{"id":16579,"date":"2025-11-02T18:34:08","date_gmt":"2025-11-02T18:34:08","guid":{"rendered":"https:\/\/dagsberg.net\/?p=16579"},"modified":"2025-12-12T16:34:45","modified_gmt":"2025-12-12T16:34:45","slug":"nepal","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/2025\/11\/02\/nepal\/","title":{"rendered":"Nepal, 4.-12.10.25"},"content":{"rendered":"

Rejsebeskrivelse under<\/strong><\/em> udarbejdelse!<\/strong>
Denne beretning vedr\u00f8rer den f\u00f8rste tredjedel af dette efter\u00e5rs rejse til Himalaya sammen med fire af vores venner.
Forhistorien er, at vi egentlig skulle have v\u00e6ret af sted p\u00e5 en 12 dages rejse til Nepal og Bhutan for et \u00e5r siden. Denne rejse var arrangeret af Albatros Travel, der imidlertid valgte at aflyse rejsen mindre end 24 timer til afgang, men det fratog os ikke lysten til at komme af sted.
Her et \u00e5r senere er vi ikke spor \u00e6rgerlige over, at rejsen blev aflyst, idet det gav os mulighed for selv at arrangere en endnu bedre rejse. Vi kontaktede derfor en lokal indisk rejsearrang\u00f8r, Terra World Travel<\/a>, der arrangerede dette \u00e5rs rejse ud fra de rammer, jeg havde stillet op.
Resultatet blev en l\u00e6ngere rejse – ikke bare til Nepal og Bhutan – men suppleret med en rundtur p\u00e5 12 dage i Rajahstan, n\u00e5r vi nu alligevel var p\u00e5 de kanter.
Mere om dette senere.
Optakten til rejsen blev lidt kaotisk, idet vi oplevede, at Air India flere gange \u00e6ndrede afgangstider med det resultat, at vi m\u00e5tte annullere flyvningen fra Delhi til Kathmandu og booke en ny flyvning hos et andet selskab, Nepal Airlines.<\/p>\n

L\u00f8rdag, d. 4.10.<\/span>
Efter afrejse fra K\u00f8benhavn fredag aften landede vi til tiden i Indira Gandhi Internationale Lufthavn i Delhi, hvorefter vi skulle gennem paskontrol, immigration og bagageudlevering. S\u00e5 fulgte endnu en paskontrol, security og indtjekning af bagage, inden vi kunne sl\u00e5 os ned og vente p\u00e5 flyet, der skulle afg\u00e5 midt p\u00e5 eftermiddagen.
Men herefter skete der i laaang tid s\u00e5 ikke noget…
Tiden gik, og uden yderligere information fra personalets side kunne vi f\u00f8rst med en forsinkelse p\u00e5 tre timer boarde flyet til Kathmandu.<\/p>\n

\"\"

Ventetid i Delhi lufthavn<\/p><\/div>\n

Det viste sig s\u00e5 efterf\u00f8lgende, at forsinkelsen skyldtes uvejr i Kathmandu, og at ingen fly – ud over vores – fik tilladelse til at lande eller lette herfra. Alle fly fra Delhi blev cancelled, og vi h\u00f8rte om flere fly, bla. et fra Qatar, m\u00e5tte vende om og flyve tilbage, hvor de kom fra.
Uden yderligere forsinkelse kunne s\u00e5 midt p\u00e5 aftenen lande i Tribhuvan Internationale Lufthavn, og for os gik immigration, paskontrol og bagageudlevering herefter hurtigt og effektivt, inden vi i forhallen blev modtaget af Narayan, vores guide for den kommende uge, og Brinda, fra vores nepalesiske rejsebureau.\u00a0
(I \u00f8vrigt blev vi allerede i lufthavnen erindret om det uvejr med monsunagtig regn, der havde pr\u00e6get de sidste dage i Kathmandu, idet vi p\u00e5 vej gennem lufthavnsomr\u00e5det flere steder oplevede beholdere, der var opstillet for at opsamle det indtr\u00e6ngende regnvand.)<\/p>\n

\"\"

Opsamling af indtr\u00e6ngende vand i Tribhuvan Lufthavn<\/p><\/div>\n

Efter modtagelsen og et par obligatoriske billeder blev vi k\u00f8rt til vores hotel for de kommende 3 n\u00e6tter, Hotel Holy Himalaya<\/a>, i det livlige Thamel-kvarter.\u00a0
Her fik vi s\u00e5 en briefing om, hvad der skulle ske de kommende dage, og vi n\u00f8d en kold, lokal \u00f8l, inden sengene kaldte.<\/p>\n

S\u00f8ndag, d. 5.10.<\/span>
I dag stod vi op til en overskyet himmel, men heldigvis uden regnvejr, og efter morgenmaden kunne vi s\u00e5 g\u00e5 i gang med dagens omfattende program.
Vi blev afhentet af vores guide Narayan og k\u00f8rte herefter til Swayambhunath, der ligger i den vestlige del af Kathmandu by, og som er kendt for sin historiske og kulturelle betydning.
Swayambhunath ligger p\u00e5 en bakke h\u00f8jt h\u00e6vet over det omkringliggende landskab og dateres tilbage til 406 e.Kr., og stedet havde allerede i 13. \u00e5rhundrede etableret sig som et vigtigt, buddhistisk pilgrimsrejsecenter med bes\u00f8gende fra hele verden.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Udsigt over Kathmandu – set fra Swayambhunath<\/p><\/div>\n

Komplekset, der omfatter en stupa, Swoyambhu-stupaen, en r\u00e6kke helligdomme, templer og bedehjul, er et til et vigtigt sted for b\u00e5de buddhister og hinduer.
Vigtigst p\u00e5 stedet er selve Swoyambhu-stupaen, der med sit spir af 20 kg guld og Buddhas altseende \u00f8jne er et genkendeligt symbol p\u00e5 Nepals hovedstad. <\/span><\/span><\/span>Der er flere veje, der f\u00f8rer til toppen af omr\u00e5det, hvor stupaen og de \u00f8vrige helligdomme st\u00e5r, og Narayan valgte for os den nemmeste, hvor vi kunne undg\u00e5 alt for mange trapper.
Det bet\u00f8d s\u00e5, at vi lige efter indgangen s\u00e5 en Buddhafigur i den s\u00e5kaldte Fredsbr\u00f8nd, der blev opf\u00f8rt i 1998, inden vi gik op ad bakken mod stupaen og de \u00f8vrige helligdomme.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Fredsbr\u00f8nden lige efter indgangen til Swayambhunath<\/p><\/div>\n

Det var en lidt anstrengende tur, hvor st\u00f8rstedelen af turen foregik p\u00e5 ukurante trappetrin, og hvor vi lige fik indlagt et par kunstpauser – med p\u00e5skud om at nyde den flotte udsigt over Kathmandu – eller betragte de modige rhesusaber (Macaca mulatta<\/em>), der legede i tr\u00e6erne, sad p\u00e5 trinnene eller hvilede ud p\u00e5 gel\u00e6nderet langs vejen mod toppen. Netop stedets mange hellige rhesusaber er \u00e5rsagen til, at stedet har f\u00e5et tilnavnet Abetemplet.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Rhesusabe (Macaca mulatta<\/em>), som vi passerede p\u00e5 vejen op<\/p><\/div>\n

Da vi n\u00e5ede helt op til toppen af trapperne – lige ved indgangen til et lille buddhistmuseum -blev vi noget overv\u00e6ldet ved synet af den imponerende Swoyambhu-stupa.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Swoyambhu-stupaen<\/p><\/div>\n

Her fik vi af Narayan f\u00f8rst en introduktion til omr\u00e5dets historie, beskrevet ved denne legende fra det 15. \u00e5rh.:
Legenden beretter om en mirakul\u00f8s lotus, som blomstrede i den s\u00f8, der engang d\u00e6kkede Kathmandudalen. Denne lotus udstr\u00e5lede p\u00e5 mystisk vis et str\u00e5lende lys, og stedet fik derfor navnet Swoyambhu, der betyder selvskabt. Hellige og vism\u00e6nd rejste til s\u00f8en for at tilbede lyset. P\u00e5 samme tid mediterede Bodhisatva Manjushri (en hellig person, der har udskudt sin egen nirvana for at hj\u00e6lpe andre) og fik en vision af det bl\u00e6ndende Swoyambhu-lys, og han fl\u00f8j p\u00e5 sin bl\u00e5 l\u00f8ve over bjergene til Kathmandudalen for at tilbede lotusblomsten. Manjushri\u00a0 var meget imponeret af kraften i det str\u00e5lende lys og f\u00f8lte, at hvis vandet l\u00f8b ud af s\u00f8en, ville Swoyambhu blive lettere tilg\u00e6ngelig for menneskelige pilgrimme. Med sit store sv\u00e6rd skar han derfor en kl\u00f8ft mellem bjergene omkring s\u00f8en, s\u00e5 vandet l\u00f8b v\u00e6k og efterlod dalen, som den ses i dag. Lotusblomsten forvandlede sig derefter til en bakke, mens lyset blev til Swoyambhu stupa.<\/em>
Efter denne beretning fik vi lidt tid til at udforske omr\u00e5det p\u00e5 egen h\u00e5nd.
Dette bragte os forbi flere interessante steder og bygninger. Vi valgte at g\u00e5 mod venstre, s\u00e5 vi gik med uret rundt om stupaen, hvilket man jo skal g\u00f8re i f\u00f8lge buddhistisk tro, og det f\u00f8rte til en mindre plads vest for stupaen, hvor vi b\u00e5de kunne se det tibetanske buddhist-kloster Deva Dharma Maha Vihar<\/span><\/span><\/span>\u00a0(vest for pladsen) og ikke mindst det lille, flotte Harati Ajima tempel.
Ingen af disse to steder bes\u00f8gte vi – mest af alt fordi der var en eller anden seance i gang med b\u00f8n og ofringer.
Deva Dharma Maha Vihar<\/span><\/span><\/span> er grundlagt af en bhutanesisk lama i 1780, men det nedbr\u00e6ndte f\u00e5 \u00e5r efter og forfaldt, indtil det blev genopbygget med \u00f8konomisk st\u00f8tte fra kongefamilien i Sikkim. Klostret bruges i dag af pilgrimme, der kommer for at bede i Hariti-templet eller Swoyambhu-stupaen.
Harati Ajima-templet er en traditionel nepalesisk pagode, et helligt sted, der er dedikeret til gudinden Harati, der er anset for at v\u00e6re buddhismens beskytter, og i dette tempel kommer b\u00e5de buddhister og hinduer med rituelle ofringer for at bede om beskyttelse af deres b\u00f8rn mod sygdomme og epidemier. Hele templet er forgyldt med guld, som er doneret af forskellige troende, hvis b\u00f8nner er blevet h\u00f8rt.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Harati Ajima templet<\/p><\/div>\n

Vores rundgang fortsatte nordp\u00e5 til endnu en plads, omgivet af r\u00f8de bygninger med sm\u00e5 forretninger, der solgte souvenir, h\u00e5ndv\u00e6rk og kunst, der hovedsagelig relaterede sig til stedet og dets betydning; i \u00f8vrigt blandet med caf\u00e9er og kaffesteder.
P\u00e5 denne plads s\u00e5s <\/span><\/span>en r\u00e6kke sm\u00e5 gr\u00e5sorte chaityaer, som er sm\u00e5 monumenter, der gennem tiden er opf\u00f8rt i forskellige stilarter af troende buddhister.
Stedet er kendt som ‘Chaitya Park’.\u00a0<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Chaitya Park<\/p><\/div>\n

N\u00e6ste punkt p\u00e5 turen var endnu en plads med en masse stemning – og p\u00e5 vejen derhen faldt vi over en lille helligdom, Agnipur, der er p\u00e5malet ildguden Agni Bhairavas r\u00f8de ansigt med 3 \u00f8jne, der repr\u00e6senterer solen, m\u00e5nen og ‘den endelige ildstorm’. Farven symboliserer renselse, energi og transformation, og den er forbundet med tilbedelse af ild og energi.
I \u00f8vrigt var farven slidt noget af og ildguden tr\u00e6ngte til at blive genoptegnet.\u00a0
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Agnipur<\/p><\/div>\n

Den nordlige g\u00e5rd var afgr\u00e6nset mod nord af det 1500 \u00e5r gamle Shantipur-tempel, der betragtes som det helligste og mest hemmelige af alle Newar-buddhismens helligdomme.
Templet siges at skjule indgangen til et underjordisk netv\u00e6rk af rum, der er forbundet med den skjulte indre kerne af Swoyambhu-stupaen.
Heller ikke dette tempel bes\u00f8gte vi, idet ingen andre end pr\u00e6ster har adgang til templet, hvor den tantriske vismand Shantikar Acharya menes stadig at bo!
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Shantipur-templet<\/p><\/div>\n

Lige uden for Shantipur-templet st\u00e5r i \u00f8vrigt en farverig Buddha-statue, der stammer fra 16. \u00e5rh. Buddha sidder p\u00e5 en lotustrone p\u00e5 en l\u00f8vestol med den ene h\u00e5nd, der r\u00f8rer jorden.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Buddha-statue foran Shantipur-templet<\/p><\/div>\n

Fra den nordlige plads fortsatte vi – stadigv\u00e6k med uret rundt om Swoyambhu-stupaen – til trappen fra \u00f8st op til tempelomr\u00e5det, og her kunne vi beundre den meget store, gyldne Vajra, en slags scepter, der er placeret p\u00e5 en rund base af sten med 12 dyr, der repr\u00e6senterer astronomiske symboler. Vajraen repr\u00e6senterer visdom og medf\u00f8lelse i Vajrayana-buddhismen, hvor den tilbedes, og hvor de troende b\u00e6rer vejraer som ringe og medaljoner til beskyttelse mod onde kr\u00e6fter.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Den store, gyldne Vajra<\/p><\/div>\n

Hermed kunne vi afslutte et l\u00e6ngere bes\u00f8g p\u00e5 dette hellige sted, og vi kunne igen g\u00e5 turen ned ad bakken til vores ventende bil.
Link til mere viden om Swayambhunath: Her<\/a>.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Fra Swayambhunath k\u00f8rte vi nu sydp\u00e5 og ud af selve Kathmandu for at bes\u00f8ge et par interessante Newar-landsbyer, Bungamati og Khokana, og p\u00e5 vejen derud passerede vi flere steder, hvor de seneste dages regnvejr havde truet med oversv\u00f8mmelse af lavereliggende omr\u00e5der – lidt i stil med, hvad der skete sidste \u00e5r, hvor oversv\u00f8mmelser i omr\u00e5det havde kostet mange menneskeliv og \u00f8delagte en del huse. I \u00e5r var det – indtil nu – dog ikke g\u00e5et s\u00e5 vidt.
Vi blev sat af ved et torv i den vestlige udkant af byen, hvor et \u00e6ldre \u00e6gtepar var ved at l\u00e6gge deres h\u00f8st af ris til t\u00f8rre.<\/p>\n

\"\"

Ris l\u00e6gges til t\u00f8rre p\u00e5 torvet<\/p><\/div>\n

Herefter bev\u00e6gede vi os herefter gennem byens sm\u00e5 str\u00e6der, bagg\u00e5rde og pladser, hvor vi flere gange s\u00e5 tr\u00e6sk\u00e6rere i arbejde – selv om det var s\u00f8ndag.\u00a0<\/p>\n

\"\"

Et kig ned af en gade i Bungamati<\/p><\/div>\n

Bungamati er en lille, men kulturelt og religi\u00f8st betydningsfuld by med en historie, der g\u00e5r langt tilbage i tiden. Byen bebos n\u00e6sten udelukkende af Newar-folket, der har deres eget sprog, bhasa, og praktiserer deres egen form for hinduisme (ca. 85 %) og buddhisme (ca. 15 %).\u00a0
Newarerne blander sig ikke gerne med andre befolkningsgrupper i Nepal, og de er kendt for deres bidrag til kunst, kultur og h\u00e5ndv\u00e6rk, og overalt i Bungamati s\u00e5 vi eksempler p\u00e5 deres kunnen – is\u00e6r var de mange flotte udsk\u00e6ringer i d\u00f8re, bj\u00e6lker og karme imponerende.\u00a0<\/p>\n

\"\"

Flot tr\u00e6arbejde<\/p><\/div>\n

P\u00e5 vores vej gennem byen virkede det som at g\u00e5 tur i et levende museum for Newar-kultur med traditionelle huse, smalle gyder og \u00e5bne g\u00e5rdhaver, men mange steder s\u00e5 vi ogs\u00e5 bygninger, der blot henl\u00e5 som murbrokker som et resultat af jordsk\u00e6lvet i 2015 – og her i byen havde den nepalesiske regering ikke prioriteret at f\u00e5 ryddet op efter det \u00f8del\u00e6ggende jordsk\u00e6lv dengang.<\/p>\n

\"\"

Hus efter jordsk\u00e6lvets h\u00e6rgen i 2015<\/p><\/div>\n

Vores tur f\u00f8rte gennem flere sm\u00e5 passager ind i endnu flere bagg\u00e5rde, hvor der centralt i g\u00e5rdene var placeret sm\u00e5 Newar-templer eller stupaer.
Ellers endte vi efter nogen tid p\u00e5 en st\u00f8rre \u00e5ben plads, der var domineret af det flotte Rato Machhindranath-tempel, der er et vigtigt pilgrimssted for b\u00e5de hinduer, der ser Rato Machhindranath for at v\u00e6re en reinkarnation af Lord Shiva, og buddhister, for hvem han er en reinkarnation af Avalokiteshvara.<\/p>\n

