{"id":15486,"date":"2025-05-29T20:53:34","date_gmt":"2025-05-29T20:53:34","guid":{"rendered":"https:\/\/dagsberg.net\/?p=15486"},"modified":"2025-08-24T16:24:37","modified_gmt":"2025-08-24T16:24:37","slug":"usa25","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/2025\/05\/29\/usa25\/","title":{"rendered":"Vestlige USA, 7.-27.5.25"},"content":{"rendered":"

For\u00e5rstur sammen med Joanna og Steffen til nogle af de vestligste, amerikanske stater – med fokus hovedsagelig p\u00e5 natur og nationalparker.
Joanna og Steffen havde andre aftaler i USA, der lige skulle overst\u00e5s, inden vi landede i Jackson Hole og derefter m\u00f8dtes i et l\u00e6kkert, lejet hus mellem Tetonia og Driggs i Idaho for at afvikle vores f\u00e6lles ferie – 3 uger p\u00e5 roadtrip gennem det vestlige USA.<\/p>\n

Onsdag, d. 7.5.<\/span>
Afrejse fra Billund med det tidlige morgenfly kl. 6.00 til Amsterdam, hvorefter vi – efter et par timers pause i Schiphol – fortsatte til Salt Lake City, hvor vi ankom i 20 graders sol.
Her troede vi, at vi havde halvanden time til at komme gennem paskontrol, emigration og security, men det viste sig, at afgangstiden for flyet, der skulle bringe os til vores endelige destination, Jackson Hole, var blevet \u00e6ndret. Derfor havde vi i stedet godt 5 timers ventetid i en temmelig uinteressant lufthavn.
<\/span>Men ellers gik resten af turen smertefrit og uden forsinkelser, s\u00e5 vi derfor frem f\u00f8rst p\u00e5 aftenen, fik n\u00f8glen til lejebilen og efter knap en time kunne vi s\u00e5 tr\u00e6de ind ad d\u00f8ren i vores lejede hus og blive genforenet med resten af familien. Heldigvis var der s\u00f8rget for lidt l\u00e6kker mad og godt selskab!<\/span><\/p>\n

Torsdag, d. 8.5.<\/span>
Efter en god nats s\u00f8vn kunne vi st\u00e5 op til en solrig dag, og vi kunne danne os det f\u00f8rste billede af, hvordan omr\u00e5det omkring huset s\u00e5 ud.<\/p>\n

\"\"

Vores lille hytte mellem Tetonia og Driggs<\/p><\/div>\n

Til vores store overraskelse sad der i et tr\u00e6 lige uden for huset et fint eksemplar af USA’s nationalfugl, den hvidhovedede hav\u00f8rn (Haliaeetus leucocephalus<\/em>) – en fugl, som vi gerne ville se, men som p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt af \u00e5ret burde v\u00e6re trukket nordp\u00e5 til Alaska for at yngle. Men et pr\u00e6gtigt syn, det var det…<\/p>\n

\"\"

Hvidhovedet hav\u00f8rn (Haliaeetus leucocephalus<\/em>) i tr\u00e6et lige udenfor huset<\/p><\/div>\n

Efter morgenmaden k\u00f8rte vi til den sydlige indgang til Teton National Park, hvor vi ville tilbringe hele dagen. Parken er ikke s\u00e5 stor, men den st\u00f8rste sev\u00e6rdighed i parken er de mest dramatiske bjerge i hele Rocky Mountains, heriblandt de 4 st\u00f8rste: Grand Teton, Mount Owen, Middle Teton og South Teton, der alle rager omkring 4.000 meter op i luften. Bjergene er omgivet af bakkede landskaber, gr\u00f8nne skove, smukke bjergs\u00f8er, fossende floder og store enge. Og flere gange blev vi gjort opm\u00e6rksomme p\u00e5, at vi var i bj\u00f8rneland og skulle tage de forn\u00f8dne forholdsregler.<\/p>\n

\"\"

S\u00e5 er vi i grizzly-land!<\/p><\/div>\n

P\u00e5 vejen mod parken gjorde vi holdt i det 2570 meter h\u00f8je Teton Pass, der danner overgangen mellem Teton Valley (hvor vi boede) og Jackson Hole-dalen.<\/p>\n

\"\"

Udsigt over Jackson-dalen mod syd<\/p><\/div>\n

I passet kunne vi nyde den flotte udsigt – her st\u00e5ende i det sned\u00e6kkede landskab, hvor sneen visse steder l\u00e5 ret h\u00f8jt og d\u00e6kkede bla. det meste af en infotavle, der kunne fort\u00e6lle om passet.<\/p>\n

\"\"

Og l\u00e6kkert med noget turist-info<\/p><\/div>\n

Ellers fortsatte vi ad Moose Wilson Road til Grand Teton National Parks sydlige indgang, hvor vi skulle fremvise vores adgangsbillet til parken.<\/p>\n

\"\"

Indgang til Grand Teton National Park<\/p><\/div>\n

Herfra videre mod Moose, en mindre bebyggelse hvor vejen krydser Snake River. P\u00e5 denne str\u00e6kning passerede vi moser, heder, brusende floder og omr\u00e5der med vild skov, men ud over et enkelt fotostop, var det bare et omr\u00e5de, der skulle passeres.<\/p>\n

\"\"

Fotostop ved en mindre, brusende flod, som vi passerede<\/p><\/div>\n

Ellers var vore f\u00f8rste rigtige stop et historiske omr\u00e5de n\u00e6r Moose, hvor vi valgte at kigge lidt p\u00e5 omr\u00e5det, inden vi k\u00f8rte videre.
F\u00f8rst bes\u00f8gte vi Chapel of Transfiguration, der er et lille bj\u00e6lkekapel, hvor man gennem et stort vindue bag alteret kan man se de h\u00f8je bjergtinder, der der er omtalt ovenfor. Kapellet, der blev bygget i 1925 og ejes og drives af <\/span>St. <\/span>John’s Episcopal Church<\/span> i <\/span>Jackson, blev opf\u00f8rt for at betjene ansatte p\u00e5 de rancher, der fandtes – og findes – i omr\u00e5det.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Chapel of Transfiguration<\/p><\/div>\n

I \u00f8vrigt spillede kapellet en hovedrolle i filmen Spencer’s Mountain, som blev filmet i Jackson Hole i 1963, og hvor bla. Henry Fonda og Maureen O’Hara medvirkede.
Fra kapellet gik vi ned til Snake River og\u00a0<\/span><\/span>Menors Ferry Historic District.
P\u00e5 stedet kan man se en kopi af Menors f\u00e6rge og tilh\u00f8rende kabelv\u00e6rk, der blev bygget af William D. Menor, som kom til Jackson Hole i 1894 og bosatte sig p\u00e5 en g\u00e5rd ved Snake River. F\u00e6rgen bestod af en simpel platform med to pontoner under, og den blev skubbet over floden i den retning, pontonerne pegede.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Rester af kabelv\u00e6rk til Menors f\u00e6rge og<\/p><\/div>\n

Omkring f\u00e6rgestedet ligger flere huse, heriblandt det hvidkalkede Menor-hus, der endvidere rummer en landhandel, samt bj\u00e6lkehytten \u00a0Maud Noble Cabin, der blev bygget i 1916 og som var stedet for et m\u00f8de den 23. juli 1923, hvor en r\u00e6kke folk med tilknytning til omr\u00e5det m\u00f8dtes og startede processen med at oprette Grand Teton Nationalpark.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Maud Noble Cabin<\/p><\/div>\n

Fra det historiske omr\u00e5de i Moose fortsatte vi vores tur forbi Grand Teton Glacier, der er den st\u00f8rste af parken 11 gletsjere, og hvor vi p\u00e5 en tavle kunne se, hvordan gletsjeren – i lighed med gletsjere andre steder i verden – \u00e5r for \u00e5r s\u00f8rgeligt nok bliver mindre og mindre og i dag udg\u00f8r mindre end en tiendedel af st\u00f8rrelsen for 50 \u00e5r siden.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Resterne af Grand Teton Glacier – i midten af billedet<\/p><\/div>\n

Efter et kort stop k\u00f8rte vi dern\u00e6st til Jenny Lake, hvor vi havde en ide om, at vi ville g\u00e5 rundt om s\u00f8en. Derfor blev der k\u00f8bt lidt forsyninger (kiks), s\u00e5 vi kunne klare os p\u00e5 vejen rundt.
Vi fik dog ikke g\u00e5et mange skridt, og var slet ikke n\u00e5et ned til s\u00f8bredden, f\u00f8r sneen begyndte at volde os problemer.<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Ranger station ved Jenny Lake<\/p><\/div>\n

Overalt l\u00e5 der st\u00f8rre snedriver, og det var fedtet, glat og mudret vandrestier, der skulle forceres – s\u00e5 det blev til en noget kortere g\u00e5tur gennem omr\u00e5det, dels langs s\u00f8en, dels gennem skoven. Godt nok kom vi ikke rundt om Jenny Lake, men vi fik nogle fantastiske billeder p\u00e5 nethinden af bjergene, der spejlede sig i s\u00f8en, og efter en times tid i omr\u00e5det, kunne vi igen s\u00e6tte os i bilerne og k\u00f8re videre.\u00a0<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Bjergene, der spejler sig i Jenny Lake<\/p><\/div>\n

N\u00e6ste stop var endnu et sted, hvor vi kunne opleve de fantastiske spejlbilleder af bjergene i s\u00f8ens stille vand, nemlig Jackson Lake Dam and Reservoir. Her gjorde vi et kortere holdt, hvor vi – lige som ved Jenny Lake – kunne imponeres over de flotte spejlbilleder af de sned\u00e6kkede bjergtoppe i s\u00f8ens stille vand.<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Igen flotte spejlbilleder, denne gang i Jackson Lake<\/p><\/div>\n

Nogen af os n\u00f8jedes med disse smukke billeder, mens jeg lige ville have et billede med af d\u00e6mningen, s\u00e5 jeg m\u00e5tte g\u00e5 lidt v\u00e6k fra de andre.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Jackson Lake Dam<\/p><\/div>\n

Herefter var det tid til at vende n\u00e6sen hjemefter, men vi havde ikke k\u00f8rt ret l\u00e6nge, inden vi passerede skilte, der fortalte os, at vi kunne forvente vilde dyr forude.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Pas p\u00e5 de vilde dyr!<\/p><\/div>\n

Og kort efter vi s\u00e5 et af disse skilte – passerede en st\u00f8rre mark, hvor der gr\u00e6ssede flere hundrede bisoner. Et vildt syn, som naturligvis skulle foreviges!
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Et par bisoner (Bison bison<\/em>), der gr\u00e6sser blot 10 meter v\u00e6k<\/p><\/div>\n

Herfra havde vi kun et enkelt stop ved Snake River Overlook – en P-plads, hvorfra man havde en flot udsigt over floder, der havde f\u00e5et sit navn p\u00e5 grund af sit bugtede forl\u00f8b – inden vi gjorde holdt og spiste lidt tidlig aftensmad i Moose – igen med udsigt over floden.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Udsigt fra Snake River Overlook<\/p><\/div>\n

Endelig kunne vi afrunde en flot dag i naturen med udsigten fra vores v\u00e6relse.
<\/span><\/span>
Fredag, d. 9.5.<\/span>
Efter nattens s\u00f8vn og en god morgenmad pakkede vi lidt vand i vores tasker og drog nordp\u00e5 til vestindgangen til Yellowstone National Park – en k\u00f8rsel p\u00e5 et par timer, der bare skulle overst\u00e5s.<\/p>\n

\"\"

Velkommen til Yellowstone National Park<\/p><\/div>\n

Herefter satte vi tempoet ned og stoppede nu flere gange langs Madison River, hvor vi spejdede efter dyre- og fugleliv, og en enkelt gang kunne vi i det fjerne se et par bisoner; mere blev det ikke til.
Vores m\u00e5l med dagens tur var at bes\u00f8ge det geotermiske omr\u00e5de syd for Madison River, s\u00e5 vi drejede sydp\u00e5 ad Grand Loop Road, hvorfra vi f\u00f8rst valgte at g\u00f8re en afstikker til Firehole Falls, der er et flot vandfald i Firehole-floden med et fald p\u00e5 12 meter. T\u00e6t ved vandfaldet var der i \u00f8vrigt sat afsp\u00e6rringer op for at bes\u00f8gende ikke skulle komme for t\u00e6t p\u00e5 en \u00f8rnerede t\u00e6t p\u00e5 vejen.<\/p>\n

\"\"

Firehole Falls<\/p><\/div>\n

Efter afstikkeren gik det videre langs floden mod Lower Geyser Basin, men vi gjorde dog lige et kort holdt ved en P-plads, da vi opdagede et eksemplar af den ganske sj\u00e6ldne amerikansk hvid pelikan (Pelecanus erythrorhynchos<\/span><\/em>).<\/p>\n

\"\"

Amerikansk hvid pelikan (Pelecanus erythrorhynchos<\/em>)<\/p><\/div>\n

Herefter fortsattes til ovenn\u00e6vnte Lower Geyser Basin, der er en del af det nordligste termiske omr\u00e5de langs Grand Loop Road, og som i \u00f8vrigt er forsynet med gangbroer i tr\u00e6, s\u00e5 man kunne komme rundt i omr\u00e5det. Allerede p\u00e5 vej til omr\u00e5det fornemmede vi, at her n\u00e6rmede vi os noget s\u00e6rligt; jorden var helt bar, uden bevoksning og helt hvid som en f\u00f8lge af den vulkanske aktivitet, og d\u00f8de tr\u00e6stammer ragede n\u00f8gne op fra jorden, hvilket indicerede, at intet levende kunne gro her.<\/p>\n

\"\"

N\u00f8gne tr\u00e6stammer i Lower Geyser Basin<\/p><\/div>\n

For os blev det en vandretur, hvor vi kom forbi alle de v\u00e6sentligste steder som…
… Celestine Pool – en varm kilde med en gennemsnitstemperatur p\u00e5 84o<\/sup> C, der er kendt for at have sm\u00e5 udbrud af overophedet vand. Vi oplevede dog en kilde med ro p\u00e5!
<\/span><\/p>\n

\"\"

Celestine Pool<\/p><\/div>\n

… Silex Spring – en anden varm kilde med en gennemsnitstemperatur p\u00e5 79o<\/sup> C. Denne kilde har sit navn efter den store m\u00e6ngde silicium, der findes i og omkring kilden. Silex (latin for silicium) kommer fra de underliggende vulkanske bjergarter, som det varme vand opl\u00f8ser. Silicium fra kilden aflejres derefter som flager, der bekl\u00e6der bassinet, og det afs\u00e6ttes ligeledes langs de sm\u00e5 vandl\u00f8b, der dannes af vand fra kilden.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Silex Spring<\/p><\/div>\n

… Fountain Paint Pots – et omr\u00e5de med ‘kogende’ mudder, der er opkaldt efter de r\u00f8de, gule og brune pastelfarver i mudderet. De forskellige farver stammer fra forskellige jernforbindelser, og boble-virkningen skyldes gasser, der stiger op gennem mudderet.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Fountain Paint Pots<\/p><\/div>\n

… en fumarole – et hul i jorden, hvorfra der kommer damp og gasser op til overfladen med en hvislen og susen. Da temperaturen i hullerne er s\u00e5 h\u00f8j, fordamper vandet, inden det n\u00e5r op til overfladen.
… Red Spouter – en muddergryde med kogende, r\u00f8dbrunt vand og mudder, der blev dannet som et resultat af et jordsk\u00e6lv i Hebgen-s\u00f8en i 1959. Denne muddergryde opf\u00f8rer sig forskelligt hen over \u00e5ret; om for\u00e5ret spr\u00f8jter den med mudret vand, mens den i l\u00f8bet af sommeren bliver til en fumarole og blot st\u00e5r og hv\u00e6ser.<\/span>
<\/span><\/p>\n

\"\"

Red Spouter<\/p><\/div>\n

… Leather Pool – der f\u00f8r ovenn\u00e6vnte jordsk\u00e6lv i Hebgen-s\u00f8en var en varm pool p\u00e5 59\u00b0 C med et indhold af l\u00e6derlignende, brune bakterier. Efter jordsk\u00e6lvet steg vandtemperaturen og dr\u00e6bte bakterierne, men nu er poolen igen afk\u00f8let og de brune bakterier vendt tilbage.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Leather Pool<\/p><\/div>\n

Nordligst p\u00e5 rundturen gennem Lower Geyser Basin ligger et omr\u00e5de med mange gejsere. Den mest markante af disse er nok Spasm Geyser, der var i et mindre udbrud, mens vi var til stede.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Omr\u00e5det med Spasm Geyser<\/p><\/div>\n

Fra Lower Geyser Basin<\/span> k\u00f8rte vi videre ad Firehole Lake Drive til et omr\u00e5de med endnu flere gejsere, og her blev det til et kig p\u00e5 f\u00f8rst den varme kilde Surprise Pool, der bare var ‘et hul i jorden’.<\/p>\n

\"\"

