{"id":17340,"date":"2026-02-20T22:04:21","date_gmt":"2026-02-20T22:04:21","guid":{"rendered":"https:\/\/dagsberg.net\/?p=17340"},"modified":"2026-06-18T07:28:47","modified_gmt":"2026-06-18T07:28:47","slug":"rajasthan-indien","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/2026\/02\/20\/rajasthan-indien\/","title":{"rendered":"Rajasthan\/Indien, 19.-31.10.26"},"content":{"rendered":"

Denne beretning vedr\u00f8rer den sidste tredjedel af dette efter\u00e5rs rejse til Himalaya, der startede for en uges tid siden i Nepal, efterfulgtes af en uges rundrejse i Bhutan, inden den nu stod p\u00e5 12 dages rundtur, hovedsagelig i Rajasthan.<\/p>\n

S\u00f8ndag, d. 19.10.<\/span>
\nEfter en rimelig kort og kun lettere forsinket flyvetur fra Paro International Airport i Bhutan landede vi kort over middag i Indira Gandhi International Airport i udkanten af Delhi, hvorefter den stod p\u00e5 kontrol af pas og visa og modtagelse af vores bagage; alt sammen noget, der blev klaret uden problemer, om end lidt langsommeligt.
\nVi kunne herefter forlade lufthavnsbygningen, hvor vi blev modtaget af vores guide for de n\u00e6ste tolv dage, Dheeranjan Upadhyuy – eller i det f\u00f8lgende bare kaldt Ranjan.
\nUdenfor lufthavnsbygningen blev vi samlet op af vores chauff\u00f8r, der i sin bil skulle f\u00f8re os til de forskellige steder, vi skulle bes\u00f8ge de n\u00e6ste dage.
\nF\u00f8rst k\u00f8rte han os dog til vores hotel n\u00e6r lufthavnen, Pride Plaza Hotel<\/a>, hvor vi havde en enkelt overnatning, inden vi skulle rundt i Rajasthan, og efter at vi var blevet indkvarteret, havde vi lige en times tid til at slappe af, inden vi skulle p\u00e5 sightseeing i New Delhi.
\nEfter den korte pause blev vi samlet op og k\u00f8rt til Qutb Minar-komplekset, der er et af de tre Verdensarvsteder, der er udn\u00e6vnt af UNESCO i Delhi.<\/p>\n

\"\"

Indgangen til Qutb Minar<\/p><\/div>\n

Qutb Minar-komplekset best\u00e5r af monumenter og bygninger fra Delhi-sultanatets tid, og opf\u00f8relsen af Qutb Minar begyndte under Qutb al-Din Aibak, der var den f\u00f8rste sultan i Mamluk-dynastiet (1206-1290) – og udvidet under hans svigers\u00f8n, Iltutmish.
\nKompleksets moske, Quwwat-ul-Islam moskeen, der er selve hjertet i komplekset, blev bygget af Aibak, men komplekset blev st\u00e6rkt udvidet af svigers\u00f8nnen samt under Ala ud-Din Khalji i begyndelsen af det 14. \u00e5rhundrede.
\nVores bes\u00f8g startede ved hovedindgangen, og det f\u00f8rste, vi passerede var Adham Khans grav. Adham Khan, der var s\u00f8n af en amme, der var ansat ved hoffet, og som s\u00e5dan voksede op n\u00e6r magten, havde et kort, men hektisk liv. Han sn\u00f8d og bedrog med den dav\u00e6rende sultan, Akbar den Store, der den 16. maj 1562 lod ham kaste ned fra en tre meter h\u00f8j afsats p\u00e5 Agra Fort flere gange, indtil han d\u00f8de.<\/p>\n

\"\"

Adham Khans grav<\/p><\/div>\n

Ellers gik det gennem den \u00f8stlige indgangsport ind til selve komplekset – i \u00f8vrigt et sted, hvor mange lige skulle have taget et foto af familien eller en selfie, s\u00e5 det var ikke muligt for os andre at f\u00e5 et billede uden mennesker p\u00e5…<\/p>\n

\"\"

Den \u00f8stlige indgangsport til Qutb Minar<\/p><\/div>\n

Vel gennem porten passerede vi – p\u00e5 h\u00f8jre h\u00e5nd – Alai Minar, der er begyndelsen til en minaret, der aldrig blev f\u00e6rdigbygget, og som i dag henst\u00e5r som et monument fra en svunden tid. T\u00e5rnet blev p\u00e5begyndt af Sultan Alauddin Khilji i 1311 med den ambition at bygge et sejrst\u00e5rn dobbelt s\u00e5 h\u00f8jt som Qutb Minar, men byggeriet stoppede ved hans d\u00f8d i 1316. I dag st\u00e5r kun den ca. 24,5 meter h\u00f8je f\u00f8rste etage tilbage og vidner om en storsl\u00e5et dr\u00f8m…<\/p>\n

\"\"

Alai Minar<\/p><\/div>\n

Vi tog en lille t\u00e6nkepause uden for indgangen til Quwwat-ul-Islam moskeen, hvor Ranjan fortalte om hele Qutb Minar-komplekset, herunder dets historie og arkitektur. En interessant fort\u00e6lling.
\nHerefter gik vi ‘indenfor’ i resterne af moskeen, der blev opf\u00f8rt i hjertet af et datidigt citadel, Qila Rai Pithora, som muslimerne erobrede, da de indtog omr\u00e5det. Mere pr\u00e6cist blev den opf\u00f8rt p\u00e5 stedet for et gammelt hindutempel – af materialer, der blev taget fra andre nedrevne templer – og i<\/span><\/span>f\u00f8lge en <\/span><\/span>persisk<\/span><\/span> indskrift, der stadig kan ses p\u00e5 den \u00f8stlige port, blev moskeen bygget af de dele, der stammede fra \u00f8del\u00e6ggelsen af \u200b\u200bsyvogtyve <\/span><\/span>hindu- og jaintempler.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

S\u00f8jlegange i Quwwat-ul-Islam moskeen<\/p><\/div>\n

Opf\u00f8rslen af Quw<\/span><\/span>wat-ul-Islam moskeen startede i 1193, og den er dermed en af de \u00e6ldste bevarede moskeer i Indien – og den \u00e6ldste i Delhi. Moskeen er bygget p\u00e5 en brolagt g\u00e5rdsplads, der m\u00e5ler 43 gange 32 meter og er omgivet af s\u00f8jlegange, der er tilf\u00f8jet af Sultan Iltutmish i 1210-20, mens den 16 meter h\u00f8je sandstenssk\u00e6rm\/mur med 5 spidse buer mellem bedesalen og g\u00e5rdspladsen er fra 1198.<\/p>\n

\"\"

Sandstenssk\u00e6rmen mellem bedesalen og g\u00e5rdspladsen<\/p><\/div>\n

Hovedindgangen til moskeen var p\u00e5 \u00f8stsiden gennem en buet d\u00f8r\u00e5bning, og n\u00e5r man komme ind i moskeen, kan man tydeligt se genbruget af materialer fra tidligere bygningsv\u00e6rker – bla. p\u00e5 grund af sammens\u00e6tningen af og udsmykningerne i disse.<\/p>\n

\"\"

S\u00f8jler i Quwwat-ul-Islam moskeen<\/p><\/div>\n

P\u00e5 b\u00e5de mure, v\u00e6gge og s\u00f8jler s\u00e5 vi s\u00e5ledes mange flotte og avancerede stenudsk\u00e6ringer, og det er interessant at konstatere, at der er tale om b\u00e5de muslimske og hinduistiske illustrationer ved siden af hinanden p\u00e5 de samme sten – ofte som en helhed.
\nInteressant var det ogs\u00e5, at ansigter p\u00e5 tidligere udsmykninger var fjernet – p\u00e5 grund af muslimernes forbud mod skildring af levende v\u00e6sener – mens andre dekorative motiver blev ikke \u00f8delagt, sandsynligvis p\u00e5 grund af deres ornamentale kvaliteter.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Muslimske og hinduistiske illustrationer side om side<\/p><\/div>\n

Vi vandrede lidt rundt i den imponerende ruin af noget, der engang har v\u00e6ret et imponerende bygningsv\u00e6rk, inden Ranjan samlede os foran en unik jerns\u00f8jle p\u00e5 g\u00e5rdspladsen. S\u00f8jlen, der er 7,21 meter h\u00f8j og vejer mere end 6,5 tons, var\u00a0omkring \u00e5r 402 e.Kr. blevet anbragt foran et Vishnu-tempelkompleks i Udayagiri af kong Chandra, der var regent i Gupta-imperiet.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Jerns\u00f8jlen p\u00e5 moskeens g\u00e5rdsplads<\/p><\/div>\n

Det helt overskyggende monument i omr\u00e5det var dog selve minareten Qutb Minar, der p\u00e5 afstand minder om en \u00e6ldre skorsten, der troner op i omr\u00e5det.
\nQutb Minar, der er 72,5 meter h\u00f8j og er inspireret af Jam-minareten i Afghanistan, er verdens h\u00f8jeste moske bygget af mursten, og den er opf\u00f8rt i marmor og r\u00f8d sandsten som et sejrst\u00e5rn for at fejre Muhammad Ghoris sejr over en Rajputkonge i 1192 e.Kr.
\nT\u00e5rnet, der er opf\u00f8rt i \u00e5rene efter 1199, er fem etager h\u00f8jt, og den nederste etage, der blev opf\u00f8rt under Qutb al-Din Aibak, er fyldt med lovtaler til ovenn\u00e6vnte Muhammad Ghori.<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Qutb Minar set gennem ruiner fra moskeen<\/p><\/div>\n

De n\u00e6ste tre etager blev tilf\u00f8jet af hans svigers\u00f8n og efterf\u00f8lger, Iltutmish, men et lynnedslag \u00f8delagde den \u00f8verste af disse etager. Denne etage blev genopf\u00f8rt og opdelt i to etager af en senere sultan, Firoz Shah Tughlaq.
\n<\/span><\/span>Minareten er dekoreret med kalligrafib\u00e5nd, der b\u00e5de indeholder historiske og religi\u00f8se referencer og geometriske m\u00f8nstre.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Udsmykning over indgangen til Qutb Minar<\/p><\/div>\n

En vindeltrappe med 379 trin f\u00f8rer op til \u00f8verste af de fem balkoner, hvorfra der skulle v\u00e6re en flot udsigt over Delhi, hvilket man desv\u00e6rre ikke mere kan opleve, idet t\u00e5rnet har v\u00e6ret lukket for offentligheden efter en ulykke med t\u00e5rnets trappebelysning i december 1981, hvor 45 under tumult blev dr\u00e6bt i fors\u00f8get p\u00e5 at komme ud ‘i friheden’.
\nDet var s\u00e5 enden p\u00e5 vores bes\u00f8g i Qutb Minar-komplekset, og vi fandt tilbage til vores bil for at k\u00f8re videre til Akshardham-tempelkomplekset i Delhis \u00f8stlige udkant.
\nKomplekset, hvis korrekte navn er Swaminarayan Akshardham, er et hinduistisk tempel og kulturcenter, der pr\u00e6senterer traditionel og moderne hinduistisk kultur og arkitektur. Templet \u00e5bnede 6. november 2005 og er verdens n\u00e6stst\u00f8rste hinduistiske tempel – efter Akshardham i New Jersey i USA.
\nHovedattraktionen i komplekset er templet, Akshardham Mandir, der er 43 meter h\u00f8jt, 96 meter bredt og 109 meter langt og bygget i lyser\u00f8d sandsten og italiensk carrara-marmor. I overensstemmelse med <\/span>traditionelle hinduistiske arkitektoniske retningslinjer er templet bygget uden jernholdige materialer, og det indeholder derfor ingen konstruktioner af st\u00e5l eller beton.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Akshardham Mandir – set fra afstand i tusm\u00f8rket<\/p><\/div>\n

Vi oplevede et bes\u00f8g, hvor sikkerheden var hysterisk h\u00f8j, og vi m\u00e5tte efterlade alle elektroniske artikler i bilen; hverken telefoner, kameraer eller smartwatches var tilladte. Heller ikke tasker eller rygs\u00e6kke kunne medtages – og jeg m\u00e5tte endda afmontere mig mit ur, der heller ikke m\u00e5tte komme med ind.
\nDerfor intet foto herfra!
\nEfter bes\u00f8get var det s\u00e5 sm\u00e5t ved at blive m\u00f8rkt, og vi k\u00f8rte nu til Delhis diplomatiske kvarter, hvor vi fik et kig p\u00e5 India Gate – fint oplyst i m\u00f8rket.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

India Gate by night<\/p><\/div>\n

India Gate, der er et mindesm\u00e6rke for de faldne soldater i 1. Verdenskrig, er inspireret af gamle romerske triumfbuer som Konstantinbuen, der st\u00e5r n\u00e6r Colosseum, og den sammenlignes ofte med Triumfbuen i Paris.
\nN\u00e6ste korte stop var lige i n\u00e6rheden, hvor vi tillod os et kort fotostop n\u00e6r pr\u00e6sidentens bolig, Rashtrapati Bhavan, der var flot oplyst, og hvor lyset hele tiden skiftede.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Rashtrapati Bhavan<\/p><\/div>\n

Det var ikke helt tilladt at stoppe her – men vi var ikke de eneste turister p\u00e5 stedet, og Ranjan var ogs\u00e5 tydeligt nerv\u00f8s for at vi ville blive antastet af politifolk, der var udstationerede p\u00e5 pladsen.
\nAlts\u00e5 skyndte vi os videre til aftenens sidste stop f\u00f8r aftensmaden, nemlig sikh-helligdommen Gurdwara Bangla Sahib, der oprindelig var en bungalow, opf\u00f8rt i 1664.
\nI en kortere periode boede den 8. guru blandt sikherne, Guru Har Krishan, der blev guru i en alder af 5 \u00e5r, i denne bungalow, og her d\u00f8de han s\u00e5 ogs\u00e5 f\u00e5 \u00e5r senere af kopper, 30. marts 1664.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

P\u00e5 vej mod Gurdwara Bangla Sahib<\/p><\/div>\n

I 1783 blev bungalowen renoveret og genopbygget som en lille helligdom, mens de nuv\u00e6rende bygninger stammer fra 1947.
\nGurdwaraen og dens sarovar (pool, hellig dam) er nu et sted af stor betydning for sikher, og det er en af de 9 vigtigste helligdomme for sikherne og et helligt pilgrimssted. Inde i selve helligdommen er statuen af Guru Granth Sahib placeret, og der synges eller reciteres vers fra sikhernes hellige skrifter, hvilket giver en and\u00e6gtig atmosf\u00e6re – og vi sad et \u00f8jeblik og fulgte seancen, hvor vi bla. fik serveret Karah Prasad – en slags r\u00e5 dej af fuldkornsmel, sm\u00f8r, sukker og vand. Det er i \u00f8vrigt en vigtig del af g\u00e6stfrihedsprotokollerne b\u00e5de at give og modtage denne mad.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Gurdwara Bangla Sahib<\/p><\/div>\n

Efter at vi havde bes\u00f8gt selv helligdommen og oplevet stemningen her, gik vi videre til den hellige dam og derefter bes\u00f8gte vi k\u00f8kkenet og spisesalen, og is\u00e6r k\u00f8kkenet var en stor oplevelse. I f\u00f8lge den sikhiske l\u00e6re fortjener alle mennesker i denne verden – rig som fattig – at blive godt m\u00e6tte, og k\u00f8kkenet har derfor \u00e5bent 24 timer i d\u00f8gnet og serverer mad for folk fra alle samfundslag – mere end 2000 m\u00e5ltider om dagen!
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Der arbejdes i k\u00f8kkenet i Gurdwara Bangla Sahib<\/p><\/div>\n

Vi brugte lidt tid i k\u00f8kkenet og kunne se, hvordan et v\u00e6ld af ansatte havde travlt med at fremstille maden og g\u00f8re rent – og det lykkedes da ogs\u00e5 at f\u00e5 en snak med et par af dem.
\nI \u00f8vrigt en travl arbejdsplads – hvor de s\u00e5 i \u00f8vrigt ikke f\u00e5r l\u00f8n for deres arbejde.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Et m\u00f8de med en af de ansatte i k\u00f8kkenet<\/p><\/div>\n

Efter dette interessante bes\u00f8g blev vi k\u00f8rt den korte vej til vores restaurant, Connaught Clubhouse, hvor vi n\u00f8d en l\u00e6kker indisk aftensmad, inden vi blev k\u00f8rt tilbage til hotellet, hvor vi m\u00f8dtes med Vinay Singh, der var den ene indehaver at det rejsebureau, der havde arrangeret vores rejse til Himalaya.
\nDet blev et hyggeligt m\u00f8de, hvor vi i tilgift (og m\u00e5ske netop fordi det var Diwali her i\u00a0 Indien) blev overrakt en pose med l\u00e6kre indiske drikkevarer – og med \u00f8nsket om en god tur rundt i Rajasthan de n\u00e6ste 12 dage.
\nAlt i alt en god og interessant start p\u00e5 vores dage i Indien!<\/span><\/span><\/p>\n

Mandag, d. 20.10.<\/span>
\nEfter en god nats s\u00f8vn og en s\u00e6rdeles l\u00e6kker morgenmad med alt, hvad hjertet beg\u00e6rer, var vi klar til at tage v\u00e6k fra den st\u00f8jende indiske hovedstad og k\u00f8re godt og vel 200 km sydp\u00e5 til Agra i Indiens folkerigeste delstat, Uttar Pradesh.
\nHer ventede der os forude et par af landets helt store sev\u00e6rdigheder, Agra Fort og Taj Mahal, der begge er p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste.
\nVores k\u00f8retur p\u00e5 lidt mere end tre timer f\u00f8rte os forbi Delhis satellitby, Faridabad, der har tiltrukket IT-virksomheder i stort tal, da man tilbyder et arbejdsmilj\u00f8 med laboratorier med nyeste software, support og fuld WIFI-d\u00e6kning i hele byen.
\nEllers gik vores tur gennem landbrugsomr\u00e5der og meget lidt variation, indtil vi kom til vores hotel, Hotel Clark Shiraz<\/a>, i Agra, hvor vi efter hurtig indkvartering p\u00e5 vores v\u00e6relser havde lidt tid til at udforske hotellet, hvor vi flere steder i lobbyen kunne betragte farvestr\u00e5lende ‘mandalaer’, der – i anledning af Diwali-festen – var lavet med sand, riskorn eller blomsterblade.<\/p>\n

\"\"

Dawali-udsmykning p\u00e5 hotellet<\/p><\/div>\n

Da alle var nettet lidt og klar til at forts\u00e6tte dagens program. blev vi k\u00f8rt til vores f\u00f8rste bes\u00f8g i byen, Agra Fort. Her blev vi sat af ved fortets sydlige port, Amer Singh Gate og kunne starte en rundtur p\u00e5 to timer gennem komplekset.
\nAgra Fort bliver f\u00f8rste gang n\u00e6vnt i annalerne i \u00e5r 1080, hvor det erobres af en h\u00e6rstyrke fra Ghazni i Afghanistan, men det st\u00e5r hen i det uvisse, hvorn\u00e5r det er opf\u00f8rt. Man ved dog, at den f\u00f8rste sultan, der boede fast i fortet og gjorde Agra til Indiens anden hovestad, var Sikandar Lodi (1487-1517).
\nI 1526 erobrede mughalerne fortet, der nu var forfaldent og l\u00e5 delvist i ruiner, hvorefter en af de vigtigste og mest betydningsfulde mughaler, Akbar den Store (1542-1605), lod fortet genopbygge i r\u00f8d sandsten i perioden fra 1565 til 1573. Det var dog f\u00f8rst under Akbars barnebarn Shah Jahan (1592-1666), at fortet fik sin endelige udseende, som vi kender det i dag.<\/p>\n

\"\"

Agra Fort: Amar Singh Gate<\/p><\/div>\n

Vores bes\u00f8g i fortet startede som n\u00e6vnt med, at vi gik gennem Amar Singh Gate, der oprindelig var forbeholdt mughalkejseren Akbar og hans personlige f\u00f8lge. Porten er designet p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, at adgangen til selve fortet for uvedkommende blev s\u00e5 besv\u00e6rlig som muligt med skarpe kurver og en murstensbelagt rampe<\/span><\/span>.
\nN\u00e5r man var igennem den f\u00f8rste og yderste port, kom man ind i en lille forg\u00e5rd, hvorfra endnu en port – med et ottekantet t\u00e5rn p\u00e5 hver side – f\u00f8rte til en stejl skr\u00e5ning med h\u00f8je mure p\u00e5 begge sider.<\/p>\n

\"\"

Amar Singh Gate: Den anden port<\/p><\/div>\n

Vi vandrede op ad denne skr\u00e5ning, og vel oppe stod vi nu med endnu en port foran os. Denne port f\u00f8rte ind til Diwan-I-Am, Hall of Public Audience eller audienssalen, som var det sted, hvor kejseren henvendte sig til offentligheden.
\nVi valgte dog at dreje til h\u00f8jre for f\u00f8rst at bes\u00f8ge Jahangiri Mahal, Jahangirs Palads, der er beordret opf\u00f8rt omkring 1570 af Akbar til hans hinduistiske koner, og det er <\/span><\/span> en af \u200b\u200bde tidligste bevarede bygninger fra Akbars regeringstid. I paladset boede bla. Akbars \u00f8verste hinduistiske dronning, Mariam-uz-Zamani.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Jahangirs Palads<\/p><\/div>\n

Paladset fik sit nuv\u00e6rende navn under Akbars s\u00f8ns, Jahangirs, regeringstid, og det var ogs\u00e5 under ham, at der blev anlagt haver og gr\u00e6spl\u00e6ner omkring bygningen, hvilket afspejler hans k\u00e6rlighed til kunst og \u00e6stetik. Til trods for at efterf\u00f8lgende herskere, herunder Shah Jahan, foretrak at bygge med hvid marmor, har Jahangiri Mahal bevaret sit oprindelige udseende med r\u00f8d sandsten.
\nPaladset er specielt i den henseende, at det har v\u00e6gge og s\u00f8jler, der er dekoreret med ornamenter, hvor hinduistiske motiver er t\u00e6t sammenflettet med islamisk geometri, og fra g\u00e5rdspladsen nord for selve paladset er der en flot udsigt over til Taj Mahal.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Udsmykket rum i Jahangirs Palads<\/p><\/div>\n

Det gav n\u00e6sten sig selv, at vi kunne bruge lang tid p\u00e5 dette smukke palads, og vi vandrede b\u00e5de gennem flere af de paladsets mange rum og gjorde ophold i dets inderg\u00e5rd.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Den indre g\u00e5rdsplads i Jahangirs Palads<\/p><\/div>\n

Herefter fortsatte vi til g\u00e5rdspladsen, hvor man kunne nyde endnu mere af den imponerende arkitektur, ligesom man kunne k\u00e6mpe med andre fotografer for at f\u00e5 det bedste billede af Taj Mahal, der kunne ses – lidt omt\u00e5get – halvanden kilometer mod \u00f8st.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Et f\u00f8rste kig p\u00e5 Taj Mahal fra g\u00e5rdspladsen<\/p><\/div>\n

Efter at vi havde st\u00e5et og nydt udsigten fra g\u00e5rdspladsen, fortsatte vi vores rundgang ind i\u00a0<\/span><\/span><\/span>Shah Jahani Mahal, der ligger som en buffer mellem Jahangiri Mahal, der er bygget i r\u00f8de sandsten, og Khas Mahal, der er opf\u00f8rt af hvid marmor.
\n<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Indgangen til Shah Jahani Mahal fra g\u00e5rdspladsen<\/p><\/div>\n

Paladset<\/span><\/span><\/span><\/span>\u00a0er <\/span><\/span>Shah Jahans<\/span><\/span> tidligste fors\u00f8g p\u00e5 at ombygge en eksisterende r\u00f8dstensbygning og give den et udseende i overensstemmelse med hans smag, og det er hans tidligste palads i Agra Fort. Paladset, der har en stor sal og flere sidev\u00e6relser og et ottekantet t\u00e5rn p\u00e5 flodsiden, fremst\u00e5r med et ‘skelet’ r\u00f8de sandsten p\u00e5 ydersiden, men har indvendigt helt hvide v\u00e6gge, der er stukeret med tyk puds og farverigt bemalet med blomsterm\u00f8nstre.<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Et af v\u00e6relserne i Shah Jahani Mahal<\/p><\/div>\n

Engang kridhvide, men nu misfarvede og gr\u00e5 som et resultat af tidens tand.
\nDa vi var vandret gennem der forskellige rum i Shah Jahani Mahal, kom vi ud p\u00e5 den anden side i et landskab af hvid marmor, domineret af et smukt bygningskompleks mod \u00f8st og en have mod vest.
\nHaven, Anguri Bagh, Druehaven, blev anlagt under Shah Jahan i 1637, og den var forbeholdt forbeholdt de kvinderne, der var tilknyttet hoffet, b\u00e5de haremskvinder og medlemmer af de mughal-familien samt deres tjenere og b\u00f8rn, og det sikrede dem fuldst\u00e6ndigt privatliv, sikkerhed og luksus. Kvinderne boede i \u00f8vrigt i rum – s\u00e5kaldte zenana-lejligheder – rundt om haven.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Anguri Bagh, Druehaven<\/p><\/div>\n

Haven var opdelt i rum i et geometrisk m\u00f8nster, og der kunne h\u00f8stes vindruer og plukkes blomster i haven \u00e5ret rundt.
\n\u00d8st for Anguri Bagh ligger den imponerende bygning Khas Mahal, der blev bygget af Shah Jahan mellem 1631-40 til hans to yndlingsd\u00f8tre, Jahanara og Roshanara. Den paladslignende bygning best\u00e5r dels af en central hal, baradari, hvorfra buede fordybninger f\u00f8rer til sidev\u00e6relserne, dels af en tilst\u00f8dende s\u00f8jlegang eller portik af n\u00e6sten \u200b\u200bsamme dimensioner.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Khas Mahal<\/p><\/div>\n

Paladset har rigt ornamenterede lofter, der er flade, og komplekset har stilfuldt udsk\u00e5rne og st\u00f8bte beslag. Nicherne i v\u00e6ggene menes at have indeholdt portr\u00e6tter af Mughal-kejsere, mens jernringene i taget af den centrale hal var beregnet til lysekronerne.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Udsmykning over en af buerne i Khas Mahal<\/p><\/div>\n