\"\"

Rato Machhindranath-templet<\/p><\/div>\n

Templet daterer sig tilbage til 1673, men der har v\u00e6ret et tempel p\u00e5 stedet siden mindst 1408. Det blev kraftigt beskadiget ved jordsk\u00e6lvet i 2015, men genopbygget af lokale beboere.
Vores vej f\u00f8rte ogs\u00e5 forbi flere phalchas, der er sm\u00e5 pavilloner med en s\u00f8jlebekl\u00e6dt facade med stort mellemrum mellem s\u00f8jlerne; steder, der bruges af lokalbefolkningen som samlingssteder.<\/span><\/p>\n

\"\"

En af byens mange phalchas<\/p><\/div>\n

P\u00e5 vores videre vej passerede vi en n\u00e6sten kvadratisk, st\u00f8rre dam, De Pukhu, der fungerer som et vandreservoir for byen. Nu om dage har den ikke den funktion mere, men bruges af de lokale som fiskedam.<\/p>\n

\"\"

Den store kvadratiske dam, De Pukhu<\/p><\/div>\n

Lige i n\u00e6rheden af De Pukhu-dammen viste et lidt falmet v\u00e6gmaleri, at man godt her p\u00e5 stedet var klar over betydningen af rent drikkevand – n\u00e5r nu ellers levebetingelserne ikke var optimale, og hvor st\u00f8rre farer lurede i horisonten eller undergrunden…<\/p>\n

\"\"

V\u00e6gmaleri om rent vand<\/p><\/div>\n

Herefter var vi ved at v\u00e6re ude af Bungamati igen – og turen gik nu videre til den n\u00e6ste landsby, Khokana, der ligeledes er en Newar-landsby. Vi valgte at g\u00e5 den korte tur (mindre end en kilometer) til Khokara – en tur, der f\u00f8rte os forbi rismarker og sm\u00e5 huse langs vejen.<\/p>\n

\"\"

Rismarker langs vejen<\/p><\/div>\n

Turen rundt i Khokana mindede i h\u00f8j grad om den vandretur, vi lige havde haft gennem Bungamati – igen med smalle gader, sm\u00e5 templer samt en hel del sammenfaldne huse som et resultat af jordsk\u00e6lvet i 2015. Landsbyen er is\u00e6r kendt for sin produktion af sennepsolie, hvor en\u00a0 tung tr\u00e6bj\u00e6lke bruges til at knuse sennepsfr\u00f8ene for at udvinde olien. (Dette s\u00e5 vi dog ikke noget til).\u00a0<\/p>\n

\"\"

Lille stupa, som vi m\u00f8dte p\u00e5 vores vej gennem byen<\/p><\/div>\n

Vores tur bragte os forbi mange sm\u00e5 hindutempler i gaderne, og flere steder var der ogs\u00e5 sm\u00e5 pavilloner, hvor folk hang ud. Byggestilen var meget traditionel Newar-stil med r\u00f8de mursten og tr\u00e6 med masser af udsk\u00e6ringer i bj\u00e6lker, d\u00f8re og vinduer.<\/p>\n

\"\"

Lille hindu-helligdom, som vi m\u00f8dte undervejs…<\/p><\/div>\n

Overalt, hvor vi vendte os hen, s\u00e5 vi pagoder og stupaer, og overalt var der dele af sammenfaldne bygninger, der bare l\u00e5 s\u00e5dan hen, siden jordsk\u00e6lvet rystede byen og \u00f8delagde de fleste af bygningerne. Mange fleretagers bygninger l\u00e5, til dels underst\u00f8ttet af bj\u00e6lker og stativer, som \u00e5bne s\u00e5r i bybilledet.<\/p>\n

\"\"

Resultat af jordsk\u00e6lvet i 2015<\/p><\/div>\n

Og alligevel kunne man l\u00e6se opmuntrende beskeder p\u00e5 nogen af v\u00e6ggene – f.eks. om at spare p\u00e5 vandet, hvilket jo er et rigtig godt budskab – uanset hvor p\u00e5 kloden, vi befinder os!<\/p>\n

\"\"

Spar p\u00e5 vandet!<\/p><\/div>\n

Vores rundtur sluttede ved byens busholdeplads, og noget af det sidste, vi passerede, var en sundhedsklinik, der var holdt i smukke, klare farver.
P\u00e5 denne m\u00e5de et noget atypisk indtryk at afslutte med p\u00e5 turen til Khokana.<\/p>\n

\"\"

Sundhedsklinikken i Khokana<\/p><\/div>\n

Fra Khokana vendte bilen, og vi k\u00f8rte nordp\u00e5 til dagens sidste stop, Patan, der er en af de tre kongebyer i og omkring Kathmandu. Vi blev sat af ved\u00a0Chyasim Deval Krishna-templet, der ligger i den sydligste del af Patans historiske omr\u00e5de, Durbar-pladsen, der er UNESCO Verdensarv.
Chyasim Deval Krishna-templet, der er en smuk ottekantet bygning, er formodentlig er bygget under Kong Vishnu Malla i 1723, og det st\u00e5r den dag i dag stort set, som da det blev bygget.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Chyasim Deval Krishna-templet i Patan<\/p><\/div>\n

Vores f\u00f8rste bes\u00f8g her p\u00e5 Durbar-pladsen gjaldt Mul Chowk, der er grundlagt af <\/span><\/span>Srinivasa Malla i 1666 og er centrum for de rituelle aktiviteter, der foreg\u00e5r i Patan-paladset. Det er paladsets st\u00f8rste g\u00e5rdsplads, omgivet af tre templer for Taleju, bla. paladsets h\u00f8jeste bygning, Degutalle.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Mul Chowk i paladset<\/p><\/div>\n

Og s\u00e5 var vi rigtig heldige med timingen: Netop som vi ankom, satte et rituelt optog i gang fra g\u00e5rdspladsens ene hj\u00f8rne, og en broget flok af mennesker, kvinder med koste, rituelle genstande eller b\u00e6rende p\u00e5 b\u00f8rn og m\u00e6nd med bla. gudinden Taleju if\u00f8rt blomsterkranse af tagetes, bev\u00e6gede sig langs g\u00e5rdens mure og ud p\u00e5 Durbar-pladsen, mens vi s\u00e5 p\u00e5.
Al sammen akkompagneret af musik, r\u00f8g og sang.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Den forreste kvinde i optoget<\/p><\/div>\n

Da roen igen faldt p\u00e5, kunne vi nyde den flotte g\u00e5rd, hvor der var imponerende udsk\u00e6ringer i bj\u00e6lkerne og flere forgyldte statuer – bla. af flodgudinden Yamuna st\u00e5ende p\u00e5 en skildpadde.
<\/span><\/p>\n

\"\"

flodgudinden Yamuna<\/p><\/div>\n

Fra Mul Chowk gik vi igen ud p\u00e5 Durbar-pladsen og nordp\u00e5 – forbi det flotte Krishna Mandir-tempel. Templet er bygget i 3 etager med 21 gyldne tinder i perioden 1631-37 under kong Siddhi Narsing Malla, og det er resultatet af en dr\u00f8m, kongen havde haft: at guderne Krishna og Rana stod foran paladset. Herefter beordrede kongen templet bygget p\u00e5 dette sted.
Da Krishna menes at v\u00e6re en jordisk inkarnation af guden Vishnu, findes der overalt i templet billeder af Vishnu og hans ridedyr, Garuda. Templet blev kraftigt \u00f8delagt af jordsk\u00e6lvet i 2015, men blev restaureret og gen\u00e5bnede for turister allerede i 2018.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Krishna Mandir-templet<\/p><\/div>\n

Vi fortsatte nordp\u00e5, og n\u00e6ste tempel p\u00e5 turen var\u00a0<\/span>Vishwanath-templet, der ligger lige nord for Krishna Mandir<\/span>. Templet er bygget i 1627 under kong Narasimha til at \u00e6re guden Shiva, og – som ved s\u00e5 mange andre<\/span> Shiva-templer i denne del af verden – er tagst\u00f8tterne dekoreret med erotiske udsk\u00e6ringer.\u00a0
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Vishwanath-templet<\/p><\/div>\n

Godt sultne fortsatte vi til vores restaurant p\u00e5 Swotha-pladsen, der prydes af det stilrene Swotha Krishna Mandir-tempel, der i \u00f8vrigt – tilsyneladende – ikke har haft en fremst\u00e5ende position i historisk, religi\u00f8s sammenh\u00e6ng, og som s\u00e5dan var at opfatte som ‘bare endnu et tempel’.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Swotha Krishna Mandir-templet<\/p><\/div>\n

Efter frokosten gik vi en tur rundt i den gamle bydel i Patan – p\u00e5 en tur, der bragte os forbi flere interessante steder og bygninger. Undervejs s\u00e5 vi bla. en traditionel nepalesisk vandhane, kendt som dhunga dhara – indbygget i en mur og forsynet med et farvestr\u00e5lende maleri, der viser Buddhas alvidende blik, to nagas (slangeguder) samt 2 s\u00e6t ringe, der kan v\u00e6re symboler p\u00e5 evighed.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Traditionel nepalesisk vandhane, dhunga dhara<\/p><\/div>\n

Vores m\u00e5l for g\u00e5turen var Kumbheshwar-templet, der l\u00e5 500 meter nord for Durbar-pladsen. Templet, der er bygget i 5 etager, stammer fra ca. 1392, og det er dermed et af Kathmandudalens \u00e6ldste templer. I \u00f8vrigt findes der i Kathmandudalen kun yderligere \u00e9t tempel i 5 etager – Nyatapola-templet<\/span> i Bhaktapur<\/span>.
Templets brug var forbundet med vand, og det er bygget oven p\u00e5 en naturlig kilde, s\u00e5 i mange af de legender, der knytter sig til templet, er vand et tilbagevendende tema. Templet blev \u00f8delagt ved et jordsk\u00e6lv i 1808, men hurtigt genopbygget.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Kumbheshwar-templet<\/p><\/div>\n

Omr\u00e5det omkring templet har flere andre religi\u00f8se bygninger, og meget fremtr\u00e6dende er derudover en kvadratisk vaskeplads\/<\/span><\/span><\/span>dam<\/span>, Kwonti Pukhu Hiti, der er et offentligt sted<\/span><\/span><\/span>, hvor de lokale bader, vasker t\u00f8j og drikker vand. Navnet er et Newar-udtryk, der overs\u00e6ttes til ‘stenspringvandet ved trappebr\u00f8nden’.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Kwonti Pukhu Hiti<\/p><\/div>\n

Fra Kumbheshwar-templet<\/span><\/span> fortsatte vi til Det Gyldne Tempel, <\/span>Hiranya Varna Mahavihar, der er et buddhistkloster, der blev opf\u00f8rt i 1409, og i f\u00f8lge legenden er det bygget p\u00e5 et sted, hvor en rotte jagtede en kat. Derfor blev rotter anset som hellige og fodret s\u00e5 sent som i 1994! – en tradition, der nu er oph\u00f8rt.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Indgangen til Det Gyldne Tempel, Hiranya Varna Mahavihar<\/p><\/div>\n

Templet er udsmykket med messingstatuer og forgyldte metalplader, der d\u00e6kker det meste af facaden. Tempelkomplekset er hjemsted for adskillige helligdomme, statuer og smukt udsmykkede bedehaller, men den forgyldte stupa, der st\u00e5r centralt i den lille g\u00e5rd, samt bagv\u00e6ggen med indgangen til det helligste, er nu kunstv\u00e6rker i sig selv.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Bagv\u00e6ggen med indgangen til det helligste<\/p><\/div>\n

Desv\u00e6rre var der begr\u00e6nset adgang til en del af templet, da man stadig er i gang med at renovere og genopbygge det efter jordsk\u00e6lvet i 2015, og en del af omr\u00e5det er derfor fyldt med stilladser og afd\u00e6kninger.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Stupaen i den centrale g\u00e5rd, der pt renoveres<\/p><\/div>\n

Fra Det Gyldne Tempel gik vi tilbage til Durbar-pladsen og forbi Bhimsen-templet, der er pladsens nordligste tempel. Dette tempel er bygget i 1682 under Shrinivas Malla og dedikeret til Bhimsen, der er newarernes handelsgud. Ogs\u00e5 dette tempel blev grundigt \u00f8delagt ved jordsk\u00e6lvet i 2015, men genopbyggedes af det oprindelige materiale og gen\u00e5bnede i 2022.
Flere tr\u00e6k ved Bhimsen-templet er us\u00e6dvanlige, og f.eks. er det det eneste tempel p\u00e5 Durbar-pladsen, der er dekoreret med lange pataka–<\/em>strimler, som menes at repr\u00e6sentere en guddommelig stige, der tillader guddomme at stige frem og tilbage mellem deres himmelske bolig og jorden.\u00a0
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Bhimsen-templet med pataka-strimler<\/p><\/div>\n

Sidste punkt p\u00e5 den f\u00e6lles dagsorden for Patans historiske del var Narayan Chauk, der er den yngste del af paladset i Patan og i dag rummer et museum med traditionel, nepalesisk kunsth\u00e5ndv\u00e6rk. Midt p\u00e5 g\u00e5rdspladsen st\u00e5r en lille helligdom dedikeret til Keshav Vishnu.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

G\u00e5rdspladsen Narayan Chauk med helligdommen dedikeret til Keshav Vishnu<\/p><\/div>\n

Pladsen i sig selv er ikke s\u00e5 interessant, men en lille d\u00f8r i g\u00e5rdens bagerste del f\u00f8rte til en stille have, hvorfra der var en indgang til paladsets mindste g\u00e5rd, Sundari Chowk. Denne g\u00e5rd blev bestilt af Siddhi Narasimha Malla i 1628, og centralt placeret i g\u00e5rden er et smukt og neds\u00e6nket bad fra 1666, Tusha Hiti. Badet, der kan have fungeret som kongens bad, er omkranset af slanger og v\u00e6ggene er forsynet med mange stenudsk\u00e6ringer af hinduguder – udf\u00f8rt i meget h\u00f8j kvalitet. Vandhanen i messing viser Vishnu og Lakshmi ridende p\u00e5 Garuda. Alt i alt et vanvittig flot bad!
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

G\u00e5rdspladsen Sundari Chowk med badet Tusha Hiti<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i Sundari Chowk-g\u00e5rden vandrede vi lidt rundt p\u00e5 Durbar-pladsen, og kunne her se den store Taleju-klokke, der skulle kalde folk sammen i tilf\u00e6lde af brand eller krig.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Et sidste blik p\u00e5 de sk\u00f8nne bygninger p\u00e5 Durbar-pladsen i Patan<\/p><\/div>\n

I \u00f8vrigt stod nu bare p\u00e5 opsamling og transport tilbage til vores hotel, hvor vi kunne hvile ud efter en dag med enormt mange og st\u00e6rke indtryk fra en dag i Kathmandu og omegn.
Og efter lige at have hvilet benene og sanserne lidt, kunne vi g\u00e5 hen ad gaden til en lille restaurant, Gaia, lige om hj\u00f8rnet, hvor vi kunne f\u00e5 lidt lokal mad.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Mandag, d. 6.10.<\/span>
Efter en sp\u00e6ndende dag i g\u00e5r, en god nats s\u00f8vn og en n\u00e6rende morgenmad stod vi nu klar til endnu en dag med oplevelser i Kathmandu.
Vi blev afhentet af Narayan og k\u00f8rte til Pashupatinath-templet, der er et af de \u00e6ldste, det mest betydningsfulde og det helligste pilgrimssted for hinduer i Sydasien. Templet er en del af et st\u00f8rre kompleks, der – ud over templet selv – omfatter 518 minitempler fordelt over et omr\u00e5de p\u00e5 246 hektar.
<\/span><\/span><\/span>Pashupatinath-templet er dedikeret til Pashupati – en reinkarnation af Lord Shiva – og dets historien g\u00e5r tilbage til \u00e5r 400 e.Kr. For hinduerne er Pashupatinath <\/span>ikke bare et helligt tempel, men et spirituelt epicenter, der repr\u00e6senterer selve grundlaget for hinduismen, og dets spirituelle atmosf\u00e6re g\u00f8r det til en vigtig sted for pilgrimme, der s\u00f8ger velsignelse og spirituel fordybelse.<\/span>
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Indgangen til Pashupatinath-templet<\/p><\/div>\n

I \u00f8vrigt er der ikke s\u00e5 meget at berette om selve templet, hvor kun praktiserende hinduer af sydasiatisk herkomst har adgang. Vi andre m\u00e5tte stoppe op foran hovedindgangen til tempelg\u00e5rden, hvor vagter s\u00f8rgede for, at kun rette troende lukkedes ind.
Tempelg\u00e5rden har fire indgange, en i hver himmelretning, men kun den vestlige indgang, der samtidig er hovedindgangen, var \u00e5ben; de tre andre indgange er kun \u00e5bne i forbindelse med festivaler.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Tre kvinder ved indgangen til Pashupatinath-templet<\/p><\/div>\n

