All inclusive-hotel. P\u00e5 med armb\u00e5nd, der gav ret til mad og drikke ad libitum, f\u00e5 lidt aftensmad indenbords og s\u00e5 ellers bare se dyner.<\/p>\n

\"\"

Side Moon Palace<\/p><\/div>\n


\nFredag, d. 27.2.<\/span>
\nDenne dag var der ikke meget p\u00e5 programmet – blot en sejltur midt p\u00e5 dagen – s\u00e5 Hjalte og jeg besluttede, at vi efter morgenmaden ville vandre til den gamle bydel i Side.
\nDet var en tur p\u00e5 ca. 3\u00bd km. hver vej, men det viste sig s\u00e5 ogs\u00e5 at v\u00e6re det hele v\u00e6rd!
\nSide blev grundlagt af gr\u00e6ske bos\u00e6ttere fra den nordvestlige del af Anatolien i det 7. \u00e5rhundrede f.Kr., og byen blev – p\u00e5 grund af dens beliggenhed ved en naturlig havn – en handelsstation og en af de mest betydningsfulde bos\u00e6ttelser langs i Pamfylien, der var den tyrkiske Middelhavsregion.
\nNogle hundrede \u00e5r gik, og i \u00e5r 333 f.Kr. tog Alexander den Store kontrol over byen (uden kamp), undervejs p\u00e5 hans store rejse mod \u00f8st.
\nI perioden 188 til 67 f.Kr. var Side en fri og selvst\u00e6ndig by, der pr\u00e6gede egne m\u00f8nter, der havde et billede af gudinden Nike og en laurb\u00e6rkrans, og det var p\u00e5 den tid, at byen blev en vigtig fl\u00e5debase for pirater og dermed centrum for slavehandel.
\nDette varede indtil \u00e5r 67 f.Kr., hvor Side blev besejret af den romerske general Pompejus’ h\u00e6r og herefter kom p\u00e5 romernes h\u00e6nder. Side blev indlemmet i den romerske provins Galatien og blev en velhavende by, hvor handlen med is\u00e6r olivenolie og slaver opblomstrede.
\nDe fleste af de ruiner, der kan ses i byen i dag stammer fra den romerske tid.
\nSides velmagtsdage varede ved ind i det 4. \u00e5rhundrede e.Kr., hvor byen begyndte at forfalde, og hvor den ved flere lejligheder blev angrebet af lokale stammer fra Taurusbjergene. Herefter gik det st\u00e6rkt ned ad bakke: I det 7. \u00e5rhundrede angreb en arabisk fl\u00e5de byen og nedbr\u00e6ndte det meste af byens bygninger, og i det 12. \u00e5rhundrede udvandrede byens resterende indbyggere til Antalya, og Side gik i glemmebogen – indtil 1895, hvor tyrkiske flygtninge fra Kreta bosatte sig i ruinerne.
\nI dag er Side en livlig ferieby, der er lykkedes med at bevare charmen fra en lille landsby, og den tiltr\u00e6kker folk, der \u00f8nsker ferie med en pause fra en hektisk hverdag – uden store hotelpaladser, party, diskoteker og fester. Side: Ingen store hoteller, ingen partys!
\nDe ark\u00e6ologiske udgravninger af det gamle Side begyndte i tiden efter 1890, hvor et forskerhold fra \u00d8strig bes\u00f8gte stedet, og der er i dag udgravet og blotlagt rigtig mange og interessante ruiner rundt omkring i byen. Mange steder i byen, hvor der er fundet interessante ruiner, kan man gennem glasplader se rester af bygninger mm., der ligger flere meter under nutidigt gadeniveau.
\nAlts\u00e5 begav vi os p\u00e5 en vandretur til Side Archeological Site, der er et Open Air Museum, og det st\u00f8rste ark\u00e6ologiske omr\u00e5de, der rummer en stor del af de synlige romerske ruiner, der er i byen. Samtidig er Side p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste.
\nAllerede uden for Sides gamle bymure og foran hovedindgangen til den antikke by kunne vi beundre Anitsal \u00c7e\u015fme, Nymphaeum, der er en gammel romersk font\u00e6ne, der stammer fra det 2. \u00e5rhundrede e.Kr. Font\u00e6nen, der oprindelig har haft tre etager, var dedikeret til naturens og for\u00e5rets guder, og det betragtes som den st\u00f8rste og mest storsl\u00e5ede font\u00e6ne i hele Anatolien og Pamfylien-regionen.<\/p>\n

\"\"

Anitsal \u00c7e\u015fme, Nymphaeum<\/p><\/div>\n

Det er uklart, hvem font\u00e6nen blev bygget til, men flere ark\u00e6ologer h\u00e6lder til, at den blev bestilt som en bryllupsgave fra den romerske kejser Marcus Aurelius.
\nAf font\u00e6nens oprindelige tre etager er kun den ene bevaret i dag.
\nFra font\u00e6nen gik vi ind i selve museumsomr\u00e5det, der rummer den st\u00f8rste samling af ruiner i omr\u00e5det, og allerede umiddelbart efter indgangen befandt vi os p\u00e5 en hovedgade med s\u00f8jler, der oprindelig var marmors\u00f8jler – men det virkede som om, at i det mindste nogle af s\u00f8jlerne var blevet rekonstrueret. Mellem s\u00f8jlerne gik vi p\u00e5 en delvist bevaret bel\u00e6gning. Omkring denne gade var der sparsomme rester af sm\u00e5 huse, formodentlig forretninger.<\/p>\n

\"\"

Hovedgade med s\u00f8jler i det gamle Side<\/p><\/div>\n

Vi fortsatte ad en mindre vej, C-gaden med velbevaret bel\u00e6gning, der var ca. 275 meter lang og 5 meter bred, og som i f\u00f8lge ark\u00e6ologiske unders\u00f8gelser skulle v\u00e6re anlagt efter midten af det 1. \u00e5rhundrede e.Kr.<\/p>\n

\"\"

C-gaden i det gamle Side<\/p><\/div>\n

Herved kom vi frem til byens gymnasium, hvor unge m\u00e6nd modtog fysisk og intellektuel uddannelse. Fund her p\u00e5 stedet indikerer, at dette gymnasium var det centrale samlingssted for byens \u00e6ldster\u00e5d, og det husede ligeledes en banketsal, der var direkte forbundet med kejseren og Dionysos-kulten.
\nI midten af omr\u00e5det – den oprindelige gymnastiksal – ses resterne af en piedestal, der m\u00e5ske engang har v\u00e6ret et alter.<\/p>\n

\"\"

Gymnasiet i det gamle Side<\/p><\/div>\n

I den \u00f8stlige ende af torvet var den s\u00e5kaldte kejserhal – i dag er der ogs\u00e5 her bare ruiner at se. I tidligere tider var der syd for pladsen bade tilknyttet gymnasiet, men de er helt begravet af jord og stadigv\u00e6k ikke udgravet.<\/p>\n

\"\"

Udsnit af Kejserhallen<\/p><\/div>\n

Vi havde set frem til at bes\u00f8ge amfiteatret, der skulle v\u00e6re b\u00e5de storsl\u00e5et og velbevaret, men sk\u00e6bnen ville, at teatret var lukket p\u00e5 grund af et omfattende restaurerings- og konserveringsarbejde, hvor man arbejder p\u00e5 at reparere og genopbygge det gamle teater med de originale sten(rester).
\nAlligevel havde vi – p\u00e5 trods af Hjaltes protester – bev\u00e6get os ind p\u00e5 byggepladsen, hvor vi i stedet kunne se resterne af Tyche-templet – et tempel, der var dedikeret til Tyche, der var lykkens og sk\u00e6bnens gudinde i gr\u00e6sk mytologi. Templet, der ligger p\u00e5 handelspladsen ved foden af teatret, og er opf\u00f8rt i 2. \u00e5rhundrede e.Kr., er blevet delvist rekonstrueret i 2011-12 ved hj\u00e6lp af de originale komponenter.<\/p>\n

\"\"

Tyche-templet<\/p><\/div>\n

Efter at have kigget lidt p\u00e5 templet, blev vi – formodentlig af en overordnet byggeleder eller lignende – venligt men bestemt hjulpet v\u00e6k fra byggepladsen og kunne forts\u00e6tte vores rundgang p\u00e5 den anden side af hovedgaden (Liman Cd.) ind til Side, hvor vi bes\u00f8gte Side Ark\u00e6ologiske Museum, der var indrettet i en gammel badebygning, der stammer fra det 2. \u00e5rhundrede e.Kr. og har overlevet frem til i dag med tilf\u00f8jelser og \u00e6ndringer i det 5. og 6. \u00e5rhundrede.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Indgangen til Side Ark\u00e6ologiske Museum<\/p><\/div>\n

Badehuset best\u00e5r af fem sale i forskellige st\u00f8rrelser: et koldt rum (Frigidarium), et svedrum (Sudatorium), to lunkne-varme rum (Tepidarium) og et varmt og dampende rum (Caldarium). Der er en g\u00e5rdsplads bag badet, der str\u00e6kker sig til havmurene.
\nP\u00e5 museet udstilles statuer, sarkofager, inskriptioner, relieffer, terrakotta-, glas- og bronzefund samt m\u00f8nter fra den hellenistiske, romerske og byzantinske periode.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Side Ark\u00e6ologiske Museum: statuer fundet p\u00e5 omr\u00e5det<\/p><\/div>\n