Surprise Pool<\/p><\/div>\n

Derefter fortsatte et kort stykke til White Dome Geyser, der er en flot kegleformet gejser med en h\u00f8jde p\u00e5 knap 4 meter, og dermed er det den h\u00f8jeste gejserkegle i Yellowstone. Gejseren er i udbrud med et interval p\u00e5 et sted mellem 15 minutter og 3 timer – dog forholdt den sig i ro, mens vi var der.<\/p>\n

\"\"

White Dome Geyser<\/p><\/div>\n

Vores rundtur mellem gejsere, varme kilder og mudderp\u00f8le fortsatte dern\u00e6st til Midway Geyser Basin, der er parkens mindste gejseromr\u00e5de, men alligevel m\u00e5ske det mest interessante, idet det omfatter to af parkens st\u00f8rste geotermiske forekomster, Grand Prismatic Spring, der med sine 110 meter i diameter er verdens tredjest\u00f8rste varme kilde, samt Excelsior Geyser, der tidligere blev regnet for verdens st\u00f8rste gejser, mens som ikke har haft udbrud i over 100 \u00e5r. I dag er Excelsior Geyser en varm kilde, som udleder ca. 15.000 liter vand i minutter til Firehole River, men en enkelt gang (i 2005) kogte kilden flere gange s\u00e5 kraftigt med spr\u00f8jt p\u00e5 mere end 10 meter, at nogle regnede det for sm\u00e5 udbrud.<\/p>\n

\"\"

Afl\u00f8bet fra Excelsior Geyser, der leder kogende vand ud i Firehole River<\/p><\/div>\n

Efter vi havde parkeret bilen tog vi en rundtur i omr\u00e5det, idet vi f\u00f8rst skulle over en bro over Firehole River og op ad bakken til det flotte afl\u00f8b fra<\/p>\n

\"\"

Afl\u00f8bet fra Excelsior Geyser<\/p><\/div>\n

Excelsior Geyser, der fremstod i alle mulige farver. Herefter kunne vi bev\u00e6ge os – sammen med mange andre turister – langs kanten af gejseren, der fremstod som et enormt stort hul med kogende vand, hvor vi kunne g\u00e5 det meste af vejen rund om og kigge ned i krateret.<\/p>\n

\"\"

Excelsior Geyser<\/p><\/div>\n

Rundturen fortsatte langs nord\u00f8stkanten af Grand Prismatic Spring, der var en eksplosion af farver. I midten det krystalbl\u00e5, dybe (op til 50 meter!) vand omgivet af det lave, gr\u00f8nne vand ved kanten af kilden, hvorefter gul, orange og r\u00f8de nuancer tager over omkring selve kilden. Farverne skyldes termofile bakterier.<\/p>\n

\"\"

Kanten af Grand Prismatic Spring<\/p><\/div>\n

P\u00e5 vej tilbage mod parkeringspladsen passerede vi endnu et par mindre kilder, Opal Pool og Turquoise Pool, der begge er smukke, farverige kilder langs gangstien.<\/p>\n

\"\"

Opal Pool<\/p><\/div>\n

Desv\u00e6rre fandt vi ikke vejen op til udsigtspunktet, hvor man efter sigende skulle have en flot udsigt over hele Midway Geyser Basin – og ikke mindst Grand Prismatic Spring.
Dagens sidste programpunkt – inden godt to timers k\u00f8rsel tilbage til huset – var et bes\u00f8g i Upper Geyser Basin med Yellowstones mest kendte gejser, Old Faithful – men stedet er meget mere end det! Upper Geyser Basin kan s\u00e5ledes prale af at have den st\u00f8rste koncentration af gejsere i verden, inklusive mange af verdens st\u00f8rste gejsere, og p\u00e5 en 9,6 km lang tur rundt i omr\u00e5det kan man komme forbi de fleste af stedets 150 termiske kilder, der ikke alle er gejsere.
Vi prioriterede dog Old Faithful, der <\/span>springer hvert 60.-90. minut, og i \u00f8vrigt lige havde leveret et show, inden vi kom frem. Det bet\u00f8d, at vi lige skulle have sl\u00e5et en times tid ihjel (l\u00e6s: vi spiste lige lidt frokost), inden vi kunne opleve den i udbrud; desv\u00e6rre et af de mindre.
For os, der havde oplevet Strokkur p\u00e5 Island, var det lidt af en skuffelse.<\/p>\n

\"\"

Old Faithful for fuld udbl\u00e6sning<\/p><\/div>\n

Efter det show, som Old Faithful havde valgt at byde os, gik turen hjemad til hytten, og vi valgte at k\u00f8re den lidt langsommere vej sydover og gennem Teton Nationalpark ad Hwy 191, der var \u00e5bnet for trafik netop i dag.<\/p>\n

L\u00f8rdag, d. 10.5.<\/span>
Efter to dage, hvor vi havde haft fuld fart p\u00e5 i et par interessante nationalparker, gearede vi ned, og den stod s\u00e5 i dag p\u00e5 nogle bes\u00f8g i vores n\u00e6romr\u00e5de, idet det f\u00f8rst og fremmest var byen Jackson, der var omdrejningspunktet for vores bes\u00f8g.
Derfor k\u00f8rte vi efter morgenmaden hjemmefra med retning mod Jackson, men p\u00e5 vejen gjorde vi lige holdt i landsbyen Victor, hvor vi bes\u00f8gte det lokale bryggeri, Grand Teton Brewing.<\/p>\n

\"\"

Grand Teton Brewery<\/p><\/div>\n

Her stod den p\u00e5 uds\u00f8gt \u00f8lsmagning og efterf\u00f8lgende indk\u00f8b af lidt af den lokale \u00f8l, inden vi drog videre. I \u00f8vrigt var det et lidt interessant lokale, hvor \u00f8llet blev udsk\u00e6nket – med flere flotte malerier, der illustrede omr\u00e5dets kendetegn, Rocky Mountains.<\/p>\n

\"\"

Maleri i udsk\u00e6nkningslokalet p\u00e5 Grand Teton Brewing<\/p><\/div>\n

N\u00e6ste stop var Jackson, hvor vi fik parkeret bilen ved byens centrale torv, ved et lokalt kunstgalleri, Mountain Trails Gallery, der har specialiseret sig i originale malerier og bronzeskulpturer af nogle af nutidens vigtigste kunstnere. Uden for forretningen kunne vi betragte en r\u00e6kke kendte personligheder – fremstillet i bronze – og placeret siddende p\u00e5 eller st\u00e5ende ved nogle b\u00e6nke; en interessant opstilling, der tiltrak en del nysgerrige blikke.
<\/span><\/p>\n

\"\"

B\u00e6nk med kristen person, udf\u00f8rt i bronze<\/p><\/div>\n

I hvert hj\u00f8rne af byens torv var opf\u00f8rt en triumfbue, der var fremstillet af gevirer fra wapitier – en yndet baggrund for gruppefotos. Den f\u00f8rste bue blev opf\u00f8rt af den lokale Rotary Klub i 1953, mens de tre andre blev tilf\u00f8jet i 1966 og 1969.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Triumfbue af gevirer fra wapitier i et hj\u00f8rne af byens torv<\/p><\/div>\n

Fra torvet i Jackson centrum <\/span>vandrede vi mod Snake River Brewing, hvor vi ud over en \u00f8l n\u00f8d lidt frokost under en af parasollerne i bryggeriet have.<\/p>\n

\"\"

Haven ved Snake River Brewing<\/p><\/div>\n

Vi havde i den forbindelse ogs\u00e5 lejlighed til at kigge lidt p\u00e5 de store tanke med \u00f8l, der var under produktion inde i bryggeriets lokaler.<\/p>\n

\"\"

Snake River Brewing: \u00d8ltanke<\/p><\/div>\n

Efter at have siddet lidt ned og nydt vores mad gik vi videre rundt byen, der havde mange kunstneriske indslag, f.eks. i form af v\u00e6gmalerier. Et flot et af disse viste, hvordan man skulle forholde sig i naturen, hvis man traf p\u00e5 en bj\u00f8rn.<\/p>\n

\"\"

Advarsel: Pas p\u00e5 grizzly-bj\u00f8rnene!<\/p><\/div>\n

Vi vandrede i den forbindelse forbi det lokale, farverige teater, Jackson Hole Playhouse, og vi bes\u00f8gte en hatteforretning, JW Bennett, der var kendt vidt og bredt for sine luksuri\u00f8se hatte. Det bes\u00f8g endte s\u00e5 med, at jeg kom derfra som ejeren af en af deres h\u00e5ndlavede hatte i b\u00e6verh\u00e5r.<\/p>\n

\"\"

Jackson Hole Playhouse<\/p><\/div>\n

N\u00e5, ikke mere Jackson i denne omgang, men inden det gik hjemad, k\u00f8rte vi en tur gennem National Elk Refuge, et fredet omr\u00e5de, hvor det – is\u00e6r om vinteren – vrimler med st\u00f8rre pattedyr. Forventningerne var ikke store, da det jo ikke er vinter mere, men vi rendte da p\u00e5 en flok p\u00e5 omkring 100 tykhornsf\u00e5r (Ovis canadensis<\/em>), der er endemiske for Nordamerika.<\/p>\n

\"\"

Tykhornsf\u00e5r (Ovis canadensis<\/em>) i National Elk Refuge<\/p><\/div>\n

En fin og overraskende oplevelse lige p\u00e5 falderebet, inden vi k\u00f8rte tilbage til hytten for at slappe lidt af og nyde aftenen.<\/p>\n

S\u00f8ndag, d. 11.5.<\/span>
I dag stod vi s\u00e5 op til tunge, m\u00f8rke skyer, suppleret med regnvejr, s\u00e5 vi gav os god tid til morgenmaden, inden vi besluttede os for at tage en ekstra dag i Yellowstone, p\u00e5 trods af vejret og de to timers transport fra hytten til indgangen til nationalparken (og hjem igen).<\/p>\n

\"\"

Allerede p\u00e5 vejen til Yellowstone advares om elge p\u00e5 vejene<\/p><\/div>\n

P\u00e5 grund af vejret blev det ikke til nogen stop f\u00f8r Tuff Cliff – en stejl klippe, der er dannet af tuf, der er sammenpresset vulkansk aske. Egentlig ikke noget interessant sted at stoppe, hvis der ikke havde v\u00e6ret et offentligt toilet!<\/p>\n

\"\"

Tuff Cliff<\/p><\/div>\n

Alts\u00e5 gik det i regnvejret videre til Gibbon Falls, der er et interessant vandfald p\u00e5 ca. 26 meter p\u00e5 Gibbonfloden, og som netop her i for\u00e5rstiden er et flot sted, fordi er er meget vand i floden. Vandfaldet ligger lige ved siden af vejen, og alene af den grund er det et velbes\u00f8gt sted.<\/p>\n

\"\"

Gibbon Falls<\/p><\/div>\n

Ogs\u00e5 n\u00e6ste stop – Beryl Spring – l\u00e5 lige ved vejen, og p\u00e5 afstand kunne man se dampen fra kildens n\u00e6sten kogende vand stige til vejrs. Kilden, der har f\u00e5et sit navn efter vandets bl\u00e5gr\u00f8nne farve, den samme farve som \u00e6delstenen beryl, er en af de varmeste kilder i Yellowstone.<\/p>\n

\"\"

Beryl Spring<\/p><\/div>\n

Efter et kort ophold ved denne smukke kilde gik turen videre til Artists Paint Pot, som vi ligeledes aflagde et bes\u00f8g i regnvejr. Det geotermiske omr\u00e5de ligger et stykke fra vejen, og vi kunne godt blive i tvivl om, hvorvidt det kunne betale sig at g\u00e5 den lange vej ad smattede stier fra P-pladsen til omr\u00e5det – men da vi f\u00f8rst s\u00e5 farverne og sk\u00f8nheden foran os, forsvandt enhver tvivl.<\/p>\n

\"\"

Artists Paint Pot set nede fra niveau<\/p><\/div>\n

I \u00f8vrigt var navnet meget sigende, da det s\u00e5 ud, som om en kunstner havde v\u00e6ret i gang med penslen og malet landskabet i alskens farver. En del af omr\u00e5det var en lille geyser, Blood Geyser, men derudover var der sm\u00e5 kilder, boblende jord og varme sm\u00e5s\u00f8er. En mere eller mindre sikret sti var anlagt rundt om omr\u00e5det, s\u00e5 vi kunne se det farvelagte omr\u00e5de fra alle vinkler og b\u00e5de ovenfra og nedefra.<\/p>\n

\"\"

Artists Paint Pot set oppe fra en sti gennem omr\u00e5det<\/p><\/div>\n

P\u00e5 vejen tilbage mod P-pladsen fik vi nogle fine billeder af udg\u00e5ede tr\u00e6er med hvide ‘sokker’ i den varme, vulkanske jord.<\/p>\n

\"\"

Tr\u00e6er med hvide ‘sokker’ p\u00e5 vej til Artists Paint Pot<\/p><\/div>\n

Efter dette interessante stop fortsatte turen nordp\u00e5 mod vores endelige destination, Mammoth Hot Springs, men inden vi n\u00e5ede dertil, stoppede vi kort ved Roaring Mountain – en n\u00e6sten n\u00f8gen og hvid bjergside, der har sit navn efter de mange udst\u00f8dninger af gas fra undergrunden, der tidligere kunne h\u00f8res kilometer v\u00e6k. Skr\u00e6nten nedbrydes af termofile mikroorganismer, Sulfolobus acidocaldarius<\/em>, der lever af den hydrogensulfidgas, der tr\u00e6nger op fra undergrunden.<\/p>\n

\"\"

Roaring Mountain<\/p><\/div>\n

Efter et kort ophold ved Roaring Mountain fortsatte vi nordp\u00e5 gennem passet Golden Gate, hvor man f\u00f8rste gang byggede en vej – anlagt p\u00e5 en bro – i 1885, da de f\u00f8rste veje blev anlagt gennem Yellowstone. Anl\u00e6ggelsen af den f\u00f8rste vej gennem passet kr\u00e6vede 1270 pund spr\u00e6ngstoffer, og der blev fjernet 14000 m3<\/sup> fast klippe, der blev transporteret v\u00e6k i hestevogne. Tre gange senere er vejen genopbygget ved brug af nye teknikker og materialer, senest i 1977. Gennem passet l\u00f8ber det lille vandl\u00f8b Glen Creek, der netop her skaber et 14 meter h\u00f8jt vandfald, Rustic Falls, der ligner et gardin; derfor ogs\u00e5 det andet navn for vandfaldet, West Gardiner Falls.<\/p>\n

\"\"

Rustic Falls<\/p><\/div>\n

Herefter var vi – efter endnu f\u00e5 kilometer p\u00e5 vejen – fremme i byen Mammoth, der var vores m\u00e5l med dagens tur, og efter en kop kaffe vandrede vi ud i det geotermiske omr\u00e5de, Mammoth Hot Springs, hvor varme kilder med kalkholdigt vand har skabt et landskab af kalkstensterrasser i hvide, gule, r\u00f8dlige og brune nuancer, og med sit besynderlige udseende kan omr\u00e5det bringe tankerne hen p\u00e5 et is-landskab p\u00e5 Gr\u00f8nland.
Omr\u00e5det best\u00e5r af 2 dele, Lower Terraces mod nord og Upper Terraces mod syd, og f\u00e6lles for dem er, at der under omr\u00e5det er et system af sm\u00e5 r\u00f8r, der tillader at varmt vand fra undergrunden kommer op til overfladen. Vandet kommer fra regn og sne, der falder p\u00e5 de omkringliggende bjerge og siver dybt ned i jorden, hvor det opvarmes.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Nordkanten af Lower Terraces<\/p><\/div>\n

Vores tur rundt i omr\u00e5det startede ved den 11 meter h\u00f8je Liberty Cap, der er<\/span> blevet dannet af en varm kilde, der var aktiv p\u00e5 \u00e9t sted i lang tid. Kildens indre tryk h\u00e6vede vandet til en stor h\u00f8jde og tillod derved, at mineraler blev opbygges langsomt – formodentlig i hundreder af \u00e5r. <\/span>Liberty Cap fik sit navn, fordi den lignede de spidse strikkede huer,\u00a0 der symboliserede frihed og selvst\u00e6ndighed under den franske revolution.<\/p>\n

\"\"

Liberty Cap<\/p><\/div>\n

Vi fortsatte med et kig p\u00e5 de nordligste aflejringer som Devils Thump og Palette Spring, inden vi startede en rundgang p\u00e5 de anlagte tr\u00e6broer og -trapper, der f\u00f8rte rundt i Lower Terraces.<\/span><\/p>\n

\"\"

Palette Spring (th) og Devils Thump<\/p><\/div>\n

Dog gjorde vi lige holdt, da vi fik \u00f8je p\u00e5 en bjergsialia (Sialia currucoides<\/em>), der havde sat sig til skue lige p\u00e5 vores vej. Denne smukke, st\u00e6rkt bl\u00e5 fugl er i virkeligheden en lille drossel, som amerikanerne meget sigende kalder Mountain Blubird.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Bjergsialia (Sialia currucoides<\/em>), ogs\u00e5 kaldet Mountain Blubird<\/p><\/div>\n

