{"id":16146,"date":"2025-08-24T15:53:48","date_gmt":"2025-08-24T15:53:48","guid":{"rendered":"https:\/\/dagsberg.net\/?p=16146"},"modified":"2025-09-30T08:20:36","modified_gmt":"2025-09-30T08:20:36","slug":"berlin25","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/2025\/08\/24\/berlin25\/","title":{"rendered":"Berlin, 15.-23.8.25"},"content":{"rendered":"

(Vores<\/em> bes\u00f8g i Berlin startede f\u00f8rst tirsdag d. 19. august. Inden da bes\u00f8gte vi Gifhorn og Misselhorner Heide i Niedersachsen).<\/em>
\nDer var f\u00f8dselsdagsfester i familien i Hannover, og det blev s\u00e5 lige kombineret med en miniferie i Berlin, hvor vi kunne l\u00e5ne Joannas og Steffens lejlighed t\u00e6t ved Zoo, og derfor i kort afstand til mange af byens sev\u00e6rdigheder – og om ikke andet s\u00e5 var det nemt at komme rundt med S-tog og U-bahn lige om hj\u00f8rnet.
\nMen f\u00f8rst skulle vi lige ‘overst\u00e5’ nogle dage med familien og dertil h\u00f8rende fester i Hannover og omegn. Og som det n\u00e6sten er blevet en tradition, s\u00e5 var vores base i Burgdorf hos Claudias s\u00f8ster og svoger, der samtidig b\u00f8d os p\u00e5 nogle l\u00e6kre oplevelser i omr\u00e5det.<\/p>\n

Fredag, d. 15.8.<\/span>
\nEfter at have unders\u00f8gt mulighederne for transport fra Aarhus over Hannover til Berlin – og hjem igen – besluttede vi, at det blev i bil, alene af den grund, at det var billigere og hurtigere end at tage toget, samtidig med at det gav en del fleksibilitet.
\nDet viste sig dog, at uheld p\u00e5 motorvejen, allerede f\u00f8r Rendsburg, samt eftermiddagstrafik og vejarbejde omkring Hamborg kostede os godt tre timer i k\u00f8, hvor der bare skete nada! Alt i alt en meget stressende oplevelse i forhold til, at vi havde nogle aftaler, der skulle holdes…
\nFrem kom vi dog, og godt tr\u00e6tte kunne vi s\u00e5 slappe af med lidt f\u00f8dselsdag.<\/p>\n

L\u00f8rdag, d. 16.8.<\/span>
\nEfter et bes\u00f8g p\u00e5 Pferdemarkt – hestemarked – i Burgdorf om formiddagen, stod den p\u00e5 lidt hygge og afslapning om eftermiddagen – efterfulgt af endnu en f\u00f8dselsdag om aftenen og til sent ud p\u00e5 natten.<\/p>\n

S\u00f8ndag, d. 17.8.<\/span>
\nEfter morgenmaden gav vi os af sted til Gifhorn, en provinsby med godt 40000 indbyggere, der ligger 60 km \u00f8st for Hannover. Vores m\u00e5l var i mindre grad byen selv, men snarere byens store sev\u00e6rdighed, Det <\/span>Internationale M\u00f8llemuseum, der ligger p\u00e5 et ca. 15 hektar stort omr\u00e5de i udkanten af byen.
\nM\u00f8llemuseet, der er grund- og anlagt af Horst Wrobel, indeholder i dag 13 eksempler p\u00e5 vind- og vandm\u00f8ller. Museet er grundlagt og \u00e5bnede i 1980, og i 2020 overtog Gifhorn kommune museet, som de fortsat driver.
\nVi startede vores rundgang p\u00e5 omr\u00e5det med at bes\u00f8ge 4 vidt forskellige eksempler p\u00e5 vindm\u00f8ller fra Middelhavsomr\u00e5det, alle beliggende t\u00e6t p\u00e5 den kunstige M\u00f8lles\u00f8.
\nF\u00f8rste m\u00f8lle p\u00e5 programmet var vindm\u00f8llen ‘Irini’, der var en tro kopi af en m\u00f8lle fra \u00f8en Mykonos i Kykladerne i Gr\u00e6kenland. Der er en del m\u00f8ller af denne art p\u00e5 \u00f8en, men kun f\u00e5 af dem er i dag funktionsdygtige. M\u00f8llerne, der havde 12 sejlst\u00e6nger med vinger af sejldug, blev anvendt til maling af korn.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Vindm\u00f8llen \u2018Irini\u2019 fra Mykonos, Gr\u00e6kenland<\/p><\/div>\n

Ved siden af denne gr\u00e6ske m\u00f8lle stod den portugisiske vindm\u00f8lle ‘Anabela’, der er en kopi af en m\u00f8lle i Torres Vedras nord for Lissabon, og den anvendtes ligeledes til kornmaling. M\u00f8llerne i Portugal, der kan dateres tilbage til 1490, er fordelt langs hele Atlanterhavskysten, og deres funktion var – ud over maling af korn – ogs\u00e5 at vande marker. ‘Anabela’ har 8 sejlst\u00e6nger, hvoraf de 4 er bekl\u00e6dt med trekantede sejl.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Vindm\u00f8llen ‘Anabela’ fra Torres Vedras, Portugal<\/p><\/div>\n

Den tredje m\u00f8lle i dette omr\u00e5de, ‘Moli de Tramuntana’, er en kopi af en kornm\u00f8lle, der stod i udkanten af Palma de Mallorca, og det var typiske for disse m\u00f8ller, at der stod flere sammen i r\u00e6kkef\u00f8lge efter hinanden. Under m\u00f8llens runde t\u00e5rn er der en rektangul\u00e6r k\u00e6lder, der fungerede som m\u00f8llerens bolig samt stald og opbevaringsrum. M\u00f8llen har seks vinger med en diameter p\u00e5 ca. 20 meter.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

‘Moli de Tramuntana’ fra Palma de Mallorca<\/p><\/div>\n

Den sidste m\u00f8lle i denne serie var en kopi af en m\u00f8lle fra Frankrig, der er kendt gennem den franske digter Alphonse Daudet, der ud\u00f8deliggjorde den i sin bog ‘Breve fra min m\u00f8lle’. M\u00f8llen, der anvendtes til maling af hvede, er s\u00e5ledes en af de mest bes\u00f8gte turistdestinationer i Fontvieille n\u00e6r Arles, og denne m\u00f8lletype, der er dokumenteret siden det 12. \u00e5rhundrede, siges at v\u00e6re en af \u200b\u200bde \u00e6ldste <\/span>i Frankrig<\/span>.<\/span>
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

M\u00f8lle fra Fontvieille n\u00e6r Arles,, Frankrig.<\/p><\/div>\n

Hermed var vi gennem dette interessante omr\u00e5de med m\u00f8ller fra Middelhavsregionen, og vi fortsatte til en stor, nyere udstillingshal, hvor man kunne se ca. 50 miniature vind- og vandm\u00f8lle modeller fra 20 forskellige lande, ligesom man kunne f\u00e5 indblik i de processer, der var kendetegnende for m\u00f8lledriften.
\nFra udstillingen gik turen videre forbi en tysk stolpem\u00f8lle, der var opstillet som et eksempel p\u00e5 denne type m\u00f8lle der var ret almindelig i Tyskland.<\/span><\/p>\n

\"\"

Tysk stolpem\u00f8lle<\/p><\/div>\n

Fra stolpem\u00f8llen bev\u00e6gede vi os videre til et dybereliggende omr\u00e5de i museumsparken, hvor der var blevet plads til vandm\u00f8ller fra forskellige dele af verden – repr\u00e6senterende forskellige teknikker. M\u00f8llerne var fra Tyrol, Serbien og Korea.
\nIs\u00e6r den serbiske vandm\u00f8lle, ‘Mudra Milica’, der var en vandm\u00f8lle med skehjul var interessant. M\u00f8llen er bygget efter et helt andet princip end de s\u00e6dvanlige vandm\u00f8ller, der havde overl\u00f8bs- eller underl\u00f8bshjul, og dens skem\u00f8lledrevne vandhjul muliggjorde en effektiv udnyttelse af selv sm\u00e5 m\u00e6ngder vand p\u00e5 stejle stigninger<\/span>. M\u00f8ller af denne type er is\u00e6r kendt fra bjergomr\u00e5der som <\/span>Alperne<\/span>, <\/span>Pyren\u00e6erne<\/span> og <\/span>Karpaterne<\/span>.<\/span>
\nM\u00f8llen, der stod i det vestlige Serbien, stammer fra 1893.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Den serbiske vandm\u00f8lle, ‘Mudra Milica’<\/p><\/div>\n

Vandm\u00f8llen fra Sydkorea er en overl\u00f8bsvandm\u00f8lle fra et bjergrigt omr\u00e5de i Gangwon-do-provinsen i Sydkorea, hvor bjergb\u00f8nder brugte denne type m\u00f8lle til at male korn i det 19. \u00e5rhundrede. M\u00f8llen er i Gifhorn blev bygget i henhold til gammel tradition med koreansk gran og birk som byggematerialer.\u00a0 M\u00f8llen blev bygget af tre specialister fra Korea, og det var en gave fra den koreanske guvern\u00f8r i hvis distrikt denne type m\u00f8lle fandtes.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Vandm\u00f8llen fra Gangwon-do-provinsen i Sydkorea<\/p><\/div>\n

Efter et kig p\u00e5 samlingen af vandm\u00f8ller stod den p\u00e5 kaffe i landsbyen, der fungerede som en slags frilandsmuseum med bageri, br\u00f8dhus og trakt\u00f8rsted.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Br\u00f8dhuset i landsbyen<\/p><\/div>\n

Efter kaffen fortsatte vi til et par lidt mere afsides liggende bygninger, en ukrainsk vindm\u00f8lle samt en russisk tr\u00e6kirke.
\nDen ukrainske vindm\u00f8lle, ‘Natascha’, er en model af en vindm\u00f8lle i Gifhorns venskabsby Korsun-Shevchenkovsky n\u00e6r Kyiv, og den er bygget i massive fyrretr\u00e6s- og granstammer i bj\u00e6lkehyttestil. Ligesom det er tilf\u00e6ldet med mange ukrainske bygninger er m\u00f8llens vinduer, d\u00f8re og fremspring rigt dekorerede.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Den ukrainske vindm\u00f8lle, ‘Natascha’ fra Korsun-Shevchenkovsky<\/p><\/div>\n