Blandt de specielle ting er ogs\u00e5 to olivenolie-m\u00f8ller, der blev anvendt til at presse olivenolie samt en del amforaer og opbevaringskrukker.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Olivenolie-m\u00f8lle<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get p\u00e5 museet gik vi vestp\u00e5 og ud p\u00e5 halv\u00f8en, til centrum af ‘det moderne Side’ – gennem den historiske Vespasian-port i bymuren, mellem museet og det antikke teater. Porten, der stammer fra det 2. \u00e5rhundrede e.Kr. og blev rejst til \u00e6re for kejser Vespasian, er i dag ca. 13,5 meter h\u00f8j, men den var oprindelig meget h\u00f8jere.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Den historiske Vespasian-port<\/p><\/div>\n

Lige til vestre for porten er der en niche, der fungerede som font\u00e6ne (nymphaeum), og som oprindelig var prydet med en statue af Vespasian, flankeret af statuer med kvindelige figurer<\/span>. Vespasian-statuen st\u00e5r i dag p\u00e5 Pergamonmuseet i Berlin.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Font\u00e6nen ved Vespasian-porten<\/p><\/div>\n

I Side vandrede vi gennem stille, pittoreske sm\u00e5gader til den yderste spids af halv\u00f8en, hvor byens havn ligger, og her fandt vi Apollontemplet – eller rettere resterne af det.
\nApollontemplet stammer fra kejser Antonius Pius’ tid, og det er opf\u00f8rt i \u00e5r 150 e.Kr., og legenden siger, at templet var en gave fra Antonius til Kleopatra. (Hvilket ikke kan passe, da de to personer levede p\u00e5 vidt forskellige tidspunkter!)<\/p>\n

\"\"

Apollontemplet ved havnen<\/p><\/div>\n

Apollon var en af Sides hovedguder og kendt som lysets, sk\u00f8nhedens og kunstens gud.
\nP\u00e5 vej tilbage gennem byen st\u00f8dte vi p\u00e5 endnu en markant ruin, Havnebadet, der sandsynligvis er opf\u00f8rt omkring det 2. \u00e5rhundrede e.Kr. samtidig med en del andre bygninger omkring badet, og man formoder, at der har v\u00e6ret anvendt indtil det 7. \u00e5rhundrede. I midten af det 19. \u00e5rhundrede har bygningen v\u00e6ret anvendt som olivenoliev\u00e6rksted.<\/p>\n

\"\"

Resterne af Havnebadet midt i Side by<\/p><\/div>\n

Efter rundturen i Side og byens ark\u00e6ologiske udgravninger vandrede vi tilbage til hotellet, hvor vi st\u00f8dte til resten af vores rejsegruppe for at tage p\u00e5 en b\u00e5dtur p\u00e5 Manavgat-floden, hvilket var en del var vores turprogram. Der udbydes flere forskellige b\u00e5dture p\u00e5 den godt 90 km lange flod, og vores tur gik fra Manavgat by og 6\u00bd km ned ad floden til dens udmunding i Middelhavet.<\/p>\n

\"\"

Klar til b\u00e5dtur p\u00e5 Manavgat-floden<\/p><\/div>\n

Undervejs p\u00e5 denne tur kom vi forbi et primitivt skibsv\u00e6rft, hvor man var i gang med at efterse en st\u00f8rre m\u00e6ngde temabaserede (pirat-)skibe, der skulle g\u00f8res klar til s\u00e6sonen.<\/p>\n

\"\"

Piratskib(e) ved flodbredden<\/p><\/div>\n

Skibene anvendes til udflugter, der typisk inkluderer stop ved Manavgat-vandfaldet og stop med mulighed for sv\u00f8mning i b\u00e5de ferskvand og saltvand langs den landtange, der adskiller floden og havet.<\/p>\n

\"\"

Landtangen mellem floden og havet<\/p><\/div>\n

Efter denne tur – inkluderet frokost om bord – valgte Hjalte og jeg at g\u00e5 de 5 km fra floden tilbage til hotellet – dog afbrudt af et bes\u00f8g p\u00e5 en utrolig l\u00e6kker kaffebar, Ottoman Manavgat.
\nEllers stod aftenen p\u00e5 afslapning og – for Hjaltes vedkommende – lidt tr\u00e6ning i hotellets tr\u00e6ningscenter.<\/span><\/span><\/p>\n

L\u00f8rdag, d. 28.2.<\/span>
\nDagen i dag skulle bruges p\u00e5 transport fra vores hotel uden for Side til vores n\u00e6ste hotel i \u00dcrg\u00fcp i Kappadokien, en tur p\u00e5 500 km fra hotel til hotel.
\nAlts\u00e5 stod den p\u00e5 meget tidlig morgenmad, check ud og pakning af bussen, inden vi f\u00f8r klokken 8 var af sted p\u00e5 landevejen.
\nUd over et enkelt caf\u00e9- og toiletstop ved passagen af Taurusbjergene var det f\u00f8rste rigtige stop frokost i storbyen Konya med knap 2\u00bd million indbyggere.<\/p>\n

\"\"

Velkomst til Konya<\/p><\/div>\n

Og der var s\u00e5 tale om en typisk frokost p\u00e5 en restaurant, hvor mange rejsegrupper holder ind, og hvor kvaliteten og udbuddet af maden var alt for ringe, og hvor prisen til geng\u00e6ld var alt for h\u00f8j. Men vi var temmelig sultne, s\u00e5 hvad gjorde det?
\nEllers skulle vi her i byen bes\u00f8ge\u00a0Mevl\u00e2na-museet<\/span><\/span><\/span>, der er indrettet i en nedlagt moske, der ogs\u00e5 rummer digteren Jal\u0101l ad-D\u012bn Muhammad Rumis mausoleum.<\/p>\n

\"\"

Mevl\u00e2na-museet med Rumis mausoleum<\/p><\/div>\n

Rumi, der ogs\u00e5 er kendt som Mevl\u00e2n\u00e2 (Vores Herre), er f\u00f8dt af persiske for\u00e6ldre i 1207 i det nuv\u00e6rende Afghanistan og d\u00f8de i Konya i 1273. Han var digter, filosof og mystiker samt grundl\u00e6gger af det <\/span><\/span>islamiske <\/span><\/span> broderskab<\/span><\/span>, der er\u00a0kendt som <\/span><\/span>Mevlevi-ordenen \u2013 ogs\u00e5 kaldet de dansende dervisher<\/span><\/span>. Rumi var en indflydelsesrig figur inden for <\/span><\/span>sufismen<\/span><\/span>, og hans tanker og v\u00e6rker er store b\u00e5de i <\/span><\/span>persisk litteratur<\/span><\/span> og mystisk <\/span><\/span>poesi<\/span><\/span> generelt.
\nI dag l\u00e6ses hans oversatte v\u00e6rker over hele verden.<\/span><\/span>
\nF\u00f8r vi gik ind i moskeen fik vi af Charlie en introduktion til Rumi og hans liv, og han fortalte om nogle af hans digte, herunder digtet om…<\/p>\n

‘Fuglen med de vise r\u00e5d’, der handler om en fangen fugl, der indg\u00e5r en aftale med en j\u00e6ger. <\/em>Fuglen fanges, men lover j\u00e6geren tre dyrebare r\u00e5d, hvis den bliver sat fri. <\/em>
\nR\u00e5dene gives i etaper (mens den er i h\u00e5nden, fra et tag, og fra et tr\u00e6).<\/em>
\nR\u00e5dene er,<\/em>
\nat man aldrig skal tro p\u00e5 en absurditet – uanset hvem der siger det,<\/em>
\nat man aldrig skal s\u00f8rge over fortiden eller det, der er tabt, og<\/em>
\nat hvis man ikke bruger det, man allerede ved, hvorfor s\u00e5 s\u00f8ge efter mere?<\/em>
\nMoralen: Efter fuglen flyver v\u00e6k, afsl\u00f8rer den, at den havde en stor juvel i maven (som j\u00e6geren mistede ved at slippe den). J\u00e6geren fortryder, men fuglen minder ham om r\u00e5dene: Man skal ikke \u00e6rgre sig over fortiden, og man skal ikke tro p\u00e5 det umulige (at en lille fugl har en k\u00e6mpe juvel). Historien illustrerer vigtigheden af at leve i nuet og ikke lade sig styre af gr\u00e5dighed eller fortidsfortrydelse.<\/em><\/span><\/p>\n

Efter Charlies introduktion til Rumis liv og hans poesi, fortsatte vi indenfor p\u00e5 museet, hvor vi gik lidt rundt i de forskellige udstillinger.<\/p>\n

\"\"

Museets g\u00e5rdsplads med celler til dervisherne<\/p><\/div>\n

Museet er placeret i bygninger rundt om en marmorbelagt g\u00e5rdsplads med adgang til dervishernes k\u00f8kken (<\/span><\/span>matbah<\/span><\/span>) og ritualsalen med Rumis sarkofag. I det tilst\u00f8dende lokale er der udstilling af b\u00e5de gamle, illustrerede koraner og 2 digtb\u00f8ger (Masnavis), der indeholder Rumis digte fra 1278 og 1371. I lokalet er der ogs\u00e5 et skrin, der er dekoreret med perlemor og menes at indeholde Muhammeds hellige sk\u00e6g.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Udstillet koran fra Rumis tid<\/p><\/div>\n

Modsat ritualsalen er der 17 celler til dervisher – hver is\u00e6r d\u00e6kket af en lille kuppel.
\nFor os – og rigtig mange andre turister, deriblandt en del pilgrimme – var det mest interessante at se Rumis sarkofag, der er placeret direkte under den turkise minaret, der i \u00f8vrigt er et symbol p\u00e5 byen Konya. Sarkofagen er d\u00e6kket af et t\u00e6ppe, der er broderet i guld med vers fra koranen. Bag denne store sarkofag kan man skimte sarkofagen, der tilh\u00f8rer hans far, Bahaeddin Veled.<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Rumis sarkofag<\/p><\/div>\n