Ved vores rundgang kom vi t\u00e6t p\u00e5 nogle af de flotte travertinterrasser, der er dannet ved at kalksten (calciumcarbonat), der er f\u00f8rt med vandet fra undergrunden, er aflejret. P\u00e5 vores tur rundt st\u00f8dte vi f\u00f8rst p\u00e5 Minerva Terrace, der er dannet i 1990’erne og har mange synlige lag. Denne terrasse er opkaldt efte den romerske gudinde for kunst, og den var ikke s\u00e5 smuk lige nu, da den var helt t\u00f8r og de enkelte lag i terrassen derfor ikke var s\u00e5 tydelige.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Minerva Terrace<\/p><\/div>\n

Orange Mound Spring (varm kilde, hvor travertinen er farvet af cyanobakterier) og Jupiter Terrace (der er omr\u00e5det omkring Orange Mound Spring), der imponerede.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Jupiter Terrace<\/p><\/div>\n

Da vi var f\u00e6rdige med rundgangen i Lower Terraces, k\u00f8rte vi til Upper Terraces, hvor vi tog rundt p\u00e5 den vej, der f\u00f8rte gennem omr\u00e5det. Derved k\u00f8rte vi forbi (og stoppede kort ved) nogle af de markante geotermiske steder, f\u00f8rst Cheops Mound og derefter Orange Spring Mound, der er speciel for omr\u00e5det, fordi den – i mods\u00e6tning til mange af de andre formationer – er en lille h\u00f8j, der er farvet st\u00e6rkt orange.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Orange Spring Mound<\/p><\/div>\n

Sidste stop, inden vi forlod Mammoth Springs var det meget specielle omr\u00e5de, Angel Terrace, der i 1920’erne og 1930’erne blev betragtet som perlen i Mammoth Springs, og efter at have forholdt sig roligt i en \u00e5rr\u00e6kke, er der nu igen kraftig aktivitet i de varme kilder med store m\u00e6ngder vand, der fosser ud i omr\u00e5det. Et rigtig imponerende syn!
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Et kig ud over Angel Terrace<\/p><\/div>\n

Herefter forlod vi omr\u00e5det og k\u00f8rte sydp\u00e5 igen, hvor vi langs vejen s\u00e5 gr\u00e6ssende hjorte (af ubestemmelig slags) samt nogle bissoner, hvor et par eksemplarer kom meget t\u00e6t p\u00e5 os – i \u00f8vrigt uden at tage notits af os.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Gr\u00e6ssende bison lang vejen<\/p><\/div>\n

Vores sidste stop, inden vi helt forlod Yellowstone, var Norris Geyser Basin, der med vandtemperaturer p\u00e5 90-100o<\/sup> C <\/span>er det varmeste gejseromr\u00e5de i parken. Omr\u00e5det best\u00e5r af tre underomr\u00e5der: Porcelain Basin, Back Basin og One Hundred Springs Plain, og i mods\u00e6tning til flertallet af nationalparkens andre gejsere, der er basiske, er gejserne i Norris sure, hvilket betyder, at der er et helt andet farvespil i og omkring omr\u00e5dets varme kilder i forhold til andre steder i Yellowstone.
Efter at vi havde parkeret bilen gik vi en tur i Back Basin, hvor vi f\u00f8rst gik forbi den godt 8 meter dybe og smukke kilde, Emerald Spring. Denne kilde har f\u00e5et sit navn fra den smaragdgr\u00f8nne farve, der dels skabes af sollys, der reflektere den bl\u00e5 farve – dels af farven fra de gule svovlaflejringer.<\/p>\n

\"\"

Emerald Spring<\/p><\/div>\n

Hern\u00e6st bes\u00f8gte vi Steamboat Geyser, der er verdens h\u00f8jeste, aktive geyser, der kan sende vand op i luften i en h\u00f8jde p\u00e5 over 90 meter. Udbrud fra gejseren er meget uforudsigelige, og en enkelt udbrud kan vare fra 3 til 40 minutter, men desv\u00e6rre var vi lidt for sent p\u00e5 den, idet det seneste st\u00f8rre udbrud fra gejseren fandt sted 14. april i \u00e5r. Da vi bes\u00f8gte gejseren stod den blot at kogte og spruttede med vand i s\u00f8jler p\u00e5 mindre end en meter.<\/p>\n

\"\"

Steamboat Geyser koger<\/p><\/div>\n

I umiddelbart n\u00e6rhed af Steamboat Geyser ligger Cistern Spring, der er en pool med meget bl\u00e5t vand, der er forbundet med Steamboat Geyser under jorden, hvilket betyder at poolen t\u00f8mmes (mere eller mindre), n\u00e5r Steamboat g\u00e5r i et st\u00f8rre udbrud. Der produceres s\u00e5 meget vand i denne pool, at det har oversv\u00f8mmet hele omr\u00e5det og dr\u00e6bt tr\u00e6erne, der soksede her.<\/p>\n

\"\"

Cistern Spring<\/p><\/div>\n

Vores tur rundt i Back Basin bragte os ogs\u00e5 forbi andre smukke kilder og gejsere, der kogte og udspyede i mindre m\u00e6ngder og med kortere eller l\u00e6ngere intervaller. Nogle af stederne var navngivet, f.eks. Veteran Geyser, Corporal Geyser, Fearless Geyser, Monarch Geyser Crater og Minute Geyser. Alle sp\u00e6ndende p\u00e5 hver deres m\u00e5de.<\/p>\n

\"\"

Fearless Geyser<\/p><\/div>\n

Efter g\u00e5turen i Back Basin endte vi ved Porcelain Basin, der har navn efter det kiselholdige, kridhvide mineral, der er aflejret her. Omr\u00e5det, der var lukket for offentlig adgang, da vi var der, er et af de varmeste og mest syreholdige i hele Yellowstone, og selv om vi ikke m\u00e5tte bev\u00e6ge os ind i omr\u00e5det, var det flot at st\u00e5 at se p\u00e5 de mange gejsere, kilder og fumaroler i omr\u00e5det. Is\u00e6r den meget aktive Ledge Geyser, som er den n\u00e6stst\u00f8rste i Norris Geyser Basin, og kunne sende vand mere end 30 meter op i luften, kunne vi komme ganske t\u00e6t p\u00e5.<\/p>\n

\"\"

Et kig ud over Porcelain Basin<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get her i Norris Geyser Basin gik det hjemad til hytten, men p\u00e5 vejen ud af parken blev trafikken stoppet af et optog best\u00e5ende en bisonmor med sin kalv, der luntede af sted blandt bilerne p\u00e5 vejen; en lidt anderledes oplevelse!<\/p>\n

\"\"

Bisonmor med sin kalv indtager vejen<\/p><\/div>\n

Ellers var det bare tilbage til hytten for at nyde Joannas chili con carne, en flot regnbue og en sidste overnatning, inden turen i morgen tidlig skulle g\u00e5 sydp\u00e5.<\/p>\n

Mandag, d. 12.5.<\/span>
Efter 5 n\u00e6tter her i Teton Valley, var det tid til at komme videre, s\u00e5 efter morgenmaden, lidt oprydning og pakning af vores rejsetasker, k\u00f8rte vi sydp\u00e5 mod Salt Lake City, hvor vi havde en enkelt overnatning p\u00e5 Little America Hotel<\/a> midt i byen.
Alt i alt blev det til en k\u00f8retur p\u00e5 450 km og godt 4 timer, f\u00f8r vi var fremme ved hotellet til indtjekning, udpakning og en kop kaffe i hotellets caf\u00e9. P\u00e5 vej ud fra cafeen kunne vi i \u00f8vrigt nyde synet af et flere tusinde \u00e5r gammelt, forstenet palmeblad, der var udstillet i hotellets foyer! Og dermed fik vi en forsmag p\u00e5, hvad Utah har at byde p\u00e5 af spor fra jordens fortid.<\/p>\n

\"\"

Forstenet palmeblad, udstillet i hotellets foyer!<\/p><\/div>\n

Herefter bev\u00e6gede vi os ud i bl\u00e6sevejret i byens gader for at se p\u00e5 nogen af de sev\u00e6rdigheder, som byen kunne byde p\u00e5. Over for vores hotel l\u00e5 byens eneste 5-stjernede hotel, Grand America Hotel, en flot bygning, hvor overnatninger n\u00e6ppe var for vores pengepung, s\u00e5 vi n\u00f8jedes med at g\u00e5 nordp\u00e5 ad Main Street, hvor flere af byens \u00e6ldste bygninger l\u00e5.<\/p>\n

\"\"

Grand America Hotel<\/p><\/div>\n

Vi passerede s\u00e5ledes f.eks. Judge Building, der er en kontorbygning fra 1907, som blev udlejet til en r\u00e6kke jernbaneselskaber allerede inden den var f\u00e6rdigbygget. Bygningen har navn efter Mary Judge – og her alts\u00e5 ikke noget med dommer-erhvervet at g\u00f8re.<\/p>\n

\"\"

Judge Building<\/p><\/div>\n

L\u00e6ngere fremme ad Main Street passerede vi flere interessante installationer i form at kunstf\u00e6rdige b\u00e6nke, tavler, der fortalte om byens historie og flot bemalede mure.<\/p>\n

\"\"

Flot bemalet mur\/port i Main Street<\/p><\/div>\n

Herefter stod den p\u00e5 ZCMI Building, der rummede Amerikas f\u00f8rste stormagasin, hvor en r\u00e6kke mormonske virksomheder havde sl\u00e5et sig sammen under samme tag for at kunne afgive st\u00f8rre ordrer ved bestilling af varer.<\/p>\n

\"\"

ZCMI Building<\/p><\/div>\n

Herefter var vi fremme ved byens mest interessante plads, Temple Square, for enden af Main Street. Selve pladsen med alle dens bygninger ejes af mormonerne, og har siden 1847, da mormonpionerer, under ledelse af Brigham Young, kom til Salt Lake Valley, v\u00e6ret <\/span>hovedkvarter for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Fra Temple Square<\/p><\/div>\n

P\u00e5 Temple Square findes flere af mormonernes vigtigste bygninger – f\u00f8rst og fremmest Salt Lake-templet, der – med et gulvareal p\u00e5 ca. 23500 m\u00b2 – er<\/span> det arealm\u00e6ssigt <\/span>st\u00f8rste tempel for de Sidste Dages Hellige. Templet, der blev indviet i 1893, var desv\u00e6rre lukket p\u00e5 grund af ombygning og indpakket i presenninger, da vi var der, s\u00e5 det var ikke meget, vi fik set. I \u00f8vrigt er der (var der) kun adgang for mormoner i templet.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Salt Lake-temple – godt pakket ind<\/p><\/div>\n

Et par andre markante bygninger p\u00e5 Temple Square er <\/span><\/span>Salt Lake Tabernacle og Salt Lake Assembly Hall – to bygninger, vi heller ikke fik set.
Salt Lake Tabernacle, der blev bygget i perioden mellem 1863 og 1875 for at kunne afholde sektens konferencer, har en kapacitet p\u00e5 ca. 3500 personer, mens Salt Lake Assembly Hall, der opf\u00f8rtes mellem 1877 og 1882, er sektens forsamlingshus med plads til ca. 1400 personer.
Da vi kom frem til Temple Square var det f\u00f8rste, der fangede vores blik, det tidligere Hotel Utah – nu Joseph Smith Memorial Building<\/span>, der er et imponerende bygningsv\u00e6rk fra 1911. Bygningen blev oprindelig bygget som hotel, der blev drevet af mormon-kirken, men denne funktion oph\u00f8rte i august 1987, hvorefter bygningen nu huser tre restauranter, et teater, et sl\u00e6gtsforskningscenter og adskillige selskabslokaler<\/span>. (Ogs\u00e5 denne bygning er pt. lukket p\u00e5 grund af renovation).
<\/span><\/p>\n

\"\"

Det tidligere Hotel Utah – nu Joseph Smith Memorial Building<\/p><\/div>\n

Bag Joseph Smith Memorial Building<\/span> – set fra Main Street – ligger mormonkirkens kontorbygning, Church Office Building, hvorfra personale st\u00f8tter kirkens (missions-)arbejde i hele verden. Bygningen, der er fra 1972, er <\/span>128 m h\u00f8j, og den var indtil 1998 Utahs h\u00f8jeste bygningsv\u00e6rk.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Church Office Building<\/p><\/div>\n

Da vi gik rundt i omr\u00e5det, s\u00e5 vi endvidere endnu en administrativ bygning, Church Administration Building, der er mormonkirkens hovedkontor, hvor kun kirkens embedsm\u00e6nd har adgang. Bygningen, der er fra 1917, er blevet brugt til m\u00f8der mellem kirkeledere og politiske og lokale ledere, og i bygningen er der kontorer til de styrende organer inden for kirken, Det <\/span>F\u00f8rste Pr\u00e6sidentskab<\/span> og De Tolv Apostles Kvorum.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Church Administration Building<\/p><\/div>\n

Vi gik lidt rundt p\u00e5 den fredelige og velholdte blandt blomsterbede p\u00e5 Temple Square, inden vi bev\u00e6gede os videre mod et andet af de steder, der absolut skal bes\u00f8ges i byen: Utah State Capitol.
Capitol, der meget passende ligger p\u00e5 Capitol Hill, er staten Utahs regeringsbygning, bygget mellem 1912 og 1916. Bygningen, der er forsynet med en 76 meter h\u00f8j kuppel, er inspireret af klassisk, korintisk arkitektur. Et pr\u00e6gtigt bygningsv\u00e6rk!
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Utah State Capitol<\/p><\/div>\n

P\u00e5 den anden side af gaden, men stadig p\u00e5 Capitol Hill, ligger Salt Lake City Council Hall, der var byens r\u00e5dhus fra 1866 til 1894 og derefter fungerede som politihovedkvarter indtil 1915.
Uden for r\u00e5dhuset st\u00e5r et mindesm\u00e6rke for vedtagelsen af en ligestillingslov fra 1869, hvor kvinder i staten fik stemmeret; Utah blev derved den f\u00f8rste stat i USA, der gav kvinder stemmeret.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Salt Lake City Council Hall<\/p><\/div>\n

Fra Capitol Hill gik turen tilbage mod hotellet – med en lille afstikker til indk\u00f8bscentret City Creek Shopping Mall.<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Indk\u00f8bscentret City Creek Shopping Mall<\/p><\/div>\n

Men eller gik vi den lige vej tilbage til hotellet, hvor vi n\u00f8d selskabet med Joanna og Steffen og udsigten over bla. Salt Lake City and County Building, der er regeringss\u00e6det for Salt Lake City og amt. Opf\u00f8relsen af denne bygning splittede borgerne i byen, og i begyndelsen var by- og amtsbygningen symbolet p\u00e5 ikke-mormoners \u00e5benlyse trods mod og opg\u00f8r med <\/span>Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige<\/span>. Det er endvidere dokumenteret, at bygningen blev designet til at konkurrere med <\/span>Salt Lake-templet som byens arkitektoniske midtpunkt, hvilket naturligvis ikke faldt i god jord hos mormonerne.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Salt Lake City and County Building<\/p><\/div>\n

Bygningen fungerede som Utahs Capitol fra da Utah blev tildelt status som stat i 1896, indtil den nuv\u00e6rende Utah State Capitol blev f\u00e6rdiggjort i 1915, og den husede oprindelig ogs\u00e5 Salt Lakes f\u00f8rste offentlige bibliotek og indeholdt flere retssale.
Efter lidt hygge p\u00e5 hotelv\u00e6relset gik turen over gaden til en l\u00e6kker (og lidt dyr) aftensmad i restaurant Bonne Vie i Grand America Hotel, inden vi gik til ro til en urolig nat i en levende, st\u00f8jende by…<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Tirsdag, d. 13.5.<\/span>
En dag i Utah, der f\u00f8rst og fremmest bet\u00f8d 5-6 timers raslen p\u00e5 landevejene (Highway 89) fra Salt Lake City til vores n\u00e6ste overnatningssted (Airbnb) i Big Water i det allersydligste af Utah og t\u00e6t p\u00e5 gr\u00e6nsen til Arizona.
Da vi var i god tid og noget foran Joanna og Steffen, valgte vi lige at lave en afstikker til nationalparken Bryce Canyon, hvilket vi p\u00e5 ingen m\u00e5de kom til at fortryde.
Ergo forlod vi Highway 89 og k\u00f8rte videre ad Scenic Byway 12, hvor vi omkring 15 km f\u00f8r nationalparken passerede Red Canyon med flere flotte, r\u00f8de klippeformationer. Og netop Red Canyon skulle v\u00e6re et af de mest ikoniske steder p\u00e5 Scenic Byway 12, der generelt omtales som en af USAs mest sceniske k\u00f8retur.<\/p>\n

\"\"

Klippeformation ved Scenic Byway 12<\/p><\/div>\n

Langs vejen ligger et lille Visitor Center (desv\u00e6rre lukket, da vi passerede), og her kan man nyde b\u00e5de udsigten over de r\u00f8de klipper, der mest af alt ligner noget, der er fremstillet af en billedhugger, og vandre rundt og f\u00e5 information om planterne, der voksede i omr\u00e5det.<\/p>\n

\"\"