Vi stod et stykke tid uden for den vestlige indgang og betragtede det liv, der udspillede sig her; is\u00e6r var det popul\u00e6rt at blive fotograferet med sin familie eller i mindre grupper foran den flotte og farvestr\u00e5lende indgangsportal.
Efter lidt tid bev\u00e6gede vi os videre – rundt om templet – til det lille Mangala Gauri-tempel ved\u00a0 den hellige Bagmati-flod og fik en introduktion til, hvad vi nu ville komme til at opleve p\u00e5 n\u00e6rmeste hold – en offentlig kremering af afd\u00f8de hinduer.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Mangala Gauri-templet<\/p><\/div>\n

Vi bev\u00e6gede os over p\u00e5 den anden side af floden og tog opstilling p\u00e5 pladsen lige over for Pashupatinath-templet – p\u00e5 en plads, hvorfra vi havde fint udsyn til de ghats (trapper) langs floden, hvor de d\u00f8de blev gjort klar til kremering, og hvor familier udf\u00f8rte de sidste ritualer i henhold til gamle hindu-skikke.\u00a0
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Stedet hvor de d\u00f8de blev gjort klar til kremering<\/p><\/div>\n

Vi blev vidne til hele seancen p\u00e5 n\u00e6rmeste hold, og da en kremering af en kvinde netop startede, da vi ankom, kunne vi f\u00f8lge hele processen fra start til ant\u00e6ndelse af ilden under den afd\u00f8de.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

En \u00e6ldre kvinde g\u00f8res klar til kremering<\/p><\/div>\n

Efter kroppen er badet og pyntet med frisk t\u00f8j og guirlander, placeres den p\u00e5 en bambusb\u00e5re og bringes til flodbredden, og det menes, at det sidste \u00e5ndedrag ved siden af \u200b\u200bhelligt vand renser sj\u00e6len.\u00a0
En mandlig sl\u00e6gtning, ofte den \u00e6ldste s\u00f8n, udf\u00f8rer de sidste ritualer, f.eks. at lade helligt vand fra floden dryppe i den d\u00f8des mund. F\u00f8r den sidste rejse dekoreres den afd\u00f8des krop med blomster, tika (et r\u00f8dt pulver) og gurkemeje for at symbolisere sj\u00e6lens overgang til det n\u00e6ste liv.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Ritual for kremeringen<\/p><\/div>\n

Herefter t\u00e6ndes ligb\u00e5let, der er lavet af lavet af sandeltr\u00e6 og andre duftende tr\u00e6sorter.
<\/span><\/span><\/span>N\u00e5r kroppen er udbr\u00e6ndt og blevet til aske, samles resterne og neds\u00e6nkes i Bagmati-floden. Denne handling symboliserer sj\u00e6lens frig\u00f8relse fra kroppen og dens tilbagevenden til de fem elementer: jord, ild, luft, vand og rum.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Pladser, hvor ligene br\u00e6ndes<\/p><\/div>\n

For os var det en surrealistisk, men fantastisk oplevelse at f\u00f8lge hele processen – i f\u00f8rste omgang p\u00e5 n\u00e6rmeste hold fra den anden flodbred, men senere fra et udsigtspunkt, hvorfra vi havde en god udsigt over hele tempelomr\u00e5det. Helt specielt var der en fin udsigt over Pashupatinath-templet – set fra syd\u00f8st.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Det hele set lidt ovenfra<\/p><\/div>\n

Og s\u00e5 skal det nok ogs\u00e5 lige tilf\u00f8jes, at dette sted er kendt for at give et autentisk og uforligneligt indblik i nepalesiske og hinduistiske forstillinger om d\u00f8d og genf\u00f8dsel.<\/span><\/span><\/span>
<\/span><\/p>\n

\"\"

I samme flod vaskes sj\u00e6len ren<\/p><\/div>\n

Efter at have fulgt kremeringen i forskellige stadier for b\u00e5de rig og fattig, gik vi videre langs flodbredden til en P-plads, hvor vores chauff\u00f8r ventede p\u00e5 os – men undervejs fik vi s\u00e5 ogs\u00e5 lige et kig p\u00e5 en flok troende hinduer, der badede i floden for at vaske sj\u00e6len ren. Lidt specielt at se dem bade her, hvor asken fra de d\u00f8de ogs\u00e5 blev h\u00e6ldt i vandet…<\/span><\/p>\n

Da vi var blevet samlet op i bilen, blev vi k\u00f8rt til vores n\u00e6ste delm\u00e5l for dagens program: Newar-byen Bhaktapur, der l\u00e5 godt en halv times k\u00f8rsel mod \u00f8st.
Bhaktapur er (sammen med Kathmandu og Patan) en af de tre hovedbyer i Kathmandudalen, og byen er – ud over omr\u00e5det omkring Durbar-pladsen – kendt for sin Newar-tradition og ikke mindst sit kunsth\u00e5ndv\u00e6rk. Byen er s\u00e5ledes – i lighed med de andre Newar-byer i dalen – kendt for tr\u00e6sk\u00e6rerkunst, og stolper og d\u00f8rpartier og vinduer er gode eksempler p\u00e5 dette. Et af de mest kendte eksempler p\u00e5 det sidste er P\u00e5fuglevinduet fra 1750 i Jelan Galli-gaden.<\/p>\n

\"\"

P\u00e5fuglevinduet i Jelan Galli-gaden<\/p><\/div>\n

Efter vi blev sat af ved indgangen til den historiske bydel, vandrede vi gennem gaderne i de gamle kvarterer, der havde tydelige spor efter jordsk\u00e6lvet i 2015, idet der mange steder ikke var ryddet op endnu – i stil med, hvad vi havde oplevet i Bungamati og Khokana.
Vores vej f\u00f8rte – som ved bes\u00f8gene i de andre Newar-byer – forbi flere af de typiske phalchas, der var at finde overalt.<\/p>\n

\"\"

Phalchas i Bhaktapur<\/p><\/div>\n

Dern\u00e6st kom vi til vores f\u00f8rste egentlige stop, Changu Narayan-templet.
Templet, der er bygget som pagode i to etager, menes at v\u00e6re bygget i det 4. \u00e5rhundrede e.Kr., og det er et af de \u00e6ldste hindutempler i Nepal. Templet er dedikeret til <\/span>Vishnu<\/span>.<\/span>\u00a0
Inde p\u00e5 tempelomr\u00e5det findes en del kunst og skulpturer, der relaterer sig til Vishnu, og der er ligeledes mindre templer for andre guder – spredt omkring p\u00e5 den lille g\u00e5rdsplads.<\/p>\n

\"\"

Changu Narayan-templet<\/p><\/div>\n

Fra templet vandrede vi videre gennem gaderne med traditionelle Newari-huse med og uden altaner, der engang havde v\u00e6ret flotte, men nu var pr\u00e6get af tidens tand (og jordsk\u00e6lv), og undervejs passerede vi det ovenfor omtalte P\u00e5fuglevindue.<\/p>\n

\"\"

Traditionelle Newari-huse med altaner<\/p><\/div>\n

Herefter var vi fremme ved en \u00e5ben plads, Tachap\u0101l Tol-<\/span><\/span>pladsen, med flere markante, gamle bygninger; f\u00f8rst og fremmest Dattatraya-templet. Dette tempel er bygget i pagodestil i kong Yaksha Mallas regeringstid og \u00e5bnet for offentligheden i 1486, og det er den almindelige opfattelse, at templet er bygget af tr\u00e6et fra \u00e9t eneste tr\u00e6.<\/p>\n

\"\"

Dattatraya-templet<\/p><\/div>\n

Ved indgangen til templet vogter to store skulpturer af Jaiput-bryderne\u00a0<\/span><\/span>Jaimala og Pata, og omkring templet er der paneler i tr\u00e6 med udsk\u00e5rne, erotiske motiver.<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Jaiput-bryderne\u00a0Jaimala og Pata ved indgangen til templet<\/p><\/div>\n

Vi oplevede her en livlig plads, hvor sydsiden udgjordes af en bygning, Pujari Math, der tidligere husede templets pr\u00e6ster, men som i dag er museum og rummer sm\u00e5 butikker, der s\u00e6lger kunsth\u00e5ndv\u00e6rk.\u00a0
I vestenden af pladsen ligger et andet, mere undseeligt tempel,\u00a0<\/span><\/span>Bhimsen-templet, hvor en del folk sad og snakkede i skyggen – og i \u00f8vrigt iagttog os, de fremmede.<\/p>\n

\"\"

Bhimsen Templet<\/p><\/div>\n

Bag Bhimsen-templet l\u00e5 et stenspringvand, en hiti eller dhunga dhara (vandtud), hvor folk kunne hente drikkevand eller vaske t\u00f8j (eller sig selv), og netop, som vi var der, var en mor i gang med at vaske t\u00f8j her, mens hendes s\u00f8n s\u00e5 p\u00e5<\/p>\n

\"\"

T\u00f8jvask i springvandet bag Bhimsen Templet<\/p><\/div>\n

Fra Tachap\u0101l Tol-<\/span><\/span>pladsen fortsatte vi vores gang gennem Bhaktapur – stadigv\u00e6k gennem sm\u00e5, interessante gader med pagoder og sm\u00e5 stupaer p\u00e5 hvert hj\u00f8rne, indtil vi kom til endnu en interessant springvand\/vandhane, Palikhel lho Hiti, og kort derefter det lille undseelige pagodetempel, Indra Siddhi Ganesh, i tre etager.<\/p>\n

\"\"

Pagodetemplet Indra Siddhi Ganesh<\/p><\/div>\n

Men ellers var vi nu i et omr\u00e5de af byen, hvor sm\u00e5templer, pagoder, stupaer, phalchas og endnu flere helligdomme faktisk stod p\u00e5 t\u00e6erne af hinanden, og uanset hvor man vendte sig hen, kunne man ikke undg\u00e5 at se dem… Og overalt var der sp\u00e6ndende fotomotiver!<\/p>\n

\"\"

Overalt sp\u00e6ndende fotomotiver<\/p><\/div>\n

Efterh\u00e5nden var vi n\u00e5et til en af byens vigtigste pladser, Taumadhi-pladsen, der var domineret af Nyatapola-templet, der er en pagode i 5 etager. Nyatapola betyder direkte oversat ‘fem tage’, hvilket bryder med den s\u00e6dvanlige praksis med at navngive templer efter dets hellige gud eller gudinde; det er bare ikke er muligt her, da templets pr\u00e6ster udf\u00f8rer deres hellige ritualer med den st\u00f8rste hemmelighed, og ingen uden for kredsen af pr\u00e6ster ved, hvilken guddom, der tilbedes.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Nyatapola-templet<\/p><\/div>\n

Nyatapola-templet er bygget under kong Bhupatindra Malla, formodentlig i 1702 og nogle \u00e5r frem. P\u00e5 den tid var der allerede – i den syd\u00f8stlige ende af pladsen – et andet tempel, <\/span><\/span>Bhairavnath Templet, der husede Akash Bhairab, guden for r\u00e6dsel og det uendelige rum. Mundtlige overleveringer fort\u00e6ller, at kongen var<\/span><\/span> bekymret for, at Akash Bhairab kunne blive vred og for\u00e5rsage problemer, og han f\u00f8lte derfor, at opf\u00f8relsen af \u200b\u200bet tempel dedikeret til en kvindelig guddom ville opveje Bhairabs mandighed.<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Bhairavnath Templet<\/p><\/div>\n

Derfor beordrede han, at der skulle bygges et storsl\u00e5et tempel dedikeret til en tantrisk gudinde, enten Taleju eller Siddhi Laksmi. Og resultatet af dette var s\u00e5 Nyatapola-templet!<\/span>\u00a0
Efter at have nydt en l\u00e6kker frokost p\u00e5 en restaurant bag templet, udforskede vi pladsen og omr\u00e5det deromkrig, hvilket ogs\u00e5 indebar, at vi vandrede op ad trappen til indgangen til Nyatapola-templet. Trappen er flankeret af <\/span><\/span>fem par vogtere i sten, hvor hvert par siges at v\u00e6re ti gange st\u00e6rkere end den nedenunder. <\/span><\/span>Nederst er der to <\/span><\/span>Rajput<\/span><\/span>-brydere ved navn Jai og Pratap, som skulle v\u00e6re ti gange st\u00e6rkere end normale m\u00e6nd. Over dem er der to <\/span><\/span>elefanter<\/span><\/span>, og over dem statuer af to <\/span><\/span>Singhas<\/span><\/span>,<\/span><\/span><\/i> som er mytiske<\/span><\/span>\u00a0katte<\/span><\/span>.\u00a0Over kattene er der statuer af to <\/span><\/span>S\u0101rd\u016blaer<\/span><\/span>, der er <\/span><\/span>grif-lignende<\/span><\/span> skabninger fra Newar-mytologien.
Og aller\u00f8<\/span><\/span>verst finder vi s\u00e5 de <\/span><\/span>tantriske<\/span><\/span> guddomme, Simhan\u012b og Vy\u0101ghran\u012b, <\/span><\/span>l\u00f8vinde-<\/span><\/span> og <\/span><\/span>tigerguddommen<\/span><\/span>, som er de st\u00e6rkeste af alle vogterne.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Vogterne langs trappen til Nyatapola-templet<\/p><\/div>\n

Fra afsatsen ved enden af trappen var der i \u00f8vrigt en fin udsigt over hele Taumadhi-pladsen.
Ved sydenden af pladsen var der et ekstra lille tempelomr\u00e5de, hvor vi vandrede hen. Ogs\u00e5 her havde vi et fint overblik over pladsen, og samtidig kunne vi betragte det smukke Tilmadhav Narayan Tempel.<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Tilmadhav Narayan Templet<\/p><\/div>\n

Templet, der er en pagode i 2 etager, ligger lidt gemt v\u00e6k mellem mere moderne bygninger, og det var lidt af et tilf\u00e6lde, at vi opdagede templet, der formodentlig er fra det 17. \u00e5rhundrede.
I dag er templet mest kendt for de gyldne relieffer, der flankerer d\u00f8r\u00e5bningen, og en stor kobbertoran over indgangen. Det menes, at toranen viser Lord Shiva omgivet af flammer, st\u00e5ende oven p\u00e5 tyren Nandi, og omgivet af forskellige andre guddomme.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Den store toran over indgangen til Tilmadhav Narayan Templet<\/p><\/div>\n

Efter at alle havde haft lejlighed til at se dette smukke tempel, gik turen videre forbi Laxmi Narasingha Templet, der bare var et blandt mange…
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Laxmi Narasingha Templet<\/p><\/div>\n

N\u00e6ste stop var i en lidt anden boldgade og der blev en lille pause i de mange templer. Vi var nemlig n\u00e5et frem til Pottery Square\/Pottemager-pladsen, hvor vi kom i snak med en af de lokale pottemagere (og hans datter, der var i gang med at glasere keramikken). Det var interessant at betragte deres arbejde, og man kunne bare overraskes over, hvilke redskaber de havde og deres arbejdsgange.<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Pottemagerens datter i arbejde<\/p><\/div>\n

F.eks. m\u00f8dte vi ogs\u00e5 her i et hj\u00f8rne af pladsen en keramiker, der var i gang med at finpudse sine produkter ved hj\u00e6lp af en tandb\u00f8rste – siddende p\u00e5 jorden og dybt koncentreret.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Pottemager finpudser sine produkter<\/p><\/div>\n

Fra Pottemager-pladsen gik det videre gennem en mindre, men interessant gade med mange butikker, der solgte lokalt kunsth\u00e5ndv\u00e6rk, til Durbar-pladsen, hvor vores guide Narayan gav os en fyldig gennemgang til stedets bygninger og deres historie. Men ellers fik vi bare god tid til at udforske pladsen og de historiske bygninger heromkring.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Durbar-pladsen med Vatsala Durga-templet og Taleju-klokken<\/p><\/div>\n

Vi gik f\u00f8rst ind ad den gyldne port, Sun Dhoka, der betragtes som det mest v\u00e6rdifulde stykke kunsth\u00e5ndv\u00e6rk i hele Kathmandudalen, og som er fremstillet i kobber og messing. Over porten viser en toran Malla-kongernes beskytter, gudinden Taleju, med 4 hoveder og 16 arme.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Den gyldne port, Sun Dhoka<\/p><\/div>\n

Den gyldne port f\u00f8rer ind til det kongelige palads – f\u00f8rst til en lille forg\u00e5rd, og derefter videre til paladsets \u00f8vrige indre g\u00e5rdspladser. Desv\u00e6rre blev paladsets historiske kongefl\u00f8j, Thanthu Durbar, der var opf\u00f8rt under kong Jitamitra Malla i 1678, allerede \u00f8delagt af et jordsk\u00e6lv tre \u00e5r senere (og senere igen i 2015), og er f\u00f8rst under genopbygning nu.
Ellers er de to mest interessante g\u00e5rdspladser i paladset, Kumari Chowk og Taleju Chowk, som er knyttet til hindutempler, og – som vi tidligere havde oplevet det andre hellige steder – var der kun adgang for hinduer her. Det bet\u00f8d s\u00e5 ogs\u00e5, at bes\u00f8get i paladset blev lidt fattigt og mere eller mindre uinteressant.
Derfor brugte vi ogs\u00e5 mest tid p\u00e5 endnu en lille plads, Sundari Chowk, der rummede det kongelige bad, Naga Pokhari. Badet, der er fra det 17. \u00e5rhundrede, er omgivet af en vridende stenslange, og flere slanger stiger op i midten og for enden af \u200b\u200bbadet, hvor vand str\u00f8mmer fra en storsl\u00e5et dhara (tud) i form af en ged, der bliver spist af en makara – et mytologisk havv\u00e6sen. Endnu et flot, kongeligt bad!
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Sundari Chowk med det kongelige bad, Naga Pokhari<\/p><\/div>\n