Da jeg havde lidt tid i overskud efter rundgangen p\u00e5 museet, vandrede jeg udenfor omr\u00e5det for at kigge p\u00e5 livet i gaderne her – bla. et hyggeligt lille hotel, Hich Hotel Konya, der osede af hygge og afslappet atmosf\u00e6re.<\/p>\n

\"\"

Hich Hotel Konya<\/p><\/div>\n

Herefter blev der igen samling p\u00e5 tropperne, og turen kunne nu g\u00e5 videre nord\u00f8stp\u00e5 til vores andet lidt st\u00f8rre stop p\u00e5 den lange bustur, til Sultahani, hvor vi skulle bes\u00f8ge Sultanhani Karavanserai, der er det st\u00f8rste og bedst bevarede <\/span><\/span>seldsjukkiske<\/span><\/span> karavanserai i <\/span><\/span>Tyrkiet<\/span><\/span>.
\nK<\/span><\/span>aravanseraiet<\/span><\/span> blev bygget i 1229 af <\/span><\/span>den seldsjukkiske<\/span><\/span> sultan <\/span><\/span>Alaeddin Keykubad I,<\/span><\/span> da Aksaray var et vigtigt stop langs <\/span><\/span>Silkevejen<\/span><\/span>, der krydsede <\/span><\/span>Anatolien<\/span><\/span>. Efter en brand blev bygningen restaureret og udvidet i 1278, og den blev herefter et af de bedste eksempler p\u00e5 anatolsk seldsjukkisk <\/span><\/span>arkitektur<\/span><\/span>.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Indgangen til Sultanhani Karavanserai<\/p><\/div>\n

Karavanseraiet, der havde sin storhedstid under seldsjukkerne, men mistede sin betydning under den <\/span><\/span>osmanniske \u00e6ra, har en 13 meter h\u00f8j port, der f\u00f8rer ind til \u00e5ben g\u00e5rdsplads p\u00e5 44 gange 58 meter, og modsat porten finder man en st\u00f8rre overd\u00e6kket g\u00e5rdsplads, hvor man f\u00f8lte sig hensat til at v\u00e6re g\u00e5et ind i en st\u00f8rre katedral.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Den overd\u00e6kkede g\u00e5rdsplads<\/p><\/div>\n

Midt p\u00e5 den \u00e5bne g\u00e5rdsplads findes en firkantet, toetagers moske, og langs den ene side langs den \u00e5bne g\u00e5rdsplads fandtes sm\u00e5 rum brugt til indkvartering og stalde.<\/span><\/span>
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Moskeen midt p\u00e5 den \u00e5bne g\u00e5rdsplads<\/p><\/div>\n

Rundt langs den \u00e5bne g\u00e5rdsplads var der sm\u00e5 rum, hvor de rejsende tidligere har kunnet overnatte, n\u00e5r de var p\u00e5 f\u00e6rden og kom forbi. Rummene var b\u00e5de indrettet, som de kunne have set ud p\u00e5 den tid til overnatning, og med forskellige temaer, f.eks. stalde, apotek, k\u00f8kken og vaskerum.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Overnatningsrum ud til den \u00e5bne g\u00e5rdsplads<\/p><\/div>\n

Vi kom i snak med en af byens indbyggere, der brugte meget af sin tid med at opholde sig i karavanseraiet, og han viste os rundt og forklarede om livet her, lige som han lod sig velvilligt fotografere.<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Vores ‘guide’ p\u00e5 karavanseraiet<\/p><\/div>\n

Efter dette inspirerende bes\u00f8g fortsatte vi, mens m\u00f8rket faldt p\u00e5, til \u00dcrg\u00fcp, hvor vi skulle indkvarteres p\u00e5 Hotel Perissia<\/a>, inden den stod p\u00e5 lidt sen aftensmad og tilmelding til morgendagens ballontur over Kappadokien.
\nOg s\u00e5 gik jeg ellers en lille tur i snevejret udenfor og n\u00f8d den friske, klare luft, inden den stod p\u00e5 dyner.<\/p>\n

S\u00f8ndag, d. 1.3.<\/span>
\nSom et resultat af vores tilmelding til ballonturen, der skulle foreg\u00e5 i morgengryet, mens solen stod op, skulle vi meget tidligt op og v\u00e6re klar til afgang kl. 6:10 i hotellets lobby!
\nOg der stod vi s\u00e5 – sammen med 15 andre fra vores rejsegruppe – blot for at f\u00e5 meldingen om, at flyvningen var aflyst p\u00e5 grund af vejret: snefald, t\u00e5ge og overskyet.<\/p>\n

\"\"

Hotel Perissia – dagen derp\u00e5<\/p><\/div>\n

Derfor var der ogs\u00e5 god tid til morgenmaden, inden dagens planlagte program startede 9:30, hvor det heldigvis var stoppet med at sne og t\u00e5gen var lettet; overskyet (og koldt) var det dog stadigv\u00e6k.
\nVi k\u00f8rte herefter rundt til en del af de mest sev\u00e6rdige steder i Kappadokien, b\u00e5de steder, der allerede var i programmet, og steder, som vores guide syntes, at vi skulle se.
\nOg netop det f\u00f8rste stop var et sted ud over programmet – Dream Valley, Fantasidalen eller Devrant Hayal Vadisi – er et sted, der var valgt p\u00e5 grund af en kamelformet klippe, der rager fint op.<\/p>\n

\"\"

Den kamelformede klippe<\/p><\/div>\n

Ogs\u00e5 i flere af de andre klippeformationer kunne man her – med lidt fantasi – se dyr og mennesker. I Dream Valley er der ikke huler, kirker, bos\u00e6ttelser eller grave, og det er udelukkende de specielle, naturlige formationer, der tiltr\u00e6kker bes\u00f8gende, og under alle omst\u00e6ndigheder var stoppet her en god introduktion til, hvad vi skulle opleve de n\u00e6ste dage.<\/p>\n

\"\"

Klippeformationer i Dream Valley<\/p><\/div>\n

Fra Dream Valley fortsatte vi til Monk’s Valley, Munkedalen eller Pa\u015faba\u011f Vadisi, hvor spektakul\u00e6re klippes\u00f8jler – kendt som fe-skorstene – st\u00e5r side om side.
\nMonk’s Valley har sit navn efter de mange huler, der er hugget ind i de bl\u00f8de sten, og som tidligere var beboet af munke, der kom hertil fra Egypten.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Den f\u00f8rste fe-skornsten m\u00f8der os i Monk’s Valley<\/p><\/div>\n

I det 4. \u00e5rhundrede var Kappadokien i vid udstr\u00e6kning beboet af munke, og mange af deres udgravede hjem fra den tid findes i denne dal. Munkene var i stand til at udhule den bl\u00f8de vulkanske tuf inde i s\u00f8jlerne og skabe smalle trapper, der f\u00f8rte op til de sm\u00e5 beskyttelsesrum, som de brugte som deres bolig.<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Fe-skorsten i Monk’s Valley<\/p><\/div>\n

En af de mere kendte munke, der havde s\u00f8gt tilflugt her i klipperne, var Sankt Simeon, der havde bygget sig et hjem i en af fe-skorstenene, 15 meter over jordoverfladen og kun s\u00f8gte ned for at samle de ofringer af mad og vand, som hans tilh\u00e6ngere bragte til ham.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Imponerende fe-skorstene<\/p><\/div>\n

Fe-skorstenene i munkedalen er uden tvivl de mest imponerende i hele regionen. Nogle af s\u00f8jlerne er 15 meter h\u00f8je og opdelt i to skorstene, og enkelte har endda tre skorstene. De svampeformede s\u00f8jler er dannet p\u00e5 grund af vind og regns p\u00e5virkning af den bl\u00f8de klippe, men de er mest kendt som fe-skorstene, da en legende siger, at de blev bygget af feerne til deres underjordiske hjem.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Flere imponerende fe-skorstene<\/p><\/div>\n

Ved rundgangen i Munkedalen kunne man g\u00e5 en lille omvej og derved komme op blandt skorstenene, hvor man ogs\u00e5 kunne kravle ind i nogle af hulerne, der i sin tid var beboet, og netop dette sted var der run p\u00e5, b\u00e5de af almindelige turister som os og af skoleklasser. Og det var imponerende at se det udgravningsarbejde, der havde v\u00e6ret lagt for dagen for at udgrave hulerne!<\/p>\n

\"\"

Huler, der i sin tid var beboet af munkene<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i dette fantastiske omr\u00e5de gik turen videre til den lille by Gavusin, hvor vi bes\u00f8gte en lille caf\u00e9, hvor vi fik serveret te – enten \u00e6blete eller granat\u00e6blete. Vi valgte den mere eksotiske te lavet p\u00e5 granat\u00e6ble, og den smagte fantastisk.
\nEfter dette korte break, hvor der ogs\u00e5 blev lejlighed til at k\u00f8be lidt af de lokale produkter, fortsatte vi til et udsigtspunkt, hvor vi kunne se ned over Hunter’s Valley, J\u00e6gerdalen eller Avc\u0131lar Vadisi, der ligger mellem G\u00f6reme og U\u00e7hisar og er ber\u00f8mt for sin panoramaudsigt over fe-skorstene og klippeboliger. For os blev det til et storsl\u00e5et vue ned over dalen, der var mere eller mindre kl\u00e6dt i sne, og det bedste at det hele var, at vi havde stedet helt for os selv!
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Et kig ned over en sned\u00e6kket Hunter’s Valley<\/p><\/div>\n

