{"id":16095,"date":"2025-08-07T10:33:21","date_gmt":"2025-08-07T10:33:21","guid":{"rendered":"https:\/\/dagsberg.net\/?p=16095"},"modified":"2025-09-05T20:48:15","modified_gmt":"2025-09-05T20:48:15","slug":"groenland25","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/2025\/08\/07\/groenland25\/","title":{"rendered":"Gr\u00f8nland, 24.-31.7.25"},"content":{"rendered":"

I \u00e5r havde vi valgt ikke<\/strong> at tage p\u00e5 en l\u00e6ngere sommerferierejse, og det blev i stedet til en enkelt uge i den nordligste del af Kongeriget Danmark, nemlig Gr\u00f8nland.
\nEfter den nye lufthavn i Nuuk \u00e5bnede tidligere p\u00e5 \u00e5ret, er antallet af rejser til Gr\u00f8nlands hovedstad boomet, og priserne p\u00e5 en tur med fly derop er faldet noget i pris.
\nS\u00e5 nu skulle det v\u00e6re!<\/p>\n

Torsdag, d. 24.7.<\/span>
\nTidligt p\u00e5 morgenen blev vi k\u00f8rt til Billund lufthavn af Hjalte for at n\u00e5 vores forbindelse nordp\u00e5 med et fly kl. 9:05 – og s\u00e5 gik det ellers af sted med en mellemlanding i Keflavik p\u00e5 Island, inden vi kunne s\u00e6tte benene p\u00e5 gr\u00f8nlandsk jord ved middagstid.
\nOg faktisk fik vi allerede inden landingen en forsmag p\u00e5, hvad der ventede os, da vi fl\u00f8j ind over fjordene omkring Nuuk.<\/p>\n

\"\"

Indflyvning til Nuuk<\/p><\/div>\n

Dern\u00e6st fulgte transit fra lufthavnen til byen – vi to stort set alene i en stor bus – samt indkvartering p\u00e5 Hotel Hans Egede<\/a>, der ligger lige i centrum af Nuuk. Og s\u00e5 lige benene op et \u00f8jeblik, inden vi skulle p\u00e5 en guidet tur rundt i byen.
\nEfter at vi – med lidt besv\u00e6r – havde fundet vores lokale guide, startede vi rundgangen i byen med at blive k\u00f8rt til Gr\u00f8nlands Nationalmuseum og arkiv, hvor vi fik et dybere indblik i den gr\u00f8nlandske kultur og landets historie.<\/p>\n

\"\"

Gr\u00f8nlands Nationalmuseum<\/p><\/div>\n

Nationalmuseet har til huse i de karakteristiske pakhuse i den gamle kolonihavn, og det har 7 permanente udstillinger, der er opstillet efter en historisk tidslinje p\u00e5 4500 \u00e5r.
\nVi startede i et rum, hvor vi f\u00f8rst og fremmest blev fanget af tupilakker, der var fremstillet i forskellige materialer som rensdyrben og -gevirer, narhvaltand og fedtsten.<\/p>\n

\"\"

En samling af tupilakker, fremstillet i ben<\/p><\/div>\n

En enkelt af tupilakkerne – fremstillet i fedtsten – var ‘ikke s\u00e5 lidt fr\u00e6k!’ Enten m\u00e5tte kunstneren have kedet sig lidt, da han fremstillede den, eller ogs\u00e5 havde han ikke helt rene tanker?<\/p>\n

\"\"

En lidt vovet tupilak, femstillet i fedtsten<\/p><\/div>\n

I samme rum var ogs\u00e5 en mindre udstilling om Knud Rasmussen, den meget elskede polarforsker, der var f\u00f8dt i Ilulissat. Denne udstilling omfattede ogs\u00e5 en anden af de kendte forskere p\u00e5 Gr\u00f8nland, Peter Freuchen, hvis aske er udstr\u00f8et over Thulefjeldet.<\/p>\n

\"\"

Fra udstillingen om Knud Rasmussen og Peter Freuchen<\/p><\/div>\n

Fra dette rum fortsatte vi med en udstilling om livsform og bekl\u00e6dning, hvor man kunne se, hvordan en gr\u00f8nlandsk familie levede for \u00e5r tilbage, og udstillingen af gr\u00f8nlandske nationaldragter fra forskellige egne af landet gav vores guide lejlighed til at fort\u00e6lle om brugen af dragten samt vise billeder (p\u00e5 mobilen) fra hans egen studenterfest, hvor alle eleverne var ikl\u00e6dt nationaldragten.<\/p>\n

\"\"

Gr\u00f8nlandske nationaldragter fra forskellige egne af landet<\/p><\/div>\n

Ellers var det begr\u00e6nset med, hvor lang tid vi havde, indtil museet lukkede, s\u00e5 vi fortsatte direkte til en udstilling af 4 mumier, der blev fundet i 1972 i to stenhuler lige udenfor bopladsen Qilakitsoq ved Uummannaq. I hulerne fandt man i alt 6 kvinder og 2 drenge, fordelt over tre generationer med n\u00e6re familieb\u00e5nd. Man har s\u00e5ledes ved v\u00e6vstypeunders\u00f8gelser fundet ud af, at der er tale om 3 \u00e6ldre s\u00f8stre p\u00e5 omkring 50 \u00e5r med 3 d\u00f8tre p\u00e5 20-30 \u00e5r samt 2 b\u00f8rneb\u00f8rn. De 5 \u00e6ldste kvinder har n\u00e6sten ens ansigts-tatoveringer, der b\u00e5de kan udtrykke sl\u00e6gtskab og social status. En af kvinderne var tydeligvis gravid, mens den yngste kvinde p\u00e5 ca. 20 \u00e5r ikke havde nogen tatoveringer, hvilket kunne indikere, at hun var ugift eller barnl\u00f8s.<\/p>\n

\"\"

Gravid kvinde fra graven ved Uummannaq<\/p><\/div>\n

D\u00f8ds\u00e5rsagerne er ukendte, men de d\u00f8de formentligt en naturlig d\u00f8d nogenlunde samtidig om efter\u00e5ret omkring \u00e5r 1475, og de giver derfor et indblik i inuitisk kultur fra den tid.<\/p>\n

\"\"

Mor med barn fra graven ved Uummannaq<\/p><\/div>\n

Mumierne, der var s\u00e6rdeles velbevarede, var sv\u00f8bt i skind og fuldt p\u00e5kl\u00e6dte, og de var udstyret til en lang rejse til d\u00f8dsriget, omhyggeligt forberedt efter gamle, overleverede skikke. De havde ekstra skind og dragter med, s\u00e5dan at de kunne f\u00e5 en god rejse og et godt liv i de d\u00f8des rige, og i alt blev der fundet 78 genstande – mest t\u00f8j af forskellig slags – i gravene.
\nUdstillingen her p\u00e5 museet viste 4 af mumierne, en af bedstem\u00f8drene, to yngre kvinder og den ene af drengene.<\/p>\n

\"\"

Barn fra graven ved Uummannaq<\/p><\/div>\n

Det var selvsagt en stor og r\u00f8rende oplevelse at betragte de livagtige mumier og t\u00e6nke dem ind i de historiske rammer.
\nEfter bes\u00f8get i Nationalmuseet gik turen videre nordp\u00e5 til Hans Egedes hus. Huset, der er fra 1728 og dermed er den \u00e6ldste bygning i Gr\u00f8nland, var oprindelig residens for Hans Egede og senere for gr\u00f8nlands statsminister. I dag bruges huset til officielle regeringsreceptioner.<\/p>\n

\"\"

Hans Egedes Hus i Nuuk<\/p><\/div>\n

T\u00e6t ved Hans Egedes Hus finder man skulpturen ‘Havets Moder’, der er fremstillet af r\u00f8d granit og st\u00e5r i vandkanten, s\u00e5ledes at den ved h\u00f8jvande st\u00e5r under vand.
\nBaggrunden for skulpturen er inuit-myten om Sassuma Arnaa, Havets Moder.
\nI denne myte fort\u00e6lles…
\nEn ung pige var gift med en mand, som hun ikke elskede, og hendes familie ville derfor hj\u00e6lpe hende med at stikke af fra ham.\u00a0<\/em>
\nFamilien sejlede af sted med hende i en b\u00e5d, men da manden opdagede det, blev han rasende som et voldsomt stormvejr. Fra kysten r\u00e5bte han mod b\u00e5den: ‘Giv mig hende tilbage, eller jeg sender mine vinde efter jer!’, for det viste sig, at han var vindens hersker.<\/em>
\nHavets b\u00f8lger voksede, b\u00e5den gyngede vildt, og vinden truede med at kaste dem alle i dybet, s\u00e5 familien m\u00e5tte tr\u00e6ffe et frygteligt valg: Skal de ofre hende for at redde sig selv?<\/em>
\nMed tunge hjerter kastede de herefter pigen over bord, men hendes fingre klamrede sig til b\u00e5dens kant for at undg\u00e5, at hun skulle falde i havets dyb. Hendes far tog s\u00e5 sin iskniv og huggede hendes fingre af, led for led. Det yderste led af hendes fingre forvandledes til fisk, der gled v\u00e6k i vandet. Det n\u00e6ste led blev til s\u00e6ler, der sv\u00f8mmede rundt i cirkler, mens det sidste led blev til hvaler, der dykkede ned i havets dyb. Og selv sank hun s\u00e5 til bunds.<\/em>
\nMen i d\u00f8den fandt hun retf\u00e6rdighed. Hun blev til en \u00e5nd, Havets Moder, hersker over alle havets dyr.
\n<\/em>N\u00e5r mennesker bryder tabuer og van\u00e6rer havets \u00e5nder, bliver hendes h\u00e5r snavset og filtret, og havets dyr kan ikke komme fri af h\u00e5ret og bliver holdt tilbage, fanget.
\nN\u00e5r det sker, m\u00e5 en \u00e5ndemaner rejse gennem \u00e5ndernes verden for at finde hende. Der m\u00e5 \u00e5ndemaneren s\u00e5 rense og rede hendes h\u00e5r og formilde hendes vrede, s\u00e5 hun vil frigive havets dyr fri til fangst.<\/p>\n