Fra paladset gik vi igen ud p\u00e5 pladsen foran, hvor\u00a0<\/span><\/span>Vatsala Durga-templet ved siden af Taleju-klokken var et flot eksempel p\u00e5 tempelbyggeri. Templet, der er dedikeret til den kvindelige guddom Durga, er bygget i 1696.<\/p>\n

\"\"

Vatsala Durga-templet<\/p><\/div>\n

Vatsala Durga-templet er placeret mellem Paladset med de <\/span><\/span>55 vinduer og <\/span><\/span>Pashupatinath-templet, der er det eneste bevarede monument p\u00e5 pladsen, der stammer fra det 15. \u00e5rhundrede.
Pashupatinath-templet, der b\u00e6rer tydeligt pr\u00e6g af, at det er omfattende ombygget og genopbygget fra det 16. til det 18. \u00e5rhundrede, beskrives som et temmelig dystert eksempel p\u00e5 et traditionelt Newar-pagodetempel, der prim\u00e6rt er interessant p\u00e5 grund af dets alder.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Pashupatinath-templet<\/p><\/div>\n

Nord for templet ligger Paladset med de 55 vinduer, der er bygget i 1697 under Bhupatindra Malla. Det er en 3-etagers bygning, hvor \u00f8verste etage er en gennemg\u00e5ende balkon med femoghalvtreds vinduer – alle lavet af tr\u00e6; fyr, sal eller teaktr\u00e6
Et enkelt af vinduerne er dog forsynet med glas fra Indien…
Paladset blev efter jordsk\u00e6lvet i 2015 demonteret og rekonstrueret sten for sten.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Paladset med de 55 vinduer – lidt i baggrunden<\/p><\/div>\n

Vi bev\u00e6gede os lidt \u00f8stp\u00e5 til et lidt mere afsides sted af Durbar-pladsen, og s\u00e5 som det f\u00f8rste Siddhi Laksmi-templet, der blev v\u00e6sentlig beskadiget under jordsk\u00e6lvet i 2015, men nu genopbygget og stabiliseret. Templet, der er fra 1600-tallet, er dedikeret til Siddhi Laksmi, der er en af Malla-kongernes skytsguddomme. Der er indgang fra sydsiden ad en trappe, der er flankeret af 10 \u00a0fantastiske skulpturer af mennesker, dyr (heste, hunde, n\u00e6sehorn) og forskellige fantasi-dyr (mytiske figurer og dovendyr).\u00a0
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Siddhi Laksmi-templet<\/p><\/div>\n

Bag dette tempel stod endnu et tempel, <\/span><\/span>Mahadeva-templet, der er dedikeret til Lord Shiva. Selve templet, der efter sigende skulle v\u00e6re fra 1500-tallet, virker meget nyere, og det mest interessante ved templet netop i dag var, at et brudepar brugte det som baggrund for deres brudebilleder!<\/p>\n

\"\"

Mahadeva-templet<\/p><\/div>\n

Det var nu ved at v\u00e6re tid til at m\u00f8des med vores guide igen, men de sidste oplevelser her p\u00e5 Durbar-pladsen blev, der der dukkede nogle Newar-kvinder op i deres folkedragter, hvilket tiltrak en del fotografer og turister, der absolut ville fotografere dem eller fotograferes med dem. Men flotte var de.<\/p>\n

\"\"

Newar-kvinder i folkedragter foran Pashupatinath-templet<\/p><\/div>\n

Herefter bev\u00e6gede vi os v\u00e6k fra pladsen – forbi endnu flere templer og helligdomme – til vores ventende minibus og tre kvarters k\u00f8rsel til dagens sidste sightseeing, Durbar-pladsen i Kathmandu. Denne tur bragte os i \u00f8vrigt forbi flere bygninger, der var \u00f8delagte eller udbr\u00e6ndte efter SoMe-opt\u00f8jerne for en m\u00e5ned siden. Vi passerede bla. en raseret parlamentsbygning og et udbr\u00e6ndt Hotel Hilton.
Ellers var n\u00e6ste stop som sagt kongepladsen, Durbar Square, i Kathmandu, hvor vi blev sat af ved en rundk\u00f8rsel 100 meter \u00f8st for pladsen og herfra gik til Basantapur-pladsen, der er den syd\u00f8stlige del af Durbar-pladsen og tidligere g\u00e5rdsplads for kongens elefanter.<\/p>\n

\"\"

Basantapur-pladsen med Gaddi Baithak (tv) og Hanuman Dhoka (th)<\/p><\/div>\n

I 1960’erne og 70’erne var Durbar-pladsen og omr\u00e5det lige syd\u00f8st herfor (gaden Jhochhen Tole, ogs\u00e5 kaldet Freak Street) <\/span>endepunktet for den legendariske ‘hippie trail’ fra Europa, hvor hippier valfartede hertil for at opleve \u00f8stlig spiritualitet, ofte i forbindelse med lovlig brug af hash. Denne \u00e6re sluttede i begyndelsen af 1970’erne, da Nepal forb\u00f8d cannabis i et fors\u00f8g p\u00e5 at ‘rydde op’ og for at forberede kroningen af kong Birendra i 1975.
Fra Basantapur-pladsen kunne vi betragte flere af de hoteller, der i denne periode tjente godt p\u00e5 hippierne, f.eks. Hotel Sugat, der i dag stadigv\u00e6k er hotel, om end noget snusket!
<\/span><\/p>\n

\"\"

Basantapur-pladsen med Hotel Sugat<\/p><\/div>\n

Nord for Basantapur-pladsen ligger to markante bygninger: L\u00e6ngst mod \u00f8st ligger Hanuman Dhoka i traditionel nepalesisk stil – med det neoklassiske palads <\/span>Gaddi Baithak umiddelbart vest herfor. Gaddi Baithak er en markant anderledes bygning end vi ellers indtil nu har set i Nepal.<\/span><\/p>\n

\"\"

Paladset Gaddi Baithak<\/p><\/div>\n

Det hvide palads, der er <\/span>bygget i 1908 e.Kr. under premierminister Chandra Shumsher Jang Bahadur Rana, st\u00e5r me<\/span>d sine s\u00f8jler og europ\u00e6iske design i skarp kontrast til den \u00f8vrige kulturarv p\u00e5 stedet, men det er en vigtig del af Nepals moderne kongelige historie.
<\/span>Bygningen blev opf\u00f8rt som et kongeligt audienslokale og er det sted, hvor kongen afholdt statsceremonier, modtog udenlandske g\u00e6ster og deltog i kroninger og nationale fester.\u00a0
<\/span><\/p>\n

\"\"

Paladset Gaddi Baithak<\/p><\/div>\n

I den vestlige ende af Basantapur-pladsen<\/span> ligger Kumari Ghar, der er den levende gudindes bolig, og som er bygget under Kong Jaya Prakash Malla i 1757. Der var en rigtig lang k\u00f8 for at komme ind og se Kumari Ghar, sikkert p\u00e5 grund af festligheder, s\u00e5 vi blev udenfor. Og s\u00e5 skulle den levende gudinde endda ikke v\u00e6re der lige nu.<\/p>\n

\"\"

Kumari Ghar<\/p><\/div>\n

Direkte 50-60 meter nord for Kumari Ghar kunne vi se Shiva-Parvati-templet<\/span><\/span>, der er et hinduistiske tempel, der bygget under Bahadur Shah i slutningen af det 18. \u00e5rhundrede. Templet er bygget med kun \u00e9t tag, hvilket skulle v\u00e6re almindeligt for helligdomme, der havde en funktion i forbindelse med ofringer. Selv om templet er et Shiva-Parvati-tempel, da den \u00f8verste etage har et par figurer af Lord Shiva og Parvati, er dets officielle navn Navadurga, der henviser til ti reinkarnationer af gudinden Durga. Som med mange nepalesiske templer har kun pr\u00e6ster og tempelvogtere adgang til templet.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Shiva-Parvati-templet<\/p><\/div>\n

Mellem Kumari Ghar og Shiva-Parvati-templet ligger endnu et hindutempel, Maju Dega, der blev bygget under dronning Riddhi Lakshmi i 1690. Templet er 3-etagers tempelt\u00e5rn, der er dedikeret til Lord Shiva, og det st\u00e5r p\u00e5 en h\u00f8j sokkel i 11 etager. Ved jordsk\u00e6lvet i 2015 blev hele templet – undtaget soklen – \u00f8delagt, men det er nu n\u00e6nsomt genopbygget.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Maju Dega-templet<\/p><\/div>\n

Sydvest for Maju Dega-templet ligger den lille, livlige Maru-plads, hvor trafikken – i mods\u00e6tning til resten af Durbar-omr\u00e5det – er tilladt, og p\u00e5 denne plads bes\u00f8gte vi <\/span><\/span><\/span>Kasthamandap-pavillonen, der er bygget i 1100-tallet (eller m\u00e5ske endda tidligere). Pavillonen, der er kendt som et kulturelt og arkitektonisk vartegn for Kathmandu, blev helt \u00f8delagt ved jordsk\u00e6lvet i 2015, men er senere genopbygget af de originale materialer. Bygningen er allerede omtalt i skriftlige kilder i 1143, hvori det h\u00e6vdes, at den er bygget af t\u00f8mmeret fra et enkelt Sal-tr\u00e6, og p\u00e5 grund af dens st\u00f8rrelse mener man, at den oprindelig skulle v\u00e6re opf\u00f8rt som en slags f\u00e6llessal, der kunne give ly for rejsende og pilgrimme, der kom til Kathmandu. Det vides i hvert fald med sikkerhed, at mange hippier har overnattet her i forrige \u00e5rhundrede!
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Kasthamandap-pavillonen<\/p><\/div>\n

Umiddelbart syd for Kasthamandap-pavillonen st\u00e5r en anden interessant bygning i tre etager, Singha Sattal, der oprindelig var et beskyttelsesrum fra det 13. \u00e5rhundrede. Bygningen, der ejes af staten, har en l\u00f8ve udf\u00f8rt i bronze i hvert af hj\u00f8rnerne.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Singha Sattal<\/p><\/div>\n

Fra Maru-plads<\/span>en gik vi tilbage til kongepaladset, som vi lige skulle n\u00e5 at afl\u00e6gge et bes\u00f8g, inden det lukkede, og vi gik derfor mod paladsets indgang, Hanuman Dhoka.
Her faldt vi s\u00e5 undervejs over Swet Bhairab, der er en gigantisk maske\/skulptur, der viser Lord Shivas farligste og mest voldsomme ansigt – s\u00e5 voldsomt, at de lokale af frygt opbevarer den i et tr\u00e6rammevindue, hvor kun \u00e9n af rammerne er \u00e5bne. Masken blev fremstillet og installeret i 1795 i Rana Bahadur Shahs regeringstid.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Swet Bhairab<\/p><\/div>\n

Ellers gik vejen videre til paladsets indgang, der har f\u00e5et sit navn efter stenbilledet af den hinduistiske guddom Hanuman (abeguden) fra 1672, der st\u00e5r n\u00e6r hovedindgangen og bevogter paladset. Hanuman er kl\u00e6dt i et r\u00f8dt kl\u00e6de, og han st\u00e5r under en parasol. Ansigtet er smurt ind i en oranger\u00f8d masse, der best\u00e5r af sennepsolie iblandet sindur-pulver, og mange \u00e5rs sminke har gjort ansigtet ukendeligt. Hanumans \u00f8jne er d\u00e6kket af en h\u00e6tte, fordi de er s\u00e5 levende, at de f\u00e5r mennesker til at besvime.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Hanuman ved indgangen til paladset<\/p><\/div>\n

Gennem porten kom vi ind i paladsets st\u00f8rste g\u00e5rd, Nasal Chowk, med det traditionelle, r\u00f8de Hanuman Dhoka til venstre og det europ\u00e6isk inspirerede <\/span>Gaddi Baithak til h\u00f8jre.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Hanuman Dhoka med Basantapur Tower set fra Nasal Chowk<\/p><\/div>\n

G\u00e5rden var et dejligt fredfyldt sted, og vi havde den n\u00e6sten for sig selv, hvilket var noget af en kontrast til det livlige milj\u00f8 ude p\u00e5 Durbar-pladsen.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Gaddi Baithak set fra Nasal Chowk<\/p><\/div>\n

Fra den yderste g\u00e5rd, Nasal Chowk, gik vi ind i g\u00e5rden Lohan Chowk i det gamle palads – ogs\u00e5 her et fredfyldt sted. Den lukkede g\u00e5rd omkranses af bygninger med flotte udsk\u00e6ringer i tr\u00e6, og i hvert hj\u00f8rne er der et t\u00e5rn, hvor det sydvestligste, Basantapur Tower, er det mest imponerende.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Lohan Chowk<\/p><\/div>\n

Fra Lohan Chowk kunne vi g\u00e5 videre ud i en simpel g\u00e5rdhave med blomsterbede og en kunstig dam, der er bygget i det 17. \u00e5rhundrede af dronning Subarna Prabha. Dammen, der b\u00e6rer navnet Naag Pokhari (= slangedammen) og har en h\u00f8j statue af en gylden slange er monteret i midten af \u200b\u200bdammen, bruges af hinduerne til at fejre Naga Panchami.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Naag Pokhari, slangedammen<\/p><\/div>\n

I \u00f8vrigt blev b\u00e5de paladset Hanuman Dhoka<\/span> og omr\u00e5det heromkring, herunder ogs\u00e5 dammen, kraftigt \u00f8delagt ved jordsk\u00e6lvet i 2015, og ikke alt er genopbygget endnu.
Efter bes\u00f8get ved dammen forlod vi igen paladset og bev\u00e6gede os ud p\u00e5 Durbar-pladsen, hvor vi havde udsigt til Krishna Chasin Dega-templet, der styrtede sammen ved jordsk\u00e6lvet i 2015, men senere er blev opf\u00f8rt igen i original stil. Templet blev bygget i 1649 under kong Pratap Malla.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Krishna Chasin Dega-templet<\/p><\/div>\n

Vores bes\u00f8g p\u00e5 Durbar-pladsen her i Kathmandu var ved at v\u00e6re ved vejs ende, og vi bev\u00e6gede os nu mod udgangen for at vandre gennem Thamel-bydelen mod vores hotel. Og s\u00e5 fik jeg alligevel lige \u00e6ndret retning, da jeg fik \u00f8je p\u00e5 et par interessante bygninger, som vi stort set havde passeret. F\u00f8rst fik jeg \u00f8je p\u00e5 et interessant lille tempel, Kotilingeshwar Mahadev Templet, der blev bygget i 1562 under kong Mahindra Malla, og som menes at v\u00e6re et af de tidligste overlevende templer i sikhara-stil. P\u00e5 grund af sin (ringe) st\u00f8rrelse er templet aldrig blevet \u00f8delagt af jordsk\u00e6lv!
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Kotilingeshwar Mahadev Temple<\/p><\/div>\n

Og n\u00e5r man nu st\u00e5r og betragter dette tempel, kan man ikke undg\u00e5 at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 Kal Bhairab – Den Sorte Bhairab, der er en hinduistisk helligdom, der har et b\u00e6lte med afhuggede hoveder.
Der er flere legender knyttet til Kal Bhairab, bla. at den er fundet p\u00e5 en rismark og senere placeret p\u00e5 Durbar-pladsen af kong Pratab Malla, og at den er udsk\u00e5ret af \u00e9n sten. En anden legende fort\u00e6ller, at hvis man fort\u00e6ller en l\u00f8gn foran ham, s\u00e5 vil man spytte blod og d\u00f8 umiddelbart derefter. (Det har jeg s\u00e5 nok ikke gjort).<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Kal Bhairab – Den Sorte Bhairab<\/p><\/div>\n

P\u00e5 vej mod udgangen passerede vi herefter Taleju-templet, der er bygget i 1564 under Mahendra Malla, og som i \u00f8vrigt kun er \u00e5bent \u00e9n dag om \u00e5ret – i anledning af den religi\u00f8se festival, Dashain. Tenplet er stadigv\u00e6k under genopbygning efter at v\u00e6re blevet st\u00e6rkt beskadiget ved jordsk\u00e6lvet i 2015. Naturligvis lukket i dag…
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Indgangen til Taleju-templet<\/p><\/div>\n

Nogle f\u00e5 skridt senere og t\u00e6ttere p\u00e5 udgangen kunne vi ikke undg\u00e5 at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 et tempel, der er bygget ind i r\u00f8dderne p\u00e5 et figentr\u00e6. Navnet skulle v\u00e6re\u00a0<\/span><\/span><\/span>Shri Shri Shri Mahayogi Gorakhnath.\u00a0
Det er ikke nemt at f\u00e5 unders\u00f8gt noget om dette pudsige sted, men det skulle vist v\u00e6re et helligt buddhistisk sted?<\/p>\n

\"\"

Shri Shri Shri Mahayogi Gorakhnath<\/p><\/div>\n

Dette blev s\u00e5 afslutningen p\u00e5 vores bes\u00f8g p\u00e5 Durbar-pladsen i Kathmandu, og det sidste tempel, vi passerede, Mahendreshwar Templet, l\u00e5 faktisk uden for omr\u00e5det. Templet er dedikeret til Lord Shiva, og det er opf\u00f8rt under kong Mahendra Malla i 1561.<\/p>\n