Videre gik turen til U\u00e7<\/span><\/span>hisar Photo Spot, hvorfra der er en flot udsigt over til <\/span>U\u00e7<\/span><\/span>hisar Castle, der med sine 60 meter er det h\u00f8jeste punkt i Kappadokien.<\/p>\n

\"\"

Klippen U\u00e7hisar Castle<\/p><\/div>\n

U\u00e7<\/span><\/span>hisar Castle, der i virkeligheden er en klippeformation, der er synlig over lang afstand, <\/span>gennemsk\u00e6res af mange underjordiske gange og rum, som nu for det meste er blokerede eller ufremkommelige. De tjente som boligomr\u00e5der og m\u00e5ske klostergange i byzantinsk tid, og man har en formodning om, at der engang boede 1000 mennesker i hulerne, der dog ikke l\u00e6ngere er beboet.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Beboede klipper n\u00e6r U\u00e7hisar Castle<\/p><\/div>\n

Rundt omkring ‘slottet’ er der i dag mange fe-skorstene, der ser mere eller mindre beboede ud. T\u00e6t p\u00e5 os var et par klipper, hvor flere af indgangspartierne og\/eller vinduespartierne var udsmykkede med symbolske tegninger, m\u00f8nstre eller dyr.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Udsmykning ved en af hulerne<\/p><\/div>\n

Vi bes\u00f8gte ikke ‘slottet’, hvad man ellers anbefaler – p\u00e5 grund af udsigten – men omr\u00e5det var da ogs\u00e5 flot som s\u00e5dan, og set nedefra!
\nVi var nu ved at godt henne p\u00e5 eftermiddagen, og vores n\u00e6ste m\u00e5l var derfor frokost, som vi indtog i <\/span>Dede-Efendi restaurant, der ligger i en hule i klipperne i udkanten af byen Ortahisar. Restauranten g\u00e5r for at v\u00e6re en kulinarisk perle, og den er kendt for sin Testi kebab, der er en traditionel tyrkisk ret fra Kappadokien, hvor k\u00f8d (lam, okse og\/eller kylling) og gr\u00f8ntsager langtidssteges i en forseglet lerkrukke. Retten er ydermere kendt for sin dramatiske servering, hvor krukken \u00e5bnes foran g\u00e6sten, hvilket frigiver rygende varme smagsnuancer. En interessant oplevelse, der blev skyllet ned med en \u00f8l.
\nEfter en god lang sen frokost gik turen nu til dagens sidste bes\u00f8g, byen Mustafapa\u015fa, der tidligere var overvejende gr\u00e6sk og hed Sinasos.<\/p>\n

\"\"

Velkommen til Mustafapa\u015fa<\/p><\/div>\n

Byen har haft en speciel, men interessant historie, idet dens befolkning af tyrkisk talende gr\u00e6kere i starten af det 19. \u00e5rhundrede havde sv\u00e6rt ved at tjene til livets ophold og derfor emigrerede til Konstantinopel – det nuv\u00e6rende Istanbul – og skabte sig en levevej som handlende med fisk, skaldyr og kaviar. Ofte sendte de penge tilbage til deres familier i Sinasos, og nogen af disse penge blev brugt til at bygge de store pal\u00e6er, der stadig eksisterer i byen.
\nI 1924 blev hele den gr\u00e6ske befolkning i Sinasos, som en f\u00f8lge af betingelserne i Lausanne-traktaten, tvunget til at rejse til Gr\u00e6kenland i forbindelse med befolkningsudvekslingen mellem Gr\u00e6kenland og Tyrkiet. De fleste bosatte sig i Nea Sinasos p\u00e5 \u00f8en Euboea i Gr\u00e6kenland, og i stedet ankom muslimer fra byen Kastoria i det nordlige Gr\u00e6kenland til Sinasos. Herefter mistede byen meget af sin tidligere velstand, hvilket man kan l\u00e6gge i, hvad man vil…
\n<\/span><\/span>Mustafapa\u015fa er kendt for sine historiske stenhuse, og en af de mest markante bygninger er Konstantinos<\/span><\/span>-Eleni-kirken, der er dedikeret til Konstantin d. Store og hans mor, Helena.<\/p>\n

\"\"

Konstantinos-Eleni-kirken<\/p><\/div>\n

Kirken, der blev bygget i 1729 og renoveret i det 19. \u00e5rhundrede, har ikke v\u00e6ret anvendt til kirkelige handlinger siden befolkningsudvekslingen i 1924, men den bruges af og til til koncerter. Kirken er bygget som en basilika med t\u00f8ndehv\u00e6lv, og over indgangsd\u00f8ren er der en indskrift p\u00e5 gr\u00e6sk, der fort\u00e6ller om kirkens historie.
\nKirken var i \u00f8vrigt lukket for offentligheden – m\u00e5ske fordi det var s\u00f8ndag?
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Indgangen til Konstantinos-Eleni-kirken<\/p><\/div>\n

Fra kirken gik vi op ad Dere Sokak og under en lille bro, mens vi p\u00e5 begge sider af vejen kunne se eksempler p\u00e5 huleboliger i klipperne, \u00e6ldre stenhuse og nyere bygninger.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Dere Sokak med den lille bro<\/p><\/div>\n

Is\u00e6r de mange rester af huleboliger i klipperne langs med vejen gjorde indtryk, og det er fantastisk at forestille sig, at disse huler engang – for ikke s\u00e5 l\u00e6nge siden – har v\u00e6ret beboet; og nu dannede de en flot kulisse sammen med de mere moderne bygninger.
\nDet var ogs\u00e5 lidt morsomt et enkelt sted at se, at en af disse – mere eller mindre sammenfaldne – huler var til salg!<\/span><\/p>\n

\"\"

Huleboliger langs vejen<\/p><\/div>\n

P\u00e5 et af de h\u00f8jeste steder i byen ligger det mere moderne Artium Cave Hotel, der <\/span>har tilbyder en speciel hulearkitektur og en lobby med spektakul\u00e6r udsigt. Ogs\u00e5 v\u00e6relserne er unikke med forskellige temaer som <\/span>Fresco Dome Suite (110) og Vault Rock Room (111).\u00a0 Alt i alt ren luksus i en magisk (og dyr) atmosf\u00e6re!
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Artium Cave Hotel<\/p><\/div>\n

De blandede indtryk af byggestil fortsatte tilbage mod byens centrum ad Hamam Sokak. <\/span>
\n<\/span>Undervejs p\u00e5 denne vandretur var der endvidere rig lejlighed til at fotografere de mange farverige d\u00f8re til byens forskellige, \u00e6ldre huse – s\u00e5 det gjorde vi naturligvis!<\/span><\/p>\n

\"\"

Interessante, farverige d\u00f8re langs vores vej<\/p><\/div>\n

Tilbage i centrum kunne vi kaste et blik p\u00e5 Topako\u011flu-pal\u00e6et<\/span><\/span>, der dag fungerer det som et kulturelt vartegn i regionen og h\u00f8rer under Kappadokiens Universitet og bruges som bibliotek. Pal\u00e6et, der er bygget i anden halvdel af det 19. \u00e5rhundrede, har navn fra efternavnet p\u00e5 den familie, der bosatte sig der efter befolkningsudvekslingen<\/span> i 1924.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Topako\u011flu-pal\u00e6et<\/p><\/div>\n

Over for pal\u00e6et – og p\u00e5 den modsatte side af gaden – traf vi i en lille butik p\u00e5 en af indbyggerne fra gr\u00e6kertiden; en \u00e6ldre mand, der levede af at s\u00e6lge souvenirs. Han var hyggelig at snakke med (om end det var ganske vanskeligt, men med guidens hj\u00e6lp hjalp det meget), og han lod sig velvilligt fotografere.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Vores m\u00f8de med en souvenirs\u00e6lger<\/p><\/div>\n

Rundt om hj\u00f8rnet ligger\u00a0<\/span><\/span><\/span>Mehmet \u015eakir Pa\u015fa Medresesi, der er en tidligere madrasa (koranskole), der er opf\u00f8rt i 1899. Bygningen har – som de fleste andre madrasaer – en \u00e5ben g\u00e5rdsplads, og den er gennem tiderne blevet brugt til forskellige form\u00e5l, som madrasa, pal\u00e6, milit\u00e6rkontor og t\u00e6ppebutik. I dag h\u00f8rer bygningen, hvis hovedport betragtes som et mesterv\u00e6rk, under Kappadokiens Universitet, og der er ikke adgang til bygningen.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Mehmet \u015eakir Pa\u015fa Medresesi<\/p><\/div>\n

Lidt l\u00e6ngere oppe ad gaden – ved et lille torv – ligger endnu en bygning, der h\u00f8rer under universitetet:\u00a0<\/span>Cappadocia Vocational College. Bygningen ligger mere eller mindre skjult i et haveanl\u00e6g bag en h\u00f8j mur, og da jeg fors\u00f8gte at komme ind p\u00e5 omr\u00e5det, blev jeg p\u00e6nt, men bestemt stoppet og m\u00e5tte blive udenfor for at f\u00e5 et foto af det smukke indgangsparti til bygningen.<\/p>\n

\"\"

Indgangen til Cappadocia Vocational College<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get her i byen og en lang dag p\u00e5 vejene rundt til nogle af de store sev\u00e6rdigheder i Kappadokien gik turen nu de f\u00e5 kilometer tilbage til hotellet, hvor vi – godt tr\u00e6tte (vi var jo tidligt oppe) – kunne f\u00e5 lidt at spise og s\u00e5 ellers hvile ud, fordi vi i morgen tidlig ville give den ‘another try’ med en ballontur.<\/p>\n

