{"id":16813,"date":"2025-12-30T05:53:00","date_gmt":"2025-12-30T05:53:00","guid":{"rendered":"https:\/\/dagsberg.net\/?p=16813"},"modified":"2026-06-01T13:53:39","modified_gmt":"2026-06-01T13:53:39","slug":"bhutan","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/2025\/12\/30\/bhutan\/","title":{"rendered":"Bhutan, 12.-19.10.25"},"content":{"rendered":"

Denne beretning vedr\u00f8rer den anden tredjedel af dette efter\u00e5rs rejse til Himalaya, der startede for en uges tid siden i Nepal – og nu stod den s\u00e5 p\u00e5 en uges rundrejse i Bhutan.<\/p>\r\n

S\u00f8ndag, d. 12.10.<\/span>
Efter en kort flyvetur fra Kathmandu, hvor vi desv\u00e6rre sad i den forkerte side af flyet til at kunne nyde udsigten over Himalayabjergene med Mt. Everest som det absolutte h\u00f8jdepunkt, landede vi i Paro International Airport, der er den eneste internationale lufthavn i Bhutan – i \u00f8vrigt efter en kringlet indflyvning, hvor piloten skulle holde tungen lige i munden for at komme ned mellem bjergene og f\u00e5 den rette position til landing.<\/p>\r\n

\"\"

Drukair – Bhutan, here we come<\/p><\/div>\r\n

Efter sigende er det kun ganske f\u00e5 piloter, der har tilladelse til at lande et fly i Paro lufthavn, alle fra Bhutan og alle med mere end 10 \u00e5rs erfaring; s\u00e5 vanskelig er en landing her!
Efter at flyet var sat sikkert ned p\u00e5 jorden, kunne vi forlade flyet og kom s\u00e5 ind i en ankomsthal med bagageb\u00e5nd, der var udsmykkede med miniudgaver af nogle af landets store sev\u00e6rdigheder, bla. Punakha Dzong (som vi i \u00f8vrigt senere p\u00e5 vores tur rundt i landet skulle bes\u00f8ge) – bygget i ret stor m\u00e5lestok – flot!<\/p>\r\n

\"\"

Model af Punakha Dzong ved bagageb\u00e5ndet<\/p><\/div>\r\n

Ellers fik vi samlet vores bagage og kom gennem paskontrollen og ud foran lufthavnsbygningen, hvor vores bhutanske guide og f\u00f8lgesvend for den n\u00e6ste uge, Sangay Dorji, ventede p\u00e5 os. Og efter en lille pr\u00e6sentationsrunde, hvor Dorji endvidere fortalte os, at han – af praktiske grunde – havde \u00e6ndret lidt i r\u00e6kkef\u00f8lgen af de bes\u00f8g, vi skulle have i forbindelsen med vores tur rundt i landet.
Dern\u00e6st f\u00f8rte han os til vores ventende bil og chauff\u00f8ren, Phurba Tamang, og s\u00e5 gik det ellers fra Paro med retning mod hovedstaden, Thimphu.
F\u00f8rste stop p\u00e5 turen var efter ca. 15 kilometer, hvor vi gjorde holdt ved templet Tachog Lhakhang, ‘Den Fremragende Hests Tempel’, der blev bygget af den legendariske <\/span><\/span>store jernbrobygger, Thangtong Gyalpo (1385-1464)<\/span><\/span><\/span>. Om templet siger en legende, at Thangtong Gyalpo en dag mediterede p\u00e5 dette sted, da han fik en vision af den spirituelle hest Balaha, der<\/span><\/span> inspirerede ham til at bygge templet.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Tachog Lhakhang, ‘Den Fremragende Hests Tempel’<\/p><\/div>\r\n

Thangtong Gyalpo var p\u00e5 samme tid b\u00e5de helgen og ingeni\u00f8r, og det menes, at han var den f\u00f8rste til at anvende jernk\u00e6der i konstruktionen af \u200b\u200bh\u00e6ngebroer. Han byggede adskillige jernbroer i b\u00e5de Bhutan og Tibet i det 15. \u00e5rhundrede, og af disse er nogle stadigv\u00e6k i brug den dag i dag.
Tachog Lhakhang er et privat kloster, der drives af efterkommere af Thangtong Gyalpo<\/span>, og vi bes\u00f8gte ikke selve klostret, men blev ved floden Paro Chhu og den historiske jernbro, Tamchog Chakzam, over floden. Broen, der er forankret i et brot\u00e5rn p\u00e5 hver side af floden, er bygget i 1420, men blev skyllet v\u00e6k i forbindelse med, at floden gik over sine bredder i 1969. Broen er siden rekonstrueret og oph\u00e6ngt igen, men da det er for usikkert at benytte den, byggedes en ny bro ved siden af den gamle, og det er den bro, man i dag benytter, n\u00e5r man skal over til templet.\u00a0
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Den historiske jernbro, Tamchog Chakzam, over floden<\/p><\/div>\r\n

N\u00e6r brot\u00e5rnet p\u00e5 den anden side af floden ligger et lille, kvadratisk tempel med bedehjul – hvilket indb\u00f8d til at tage en runde, med uret rundt, mens man drejer rundt p\u00e5 bedehjulene.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Det lille, kvadratisk tempel med bedehjul<\/p><\/div>\r\n

Efter bes\u00f8get p\u00e5 ‘den anden side’ af Paro Chhu-floden, gik turen tilbage til bilen, og turen kunne g\u00e5 videre i retning Thimphu.
<\/span><\/span>Vores n\u00e6ste stop – efter endnu f\u00e5 kilometer k\u00f8rsel var Chhuzom, kendt som stedet, hvor floderne Paro Chhu og Wong Chhu l\u00f8ber sammen og dannede forts\u00e6ttelsen, Thimphu Chhu. Vi k\u00f8rte over Wong Chhu og gjorde holdt, mens der lige blev tid til at fotografere en flot port, som vi k\u00f8rte gennem og sammenl\u00f8bet mellem floderne. I \u00f8vrigt var der p\u00e5 klippev\u00e6ggen ved broen et overd\u00e5digt billede af kongeparret med deres b\u00f8rn.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Chhuzom hvor Paro Chhu og Wong Chhu l\u00f8ber sammen<\/p><\/div>\r\n

Fra Chhuzom gik det videre til frokost p\u00e5 Edelweiss Restaurant i den nordlige udkant af Thimphu, og efter maden og lidt pause vandrede vi fra restauranten og over til det n\u00e6rliggende National Folk Heritage Museum, der er indrettet i et traditionelt, 3-etagers hus, der er over 150 \u00e5r gammelt og er bygget af ler og tr\u00e6. Huset har tilh\u00f8rt en lokale h\u00f8vding, Kawang Mangkey, og i de forskellige rum i huset udstilledes forskellige materialer og redskaber, der relaterer sig – eller har relateret sig – til den bhutanske kultur og livsstil.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Kawang Mangkeys hus i National Folk Heritage Museum<\/p><\/div>\r\n

S\u00e5ledes omfatter udstillingerne redskaber fra landlige husholdninger, k\u00f8kkenudstyr, traditionelt t\u00f8j, og vi kunne se eksempler p\u00e5 teknikker til konservering af f\u00f8devarer og opbevaring af ris. P\u00e5 \u00f8verste etage var der et husalter, som det stadigv\u00e6k er almindeligt at finde i en del af husene den dag i dag.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Husalter p\u00e5 \u00f8verste etage i huset<\/p><\/div>\r\n

Uden for huset s\u00e5 vi b\u00e5de en traditionel m\u00f8lle og en oliepresse, og alt i alt var bes\u00f8get i museet en fin historisk indf\u00f8ring i livet p\u00e5 landet i Bhutan for 100 \u00e5r siden – som en slags optakt til det, vi skulle opleve den n\u00e6ste uge.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Traditionel bhutansk oliepresse<\/p><\/div>\r\n

Fra museet fortsatte vi til Tashichho Dzong, der er en imponerende traditionel f\u00e6stning, <\/span><\/span><\/span>der i dag er s\u00e6de for Bhutans regering og huser kongens tronsal, ministerier for indenrigs- og finanssager samt landets klosteradministration.
Der er endvidere tredive templer, kapeller og helligdomme i Tashichho Dzong, som dermed ogs\u00e5 har en stor betydning – set med religi\u00f8se \u00f8jne.
Tashichho Dzong, der betyder ‘Den Glorv\u00e6rdige Religions F\u00e6stning’ og i daglig tale kaldes Thimphu Dzong, er en imponerende bygning, der har v\u00e6ret s\u00e6de for Bhutans regering siden 1955, hvor hovedstaden flyttede fra Punakha til Thimphu.
<\/span><\/span><\/span>Tashichho Dzong blev bygget i 1641 af Zhabdrung Ngawang Namgyel, og den er blevet \u00f8delagt p\u00e5 grund af brand og jordsk\u00e6lv flere gange; hver gangder den dog blevet rekonstrueret og udvidet. Dens nuv\u00e6rende form er blevet til under Kong Jigme Dorji Wangchuck i 1962.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Tashichho Dzong<\/p><\/div>\r\n

F\u00e6stningen er kendetegnet ved store, hvidkalkede v\u00e6gge, rigt dekorerede gyldne tage og smukke tr\u00e6vinduer, og den er opbygget uden brug af s\u00f8m og p\u00e5 den m\u00e5de et godt eksempel p\u00e5 traditionel bhutansk arkitektur. Samlet set fremst\u00e5r Tashichho Dzong som en firel\u00e6nget bygning i to etager med tre-etagers t\u00e5rne \u200b\u200bi hvert hj\u00f8rne, ligesom der er et stort centralt t\u00e5rn – en utse – i f\u00e6stningens g\u00e5rd.
Kun utsen (centralt\u00e5rnet), Lhakhang Sarp (det nye tempel) og g\u00f6nkhang (beskyttertemplet) er i dag tilbage fra den tidligere f\u00e6stning fra f\u00f8r 1960’erne.
<\/span><\/span><\/span>F\u00e6stningen\u00a0<\/span><\/span><\/span>har to indgange fra den \u00f8stlige side; den syd\u00f8stlige indgang f\u00f8rer til den administrative del, som er lukket for bes\u00f8gende, mens den nord\u00f8stlige indgang f\u00f8rer til klosterdelen, der s\u00e5 til geng\u00e6ld er \u00e5ben for bes\u00f8gende.<\/span>\u00a0
<\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Den nord\u00f8stlige indgang, der f\u00f8rer til klosterdelen<\/p><\/div>\r\n

Efter at have parkeret bilen vandrede vi til klosterindgangen, der f\u00f8rte til f\u00e6stningens store g\u00e5rd, og her blev vi m\u00f8dt af\u00a0<\/span><\/span><\/span>malede fresker af de fire skytskonger (typisk for enhver Dzong i Bhutan) fra himmelretningerne. <\/span>Hver af de fire konger er kendetegnet ved en bestemt farve: Vaishravana (nord, gul), Virudhaka (syd, bl\u00e5), Dhritarashtra (\u00f8st, hvid) og Virupaksha (vest, r\u00f8d).
Trappen, der f\u00f8rer til Dzongens indre g\u00e5rd er bemalet med billeder af bla. Drukpa Kunley, kendt som ‘den guddommelige galning’, og Bhutans skytshelgen, Thangtong Gyalpo, som var en buddhistisk mester, der byggede mange jernbroer i Bhutan, samt Togden Pajo, ligeledes en buddhistisk mester, der grundlagde Phajoding-klostret n\u00e6r Thimphu.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Maleri af guddommen Dzambhala, der er guddom for rigdom<\/p><\/div>\r\n

Vi havde god tid til at vandre rundt i klosterg\u00e5rden, lige som der blev tid til at bes\u00f8ge klostret – uden fodt\u00f8j og kamera – som det i \u00f8vrigt viste sig at v\u00e6re i alle klostre i Bhutan!
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Dzongens store kloster set fra den store g\u00e5rd<\/p><\/div>\r\n

Fra den store g\u00e5rd lige uden for klostret var der endvidere godt overblik over de \u00f8vrige bygninger i f\u00e6stningen, ikke mindst utsen (centralt\u00e5rnet) og et andet fritst\u00e5ende t\u00e5rn i g\u00e5rden.<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Tashichho Dzong med utse i baggrunden<\/p><\/div>\r\n

Samtidig var der gang i de daglige g\u00f8rem\u00e5l, hvor munke i deres dybtr\u00f8de kutter bev\u00e6gede sig rundt mellem de forskellige bygninger. Hele tiden var der aktivitet og hele tiden detaljer, vi kunne f\u00e5 \u00f8je p\u00e5.<\/span><\/p>\r\n

\"\"

En munk p\u00e5 vej ved nogle bedehjul<\/p><\/div>\r\n

Efter bes\u00f8get i Tashichho Dzong<\/span><\/span><\/span> k\u00f8rte vi til centrum af Thimphu, hvor vi bes\u00f8gte et h\u00e5ndv\u00e6rksmarked – Thimphu Craft Bazar, der best\u00e5r af en r\u00e6kke sm\u00e5 boder i gaden Norzim Lam. Her fik vi flere snakke med lokale kunsth\u00e5ndv\u00e6rkere, s\u00e5 dem i arbejde, og der blev da ogs\u00e5 k\u00f8bt et par t\u00f8rkl\u00e6der – lokalt v\u00e6vet af uld fra baby-yakokser.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Vores guide, Sangay Dorji, i Thimphu Craft Bazar i Norzim Lam.<\/p><\/div>\r\n