\"\"

Mahendreshwar Templet<\/p><\/div>\n

Herfra gik vi nu i mere eller mindre samlet trop tilbage til vores hotel gennem Thamels smalle str\u00e6der, der kunne minde om en vandretur gennem medinaen i et arabisk land.\u00a0
Vi lagde vejen forbi flere interessante bygninger, f.eks. Akash Bhairab-templet, der er et flot eksempel p\u00e5 traditionel Newar-arkitektur. Templet, der menes at v\u00e6re mere end 3000 \u00e5r gammelt, er dedikeret til Yalamber, den f\u00f8rste konge af Kirati-dynastiet.<\/p>\n

\"\"

Akash Bhairab-templet<\/p><\/div>\n

I \u00f8vrigt m\u00f8dte vi p\u00e5 vores vej mange flotte udsk\u00e6ringer i husenes tr\u00e6partier og mange interessante altaner, lige som vi overalt blev overrasket over sm\u00e5 templer, stupaer, pagoder og altre.
Men ellers fortsatte vi hjem til hotellet, hvor vi undervejs fik bestilt bord p\u00e5 den n\u00e6rliggende nepalesiske restaurant, Bhojan Bhumi, der ud over spisningen ogs\u00e5 b\u00f8d p\u00e5 underholdning i form af traditionel dans og musik.<\/p>\n

Tirsdag, d. 7.10.<\/span>
Efter et par hektiske dage proppet med sightseeing i Kathmandu og omegn med bla. 5 UNESCO Verdensarvsteder p\u00e5 programmet, var det nu tid til at komme videre, s\u00e5 efter morgenmaden var vi klar til at tage indenrigsflyet til Nepals n\u00e6stst\u00f8rste by, Pokhara.
Det viste sig s\u00e5 lige, at alle flyafgange fra lufthavnen var udsat en time p\u00e5 grund af t\u00e5ge, der umuliggjorde start og landing. Men hen p\u00e5 formiddagen kom vi da af sted og havde en flot tur over bjergene til lufthavnen i Pokhara, hvor vi s\u00e5 blev afhentet af vores chauff\u00f8r og k\u00f8rt til hotellet, Hotel Queens Park<\/a>, hvor vi blev indkvarteret, og vi skulle overnatter de n\u00e6ste to n\u00e6tter.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Velkommen til Devi’s Fall<\/p><\/div>\n

Efter indkvarteringen og en lille pause p\u00e5 hotellet, k\u00f8rte vi til den sydlige del af byen, hvor vi bes\u00f8gte Devi’s Fall, hvis nepalesiske navn Paatal Ko Chango betyder ‘Underverdenens vandfald’.<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Vandl\u00f8bet har sk\u00e5ret sig ned i landskabet<\/p><\/div>\n

Der er i virkeligheden tale om en r\u00e6kke vandfald p\u00e5 Pardi Khola-floden, der efter faldene forsvinder ned i en tunnel, der er 150 meter lang og ender 30 meter under jordoverfladen. Floden f\u00e5r sit vand fra Phewa-s\u00f8en.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Vandet forsvinder i undergrunden<\/p><\/div>\n

Omr\u00e5det omkring vandfaldene er meget frodigt med mange smukke planter; bla. s\u00e5 vi hvid ingef\u00e6rlilje (Hedychium coronarium<\/em>), der ogs\u00e5 kaldes sommerfugleingef\u00e6r. Planten anvendes i den traditionelle medicin, og dens meget velduftende blomster er spiselige.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Hvid ingef\u00e6rlilje (Hedychium coronarium<\/em>)<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get ved vandfaldet k\u00f8rte vi videre i kvarteret, der har v\u00e6ret – og delvist stadigv\u00e6k er – en tibetansk flygtningelejr, hvis navn var Tashiling. F\u00f8rst bes\u00f8gte vi et marked, hvor der solgtes tibetansk kunsth\u00e5ndv\u00e6rk, og hvor man skulle v\u00e6re skarp for at se, om der var tale om den \u00e6gte vare eller billige reproduktioner. Det var dog sjovt at vandre rundt og tale med de kvinder, der falb\u00f8d deres varer, og det lykkedes da ogs\u00e5 Claudia at f\u00e5 k\u00f8bt en ten, der skulle holdes i h\u00e5nden og f\u00e5 en god lang snak med den rare kvinde, der solgte hende tenen.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Stand p\u00e5 h\u00e5ndv\u00e6rksmarkedet i Tashiling<\/p><\/div>\n

Efter at have lusket lidt rundt p\u00e5 markedet, kiggede vi lidt p\u00e5\u00a0<\/span><\/span>Namgyal Chhorten, et lille religi\u00f8st, tibetansk monument, en stupa, der symboliserer Buddhas n\u00e6rv\u00e6r. Stupaen, der var meget farverig, var rejst i 1984, og stod p\u00e5 en stor \u00e5ben plads ved indk\u00f8rslen til den tibetanske bebyggelse. I udkanten af denne plads stod ogs\u00e5 et st\u00f8rre tibetansk kloster, Shree Gaden Dhargay Ling, der var holdt i st\u00e6rke gule og r\u00f8de farver. Med tibetanernes flugt fra Tibet til Nepal fors\u00f8gte en r\u00e6kke munke at f\u00e5 klostret ‘flyttet med’, hvilket skete i 1984, hvor der blev taget f\u00f8rste spadestik til dette kloster, hvor 28 munke, der kalder dette kloster deres hjem, videref\u00f8rer de traditioner, der str\u00e6kker sig hundreder af \u00e5r tilbage.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Namgyal Chhorten med Shree Gaden Dhargay Ling i baggrunden<\/p><\/div>\n

Vi vandrede lidt rundt i gaderne i Tashiling, der best\u00e5r af mange sm\u00e5, hyggelige og regnbuefarvede huse. Her og der st\u00f8dte vi p\u00e5 nogle af lejrens beboere, men ellers herskede der en behagelig ro. H\u00f8jdepunktet var s\u00e5ledes, da en \u00e6ldre kvinde drev sine to vandb\u00f8fler med kalv hjem fra marken – sl\u00e6bende p\u00e5 en s\u00e6k h\u00f8, som hun bar p\u00e5 ryggen, mens hun gennede p\u00e5 dyrene.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Kvinde med b\u00f8ffel<\/p><\/div>\n

P\u00e5 et andet tidspunkt st\u00f8dte vi p\u00e5 et par kvinder, der bar deres ejendele fra markedet og hjem til deres huse i en stor flettet kurv – ogs\u00e5 b\u00e5ret p\u00e5 ryggen.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Kvinder p\u00e5 vej hjem fra arbejde<\/p><\/div>\n

Fra Tashiling k\u00f8rte vi nu tilbage til Phewa-s\u00f8en og lod vores guide finde et l\u00e6kkert spisested ved s\u00f8bredden, ikke s\u00e5 langt fra hotellet. Valget faldt p\u00e5 Boomerang Restaurant, hvor maden var virkelig god og gunstig.
Efter den l\u00e6kre aftensmad gik vi i m\u00f8rket ad Lakeside Road tilbage til hotellet.<\/span><\/span><\/p>\n

Onsdag, d. 8.10.<\/span>
Efter morgenmaden blev vi samlet op af vores chauff\u00f8r og k\u00f8rt til den lille landsby Nagdanda ca. 25 km nordvest for Pokhara, hvor vi blev sat af n\u00e6r byens Lodge.
(S\u00f8ger man i \u00f8vrigt p\u00e5 stednavnet Nagdanda p\u00e5 f.eks. Google Maps, viser det sig, at stedet har mange enslydende navne: Naudanda, Nagdada og lignende – hvilket er noget forvirrende!)
N\u00e5, men nu l\u00e5 der s\u00e5 en vandretur p\u00e5 11 km foran os – fra Naudanda ad en rolig vej gennem sm\u00e5bebyggelser og landsbyen Kaskikot til Sarangkot, hvorfra vi skulle have et fantastisk view over nogle af de st\u00f8rste bjerge i Himalaya – ikke mindst Annapurna-massivet og Fishtail Mountain.
Der var afsat god tid til vandreturen, der i det store hele gik i j\u00e6vnt terr\u00e6n uden de store h\u00f8jdevariationer, og allerede efter f\u00e5 hundrede meter passerede vi et af de vigtigste fixpunkter i omr\u00e5det, Naudanda View Tower. T\u00e5rnet l\u00e5 h\u00f8jt over vejen, og herfra skulle der efter sigende v\u00e6re en flot panorama-udsigt over hele omr\u00e5det.\u00a0
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Naudanda View Tower<\/p><\/div>\n

I stedet for at bes\u00f8ge t\u00e5rnet, vandrede vi videre ad vejen, hvor vi passerede mange sm\u00e5 haver og marker – og farvestr\u00e5lende huse i forskellig stand; nogle meget faldef\u00e6rdige, andre mere velholdte.<\/span><\/span>
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Typisk nepalesisk landejendom<\/p><\/div>\n

Der var sm\u00e5 haver og markparceller overalt, og – ud over ris – s\u00e5 vi flere eksotiske produkter. Flere gange st\u00f8dte vi p\u00e5 tr\u00e6tomater (<\/span><\/span>Cyphomandra crassicaulis<\/i>), der oprindelig stammer fra Peru og anvendes b\u00e5de r\u00e5 og mange retter som frugtsalat, i marmelade og syltet. Af og til ser man ogs\u00e5 tr\u00e6tomater i handlen her i Danmark – ofte under navnet tamarillo. Tr\u00e6tomaterne var dog ikke modne lige nu…<\/p>\n

\"\"

Tr\u00e6tomater eller tamarillos (Cyphomandra crassicaulis<\/em>)<\/p><\/div>\n

Sammen med tr\u00e6tomaterne s\u00e5 vi ogs\u00e5 bananer – lige som vi s\u00e5 flere marker med hirse, n\u00e6rmere betegnet almindelig fingerhirse, der ogs\u00e5 er kendt som ragi (Eleusine indica<\/em>).
Ragi giver – n\u00e5r den males – en glutenfri meltype og kan dyrkes i op til 2400 meters h\u00f8jde, og den er et vigtigt n\u00e6ringsmiddel i Nepal og anvendes i mange forskellige retter som br\u00f8d, kager og gr\u00f8d.<\/p>\n

\"\"

Blomstrende hirse\/ragi (Eleusine indica<\/em>)<\/p><\/div>\n

I det hele taget varierede bevoksningen langs vejen, og vi st\u00f8dte p\u00e5 mange blomstrende planter i alle regnbuens farver. Ganske ofte var det Melastoma malabathricum<\/em>, der ogs\u00e5 kendes som indisk rhododendron, men som i \u00f8vrigt – p\u00e5 trods af navnet – intet har med rhododendron at g\u00f8re. Planten bruges som l\u00e6geplante i Nepal, mens den i andre lande opfattes som skadelig ukrudtsplante.<\/p>\n

\"\"

Indisk rhododendron (Melastoma malabathricum<\/em>)<\/p><\/div>\n

Ogs\u00e5 den japanske pragtsnerle (Ipomoea nil<\/em>) fandt vi mange steder i vejkanten, hvor dens store, bl\u00e5 og tragtformede blomster, der ofte kaldes ‘morning glory’, lyste kraftigt op. Pragtsnerlen er en invasiv art i Nepal og har ingen praktisk anvendelse, men den kan ofte k\u00f8bes i planteskoler her i Danmark.<\/p>\n

\"\"

japanske pragtsnerle (Ipomoea nil<\/em>)<\/p><\/div>\n

Et par gange s\u00e5 vi flotte, flere meter h\u00f8je eksemplarer af sullu-vortem\u00e6lk (Euphorbia <\/em>royleana<\/em>), der anvendes lokalt i medicinsk \u00f8jemed. Disse planter, der ligner sm\u00e5 tr\u00e6er, kan blive op til 8 meter h\u00f8je.
I det hele taget var faunaen farverig og interessant, og senere p\u00e5 turen s\u00e5 vi flere eksemplarer af orkidetr\u00e6 (Bauhinia purpurea<\/em>), der ogs\u00e5 kendes som kamelfodstr\u00e6. Tr\u00e6et, der stammer fra det indiske kontinent, anvendes i den lokale medicin, hvor bladene bruges til behandling af hoste, mens barken anvendes mod kirtelsygdomme.<\/p>\n

\"\"

Orkidetr\u00e6 (Bauhinia purpurea)<\/p><\/div>\n

Vi passerede flere flotte eksemplarer af planter fra ingef\u00e6rfamilien, f.eks. hvid ingef\u00e6rlilje<\/span><\/span>, som vi ogs\u00e5 s\u00e5 ved vandfaldet i g\u00e5r, samt en art af edderkoppeblomst (Cleome pentaphylla<\/em>), der kendes p\u00e5 sine lange st\u00f8vdragere, der kunne minde om edderkoppeben.<\/p>\n

\"\"

Edderkoppeblomst (Cleome pentaphylla)<\/p><\/div>\n

Ellers var det interessant at m\u00f8de lokalbefolkningen p\u00e5 vores vej – hvilket skete en del gange undervejs, f.eks. mennesker uden for deres huse i mange hverdagssituationer som at b\u00f8rste t\u00e6nder, vaske h\u00e5r eller vaske ungerne. Samtidig m\u00f8dte vi folk p\u00e5 eller ved vejen.\u00a0
Vi m\u00f8dte en kvinde, der vaskede t\u00f8j i vand, der l\u00f8b i et r\u00f8r ned ad bjergsiden – lidt gr\u00e6nseoverskridende, men ret s\u00e5 praktisk.\u00a0<\/p>\n

\"\"

Kvinde, der vasker t\u00f8j i vejkanten<\/p><\/div>\n

Lidt senere m\u00f8dte vi flere grupper af glade b\u00f8rn, der i skoleuniform var p\u00e5 vej til skole – og de var i h\u00f8j grad interesserede i at komme i kontakt med os og f\u00e5 testet deres engelskkundskaber. Det blev lidt ensidigt i og med, at deres ordforr\u00e5d var ret begr\u00e6nset, men det var nogle sjove oplevelser.\u00a0<\/p>\n

\"\"

Skoleb\u00f8rn p\u00e5 vej til skole<\/p><\/div>\n

Ogs\u00e5 en lille b\u00f8rneflok fik vi snakket med – med lidt hj\u00e6lp fra deres far. Her var tre mindre s\u00f8skende i f\u00e6rd med at f\u00f8lge den \u00e6ldste pige p\u00e5 vej mod skole; nysgerrige p\u00e5, hvem vi var og hvad vi lavede p\u00e5 en lille afsides bjergvej i Nepal. Det lykkedes ogs\u00e5 at f\u00e5 hilst p\u00e5 b\u00f8rnenes mor, der stod foran familiens hjem lidt oppe p\u00e5 en bakke.<\/p>\n

\"\"

Tre piger med deres lillebror – den \u00e6ldste p\u00e5 vej til skole<\/p><\/div>\n

Livet gik i det hele taget sin gang, og n\u00e5r vi nu ikke bev\u00e6gede os blandt rige mennesker, s\u00e5 m\u00f8der man naturligvis folk – ofte kvinder i klipklapper – der kommer sl\u00e6bende med varer p\u00e5 ryggen; f.eks. h\u00f8 fra marken til dyrene derhjemme.\u00a0<\/p>\n

\"\"

Kvinde, der kommer sl\u00e6bende med h\u00f8<\/p><\/div>\n

Videre p\u00e5 turen traf vi ogs\u00e5 p\u00e5 sm\u00e5 templer og pagoder – som man nu g\u00f8r i Nepal! Her var de bare placeret ude i ingenting…<\/p>\n

\"\"

Lille tempel ude i ingenting<\/p><\/div>\n

Omkring midtvejs p\u00e5 vores vandring mod Sarangkot<\/span><\/span> gik vi gennem den farverige landsby Kaskikot, der bla. rummer Kaskikot Kalika-templet, der er et hindutempel. Templet er et spirituelt fristed for b\u00e5de pilgrimme og turister, og det har derudover en panoramaudsigt over de omkringliggende dale og bjerge.<\/span>\u00a0<\/p>\n

\"\"

Indgangen til Kaskikot Kalika-templet<\/p><\/div>\n

I Kaskikot findes ogs\u00e5 flere homestays og restauranter – bla. et kaffested, der omtaler sig selv som den bedste caf\u00e9 i omr\u00e5det. Kaffestedet var meget forfaldent og virkede forladt, og det kunne ogs\u00e5 v\u00e6re det samme; det indb\u00f8d ikke til hverken et ophold eller en pause, hvor der skulle nydes lidt drikkeligt!<\/p>\n

\"\"

Kaffested i Kaskikot<\/p><\/div>\n

Byen havde ogs\u00e5 en grundskole, Basanta Shree Basic School, der virkede fors\u00f8mt og forfalden.
Ellers gik turen videre – b\u00e5de gennem landsbyen, hvor der var en interessant vejf\u00f8ring forbi et tr\u00e6 – og gennem landskabet med eksotiske planter langs vejen, flotte udsigter over bjerge og dale og flere meget farverige huse.<\/p>\n

\"\"