Mandag, d. 2.3.<\/span>
\nEndnu en dag var vi meget tidligt oppe – med forh\u00e5bningen om, at det skulle lykkes med en ballontur her til morgen, og i dag blev s\u00e5 dagen, hvor det hele gik op i en h\u00f8jere enhed. Vejret var markant anderledes end i g\u00e5r; det var vindstille og skyfrit, og det bet\u00f8d, at vi havde gr\u00f8nt lys til ballonflyvningen. Alts\u00e5 blev vi bragt til den mark i n\u00e6rheden af Munkedalen, hvor turen skulle starte, og samtidig med m\u00e5ske 100 andre balloner gjordes vores ballon klar til turen.<\/p>\n

\"\"

S\u00e5 er vi klar til at lette…<\/p><\/div>\n

Vi steg op i ballonkurven, der var opdelt i 9 adskilte rum og i alt kom til at rumme 30 mennesker inkl. ballonskipperen, og fik herefter lidt instruktion i, hvordan vi skulle forholde os, inden vi lettede fra jorden. Hvilken f\u00f8lelse!
\nOg vi var ikke alene og s\u00e5 balloner overalt, mens vi steg n\u00e6sten lodret opad, indtil vi var i 650 meters h\u00f8jde over jorden – det h\u00f8jeste, vi n\u00e5ede p\u00e5 turen.<\/p>\n

\"\"

Sammen med mange andre steg vi op i luften<\/p><\/div>\n

Herefter faldt vi lidt nedad igen, indtil vi var i en flyveh\u00f8jde p\u00e5 350 meter, hvorfra vi havde en fantastisk udsigt over landskabet under os – og til de mange andre balloner. Vi kunne se fe-skorstenene i Munkedalen under os, og vi fl\u00f8j hen over byen \u00c7avu\u015fin, der virkede som en miniputby, inden vi oplevede en flot solopgang over bjergene i horisonten.<\/p>\n

\"\"

Munkedalen under os<\/p><\/div>\n

Vores tur gik videre hen over den flotte landskab, som vi rigtig kunne betragte og nyde her fra oven i fugleperspektiv, og vi fl\u00f8j b\u00e5de t\u00e6t forbi b\u00e5de huse og klipper med huler, hvor man n\u00e6sten kunne kigge ind i de forladte rum – en helt magisk oplevelse, som ikke kan beskrives fyldestg\u00f8rende – den skal opleves.<\/p>\n

\"\"

Klippehuler – tidligere brugt til beboelse<\/p><\/div>\n

Vi fortsatte herefter i retning af Lover’s Valley med endnu flere fe-skorstene – igen en smuk oplevelse at se denne sk\u00f8nne dal fra oven – inden vi landede p\u00e5 en mark i n\u00e6rheden.<\/p>\n

\"\"

Et kig ind i Lover’s Valley<\/p><\/div>\n

Og det var naturligvis en kurv fuld af ballonpassagerer, der kunne hoppe ned p\u00e5 jorden igen – helt h\u00f8je af oplevelsen. Til sidst kunne vi betragte, hvordan folk fra ballonfirmaet m\u00e5tte k\u00e6mpe med at f\u00e5 den store ballon t\u00f8mt for luft og pakket sammen, s\u00e5 den var klar til en ekstra tur i morgen.<\/p>\n

\"\"

S\u00e5 pakkes ballonen sammen<\/p><\/div>\n

Hele turen sluttede af med champagne og kage, og vi fik udleveret et diplom som bevis p\u00e5, at vi havde deltaget i turen, inden vi blev bragt tilbage til vores hotel.
\nEfter denne helt specielle oplevelse slyngede vi hurtigt morgenmaden indenbords, inden vi sammen med resten af selskabet sad klar i bussen kl. 9:30 for at blive k\u00f8rt til f\u00f8rste sted p\u00e5 dagens program, Pigeon Valley, Duedalen eller Guvercinlik Vadisi<\/span><\/span>, hvor vi havde endnu en flot udsigt ned over en dal med specielle klippeformationer, fe-skorstene og forladte hulehuse. Dalen har sit navn efter de mange menneskeskabte dueslag, der er hugget ind i den bl\u00f8de vulkanske tuf.\u00a0<\/span><\/span>
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Hvorfor hedder det mon Duedalen?<\/p><\/div>\n

Siden oldtiden er duer blevet brugt i Kappadokien til f\u00f8de og g\u00f8dning til den ufrugtbare jord, og selv om duer ikke l\u00e6ngere spiller en vigtig rolle i omr\u00e5det, er dueslagene blevet vedligeholdt af lokalbefolkningen, og de stadig ses i toppen af klippes\u00f8jler og inde i udgravede hulehuse og kirker i hele regionen – dog s\u00e6rligt talrigt i denne dal.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Et kig ned i Duedalen med U\u00e7hisar Castle bagerst til venstre<\/p><\/div>\n

B\u00e5de her p\u00e5 udsigtspunktet og nede i dalen ser man tr\u00e6er, der er fyldt med nazarer – p\u00e5 tyrkisk: nazar boncu\u011fu – der er en traditionel tyrkisk amulet, der er designet til at afv\u00e6rge det “onde \u00f8je” – en forbandelse for\u00e5rsaget af misundelse eller ondsindede blikke. Amuletten er <\/span>typisk lavet af koncentriske glascirkler i bl\u00e5, hvide og sorte farver, og det menes, at den absorberer negativ energi og beskytter b\u00e6reren.<\/span>
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Nazarer p\u00e5 et tr\u00e6 ved Duedalen<\/p><\/div>\n

Efter en kort pause med udsigten over dalen, gik turen videre til\u00a0<\/span><\/span>byen Avanos, hvor vi parkerede ved Halys-floden og skulle bes\u00f8ge et t<\/span><\/span>\u00e6ppekooperativ, Sentez Avanos Hali.
\nHer blev vi – overfladisk – pr\u00e6senteret for t\u00e6ppefarvning og ‘den helt specielle tyrkiske v\u00e6veteknik, der gjorde t\u00e6pperne mere holdbare’, inden vi blev placeret i et salgslokale, hvor en m\u00e6ngde s\u00e6lgere dukkede op og fors\u00f8gte at prakke os deres t\u00e6pper p\u00e5.<\/p>\n

\"\"

Demonstration af, hvordan et tyrkisk t\u00e6ppe fremstilles<\/p><\/div>\n

Hvis jeg p\u00e5 bagkant skal vurdere vores bes\u00f8g, s\u00e5 m\u00e5 jeg konstatere, at det hele var et show for at f\u00e5 os til at k\u00f8be t\u00e6pper, hvor alt er planlagt ned til mindste detalje for at give os en autentisk oplevelse af at bes\u00f8ge et \u00e6gte t\u00e6ppev\u00e6rksted. S\u00e5 snart selve pr\u00e6sentationen var ovre, dukkede en r\u00e6kke aggressive s\u00e6lgere op af jorden og fors\u00f8gte at presse os til at k\u00f8be de dyreste og for h\u00f8jt prissatte t\u00e6pper ved at p\u00e5st\u00e5, at de giver rabat.
\nOvenst\u00e5ende beskrivelse af bes\u00f8get afspejler sig ogs\u00e5 i de anmeldelser, jeg har l\u00e6st om stedet.
\nEfter dette bes\u00f8g gik turen de f\u00e5 meter videre til G\u00fcray M\u00fcze, der var et keramikmuseum, der var hugget ind i klipperne. Det blev annonceret som en museum, og der var da ogs\u00e5 lidt \u00e6ldre artefakter udstillet – men der var snarere tale om en forretning, der solgte keramik af vekslende kvalitet.<\/p>\n

\"\"

Velkommen til keramikmuseet (ikke s\u00e5 meget at skrive hjem om!)<\/p><\/div>\n

Med andre ord var det meste af dagen (klokken var nu 12:30) g\u00e5et med et par ligegyldige bes\u00f8g, hvor jeg personligt ville have foretrukket en tur ude i en af Kappadokiens dale.
\nEfter frokosten skiftede fokus igen fra salgslokaler til det, vi var kommet efter, nemlig omr\u00e5dets unikke natur, og vi fortsatte derfor nu til et flot udsigtspunkt, hvor vi kunne se ned over Lover’s Valley, K\u00e6rlighedsdalen eller A\u015f\u0131klar Vadisi, som vi havde set oppe fra vores ballon om morgenen.<\/p>\n

\"\"

Et kig ud over Lover’s Valley med fe-skorstene<\/p><\/div>\n

Dalen, der har en st\u00f8rre samling af hjerteformede fe-skorstene (deraf navnet), er et yndet sted for vandreture – hvilket ogs\u00e5 var en del af vores program, men som vi nu ikke havde tid til!<\/p>\n

\"\"

Mere fe-skorstene<\/p><\/div>\n

En (romantisk) legende om K\u00e6rlighedsdalen fort\u00e6ller,
\n… at der engang boede to familier, som var i strid med hinanden, i den samme landsby, og at en kamp br\u00f8d ud mellem familierne, hvilket resulterede i, at landsbyen blev splittet.
\n‘Uheldigvis’ forelskede et ungt par fra hver af de to familier sig i hinanden, og de to familier g\u00f8r alt for at adskille de to, men det mislykkedes. I stedet gifter parret sig, og de fik et barn, men det var stadigv\u00e6k ikke nok til at forsone de stridende familier.
\nTil sidst dr\u00e6bte den ene familie den unge mand, hvorefter kvinden i sorg tager sit eget liv. Det fort\u00e6lles, at efter de to elskendes d\u00f8d regnede Gud med sten for at straffe de stridende landsbyboere. Disse sten skal dr\u00e6be enhver, der mods\u00e6tter sig ungdommens forelskelse og genforening. <\/span><\/span><\/em>
\nI \u00f8vrigt gav udsigtspunktet os et flot vue ud over dalen, og dalens navn blev her p\u00e5 stedet understreget af k\u00e6mpehjerter med b\u00e6nke, hvor man kunne s\u00e6tte sig og lade sig fotografere sammen med sin udk\u00e5rne.<\/p>\n