\"\"

Skulpturen ‘Havets Moder’<\/p><\/div>\n

Fra statuen, der er fremstillet af\u00a0Christian Rosing i 2007, vandrede vi forbi en stor gul bygning, der l\u00e5 med udsigt over havet – en bygning, der var byens tredje sygehus. Sygehuset var indviet i 1933 og fungerede indtil 1967, hvor det blev omdannet til plejehjem.<\/p>\n

\"\"

Nuuks tredje sygehus<\/p><\/div>\n

Vi fortsatte hern\u00e6st til den n\u00e6rved liggende Vor Frelsers Kirke, der stadigv\u00e6k fungerer som domkirke i Gr\u00f8nland. Kirken, der er bygget i 1848-49, var oprindelig i bindingsv\u00e6rk og fedtsten, men den fik senere sit nuv\u00e6rende udseende, hvor den er bekl\u00e6dt med r\u00f8de paneler.<\/p>\n

\"\"

Vor Frelsers Kirke, Gr\u00f8nlands domkirke set fra klippen bag kirken<\/p><\/div>\n

P\u00e5 en klippe n\u00e6r kirken st\u00e5r en statue af pr\u00e6sten Hans Egede, der er kendt som Gr\u00f8nlands apostel. Statuen, der er en kopi af en statue foran Marmorkirken i K\u00f8benhavn, blev opsat i 1921, og her ser man Hans Egede, der spejder mod H\u00e5bets \u00d8, Illuerunnerit, <\/strong>hvor han gik i land p\u00e5 sin f\u00f8rste rejse til Gr\u00f8nland i 1721, og hvor han byggede sin f\u00f8rste koloni best\u00e5ende af f\u00e5 stenhuse. Kolonien blev forladt i 1728, hvor dens indbyggere flyttede til Godth\u00e5b, Nuuk.<\/p>\n

\"\"

Statue af pr\u00e6sten Hans Egede, placeret p\u00e5 en h\u00f8j ved kirken<\/p><\/div>\n

Den 21. juni 202 – p\u00e5 Gr\u00f8nlands nationaldag – blev en del af statuen overh\u00e6ldt med r\u00f8d maling og p\u00e5skrevet ‘Decolonize’ som en protest mod den danske bes\u00e6ttelse af Gr\u00f8nland.
\nVi kravlede op til statuen, hvorfra man havde en fin udsigt over hele omr\u00e5det med byens \u00e6ldste kvarter, Kolonihavnen, mod syd og det maleriske Myggedalen mod nord. Og l\u00e6ngst ude i horisonten s\u00e5 man Nuuks ikoniske landem\u00e6rke, fjeldet Sermitsiaq.<\/p>\n

\"\"

Nuuks ikoniske landem\u00e6rke, fjeldet Sermitsiaq<\/p><\/div>\n

Vores byrundtur fortsatte forbi en mindre park – med Gr\u00f8nlands Seminarium i baggrunden – hvorefter vi kom til skulpturen Kaassassuk, der st\u00e5r n\u00e6sten lige over for parlamentet.<\/p>\n

\"\"

Gr\u00f8nlands Seminarium<\/p><\/div>\n

Kaassassuk er et popul\u00e6rt gr\u00f8nlandsk sagn om den for\u00e6ldrel\u00f8se dreng Kaassassuk, der bliver mobbet p\u00e5 sin boplads. Da Kaassassuk f\u00e5r overnaturlige kr\u00e6fter af Kraftens Herre, tager han en frygtelig h\u00e6vn over sine plage\u00e5nder.<\/p>\n

\"\"

Skulpturen af Kaassassuk<\/p><\/div>\n

Skulpturen af Kaassassuk st\u00e5r foran Gr\u00f8nlands Parlament, Inatsisartut, hvor Gr\u00f8nlands folkevalgte forsamling, best\u00e5ende af 31 medlemmer, holder deres m\u00f8der.<\/p>\n

\"\"

Gr\u00f8nlands Parlament, Inatsisartut<\/p><\/div>\n

Parlament blev grundlagt i forbindelse med loven om Hjemmestyre 1. maj 1979. Det erstattede det tidligere Gr\u00f8nlands Landsr\u00e5d, og samtidig blev parlamentets navn \u00e6ndret til Inatsisartut.<\/p>\n

\"\"

Indgangen til Gr\u00f8nlands Parlament, Inatsisartut<\/p><\/div>\n

Herefter fortsatte vi ad g\u00e5gaden Imaneq forbi Nuuk Center, byens eneste indk\u00f8bscenter, og Kulturhuset Katuaq lidt l\u00e6ngere fremme ad gaden, og vi sluttede vores byrundtur og sagde farvel til vores udm\u00e6rkede guide foran endnu en af byens markante statuer, Stone Seals Statuen.<\/p>\n

\"\"

Kulturhuset Katuaq<\/p><\/div>\n

Vores aftensmad, et Stjerneskud, r\u00f8g indenbords i caf\u00e9en i kulturhuset, inden vi gik tilbage til vores hotel Hans Egede – dog med en afstikker forbi Godth\u00e5b Bryghus og Hans Egede Kirke.<\/p>\n

\"\"

Hans Egede Kirke<\/p><\/div>\n

Denne kirke, der ikke er s\u00e5 interessant eller fremtr\u00e6dende p\u00e5 nogen m\u00e5de, ligger p\u00e5 en lille h\u00f8j, og den blev indviet i 1971 i forbindelse med 250-\u00e5ret for grundl\u00e6ggelsen af den dansk-norske Hans Egedes mission i byen.<\/p>\n

Fredag, d. 25.7.<\/span>
\nI dag startede vi op til det vejr, vi var blevet lovet i Gr\u00f8nland, mens vi var der, nemlig t\u00e5ge og dis, og vores udsigt for dagen l\u00f8d ikke s\u00e6rligt opmuntrende. Vi startede derfor ud i et lidt langsomt tempo med en god, lang og l\u00e6kker morgenmad, inden vi gik hjemmefra med retning mod byens apotek, der var en integreret del af sygehuset, Dronning Ingrids Hospital.
\nOg her kunne vi s\u00e5 bare konstatere, at apoteket f\u00f8rst \u00e5bnede over middag!
\nDerfor valgte vi at g\u00e5 ned til kysten for at vandre en tur i klipperne langs havet.<\/p>\n

\"\"

Udsigt mod Herrnhut-huset i t\u00e5gen<\/p><\/div>\n

Det blev en tur, hvor vi efter kort tid og kravlen hen over klipperne kom til Herrnhut-huset, der var smukt beliggende i en dal med udsigt ud over havet.
\nHerrnhut-huset er en bygning – eller en kirke, om man vil – som blev opf\u00f8rt i 1747 af t\u00f8mmer, der var importeret fra Europa, og huset fungerede i den f\u00f8rste tid som base for den Herrnhutiske Br\u00f8dremenigheds mission i Gr\u00f8nland og som udgangspunkt for mission\u00e6rernes aktiviteter langs den gr\u00f8nlandske vestkyst udgik. Missionen fungerede frem til \u00e5r 1900.
\nHerefter husede bygningen Gr\u00f8nlands Universitet indtil 2007, hvor universitetet flyttede til den nye universitetspark Ilimmarfik.<\/p>\n

\"\"

Herrnhut-huset<\/p><\/div>\n

I dag er bygningen kontor for Landstingets Ombudsmand.
\nNord\u00f8st for Herrnhut-huset ligger herrnhutternes kirkeg\u00e5rd ‘Guds Ager’, hvor 2373 mennesker er begravet i perioden fra 1741 til 1900.<\/p>\n

\"\"