Interessant vejf\u00f8ring i Kaskikot<\/p><\/div>\n

Endelig n\u00e5ede vi til vores m\u00e5l for vandreturen, Sarangkot, og nu havde vi s\u00e5 bare nogle hundrede trappetrin op til udsigtspunktet, der ligger h\u00f8jt h\u00e6vet over byen.
N\u00e5r man har overvundet de mange trappetrin, bel\u00f8nnes man med en fantastisk udsigt, og man st\u00e5r nu foran templet Shree Kailasheshwor Shiva Mandir midt p\u00e5 den store, \u00e5bne plads p\u00e5 toppen.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Templet Shree Kailasheshwor Shiva Mandir<\/p><\/div>\n

Over os er der endvidere<\/span> en godt 15 meter h\u00f8j statue af Ganesha, der blev f\u00e6rdiggjort i februar 2025. Statuen har fem ansigter, og den er sammen med templet en del af komplekset, der i sit hele hedder Sarangkot Dham.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Ganesha-statuen<\/p><\/div>\n

Vi tog en tur op i udsigtst\u00e5rnet, hvorfra vi havde en fin udsigt over Phewa-s\u00f8en dybt nede, og endvidere skulle have haft udsigt over Annapurna-massivet.
Dette m\u00e5tte vi dog skyde en hvid pil efter p\u00e5 grund af t\u00e6t t\u00e5ge og lavth\u00e6ngende skyer, s\u00e5 vi s\u00e5 n\u00e6sten intet.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Ikke det optimale vejr til at nyde udsigten over Phewa-s\u00f8en<\/p><\/div>\n

I stedet foreslog Narayan, at vi kunne fors\u00f8ge os med en solopgang over bjergene i morgen, s\u00e5ledes at vi kunne k\u00f8re tilbage til dette omr\u00e5de, f\u00f8r solen stod op, og s\u00e5 f\u00f8lge det scenarie, der udspillede sig, n\u00e5r solens f\u00f8rste str\u00e5ler ramte de sned\u00e6kkede bjerge. Han mente, at der ville v\u00e6re en god chance for, at vi f\u00e5 dette fascinerende syn at se, s\u00e5 det besluttede vi os at fors\u00f8ge os med, p\u00e5 trods af at vi skulle v\u00e6re p\u00e5 plads herude f\u00f8r klokken slog 6. (Solen stod op 6:07).
I stedet for at nyde udsigten over bjergene s\u00f8gte vi inden d\u00f8re i den lokale restaurant, Hill Top Restaurant, hvor vi bestilte lidt lokal frokost og samtidig kunne betragte de sorte glenter (Milvus migrans<\/i>), ser sv\u00e6vede i luften lige uden for restauranten. Et flot syn.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Sort glente over Sarangkot<\/p><\/div>\n

Efter frokosten gik vi ned fra udsigtspunktet i det begyndende regnvejr, og vi blev samlet op og blev k\u00f8rt tilbage til byen til\u00a0<\/span>Bindhyabasini-templet, der er det \u00e6ldste (hindu-)tempel i Pokhara.
Hovedtemplet p\u00e5 stedet er dedikeret til gudinden Bindhyabasini, men der er ogs\u00e5 templer for andre guder og gudinder p\u00e5 omr\u00e5det, f.eks. Saraswati, Shiva, Hanuman og Ganesha.
Templet for Bindhyabasini blev bygget i 1842, og en legende fort\u00e6ller, at en lokal konge beordrede sine m\u00e6nd at bringe en statue af gudinden fra det nuv\u00e6rende Uttar Pradesh i Indien til Nepal. Under deres rejse slog m\u00e6ndene lejr p\u00e5 dette sted, og da de den n\u00e6ste morgen ikke kunne fjerne statuen fra stedet, blev templet grundlagt her i Pokhara.\u00a0
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Bindhyabasini-templet<\/p><\/div>\n

Siden Bindhyabasini-templet blev opf\u00f8rt, har det v\u00e6ret et dagligt tilbedelsessted, hvor dyreofringer sker om l\u00f8rdagen og tirsdagen, og under den hinduistiske festival Dashain (der i \u00f8vrigt var sluttet for to dage siden), bliver templet fyldt med troende. Templet, der er omgivet af et parklignende landskab, er ogs\u00e5 et popul\u00e6rt sted for picnics, og stedet tilbyder en enest\u00e5ende udsigt over Pokhara og Himalaya.
Det f\u00f8rste, man l\u00e6gger m\u00e6rke til, n\u00e5r man kommer op til pladsen, er <\/span><\/span><\/span>Bindhyabasini-templet<\/span><\/span><\/span>, der fylder godt og st\u00e5r i midten at omr\u00e5det. Dets ydre flankeres af en s\u00f8jlegang i gyldne farver, og templet, der st\u00e5r i midten af det hele er en n\u00e6sten helt hvid pagodebygning – hvor man s\u00e5 ikke lige m\u00e5tte fotografere ind.
Syd\u00f8st for dette hovedtempel ligger det lille Hanuman-tempel – lidt undseeligt ved siden af et helligt tr\u00e6, der var smukt pyntet med farvede b\u00e5nd – sikkert en rest efter Dashain<\/span><\/span><\/span>-festivalen.
Indgangen til templet bevogtes af to sm\u00e5 gyldne rotter.<\/p>\n

\"\"

Hanuman templet<\/p><\/div>\n

Umiddelbart syd for Bindhyabasini-templet<\/span><\/span><\/span> finder vi Krishna-templet.
I dette tempel kunne vi – udefra – se og fotografere tre opstillinger af guder. Den ene opstilling viste Krishna (med en fl\u00f8jte og kl\u00e6dt i gr\u00f8nt) og Radha (kl\u00e6dt i r\u00f8dt), mens jeg er mere usikker p\u00e5 de andre opstillinger, som kunne v\u00e6re Lord Vishnu og hans kone Lakshmi.<\/p>\n

\"\"

Opstilling i Krishna-templet: Krishna og Radha<\/p><\/div>\n

I den vestlige del af tempelomr\u00e5det ligger et tempel, der er dedikeret til Lord Shiva, og foran dette er der anbragt en gylden trefork (trishul), der med sin h\u00f8jde p\u00e5 8 meter er et godt blikfang.<\/p>\n

\"\"

Tempel dedikeret til Lord Shiva<\/p><\/div>\n

Ogs\u00e5 foran templet og t\u00e6ttere p\u00e5 indgangen ser men en statue af Nandi; en hellig tyr, der er Shivas ridedyr. Endvidere repr\u00e6senterer Nandi i hinduismen renhed, styrke, retf\u00e6rdighed og hengivenhed, og det r\u00f8de pulver, statuen har p\u00e5 sig, er almindeligt anvendt ved religi\u00f8se ritualer og ofringer i Nepal – sikkert brugt i forbindelse med den nyligt overst\u00e5ede Dashain<\/span><\/span><\/span>-festival.<\/p>\n

\"\"

Statue af Nandi foran templet for Lord Shiva<\/p><\/div>\n

Inde i templet var der flere udsmykninger med religi\u00f8se motiver, bla. et farverigt familiebillede, der viste guderne Shiva og Parvati sammen med deres s\u00f8nner Kartikeya og Ganesha.\u00a0<\/p>\n

\"\"

Familiebillede af Shiva og Parvati og s\u00f8nnerne Kartikeya og Ganesha<\/p><\/div>\n

P\u00e5 gulvet i rummet var der flere rituelle ops\u00e6tninger – en slags altre, der anvendes til puja, der typisk udf\u00f8res for at \u00e6re guder eller afd\u00f8de forf\u00e6dre.\u00a0
De opstillinger, vi s\u00e5 p\u00e5 gulvet rundt omkring i lokalet, indeholdt offergaver som ris, blomster og krydderier, en kegle af ler eller sandeltr\u00e6, der repr\u00e6senterede en guddom, og en flaske olie…\u00a0<\/p>\n

\"\"

Rituel ops\u00e6tning i Shiva-templet<\/p><\/div>\n

Med bes\u00f8get i dette Shiva-tempel, der indg\u00f8d til ro og fordybelse, var vi f\u00e6rdige med at se os omkring p\u00e5 Bindhyabasini<\/span><\/span><\/span>-tempelomr\u00e5det, og vi k\u00f8rte (i regnvejr) ned til Phewa-s\u00f8en, hvor vi skulle p\u00e5 tur i en mindre b\u00e5d ud p\u00e5 s\u00f8en – bare vores lille selskab i \u00e9n b\u00e5d.<\/p>\n

\"\"

Klar til sejltur p\u00e5 Phewa-s\u00f8en<\/p><\/div>\n

Og netop p\u00e5 grund af regnen fik vi ikke den oplevelse, en s\u00e5dan sejltur kunne have v\u00e6ret – med de sned\u00e6kkede bjerge i horisonten og spejlbilleder af dem i s\u00f8en vand. Efter vi var blevet forsynet med redningsveste og f\u00e5et anvist b\u00e5d og ‘kaptajn’, gik det af sted med retning mod den lille \u00f8, Barahi Temple Island, der havde navn efter det tempel, der l\u00e5 p\u00e5 \u00f8en, og da vi var fremme, gik vi da ogs\u00e5 i land p\u00e5 \u00f8en, mens det s\u00e5 sm\u00e5t var ved at klare op.<\/p>\n

\"\"

Anl\u00f8bsstedet for b\u00e5dture<\/p><\/div>\n

Templet, der er det eneste tempel i Nepal, der ligger midt i en s\u00f8, er bolig for gudinden Durga Agima, og der er mange myter og fort\u00e6llinger om, hvordan templet er opst\u00e5et. Selve templet er bygget i pagodestil med 2 etager og ligger midt balndt \u00f8ens mange forskellige tr\u00e6er, men tidligere var det blot en lille hytte lavet af mudder og forsynet med str\u00e5tag.<\/p>\n

\"\"

Barahi Temple Island<\/p><\/div>\n

Templet blev renoveret i 2015, og man var ogs\u00e5 nu i gang med at renovere, s\u00e5 det var skjult bag presenninger og midlertidige mure, men i \u00f8vrigt var det interessant at vandre rundt p\u00e5 \u00f8en og se, hvordan der har v\u00e6ret fejret Dashain<\/span><\/span><\/span>-festival for f\u00e5 dage siden. Blandt andet var der udsmykning med b\u00e5nd p\u00e5 noget, der kunne v\u00e6re et helligt tr\u00e6.<\/p>\n

\"\"

Helligt tr\u00e6 p\u00e5 Barahi Temple Island?<\/p><\/div>\n

Vi forlod \u00f8en igen for at sejle tilbage til byen, og i det fjerne kunne vi nu faktisk skimte Annapurna-massivet, der tittede frem blandt skyerne.
I land ventede vores chauff\u00f8r, der k\u00f8rte os tilbage til hotellet, hvor vi blev og n\u00f8d aftensmaden – og s\u00e5 var det ellers tidligt i seng for en kort nat!<\/p>\n

Torsdag, d. 9.10.<\/span>
Allerede kort efter klokken 5 blev vi afhentet for at blive k\u00f8rt til Sarangkot Sunrise Pokhara, der er en platform med tilh\u00f8rende restaurant, hvorfra man skulle f\u00e5 noget af den bedste udsigt over Annapurna-plateauet i det \u00f8jeblik, solen st\u00e5r op.
Vi var der i god tid inden solen br\u00f8d frem, og vi var ikke alene – men kunne allerede se p\u00e5 konturerne af bjergene, at det ville blive et flot syn, der ventede os. Ingen skyer og klart vejr.
Og der stod vi s\u00e5 og ventede, indtil de f\u00f8rste str\u00e5ler ramte de h\u00f8jeste bjergtinder, og da uret viste 6:07 ramte det f\u00f8rste, r\u00f8dlige sollys den h\u00f8jeste bjergtop i massivet, Annapurna I, der er 8091 meter h\u00f8jt – og i \u00f8vrigt var det f\u00f8rste bjerg p\u00e5 over 8000 meter, der blev besteget.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

De f\u00f8rste solstr\u00e5ler rammer Annapurna I<\/p><\/div>\n

Herefter gik det slag i slag, hvor flere og flere at bjergtoppene i de n\u00e6ste minutter blev ‘oplyst’ af solens str\u00e5ler, og det skete i en r\u00e6kkef\u00f8lge, der hang sammen med bjergenes h\u00f8jde.
Det var en fantastisk oplevelse at se, n\u00e5r bjergtoppene oplystes af solen, og som tiden gik l\u00e5 hele bjergmassivet badet i sol.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Sol p\u00e5 Fishtail Mountain og Annapurna III<\/p><\/div>\n

Fra vores udsigtspunkt havde vi udsigt til – fra venstre mod h\u00f8jre:
Annapurna South (7219 m) – Annapurna I (8091 m) – Machhapuchare\/Fishtail Mountain (6993 m) – Annapurna III (7555 m) – Annapurna IV (7525 m) – Annapurna II (7937 m).
Vi blev p\u00e5 udsigtsplateauet i en times tid – lang tid nok til at se, hvordan bjergtoppene en efter en farvedes af solens lys, og herefter k\u00f8rte vi tilbage til hotellet, hvor den nu stod p\u00e5 pakning af vores bagage og morgenmad, inden vi gjorde klar til at forlade Pokhara og k\u00f8re sydp\u00e5.
Vi havde ikke k\u00f8rt i ret lang tid, f\u00f8r vi tog et break og vandrede ind mellem nogle rismarker, hvorfra vi kunne kaste et sidste blik p\u00e5 de nu fuldt oplyste bjerge, men med skyer h\u00e6ngende l\u00e6ngere nede af bjergsiderne, s\u00e5 blot toppene stak ovenud og stod i stor kontrast til den efterh\u00e5nden helt bl\u00e5 himmel. S\u00e5 det blev alt i alt til en flot afsked med Annapurna…
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Fishtail Mountain, der stikker op over skyerne<\/p><\/div>\n

Herefter k\u00f8rte vi videre med et par sm\u00e5 stop undervejs.\u00a0
Et sted m\u00f8dte vi en gruppe m\u00e6nd – kl\u00e6dt i hvidt, og i gang med et ritual i forbindelse med en persons d\u00f8d. At v\u00e6re kl\u00e6dt i hvidt kan b\u00e5de v\u00e6re et tegn p\u00e5 sorg, men hvid har ogs\u00e5 betydning i forbindelse med menneskelige overgangsritualer, f.eks. er det ved begravelser i hindu-samfund den \u00e6ldste s\u00f8n, der ant\u00e6nder ligb\u00e5let – kl\u00e6dt i hvidt.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Der s\u00f8rges over en persons d\u00f8d<\/p><\/div>\n

Efter dette lille stop gik turen videre til et kaffestop ved landsbyen Mugling i Motel Du Mugling, hvorfra vi havde udsigt ud over sammenl\u00f8bet mellem Trishuli-floden, der kom fra nord\u00f8st, og <\/span><\/span>Marshyangdi-floden, der kom fra nordvest. Det var flot at se de to floder med to forskellige farver vand l\u00f8be sammen og blive til \u00e9n flod.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Sammenl\u00f8b mellem Trishuli-floden og Marshyangdi-floden<\/p><\/div>\n

Mens vi ventede p\u00e5 kaffen vandrede vi lidt rundt p\u00e5 caf\u00e9ens omr\u00e5de og kunne se et v\u00e6ld af sommerfugle i st\u00e6rke farver. Mest imponerende af disse var den almindelige jarl (Tanaecia julii<\/em>), der kendes p\u00e5 det st\u00e6rkt bl\u00e5 b\u00e5nd nederst p\u00e5 vingerne; den fandtes i stort tal og fandt n\u00e6ring i de nedfaldne, r\u00e5dnende frugter.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Almindelig jarl (Tanaecia julii)<\/p><\/div>\n

Ogs\u00e5 dens n\u00e6re sl\u00e6gtning, den gr\u00e5 l\u00f8ve (Tanaecia lepidea<\/em>), s\u00e5 vi nogle eksemplarer af. Denne sommerfugl var knap s\u00e5 farvestr\u00e5lende og havde et askegr\u00e5t b\u00e5nd nederst p\u00e5 vingerne.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Gr\u00e5 l\u00f8ve (Tanaecia lepidea)<\/p><\/div>\n

Efter kaffepausen gik turen de sidste 90 km til vores n\u00e6ste overnatningssted,\u00a0<\/span><\/span><\/span>Chitwan Paradise Hotel<\/a> i byen Sauraha, der ligger lige uden for Chitwan Nationalpark, og som for de fleste turister er udgangspunkt for bes\u00f8g i parken. I Sauraha er mere end 50% af indbyggerne af tharu-afstamning, hvilket vi senere ville komme til at h\u00f8re mere om.
Vi startede med at tjekke ind i vores bungalows og f\u00e5 fort\u00e6ret en l\u00e6kker frokost, hvorefter vi\u00a0 skulle p\u00e5 vandretur langs Rapti-floden med en guide, der var tilknyttet hotellet.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Vores bungalow i Chitwan Paradise Hotel<\/p><\/div>\n

P\u00e5 denne tur havde guiden megen fokus p\u00e5 de fugle, vi kunne se undervejs, og i bevoksningen i n\u00e6rheden af floden s\u00e5 vi b\u00e5de muskatfinke (Lonchura punctulata<\/em>) og r\u00f8dgumpet bulbul (Pycnonotus cafer<\/em>), hvor den sidstn\u00e6vnte er p\u00e5 listen over verdens 100 v\u00e6rste invasive arter, som man k\u00e6mper med at udrydde i omr\u00e5der, der ikke er dens naturlige habitat.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