Fra gaden kunne vi ogs\u00e5 se luksushotellet <\/span>Pemako Thimphu, der \u00e5bnede i 2023 p\u00e5 stedet for det tidligere Tai Tashi-hotel.\u00a0Navnet ‘<\/span>Pemako’ betyder ‘skjult lotusland’, og hotellet er hurtigt blevet kendt for at blande traditionel arkitektur med moderne komfort med bhutansk kunst og kulturelle oplevelser som f.eks. bueskydning.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Luksushotellet Pemako Thimphu<\/p><\/div>\r\n

Med bes\u00f8get i h\u00e5ndv\u00e6rksgaden var dagens program ved at v\u00e6re forbi, og vi k\u00f8rte derfor til vores hotel, Drukgyal Twin Tower<\/a>, der l\u00e5 p\u00e5 en bakke med udsigt fra v\u00e6relserne over Tashichho Dzong – og vi kunne da heller ikke klage over den flotte dusigt til dzongen fra vores hotelv\u00e6relse!<\/span><\/span><\/span>\u00a0
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Udsigt ned over Tashichho Dzong fra vores hotelv\u00e6relse<\/p><\/div>\r\n

Dagen kunne herefter slutte med lidt l\u00e6kker aftensmad og afslapning p\u00e5 hotellet efter vores f\u00f8rste dag i Bhutan.<\/span><\/p>\r\n

Mandag, d. 13.10.<\/span>
Efter en rigtig fin nat og l\u00e6kker morgenmad blev vi m\u00f8dt af vores guide og chauff\u00f8r, og foran os var nu et omfattende program i og omkring Thimphu.
Det startede med, at vi k\u00f8rte den korte tur til et udsigtspunkt, <\/span>Sangaygang View Point, hvorfra vi havde en vandretur p\u00e5 1,6 km ad en ikke s\u00e5 anstrengende natursti til Wangditse Lhakhang, der er et kloster, der bla. er kendt som stedet, hvor de to gutter fra ‘Nul Stjerner’ overnattede ved deres bes\u00f8g i Bhutan i 2024.
Naturstien var rimelig j\u00e6vn at g\u00e5 p\u00e5, og der f\u00f8rte os forbi udsigtspunkter med flotte udsigter over Thimphu, der l\u00e5 for vores f\u00f8dder – langt nede, s\u00e5 der blev da indlagt en r\u00e6kke sm\u00e5 stop for at nyde netop denne udsigt, og jeg tror ogs\u00e5, at der var nogen i selskabet, der godt kunne bruge at puste lidt ud undervejs.<\/p>\r\n

\"\"

Udsigt ned over Thimphu fra naturstien<\/p><\/div>\r\n

En anden ting, der gjorde turen interessant var de mange bedeflag i de fem farver: bl\u00e5, hvid, r\u00f8d, gr\u00f8n og gul, der symboliserer de fem elementer: himmel\/rum, luft\/vind, ild, vand og jord.
P\u00e5 flagene var der trykt\/skrevet b\u00f8nner, mantraer og \u00f8nsker, og n\u00e5r vinden bl\u00e6ser i flagene, spredes disse ord ud i verden, hvilket skaber harmoni og bringer energi til gavn for alle levende v\u00e6sener<\/p>\r\n

\"\"

Bedeflag over naturstien til Wangditse Lhakhang<\/p><\/div>\r\n

Efter en vandretur p\u00e5 godt en halv time n\u00e5ede vi frem til Wangditse-templet, der ligger h\u00f8jt og helt isoleret p\u00e5 en skovkl\u00e6dt h\u00f8jderyg – <\/span><\/span>og kun kan n\u00e5s ad den vej, vi benyttede, eller ad en kortere, mere stejl og derfor ogs\u00e5 mere anstrengende rute.<\/p>\r\n

\"\"

Indgangen fra naturstien til Wangditse Lhakhang<\/p><\/div>\r\n

Templet blev grundlagt i 1715 og er dermed et af de \u00e6ldste templer i Thimphu og en vigtig national kulturarv. Det led store skader i forbindelse med et jordsk\u00e6lv i 2011, men i 2013 startede genopbygningen af templet, og i starten af 2020 stod dette arbejde f\u00e6rdigt.
F\u00f8r renoveringen var templet en 2-etagers bygning, men ved renoveringen kunne man konstatere, at det oprindelig var bygget i tre etager, hvilket et maleri fra 1783 ogs\u00e5 kunne bekr\u00e6fte.<\/p>\r\n

\"\"

Wangditse Lhakhang<\/p><\/div>\r\n

Derfor blev templet ogs\u00e5 genopbygget i de oprindelige 3 etager.
Ved vores bes\u00f8g ved templet st\u00f8dte vi p\u00e5 en munk, der havde sl\u00e5et sig ned ved to store bedehjul, og han sad her under hele vores bes\u00f8g og hev i hjulene og fremsagde sine b\u00f8nner.<\/p>\r\n

\"\"

Munk der holdt gang i bedehjulene<\/p><\/div>\r\n

Der blev ogs\u00e5 lige tid til et bes\u00f8g inde i templet – igen: ingen foto! – og bagefter fik vi en snak med en af munkene, der var tilknyttet klostret, og som tilb\u00f8d os lidt at spise.
I \u00f8vrigt var det den samme munk, som Jan Elh\u00f8j og Morten Kirckhoff – ‘Nul Stjerner’ – snakkede med ved deres bes\u00f8g her sidste \u00e5r.<\/p>\r\n

\"\"

Munken kendt fra ‘Nul Stjerner’<\/p><\/div>\r\n

Efter bes\u00f8get i templet var det ellers bare tilbage ad samme sti, vi var kommet.\u00a0
P\u00e5 turen tilbage holdt vi i \u00f8vrigt \u00f8je med is\u00e6r fuglelivet omkring os, og vi s\u00e5 da ogs\u00e5 en flok hvidstrubede skadedrosler (Pterorhinus albogularis<\/em>), der fouragerede i tr\u00e6erne langs stien.<\/p>\r\n

\"\"

Hvidstrubet skadedrossel (Pterorhinus albogularis<\/em>)<\/p><\/div>\r\n

Da vi var n\u00e5et tilbage til vores bil og chauff\u00f8r, gik det den korte tur ned ad vejen til Royal Takin Preserve, der er et vildtreservat for Bhutans nationaldyr, takin (Budorcas taxicolor whitei<\/span><\/span><\/i>).<\/p>\r\n

\"\"

S\u00e5 er vi kommet til reservatet med takiner<\/p><\/div>\r\n

Oprindelig var reservatet en minizoo, men da Bhutans konge mente, at det af religi\u00f8se og milj\u00f8m\u00e6ssige \u00e5rsager<\/span> var upassende for et <\/span>buddhistisk<\/span> land at indesp\u00e6rre dyr, slap man dyrene fri og lukkede \u200b\u200bminizooen. Til alles overraskelse n\u00e6gtede takinerne at forlade omr\u00e5det, og man m\u00e5tte i stedet oprette et reservat til dem, hvor de kunne v\u00e6re og leve i fred, i pagt med naturen.
Takiner lever i naturen af gr\u00e6s og opholder sig i sommerperioden p\u00e5 alpine enge i mere end 3700 meters h\u00f8jde, men om vinteren – efter regntiden – flytter de sig ned i lavere h\u00f8jder.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Takin (Budorcas taxicolor whitei<\/em>)<\/p><\/div>\r\n

Reservatet indeholder ogs\u00e5 andre af Bhutans mere sj\u00e6ldne dyrearter, og p\u00e5 vores tur rundt i reservatet s\u00e5 vi bla. bharal, ogs\u00e5 kaldet bl\u00e5 f\u00e5r (Pseudois nayaur<\/em>), sambarhjort (Rusa unicolor<\/em><\/span>) samt muntjac, ogs\u00e5 kaldet g\u00f8ende hjort (Muntiacus muntjak<\/em><\/span>).
Bharalen\/Det bl\u00e5 f\u00e5r er hjemmeh\u00f8rende i det h\u00f8je Himalaya, og den er i virkeligheden n\u00e6rmere besl\u00e6gtet med gederne end med f\u00e5rene og kendes p\u00e5 den t\u00e6tte skifergr\u00e5 pels, der nogen gange er med et bl\u00e5ligt sk\u00e6r. Da de lever i de n\u00f8gne klipper, er de med deres pels godt camoufleret, og n\u00e6rmer en fjende sig, bliver de st\u00e5ende, helt ubev\u00e6gelige, indtil de bliver opdaget. Herefter piler de af sted i de stejle klipper, indtil de igen fryser og falder i \u00e9t med klipperne.<\/span>
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Bharal eller bl\u00e5 f\u00e5r (Pseudois nayaur<\/em>)<\/p><\/div>\r\n

Sambarhjorten er den st\u00f8rste hjort, der lever i Bhutan, og den lever for det meste i de h\u00f8jereliggende dele af landet – som det er tilf\u00e6ldet med Takinen. Bestandene af sambarhjorte i Asien er faldet drastisk p\u00e5 grund af jagt og industriel udnyttelse af dens levesteder (hvilket dog heldigvis ikke er tilf\u00e6ldet i Bhutan!), og p\u00e5 grund af dette fald er den siden 2008 opf\u00f8rt som en s\u00e5rbar art p\u00e5 IUCNs r\u00f8dliste!
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Sambarhjort (Rusa unicolor<\/em>) liggende i gr\u00e6sset<\/p><\/div>\r\n

Muntjac er en af de mindste hjortearter, og den kendes p\u00e5 dens kald, der lyder som en hunds g\u00f8en, som den udst\u00f8der, n\u00e5r den bliver truet eller n\u00e5r der er fare til stede. Bortset fra i parringss\u00e6sonen lever de voksne dyr alene, og hannerne markerer deres territorier med sekret fra deres kirtler lige under \u00f8jnene mod jorden eller p\u00e5 tr\u00e6er.\u00a0
Den er opf\u00f8rt som <\/span>mindst truet<\/span> p\u00e5 <\/span>IUCNs r\u00f8dliste<\/span>.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Muntjac eller g\u00f8ende hjort (Muntiacus muntjak<\/em>)<\/p><\/div>\r\n

Efter bes\u00f8get i reservatet k\u00f8rte vi tilbage til Thimphu, hvor vores n\u00e6ste bes\u00f8g gjaldt National Institute for Zorig Chusum, der er Bhutans f\u00f8rende institut for bevarelse og fremme af traditionel kunst og kunsth\u00e5ndv\u00e6rk.\u00a0
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Indgangen til National Institute for Zorig Chusum<\/p><\/div>\r\n

I Bhutan opererer man med 13 traditionelle kunstarter, Zorig Chusum, der regnes som centrale, kulturelle f\u00e6rdigheder, og det er disse kunstarter, der arbejdes med p\u00e5 denne ‘skole’, hvor der\u00a0<\/span><\/span>produceres kunsth\u00e5ndv\u00e6rk som thangkas, tekstiler, tr\u00e6masker og smykker.<\/span>
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

G\u00e5rden i National Institute for Zorig Chusum<\/p><\/div>\r\n

De 13 kunstarter er:\u00a0<\/span><\/span>Maleri (Lhazo), skulptur (Jinzo), v\u00e6vning (Thagzo), smedearbejde (Garzo), tr\u00e6drejning (Shagzo), murv\u00e6rk (Dozo), udsk\u00e6ring (Parzo), metalst\u00f8bning (Lugzo), broderi (Tshemzo), v\u00e6vning af sukkerr\u00f8r og bambus (Tsharzo), papirfremstilling (Dezo) og guld- og s\u00f8lvh\u00e5ndv\u00e6rk (Troezo).
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Fra skulpturkurset<\/p><\/div>\r\n

Fra kunsth\u00e5ndv\u00e6rk til postv\u00e6sen – idet n\u00e6ste bes\u00f8g gjaldt Bhutans Postmuseum, hvor det var muligt at k\u00f8be specielle frim\u00e6rker med forskellige temaer. Interessant, men ikke ophidsende.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Postmuseet i Thimphu<\/p><\/div>\r\n

Og n\u00e5r vi nu var stort set i centrum af byen, og det var blevet frokosttid, s\u00e5 ops\u00f8gte vi Restaurant Shambhala, der ligger p\u00e5 Clocktower Square\/Klokket\u00e5rnets Plads, hvor vi endnu engang blev udsat for l\u00e6kker bhutansk mad.\u00a0\u00a0
Fra centrum af Thimphu gik det nu igen op i bakkerne omkring byen – til Buddha Dordenma-statuen, der ligger i Kuensel Phodrang Nationalparken syd for Thimphu.
Buddha-statuen er bygget i perioden fra 2006 til 2015 og kostede 47 millioner dollars – sponsoreret og betalt af en singaporeansk forr<\/span><\/span>etningsmand, Rinchen Peter Teo<\/span><\/span>, og en malaysisk forretningsmand, Danny Wong.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Indgangsportalen til omr\u00e5det med Dordenma-statuen<\/p><\/div>\r\n

Med bygningen af statuen, der er bygget af bronze og forgyldt med guld, fejredes 60-\u00e5rsdagen for den fjerde konge Jigwe Singye Wangchuck, og med en h\u00f8jde p\u00e5 54 meter der er tale om en af de st\u00f8rste siddende Buddha-statuer i verden.\u00a0
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Dordenma-statuen<\/p><\/div>\r\n