Den sidste bygning, vi bes\u00f8gte p\u00e5 omr\u00e5det, var den 27 meter h\u00f8je Sankt Nicolauskirke med ikke mindre end otte forgyldte kupler, der er bygget som en kopi af den <\/span>russisk-ortodokse<\/span> Kristi Forklarelseskirke fra 1765 i den nordrussiske landsby Kozlyatievo.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Sankt Nicolauskirken<\/p><\/div>\n

Kirken, der er indviet i 1995 af Moskvas patriark Alexy II, er to-delt med en udstilling af kirkeeffekter p\u00e5 nederste etage og et kirkerum i etagen herover. Selve kirken er forsynet med en ikonostase (en v\u00e6g dekoreret med ikoner med tre d\u00f8re, som i ortodokse kirker st\u00e5r mellem det indre kirkeskib og koret), der blev lavet specielt til dette rum og dekoreret med ikoner baseret p\u00e5 gamle russiske og gamle ukrainske modeller. Kirken er stadigv\u00e6k i brug som kirke for egnens ortodokse troende.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Del af kirkens ikonostase<\/p><\/div>\n

Med bes\u00f8get i kirken var vores tur gennem museumsomr\u00e5det ovre, men p\u00e5 vejen ud mod bilen lagde vi vejen forbi et andet bygningsv\u00e6rk, som tidligere n\u00e6vnte Horst Wrobel stod bag, nemlig Klokkepaladset, der – som kirken – er bygget i gammel russisk arkitektonisk stil.
\nGrundstenen til bygningen, der har 50 gyldne kupler, der symboliserer 50 \u00e5rs fred mellem Tyskland og Rusland, blev lagt i september 1996 af Mikhail Gorbatjov.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Klokkepaladset<\/p><\/div>\n

Klokkepaladset er en flot bygning, hvor det var planlagt, at der \u00e5rligt skulle v\u00e6re plads til 40 talentfulde unge mennesker fra Rusland, der skulle uddannes som kunsth\u00e5ndv\u00e6rkere.
\nMig bekendt skete det aldrig…
\nForan bygningen m\u00f8der man mindesm\u00e6rket ‘Den Europ\u00e6iske Frihedsklokke’ med en 10 tons tung bronzeklokke til minde om delingen af \u200b\u200bTyskland og Europa samt Jernt\u00e6ppets fredelige fald. Rundt om klokken er der – placeret i hj\u00f8rnerne af pladsen – otte stentavler, der giver information om tysk og europ\u00e6isk historie.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Mindesm\u00e6rket ‘Den Europ\u00e6iske Frihedsklokke’<\/p><\/div>\n

Efter at vi havde tilbragt det meste af dagen i m\u00f8llemuseet – med hvad dertil h\u00f8rer – k\u00f8rte vi videre ind til Gifhorn by, hvor vi aflagde slottet et bes\u00f8g.
\nGifhorns hvidkalkede slot, der er opf\u00f8rt i 1525 af den magtfulde fyrstesl\u00e6gt Welf, har ikke haft den store historiske betydning, om end adelssl\u00e6gten Welf med den magtfulde Henrik L\u00f8ve som det mest fremtr\u00e6dende medlem, var viklet ind i flere europ\u00e6iske konge- og adelshuse.
\nP\u00e5 slottet i Gifhorn boede hertugen af Braunschweig-L\u00fcneburg i en periode fra 1539 til1549, men ellers har slottet ikke haft nogen fremtr\u00e6dende position i historien.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Gifhorn slot<\/p><\/div>\n

Slottet ligger idyllisk p\u00e5 en lille \u00f8 omgivet af en voldgrav i udkanten af centrum.
\n<\/span><\/span>Fra slottet blev det til en vandretur p\u00e5 hovedgaden i Gifhorn, der ikke har samme charme som en del andre byer i omr\u00e5det, som vi tidligere har bes\u00f8gt.
\nTuren gik derfor tilbage til vores base i Burgdorf, hvor den s\u00e5 bare stod p\u00e5 afslapning og hygge.<\/span><\/p>\n

Mandag, d. 18.8.<\/span>
\nEfter en god nats s\u00f8vn var det en tur ud i hedelandskabet, der stod p\u00e5 programmet, s\u00e5 efter morgenmaden k\u00f8ret vi af sted mod L\u00fcneburger Heide, n\u00e6rmere bestemt Misselhorner Heide, f\u00e5 kilometer \u00f8st for Hermannsburg.<\/p>\n

\"\"

Et kig ud over Misselhorner Heide<\/p><\/div>\n

Det blev herefter til en god lang vandretur gennem det flotte landskab, hvor lyngen netop nu stod i blomst. Egentlig var der ikke s\u00e5 meget afveksling i landskabet, men hedeomr\u00e5det med partier af lyng med enkeltst\u00e5ende tr\u00e6er afvekslede med skovomr\u00e5der med fyr og eg.
\nEt sted ude p\u00e5 heden var der ogs\u00e5 plads til et enkelt vandhul med lidt mosebevoksning, og det lignede n\u00e6rmest et d\u00f8dishul, som vi kender det fra mor\u00e6nelandskaber i Danmark. Selv om vi ikke s\u00e5 dyr her, s\u00e5 var vi sikre p\u00e5, at vandhullet var brugt af de f\u00e5r, der i perioder gik l\u00f8s p\u00e5 heden.<\/p>\n

\"\"

Et vandhul p\u00e5 heden…<\/p><\/div>\n

Et sted p\u00e5 heden traf vi ogs\u00e5 p\u00e5 et historisk bihegn med tegltag til opbevaring af bistader, n\u00e5r bierne holdt vinterferie. N\u00e5r vi – som nu – var i lyngens blomstringss\u00e6son, var bistader anbragt ude i landskabet, s\u00e5 bierne var t\u00e6ttere p\u00e5 den blomstrende lyng og derfor havde st\u00f8rre succesrate i forhold til indsamling af honning.<\/p>\n

\"\"

Bihegn til opbevaring af bistader<\/p><\/div>\n

Alt i alt havde vi en flot eftermiddag p\u00e5 heden, der blev afrundet med en is og kaffe p\u00e5 en lokal caf\u00e9 i Hermannsburg, inden turen gik ‘hjem’ til Burgdorf og en sidste overnatning, inden turen i morgen skulle g\u00e5 \u00f8stover til Tysklands hovedstad.<\/p>\n

Tirsdag, d. 19.8.<\/span>
\nEfter morgenmaden gik turen i bil ad A2 til Berlin, hvor vi forholdsvis let fandt frem til Joannas og Steffens lejlighed s\u00e6rdeles t\u00e6t p\u00e5 Kurf\u00fcrstendamm i bydelen Charlottenburg.
\nHerefter fik vi os installeret i lejligheden, inden vi begav os ud p\u00e5 en kort tur i omr\u00e5det, mest af alt for lige at orientere os i mulighederne her, hvor vi boede de n\u00e6ste dage.
\nTuren f\u00f8rte os forbi Savignyplatz og videre ad Kantstrasse, forbi Theater des Westens til den 3,5 km lange shoppingboulevard Kurf\u00fcrstendamm.
\nTheater des Westens, der er bygget 1895-96, er et af de mest ber\u00f8mte teatre for musicals og operetter i Berlin. Oprindelig blev det bygget som skuespilhus, men ret hurtigt dedikeret til opera og operette.<\/p>\n

\"\"

Theater des Westens<\/p><\/div>\n

Efter 2. Verdenskrig tjente bygningen i en periode som Berlins operahus kaldet <\/span><\/span>St\u00e4dtische Oper<\/span><\/span><\/i><\/span>, fordi byens oprindelige operahus, <\/span><\/span>Deutsche Oper Berlin<\/span><\/span><\/em>,<\/span><\/span> var blevet \u00f8delagt under krigen.
\nVi var ikke inde i bygningen, som ellers skulle v\u00e6re et bes\u00f8g v\u00e6rd, men alene bygningen var et imponerende syn.
\nI stedet fortsatte vi til Breitscheidplatz, der er kendt for Ged\u00e4chtniskirche, der i dag er et vartegn i det vestlige Berlin.\u00a0<\/span><\/span>Den oprindelige kirke p\u00e5 stedet blev bygget i perioden fra 1891 til 1895, men den blev slemt beskadiget under et bombeangreb natten til den 23. oktober, 1943; et angreb som kun en rest af spiret, en stor del af indgangshallen samt alteret og d\u00e5bskapellet overlevede.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Ged\u00e4chtniskirche p\u00e5 Breitscheidplatz<\/p><\/div>\n

Byggeriet af denne oprindelige kirke blev iv\u00e6rksat af kejser Wilhelm II for at modvirke den tyske arbejderbev\u00e6gelse og vende tilbage til traditionelle religi\u00f8se v\u00e6rdier, og han opkaldt kirken efter sin bedstefar, kejser Wilhelm I; deraf kirkens korrekte og fulde navn: <\/span><\/span>Kaiser Wilhelm Ged\u00e4chtniskirche.
\nEfter den delvise \u00f8del\u00e6ggelse af kirken i 1943 besluttede man, at genopbygge kirken og udskrev en designkonkurrence, der mundede ud i at bevare t\u00e5rnet og rive det meste af resten af kirken ned og s\u00e5 samtidig bygge den moderne kirke, der nu st\u00e5r p\u00e5 pladsen.
\nDen nye kirke, der er bygget vest for t\u00e5rnet, er ottekantet og konstrueret i beton og st\u00e5l med 21292 vinduer i farvet glas med bl\u00e5 som den dominerende farve. Kirken har plads til over 1000 tilh\u00f8rere.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Den nye Ged\u00e4chtniskirke for den t\u00e5rne p\u00e5 den gamle kirke<\/p><\/div>\n