Det menes, at Jahanara boede i den nordlige, og Roshanara i den sydlige af de to n\u00e6sten identiske pavilloner, der var adskilt fra den centrale hal af en h\u00f8j marmorv\u00e6g. Pavillonerne var opf\u00f8rt af r\u00f8d sandsten, og de er derefter er blevet pudset med hvid puds, der er fremstillet af muslingeskaller, og de har v\u00e6gdekorationer af intarsia – pietra dura – med guld og \u00e6delstene, der sammen danner forskellige blomster- og geometriske m\u00f8nstre.
\nIkke mindst guld og bl\u00e5 – de kongelige farver – er blevet brugt flittigt i udsmykningen, der flere steder stadig er synlige p\u00e5 v\u00e6ggene, og det var tankev\u00e6kkende p\u00e5 den ene side at se, hvor velbevarede de var efter s\u00e5 mange \u00e5r, og p\u00e5 den anden side at t\u00e6nke p\u00e5, hvordan h\u00e5ndv\u00e6rkere for flere hundrede \u00e5r siden – med mere primitive v\u00e6rkt\u00f8jer en i dag – beherskede pietra dura-teknikken.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Roshanaras pavillon<\/p><\/div>\n

Fra Khas Mahal fortsatte vi til\u00a0<\/span><\/span>Musamman Burj – det ottekantede t\u00e5rn – som man mener, at Shah Jahan lod opf\u00f8re til sin elskede dronning, Mumtaz Mahal. Det var ogs\u00e5 her, at han tilbragte sine sidste 8 leve\u00e5r i husarrest indtil hans d\u00f8d i 1666, efter at hans s\u00f8n Aurungzeb erkl\u00e6rede ham inkompetent og satte ham i husarrest.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Et kig fra Jahanaras pavillon p\u00e5 Musamman Burj<\/p><\/div>\n

T\u00e5rnet blev bygget fra 1631-40, og det giver en flot udsigt over mod Taj Mahal.
\nT\u00e5rnet er del af et stort kompleks, der er bygget udelukkende i marmor og udsmykket med pietra dura, der viser slyngplanter og blomster – igen med guld og bl\u00e5 som de dominerende farver.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Shah Jahans ‘f\u00e6ngsel’ de sidste 8 \u00e5r af sit liv<\/p><\/div>\n

T\u00e5rnet er forbundet med flere andre ornamenterede bygninger, bla. Diwan-i-Khas – Salen for privat audiens, der var stedet hvorfra Shah Jahan regerede landet og modtog vigtige g\u00e6ster som konger, ambassad\u00f8rer og adelsm\u00e6nd privat, og det var herfra vigtige statsanliggender blev klaret.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Musamman Burj set fra Machchhi Bhawan<\/p><\/div>\n

Diwan-i-Khas, der blev opf\u00f8rt i 1635, havde to sale og et fladt tr\u00e6loft d\u00e6kket med guld- og s\u00f8lvblade i relief for at imitere solens str\u00e5ler. Den var \u00e5ben p\u00e5 tre sider, og man kan komme ind gennem fem buede \u00e5bninger, der underst\u00f8ttes af dobbelte s\u00f8jler.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Diwan-i-Khas set fra Machchhi Bhawan<\/p><\/div>\n

Mens vi stod her p\u00e5 pladsen uden for Diwan-i-Khas, kunne vi betragte en del rovfugle, nemlig sorte glenter (Milvus migrans<\/i>), der fl\u00f8j rundt og s\u00f8gte f\u00f8de, s\u00e5dan som man ofte oplever dem i naturen. Der er to underarter af den sorte glente, der lever i denne del af Indien, sort\u00f8ret glente (Milvus migrans lineatus<\/i><\/i>) og lille indisk glente (Milvus migrans govinda<\/i><\/i>), men vi havde ikke nogen ekspert i n\u00e6rheden, der kunne fort\u00e6lle os, hvilken af de to underarter, der var tale om.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Sort glente (Milvus migrans<\/em>) i luften over Agra Fort<\/p><\/div>\n

Helt andre fugle, alexanderparakitter (Psittacula krameri<\/i>), kravlede rundt p\u00e5 afsatser p\u00e5 Diwan-i-Khas og respekterede ikke de afsp\u00e6rringer i form af net, der var opsat for at holde dem ude af bygningen. Alexanderparakitter har i \u00f8vrigt spredt sig til store dele af den (sub-)tropiske del af verden, og de er ved at v\u00e6re et stort problem i mange storbyer.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Alexanderparakit (Psittacula krameri<\/em>), i Diwan-i-Khas<\/p><\/div>\n

Lige syd for (og gr\u00e6nsende op til) Diwan-i-Khas ligger Machchhi Bhawan, Fiskekammeret, der er en stor rektangul\u00e6r plads, der engang har v\u00e6ret anvendt til at opdr\u00e6tte guldfisk til kejseren. Pladsen, der har hovedindgang mod nord, har to etager med buede gallerier og smukt udformede s\u00f8jler p\u00e5 de tre af siderne, og p\u00e5 den \u00f8verste etage p\u00e5 sydsiden rager en lille marmorpavillon med en solmedaljon i loftet ud. Det menes at v\u00e6re det sted, hvor kejserens gyldne trone blev placeret for at give ham fuld udsigt over g\u00e5rden nedenunder. V\u00e6relserne i underetagen fungerede som skatkamre.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Machchhi Bhawan med kejserens pavillon<\/p><\/div>\n

Vi vandrede rundt om Machchhi Bhawan og betragtede pladsen fra buegangen p\u00e5 f\u00f8rste sal, inden vi ad en lille, smal trappe gik ned i den store audienssal mod syd, Diwan-i-Am, der var det sted, hvor kejseren talte til offentligheden, folket.
\nDiwan-i-Am, der er en enorm forsamlingssal, der m\u00e5ler 61,5 x 18,5 meter, blev bygget i perioden mellem 1631-40, og den har et fladt tag og to buede porte af r\u00f8d sandsten mod nord og syd. Facaden har en arkade med ni markante buer, og selv om bygningen var konstrueret i r\u00f8d sandsten, var den blevet pudset med hvid skalpuds for at ligne den hvide marmor.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Diwan-i-Am<\/p><\/div>\n

Den h\u00e6vede rektangul\u00e6re altan, hvorfra kejseren talte til folket, var lavet af marmor. Altanen, der var kendt som ‘Takht-i-Murassa’ – Tronsalen, havde en trebuet \u00e5bning ud mod salen, hvor folket befandt sig, og var forbundet med de kongelige gemakker.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Takht-i-Murassa<\/p><\/div>\n

Foran Diwan-i-Am var en stor, \u00e5ben plads, hvor man passerer John Russell Colvins grav p\u00e5 vej mod udgangen. Colvin, der residerede p\u00e5 Agra Fort, var kendt for sin rolle under den indiske opstand (Indiens F\u00f8rste Uafh\u00e6ngighedskrig) mod briterne i 1857, hvor han udstedte en proklamation, hvor han anbefalede mildhed for opr\u00f8rerne – en proklamation, som briterne senere vedtog.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

John Russell Colvins grav<\/p><\/div>\n

Herfra fandt vi vores vej ud af fortet – samme vej, som vi var kommet ind.
\nEfter aftale med vores guide, Ranjan, udsatte vi vores bes\u00f8g ved og i Taj Mahal til i morgen tidlig, hvor vi havde tid til at bes\u00f8ge det ved solopgang. I stedet ville vi her – sent p\u00e5 eftermiddagen – bes\u00f8ge et udsigtspunkt, hvorfra der skulle v\u00e6re en flot udsigt over p\u00e5 Taj Mahal i det sene eftermiddagslys.
\nFra Agra Fort k\u00f8rte vi derfor over p\u00e5 den modsatte side af Yamura-floden til Taj View Point ADA ved <\/span><\/span><\/span>Mehtab Bagh-haven. Der var tale om en forholdsvis kort tur p\u00e5 5 km, men p\u00e5 grund af den ‘veludviklede’ indiske trafik brugte vi n\u00e6sten en time om turen!
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Info om Taj View Point ADA<\/p><\/div>\n

Og her stod vi s\u00e5 – sammen med f\u00e5 andre turister og indf\u00f8dte – og betragtede det imponerende bygningsv\u00e6rk, der naturligvis er p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste og i \u00f8vrigt k\u00e5ret som et af verdens syv nye vidundere.
\nDen store fordel ved dette sted er, at man vil st\u00e5 i f\u00f8rste r\u00e6kke, n\u00e5r man betragter Taj Mahal, for man er t\u00e6t p\u00e5 flodbredden og floden, hvor ingen kan opholde sig – s\u00e5 det er nemt at f\u00e5 fotos uden andre mennesker p\u00e5!
\nTil geng\u00e6ld kunne vi herfra se mylderet af folk neden for Taj Mahal, ligesom vi kunne se, at kuplen p\u00e5 bygningen var delvist d\u00e6kket af et stillads, hvilket skyldes at man er i gang med at reparere skader\/l\u00e6kager, der er for\u00e5rsaget af vandindtr\u00e6ngning i marmoret.
\nVed hj\u00e6lp af moderne scanningsteknologi har man fundet, at marmor er \u00f8delagt og jernst\u00e6nger i konstruktionen gennemt\u00e6rede som en f\u00f8lge af kraftig regn, og at samlinger derfor skal repareres.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Taj Mahal p\u00e5 den anden side af floden Yamura<\/p><\/div>\n

Vi opholdt os en halv times tid ved udsigtsstedet, inden vi k\u00f8rte tilbage til vores hotel for aftensmad, inden vi – sammen med mange andre af hotellets g\u00e6ster – gik ud i hotellets have, hvor der, i anledning af at det i dag var Diwali, var arrangeret et k\u00e6mpe fyrv\u00e6rkeri i hotellets have, der varede knap en halv time.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

S\u00e5 er der gang i fyrv\u00e6rkeriet<\/p><\/div>\n

Det var naturligvis vores guide, Ranjan, der var opm\u00e6rksom p\u00e5 fyrv\u00e6rkeriet og s\u00f8rgede for, at vi kom med udenfor til denne oplevelse.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Ranjan tager selfie foran affyringsstedet<\/p><\/div>\n

Det var imponerende at se, hvor mange raketter, batterier mm., der blev fyret af i l\u00f8bet af den tid, og – i mods\u00e6tning til Danmark – gik man ikke s\u00e5 meget op i sikkerhedsafstand til batterierne eller personlig beskyttelse som briller. Der var heller ikke vand til stede i tilf\u00e6lde af, at noget skulle g\u00e5 galt.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Smukt s\u00e5 det ud…<\/p><\/div>\n

Og faktisk gik alt godt, og vi kunne g\u00e5 til ro p\u00e5 vores v\u00e6relser efter en oplevelsesrig dag i Agra.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Tirsdag, d. 21.10.<\/span>
\nEfter en god nats s\u00f8vn stod vi meget tidligt op for at kunne v\u00e6re ved Taj Mahal f\u00f8r kl. 7 – og f\u00f8r det store rykind af turister og andre bes\u00f8gende.
\nDerfor k\u00f8rte vi ogs\u00e5 fra hotellet, parkerede uden for vestporten til Taj Mahal, kom gennem sikkerhedstjekket, der var en lufthavn v\u00e6rdigt, og kunne endelig vandre mod selve vestporten, Fatehpuri Gate, der er hovedadgangen til Taj Mahal.<\/p>\n

\"\"

Mylder uden for indgangen til Taj Mahal<\/p><\/div>\n

Herefter stod vi s\u00e5 i en forg\u00e5rd med selve hovedporten til mausoleet, Drawaza-e-Rauza<\/span><\/span>, foran os – n\u00e6st efter Taj Mahal det mest imponerende bygningsv\u00e6rk i hele komplekset. Portbygningen, der er 27 meter h\u00f8j og 45 meter bred, blev <\/span><\/span>bygget i r\u00f8d sandsten i \u00e5rene 1632-1638,<\/span><\/span> og den er designet af Ustad Ahmad Lahauri, der ogs\u00e5 er arkitekten bag selve <\/span><\/span>Taj Mahal<\/span><\/span>.<\/span><\/span><\/em>
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Hovedporten til Taj Mahal<\/p><\/div>\n

Vi gik gennem porten og stod nu og kunne se Taj Mahal i al sin v\u00e6lde – og kunne s\u00e5 i \u00f8vrigt konstatere, at vi ikke var de eneste, der havde haft den gode ide at bes\u00f8ge stedet s\u00e5 tidligt p\u00e5 dagen. Der var rigtig mange mennesker omkring os, der havde f\u00e5et den samme ide, men n\u00e5r man bet\u00e6nker, at det var Diwali og h\u00f8js\u00e6son for at bes\u00f8ge Taj Mahal, s\u00e5 havde jeg m\u00e5ske nok forventet endnu flere bes\u00f8gende.
\nMens vi stod her inden for porten gav Ranjan os historien bag Taj Mahaj – en historie, der h\u00e6nger ul\u00f8seligt sammen med Agra Fort.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Ikonisk billede af Taj Mahal i den opg\u00e5ende sol<\/p><\/div>\n

I 1607 gik den 16-\u00e5rige prins Khurram (Shah Jahans navn som prins) rundt i den kongelige basar og flirtede med pigerne fra h\u00f8jtst\u00e5ende familier, der bemandede boderne, og i<\/span> en af \u200b\u200bdisse boder m\u00f8dte prins Khurram den 15-\u00e5rige unge kvinde Arjumand Banu Begum, hvis tante, Nur Jahan, var gift med prins Khurrams far.
\nSelvom det var k\u00e6rlighed ved f\u00f8rste blik mellem de to, fik de ikke lov til at gifte sig med det samme, og f\u00f8rst i 1612 blev prins Khurram og hans elskede, som han i mellemtiden havde givet navnet Mumtaz Mahal, ‘den oph\u00f8jede af paladset’, gift.
\nMumtaz Mahal var smuk, intelligent og medf\u00f8lende, og parret fik sammen 14 b\u00f8rn, 8 s\u00f8nner og 6 d\u00f8tre. Blandt disse var Jahanara, der var sin fars yndlingsdatter, og kronprins Dara Shikoh, der skulle efterf\u00f8lge Shah Jahan p\u00e5 tronen – hvilket s\u00e5 ikke skete, men det er en helt anden historie. Af parrets 14 b\u00f8rn d\u00f8de de 7 ved f\u00f8dslen eller i en meget ung alder.
\nMumtaz Mahal d\u00f8de i 1631 under f\u00f8dslen af det 14. barn, en datter ved navn Gauhar Ara Begum – bare 38 \u00e5r gammel.
\nShah Jahan s\u00f8rgede l\u00e6nge over sin elskede kones d\u00f8d, og han gik tilsyneladende afsides i et \u00e5r for at s\u00f8rge, og da han dukkede op igen, var hans h\u00e5r hvidt, hans ryg var b\u00f8jet og hans ansigt slidt, og det var hans \u00e6ldste datter, Jahanara Begum, der gradvist bragte sin far ud af sorgen og overtog sin mors plads ved hoffet.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Taj Mahal set fra \u00f8st – i morgenr\u00f8den<\/p><\/div>\n

Mumtaz Mahal blev begravet i en lille bygning ved Yamuna-flodens bred, men det skulle vise sig blot at blive et midlertidigt gravsted, for Shah Jahan havde udt\u00e6nkt et st\u00f8rre gravsted, et mausoleum, til hende. <\/span><\/span>Han lod derfor Taj Mahal, der betragtes som et monument over evig k\u00e6rlighed og som er det f\u00f8rste mausoleum, der er dedikeret til en kvinde, opf\u00f8re som en grav til hende.
\nDet tog mere end 20000 h\u00e5ndv\u00e6rkere og arbejdere at opf\u00f8re Taj Mahal, og opf\u00f8rslen tog ca. 22 \u00e5r – fra 1632 til 1653. Selve mausoleet stod f\u00e6rdigt i 1648, opf\u00f8rt i marmor, der var hentet i et brud 320 km v\u00e6k og udsmykket med 43 slags halv\u00e6delstene og \u00e6delstene fra hele verden – nedlagt i marmoren som pietra dura.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

T\u00e6t p\u00e5 selve mausoleet<\/p><\/div>\n

Selv om Shah Jahan ikke havde til hensigt at lade andre blive begravet i Taj Mahal, begravede hans s\u00f8n, Aurangzeb, <\/span>dog <\/span>ham dog i krypten under Taj Mahal ved siden af \u200b\u200bhans elskede hustru, Mumtaz Mahal – i stedet for at opf\u00f8re en separat grav til sin far.
\nP\u00e5 Taj Mahals stueetage over krypten st\u00e5r der nu to kenotafer (tomme offentlige grave). Den i midten af \u200b\u200brummet tilh\u00f8rer Mumtaz Mahal, og den vest derfor er Shah Jahans, og det er disse to, tomme grave, man ser, n\u00e5r man tr\u00e6der ind i mausoleet.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Taj Mahal fra en lidt uvant vinkel<\/p><\/div>\n

Islam har et billede af Paradiset som en have, og haven ved Taj Mahal var derfor en integreret del af at g\u00f8re stedet til et paradis p\u00e5 jord. H<\/span><\/span>aven foran mausoleet har fire kvadranter, der er opdelt af fire ‘floder’ af vand – et andet vigtigt islamisk billede p\u00e5 Paradis – der samles i en central bassin.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Det kendte motiv af Taj Mahal<\/p><\/div>\n

Yamuna-floden fyldte oprindelig disse floder via et komplekst underjordisk vandsystem.
\nI centrum mellem de 4 kvadratiske haver finder man ‘Prinsesse Diana 1992-b\u00e6nken’<\/span>, hvor prinsesse Diana lod sig fotografere – alene – under et bes\u00f8g i Agra i 1992, mens hendes mand, prins Charles, var til m\u00f8der ude i byen. Billedet af Lady Di anses som et af de mest ikoniske billeder af hende – og samtidig symbol p\u00e5 ensomhed..
\n<\/span>Beriget med denne historie vandrede vi p\u00e5 egen h\u00e5nd rundt i b\u00e5de haverne og i og omkring mausoleet. Et billede af Claudia p\u00e5 ovenn\u00e6vnte b\u00e6nk kunne det ikke blive til; dertil var k\u00f8en for lang og fotograferne for mange. Men eller var der rig mulighed for at f\u00e5 flotte motiver af b\u00e5de bygningen, omgivelserne og haverne i kassen.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Opstilling ved Lady Di-b\u00e6nken<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get ved Taj Mahal gik turen tilbage til hotellet til morgenmad og pakning af bilen, inden vi k\u00f8rte til et v\u00e6rksted, The Pietra Dura, hvor de demonstrerede teknikken med at fremstille pietra dura med halv\u00e6delstene i marmor.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Der arbejdes med intarsia\/pietra dura<\/p><\/div>\n

Det var et interessant bes\u00f8g – hvis det da ikke var fordi de ret aggressivt fors\u00f8gte at prakke os deres produkter p\u00e5 – til al for h\u00f8j en pris. Men hvad; dette var kun et ekstrabes\u00f8g, som Ranjan fik puttet ind i tidsplanen, da vi havde vist interesse for teknikken…
\nFra v\u00e6rkstedet fortsatte vores tur til\u00a0<\/span><\/span><\/span>Keoladeo Ghana\u00a0National Park, der ligger 60 km vest for Agra – og her stod den p\u00e5 en tur med en fugleguide ind i nationalparken, men allerede, da vi parkerede, blev vi m\u00f8dt af et par chitals (axishjorte eller spotted deer, om man vil).
\nDem interesserede vi os ikke for – mest af alt fordi vi havde set mange af dem tidligere p\u00e5 vores rundrejse i Himalaya, nemlig i Nepal.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Axishjort p\u00e5 P-pladsen<\/p><\/div>\n

Vi blev transporteret i sm\u00e5 tuk-tuks ind i parken til et fordelingssted, hvorfra flere stier gik videre ind i parkens v\u00e5domr\u00e5der. Her fik vi – af vores lokale guide – en introduktion til parkens fugle- og dyreliv med en opremsning af, hvad vi kunne forvente at se, og derefter blev vi f\u00f8rt videre ind i parken, hvor det i f\u00f8rste omgang var meget sparsomt, hvad vi s\u00e5. En enkelt hejre og en lille flok alexanderparakitter i et tr\u00e6 var det eneste, vi st\u00f8dte p\u00e5, indtil vi n\u00e5ede frem til et \u00e5bent vandomr\u00e5de med mange enkeltst\u00e5ende tr\u00e6er.
\nI disse tr\u00e6er var der kolonier af indiske skovstorke (Mycteria leucocephala<\/em>), nogle af dem i\/ved reder med unger, andre blot st\u00e5ende som enkeltindivider p\u00e5 tr\u00e6ernes grene. Den indiske skovstork, der ogs\u00e5 kaldes malet stork efter de lyser\u00f8de fjer p\u00e5 ryggen og inderst p\u00e5 vingen, tiltr\u00e6kker ofte mange turister p\u00e5 grund af deres st\u00f8rrelse og farve, og da det er let at komme t\u00e6t p\u00e5 dem, og netop her i Keoladeo Ghana National Park findes den st\u00f8rste kendte ynglepopulation p\u00e5 (ansl\u00e5et) 2500 reder.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Indiske skovstorke (Mycteria leucocephala<\/em>) i et tr\u00e6<\/p><\/div>\n

Sammen med skovstorkene s\u00e5 vi b\u00e5de enkelteksemplarer af og reder med indiske slangehalsfugle (Anhinga melanogaster<\/em>), der minder meget om vores egen skarv og – lige som denne – lever af fisk, som den fanger, mens den dykker ned i vandet.
\nEt par af tr\u00e6erne havde kolonier af reder tilh\u00f8rende slangehalsfugle og i en enkelt af rederne var der halvvoksne unger, der tiggede en af deres for\u00e6ldre om mad…
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Indisk slangehalsfugl (Anhinga melanogaster<\/em>), der fodrer sine unger<\/p><\/div>\n

Ellers var det meget begr\u00e6set, hvad vi s\u00e5 af fugle p\u00e5 denne g\u00e5tur – en enkelt smyrna-isfugl (Halcyon smyrnensis<\/em>) og en hvidbrystet r\u00f8rh\u00f8ne (Amaurornis phoenicurus<\/em>) – begge set p\u00e5 lang afstand – var, hvad det blev til.
\nP\u00e5 vej tilbage mod opsamlingsstedet blev vi fulgt p\u00e5 vej af en rhesusabe (Macaca mulatta<\/i>), som i \u00f8vrigt var ret almindelige i parken. Og ja, rhesusaben er den abe, der kendes fra l\u00e6gevidenskaben, hvor den stadigv\u00e6k bruges som fors\u00f8gsdyr og i \u00f8vrigt har givet navn til rhesusblodsystemet. Rhesusaben er et meget socialt dyr, der ofte lever i st\u00f8rre grupper med et udpr\u00e6get hierarki, hvor de enkelte individer kommunikerer med et stort antal forskellige lyde.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Rhesusabe (Macaca mulatta<\/em>) t\u00e6t p\u00e5 os<\/p><\/div>\n

Tilbage ved vores opsamlingssted fordelte vi os i vores tuk-tuks, og turen gik tilbage mod p-pladsen, idet vores guide god lige pludselig stoppede k\u00f8ret\u00f8jerne, fordi han havde f\u00e5et \u00f8je p\u00e5 en indisk kirkeugle (Athene brama<\/em>), der sad og sov p\u00e5 en gren i et tr\u00e6.
\nAlts\u00e5 ud af k\u00f8ret\u00f8jerne og frem med kameraet igen!
\nDen indiske kirkeugle, der ogs\u00e5 kaldes plettet ugle, er ret almindelig i Indien, og den har endda tilpasset sig livet i byer, og det er en art, der varierer meget i b\u00e5de st\u00f8rrelse og udseende.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Indisk kirkeugle (Athene brama<\/em>)<\/p><\/div>\n

For os var det interessant at se denne ugle, der var mere eller mindre v\u00e5gen og bla. sad og gabte – m\u00e5ske fordi den blev forstyrret af os?
\nEfter denne oplevelse k\u00f8rte vi det sidste stykke tilbage til p-pladsen, hvor vi sagde farvel til vores guide og fortsatte vores tur til n\u00e6ste hotel lige nord for Sawai Madhopur, Tiger Den Resort<\/a>, som vi n\u00e5ede frem til l\u00e6nge efter m\u00f8rkets frembrud.
\nHer stod den s\u00e5 p\u00e5 indkvartering i bungalows og en sandwich, der blev skyllet ned med en kold \u00f8l, inden det var tid til at se dyner; vi skulle jo tidligt op i morgen – p\u00e5 safari.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Onsdag, d. 22.10.<\/span>
\nDet blev for os en kort nat, idet vi allerede kl. 6 skulle v\u00e6re klar til den f\u00f8rste af dagens 2 safari-ture ind i Ranthambore Nationalpark, og vi n\u00f8jedes med en kop kaffe, inden vi blev afhentet i jeep og k\u00f8rte mod den zone, vi havde tilladelse til at bes\u00f8ge.
\nRanthambore Nationalpark, der i dag d\u00e6kker 1334 km2<\/sup>, er etableret som beskyttet omr\u00e5de i 1955 og erkl\u00e6ret som Project Tiger-reservat i 1974, og endelig udn\u00e6vnt som nationalpark i 1980. De mest eksotiske dyr i parken er bengalsk tiger og indisk leopard, og det siges, at der er stort set garanti for at se en af parkens ca. 70 tigre – s\u00e5 vi var helt klar p\u00e5 denne store oplevelse.
\nVi k\u00f8rte langsomt ind i parken, og det viste sig, at vores chauff\u00f8r og hans spotter var gode til at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 de dyr, der var mere eller mindre skjulte i terr\u00e6net, og vi havde da heller ikke k\u00f8rt mange meter, f\u00f8r de fik \u00f8je p\u00e5 b\u00e5de en stor sambarhjort (han), en flok p\u00e5fugle og nogle axis-hjorte.
\nInteressant blev det lidt senere, da vi st\u00f8dte p\u00e5 en sambarhjort (hun), der stor og spiste lige ved vejen. Sambarhjorten (Rusa unicolor<\/em>), der efter elgen og wapitien er der tredjest\u00f8rste hjorteart, er ret udbredt p\u00e5 det indiske subkontinent, men den er opf\u00f8rt som s\u00e5rbar art p\u00e5 IUCNs r\u00f8dliste, fordi bestandene er faldet drastisk p\u00e5 grund af krybskytteri og trussel mod dens levesteder. Geviret er typisk op til 100 cm langt, og det er kun hannerne, der har gevir.<\/p>\n

\"\"

Sambarhjort (Rusa unicolor<\/em>), hun<\/p><\/div>\n

Efter at betragtet dette pr\u00e6gtige dyr k\u00f8rte vi videre – og ud over et \u00e5bent omr\u00e5de, hvor vi fik \u00f8je p\u00e5 nogle gr\u00e6ssende chikaraer, ogs\u00e5 kaldet indisk gazelle (Gazella Bennettii<\/em>).
\nChikaraen, der er en forholdsvis lille gazelle der lever p\u00e5 t\u00f8rre sletter og i \u00f8rkenomr\u00e5der, kendes p\u00e5, at den p\u00e5 siden af ansigtet har m\u00f8rke kastanjefarvede striber fra \u00f8jenkrogen til snuden, omkranset af hvide striber.
\nI Indien er chikaraen ret almindelig, og man regner med, at der er mere end 100000 dyr fordelt p\u00e5 ca. 80 beskyttede omr\u00e5der.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Chikara\/indisk gazelle (Gazella Bennettii<\/em>)<\/p><\/div>\n