Herrnhutternes kirkeg\u00e5rd ‘Guds Ager’<\/p><\/div>\n

Fra kirkeg\u00e5rden fortsatte vi ad en grusvej til enden af en af Nuuks nyere turistattraktioner, Nuuk’s Boardwalk, der \u00e5bnede i 2012 og som er en anlagt tr\u00e6bro langs kysten fra Radiofjeldet (hvor vi startede turen) til byens gamle centrum, Kolonihavnen. En flot vandretur, hvor t\u00e5gen s\u00e5 langsomt lettede.<\/p>\n

\"\"

Nuuk’s Boardwalk<\/p><\/div>\n

I Kolonihavnen bes\u00f8gte vi f\u00f8rst Kittat Economuseum, hvor man fremstillede gr\u00f8nlandske nationaldragter efter gamle opskrifter og fremstillet ved brug af de originale teknikker, og vi kom i snak med en kvinde af inuitherkomst, der forklarede om teknikkerne og traditionerne, bla. hvorn\u00e5r nationaldragterne brugtes.<\/p>\n

\"\"

Bygning i Kolonihavnen. Her Kittat Economuseum<\/p><\/div>\n

Kvinden, som vi snakkede med, bar inuit-tatoveringer, kaldet Tunniit, i hovedet og p\u00e5 h\u00e6nderne, og hun fremviste sine tatoveringer for os og forklarede, hvordan de blev lavet, og betydningen af dem.
\nEn kvindes f\u00f8rste Tunniit er en hage-tatovering (Talloqut), som hun f\u00e5r, n\u00e5r hun er dygtig nok og kan hj\u00e6lpe med at udfylde en rolle og p\u00e5tage sig ansvar i sit samfund. Det sker normalt omkring den alder, hvor hun f\u00e5r sin f\u00f8rste menstruation.
\nPandetatoveringen, der har form som et stort V, er til \u00e6re for Maliina, solen.<\/p>\n

\"\"

Kvinden med sine inuit-tatoveringer<\/p><\/div>\n

Fra Kittat Economuseum gik vi de f\u00e5 meter videre til Nuuk Lokalmuseum, Nuutoqaq, der har til huse i byens gamle b\u00e5dev\u00e6rft, og her koncentreredes vores bes\u00f8g i f\u00f8rste omgang om en af Nuuks nu forsvundne bygninger, Blok P.<\/p>\n

\"\"

Nuuk Lokalmuseum, Nuutoqaq<\/p><\/div>\n

Blok P var i sin tid den st\u00f8rste beboelsesejendom i Gr\u00f8nland, og den blev opf\u00f8rt i 1965-1966 som en del af Folketingets program for at modernisere og urbanisere Gr\u00f8nland ved at flytte folk v\u00e6k fra de kystn\u00e6re bopladser, som blev anset for ‘urentable, usunde og umoderne’.
\nDa blokken blev bygget, var den 321 meter lange boligblok den st\u00f8rste i Nordeuropa med sine 5 etager med hver 64 lejligheder. Blokken blev revet ned i 2012, og mange af beboerne blev genhuset i bydelen Qinngorput.<\/p>\n

\"\"

Plan over Nuuk centrum med Blok P<\/p><\/div>\n

Vi havde et sp\u00e6ndende bes\u00f8g p\u00e5 museet, hvor vi bla. kunne se en film om og med nogle af de beboere, der havde deres hjem i blok P.
\nFra lokalmuseet fortsatte turen forbi Br\u00e6ttet, der er et marked for frisk k\u00f8d og fisk – og som i \u00f8vrigt findes i de fleste gr\u00f8nlandske byer. Br\u00e6ttet har her i Nuuk tidligere ligget i Kolonihavnen, men er flyttet til nye og mere moderne lokaler i 2010, p\u00e5 grund af problemer med hygiejnen. Ud over fisk handles der ogs\u00e5 med hval-, moskusokse-, rensdyr- og s\u00e6lk\u00f8d samt lomvie og edderfugl. Det er forbeholdt j\u00e6gere og fiskere med licens at s\u00e6lge deres fangst p\u00e5 Br\u00e6ttet, og menigmand kan alts\u00e5 ikke s\u00e6lge sine fangster her!
\nI \u00f8vrigt var det strengt forbudt at fotografere inden d\u00f8re i Br\u00e6ttet!<\/p>\n

\"\"

Br\u00e6ttet i Nuuk<\/p><\/div>\n

Vi fortsatte i byens centrum med en kop kaffe p\u00e5 Pascucci, byens bedste caf\u00e9, f\u00f8r vi fortsatte lidt rundt i omr\u00e5det oven for Kolonihavnen med dens udsigt over havet og havnen med dens flotte bygninger.<\/p>\n

\"\"

Udsigten fra ‘B\u00e6nken’ ned over byen med domkirken i baggrunden<\/p><\/div>\n

Herefter vandrede vi videre til den farverige bydel Myggedalen nord for Nuuks centrum.
\nHer oplevede vi en bydel, der nok kommer t\u00e6ttest p\u00e5 det, man som dansker forst\u00e5r ved en gr\u00f8nlandsk bygd – med sm\u00e5 huse i alskens farver og med motorb\u00e5de, fiskegrej, snescootere, snesl\u00e6der og jagtudstyr spredt i omr\u00e5det omkring husene.<\/p>\n

\"\"

Udsigt over Myggedalen fra Myggedalen Panoramic View<\/p><\/div>\n

I \u00f8vrigt k\u00e6mper beboerne i bydel for at bevare s\u00e6rpr\u00e6get med de sm\u00e5 farverige huse, hvor man s\u00f8rger for at male sit hus i en anden farve end naboen, og man k\u00e6mper for at holde h\u00f8jhuse, hoteller og andre st\u00f8rre bygninger ude af omr\u00e5det; indtil videre med succes.<\/p>\n

\"\"

Et par farverige huse i Myggedalen<\/p><\/div>\n

Ogs\u00e5 maleren og digteren Niels Lynges hus, et tidstypisk selvbyggerhus fra 1950, l\u00e5 i denne bydel. Huset, der i dag h\u00f8rer under Nuuk Lokalmuseum, er kun \u00e5bent om s\u00f8ndagen (\u00f8v), og et bes\u00f8g i huset giver et originalt indblik i et privat hjem fra 1950\u2019erne.<\/p>\n

\"\"

Niels Lynges hus<\/p><\/div>\n

Fra Myggedalen gik turen videre forbi Gr\u00f8nlands Seminarium og Vor Frelsers Kirke samt en l\u00e6kker lille s\u00f8 langs Gertrud Rasksvej – i noget, der med lidt god vilje kunne minde om en park, bare uden tr\u00e6er.
\nP\u00e5 vores videre f\u00e6rd passerede vi omr\u00e5det, hvor den tidligere Blok P l\u00e5 – et omr\u00e5de, hvor der i dag er nogle mindre boligblokke – en enkelt af disse udsmykket med et interessant gavlmaleri.<\/p>\n

\"\"

Gavlmaleri p\u00e5 en boligblok p\u00e5 H.J. Rinkip Aqqutaa<\/p><\/div>\n

P\u00e5 omr\u00e5det var man ligeledes ved at l\u00e6gge sidste h\u00e5nd p\u00e5 et prestigebyggeri, en flot, moderne skole, der skulle erstatte to andre skoler i byen – og i \u00f8vrigt st\u00e5 f\u00e6rdig til eleverne starter efter sommerferien i midten af august i \u00e5r.
\nRundt om hj\u00f8rnet passerede vi Aqqusinersuaq kirkeg\u00e5rd og derefter Hans Egedes Kirke fra 1971, indviet i forbindelse med 250 \u00e5ret for Hans Egedes mission i byen.<\/p>\n

\"\"

Aqqusinersuaq kirkeg\u00e5rd<\/p><\/div>\n

Dermed var vi igen i centrum af byen, hvor vi passerede et meget speciel mindesm\u00e6rke, en stolpe kaldet Samuel Kleinschmidts Lygtep\u00e6l, som han efter sigende h\u00e6ngte sin lygte p\u00e5 om morgenen p\u00e5 turen fra sin bolig uden for byen til seminariet, hvor han underviste. Efter arbejde hentede han lygten igen til hjemturen.<\/p>\n

\"\"

Samuel Kleinschmidts Lygtep\u00e6l<\/p><\/div>\n

Samuel Kleinschmidt var s\u00f8n af en herrnhutisk mission\u00e6r, og han er kendt for at v\u00e6re den f\u00f8rste til at dokumentere det gr\u00f8nlandske sprog og udgive b\u00e5de en gr\u00f8nlandsk grammatik (1851), en gr\u00f8nlandsk-dansk ordbog (1871) og for at formulere en gr\u00f8nlandsk retskrivning, der siden blev taget i anvendelse overalt i Gr\u00f8nland.<\/p>\n

\"\"

Mindeplade for Samuel Kleinschmidt ved lygtep\u00e6len<\/p><\/div>\n

Hern\u00e6st gik vi forbi Stone Seals Statuen n\u00e6r kulturhuset p\u00e5 vores vej tilbage til hotellet for at f\u00e5 benene lidt op, inden vi ville g\u00e5 mod havnen for at finde et sted at spise.<\/p>\n