Klokket\u00e5rnet \u00f8st for kirken er sekskantet med en diameter p\u00e5 12 meter og 53,5 meter h\u00f8jt, og p\u00e5 grund af af de nye bygningers karakteristiske udseende har de f\u00e5et \u00f8genavnet Lippenstift und Puderdose<\/span> (L\u00e6bestiften og pudderd\u00e5sen) af berlinerne.
\nI \u00f8vrigt bliver det oprindelige, delvist \u00f8delagte, t\u00e5rn ofte omtalt som Berlins hjerte, og <\/span><\/span><\/span>stueetagen herunder er blevet omdannet til en mindesal.
\nVi fortsatte vores vandretur \u00f8stp\u00e5 ad Kurf\u00fcrstendamm, forbi Weltkugelbrunnen, der er et springvand i r\u00f8d granit, der viser en symbolsk globus med figurer fra forskellige kulturer afbildet. Springvandet er indviet i 1983.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Weltkugelbrunnen<\/p><\/div>\n

Fra springvandet gik vi ned ad Tauentzienstrasse og forbi skulpturen Berlin, der best\u00e5r af 4 st\u00e5lr\u00f8r, der r\u00e6kker opad og m\u00f8des i en l\u00f8kke uden at r\u00f8re hinanden – hvilket symboliserer n\u00e6rheden, isolationen og de afbrudte forbindelser mellem Vest- og \u00d8stberlin.
\nSkulpturen var bestilt af Vestberlin for at fejre Berlins 750 \u00e5r jubil\u00e6um i 1987 og er en af otte skulpturer, der blev bestilt ved den lejlighed.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Skulpturen Berlin<\/p><\/div>\n

Og s\u00e5 var vi ellers fremme ved vores m\u00e5l for denne korte g\u00e5tur – KaDeWe, Kaufhaus des Westens, der er det n\u00e6stst\u00f8rste stormagasin i Europa, efter Harrods i London.
\nKaDeWe var et ikonisk stormagasin i Vesttyskland op til Berlinmurens fald, og det var et symbol p\u00e5 vestens forbrugskultur, modsat \u00d8stberlin, der – som en del af DDR – var styret af plan\u00f8konomi. Dette skabte en st\u00e6rk ideologisk og politisk kontrast til det frie, kapitalistiske Vestberlin, hvor KaDeWe l\u00e5.<\/span>
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

KaDeWe<\/p><\/div>\n

KaDeWe blev bygget i starten af det 20. \u00e5rhundrede, og det slog d\u00f8rene op til et gulvareal p\u00e5 24000 m2<\/sup> i 1907. Under 2. Verdenskrig blev bygningen, der rummede stormagasinet, bombet og udbr\u00e6ndte, men KaDeWe gen\u00e5bnede i etaper i l\u00f8bet af 1950’er.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Interi\u00f8r fra KaDeWe<\/p><\/div>\n

Vi gik en tur rundt p\u00e5 flere etager i stormagasinet, inden vi slog os ned og fik lidt let aftensmad p\u00e5 \u00f8verste etage, 7. sal, der var en vinterhave med restauranter.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Vinterhaven p\u00e5 7. sal i KaDeWe<\/p><\/div>\n

Herefter var det ned igen – med en af de smukke elevatorer i bygningen, og videre den samme vej vi var kommet. Dette f\u00f8rte os forbi (og ind i) Europacenter p\u00e5 hj\u00f8rnet af Breitscheidplatz – hvor vi kunne beundre ‘<\/span><\/span>Uhr der flie\u00dfenden Zeit’, der er et 13 meter h\u00f8jt vandur, hvor tiden vises i en kontinuerlig str\u00f8m af v\u00e6skefyldte glaskugler. Interessant at st\u00e5 og betragte denne specielle installation.<\/p>\n

\"\"

‘Uhr der flie\u00dfenden Zeit’ i Europacenter<\/p><\/div>\n

Herefter brugte vi lidt tid i Ged\u00e4chtnis-kirkens mindesal, hvor der var flere interessante mosaikker i loftet og p\u00e5 v\u00e6ggen, der relaterede sig til Wilhelm den f\u00f8rstes tid som kejser.
\nAlt i alt var det et interessant sted, hvor man ogs\u00e5 kunne betragte forskellige udstillinger og fotos, der var relevante i forhold til kirken.<\/p>\n

\"\"

Mosaik i loftet i Ged\u00e4chtnis-kirkens mindesal<\/p><\/div>\n

Efter at have betragtet mindesalen med indhold, fortsatte vi indenfor i den nye kirke, hvor der var et flot farvespil – takket v\u00e6re de mange s\u00e5 vinduer, der i sin helhed mest af alt mindede om en mosaik.<\/p>\n

\"\"

Den nye kirke – set indefra<\/p><\/div>\n

Men ellers var det bare tilbage til lejligheden og f\u00e5 ford\u00f8jet nogle af de oplevelser, vi havde haft p\u00e5 denne lille vandretur i og omkring Kurf\u00fcrstendamm.<\/p>\n

Onsdag, d. 20.8.<\/span>
\nDagen startede med at f\u00e5 flyttet bilen, s\u00e5 vi ikke fik endnu en P-afgift! – og derefter morgenmad, inden vi vandrede ud i byen, hvor vi havde besluttet at kigge p\u00e5 nogle af Berlins store sev\u00e6rdigheder.
\nAlts\u00e5 bev\u00e6gede vi os af sted – g\u00e5ende – fra Savignyplatz gennem sm\u00e5 gader til Steinplatz, hvor vi kunne se et mindesm\u00e6rke for ofrene for nationalsocialismen i Tyskland fra 1933 til 1945.<\/p>\n

\"\"

Mindesm\u00e6rke for ofrene for nationalsocialismen<\/p><\/div>\n

Over for pladsen – p\u00e5 den anden side af Herdenbergstrasse – l\u00e5 Universit\u00e4t der K\u00fcnste Berlin, der med mere end 4000 studerende fordelt p\u00e5 70 uddannelser er det et af de st\u00f8rste kunstakademier i verden. Kunstakademiet er en fusion af flere forskellige uddannelsesinstitutioner, hvoraf den \u00e6ldste, Kurf\u00fcrsten Akademie f\u00fcr Malerkunst, Skulptur und Arkitektur,<\/span><\/span>\u00a0stammer fra 1696.<\/p>\n

\"\"

Universit\u00e4t der K\u00fcnste Berlin<\/p><\/div>\n

Turen gik herefter videre til Strasse des 17. Juni, der tidligere hed Charlottenburger Chaussee, fordi den forbandt Charlottenburg med centrum. I 1953 omd\u00f8btes gaden til det nuv\u00e6rende navn som en hyldest til den \u00f8stberlinske folkeopstand den 17. juni 1953 – en opstand, der blev sl\u00e5et h\u00e5rdt ned af Sovjetunionen. I nazi-tiden var gaden en del af \u00d8st-Vest-aksen, og i\u00a0de sidste uger af 2. verdenskrig, hvor Berlins lufthavne var \u00f8delagte, blev gaden anvendt som landingsbane.
\nVores vej ned ad Strasse des 17. Juni (og gennem Tiergarten) begyndte ved Charlottenburger Tor, der er opf\u00f8rt i 1907 af byen Charlottenburg, der dengang var en uafh\u00e6ngig by, og det var oprindelig t\u00e6nkt som en pendant til Brandenburger Tor i den anden ende af vejen.<\/p>\n

\"\"

Den ene halvdel af Charlottenburger Tor<\/p><\/div>\n

Herefter fortsatte vi gennem Tiergarten til Siegess\u00e4ule – Sejrs\u00f8jlen – midt i dyrehaven, anlagt i midten af en rundk\u00f8rsel. S\u00f8jlen, der er 67 meter h\u00f8j, blev oprindelig placeret foran Rigsdagsbygningen i 1873 til minde om 3 store tyske milit\u00e6rsejre over henholdsvis Danmark (1864), \u00d8strig (1866) og Frankrig (1870\/71). S\u00f8jlen, der er fremstillet i granit, er udsmykket med forgyldte kanoner, der blev erobret fra fjenderne i de tre krige. \u00d8verst p\u00e5 s\u00f8jlen er en forgyldt statue af sejrsgudinden Guld-Else, der i h\u00e5nden holder en laurb\u00e6rkrans.
\nSiegess\u00e4ule blev flyttet fra pladsen foran Rigsdagen til sin nuv\u00e6rende plads i 1939.<\/p>\n

\"\"

Siegess\u00e4ule<\/p><\/div>\n

Efter at have beundret s\u00f8jlen et stykke tid, fortsatte vi vores tur mod centrum, men gjorde kort holdt foran det sovjetiske krigsmindesm\u00e6rke, der blev rejst i 1945, f\u00e5 dage efter at sovjetiske tropper havde erobret Berlin. Mindesm\u00e6rket \u00e6rer de 80000 soldater fra de sovjetiske v\u00e6bnede styrker, der faldt under slaget om Berlin i april\/maj 1945.<\/p>\n

\"\"

Det sovjetiske krigsmindesm\u00e6rke fra 1945<\/p><\/div>\n

N\u00e6ste stop var Rigsdagsbygningen, der har haft en lang og omtumlet tilv\u00e6relse.
\nEfter det tyske riges grundl\u00e6ggelse i 1871 m\u00f8dtes den nye rigsdag i mindre bygninger p\u00e5 Leipziger Strasse i Berlin, men da der ikke var plads nok, besluttede man at opf\u00f8re en st\u00f8rre rigsdagsbygning. Af forskellige \u00e5rsager gik det lidt langsomt med at komme i gang med byggeriet, og f\u00f8rst i 1884, under kejser Wilhelm I, begyndte byggeriet.
\nRigsdagen stod f\u00e6rdig ti \u00e5r senere, i 1894.<\/p>\n

\"\"

Rigsdagsbygningen<\/p><\/div>\n

Efter afslutningen af 1. Verdenskrig i 1918 abdicerede kejser Wilhelm II som en konsekvens af Novemberrevolutionen, og Weimarrepublikken blev udr\u00e5bt fra en af Rigsdagens balkoner.
\nBygningens rolle som s\u00e6de for Rigsdagen sluttede brat, da den 27. februar 1933 blev sat i brand, og ikke blev istandsat af nationalsocialisterne, der sad p\u00e5 regeringsmagten.<\/p>\n