Inde i statuen imponeres man over synet af yderligere 125.000 25-30 cm h\u00f8je Buddha-statuer, der – som den store statue selv – er fremstillet i Bronze og forgyldt med guld. Disse mindre statuer symboliserer fred og harmoni.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Udsmykning fra Dordenma-statuen<\/p><\/div>\r\n

Mens vi var ved Buddha Dordenma-statuen var man ved at g\u00f8re klar til og bygge op til den kommende Global Peace Prayer Festival, der skal finde sted i n\u00e6ste m\u00e5ned fra 4.-19. november, en proces, som det var interessant at f\u00f8lge med i… Ikke mindst konstruktionen af et h\u00f8jt t\u00e5rn, der skulle bruges til festivalen, og som blev bygget op ved at bruge et stillads af bambusr\u00f8r, var imponerende.\u00a0
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Konstruktion af festivalt\u00e5rnet – set fra statuen<\/p><\/div>\r\n

Fra plateauet foran statuen var der i \u00f8vrigt en flot udsigt ned over den sydlige del af Thimphu by.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Udsigt fra plateauet ned over Thimphu by<\/p><\/div>\r\n

Efter bes\u00f8get ved Buddha Dordenma-statuen gik turen tilbage til centrum af Thimphu, hvor vi blev sat af ved Clocktower Square, hvor vi tidligere p\u00e5 dagen havde v\u00e6ret for at spise frokost, og herefter havde god tid til at g\u00e5 rundt i dette omr\u00e5de af byen p\u00e5 egen h\u00e5nd.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Klokket\u00e5rnet p\u00e5 Clocktower Square<\/p><\/div>\r\n

F\u00f8rst gik vi nordp\u00e5 til et trafikknudepunkt, der er kendt, fordi trafikken her dirigeres af uniformerede betjente med elegante, koreograferede h\u00e5ndbev\u00e6gelser<\/span> fra en lille pavillon midt i krydset. En n\u00e6sten komisk forestilling, som vi l\u00e6nge kunne st\u00e5 og betragte.
Thimphu er i \u00f8vrigt den eneste hovedstad i verden, hvor der ikke er trafiklys!
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Trafikstyring i Thimphu<\/p><\/div>\r\n

Fra vejkrydset fortsatte vi gennem de sm\u00e5 gader omkring Clocktower Square og kunne beundre det 4-stjernede Hotel Druk Thimphu, der er kendt for dets traditionelle bhutanske stil og moderne atmosf\u00e6re og som l\u00e5 lige ved Klokket\u00e5rnspladsen.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Hotel Druk Thimphu<\/p><\/div>\r\n

I \u00f8vrigt kunne vi se flere af byens centrale hoteller, bygninger i traditionel stil og bygninger, der var i gang med at blive renoveret – forsynet med stilladser af bambus, som det er almindeligt i regionen, men ellers var der bare at blive k\u00f8rt tilbage til hotellet, hvor vi – i forbindelse med aftensmaden og sammen med hotellets personale og vores guide Dorji – kunne fejre Grethes f\u00f8dselsdag.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Stillads p\u00e5 bhutansk maner<\/p><\/div>\r\n

Ellers stod den p\u00e5 endnu en nat i Thimphu, inden vi i morgen skulle videre \u00f8stp\u00e5 i Bhutan.<\/span><\/p>\r\n

Tirsdag, d. 14.10.<\/span>
Efter morgenmaden tjekkede vi ud, pakkede bilen og begav os af sted mod n\u00e6ste hotel i Punakha, hvor vi havde en enkelt overnatning p\u00e5 Punatsangchhu Cottages<\/a> i Wangdue Phodrang – lige ned til floden Puna Tsang Chhu.
Men f\u00f8rst skulle vi lige – p\u00e5 vejen ud af Thimphu – bes\u00f8ge National Memorial Chhorten, der er en flot hvid stupa med skinnende gyldne spir, som blev bygget i 1974 for at \u00e6re Bhutans tredje konge,\u00a0<\/span>Jigme Dorji Wangchuck<\/span>, der kendes som det moderne Bhutans fader.\u00a0
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Indgangen til National Memorial Chhorten<\/p><\/div>\r\n

Stupaen blev bestilt af kongens mor efter hans d\u00f8d for at ‘skabe en chorten, der repr\u00e6senterer Buddhas sind’, og i mods\u00e6tning til mange stupaer, der indeholder relikvier, rummer National Memorial Chhorten i stedet et portr\u00e6t af kongen i ceremonielt t\u00f8j.
Den er placeret i en rolig have, som man f\u00e5r adgang til via en udsmykket port med udsk\u00e6ringer af Avalokiteshvara (medf\u00f8lelse), Manjushri (visdom) og Vajrapani (kraft)<\/span>, og den tiltr\u00e6kker mange \u00e6ldre bhutanesere, der bruger timer p\u00e5 at g\u00e5 rundt om stupaen, mens de beder og drejer p\u00e5 bedehjul.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

National Memorial Chhorten<\/p><\/div>\r\n

Inde i stupaen findes en r\u00e6kke buddhistiske l\u00e6res\u00e6tninger, hvor stueetagen er dedikeret til Vajrakilya-l\u00e6res\u00e6tninger med fire helligdomme, der hver is\u00e6r viser billeder af kongen og en central Buddha-statue. En trappe f\u00f8rer til to yderligere etager, dedikeret til Drukpa-sl\u00e6gten og Lama Gongdu-l\u00e6res\u00e6tninger. \u00d8verste etage udstiller malerier af Nyingma-guddomme og bardo-visioner.
Vores bes\u00f8g ved National Memorial Chhorten indebar b\u00e5de en tur rundt om stupaen, lige som vi var inde i bygningen p\u00e5 alle tre etager,
<\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Et sidste blik p\u00e5 National Memorial Chhorten gennem indgangsporten<\/p><\/div>\r\n

Efter bes\u00f8get ved dette hellige sted gik turen videre – ud af Thimphu og med retning mod Punakha.
F\u00f8rste stop p\u00e5 denne tur var Dochu La, der er et pas, der ligger i en h\u00f8jde p\u00e5 3100 meter og byder p\u00e5 en enest\u00e5ende panoramaudsigt over de sned\u00e6kkede bjerge, inklusive den majest\u00e6tiske Gangkar Puensum, der er det h\u00f8jeste bjerg i Bhutan med en h\u00f8jde p\u00e5 7.570 meter. Dette bjerg er aldrig blevet besteget!
Vi var dog ikke heldige med vejret og kunne kun svagt se ‘nogle bjerge’ i horisonten mod nord.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Udsigt over bjergene fra passet<\/p><\/div>\r\n

I passet er bygget 108 chortens, og de fungerer som et mindesm\u00e6rke for de bhutanske soldater, der blev dr\u00e6bt i slaget i december 2003 mod assamesiske opr\u00f8rere fra Indien, hvor bhutanske tropper fordrev opr\u00f8rerne fra lejre p\u00e5 bhutansk territorium.
De 108 chortens blev opf\u00f8rt p\u00e5 en lille h\u00f8j, og konstruktionen af dem blev udf\u00f8rt i henhold til religi\u00f8se, rituelle regler, hvor der var symbolske ofringer af korn og bronzeredskaber, og blev begravet lerfigurer af buddhistiske guder og papirer med b\u00f8nner.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Udsigt over nogle af de 108 chortens<\/p><\/div>\r\n

Ud over at have lidt tid til kaffe og toiletbes\u00f8g blev der ogs\u00e5 tid til at fors\u00f8ge at se bjergene gennem skyerne samt at g\u00e5 rundt blandt de mange chortens, og alt i alt var der noget and\u00e6gtigt eller h\u00f8jtideligt ved at g\u00e5 rundt mellem de mange chortens.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Inde blandt gruppen af chortens<\/p><\/div>\r\n

I passet opf\u00f8rtes endvidere i 2008 et tempel, kendt som\u00a0<\/span><\/span><\/span>Druk Wangyal Lhakhang – men det var ikke med i vores bes\u00f8g her p\u00e5 stedet.
P\u00e5 P-pladsen blandt de mange biler opdagede vi flere eksemplarer af almindelig (indisk) myna (Acridotheres tristis<\/em>), der vandrede rundt og s\u00f8gte f\u00f8de p\u00e5 asfalten.\u00a0
<\/span><\/span>Den almindelige myna er oprindelig en skovfugl, men den har tilpasset sig ekstremt godt til bymilj\u00f8er, og den betragtes i dag som en af verdens mest invasive arter, som udg\u00f8r en trussel mod biodiversiteten, landbruget og menneskelige interesser. Af samme \u00e5rsag er den u\u00f8nsket de fleste steder, hvor den er udbredt.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Almindelig myna (Acridotheres tristis<\/em>)<\/p><\/div>\r\n

Fra Dochu La<\/span><\/span> fortsatte vi videre \u00f8stp\u00e5, og vores n\u00e6ste stop var en smule emotionelt, idet det i landsbyen Thinleygang gjaldt Himalayan Bar, der var ejet af vores guide, Dorjis, familie. Alts\u00e5 stod den p\u00e5 familiebes\u00f8g, hvor vi blev modtaget med \u00e5bne armen og fik hilst p\u00e5 Dorjis mor, moster og s\u00f8ster.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Landsbyen Thinleygang med Himalayan Bar<\/p><\/div>\r\n

Herefter fortsatte vores tur til Punakha, hvor vi gjorde holdt ved Punakha Dzong, der ligger lige hvor floderne Pho Chhu og Mo Chhu l\u00f8ber sammen og bliver til \u00e9n flod, Puna Tsang Chhu, og allerede inden vi kom til f\u00e6stningen, gjorde vi holdt p\u00e5 den anden side af floden, hvorfra vi havde en flot udsigt over mod b\u00e5de f\u00e6stningen selv, broen over til den og hele landskabet deromkring.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Punakha Dzong set fra den anden side af floden Mo Chhu<\/p><\/div>\r\n

Herfra gik det videre til P-pladsen, hvorfra vi via en smuk konsolbro, der er fra 2008, gik over floden til f\u00e6stningen. Broen erstatter den oprindelige <\/span><\/span><\/span>bro fra det 17. \u00e5rhundrede, som blev \u00f8delagt af oversv\u00f8mmelser i 1957\/1958, og den er bygget p\u00e5 samme m\u00e5de og i samme stil, som denne oprindelige bro.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Broen over Mo Chhu til Punakha Dzong<\/p><\/div>\r\n

Fra broen var der i \u00f8vrigt endnu en flot udsigt over mod f\u00e6stningen, som vi nu stod og skulle bes\u00f8ge. Flotte kontraster mellem f\u00e6stningens hvide og brune farver mod den bl\u00e5 himmel, og vel ovre p\u00e5 den anden side af floden stod vi s\u00e5 ved den imponerende indgang til f\u00e6stningen, der l\u00e5 h\u00f8jt oppe og hvor en lang, stejl trappe skulle forceres for at man kunne komme indenfor.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Punakha Dzong set fra broen over floden<\/p><\/div>\r\n

P\u00e5 vej op ad trappen havde vi ogs\u00e5 udsigt (mod nord) til Dzongchung dzong – ‘Lille Dzong’ – der <\/span>er et historisk tempel bygget i 1328 af Sankt Ngagi Rinchen. Templet huser en Buddha-statue, der stammer fra 1326<\/span><\/span>, og fungerer som et betydningsfuldt spirituelt sted over for hovedf\u00e6stningen.<\/span> Det var ogs\u00e5 i dette tempel, at arkitekten af Punakha Dzong, Zow Balep,<\/span><\/span>\u00a0sov og i en dr\u00f8m havde en vision om, hvordan f\u00e6stningen skulle bygges og se ud.\u00a0
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Dzongchung dzong – ‘Lille Dzong’<\/p><\/div>\r\n

Punakha Dzong, der<\/span><\/span> er Bhutans n\u00e6stst\u00f8rste og n\u00e6st\u00e6ldste f\u00e6stning, er bygget fra 1637-38 af Ngawang Namgyal, Den Sk\u00e6ggede Lama, der var den, der forenede Bhutan og etablerede et dobbelt regeringssystem, hvor kontrollen over landet blev delt mellem en \u00e5ndelig leder (Je Khenpo) og en administrativ leder (Druk Desi), der var leder af verdslige anliggender. Det er en ledelsesform, der eksisterer den dag i dag – om end i modificeret form.
Punakha Dzong var det administrative centrum og s\u00e6de for Bhutans regering indtil 1955, hvor hovedstaden blev flyttet til Thimphu, men p\u00e5 grund af det sunde klima i regionen er Punakha stadigv\u00e6k Bhutans vinterhovedstad, og stedet hvor Bhutans pr\u00e6steleder med sit f\u00f8lge af munke tilbringer vinteren.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Punakha Dzong<\/p><\/div>\r\n

Punakha <\/span><\/span><\/span>Dzong er us\u00e6dvanlig p\u00e5 den m\u00e5de, at den har tre g\u00e5rdspladser<\/span>\u00a0<\/span><\/em>i stedet for de s\u00e6dvanlige to.
Den f\u00f8rste g\u00e5rdsplads omgives af administrative kontorer, og den huser en hvid central chorten samt et Bodhi-tr\u00e6 (Ficus religiosa<\/em>), der er et helligt figentr\u00e6, hvorunder Buddha mediterede i syv dage og opn\u00e5ede erkendelse<\/span>.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Den f\u00f8rste g\u00e5rdsplads med et Bodhi-tr\u00e6 (Ficus religiosa<\/em>)<\/p><\/div>\r\n