Fra den \u00e5bne slette bev\u00e6gede vi os igen ind mellem tr\u00e6erne, hvor vi et par gange traf p\u00e5 flokke af gr\u00e5 langurer (Semnopithucus entellus<\/em>), ogs\u00e5 kalder hanumanlangurer.
\nI Ranthambore Nationalpark er der to slags aber, gr\u00e5 langurer og rhesusaber, som vi tidligere p\u00e5 vores rejse havde m\u00f8dt i Keoladeo Ghana\u00a0National Park<\/span>.
\nDe gr\u00e5 langurer er sociale dyr, der lever i grupper p\u00e5 op til 100 dyr med b\u00e5de hanner, hunner og unger. De lever b\u00e5de p\u00e5 jorden og i tr\u00e6erne, og deres f\u00f8de best\u00e5r hovedsagelig af frugter og blade, men de spiser ogs\u00e5 fr\u00f8, blomster, knopper, bark og insekter, herunder larver.<\/span> Den st\u00f8rste gruppe, vi s\u00e5, bestod for det meste af hunner med unger.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Gr\u00e5 langurer (Semnopithucus entellus<\/em>) – mor med unge<\/p><\/div>\n

P\u00e5 et tidspunkt kom vi til at k\u00f8re langs et mindre vandl\u00f8b, hvor en indisk damhejre (Ardeola grayii<\/em>) var p\u00e5 jagt i det lave vand. Damhejren er en lille hejre, der er godt kamufleret og nemt kan overses, og som oftest kan man komme t\u00e6t p\u00e5 dem, inden de letter, hvilket har resulteret i opfattelser af, at de skulle v\u00e6re meget n\u00e6rsynede eller blinde. N\u00e5r damhejren letter, han den klare kridhvide vinger, der blinker i kontrast til kroppens stribede olivenbrune farver.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Indisk damhejre (Ardeola grayii<\/em>)<\/p><\/div>\n

Ind imellem de mange forskellige dyr, som vi kunne betragte p\u00e5 turen rundt, faldt vi gentagne gange over axishjorte (Axis axis<\/em>) – i sm\u00e5flokke, parvis eller enkelte eksemplarer eller hunner med kalve\/kid, og der forekom som om, at der dukkede axishjorte op mellem hver af vores andre iagttagelser. Hjortene, der kendes under flere betegnelser som chital eller plettet hjort (spotted deer p\u00e5 engelsk), var naturligvis smukke – men meget almindelige…
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

2 axishjorte (Axis axis<\/em>) – mor med kalv<\/p><\/div>\n

Vi var nu k\u00f8rt ind i et savanneagtigt omr\u00e5de med en del enkeltst\u00e5ende tr\u00e6er, hvor der var en del r\u00f8dbrune tr\u00e6skader (Dendrocitta vagabunda<\/em>), der larmede og fl\u00f8j rundt.
\nDe r\u00f8dbrune tr\u00e6skader var nemme at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 med deres kraftige, smukke farver, og den lever – som vores egen husskade – af hvirvell\u00f8se dyr, sm\u00e5 krybdyr, fugles \u00e6g og unger, fr\u00f8, frugter og nektar; stort set alt\u00e6dende.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

R\u00f8dbrun tr\u00e6skade (Dendrocitta vagabunda<\/em>)<\/p><\/div>\n

Vi var – som tiden ellers gik – ved at v\u00e6re lidt opgivende i forhold til at f\u00e5 set en tiger (eller flere), og vi gjorde derfor holdt ved et lille v\u00e5domr\u00e5de, hvor vi bare betragtede sceneriet omkring os, da vores guide pludselig opdagede en tigerpython (Python molurus<\/em>) i vandet – og ikke bare en hvilket som helst python, for det var tydeligt – p\u00e5 den udspilede mave – at den havde slugt et st\u00f8rre dyr.
\nDet viste sig hurtigt, at dette syn var noget helt s\u00e6rligt – og sj\u00e6ldent – og i f\u00f8lge vores guide og chauff\u00f8r var vi her vidne til noget meget mere opsigtsv\u00e6kkende end at se en tiger, s\u00e5 her blev vi holdende i temmelig lang tid for bare at betragte scenariet.
\nHer kan det bare tilf\u00f8jes, at tigerpythonen er en af verdens st\u00f8rste slanger, der kan n\u00e5 en l\u00e6ngde p\u00e5 7 meter og blive op til 30 \u00e5r gammel. Den er nataktiv og opholder sig oftest n\u00e6r vandhuller, hvor muligheden for fangst af byttedyr som fugle, sm\u00e5 hjorte og vildsvin er st\u00f8rst.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Tigerpython (Python molurus<\/em>), der har slugt et bytte<\/p><\/div>\n

Mens vi holdt der og betragtede pythonen, der slangede sig langsomt gennem vandet, s\u00e5 vi blandt andet en r\u00f8dmosset mangust (Ulva smithii<\/em>), der kom slentrende forbi vores jeep.
\nDen r\u00f8dmossede mangust, der er knap en halv meter lang og er let genkendelig p\u00e5 den r\u00f8dbrune pels og den sorte halespids, der ofte er b\u00f8jet opad, jager b\u00e5de nat og dag, og den lever af fugle, rotteslanger, varaner, gnavere og snegle. Som oftest lever de voksne dyr alene, og normalt er de ret sv\u00e6re at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5, da de er sky og helst ikke vil v\u00e6re i n\u00e6rheden af mennesker. At vi s\u00e5 fik \u00f8je p\u00e5 et eksemplar – og lidt senere igen et eksemplar mere – var vist ret heldigt.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

R\u00f8dmosset mangust (Ulva smithii<\/em>)<\/p><\/div>\n

Efter at vi havde holdt stille ved vandhullet i en rum tid, k\u00f8rte vi videre, og p\u00e5 denne k\u00f8retur fik vi i en lysning \u00f8je p\u00e5 et par nilgai\/bl\u00e5okser (Boselaphus tragocamelus<\/em>), der er Asiens st\u00f8rste antilope.
\nDa vi s\u00e5 b\u00e5de en han og en hun, kunne vi ved selvsyn konstatere, at der er temmelig forskellige i udseendet; hannen, der kan veje op til 300 kg., er gr\u00e5bl\u00e5, mens hunnen er lysebrun og noget mindre. Begge k\u00f8n er let genkendelige med en hvid plet p\u00e5 halsen.
\nDet er i \u00f8vrigt kun hannerne, der har horn.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Nilgai (Boselaphus tragocamelus<\/em>), han<\/p><\/div>\n

Nilgaien er endemisk for det indiske subkontinent, hvor der til geng\u00e6ld er ansl\u00e5et, at der lever mindst en million dyr! Der er tale om et tamt dyr, men er ellers forsigtig, hvis der skulle opst\u00e5 noget uventede situationer i dens n\u00e6rhed.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Nilgai (Boselaphus tragocamelus<\/em>), hun<\/p><\/div>\n

Med synet af disse nilgaier var vores morgen-safaritur ved at v\u00e6re til ende, og vi k\u00f8rte mod parkens indgang og derefter videre gennem Sawai Madhopur til vores resort.
\nDet skal dog lige tilf\u00f8jes, at vi t\u00e6t p\u00e5 udgangen til nationalparken st\u00f8dte p\u00e5 en lille flok p\u00e5fugle (Pavo cristatus<\/i>), Indiens nationalfugl, der gik og s\u00f8gte f\u00f8de langs vejen. Der var tale om ungfugle og m\u00e5ske hunner, og vi s\u00e5 ved denne lejlighed intet til hanner med de flotte halefjer.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Unge p\u00e5fugle (Pavo cristatus<\/em>)<\/p><\/div>\n

P\u00e5 vores vej gennem byen oplevede vi ogs\u00e5 bagsiden af Indien – affaldsbunker, der var smidt i vejkanten, p\u00e5 vejen, p\u00e5 pladser og i haver – og ofte gik der hellige k\u00f8er, \u00e6sler eller svin og rodede i affaldet for at finde lidt spiseligt.
\nEllers havde vi – tilbage p\u00e5 vores resort – tid til morgenmad, lidt afslapning og efterf\u00f8lgende lette frokost, inden vi skulle p\u00e5 den igen – til endnu en safari.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Udsigten fra vores hytte i Tiger Den Resort<\/p><\/div>\n

\u00a0Efter frokosten stod vi s\u00e5 klar igen til afhentning kl. 14 – lige som flere andre grupper af turister, der blev afhentet en gruppe ad gangen, men da alle var afhentet sad vi tilbage p\u00e5 terrassen ved restauranten og var tilsyneladende glemt!
\nErgo kr\u00e6vede det en opringning til Ranjan, der fik s\u00f8rget for, at vi – med godt en halv times forsinkelse – kom af sted og k\u00f8rte mod parken, og – som det var tilf\u00e6ldet med morgensafarien – blev ogs\u00e5 denne safari en stor oplevelse, hvor vores guide og chauff\u00f8r gjorde alt for at indhente det fors\u00f8mte…
\nInde i parken igen anstrengte de sig rigtig meget for at finde tigre til os, og de k\u00f8rte mindre bef\u00e6rdede spor for at afs\u00f8ge alle muligheder og komme p\u00e5 steder, hvor de var kendt for at holde til. Men lige lidt hjalp det: Tigre fik vi ikke set!
\nI stedet blev det til den smukke oplevelse af en nilgai-hun, der diede sin kalv, og hun blev bare st\u00e5ende, mens vi stoppede op og betragtede forestillingen!
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Nilgai (Boselaphus tragocamelus<\/em>), hun med kalv<\/p><\/div>\n

Den korte fort\u00e6lling om denne eftermiddagssafari var, at der ikke var nye arter af pattedyr p\u00e5 programmet; det var en gentagelse af, hvad vi allerede havde set, med den tilf\u00f8jelse at vi flere gange s\u00e5 de pr\u00e6gtige hanner af sambarhjorten (Rusa unicolor<\/em>) med deres imponerende gevirer p\u00e5 n\u00e6rt hold – den ene gang liggende i skyggen af et tr\u00e6, den anden gang mens den spiste blade fra en busk lige ved siden af vejen.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Sambarhjort (Rusa unicolor<\/em>), han<\/p><\/div>\n

Ellers var det mest axishjort, nilgai, chikara og gr\u00e5 langurer, der stod p\u00e5 menuen – enlige dyr, par, hunner med unger eller i mindre grupper. Uanset om si s\u00e5 havde set dem f\u00f8r, s\u00e5 er det da altid interessant at m\u00f8de disse dyr uforstyrret i deres naturlige omgivelser!
\nEn enkelt gang m\u00e5tte vi stoppe op, fordi en h\u00e6rfugl (Upupa epops<\/em>) – som vi ogs\u00e5 havde set i Bhutan – l\u00f8b p\u00e5 vejen foran vores jeep. Personligt synes jeg, at h\u00e6rfugle er en smuk fugl, og jeg bliver hver gang st\u00e5ende og iagttager den, n\u00e5r jeg m\u00f8der den i naturen. Desv\u00e6rre er den en meget sj\u00e6lden g\u00e6st i Danmark, hvor den kun har ynglet f\u00e5 gange siden starten af 18oo-tallet.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

H\u00e6rfugl (Upupa epops<\/em>)<\/p><\/div>\n

Vi st\u00f8dte ogs\u00e5 p\u00e5 en anden markant og interessant fugl, gr\u00e5 larmdrossel (Argya malcolm<\/em>) et par gange n\u00e6r vejen. Larmdroslen – p\u00e5 engelsk babler – er ret almindelig i Indien, hvor den lever i mindre grupper og s\u00f8ger f\u00f8den p\u00e5 jorden i det \u00e5bne land. Den lever i den grad p\u00e5 til sit navn, idet den laver en frygtelig larm, n\u00e5r en fare n\u00e6rmer sig og opdages.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Gr\u00e5 larmdrossel (Argya malcolm<\/em>)<\/p><\/div>\n

Vores eftermiddagssafari var hermed forbi, og vi blev k\u00f8rt tilbage til vores resort, hvorfra vi kontaktede Ranjan for at f\u00e5 ham til at unders\u00f8ge muligheden for endnu en morgensafari i morgen, inden vi forlod Sawai Madhopur. Dette kunne betragtes som et plaster p\u00e5 s\u00e5ret, dels i forhold til den afkortede safari her i eftermiddag og dels i forhold til de manglende tigre. Det viste sig, at det ikke var en mulighed, da der kun tillades et vist antal biler i nationalparken ad gangen – og alt var booket!
\nMed denne viden kunne vi slappe lidt af, inden vi sammen med Ranjan skulle ud at spise p\u00e5 Fateh’s Caf\u00e9, hvor han havde bestilt bord. L\u00e6kker lokal mad i sk\u00f8nne omgivelser, hvor vi fik vores eget lokale stillet til r\u00e5dighed!
\nEllers var det bare tilbage til resortet til den sidste overnatning her i omr\u00e5det, inden vi i morgen skulle videre mod sydvest til Bundi.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Torsdag, d. 23.10.<\/span>
\nEfter en god nats s\u00f8vn og en hyggelig morgenmad i godt selskab fik vi pakket vores ting i bilen og kunne forts\u00e6tte vores rundrejse.
\nDog startede vi lige dagen med et bes\u00f8g p\u00e5 Ranthambhore School of Art i Sawai Madhopur – et kooperativ, hvor kvinder fra byen og oplandet kan s\u00e6lge deres produkter, hovedsagelig i form af tekstiler.<\/p>\n

\"\"

En ung kvinde i gang med arbejdet<\/p><\/div>\n

Kooperativet bygger p\u00e5, at kvinderne fremstiller tekstilerne derhjemme eller her p\u00e5 stedet, hvor de – ved siden af arbejdet med at farve, trykke, sy og brodere – kan vise for bes\u00f8gende, hvordan de arbejder. De fremviser ogs\u00e5 de produkter, der har fremstillet, og de stiller gerne op til en snak om deres arbejde, deres hverdag og deres familie. Endelig vejleder de ogs\u00e5 deres kunder – os – om valg af materialer, st\u00f8rrelser og farver.<\/p>\n

\"\"

Et kl\u00e6de, som kvinderne havde fremstillet<\/p><\/div>\n

Jeg er altid lidt skeptisk, n\u00e5r vi skal bes\u00f8ge s\u00e5danne steder, idet det er min erfaring, at det prim\u00e6re for dem er at prakke os deres varer p\u00e5. S\u00e5dan virkede det bare ikke her. De var villige til at hj\u00e6lpe og fort\u00e6lle, men ellers var det overladt til os selv at finde ud af, om der var noget, der havde vores interesse.<\/p>\n

\"\"

Kvinder i gang med syarbejdet<\/p><\/div>\n

Jeg kom i snak med et par af kvinderne, der fortalte om deres liv og arbejde, og is\u00e6r den ene, en kvinde i 30’erne, der havde en mand og to b\u00f8rn derhjemme, kunne berette en del om, hvordan hun havde det som kvinde i en moderne indisk familie – med det arbejde og ansvar, der fulgte med. En interessant snak!<\/p>\n

\"\"

Kvinde fra kooperativet, som jeg snakkede med<\/p><\/div>\n

Det endte da ogs\u00e5 med, at vi – vist nok alle sammen – fik k\u00f8bt lidt med fra kooperativet.
\nHerefter skulle vi ud p\u00e5 landevejen, hvor dagens m\u00e5l var Bundi – en str\u00e6kning p\u00e5 knap 140 km og 2\u00bd time, eksklusiv pauser.
\nOg et par sp\u00e6ndende pauser blev det da ogs\u00e5 til!
\nEfter 40 minutters k\u00f8rsel stoppede vores chauff\u00f8r pludselig op ved en lille stand, hvor man kunne k\u00f8be nogle knolde, som Ranjan kaldte vandkastanjer (Trapa natans<\/em>) – og han\u00a0 k\u00f8bte ogs\u00e5 nogle stykker af dem, s\u00e5 vi kunne smage dem.<\/p>\n

\"\"

Stand hvor der solgtes vandkastanjer<\/p><\/div>\n

Vandkastanje er egentlig et misvisende navn for knoldene, der i Indien g\u00e5r under navnet paniphal, og som vokser p\u00e5 planten Trapa natans, der ikke har noget dansk navn.
\nPlanten vokser\/dyrkes i ferskvand i damme, hvor den flyder eller sl\u00e5r rod i mudderet p\u00e5 lavt vand, og dens knolde h\u00f8stes, n\u00e5r vandet i dammen begynder at t\u00f8rre ud – i oktober\/november. I h\u00f8sttiden sejler man ud p\u00e5 dammene i sm\u00e5 fladbundede b\u00e5de, hvorefter knoldene med h\u00e5ndkraft graves op fra mudderet.<\/p>\n

\"\"

H\u00f8st af vandkastanjer i fladbundede b\u00e5de<\/p><\/div>\n

Planten har en lang brugshistorie, og man ved, at knoldene allerede for flere tusinde \u00e5r siden var en vigtig del af den menneskelige kost for flere tusinde \u00e5r siden, og den er s\u00e5ledes stadigv\u00e6k en meget vigtig afgr\u00f8de i is\u00e6r Kina og Indien.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

N\u00e6rbillede af vandkastanjer<\/p><\/div>\n

Vi gjorde holdt et stykke tid ved standen med knoldene, hvor vi samtidig kunne betragte, hvordan arbejdere i de fladbundede b\u00e5de var i gang med h\u00f8sten.
\nEfter dette interessante og anderledes stop fortsatte vi endnu 10-15 minutter ad vejen mod Bundi, hvorefter vi holdt ind ved en g\u00e5rd, hvor vi skulle bes\u00f8ge en bondefamilie og dens plantage med guava.
\nF\u00f8rst snakkede vi ganske kort med en af m\u00e6ndene p\u00e5 g\u00e5rden, inden vi med vores chauff\u00f8r gik om i guavaplantagen lige bag huset, hvor vi vandrede lidt rundt og ledte efter nogle frugter, der var s\u00e5 modne, at de kunne pr\u00f8vesmages.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Guavaer (Psidium guajava<\/em>) p\u00e5 tr\u00e6et<\/p><\/div>\n

Guava (Psidium guajava<\/i>), der biologisk set er et b\u00e6r, stammer oprindelig fra Mexico og Mellemamerika, men guavatr\u00e6et, der tilh\u00f8rer myrtefamilien, dyrkes i dag i det meste af den subtropiske og tropiske verden – ikke mindst i Indien, der st\u00e5r for 45% af den samlede verdensproduktion.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Vores chauff\u00f8r med lidt guavaer, han havde plukket<\/p><\/div>\n

Efter at vi havde smagt p\u00e5 frugten, og chauff\u00f8ren havde plukket lidt ekstra til sig selv, faldt vi i snak med familien, der boede p\u00e5 g\u00e5rden, og som viste sig at v\u00e6re meget g\u00e6stfrie.
\nDet viste sig, at der var tale om en storfamilie i tre generationer, der var villige til at fort\u00e6lle om, hvordan de levede, og ogs\u00e5 villigt lod sig fotografere. Kvinderne i familien var f\u00f8rst meget bluf\u00e6rdige, og de stod i f\u00f8rste omgang i baggrunden og holdt deres sjal op foran ansigtet, mens b\u00f8rnene var mere fremme i skoene og reagerede p\u00e5 samme m\u00e5de, som man oplever med b\u00f8rn i Danmark.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

F\u00f8rste familiefoto<\/p><\/div>\n

Vores bes\u00f8g havde v\u00e6kket husets overhoved, og han kom frem og deltog herefter ogs\u00e5 i samtalen og forklarede, hvordan familieforholdet var med m\u00e6nd, koner, s\u00f8nner, d\u00f8tre, b\u00f8rneb\u00f8rn osv.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Husets overhoved<\/p><\/div>\n

Da han lige som havde godkendt vores tilstedev\u00e6relse, s\u00e5 \u00e6ndrede kvindernes bluf\u00e6rdighed sig ogs\u00e5, og det endte med, at de opfordrede os til at tage billeder, stillede op p\u00e5 r\u00e6kke og smilede – uden sjal for ansigterne!
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

3 af kvinderne uden sjal for ansigterne<\/p><\/div>\n

Udend\u00f8rs – p\u00e5 terrassen – lavede ‘konen i huset’ maden over noget der lignede en lille ovn, hvor pandekagerne til frokosten kunne fremstilles. Ogs\u00e5 hun lod sig nu gerne fotografere og demonstrerede madlavningsprocessen.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

En kvinde i ‘k\u00f8kkenet’<\/p><\/div>\n

I anledning af Diwali fik vi ogs\u00e5 lidt snacks for\u00e6rende, inden vi fortsatte vores vej til Bundi, hvor vi ankom til vores hotel, The Hadoti Palace<\/a>, f\u00f8rst p\u00e5 eftermiddagen.
\n(Og ja, det var et rigtigt palads, vi skulle bo p\u00e5!)
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Vores hotel, The Hadoti Palace<\/p><\/div>\n

Efter indkvarteringen og en lille pause blev vi afhentet igen og k\u00f8rt til en af byens store sev\u00e6rdigheder, Gahr Palace, og undervejs gjorde vi holdt ved et sted, hvor vi havde en flot udsigt mod paladset, der l\u00e5 p\u00e5 en skr\u00e5ning og spejlede sig i Nawal Sagar-s\u00f8en.
\nUd over at se paladset herfra var der ogs\u00e5 udsigt til fortet Taragarh, som ligger h\u00f8jere oppe ad bjerget.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Gahr Palace der spejler sig i Nawal Sagar-s\u00f8en<\/p><\/div>\n

Lidt historie om byen Bundi og paladset blev der ogs\u00e5 plads til:
\nBundi var centrum i Bundi-staten, der var grundlagt af Hada Rao Devda i 1241, men den \u00e6ldste del af Garh-paladset blev f\u00f8rst opf\u00f8rt i perioden fra 1607 til 1631 af Raja Rao Ratan Singh Hada, hvorefter det de n\u00e6ste \u00e5rhundreder blev udvidet af hans efterf\u00f8lgere, og store dele af de nuv\u00e6rende bygninger stammer fra det 17. og 18. \u00e5rhundrede. Kongefamilien boede p\u00e5 en del af paladset indtil 1948 – \u00e5ret efter Indiens selvst\u00e6ndighed, hvorefter bygningerne langsomt forfaldt. <\/em>
\nPaladset er en blanding af mange byggestile, og det regnes for et af Indiens st\u00f8rste paladser, og det er <\/em><\/span><\/span>et mesterv\u00e6rk, ikke kun inden for arkitektur, men ogs\u00e5 inden for kunst, idet dets v\u00e6gge fungerer som l\u00e6rred for storsl\u00e5ede v\u00e6gmalerier<\/span><\/span>. Man oplever – rundt omkring i paladsets rum –\u00a0<\/span><\/em>en r\u00e6kke fantastiske, falmende turkis- og guldfarvede v\u00e6gmalerier, der – naturligt nok – er pr\u00e6get af tidens tand. Disse v\u00e6gmalerier tilh\u00f8rer Bundi-skolen for maleri, en vigtig skole inden for Rajasthani-stilen af \u200b\u200bindisk maleri. Malerierne, der er sm\u00e5 og udf\u00f8rt med omhyggelighed, er malet med naturlige farver, der stammer fra mineraler, gr\u00f8ntsager, \u00e6delsten, s\u00f8lv og guld.<\/em>
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Detalje fra Garh-plaldsets g\u00e5rd<\/p><\/div>\n

Fra det korte stop med den flotte udsigt k\u00f8rte vi videre til parkeringsomr\u00e5det ved indgangen til paladset, der l\u00e5 for enden af en stejl gade omgivet af faldef\u00e6rdige, lysebl\u00e5 bygninger. Her blev vi sat af og fik vores billetter, og s\u00e5 gik det ellers op ad en stejl vej med flere skarpe sving og en r\u00e5 bel\u00e6gning, der gjorde, at uindbudte g\u00e6ster ville have sv\u00e6rt ved at n\u00e5 frem til indgangsporten til paladset,
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Den stejle vej op mod Garh-paladset<\/p><\/div>\n

Selve indgangsporten, Hathi Pol, Elefantporten, har f\u00e5et sit navn efter de to elefanter, der vogter indgangen med hovederne mod hinanden og derved danner en bue over selve porten.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Hathi Pol, Elefantporten<\/p><\/div>\n

Fra Hathi Pol gik vi ind p\u00e5 den \u00e5bne, rektangul\u00e6re g\u00e5rdsplads, hvorfra en trappe f\u00f8rte os til paladsets h\u00f8jdepunkt og det mest kendte og bes\u00f8gte sted i Garh Palace, Chitra Shala eller kunstgalleriet, der er bygget af Rao Raja Ummed Singh i det 18. \u00e5rhundrede<\/span>.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Maleri i Chitra Shala<\/p><\/div>\n

Det er en lille g\u00e5rdsplads, omgivet af en r\u00e6kke rum og en gallerigang, der er udsmykket med og fuldst\u00e6ndig d\u00e6kket af en enest\u00e5ende r\u00e6kke af meget belbevarede malerier i en palet af hovedsagelig turkise, bl\u00e5 og sorte farver; naturlige farver, der er udvundet fra mineraler, planter, \u00e6delsten, s\u00f8lv og guld<\/span>.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Maleri i Chitra Shala<\/p><\/div>\n

De dominerende temaer er scener med Krishnas liv, hofliv, jagt, festivaler, processioner og elskende par<\/span>, og malerierne skildrer scener fra Krishnas liv.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Maleri i Chitra Shala: Kvinde med fugl<\/p><\/div>\n

Dette var et sted, der var meget fascinerende, og vi brugte lang tid p\u00e5 at kigge p\u00e5 (og fotografere – for det m\u00e5tte man godt) de bedst bevarede og mest interessante af mange motiver.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Maleri i Chitra Shala: Ved hoffet<\/p><\/div>\n

Fra dette overfl\u00f8dighedshorn af kunst, fortsatte vi ned i g\u00e5rdhaven og videre af en trappe, der\u00a0<\/span><\/span><\/span>f\u00f8rte til <\/span><\/span>Ratan Daulat, der ligger modsat Hathi Pol. Dette \u00e5bne rum blev bygget i begyndelsen af \u200b\u200bdet 17. \u00e5rhundrede og fungerede som Diwan-i-Am eller ‘Salen for Offentlighed’.\u00a0<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Diwan-i-Am eller ‘Salen for Offentlighed’<\/p><\/div>\n