\"\"

Indgangen til Rigsdagsbygningen<\/p><\/div>\n

Rigsdagen som institution holdt op med at fungere, og de f\u00e5 gange, den var samlet under de tolv \u00e5r med nationalsocialistisk styre, m\u00f8dtes den i en tidligere operabygning i n\u00e6rheden.
\nUnder 2. Verdenskrig blev bygningen yderligere beskadiget, og efter krigen og under Den kolde Krig l\u00e5 den hen i ruiner, selv om den l\u00e5 i Vestberlin.
\nF\u00f8rst i 1961-64 blev Rigsdagsbygningen restaureret og genopbygget, og i april 1999 blev forbundsdagens s\u00e6de officielt flyttet fra Bonn til Berlin.<\/p>\n

\"\"

Rigsdagsbygningen set fra Platz der Republik<\/p><\/div>\n

Foran bygningen, p\u00e5 Platz der Republik, blev vi m\u00f8dt af horder af turister, da bygningen i dag er en af Berlins store turistattraktioner, og turisterne kan – hvis de vender sig om – ogs\u00e5 kan se Bundeskanzleramtet, der er forbundskanslerens officielle residens og sekretariat.
\n\"\"Fra Platz der Republik fortsatte vi til hj\u00f8rnet af Ecke Ebert- og Scheidemannstrasse, hvor der p\u00e5 en r\u00e6kke hvide kors, der h\u00e6nger p\u00e5 st\u00e5ltr\u00e5dshegnet, fort\u00e6lles historierne om en r\u00e6kke mennesker, der mistede livet, da de fors\u00f8gte at flygte fra \u00d8st- til Vestberlin. Korsene var oprindelig placeret for enden af Paul-L\u00f6be-Allee<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Hvide kors p\u00e5 st\u00e5ltr\u00e5dshegnet<\/p><\/div>\n

, men senere flyttet hertil. Historierne, man kunne l\u00e6se p\u00e5 korsene, var meget individuelle, og man kunne bla. l\u00e6se om den f\u00f8rste, den yngste, den \u00e6ldste og den sidste, der blev skudt under fors\u00f8get p\u00e5 at komme til friheden p\u00e5 den anden side af muren.
\nLidt tynget af denne oplevelse fortsatte vi til Brandenburger Tor, der er den eneste bevarede byport i Berlin. I 1730’erne opf\u00f8rtes en toldmur med 18 porte om Berlins gamle bydel og mange af de omkringliggende forst\u00e6der, og Brandenburger Tor, der blev opf\u00f8rt fra 1788-91, var en af disse porte. Porten var et pr\u00e6gtigt bygningsv\u00e6rk med 12 doriske s\u00f8jler, og designet havde indgangen til Akropolis i Athen som forbillede. P\u00e5 toppen af porten st\u00e5r et hestefirspand med en stridsvogn, der k\u00f8res af den romerske gudindefor sejr, Victoria, hvilket skulle forestille ‘Fredens Triumf’.<\/p>\n

\"\"

Brandenburger Tor – set fra vest<\/p><\/div>\n

Brandenburger Tor st\u00e5r for enden af Unter den Linden, der l\u00e5 i det tidligere \u00d8stberlin, og Strasse des 17. Juni i Vestberlin, og under den kolde krig passerede Berlinmuren t\u00e6t vest om Brandenburger Tor, der s\u00e5ledes ogs\u00e5 blev et symbol p\u00e5 den delte by og den kolde krig.
\nVi blev h\u00e6ngende lidt p\u00e5 Pariser Platz \u00f8st for porten og kunne betragte det liv, der udspandt sig her med rejsegrupper, skoleklasser, souvenirs\u00e6lgere og g\u00f8glere i et sammensurium.<\/p>\n

\"\"

Brandenburger Tor – set fra \u00f8st<\/p><\/div>\n

Herfra kunne vi ogs\u00e5 se Hotel Adlon, der slog d\u00f8rene op i 1907 og har etableret sig som et af de mest luksuri\u00f8se hoteller i Tyskland. Bygningen, der rummede hotellet, blev i 1945 omdannet til sygehus, men natten til 3. maj samme \u00e5r udbr\u00e6ndte bygningen og blev n\u00e6sten helt \u00f8delagt.
\nI 1997 blev hotellet genopf\u00f8rt i den oprindelige stil.
\nHotellet er i \u00f8vrigt kendt for en episode fra 2002, hvor Michael Jackson holdt sit eget barn, Prince Michael Jackson II ud over balkonen fra 3. sal – kun fastholdt i hans h\u00f8jre arm.<\/p>\n

\"\"

Hotel Adlon p\u00e5 Pariser Platz<\/p><\/div>\n

Fra Pariser Platz fortsatte vi rundt om hotel Adlon til Mindesm\u00e6rket for Europas myrdede j\u00f8der, et mindesm\u00e6rke, der best\u00e5r af 2.711 stenblokke, der er st\u00f8bt i jernbeton i varierende h\u00f8jder. Mindesm\u00e6rket str\u00e6kker sig over 19.000 m\u00b2, og man f\u00f8ler sig rigtig lille, som man st\u00e5r der mellem stenene.<\/p>\n

\"\"

Mindesm\u00e6rket for Europas myrdede j\u00f8der<\/p><\/div>\n

Da vi nu var passeret middag og havde brugt meget tid p\u00e5 kulturens forskellige afskygninger, valgte vi, at n\u00e6ste punkt p\u00e5 programmet skulle v\u00e6re chokoladebutikken Ritter Sport, hvor man kunne designe sin helt egen chokolade. Det viste sig bare, at butikken var flyttet, s\u00e5 i stedet bes\u00f8gte vi det n\u00e6rliggende Gendarmenmarkt, en stille og rolig plads med tre markante bygningsv\u00e6rker. Den nordlige afgr\u00e6nsning af pladsen udg\u00f8res af Franz\u00f6sischer Dom, mens Deutscher Dom ligger i pladsens sydlige udkant. Mellem de to kirker og i pladsens vestlige udkant ligger Schauspiel<\/span><\/span>haus Berlin.
\nDen oprindelige Franz\u00f6sischer Dom, der blev bygget for huguenotterne mellem 1701 og 1705 p\u00e5 et tidspunkt, hvor en fjerdedel af Berlins befolkning var huguenotter, var bygget med huguenottemplet i <\/span><\/span>Charenton-Saint-Maurice<\/span><\/span> i Frankrig som forbillede. Kirken fik i 1785 tilf\u00f8jet et t\u00e5rn med kuppel, hvilket med tiden gav kirken sit nuv\u00e6rende navn Franz\u00f6sischer Dom; ‘dom’ refererer ikke til domkirke, da kirken aldrig har v\u00e6ret s\u00e6de for en biskop, men snarere til det franske ord d\u00f4me, der betyder kuppel. Kirken, der blev alvorligt skadet i 2. Verdenskrig, men genopbygget mellem 1977 og 1981, bruges i dag af den evangeliske kirke i Tyskland.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Gendarmenmarkt med Franz\u00f6sischer Dom<\/p><\/div>\n

Deutscher Dom i den anden ende af Gendarmenmarkt hedder i daglig tale Neue Kirche, og ogs\u00e5 her er der tale om en evangeliske kirke. Kirken er bygget i samme periode som Franz\u00f6sischer Dom i den anden ende af pladsen, og heller ikke denne kirke er en domkirke, trods navnet. Kirken blev n\u00e6sten \u00f8delagt i 1943 under bombningen af Berlin, men genopbygget fra 1983 til 1996 og indrettet som museum for tysk parlamentarisk historie.
\nKirkens menighed holder i dag til i Franz\u00f6sischer Dom.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Deutscher Dom set fra Gendarmenmarkt<\/p><\/div>\n

Det tredje markante byggeri p\u00e5 pladsen, Schauspielhaus Berlin, der blev opf\u00f8rt i 1818-21, udbr\u00e6ndte under 2. Verdenskrig, men blev genopf\u00f8rt fra 1976 til 1984.
\nHuset, der er under renovering, rummer i dag b\u00e5de koncerter og skuespil.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Schauspielhaus Berlin – set fra Gendarmenmarkt<\/p><\/div>\n

Fra Gendarmenmarkt fortsatte vi efter en kop kaffe vores rundtur i Berlin til den nye Ritter Sport-forretning, inden vi s\u00f8gte mod Checkpoint Charlie.
\nCheckpoint Charlie, der ligger i Friedrichstrasse, er nok det mest kendte overgangssted mellem \u00d8st- og Vestberlin, og det blev et symbol p\u00e5 den kolde krig, Berlinmuren og adskillelsen mellem de to bydele. Den originale bygning, der stod her p\u00e5 stedet, er kommet p\u00e5 museum, og den kan ses p\u00e5 Det Allierede Museum (Alliierten Museum), der ligger i den sydvestligste del af Berlin i Steglitz-Zehlendorf.
\nDet Checkpoint Charlie, man kan se i Friedrichstrasse, er en simpel efterligning og turistf\u00e6lde, hvor turister stod i k\u00f8 for at blive fotograferet foran huset.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Checkpoint Charlie look-a-like<\/p><\/div>\n

Vi fortsatte dog videre ned af Friedrichstrasse og forbi et par museer, der fort\u00e6ller historien om det delte Berlin og murens betydning og fald, inden vi via Rudi-Dutschke-Strasse kom til Axel Springer Neubau, hvor man i Axel-Springer-Strasse kan se 11 originale stykker af Berlinmuren ved siden af skulpturen Balanceakt.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Rest af Berlinmuren i Axel-Springer-Strasse<\/p><\/div>\n

Skulpturen, der er fremstillet af bronze og beton i 2009 – 20 \u00e5r efter murens fald – viser en mand, der balancerer p\u00e5 muren. Ideen med mindesm\u00e6rket er at mindes <\/span>den tyske genforening<\/span>, og murens fald; at skabe og opretholde balance.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Skulpturen Balanceakt<\/p><\/div>\n