R\u00f8dgumpet bulbul (Pycnonotus cafer)<\/p><\/div>\n

Ellers var vi p\u00e5 vej til fods gennem et omr\u00e5de, der – lige som det er tilf\u00e6ldet med Sauraha -hovedsagelig bebos af tharu-folket. Vi vandrede langs vejen, hvor vi bem\u00e6rkede og l\u00e6rte om deres byggestil, og vi gjorde holdt i en mindre bebyggelse, hvor vi bes\u00f8gte et meget primitivt (og ikke s\u00e6rlig informativt) tharu-museum. Her kunne vi ogs\u00e5 se deres primitive g\u00e5rde og hvordan de indrettede sig med husdyr i og t\u00e6t omkring husene.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Et tharu-hus i landsbyen<\/p><\/div>\n

Tharu-folket p\u00e5st\u00e5r selv, at de stammer fra omr\u00e5det omkring Rajasthan i Indien og at de flygtede nordp\u00e5 efter at de havde lidt nederlag til en mughal-kejser i det 16. \u00e5rhundrede, men det bestrides af de fleste forskere.\u00a0
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

En tharu-g\u00e5rd ude p\u00e5 landet<\/p><\/div>\n

Fakta er imidlertid, at tharuerne er stort set resistente mod malaria, der i netop dette fugtige lavlandsomr\u00e5de er d\u00f8delig for andre befolkningsgrupper. Nyere forskning har fastsl\u00e5et, at forekomsten af malaria hos tharu-folket er ca. 7 gange lavere end hos andre folkeslag, der bor i samme omr\u00e5de, og unders\u00f8gelser tyder ydermere p\u00e5, at dette skyldes genetiske faktorer.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Dueslag p\u00e5 en tharu-g\u00e5rd<\/p><\/div>\n

Selv om tharuerne har boet i skovene i hundreder af \u00e5r og kalder sig selv for ‘skovens folk’, lever de i dag hovedsagelig af landbrug suppleret med fiskeri og traditionel jagt. Deres vigtigste afgr\u00f8der er ris, majs og linser, og derudover samler de b\u00e6r, frugter og planter i skoven, lige som de holder husdyr som h\u00f8ns, duer, b\u00f8fler, geder og kv\u00e6g.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Fodring af dyrene p\u00e5 en tharu-g\u00e5rd<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i denne lille tharu-bebyggelse vandrede vi ned til Rapti-floden for at iagttage livet her og s\u00e5 ellers betragte solnedgangen, hvilket skete ved Dovan Sunset View Point, hvor der var opsat b\u00e6nke og borde under sm\u00e5 halvtag.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Solnedgang over Rapti-floden<\/p><\/div>\n

Efter m\u00f8rket begyndte at s\u00e6nke sig over omr\u00e5det vandrede vi hjem til hotellet, hvor den stod p\u00e5 aftensmad, inden vi blev afhentet til aftenens program i Tharu Concert Hall inde i Sauraha. Her blev vi pr\u00e6senteret for en r\u00e6kke traditionelle danse, der blev fremf\u00f8rt af tharu-dansere. En times underholdning med stokkedans, p\u00e5fugledans – udf\u00f8rt enkeltvis, parvis eller i grupper.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

P\u00e5fugledans i Tharu Concert Hall<\/p><\/div>\n

Efter programmet i en stopfyldt koncerthal gik turen tilbage til vores hotel og en kort nats s\u00f8vn, inden vi i morgen tidlig skulle p\u00e5 morgensafari i Chitwan Nationalpark.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Fredag, d. 10.10.<\/span>
Som allerede antydet, s\u00e5 havde vi endnu en dag foran os, hvor vi skulle tidligt op, og det blev derfor kun til en hurtig kop kaffe, inden vi k\u00f8rte i jeep nordp\u00e5 til startstedet for morgenens kanotur ned ad Budhi Rapti River, der er en sideflod til Rapti-floden.
Her havde man travlt med at f\u00e5 fordelt de mange turister i lange traditionelle kanoer, der oprindelig var udhulede tr\u00e6stammer.<\/p>\n

\"\"

Kanoerne ligger klar til turen<\/p><\/div>\n

Vi blev dog placeret i en mere moderne kano af glasfiber, og efter at vi var blevet fordelt i kanoerne, der hver rummede 15-20 personer, satte vi fra land og fl\u00f8d langsomt ned ad floden – bare b\u00e5ret af str\u00f8mmen. Og s\u00e5 var det ellers bare at nyde naturen og dyrelivet omkring os.
I vores kano havde vi to guider med, og de gjorde os opm\u00e6rksomme p\u00e5 de dyr, vi s\u00e5 omkring os – og det blev i l\u00f8bet af den n\u00e6ste time til mange forskellige krybdyr og fugle. Der skulle da heller ikke g\u00e5 mange minutter, f\u00f8r vi p\u00e5 den ene flodbred s\u00e5 nogle viber, f\u00f8rst flodvibe (Vanellus duvaucelii<\/em>) og lidt senere r\u00f8dlappet vibe (Vanellus indicus<\/em>).<\/p>\n

\"\"

Flodvibe (Vanellus duvaucelii<\/em>) (tv) og r\u00f8dlappet vibe (Vanellus indicus<\/em>) (th)<\/p><\/div>\n

Flodviben er kendt fra hele det indiske subkontinent, og den kendes let p\u00e5 en sort kam, krone, ansigt og hals samt gr\u00e5hvide sider p\u00e5 halsen og i nakken. Den lever af insekter, orme, krebsdyr og bl\u00f8ddyr, der lever i v\u00e5de gr\u00e6sarealer omkring floden, og den er ikke selskabelig.
Den r\u00f8dlappede vibe yngler i det meste af det sydlige Asien, og kendes bla. p\u00e5 den r\u00f8de stribe fra \u00f8je til n\u00e6b, r\u00f8dt n\u00e6b med sort spids og lange gule ben, mens vingerne og ryggen er lysebrun med et lilla til gr\u00f8nt sk\u00e6r. Den lever af insekter, snegle og andre hvirvell\u00f8se dyr, der hovedsageligt fanges p\u00e5 jorden, men den kan ogs\u00e5 spise korn. Denne vibe lever parvis eller i sm\u00e5 grupper.
L\u00e6ngere fremme opdagede vi (= vores guide) den sj\u00e6ldne gharial, ogs\u00e5 kaldet indisk gavial (Gavialis gangeticus<\/em>), der l\u00e5 halvt i vand, halvt p\u00e5 land. Gharialen er blandt de l\u00e6ngste krokodiller, idet hannerne kan blive op til 6 meter lange, mens hunnerne med op til 4,5 meter er lidt mindre. Gharialen har en meget lang snude, der g\u00f8r den s\u00e6rlig egnet til at fange og spise fisk, og n\u00e5r hannen bliver k\u00f8nsmoden, udvikler den et l\u00f8gformet n\u00e6sefremspring i spidsen af \u200b\u200bsnuden, hvilket g\u00f8r den i stand til at udsende en hv\u00e6sende lyd, der kan h\u00f8res langt v\u00e6k, og – mener man – tiltr\u00e6kker hunner.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Gharial (Gavialis gangeticus<\/em>) p\u00e5 flodbredden<\/p><\/div>\n

Gharialen har v\u00e6ret st\u00e6rkt truet af udryddelse, og i 1976 blev det ansl\u00e5et at den vildtlevende bestand var p\u00e5 mindre end 200 individer, men flere projekter med opdr\u00e6t i fangenskab med efterf\u00f8lgende uds\u00e6ttelse i deres naturlige habitater, har bragt bestanden op p\u00e5 maksimalt 900 individer i naturen (2019).
N\u00e6ste interessante dyr var flere eksemplarer af hvidstrubede isfugle (Halcyon smyrnensis<\/i>), der sad i grenene langs flodens bredder, is\u00e6r hvor de var stejle og ufremkommelige. Denne isfugl, der ogs\u00e5 af og til kaldes smyrnaisfugl, er ret stor med klar bl\u00e5 ryg, vinger og hale, mens hovedet og det nederste af maven er kastaniebrune og brystet hvidt. En imponerende og flot isfugl, der tiltr\u00e6kker sig en vis opm\u00e6rksomhed med sin farvestr\u00e5lende fjerpragt.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Hvidstrubet isfugl (Halcyon smyrnensis<\/em>)<\/p><\/div>\n

Endnu engang drev vi videre ned af floden og n\u00e6ste flotte syn var et eksemplar af en lille adjudant (Leptoptilos javanicus<\/em>), der er temmelig sj\u00e6lden og p\u00e5 IUCNs r\u00f8dliste st\u00e5r som s\u00e5rbar (vulnerable). Den lever spredt i det meste af det syd\u00f8stlige Asien, og alts\u00e5 ogs\u00e5 i Chitwan, og den findes n\u00e6sten udelukkende i v\u00e5domr\u00e5der og lever hovedsagelig af fisk, fr\u00f8er, krybdyr, store hvirvell\u00f8se dyr, gnavere og sm\u00e5 pattedyr.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Lille adjudant (Leptoptilos javanicus<\/em>)<\/p><\/div>\n

Imellem de mange iagttagelser af fugle blev der dog ogs\u00e5 lige lejlighed til – et par gange – at se den anden slags krokodiller, der lever i Chitwan, nemlig sumpkrokodiller (Crocodylus palustris<\/em>), der l\u00e5 og hvilede sig p\u00e5 flodbredden. Sumpkrokodillen, der sj\u00e6ldent n\u00e5r en l\u00e6ngde p\u00e5 5 meter og dermed er mindre end gharialen, jager mange forskellige byttedyr, f.eks. fisk, slanger, skildpadder, fugle og mindre pattedyr som aber, egern, gnavere og endda hunde.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Sumpkrokodille (Crocodylus palustris<\/em>)<\/p><\/div>\n

Herefter var det tilbage til fuglene, og det n\u00e6ste, vi s\u00e5, var nogle eksemplarer af den r\u00f8dnakkede ibis (Pseudibis papillosa<\/em>), der ogs\u00e5 kendes som indisk sort ibis, og som – i mods\u00e6tning til alle andre ibis-arter – egentlig ikke er s\u00e5 almindelig i v\u00e5domr\u00e5der, men lige s\u00e5 gerne opholder sig p\u00e5 t\u00f8rre sletter og marker. Studier har vist, at den r\u00f8dnakkede ibis ogs\u00e5 kan leve i byomr\u00e5der og leve af den f\u00f8de, de kan finde her, og de er endda set bygge rede p\u00e5 f.eks. lygtep\u00e6le, ogs\u00e5 selv om de er placeret p\u00e5 travle losse- og markedspladser.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

R\u00f8dnakket ibis (Pseudibis papillosa<\/em>)<\/p><\/div>\n

Hermed var vi ved at v\u00e6re ved stedet, hvor kanoturen endte, og her m\u00f8dte vi flere af de lokale, der var i gang med at stage deres kano up-str\u00f8ms for at bringe endnu en gruppe af turister p\u00e5 en tur ned ad floden.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Kanoen sejles tilbage til startstedet<\/p><\/div>\n

Da kanoen var i land, sagde vi tak for turen og begyndte p\u00e5 en vandretur ind i vildnisset \u00f8st for floden – dels ad sm\u00e5 stier, dels gennem det h\u00f8je gr\u00e6s. Det ville jo v\u00e6re dejligt, hvis vi kunne m\u00f8de et pansern\u00e6sehorn eller – endnu bedre – en tiger p\u00e5 vores vej; s\u00e5 m\u00e5tte vi jo se, hvordan vores guide ville l\u00f8se den situation…
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Friskt aftryk fra en tigerpote<\/p><\/div>\n

S\u00e5dan skulle det nu ikke g\u00e5 – om end vi s\u00e5 b\u00e5de kradsem\u00e6rker p\u00e5 tr\u00e6erne af tigerens kl\u00f8er og friske aftryk af dens poter i den v\u00e5de jord – s\u00e5 den m\u00e5tte jo have v\u00e6ret i omr\u00e5det. Det eneste, vi s\u00e5 af tegn p\u00e5 levende v\u00e6sener, var st\u00f8rre edderkopper i deres spind og flere termitboer, der i \u00f8vrigt var mange steder i landskabet.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Termitbo i skovbunden<\/p><\/div>\n

Vores vandretur endte ved ‘Elephant Breeding & Training Center’ i Khorsor, der blev grundlagt i 1986 for at beskytte de vilde elefanter i omr\u00e5det og for at tr\u00e6ne b\u00e5de elefanter og deres f\u00f8rere sammen som et team.
I centret er der pt. mere end 40 elefanter, b\u00e5de hanner, hunner og kalve, og der er gennem \u00e5rene f\u00f8dt mere end 50 kalve her. Elefanterne st\u00e5r bundet (under halvtag og i l\u00e6 for solen), og de overnatter i centret, lige som de fodres og tr\u00e6nes her, men i l\u00f8bet af dagen slippes de l\u00f8s og befinder sig i skovomr\u00e5derne uden for centret – indtil de bliver hentet eller selv kommer tilbage, n\u00e5r m\u00f8rket falder p\u00e5.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Elefanthun med unge i centret<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i centret gik vi over Budhi Rapti-floden ad en h\u00e6ngebro til vores ventende jeep, der k\u00f8rte os tilbage til vores hotel – og en l\u00e6kker, velfortjent og lidt sen morgenmad.\u00a0
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

H\u00e6ngebroen over Budhi Rapti River tilbage mod Sauraha<\/p><\/div>\n

Og s\u00e5 blev der endda lige tid til – efter morgenmaden – at hvile lidt ud p\u00e5 vores senge og samle kr\u00e6fter til eftermiddagens program, der stod p\u00e5 safari – denne gang i en jeep – i Chitwan Nationalpark.
S\u00e5 efter frokosten blev vi k\u00f8rt til ‘havnen’ i Sauraha, hvorfra vi i sm\u00e5 kanoer blev fragtet over Rapti-floden til den anden flodbred til startstedet for vores 4-5 timers safari i nationalparken.<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

P\u00e5 vej over floden til nationalparken<\/p><\/div>\n

Og s\u00e5 gik det ellers af sted gennem vekslende landskaber med b\u00e5de skov (med hovedsageli sal-tr\u00e6er) og stepper, hvor den fremherskende bevoksning var elefantgr\u00e6s (<\/span><\/span>Tripidium ravennae<\/em>), der er en fler\u00e5rig gr\u00e6s, der kan blive op til 4 meter h\u00f8j. Flot var den, som den stod i vejkanten!<\/p>\n

\"\"

Elefantgr\u00e6s (Tripidium ravennae<\/em>)<\/p><\/div>\n

Vi k\u00f8rte i lang tid uden at se andet end nogle sm\u00e5flokke af spotted deer, der p\u00e5 dansk har navnet Chital-hjort (Axis axis<\/em>) – desv\u00e6rre p\u00e5 lang afstand eller godt skjult mellem tr\u00e6erne og anden bevoksning. Ellers gjorde vi et enkelt holdt ved et hul under en tr\u00e6rod, der skjulte en varan, og selv om kun hovedet var synligt, var der med stor sandsynlighed tale om en bengalsk varan (Varanus bengalensis<\/em>). Denne varan er den mest almindelige i nationalparken, men er ret sky og undg\u00e5r mennesker. Hvordan vores guide fik \u00f8je p\u00e5 den, vides ikke… M\u00e5ske var den altid i dette hul?<\/p>\n

\"\"

Bengalsk varan (Varanus bengalensis<\/em>)<\/p><\/div>\n

Kort efter passerede vi et mindre v\u00e5domr\u00e5de, hvor en orientalsk slangehalsfugl (Anhinga melanogaster<\/em>) hvilede ud p\u00e5 en gren, der stak op af vandet. Det er ret almindeligt at se disse fugle her i parken, hvor de lever af fisk, som de fanger i det stillest\u00e5ende vand eller i f.eks. Rapti-floden. Slangehalsfuglen havde en del lighedspunkter med vores hjemlige skarv.<\/p>\n

\"\"

Orientalsk slangehalsfugl (Anhinga melanogaster<\/em>)<\/p><\/div>\n

Mens vi holdt stille her og betragtede slangehalsfuglen, dukkede der et indisk vildsvin (Sus scrofa cristatus<\/em>) frem fra gr\u00e6sset ved siden af grusvejen – for at krydse over p\u00e5 den anden side.
Det blev i \u00f8vrigt den eneste gang, vi s\u00e5 dette dyr p\u00e5 hele vores tur!<\/p>\n

\"\"

Indisk vildsvin (Sus scrofa cristatus<\/em>)<\/p><\/div>\n

Efterh\u00e5nden var vi ved at v\u00e6re lidt toilettr\u00e6ngende, s\u00e5 det passede meget godt, at det n\u00e6ste stop var ved Gharial Conservation Breeding Center, der var blevet oprettet af den nepalesiske regering her i Chitwan i 1978 for at redde gharialen for udryddelse. Vi vandrede rundt i centret, der havde en del st\u00f8rre bure med gharialer i forskellige stadier af deres liv – fra \u00e6g til voksne individer, der var klar til at blive udsat i den frie natur igen.<\/p>\n

\"\"