Ratan Daulat er en \u00e5ben terrasse med en trone, der er bygget i marmor og rager ud fra selve salen, og herfra der er udsigt over g\u00e5rdspladsen nedenfor. Tronen, der var stedet, hvor herskeren har vist sig for offentligheden, er det f\u00f8rste, man f\u00e5r \u00f8je p\u00e5, n\u00e5r man g\u00e5r gennem Hathi Pol.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Tronen – set nedefra<\/p><\/div>\n

Flere trin f\u00f8rer fra Ratan Daulat videre til Chattar Mahal, almindeligvis omtalt som Vindenes Palads, som er en bygning med en \u00e5ben g\u00e5rdsplads, der blev tilf\u00f8jet af Rao Raja Chatra Shabji i 1644.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Chattar Mahal set fra Ratan Daulat<\/p><\/div>\n

P\u00e5 g\u00e5rdspladsen er der en neds\u00e6nket pool, som man passerer, n\u00e5r man g\u00e5r videre ind i den \u00e5bne pavillon for den \u00f8stlige ende af pladsen – en pavillon der er enkel, man er forsynet med en del malerier i loftet.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Den \u00f8stlige pavillon i Chattar Mahal<\/p><\/div>\n

Herfra tr\u00e6der man videre ind i et rum, der er d\u00e6kket af fine, meget detaljerede v\u00e6gmalerier, der er udsmykket med bladguld og s\u00f8lv. Malerierne, der gengiver historier fra indisk mytologi, historie og kultur, stammer fra 1780, og hele rummet er d\u00e6kket af disse v\u00e6gmalerier, der er udsmykket med bladguld og s\u00f8lv.<\/span><\/span>
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Malerier fra Chattar Mahal<\/p><\/div>\n

Endnu en smal trappe f\u00f8rte videre fra Chattar Mahal-g\u00e5rdspladsen op til en mindre g\u00e5rdsplads, der gav adgang til den lige s\u00e5 smukt dekorerede Phool Mahal, der blev tilf\u00f8jet i 1607. Herfra var der en fin udsigt ned over Chattar Mahal-g\u00e5rdspladsen med b\u00e5de poolen og en af de elegante balkoner, der har v\u00e6ret med til at navngive denne del af paladset.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Chattar Mahal-g\u00e5rdspladsen med poolen og en af balkonerne<\/p><\/div>\n

Ogs\u00e5 i Phool Mahal var der en fin pavillon – pt. afsp\u00e6rret – med flot udsk\u00e5rne s\u00f8jler og malerier – holdt i bl\u00e5 farver. Envidere var der i et rum – bag afsp\u00e6rringen – en del v\u00e6gmalerier, der dog f\u00f8rst blev tilf\u00f8jet i 1860’erne. Disse malerier, som vi jo af gode grunde ikke s\u00e5, skildrer en procession med regimenter af soldater i europ\u00e6iske dragter samt kameler.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Pavillon i Phool Mahal<\/p><\/div>\n

Fra Phool Mahal kunne vi forts\u00e6tte (og det gjorde vi) til Badal Mahal, der betyder Skypaladset, og som er kendt for at have nogle af de fineste malerier i hele det sydlige Rajasthan. En farvestr\u00e5lende ring af Krishnaer og Radhaer danser rundt om den h\u00f8jeste del af den hv\u00e6lvede kuppel.
\n<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Loftsmaleri i kuplen i Badal Mahal<\/p><\/div>\n

Dette imponerende loftsmaleri er s\u00e5 flankeret af andre v\u00e6gmalerier, der viser Krishna blive k\u00f8rt til sit bryllup af Ganesh, og Rama vender tilbage fra Sri Lanka til Ayodhya.
\n<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Maleri af Krishna, der bliver k\u00f8rt til sit bryllup af Ganesh<\/p><\/div>\n

Og alle disse illustrationer rundt omkring p\u00e5 paladset (eller paladserne) er helt unikke og \u00e5rsagen til, at dette palads tiltr\u00e6kker s\u00e5 mange turister fra n\u00e6r og fjern. Stort set hvor man befandt sig her i Garh Palace, faldt man over malerier i h\u00f8j kvalitet og udf\u00f8rt med stor pr\u00e6cision, hvilket er imponerende – sat i relation til, hvor gamle de er og at der ikke er gjort det store for at bevare dem!
\n<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

V\u00e6gmaleri i Badar Mahal<\/p><\/div>\n

Vi sluttede vores rundgang i Garh Palace af med at bes\u00f8ge den g\u00e5rd, Jhoola Chowk, hvor kvinderne og b\u00f8rnene kunne slappe af i fred for nysgerrige blikke – en g\u00e5rdsplads, hvor der bla. var plads til en gynge…
\n<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Jhoola Chowk<\/p><\/div>\n

Alt i alt var vores bes\u00f8g her en stor oplevelse, der blev ekstra forst\u00e6rket af den fine udsigt, der var over Bundi by fra flere af rummene og g\u00e5rdhaverne. Det var s\u00e5ledes m\u00e6ttede med indtryk, at vi forlod Garh Palace ad samme (besv\u00e6rlige) vej, som vi var kommet – i \u00f8vrigt fulgt p\u00e5 vej af en flok rhesusaber.
\nVi (dvs. Ranjan for os) havde valgt, at vi ville g\u00e5 gennem byen fra paladset til vores hotel for at m\u00e6rke stemningen i denne behagelige by, mens m\u00f8rket faldt p\u00e5. Vi bev\u00e6gede os derfor ad sm\u00e5 gader fra paladset og ned mod bymidten, hvor vi undervejs kom forbi mange interessante templer, byporte, bygninger og v\u00e6gmalerier – og ikke mindst personer…
\n<\/span><\/span><\/span><\/span>Vi havde ikke g\u00e5et l\u00e6nge, f\u00f8r en lille, markant og farverig bygning fangede vores opm\u00e6rksomhed. Der var tale om et hindutempel, der er dedikeret til Bal Hanuman, der ogs\u00e5 er kendt som den unge Hanuman, og templet havde den karakteristiske orange farve, der ofte forbindes med Hanuman.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Lille tempel dedikeret til Bal Hanuman<\/p><\/div>\n

Lidt l\u00e6ngere nede af gaden kom vi forbi Lakshmi Nath-templet, der er et af de \u00e6ldste templer i byen. Det er dedikeret til Lord Vishnu, som tilbedes her sammen med gudinden Lakshmi, og det har stor religi\u00f8s og kulturel betydning for byen. Templet, der er bygget i Hada Chauhan-dynastiet tid – alts\u00e5 f\u00f8r 1192, hvor dette dynasti gik i opl\u00f8sning, var det vigtigste tilbedelsessted for Bundis kongefamilie s\u00e5vel som for almindelige mennesker.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Lakshmi Nath-templet<\/p><\/div>\n

Bundi, der er kendt som templernes og trinbr\u00f8ndenes by, og der fort\u00e6lles, at der er mere end 500 templer i byen, hvilket jo er ret meget for en by med ca. 150000 indbyggere.
\n(Trinbr\u00f8ndene kommer vi tilbage til i morgen, hvor vi skulle bes\u00f8ge et par af br\u00f8ndene).
\n<\/span><\/span><\/span>P\u00e5 vores tur gennem gaderne havde vi mange farverige og interessante oplevelser, f.eks. da vi passerede en fris\u00f8rsalon, hvor fris\u00f8ren ville fotograferes sammen med sin ven, der sad inde i det lille rum, der udgjorde salonen. Det kom der et fint billede ud af.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Der stilles op til foto<\/p><\/div>\n

Ranjan havde uds\u00f8gt sig en lille bar, Krishna’s Chai, der er meget kendt fra de sociale medier, og som vi naturligvis bes\u00f8gte. Her sad vi – sammen med flere andre turister – og oplevede fremstillingen af masala chai fra bunden, hvor krydderierne blev malet, m\u00e6lken og teen kogt og det hele blandet til en ganske fortr\u00e6ffelig chai, som naturligvis ogs\u00e5 blev serveret p\u00e5 den helt rigtige m\u00e5de, hvor teen fik en tur gennem luften for at f\u00e5 den helt rigtige serveringstemperatur.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Fremstilling af masala chai<\/p><\/div>\n

Den f\u00e6rdige masala chai vi n\u00f8d i baglokalet, hvor v\u00e6ggene var udsmykket med graffiti, der var malet af kunder fra hele verden.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

V\u00e6ggen bag ved kunderne i Krishna’s Chai<\/p><\/div>\n

Efterh\u00e5nden var det ved at blive m\u00f8rkt, s\u00e5 efter caf\u00e9bes\u00f8get vandrede vi videre gennem gaderne mod hotellet, hvor den stod p\u00e5 aftensmad og efterf\u00f8lgende dyner.<\/span><\/span><\/p>\n

Fredag, d. 24.10.<\/span>
\nEfter en god nat i luksuri\u00f8se omgivelser, efterfulgt af en morgenmad med alt, hvad hjertet kunne beg\u00e6re, var vi klar til at drage ud i byen for at bes\u00f8ge et par af byens trappebr\u00f8nde, som der findes 57 af i Bundi.
\nDe mange smukke og s\u00e6regne trappebr\u00f8nde har et specielt arkitektoniske udtryk, og i oldtiden, da der ikke var vandhaner og vandledninger, var de – sammen med s\u00f8er – den eneste kilde til drikkevand. Dengang kom kvinder ofte til trappebr\u00f8ndene med store krukker eller kander for at hente vand, og de fungerede derfor som et m\u00f8dested eller opholdssteder for de lokale.
\n<\/span>Da Bundi ligger i et t\u00f8rt omr\u00e5de, kan vandspejlet falde drastisk i t\u00f8rkeperioder, og den eneste sikre kilde til vand var de mange sm\u00e5 og store trappebr\u00f8nde, som man simpelthen g\u00e5r ned i for at hente vand. I dag, hvor vand prim\u00e6rt skaffes gennem r\u00f8rledninger, st\u00e5r trappebr\u00f8ndene tilbage som dokumentation om tidligere tider, og de er blevet et meget popul\u00e6rt turistm\u00e5l i Bundi og omegn. Desuden er trappebr\u00f8ndene blevet velholdt af de lokale, der str\u00e6ber efter at beskytte deres rige kultur og arv, og man kan ogs\u00e5 i dag finde lokale, der henter vand ved trappebr\u00f8ndene.
\nTrappebr\u00f8ndene i Bundi kendes ogs\u00e5 under navne som Baori eller Kund, og de er blevet bygget over en periode p\u00e5 tre \u00e5rhundreder, dels af forskellige kongefamilier og dels af nogle borgere i Bundi.
\nDagen startede med, at vi k\u00f8rte den korte vej til Dhabhai Ka Kund, som jeg personligt havde gl\u00e6det mig meget til, idet jeg p\u00e5 billeder havde set dens unikke konstruktion, hvor man fra jordoverfladen g\u00e5r mere end 8 etager ned til vandoverfladen ad symmetriske trapper.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Dhabhai Ka Kund<\/p><\/div>\n

Dhabhai Ka Kund er <\/span>kendt for sit strenge geometriske design, og den blev bygget i det 16. \u00e5rhundrede under maharaja Rao Raja Dhabhai Singhs styre for at forsyne de t\u00f8rre omr\u00e5der i Bundi med vand.
\nVores bes\u00f8g begyndte med, at vi m\u00e5tte vade forbi en flok hellige k\u00f8er, der havde kastet sig over en bunke affald, hvorefter vi kravlede gennem en l\u00e5ge i hegnet.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Hellige k\u00f8er og affald<\/p><\/div>\n

Efter f\u00e5 meter stod vi s\u00e5 ved kanten af trappebr\u00f8nden, der desv\u00e6rre for os – og godt for byens borgere – var stort set fyldt med vand, hvilket indikerede, at der ikke var mangel p\u00e5 vand i Bundi lige nu. Den store m\u00e6ngde af vand gjorde s\u00e5, at vi ikke rigtig kunne danne os et indtryk af den fantastiske konstruktion. Kun et par etager var synlige over vandet, og vi kunne derfor heller ikke se de udsmykninger, der fandtes p\u00e5 v\u00e6ggene her, og kun toppen <\/span>af det tempel, der var indbygget i trappebr\u00f8nden var oven vande.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Dhabhai Ka Kund – fra en anden vinkel<\/p><\/div>\n

Trappebr\u00f8nden er i \u00f8vrigt dedikeret til den Ganesha, og ved vestkanten af br\u00f8nden er der et lille tempel med to pavilloner for guddommen.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Tempel for Ganesha ved Dhabhai Ka Kund<\/p><\/div>\n

Fra <\/span>Dhabhai Ka Kund gik vi rundt om hj\u00f8rnet til den nok mest kendte, popul\u00e6re (og bes\u00f8gte) af byens trappebr\u00f8nde, Raniji Ki Baori, og undervejs passerede vi en del farverige stande, hvor der dels solgtes blomsterkranse – sikkert til Diwali, dels forskellige slags bagv\u00e6rk, der blev bagt p\u00e5 stedet.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Blomster til salg i anledning af Diwali<\/p><\/div>\n

Raniji Ki Baori g\u00e5r for at v\u00e6re byens flotteste trappebr\u00f8nd – med rette, og den blev bygget i 1757 af Rani Nathavati Ji, som var kongens yngste dronning p\u00e5 det tidspunkt. Denne trappebr\u00f8nd er 12,2 meter bred og 61,5 meter lang og er kendt for sine elegante elefantstatuer i sten, udsk\u00e5rne s\u00f8jler og overd\u00e5dige buegange, og under normale omst\u00e6ndigheder er der <\/span>mere end 100 trin og 43 meter ned til vandspejlet. Set nedefra t\u00e5rner bygningsv\u00e6rket sig op som en hel lille katedral tilegnet b\u00e5de dronningen og det kostbare vand.
\nDet hele er pakket ind i et gitter af tr\u00e5dnet for at forhindre duer og flagermus i at komme ind, men resultatet er utilsigtet, at de ikke kan komme ud, hvis de f\u00f8rst har fundet en vej ind igennem et af hullerne i nettet, og at der en fast bestand af begge arter, der lever i trappebr\u00f8nden!<\/p>\n

\"\"

Raniji Ki Baori – indre<\/p><\/div>\n

Vi oplevede naturligvis b\u00e5de stemningen inde i trappebr\u00f8nden, hvor vandspejlet – som det var tilf\u00e6ldet i Dhabhai Ka Kund<\/span> – var meget h\u00f8jere, og kun f\u00e5 af trinnene var synlige.
\n20 trin nede er der en d\u00f8r p\u00e5 hver side af br\u00f8nden – og da vi bes\u00f8gte br\u00f8nden kunne man kun lige ane det \u00f8verste af portene.
\nDenne trappebr\u00f8nd var forbeholdt de kongelige of hoffet, der hentede vand her og samtidig brugte det som ‘swimmingpool’.<\/p>\n

\"\"

Raniji Ki Baori – ydre<\/p><\/div>\n

Efter dette bes\u00f8g var det ved at v\u00e6re tid til at komme videre fra Bundi – til vores n\u00e6ste stop, landsbyen Bijaipur – en str\u00e6kning p\u00e5 150 km og 3 timer.
\nHer gik vejen gennem et stenet og \u00f8rkenagtigt landskab, hvor vi efter tre kvarters tid gjorde kort holdt ved et udsigtspunkt, Abhaypura Dam View Point, hvor vi havde fin udsigt ud over det golde landskab og over en opd\u00e6mmet s\u00f8 i n\u00e6rheden.
\nHer blev der ogs\u00e5 lige tid til at forevige vores guide og chauff\u00f8r, inden vi fandt en gammel Tuborg-flaske; l\u00e6ngere var vi alts\u00e5 ikke hjemmefra.<\/p>\n

\"\"

Guide og chauff\u00f8r ved Abhaypura Dam View Point<\/p><\/div>\n

Efter yderligere 10 minutters k\u00f8rsel gennem dette lidt tr\u00f8stesl\u00f8se sten- og klippelandskab indlagde vi endnu et stop – denne gang for at bes\u00f8ge Seven Fall Waterfall, De Syv Vandfald, der ogs\u00e5 er kendt som Bhadkya Vandfald.<\/span><\/p>\n

\"\"

Goldt landskab p\u00e5 vej til vandfaldet<\/p><\/div>\n

De Syv Vandfald er et s\u00e6sonbestemt vandfald, der oftest bes\u00f8ges i monsuns\u00e6sonen p\u00e5 grund af dets kraftige, dramatiske str\u00f8m p\u00e5 den tid af \u00e5ret (juli til september). Vi var da derfor ogs\u00e5 lidt for langt henne p\u00e5 \u00e5ret til, at det skulle v\u00e6re virkelig flot, og det var da ogs\u00e5 et sp\u00f8rgsm\u00e5l, og vandreturen hen til vandfaldet var det v\u00e6rd.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Seven Fall Waterfall, De Syv Vandfald<\/p><\/div>\n

Men lidt vandfald fik vi da set, og om ikke andet fik vi en pause fra landevejen.
\nFor at finde hen til vandfaldet, der l\u00e5 nogle kilometer fra landevejen, fik vi hj\u00e6lp af nogle lokale beboere, der angav den vej gennem det golde landskab, som vi skulle g\u00e5 for at finde frem. Der var ingen sti eller vej, ingen skiltning, men kun hj\u00e6lpsomme mennesker, der hjalp os p\u00e5 vej – ogs\u00e5 selv om de sikkert havde andet at give sig til.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Tak for hj\u00e6lpen til en lokal beboer<\/p><\/div>\n

Da vi de n\u00e6ste kilometer k\u00f8rte forbi huse eller sm\u00e5 landsbyer, hvor husene var bygget af grove sten, blev vi enige om at stoppe et sted, hvor vi fik mulighed for at kigge n\u00e6rmere p\u00e5 husene, Derfor holdt vi efter endnu nogle minutters k\u00f8rsel ind ved en lille landsby og steg ud – og allerede inden, alle var ude af bilen, var vi omringet af en gruppe af landsbyens b\u00f8rn, der syntes, at vi var interessante.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

S\u00e5 snart vi var stoppet, dukkede b\u00f8rnene frem<\/p><\/div>\n

B\u00f8rnene og en af m\u00f8drene viste os rundt p\u00e5 pladsen, hvor husene l\u00e5, og det gav nogle sjove og r\u00f8rende oplevelser; f.eks. var b\u00e5de b\u00f8rnene og moderen meget interesseret i, hvad Ranjan kunne fremvise p\u00e5 sin mobiltelefon, og han lovede endvidere at sende nogle af de billeder, han tog med mobilen til deres for\u00e6ldre.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Ranjan fremviser billeder p\u00e5 telefonen<\/p><\/div>\n

Den samme mor var lige s\u00e5 interesseret i at blive fotograferet, som b\u00f8rnene, og hun stillede gerne op – b\u00e5de sammen med b\u00f8rn (egne og andres) og alene…
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

En mor med nogle af b\u00f8rnene<\/p><\/div>\n

Vi andre fik nogle fantastiske billeder af b\u00f8rnene, der p\u00e5 mange m\u00e5der agerede, som b\u00f8rn ville g\u00f8re i Danmark; nysgerrige, videbeg\u00e6rlige og lidt fr\u00e6kke, n\u00e5r de troede, at vi ikke s\u00e5 det.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Lidt af en charmetrold<\/p><\/div>\n

Og s\u00e5 var der faktisk en af pigerne, der talte en forst\u00e5elig engelsk, der fortalte os, at hun gerne ville med os videre og dr\u00f8mte om en fremtid v\u00e6k fra denne lille landsby. Hun var 12 \u00e5r.
\n<\/span>Bes\u00f8get endte med, at Ranjan k\u00f8bte lidt godter i den lokale bod til b\u00f8rnene og for\u00e6rede dem resten af vores vandkastanjer fra i g\u00e5r, og n\u00e5r man t\u00e6nker tilbage p\u00e5 denne oplevelse, s\u00e5 kom dette stop mere til at dreje sig om b\u00f8rnene end de huse, de boede i.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

12-\u00e5rig med dr\u00f8mme om et andet liv<\/p><\/div>\n

Efter dette meget r\u00f8rende stop i landsbyen fortsatte vi vores k\u00f8rsel en times tid, inden vi stoppede for en kop kaffe\/masala\/te p\u00e5 Menal Resort – efterfulgt af en tur rundt i omr\u00e5det heromkring – startende med at vi blev k\u00f8rt den korte vej til Menal Hanuman Temple, hvorfra vi fortsatte til fods.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Menal Hanuman Temple<\/p><\/div>\n

Det var dog ikke dette tempel, som omr\u00e5det var kendt for, s\u00e5 vi fortsatte hurtigt videre og gik i stedet den korte vej til fods til <\/span>Menal Mahanaleshwar-templet<\/span><\/span>, der er et tempelkompleks, der er opf\u00f8rt i midten af 1100-tallet og tilskrives kong Someshvara fra Chahamana-dynastiet<\/span>.
\nHele tempelkomplekset er dedikeret til Lord Shiva, men det indeholder i \u00f8vrigt referencer til adskillige andre guddomme, og selv om det delvist ligger i ruiner, var det et smukt og interessant sted at bes\u00f8ge.<\/span><\/span>
\nIndgangen til tempelkomplekset skete gennem en toetagers mandala-pavillon, hvis s\u00f8jler er smukt dekoreret med udsk\u00e6ringer af forskellige shaivistiske guder – bla. Bhairav, der er et symbol p\u00e5 guden Shiva.<\/p>\n

\"\"

Indgangen til tempelkomplekset<\/p><\/div>\n

Umiddelbart til venstre for indgangspartiet var der rester af et tempel med to helligdomme. Dette tempel skulle v\u00e6re det \u00e6ldste her p\u00e5 omr\u00e5det, og det menes, at det stammer fra det 8. \u00e5rhundrede.<\/p>\n

\"\"

Rester af et tempel fra det 8. \u00e5rh.<\/p><\/div>\n

Selve hovedtemplet – til venstre set fra indgangspartiet – var lavet i sandsten og fremstod temmelig velbevaret, og det var en flot, stilren bygning af se p\u00e5!<\/p>\n

\"\"

Menal Mahanaleshwar-templet<\/p><\/div>\n

Dets yderv\u00e6gge var lige s\u00e5 imponerende som selve bygningen, idet de var rigt udsmykket med stenudsk\u00e6ringer – basrelieffer – der forestillede skytsguder, dyr og adskillige guder, herunder udsk\u00e6ringer af Lord Shiva og Parvathi i forskellige stillinger- omgivet af dansere, musikere og dyr.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Basrelief p\u00e5 templets yderside – her af Shiva<\/p><\/div>\n

Og som det h\u00f8rer sig til ved templer for Shiva var der ogs\u00e5 her en guddommelig tyr. en Nandi, foran templets indgang, anbragt som skytsguddom for Shivas bolig.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Nandi foran indgangen til templet<\/p><\/div>\n

Vi gik indenfor i templet og var s\u00e5 heldige, at der netop havde v\u00e6ret \u00e5bent for bes\u00f8gende til det allerhelligste, et rum hvor man opbevarede en Shiva-lingam, der er en hellig sten, der repr\u00e6senterer balancen mellem maskulin (lingam) og feminin (yoni) energi.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Shiva-lingam i det helligste af templet<\/p><\/div>\n

Til at passe p\u00e5 helligdommen sad en \u00e6ldre pr\u00e6st?, der samtidig velsignede os. Det var en venlig mand, der – tror jeg – ikke forstod s\u00e5 meget af, hvad vi sagde til ham; men meningen forstod han!
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Sk\u00f8n pr\u00e6st? i templet<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i templet vandrede vi de f\u00e5 meter til den kl\u00f8ft, der har givet navn til omr\u00e5det: ‘Maha Nal’, hvilket kan overs\u00e6ttes med ‘stor kl\u00f8ft’.
\nI denne kl\u00f8ft falder vandet i Menali-floden knap 50 meter, og lige efter monsunen skulle det v\u00e6re et betagende syn. Lige nu var vandstanden dog lav, og vandfaldet kanp s\u00e5 imponerende.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Menali-vandfaldet<\/p><\/div>\n

Der var ikke mange turister ved hverken templerne eller vandfaldet, mens det \u00e5benbart var et yndet udflugtsm\u00e5l for indere. Det bet\u00f8d s\u00e5 ogs\u00e5, at vi flere gange blev bedt om at stille op med en familie i forskellige sammens\u00e6tninger, b\u00e5de ved vandfaldet og blandt templerne.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Familie, der stillede sig i vejen og ville fotograferes<\/p><\/div>\n

Det viste sig, at det blev lidt af en langsommelig proces at komme tilbage til bilen, idet vi skulle have taget selfie med dem, enkeltvis eller parvis, med deres b\u00f8rn, med unge og gamle – og ja, det var sv\u00e6rt at sige nej til nogen…
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

… og s\u00e5 kom man da lige med p\u00e5 familiebilledet<\/p><\/div>\n

Tilbage til bilen kom vi da alle efter en rum tid, og s\u00e5 kunne vi k\u00f8re videre til vores n\u00e6ste hotel i Bijaipur. Hotel var m\u00e5ske s\u00e5 meget sagt, for der var n\u00e6rmere tale om et slot, Castle Bijaipur<\/a>, som stadigv\u00e6k er hjemsted for den herskende familie, der driver stedet\u00a0som et HJEM, hvor folk kan komme og opleve traditionel Rajput-g\u00e6stfrihed.
\n(Og allerede da vi steg ud af bilen, m\u00e6rkede vi g\u00e6stfriheden – vi blev modtaget af et lille orkester best\u00e5ende af to mand, der spillede for os!)
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Velkomst for fuld musik<\/p><\/div>\n

Slottet, der er fra det 16. \u00e5rhundrede og beliggende bag bef\u00e6stede mure, blev omdannet til et hotel i 1991 af familien, der ejer stedet, og det b\u00f8d p\u00e5 charme og historie i h\u00f8jeste potens. Alt var kringlet, d\u00f8rene til v\u00e6relserne originale med sl\u00e5 for i stedet for en l\u00e5s, v\u00e6relserne k\u00e6mpestore og med himmelseng – og det var som om, man var landet i en tidslomme – en transformation tilbage i tiden.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Castle Bijaipur, hvor vi skulle bo<\/p><\/div>\n

Men nogen af de andre tog et smut ud p\u00e5 en guidet tur i landsbyen valgte vi – Claudia og jeg at blive hjemme og kigge os omkring i krogene, atriumg\u00e5rdene, haven, altanerne og s\u00f8jlegangene. En sp\u00e6ndende oplevelse.
\nImens var personalet – og det var der nok af – i gang med at forberede aftensmaden, der blev lavet over \u00e5ben grill i et hj\u00f8rne af haven, lige som de anrettede de forskellige retter, vi skulle have serveret, n\u00e5r det blev m\u00f8rkt.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Der g\u00f8res klar til aftensmaden ved poolen<\/p><\/div>\n