Herefter var det tid til lidt sen frokost eller tidlig aftensmad, om man vil, og derfor fandt vi hen til Restaurant Weingr\u00fcn ved bredden af Spree, hvor vi slog os ned og fik lidt at spise. Restauranten havde til huse i nederste etage i det s\u00e5kaldte Juwel-Palais, der er en fornem, nygotisk bygning fra 1898, der oprindelig var et handelshus med speciale i guld. Et hyggeligt og roligt sted med en lidt d\u00e5rlig betjening, men med en fin udsigt ned over Spree med Berliner Dom i baggrunden.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Juwel-Palais<\/p><\/div>\n

Efter maden gik vi videre forbi Rotes Rathaus, der er opf\u00f8rt mellem 1861 og 1869 i r\u00f8de mursten. R\u00e5dhuset, der i dag er et ber\u00f8mt vartegn for Berlin med det n\u00e6sten 74 meter h\u00f8je t\u00e5rn, der kan ses p\u00e5 lang afstand, har siden 1991 v\u00e6ret s\u00e6de for s\u00e5vel den regerende borgmester som Berlins senat.
\nUnder 2. Verdenskrig blev r\u00e5dhuset skadet af bomber, men ved krigens afslutning blev det hurtigt genopbygget og var fra 1945 og indtil murens fald r\u00e5dhus for \u00d8stberlin.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Rotes Rathaus<\/p><\/div>\n

Hermed var vi fremme ved Alexanderplatz med Berliner Fernsehturm og Verdensuret.
\nFjernsynst\u00e5rnet, der blev bygget af DDRs Deutsche Post og indviet i 1969, er 368 meter h\u00f8jt og dermed mere end 220 meter h\u00f8jere end det gamle Berliner Funkturm, der er bygget i 1920’erne.
\nFjernsynst\u00e5rnet er et markant vartegn for byen, og det bruges ofte som symbol p\u00e5 Berlin i \u00e5bningsscener i film, der har relation til Berlin – p\u00e5 samme m\u00e5de som bygninger som Brandenburger Tor, Siegess\u00e4ule og Rigsdagsbygningen.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Berliner Fernsehturm set gennem tr\u00e6erne<\/p><\/div>\n

I godt 200 meters h\u00f8jde har t\u00e5rnet en kuppel, der rummer en udsigtsplatform samt en roterende restaurant.
\nDen anden interessante installation p\u00e5 Alexanderplatz er Urania Verdensuret – eller bare Verdensuret – hvor man kan afl\u00e6se klokkesl\u00e6ttet i 148 st\u00f8rre byer i Verden. Uret er opf\u00f8rt af DDR i 1969, og det har siden da v\u00e6ret b\u00e5de en turistattraktion og et m\u00f8dested.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Urania Verdensuret<\/p><\/div>\n

Efterh\u00e5nden var vi n\u00e5et til sidst p\u00e5 eftermiddagen, s\u00e5 vi s\u00f8gte ned i metroen for – med et enkelt skifte undervejs – at komme tilbage til Savigny Platz og derfra hjem i lejligheden, hvor vi kunne flade lidt ud efter en dag med mange meter i benene.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Torsdag, d. 21.8.<\/span>
\nEfter en god nats s\u00f8vn og morgenmaden indenbords, tog vi igen ud i byen, idet vi s\u00f8gte til en metrostation, hvorfra vi kunne tage toget til Alexanderplatz, hvor vores tur sluttede i g\u00e5r.
\nP\u00e5 vej til stationen stoppede vi flere gange op ved s\u00e5kaldte Stolpersteine, der er sm\u00e5 mindesm\u00e6rker for ofre for nazismen, ofte j\u00f8der, men ogs\u00e5 romaer og sintier. Stenene, der m\u00e5ler 10×10 cm, er placeret p\u00e5 steder, hvor ofrene boede, og deres navne og sk\u00e6bne er indgraveret i stenene. Der er i alt godt og vel 11450 s\u00e5danne mindesm\u00e6rker rundt omkring i Berlin.<\/p>\n

\"\"

Stolpersteine i en af gaderne<\/p><\/div>\n

P\u00e5 Alexanderplatz skiftede vi til S-toget til Ostbahnhof, der var stoppestedet t\u00e6ttest p\u00e5 vores f\u00f8rste m\u00e5l for turen i dag, East Side Gallery.
\nEast Side Gallery er et friluftsgalleri p\u00e5 den l\u00e6ngst bevarede del af <\/span><\/span>Berlinmuren. Her er – langs M\u00fchlenstra\u00dfe i bydelen Friedrichshain – et stykke mur med en l\u00e6ngde p\u00e5 i alt 1316 meter, <\/span><\/span>placeret p\u00e5 nord\u00f8stsiden af <\/span><\/span>Spree.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"Ankommet

Motiv fra East Side Gallery<\/p><\/div>\n

I for\u00e5ret 1990 og efter murens fald blev denne del af muren malet af 118 kunstnere, der i deres malerier kommenterede de politiske forandringer i 1989\/90 i 105 malerier p\u00e5 den side af muren, der vendte mod det tidligere \u00d8stberlin.
\nDesv\u00e6rre er de oprindelige malerier ikke fuldst\u00e6ndig bevaret, og i stedet for originalerne fra dengang findes der i dag kun replikaer fra 2009.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Et andet kendt motiv (tv) fra East Side Gallery<\/p><\/div>\n

Flere af malerierne p\u00e5 muren opfattes som legendariske, og is\u00e6r maleri nummer 25\u00a0 af Leonid Bresjnev og Erich Honecker, der kysser hinanden, tr\u00e6kker mange turister til. Maleriet, der er fremstillet af den russiske maler Dmitri Vrubel, b\u00e6rer titlen Mein Gott, hilf mir, diese t\u00f6dliche Liebe zu \u00fcberleben<\/i>. Vrubel havde sin inspiration til maleriet fra et fotografi, der skildrede et socialistisk broderkys mellem de to omtalte ledere i 1979 under ved fejringen af 30-\u00e5rsdagen for DDR. Maleriet blev restaureret af Vrubel selv i 2009.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Maleri nummer 25\u00a0 af Leonid Bresjnev og Erich Honecker<\/p><\/div>\n

I \u00f8vrigt er der mange r\u00f8rende og aktuelle budskaber mere eller mindre skjult i de \u00f8vrige malerier i galleriet, og vi kunne bare beundre de mange flotte illustrationer, l\u00e6st budskaberne og i \u00f8vrigt f\u00e5 fotograferet p\u00e5 livet l\u00f8s.
\nDa vi var n\u00e5et til enden af muren, fortsatte vi ad Oberbaumbr\u00fccke over p\u00e5 den anden side af Spree til bydelen Kreuzberg. Oberbaumbr\u00fccke stod f\u00e6rdig i 1896, og den er mest kendt som en af de 7 gr\u00e6nseovergange mellem \u00d8st- og Vestberlin. Under 2. Verdenskrig blev broen bombet og delvist \u00f8delagt, og 23. april 1945 blev den spr\u00e6ngt i luften efter ordre fra Adolf Hitler.
\nEfter 2. verdenskrig blev broen delvis istandsat indtil opf\u00f8relsen af Berlinmuren i 1961, og f\u00f8rst efter murens fald i 1989 blev den f\u00e6rdigrestaureret.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Oberbaumbr\u00fccke<\/p><\/div>\n

De n\u00e6ste timer brugte vi p\u00e5 en tur gennem Kreuzberg, der f\u00f8rst og fremmest er kendt for sine mange indbyggere af tyrkisk afstamning. Vi gik ad Skalitzer Strasse til Lausitzer Platz med den evangeliske Emmauskirche, hvor vi slog os ned og spiste lidt frokost, der bestod af kylling.
\nHerefter fortsatte vi forbi G\u00f6rlitzer Bahnhof, der \u00e5bnede i 1866, og fungerede frem til lukningen i 1951. Herefter blev den en station p\u00e5 U-bane-nettet.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

G\u00f6rlitzer Bahnhof<\/p><\/div>\n

Herfra fortsatte vi ad Oranienstrasse med de mange farvestr\u00e5lende og alternative forretninger, sm\u00e5 spisesteder og caf\u00e9er til Oranienplatz med Drachenbrunnen eller dragefont\u00e6nen.
\nFont\u00e6nen er opf\u00f8rt fra 1841 til 1852, og den var oprindelig en del af den nu forsvundne Luisenstadt-kanal, der blev anlagt i 1848, og som forbandt floden Spree med Urbanhafen.<\/span>
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Drachenbrunnen<\/p><\/div>\n

Efterh\u00e5nden var vi fremme ved Moritzplatz, hvor vi tog U-banen til Alexanderplatz, hvorfra vi fortsatte forbi Altes Stadthaus ved Molkenmarkt.
\nAltes Stadthaus, der ligger n\u00e6sten over for Rotes Rathaus, blev bygget som administrativ bygning mellem 1902 og 1911 for at aflaste netop Rotes Rathaus i en tid, hvor byens befolkning steg med 50000 nye indbyggere \u00e5rligt.
\nAltes Stadthaus kom til at huse b\u00e5de kommunale administrationer, der ikke var plads til i r\u00e5dhuset samt en sal til store, offentlige fester, og den repr\u00e6sentative funktion er tydeliggjort ved det cirka 80 meter h\u00f8je t\u00e5rn, der har til form\u00e5l at demonstrere, at Berlin udvikler sig opad.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Altes Stadthaus<\/p><\/div>\n

Fra Molkenmarkt bev\u00e6gede vi os ind i den idylliske, lille bydel, Nikolaiviertel, hvor vi egentlig gerne ville have en kop kaffe, men da betjeningen var noget tr\u00e6g, valgte vi at g\u00e5 gennem Berlin Innenstadt Park og videre mod Berliner Dom p\u00e5 Spreeinsel. Desv\u00e6rre var domkirken ikke s\u00e5 fotogen fra park-siden, da t\u00e5rnet var under restaurering og pakket ind i presenninger.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Berliner Dom set fra Innenstadt Park<\/p><\/div>\n