Udsigt fra Visitor Center<\/p><\/div>\n

Og det hele toppes s\u00e5 af et af de mest imponerende steder her, Red Canyon Arch\/Tunnel, hvor vejen et par gange blev f\u00f8rt gennem huller i klipperne. Alt i alt et sted, hvor vi var n\u00f8dt til at g\u00f8re et par fotostop.<\/p>\n

\"\"

Red Canyon Arch\/Tunnel<\/p><\/div>\n

Ellers fortsatte vi videre til byen Bryce Canyon City og indgangen til nationalparken, hvor vi godt kunne se, at vi var ankommet til et popul\u00e6rt turistm\u00e5l; der var lidt k\u00f8 ved indgangen, og der var mange mennesker p\u00e5 alle P-pladser i n\u00e6rheden.<\/p>\n

\"\"

Ankomst til Bryce Canyon<\/p><\/div>\n

Vi k\u00f8rte videre og valgte at holde ind p\u00e5 P-pladsen ved Sunset Point, hvor der naturligvis ogs\u00e5 var godt besat med k\u00f8ret\u00f8jer. Og s\u00e5 blev det ellers til en g\u00e5tur herfra – med en storsl\u00e5et udsigt over omr\u00e5det.<\/p>\n

\"\"

Bryce Canyon set fra Sunset Point<\/p><\/div>\n

Bryce Canyon, der i virkeligheden ikke er en canyon\/kl\u00f8ft i geologisk forstand, men en samling af gigantiske naturlige <\/span>amfiteater-lignende skr\u00e6nter<\/span> langs den \u00f8stlige side af et h\u00f8jt plateau. Bryce Canyon blev befolket af mormonske pionerer i 1850’erne og blev opkaldt efter mormonen Ebenezer Bryce, der bosatte sig i omr\u00e5det i 1874, og det er meget karakteristisk p\u00e5 grund af en overflod af geologiske strukturer kaldet <\/span>hoodoos – <\/span>h\u00f8je, tynde klippes\u00f8jler dannet ved forvitring og erosion, hvor bl\u00f8dere sten er beskyttet af h\u00e5rdere sten p\u00e5 toppen.
<\/span><\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Bryce Canyon – udsigt mod h\u00f8jre over amfiteatret<\/p><\/div>\n

Klippernes r\u00f8de, orange og hvide farver giver parkens bes\u00f8gende en spektakul\u00e6r udsigt fra bla. Sunset Point, hvor vi startede vores tur. Vi vandrede langs kanten af amfiteatret – fra Sunset Point til Sunrise Point (og tilbage igen) og n\u00f8d den flotte og meget imponerende udsigt over skr\u00e6nten med de mange hoodoos.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Bryce Canyon; udsigten fra Sunrise Point<\/p><\/div>\n

Langs skr\u00e6nten fandt vi i \u00f8vrigt ogs\u00e5 en del blomstrende Greenleaf manzanita-buske (Arctostaphylos patula<\/em>). B\u00e6rrene fra buskene h\u00f8stedes af indianerne i omr\u00e5det og var v\u00e6rdifuld f\u00f8de for dem, ligesom de lavede te af bladene.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Blomstrende Greenleaf manzanita-busk (Arctostaphylos patula<\/em>)<\/p><\/div>\n

Herefter k\u00f8rte vi videre til nogle af de et par af de andre udsigtspunkter, Swamp Canyon (der ikke var et bes\u00f8g v\u00e6rd, efter at vi havde vandret ved Sunset Point) samt Bryce Point, hvor kun jeg (\u00e6rgerligt nok) kom hen til selve udsigtspunktet, da vi ikke kunne finde en mulighed for at parkere bilen p\u00e5 den meget lille P-plads. Dette sted virkede dog til at v\u00e6re et bes\u00f8g v\u00e6rd, men m\u00e5tte udelades p\u00e5 grund af den manglende parkering.\u00a0
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

En af udsigterne fra Bryce Point<\/p><\/div>\n

Endelig holdt vi ogs\u00e5 ind ved Inspiration Point, der – i stil med amfiteatert – kunne byde p\u00e5 endnu en flot udsigt over tusinder af hoodoos.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Udsigten fra Inspiration Point<\/p><\/div>\n

Herefter forlod vi Bryce Canyon ad samme vej, som vi var kommet, og turen gik videre over Kanab til Big Water til vores hjem for de n\u00e6ste 4 n\u00e6tter.
Ellers blev det til lidt indk\u00f8b i Page og aftensmad, inden vi kunne nyde roen i vores hjem i et Dark Sky-omr\u00e5de med en smuk, stjerneklar nattehimmel.<\/span><\/span><\/p>\n

Onsdag, d. 14.5.<\/span>
Ny dag – ny nationalpark.
S\u00e5 efter en god gang morgenmad satte vi os i bilen, og foran os havde vi s\u00e5 halvanden times k\u00f8retur til en af landets mere ikoniske nationalparker, Zion – nationalparken, der har v\u00e6ret beboet af flere forskellige indianerstammer i mere end 8000 \u00e5r, men som blev genopdaget af mormon-nybyggere i 1858. Nybyggerne fandt stedet s\u00e5 betagende, at de opfattede det som Himmerig p\u00e5 jord, og de bosatte sig her i 1863 for at dyrke majs, tobak og frugttr\u00e6er.<\/p>\n

\"\"

S\u00e5 er Zion Nationalpark p\u00e5 programmet<\/p><\/div>\n

Zion Nationalpark, der i \u00f8vrigt er den \u00e6ldste nationalpark i Utah, har en unik geografi med 4 livszoner repr\u00e6senteret i parken: \u00d8rken, flodskov, skov og n\u00e5leskov. Helt unikt i den 590 km\u00b2 store<\/span>\u00a0park er <\/span>Zion Canyon<\/span>, som er en 24 km lang og op til 800 m dyb kl\u00f8ft, hvor man ikke m\u00e5 k\u00f8re i sin egen bil, men skal lade sig transportere i en af de gratis shuttlebusser, der k\u00f8rer mellem bes\u00f8gscentret i syd og\u00a0<\/span>Temple of Sinawava – et naturligt amfiteater, der er formet af Virgin-floden – i nord.
(Vedr. navnet Zion, som mormonerne gav stedet, s\u00e5 refererer det til <\/em>et bjerg i Jerusalem, selve byen Jerusalem, og i overf\u00f8rt betydning til Guds bolig og Israels folk<\/em>).<\/span>
Vi k\u00f8rte fra \u00f8st ind i parken ad Zion Mount-Carmel Highway, i \u00f8vrigt som s\u00e5 mange andre.\u00a0<\/span><\/p>\n

\"\"

Klippeformationer langs Zion Mount-Carmel Highway<\/p><\/div>\n

Her blev vi – b\u00e5de f\u00f8r og efter en 1,8 km lang tunnel undervejs – f\u00f8rt gennem et fantastisk bjerglandskab med lagdelte lag i hovedsagelig rustr\u00f8de, <\/span>orange, creme, gule og brune nuancer – og med en bevoksning af fyrretr\u00e6er, kaktus og andre vilde planter. Et landskab, der over millioner af \u00e5r er blevet formet af vand, vind og is til det, vi ser i dag.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Zion Mount-Carmel Highway; landskabet lige f\u00f8r tunnellen<\/p><\/div>\n

Efter at vi var kommet gennem tunnellen, skiftede landskabet til grovere former – men ogs\u00e5 her var det en smuk oplevelse at k\u00f8re ad vejen, der gennem adskillige serpentinersving f\u00f8rte os ned i dalen.<\/span><\/p>\n

\"\"

Landskabet p\u00e5 den anden side af tunnellen<\/p><\/div>\n

Og herfra fortsatte vi den korte vej til bes\u00f8gscentret, hvor bilen blev parkeret, og hvor vi skiftede til en af de obligatoriske shuttlebusser op i kl\u00f8ften.\u00a0
<\/span>Vi stod af ved endestationen Temple of Sinawava, hvor h\u00f8je, stejle klipper rejste sig lodret foran os.
<\/span><\/p>\n

\"\"

En af klipperne ved Temple of Sinawava<\/p><\/div>\n

Men ellers gik det herefter til fods ad Riverside Walk langs Virgin-floden til endepunktet af den asfalterede sti, hvor vi gjorde holdt og n\u00f8d naturen. Denne tur f\u00f8rste os forbi smukke steder langs floden, der delvist fl\u00f8d forbi lige ved vores f\u00f8dder.<\/span><\/p>\n

\"\"

Riverside Walk – p\u00e6nt anlagt sti ind i kl\u00f8ften<\/p><\/div>\n

Der var flere, der holdt picnic og eller tog en dukkert i den brusende flod, men ellers var det bare et dejligt og fredeligt sted at opholde sig. Og selv om det var en varm dag, s\u00e5 var det forfriskende svalt langs Virgin River.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Virgin River<\/p><\/div>\n

Man kunne herfra forts\u00e6tte l\u00e6ngere ind i kl\u00f8ften ved at g\u00e5 ude i floden, men det var vi ikke kl\u00e6dt p\u00e5 til. I stedet blev vi og vandrede langs floden ad den nydeligt anlagte sti.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Turen fortsatte i vandet l\u00e6ngere ind i kl\u00f8ften, bare uden os!<\/p><\/div>\n

P\u00e5 vores vandretur langs floden m\u00f8dte vi flere gange ret tamme klippeegern (Otospermophilus variegatus<\/em>), og flere gange l\u00f8b de n\u00e6rmest i vejen for os. En enkelt gang var vi helt t\u00e6t p\u00e5, da den sad p\u00e5 en p\u00e6l lige foran os og ikke r\u00f8rte sig ud af fl\u00e6kken og i \u00f8vrigt ikke tog notits af os.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Klippeegern (Otospermophilus variegatus<\/em>)<\/p><\/div>\n

Ogs\u00e5 flere planter, f.eks. gylden akeleje (Aquilegia chrysanta<\/em>) og kardinalblomst (Mimule cardinale<\/em>), som vi kender fra haverne hjemme i Danmark, faldt vi over i st\u00f8rre tal p\u00e5 vores tur gennem den flotte floddal.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Gylden akeleje (Aquilegia chrysanta<\/em>)<\/p><\/div>\n

Efter vandreturen var det tilbage i shuttlebussen, der satte os af i Zion Lodge, hvor vi n\u00f8d lidt velfortjent sen frokost.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Klippeformationer set fra Zion Lodge<\/p><\/div>\n

Herefter var det bare tilbage til bes\u00f8gscentret og bilen med shuttlebussen, gennem tunnellen og ad Zion Mount-Carmel Highway<\/span> til Kanab og videre til vores hytte i Big Water, hvor vi fik lidt salat at spise, inden vi kunne flade ud i sofaerne efter en begivenhedsrig dag.
<\/span>
Torsdag, d. 15.5.<\/span>
Endnu en dag her p\u00e5 gr\u00e6nsen mellem Utah og Arizona – med en tidsforskel mellem de to stater p\u00e5 1 time, s\u00e5 n\u00e5r man k\u00f8rer frem og tilbage over gr\u00e6nsen, skal man huske at stille urene en time tilbage – eller er det frem?
Og n\u00e5r man nu boede p\u00e5 gr\u00e6nsen mellem de to stater, s\u00e5 skulle vi da ogs\u00e5 lige have et par billeder i kassen af de to skilte, der markerede, at her var statsgr\u00e6nsen.<\/p>\n

\"\"

S\u00e5 forlader vi Utah<\/p><\/div>\n

I \u00f8vrigt var der mange store forskelle p\u00e5 de to stater, og f.eks. kunne man k\u00f8be alkohol i Arizona, mens man i Utah skulle forbi en specialforretning for at k\u00f8be \u00f8l, vin mm. Det virkede lidt m\u00e6rkeligt…<\/p>\n

\"\"

… og her k\u00f8rer vi ind i Arizona<\/p><\/div>\n

Efter morgenmaden startede vi – Claudia og jeg – dagen \u00a0i Glen Recreation Park ved den opd\u00e6mmede Lake Powell, hvor vandet bliver holdt tilbage af Glen Canyon Dam, og f\u00f8rste stop p\u00e5 vores tur i omr\u00e5det blev et udsigtspunkt, Wahweap Overlook, hvorfra vi kunne danne os et overblik over omr\u00e5det og ikke mindst Lake Powell.<\/p>\n

\"\"

Lidt af Lake Powell, set fra Wahweap Overlook<\/p><\/div>\n

Ud over at vi havde en flot udsigt, oplevede vi to kvinder af indiansk afstamning, der var i gang med et ritual, hvor det s\u00e5 ud som om de velsignede eller tilbad omr\u00e5det.<\/p>\n

\"\"

Et par indianske kvinder i gang med et ritual ved Wahweap Overlook<\/p><\/div>\n

Fra udsigtspunktet k\u00f8rte vi ind i Glen Recreation Park og videre til det rekreative omr\u00e5de langs s\u00f8en med en del sejlerliv, inden vi fortsatte til Glen Canyon Dam, der holdt vandet i Lake Powell tilbage.<\/p>\n

\"\"

S\u00e5 k\u00f8rer vi ind i Glen Recreation Park<\/p><\/div>\n

Vores bes\u00f8g gjaldt dog f\u00f8rst og fremmest bes\u00f8gscentret ved d\u00e6mningen, men inden vi gik indenfor, kastede vi et blik p\u00e5 en klippeblok med fodspor fra dinosaurer – fundet i omr\u00e5det. Klippeblokken, hvor aftrykkene af dinosaurf\u00f8dder var meget tydelige, var udstillet lige uden for bes\u00f8gscentret, og det var et yndet fotoobjekt, hvor man skulle st\u00e5 i k\u00f8 for at f\u00e5 et ordentligt billede.<\/p>\n

\"\"

Klippeblok med fodspor fra dinosaurer<\/p><\/div>\n

Hern\u00e6st gik vi indenfor i centret, hvorfra man havde en flot udsigt over d\u00e6mningen.
Glen Canyon Dam er – lige som Hoover Dam i n\u00e6rheden af Las Vegas – en d\u00e6mning over Colorado-floden, og de er begge betydelige d\u00e6mning bygget i beton.
Hoover Dam (indviet 1936) er 221 meter h\u00f8j og 379 meter lang, og bag d\u00e6mningen ligger den kunstige s\u00f8 Lake Mead, der d\u00e6kker et areal p\u00e5 694 km\u00b2.
Glen Canyon Dam (indviet 1964) er 220 meter h\u00f8j og 480 meter lang, og bag d\u00e6mningen ligger den kunstige s\u00f8, Lake Powell, der d\u00e6kker et areal p\u00e5 658 km\u00b2.<\/p>\n

\"\"

Udsigt over Glen Canyon Dam fra bes\u00f8gscentret<\/p><\/div>\n

Fra bes\u00f8gscentret k\u00f8rte vi til Page, hvor vi gik lidt rundt i et klippelandskab i udkanten af byen, som vi havde f\u00e5et anbefalet. Bevares; flot var det, men i sammenligning med s\u00e5 meget andet, vi havde set, s\u00e5 var det ikke v\u00e6rd at k\u00f8re efter. (Men m\u00e5ske fandt vi bare ikke det rigtige sted?)<\/p>\n

\"\"

Interessant klippelandskab i udkanten af Page<\/p><\/div>\n

Ellers var det bare tilbage til Big Water til lidt frokost og hygge i familien, inden den stod p\u00e5 eftermiddagens program, hvor vi skulle bes\u00f8ge Antelope Canyon.<\/p>\n

\"\"

S\u00e5 er vi klar til tur ned i Lower Antelope Canyon<\/p><\/div>\n

Vores bes\u00f8g gjaldt Lower Antelope Canyon, der er en af de 6 canyons\/kl\u00f8fter, der findes n\u00e6r byen Page i et omr\u00e5de, der ejes og bebos ad Navajo-indianerne. Lower Antelope Canyon, der kun er mulig at bese p\u00e5 guidede ture, er – efter sigende – den flotteste af kl\u00f8fterne at bes\u00f8ge, men ogs\u00e5 den sv\u00e6rest tilg\u00e6ngelige.<\/p>\n

\"\"

P\u00e5 vej gennem Lower Antelope Canyon (1)<\/p><\/div>\n

Det kr\u00e6ver god fysik at presse sig gennem smalle passager og forcere de installerede metaltrapper undervejs gennem kl\u00f8ften, men et bes\u00f8g bel\u00f8nnes med nogle fantastiske udsigter gennem sandstenene, der kunne minde om forstenede b\u00f8lger i alskens farver.<\/p>\n

\"\"

P\u00e5 vej gennem Lower Antelope Canyon (2)<\/p><\/div>\n

Alt i alt var det nok den mest imponerende og intense vandretur, vi nogensinde havde v\u00e6ret p\u00e5, og ud over at vi kunne vi beundre farvespillet i sandstenene omkring os, og at vi med lidt fantasi kunne se klipper, der s\u00e5 ud som pirater, kvinder med b\u00f8lgende h\u00e5r eller en l\u00f8ve, havde vi ogs\u00e5 en guide, der gjorde oplevelsen fuldkommen.<\/p>\n

\"\"

P\u00e5 vej gennem Lower Antelope Canyon (3)<\/p><\/div>\n

I det hele taget kan denne vandretur ikke beskrives; stedet skal ses, og selv billeder, som vi tog undervejs, giver ikke det fulde indtryk af dette fascinerende sted.<\/p>\n