Den anden g\u00e5rdsplads huser klosterkvartererne og er adskilt fra den f\u00f8rste af <\/span>Utse<\/span> – det centrale t\u00e5rn – t\u00e5rnet er placeret mellem den f\u00f8rste og den anden g\u00e5rd.<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Utse – det centrale t\u00e5rn – for enden af den f\u00f8rste g\u00e5rd<\/p><\/div>\r\n

I denne g\u00e5rdsplads er der to haller, hvoraf den ene blev brugt, da Ugyen Wangchuck, Bhutans f\u00f8rste konge, blev tildelt Ordenen af \u200b\u200bRidderkommand\u00f8ren af \u200b\u200bdet Indiske Imperium af John Claude White i 1905.\u00a0
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Det centrale t\u00e5rn set fra den anden g\u00e5rd<\/p><\/div>\r\n

I den sydligste g\u00e5rdsplads ligger templet, hvor resterne af den <\/span><\/span>meget indflydelsesrige bhutanske helgen, <\/span>Pema Lingpa, og f\u00f8romtalte Ngawang Namgyal opbevares. K<\/span><\/span>un kongen og Je Khenpo – Bhutans \u00f8verste, religi\u00f8se leder – har (ud over to skytslamaer) adgang til omr\u00e5det, og begge kommer her for at modtage velsignelser, f\u00f8r de tiltr\u00e6der deres embeder.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Templet i den sydligste g\u00e5rd<\/p><\/div>\r\n

I den sydlige ende ligger forsamlingssalen med ‘hundrede s\u00f8jler’.\u00a0
I \u00f8vrigt var der flere smukke bygninger, der omkrandsede denne g\u00e5r – med templet som skrevet i den sydligste ende.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Smuk bygning i den sydligste g\u00e5rd<\/p><\/div>\r\n

Vi blev af Dorji f\u00f8rt gennem de tre g\u00e5rdspladser og endte med at bes\u00f8ge klostret, inden vi gik den samme vej tilbage til indgangen og ud til vores ventende bil.
Og herefter gik turen s\u00e5 videre til landsbyen T<\/span><\/span>eoprongchu, hvor vi f\u00f8rst og fremmeste skulle bes\u00f8ge klostret\u00a0Chimi Lhakhang, s\u00e5 efter at bilen var blevet parkeret, vandrede vi de 400 meter op ad bakken til klostret.
Langs stien til klostret kunne vi se flere interessante planter og tr\u00e6er, og is\u00e6r langbladet madhuka (Madhuca longifolia<\/em>), der dyrkes for sine olieholdige fr\u00f8, og hvis olie anvendes til hudplejeprodukter, s\u00e6be og reng\u00f8ringsmidler.
Madhukatr\u00e6et er i flere lande et helligt tr\u00e6, og dets blade spises bla. af en m\u00f8l, der producerer tussar-silke, der er en form for vild silke.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Langbladet madhuka (Madhuca longifolia<\/em>)<\/p><\/div>\r\n

Men tilbage til klostret, der dukkede op foran os efter den lidt anstrengende vandretur:<\/span><\/span>
Chimi Lhakhang blev bygget i 1499 af den 14. abbed for Ralung-klostret i Tibet, men den f\u00f8rste bygning p\u00e5 stedet var dog en chorten, der blev opf\u00f8rt af Drukpa Kunley (1455-1529), ogs\u00e5 kendt som den ‘guddommelige galning’.<\/span><\/span>
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Stien op mod Chimi Lhakhang<\/p><\/div>\r\n

I f\u00f8lge en lokal myte boede der en ond d\u00e6mon i Dochu La passet og terroriserede de folk, der fors\u00f8gte at krydse passet. Det kom Drukpa Kunley for \u00f8re, og han forfulgte d\u00e6monen, der flygtede til omr\u00e5det omkring det nuv\u00e6rende Chimi Lhakhang-tempel og forvandlede sig til en hund. Drukpa Kunley genkendte dog d\u00e6monen i sin forkl\u00e6dning og underkuede hende med sin ‘Tordenkile af Flammende Visdom’, sin penis, der dermed blev symbolet p\u00e5 Chimi Lhakhang. Drukpa Kunley begravede derefter d\u00e6monen p\u00e5 en bakke, der lignede en kvindes bryst, og byggede en sort chorten oven p\u00e5 den begravede d\u00e6mon. Denne chorten ser man lige vest for det nuv\u00e6rende kloster.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Den sorte chorten oven p\u00e5 den begravede d\u00e6mon<\/p><\/div>\r\n

Drukpa Kunley omtales ofte som ‘De 5.000 Kvinders Helgen’ p\u00e5 grund af hans nydelsesfulde livsstil med masser af kvinder og vin, og man troede, at sex og samleje med Drukpa Kunley ville give en velsignelse, f\u00f8re til oplysning og muligvis kurere infertilitet.
Det siges stadigv\u00e6k den dag i dag, at alle, der \u00f8nsker at blive gravide, vil modtage fertilitetsvelsignelser i klosteret – og da vi var p\u00e5 bes\u00f8g, var der netop en frugtbarhedsseance i gang med deltagelse <\/span>af flere par, ogs\u00e5 par fra den vestlige verden.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Chimi Lhakhang<\/p><\/div>\r\n

I Chimi Lhakhang opbevares den originale fallos af tr\u00e6, som Drukpa Kunley medbragte fra Tibet, og denne 25 cm lange tr\u00e6fallos bruges til at velsigne de mennesker, der bes\u00f8ger klosteret, is\u00e6r kvinder, der \u00f8nsker at blive gravide.\u00a0
Det er som s\u00e5dan ikke s\u00e5 m\u00e6rkeligt, at templet ofte kaldes Frugtbarhedstemplet.
Fallossen er blevet et symbol, der er almindeligt forekommende i hele Bhutan, og man mener, at fallossymboler beskytter mod b\u00e5de ulykker og sladder – og i landsbyen Teoprongchu n\u00e6r klosteret, har mange af husene malerier af fallosser p\u00e5 husmurene, lige som der er en del forretninger, der s\u00e6lger fallosser i alle st\u00f8rrelser, materialer – ofte kunstnerisk bemalet i st\u00e6rke farver.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Hus i Teoprongchu – p\u00e5malet fallos<\/p><\/div>\r\n

Efter at have vandret lidt rundt i landsbyen, faldt jeg i snak med en falloss\u00e6lger, der viste mig flere fallosser og fortalte historien om b\u00e5de dem og den lokale kunstner, der havde fremstillet dem. De var overraskende dyre, men samtidig forklarede han, at kunstneren var d\u00f8d, og at hele indt\u00e6gten fra salget af hans fallosser gik ubesk\u00e5ret til et b\u00f8rnehjem i n\u00e6rheden.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Eksempler p\u00e5 kostbare fallosser<\/p><\/div>\r\n

Ellers var vores bes\u00f8g her ved at v\u00e6re ovre, og vi kunne k\u00f8re til vores hotel i n\u00e6rheden, hvor vi blev indkvarteret for en enkelt nat i vores v\u00e6relser med udsigt over floden, inden vi fik lidt at spise og kunne s\u00f8ge under dynerne.<\/span>
<\/span><\/span>
Onsdag, d. 15.10.<\/span>
Efter en fin nats s\u00f8vn kunne vi st\u00e5r op til endnu en flot dag i Bhutan, hvor vi under morgenmaden blev underholdt af et par h\u00e6rfugle (Upupa epops<\/em>), der fouragerede lige uden for vinduerne i hotellets restaurant. Den ene af dem lod sig fotografere p\u00e5 n\u00e6rt hold; et flot syn!
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

En h\u00e6rfugl (Upupa epops<\/em>) uden for restauranten<\/p><\/div>\r\n

Ellers blev bilen pakket, og vi kunne forts\u00e6tte vores tur \u00f8stp\u00e5 i landet – med retning mod Bumthang.
Efter en halv times k\u00f8rsel stoppede vi kort op for at nyde den storsl\u00e5ede udsigt ned over Puna Tsang Chhu-floden, hvor flere skibe l\u00e5 for anker og pumpede sand op fra floden.<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

En sandpumper i arbejde p\u00e5 Puna Tsang Chhu-floden<\/p><\/div>\r\n

Samtidig kunne vi betragte de traditionelle bebyggelser p\u00e5 bjergskr\u00e5ningerne og oppe i bakkerne p\u00e5 den anden side af floden, hvor de l\u00e5 spredt i landskabet i sm\u00e5 klynger.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Landsby p\u00e5 den anden side af floden<\/p><\/div>\r\n

Herfra gik turen videre til det h\u00f8jeste pas, vi skulle passere p\u00e5 vores tur gennem Bhutan, Pele La, der markerer gr\u00e6nsen mellem det vestlige og det centrale Bhutan og ligger i 3420 meters h\u00f8jde. I mods\u00e6tning til passet, vi passerede i g\u00e5r, Dochu La, skete der ikke s\u00e5 meget her, og der var ingen toiletter eller mulighed for at k\u00f8be kaffe! I passet var der dog 10-12 interimistiske boder, hvor folk fra bjergene, m\u00e5ske hyrder, stod og solgte deres varer, og det, der i f\u00f8rste omgang fangede vores interesse, var snore med t\u00f8rret proteinrig ost, der var fremstillet af yakm\u00e6lk.
Vi havde flere gange undervejs set snorene med osten, der blev solgt under navnet chhurpi; en traditionel snack, som man tygger p\u00e5 i timevis, mens den langsomt opl\u00f8ses p\u00e5 tungen. En slags lokal tyggegummi, fristes man til at sige.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Snore med chhurpi-ost af yakm\u00e6lk<\/p><\/div>\r\n

B\u00e5de vores guide og chauff\u00f8r k\u00f8bte stykker af ost, som de s\u00e5 tyggede p\u00e5, og de tilb\u00f8d os ogs\u00e5 at smage… Men nej tak.
Vi vandrede lidt rundt mellem boderne og fik ogs\u00e5 her og der en snak med de kvinder, der falb\u00f8d deres varer, f.eks. en yngre kvinde med sit barn p\u00e5 ryggen, der solgte hjemmev\u00e6vede kl\u00e6der af uld fra yakokser til nogle f\u00e5 Ngultrum. Der var ikke den store oms\u00e6tning af varer her ved boderne i passet, og i den tid, vi var her, var vi de eneste, der stoppede og kiggede p\u00e5.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Kvinde af Brokpa-folket med sit barn p\u00e5 ryggen<\/p><\/div>\r\n

I en enkelt af standene var der en mand bag disken, og han viste sig at v\u00e6re meget villig til at snakke og fort\u00e6lle, og da jeg bad om et foto af ham, skyndte han sig om i ‘baglokalet’ og hentede en traditionel hat, en shamo-hat (ogs\u00e5 kaldet tsipee cham). Det er <\/span><\/span>en karakteristisk, edderkoppelignende yakpelshat, der b\u00e6res af Brokpa-folket, der lever som nomader i det \u00f8stlige Bhutan, og hatten er kendt for sine praktiske, lange, snoede ‘ben’, der afleder regn og sne fra b\u00e6rerens ansigt og skuldre og fungerer som en slags tagrender.
Og s\u00e5 fik jeg mit billede af ham!
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

S\u00e6lgeren ikl\u00e6dt sin shamo-hat<\/p><\/div>\r\n

Alligevel var det ikke nok for ham, at han fik os vist shamo-hatten, og han <\/span>forsvandt igen ud i baglokalet, hvor han hentede en helt anden type hat, en belo, der er fremstillet af bambus og bruges af bhutanske landm\u00e6nd som beskyttelse for solen, n\u00e5r de arbejder i marken.<\/p>\r\n

\"\"

Shamo-hatten udskiftet med en belo<\/p><\/div>\r\n

I \u00f8vrigt solgte han i sin stand ogs\u00e5 minikiwier, der spises med skallen, og som bare er et par centimeter store. Alt i alt en sp\u00e6ndende person, der gav os et indtryk af, at vi kom n\u00e6rmere p\u00e5 den bhutanske kultur.
I passet var der – ud over boderne og nogle obligatoriske bedeflag i bakkerne rundt omkring – et mindre tempel, Pelela Chorten Lhakhang, der l\u00e5 lige i vejkanten.<\/p>\r\n

\"\"

Pelela Chorten Lhakhang<\/p><\/div>\r\n

Efter stoppet i passet – p\u00e5 ca. 20 minutter – gik turen nedad p\u00e5 den \u00f8stlige side, og efter yderligere tre kvarter k\u00f8rsel kom vi til vores n\u00e6ste stop, Chendebji Chorten, der er bygget med\u00a0 Boudhanath Stupa i Kathmandu som forbillede – med et s\u00e6t \u00f8jne malet i hver af de fire himmelretninger. Chortenen, der blev bygget i det 18. \u00e5rhundrede af Lama Zhida, skulle i f\u00f8lge legendenen d\u00e6kke resterne af en frygtet d\u00e6mon, Nyala duem, der menes at have terroriseret de rejsende og folk i omr\u00e5det. Nyala duem <\/span>manifesterede sig som en gigantisk slange, der blev besejret p\u00e5 dette sted.\u00a0
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Chendebji Chorten<\/p><\/div>\r\n