Berliner Dom er en protestantisk kirke, der ofte omtales som ‘porten til Museums\u00f8en’, og den har en lang historie, der startede som et \u00a0katolsk tilbedelsessted i det 15. \u00e5rhundrede.
\nKirkesamfundets historie g\u00e5r tilbage til 1451, hvor den dav\u00e6rende kirke blev opf\u00f8rt som hofkirke for Brandenburg-Preussens kongehus af adelsfamilien Hohenzollern, der regerede i det Tyske Kejserrige fra 1415 til 1918.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Berliner Dom set fra Lustgarten<\/p><\/div>\n

Den nuv\u00e6rende kirke blev bygget fra 1894 til 1905 efter ordre fra kejser Vilhelm II, og kirkebygningen, der er fredet, er den st\u00f8rste protestantiske kirke i Tyskland og Berlins svar p\u00e5 Peterskirken i Rom, der med sin imponerende arkitektur, fire t\u00e5rne og 114 meter h\u00f8je kuppel er synlig p\u00e5 lang afstand og har etableret sig som et af Berlins store vartegn.
\nKirken blev beskadiget i 1944 under 2. Verdenskrig og kunne f\u00f8rst i 1993 tages i brug igen, mens restaureringen blev endeligt f\u00e6rdig i 2002.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Et kig op i kuplen i Berliner Dom<\/p><\/div>\n

Vi bes\u00f8gte kirken og kunne beundre det smukke kirkerum, der var holdt i afd\u00e6mpede farver, der indg\u00f8d til en vis and\u00e6gtighed. Inde i kirken var der bla. en kejserloge, hvorfra Hohenzollern-sl\u00e6gten kunne f\u00f8lge gudstjenesterne.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Kejserlogen i Berliner Dom<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8gt i kirken gik vi videre gennem Lustgarten, der var anlagt med et springvand i midten, og nord for parkanl\u00e6gget l\u00e5 Altes Museum, der er anlagt i 1830 og dermed det \u00e6ldste museum p\u00e5 Museumsinsel.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Altes Museum set fra Lustgarten<\/p><\/div>\n

Da vi efterh\u00e5nden var n\u00e5et sidste p\u00e5 eftermiddagen og museerne s\u00e5 sm\u00e5t var ved at lukke, bev\u00e6gede vi os videre forbi og om p\u00e5 bagsiden af Altes Museum til Bodestrasse med Kolonnadenhof, Neues Museum og Alte Nationalgalerie.
\nHele museums\u00f8en, der ud over de ovenn\u00e6vnte tre museer og Kolonnadenhof ogs\u00e5 huser Bode-Museum og Pergamonmuseum, er p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste.
\nKolonnadenhof beskrives som en smuk g\u00e5rdgave, der forener historie og kunst, og man m\u00f8der her en verden, hvor antikke gr\u00e6ske s\u00f8jler m\u00f8der moderne kreativitet. Derfor er haven ogs\u00e5 et tilflugtssted, hvor den fortravlede berliner eller turister, der bar vil opleve et anderledes Berlin.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Del af Kolonnadenhof<\/p><\/div>\n

Vest for haven ligger Neues Museum, der er det andet museum, der blev bygget p\u00e5 Museumsinsel, og det var t\u00e6nkt som en udvidelse til Altes Museum til at huse de samlinger, som der ikke var plads til her. Museet er bygget mellem 1843 og 1855, og det var det f\u00f8rste byggeri i det dav\u00e6rende Preussen, der \u00a0anvender nye teknikker, som industrialiseringen har muliggjort. Det indeholder forskellige jernkonstruktioner, og det er det f\u00f8rste st\u00f8rre byggeri i Berlin, hvor der blev anvendt en dampmaskine som teknologisk hj\u00e6lpemiddel, f.eks. til at hamre p\u00e6le ned i undergrunden, hvor museet skulle opf\u00f8res.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Indgangen til Neues Museum<\/p><\/div>\n

Efter at have lidt skader under Anden Verdenskrig og forfald i \u00d8stberlin, blev det restaureret efter murens fald – fra 1999 til 2009, og i \u00f8jeblikket huser Neues Museum bla. det Egyptiske Museum. Museets helt store tr\u00e6kplaster er busten af den kongelige hustru til den egyptiske farao Akhenaten.
\nAlte Nationalgalerie, der er bygget fra 1862 til 1876 efter ordre fra kong Frederik Vilhelm IV af Preussen, ligger over for Neues Museum, og det huser en af de st\u00f8rste samlinger af malerier og skulpturer fra det 19. \u00e5rhundrede i Tyskland.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Alte Nationalgalerie<\/p><\/div>\n

Fra Museumsinsel bev\u00e6gede vi os over Friedrichsbr\u00fccke til stationen Hackescher Markt, hvorfra vi tog S-toget ‘hjem’ til Charlottenburg – rettere betegnet til stationen ved Savignyplatz, hvor vi i \u00f8vrigt fik \u00f8je p\u00e5 en flot og interessant udsmykning af muren over for stationen.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Interessant udsmykning af en mur ved Savignyplatz<\/p><\/div>\n

Efter vi lige havde v\u00e6ret ‘hjemme’ og vende, sluttede vi dagen af med en forfriskende \u00f8l p\u00e5 en lille bar, Zwiebelfisch, p\u00e5 Savignyplatz.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Fredag, d. 22.8.<\/span>
\nDenne dag blev lidt todelt, idet vi lagde ud med et f\u00e6lles bes\u00f8g p\u00e5 Neues Museum, hvorefter jeg fortsatte med et bes\u00f8g i den gamle Stasi-f\u00e6ngsel, Hohensch\u00f6nhausen, mens Claudia blev inde i centrum for at kigge lidt butikker og indk\u00f8bscentre ud; hun havde tidligere p\u00e5 en skolerejse bes\u00f8gt f\u00e6ngslet, s\u00e5 den oplevelse beh\u00f8vede hun ikke igen.
\nResultatet blev, at vi efter morgenmaden igen tog S-toget til Hackescher Markt<\/span><\/span><\/span> n\u00e6r Museumsinsel og gik de f\u00e5 meter til Neues Museum, hvor vi is\u00e6r ville udforske museets egyptiske afdeling – og helt specifikt se busten af Nefertiti.
\nMidtvejs p\u00e5 denne korte str\u00e6kning s\u00e5 vi det s\u00e5kaldte Adolph Diesterweg-monument, der \u00e6rer den tyske politiker og p\u00e6dagog af samme navn. Adolph Diesterweg, der levede fra 1790 til 1866, k\u00e6mpede for sekularisering af skolerne og for at forny p\u00e6dagogikken. Han omtales ofte som ‘en l\u00e6rer af l\u00e6rere’.<\/p>\n

\"\"

Adolph Diesterweg-monumentet<\/p><\/div>\n

Men ellers gik det videre til Neues Museum, som i stueetagen havde en samling af egyptiske artefakter fra perioden 746-332 f.Kr. fra Theben, herunder nogle meget velbevarede illustrationer, der har v\u00e6ret anvendt til mumier. I relation til egyptisk historie ikke s\u00e5 gamle, men meget velbevarede, og derfor kunne vi ogs\u00e5 dv\u00e6le lidt l\u00e6ngere ved dem.<\/p>\n

\"\"

Motiv fra mumie<\/p><\/div>\n

I \u00f8vrigt var udstillingen af fundene fra Egypten ikke opstillet i kronologisk orden, s\u00e5 vi bev\u00e6gede os lidt frem og tilbage i tid, efterh\u00e5nden som vi gik gennem udstillingen. Der var en flere statuer, enten i hel figur eller blot hovedet af dem, bla. af Hatshepsut, der – ud over at v\u00e6re kvinde – var den 5. farao i det 18. dynasti. Hatshepsut regerede fra 1507-1458 f.Kr.<\/p>\n

\"\"

Hovedet af Hatshepsut<\/p><\/div>\n

Et par andre interessante, udstillede genstande var et par malerier fra hhv. en s\u00f8jle og en grav. Maleriet p\u00e5 s\u00f8jlen forestillede kong Seti I foran guden Osiris (fra ca. 1290 f.Kr.), mens gravmaleriet forestillede den guddommelige dronning Ahmose-Nefertari, der var den f\u00f8rste store kongelige hustru i det 18. dynasti – hustru til Ahmose I – og guddommeliggjort efter hendes d\u00f8d. Man mener, at dette maleri, der er fundet i en grav i Deir-el-Medine, stammer fra perioden 1186-1070 f.Kr.<\/p>\n

\"\"

Kong Seti I foran guden Osiris (tv) og dronning Ahmose-Nefertari (th)<\/p><\/div>\n

P\u00e5 vores videre f\u00e6rd gennem udstillingen kom vi til en sal, hvor det var st\u00f8rre elementer med relieffer, der var udstillet, bla. en relief, der viste opdr\u00e6t af pelikaner og fremstilling af b\u00e5de af papyrus. Denne relief daterer sig til ca. 2430 f.Kr.<\/p>\n

\"\"

Relief med pelikaner<\/p><\/div>\n

Det sidste, der gjorde indtryk p\u00e5 os i denne egyptiske udstilling, var kn\u00e6lende figurer af skatmestrene fra Amun, Sa-Iset og Sa-Mut, der levede p\u00e5 Amenhotep III’s tid.
\nVores sidste bes\u00f8g gjaldt et rum, hvor det eneste udstillede var den ber\u00f8mte buste af Nefertiti.
\nNefertiti, der levede fra ca. 1370-1330 f.Kr., var en egyptisk dronning, der var hustru til Akhenaton, og hendes navn betyder ‘Den smukke er kommet’.
\nBusten, der er s\u00e6rdeles velbevaret, er det store till\u00f8bsstykke p\u00e5 museet, og man m\u00e5tte ikke fotografere busten p\u00e5 n\u00e6rt hold – faktisk skulle man st\u00e5 uden for rummet, hvis man ville fotografere, s\u00e5 det gav en del udfordringer (og god tid) at f\u00e5 et godt billede, uden at der stod placeret foran buste.<\/p>\n

\"\"