\"\"

P\u00e5 vej gennem Lower Antelope Canyon (4)<\/p><\/div>\n

Men igen: skulle man v\u00e6re interesseret i at bes\u00f8ge stedet, s\u00e5 skal man v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, at billetter skal bestilles i rigtig god tid, og der er kun f\u00e5 pladser p\u00e5 hver tur. Turene arrangeres kun af 2 selskaber, Dixie’s Lower Antelope Canyon Tours<\/a> og Ken’s Tours Lower Antelope Canyon<\/a>, og turene er fuldt bookede lang tid i forvejen. Prisen for en guidet tur p\u00e5 godt en time er fra 100 $ pr person.<\/p>\n

\"\"

P\u00e5 vej gennem Lower Antelope Canyon (5)<\/p><\/div>\n

Og skulle man ikke kunne klare den trange kl\u00f8ft eller de fysiske udfordringer, kan man i stedet bes\u00f8ge Upper Antelope Canyon, der ligger lige i n\u00e6rheden, og i \u00f8vrigt er n\u00e6sten lige s\u00e5 imponerende at bes\u00f8ge, men ikke s\u00e5 udfordrende. Her er der flere udbydere om turene, s\u00e5 det er lidt lettere at f\u00e5 plads. Til geng\u00e6ld er turene b\u00e5de kortere og dyrere, da de ogs\u00e5 inkluderer transport til kl\u00f8ften.\u00a0<\/p>\n

\"\"

P\u00e5 vej ud af Lower Antelope Canyon igen…<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i Antelope Canyon m\u00f8dtes vi med Steffen, der havde brugt dagen p\u00e5 arbejde, og s\u00e5 rundede vi ellers af med at bes\u00f8ge et af de andre store turistm\u00e5l i omr\u00e5det, Horseshoe Bend, hvor Coloradofloden slog et sving af form som en hestesko. Lidt i modlys, m\u00e5ske, men ogs\u00e5 her et sp\u00e6ndende sted, som var fundet af rigtig mange turister…<\/p>\n

\"\"

Horseshoe Bend – i modlys<\/p><\/div>\n

Sluttelig stod den p\u00e5 barbeque p\u00e5 Big John’s Texas BBQ – ikke s\u00e5 hyggeligt, men rigelig mad og livemusik.<\/p>\n

Fredag, d. 16.5.<\/span>
Efter flere dage i canyons i det sydlige Utah og nordlige Arizona var det i dag blevet tid til at bes\u00f8ge den kendteste og st\u00f8rste af dem alle, i hvert fald her i USA, nemlig Grand Canyon.
Efter morgenmaden satte vi os derfor ned og finde den bedste og mest fornuftige rute til Grand Canyon, og valget stod mellem et bes\u00f8g ved South Rim eller North Rim, hhv. syd og nord for kl\u00f8ften. South Rim er det klassiske bes\u00f8g med mange udsigtspunkter og flere faciliteter, men ogs\u00e5 mange flere turister – og i vores tilf\u00e6lde med tre timers k\u00f8rsel, inden vi ville v\u00e6re fremme.
Vi valgte i stedet at bes\u00f8ge Grand Canyon nordfra – fra North Rim, hvilket gav os lidt mindre k\u00f8rsel og f\u00e6rre turister – samt muligheden for at k\u00f8re den smukke tur ad Highway 89A via Marble Canyon og forbi Cliff Dwellers Stone House. Det bet\u00f8d ogs\u00e5, at vi endnu engang skulle passere Page…<\/p>\n

\"\"

Page byskilt<\/p><\/div>\n

Vores f\u00f8rste stop var – ud over en rasteplads, hvor navajo-kvinder solgte dr\u00f8mmefangere og andet traditionelt h\u00e5ndv\u00e6rk – ved Marble Canyon, hvor vi gjorde holdt ved den historiske Navajo-bro over Colorado-floden. I virkeligheden er der tale om to broer.<\/p>\n

\"\"

Fodg\u00e6ngerbroen over Colorado-floden i Marble Canyon<\/p><\/div>\n

Den \u00e6ldste bro blev indviet i 1929, og denne bro er siden f\u00e6rdigg\u00f8relsen af den nye bro i 1995 lukket for k\u00f8rende trafik, og betjener i dag kun fodg\u00e6ngere.
Vi valgte at tage fodg\u00e6ngerbroen over p\u00e5 den anden side og fik et flot vue ud over Colorado-floden under os.<\/p>\n

\"\"

Colorado-floden gennem Marble Canyon<\/p><\/div>\n

P\u00e5 turen over broen kunne vi ogs\u00e5 betragte flere californiske kondorer (Gymnogyps californianus<\/i>), der er nordamerikas st\u00f8rste landlevende fugl. I \u00f8vrigt er den californiske kondor et kapitel for sig. Antallet af kondorer faldt dramatisk i det 20. \u00e5rhundrede p\u00e5 grund af krybskytteri, blyforgiftning og \u00f8del\u00e6ggelse af deres levesteder, og der blev derfor lavet en bevaringsplan, der f\u00f8rte til, at de sidste 22 vilde kondorer blev indfanget og anbragt i zoologiske haver i 1987. Det f\u00f8rte til, at antallet af kondorer begyndte at stige, og i 1991 blev en gruppe kondorer igen sat fri. Og et af de bedste steder at se dem er alts\u00e5 her ved Marble Canyon, hvor vi s\u00e5 dem siddende p\u00e5 brokipningen og i luften hen over floden.<\/p>\n

\"\"

Californisk kondor (Gymnogyps californianus<\/em>) p\u00e5 broen<\/p><\/div>\n

Fra Marble Canyon gik turen videre til Cliff Dwellers Stone House. P\u00e5 afstand fik vi \u00f8je p\u00e5 nogle paddehatteformede klipper, hvor det s\u00e5 ud som om, at der under nogen af dem var bygget huse. Et temmelig slidt skilt fortalte historien om Blanche Russell og hendes mand, Bill, s\u00f8gte ly under disse klipper, da deres bil br\u00f8d sammen her i 1920’erne. Efterf\u00f8lgende k\u00f8bte Blanche og Bill Russell omr\u00e5det og byggede permanente bygninger under klipperne. Disse bygninger kunne vi stadigv\u00e6k se resterne af.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Cliff Dwellers Stone House<\/p><\/div>\n

Efter vores ophold i disse surrealistiske omgivelser fortsatte vi til udsigtspunktet\u00a0<\/span>House Rock Valley Overlook, hvorfra vi havde en flot udsigt over omr\u00e5det, vi lige var k\u00f8rt igennem, og hvor vi kunne vandre den korte vej til en lokal kl\u00f8ft, der var en god forsmag p\u00e5 Grand Canyon.<\/p>\n

\"\"

Udsigt fra House Rock Valley Overlook<\/p><\/div>\n

Endelig n\u00e5ede vi – efter en kop kaffe i Jacob Lake og efter godt tre timers k\u00f8rsel – frem til omr\u00e5det omkring Grand Canyon North Rim, hvor vi undervejs k\u00f8rte over store \u00e5bne omr\u00e5der, hvor vi flere gange s\u00e5 sm\u00e5flokke med Mule Deer (Odocoileus hemionus<\/em>) – mulhjorte p\u00e5 dansk – lige som vi igen s\u00e5 nogle californiske kondorer.<\/p>\n

\"\"

En mulhjort (Odocoileus hemionus) – isoleret fra flokken<\/p><\/div>\n

Fremme ved North Rim-omr\u00e5det gjorde vi i f\u00f8rste omgang holdt ved et mindre picnic-omr\u00e5de, hvorfra der var en flot udsigt ned over Grand Canyon, og hvor vi s\u00e5 – og h\u00f8rte – flere interessante fugle i tr\u00e6erne omkring os.<\/p>\n

\"\"

Udsigtren fra picnic-omr\u00e5det<\/p><\/div>\n

Ellers gik det videre til enden af vejen, hvor vi parkerede p\u00e5 den store P-plads ved Grand Canyon Lodge, hhv. Visitor Centret, inden det blev til en tur rundt i omr\u00e5det.\u00a0<\/p>\n

\"\"

North Rim, Visitor Center<\/p><\/div>\n

Vores plan var at vandre ad stien til Bright Angel Point, der er det bedste og mest ber\u00f8mte udsigtspunkt ved North Rim, men stien til punktet var lukket for bes\u00f8gende, da den skulle repareres, s\u00e5 vi m\u00e5tte n\u00f8jes med et par andre – ogs\u00e5 imponerende – udsigtspunkter t\u00e6t ved Grand Canyon Lodges veranda. Herfra var der et flot vue ud over omr\u00e5det og kl\u00f8fterne, der skar sig gennem landskabet, og som i \u00f8vrigt var en del af Grand Canyon.<\/p>\n

\"\"

Grand Canyon set fra udsigtspunkt t\u00e6t ved lodgen<\/p><\/div>\n

Da vi var vandret lidt rundt, vendte vi tilbage til P-pladsen og n\u00f8d udsigten ved Roaring Springs, inden vi fortsatte til Point Imperial, der med sine 2683 meter er det h\u00f8jeste udsigtspunkt p\u00e5 North Rim. Fra punktet er der mod \u00f8st udsigt til krydset mellem Colorado River og Little Colorado, selv om floderne kun svagt kan anes bag konturerne i landskabet.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Udsigt over dalen fra Imperial Point<\/p><\/div>\n

Efter vores bes\u00f8g her gik turen over Jacob Lake, hvor vi spiste aftensmad, og Kanab tilbage til Big Water, hvor vi s\u00e5 sm\u00e5t skulle i gang med at pakke vores sager, da vi i morgen tidlig skulle videre mod n\u00e6ste overnatningssted i Las Vegas.<\/span><\/p>\n

L\u00f8rdag, d. 17.5.<\/span>
En dag, som startede med, at vi fik pakket de sidste af vores ting ned, spist lidt morgenmad og derefter forlod vores hjem for de sidste 4 dage her i Big Water og k\u00f8rte vestp\u00e5. Turen f\u00f8rte os endnu engang gennem Kanab og den sydlige del af Zion Valley, og igen kunne vi nyde det imponerende landskab, som vi undervejs k\u00f8rte igennem. Og vi m\u00e5tte da ogs\u00e5 lige undervejs have et billede af den flotte b\u00e6verhalekaktus (Opuntia basilaris<\/em>), der voksede langs vejen og som netop nu stod i blomst.<\/p>\n

\"\"

B\u00e6verhalekaktus (Opuntia basilaris<\/em>)<\/p><\/div>\n

Efter at have passeret nationalparken, k\u00f8rte vi videre sydvestp\u00e5, indtil vi kom til vores f\u00f8rste stop, som var sp\u00f8gelsesbyen Grafton Ghost Town vest for Springdale, der er den sydlige indk\u00f8rsel til Zion nationalparken.
Stedet blev f\u00f8rst beboet i december 1859, da nogle mormoner slog sig ned her for at dyrke bomuld, men deres bebyggelse blev \u00f8delagt i 1862 af en stormflod, hvor floden Virgin gik over sine breder. Efterf\u00f8lgende grundlagde man s\u00e5 byen Grafton senere p\u00e5 \u00e5ret; en by, der voksede hurtigt, s\u00e5 indbyggertallet i 1864 var p\u00e5 28 familier, der hver dyrkede et jordlod.<\/p>\n

\"\"

Grafton, Skolen\/kirken<\/p><\/div>\n

Udfordringerne for byen var dog meget store, og oversv\u00f8mmelser, d\u00e5rlig jord og truslen og overfald fra indianerstammer i omr\u00e5det for\u00e5rsagede at de fleste af byens indbyggere permanent flyttede til andre adresser. Herefter nedlagdes kirken i 1921, mens de sidste beboere forlod Grafton i 1944, og byen blev solgt til filmproduceren Harry Sherman.<\/p>\n

\"\"

Grafton , Sarah Hastings hjem<\/p><\/div>\n

Det siges, at Grafton er den mest fotograferede sp\u00f8gelsesby i vesten, og den har v\u00e6ret location i adskillige film, herunder <\/span>In Old Arizona<\/span><\/i> fra 1929 – den f\u00f8rste <\/span>talefilm<\/span> filmet udend\u00f8rs – og den klassiske <\/span>Butch Cassidy and the Sundance Kid<\/span><\/em> fra 1969.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Grafton, John Woods hjem<\/p><\/div>\n

I dag st\u00e5r fem familiehuse, nogle lader og kirken\/skolen tilbage i byen, der absolut var et bes\u00f8g v\u00e6rd. Ogs\u00e5 kirkeg\u00e5rden, nogle hundrede meter fra byen, kunne bes\u00f8ges (og blev bes\u00f8gt!)
<\/span><\/p>\n

\"\"

Grafton, sten p\u00e5 kirkeg\u00e5rden<\/p><\/div>\n

Fra Grafton gik turen videre til St. George, hvor vi f\u00f8rst indtog en burger p\u00e5 en fastfood-restaurant i byens udkant. Herefter skildtes vore veje, og mens Joanna og Steffen valgte at k\u00f8re direkte videre til Las Vegas, bes\u00f8gte vi andre et museum, St. George Dinosaur Discovery Place, hvor man kunne se spor i sandsten – sat for mange \u00e5r siden af dinosaurer.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Ankommet til St. George Dinosaur Discovery Place<\/p><\/div>\n

Grunden, hvor museet i dag st\u00e5r, var ejet af en optiker, der i \u00e5r 2000 gik i gang med at j\u00e6vne landskabet, s\u00e5 grunden kunne bebygges, men under dette arbejde opdagede han spor efter dinosaurer og andre dyr lavet for n\u00e6sten 200 millioner \u00e5r siden i det, der dengang var bredden af en s\u00f8.
Da optikeren inds\u00e5, at disse dinosaurspor ville v\u00e6re bedst tjent med at blive bevaret og brugt til videnskabelige form\u00e5l, donerede de grunden til byen St. George, der opf\u00f8rte en hal over fundstedet og indrettede et museum, St. George Dinosaur Discovery Site.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Fodaftryk fra dinosaur med forklaring…<\/p><\/div>\n

Vi brugte lang tid i museet og kom i kontakt med en af de ansatte, der viste os nogen at de mere specielle fund, bla. et fodaftryk, hvor man tydeligt kunne se sk\u00e6llene p\u00e5 foden. Det er – i f\u00f8lge den ansatte – yderst sj\u00e6ldent med fund, hvor sk\u00e6llene er s\u00e5 velbevarede, og der findes kun et enkelt eller et par fund mere af denne slags.<\/span><\/p>\n

\"\"

Fodaftryk med tydelige sk\u00e6l (til venstre)<\/p><\/div>\n

Han viste os endvidere et aftryk af flere f\u00f8dder oven p\u00e5 hinanden. Her var nederst et aftryk fra et st\u00f8rre dyr, og ovenover dette af et mindre dyr. Ogs\u00e5 dette er et ret us\u00e6dvanligt fund!
<\/span><\/p>\n

\"\"

Flere aftryk (af flere dyr) oven i hinanden<\/p><\/div>\n

Ogs\u00e5 aftrykket af en siddende dinosaur fik vi set. Alt i alt et meget sp\u00e6ndende sted, hvor alt s\u00e5 endda endnu ikke er udgravet!
<\/span>Efter dette bes\u00f8g i fortiden gik turen videre til fremtiden til Las Vegas og indkvartering p\u00e5 vores hotel, The Venetian<\/a>. Og hvilken kontrast til alt det, vi endnu havde oplevet p\u00e5 vores rejse i staterne. Efter vi havde parkeret, gik vi til lobbyen for at blive indkvarteret; en tur gennem kasinoet\/spillehallen. Herefter igen gennem kasinoet for at komme til vores v\u00e6relse.<\/p>\n

\"\"

S\u00e5 er vi i Las Vegas<\/p><\/div>\n

Efter vi havde f\u00e5et pakket lidt ud (vi skulle jo kun have \u00e9n enkelt overnatning her), s\u00e5 gik vi lidt rundt i vores eget hotelkompleks, der – ud over The Venetian – ogs\u00e5 bestod af Palazzo. Her vandrede vi rundt i et stort omr\u00e5de, hvor man f\u00f8lte sig hensat til Venedig, med en kopi af b\u00e5de noget, der skulle forestille Venedigs kanaler samt Markuspladsen; noget surrealistisk.<\/p>\n

\"\"

P\u00e5 rundtur i kopier af Venedigs kanaler<\/p><\/div>\n

Herefter gik vi udenfor, hvor der var en kopi af b\u00e5de Rialtobroen, Kampanilen og Doge-paladset.<\/p>\n

\"\"

Kopi af Rialtobroen<\/p><\/div>\n

Dern\u00e6st brugte vi denne sene eftermiddag p\u00e5 en vandretur p\u00e5 The Strip, som er k\u00e6lenavnet for den 6,4 km lange Las Vegas Boulevard South. Det f\u00f8rte os forbi flere markante og ber\u00f8mte bygninger, bla. kendt for diverse film og TV-serier, og ud over vores eget hotel, The Venetian, vandrede vi f\u00f8rst forbi The Mirage Hotel fra 1989, der var det f\u00f8rste mega-resort p\u00e5 The Strip. I dag er hotellet lukket, opk\u00f8bt af Hard Rock International og under ombygning.<\/p>\n