I dag er Chendebji Chorten et fredeligt, spirituelt sted omgivet af natursk\u00f8nne landskaber, og den fungerer som et popul\u00e6rt stop for rejsende og er v\u00e6rt for \u00e5rlige religi\u00f8se festivaler, der tiltr\u00e6kker b\u00e5de pilgrimme og lokale.
P\u00e5 grunden var ligeledes en s\u00e5kaldt mani-mur – en bedemur – med indlagte mani-sten, der er stenplader, hvorp\u00e5 der er skrevet mantraer, der er en form for buddhistiske b\u00f8nner, f.eks. ‘Om mani padme hum<\/em>‘ (‘Hil juvelen i Lotusblomsten’), som vi efterh\u00e5nden var st\u00f8dt p\u00e5 flere gange.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Bedemuren ved Chendebji Chorten<\/p><\/div>\r\n

For enden af muren var der et stort, rundt ornamenteret relief, der mindede om et mandala- eller livhjuldesign.
Ved vores stop vandrede vi lidt rundt i omr\u00e5det, der ud over chortenen ogs\u00e5 omfattede en grundskole, der er\u00a0<\/span><\/span>etableret i 1988, og som aktivt engagerer sine elever i lokale begivenheder som l\u00e6ringsmesser og jordsk\u00e6lvs\u00f8velser, og som st\u00f8ttes af lokalsamfundet og religi\u00f8se personer p\u00e5 stedet.<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Elevbygning ved Chendebji Chortens grundskole<\/p><\/div>\r\n

Ved vores bes\u00f8g kom vi – takket v\u00e6re vores guide – i kontakt med en gruppe af drenge i munkedragt, som gik p\u00e5 skolen, og som netop nu havde pause, og de var lige s\u00e5 interesserede i kontakten med os, som vi var med dem.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Et par drenge nyder frikvarteret<\/p><\/div>\r\n

I \u00f8vrigt tillod jeg mig ogs\u00e5 at g\u00e5 p\u00e5 opdagelse blandt bygningerne, hvor eleverne boede, og jeg kom derved i snak med et par arbejdere, der var i gang med at male nogle af de religi\u00f8se motiver op – eller m\u00e5ske restaurere dem, efter landets traditioner.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Restaurering af motiver<\/p><\/div>\r\n

Fra Chendebji Chorten gik turen nu videre til Trongsa, hvor vi skulle bes\u00f8ge endnu en f\u00e6stning, og efter endnu et par timers k\u00f8rsel n\u00e5ede vi frem til byen, hvor vi – ud over Trongsa Dzong – ogs\u00e5 skulle bes\u00f8ge Taa-Dzong, der tidligere var et vagtt\u00e5rn, men i dag er kulturarvsmuseum.
Kort f\u00f8r vi var fremme i Trongsa gjorde vi dog holdt ved et udsigtspunkt, hvorfra vi havde en flot udsigt over mod f\u00e6stningen.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Udsigt over mod Trongsa Dzong<\/p><\/div>\r\n

Vel ankommet til Trongsa parkerede vi p\u00e5 en vej, hvorfra vi havde en god udsigt ned over f\u00e6stningen, og vi landede her midt i noget, der lignede en festival, der var i gang p\u00e5 pladsen foran indgangen; i hvert fald var en st\u00f8rre gruppe af festkl\u00e6dte mennesker forsamlet p\u00e5 pladsen, idet de tilsyneladende overv\u00e6rede en eller anden seance.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Fest foran Trongsa Dzong<\/p><\/div>\r\n

Et var at betragte den store forsamling af mennesker, der fulgte med i ‘en eller anden’ seance p\u00e5 pladsen dernede – noget andet var den udsigt, vi havde over f\u00e6stningen, der l\u00e5 foran os, fantastisk stor og imponerende!
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Trongsa Dzong – set lidt fra oven<\/p><\/div>\r\n

Vi blandede os i \u00f8vrigt ikke i det, der foregik, og vi stoppede heller ikke op for at betragte ‘skuespillet’ yderligere, men undlod at forstyrre og vandrede derfor roligt forbi og videre over en lille bro, der f\u00f8rte til indgangen til f\u00e6stningen.
Trongsa Dzong er den st\u00f8rste dzong-f\u00e6stning i Bhutan.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Lille gangbro over til Trongsa Dzong<\/p><\/div>\r\n

Den f\u00f8rste bygning p\u00e5 dette sted var et tempel, der blev opf\u00f8rt i 1543 af Ngagi Wangchuk<\/span><\/span><\/span>, og senere – i 1647 – opf\u00f8rte hans barnebarn, Ngawang Namgyal, s\u00e5 den f\u00f8rste f\u00e6stning p\u00e5 stedet<\/span>, smukt beliggende <\/span><\/span><\/span>med storsl\u00e5et udsigt ud over Mangde Chhu-floden. I alt udg\u00f8res f\u00e6stningen af en hel samling af bygninger, der er placeret ned ad h\u00f8jderyggen og forbundet af en r\u00e6kke gydelignende korridorer, brede stentrapper og smukke brolagte g\u00e5rdhaver. Den sydligste del af f\u00e6stningen er Chorten Lhakhang – templet fra 1543, den \u00f8vrige del af bygningerne er tilf\u00f8jet senere.<\/span><\/span>
F\u00e6stningens meget strategiske placering gav den stor magt over denne del af landet. Den eneste sti mellem det \u00f8stlige og vestlige Bhutan f\u00f8rer stadig lige gennem Trongsa, og den l\u00f8b engang direkte gennem selve dzongen. Dette gav Trongsafolket kontrol over \u00f8st-vest-handelen og de betydelige skatteindt\u00e6gter, der derved opn\u00e5edes. I dag g\u00e5r de fleste bes\u00f8gende ind gennem den \u00f8stlige hovedport – pr\u00e6cis som vi gjorde det – men man kan faktisk godt tage den stejle vej ind i dzongen via den vestlige port p\u00e5 traditionel vis.<\/span>
F\u00e6stningen<\/span><\/span><\/span> er t\u00e6t forbundet med den kongelige familie, <\/span><\/span>Wangchuck-dynastiet, og det var fra denne f\u00e6stning, at de <\/span><\/span>to f\u00f8rste arvekonger<\/span><\/span> regerede landet. Traditionen dikterer stadigv\u00e6k, at kronprinsen inds\u00e6ttes som guvern\u00f8r i Trongsa Dzong,<\/em> f\u00f8r han bestiger tronen.
Vi kom som sagt ind i dzongen ad den \u00f8stlige port, og stod herefter i den yderste, administrative g\u00e5rd, hvorigennem trafikken gik i gamle dage, og hvor man betalte told af de varer, man bragte fra \u00f8st til vest – eller omvendt.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Trongsa Dzongs administrative g\u00e5rd<\/p><\/div>\r\n

Fra denne g\u00e5rd f\u00f8rte sm\u00e5 trange gange mod den sydlige del af f\u00e6stningen med is\u00e6r de religi\u00f8se bygninger, mens en stejl trappe f\u00f8rte nordp\u00e5 og videre ind i de prim\u00e6rt administrative sektioner, og uanset hvor man vendte blikket hen kunne man betragte smukt udsk\u00e5ret og bemalet tr\u00e6v\u00e6rk i kontrast til de hvide v\u00e6gge.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Smukt udsk\u00e5ret og bemalet tr\u00e6v\u00e6rk i Trongsa Dzong<\/p><\/div>\r\n

Vi bev\u00e6gede os f\u00f8rst mod de sydlige dele af f\u00e6stningen, og her passerede vi de kongelige gemakker og lokaler, der brugtes til kroningen af kongerne, og fra denne g\u00e5rd havde vi ogs\u00e5 et fantastisk look mord den nordlige, administrative del af f\u00e6stningen.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Et kig mod den nordlige del af f\u00e6stningen – set fra den sydlige g\u00e5rd<\/p><\/div>\r\n

I den sydlige – religi\u00f8se – g\u00e5rd stoppede vi op ved et billede af livshjulet – bhavacahra – der er en visuel repr\u00e6sentation af genf\u00f8dslernes kredsl\u00f8b – samsara – inden for buddhismen. Dorji holdt her et l\u00e6ngere foredrag om de enkelte elementer i billedet, hvor den cykliske proces af f\u00f8dsel, d\u00f8d og genf\u00f8dsel er afbildet. D\u00e6monen, der holder hjulet menes at v\u00e6re Mara – beg\u00e6rets fyrste – eller Yama – d\u00f8dsguden, og inde i hjulet ser man de seks eksistensverdener: guder, halvguder, mennesker, dyr, sultne \u00e5nder og helvedesv\u00e6sener.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Livshjulet – bhavacahra<\/p><\/div>\r\n

Inde i midten af hjulet ses en hane, en slange og en gris, der repr\u00e6senterer de tre \u00e5rsager til lidelse: beg\u00e6r\/gr\u00e5dighed (hanen), had\/vrede (slangen) og uvidenhed (grisen).
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Midten af livshjulet med gris, slange og hane<\/p><\/div>\r\n

P\u00e5 samme sted – og i n\u00e6rheden af livshjulet – kunne vi ogs\u00e5 se et religi\u00f8st maleri, der forestiller Guru Rinpoche, der er grundl\u00e6ggeren af tibetansk buddhisme og betragtes som den anden Buddha, omgivet af sine 25 disciple. I \u00f8vrigt fandtes der rigtig mange eksempler p\u00e5 buddhistisk, religi\u00f8s kunst – thangka-malerier – rundt omkring i f\u00e6stningen.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Maleri af Guru Rinpoche<\/p><\/div>\r\n

Den nordlige del af f\u00e6stningen, der hovedsagelig var dedikeret til administrative form\u00e5l, var m\u00e5ske i endnu h\u00f8jere grad pr\u00e6get af sm\u00e5, lukkede g\u00e5rdspladser, trapper, korridorer og skjulte kroge, hvor der var rart at blive f\u00f8rt rundt af en stedkendt.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Smukke detaljer fra f\u00e6stningens administrative del<\/p><\/div>\r\n

Hele vores bes\u00f8g p\u00e5 denne dzong var pr\u00e6get af ro, ekstremt smukke partier, og der blev knipset en hel del billeder p\u00e5 de 5 kvarter, vi brugte p\u00e5 bes\u00f8get. Det var i det hele taget sv\u00e6rt bare at tage afsked med dette betagende bygningsv\u00e6rk!
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Trongsa Dzong, det centrale t\u00e5rn, utse<\/p><\/div>\r\n

Men det skulle vi, da vi havde endnu et bes\u00f8g her i Trongsa: Taa Dzong.
Alts\u00e5 k\u00f8rte vi op ad bakken og til omr\u00e5det \u00f8st for Trongsa Dzong til et forbjerg med vagtt\u00e5rnet Taa Dzong, der blev opf\u00f8rt i 1652 af den f\u00f8rste guvern\u00f8r af Trongsa for at beskytte Trongsa Dzong mod angreb og opr\u00f8r.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Et kig op p\u00e5 vagtt\u00e5rnet Taa Dzong<\/p><\/div>\r\n

I dag, hvor tiderne er roligere, er t\u00e5rnet indrettet som museum med \u00f8konomisk st\u00f8tte fra \u00d8strig, og det g\u00e5r for at v\u00e6re Bhutans mest omfattende og interessante museum.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Taa Dzong med tilh\u00f8rende bygninger<\/p><\/div>\r\n

Vores bes\u00f8g i t\u00e5rnet startede med en video, der fortalte og Bhutan med fokus p\u00e5 dets historie, og derefter bev\u00e6gede vi os op gennem t\u00e5rnets etager, hvor hver etage var et ‘galleri’, der udstillede forskellige artefakter fra fortiden.
Et af de mere interessante udstillingsstykker, ravnekronen, der blev b\u00e5ret af Bhutans f\u00f8rste konge, Ugyen Wangchuckvar, var udstillet p\u00e5 3. etage sammen med ceremonielt tekstil i silke og\u00a0<\/span><\/span>fire kister tilh\u00f8rende Jigme Wangchuck, Bhutans anden <\/span><\/span>konge, der blev brugt i Wangdue Choling-paladset i Bumthang til opbevaring af den kongelige families og kongens personlige ejendele.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Ravnekronen<\/p><\/div>\r\n

8. etage var i \u00f8vrigt ret interessant, idet der her var udstillet skulpturer af Guru Rinpoche og hans 8 manifestationer i form af…
Tshokye Dorje (‘f\u00f8dt ved s\u00f8en’), Sakya Sengye (‘Shakya-klanens l\u00f8ve’), Guru Nyima Oser (‘solstr\u00e5ler’), Padma Gyalpo (‘Lotus Kongen’), Loden Chogse (‘s\u00f8gende efter visdom’), Pema Jungne\u00a0(‘Lotus-f\u00f8dt’), Sengye Dradrog (‘L\u00f8vens br\u00f8l’) og Guru Dorje Drol\u00f6 (‘vrede Vajra’) – elle sp\u00e6ndende og levende udf\u00f8rt i ler og bemalet.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Skulptur af Guru Rinpoche<\/p><\/div>\r\n