Fotos af foto af Nerfertiti – uden og med redigering<\/p><\/div>\n

Med et foto af Nerfertiti i kassen havde vi f\u00e5et, hvad vi var kommet efter, og vi kunne forlade museet – uden at bruge tid p\u00e5 de samlinger, der hovedsagelig fortalte den tyske historie.
\nDet blev ogs\u00e5 tidspunktet, hvor vi – efter en kop kaffe – skiltes for at g\u00e5 hver til vores resten af eftermiddagen.
\nJeg tog herefter S-toget til Hohensch\u00f6nhausen i den nord\u00f8stlige del af Berlin, hvor jeg havde bestilt en guidet tur rundt i det, der engang havde v\u00e6ret Stasi-f\u00e6ngsel, men som i dag gik under navnet Gedenkst\u00e4tte Hohensch\u00f6nhausen.
\nDet viste sig, at der var knap 3 kilometer at g\u00e5 fra S-tog-stationen til f\u00e6ngslet, s\u00e5 jeg var glad for, at jeg var taget af sted i god tid – is\u00e6r da den sidste del af turen gik gennem noget, der lignede et industriomr\u00e5de.<\/p>\n

\"\"

Indgangen til Gedenkst\u00e4tte Hohensch\u00f6nhausen<\/p><\/div>\n

I \u00f8vrigt blev turen rundt i det tidligere f\u00e6ngsel en stor og r\u00f8rende oplevelse, hvor vi i en mindre gruppe blev vist rundt af en ung kvinde, der var vokset op i en familie, hvor de m\u00e6rkede Stasi-metoder p\u00e5 egen krop.
\nVores mere end 2 timer lange rundvisning startede med en lille film, hvor vi fik stedets historie opsummeret fra 1945, hvor det blev taget i brug, til januar 1990, hvor det blev endeligt lukket.
\nP\u00e5 grunden, hvor Hohensch\u00f6nhausen-f\u00e6ngslet kom til at ligge, opf\u00f8rte nazisterne en toetagers bygning med et stork\u00f8kken, som <\/span>husede et stork\u00f8kken, og under 2. Verdenskrig l\u00e5 der <\/span>en baraklejr for krigsfanger og <\/span>tvangsarbejdere<\/span> p\u00e5 omr\u00e5det.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Den oprindelige bygning med stork\u00f8kken – bygget af nazisterne<\/p><\/div>\n

I 1945 oprettede NKVD (et sovjetisk ministerium med det dav\u00e6rende hemmelige politi, OGPU, som dets vigtigste afdeling) en speciallejr p\u00e5 stedet. Lejren med navnet Speciallejr nr. 3 eksisterede indtil oktober 1946, hvor fangerne fra denne lejr blev overf\u00f8rt til speciallejrene <\/span>Sachsenhausen<\/span> og <\/span>Buchenwald<\/span>.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Et af f\u00e6ngslets vagtt\u00e5rne<\/p><\/div>\n

I 1946 indrettedes k\u00e6lderen under det tidligere stork\u00f8kken til et cellef\u00e6ngsel med 68 vinduesl\u00f8se celler, som fangerne blev tvunget til at bygge. Cellerne var uopvarmede og fugtige og var kun udstyret med en n\u00f8gen tr\u00e6k\u00f8je og en spand til ekskrementer. Fangerne kaldte f\u00e6ngslet ‘ub\u00e5den’, fordi ingen kunne se ind eller ud, deres celler var oplyst som en ub\u00e5d, der var en konstant, j\u00e6vn st\u00f8j d\u00f8gnet rundt. Fangerne, der var underlagt det hemmelige sovjetiske politi, vidste ogs\u00e5 selv, at de i deres celler ikke kunne spores fra verdenen udenfor.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Fordelingsgang til celler i k\u00e6lderen<\/p><\/div>\n

Overlevende fanger berettede senere om livet i cellerne. Afh\u00f8ringerne fandt normalt sted om natten, og fangerne blev fysisk og psykisk tortureret. De blev under afh\u00f8ringerne udsat for slag og pisk med l\u00e6derb\u00e6lter, og de blev udsat for psykisk terrormetoder som at blive forhindret i at sove, at st\u00e5 op i timevis, v\u00e6re indesp\u00e6rret i flere dage i sm\u00e5 isolationsceller eller i kamre med h\u00e6vede d\u00f8rtrin, hvor fangerne blev overh\u00e6ldt med koldt vand, indtil de stod i vand til anklerne.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

St\u00f8rre gang med celler<\/p><\/div>\n

Fangerne i dette cellef\u00e6ngsel var hovedsagelig politiske fanger, men der var ogs\u00e5 sovjetisk milit\u00e6rpersonale og kommunister, der blev beskyldt for manglende loyalitet over for partilinjen.
\nI 1951 overtog DDRs statslige sikkerhedstjeneste, Stasi, k\u00e6lderf\u00e6ngslet og drev det som dets centrale varet\u00e6gtsf\u00e6ngsel i de f\u00f8lgende ti \u00e5r.
\nI 1960 begyndte man at bygge et nyt f\u00e6ngsel ved siden af det gamle, og dette nye og mere moderne f\u00e6ngsel blev taget i brug \u00e5ret efter, hvorefter det gamle k\u00e6lderf\u00e6ngsel hovedsagelig blev brugt til opbevaring.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

F\u00e6ngslets nye fl\u00f8j fra 1961<\/p><\/div>\n

I det nye f\u00e6ngsel, hvor der var 100 celler og 120 forh\u00f8rslokaler, brugte man kun hvid tortur, dvs. at man ikke anvendte fysisk vold p\u00e5 fangerne. I stedet fors\u00f8gte man at kn\u00e6kke dem med lange forh\u00f8r, v\u00e6kke dem utallige gange i l\u00f8bet af natten, \u00e6ndre lyset eller temperaturen i deres celler og tvinge dem til at blive i samme position.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Forh\u00f8rslokale i det nye f\u00e6ngselsafsnit<\/p><\/div>\n

Man holdt dem endvidere uvidende om, hvor de var og hvad der skete, og man lod dem lytte til telefonopkald med falsk indhold om sl\u00e6gtninges sk\u00e6bne eller isolation. F.eks. kunne man lade dem vide, at ens kone eller barn havde bes\u00e5et selvmord eller at ens for\u00e6ldre havde afsl\u00f8ret eller udleveret en til retsforf\u00f8lgelse her i f\u00e6ngslet.<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

F\u00e6ngselscelle i den nye afdeling<\/p><\/div>\n

Fangerne vidste ikke, at de var i Berlin. De var blevet transporteret til f\u00e6ngslet i vinduesl\u00f8se fangetransportk\u00f8ret\u00f8jer og sat af i celleblokkens vinduesl\u00f8se garage.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Fangetransportk\u00f8ret\u00f8j<\/p><\/div>\n

Ved hj\u00e6lp af forskellige systemer i alle gange forhindredes to fanger i nogensinde at m\u00f8des uden for deres celler – heller ikke ved et uheld. Derved var det ogs\u00e5 muligt at huse flere mist\u00e6nkte eller hele familier i bygningen og afh\u00f8re dem efter hinanden, uden at nogen af \u200b\u200bfangerne vidste om de andres tilstedev\u00e6relse.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Fra en f\u00e6ngselsgang i den nye bygning<\/p><\/div>\n

Hele omr\u00e5det omkring f\u00e6ngslet var et afsp\u00e6rringsomr\u00e5de i DDR-tiden, og det var skjult p\u00e5 bykort. F\u00e6ngslet l\u00e5 midt i et boligomr\u00e5de, og for at sikre hemmeligholdelsen af f\u00e6ngslet var beboerne i boligerne i omr\u00e5det udelukkende dem, der var loyale over for systemet, samt ansatte i f\u00e6ngslet, normalt Stasi-officerer. <\/span>
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

F\u00e6ngslets hospitalsbygning<\/p><\/div>\n

Den 30. november 1990 oph\u00f8rte f\u00e6ngselsdriften i Hohensch\u00f6nhausen, og i 1994 \u00e5bnede det tidligere f\u00e6ngsel som museum.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

F\u00e6ngslet kan jeg forlade som en fri mand<\/p><\/div>\n

Efter en r\u00f8rende tur gennem det tidligere f\u00e6ngsel blev der sagt farvel til guiden, og jeg kunne bev\u00e6ge mig mod centrum igen, og bel\u00e6rt af den lange vej fra U-Bahn-stationen i Hohensch\u00f6nhausen til museet, valgte jeg at g\u00e5 sydp\u00e5 til en anden station p\u00e5 banenettet, Magdalenenstrasse, der l\u00e5 t\u00e6ttere p\u00e5.
\nDet bragte mig forbi Stasi Museum, der er placeret i Hus 1 i det tidligere hovedkvarter for DDR’s ministerium for statssikkerhed i bydelen Lichtenberg. Hus 1 blev bygget i 1960\/61 som officiel residens for Erich Mielke, der var minister for statssikkerhed fra 1957 til november 1989.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Stasi Museum, Hus 1, i bydelen Lichtenberg<\/p><\/div>\n

Det kunne have v\u00e6ret interessant nok at bes\u00f8ge museet, der rummer talrige Stasi-filer, fotografier og genstande, der illustrerer den statslige sikkerhedstjenestes arbejde, men tiden var ikke lige til det, og i \u00f8vrigt kom jeg f\u00f8rst frem til museet kort f\u00f8r lukketid.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Et kig ind i Stasimuseet\/Hus 1<\/p><\/div>\n

Alts\u00e5 – efter lige at have kommunikeret med Claudia – tog jeg S-toget tilbage til Savignyplatz, hvor jeg s\u00e5 lige kunne konstatere, at vi havde f\u00e5et endnu en P-b\u00f8de!
\nEllers gik vi sammen hen om hj\u00f8rnet til en restaurant, Diener Tattersall, hvor vi kunne f\u00e5 serveret mad fra det tyske landk\u00f8kken med en tysk \u00f8l til. Egentlig ikke s\u00e5 d\u00e5rligt.
\nDagen sluttede p\u00e5 sofaen, hvor dagens st\u00e6rke oplevelser lige skulle ford\u00f8jes.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