\"\"

Mirage Hotel<\/p><\/div>\n

P\u00e5 vej ned ad The Strip passerede vi flere af de ikoniske hoteller, casinoer og forlystelsessteder som Caesars Palace, Flamingo, Paris og Planet Hollywood, og vi endte ved Bellagio, hvor vi gik indenfor for bla. at g\u00e5 en tur i Bellagio Botanical Garden med flotte blomsterkreationer.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Hotel Bellagio<\/p><\/div>\n

Her var \u00e6gte og kunstige blomster smukt anrettet og udstillingen pr\u00e6senterede sig p\u00e5 bedste vis for publikum (og dem var der mange af). Lige netop nu m\u00e5ske ikke helt s\u00e5 overv\u00e6ldende, som s\u00e5 mange andre beskriver, da gartnerne i disse dage var ved at skifte tema i udstillingen.
<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Fra Bellagio Botanical Garden<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i<\/span><\/span><\/span>ndenfor gik vi ud p\u00e5 pladsen foran hotellet for at betragte det ber\u00f8mte springvand, der g\u00e5r for at v\u00e6re Nordamerikas flotteste font\u00e6ne. Uheldigvis blev forestillingen, der blander lys, musik og vandshow aflyst netop her til aften p\u00e5 grund af bl\u00e6sevejret.
I stedet gik det ‘hjemad’ til vores hotel – idet vi dog p\u00e5 vejen fik lidt, men l\u00e6kker, aftensmad p\u00e5 Gordon Ramsay Burger-restaurant i Planet Hollywood.<\/p>\n

\"\"

Las Vegas by night – her Caesars Palace<\/p><\/div>\n

Og s\u00e5: turen tilbage til vores hotel The Venetian langs den oplyste gade.<\/p>\n

S\u00f8ndag, d. 18.5.<\/span>
S\u00e5 blev det tid til at sige farvel til pulserende Las Vegas, s\u00e5 efter at have pakket vores kufferter bes\u00f8gte vi Joanna og Steffen p\u00e5 deres v\u00e6relse for at aftale n\u00e6rmere om dagens program, der skulle bringe os til et lejet hus nord for byen Beatty ved gr\u00e6nsen til Death Valley Nationalpark. (Fra deres v\u00e6relse havde de i \u00f8vrigt en flot udsigt over til The Sphere).<\/p>\n

\"\"

Udsigt fra Joannas og Steffens v\u00e6relse over The Sphere<\/p><\/div>\n

Efter pakning af bilen og tjek-ud tog vi turen ud af Las Vegas (ad lidt omveje, der viste os en anden side af livet i byen) og videre ind i Nevada, hvor vores f\u00f8rste stop var den s\u00f8vnige by Beatty, der var en markant mods\u00e6tning til Las Vegas: Her skete der ikke en skid!<\/p>\n

\"\"

Velkommen til Beatty<\/p><\/div>\n

Selv om vi var lidt sultne, og det var ved at v\u00e6re middag, besluttede os for f\u00f8rst at bes\u00f8ge byens museum. Ingen succes, museet var lukket, men det var jo ogs\u00e5 en h\u00f8jhellig s\u00f8ndag…<\/p>\n

\"\"

Beatty Museum<\/p><\/div>\n

I stedet vandrede vi lidt rundt p\u00e5 Main Street for at finde et sted at spise, og valget faldt p\u00e5 Smokin’ J’s Barbecue, et familiested med billigere priser for b\u00f8rn og pensionister!
P\u00e5 den anden side af vejen l\u00e5 flere originale, gamle huse fra Western-tiden, s\u00e5ledes b\u00e5de World Famous Sourdough Saloon, hvor dollarsedler pr\u00e6ger v\u00e6gge og loft, og Happy Burro Chili & Beer, der efter sigende var flyttet hertil fra minebyen Rhyolite.<\/p>\n

\"\"

World Famous Sourdough Saloon (tv) og Happy Burro Chili & Beer (th)<\/p><\/div>\n

Og apropos Rhyolite, s\u00e5 var det vores n\u00e6ste stop, som vi k\u00f8rte til efter frokosten.
Rhyolite blev anlagt som en minelejr i 1905, efter at man \u00e5ret f\u00f8r fandt guldholdig kvarts i de omkringliggende bakker, og fundet trak mange lykkeriddere til. Allerede i 1906 blev der investeret kraftigt i infrastruktur, herunder en jernbane, og udviklingen af byen gik st\u00e6rkt. I 1907 havde Rhyolite elektrisk lys, vandledninger, telefoner, aviser, et hospital, en skole, et operahus og en <\/span>b\u00f8rs<\/span>, og det blev ansl\u00e5et at byens indbyggertal var p\u00e5 mellem 5000 og 8000.
Efter den finansielle krise i 1907 gik det dog hurtigt ned ad bakke med byen; minen var ved at v\u00e6re t\u00f8mt og lukkede helt i 1911, og de arbejdsl\u00f8se minearbejdere flyttede andre steder hen, og nogle af byens bygninger flyttedes til andre byer, s\u00e5 i 1920 henl\u00e5 byen bare som en sp\u00f8gelsesby.
Vi tog en tur rundt i resterne af byen, og startede ved Tom Kelly Bottle House, der er det eneste hus i byen, der st\u00e5r nogenlunde som dengang. Huset blev bygget i 1906 og er et af de eneste eksempler i USA p\u00e5 huse bygget af flasker i stedet for mursten. Huset blev restaureret i 1925 for at danne kulisse til stumfilmen The Air Mail.<\/p>\n

\"\"

Tom Kelly Bottle House<\/p><\/div>\n

Herfra gik vi ad den tidligere hovedgade, Main Street, hvor vi passerede Rhyolite Schoolhouse, en skole, der \u00e5bnede i januar 1909, men lukkede allerede to \u00e5r efter p\u00e5 grund af svigtende elevtal.<\/p>\n

\"\"

Rhyolite Schoolhouse<\/p><\/div>\n

L\u00e6ngere oppe ad gaden l\u00e5 Porter Brother’s Store, bygget i 1906, og som – bortset fra minen – var byens st\u00f8rste arbejdsplads. Forretningen lukkede ned i 1910, men den ene af br\u00f8drene, der ejede butikken, blev boende i byen i yderligere 9 \u00e5r og betjente byens posthus, indtil det ogs\u00e5 lukkede.<\/p>\n

\"\"

Porter Brother’s Store<\/p><\/div>\n

Over for forretningen l\u00e5 Cook Bank Building, der er den mest ikoniske bygning i Rhyolite, og en af byens fire banker – og i dag en af de mest fotograferede ruiner i Nevada. Konstruktionen af bygningen, der var bygget af beton, startede i 1907, men allerede i 1910 lukkede banken d\u00f8rene for sidste gang, og al inventaret blev solgt. Ruinerne af banken blev senere brugt som kulisse i mange film, herunder The Air Mail (1925), Ramona! (1936), Rough Riders’ Round-up (1939), Wanderer of the Wasteland (1945), The Reward (1965), The Arrogant (1988), Cherry 2000 (1988), Delusion (1991), Six-String Samurai (1998), The Island (2005), Ultraviolet (2006), Bone Dry (2008), m.fl.<\/p>\n

\"\"

Cook Bank Building<\/p><\/div>\n

I 1906 blev jernbanen fra Las Vegas til Rhyolite f\u00e6rdiggjort, og det f\u00f8rste tog kunne rulle ind til byen i december samme \u00e5r – uden at der var nogen faciliteter i form af stationsbygning eller lignende. Da der imidlertid dagligt kom 50 godsvogne til byen, og der skulle h\u00e5ndteres gods til vognene, besluttede man at opf\u00f8re en togstation til at klare denne opgave. Bygningen, der blev opf\u00f8rt p\u00e5 Golden Street, stod f\u00e6rdig i 1908 – p\u00e5 samme tidspunkt som byen begyndte sin tilbagegang. Jernbanen blev nedlagt i 1919, og togstationen stod herefter ubenyttet hen, indtil den i 1937 blev ombygget til kasino, Rhyolite Ghost Casino, hvor der blev drukket og spillet i stueetagen, mens f\u00f8rstesalen angiveligt var bemandet med ‘arbejdende kvinder’.
Dette stod p\u00e5 indtil 2. Verdenskrig, hvorefter bygningen blev indrettet som museum.
I dag arbejdes der p\u00e5, at bygningen skal restaureres.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Rhyolite togstation<\/p><\/div>\n

N\u00e6r stationsbygningen st\u00e5r en ‘caboose’, en jernbanevogn, der tidligere havde v\u00e6ret koblet til enden af godstog. Caboosen udgjorde – sammen med en lagertank og en pumpe – en tankstation, som en lokal forretningsmand opf\u00f8rte i 30’erne for at betjene de turister, der bes\u00f8gte stedet i weekenderne.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Caboosen n\u00e6r stationsbygningen<\/p><\/div>\n

Fra de s\u00f8rgelige rester af Rhyolite k\u00f8rte vi til Goldwell Frilandsmuseum, der l\u00e5 f\u00e5 hundrede meter fra sp\u00f8gelsesbyen, og som var et udstillingsomr\u00e5de med forskellige kunstinstallationer.
I dette omr\u00e5de skabte den belgiske kunstner Albert Szukalski i 1984 sin ikoniske skulptur <\/span>Den Sidste Nadver<\/span><\/i>, der egentlig bare skulle holde to \u00e5r – men stadigv\u00e6k st\u00e5r der, som da den blev skabt. Flere andre v\u00e6rker kan man nyde her – ogs\u00e5 selv om selve museumsbygningen var lukket.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Albert Szukalski: Den Sidste Nadver<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get gik turen tilbage til Beatty og Smokin’ J’s Barbecue, hvor vi m\u00f8dtes med den yngre generation, og derefter videre til vores lejede hus, der l\u00e5 langt, langt, langt ude p\u00e5 landet.
<\/span><\/span>Her fik vi installeret os i huset, hvorfra vi ikke kunne se andre huse – med andre ord langt ude p\u00e5 landet og lige p\u00e5 kanten af Death Valley.<\/span><\/span><\/p>\n

Mandag, d. 19.5.<\/span>
Efter en god og rolig nat og en hurtig morgenmad planlagde vi dagens program, og n\u00e5r man nu bor her p\u00e5 gr\u00e6nsen mellem Nevada og Californien – hvad skal man s\u00e5 f\u00e5 en hel dag til at g\u00e5 med? N\u00e5 jo, man kan da bes\u00f8ge en af de gamle minegraverbyer, Gold Point, og derefter tage et smut ind i Death Valley og opleve varmen. Og netop s\u00e5dan blev det besluttet!
Efter morgenmaden k\u00f8rte vi – dvs. Claudia og jeg – derfor nordp\u00e5 for at bes\u00f8ge Gold Point, der oprindelig var en s\u00f8vnig s\u00f8lvminelejr, der i begyndelsen af 1880’erne blev grundlagt under navnet Lime Point.<\/p>\n

\"\"

Nedlagt mine lige uden for Gold Point<\/p><\/div>\n

I 1905 opdagede Great Western Mine Company en rig s\u00f8lv\u00e5re, som bragte en str\u00f8m af minearbejdere til lejren, og ud over den rige s\u00f8lvmalm blev der ogs\u00e5 udvundet guld i sm\u00e5 m\u00e6ngder. I 1908 blev de oprindelige telthuse omdannet til mere permanente tr\u00e6bygninger, og lejren blev en by, hvor der hurtigt etableredes et postkontor, bageri, hoteller, caf\u00e9er, en butik og hele 13 salooner, og efterh\u00e5nden som malmudvindingen tog fart, n\u00e5ede byen en befolkning p\u00e5 omkring 1000 fordelt i 225 tr\u00e6bygninger, telte og skure i hele byen.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Nedlagt farm i udkanten af Gold Point<\/p><\/div>\n

Allerede i 1909 stoppede byens v\u00e6kst, og inden l\u00e6nge lukkede de fleste af byens virksomheder, og de fleste af indbyggerne flyttede fra omr\u00e5det.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Saloonen i Gold Point, beliggende i Main STreet<\/p><\/div>\n

I 1915 genoptog man minedriften, og da en minearbejder i 1927 fandt guld i en af minerne, oplevede Gold Point en kort opblomstring. Siden da fortsatte minedriften i mindre m\u00e5lestok, indtil en dynamiteksplosion i en af minerne f\u00f8rte til den seri\u00f8se minedrifts endeligt.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Gold Point; stemningsbillede fra Gold Street med bla. galgen<\/p><\/div>\n

I dag ligger byen hen som en sp\u00f8gelsesby med 6-7 registrerede indbyggere, men hvor en r\u00e6kke entusiaster st\u00e5r for en renovering af byens gamle tr\u00e6bygninger, efterh\u00e5nden som \u00f8konomien tillader det.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Butik, der solgte t\u00f8rv, beliggende i Main Street<\/p><\/div>\n

Ud over de renoverede sm\u00e5 beboelseshuse finder man flere salooner, telegrafstation, garage, et handelssted og byens galge, lige som man syd for selve byen kan se flere miner.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Et hus i Main Street, ‘Golddust’<\/p><\/div>\n

Men alt i alt en stor oplevelse at se denne sp\u00f8gelsesby, hvor vi var de eneste bes\u00f8gende. Og det var egentlig lidt \u00e6rgerligt, idet flere rejseberetninger fort\u00e6ller om, at det var en stor oplevelse at blive budt indenfor i f.eks. saloonen og f\u00e5 en snak om byen. Men s\u00e5dan skulle det ikke v\u00e6re.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Eksempel p\u00e5 beboelseshus i Gold Point<\/p><\/div>\n

Efter turen rundt i Gold Point, k\u00f8rte vi tilbage sydp\u00e5 til Beatty og herfra videre ind i Death Valley Nationalpark, hvor vi havde aftalt at m\u00f8des med Joanna i bes\u00f8gscentret i Furnace Creek.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Velkommen til Death Valley<\/p><\/div>\n

P\u00e5 vores vej til bes\u00f8gscentret gjorde holdt ved <\/span>Harmony Borax Works, der er et sted, hvor man i slutningen af 1800-tallet udvandt borax, dengang kaldet ‘det hvide guld’.
Forhistorien er, at forretningsmanden William T. Coleman i 1881 fandt forekomster af borax i omr\u00e5det og efterf\u00f8lgende gjorde krav p\u00e5 disse forekomster.<\/p>\n

\"\"

Harmony Borax Works<\/p><\/div>\n

Han byggede Harmony Borax Works, og startede en produktion i 1883, hvilket viste sig at v\u00e6re en rentabel forretning, og med hj\u00e6lp af omkring 40 g\u00e6stearbejdere fra Kina drev han anl\u00e6gget fra 1883 til 1888, hvor forretningen blev urentabel.<\/p>\n

\"\"

T\u00e6t p\u00e5 borax-anl\u00e6gget<\/p><\/div>\n

Den udvundne borax blev transporteret i specialbyggede vogntog til den n\u00e6rmeste jernbanestation i <\/span>Mojave i Californien<\/span>. Et bevaret eksempel p\u00e5 et af disse v<\/span>ogntog, der bestod af to kassevogne til borax samt en vandvogn<\/span> trukket af tyve dyr, er en del af udstillingen i Harmony Borax Works.<\/span><\/p>\n

\"\"

Vogntog, der var anvendt til transport af borax<\/p><\/div>\n

I den 5-\u00e5rige periode, hvor produktionen stod p\u00e5, produceredes der dagligt 3 ton rent borax i anl\u00e6gget.
Man kan bes\u00f8ge anl\u00e6gget og se de forskellige installationer, der har v\u00e6ret anvendt ved udvindingen af borax, og man vejledes fint gennem ‘udstillingen’ ved forklarende tavler, der ogs\u00e5 har bidraget til denne beretning.<\/p>\n

\"\"

N\u00e6rbillede af en af installationerne i anl\u00e6gget<\/p><\/div>\n

Fra borax-anl\u00e6gget k\u00f8rte vi videre til bes\u00f8gscentret i Furnace Creek (i tidligere tider kaldet Greenland), hvor vi skulle m\u00f8des med Joanna, og mens vi ventede p\u00e5 hende, bes\u00f8gte vi udstillingen i centret og kastede et blik p\u00e5 vejrstationen udenfor.<\/p>\n

\"\"

Vejrstationen ved bes\u00f8gscentret i Furnace Creek<\/p><\/div>\n

Da Joanna ankom, k\u00f8rte vi videre til Zabriskie Point, et udsigtspunkt med en fin udsigt over Death Valleys laveste omr\u00e5de, Badwater Basin. Stedet er et yndet sted at se solopgange og -nedgange, og er et at de mest fotograferede steder i Death Valley.<\/p>\n

\"\"

Landskabet ved Zabriskie Point<\/p><\/div>\n

Videre gik det dern\u00e6st til netop Badwater Basin, der er det laveste punkt ikke bare i Death Valley, men i hele Nordamerika – beliggende 86 meter under havets overflade. Samtidig er det det varmeste sted p\u00e5 jorden, idet der er m\u00e5lt lufttemperatur p\u00e5 57,6o<\/sup> C.<\/p>\n