\"\"

Hjerte med fotomulighed i Lover’s Valley<\/p><\/div>\n

Endvidere var der \u00e5benbart en tradition med at h\u00e6nge sm\u00e5 krukker med hinandens navne p\u00e5 og eventuelt en lille, k\u00e6rlig hilsen eller et \u00f8nske for fremtiden. Meget charmerende og noget, der kunne sammenlignes med traditionen med h\u00e6ngel\u00e5se p\u00e5 broer under vores himmelstr\u00f8g.<\/p>\n

\"\"

Sm\u00e5 krukker med navne i et af tr\u00e6erne<\/p><\/div>\n

Efter stoppet med udsigten over K\u00e6rlighedsdalen fortsatte vi nogle f\u00e5 kilometer til G\u00f6reme, hvor vi skulle afl\u00e6gge G\u00f6reme Open Air Museum (G\u00f6reme Frilandsmuseum) et bes\u00f8g.
\nAf reklamen for museet kan man l\u00e6se, at et bes\u00f8g i Kappadokien kan ikke betragtes som fuldendt uden et bes\u00f8g p\u00e5 G\u00f6reme Frilandsmuseum, der er <\/span><\/span>et helt unikt museum med mange spektakul\u00e6re middelalderkirker udhugget i klipperne.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Ankomst til G\u00f6reme Open Air Museum<\/p><\/div>\n

P\u00e5 et relativt lille omr\u00e5de er der omkring 350 kirker og kapeller fra den byzantinske \u00e6ra, hugget i den bl\u00f8de klippe, der er karakteristisk for Kappadokien, og af dette enorme antal er 10-15 kirker placeret p\u00e5 frilandsmuseets omr\u00e5de.
\nI Kappadokien opstod der i det 4. \u00e5rhundrede e.Kr. sm\u00e5 samfund af kristne, der levede et liv dedikeret til b\u00f8n og meditation og boede i rum, som de selv havde hugget ud af klipperne, og de levede et strengt religi\u00f8st liv efter retningslinjer, der var skabt af Basilios den Store, ogs\u00e5 kendt som Basilios af C\u00e6sarea.
\nBasilios den Store, der er f\u00f8dt i 329 e.Kr., var en biskop, der viede sin tid til velg\u00f8rende aktiviteter: han byggede et herberg for pilgrimme, og i hungersn\u00f8d solgte han kirkeejendom for at br\u00f8df\u00f8de de fattigste. Samtidig var han en ber\u00f8mt teolog, der var skaberen af \u200b\u200bet af de f\u00f8rste klostre i Kappadokien. I det f\u00f8lgende \u00e5rhundrede blev Kappadokien kendt – ikke blot for Basilius af C\u00e6sarea, men ogs\u00e5 for to andre fremtr\u00e6dende pr\u00e6ster, hans bror Gregor af Nyssa og hans ven Gregor af Nazianzus. Disse tre m\u00e6nd kaldes samlet for ‘de kappadokiske f\u00e6dre’.
\nVores bes\u00f8g i G\u00f6reme Frilandsmuseum foregik i vores eget tempo, og i den forbindelse bes\u00f8gte vi en del af de kirker og kapeller, der var tilg\u00e6ngelige i omr\u00e5det.
\nAllerede lige efter indgangen til museumsomr\u00e5det kunne vi se af en stor, flot klippeformation med indhuggede rum i syv etager, kendt som Nonneklostret<\/strong>. Vi bes\u00f8gte af gode grunde ikke klippen, der nu er lukket for offentligheden, men man kunne tidligere bes\u00f8ge nogle af rummene i klostret\/klippen.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Nonneklostret<\/p><\/div>\n

Vores f\u00f8rste kirkebes\u00f8g gjaldt Aziz Basil \u015eapeli<\/strong> – Skt. Basils kapel<\/strong>, der er et lille kapel og et ret m\u00f8rkt sted. Kapellet daterer sig til det 11. \u00e5rhundrede. Skt. Basil er et synonym for Basileios den Store, der er omtalt ovenfor, og kapellet er dedikeret til ham.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Indgangen til Skt. Basils kapel<\/p><\/div>\n

Det f\u00f8rste man bem\u00e6rker, n\u00e5r man kommer indenfor, er gravene i gulvet – grave, der formodentlig enten tilh\u00f8rte gejstlige eller personer, der havde v\u00e6ret med til at udhugge<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Det store kirkerum i Skt. Basils kapel med grave i gulvet<\/p><\/div>\n

kapellet. Den mest interessante udsmykning i kapellet er en afbildning af Skt. Georg, der dr\u00e6ber dragen med et spyd, men der er i \u00f8vrigt flere, ikke s\u00e5 farverige og ikke s\u00e5 velbevarede malerier i kirken.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Maleri i kapellet: Skt. Georg, der dr\u00e6ber dragen<\/p><\/div>\n

Den n\u00e6ste kirke p\u00e5 programmet var Elmal\u0131 Kilise<\/strong> – \u00c6blekirken<\/strong>, der er en af de mindre kirker i omr\u00e5det og stammer fra ca. 1050. Kirken er kendt for sine meget fine og velbevarede malerier, der skildrer scener med helgener, biskopper, martyrer. Ogs\u00e5 scener fra Jesus liv, f.eks. korsf\u00e6stelsen, finder man her.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Malerier i \u00c6blekirken<\/p><\/div>\n

Restaureringen af \u00a0\u200b\u200b\u00c6blekirken og dens malerier blev afsluttet i 1991, men siden da er malingen fortsat med at skalle af, hvorved der afsl\u00f8res et lag af tidligere malerier nedenunder disse.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Maleri af korsf\u00e6stelsen af Jesus i \u00c6blekirken<\/p><\/div>\n

Fra \u00c6blekirken fortsatte vi vores tur til Azize Barbara Kilisesi<\/strong> – Skt. Barbaras kirke<\/strong>, der g\u00e5r for at v\u00e6re den mest g\u00e5defulde kirke i omr\u00e5det. Kirken er opkaldt efter Sankt Barbara, der var en egyptisk martyr, der blev f\u00e6ngslet af sin egen far, som p\u00e5 den m\u00e5de \u00f8nskede at beskytte hende mod kristendommens skadelige indflydelse. Fordi hun – trods sin isolation – form\u00e5ede at dyrke sin nye tro, torturerede hendes far hende f\u00f8rst og dr\u00e6bte hende derefter!<\/p>\n

\"\"

Geometrisk udsmykning i Skt. Barbaras kirke<\/p><\/div>\n

Ogs\u00e5 denne kirke er fra det 11. \u00e5rhundrede, og den er kendetegnet ved\u00a0 mange figurer, hvoraf de fleste er enten religi\u00f8se eller r\u00f8de, geometriske m\u00f8nstre. Blandt figurerne er der flere forskellige kors og en interessant figur, der ligner en boksende kylling og ofte tolkes som en dj\u00e6vel – m\u00e5ske med det form\u00e5l at skr\u00e6mme.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Figuren, der ligner en boksende kylling, i Skt. Barbaras kirke<\/p><\/div>\n

N\u00e6ste kirke, som vi kiggede ind i, var Y\u0131lanl\u0131 Kilise<\/strong> – Slangekirken<\/strong>, der har f\u00e5et sit navn efter en fresko, der viser Sankt Georg, der dr\u00e6ber en slange (eller m\u00e5ske en drage).
\nMange af freskoerne er i ret ringe stand, men det har alligevel v\u00e6ret muligt at tolke dem. Den ene v\u00e6g – vestv\u00e6ggen – viser et maleri af tre helgener: Skt. Onuphrius, langh\u00e5ret og n\u00f8gen bag et palmeblad, Skt. Thomas, der giver en velsignelse, og Skt. Basilios, der holder en bog i sin h\u00f8jre h\u00e5nd.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

De tre helgener: Skt. Onuphrius, Skt. Thomas og Skt. Basilios<\/p><\/div>\n

\u00d8stv\u00e6ggen i kirken viser Skt. Onesimus, Skt. Georg og dragen, Skt. Theodor.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Skt. Onesimus og Skt. Georg p\u00e5 hesten<\/p><\/div>\n

P\u00e5 denne v\u00e6g ser man ligeledes Helena og hendes s\u00f8n, Konstantin den Store, der holder det sande kors mellem sig. Mor og s\u00f8n genkender vi fra vores bes\u00f8g i Sinasos i g\u00e5r, hvor den gr\u00e6ske kirke, som vi ogs\u00e5 s\u00e5, var dedikeret til dem.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Helena og Konstantin den Store med det sande kors mellem sig<\/p><\/div>\n

Og hvorfor ikke tage en kirke mere, n\u00e5r vi nu var i gang? – Alts\u00e5 videre til <\/span><\/span>\u00c7ar\u0131kl\u0131 Kilise<\/strong> – Sandalkirken<\/strong>, der har sin indgang til selve kirken h\u00f8jt oppe, mens der i etagen nedenunder er en spisesal, hvor et langt bord er hugget ud i klippen. Efter at have v\u00e6ret i spisesalen, forcerede vi en trappe, og kom indenfor i kirken, hvor man kunne betragte nogle meget velholdte malerier!
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Indgangen til Sandalkirken, h\u00f8jt oppe<\/p><\/div>\n