Unge gharialer ved deres bassin<\/p><\/div>\n

Centret blev oprettet i en periode, hvor gharialen i omr\u00e5det var i drastisk tilbagegang, og hvor bestanden blev ansl\u00e5et til ca. 70 dyr i hele det nepalesiske lavland. Dyrene var truet af \u00e6ggetyveri, drab for at f\u00e5 fat p\u00e5 skindet, forureningen i floderne og sammenfiltring i fiskenet.
Centret er en stor succes, og der er siden 1981 udsat mere end 1500 gharialer fra centret i omr\u00e5dets floder.<\/p>\n

\"\"

\u00c6ldre han-gharial<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get her i centret begyndte vi s\u00e5 sm\u00e5t turen tilbage mod Sauraha, og vi m\u00e5tte s\u00e5 sm\u00e5t opgive h\u00e5bet om at se de tre store dyr i parken, elefanter, n\u00e6sehorn og tigre.
Men bedst som al h\u00e5b var ude, fik vores guide \u00f8je p\u00e5 et pansern\u00e6sehorn (Rhinoceros unicornis<\/em>), der gik roligt i det h\u00f8je gr\u00e6s ret t\u00e6t ved vejen og gr\u00e6ssede fredeligt. Pansern\u00e6sehornet, der er den n\u00e6stst\u00f8rste art n\u00e6sehorn, lever kun i Nepal og Assam – i 12 beskyttede omr\u00e5der, hvoraf Chitwan er det ene. Arten har v\u00e6ret kraftigt truet af udryddelse, og i begyndelsen af det 19. \u00e5rhundrede var der under hundrede dyr i naturen; i dag menes den samlede bestand at v\u00e6re p\u00e5 mere end 4000.<\/p>\n

\"\"

Pansern\u00e6sehorn (Rhinoceros unicornis<\/em>), der gr\u00e6sser i det h\u00f8je gr\u00e6s<\/p><\/div>\n

Hannerne – tyrene – lever alene, mens hunnerne kan leve med deres kalve i mindre grupper. De er mest aktive om morgenen og aftenen, og de er ofte set opholde sig i vand i floder eller s\u00f8er i varmen. De lever n\u00e6sten udelukkende af gr\u00e6s, som de \u00e6der p\u00e5 land eller i vandet. Deres eneste naturlige fjende – ud over mennesket – er tigre, der af og til kan dr\u00e6be kalve, der er kommet lidt v\u00e6k fra moderen.
Nu, hvor vi endelig havde f\u00e5et \u00f8je p\u00e5 et pansern\u00e6sehorn, gik det st\u00e6rkt, og vi havde s\u00e5ledes ikke k\u00f8rt mange hundrede meter mere, f\u00f8r vi fik \u00f8je p\u00e5 endnu et n\u00e6sehorn, der denne gang l\u00e5 og rodede rundt i et vandhul – n\u00e6sten helt under vand og flydende rundt mellem vandhyacinter.<\/p>\n

\"\"

Pansern\u00e6sehorn i vandet<\/p><\/div>\n

Det blev naturligvis til en l\u00e6ngere pause her, hvor vi kunne betragte dyret – formodentlig en enlig han – i vandet.
Og netop, som vi havde besluttet os for at k\u00f8re videre, passerede vi endnu et vandhul med et n\u00e6sehorn, der l\u00e5 og stirrede i vores retning. Det s\u00e5 os n\u00e6ppe, da deres syn er d\u00e5rligt, men det kunne nok fornemme, at vi var i n\u00e6rheden, men endnu engang n\u00f8d vi synet af dette pr\u00e6gtige dyr.<\/p>\n

\"\"

Endnu et badende pansern\u00e6sehorn<\/p><\/div>\n

Nu var det imidlertid blevet tid til at s\u00f8ge tilbage til Sauraha, s\u00e5 vores chauff\u00f8r satte bilen i bev\u00e6gelse for at komme tilbage til floden – i det samme \u00f8jeblik, som han fik \u00f8je p\u00e5 en bl\u00e5halet bi\u00e6der (Merops philippinus<\/i>), der sad p\u00e5 en gren i et udg\u00e5et tr\u00e6 – h\u00f8jt oppe i luften. Den bl\u00e5halede bi\u00e6der lever af insekter som bier, hvepse, gedehamse og nok ogs\u00e5 guldsmede, og -som det er tilf\u00e6ldet med alle de andre bi\u00e6dere – er der tale om en farvestr\u00e5lende fugl!<\/p>\n

\"\"

Bl\u00e5halet bi\u00e6der (Merops philippinus<\/em>)<\/p><\/div>\n

Nu var tiden noget fremskreden, og vi bev\u00e6gede os derfor hastigt tilbage mod stedet, hvor vi skulle passere Rapti-floden; kun afbrudt af en flot bankivahane (Gallus gallus<\/em>), der absolut skulle spankulere over vejen lige foran jeepen. Bankivah\u00f8nen, der ogs\u00e5 kaldes r\u00f8d jungleh\u00f8ne, anses sammen med den gr\u00e5 jungleh\u00f8ne for at v\u00e6re stamfaderen til de moderne tamh\u00f8nseracer, vi kender i dag.\u00a0<\/p>\n

\"\"

Bankivahane (Gallus gallus<\/em>) foran os p\u00e5 vejen<\/p><\/div>\n

Tilbage ved endestationen for dagens safari steg vi om til kanoerne, der sejlede os over Rapti-floden, og derefter varede bare nogle minutter, f\u00f8r vi var tilbage p\u00e5 hotellet og kunne ford\u00f8je de mange indtryk ude fra parken.<\/p>\n

L\u00f8rdag, d. 11.10.<\/span>
Efter en sidste kort nat p\u00e5 vores resort i Sauraha skulle vi p\u00e5 en morgensafari – ikke i selve nationalparken, men i en privat park, der gr\u00e6nser op til denne, og allerede inden, parken havde \u00e5bnet sine porte for bes\u00f8gende, holdt vi klar som nogen af de f\u00f8rste ved indk\u00f8rslen til parken. Her kunne vi s\u00e5 – endnu engang – se dagens f\u00f8rste sol over Annapurna-massivet, p\u00e5 noget st\u00f8rre afstand end tidligere.
Pr\u00e6cis klokken 7:30 gik portene op, og vi kunne – efter at have ordnet formalia (registrering og betaling) – k\u00f8re ind i omr\u00e5det, og hvor vi efter f\u00e5 meter st\u00f8dte p\u00e5 en flok indiske p\u00e5fuglehunner (Pavo cristatus<\/em>)\u00a0 i det h\u00f8je gr\u00e6s.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Indiske p\u00e5fuglehun (Pavo cristatus<\/em>)<\/p><\/div>\n

Herefter k\u00f8rte vi gennem lidt skov, hvor vi flere gange st\u00f8dte p\u00e5 chital-hjorte (Axis axis<\/em>), b\u00e5de individer, der vandrede p\u00e5 vejen foran os, og sm\u00e5flokke i bevoksningen langs vejen. Chital-hjorten er den mest almindelige hjorteart i Chitwan, og den kendes let p\u00e5 den lysebrune pels med hvide pletter – deraf det engelske navn ‘spotted deer’.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Chital-hjorte (Axis axis<\/em>)<\/p><\/div>\n

Efter at vi var kommet gennem et lille skovomr\u00e5de, k\u00f8rte vi ud p\u00e5 gr\u00e6ssteppen, hvor vi oplevede det, der skulle vise sig at blive turens h\u00f8jdepunkt: et pansern\u00e6sehorn med sin kalv.
Pansern\u00e6sehorn, der i mods\u00e6tning til de afrikanske n\u00e6sehorn kun har \u00e9t horn, er dr\u00e6gtige i 15-16 m\u00e5neder, hvorefter kalven bliver hos moderen i 3 til 4 \u00e5r.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Pansern\u00e6sehorn med kalv<\/p><\/div>\n

Alene det at tr\u00e6ffe en mor med kalv var en stor oplevelse, som vi havde h\u00e5bet p\u00e5, s\u00e5 det tog ret lang tid, f\u00f8r vi var klar til at k\u00f8re videre – bare for at se endnu flere n\u00e6sehorn – b\u00e5de i vandet og p\u00e5 land!
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Endnu et pansern\u00e6sehorn; denne gang en ung han<\/p><\/div>\n

Efter lidt tid k\u00f8rte vi dog videre i det \u00e5bne land, hvor vi ud over endnu flere chital-hjorte pludselig fik \u00f8je p\u00e5 en mindre flok sm\u00e5hjorte, der viste sig at v\u00e6re sydlig\u00a0<\/span><\/span>r\u00f8d muntjac, som vi i \u00f8vrigt l\u00e6rte at kende under dens engelske navn, barking deer (Muntiacus muntiak<\/em>). Flokken bestod af en enkelt han med flere hunner omkring sig. Den sydlige r\u00f8de muntjac, der er meget sky og har et hundeagtigt kald, der minder en hunds g\u00f8en, er den mindste hjort, der lever i Chitwan, og den ses faktisk ikke s\u00e5 ofte, da den falder i med omgivelserne.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Sydlig\u00a0r\u00f8d muntjac (Muntiacus muntiak), han<\/p><\/div>\n

P\u00e5 den videre rundtur traf vi nu f\u00f8rst p\u00e5 en enkelt han-p\u00e5fugl i sin flotte, skinnende fjerdragt og derefter <\/span><\/span><\/span>en storken\u00e6bbet isfugl (Pelargopsis capensis<\/em>), der sad i et tr\u00e6, der ragede ud over en mindre s\u00f8 – sikkert spejdende efter fisk i vandet. Storken\u00e6bisfuglen er en meget stor isfugl med stort, r\u00f8dt n\u00e6b og gr\u00f8n ryg, bl\u00e5 vinger og brunt hoved og gulbrun hals og bug. Og den gjorde sig rigtig til, da den sad her h\u00f8jt til vejrs i solskinnet.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Storken\u00e6bbet isfugl (Pelargopsis capensis<\/em>)<\/p><\/div>\n

Ad en lille sidevej k\u00f8rte vi nu ud i et smukt landskab, hvor vi i et tr\u00e6 fik \u00f8je p\u00e5 et flot eksemplar af en toppet slange\u00f8rn (Spilornis cheela<\/em>), der sad og spejdede efter f\u00f8de p\u00e5 jorden. Slange\u00f8rnen lever af slanger, firben og andre krybdyr, som den finder i spredte skovomr\u00e5der t\u00e6t p\u00e5 v\u00e5domr\u00e5der.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Toppet slange\u00f8rn (Spilornis cheela<\/em>)<\/p><\/div>\n

Efter denne rovfugleoplevelse k\u00f8rte vi videre til parkens bes\u00f8gscenter, hvor et par musketfinker (L<\/em><\/span><\/span>onchura punctulata<\/em>) havde bygget rede blandt de forklarende tavler.\u00a0<\/p>\n

\"\"

Musketfinke (Lonchura punctulata<\/em>)<\/p><\/div>\n

Da vi k\u00f8rte videre fra bes\u00f8gscentret s\u00e5 vi – ret h\u00f8jt i et tr\u00e6 og desv\u00e6rre siddende med ryggen i vores retning – en asiatisk \u00e5benn\u00e6bsstork (Anastomus oscitans<\/em><\/span>). En stor, men kedeligt udseende fugl, der har navn efterdet karakteristiske mellemrum, der dannes mellem over- og undern\u00e6bbet.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Asiatisk \u00e5benn\u00e6bsstork (Anastomus oscitans<\/em>)<\/p><\/div>\n

P\u00e5 trods af, at vi k\u00f8rte lidt rundt i h\u00e5bet om at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 en tiger, s\u00e5 skete der ikke yderligere p\u00e5 turen, og vi kunne bare k\u00f8re tilbage til resortet for at pakke, tjekke ud og s\u00e5 s\u00e6tte af sted mod Kathmandu til den sidste overnatning i Nepal.
Og selv om der var tale om en k\u00f8retur p\u00e5 bare 160 kilometer, skulle turen tage det meste af dagen ad en vej med uh\u00f8rt megen trafik – is\u00e6r i form af lastbiler – og hullede veje med eller uden asfalt, som til dels var skyllet v\u00e6k i forbindelse med monsunen tidligere p\u00e5 \u00e5ret eller nylige regnskyl. Her var der fast arbejde for folk, der havde ideer til forbedring af infrastrukturen!
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

P\u00e6n trafik p\u00e5 vejen<\/p><\/div>\n

P\u00e5 vejen stoppede vi ved en h\u00e6ngebro, som vi fik lejlighed til at vandre p\u00e5, og n\u00e6sten alle vovede sig over den mere end hundrede meter lange bro, der sp\u00e6ndte over Trishuli-floden. En lidt kildrende fornemmelse for os, der ikke var vant til det!
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

H\u00e6ngebro over Trishuli-floden<\/p><\/div>\n

Samtidig kunne vi konstatere, at de lokale hjemmevant forcerede broen med b\u00e5de cykler og motorcykler eller b\u00e6rende p\u00e5 l\u00e6ssevis af varer til bebyggelsen p\u00e5 den anden side af floden.
Efter denne lille pause gik det videre retning hovedstaden med endnu et lille stop – ved en bod i vejkanten, hvor man kunne k\u00f8be sm\u00e5 bananer – s\u00e6rdeles l\u00e6kre. Vores guide Narayan k\u00f8bte en hel pose bananer, som han efterf\u00f8lgende delte rundh\u00e5ndet ud af, s\u00e5 vi kunne pr\u00f8ve dem.
En pudsig oplevelse at spise bananer, der ikke var st\u00f8rre end en mundfuld.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

S\u00e5 k\u00f8bes der sm\u00e5 bananer ved en bod langs vejen<\/p><\/div>\n

Herefter gik turen uden stop til vores hotel, Holy Himalaya i Thamel, hvor vores bagage ventede p\u00e5 os fra sidst, vi var her, og hvor vi kunne tjekke ind p\u00e5 samme v\u00e6relse, som vi havde forladt nogle dage tidligere.
Efter check-in og en lille pause blev vi afhentet, da vi skulle spise aftensmad med udsigt til Boudhanath Stupa, der med sine 36 meter er Nepals og en af verdens st\u00f8rste stupaer.
Vi ankom til stupaen efter m\u00f8rkets frembud, og sammen med utallige andre – turister som pilgrimme – vandrede vi med uret rundt om stupaen og iagttog livet. Den nuv\u00e6rende stupa p\u00e5 stedet er formodentlig opf\u00f8rt i 1300-tallet, men bygget p\u00e5 fundamentet af en tidligere stupa fra ca. \u00e5r 600, der opf\u00f8rtes under den tibetanske kong Songtsen Gambo, da han konverterede til buddhismen. Sikkert er det, at stupaen blev alvorligt beskadiget ved jordsk\u00e6lvet i 2015, hvor den slog revner i spiret, men allerede i halvandet \u00e5r senere var den restaureret, finansieret af private donationer, og den var s\u00e5ledes den f\u00f8rste af alle jordsk\u00e6lvsramte verdensarvssteder i Kathmandu-dalen, der blev genopbygget.
Og ja. Naturligvis er Boudhanath Stupaen et af <\/span>UNESCOs<\/span> verdensarvssted.<\/span>
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Boudhanath Stupa ved aftentide<\/p><\/div>\n

Stupaen, der i dag er det religi\u00f8se centrum for den kvarte million tibetanere, der lever i eksil i Nepal, er omgivet af en del restauranter og souvenirbutikker, og p\u00e5 en af disse restauranter, Stupa View Restaurant, havde vi booket bord p\u00e5 tagterrassen med frit udsyn til stupaen.
At maden s\u00e5 ikke var noget at r\u00e5be hurra for, ja, det er s\u00e5 en anden sag.
Efter aftensmaden blev vi k\u00f8rt tilbage til hotellet, hvor det bare var p\u00e5 hovedet i seng; vi havde jo et fly, vi skulle n\u00e5 tidligt n\u00e6ste morgen…<\/span><\/span><\/p>\n

S\u00f8ndag, d. 12.10.<\/span>
Allerede f\u00f8r kl. 7 havde vi tjekket ud fra vores v\u00e6relser, og vi blev derefter afhentet og k\u00f8rt til lufthavnen, hvor vores fly gik til Paro i Bhutan allerede 09:10. Det bet\u00f8d ogs\u00e5, at vi m\u00e5tte undv\u00e6re morgenmaden, som blev erstattet af madpakker, som hotellets restaurant forsynede os med, og de blev fort\u00e6ret i lufthavnen, hvor vi alligevel skulle sidde og vente p\u00e5 at kunne boarde. Der blev ogs\u00e5 lige mulighed for at sige farvel og tak for denne gang til vores guide Narayan, bureauets repr\u00e6sentant Brinda og vores chauff\u00f8r – og i det hele taget takke for en sk\u00f8n uge i Nepal.<\/p>\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Rejsebeskrivelse under udarbejdelse!Denne beretning vedr\u00f8rer den f\u00f8rste tredjedel af dette efter\u00e5rs rejse til Himalaya sammen med fire af vores venner.Forhistorien er, at vi egentlig skulle have v\u00e6ret af sted p\u00e5 en 12 dages rejse til Nepal og Bhutan for et … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-16579","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-selv-arrangeret"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/16579","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=16579"}],"version-history":[{"count":14,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/16579\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16977,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/16579\/revisions\/16977"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=16579"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=16579"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=16579"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}