Og som om det ikke var nok, s\u00e5 skulle aftensmaden indtages ved swimmingpoolen ved et smukt d\u00e6kket bord med egen tjener
\nEn stor og overd\u00e5dig oplevelse, s\u00e5 man var helt h\u00f8j, n\u00e5r dynerne kaldte!<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

L\u00f8rdag, d. 25.10.<\/span>
\nEfter en god nats s\u00f8vn kunne vi her til morgen v\u00e5gne op som Jeppe i baronens seng, hvorefter vi kunne pakke, spise morgenmad, tjekke ud og g\u00f8re klar til afgang fra dette luksusophold.
\nDet bet\u00f8d s\u00e5 ogs\u00e5 en times k\u00f8rsel til dagens f\u00f8rste (og eneste) stop i Chittorgarh, hvor vi skulle bes\u00f8ge Chittor Fort p\u00e5 vores vej til Udaipur, hvor vi skulle overnatte de n\u00e6ste to n\u00e6tter.
\nChittor Fort er et beboet fort, der ofte omtales som en landsby inden for mure, og det ligger p\u00e5 et 180 meter h\u00f8jt plateau, der rummer et fungerende samfund med landsbyer, templer og boligomr\u00e5der blandet med ruiner, der g\u00e5r tilbage til det 7. \u00e5rhundrede.
\nFortet, der indeholder i alt 65 historiske ting, herunder 4 paladser, 19 store templer, 4 mindesm\u00e6rker og et par sejrst\u00e5rne, har siden 2013 v\u00e6ret p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste.
\nFor at komme fra den nye landsby Chittorgarh i lavlandet og op til fortet skal man k\u00f8re af en-kilometer lang vej, der snor sig med skarpe h\u00e5rn\u00e5lesving op ad bakken, og undervejs passerer man syv bef\u00e6stede porte, der var bygget som en del af det samlede forsvarsv\u00e6rk. I alt 13 km mure omgiver fortet, der dermed er et af de st\u00f8rste i Indien.
\nLidt historisk overblik:
\nMan mener, at Chittor Fort blev bygget i det 7. \u00e5rhundrede af <\/em><\/span>Chitrangada Mori, der var en h\u00f8vding fra det lokale Maurya-dynasti, og fortet, der oprindelig hed Chitrakut og var hovedstad i Mewar-konged\u00f8mmet indtil 1568, hvor <\/span>det blev erobret af Mughal-kejseren Akbar. Fortet har haft en turbulent fortid, og det har gennem de \u00e5r, det har eksisteret, overlevet tre voldsomme angreb:
\nI 1303 angreb sultanen af Delhi, Alauddin Khilij fortet, der p\u00e5 den tid blev regeret af Guhila-kongen Ratnasimha, og efter en 8 m\u00e5neder lang belejring indtog hans h\u00e6r fortet. En legende siger, at han herefter beordrede en masakre p\u00e5 30000 lokale hinduer, mens en anden legende siger, at Alauddin i virkeligheden invaderede Chittor Fort for at fange Ratnasimhas smukke dronning Rani <\/span>Padmini<\/span>. Legenden siger ogs\u00e5, at Padmini og andre kvinder i fortet begik selvmord ved <\/span><\/span>‘jauhar’, hvilket er en <\/span><\/span>selvafbr\u00e6nding, der foretages af Rajput-kvinder og -piger for at undg\u00e5 undg\u00e5 tilfangetagelse, sexslaveri, slaveri og voldt\u00e6gt, n\u00e5r de stod over for et sikkert nederlag under en krig.
\n<\/span><\/span>Der er dog intet, der underst\u00f8tter disse legender, men det er derimod fakta, at Alauddin gav Chittorgarh til sin unge s\u00f8n Khizr Khan, og at fortet herefter blev omd\u00f8bt til ‘Khizrabad’ efter prinsen. Fakta var det ogs\u00e5, at fortet efter nogle \u00e5r igen kom p\u00e5 Rajput-h\u00e6nder, og at det efterf\u00f8lgende genvandt sin tidligere pragt.<\/span><\/span>
\nI 1533 blev fortet angrebet af Bahadur Shah, der var sultan af Gujarat, og det f\u00f8rte til et st\u00f8rre slag, hvor 3200 Rajput-krigere stormede ud af fortet for at k\u00e6mpe til d\u00f8den og faktisk d\u00f8de i det efterf\u00f8lgende slag. Alt dette kunne kunne fortets 13000 kvinder se fra fortets mure, inden de begik kollektivt selvmord – igen for at undg\u00e5 at blive taget til fange og falde i slaveri.<\/span>
\nI 1568 kom s\u00e5 den sidste store belejring af Chittorgarh<\/span>,\u00a0da Mughal-kejseren <\/span>Akbar<\/span> angreb fortet. Akbar \u00f8nskede at erobre Mewar-kongeriget, som blev regeret fra Chittor Fort af <\/span>Rana Uday Singh II,<\/span> der – inden fortet blev angrebet – dog sammen med sin kongelige familie rejste i sikkerhed i Gogunda n\u00e6r Udaipur. Forsvaret af fortet blev s\u00e5 overladt til 8000 Rajput-soldater og 1000 musketerer, men efter 4 m\u00e5neders belejring faldt fortet i h\u00e6nderne p\u00e5 sultan Akbars folk.
\nI 1616, under kejser Jahangirs styre, blev fortet givet tilbage til Rajput-folket, der var de oprindelige og retsm\u00e6ssige beboere her.<\/span><\/em>
\nVores bes\u00f8g p\u00e5 fortet startede med, at vi k\u00e6mpede os op ad bjerget og gennem de syv porte, samtidig med mange andre turister i biler eller tuk-tuks. Det var herefter en udfordring at finde en parkeringsmulighed, men efter lidt frem og tilbage fandt vi da en plads, hvorfra der ikke var langt at g\u00e5 til vores f\u00f8rste bes\u00f8g, Rana Kumbha Palace.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Indgangen til Rana Kumbha Palace<\/p><\/div>\n

Paladset kan spores tilbage til det 8. \u00e5rhundrede (\u00e5r 734?), hvor det blev opf\u00f8rt under Bappa Rawal, der var grundl\u00e6ggeren af \u200b\u200bMewar-dynastiet, men det var f\u00f8rst i det 15. \u00e5rhundrede – i\u00a0 Maharana Kumbhas regeringstid – at paladset blev genopbygget og udvidet til det, man ser resterne af i dag. Paladset, der er det st\u00f8rste monument i Chittor Fort, var i sin storhedstid et arkitektonisk mesterv\u00e6rk i traditionel Rajput-stil, og man kan stadigv\u00e6k i dag blive overrasket over de mange imponerende detaljer i paladset.
\n<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Pavillon i Rana Kumbha-paladset<\/p><\/div>\n

Rana Kumbha-paladset er et flot bygningsv\u00e6rk, der er opf\u00f8rt af lokale sandsten og udsmykket med mange storsl\u00e5ede og velbevarede baldakiner, der b\u00e6res af udsk\u00e5rne s\u00f8jler, suppleret med udsk\u00e6ringer og dekorative elementer, der dokumenterer, at Rajput-folket var dygtige h\u00e5ndv\u00e6rkere.
\n<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Udsigt fra Zanana Mahal mod Kanwar Pada-paladset<\/p><\/div>\n

Inde i paladset er der et netv\u00e6rk af sammenh\u00e6ngende bygninger, der havde forskellige funktioner. Zanana Mahal, eller kvindernes kvarterer, var private rum til de kongelige kvinder, og Kanwar Pada-paladset var sandsynligvis forbeholdt prinserne, mens et Shiva-tempel afsl\u00f8rede, at Mewar-dynastiet var hinduer.
\n<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Indgangen til paladsets Shiva-tempel<\/p><\/div>\n

Derudover var Diwan-e-am, sal for offentlig audiens, det sted, hvor kongen holdt hof og m\u00f8dtes med sine unders\u00e5tter.
\n<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Et kig mod Kanwar Pada-paladset fra en af g\u00e5rdspladserne<\/p><\/div>\n

Vi vandrede rundt i hele paladset, hvor dronning Rani Padmini – i f\u00f8lge legenden – begik selvmord i 1303 for at undg\u00e5 fangenskab.
\n<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Kanwar Pada-paladset set nedefra<\/p><\/div>\n

Vi startede vores tur gennem paladset ad en lille rampe og en sideindgang, hvorefter vi stod i en fordelingsg\u00e5rd, hvorfra det var muligt at g\u00e5 til venstre mod Zanana Mahal eller mod h\u00f8jre til Kanwar Pada-paladset.
\n<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Udsigt fra Zanana Mahal<\/p><\/div>\n

Vi bes\u00f8gte f\u00f8rst det forholdsvis lave Zanana Mahal, hvor vi blev tilbageholdt af flere grupper af indere, der partout ville fotograferes sammen med os i forskellige kombinationer – og nu var vi jo s\u00e5 sm\u00e5t ved at v\u00e6nne os til det!
\n<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

En flok turister i Zanana Mahal<\/p><\/div>\n

Dern\u00e6st fortsatte vi mod Kanwar Pada og de andre h\u00f8je bygninger, der udgjorde resten af Rana Kumbha-paladset – en tur med indlagte pauser til at f\u00e5 forklaringer og til at nyde arkitekturen og udsigten p\u00e5 ca. halvanden time, der skulle egentlig have endt ved, at vi forlod omr\u00e5det gennem hovedporten, Tripolia Darwaza.
\n<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Hovedporten, Tripolia Darwaza<\/p><\/div>\n

Denne port var desv\u00e6rre lukket, og vi m\u00e5tte derfor g\u00e5 hele vejen tilbage til den lille sideindgang, hvor vi ogs\u00e5 var g\u00e5et ind.
\n<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Endnu engang forbi paladsets imponerende bygninger<\/p><\/div>\n

Herefter var vores bes\u00f8g i Rana Kumbha-paladset forbi, og vi kunne g\u00e5 den korte vej – 200 meter – til <\/span><\/span><\/span><\/span>Fateh Prakash Palace, mens vores chauff\u00f8r fors\u00f8gte at finde en ny p-plads.
\nFateh Prakash Palace er bygget af Maharana Fateh Singh (1884-1930) i Rajput-stil med en stor central g\u00e5rd(-splads)<\/span><\/span>, og det fungerede som hans residens, mens han levede.<\/p>\n

\"\"

G\u00e5rdspladsen i Fateh Prakash Paladset<\/p><\/div>\n

I dag er paldset indrettet som museum med mange artefakter, der knytter sig til rajput-kulturen, og p\u00e5 den guidede tur gennem museet s\u00e5 og h\u00f8rte vi om traditionelle, middelalderlige Mewari-v\u00e5ben som \u00f8kser, knive og gamle skjolde,<\/span><\/span> der h\u00f8rte sig til, da Rajput-kongerne regerede her. P\u00e5 museets v\u00e6gge hang der ogs\u00e5 mange portr\u00e6tter og tidstypiske malerier, der f.eks. viste scener fra vigtige milit\u00e6re slag, ligesom der var en del skulpturer.
\nDa vi forlod museet kom jeg i snak med en kvinde, der sad og spiste en frugt, jeg aldrig havde set f\u00f8r – sukker\u00e6ble (Annona squamosa<\/em>), og da jeg spurgte til frugten og dens smag, b\u00f8d hun mig at smage. Og den smagte faktisk godt – og s\u00f8dt!<\/p>\n

\"\"

Kvinde, der nyder et sukker\u00e6ble (Annona squamosa<\/em>)<\/p><\/div>\n

Vi gik da heller ikke mange meter mere, f\u00f8r vi i skyggen under nogle store tr\u00e6er m\u00f8dte flere stande, der solgte disse frugter, der var i familie med cherimoya, som vi af og til kan f\u00e5 i handelen hjemme i Danmark.<\/p>\n

\"\"

Kurv med modne sukker\u00e6bler<\/p><\/div>\n

Og igen stillede indiske familier og grupper af veninder med deres b\u00f8rn op til foto – bla. hev en flok farverige kvinder med b\u00f8rn fat i mig for at jeg skulle fotografere dem, s\u00e5 de bagefter – p\u00e5 kameraet – kunne se resultatet. Faktisk en ret morsom oplevelse…<\/p>\n

\"\"

Fotoopstilling: Kvinder med b\u00f8rn<\/p><\/div>\n

Eller gik vi blandt et mylder af indiske turister videre til vores n\u00e6ste m\u00e5l, der var Jain-templet med det mundrette navn Saat Bees Deori-templet.<\/span>
\nDette tempel l\u00e5 umiddelbart ved siden af Fateh Prakash Paladset, og var oprindelig en gruppe af 27 mindre templer, der er dedikeret til Jain Tirthankaras.
\nJain Tirthankaras er de 24 \u00e5ndelige l\u00e6rere eller ‘vadesteder’ (Tirthankaras), der i f\u00f8lge jainismen har opn\u00e5et fuldkommen viden (Kevala Jnana) og vist vejen til frelse (moksha). De er ikke guder i traditionel forstand, men mennesker, der har overvundet deres indre fjender \u2013 s\u00e5som vrede, stolthed og gr\u00e5dighed \u2013 og dermed opn\u00e5et ‘Jin’ (sejrherre) status.<\/em><\/p>\n

\"\"

Indgangen til Jaintemplet: Saat Bees Deori-templet<\/p><\/div>\n

Templet, der i f\u00f8lge nogle kilder er opf\u00f8rt i det 11. \u00e5rhundrede, mens andre kilder siger det 14. \u00e5rhundrede, udm\u00e6rker sig ved en imponerende arkitektur, der \u00e5benbarer sig for en, n\u00e5r man tr\u00e6der ind gennem templets indgang og tr\u00e6der ind i templets g\u00e5rd, der er fyldt med udsk\u00e5rne s\u00f8jler. Indenfor bliver man m\u00f8dt med en and\u00e6gtig stilhed og en k\u00f8lig temperatur – p\u00e5 trods af at solen skinner, og at der er liv i gaderne umiddelbart uden for templet.<\/p>\n

\"\"

Indtryk fra Jain-templets g\u00e5rd<\/p><\/div>\n

Templets\u00a0centralt placerede helligdom er dedikeret til Tirthankaraerne, der menes at vejlede s\u00f8gende p\u00e5 vejen til \u00e5ndelig befrielse, og inde i helligdommen – som en af templets pr\u00e6ster velvilligt \u00e5bnede for os – s\u00e5 vi et par statuer <\/span>af Lord Adinatha, der er den f\u00f8rste af de 24 Tirthankaraer. Statuerne afbildede ham i en meditativ stilling, der indikerer en atmosf\u00e6re af fred og ro.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Lord Adinatha i templets centrale helligdom<\/p><\/div>\n

I sm\u00e5 nicher, der var sk\u00e5ret ind i v\u00e6ggene rundt om den centrale helligsom, kunne man se andre Tirthankaraer, der <\/span>hver is\u00e6r var udsmykket med smukke udsk\u00e6ringer og i visse tilf\u00e6lde dekoreret med farverige blomster, som deres tilbedere havde ofret.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

En niche med en af Tirthankaraerne<\/p><\/div>\n

Mest imponerende i templet var nok de mange udsk\u00e6ringer i lofter, p\u00e5 s\u00f8jler og i v\u00e6ggene, bla. p\u00e5 hele den centrale helligdom. Dette stensk\u00e6rerarbejde var pr\u00e6cisionsarbejde i meget h\u00f8j kvalitet, og det indb\u00f8d til, at man kiggede n\u00e6rmere p\u00e5 de smukke figurer, der repr\u00e6senterer himmelske og jainistiske guddomme.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Templets centrale helligdom set bagfra, fra g\u00e5rden<\/p><\/div>\n

I g\u00e5rden bag ved hovedtemplet l\u00e5 yderligere et par jain-helligdomme, igen udsmykket med flotte udsk\u00e6ringer. Og igen skulle vi naturligvis t\u00e6t p\u00e5 for at f\u00e5r et godt indtryk af disse imponerende stensk\u00e6rerarbejder.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Et par af Jain-templets andre helligdomme<\/p><\/div>\n

Endvidere havde man fra denne g\u00e5rd udsigt til Fateh Prakash Paladset, der ikke var mindre imponerende fra denne vinkel.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

En Jain-helligdom med Fateh Prakash Paladset i baggrunden<\/p><\/div>\n

Efter det sp\u00e6ndende bes\u00f8g i denne imponerende jaintempel gik turen videre til en af de helt store og mest bes\u00f8gte sev\u00e6rdigheder i hele Chittorgarh: Vijaya Stambha.
\nVijaya <\/span>Stambha<\/span> er et <\/span>sejrst\u00e5rn, der er opf\u00f8rt <\/span>af <\/span>Rajput-kongen <\/span>Rana Kumbha 1 1488 for at mindes hans sejr i slaget ved Sarangpur (i 1440) over <\/span>Sultanatet Malwas<\/span> h\u00e6r, der var ledet af <\/span>Mahmud Khilji.<\/span>
\nT\u00e5rnet, der er 37,2 meter h\u00f8jt og dedikeret til <\/span>Vishnu, betragtes\u00a0<\/span>som et af de fineste eksempler p\u00e5 hinduistisk Rajput-arkitektur, og det rangeres normalt ogs\u00e5 over Qutub Minar.<\/span>
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Sejrst\u00e5rnet Vijaya Stambha<\/p><\/div>\n

Vijaya <\/span>Stambha<\/span> er 9 etager h\u00f8jt og er bygget af r\u00f8d sandsten, og det har en overflod af udsk\u00e6ringer og ornamenter, der viser hinduistiske guder og gudinder – noget som vi efterh\u00e5nden har set mange gange. Ud over billeder af guder og gudinder er der ogs\u00e5 billeder, der referer til \u00e5rstiderne, v\u00e5ben, musikinstrumenter mm.
\nMest overraskende var det dog nok, at man ogs\u00e5 kan finde et billede af Jain-gudinden Padmavati, samt at ordet Allah var indgraveret flere p\u00e5 t\u00e5rnet, endda p\u00e5 arabisk.
\nI f\u00f8rste omgang var det ikke sejrst\u00e5rnet, vi interesserede os for, og i stedet gik vi videre til\u00a0<\/span><\/span><\/span>Jauhar Place Gate, der var indgangsporten til Jauhar Place, hvor alle kvinderne i fortet, anf\u00f8rt af dronninger kl\u00e6dt i deres bryllupst\u00f8j og smykker og sammen med b\u00f8rn ville tr\u00e6de ind i et stort b\u00e5l og br\u00e6nde op i en ceremoni kaldet <\/span><\/span>Jauhar<\/span><\/span>,<\/span><\/span><\/em> f\u00f8r de faldt i fjendens h\u00e6nder. dem.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Jauhar Place Gate<\/p><\/div>\n

Mens kvinderne br\u00e6ndte, udf\u00f8rte Rajput-m\u00e6ndene <\/span><\/span>Shaka<\/span><\/span> – eller den sidste kamp, \u200b\u200bhvorfra der ikke var nogen vej tilbage. De ville styrte gennem fortets porte og angribe fjenden med det form\u00e5l at dr\u00e6be s\u00e5 mange som muligt, f\u00f8r de selv d\u00f8de.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Ruiner ved Jauhar-pladsen<\/p><\/div>\n

P\u00e5 den Jauhar-plads, vi kom ind til ved at g\u00e5 gennem porten, var stedet, hvor dronning Rani Karnavatii 1535 gennemgik Jauhar-ritualet sammen med 13000 andre kvinder og b\u00f8rn fra fortet. Sammen med en del af kvinderne l\u00e5ste hun sig inde i en hv\u00e6lving og beordrede b\u00e5let ant\u00e6ndt med krudt, hvorved hv\u00e6lvingen blev \u00f8delagt og br\u00e6ndte.
\nI dag fungerer stedet som et mindesm\u00e6rke for de tusinder af kvinder, der mistede livet her.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Jauhar-pladsen med Vijaya Stambha i baggrunden<\/p><\/div>\n

Fra Jauhar-pladsen gik vi videre til bagsiden\/ydersiden af\u00a0<\/span><\/span>Samadhisvara Mahadev Temple, der er dedikeret til Shiva og blev bygget i det 11. \u00e5rhundrede og blev yderligere restaureret i det 13. og 15. \u00e5rhundrede.
\nHer fra bagsiden af templet havde vi en flot udsigt over\u00a0<\/span><\/span>Gaumukh Kund, der er et vandreservoir (kund), der tiltr\u00e6kker mange turister og pilgrimme p\u00e5 grund af stedets form og spirituelle betydning. Reservoirets navn, ‘Gaumukh’ betyder direkte oversat ‘kos mund’, og det refererer til, at den klippeformation, hvorfra kildevand flyder ned i reservoiret, har form som et kohoved.<\/p>\n

\"\"

Udsigt over\u00a0Gaumukh Kund<\/p><\/div>\n

Reservoiret betragtes som en hellig pilgrimsdestination i Chittorgarh, og det siges, at mange hinduer bes\u00f8ger Gaumukh Kund for at fuldende deres hellige rejse efter at have bes\u00f8gt andre helligdomme i omr\u00e5det.
\nDet er i \u00f8vrigt overraskende, at Chittorgarh, der ligger h\u00f8jt oppe, oprindelig havde 84 fungerende vandreservoirer (damme, br\u00f8nde og trappebr\u00f8nde), der kunne rumme op til 4 milliarder liter vand<\/span>. I dag er kun 22 af disse historiske vandreservoirer stadig i brug, og af disse er Gaumukh Kund det vigtigste.
\nEfter at have kigget n\u00e6rmere p\u00e5 Jauhar-pladsen med et par tilh\u00f8rende ruiner og Gaumukh Kund gik vi tilbage til Vijaya <\/span>Stambha<\/span><\/span> og kiggede p\u00e5 nogle af de basrelieffer, der var at se p\u00e5 t\u00e5rnet – bare for endnu engang at blive overrasket over den teknik, som h\u00e5ndv\u00e6rkerne og kunstnerne allerede dengang beherskede. Uanset om det var guder, tjenestefolk, dansere eller herskere, der var afbildet, var detaljerigdommen imponerende.<\/p>\n

\"\"

Basrelief af denser p\u00e5 Vijaya Stambha<\/p><\/div>\n

Vores sidste bes\u00f8g – sidst, men ikke mindst – i Chittargarh var Padmini Palace, der g\u00e5r for at v\u00e6re en af paladsets vigtigste og mest ikoniske bygninger.
\nPadmini Palace, der blev bygget i det 13. \u00e5rhundrede, er opkaldt efter den legendariske dronning Rani Padmini, der var hyldet og elsket for sin sk\u00f8nhed, vid og ynde – hendes sk\u00f8nhed sammenlignes ofte med dronning Kleopatras.
\nHun var gift med Rawal Ratan Singh, der regerede over Mewar-kongeriget mellem 1302 og 1303<\/span>.
\n<\/span>Det nuv\u00e6rende palads er en rekonstruktion fra det 19. \u00e5rhundrede af det oprindelige palads, og opbygget som en tro kopi af dette med udsigt over Man Sagar-s\u00f8en, der is\u00e6r i\u00a0 monsuns\u00e6sonen – fra juli til september – er fyldt med vand.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Fra haven i Padmini Palace<\/p><\/div>\n

Paladsets vestvendte hovedport f\u00f8rer ind til den f\u00f8rste g\u00e5rdsplads, der er omkranset af en r\u00e6kke sm\u00e5 rum, der er bygget til sikkerhedsvagter, og den huser ligeledes smukt anlagt rosenhave. Her finder vi endvidere en r\u00e6kke smukke balkoner, der gav privatliv til kvinderne i den kongelige familie.
\n<\/span>Den anden rektangul\u00e6re g\u00e5rdsplads huser en rund hal med udsigt over s\u00f8en, og denne del er faktisk den vigtigste del af paladset, hvor der engang var monteret fire store spejle i fire forskellige retninger p\u00e5 v\u00e6ggene.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Jal Mahal, Vandpaladset<\/p><\/div>\n

I f\u00f8lge de legendariske fort\u00e6llinger var dette stedet, hvor Sultan Alauddin af Delhi fik lov til at se Rani Padminis spejlbillede i spejlet og i lotusdammen, mens hun stod p\u00e5 balkonen i Jal Mahal, Vandpaladset, overfor den cirkul\u00e6re hal.
\nHer er der imidlertid rod i de historiske facts, idet Jal Mahal f\u00f8rst er opf\u00f8rt i 1699, men der var som sagt ogs\u00e5 kun tale om en legende…
\nMed vores bes\u00f8g her i Padmini Palace\/Jal Mahal rundede vi vores sigheseeing i Chittorgarh af, og vi kunne s\u00e6tte os til rette i bilen og forts\u00e6tte vores tur til Udaipur, hvor vi nu havde to n\u00e6tter, og hvor vi f\u00f8rst var fremme efter m\u00f8rkets frembrud.
\nVores hotel, Udai Kothi<\/a>, l\u00e5 p\u00e5 en lille halv\u00f8, der ragede ud i Lake Pichole – ret t\u00f8t p\u00e5 den gamle bydel i Udaipur p\u00e5 et sted, hvor man ikke kunne komme frem med biler i vores st\u00f8rrelse, og det bet\u00f8d, at vi – sammen med vores bagage og guide – blev oml\u00e6sset til et par tuk-tuks og transporteret de sidste par kilometer gennem sm\u00e5 og smalle gyder p\u00e5 hylende d\u00e6k gennem svingene til hotellet, der l\u00e5 helt ned til s\u00f8ens bred.
\nHer blev vi s\u00e5 indkvarteret og pakkede lidt ud og skiftede t\u00f8j, inden vi vandrede op p\u00e5 tagterrassen for at nyde aftensmaden i en l\u00e6kker atmosf\u00e6re i restaurant Baro Masi.
\nHerefter var det bare at f\u00e5 hvilet legemet efter en lang og interessant dag – inden endnu en sightseeing i morgen.<\/span><\/p>\n

S\u00f8ndag, d. 26.10.<\/span>
\nEfter en god og rolig nat i vores hj\u00f8rnev\u00e6relse, der havde en lille karnap med udsigt over hotellets have, startede dagen med morgenmad i hotellets restaurant, der l\u00e5 et par etager h\u00f8jere oppe. Herfra var der udsigt over et par swimmingpools og en del sm\u00e5 hyggehj\u00f8rner – det hele udf\u00f8rt af et materiale, der gav indtryk af at v\u00e6re marmor…<\/p>\n

\"\"

Hyggehj\u00f8rner p\u00e5 hotellets terrasse<\/p><\/div>\n

Mens jeg ventede p\u00e5 morgenmaden, valgte jeg lige at bes\u00f8ge tagterrassen, hvor vi spiste i aftes, og herfra var der et flot vue ud over s\u00f8en i morgendisen – i flere retninger. Her kunne man ogs\u00e5 se, at livet var i fuld gang langs bredden af s\u00f8en, hvor mange mennesker var forsamlet, og hvor det f\u00f8ltes der tilsyneladende var flere aktiviteter i gang.<\/p>\n