\"\"

Stone Seals Statuen n\u00e6r kulturhuset<\/p><\/div>\n

Mens vi l\u00e5 med benene lidt oppe, kunne vi konstatere, at t\u00e5gen\/disen tog lidt til igen, og at vejret ikke var s\u00e5 klart mere, og da vi et par timer senere vandrede hjemmefra, kunne vi iagttage, hvordan skyer og t\u00e5ge hele tiden \u00e6ndrede udseendet af landskabet.<\/p>\n

\"\"

Udsigten fra vores hotelv\u00e6relse<\/p><\/div>\n

M\u00e5let var som skrevet den nye havn, hvor vi h\u00e5bede at finde et sted at spise, men det lykkedes ikke. Dvs. at vi fandt et sted,men det virkede ikke som om, at det var en restaurant for almindelige mennesker, s\u00e5 vi skyndte os videre.<\/p>\n

\"\"

Nuuk havn<\/p><\/div>\n

I stedet satte vi s\u00e5 vores lid til Hotel S\u00d8MA, der var det tidligere s\u00f8mandshjem, og som l\u00e5 med udsigt over havnen. Heller ikke det havde vi held med, da det var fuldt booket med personalet fra et krydstogtskib, der netop bes\u00f8gte Nuuk.<\/p>\n

\"\"

Hotel S\u00d8MA<\/p><\/div>\n

Alts\u00e5 vandrede vi tilbage til centrum, hvor vi fik plads p\u00e5 Caf\u00e9 Esmeralda; et hyggeligt sted med god mad og super betjening. Denne restaurant var i \u00f8vrigt indrettet i lokalerne, hvor Kristinemut tidligere l\u00e5.
\nKristinemut – eller bare Mutten – var et v\u00e6rtshus, der \u00e5bnede i 1954 og lukkede ned sidste \u00e5r, i 2024. V\u00e6rtshuset, der var det f\u00f8rste udsk\u00e6nkningssted, der fik spiritusbevilling i Gr\u00f8nland, undergik gennem \u00e5rene mange forandringer, men mistede aldrig sin oprindelige sj\u00e6l, og vi havde gl\u00e6det os til et bes\u00f8g p\u00e5 stedet… Men desv\u00e6rre var vi s\u00e5 et \u00e5r for sent p\u00e5 den.
\nEfter aftensmaden – et Stjerneskud – gik vi tilbage til hotellet og slog os ned i baren, hvor vi slyngede en gr\u00f8nlandsk kaffe indenbords…<\/p>\n

L\u00f8rdag, d. 26.7.<\/span>
\nS\u00e5 var det tid til at f\u00e5 skiftet hotel, og at f\u00e5 Nuuk udskiftet med Ilulissat, godt 560 km l\u00e6ngere mod nord. Det hele dog med en del besv\u00e6r, idet vores flyafgang blev udsat i 5 timer med begrundelsen: t\u00e5ge i Ilulissat. Vi blev dog alligevel k\u00f8rt tidligt fra hotellet til lufthavnen, som om alt var i den sk\u00f8nneste orden med en afgang til tiden.<\/p>\n

\"\"

Vores fly klar til turen til Ilulissat<\/p><\/div>\n

Her lykkedes det os s\u00e5 heldigvis at blive ombooket til en tidligere afgang, s\u00e5 vi endte i Ilulissat med en forsinkelse p\u00e5 bare en time. Egentlig m\u00e6rkeligt, at denne afgang ikke blev forstyrret af t\u00e5ge i ankomstlufthavnen!
\nDet blev en flot flyvetur nordp\u00e5 i klart vejr, hvor vi fra vores pladser i flyet havde en storsl\u00e5et udsigt til havet, fjeldene og isen, og ikke mindst mundingen af Ilulissat Isfjord var et imponerende syn…<\/p>\n

\"\"

Isen ved mundingen af Ilulissat Isfjord<\/p><\/div>\n

Efter afhentning og k\u00f8rsel de f\u00e5 kilometer til vores hotel, Hotel Arctic<\/a>, der er verdens nordligste 4-stjernede hotel, beliggende med en fantastisk udsigt over havet (med isbjerge i hobetal) og ligeledes et vue ind over byen.<\/p>\n

\"\"

Hotel Arctic<\/p><\/div>\n

Her tjekkede vi ind p\u00e5 vores v\u00e6relse – igen med udsigt ud over havet, hvor vi igen, igen kunne beundre de store isbjerge, der l\u00e5 i fjorden ud for Ilulissat.<\/p>\n

\"\"

Udsigten fra vores v\u00e6relse. N\u00e6sten som at v\u00e6re hjemme<\/p><\/div>\n

Efter en kort pause med udpakning p\u00e5 v\u00e6relset gik vi fra hotellet og ind til centrum af byen, en str\u00e6kning p\u00e5 1\u00bd kilometer, og en stor del af str\u00e6kningen med udsigt over havnen og havet – ikke d\u00e5rligt. P\u00e5 vejen til byen passerede vi en bro, hvorfra der var en flot udsigt over den livlige havn mod nord og en rolig bugt mod syd.<\/p>\n

\"\"

Broen over havnen til Ilulissat by<\/p><\/div>\n

Vi fortsatte forbi Ilulissat Kunstmuseum og et st\u00f8rre antal af udbydere af oplevelsesture i og omkring byen, og inden vi – midt i byen – stak hovedet indenfor i et af byens turistkontorer for at fors\u00f8ge at booke en tur til Ilimanaq, der skulle v\u00e6re Gr\u00f8nlands smukkeste by. Det kunne desv\u00e6rre ikke lade sig g\u00f8re – alt var udsolgt i den tid, vi var i byen.<\/p>\n

\"\"

Ilulissat Kunstmuseum<\/p><\/div>\n

S\u00e5 i stedet for at f\u00e5 en tur p\u00e5 plads, gik vi tilbage til hotellet, hvor vi indfandt os til aftensmaden, der stod p\u00e5 gr\u00f8nlandsk buffet med landets specialiteter. Det blev lidt af en nydelse, og selv om vi ikke fik pr\u00f8vet det hele, kan vi godt anbefale b\u00e5de rensdyr og moskusokse, der viste sig at v\u00e6re meget velsmagende.<\/p>\n

S\u00f8ndag, d.27.7.<\/span>
\nEfter morgenmaden fik vi et lift til Ilulissat Isfjordscenter, der ligger syd for byen og som skulle v\u00e6re vores udgangspunkt for en dag i klipperne ned mod Ilulissat Isfjord, der er p\u00e5 UNESCOs verdensarvliste.
\nF\u00f8rst vandrede vi ad den bl\u00e5 rute p\u00e5 den anlagte gangbro af tr\u00e6 fra Isfjordscentret til et flot udsigtspunkt – i \u00f8vrigt sammen med et hav (!) af andre turister, hvoraf de fleste kom fra det krydstogtskib, der netop var p\u00e5 bes\u00f8g i byen.<\/p>\n

\"\"

Gangbroen fra Isfjordscentret til fjorden<\/p><\/div>\n

Broen var anlagt for at beskytte b\u00e5de omr\u00e5det vegetation og de mange gamle kulturminder – is\u00e6r i form af den nedlagte boplads, Sermermiut, som der i dag i \u00f8vrigt ikke er nogen spor af.<\/p>\n

\"\"

Vi n\u00e6rmer os Ilulissat Isfjord…<\/p><\/div>\n

Sermermiut var en inuit-boplads, hvor der er spor af beboelse 4000 \u00e5r tilbage i tiden, og at det var netop her, at nogle inuitter slog sig ned, skyldtes, at mulighederne for at skaffe f\u00f8de var ekstra gode p\u00e5 grund af placeringen mellem indlandsisens ferskvand og havets saltvand.
\nSermermiut er udgravet ad flere gange, og selv om der ikke er synlige rester af beboelsen i form at ruiner eller lignende, s\u00e5 har man fundet beviserne for forskellige kulturers tilstedev\u00e6relse under jordoverfladen.gav n\u00e6ringsmuligheder.<\/p>\n

\"\"

Udsigt fra Sermermiut over Isfjorden<\/p><\/div>\n

Langs gangbroen voksede flere planter, der var typiske for Gr\u00f8nland, og is\u00e6r storblomstret gederams (Epilobium\u00a0 latifolium<\/em>) var en plante, man lagde m\u00e6rke til. Planten, der er Gr\u00f8nlands nationalblomst og her hedder Niviarsiaq, blomstrede netop nu med sine smukke, r\u00f8dviolette blomster. En meget lavere plante end gederams i Danmark, men med meget st\u00f8rre blomster.<\/p>\n

\"\"

Storblomstret gederams (Epilobium\u00a0 latifolium<\/em>)<\/p><\/div>\n

Gangbroen endte ved et flot udsigtspunkt, hvor man var n\u00f8dt til at kravle lidt i klipperne for at f\u00e5 den rigtig gode udsigt over isen i fjorden. Og som altid var Claudia ikke meget for, at jeg kravlede rundt i klipperne for at komme t\u00e6t p\u00e5 det bedste billede, s\u00e5 turen blev ikke helt s\u00e5 lang, som jeg havde h\u00e5bet.<\/p>\n