\"\"

Udsigten over Badwater Basin<\/p><\/div>\n

Stedet er i dag en indt\u00f8rret salts\u00f8, som man kunne vandre ud p\u00e5. Ikke helt, som man af og til ser den p\u00e5 billeder med saltaflejringer i sm\u00e5 bassiner – men alligevel flot og helt hvid, og s\u00e5 var der et enkelt sted, Badwater Pool, hvor der stadigv\u00e6k var en lille s\u00f8 – p\u00e5 trods af varmen.<\/p>\n

\"\"

Det tilbagev\u00e6rende vand – Badwater Pool<\/p><\/div>\n

Efter g\u00e5turen p\u00e5 og ved salts\u00f8en k\u00f8rte vi hjemad, idet vi dog lige tog en afstikker ad\u00a0Artists Drive Scenic Loop<\/span>, der f\u00f8rte til et smukt og s\u00e6rpr\u00e6get sted, Artists Palette, hvor en bjergside afsl\u00f8redes foran os i alle mulige farver, der skyldtes vulkanske aflejringer, der er rige p\u00e5 forbindelser som jernoxider og klorit, hvilket skaber en regnbueeffekt<\/span>.<\/p>\n

\"\"

Et kig p\u00e5 Artists Palette<\/p><\/div>\n

S\u00e6rdeles flot, og omvejen v\u00e6rd.
Ellers var det bare tilbage til hytten, hvor den stod p\u00e5 l\u00e6kre b\u00f8ffer til aftensmad, inden vi kunne se dyner, godt m\u00e6ttede med indtryk!<\/p>\n

Tirsdag, d. 20.5.<\/span>
Efter morgenmaden fik vi endnu engang pakket vores sager og var klar til en lang dag (n\u00e6sten 9 timer) p\u00e5 landevejene, hvor vi kom fra Beatty i Nevada via Death Valley over Sierra Nevada til Three Rivers i Californien. En lang, men flot dag gennem interessante landskaber, hvor s\u00e5 ogs\u00e5 lige fik stoppet ved et par af de steder i Death Valley, som der ikke var blevet plads til i g\u00e5r. F\u00f8rste stop var i Mesquite Flat Sand Dunes, der er opkaldt efter mesquite-tr\u00e6et, der vokser i omr\u00e5det.<\/p>\n

\"\"

Udsigten ud over Mesquite Flat Sand Dunes<\/p><\/div>\n

Mesquite-tr\u00e6et, der er et tr\u00e6, der har overlevet fra plioc\u00e6n-tiden, er enormt t\u00f8rketolerant, da det har meget lange r\u00f8dder, der kan hente vand op fra dybt i undergrunden, og det vokser meget fint her i klitterne. I disse klitter, hvor vi i \u00f8vrigt kunne se, hvordan det hvide sand indeholdt sm\u00e5 sandkorn, der glimtede af guld – og m\u00e5ske var det guld – blev en af de tidlige scener i filmen Starwars episode IV optaget.<\/p>\n

\"\"

Mesquite-tr\u00e6<\/p><\/div>\n

Efter dette stop i klitterne gjorde vi endnu et stop i Mosaic Canyon t\u00e6t derved, og ellers gik det bare vestp\u00e5 gennem Death Valley, og vi stoppede ikke f\u00f8r Father Crowley Overlook, hvor vi havde en flot udsigt over Rainbow Canyon n\u00e6r den vestlige parkgr\u00e6nse<\/span>.<\/p>\n

\"\"

Rainbow Canyon – ogs\u00e5 kaldet Star Wars Canyon<\/p><\/div>\n

Rainbow Canyon – med \u00f8genavnet Star Wars Canyon – er kendt som stedet, hvor det amerikanske milit\u00e6r fra 2. Verdenskrig og frem til 2019 tr\u00e6nede deres jagerpiloter. Desv\u00e6rre styrtede et jetfly ned i kl\u00f8ften i 2019, hvilket resulterede i pilotens d\u00f8d og flere skadede bes\u00f8gende – og i \u00f8vrigt satte en stopper for tr\u00e6ningsflyvninger gennem kl\u00f8ften.\u00a0 <\/span>
Efter vi havde forladt nationalparken, gik turen videre ad Highway 155, der slyngede sig gennem st\u00f8rre omr\u00e5der, hvor vi s\u00e5 de endemiske joshua-tr\u00e6er (Yucca brevifolia<\/em>), ogs\u00e5 kaldet yucca-palmer, endda i st\u00f8rre m\u00e6ngder.<\/p>\n

\"\"

Joshua-tr\u00e6 (Yucca brevifolia<\/em>)<\/p><\/div>\n

Herefter n\u00e5ede vi frem til bunden af Sierra Nevada-bjergk\u00e6den, og vi gjorde kort holdt ved Owens Lake, hvorfra vi havde en flot udsigt over mod bjergk\u00e6den med det 4277 meter h\u00f8je Mount Langley som det h\u00f8jeste punkt; og s\u00e5 gik det ellers videre langs foden af bjergene til Ridgecrest, hvor den stod p\u00e5 lidt frokost, inden vi k\u00f8rte op over bjergene.<\/p>\n

\"\"

Sierra Nevada-bjergk\u00e6den i baggrunden med Owens Lake foran<\/p><\/div>\n

Halvvejs over bjergene n\u00e5ede vi til Lake Isabella i Hot Springs Valley, hvor vi holdt ind i Silver City Ghost Town i Bodfish n\u00e6r s\u00f8en. Sp\u00f8gelsesbyen er i dag et frilandsmuseum med bygninger fra omr\u00e5det – fra en tid, hvor lykkeriddere blev draget hertil i 1855 p\u00e5 grund af fund af guld i omr\u00e5det.<\/p>\n

\"\"

Indgangspartiet til Silver City Ghost Town<\/p><\/div>\n

I 1970 var guldet sluppet op, og omr\u00e5det blev forladt, men en r\u00e6kke huse blev reddet fra de forfaldne minelejre og genopbygget her i Bodfish. Museet \u00e5bnede i 1992 med ca. 20 restaurerede bygninger fra minelejrene.<\/p>\n

\"\"

Bygninger i Silver City Ghost Town<\/p><\/div>\n

Desv\u00e6rre lukkede museet kl. 16 for bes\u00f8gende, og da vi var et kvarter for sent p\u00e5 den, m\u00e5tte vi n\u00f8jes med at betragte de ellers interessante bygninger udefra…
Alts\u00e5 k\u00f8rte vi videre ad Highway 155 k\u00f8rte vi ad serpentinervejen gennem kanten af Sequioa nationalparken, med fantastiske udsigter, og som solen var ved at g\u00e5 ned, stoppede vi ved Kaweah-s\u00f8en i udkanten af Three Rivers for et godt solnedgangsbillede, inden vi k\u00f8rte de f\u00e5 miles til vores n\u00e6ste hus – igen Airbnb – i Three Rivers, hvor vi nu havde 4 overnatninger.<\/p>\n

\"\"

Solnedgang over Kaweah-s\u00f8en<\/p><\/div>\n


Onsdag, d. 21.5.<\/span>
S\u00e5 gik vores f\u00f8rste nat i dette superl\u00e6kre hus, der emmede af, at det var en excentriker, der i sin sid byggede huset, der var specielt i rigtig mange henseender, b\u00e5de ude og inde. Og det var da l\u00e6kkert at kunne side ude ved poolen og nyde morgenmaden og betragte fuglelivet omkring os. Da vi – efter morgenmaden – vandrede rundt p\u00e5 grunden fik vi \u00f8je p\u00e5 flere interessante fugle, og noget af det f\u00f8rst, vi fik \u00f8je p\u00e5, var en husfinke (Haemorhous mexicanus<\/span><\/i>), der sad i et tr\u00e6, hvor den var i gang med at fodre en unge med b\u00e6r fra tr\u00e6e7.<\/p>\n

\"\"

Husfinke (Haemorhous mexicanus<\/em>), der fodrer en unge<\/p><\/div>\n

Vores \u00f8jne v\u00e6nnede sig langsomt til at spotte forskellige andre fugle som Nuttings fluesnapper (Myiarchus nuttingi<\/span><\/i>), der hvilede ud i tr\u00e6erne omkring os og et par agernsp\u00e6tter (Melanerpes formicivorus<\/em>), der fl\u00f8j og kravlede rundt i tr\u00e6erne omkring os, og som i \u00f8vrigt var typiske for omr\u00e5det. Det var ogs\u00e5 interessant ar holde \u00f8je med nogle eksemplarer af californisk skrubskade (Aphelocoma californica<\/span><\/i>), der fouragerede p\u00e5 jorden og badede i vores pool.<\/p>\n

\"\"

Californisk skrubskade (Aphelocoma californica<\/em>)<\/p><\/div>\n

Og overalt omkring os sp\u00e6nede californiske topvagtler (Callipepla californica<\/i>) rundt – ofte i par, og ofte som sm\u00e5 forstyrrede h\u00f8ns!<\/p>\n

\"\"

Californisk topvagtel (Callipepla californica<\/em>)<\/p><\/div>\n

Med andre ord: Masser af fugleliv.
Og selv om det var et l\u00e6kkert sted, s\u00e5 havde vi i dag et program, der b\u00f8d p\u00e5 et bes\u00f8g i Sequoia Nationalpark, s\u00e5 op af formiddagen gik det i bil de 6 miles til indgangen til parken. F\u00f8rste korte stop var ved det ikoniske skilt, der b\u00f8d os velkommen til parken. Skiltet, der er fra 1935 og er sk\u00e5ret i sequoia-tr\u00e6, repr\u00e6senterer i den amerikanske historie arven fra de indf\u00f8dte amerikanere. Men netop nu diskuteres det kraftigt, om et s\u00e5dant skilt med et indianerhoved er passende (politisk korrekt) at vise i dag?<\/span><\/p>\n

\"\"

Skiltet ved indgangen til nationalparken<\/p><\/div>\n

Herefter k\u00f8rte vi forbi Foothills Visitor Center og videre til det f\u00f8rste sted inde i parken, hvor turisterne flokkedes, Tunnel rock. Her balancerer en stor sten af granit p\u00e5 de n\u00e6rliggende klipper og danner en hul, som man kan passere under. Hullet er ikke opst\u00e5et ved naturens kr\u00e6fter, men jorden under stenen og mellem klipperne har man i 1934 fjernet og derved skabt en tunnel, hvor vejen tidligere forl\u00f8b. Dette er ikke tilf\u00e6ldet i dag, hvor vejen er lagt udenom, og tilbage st\u00e5r tunnellen som en publikumsmagnet, hvor mange lige skulle have en selfie, s\u00e5 det tog lidt tid, f\u00f8r man kunne f\u00e5 et billede uden fremmede personer p\u00e5.<\/p>\n

\"\"

Tunnel Rock<\/p><\/div>\n

Videre gik vores tur ind i nationalparken ad den smalle vej, der f\u00f8rte forbi mange smukke lokaliteter, hvor vi kunne g\u00f8re holdt og beundre landskabet – f.eks. ved Big Fern Springs, der var et mindre, n\u00e6rsten overbegroet vandl\u00f8b. Andre steder kunne vi betragte bjerge og klippeformationer som den 2331 meter h\u00f8je, sned\u00e6kkede Sugarbowl Dome og Moro Rock – f.eks. fra endnu en P-plads, Vista Point, langs vejen.<\/p>\n

\"\"

Moro Rock<\/p><\/div>\n

Her kunne vi ogs\u00e5 se flotte eksemplarer af Bruneau mariposa lilje (Calochortus<\/span> bruneaunis<\/i>) samt storblomstret yucca (Yucca filamentosa<\/em>), en fredet plante, der stod som stolte eksemplarer p\u00e5 skr\u00e6nterne omkring os.<\/p>\n

\"\"

Storblomstret yucca (Yucca filamentosa<\/em>)<\/p><\/div>\n

Ellers gik det videre opad, indtil vi kom ind i The Giant Forest, som er det skovomr\u00e5de, hvor de store mammuttr\u00e6er, ogs\u00e5 kaldet k\u00e6mpesequoiaer (Sequoiadendron giganteum<\/em>) voksede.
Her indlagde vi et l\u00e6ngere stop, hvor vi tog den sti, der f\u00f8rte til verdens st\u00f8rste tr\u00e6 (m\u00e5lt p\u00e5 rumfang), General Sherman Tree.
Turen til tr\u00e6et var ad en anlagt sti med fast underlag, s\u00e5 selv gangbesv\u00e6rede kunne komme frem, og denne g\u00e5tur bragte os forbi mange af de store tr\u00e6er – samt – i en lille lysning – et par mulhjorte med de karakteristiske store \u00f8rer, der gik og gr\u00e6ssede fredeligt p\u00e5 trods af de mange g\u00e6ster.<\/p>\n

\"\"

Mulhjort i en lysning<\/p><\/div>\n

Ellers var sev\u00e6rdigheden p\u00e5 denne vandretur General Sherman Tr\u00e6et, der har en estimeret alder p\u00e5 2.300-2.700 \u00e5r<\/span>, er 83,8 meter h\u00f8jt og har en diameter ved jordoverfladen p\u00e5 11,1 meter, er et yndet udflugtsm\u00e5l, hvor turister skal fotograferes foran tr\u00e6et.\u00a0<\/p>\n

\"\"

General Sherman Tr\u00e6et<\/p><\/div>\n

Det var en lidt overv\u00e6ldende f\u00f8lelse at st\u00e5 ved foden af det enorme General Sherman-tr\u00e6, selv om det ogs\u00e5 var en stor oplevelse at bev\u00e6ge sig rundt mellem stammerne fra de andre mammuttr\u00e6er. Og t\u00e6t ved General Sherman Tr\u00e6et kunne man se snitfladen – arealet ved roden – af et mammuttr\u00e6, der tidligere var faldet, og bla. se \u00e5rringe for \u00e5r, hvor tr\u00e6et havde v\u00e6ret udsat for skovbrand. Temmelig imponerende.<\/p>\n

\"\"

Snitfladen af en d\u00f8d sequoia<\/p><\/div>\n

Tilbage p\u00e5 P-pladsen skiltes vi fra Joanna og Steffen, der tog tilbage til hytten for at arbejde, mens vi andre tog en afstikker til Crescent Creek ad den smalle og idylliske Crescent Meadow Road, der f\u00f8rte t\u00e6t forbi flere af de statelige tr\u00e6er.<\/p>\n

\"\"

Crescent Meadow Road gennem sequoia-omr\u00e5de<\/p><\/div>\n

Her kunne vi se The Parker Group, en gruppe p\u00e5 8 mammuttr\u00e6er, hvoraf de tre er vokset t\u00e6t sammen. Gruppen er opkaldt efter James Parker, der var var superintendent for Sequoia National Park i 1893 og 1894. <\/span>Tr\u00e6erne har navne efter medlemmer i hans familie.<\/p>\n

\"\"

The Parker Group<\/p><\/div>\n

L\u00e6ngere henne ad vejen kunne vi k\u00f8re gennem Tunnel Log – en tunnel, der er sk\u00e5ret ud af et mammuttr\u00e6, der var faldet hen over vejen i december 1937. Tr\u00e6et var for stort til at man kunne fjerne det, og i stedet skar man s\u00e5 hul i tr\u00e6stammen, s\u00e5 bilerne kunne passere igennem.<\/p>\n

\"\"

Tunnel Log<\/p><\/div>\n

Vejen endte ved et picnicomr\u00e5de, hvorfra en del vandrestier udgik til ture i omr\u00e5det, og vi valgte at tage en af stierne for at nyde landskabet. Den valgte sti, Tharp’s Log Trail, f\u00f8rte forbi et par \u00e5bne enge og f\u00f8rte til Tharp’s Log, der er en hytte, som minearbejderen Hale Tharp, den f\u00f8rste ikke-indf\u00f8dte amerikaner i omr\u00e5det, byggede i 1861 af en enkelt nedfalden k\u00e6mpe Sequoia-stamme.<\/p>\n

\"\"

Tharp’s Log<\/p><\/div>\n

Det interessante ved stedet var dog ikke selve hytten, men en amerikansk sortbj\u00f8rn (Ursus americanus<\/i>), der kom vandrende ind fra engen og kom ganske t\u00e6t p\u00e5 os – uden at den lod sig forstyrre af vores tilstedev\u00e6relse. En ganske st\u00e6rk oplevelse – ogs\u00e5 selv om bj\u00f8rnen ikke var sort, men kanelbrun.\u00a0<\/p>\n

\"\"

T\u00e6t p\u00e5 den brune amerikanske sortbj\u00f8rn (Ursus americanus<\/em>)<\/p><\/div>\n

Efter m\u00f8det med bj\u00f8rnen vandrede vi tilbage til bilen, hvor en slags jordegern, Lodgepole chipmunk (Neotamias speciosus<\/span><\/i>) havde sl\u00e5et sig ned og betragtede os, at vi kom g\u00e5ende hen mod bilen.<\/p>\n

\"\"