\"\"

Udsigt ud over Lake Pichola med \u00f8en Jag Niwas<\/p><\/div>\n

Efter morgenmaden havde vi ogs\u00e5 lige tid til at nyde hotellets inderg\u00e5rd, der var en have med et v\u00e6ld af planter og udsmykninger i alle t\u00e6nkelige farver. Her var det, der imponerede os mest, de mange orkidetr\u00e6er (Bauhinia purpurea<\/em>) med deres store lilla blomster, og som – p\u00e5 grund af bladenes form – p\u00e5 engelsk kaldes camel’s foot tree.
\nOrkidetr\u00e6et er hjemmeh\u00f8rende p\u00e5 det indiske subkontinent og i Myanmar, og bruges b\u00e5de i madlavningen og i medicinen i Syd\u00f8stasien.<\/p>\n

\"\"

Orkidetr\u00e6 (Bauhinia purpurea<\/em>)<\/p><\/div>\n

Efter at have vandret lidt rund i haven og betragtet b\u00e5de blomster og dekorationer, fandt vi Ranjan i Herefter forlod vi hotellet for at tage ud at se p\u00e5 byen – under ledelse af Ranjan. (Der blev dog lige tid til et foto af vores hotel i morgenens lys).<\/p>\n

\"\"

Hotel Udai Kothi<\/p><\/div>\n

Vi gik gennem de sm\u00e5 og smalle gader og fortsatte over fodg\u00e6ngerbroen Chand Pole Puliya mod Old City, og ovre p\u00e5 den anden side af s\u00f8en fortsatte vi langs s\u00f8bredden.<\/p>\n

\"\"

Fodg\u00e6ngerbroen Chand Pole Puliya<\/p><\/div>\n

Her opdagede vi, at den livlige aktivitet, vi havde set fra vores hotel tidligere p\u00e5 morgenen, bla. skyldtes flere kommende brudepar, der var i gang med fotosceancer – m\u00e5ske som en forberedelse til et forst\u00e5ende bryllup? Og omkring hvert hj\u00f8rne stod der enten et nyt brudepar med tilh\u00f8rende familie og fotografer – eller ogs\u00e5 var der et lille hindutempel eller et helligt banyantr\u00e6 (Ficus benghalensis<\/em>), hvor der var lagt ofringer.<\/p>\n

\"\"

Et helligt banyantr\u00e6 (Ficus benghalensis<\/em>)<\/p><\/div>\n

Vi bev\u00e6gede os langsomt fremad mellem de mange mennesker og fors\u00f8gte at falde mindst muligt i med tapetet, og undervejs – hvor det ikke greb forstyrrende ind i deres fotoseancer – blev der ogs\u00e5 plads til, at vi fik fotograferet.<\/p>\n

\"\"

Et par bryllupspar (af mange)<\/p><\/div>\n

Det tog med andre ord lidt tid, inden vi var tr\u00e6ngt gennem menneskemylderet og n\u00e5ede frem til Gangaur Ghat. (En ghat er en r\u00e6kke brede trappetrin, der f\u00f8rer ned til en flod, s\u00f8 eller dam og som ofte bruges til rituelle bade, vask af t\u00f8j eller kremering<\/em>).
\nGangaur Ghat, der er den mest popul\u00e6re ghat bygget ned til Lake Pichola, er opkaldt efter den ber\u00f8mte ‘Gangaur’-festival, der er en stor hinduistisk fest dedikeret til gudinden Gauri (Parvati) og Lord Shiva, der symboliserer \u00e6gteskabelig lykke, hengivenhed og velstand.<\/span> <\/span>Ghat’en opstod som en del af den s\u00f8infrastruktur, der blev udviklet af Mewar-dynastiet i det 16. til 18. \u00e5rhundrede.
\nUmiddelbart bag ghat’en ligger B<\/span><\/span><\/span>agore Ki Haveli, der er et pal\u00e6, der blev opf\u00f8rt i det 18. \u00e5rhundrede af <\/span>Amar Chand Badwa<\/span>, der var Mewars premierminister. Pal\u00e6et er en enest\u00e5ende arkitektonisk bygningsv\u00e6rk, der viser Rajput-aristokratiets livsstil.
\nEfter at Mewar-dynastiet oph\u00f8rte med at v\u00e6re en uafh\u00e6ngig politisk magt i forbindelse med Indiens uafh\u00e6ngighed i <\/span>1947, blev pal\u00e6et fors\u00f8mt i \u00e5rtier, f\u00f8r man besluttede at restaurere bygningen i slutningen af \u200b\u200bdet 20. \u00e5rhundrede, og i dag fungerer Bagore Ki Haveli som museum og kulturcenter, der tiltr\u00e6kker historieentusiaster, fotografer og kunstelskere fra hele verden.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Bagore Ki Haveli<\/p><\/div>\n

G\u00e5r man fra Gangaur Ghat gennem en af de tre porte i Bagore Ki Haveli, kommer man om p\u00e5 en lille \u00e5ben plads, hvorfra gaden Gangaur Ghat Marg f\u00f8rer videre op i den gamle bydel, hvor vores n\u00e6ste stop var Shri Jagdish Temple.
\nJagdish-templet, der blev f\u00e6rdiggjort i 1651, mens Maharana Jagat Singhs regerede<\/span>, er placeret oppe p\u00e5 en h\u00f8j terrasse\/platform, og bes\u00f8gende skal forcere 32 trappetrin i marmor, for at komme op til paldsen foran templet.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Indgangen til Jagdish Temple<\/p><\/div>\n

P\u00e5 pladsen m\u00f8des man af 23 meter h\u00f8je hovedtempel, der er tre etager h\u00f8jt og forsynet med s\u00e6rdeles detaljerige udsk\u00e6ringer, der hver is\u00e6r\u00a0fort\u00e6ller historier fra hinduistisk mytologi. Templet er dedikeret til Lord\u00a0<\/span><\/span><\/span>Jagannath, der er en manifestation af Vishnu,\u00a0og det f\u00f8rste, man m\u00f8der, n\u00e5r man tr\u00e6der indenfor, er et messingbillede af Garuda, halvt mand og halvt \u00f8rn, da det menes, at Garuda vogter portene til Lord Vishnus hus.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Jagdish Temple<\/p><\/div>\n

Indenfor – hvor fotografering ikke var tilladt) m\u00f8des man bla. af et firearmet billede af Lord Vishu, og det menes, at dette billede har en hypnotisk effekt p\u00e5 de hengivne og bringer dem en f\u00f8lelse af ro.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Endnu et kig p\u00e5 hovedtemplet i Jagdish Temple<\/p><\/div>\n

I hvert hj\u00f8rne af pladsen omkring hovedtemplet er der fire mindre helligdomme, dedikeret til Lord Ganesha , Surya (solguden i hinduismen), Shakti (der anses for at v\u00e6re den kosmiske energi, der er basis for al f\u00f8lelsesm\u00e6ssig og fysisk aktivitet) og Lord Shiva.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Udsk\u00e6ringer uden p\u00e5 Jagdish Temple<\/p><\/div>\n

Vi brugte god tid til dels at bes\u00f8ge selve hovedtemplet med de flotte udsk\u00e6ringer, der visse steder havde lidt under mughalernes raseren (is\u00e6r i 1576 under Akbar og i 1680 under Aurangzeb). I overensstemmelse med muslimsk tro var en del ansigter p\u00e5 figurerne blevet \u00f8delagt eller fjernet; et f\u00e6nomen som vi i \u00f8vrigt har oplevet rigtig mange steder i verden, hvor muslimerne har haft overherred\u00f8mmet.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Delvis flot nedl\u00f8bsr\u00f8r p\u00e5 Jagdish Temple<\/p><\/div>\n

Fra Jagdish-templet fortsatte vi vores vej til den yderste port, Badi Pol, ind til Udaipur City Palace, der er det st\u00f8rste royale palads i Rajasthan.
\nBadi Pol blev oprindelig bygget omkring \u00e5r 1600 som hovedindgangen til palads-komplekset, og den er kendt som ‘Den Store Port’ og f\u00f8rer til paladsets f\u00f8rste g\u00e5rdsplads.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Badi Pol<\/p><\/div>\n

Fra Badi Pol f\u00f8rer en ret stejl vej op til den n\u00e6ste port, Tripolia Pol, der er en tredobbeltbuet port, der er bygget i 1725. Foran denne port st\u00e5r – meget symbolsk – et par kanoner, der skal afskr\u00e6kke uvedkommende bes\u00f8gende!
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Tripolia Pol<\/p><\/div>\n

Bag denne port ligger en st\u00f8rre plads, Manak Chowk, hvor der tidligere blev afholdt elefantkampe for at teste deres evner, inden de blev brugt i krig. P\u00e5 denne plads – og t\u00e6t ved Tripolia Pol – ser man den mur, som var beregnet til elefantkampen. To elefanter – placeret p\u00e5 hver sin side af muren – trak i hinanden, og den elefant, der r\u00f8rte muren f\u00f8rst, blev betragtet som den svageste elefant.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Opstilling, der viser en elefantkamp<\/p><\/div>\n

Det skete rigtig meget p\u00e5 Manak Chowk-pladsen med boder, hvor der var mulighed for at k\u00f8be b\u00e5de mad og drikke, og der var mange mennesker p\u00e5 pladsen, b\u00e5de i form af familier eller sm\u00e5grupper, par og guider, der fortalte om paladset og den historie, der knyttede sig til det. Fra pladsen var der ogs\u00e5 en flot udsigt til paladset, der virkede enormt herfra.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Paladset set fra Manak Chowk-pladsen<\/p><\/div>\n

Vi gik videre hen over pladsen til Toran Pol, der var indgangen til selve paladset. Ved denne indgang stod – symbolsk – en elefant, der skulle illustrere, at det var her elefanterne blev bundet.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Toran Pol<\/p><\/div>\n

Uden for porten var der s\u00e5ledes anbragt en r\u00e6kke kampesten, hvortil elefanterne var bundet. (I dag er der p-plads, p\u00e5 dette sted!)…
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

En symbolsk – men alligevel flot – elefant foran Toran Pol<\/p><\/div>\n

Ellers gik vi indenfor i paladset, der i dag henligger dels som museum, dels som dokumentation for en svunden tid, hvor der var Rajput-familien, der regerede herfra.
\nPaladset blev bygget over en periode p\u00e5 n\u00e6sten 400 \u00e5r og byggeriet startede i 1553, hvor Maharana (Kong) Udai Singh II af Rajput-familien flyttede sin hovedstad fra det tidligere Chittor til dette sted, og det opf\u00f8rtes samtidig med byen Udaipur. Paladset med en del efterf\u00f8lgende bygninger fungerede som residens for regenterne i Mewar-kongeriget, indtil dette blev lagt i graven ved Indiens selvst\u00e6ndighed i 1947.
\nI dag henligger st\u00f8rstedelen af paladset som museum, mens den gamle kongefamilie i dag bebor en del af paladset, hvortil man (naturligvis) ikke har adgang. Samtidig er en anden del af paladset omdannet til et historisk og eksklusivt hotel.
\nVores bes\u00f8g i Udaipur-paladset startede gennem Toran Pol, og efter et seri\u00f8st bagagetjek blev vi lukket ind i udstillingerne, der i \u00f8vrigt ikke afveg meget fra det, vi havde set i Chittorgarh. (Men det jo ogs\u00e5 den samme familie).
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

En Ganesha-udstilling p\u00e5 museet<\/p><\/div>\n

Herfra gik rundturen – sammen med en del andre turister gennem flere af de kongelige gemakker og hyggelige og til dels romantiske g\u00e5rde – hele vejen ad sm\u00e5, smalle trapper og gange, der sn\u00f8rklede sig mellem de enkelte rum i museet\/paladset.
\nDen f\u00f8rste, interessante inderg\u00e5rd, vi kom til, var Rai Angan, der er den tidligste kongelige g\u00e5rdsplads i paladset. Rai Angan ligger p\u00e5 2. sal, og det var den ceremonielle g\u00e5rdsplads, hvor maharanaerne blev salvet som herskere over Mewar.
\nDenne g\u00e5rdsplads er et af de mest betydningsfulde steder i paladset og s\u00e5ledes af stor historisk, kulturel og arkitektonisk betydning.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Et kig ind i Rai Angan<\/p><\/div>\n

Fra denne g\u00e5rd fortsatte vi gennem flere sm\u00e5 temabestemte udstillingsrum til Baadi Mahal, <\/span><\/span><\/span>ogs\u00e5 kendt som Shiv Prasanna Amar Vilas, der blev bygget af Maharana Amar Singh II (1698-1710).
\nBaadi Mahal <\/span>er anlagt som en have omgivet af en<\/span><\/span><\/span> s\u00f8jlekorridor med 104 udsk\u00e5rne marmaos\u00f8jler i Mughal-stil hele vejen rundt om haven.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Baadi Mahals have<\/p><\/div>\n

Baadi Mahal er delvist \u00e5ben mod himlen og selv om den ligger ligger p\u00e5 paladsets \u00f8verste niveau (4. sal), er der ingen etager nedenunder. Rummet blev tidligere brugt af den kongelige familie til religi\u00f8se arrangementer, fester som Holi, Diwali og Dusshera samt den kongelige families f\u00f8dselsdage.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Baadi Mahal med s\u00f8jlegange<\/p><\/div>\n

Paladset rundt om Baadi Mahal er der – p\u00e5 tre af siderne – bygninger, hvor den kongelige familie holdt til. Mod nord er der en firkantet pavillon, en baradari, der rummede den kongelige husholdning, og her finder man en cisterne\/vandbeholder, der er hugget ud af en enkelt marmorblok.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Cisterne hugget ud af \u00e9n marmorblok<\/p><\/div>\n

Fra pavillonen var der i \u00f8vrigt en flot udsigt over Pichola-s\u00f8en og byen – faktisk med den bydel, hvor vores hotel l\u00e5 – i fokus.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Udsigt over Pichola-s\u00f8en fra Baadi Mahal<\/p><\/div>\n

Fra Baadi Mahal vandrede vi ad krogede korridorer, trapper og meget smalle gange med skarpe hj\u00f8rner til Kanch Ki Burj, Spejlpaladset, der engang fungerede som vinterv\u00e6relse for Maharanaerne, og hvor der var brugt de farver, der er mest forbundet med Mewar-riget; r\u00f8d, gul og hvid, ofte i et zigzag-m\u00f8nster. Kuplen og gulvet er udstyret med spejle, og d\u00f8rene til dette v\u00e6relse er af elfenben. Dette omr\u00e5de af paladset var et festfyrv\u00e6rkeri af farver og v\u00e6ggene er bemalet med motiver fra den kongelige hverdag og fest.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Et kig ind i Kanch Ki Burj, Spejlpaladset<\/p><\/div>\n

Efter at have beundret disse interessante rum, fortsatte vi – igen gennem smalle gange og korridorer – til Mor Chowk, der af mange anses som juvelen i Udaipur City Palace og viser pr\u00f8ver p\u00e5 Mewar-folkets fineste h\u00e5ndv\u00e6rkstraditioner. Mor betyder p\u00e5fugl, og stedet pr\u00e6ges af indviklede glasmosaikker, der sammen danner bla. tre p\u00e5fugle, der pr\u00e6ger udsmykningen her – i \u00f8vrigt sammen med flere andre flotte mosaikker. Denne smukke g\u00e5rdsplads var den reserveret til m\u00f8der med h\u00f8jtst\u00e5ende g\u00e6ster.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Mor Chowks g\u00e5rdsplads<\/p><\/div>\n

I anden sals h\u00f8jde og midt p\u00e5 den ene langside var der en farverig og smukt udsmykket fremst\u00e5ende pavillon, hvorfra kvinderne uforstyrret og uden at kunne blive set kunne holde \u00f8je med livet nede i selve g\u00e5rden – en detalje, der var med til at g\u00f8re g\u00e5rden bare endnu mere fantastisk.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Mor Chowk pavillon<\/p><\/div>\n

Bag g\u00e5rdspladsen var der flere private, kongelige gemakker, der var stilrent holdt i en turkisbl\u00e5 farve. Ud over rum med brikse og en flot udsigt kunne man ogs\u00e5 se en gynge i et af rummene, s\u00e5 man m\u00e5 vel forvente, at der her i tidernes morgen kunne tr\u00e6ffes prinser og prinsesser?
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Kongelige gemakker holdt i turkisbl\u00e5 farve<\/p><\/div>\n

Fra disse private, kongelige gemakker f\u00f8rtes vi videre til Zenana Mahal, kvindepaladset, der var et palads dedikeret til og beboet udelukkende af paladsets kongelige damer, og det var i denne del af Udaipur City Palace, at havde deres egne arrangementer og fester, ritualer og endda deres egne audienser, hvor de diskuterede emner relateret til kvinder.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

S\u00f8jlegang i 2. sals h\u00f8jde i Zenana Mahal<\/p><\/div>\n

Zenana Mahal blev opf\u00f8rt \u200b\u200bmellem 1620 og 1628, og det best\u00e5r af en stor central g\u00e5rdhave, omgivet af bygninger i tre etager p\u00e5 alle fire sider. I disse bygninger er der i dag indrettet gallerier<\/span> med forskellige temaer – mest i relation til kvindernes roller i det lukkede samfund, som paladset udgjorde. Det var s\u00e5ledes meget interessant at vandre rundt i rum, der gav et indblik i hverdagsfunktioner som personlig pleje, b\u00f8rn og kreative aktiviteter og i \u00f8vrigt se den luksus, som kvinderne omgav sig med.
\nI Zenanas centrale g\u00e5rd ligger <\/span><\/span>en smuk pavillon, der er kendt som Chowmukha-pavillonen. Den fungerer som blikfang i g\u00e5rdhaven, og den er opf\u00f8rt i det 17. \u00e5rhundrede. Chowmukha-pavillonen bruges nu om dage nu til arrangementer, bryllupper og til kulturelle udstillinger, og det er popul\u00e6rt at leje bygningen til sit bryllup.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Chowmukha-pavillonen<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i kvindeafdelingen i Udaipur City Palace kunne vi – efter 2\u00bd time indenfor i dette pr\u00e6gtige palads – g\u00e5 mod udgangen, samme vej som vi var kommet ind, og vi passerede her kongefamiliens private gemakker, inden vi fortsatte til bredden af Pichola-s\u00f8en, hvor vi havde en sightseeingtur foran os p\u00e5 s\u00f8en.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Kongefamiliens private bolig<\/p><\/div>\n

Det viste sig bare, at vi ikke var de eneste p\u00e5 denne s\u00f8ndag, der havde f\u00e5et denne ide, og f\u00f8rst efter at vi havde st\u00e5et i k\u00f8 en stiv time i bagende sol, kunne vi stige om bord i en af b\u00e5dene, der sejlede rundt med turister p\u00e5 s\u00f8en. Og s\u00e5 viste det sig, at alle b\u00e5dene sejlede den samme rute p\u00e5 s\u00f8en.
\nFra anl\u00f8bsbroen sejlede vi nordp\u00e5 i retning af \u00f8en Jag Niwas, og her fra vandet havde vi undervejs en enest\u00e5ende udsigt ind over land med Udaipur City Palace’s forskellige bygninger i vandkanten.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Udaipur City Palace set fra Pichola-s\u00f8en<\/p><\/div>\n

Herefter gik turen rundt om \u00f8en, der er helt d\u00e6kket af Jag Niwas Palace, S\u00f8paladset, der er opf\u00f8rt i hvid marmor i perioden fra 1743-46 af Maharana Jagat Singh II<\/span><\/span>, og som anvendtes som kongefamiliens sommerferiested.
\nI dag er paladset ombygget til luksushotel i den dyre ende, der ved flere lejligheder har v\u00e6ret anvendt som location for film. Den mest kendte af disse film er nok James Bond-filmen Octopussy fra 1983.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Jag Niwas Palace, S\u00f8paladset<\/p><\/div>\n

Vores sejltur sluttede (i f\u00f8rste omgang) ved Jagmandir Island, der ligger midt i Pichola-s\u00f8en, og som l\u00e6gger jord til Jag Mandir Palace, ogs\u00e5 kaldet S\u00f8havepaladset.
\nOgs\u00e5 dette palads har kongefamilien brugt som sommerferiested og tilflugtssted, og de har brugt bygningerne og haveanl\u00e6gget i den vestlige del af \u00f8en til at holde fester.
\nOpf\u00f8relsen af paladset er sket i perioden fra 1551 til 1652.
\nGul Mahal – paladsets \u00f8stligste og \u00e6ldste del – er bygget i 1551 under Maharana Amar Singh, og det var oprindelig et lille palads i gul sandsten med en imponerende kuppel, som giver udseendet af en krone.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Gul Mahal med 4 af elefanterne i forgrunden<\/p><\/div>\n

N\u00e5r man kommer med b\u00e5d til \u00f8en, bliver man budt velkommen til \u00f8en af 4 udsk\u00e5rne elefanter p\u00e5 hver side af anl\u00e6ggeren, hvorefter man g\u00e5r ind i paladsets nordlige g\u00e5rdsplads, Darikhana, der er en \u00e5ben terrasse bygget med marmors\u00f8jler. Dette sted drives nu som restaurant af den nuv\u00e6rende Maharana.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Darikhana med Gul Mahal<\/p><\/div>\n

Vi vandrede lidt rundt p\u00e5 terrassen, inden vi fortsatte mod vest til en flot anlagt g\u00e5rdsplads med en blomsterhave med mange mere eller mindre eksotiske tr\u00e6er og planter. Her er man omgivet af springvand og vandbassiner, og det er her, at den nuv\u00e6rende Maharana er v\u00e6rt for overd\u00e5dige fester. G\u00e5rdhaven med tilh\u00f8rende faciliteter lejes ogs\u00e5 ud til private fester for eliten – ikke mindst bryllupper.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Maharanaens g\u00e5rdhave<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get p\u00e5 \u00f8en m\u00e5tte vi lige vente nogle minutter p\u00e5 en ledig b\u00e5d – denne gang ikke en time! – hvorefter vi blev sejlet tilbage til kajen i Udaipur, hvor vores chauff\u00f8r ventede p\u00e5 os for at k\u00f8re os til en anden af byens store sev\u00e6rdigheder: Sahelion Ki Bari.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Indgang til Sahelion Ki Bari<\/p><\/div>\n

Sahelion Ki Bari g\u00e5r ogs\u00e5 under betegnelsen ‘Vennernes Have’, og den er anlagt af Maharana Sangram II mellem 1710 og 1734 som et sted, hvor de kongelige hofdamer og deres brudepiger kunne slappe af uden at blive forstyrret af nysgerrige blikke.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Et af Sahelion Ki Baris springvand<\/p><\/div>\n

Haven g\u00e5r for at v\u00e6re en af de smukkeste haver i Indien og at give indblik i en svunden tid og livsstil med sine mange velholdte og frodige gr\u00e6spl\u00e6ner og blomsterbede, skulpturer, et lotusbassin og mange farverige springvand.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Lotusbassinet i Sahelion Ki Bari<\/p><\/div>\n

Haven havde ogs\u00e5 – da vi var der – tiltrukket mange bes\u00f8gende, hovedsagelig indiske familier, der slappede af her, indtil de ved udgangen blev ‘overfaldet’ af gades\u00e6lgere, der solgte b\u00e5de forfriskelser og souvenirs.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Sukkerr\u00f8r til salg uden for Sahelion Ki Bari<\/p><\/div>\n

Fra haven blev vi k\u00f8rt tilbage i n\u00e6rheden af vores hotel, indtil vi – som i g\u00e5r – blev transporteret det sidste stykke til hotellet i tuk-tuks.
\nHerefter stod den p\u00e5 aftensmad og god nat efter en lang dag i byen.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Mandag, d. 27.10.<\/span>
\nEfter morgenmaden pakkede vi de to tuk-tuks for at blive k\u00f8rt til paldsen, hvor vores chauff\u00f8r ventede p\u00e5 os, og efter at bagagen var ompakket, kunne vi sige farvel til Udaipur for denne gang.
\nDet bet\u00f8d s\u00e5 ogs\u00e5 en begivenhedsfattig tur – i regnvejr – til vores n\u00e6ste by p\u00e5 rundturen, Pushkar, hvor vi var fremme midt p\u00e5 eftermiddagen og kunne blive indkvarteret p\u00e5 vores hotel, Jagat Palace<\/a>, der l\u00e5 i den \u00f8stlige udkant af byen.<\/p>\n

\"\"

Hotel Jagat Palace<\/p><\/div>\n

Herefter havde vi en lille times pause til at blive indkvarteret p\u00e5 v\u00e6relserne, inden vi blev k\u00f8rt ned i byen og sat af i regnen n\u00e6r omr\u00e5det, hvor man netop i disse dage afholdt Pushkar Cattle Fair, der er en af \u200b\u200bIndiens st\u00f8rste kamel-, heste- og kv\u00e6gmarkeder og samtidig en kulturel fest, der afvikles i den hinduistiske kartik-m\u00e5ned (oktober\/november).\u00a0<\/span><\/p>\n

\"\"

Gademilj\u00f8 i Pushkar<\/p><\/div>\n

Pushkar er blandt de \u00e6ldste eksisterende byer i Indien, og i f\u00f8lge en hinduistisk legende h\u00e6nger dannelsen af Pushkar sammen med den kamp, som Lord Brahma, universets skaber, udk\u00e6mpede med en d\u00e6mon med sit v\u00e5ben, en lotusblomst:
\nDa Brahma kastede lotusblomsten, faldt tre kronblade af den tre forskellige steder i omr\u00e5det, mens d\u00e6monen blev dr\u00e6bt. Hvor de tre kronblade faldt til jorden, sprang der \u00f8jeblikkeligt vand frem, hvilket dannede tre s\u00f8er, hvoraf Pushkar-s\u00f8en er den vigtigste.
\nI f\u00f8lge hinduistiske skrifter betragtes Pushkar-s\u00f8en som Tirtha Raj, dvs. ‘kongen af \u200b\u200bpilgrimssteder’, og det menes, at ingen pilgrimsrejse er fuldendt, f\u00f8r man har badet i dens hellige vand. S\u00f8en, der er halvcirkelformet og 8-10 meter dyb, er omgivet af 52 ghats og omkring 400 templer, hvilket giver en spirituel og guddommelig atmosf\u00e6re.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Et kig ud over Pushkar-s\u00f8en<\/p><\/div>\n