Guru Rinpoche var den legendariske helgen, der spredte buddhismen i Bhutan. Han var f\u00f8dt som 8-\u00e5rig af en lotus som fuldt oplyst, og han kom til Bhutan i \u00e5r 810 e.Kr.
Han er siden dengang Bhutans skytsengel, og han grundlagde Nyingma-sekten, der er den \u00e6ldste skole inden for tibetansk buddhisme.
P\u00e5 10. etage findes fem Buddha-statuer, de s\u00e5kaldte Tathagata-Buddhaer, hvor hver af dem repr\u00e6senterer en af \u200b\u200bde fem transcendentale indsigter, som er modgift mod de fem mentale giftstoffer: vrede og had, stolthed, beg\u00e6r og gr\u00e5dighed, misundelse og jalousi samt vildfarelse og uvidenhed.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

En af de fem Tathagata-Buddhaer<\/p><\/div>\r\n

Den 11. og \u00f8verste etage indeholdt et par interessante statuer, hvor den mest interessante – set med mine \u00f8jne – var en omfavnelse (Yab-Yum) mellem Samantabhadra (manden) og Samantabhadri (kvinden).
I skulpturen repr\u00e6senterer manden, den oprindelige Buddha, den maskuline side best\u00e5ende af visdom og medf\u00f8lelse, mens kvinden, ‘den universelle v\u00e6rdige moder’, repr\u00e6senterer visdom og kilden til al erkendelse.<\/span>
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Omfavnelse mellem Samantabhadra og Samantabhadri<\/p><\/div>\r\n

Herefter var vi n\u00e5et op til toppen af Taa Dzong, hvorfra vi havde en flot udsigt over hele omr\u00e5det, heriblandt ned over Trongsa Dzong.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Udsigt fra Taa Dzong ned Trongsa Dzong<\/p><\/div>\r\n

Ellers var det bare at kravle de mange etager ned igen og stige ind i bilen, hvorefter turen kunne g\u00e5 videre til Jakar i Bumthang-distriktet og vores hotel for natten, Hotel Jakar View<\/a>, hvor vi f\u00f8rst ankom l\u00e6nge efter m\u00f8rket var faldet p\u00e5. S\u00e5 planen for aftenen gik i korte tr\u00e6k ud p\u00e5 indkvartering og aftensmad, inden vi kunne krybe under dynerne.<\/span><\/span><\/p>\r\n

Torsdag, d. 16.10.<\/span>
Efter en god nats s\u00f8vn kunne vi st\u00e5 op til endnu en flot dag i Bhutan, og da vi – efter morgenmaden – gik udenfor og kunne se hotellet i dagslys, kunne vi se, at vi var flyttet ind i noget, der var en dzong v\u00e6rdigt! Et flot, traditionelt byggeri!
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Vores smukke hotel<\/p><\/div>\r\n

Fra b\u00e5de hotellet – men ogs\u00e5 fra vores v\u00e6relse – havde vi udsigt over til den n\u00e6rved liggende Jakar Dzong, som vi senere skulle bes\u00f8ge.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Jakar Dzong set fra vores hotelv\u00e6relse<\/p><\/div>\r\n

Og n\u00e5r vi nu er ved udsigter, s\u00e5 kunne vi fra v\u00e6relset se ned over nabobygningerne, hvor tagene blev anvendt til at t\u00f8rre chili, der er en ingrediens, som man finder i varierende m\u00e6ngder i stort set alle bhutanske middagsretter – gerne sammen med ost.
Det var et flot syn med den r\u00f8de chili mod de gr\u00e5 metaltage.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Chili, der ligger til t\u00f8rre p\u00e5 tagene<\/p><\/div>\r\n

I Bumthang, hvor vi nu befandt os, best\u00e5r af fire store dale, Chokhor (dalen, hvor vores hotel l\u00e5), Tang, Chhume og Ura, der under \u00e9t kaldes for ‘\u00d8stens Schweiz’, og efter aftale med Dorji havde vi valgt at starte dagens program med en tur til en af de andre dale og bes\u00f8ge en mere primitiv del af Bhutan.
S\u00e5ledes k\u00f8rte vi et par timer \u00f8stp\u00e5 til Ura-dalen og dens hovedby, Ura, der er kendt som et sted, hvor man kan opleve <\/span><\/span>traditionelt bhutansk liv med en middelalderlig atmosf\u00e6re, og det blev en tur gennem flot og frodigt bhutansk bjerglandskab. Og pludselig var vi i Ura-dalen og gjorde holdt ved et udsigtspunkt, hvorfra vi havde et flot vue ned over byen og det omkringliggende landskab.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Udsigt fra hovedvejen ned over Ura landsbyen<\/p><\/div>\r\n

Ved samme lejlighed fik vi ogs\u00e5 lige taget et par billeder af vores f\u00f8lgesvende p\u00e5 turen gennem Bhutan, vores guide, Sangay Dorji, og vores chauff\u00f8r, Phurba Tamang, der poserede i deres nationaldragter, gho, med Ura som baggrund. For nationaldragten g\u00e6lder i \u00f8vrigt, at den b\u00e6res obligatorisk ved formelle lejligheder, s\u00e5som arbejde, skole og ved officielle arrangementer, for at vise respekt for landets kultur og identitet – s\u00e5 det var en bekl\u00e6dning, de bar hver dag, vi var sammen med dem.\u00a0
<\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Vores guide, Sangay Dorji, og chauff\u00f8r, Phurba Tamang<\/p><\/div>\r\n

Fra udsigtspunktet gik turen videre ned til byen, hvor vi blev sat af for at forts\u00e6tte til fods gennem byen, der har nogle hundrede indbyggere fordelt p\u00e5 ca. 40 husstande.\u00a0
Der er ikke megen historisk viden om byen Ura, men mundtlige fort\u00e6llinger <\/span><\/span><\/span>tyder p\u00e5, at byen Ura engang var spredt ud over dalen omkring den nuv\u00e6rende by, og nogle af de \u00e6ldre beboere i byen mener at kunne huske ruiner af huse, de har set nord og syd for den nuv\u00e6rende Ura-landsby. Det var f\u00f8rst senere, at disse spredte landsbyer smeltede sammen og blev til Ura, og i dag er landsbyen samlet omkring byens kloster, Ura Lhakhang.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Hus i Ura<\/p><\/div>\r\n

I f\u00f8lge lokale overleveringer var Ura-dalens f\u00f8rste kontakt med buddhisme, da Guru <\/span>Rinpoche i det 8. \u00e5rhundrede passerede gennem dalen og velsignede den som sin skjulte dal, men det var f\u00f8rst meget senere, at buddhismen blev almindelig udbredt her.
Byens kloster, Ura Lhakhang, der naturligvis er dedikeret til Guru Rinpoche, er bygget i 1986 i stedet for et faldef\u00e6rdigt, gammelt tempel, der stod p\u00e5 samme sted, og det indeholder en enorm statue af Guru Rinpoche.<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Byens kloster, Ura Lhakhang<\/p><\/div>\r\n

Da templet var lukket, mens vi var der, kom vi ikke indenfor, og det bet\u00f8d s\u00e5, at vi i stedet kunne st\u00e5 i l\u00e6ngere tid og betragte arbejdere fra landsbyen, der var i gang med at bygge et forsamlingshus, der skulle tages i brug ved en senere festival. Det var interessant at f\u00f8lge deres arbejde med byggeriet og se, hvordan de transporterede store bj\u00e6lker p\u00e5 nakken op ad stiger, der i virkeligheden bare var tr\u00e6stammer med indhuggede trin. Her var der virkelig noget at se p\u00e5 for det danske arbejdstilsyn!\u00a0
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

T\u00f8mrere p\u00e5 arbejde<\/p><\/div>\r\n

P\u00e5 vores tur rundt gennem landsbyen, hvor vi bev\u00e6gede os ad primitivt anlagte markveje eller -spor, hvor der m\u00e5ske engang havde v\u00e6ret lagt brosten, traf vi bla. en \u00e6ldre kvinde p\u00e5 83 \u00e5r i traditionel bekl\u00e6dning, som vi via vores guide kom i snak med, og hun lod sig velvilligt fotografere og udsp\u00f8rge.<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Kvinde p\u00e5 83 \u00e5r, som vi m\u00f8dte i Ura<\/p><\/div>\r\n

(Hende m\u00f8dte vi faktisk ogs\u00e5 senere p\u00e5 turen til templet, hvor hun vandrede rundt og satte bedehjulene i bev\u00e6gelse – som man nu engang g\u00f8r!)
Jeg tror, at hun var lige s\u00e5 nysgerrig p\u00e5 os, som vi var p\u00e5 hende!<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Kvinden, som vi m\u00f8dte igen ved klostret<\/p><\/div>\r\n

Ellers bev\u00e6gede vi os forbi b\u00e5de traditionelle bhutanske huse, hvor stilen ikke forn\u00e6gtede sig, og som var af en s\u00e5dan st\u00f8rrelse, at vi m\u00e5tte formode, at der i husene boede flere familier under samme tag. Ellers fangede vores \u00f8jne ogs\u00e5 mere faldef\u00e6rdige bygninger, der n\u00e6ppe anvendtes eller havde v\u00e6ret anvendt til beboelse. M\u00e5ske en slags lader og\/eller stalde?
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Et af byens p\u00e6nere huse<\/p><\/div>\r\n

Som det sidste her i byen var vi efterh\u00e5nden lidt tr\u00e6ngende og havde behov for at bes\u00f8ge byens offentlige toilet – en bygning med tre d\u00f8re og tre huller i jorden, bogstavelig talt.\u00a0
Det virkede ikke s\u00e6rlig hygiejnisk, men det var d\u00e9t, der var, og vi form\u00e5ede da ogs\u00e5 at forrette n\u00f8dt\u00f8rften uden at falde i!
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Et kig ind i byens offentlige toilet<\/p><\/div>\r\n

Med et interessant og autentisk bes\u00f8g i landsbyen Ura, kunne vi sige farvel og vende n\u00e6sen hjemad mod Jakar, hvor vi efter et kvarters k\u00f8rsel gjorde et kort holdt ved et udsigtspunkt, Ura Pass, hvorfra vi havde en flot udsigt over bjergene i syd.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Udsigten fra Ura Pass<\/p><\/div>\r\n

Ellers fortsatte vi uden stop til Jakar, hvor vi i f\u00f8rste omgang skulle spise frokost i restauranten i Hotel Ugyen Ling, inden vi skulle videre rundt i omr\u00e5det, hvor det n\u00e6ste programpunkt var et bes\u00f8g i Jakar Dzong, som vi havde kunnet se fra vores hotelv\u00e6relse.
Jakar Dzong, der ogs\u00e5 kaldes ‘Slottet af den Hvide Fugl’, er bygget i 1549 af den tibetanske lama Ngagi Wangchuk, og det er en af de mindre f\u00e6stninger i Bhutan.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Indgangen til Jakar Dzong<\/p><\/div>\r\n

F\u00e6stningen, der er bygget p\u00e5 en grund, hvor der tidligere stod et gammelt tempel, er b\u00e5de et vigtigt administrativt center og klostercenter, og det er – som det er tilf\u00e6ldet med stort set alle \u00f8vrige dzongs i landet – kendt for sin imponerende arkitektur, strategiske placering og sin historiske rolle som forsvar for regionen.
Det fort\u00e6lles, at mens byggeriet af Jakar Dzong stod p\u00e5, dukkede en hvid fugl op og satte sig p\u00e5 stedet, hvor f\u00e6stningen nu ligger. Det blev taget som et godt varsel, og Ngagi Wangchuk opf\u00f8rte et lille tempel formet som en dzong og etablerede et religi\u00f8st center der. <\/span><\/span>Denne lille dzong fik navnet Byakar Dzong, hvilket betyder ‘Den Hvide Fugls Dzong’.
F\u00f8rst mere end 100 \u00e5r senere, i 1667, blev den nuv\u00e6rende f\u00e6stning s\u00e5 opf\u00f8rt, og der er to ting, der g\u00f8r Jakar Dzong speciel og anderledes – i sammenligning med andre af Bhutans dzongs.
<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Den ‘store’ g\u00e5rd i Jakar Dzong<\/p><\/div>\r\n

For det f\u00f8rste er dens 50 meter h\u00f8je utse – det centrale t\u00e5rn – ikke er fritst\u00e5ende inde i g\u00e5rden, s\u00e5 man kan g\u00e5 hele vejen rundt om det, men sammenbygget med den \u00f8stlige mur.
For det andet findes der inde i f\u00e6stningen en beskyttet kilde, der var vigtig for lokalbefolkningen, idet den gav dem adgang til vand i tilf\u00e6lde af, at f\u00e6stningen skulle blive belejret.
<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Utsen i Jakar Dzong<\/p><\/div>\r\n

Efter at vi havde parkeret bilen, vandrede vi op ad den stenbelagte sti til den sydlige indgang til f\u00e6stningen, og vi kom herefter ind den centrale, administrative g\u00e5rd, hvor det centrale t\u00e5rn, utse, fyldte hele den \u00f8stlige ende.
Fra den administrative g\u00e5rd bev\u00e6gede vi os gennem utse til en lidt mindre g\u00e5rd, der var centrum for de religi\u00f8se aktiviteter.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Den mindre, religi\u00f8se g\u00e5rd<\/p><\/div>\r\n