Kirken er en del af et kloster, og den har f\u00e5et sit navn efter to dybe fodaftryk i gulvet.
\nInde i kirken er der afbildet 12 scener fra Jesu liv – tre scener fra hans barndom, to fra hans voksne liv og syv scener, der skildrer hans lidelse og opstandelse.
\nSandalkirken er fra midten af det 11. \u00e5rhundrede.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Malerier i Sandalkirken<\/p><\/div>\n

Den sidste kirke, som vi (dvs. kun jeg) bes\u00f8gte var Karanl\u0131k Kilise<\/strong> – Den M\u00f8rke Kirke<\/strong>, der har f\u00e5et sit navn, fordi der kun er et enkelt vindue i kirken, og at den – af den grund – er meget m\u00f8rk og dyster. Men det betyder s\u00e5 samtidig, at malerierne er meget velbevarede og livagtige med klare, st\u00e6rke farver. Af samme grund betragtes denne kirke ogs\u00e5 som den vigtigste i hele museet. Det kostede ekstra gebyr for at komme ind i Den M\u00f8rke Kirke, der blev bygget\/udhugget i slutningen af \u200b\u200bdet 11. og begyndelsen af \u200b\u200bdet 12. \u00e5rhundrede.
\nI \u00f8vrigt var et bes\u00f8g i denne smukke kirke absolut alle pengene v\u00e6rd!<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Indgangen til Den M\u00f8rke Kirke<\/p><\/div>\n

Efter turen til G\u00f6reme skulle vi – eller rettere en del af os – opleve en Sema-ceremoni, der er en spirituel dans og meditation, der er udf\u00f8rt af dervisher, der kommer i ekstase og p\u00e5 denne m\u00e5de sigter mod at forlade egoet og finde Gud. Dansen er \u00a0en central del af Sufi-mystikken, der er baseret p\u00e5 l\u00e6ren fra den persiske digter og mystiker, Jal\u0101l ad-D\u012bn Rumi, som vi havde stiftet bekendtskab med tidligere p\u00e5 turen i Konya.
\nUnder dansen snurrer dervisherne rundt i en cirkul\u00e6r bev\u00e6gelse, der symboliserer universets rotation og menneskets rejse mod perfektion, og danserne er ikl\u00e6dt lange, hvide nederdele, der symboliserer egoets ligkl\u00e6de, en sorte kappe, der repr\u00e6senterer graven, og en h\u00f8je hat, der er egoets gravsten.
\nMens danserne hvirvler rundt, er h\u00f8jre h\u00e5nd vendt mod himlen for at modtage Guds n\u00e5de, mens venstre h\u00e5nd er vendt mod jorden for at videregive denne n\u00e5de til menneskeheden.<\/p>\n

\"\"

Dervish-danserne hvirvler rundt<\/p><\/div>\n

Hele ceremonien akkompagneres af klassisk Sufi-musik, spillet p\u00e5 r\u00f8rfl\u00f8jte, et strengeinstrument og trommer.
\nEfter denne ceremoni – hvor nogen af os faldt lidt hen i m\u00f8rket – k\u00f8rte vi tilbage p\u00e5 hotellet, hvorefter vi n\u00f8d den sidste aftensmad her p\u00e5 stedet, inden det hed Godnat!<\/p>\n

Tirsdag, d. 3.3.<\/span>
\nEndnu en dag, hvor vi skulle meget tidligt op – ikke for at skulle p\u00e5 ballontur, men fordi vi skulle med bussen tilbage mod Antalya, hvor de sidste dage p\u00e5 denne tur skulle tilbringes.
\nDerfor var der ogs\u00e5 tidlig morgenmad, inden vi 7:30 sad i bussen for afgang mod Middelhavet.
\nVi startede dog med en ganske kort tur til Nev\u015fehir<\/span><\/span>, der har godt 300000 indbyggere og er hjertet i det centrale Kappadokien<\/span> – men i \u00f8vrigt ikke har s\u00e5 meget at byde p\u00e5 som s\u00e5 mange af de andre, mindre byer i regionen. Vores stop var da heller ikke i byen selv, men Kaya\u015fehir Rocktown, der er en underjordisk by, der er bygget under Nev\u015fehir Slot i den sydlige udkant af byen.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Velkommen til Kaya\u015fehir Rocktown<\/p><\/div>\n

Byen blev ‘genopdaget’ i 2014, hvor forskere ved udgravningen af byen kunne fastsl\u00e5, der der var 312 rum og mere end 700 gallerirum her under jorden, forbundet af gange og tunneller, og der er endvidere fundet et kloster fra det 6. \u00e5rhundrede e.Kr. og en byzantinsk kirke fra begyndelsen af det 13. \u00e5rhundrede. I \u00f8vrigt er der – ud over rum til beboelse – fundet seks v\u00e6rksteder til linolieproduktion, hestestalde og meget mere.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Klar til den underjordiske by<\/p><\/div>\n

Der blev ved udgravningen fundet en del historiske artefakter som slibestene, h\u00e5ndkv\u00e6rne og tr\u00e6v\u00e6rkt\u00f8j. Der blev ogs\u00e5 fundet en del olielamper og lysestager, der indikerede, at byen kan have v\u00e6ret beboet i l\u00e6ngere tid ad gangen.
\nByen har v\u00e6ret beboet af kristne, der gemte sig her for deres fjender, og n\u00e5r man s\u00e5 en fjende n\u00e6rme sig, forsvandt man ned i byen, hvor man kunne sp\u00e6rre indgangene med tunge sten, der rulles for og sikre byen.
\nDen 20. juli 2020 \u00e5bnede Kaya\u015fehir s\u00e5 for offentligheden.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

P\u00e5 vej rundt i de underjordiske gange og rum<\/p><\/div>\n

Vi bes\u00f8gte f\u00f8rst et kompleks, hvor vi gik gennem forskellige rum, men endte med at g\u00e5 en etage op og kiggede p\u00e5 et rum, som man har navngivet Ha\u00e7l\u0131 Oda, Korsfarer-rummet, der har et kors hugget ind i klippen. Rummet er dateret som et af de \u00e6ldste steder i hele komplekset, og det menes at stamme fra romersk tid.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Et indhugget kors i Ha\u00e7l\u0131 Oda, Korsfarer-rummet<\/p><\/div>\n

P\u00e5 samme etage kunne vi bev\u00e6ge os gennem flere rum, der var forbundet med tunneller, og et af stederne kunne man se, hvordan en tung, rund sten kunne rulles for en indgang og fuldst\u00e6ndig blokere for, at fremmede kunne tr\u00e6nge ind – imponerende.<\/span>
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Sten til afsp\u00e6rring af de underjordiske rum<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i den underjordiske by gik turen videre sydp\u00e5 til et karavanserai, Tepesi Delik Han, der ikke i sig selv var s\u00e5 imponerende. (Han er det tyrkiske ord for karavanserai).
\nKaravanseraiet blev – i f\u00f8lge en plade, der blev fundet under en restaurering af bygningen mellem 2007 og 2010 – opf\u00f8rt i 1188 under seldsjukkerne. Bygningen blev brugt som overnatningssted for karavaner, der kom rejsende ad Silkevejen, men i det 14. \u00e5rhundrede mistede karavanseraiet sin betydning og forfaldt gradvist, s\u00e5 der kun stod et par buer og v\u00e6gge tilbage. Portalen og kuplen var helt \u00f8delagt.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Tepesi Delik Han<\/p><\/div>\n

Efter restaureringen gen\u00e5bnede stedet som en turistf\u00e6lde, hvor der ud over en m\u00e6ngde ragelse kunne k\u00f8bes en kop kaffe.
\nEfter dette korte stop gik turen videre til Konya, hvor der var frokost. (Vi fravalgte den f\u00e6lles, og gik i stedet lidt ned ad vejen, hvor vi fandt en lille restaurant, der kunne diske op med en yderst l\u00e6kker og velsmagende frokost til ‘ingen penge’. Det var et godt valg, da resten af selskabet klagede over maden, betjeningen og prisen). <\/span><\/span>Herefter gik turen gik videre mod kysten, og ved 19.-tiden kunne vi s\u00e5 tjekke ind p\u00e5 vores hotel for en enkelt nat i Antalya, Ema Houses<\/a>, hvilket var et hotel, der viste sig at leve op til de anmeldelser, det havde f\u00e5et p\u00e5 nettet. Ikke s\u00e6rligt gode anmeldelser som ‘for sm\u00e5 v\u00e6relser’, beskidte lagner, ‘lysinstallationer, der ikke virkede’, ‘problemer med vandet’ og ‘ringe morgenmad’, bare for at fremh\u00e6ve nogle af tingene, der heller ikke var i orden p\u00e5 vores v\u00e6relse…
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Charmerende hotel, Ema Houses, udefra<\/p><\/div>\n

I \u00f8vrigt valgte vi – efter aftensmaden og sammen med 4 andre fra vores rejseselskab – at vandre til den n\u00e6rliggende Mall of Antalya, hvor vi fik et par timer til at g\u00e5 med indk\u00f8b til en billig penge. Herefter hjem i seng.<\/span><\/span><\/p>\n