Hinduerne mener, at et dyp i s\u00f8en kan rense en for livstids karma, helbrede hudsygdomme og vaske alle synder bort, samt at det er s\u00e6rlig helligt at bade i s\u00f8en under fuldm\u00e5ne i den hinduistiske m\u00e5ned Kartik – hvilket med andre ord ville sige i disse dage.
\nDe fleste templer og ghats i Pushkar er fra det 18. \u00e5rhundrede og frem, fordi mange af byens templer blev \u00f8delagt\u00a0eller vanhelliget af <\/span>muslimske<\/span> plyndringer under <\/span>Mughal<\/span>-kejseren <\/span>Aurangzebs<\/span> styre (1658-1707)<\/span>\u00a0– men senere genopbygget. Pushkar betragtes som en hellig by af hinduer, \u00a0og derfor er indtagelse af k\u00f8d og \u00e6g forbudt i byen, lige som der ikke udsk\u00e6nkes alkohol i nogen form.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Farverigt liv i Pushkars gader<\/p><\/div>\n

Efter at vi var blevet sat af, gik vi i regnvejret, der tog gradvist til her sidst p\u00e5 eftermiddagen gennem gaderne, hvor der – trods vejret – var masser af liv.
\nMange af bygningerne p\u00e5 vores vej var nedslidte og beskidte, mens der ind imellem stod flotte nyrenoverede havelier – store herskabsboliger eller hele pal\u00e6er, der er bygget i flere etager med rod i traditionel rajput-stil med fremspringende balkoner.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

En flot moderniseret haveli i en af gaderne<\/p><\/div>\n

Ellers bev\u00e6gede vi os gennem handelsgader med masser af farverige boder og en intim stemning, der bragte tankerne hen p\u00e5 det at g\u00e5 gennem en souk i et muslimsk land.
\nEfter at have vandret lidt rundt i de travle gader, var vi efterh\u00e5nden fremme ved et af de steder, hvor vi kunne komme ned til s\u00f8en, og her m\u00e5tte vi f\u00f8rste smide skoene, f\u00f8r vi kunne forts\u00e6tte langs s\u00f8en og p\u00e5 de hellige ghats, der var glatte p\u00e5 grund af regnen.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

En nedgang til den hellige s\u00f8 i Puskar<\/p><\/div>\n

For os – som ikke-hinduer – var det en helt speciel oplevelse at vandre i et s\u00e5 anderledes milj\u00f8, hvor vi var omgivet af farverige mennesker, der dels var ved at kl\u00e6de om til at komme ned i s\u00f8ens vand, dels efter de havde v\u00e6ret dernede. Omkl\u00e6dningen foregik bag stykker af oph\u00e6ngte kl\u00e6der, der ikke lod meget tilbage til fantasien eller holdt nysgerrige blikke v\u00e6k, og det var tilsyneladende noget, de enkelte grupper af troende selv havde arrangeret. Kvinder for sig, og m\u00e6nd for sig.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Omkl\u00e6dning bag forh\u00e6ng i et mindre tempel<\/p><\/div>\n

Andre steder oplevede vi folk, der var i gang med det rituelle bad i s\u00f8en eller stod og bad ved s\u00f8en i sm\u00e5 grupper. Og naturligvis var der ogs\u00e5 handlende, der havde deres sm\u00e5 boder her, hvor de troende kunne k\u00f8be dekorationer, blomster og religi\u00f8se genstande, der kunne anvendes i forbindelse med tilbedelsen af guderne.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

En familie i b\u00f8n ved s\u00f8bredden<\/p><\/div>\n

P\u00e5 en af de mange ghats, vi bes\u00f8gte, var kvinder i gang med at g\u00f8re klar til ritualer, der skulle udf\u00f8res i forbindelse med fejringen af Chhath Puja, hvor der bedes<\/span>\u00a0b\u00f8nner til <\/span>solguden <\/span>Surya<\/span> for at udtrykke taknemmelighed for livet p\u00e5 Jorden og for at s\u00f8ge opfyldelsen af \u200b\u200bpersonlige \u00f8nsker.
\n<\/span><\/span>Chhath Puja, der fejres seks dage efter Diwali og varer <\/span>tre n\u00e6tter og fire dage, <\/span>omfatter hellig badning, faste, afholdenhed fra at drikke vand<\/span>, at st\u00e5 i vand og at ofre <\/span>mad ved <\/span>solens opgang og nedgang. Netop som vi passerede var flere grupper af<\/span> troende i gang med at forberede deres<\/span> ofringer. En st\u00e6rk oplevelse.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Klarg\u00f8ring til Chhath Puja<\/p><\/div>\n

Langs de mange ghats var der ogs\u00e5 en del templer og dermed ogs\u00e5 pr\u00e6ster, og mange steder var der ogs\u00e5 gang i b\u00f8nner, velsignelser og ofringer til guderne – og mange steder s\u00e5 vi sm\u00e5 altre opstillet, Shiva Lingams, hvor et centralt element er en hellig sten, en shivling, der symboliserer Lord Shiva. Og s\u00e5 er der pyntet med hvide, gule og r\u00f8de blomster, og der kan v\u00e6re en eller flere figurer, der symboliserer guder, ved siden af stenen.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Et lille alter, et Shiva Lingam<\/p><\/div>\n

En ghat af helt speciel betydning var Gau Ghat, hvor asken fra Mahatma Gandhi blev neds\u00e6nket i 1948, hvilket f\u00f8rte til navnet ‘Gandhi Ghat’. Her har man ogs\u00e5 neds\u00e6nket asken fra flere andre kendte indere…<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Gau Ghat<\/p><\/div>\n

Og s\u00e5 lige en pudsig ting: Her og der var der opstillet indsamlingsbokse, hvor man kunne donere til de hellige k\u00f8er. Om man skulle give mad, f.eks. i form af h\u00f8, eller kolde kontanter, ja, det beretter historien ikke noget om.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Indsamlingsboks til donation til hellige k\u00f8er<\/p><\/div>\n

Efterh\u00e5nden havde vi vandret rundt langs s\u00f8en i et stykke tid, og det var nu tid til at komme tilbage til skoene og f\u00e5 bundet sn\u00f8reb\u00e5ndene for at komme videre op i byen, hvor vi f\u00f8rst kom forbi Hotel Bharatpur Palace, hvis placering vel var knap s\u00e5 inspirerende og tillokkende.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Hotel Bharatpur Palace<\/p><\/div>\n

Herefter gik vi ad Main Market Road og Brahma Temple Road fortsatte til byens helt store attraktion, <\/span><\/span>Jagatpita Shri Brahma Mandir, der er et af meget f\u00e5 templer i verden, der er dedikeret til den hinduistiske skabergud Brahma – og nok det vigtigste tempel af dem alle!
\nTemplet, der stammer fra det 14. \u00e5rhundrede, er bygget p\u00e5 en h\u00f8j sokkel, og man m\u00e5 forcere en r\u00e6kke marmortrapper for at komme op til indgangsbuen, der f\u00f8rer ind til en udend\u00f8rs hal med s\u00f8jler – pr\u00e6get af lysebl\u00e5 farver. For enden af denne g\u00e5rd m\u00e5 man op ad endnu flere trapper for at komme op til sanctum sanctorum<\/span><\/span> = Det Allerhelligste, hvor der er en ‘skulptur’ af Brahma – siddende med benene over kors. P\u00e5 pladsen lige foran Brahma modtager en af templets pr\u00e6ster offergaver fra de bes\u00f8gende pilgrimme, hellige m\u00e6nd og vism\u00e6nd.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Indgangspartiet til Jagatpita Shri Brahma Mandir<\/p><\/div>\n

Vi m\u00e5tte igen af med skoene, f\u00f8r vi – i regnvejret kunne tage turen op ad trappen, ind gennem porten, gennem den \u00e5bne s\u00f8jlehal og op forbi Det Allerhelligste, hvor Ranjan afleverede sine offergaver, sammen med tusinder af andre bes\u00f8gende. Stort set alle de andre i og ved templet var hinduer og var her p\u00e5 \u00e6rb\u00f8digt bes\u00f8g, mens vi stak noget ud med vores udseende, t\u00f8j og lysere hud. Dette tidspunkt af \u00e5ret var et vigtigt tidspunkt for pilgrimme at bes\u00f8ge Pushkar og ikke mindst Brahma-templet, og formodentlig var de mange tusinde mennesker omkring os hovedsagelig pilgrimme –<\/span><\/span>\u00a0der f\u00f8r bes\u00f8get her i templet havde taget et ceremonielt helligt bad i <\/span>Pushkar-s\u00f8en<\/span>.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Brahmatemplets \u00e5bne s\u00f8jlehal<\/p><\/div>\n

Templet var smukt udsmykket med blomster og vimpler, og under vores bes\u00f8g trissede vi langsomt og i en lang, t\u00e6t k\u00f8, allerede inden vi kom op til templet. Men hele sceancen var interessant og fremmedartet, selv om vi f\u00f8lte os lidt malplaceret.
\n<\/span>Nede p\u00e5 gaden igen fandt vi f\u00f8rst frem til vores sko og derefter vores bil i den tiltagende regn, og s\u00e5 gjaldt det bare om at komme tilbage p\u00e5 hotellet, hvor vi fik lidt t\u00f8rt t\u00f8j p\u00e5, inden den stod p\u00e5 aftensmad p\u00e5 hotellet – vegetarisk og uden \u00f8l eller vin.
\nOg s\u00e5 var det bare om at komme under dynerne, s\u00e5 vi kunne v\u00e6re klar til i morgen.<\/span><\/span><\/p>\n

Tirsdag, d. 28.10.<\/span>
\nMin dag startede kl. 3 om natten, hvor jeg v\u00e5gnede med kvalme, br\u00e6kfornemmelser, koldsved og mavekramper, hvorefter jeg m\u00e5tte tilbringe resten af natten p\u00e5 toilettet – uden at det hjalp synderligt! Det bet\u00f8d s\u00e5 ogs\u00e5, at jeg kr\u00f8b tilbage i min seng, mens Claudia gik ned for at spise morgenmad med de andre i gruppen.
\nHun kom dog kort efter tilbage og kunne berette, at jeg s\u00e5 ikke var den eneste, der havde problemer med helbredet! Til morgenmaden var kun m\u00f8dt et par af de \u00f8vrige i vores gruppe op – uden at kunne spise noget – s\u00e5 Claudia var ene om at f\u00e5 morgenmad denne morgen!
\nTilbage i vores senge l\u00e5 s\u00e5 fem personer, der helst ville blive liggende under dynerne og fors\u00f8ge at komme ovenp\u00e5 igen…
\nDet bet\u00f8d s\u00e5 ogs\u00e5, at vores check-ud fra hotellet belv udsat til sidste \u00f8jeblik, og at vi s\u00e5 derefter m\u00e5tte fors\u00f8ge at komme til l\u00e6gterne og f\u00e5 lidt s\u00f8vn og hvile i bilen p\u00e5 vej til Jaipur. Derfor er der heller ikke meget at skrive hjem om fra denne tur, hvor det meste af turen foregik i regnvejr, og hvor der var indlagt et par pauser, hvor vi kunne f\u00e5 lidt te eller cola – i et fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 maven i orden og komme ovenp\u00e5 igen.
\nAlt i alt en lidt mat dag at komme igennem, og det mest positive at berette var, at b\u00e5de maven og vejret – i takt med at tiden gik – blev bedre.
\nSidst p\u00e5 eftermiddagen kom vi frem til vores hotel i hjertet af Jaipur, Alsisar Haveli<\/a>, et historisk hotel, der oprindelig blev opf\u00f8rt som herreg\u00e5rd i 1892, men senere omdannet til hotel. Hotellet havde en imponerende tagterrasse, hvor vorse hotelv\u00e6relser i \u00f8vrigt ogs\u00e5 var beliggende, og hvor vi skulle bo de n\u00e6ste to n\u00e6tter.<\/p>\n

\"\"

Alsisar Havelis tagterrasse med vores v\u00e6relse i baggrunden<\/p><\/div>\n

Vi startede lige opholdet med at komme helt oven vande igen, inden vi indtog vores pladser i hotellets restaurant og s\u00e5 ellers at f\u00e5 lidt at spise efter et d\u00f8gn uden mad.<\/p>\n

Onsdag, d. 29.10.<\/span>
\nEfter en behagelig nat, hvor maverne for n\u00e6sten os alle var faldet helt til ro og vi derfor ogs\u00e5 fik vores n\u00f8dvendige s\u00f8vn, s\u00e5 startede denne dag med morgenmad, hvorefter vi k\u00f8rte mod den gamle bydel i Jaipur, hvor vores f\u00f8rste (korte) pause var p\u00e5 Hava Mahal Road, hvor Ranjan havde indlagt et fotostop ved Hava Mahal, Vindenes Palads – mest af alt fordi solen stod helt rigtigt i forhold til at f\u00e5 nogle gode billeder af paladset i kassen.<\/p>\n

\"\"

Hava Mahal, Vindenes Palads<\/p><\/div>\n

Her var der blot tale om et fotostop – selve paladset skulle vi bes\u00f8ge sidst p\u00e5 dagen.
\nAlts\u00e5 fortsatte vores dag med at k\u00f8re ud af Jaipur og mod nord\u00f8st til Amber Fort, der er den vigtigste turistattraktion i Jaipur (og det siger ikke s\u00e5 lidt!)<\/p>\n

Amber Fort ligger 11 km og godt en halv times k\u00f8rsel nord for Jaipur og ligger h\u00f8jt p\u00e5 en bakke med udsigt over Maota-s\u00f8en.
\nFortet var stedet, hvor Rajput Kachwaha-dynastiet startede, f\u00f8r det flyttede til Jaipur, og det blev bygget p\u00e5 resterne af et \u00e6ldre fort, og det er ombygget og udvidet flere gange til det, vi ser i dag.<\/span><\/p>\n

\"\"

Amber Fort p\u00e5 den anden side af Maota-s\u00f8en<\/p><\/div>\n

Fra hovedvejen g\u00e5r det stejlt opad til fortet, og vi m\u00e5tte derfor skifte fra vores bil til terr\u00e6ng\u00e5ende k\u00f8ret\u00f8jer for at komme den sidste vej op til indgangen til fortet, hvor vi blev sat af n\u00e6r Chand Pol\/M\u00e5neporten, der oprindelig blev bygget for at almindelige mennesker (som os) kunne komme ind i fortet.<\/p>\n

\"\"

Chand Pol set inde fra Jaleb Chowk<\/p><\/div>\n

Porten f\u00f8rte ind til hovedg\u00e5rden Jaleb Chowk, der oprindelig\u00a0<\/span>var en paradeplads og stedet hvor der dels blev holdt sejrsparader og dels tr\u00e6net soldater. Jaleb Chowk, der er afledt af arabisk og direkte oversat betyder ‘et samlingssted for soldater’, var en af de f\u00f8rste g\u00e5rde i paladset og blev bygget efter ordre fra Saval Jal Singh (1693-1743).
\nOver for M\u00e5neporten – p\u00e5 den \u00f8stlige side af Jaleb Chowk – var der endnu en port til paladset, Suraj Pol\/Solporten. Denne port, der tidligere var forbeholdt de kongelige, og var den egentlige hovedindgang og bevogtet af vagter, vendte mod \u00f8st mod den opg\u00e5ende sol, deraf navnet.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Solportenset fra Jaleb Chowk<\/p><\/div>\n

Fra Jaleb Chowk f\u00f8rte en bred trappe op til paladsets hovedomr\u00e5de og en g\u00e5rdsplads uden navn, ‘den anden g\u00e5rdsplads’, og herfra er der udsigt ned over Jaleb Chowk med de to indgangsporte.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Udsigt ned over Jaleb Chowk med Solporten<\/p><\/div>\n

Pladsen er domineret af to bygningsv\u00e6reker, Diwan-i-Aam og Ganesh Pol.
\nDiwan-i-Aam <\/span>er ‘Salen for Offentlighedens Audiens’, hvor maharajaen afholdt m\u00f8der med sine embedsm\u00e6nd og gav audiens til sine unders\u00e5tter. Ogs\u00e5 fejringen af sejre i kampe og maharajaens f\u00f8dselsdag blev fejret her.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Diwan-i-Aam set udefra<\/p><\/div>\n

Salen er <\/span>en h\u00e6vet platform med to r\u00e6kker af s\u00f8jler, der b\u00e6rer taget – den yderste r\u00e6kke i r\u00f8d sandsten – den inderste i cremefarvet marmor, og salen er smukt udsmykket med udsk\u00e5rne m\u00f8nstre af elefanthoveder og slyngplanter.
\nDiwan-i-Aam blev opf\u00f8rt efter odre fra Mirza Raja Man Singh (1589-1614).
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Det indre af Diwan-i-Aam<\/p><\/div>\n

Ved siden af \u200b\u200bDiwan-I-Aam ligger Sattais Katcheri, der ogs\u00e5 g\u00e5r under navnet ‘Retten med de 27 s\u00f8jler’. Navnet kan ogs\u00e5 overs\u00e6ttes til ’27 kontorer’, og det var det sted, hvor embedsm\u00e6nd, ministre og skrivere sad for at modtage og registrere indt\u00e6gter, der blev bragt til maharajaen.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Sattais Katcheri<\/p><\/div>\n

Fra Sattais Katcheri var der udsigt til den historiske have, Kesar Kyari Bagh, der var anlagt ude i Maotha-s\u00f8en. Havens navn <\/span>kan overs\u00e6ttes til ‘den safrandyrkede have’, da det oprindelig var safran, der voksede i hvert af havens stjerneformede bede.
\nHaven, der er anlagt omkring \u00e5r 1600, kunne ogs\u00e5 ses fra kvindernes gemakker ovenfra, s\u00e5ledes at haremmets kvinder havde noget smukt at se p\u00e5.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Haven Kesar Kyari Bagh<\/p><\/div>\n

Ganesh Pol\/Ganeshporten, der er bygget i 1640,\u00a0er indgangen til maharajaernes 3 private paladser, der er opf\u00f8rt omkring en have bag porten. Porten, der er en tre-etagers bygning med mange fresker, blev bygget efter ordre fra Mirza Raja Jai \u200b\u200bSingh (1621-1627), og over porten er Suhag Mandir, der er <\/span><\/span><\/span><\/span>et privat rum, hvor paladsets kvinder kunne sidde bag smukt udformede gittersk\u00e6rme uden selv at blive set og herfra f\u00f8lge med i de festligheder de udspandt sig p\u00e5 g\u00e5rdspladsen nedenfor.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Ganeshporten<\/p><\/div>\n

N\u00e6r Ganesh Pol er der indrettet og p\u00e5 nordsiden af Diwan-i-Aam ligger et omr\u00e5de med tyrkiske bade (Hammam), som blev brugt af maharajaen og den \u00f8vrige kongelige familie. Her var kar med koldt og varmt vand, omkl\u00e6dningsfaciliteter, massagerum og tilst\u00f8dende toiletter, og badene kunne ogs\u00e5 n\u00e5s fra Sheesh Mahal fra den n\u00e6ste del af paladset.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Fra de tyrkiske bade (Hammam)<\/p><\/div>\n

Fra de tyrkiske bade vandrede vi gennem Ganesh Pol og passerede et imponerende flot loft, der var bemalet med et blomstermotiv i en blanding af rajput- og mughal-stil. (Motivet er ud\u00f8deliggjort som klisterm\u00e6rke, der kan k\u00f8bes p\u00e5 stedet).
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Blomstermotiv i loftet<\/p><\/div>\n

Herefter kom vi ind i en storsl\u00e5et g\u00e5rdsplads med en have omgivet af korridorer, kendt som Mughal-haven.
\nHaven, der blev anlagt af Mirza Raja Jai \u200b\u200bSingh (1623-68), er indrettet med smalle kanaler omkring en stjerneformet pool med et springvand i midten.
\nDet er omkring denne, den tredje g\u00e5rdsplads, at vi finder de private kvarterer, der tilh\u00f8rer maharajaen, hans familie og deres tjenere. De markante bygninger p\u00e5 pladsen er Jai Mandir mod \u00f8st og Sukh Niwas (som vi ikke bes\u00f8gte) mod vest.
\n<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Mughal-haven<\/p><\/div>\n

Jai Mandir er ogs\u00e5 kendt som Sheesh Mahal, Spejlpaladset, da det er udsmykket med glasindlagte paneler og lofter med flere spejle. Opf\u00f8relsen af Jai Mandir blev p\u00e5begyndt af Maharaja Man Singh I i det 16. \u00e5rhundrede og blev fuldf\u00f8rt af Mirza Raja Jai Singh i 1727, og det blev bygget for at opfylde dronningens \u00f8nske om at kunne falde i s\u00f8vn under en stjerneklar nattehimmel. Derfor er det konstrueret med tusindvis af konvekse spejle, der f\u00e5r rummet til at lyse op og ligne en stjernehimmel, hvis man t\u00e6nder blot et enkelt stearinlys.
\n<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Et kig ind i Sheesh Mahal, Spejlpaladset<\/p><\/div>\n

Over Jai Mandir\/Sheesh Mahal ligger Diwan-i-Khas, ogs\u00e5 kaldet Hall of Private Audience, hvor maharajaen m\u00f8dtes med sine ministre, adelsm\u00e6nd og vigtige g\u00e6ster for at diskutere statssager i private, sikre omgivelser.
\n<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Jai Mandir\/Sheesh Mahal med Diwan-i-Khas ovenp\u00e5<\/p><\/div>\n

Fra Jai Mandir bev\u00e6gede vi os op i den sidste og \u00e6ldste g\u00e5rdsplads i Amer-fortet, Man Singh I’s Palads. Det tog 25 \u00e5r at bygge dette palads, der blev f\u00e6rdiggjort i 1599 under Raja Man Singh I’s regeringstid (1589-1614). Her boede kvinderne i den kongelige familie, inklusive konkubiner eller elskerinder, og specielt er det, at der fra g\u00e5rdspladsen er indgange til de mange private rum og stuer, hvor dronningerne boede.
\n<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Et hj\u00f8rne af Man Singh I’s Palads med dronningerum p\u00e5 f\u00f8rstesalen<\/p><\/div>\n

Her kunne maharajaen bes\u00f8ge en af dronningerne – uden at de andre dronninger kunne finde ud af, hvilken dronning han bes\u00f8gte, da alle v\u00e6relserne \u00e5bner ud til en f\u00e6lles korridor.
\n<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Udsigt over Man Singh I’s Palads fra et dronningerum<\/p><\/div>\n

Midt p\u00e5 den centrale g\u00e5rdsplads mellem dronningernes private rum ligger en s\u00f8jleprydet baradari, der er en pavillon med tolv d\u00f8re – tre d\u00f8r\u00e5bninger p\u00e5 hver side af den firkantede bygning, hvilket giver en svalende luftstr\u00f8m gennem bygningen. For at skabe lidt privatliv var der forh\u00e6ng af stof i hver af \u00e5bningerne.
\n<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Baradari i g\u00e5rden i Man Singh I’s Palads<\/p><\/div>\n

Med bes\u00f8get i dronningernes gemakker var vores bes\u00f8g til enden, og vi bev\u00e6gede os mod udgangen, hvor vi flere gange traf p\u00e5 grupper af kvinder i farverigt t\u00f8j, der n\u00e6rmest opfordrede os til at fotografere dem – mod betaling, naturligvis.
\n<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Tre kvinder i farverigt t\u00f8j n\u00e6r udgangen<\/p><\/div>\n

Efter en tur i terr\u00e6ng\u00e5ende k\u00f8ret\u00f8j ned ad bakken til vores ventende bil k\u00f8rte vi tilbage mod Jaipur, idet vi dog lige gjorde holdt ved bredden af Man Sagar-s\u00f8en for at tage et kig p\u00e5 Jal Mahal, Vandpaladset, der ligger ude i s\u00f8en.
\n<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Jal Mahal-paladset i Man Sagar-s\u00f8en<\/p><\/div>\n

Jal Mahal, der blev opf\u00f8rt omkring 1699, var anlagt som kongeligt jagtslot og et sted til afslapning, og det tiltr\u00e6kker mange turister, der kommer til s\u00f8bredden enten for at lade sig fotografere med slottet i baggrunden (ofte if\u00f8rt historiske kl\u00e6dedragter) eller for at slappe af med picnic eller lignende.
\nP\u00e5 overfladen ser Jal Mahal-paladset ud til at have \u00e9n etage, men faktisk er der yderligere 4 etager i paladset, der altid st\u00e5r under vand. Paladsets stenmure holder s\u00f8ens vand tilbage, og murene er konstrueret med specialfremstillet kalkm\u00f8rtel, der forhindrer vand i at sive ind i paladset. Og s\u00e5dan har det v\u00e6ret i mere end 250 \u00e5r!
\nVi gik en tur langs s\u00f8bredden, dels for at betragte b\u00e5de enlige og par, der stillede op til foto og dels for at betragte livet langs s\u00f8en. Dette var tilsyneladende et sted til afslapning, og det tiltr\u00e6kker mange turister, der kommer til s\u00f8bredden – og der var overraskende mange,\u00a0 der blev fotograferet med slottet i baggrunden – ofte if\u00f8rt historiske kl\u00e6dedragter, ligesom der rundt omkring sad enlige, par eller familier, der slappede af eller n\u00f8d deres med picnic.
\n<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Fotoopstilling ved s\u00f8bredden.<\/p><\/div>\n

Og her fik vi s\u00e5 blandt r\u00f8rene ved s\u00f8bredden \u00f8je p\u00e5 en australsk s\u00f8h\u00f8ne (Porphyrio melanotus<\/em>), der sikkert er indf\u00f8rt (m\u00e5ske til jagt?), da den ikke lever naturligt i Indien.
\n<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Australsk s\u00f8h\u00f8ne (Porphyrio melanotus<\/em>) i sivene<\/p><\/div>\n

Efter den lille pause ved s\u00f8en fortsatte vi ind til centrum af den lyser\u00f8de by, Jaipur, og her var vores n\u00e6ste stop byens palads, Jaipur City Palace, der blev opf\u00f8rt fra 1729-32 under Sawai Jai Singh II. Her blev vi sat af ved en af paladsets 3 ikoniske porte, Udai Pol, der var smukt udsmykket, og som havde en vagt malet i en niche p\u00e5 hver side af porten.<\/p>\n

\"\"

Udai Pol – en af indgangene til City Palace<\/p><\/div>\n

Herefter kom vi ind i en g\u00e5rd med indgang til Diwan-e-Aam, Audienshallen, der var det sted, hvor Maharajaen m\u00f8dtes med borgerne. Her i paladset gik audienshallen ogs\u00e5 under navnet ‘Sabha Niwas’.
\nBygningen <\/span>huser en stor del af City Palace Museum, der kendt for sine sj\u00e6ldne manuskripter, miniaturemalerier og pragtfulde t\u00e6pper. Blandt de mere interessante genstande er ogs\u00e5 flere kongelige genstande, men ellers var det bare et museum som s\u00e5 mange andre, hvor vi blev f\u00f8rt gennem en del rum med ovenn\u00e6vnte udstillinger.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Fra udstillingen i audienshallen, Diwan-e-Aam<\/p><\/div>\n