\"\"

Udsigten over Isfjorden fra omr\u00e5det ved K\u00e6llingekl\u00f8ften<\/p><\/div>\n

Herfra kunne man ogs\u00e5 se K\u00e6llingekl\u00f8ften, Nakkavik. Stedets navn kommer har den makabre historie, at \u00e6ldre mennesker (kvinder) kastede sig ud herfra og i den sikre d\u00f8d, hvis der opstod hungersn\u00f8d i beboelsen. Alts\u00e5 valgte de at ofre sig, s\u00e5 de yngre beboere havde mad nok og f\u00f8lgelig kunne holde de nye generationer i live.<\/p>\n

\"\"

K\u00e6llingekl\u00f8ften<\/p><\/div>\n

Efter at have nydt den smukke udsigt over fjordens isformationer, gik turen tilbage til Isfjordscentret, hvor det blev til et kig indenfor til en kop kaffe og et toiletbes\u00f8g.
\nIsfjordscentret er tegnet af arkitekten Dorte Mandrup med stor respekt for det unikke naturomr\u00e5de, hvor det er placeret. Det er opf\u00f8rt i pagt med naturen og indviet i 2021.<\/p>\n

\"\"

Isfjordscentret<\/p><\/div>\n

Efter denne pause og lidt overvejelse valgte vi at f\u00f8lge den 3,5 km lange gule rute tilbage til byen. Og hvad vi forventede ville blive en tur p\u00e5 en times tid – tja, det blev til 2 timer 20 min.
\nMen fakta var, at det var en enormt smuk tur, der gik over stok og sten rundt p\u00e5 halv\u00f8en, langs med kysten. Ruten havde vi stort set for os selv, og selv om den var besv\u00e6rlig og langsommelig, var den som skrevet alle anstrengelserne v\u00e6rd.<\/p>\n

\"\"

Den gule rute gennem unikt landskab<\/p><\/div>\n

P\u00e5 ruten kom vi f\u00f8rst forbi en nedlagt kirkeg\u00e5rd, og herefter gennem ur\u00f8rt natur, hvor det gik over stok og sten, op og ned ad klipper, gennem sumpede omr\u00e5der, hvor vi blot havde sm\u00e5 varder og store gule m\u00e6rker p\u00e5 klipperne eller stenene – nogen gange s\u00e5 vi skulle spejde efter det n\u00e6ste m\u00e6rke.<\/p>\n

\"\"

Claudia ved en varde – og med Isfjorden i baggrunden<\/p><\/div>\n

P\u00e5 vandreturen langs Isfjorden kunne vi bare betages af den ene flotte udsigt over fjorden efter den anden, og gang p\u00e5 gang m\u00e5tte vi stoppe op, fordi var var faldet over smukke, arktiske planter samt et par snespurve, der fouragerede i omr\u00e5det. Snespurven (Plectrophenax nivalis<\/i>) s\u00e5 vi flere gange p\u00e5 turen, og det forekom os, at den var ret almindelig i omr\u00e5det.<\/p>\n

\"\"

Snespurven (Plectrophenax nivalis<\/em>)<\/p><\/div>\n

Og midt i hele denne natursk\u00f8nne oplevelse kom s\u00e5 det helt store klimaks, hvor vi fik \u00f8je p\u00e5 hvaler t\u00e6t p\u00e5 kysten. Dette gjorde, at vi stoppede op og – omgivet af sm\u00e5, irriterende myg – blev vi st\u00e5ende og spejdede ud over vandet. Her oplevede s\u00e5 b\u00e5de flere gange bl\u00e5st og det ikoniske \u00f8jeblik, hvor det eneste synlige af hvalen var halefinnen, der stod lodret op i luften – selv om det var p\u00e5 en lidt lang afstand!<\/p>\n

\"\"

Dagens og vores f\u00f8rste hval, en finhval<\/p><\/div>\n

Det er en oplevelse, man sent vil glemme, og p\u00e5 trods af de mange myg, der vimsede omkring os, s\u00e5 var det sv\u00e6rt at tage sig sammen til at komme videre.<\/p>\n

\"\"

En pukkelhval p\u00e5 vej i dybet<\/p><\/div>\n

Efter nogle lange minutter senere fortsatte vi dog modvilligt tilbage mod byen, hvor det f\u00f8rste, vores syn fangede, var de farvede huse u udkanten af byen og bugten, hvor byen i sin tid var anlagt.<\/p>\n

\"\"

Byen Ilulissat placeret ved bugten<\/p><\/div>\n

Ellers sluttede vores vandretur i klipperne ved mindesm\u00e6rket fra 2016, afsl\u00f8ret i forbindelse med Ilulissats 275 \u00e5rs f\u00f8dselsdag.<\/p>\n

\"\"

Mindesm\u00e6rket for Ilulissats 275 \u00e5rs jubil\u00e6um som by<\/p><\/div>\n

Efterh\u00e5nden var vi godt tr\u00e6tte i koderne – og klokken var ved at v\u00e6re mange, s\u00e5 vi vandrede bare hurtigt forbi et par af Ilulissats mere kendte bygninger, Knud Rasmussens tidligere hjem og Zion’s Kirke. Begge disse steder m\u00e5tte vente til i morgen, hvor vi havde planlagt at vandre lidt rundt i byen og se p\u00e5 nogen af sev\u00e6rdighederne.<\/p>\n

\"\"

Zion’s Kirke<\/p><\/div>\n

Efter anstrengelserne i klipperne var vi ved at v\u00e6re sm\u00e5sultne, s\u00e5 vi slog os ned p\u00e5 en velbes\u00f8gt Caf\u00e9 Iluliaq – lige i centrum af byen, og her n\u00f8d vi lidt tidlig aftensmad.
\nStjerneskud? – ja, hvad ellers?
\nOg efter maden var det bare hjem p\u00e5 hotellet igen, hvor den stod p\u00e5 en enkelt \u00f8l i restauranten, inden vi s\u00f8gte vores v\u00e6relse, noget m\u00e6rkede i koderne.<\/p>\n

Mandag, d. 28.7.<\/span>
\nEfter en kort nat og en l\u00e6kker morgenmad havde vi valgt at f\u00e5 aftalerne p\u00e5 plads for de n\u00e6ste to dage her i omr\u00e5det – sejlture til henholdsvis Disko-\u00f8en og Eqi-gletsjeren.
\nHerefter n\u00f8jedes vi med de oplevelser, som byen selv kunne byde p\u00e5, og vi begav os af sted mod centrum af Ilulissat midt p\u00e5 formiddagen. Alts\u00e5 dragede vi endnu engang fra vores hotel og ind til byen – forbi byens torv, hvor vi faldt over en buste af byens vigtigste personlighed, Knud Rasmussen.<\/p>\n

\"\"

Buste af Knud Rasmussen p\u00e5 Ilulissat torv<\/p><\/div>\n

Vi faldt ikke i svime over denne, men fortsatte vores tur til Knud Rasmussens f\u00f8dehjem, der i dag er byens kulturhistoriske museum. Huset rummede tidligere et kateketseminarium – en institution, der uddannede personer, der underviste i den kristne tro, i <\/span>en kombination af p\u00e6dagogisk og teologisk uddannelse.
\nDa seminariet ofte manglede studerende, blev huset i praksis bare til pr\u00e6steboligen, og det var ogs\u00e5 tilf\u00e6ldet i 1879, da Knud Rasmussen blev f\u00f8dt i huset og tilbragte sine f\u00f8rste \u00e5r i Ilulissat.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Ilulissat kulturhistoriske museum, Knud Rasmussens f\u00f8dehjem<\/p><\/div>\n

Da vi ankom til museet, viste det sig, at vi ikke havde adgang, da et krydstogtskib havde k\u00f8bt eksklusiv adgang til museets samlinger, s\u00e5 vi n\u00f8jedes med at kigge p\u00e5 museets omgivelser, der fungerede som en slags friluftsmuseum med eksempler p\u00e5 hundesl\u00e6der samt et t\u00f8rvehus.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Indgangen til museets omr\u00e5de<\/p><\/div>\n

Efter fiaskoen med museumsbes\u00f8get vandrede vi over p\u00e5 den anden side af vejen til Zion’s Kirke, der er en af de mest fotograferede kirker i Gr\u00f8nland. Kirken, der er bygget i perioden fra 1779-83, ligger smukt helt ned til Diskobugten med sygehuset og Hotel Hvide Falk som n\u00e6rmeste naboer mod nord, og det er for nuv\u00e6rende den \u00e6ldste kirke i Gr\u00f8nland.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Lidt mere Zion’s Kirke<\/p><\/div>\n

Kirken er normal afl\u00e5st, n\u00e5r der da ikke er gudstjeneste, men af uransagelige grunde var den \u00e5ben netop i dag, s\u00e5 der blev da ogs\u00e5 plads til lige at kigge indenfor i denne kirke, holdt i hvide og lysebl\u00e5 farver.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Det smukke indre i Zion’s Kirke<\/p><\/div>\n