Onsdag, d. 4.3.<\/span>
\nEfter endelig en dag at kunne havet sovet l\u00e6nge, startede dagen med en sparsom morgenmad, inden bussen blev pakket, fordi det viste sig, at vi skulle skifte til et andet hotel i byen for den sidste nat.
\n(Der var mange gisninger om, hvorfor vi absolut skulle indkvarteres et andet sted, men den indlysende tanke var, at vi skulle ‘tvinges’ med p\u00e5 dagens to bes\u00f8g p\u00e5 hhv. en smykke- og en l\u00e6derforretning – begge steder, hvor der var afsat uendelig lang tid til bes\u00f8get i salgsafdelingen, s\u00e5 der rigtig var tid til at handle, hvad stort set ingen gjorde – til personalets store fortrydelse! Flere af s\u00e6lgerne blev ligefrem ubehagelige og ubeh\u00f8vlede, n\u00e5r man indikerede, at vi ikke skulle k\u00f8be noget – p\u00e5 trods af deres anstrengelser).
\nEfter disse to salgsfremst\u00f8d gik turen – efterh\u00e5nden var det blevet middag – videre til\u00a0D\u00fcden \u015felalesi, Lower D\u00fcden Waterfalls, der\u00a0ligger 8 kilometer fra byens centrum, n\u00e6r <\/span><\/span>Lara. Vandfaldet falder her direkte ned i havet <\/span><\/span>fra klipperne,<\/span><\/span> der er cirka 40 meter h\u00f8je, og det er et flot syn, b\u00e5de set ovenfra og fra siden.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

D\u00fcden \u015felalesi, Lower D\u00fcden Waterfalls<\/p><\/div>\n

Tiden var nu s\u00e5 fremskreden, at vi skulle indtage vores frokost fra en lille restaurant, der l\u00e5 bogstavelig talt p\u00e5 stranden med Middelhavet som den n\u00e6rmeste nabo. Maden var forudbestilt, s\u00e5 vi kunne undg\u00e5 ventetid, n\u00e5r vi kom frem – med det bet\u00f8d s\u00e5 ikke, at jeg – i lighed med flere andre, der ogs\u00e5 havde bestilt k\u00f6fta – m\u00e5tte vente mere end en halv time p\u00e5 maden. Retf\u00e6rdighedsvis skal det n\u00e6vnes, at k\u00f8det var s\u00e6rdeles l\u00e6kkert og veltilberedt!
\nDagens sidste punkt p\u00e5 dagsordenen var s\u00e5 ogs\u00e5 det mest interessante – et bes\u00f8g i Antalya Old Town<\/span><\/span>, og da f\u00f8rst bussen var blevet parkeret i centrum af byen, havde vi alligevel 2\u00bd time, hvor vi i vores eget tempo kunne trave gennem byen og endvidere bes\u00f8ge havnen.
\nFor Hjaltes og mit vedkommende vandrede vi til det gamle klokket\u00e5rn, Antalya Saat Kulesi, der er bygget i 1901 og ligger side om side med byens vigtigste osmanniske moske, <\/span><\/span>Tekeli Mehmet Pasa Mosque fra det 17. \u00e5rhundrede.<\/p>\n

\"\"

Klokket\u00e5rnet Antalya Saat Kulesi med moskeen Tekeli Mehmet Pasa Mosque i baggrunden<\/p><\/div>\n

Herfra fortsatte vi til Antalyas gamle basar, hvor vi vandrede lidt rundt, s\u00e5 p\u00e5 varerne, fik os nogle snakke med de handlende og k\u00f8bte et par flasker sirup. Hjalte havde endvidere unders\u00f8gt mulighederne for indk\u00f8b af krydderier uden for selve basaren, og det f\u00f8rte os til en lille forretning, hvor han fik k\u00f8bt flere b\u00e5de krydderier og krydderiblandinger – til rygs\u00e6kken var fyldt. Og alligevel var det kun sm\u00e5penge, han kom af med.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

En stand med farvede teer mm. i basaren<\/p><\/div>\n

Fra dette indk\u00f8bsmekka fortsatte vi vores tur gennem sm\u00e5 charmerende og smalle gader med boder, caf\u00e9er og restauranter der var en del af den gamle bydel, Kalei\u00e7i<\/span> – et kvarter i byen, hvor der var rimelig roligt og en afslappende atmosf\u00e6re – ogs\u00e5 selv om handlende fors\u00f8gte at tr\u00e6kke os ind i deres butikker og restauranterne lokkede med diverse specialiteter.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

En af de sm\u00e5 gader i den gamle bydel, Kalei\u00e7i<\/p><\/div>\n

Videre gik det ad gamle, slidte stentrapper ned til havnen, der er anlagt under romerne i det 2. \u00e5rhundrede f.Kr., og her kunne vi s\u00e5 betragte den gamle bymur for enden af havneomr\u00e5det, der virkede meget st\u00f8rre set her nedefra.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Den gamle bymur der adskiller havnen fra byen<\/p><\/div>\n

N\u00e5r vi nu var hernede, besluttede vi at vandre ud for enden af den gamle mole, hvor mange rastede ud eller trak sig lidt tilbage fra byens liv: studerende med deres b\u00f8ger, venner der delte et par \u00f8l eller en flaske vin, forelskede unge par eller folk, der bare n\u00f8d solen og\/eller roen herude…
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Et kig mod syd fra molen<\/p><\/div>\n

Herefter forlod vi havneomr\u00e5det og vi vandrede igen op i byen – denne gang til omr\u00e5det syd for havnen, hvor vores m\u00e5l var H\u0131d\u0131rl\u0131k Kulesi, Hidirlik-t\u00e5rnet, der var en del af byens forsvarsv\u00e6rk og bygget i det 1. \u00e5rhundrede e.Kr.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

H\u0131d\u0131rl\u0131k Kulesi, Hidirlik-t\u00e5rnet<\/p><\/div>\n

Efter at have nydt den storsl\u00e5ede udsigt fra platformen ved t\u00e5rnet, vandrede vi tilbage mod byens hjerte – og her kom vi tilf\u00e6ldigvis forbi <\/span><\/span>\u015eehzade Korkut-moskeen, som Claudia og jeg – ogs\u00e5 ligeledes ved et tilf\u00e6lde – var st\u00f8dt p\u00e5 ved vores bes\u00f8g i Antalya i februar 2013, men som p\u00e5 det tidspunkt henl\u00e5 i ruiner.
\n\u015eehzade Korkut-moskeens blev oprindelig bygget som et romersk tempel i det 2. \u00e5rhundrede e.Kr.. men i det 7. \u00e5rhundrede i den byzantinske periode, blev templet omdannet til en kirke dedikeret til Jomfru Maria.\u00a0<\/span><\/span>Under den seldsjukkiske sultan Alaaddin Keykubads regeringstid i begyndelsen af \u200b\u200bdet 13. \u00e5rhundrede blev bygningen omdannet til en moske og <\/span>minareten blev tilf\u00f8jet. I 1361 blev Antalya erobret af korsfarerne, der igen indviede bygningen som kirke, inden osmannerne f\u00f8rte den tilbage som moske under\u00a0<\/span>\u015eehzade Korkut omkring \u00e5r 1500.<\/p>\n

\"\"

\u015eehzade Korkut-moskeen<\/p><\/div>\n

I 1895 \u00f8delagde en st\u00f8rre brand moskeen og herefter blev moskeen i folkemunde omtalt som ‘Den \u00d8delagte Moske’ af den lokale befolkning. Og s\u00e5dan henl\u00e5 moskeen indtil man p\u00e5begyndte et restaureringsarbejde i 2018.
\n<\/span>\u015eehzade Korkut-moskeen, der gen\u00e5bnede som aktiv moske i 2021, er interessant, b\u00e5de p\u00e5 grund af arkitekturen og de historiske lag. Den rummer spor fra den antikke, romerske, byzantinske, seldsjukkiske og osmanniske periode, og den var et interessant sted at bes\u00f8ge.<\/span><\/p>\n

\"\"

Det indre af \u015eehzade Korkut-moskeen<\/p><\/div>\n

Jeg var alene om at bes\u00f8ge moskeen, da Hjalte ikke orkede at tage skoene af, og jeg fik ved bes\u00f8get en god snak med den lokale, frivillige guide om moskeens historie.
\nFra moskeen fortsatte vi gennem de smalle gader tilbage til vores bus, idet der dog ogs\u00e5 lige blev tid til en kop kaffe undervejs – n\u00e6r ved monumentet for landsfaderen\u00a0<\/span>Mustafa Kemal Atat\u00fcrk.<\/p>\n

\"\"

Monumentet for Mustafa Kemal Atat\u00fcrk<\/p><\/div>\n

Sluttelig k\u00f8rte vi til vores nye hotel, Latanya Palm & Spa<\/a>, hvor vi skulle tilbringe vores sidste aften i Antalya. Heldigvis med god og l\u00e6kker mad – og for Hjaltes vedkommende ogs\u00e5 den helt store pakke massage…<\/span><\/span><\/p>\n

Torsdag, d. 5.3.<\/span>
\nHjemrejsedag, hvilket vil sige, at vi (igen) skulle tidligt op og – efter en tidlig morgenmad – ogs\u00e5 tidligt af sted mod lufthavnen.<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I mere end 10 \u00e5r har Kappadokien i det centrale Tyrkiet st\u00e5et h\u00f8jt p\u00e5 min liste over steder, som jeg absolut m\u00e5tte bes\u00f8ge en dag, og s\u00e5 endelig her i \u00e5r b\u00f8d chancen sig, da TSS, som vi har rejst … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[45],"tags":[],"class_list":["post-17721","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-tss-travel-service-scandinavia"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17721","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=17721"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17721\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18484,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17721\/revisions\/18484"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=17721"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=17721"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=17721"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}