Fra audienshallen fortsatte vi ind p\u00e5 den n\u00e6ste g\u00e5rdsplads, der var dybt lyser\u00f8d og domineret af en stor, central bygning, Diwan-e-Khas, Salen for Privat Audiens. Her kunne maharajaen holde hof med kongerigets mere betydende embedsm\u00e6nd og adelsm\u00e6nd i et mere privat og intimt rum end de store rum i Diwan-e-Aam, som var \u00e5ben for flere mennesker.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Diwan-e-Aam – set udefra<\/p><\/div>\n

Bygningen, der ogs\u00e5 b\u00e6rer navnet Sarvato Bhadra, er (ogs\u00e5 i dag) en af \u200b\u200bde vigtigste rituelle bygninger i komplekset, da den – p\u00e5 grund af sin placering mellem de offentlige omr\u00e5der og den private bolig – traditionelt er blevet brugt til vigtige begivenheder som f.eks. kroningsritualerne for Maharajaerne i Jaipur.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Diwan-e-Aam – set indefra<\/p><\/div>\n

B\u00e5de indeni og udenfor bygningen var der mange mennesker, hvilket yderligere understregede stedets og bygningens betydning og var med til at give en god stemning i denne lyser\u00f8de g\u00e5rd.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Stemning fra den lyser\u00f8de g\u00e5rdsplads<\/p><\/div>\n

Fra denne g\u00e5rd bev\u00e6gede vi os videre ind p\u00e5 den mindre og mere rolige g\u00e5rdsplads, <\/span><\/span><\/span>Pritam Niwas Chowk, eller ‘De Elskedes G\u00e5rd’.\u00a0<\/span>Pritam Chowk er en idyllisk og smuk lukket g\u00e5rdsplads med fire porte – kendt som Ridhi Sidhi Pol –\u00a0 fra det 18. \u00e5rhundrede. Portene er udsmykket med temaer, der repr\u00e6senterer de fire \u00e5rstider og hinduistiske guder, og de var hele tide ‘optaget’ af familier, der skulle fotograferes med dem som baggrund, eller skulle have en selfie lige her.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Pritam Niwas Chowk, eller ‘De Elskedes G\u00e5rd’<\/p><\/div>\n

Den nord\u00f8stlige port, p\u00e5fugleporten, der havde motiver af p\u00e5fugle i d\u00f8r\u00e5bningen, var speciel smuk; den repr\u00e6senterer efter\u00e5ret og Lord <\/span><\/span>Vishnu.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Udsmykning p\u00e5 P\u00e5fugleporten<\/p><\/div>\n

I \u00f8vrigt blev g\u00e5rdspladsen oprindelig brugt til kongelige danseforestillinger, og balkonerne over de fire porte blev brugt af optr\u00e6dende sangere.
\n<\/span><\/span>Fra Pritam Niwas Chowk var der ogs\u00e5 frit udsyn til det syv etager h\u00f8je Chandra Mahal, M\u00e5nepaladset, der er en af de \u00e6ldste bygninger i hele komplekset.
\nChandra Mahal er nu om dage lukket for bes\u00f8gende, da det er <\/span>den er den officielle residens for Marharajaen i Jaipur.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Pritam Niwas Chowk med Chandra Mahal, M\u00e5nepaladset, i baggrunden<\/p><\/div>\n

Fra Pritam Niwas Chowk vandrede vi videre til paladsets st\u00f8rste g\u00e5rd, Mubarak Mahal-g\u00e5rden<\/span><\/span>. hvor vi kunne se den flotteste af paladsets mange porte, Rajendra Pol, der ogs\u00e5 er kendt som l\u00f8veporten.
\n<\/span>Porten er – med sine udsmykkede beslag, udsk\u00e5rne balkoner og messingbesatte d\u00f8re – et fint eksempel p\u00e5 den hinduistiske arkitektur, der findes i bypaladset. P\u00e5 begge sider af porten er der placeret en hvid marmorelefant, der blev flyttet hertil fra de private kvarterer for at markere f\u00f8dslen af \u200b\u200bMaharaja Bhawani Singh i 1931 – den f\u00f8rste direkte mandlige arving til Jaipur-tronen i to generationer.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Rajendra Pol, l\u00f8veporten<\/p><\/div>\n

Til h\u00f8jre for porten er der frit udsyn til paladsets klokket\u00e5rn. T\u00e5rnet er et flot firsidet t\u00e5rn, der i 1873 blev forsynet med et ur p\u00e5 hver side, hvilket havde til form\u00e5l at indf\u00f8re victoriansk effektivitet og punktlighed i retssager!
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Klokket\u00e5rnet i City Palace<\/p><\/div>\n

Mubarak Mahal-g\u00e5rden var f\u00f8rst fuldt udbygget i \u00e5r 1900 under Madho Singh II med opf\u00f8relsen af bygningen Mubarak Mahal midt p\u00e5 g\u00e5rdspladsen. <\/span>Facaden p\u00e5 Mubarak Mahal har en h\u00e6ngende balkon og er identisk p\u00e5 alle fire sider, hvor de indviklede udsk\u00e6ringer i hvid marmor <\/span>og beige sten giver den en vis lethed. Mubarak Mahal blev bygget til at modtage udenlandske g\u00e6ster, men huser nu museumskontorer og et bibliotek p\u00e5 f\u00f8rste sal og museets tekstilgalleri i stueetagen.
\n<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Mubarak Mahal-g\u00e5rden med Mubarak Mahal<\/p><\/div>\n

Mubarak Mahal var lukket for bes\u00f8gende, s\u00e5 vores bes\u00f8g i City Palace var hermed forbi, og vi kunne g\u00e5 ud i det pulserende liv undenfor og vandre den korte vej til observatoriet Jantar Mantar, der er bygget i perioden fra 1728 til 1734 under Sawai Jai Singh, og det havde p\u00e5 den tid mindst 23 astronomer ansat.
\nObservatoriet, der st\u00e5r p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste, har 19 astronomiske instrumenter til m\u00e5ling af tid (verdens st\u00f8rste solur), forudsigelser af sol- og m\u00e5neform\u00f8rkelser, sporing af stjernernes placering, planeters deklinationer mm.
\nVores faste f\u00f8rlgesvend og guide, Ranjan, havde s\u00f8rget for, at vi havde en lokal guide med os rundt i omr\u00e5det, og vi fik – selv om vi ikke forstod alt, hvad han forklarede – de bedste muligheder for at f\u00e5 information om de mange instrumenter, vi kom forbi.
\nF\u00f8rst stop p\u00e5 vores rundtur med guiden var ‘Krantivritta Yantra’, der er et instrument, der bruges til at m\u00e5le himmellegemers breddegrad og l\u00e6ngdegrad. Det er en form for solur, der m\u00e5ler tid og position baseret p\u00e5 solens skygge.
\n<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Krantivritta Yantra<\/p><\/div>\n

Herefter havde vi et l\u00e6ngere stop ved ‘<\/span><\/span><\/span><\/span>Laghu Samrat Yantra’, der var det f\u00f8rste af to solure, vi fik forklaret. Dette solur h\u00e6lder 27 grader, svarende til Jaipurs breddegrad, og det kan m\u00e5le tiden med en n\u00f8jagtighed p\u00e5 20 sekunder. ‘Uret’ har to m\u00e5leskalaer, den ene til at angive tiden om formiddagen, den anden til tiden om eftermiddagen.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Laghu Samrat Yantra<\/p><\/div>\n

Videre gik det til ‘Narivalaya Uuar Gola’, der er endnu et instrument til bestemmelse af tid. Instrumentet best\u00e5r af 2 cirkul\u00e6re skiver: P\u00e5 den ene side finder man Uttar Gola (den nordlige halvkugle, brugt om sommeren) og p\u00e5 den anden side findes Dakshin Gola (den sydlige halvkugle, brugt om vinteren).
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Narivalaya Uuar Gola<\/p><\/div>\n

N\u00e6ste (og n\u00e6stsidste) stop sammen med vores guide var ‘Jai Prakash Yantra’ (to halvkugleformede, sk\u00e5lbaserede solure med markerede marmorplader, der kortl\u00e6gger modsatte billeder af himlen og tillader observat\u00f8ren at bev\u00e6ge sig inde i instrumentet; m\u00e5ler h\u00f8jder, azimut (kompasretning), timevinkler og h\u00e6ldninger.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Jai Prakash Yantra<\/p><\/div>\n

Sidste sted, som guiden ville vise os, var ‘<\/span><\/span><\/span>Vrihat Samrat Yantra’, der er verdens st\u00f8rste <\/span><\/span>solur, som m\u00e5ler tiden i intervaller p\u00e5 2 sekunder ved hj\u00e6lp af solens skygge. Instrumentet er ca. 27 meter h\u00f8jt, og det er fremstillet udelukkende af sten og marmor. Instrumentets skygge bev\u00e6ger sig med 1 mm i sekundet – n\u00e5r ellers solen skinner – og det skulle v\u00e6re fascinerende at v\u00e6re vidne til.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Vrihat Samrat Yantra<\/p><\/div>\n

Hermed sagde vores guide tak for i dag og overlod os til os selv, men da vi langt fra var igennem alle indstumenterne, fik vi lidt tid p\u00e5 egen h\u00e5nd gennem resten af observatoriet.
\nHer betragtede vi flere andre instrumenter, hvor det mest interessante og imponerende var ‘Kapali Yantra’, der er et vigtigt instrument, der m\u00e5ler koordinater for himmellegemer i azimut- og \u00e6kvatoriale systemer, s\u00e5ledes at ethvert punkt p\u00e5 himlen kan transformeres fra det ene koordinatsystem til det andet.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Kapali Yantra<\/p><\/div>\n

Ogs\u00e5 ‘Ram Yantra’, en rund bygning, der bruges til at bestemme solens h\u00f8jde og azimut var et interessant instrument.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Ram Yantra<\/p><\/div>\n

Til overvejelse<\/span>: Hvorfor g\u00e5r inderne s\u00e5 meget op i tid?<\/em>
\nJo, tiden er bla. altafg\u00f8rende ved hinduistiske bryllupper, fordi ceremonierne skal udf\u00f8res i en hellig astrologisk periode kaldet Muhurtham. Dette sikrer guddommelig velsignelse, harmonisk samliv, og at \u00e6gteskabet beskyttes mod negative kosmiske p\u00e5virkninger.<\/em>
\nDerfor udregner pr\u00e6ster det gunstige tidspunkt for brylluppet ud fra brudeparrets horoskoper, hvorved det sikres, at planeternes positioner er i kosmisk harmoni med parret, hvilket minimerer uenigheder og ulykker.
\n<\/em>
\nMed disse oplevelser og betragtninger kunne vi vandre videre fra observatoriet, og igen havde kun f\u00e5 hundrede meter foran os, inden vi var ved dagens sidste stop, Hawa Mahal, Vindenes Palads – der faktisk ogs\u00e5 er en del af Jaipur City Palace, og som vi allerede havde i morges havde set forsiden af ud mod Jaipurs hovedgade, Hawa Mahal Road.
\nEn forside, der er konstrueret, s\u00e5ledes at den ligner Lord Krishnas krone!
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

N\u00e6rbillede af Hawa Mahal ud mod Hawa Mahal Road<\/p><\/div>\n

Nu skulle vi imidlertid indenfor…
\nPaladset er bygget i r\u00f8d og lyser\u00f8d sandsten i 1799 af Maharaja Sawai Pratap Singh som en forl\u00e6ngelse af City Palaces kvindegemakker, og det opfattes af mange som Jaipurs vartegn. <\/span><\/span>Hawa Mahal er ikke et palads i konventionel forstand, da ingen boede i det, og der er ingen sovev\u00e6relser, ingen kongelige haller, ingen tronsale.\u00a0<\/span>Det har fra begyndelsen v\u00e6ret t\u00e6nkt som et udsigtspunkt \u2013 et arkitektonisk ‘sl\u00f8r’ mellem den kongelige verden og den offentlige gade.
\n<\/span>Paladset har f\u00e5et sit navn fra de 953 vinduer eller ‘jharokhaer’, der er dekoreret med et indviklet gitterv\u00e6rk, der gav de kongelige damer mulighed for at observere hverdagslivet og festivaler, der blev fejret p\u00e5 gaden nedenfor, uden selv at blive set og uden at tr\u00e6de udenfor paladset.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Forg\u00e5rd bag nogle af de mange vinduer<\/p><\/div>\n

D<\/span><\/span>esignet med de mange vinduer tillader ogs\u00e5 k\u00f8lig luft at passere igennem bygningen og derved at skabe et k\u00f8lesystem, der holder paladset godt ventileret og k\u00f8ligt, selv p\u00e5 varme, solrige dage. Ren fysik:\u00a0<\/span><\/span>Jo st\u00f8rre overfladeareal, der er udsat for vind i forhold til det indre volumen, desto st\u00e6rkere er k\u00f8lingen.
\n<\/span>Indgangen til det 15 meter h\u00f8je palads findes v\u00e6k fra gaden – ind mod City Palace, s\u00e5 det, vi s\u00e5 i morges, var alts\u00e5 i virkeligheden bagsiden af paladset!
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Indgangen til Hawa Mahal<\/p><\/div>\n

De \u00f8verste tre etager i bygningen har en bredde p\u00e5 kun et enkelt rum, mens de to nederste etager har terrasser foran sig. Facaden – set fra gaden – er som en bikage med sm\u00e5 ko\u00f8jer med miniaturevinduer og udsk\u00e5rne sandstensgitre og kupler.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

N\u00e6rbillede fra \u00f8verste etage<\/p><\/div>\n

I mods\u00e6tning til det meget udsmykkede ydre er Hawa Mahals interi\u00f8r meget enklere og mere minimalistisk. V\u00e6gge og lofter er meget lidt udsmykket, og der er i vid udstr\u00e6kning blot brugt kalkpuds, hvilket har givet mulighed for fokus p\u00e5 komfort og praktisk anvendelighed snarere end dekoration.
\nEt specielt tr\u00e6k ved Hawa Mahal er brugen af \u200b\u200bfarverigt glas i vinduerne og jharokhaerne, hvilket skaber et fascinerende lysspil i paladset, n\u00e5r sollyset falder p\u00e5 og kaster et spil af farver i rummene.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Hawa Mahal med \u200b\u200bfarverigt glas i vinduerne<\/p><\/div>\n

Indgangen til Hawa Mahal fra bypaladsets side sker gennem en kejserlig d\u00f8r, der \u00e5bner ud til en stor g\u00e5rdsplads, der f\u00f8rer ind i endnu en g\u00e5rdsplads af n\u00e6sten samme st\u00f8rrelse – forsynet med et centralt springvand.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Fra en af paladsets g\u00e5rdspladser<\/p><\/div>\n

I \u00f8vrigt er der i alt 11 g\u00e5rdspaldser i det samlede kompleksmod \u00f8st med toetagers bygninger p\u00e5 tre sider og Hawa Mahal p\u00e5 \u00f8stsiden.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Udsigt ned over g\u00e5rdspladserne<\/p><\/div>\n

Selv om det er bagsiden af paladset, der er det smukkeste ved bygningen, s\u00e5 var det faktisk mere interessant end forvantet at se paladset inderfra, og vi n\u00f8r turen gennem denne interessante bygning, der i \u00f8vrigt er en af verdens h\u00f8jeste bygninger uden et fundament. Denne mangel l\u00f8ses ved, at bygningen h\u00e6lder ca. 87 grader og har en let krumning, der fordeler v\u00e6gten nedad; tyngdepunktet af bygningen er beregnet s\u00e5 pr\u00e6cist, at bygningen fungerer som sin egen st\u00f8tte.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Med bes\u00f8get i Hawa Mahal var en lang sightseeingtur ved ende, og foran os stor nu bare en k\u00f8retur tilbage til hotellet gennem den lyser\u00f8de bys gader.
\nOg dog! Ranjan havde bem\u00e6rket, at vi (m\u00e5ske mest Claudia) havde en interesse for tekstiler, s\u00e5 han indlagde lige et stop ved et t\u00e6ppe- og tekstilhus, hvor vi kunne f\u00e5 demonstreret en \u00e6ldgammel indisk teknik: blokprintede tekstiler. Teknikken stammer fra Rajahstan, og den er mere end 1000 \u00e5r gammel, og vi fik lejlighed til at se, hvordan en dygtig h\u00e5ndv\u00e6rker brugte teknikken.<\/p>\n

\"\"

Bloktryk-teknikken demonstreres for os<\/p><\/div>\n

I det samme v\u00e6rksted fik vi ogs\u00e5 set v\u00e6vning p\u00e5 indisk.
\nOg s\u00e5 skulle vi – naturligvis – ogs\u00e5 igennem salgslokalet, uden at der faldt nogen handel af.
\nTilbage p\u00e5 hotellet stod den p\u00e5 aftensmad og afslapning, da flere af os stadigv\u00e6k havde efterveer efter maveproblemerne!<\/p>\n

Torsdag, d. 30.10.<\/span>
\nEfte en rolig nat, hvor det i \u00f8vrigt igen havde regnet,\u00a0 stod de fleste af os veludhvilede op til en fin dag, og som det var tilf\u00e6ldet i g\u00e5e, blev vi v\u00e6kket af en ansat (tror jeg), flot kl\u00e6dt ud i en traditionel kl\u00e6dedragt, der mente, at han gjorde os en tjeneste ved at spille p\u00e5 et violinlignende instrument, der havde en enerverende og irriterende lyd. Og f\u00f8rst efter vi havde givet ham lidt drikkepenge, holdt han inde med sin musiceren!<\/p>\n

\"\"

Hotellets enmands-orkester<\/p><\/div>\n

Efter morgenmaden fik vi pakket, og s\u00e5 var det p\u00e5 landevejen igen – til den sidste etape p\u00e5 vores rundtur i Rajahstan, hvor vi kort efter middag var fremme ved vores hotel i n\u00e6rheden af lufthavnen i Delhi, Taurus Sarovar Portico<\/a>.
\nLad det v\u00e6re sagt med det samme: Dette var et hotel, der var langt under, hvad vi ellers havde v\u00e6ret vant til p\u00e5 turen! V\u00e6relserne var sm\u00e5 og lugtede usunde – for at sige det mildt. Dertil var der urent under sengene og bag m\u00f8blerne, og der var skimmel i badenicherne, s\u00e5 vi fik problemer med vejrtr\u00e6kningen, efter at vi havde opholdt os der i f\u00e5 minutter. Eneste fordel var, at hotellet l\u00e5 n\u00e6r lufthavnen.
\nEfter at vi var blevet indkvarteret skulle vi p\u00e5 sightseeing i Old Delhi, s\u00e5 vi blev afhentet og k\u00f8rt til den nordlige indgang til Jama Mashid, der er en af de st\u00f8rste moskeer i Indien.
\nMoskeen er bygget p\u00e5 det h\u00f8jeste punkt i Old Delhi, der dengang hed Shahjahanabad, <\/span><\/span>under Shah Jahan<\/span><\/span> mellem 1650 og 1656, og den <\/span><\/span>fungerede som mughalkejsernes<\/span><\/span> vigtigste mosk\u00e9 <\/span>indtil det indiske opr\u00f8r i 1857. Ved den lejlighed d\u00f8de mange briter i Delhi, og da briterne opfattede opr\u00f8ret som iscenesat af muslimer, blev opr\u00f8ret ogs\u00e5 afslutningen p\u00e5 mughal-riget. Mange moskeer i byen blev j\u00e6vnet med jorden og briterne forb\u00f8d muslimske forsamlinger i alle resterende moskeer. Jama Masjid blev konfiskeret, og blev udelukket fra enhver religi\u00f8s brug.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Indgangsport til Jama Mashid<\/p><\/div>\n

Moskeen blev givet tilbage til muslimerne i 1862 og blev herefter blev den igen et vigtigt religi\u00f8st sted – og endvidere ofte brugt til politiske form\u00e5l (mod det britiske styre).<\/span>
\nJama Mashid er i dag Delhis prim\u00e6re moske, hvor Delhis muslimer samles for at bede f\u00e6lles fredagsb\u00f8n samt til st\u00f8rre festivaler som Eid.\u00a0<\/span><\/span>Mosk\u00e9en er endvidere en stor turistattraktion og genererer en betydelig indkomst gennem udl\u00e6ndinges bes\u00f8g.<\/sup><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Jama Mashid – selve moskeen<\/p><\/div>\n

Og vi var inde i moskeens g\u00e5rd, hvor vi n\u00f8d stemningen og vandrede lidt rundt; herunder m\u00e5tte vi flere gange stille op til foto sammen med nysgerrige indere – men det var vi jo efterh\u00e5nden blevet mere eller mindre vant til. Flere gange skete der ogs\u00e5 det, at grupper af unge mennesker og en enkelt gang en mor med sin datter stillede op og ville fotograferes; hvorfor ved jeg ikke.<\/p>\n

\"\"

Mor og datter stiller op til foto<\/p><\/div>\n

Efter en halv times tid inde inde p\u00e5 moskeens omr\u00e5de blev vi bestemt, men h\u00f8fligt, bedt om at forlade omr\u00e5det. Det viste sig senere, at det skyldtes, at imamens kone var d\u00f8d og at der skulle v\u00e6re en ceremoni for hende i moskeen – uden turister som tilskuere, forst\u00e5s!
\nVi forlod derfor omr\u00e5det og blev herefter installeret i tre cykelrickshaws for at blive transporteret gennem de smalle gyder i Chandni Chowk markederne, der er selve nervecentret i Old Delhi og et travlt gammelt handelscenter.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

P\u00e5 vej p\u00e5 cykelrickshaw gennem Chandni Chowk<\/p><\/div>\n

Denne tur var noget af en pr\u00f8velse, hvor vi k\u00f8rte gennem passager – indend\u00f8rs og udend\u00f8rs – der ikke var bredere en cyklen selv, s\u00e5 flere gange sad vi med fornemmelsen af, at de mange mennesker omkring os stort set sad p\u00e5 sk\u00f8det af os.
\nFlere gange t\u00e6nkte vi: ‘Her kan vi da ikke komme igennem’, men det kunne vi.
\nLidt angstprovokerende, is\u00e6r da m\u00f8rket langsomt faldt p\u00e5, men – n\u00e5r vi nu bagefter ser tilbage p\u00e5 det – en unik oplevelse.
\nUndervejs p\u00e5 turen passerede vi i \u00f8vrigt at af byens sikh-templer, Gurudwara Sis Ganj Sahib; et tempel, der er opf\u00f8rt i 1783 for at mindes martyriumet af den niende sikh-guru, Guru Tegh Bahadur.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Gurudwara Sis Ganj Sahib<\/p><\/div>\n

Da vores 40 minutter lange tur var forbi, blev vi samlet op af vores chauff\u00f8r og k\u00f8rt til Raj Ghat, der er en samling af mindesm\u00e6rker, der \u00e6rer en r\u00e6kke af de betydende indiske politikere.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Vi bliver m\u00f8dt af Gandhis ‘signatur’<\/p><\/div>\n

Det f\u00f8rste mindesm\u00e6rke p\u00e5 stedet var dedikeret til Indiens landsfader, <\/span>Mahatma Gandhi.
\nMindesm\u00e6rket best\u00e5r af en so<\/span>rt marmorplatform, der er rejst for at markere stedet, hvor hans jordiske rester blev kremeret den 31. januar 1948, og som best\u00e5r af en <\/span>evig flamme<\/span> i den ene ende. Der er en vis and\u00e6gtighed over stedet, der bes\u00f8ges af rigtig mange indere, der gerne vil \u00e6re deres store politiker, der praktiserede <\/span>ikke-voldelig modstand<\/span> til at lede den succesfulde <\/span>kampagne for Indiens uafh\u00e6ngighed<\/span> fra <\/span>britisk styre,<\/span> og senere inspirerede bev\u00e6gelser for <\/span>borgerrettigheder<\/span> og frihed over hele verden.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Mindesm\u00e6rket for Mahatma Gandhi<\/p><\/div>\n

N\u00e6r dette sted st\u00e5r der endvidere en smuk bronzestatue af Gandhi, hvor man under statuen kan se indskriften ‘Be the change you wish to see’.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Bronzestatue af Gandhi<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get ved Raj Ghat var det tid til at sige farvel til vores guide her i Indien, Ranjan, der stod af bilen n\u00e6r sit hjem i Delhi – i \u00f8vrigt t\u00e6t p\u00e5 Pracheen Hanuman Mandir i Connaught Place, der er et mere end 100 \u00e5r gammelt Hanuman-tempel, der er unikt ved, at der foran templet st\u00e5r en stor hvid statue af Lord Hanuman. Unikt, fordi statuer af Hanuman normalt er orange!
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Pracheen Hanuman Mandir<\/p><\/div>\n

Herefter havde vi en halv times k\u00f8rsel til vores v\u00e6rter, Nandini og Vinay, der ejede rejseselskabet Terra World Travel, der havde arrangeret de sidste fire ugers rejse til Himalaya – Nepal, Bhutan og Indien. Nu havde vi en hyggelig aften i deres selskab med lidt drinks og god, indisk mad – og ikke mindst hyggeligt samv\u00e6r.
\nNandini havde taget dagen fri, og havde tryllet i k\u00f8kkenet hele dagen, godt hjulpet af en af firmaets \u00f8vrige ansatte, der ogs\u00e5 havde styr p\u00e5 det indiske k\u00f8kken.
\nDet endte med at blive en s\u00e6rdeles munter og hyggelig aften, hvor det viste sig, at der fra f\u00f8rste \u00f8jeblik var god kemi – ogs\u00e5 selv og vi aldrig havde m\u00f8dt Nandini face-to-face f\u00f8r.
\nMaden var fantastisk og snakken gik, og det blev en aften, ingen af os vil glemme forel\u00f8big.
\nVi sluttede af med f\u00e6llesfoto og masser af kram, inden vi blev transporteret til hotellet til den sidste nat i Indien.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Afskedsfoto: Caludia, Vinay, Henrik og Nandini<\/p><\/div>\n


\nFredag, d. 31.10.<\/span>
\nEfter morgenmaden tjekkede vi ud og k\u00f8rte den sidste tur med vores trofaste chauff\u00f8r den korte vej til lufthavnen, hvor checkin og alle \u00f8vrige formalia blev klaret ganske uproblematisk, inden vi havde 8 timers flyvning til K\u00f8benhavn foran os.
\nHerefter klarede vi den sidste del af rejsen fra K\u00f8benhavn til Aarhus i et overfyldt tog – godt tr\u00e6tte efter en fantastisk tur til Himalaya…<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Denne beretning vedr\u00f8rer den sidste tredjedel af dette efter\u00e5rs rejse til Himalaya, der startede for en uges tid siden i Nepal, efterfulgtes af en uges rundrejse i Bhutan, inden den nu stod p\u00e5 12 dages rundtur, hovedsagelig i Rajasthan. S\u00f8ndag, … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-17340","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-selv-arrangeret"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17340","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=17340"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17340\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18622,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17340\/revisions\/18622"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=17340"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=17340"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=17340"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}