Uden for kirken fandt vi et af byens kajakstativer til opbevaring af fangernes kajakker, n\u00e5 de ellers ikke lige er i brug p\u00e5 vandet, og lige p\u00e5 denne \u00e5rstid er stativerne ikke overfyldte.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Kajakstativer i vandkanten uden for Zion’s Kirke<\/p><\/div>\n

Efter at have nydt den flotte udsigt over Diskobugten og stilheden, fortsatte vi til en mindre bakke, hvor der er rejst en sten til minde om Knud Rasmussen med indskriften ‘Gr\u00f8nlands Trofaste S\u00f8n’. Stenen er placeret ret h\u00f8jt oppe, hvorfra der var en fin udsigt over bugten.<\/p>\n

\"\"

Sten til minde om Knud Rasmussen<\/p><\/div>\n

Som en ekstra bonus passerede vi – p\u00e5 vejen op ad bakken – en slags mindesm\u00e6rke eller skulptur best\u00e5ende af tre hundesl\u00e6der placeret oven p\u00e5 hinanden. Interessant, men vi var desv\u00e6rre ikke i stand til at finde ud af, hvad hensigten var med det.<\/p>\n

\"\"

Skulptur? med hundesl\u00e6der<\/p><\/div>\n

I stedet fortsatte vi vores tur og gik gennem de sm\u00e5 gader n\u00e6r byens r\u00e5dhus – egentlig for at bes\u00f8ge et kreativt v\u00e6rksted, der var blevet annonceret med, men som blot viste sig at v\u00e6re et sted, hvor de lokale kunne komme og arbejde med deres projekter. I stedet s\u00e5 vi – udefra – et mindre hus, der kunne minde om et museum for fangst og fiskeri i Ilulissat – hvis man ellers kan tro p\u00e5 et skilt, der hang p\u00e5 huset.<\/p>\n

\"\"

Museum for fangst og fiskeri?<\/p><\/div>\n

Derfor gik vi videre mod den travle havn, hvor vi undervejs s\u00e5 Gr\u00f8nlands \u00e6ldste bevarede bindingsv\u00e6rkbygning fra 1741. Bygningen, der blev renoveret i 1983 og ejes af Ilulissat Museum, kaldes Det Sorte Pakhus, og den er et vigtigt eksempel p\u00e5 gr\u00f8nlandsk arkitektur og et af de f\u00e5 bevarede bindingsv\u00e6rkshuse fra 1700-tallet i landet. <\/span>Pakhuset er konstrueret af kraftigt t\u00f8mmer og bekl\u00e6dt med lodrette br\u00e6dder, s\u00e5 der er ikke meget bindingsv\u00e6rk over det!
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Det Sorte Pakhus<\/p><\/div>\n

Ellers gik vi en tur langs havnekajen og n\u00f8d stemningen i havnen, hvor st\u00f8rre og mindre b\u00e5de ustandseligt sejle ud og ind, og hvor det var sv\u00e6rt at se, hvor der var ledige pladser.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Udsigt ud over Ilulissat havn<\/p><\/div>\n

Efter turen p\u00e5 havnen ops\u00f8gte vi en restaurant, Cafe Nuka, hvor der igen, igen, igen stod Stjerneskud p\u00e5 menuen. (Der er nu noget over stjerneskud heroppe: pandestegt og kogt, frisk fisk samt masser af store, nyfangede rejer!)
\nMed den v\u00e6rste sult stillet <\/span>fortsatte vi til et af de omr\u00e5der, hvor sl\u00e6dehunde oversomrede, if\u00f8rt l\u00e6nker og med sm\u00e5 kasser som bolig, inden vi gik i den lokale Netto – Akiki – for at k\u00f8be lidt billig drikkelse. Og halvanden liter cola kostede 45,95 kroner – tro det eller lad v\u00e6re!<\/p>\n

\"\"

Sl\u00e6dehundeg\u00e5rd<\/p><\/div>\n

Tilbage p\u00e5 vores hotel ville vi bare have lidt let at spise – men det kunne desv\u00e6rre ikke lade sig g\u00f8re. Restauranten serverede kun gr\u00f8nlandsk buffet til 485 kr.\/person, s\u00e5 det var m\u00e5ske lige i overkanten! I stedet valgte vi at g\u00e5 i seng p\u00e5 tomme maver…<\/p>\n

Tirsdag, d. 29.7.<\/span>
\nSom det er skrevet i g\u00e5rsdagens beretning, s\u00e5 havde vi i dag en helt anderledes dag her p\u00e5 Gr\u00f8nland, hvor vi havde valgt at bruge dagen p\u00e5 en heldagstur til Disko-\u00f8en, Qeqertarsuaq.
\nDet bet\u00f8d, at vi, efter en meget tidlig morgenmad, vandrede til startpunktet for turen, Hotel Hvide Falk, hvor vi skulle v\u00e6re allerede 7:30 og sammen med tre andre turister skulle p\u00e5 en uforglemmelig tur, arrangeret af Albatros Arctic Circle.
\nAfgang fra havnen i Ilulissat var kl. 8 med hjemkomst godt 10 timer senere, og vi var i alt 10 personer i den lille b\u00e5d, Natuk, som Nick p\u00e5 to en halv time styrede gennem isbjerge over Diskobugten.<\/p>\n

\"\"

Vores b\u00e5d, Natuk, klar til turen over Diskobugten<\/p><\/div>\n

Det skulle vise sig at blive den v\u00e6rste sejltur, mit legeme nogensinde havde v\u00e6ret udsat for. Jeg var millimeter fra at blive s\u00f8syg, mens det gik hu hej gennem to meter h\u00f8je b\u00f8lger i den lille b\u00e5d, hvor vores skipper ikke rigtig tog hensyn til hverken vind eller b\u00f8lger og det knagede og knirkede i b\u00e5den.
\nDa der var flere end mig, der havde det skidt, valgte Nick (heldigvis), at vi lige skulle have en pause midtvejs, og han lagde b\u00e5den i l\u00e6 bag et st\u00f8rre isbjerg, der – p\u00e5stod han – stod p\u00e5 havbunden mere end 60 meter under os!
\nHer kunne vi s\u00e5 komme ud at f\u00e5 lidt frisk luft, inden vi fortsatte turen.<\/p>\n

\"\"

I l\u00e6 bag et st\u00f8rre isbjerg – helt t\u00e6t p\u00e5…<\/p><\/div>\n

F\u00f8rste stop ved \u00f8en var kysten med basaltklipper n\u00e6r Kuannit – et imponerende sted med nogle formationer, der var dannet af lava. Lavaen, der har dannet Disko-\u00f8en for 50-60 millioner \u00e5r siden, er her st\u00f8rknet og trukket sig sammen under hurtig afk\u00f8ling p\u00e5 grund af havvandet, og de flotte lavaskulpturer i form af basalt er dannet. Omr\u00e5det indeholder – ud over basaltstrukturerne – varme kilder, som danner st\u00f8rre og mindre vandl\u00f8b, der her og der bliver til vandfald, der ender i havet. Alt i alt et flot syn.<\/p>\n

\"\"

Basaltklipper n\u00e6r Kuannit<\/p><\/div>\n

Efter det korte stop her ved Kuannit, gik turen i b\u00e5d det sidste stykke ind til Qeqertarsuaq by – tidligere Godhavn, der er en mindre by med knap 850 indbyggere. Vi lagde til land ved en anl\u00e6gger ved museet og fik som det f\u00f8rste \u00f8je p\u00e5 byens vartegn, en port lavet af k\u00e6berne fra en bardehval. (Og ved siden af porten var der anbragt et par sm\u00e5 kanoner samt en harpun – formodentlig fra et hvalfangerskib).<\/p>\n

\"\"

S\u00e5 g\u00e5r vi i land i Qeqertarsuaq by<\/p><\/div>\n

Her i havnen blev vi modtaget af en lokal guide, Naja, der nu ville vise os rundt og fort\u00e6lle om byen, og hun fortalte levende om byen, mens vi gik rundt. F\u00f8rst f\u00f8rte hun os forbi Pilersuisoq, der var byens supermarked, hvor man kunne k\u00f8be alt, hvad man havde brug for i en husholdning – og mere til.<\/p>\n

\"\"

Museet i Qeqertarsuaq by<\/p><\/div>\n

Problemet var bare, at supermarkedet i vinterm\u00e5nederne kun kunne f\u00e5 forsyninger 2-3 gange om m\u00e5neden, s\u00e5 en familie her i byen m\u00e5tte have et par store frysere st\u00e5ende, hvis der altid skulle v\u00e6re mad i huset.
\nLige ved siden af supermarkedet l\u00e5 ‘Br\u00e6ttet’, hvor lokale erhvervsfangere kunne s\u00e6lge deres fangst efter jagten. Fangsten bestod hovedsagelig af rensdyr, moskusokse, s\u00e6ler, fisk og hvaler, mens der kunne ogs\u00e5 landes en isbj\u00f8rn i ny og n\u00e6.<\/p>\n