Her var der rum til munkene, der til dels kunne n\u00e5s gennem nedgange i g\u00e5rden til en lavere etage og et tempel, og der var her vi s\u00e5 flere munke, der var optaget af forskellige aktiviteter. Et par af munkene sad ved indgangen til templet – fordybet i deres mobiltelefoner, der f\u00f8rst blev lagt v\u00e6k, da jeg bad om et billede.
<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

2 munke, der skjulte deres mobiltelefoner under fotoseancen<\/p><\/div>\r\n

Fra denne g\u00e5rd bev\u00e6gede vi os vestp\u00e5 tilbage til den centrale g\u00e5rd og en trappe op til endnu en (\u00f8vre) g\u00e5rd, hvor grupper af m\u00e6nd var i gang med at \u00f8ve traditionelle danse – formodentlig en gang tr\u00e6ning til den n\u00e6ste festival?<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Der \u00f8ves dans<\/p><\/div>\r\n

Denne vestlige\/\u00f8vre g\u00e5rd afsluttedes mod vest af en bygning, hvorfra man gennem en d\u00f8r havde adgang til Chhu Dzong, en bygning lidt nordligere fra 1683, der indeholdt den tidligere omtalte vandforsyning.
Vores bes\u00f8g i Jakar Dzong var nu forbi, og vi begyndte nedstigningen mod P-pladsen mellem selve dzongen og et flot, rundt vagtt\u00e5rn, umiddelbart vest for dzongen.
<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Jakar Dzongs vagtt\u00e5rn<\/p><\/div>\r\n

Og herefter gik det s\u00e5 ned midt i Jakar, hvor n\u00e6ste bes\u00f8g gjaldt en lokal (og gammel og rodet) forretning, der solgte lokalt kunsth\u00e5ndv\u00e6rk. For Claudia var det slaraffenland, og hun fik da ogs\u00e5 k\u00f8bt et pudebetr\u00e6k som et minde herfra.
<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Et slaraffenland i lokalt kunsth\u00e5ndv\u00e6rk<\/p><\/div>\r\n

Efter aftale gik vi herfra noget af vejen tilbage til hotellet (to en halv km, hvis man gik hele vejen), og undervejs kunne vi betragte folk, der havde en mere traditionel levevis, og levede mere udenfor hjemmets fire v\u00e6gge end indenfor. Bla. var det her, vi m\u00e5dte en \u00e6ldre kvinde, der var i gang med at skille risen fra avnerne – p\u00e5 traditionel vis,
<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Risen renses ved h\u00e5ndkraft<\/p><\/div>\r\n

Tilbage p\u00e5 hotellet blev det lige tid til at tage et flot billede af dette sk\u00f8nne hotel, samt at g\u00e5 en tur ud i hampen – s\u00e5dan bogstaveligt set.\u00a0
I vejkanterne – bla. lige rundt om hotellet – groede der hamp, der havde vokset sig meterh\u00f8j, og som man ikke kunne undg\u00e5 at indsnuse. Og s\u00e5 var det jo ogs\u00e5 p\u00e5 sin plads lige at f\u00e5 taget et par fotos, hvor vi stod mellem hampeplanterne, der i \u00f8vrigt lige nu blomstrede.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Undertegnede helt ude i hampen<\/p><\/div>\r\n

Og nej, man m\u00e5tte ikke ‘pr\u00f8ve’ – og det m\u00e5tte bhutaneserne s\u00e5 heller ikke, s\u00e5 planterne blev udelukkende anvendt som foder til dyrene.
Ellers igen en l\u00e6kker aftensmad i hyggeligt selskab, serveret med k\u00e6rlighed af folkene p\u00e5 hotellet.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

Fredag, d. 17.10.<\/span>
Efter endnu en god nats s\u00f8vn her den sidste nat p\u00e5 hotellet i Jakar fik vi pakket bilen, tjekket ud og spist morgenmad og drog s\u00e5 af sted p\u00e5 endnu en dag her i Bumthang – en dag der stod i templernes tegn.
Men inden afgang lige et foto af vores madmor p\u00e5 hotellet!
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Vores madmor p\u00e5 hotellet<\/p><\/div>\r\n

F\u00f8rste stop p\u00e5 turen var Jambay Lhakhang, der l\u00e5 et kvarters k\u00f8rsel fra hotellet nordp\u00e5 – t\u00e6t ved Bumthang Chhu-floden. Templet her er et af de \u00e6ldste i Bhutan, og det menes, at det blev bygget allerede i 659 e.Kr.
Vi parkerede p\u00e5 den lille p-plads uden for templets omr\u00e5de, hvor der var var en enkelt stand med lokale souvenirs, der blev betjent af en \u00e6ldre kvinde fra omr\u00e5det – noget vores guide da lige skulle kigge n\u00e6rmere p\u00e5, inden vi gik indenfor.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Vores guide, Dorji, f\u00e5r en snak med en souvenirs\u00e6lger<\/p><\/div>\r\n

Det siges, at Jambay Lhakhang er et af de 108 templer, der blev bygget af den tibetanske konge, Songtsen Gambo, i 659 e.Kr. p\u00e5 \u00e9n enkelt dag for at for at fange en k\u00e6mpe kvindelig d\u00e6mon, der blokerede for spredningen af \u200b\u200bbuddhismen i Tibet og Bhutan.<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Indgangsporten til Jambay Lhakhang<\/p><\/div>\r\n

Templerne blev bygget over hendes kropsdele, og det menes, at Jampey Lhakhang byggedes p\u00e5 hendes venstre kn\u00e6. Af de 108 templer, der blev bygget, er de fleste blevet \u00f8delagt gennem tiden, mens knap 10, deriblandt Jambay Lhakhang stadigv\u00e6k eksisterer.
<\/span><\/span>Templet er ogs\u00e5 kendt for en fem dage lang festival, der er pr\u00e6get af farverige danse og ritualer, hvoraf h\u00f8jdepunktet er ‘ <\/span>Terchham<\/span>‘ (N\u00f8gendansen) og ‘<\/span>Mewang<\/span>‘ (Ildvelsignelsen), der – ud over at beskytte mod uheld – ogs\u00e5 menes at hj\u00e6lpe sterile kvinder med at blive gravide. Tro mod navnet er danserne faktisk n\u00f8gne – bortset fra et lille stykke stof, som de bruger til at d\u00e6kke deres ansigter med!
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Jambay Lhakhang<\/p><\/div>\r\n

Ved vores bes\u00f8g vandrede vi f\u00f8rst rundt om templet, inden vi vovede os indenfor – f\u00f8rst i en lille forg\u00e5rd, der var fantastisk flot med farverige dekorationer og kunstneriske tr\u00e6arbejder, og uanset, hvor man kiggede hen, kunne man ikke undg\u00e5 at blive imponeret.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Flot lille forg\u00e5rd i Jambay Lhakhang<\/p><\/div>\r\n

Langs den ene ende af g\u00e5rden var der opstillet rigtig mange potter med planter – dels planter, der var i opv\u00e6kst, dels flotte blomstrende planter i alle mulig farver…
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Planter i forg\u00e5rden…<\/p><\/div>\r\n

Og efter at have kigget os lidt omkring i denne smukke g\u00e5rd, hvor munke sad ved indgangen og afsagde b\u00f8nner, bev\u00e6gede vi os ind i selve templet, hvor vi modtog advarslen kendt fra alle templer her i Bhutan: No Photo! Dette gjorde dog ikke oplevelsen indfor mindre interessant.
<\/span>Efter bes\u00f8get i Jambay Lhakhang<\/span> gik turen videre nordp\u00e5 langs Bumthang Chhu, en k\u00f8retur p\u00e5 bare ti minutter, til endnu et tempel, Kurjey Lhakhang, der ogs\u00e5 kendes som Kurjey-klostret, og som er det sidste hvilested for resterne af Bhutans tre f\u00f8rste konger.
Kurjey Lhakhang-komplekset, der er et af de helligste steder i Bhutan og af mange opfattes som lige s\u00e5 storsl\u00e5et som dzongerne, best\u00e5r af tre bygninger, nemlig Guru Lhakhang, Sampa Lhundrup Lhakhang og Ka Goen Phur Sum Lhakhang.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Kurjey Lhakhang<\/p><\/div>\r\n

Det \u00e6ldste (og nordligste) af templerne er Guru Lhakhang, der blev bygget af kong Sindhu Raja i 1652. En legende om dette tempel fort\u00e6ller, at kong Sindhu Raja p\u00e5 et tidspunkt var meget syg, og at han derfor kontakter Guru Rinpoche for at blive helbredt. <\/span><\/span>Guru Rinpoche fandt ud af, at kongens sygdom skyldtes en d\u00e6mon,\u00a0 Shelging Karpo, og han jagtede dern\u00e6st d\u00e6monen ind i en hule, hvor han besejrede d\u00e6monen.
Guru Rinpoche mediterede tre m\u00e5neder i hulen og efterlod sit kropsaftryk inde i hulen. Sindhu Raja blev s\u00e5ledes rask og byggede som tak templet oven over hulen, som man kan se inde fra templets indre. I dag er det dette sted i templet, der af de fleste tilbedes…
Ved siden af \u200b\u200bklosteret er der i \u00f8vrigt en h\u00f8j cypres, der menes at v\u00e6re spiret ud fra Guru Rinpoches stok.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Guru Lhakhang i forgrunden<\/p><\/div>\r\n

Det andet (og midterste) tempel, Sampa Lhundrup Lhakhang, blev bygget i \u00e5r 1900 af Bhutans f\u00f8rste konge, Ugyen Wangchuck, mens han stadig var herre over Trongsa, og inde i dette tempel er der en 10 meter h\u00f8j statue af Guru Rinpoche, der er flankeret af \u200b\u200bhans otte manifestationer.\u00a0
Disse to templer er \u00e5bne for offentligheden og kan derfor bes\u00f8ges – hvilket vi da ogs\u00e5 gjorde, mens det tredje tempel (det sydligste), der blev bygget i 1984 af Ashi Kesang Wangchuck, dronning til Bhutans tredje konge, er kongefamiliens private ejendom og f\u00f8lgelig lukket for offentligheden.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Sampa Lhundrup Lhakhang (th)og Ka Goen Phur Sum Lhakhang (tv)<\/p><\/div>\r\n

Rundt om hele tempelkomplekset er der en mur med 108 sm\u00e5 chortener, der symboliserer Buddhas sejr over de onde kr\u00e6fter og den absolutte renhed i hans krav p\u00e5 oplysning.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Guru Lhakhang med indgangen til Kurjey Lhakhang og del af muren<\/p><\/div>\r\n

Efter en halv times tid, som vi brugte p\u00e5 at vandre rundt i omr\u00e5det og de to templer, der var \u00e5bne for bes\u00f8gende, tilbragte vi endnu engang ca. 10 minutter i bilen, f\u00f8r vi kunne parkere ved endnu et gammelt tempel og kloster, Tamshing Lhakhang, der blev grundlagt i 1501 af Pema Lingpa, der var tibetansk munk.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Tamshing Lhakhang<\/p><\/div>\r\n

Klostret er ber\u00f8mt for sine v\u00e6gmalerier, der er blandt de \u00e6ldste i Bhutan, og et af disse malerier forestiller netop Pema Lingpas, der d\u00f8de i 1521 her i templet.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Gammelt maleri i Tamshing Lhakhang af Virupaksa, kongen af vest<\/p><\/div>\r\n

Desv\u00e6rre forfaldt klostret gradvist over de n\u00e6ste mange \u00e5r, da det blev fors\u00f8mt og delvist brugt til andre form\u00e5l, f.eks. som kornmagasin, men siden 1964, da nogle tibetanere, der var p\u00e5 flugt fra den kinesiske kulturrevolution, kom til Tamshing og omdannede det forfaldne kloster til et fuldgyldigt kloster med – i begyndelsen – 6 beboere.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Tamshing Lhakhangs forg\u00e5rd<\/p><\/div>\r\n

I dag er <\/span><\/span>Tamshing Lhakhangs vigtigste opgave at undervise i <\/span><\/span>Dharma<\/span><\/span>, dvs. i et individs moralske ansvar og pligter. Desuden udf\u00f8res religi\u00f8se tjenester for samfundet, lige som der uddannes munke med udgangspunkt i Pema Lingpas’ l\u00e6re.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Indgangen til selve klostret<\/p><\/div>\r\n

Klostrets munke er for det meste er under 15 \u00e5r, og de er enten for\u00e6ldrel\u00f8se eller kommer fra meget fattige familier, som ikke har r\u00e5d til at sende deres b\u00f8rn i en offentlig skole.\u00a0
Ved vores bes\u00f8g her p\u00e5 stedet ankom vi, mens undervisningen stod p\u00e5, men efter kort tid var den forbi, og det vrimlede ud inde fra templet med munke i de letgenkendelige r\u00f8de dragter. Det var derfor vores tur til at bes\u00f8ge de noget f\u00e6ldef\u00e6rdige bygninger, hvor gulvene knirkede og en ikke s\u00e6rlig luft hang i luften – mens vi gennem vinduerne kunne se, at munkene n\u00f8d at v\u00e6re udenfor og lege eller spille med hinanden.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Munke i leg<\/p><\/div>\r\n