L\u00f8rdag, d. 23.8.<\/span>
\nS\u00e5 stod vi op til en morgen med regn og udsigten til mere regn i l\u00f8bet af dagen, s\u00e5 vi besluttede, at vi ville k\u00f8re hjemad mod Danmark i dag i stedet for at vente til i morgen.
\nDerfor fik vi pakket vores sager, spist morgenmad og ryddet op, pakket bilen, og s\u00e5 var det af sted med retning nordp\u00e5 – en dag tidligere, end vi egentlig havde planlagt. Men at rende rundt i en v\u00e5d by, der orkede vi bare ikke.
\nAf sted gik det, idet vi dog lige valgte at indl\u00e6gge et fotostop foran Schloss Charlottenburg, som vi ikke havde bes\u00f8gt (endnu). Slottet, der er bygget i flere etaper i perioden fra 1695 til 1791, fungerede som sommerresidens for de preussiske konger fra 1701-1888. I dag er det museum, hvor det er muligt at bes\u00f8ge b\u00e5de selve slottet og den store slotshave.<\/p>\n

\"\"

Schloss Charlottenburg<\/p><\/div>\n

Efter dette korte fotostop gik turen videre til Oranienburg og byens store turistattraktion, den nazistiske koncentrationslejr Sachsenhausen, der var oprettet i 1936.
\nDa lejren l\u00e5 n\u00e6r Berlin og dermed ogs\u00e5 til <\/span>Gestapos hovedkvarter<\/span> p\u00e5 <\/span>Prinz-Albrecht-Stra\u00dfe<\/span>, spillede KZ-lejren Sachsenhausen en s\u00e6rlig rolle, og en stor gruppe af <\/span>SS-folk <\/span>var stationeret her. Den tilh\u00f8rende ‘tr\u00e6ningslejr’ fungerede ogs\u00e5 som tr\u00e6ningsomr\u00e5de for fremtidige <\/span>kommandanter<\/span> og vagtpersonale, der skulle udstationeres i andre koncentrationslejre.<\/span><\/p>\n

\"\"

Det f\u00f8rste vi ser af KZ-lejren Sachsenhausen: Et vagtt\u00e5rn<\/p><\/div>\n

I alt blev mere end 200.000 fanger <\/span>deporteret<\/span> til Sachsenhausen, men af disse blev kun omkring 140.000 registreret. Fangerne var i starten politiske modstandere af naziregimet, men senere udgjorde fangerne ogs\u00e5 medlemmer af grupper, som nazisterne opfattede som racem\u00e6ssigt og\/eller socialt underlegne, dvs. <\/span>j\u00f8der<\/span>, <\/span>homoseksuelle,<\/span> romaer, <\/span>sinti<\/span> og<\/span>\u00a0<\/span>Jehovas Vidner.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Indgangsbygningen til KZ Sachsenhausen<\/p><\/div>\n

Man fik adgang til lejren gennem en indgangsport, og f\u00f8r man kom til denne, kunne man p\u00e5 sin venstre side se den bygning, der var kommandantens bolig.
\nBygningen med indgangsporten indeholdt lejrens administration samt kontorer, og n\u00e5r man gik gennem porten ind til lejren, blev man m\u00f8dt af det s\u00e6dvanlige og opl\u00f8ftende slogan, som man m\u00f8der ved alle koncentrationslejre: ‘Arbeit macht frei’.\u00a0<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Skiltet taler vist for sig selv!<\/p><\/div>\n

Lejren var omgivet af en h\u00f8j mur hele vejen rundt, og der var – inden for muren – pigtr\u00e5d og en flere meter bred zone, som fangerne ikke m\u00e5tte betr\u00e6de.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Mur og pigtr\u00e5d om lejren<\/p><\/div>\n

En overtr\u00e6delse af dette forbud bet\u00f8d, at man blev skudt, hvilket der blev gjort tydeligt opm\u00e6rksom p\u00e5 med advarselsskilte i b\u00e5de skrift og billede. Desv\u00e6rre er disse skilte – p\u00e5 n\u00e6r et enkelt – g\u00e5et tabt, da DDR ryddede op i lejren og fors\u00f8gte at slette mange af sporene for eftertiden…
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Advarselsskilt<\/p><\/div>\n

I muren var der 9 vagtt\u00e5rne, hvorfra man kunne holde \u00f8je med fangernes bev\u00e6gelser.
\nOm natten cyklede en vagt rundt om lejren mellem vagtt\u00e5rnene og standsede ved hvert vagtt\u00e5rn, hvorefter vagtposterne i t\u00e5rnet r\u00e5bte: ‘Nichts Neues<\/i>‘. Cyklisten, der forholdt sig tavs,\u00a0 skulle komme uanmeldt for at sikre, at vagterne holdt sig v\u00e5gne.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Vagtt\u00e5rn n\u00e6r krematoriet<\/p><\/div>\n

Titusinder d\u00f8de af sult, sygdom, tvangsarbejde og mishandling, mens andre blev ofre for systematiske udryddelse.
\nAndre fanger d\u00f8de som f\u00f8lge af <\/span>medicinske eksperimenter<\/span> i lejrens hospitalsbygninger. Det er s\u00e5ledes kendt, at man tildelte fanger alvorlige s\u00e5rinfektioner for at teste medicinens effektivitet, samt at b\u00f8rn blev smittet med <\/span>hepatitis B,<\/span> for at man kunne f\u00e5 indsigt i forandringerne i leveren.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Vaskerum under hospitalet<\/p><\/div>\n

Ved siden af hospitalsbygningerne l\u00e5 – meget praktisk – et hus, der rummede patologien, hvor der var b\u00e5de plads til at foretage unders\u00f8gelser p\u00e5 de d\u00f8de fanger og muligheden for at opbevare lig i k\u00e6lderen.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Patologiens hus<\/p><\/div>\n

Det l\u00f8b en lidt koldt ned ad ryggen, n\u00e5r man vandrede ind i rummene – b\u00e5de ovenp\u00e5 og i k\u00e6lderen – og kunne pr\u00f8ve at s\u00e6tte sig ind i, hvilke mennesker, der b\u00e5de l\u00e5 p\u00e5 bordene og som arbejdede her. Det kunne simpelthen ikke undg\u00e5 at tage p\u00e5 folks psyke at arbejde her, med mindre man var s\u00e6rdeles h\u00e5rdhudet…<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Fra et af rummene i patologien<\/p><\/div>\n

I 1939 byggede man et midlertidigt krematorium uden for lejrmuren, og det blev i 1942 erstattet af en ny bygning med et krematorium og – \u00e5ret efter – et gaskammer, hvor der i et 11 m2<\/sup> stort rum kunne myrdes 60 mennesker ad gangen.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Rester af krematoriet<\/p><\/div>\n

Ved siden af krematoriet blev der i 1941 installeret et halsskudsanl\u00e6g, der fungerede som en henrettelsesgrav, hvor mellem 13.000 og 18.000 sovjetiske krigsfanger blev myrdet.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Halsskudsanl\u00e6gget<\/p><\/div>\n

I dag er der oprettet et centralt mindested for ofrene for Sachsenhausen koncentrationslejren, som ligger ved siden af \u200b\u200bde f\u00e5 rester af krematoriet og gaskammeret.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Mindesm\u00e6rke for ofrene for Sachsenhausen<\/p><\/div>\n

Den 21. april 1945 stod Den R\u00f8de H\u00e6r kun f\u00e5 kilometer fra Sachsenhausen, og SS begyndte derfor at evakuere lejren, og man dirigerede 33.000 af lejrens resterende 38.000 fanger ud p\u00e5 en d\u00f8dsmarch mod nordvest. Mad var der kun lidt af, og mange fanger d\u00f8de af udmattelse i det v\u00e5de og kolde vejr eller blev skudt af SS, mens andre fanger blev reddet af madpakker, der blev uddelt af medarbejdere fra R\u00f8de Kors.
\nEfter at russerne havde afnazificeret koncentrationslejren, overtog man selv faciliteterne og oprettede en speciallejr, der en overgang havde 60.000 internerede, hvoraf halvdelen var tidligere nazistiske funktion\u00e6rer, medlemmer af SS og Gestapo eller ministerielle og offentlige embedsm\u00e6nd.
\n<\/span><\/span><\/span>Man regner med, at ca. 12.000 mennesker d\u00f8de – prim\u00e6rt af sult og sygdom – i denne speciallejr, der blev lukket ned af det sovjetiske regime i 1950.
\nOg s\u00e5 st\u00e5r det hen i det uvisse – for os i hvert fald – hvem der \u00f8delagde faciliteterne til massehenrettelser. Nazisterne, da de i hast evakuerede lejren i 1945, eller Sovjet\/DDR ved en senere lejlighed? Fakta er, at nogen fors\u00f8gte at slette sporene, og fakta er, at DDR i perioden fra 1956 til 1990 fors\u00f8gte at ‘rense’ lejren for beviser p\u00e5, hvad her var foreg\u00e5et…
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Mindesm\u00e6rke for ofrene i KZ Sachsenhausen<\/p><\/div>\n

I 1961 installerede det dav\u00e6rende DDR et mindesm\u00e6rke for ofrene i KZ Sachsenhausen i form af en 40 meter h\u00f8j obelisk med r\u00f8de trekanter p\u00e5 toppen; trekanterne var et symbol p\u00e5 lejrens udseende. I \u00f8vrigt blev alle de oprindelige bygninger fjernet – meget imod de tidligere indsattes \u00f8nske.
\n<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

N\u00e6rbillede af mindesm\u00e6rket<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get p\u00e5 Sachsenhausen og efterf\u00f8lgende kaffe i Oranienburg gik det videre nordp\u00e5 retning Danmark, og vi ankom sent l\u00f8rdag aften i Aarhus.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

(Vores bes\u00f8g i Berlin startede f\u00f8rst tirsdag d. 19. august. Inden da bes\u00f8gte vi Gifhorn og Misselhorner Heide i Niedersachsen). Der var f\u00f8dselsdagsfester i familien i Hannover, og det blev s\u00e5 lige kombineret med en miniferie i Berlin, hvor vi … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-16146","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-selv-arrangeret"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/16146","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=16146"}],"version-history":[{"count":14,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/16146\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16568,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/16146\/revisions\/16568"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=16146"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=16146"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=16146"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}