\"\"

Br\u00e6ttet i Qeqertarsuaq by<\/p><\/div>\n

Videre gik det til Hotel Disko, der var byens eneste hotel, der ligger med udsigt over b\u00e5de Diskobugten og fjeldet med Lyngmarksbr\u00e6en, der er en af \u00f8ens mange gletsjere.<\/p>\n

\"\"

Hotel Disko i Qeqertarsuaq by<\/p><\/div>\n

Lige over for hotellet finder vi byens farverige og offentlige opslagstavle, hvor alle relevante informationer gives til byens borgere, der – for manges vedkommende – ikke er de lykkelige ejere af internetadgang. Hvor mange hvaler m\u00e5 byens fangere stadigv\u00e6k nedl\u00e6gge? Hvem holder fest eller f\u00f8dselsdag, hvor og hvorn\u00e5r? Hvor kan man komme til kaffemik? Osv.<\/p>\n

\"\"

Byens farverige opslagstavle<\/p><\/div>\n

Fra opslagstavlen fortsatte vi til byens s\u00e6rpr\u00e6gede, ottekantede kirke, der er fra 1913-14. Kirken er udvidet flere gange, og p\u00e5 grund af udseendet b\u00e6rer den \u00f8genavnet ‘Vorherres Bl\u00e6khus’. Lige bag ved kirken ligger byens folkeskole med ca. 130 elever.<\/p>\n

\"\"

Kirken – Vorherres Bl\u00e6khus<\/p><\/div>\n

Fra kirken fortsatte turen til Gr\u00f8nlands eneste sorte sandstrand, Siorarsuit, hvis sorte farve skyldes vulkansand. Stranden er et yndet sted for isbadning blandt de store isbjerge n\u00e6r kysten. Og om efter\u00e5ret og gennem vinteren er det et yndet sted at tage hen for at se Nordlys!<\/p>\n

\"\"

Den sorte sandstrand, Siorarsuit, med byen i baggrunden<\/p><\/div>\n

Direkte ved stranden ligger flere originale fangerboliger, og rundt omkring blandt husene kan man se (og h\u00f8re) fangernes hunde. Hundene l\u00f8b ikke – som tidligere – frit omkring, men de var bundet, hhv. stod l\u00e6nket.<\/p>\n

\"\"

Fangerhuse n\u00e6r stranden<\/p><\/div>\n

N\u00e6r stranden ligger to minimalistiske igloer i tr\u00e6 – Beach Igloo Lodge. Hytterne kan lejes for kortere eller l\u00e6ngere ophold, og fra hytterne man man om vinteren ligge i sengene og betragte nordlyset, mens man om sommeren kan nyde udsigten over stranden og havet…<\/p>\n

\"\"

Beach Igloo Lodge<\/p><\/div>\n

Sidste stop p\u00e5 vores byvandring var Qeqertarsuaq Heliport, byens helikopterlandingsplads, beliggende \u00f8st for byen. Pladsen i sig selv er ikke interessant, men netop herfra kunne vi se Arktisk Station, der h\u00f8rer under det Natur- og biovidenskabelige fakultet under K\u00f8benhavns Universitet. Stationen, der drives som feltstation med det form\u00e5l at fremme arktisk forskning og undervisning i bio- og georelaterede problemstillinger, har i de seneste 10 \u00e5r m\u00e6rket en stigende interesse for arktis som f\u00f8lge af diskussionen om globale milj\u00f8forandringer.
\nDette kr\u00e6ver st\u00f8rre viden om den arktiske flora, fauna og landskabsudvikling, og det er derfor af stor betydning at f\u00e5 dokumenteret betydningen af de \u00f8kosystemer, der hersker her.
\nArktisk Station blev bygget i 1906 af botanikeren Morten Pedersen Porsild, men den er blevet udvidet flere gange efterf\u00f8lgende.<\/p>\n

\"\"

Arktisk Station under K\u00f8benhavns Universitet<\/p><\/div>\n

Efter at have sagt farvel til vores guide, fortsatte vi selv turen \u00f8stp\u00e5 mod Kuannit, men vi var ikke g\u00e5et mange meter, f\u00f8r vi blev tiltrukket af den skriggr\u00f8nne farve fra kunstgr\u00e6sset p\u00e5 Gr\u00f8nlands f\u00f8rste fodboldbane med kunstgr\u00e6s. Et surrealistisk syn her i naturen med en fodboldbane, hvor isbjergene stikker op lige uden for banen.<\/p>\n

\"\"

Qeqertarsuaq fodboldbane med kunstgr\u00e6s<\/p><\/div>\n

Banen er anlagt i strandkanten p\u00e5 foranledning af en lokal mangemillion\u00e6r, fisker og ensp\u00e6nder, Jens Salling, der donerede 3 millioner kroner til anl\u00e6ggelsen af banen i 2016. Langs den ene side – og stort set placeret p\u00e5 stranden – er der nogle f\u00e5 siddepladser, plastics\u00e6der i st\u00e6rke bl\u00e5 og r\u00f8de farver, og rundt omkring p\u00e5 banen l\u00e5 flere fodbolde; det skulle jo v\u00e6re nemt for byens unge at g\u00e5 i gang med at spille bold, hvis de fik lyst.<\/p>\n

\"\"

Fodboldbanen med isbjerge bag baglinjen<\/p><\/div>\n

Fra fodboldbanen gik det s\u00e5 ud i den gr\u00f8nlandske natur ad den lille sti langs vandet mod Kuannit, og vi havde ikke g\u00e5et l\u00e6nge, f\u00f8r vi passerede et rivende vandl\u00f8b, R\u00f8de Elv.<\/p>\n

\"\"

R\u00f8de Elv<\/p><\/div>\n

Nu ventede der os en tur p\u00e5 en times tid, hvor vi bla. kom forbi et sted, hvor det ser ud som om en elefant st\u00e5r og drikker af havets vand; naturligvis et fotostop v\u00e6rd. Og ogs\u00e5 et sted, hvor alle andre vandrere skulle have en pause og nyde synet af elefanten, der dyppede snablen.<\/p>\n

\"\"

Elefant, der dypper snablen i havet<\/p><\/div>\n

Ellers kunne vi da ogs\u00e5 nyde nogle af de mange blomstrende planter langs stien, og is\u00e6r var fundet af nogle eksemplarer af den sj\u00e6ldne brand-troldurt (Pedicularis flammea<\/i>) en stor positiv overraskelse og oplevelse.<\/p>\n

\"\"

Brand-troldurt (Pedicularis flammea<\/em>)<\/p><\/div>\n

En anden plante, som vi s\u00e5 i endda st\u00f8rre m\u00e6ngder, var almindelig rypelyng (Dryas octopetala<\/em>), som vi jo havde i vores have i Vejle og her s\u00e5 i dens rette element. De rypelyng, vi s\u00e5, var allerede afblomstrede, men den stod nu her med sine dekorative, snoede fr\u00f8stande.<\/p>\n

\"\"

Fr\u00f8stande af almindelig rypelyng (Dryas octopetala<\/em>)<\/p><\/div>\n

Endelig beundrede vi ogs\u00e5 nogle eksemplarer af storblomstret vintergr\u00f8n (Pyrola grandiflora<\/em>), der voksede i revner mellem klipperne hist og her. Planten, der ogs\u00e5 kendes som arktisk vintergr\u00f8n, havde vi tidligere set for nogle dage siden p\u00e5 vores vandretur til Sermermiut.<\/p>\n

\"\"

Storblomstret vintergr\u00f8n (Pyrola grandiflora<\/em>)<\/p><\/div>\n

Men ellers fortsatte vi til de forrevne basaltklipper langs havet til Kuannit, hvor vi satte os p\u00e5 en afsats h\u00f8jt oppe og n\u00f8d b\u00e5de vores frokost og den flotte udsigt. Og s\u00e5 var det ellers samme vej tilbage til havnen i Qeqertarsuaq, hvor Nick ventede p\u00e5 os.<\/p>\n

\"\"

Udsigten ved Kuannit<\/p><\/div>\n

Og dog. P\u00e5 turen tilbage tog vi lige en afstikker op langs R\u00f8de Elv til et flot vandfald,\u00a0 Qolortorsuaq-vandfaldet, der fosser ned fra gletsjeren p\u00e5 toppen af \u00f8en. Et betagende syn, der var hele omvejen v\u00e6rd – og s\u00e5 var det endda ikke med i programmet.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Qolortorsuaq-vandfaldet<\/p><\/div>\n

Nu var det imidlertid tid til at vende om og g\u00e5 tilbage mod havnen i Qeqertarsuaq, hvor vi p\u00e5 vejen havde en morsom oplevelse – en gr\u00f8nl\u00e6nder der luftede tre af sine sl\u00e6dehunde p\u00e5 en cykeltur…
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Sl\u00e6dehundene luftes…<\/p><\/div>\n