P\u00e5 vej ind i klosteren passerede vi en inderg\u00e5rd, hvor der – ved indgangen til bygningen – var opstillet et bord med et par buddhistiske effekter. Den ene genstand (til venstre) var en khatvanga, der er en lang rituel stav med kraniedekoration p\u00e5 toppen, og som her er forsynet en vajra (diamant). Kraniet repr\u00e6senterer de tre stadier af forfald (t\u00f8r, muggen og frisk)<\/span>, mens vajraen symboliserer foreningen af visdom og metode eller afvisning af de tre gifte (uvidenhed, beg\u00e6r, vrede).
<\/span>Den anden genstand var en traditionel str\u00e5hat, som kendes fra de fleste omr\u00e5der i Bhutan.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Bord med et par buddhistiske effekter<\/p><\/div>\r\n

Efter bes\u00f8get i Tamshing Lhakhang gik turen tilbage til Jakar, hvor det var meningen, at vi skulle bes\u00f8ge mikrobryggeriet, der fremstillede Red Panda Beer, men da vi ankom uden for bes\u00f8gstiden, blev det kun til et bes\u00f8g i caf\u00e9en og en smagspr\u00f8ve. Desv\u00e6rre viste det sig, at der var tale om en hvede-\u00f8l, s\u00e5 det var ikke lige noget for os, og der blev ikke k\u00f8bt \u00f8l med til den videre f\u00e6rd.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

… billedet taler vist for sig selv!<\/p><\/div>\r\n

Derfor n\u00f8jedes vi med at blive k\u00f8rt til den lokale lufthavn, hvorfra vores fly skulle afg\u00e5 om et par timer, hvorefter vi havde mindre end en times flyvning, inden vi kunne lande i Paro.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Afgangshallen i Bumthang lufthavn<\/p><\/div>\r\n

Med os p\u00e5 flyturen var Dorji, mens vores chauff\u00f8r skulle s\u00f8rge for at k\u00f8re bilen tilbage til Paro, hvor vi skulle m\u00f8de ham i morgen eftermiddag.
Alts\u00e5 blev vi i lufthavnen afhentet af en anden chauff\u00f8r, som vi kun skulle v\u00e6re sammen med det n\u00e6ste d\u00f8gns tid.
Fra lufthavnen blev vi k\u00f8rt til Paro by, hvor vi gjorde holdt ved bredden af Paro Chhu, hvorfra vi i det sene eftermiddagslys havde en flot udsigt til Rinpung Dzong p\u00e5 den anden side af floden.<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Rinpung Dzong p\u00e5 den anden side af floden<\/p><\/div>\r\n

Ud over at der lige blev knipset et par billeder, vandrede vi derefter i samlet flok til en forretning, ‘Cordyceps from Bhutan’, der havde specialiseret sig i handel med cordyceps.
Her blev der lige tid til at smage en te med cordyceps, lige som jeg fik k\u00f8bt en \u00e6ske med svampene…
Efter dette bes\u00f8g gik turen resten af vejen til vores hotel, Metta Resort and Spa, hvor vi fik tjekket ind, fik lidt aftensmad og – af Dorji – instrukser i forhold til morgendagens kr\u00e6vende vandretur til Tigers Nest. Herefter var det bare at f\u00e5 hvilet ud inden det, vi p\u00e5 forh\u00e5nd havde gl\u00e6det os til som hele rejsens h\u00f8jdepunkt.<\/span><\/span><\/p>\r\n

L\u00f8rdag, d. 18.10.<\/span>
Ekstremt tidligt op, ekstremt tidlig morgenmad og ekstremt tidligt af sted mod P-pladsen neden for Paro Taktsang – ‘Tigers Nest’ – for at kunne undg\u00e5 den v\u00e6rste varme og de st\u00f8rste skarer af turister p\u00e5 en tur, der skulle vise sig at blive anstengende nok.
Paro Taktsang – Tigerens rede – har sit navn p\u00e5 grund af en legende, der fort\u00e6ller, at Guru Rinpoche fl\u00f8j fra Tibet til dette sted p\u00e5 ryggen af en huntiger. Her slog han sig ned og boede i en klippehule, hvor han mediterede og derved underkuede de onde \u00e5nder. Han kom herefter frem i 8 inkarnationer, og stedet blev helligt.
<\/span><\/p>\r\n

\"\"

Tigers Nest set fra P-pladsen<\/p><\/div>\r\n

I 1692 byggede Tenzin Rabgye – den 4. verdslige leder af Bhutan – klostret omkring hulen, hvor Guru Rinpoche mediterede, og det er placeret p\u00e5 det, der ligner en usikker klippe i 3120 meters h\u00f8jde og ca. 900 meter over Paro-dalen. Klipperne under klostret er n\u00e6sten lodrette, og bygningerne ser ud, som om de er klistret p\u00e5 klippev\u00e6ggen, og selv om det ser umuligt ud, har klosterkomplekset faktisk adgang fra flere retninger. Den mest anvendte sti til klostret er stien gennem skoven fra syd, som ogs\u00e5 vi benyttede, og den f\u00f8rer forbi et cafeteria, Midway Caf\u00e9, der ligger efter 1,6 km, og hvor de fleste (ogs\u00e5 vi) lige tager et lille break, inden man vandrer videre opad.<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Tigers Nest set fra Midway Caf\u00e9<\/p><\/div>\r\n

N\u00e6ste naturlige stop er ved et udsigtspunkt lige over for klostret, hvilket n\u00e5s efter at man er vandret yderligere 1,2 km opad. Her stoppede halvdelen af vores lille gruppe, idet de sidste 0,5 km ad i alt ca. 700 trapper ned og op ikke gav et bedre udblik til klostret. Der var s\u00e5ledes ingen bedre mulighed for et godt foto af bygningerne, n\u00e5r man kom t\u00e6ttere p\u00e5, og som vanligt heller intet foto inden d\u00f8re i klostret.<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Tigers Nest set fra udsigtspunktet<\/p><\/div>\r\n

S\u00e5 vi endte med knap 3 km vandring med 700 meters\u00a0 stigning, inden vi begyndte nedstigningen til cafeteriet igen. Her satte vi os til hvile og drak en kop kaffe, mens vi ventede p\u00e5 resten af gruppen, og mens vi opholdt os her, oplevede vi, at cafeteriet fik leveret varer – transporteret herop p\u00e5 hesteryg.
Og s\u00e5 kunne vi stadigv\u00e6k imponeret over Tigers Nest p\u00e5 klippen oven over os – pr\u00e6senteret i forskellige belysninger, takket v\u00e6ret solen.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Tigers Nest set fra Midway Caf\u00e9 – nu i anden belysning<\/p><\/div>\r\n

Mens vi sad og ventede p\u00e5 terrassen uden for cafeteriet, blev vi underholdt af en guln\u00e6bbet kitta (Urocissa flavirostris<\/em>), der fl\u00f8j rundt blandt bordene og tiggede mad. Fuglen, der ogs\u00e5 kaldes guln\u00e6bbet bl\u00e5 husskade, er mest almindelig i t\u00e6t jungle, men dette eksemplar havde tilsyneladende fundet en nem m\u00e5de at stille sin sult p\u00e5. P\u00e5 vej l\u00e6ngere nede mod P-pladsen traf vi i \u00f8vrigt p\u00e5 flere eksemplarer af fuglen.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Guln\u00e6bbet kitta (Urocissa flavirostris<\/em>)<\/p><\/div>\r\n

Da vi var samlet igen stod den p\u00e5 frokost, inden vi fortsatte ned til P-pladsen, hvor vores chauff\u00f8r, Phurba Tamang<\/span>, nu var kommet frem efter k\u00f8rsel det meste af natten fra Bumthang – og i \u00f8vrigt for f\u00f8rste gang i sit liv havde set en tiger, der l\u00f8b over vejen, da han kom k\u00f8rende.
Da turen op til (og ned fra) Tigers Nest havde taget mere tid, end det var beregnet, s\u00e5 m\u00e5tte vi droppe et ellers planlagt bes\u00f8g ved Kyichu Lhakhang-templet, der var et af de tidligere omtalte 108 templer, der var bygget p\u00e5 \u00e9n dag; lidt \u00e6rgerligt.
I stedet ‘n\u00f8jedes’ vi med et bes\u00f8g p\u00e5 den f\u00e6stning, vi var k\u00f8rt forbi i g\u00e5r eftermiddag, Rinpung Dzong, der ogs\u00e5 nogen gange g\u00e5r under navnet Paro Dzong.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Rinpung Dzong\/Paro Dzong<\/p><\/div>\r\n

F\u00e6stningen er bygget i 1646 under vejledning af Zhabdrung Ngawang Namgyel, Bhutans forener p\u00e5 en bakke med udsigt over Paro-dalen for at tjene som b\u00e5de f\u00e6stning og kloster. Stedet blev valgt, fordi det var let at forsvare, og fordi man herfra kunne beskytte Parodalen mod indtr\u00e6ngende fjender, f.eks. fra Tibet.
<\/span><\/span><\/span>Rinpung Dzong betragtes som et af de fineste eksempler p\u00e5 traditionel bhutansk arkitektur, og f\u00e6stningen er udsmykket med indviklede tr\u00e6udsk\u00e6ringer, farverige v\u00e6gmalerier og uds\u00f8gte malerier, der fort\u00e6ller buddhistiske legender.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Smukke tr\u00e6udsk\u00e6ringer, flot bemaling<\/p><\/div>\r\n

N\u00e6sten lige midt i f\u00e6stningen rager det centrale fem-etagers t\u00e5rn (utse) op i forhold til de omkringliggende bygninger – en imponerende bygning, som m\u00e5tte ned p\u00e5 jorden og ligge for at kunne f\u00e5 det hele med p\u00e5 billedet.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Det centrale t\u00e5rn, utse, set fra den religi\u00f8se g\u00e5rd<\/p><\/div>\r\n

N\u00e5r man kommer ind ad f\u00e6stningens hovedindgang (fra \u00f8st) kommer man ind i en gang med flotte, religi\u00f8se malerier p\u00e5 v\u00e6ggene – flere af dem meget velholdte.\u00a0
Et af malerierne viser de seks symboler p\u00e5 lang levetid: en vismand, et tr\u00e6, en hjort, en kran, en kilde og et bord med rituelle genstande.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Maleri der viser symboler p\u00e5 lang levetid<\/p><\/div>\r\n

Et andet maleri er en gengivelse af ‘de fire harmoniske venner’, der er det popul\u00e6rt buddhistisk motiv, der illustrerer harmoni og samarbejde. Motivet stammer fra en legende om fire dyr, en elefant, en abe, en kanin og en fugl, der samarbejder om at n\u00e5 frugterne fra et tr\u00e6.
<\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Maleri, der illustrerer legenden om fire dyr<\/p><\/div>\r\n

Ogs\u00e5 malerier af de fire skytskonger fra himmelretningerne samt livshjulet, Bhavacakra, kunne vi finde her i indgangen til den f\u00f8rste, store g\u00e5rd. I \u00f8vrigt var hele klostret forsynet med flotte malerier, hvoraf flere refererede til Tigers Nest, f.eks. ved at Guru Rinpoche var afbildet med en tiger.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Velbevaret v\u00e6gmaleri, der viser Guru Rinpoche ridende p\u00e5 en tiger fra Tibet til Paro<\/p><\/div>\r\n

Efter en meget interessant rundgang inde i Rinpung Dzong traf vi ved udgangen p\u00e5 et par munke, der – lige som vores unge mennesker i Danmark – havde hovederne dybt begravet i deres mobiltelefoner.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\r\n

\"\"

Indgangen til Rinpung Dzong<\/p><\/div>\r\n

Ellers vandrede vi lidt op ad vejen ovenfor f\u00e6stningen, hvorfra vi kunne f\u00e5 nogle flotte oversigtsbilleder over b\u00e5de f\u00e6stningen selv og omr\u00e5det deromkring med floden Paro Chhu dybt nede…
Efter bes\u00f8get her i Rinpung Dzong gik det tilbage til hotellet til den sidste aftensmad og nat her i Bhutan, og efter sulten var stillet, blev der pakket, og vi gjorde klar til at kunne tjekke tidligt ud i morgen for at blive k\u00f8rt til lufthavnen, hvorfra vi skulle n\u00e5 flyet til n\u00e6ste destination.<\/span>
<\/span>
S\u00f8ndag, d. 19.10.<\/span>
Endnu engang skulle vi lidt tidligt op for at tage den korte tur til lufthavnen, hvor vi skulle med flyet kl. 9:40 til Delhi. Det blev – efter aflevering af vores bagage, security-tjek og paskontrol til lidt ventetid i afgangshallen (flyet var naturligvis forsinket!), inden vi kunne stige om bord og tage den korte tur til Indiens hovedstad, Delhi, hvor vi landede f\u00f8r middag.
Dermed blev det ogs\u00e5 til et r\u00f8rende farvel og tak for denne gang til vores chauff\u00f8r og ikke mindst vores guide, der havde budt os p\u00e5 meget store oplevelser i dette dejlige og noget oversete land i Hamalaya.<\/span><\/span><\/p>\r\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Denne beretning vedr\u00f8rer den anden tredjedel af dette efter\u00e5rs rejse til Himalaya, der startede for en uges tid siden i Nepal – og nu stod den s\u00e5 p\u00e5 en uges rundrejse i Bhutan. S\u00f8ndag, d. 12.10.Efter en kort flyvetur fra … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-16813","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-selv-arrangeret"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/16813","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=16813"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/16813\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18482,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/16813\/revisions\/18482"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=16813"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=16813"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=16813"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}