Tilbage p\u00e5 b\u00e5den havde vi herefter en noget roligere tur p\u00e5 2\u00bd time p\u00e5 vejen tilbage til Ilulissat.
\nEfter vi var kommet i land igen, lagde vi vejen forbi den kombinerede bar og restaurant Naleraq, hvor den stod p\u00e5 Stjerneskud, inden vi tog en taxa tilbage til hotellet, hvor vi kunne hvile ud efter en god og oplevelsesrig tur til Disko-\u00f8en.
\n<\/span>
\nOnsdag, d. 30.7.<\/span>
\nS\u00e5 oprandt tidspunktet for vores sidste dag her i Gr\u00f8nland, og efter morgenmaden vandrede vi endnu engang fra hotellet til centrum i byen, hvor en tur til til en af Gr\u00f8nlands mest aktive gletsjere, Eqip Sermia – oftest blot omtalt Eqi – var p\u00e5 programmet, arrangeret af Disko Line.<\/p>\n

\"\"

Havneomr\u00e5det, der var udgangspunkt for turen i dag<\/p><\/div>\n

Og i dag var vi ikke i en lille, livlig b\u00e5d, men snarere med det, man kunne kalde en f\u00e6rge, samtidig med at vi var et noget st\u00f8rre selskab af sted.
\nTuren startede med en flot sejlads fra Ilulissat og ud mellem til tider ganske enorme og imponerende isbjerge i havet ud for byen, og endnu engang kunne vi bare blive imponeret af det flotte syn af de hvide klumper af is omkring os.<\/p>\n

\"\"

P\u00e5 tur mellem enorme isbjerge<\/p><\/div>\n

Man fik en f\u00f8lelse af, at vi bare var nogle sm\u00e5 brikker i en meget st\u00f8rre kulisse, som vi sejlede der mellem k\u00e6mperne af is, der p\u00e5 afstand ikke imponerede i st\u00f8rrelse, men t\u00e6t p\u00e5 var indtrykket et helt andet.<\/p>\n

\"\"

… endnu en af havets k\u00e6mper<\/p><\/div>\n

Efter knap en halv time p\u00e5 vandet s\u00e6nkede vores skipper pludselig farten og dirigerede b\u00e5den t\u00e6ttere p\u00e5 kysten, og det viste sig, at han havde set en st\u00f8rre gruppe af pukkel- og finhvaler, der havde samlet sig i en bugt syd for Oqaatsut (tidligere Rodebay), og vi blev vidne til et scenarie, der sv\u00e6rt kan beskrives. Hvalerne dukkede op overalt i vandoverfladen og vi s\u00e5 b\u00e5de bl\u00e5st, rygfinner i overfladen og det halefinnens slag i vandet, n\u00e5r hvalerne igen s\u00f8gte i dybet.<\/p>\n

\"\"

Bl\u00e5st fra en pukkelhval<\/p><\/div>\n

Det var sv\u00e6rt at f\u00e5 det hele fanget p\u00e5 kameraet, for inden billedet var i kassen, var hvalerne v\u00e6k igen, mens andre hvaler dukkede op et andet sted i overfladen, og folk r\u00e5bte og pegede, n\u00e5r de s\u00e5 de statelige dyr b\u00e5de til h\u00f8jre og venstre, b\u00e5de t\u00e6t p\u00e5 og langt fra.
\nAlt i alt var det en stor oplevelse, som vi fik med p\u00e5 denne tur – om end vi ikke var p\u00e5 hvalsafari.<\/p>\n

\"\"

Pukkelhval n\u00e6r safarib\u00e5d<\/p><\/div>\n

Men efterh\u00e5nden som dette scenarie stod p\u00e5, kunne jeg ikke undg\u00e5 at \u00e6rgre mig lidt over, at vi havde fravalgt en hvalsafari, hvor man – uden at forstyrre dem un\u00f8digt – kom endnu t\u00e6ttere p\u00e5 disse statelige dyr og kunne betragte deres adf\u00e6rd.<\/p>\n

\"\"

Pukkelhval med unge<\/p><\/div>\n

Efter denne store oplevelse havde vi nu godt et par timers sejlads, f\u00f8r vi n\u00e5ede et flot vandfald, hvor vandet plaskede ned i havet, og igen var vores skipper opm\u00e6rksom. Vi blev varskoet af vores guider, hastigheden blev s\u00e6nket, og vi sejlede ganske t\u00e6t p\u00e5.<\/p>\n

\"\"

Flot vandfald n\u00e6r Eqi-gletsjeren<\/p><\/div>\n

Og s\u00e5 var vi i \u00f8vrigt ved at v\u00e6re fremme ved vores m\u00e5l, Eqi-gletsjeren, der ogs\u00e5 kaldes den k\u00e6lvende br\u00e6. Vi lagde os i god afstand, nogle hundrede meter, fra kanten af den op til 200 meter h\u00f8je gletsjer og blev s\u00e5 i \u00f8vrigt liggende her i halvanden time, hvor vi ofte kunne h\u00f8re store, tordenlignende brag fra gletsjeren.<\/p>\n

\"\"

Eqi-gletsjeren lige foran os<\/p><\/div>\n

Den fysiske forklaring p\u00e5 bragene er, at den luft, der naturligt er mellem de enkelte snefnug, n\u00e5r sneen falder og danner indlandsisen, med tiden bliver til luftbobler under tryk. N\u00e5r s\u00e5 den store br\u00e6 k\u00e6lver, bliver denne luft frigivet igen, og det giver disse eksplosionsagtige lyde. (Man kan h\u00f8re dette i miniformat, hvis man l\u00e6gger et stykke indlandsis i sin drink).
\nFlere gange oplevede vi ligeledes, at isklumper faldt i vandet fra kanten af gletsjeren; igen et fantastisk syn.
\nEqi-gletsjeren er en af de mest aktive i Gr\u00f8nland, da den bev\u00e6ger sig fremad med 2-3 meter pr dag, s\u00e5 der er f\u00f8lgelig ogs\u00e5 meget is, der skal br\u00e6kkes af.<\/p>\n

\"\"

Lidt mere Eqi-gletsjer<\/p><\/div>\n

Eqi-gletsjeren er ogs\u00e5 et sted, hvor man rigtig kan se klimaforandringerne. I l\u00f8bet af de seneste 100 \u00e5r har gletsjeren trukket sig 4 kilometer tilbage, men alene de sidste 10 \u00e5r drejer det sig om 2 kilometer. (Disse tal blev opgivet af vores guide, der i \u00f8vrigt ikke var helt n\u00f8jagtig i sine\u00a0 informationer om st\u00f8rrelser og tid<\/em>).<\/p>\n

\"\"

P\u00e5 vej til at tage afsked med gletsjeren<\/p><\/div>\n

Efter rigtig god tid til at nyde gletsjeren gik turen videre til Glacier Lodge Eqi, hvor nogle af vores medpassager skulle s\u00e6ttes af, inden turen gik tilbage til Ilulissat – denne gang uden pauser.<\/p>\n

\"\"

Isbjerg p\u00e5 vejen tilbage til Ilulissat<\/p><\/div>\n

Vel tilbage i land kunne vi sige farvel til vores guider, hvorefter vi bev\u00e6gede os op i byen til Inuit Caf\u00e9, hvor den stod p\u00e5 velfortjent aftensmad, der – da det var vores sidste aften i byen – stod p\u00e5 steak lavet p\u00e5 rensdyrk\u00f8d, hhv. fiske- og skaldyrssuppe. Dertil en lokal \u00f8l, Qajaq.<\/p>\n

\"\"

Lidt lokal \u00f8l<\/p><\/div>\n

Ellers var det bare om at komme tilbage til hotellet, f\u00e5 begyndt pakningen og f\u00e5 benene op.<\/p>\n

Torsdag, d. 31.7.<\/span>
\nHjemrejsedag.
\nMorgenmad, udtjekning fra hotellet, transfer til lufthavnen, hvor vi havde en god times tid, inden vi boardede flyet til Nuuk.
\nIgen nogle timer i Nuuk lufthavn, hvor vi hensl\u00e6ngte os i de bl\u00f8de stole i den gratis lounge, inden vi boardede flyet til Billund, hvor vi landede til tiden og blev afhentet af Hjalte, der bragte os den sidste times k\u00f8rsel til Aarhus, hvor vi kunne s\u00e6tte os ned og lade tankerne falde tilbage p\u00e5 en oplevelsesrig uge i Gr\u00f8nland.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I \u00e5r havde vi valgt ikke at tage p\u00e5 en l\u00e6ngere sommerferierejse, og det blev i stedet til en enkelt uge i den nordligste del af Kongeriget Danmark, nemlig Gr\u00f8nland. Efter den nye lufthavn i Nuuk \u00e5bnede tidligere p\u00e5 \u00e5ret, … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-16095","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-selv-arrangeret"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/16095","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=16095"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/16095\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16343,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/16095\/revisions\/16343"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=16095"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=16095"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=16095"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}