Lodgepole chipmunk (Neotamias speciosus<\/em>) ved P-pladsen<\/p><\/div>\n

Ellers var det bare tilbage til Three Rivers, hvor den stod p\u00e5 pizza og lokal \u00f8l til aftensmad og en del hygge i vores flotte hus.<\/p>\n

Torsdag, d. 22.5.<\/span>
Igen startede dagen med morgenmad ved poolkanten og lidt kiggen p\u00e5 fuglelivet lige uden for d\u00f8ren, og det var nogle af de samme fugle, der gik igen fra i g\u00e5r; s\u00e5 intet nyt at berette her.
Da dagens bes\u00f8g gjaldt Yosemite Nationalpark, s\u00e5 havde vi en del k\u00f8rsel forude, inden vi efter knap tre timers k\u00f8rsel n\u00e5ede nationalparkens sydlige indgang – og derefter havde temmelig lang tids venten ved parkens sydlige indgang, der l\u00e5 n\u00e6r den lille by Fish Camp.<\/p>\n

\"\"

Ankommet til Yosemite Nationalpark<\/p><\/div>\n

Men ind kom vi da, og turen fortsatte nordp\u00e5 ad Wawona Road retning Yosemity Valley, der er naturparkens mest bes\u00f8gte omr\u00e5de med de mest ber\u00f8mte sev\u00e6rdigheder, camping- og picnicomr\u00e5de, udgangspunktet for afm\u00e6rkede vandreruter og bes\u00f8gscenter. Men allerede inden vi kom s\u00e5 langt, holdt vi kort ind ved det historiske Wawona Hotel, der der bygget i fire etaper fra 1856 og fremefter – med dets nuv\u00e6rende ydre fra F\u00f8rste Verdenskrig.
Den 2. december 2024 lukkede hotellet p\u00e5 ubestemt tid for reparationer.<\/span><\/p>\n

\"\"

Wawona Hotel<\/p><\/div>\n

Efter en lille times k\u00f8rsel fra indgangen kom til parkens mest popul\u00e6re omr\u00e5de, Yosemity Valley med floden Merced River og andre interessante naturf\u00e6nomener, og vores f\u00f8rste stop i dalen var den overrendte P-plads Tunnel View med en fantastisk udsigt ind i dalen, hvor vi p\u00e5 vores h\u00f8jre side havde vandfaldet Bridalveil Fall og p\u00e5 venstre side det ikoniske bjerg El Capitan.\u00a0<\/p>\n

\"\"

Yosemity Valley med El Capitan til venstre og Bridalveil Fall til h\u00f8jre<\/p><\/div>\n

Det var et flot sted, s\u00e5 det gav mening, at her var mange mennesker forsamlet. Ud over den fine udsigt ind over dalen, s\u00e5 fangede vores blik ogs\u00e5 et par agernsp\u00e6tter (Melanerpes formicivorus<\/em>), der havde deres rede i et n\u00f8gent tr\u00e6 i n\u00e6rneden; og der var rigtig gang i den, da der \u00f8jensynligt var nogle unger, der skulle fodres.<\/p>\n

\"\"

Agernsp\u00e6tte (Melanerpes formicivorus<\/em>)<\/p><\/div>\n

Efter at have nydt udsigten her ved Tunnel View, k\u00f8rte vi den korte afstand videre til Bridalveil Fall, hvor vi parkerede og derefter vandrede n\u00e6sten hen til foden af det 188 meter h\u00f8je vandfald, hvorfra vandet styrtede ned med et brag. Af og til – n\u00e5r str\u00f8mmen er let og vinden lidt frisk – n\u00e5r vandet ikke jorden direkte nedenunder. P\u00e5 grund af dette kaldte Ahwahneechee- indianerne vandfaldet for ‘Pohono<\/i>‘, som betyder ‘Den Pustende Vinds \u00c5nd’.<\/p>\n

\"\"

Bridalveil Fall<\/p><\/div>\n

Ellers gik det videre \u00f8stp\u00e5 langs floden, hvor vi under et stop n\u00f8d den k\u00f8lige brise fra floden og resterne af g\u00e5rsdagens pizza og en kold cola – lige overfor El Capitan.
Ellers gik det videre til n\u00e6ste holdt, Yosemite Valley Chapel, der er en endnu fungerende kirke, hvor det i \u00f8vrigt skulle v\u00e6re meget popul\u00e6rt at blive viet. Kirken, der er bygget af tr\u00e6 i 1879, blev oprindelig opf\u00f8rt i ‘Lower Village’, men flyttet til den nuv\u00e6rende placering i 1901.<\/p>\n

\"\"

Yosemite Valley Chapel<\/p><\/div>\n

Fra kirken var der en flot udsigt over til Yosemity Falls, der er nationalparkens h\u00f8jeste vandfald med en h\u00f8jde p\u00e5 739 meter p\u00e5 den modsatte side af floden. I virkeligheden er vandfaldet delt i tre, og det var flot at se, hvordan vandet faldt i flere etaper ned over bjerget.<\/p>\n

\"\"

Yosemity Falls<\/p><\/div>\n

Vores sidste stop i Yosemite Valley var ved foden af El Capitan, der rejser sig n\u00e6sten lodret 910 m fra sin fod og top, og som er en af verdens mest popul\u00e6re udfordringer for klatrere.
I 2016 blev El Capitan for f\u00f8rste gang besteget af en solo-klatrer, hvilket tog 20 timer og 6 minutter, mens klatreren Alex Honnold indtil videre er den eneste, der har klatret op ad El Capitan som ‘free solo’, dvs. alene og uden reb og sikkerhedsliner. Dette skete i 2017.<\/p>\n

\"\"

El Capitan<\/p><\/div>\n

Ellers var vores bes\u00f8g her i Yosemity ved at v\u00e6re til ende, og turen gik nu tilbage til Three Rivers ad den samme lange vej, som vi havde taget herop. Derfor var det ogs\u00e5 ved at v\u00e6re sent, da vi kom tilbage til hytten, s\u00e5 den stod blot p\u00e5 let aftensmad, lettere hensl\u00e6ngt i m\u00f8blerne.<\/p>\n

Fredag, d. 23.5.<\/span>
Denne sidste dag ved foden af Sierra Nevada var tempoet skruet noget ned, og vi n\u00f8d det l\u00e6kre hus, hvor vi boede i disse dage, og ikke mindst omr\u00e5det, vi boede i. Det blev bla. en tur i poolen, samtidig med at vi kunne betragte dyrelivet omkring os – alts\u00e5 rigtig afslapning, inden vi (Claudia og jeg) ved middagstid igen k\u00f8rte ind i Sequioa nationalparken, i dag med det specifikke m\u00e5l at bes\u00f8ge Hospital Rock og omr\u00e5det deromkring.
Gennem ark\u00e6plogiske unders\u00f8gelser har man fastsl\u00e5et, at omr\u00e5det omkring Hospital Rock har v\u00e6ret beboet af Potwisha-indianere allerede onkring 1350, og de har evterladt flere slags vidnesbyrd om deres levevis p\u00e5 stedet. P\u00e5 klippen, der b\u00e6rer navnet Hospital Rock, har de herboende folk i tidligere tider malet\/tegnet forskellige pictogrammer, og selv om man ikke kender betydningen af tegnene, s\u00e5 ved man fra lokale stammefolk, at de tjener som en historie for de mennesker, der engang boede her. Tegnene er hellige for indianerne, og de \u00e6rer stedet, som er vigtigt for dem den dag i dag.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Pictogrammer p\u00e5 Hospital Rock<\/p><\/div>\n

P<\/span>\u00e5 en klippe t\u00e6t derved er der huller\/fordybninger, som de brugte som deres k\u00f8kken – bla. til at male kornet. Stedet er ogs\u00e5 opfattet som et samlingssted, hvor hullerne i stenen ogs\u00e5 kan have v\u00e6ret lavet som rum til opbevarelse af forskellige ting.<\/p>\n

\"\"

Sten med fordybninger. K\u00f8kken?<\/p><\/div>\n

G\u00e5r man rundt om klippen, der indeholder pictogrammerne, kan man finde en naturlig hule dannet under det st\u00f8rre klippestykke, hvorunder der er rigelig plads, og det har sikkert v\u00e6ret et sted, hvor folket har kunnet s\u00f8ge tilflugt om vinteren samt i tilf\u00e6lde af d\u00e5rligt vejr.
I det hele taget et sted, der emmede af historie.<\/p>\n

\"\"

Hule ved Hospital Rock<\/p><\/div>\n

Fra stedet med de historiske vidnesbyrd vandrede vi dern\u00e6st ad en mindre vej langs floden Middle Fork Kaweah River – bare ud i naturen og m\u00f8dte b\u00e5de sp\u00e6ndende – og for os mere eller mindre ukendte – planter og dyr.
Blandt de mere specielle planter, vi fandt p\u00e5 vores vej, var den elegante clarkia (Clarkia unguiculata<\/i>), der er endemisk for Californien. Dette er en en\u00e5rig plante med s\u00e6regne blomster, der<\/p>\n

\"\"

Blomst af elegant clarkia (Clarkia unguiculata<\/em>)<\/p><\/div>\n

ofte ses i handelen (ogs\u00e5 i Danmark) som prydplante til haver.
Og vi er ikke g\u00e5et mange meter l\u00e6ngere, f\u00f8r vi ser flere eksemplarer af Californien-m\u00e6lkeb\u00f8tten (Asclepias californica<\/span><\/i>), der ligeledes er endemisk for Californien, men ud over det ogs\u00e5 er en\u00a0vigtig <\/span>v\u00e6rtsplante for <\/span>monarksommerfuglelarver og et vigtigt sted for monarkens pupper.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Blomster af Californien-m\u00e6lkeb\u00f8tten (Asclepias californica<\/em>)<\/p><\/div>\n

En helt tredje, endemisk plante var den smukke Kaweah River-klippebusk-abeblomst <\/span>(Diplacus calycinus<\/em>), der stod i fuldt flor p\u00e5 skr\u00e6nterne langs vores vej.\u00a0
Og s\u00e5 skal vi da heller ikke glemme, at der ogs\u00e5 her var flotte eksemplarer af <\/span>de fredede yucca-palmer, der netop var g\u00e5et i blomstring.<\/p>\n

\"\"

Blomster af Kaweah River-klippebusk-abeblomst (Diplacus calycinus<\/em>)<\/p><\/div>\n

P\u00e5 dyresiden n\u00f8jedes vi med at se nogle forskellige firben, heriblandt nogle eksemplarer af det vestlige hegnsfirben (Sceloporus occidentalis<\/span><\/i>), der kravlede rundt p\u00e5 klipperne og vejen foran os, men hurtigt pilede af, n\u00e5r de fornemmede fare…<\/p>\n

\"\"

Vestligt hegnsfirben (Sceloporus occidentalis<\/em>)<\/p><\/div>\n

Endvidere s\u00e5 vi den californiske s\u00f8stersommerfugl (<\/span>Adelpha californica<\/span><\/i>)<\/span>, der har sit navn – s\u00f8ster – p\u00e5 grund af sine sorte og hvide markeringer p\u00e5 vingerne, der ligner en nonnedragt.<\/span><\/p>\n

\"\"

Californisk s\u00f8stersommerfugl (Adelpha californica<\/em>)<\/p><\/div>\n

Efter g\u00e5turen langs Middle Fork Kaweah River fandt vi en trail, der f\u00f8rte ned til den brusende flod p\u00e5 et sted, hvor flodens vand m\u00f8dte store forhindringer i form af klippeblokke, hvorfor vandet m\u00e5tte finde vej forbi og til dels under stenene. Fra et udsigtspunkt, hvor vi kunne komme helt t\u00e6t p\u00e5, kunne vi sidde og betragte dette fascinerende scenarie.<\/p>\n

\"\"

Middle Fork Kaweah River passerer klippeblokke<\/p><\/div>\n

Efter turen til floden vendte vi bilen og k\u00f8rte tilbage til hytten i Three Rivers, og hjemkommet fra parken tog vi en tur ned til ‘centrum’ af byen, hvor vi undervejs til byens bryggeri – bla. ved skolen – fandt nogle smukke og interessante v\u00e6g- og gavlmalerier.<\/p>\n

\"\"

Gavlmaleri i Three Rivers<\/p><\/div>\n

Ellers n\u00f8d vi en pr\u00f8vemagning p\u00e5 \u00f8l fra bryggeriets sortiment, inden vi fortsatte til en restaurant ved bredden af floden, hvor aftensmaden r\u00f8g indenbords.<\/p>\n

L\u00f8rdag, d. 24.5.<\/span>
S\u00e5 var vores tid i Three Rivers ved Sierra Nevada forbi, og vi tilbragte i dag en del tid i bilen, der skulle bringe os til vores sidste lokalitet p\u00e5 USA-turen, Los Angeles.
Efter morgenmaden og pakning af vores rejsetasker gik turen vestover, hvor Claudia og jeg havde valgt at indl\u00e6gge et f\u00f8rste stop i Piedras Blancas ved Stillehavet, hvor vi havde h\u00f8rt, at der skulle v\u00e6re en strand med hundredvis af s\u00f8elefanter. Godt nok ville det v\u00e6re en omvej p\u00e5 en times tid, men det ville v\u00e6re det hele v\u00e6rd, hvis vi virkelig fik set disse pr\u00e6gtige dyr.
Vi k\u00f8rte til et udsigtspunkt, Piedras Blancas Friends of the Elephant Seal, hvor der skulle v\u00e6re garanti for at se s\u00f8elefanter, og ganske rigtigt – her l\u00e5 de i hundredvis p\u00e5 stranden og hvilede sig i sandet og i vandkanten. Derfor det blev til en vandretur langs hegnet, der holdt de mange tilskuere v\u00e6k fra stranden og dyrene, og her kunne vi s\u00e5 p\u00e5 afstand nyde de pr\u00e6gtige dyr.<\/p>\n

\"\"

Mange eksemplarer af s\u00f8elefant (Mirounga angustirostris) p\u00e5 stranden ved Piedras Blancas<\/p><\/div>\n

Den nordlige s\u00f8elefant (Mirounga angustirostris<\/i>) lever langs den nordamerikanske Stillehavskyst fra Alaska i nord til Mexico i syd, og de har faste ynglepladser, hvortil de kommer tilbage \u00e5r efter \u00e5r. Her f\u00f8des ungerne, hanner k\u00e6mper om hunnernes gunst og retten til at parre sig, der skiftes pels og der hviles ud efter ture p\u00e5 havet for at finde f\u00f8de.<\/p>\n

\"\"

N\u00e6rbillede af en hun<\/p><\/div>\n

Hannerne, der har et lidt specielt hoved med en lille ‘snabel’, kan veje omkring 2 ton, og de er noget st\u00f8rre end hunnerne, der vejer mellem 400 og 900 kg.<\/p>\n

\"\"

En ung han er oppe at markere<\/p><\/div>\n

Mens vi var ved stranden, oplevede vi, at et par hanner kom op og sl\u00e5s – og der var selvsagt en del v\u00e6gt bagved. Men ellers gik altid fredeligt til – det var jo uden for parringstiden.<\/p>\n

\"\"

2 unge hanner \u00f8ver sig i parringskamp<\/p><\/div>\n

Efter et l\u00e6ngere ophold ved stranden, hvor vi var betaget af de store dyr, k\u00f8rte vi sydp\u00e5 ad Highway 101, mod danskerbyen Solvang, hvor vi skulle m\u00f8des med Joanna og Steffen p\u00e5 restaurant Red Viking. Det slog os, at der over indgangsd\u00f8ren var et skilt, der ud over navnet p\u00e5 restauranten bar \u00e5rstallet 1684. Hvordan kommer det lige ind i billedet? – Solvang er jo grundlagt i 1985.<\/p>\n

\"\"

Velkommen til restaurant Red Viking i Solvang<\/p><\/div>\n

Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg havde forestillet mig byen Solvang, ud over at jeg havde forventet en lille dansk landsby anno 1850, men de forventninger blev gjort grueligt til skamme. Vi blev m\u00f8dt af en en kaotisk trafik og en masse – mest asiatiske – turister, der vandrede rundt i en kulisse til en B-film.<\/p>\n

\"\"

Fra hovedgaden i Solvang<\/p><\/div>\n

F\u00f8rst efter meget lang tids k\u00f8rsel fandt vi endelig en P-plads midt i orkanens \u00f8je, p\u00e5 Copenhagen Drive – i \u00f8vrigt lige over for restauranten, hvor vi skulle m\u00f8desmed de to unge mennesker. Efter frokosten, der i f\u00f8lge menukortet b\u00f8d p\u00e5 danske specialiteter (!), vandrede vi lidt rundt i byen, hvor temaet var Danmark, men indholdet en sammenblanding af tyske, engelske, belgiske, hollandske, franske og svenske produkter.<\/p>\n

\"\"

Et af Solvangs 4 ‘danske’ bagerier<\/p><\/div>\n

Vi s\u00e5 Rundet\u00e5rn og Dybb\u00f8l M\u00f8lle lige ved siden af hinanden – vel at m\u00e6rke i noget reduceret st\u00f8rrelse – og Rundet\u00e5rn var endda bygget sammen med en anden bygning – hvilket man dog ikke kunne se ude fra hovedgaden.<\/p>\n

\"\"

Rundet\u00e5rn og Dybb\u00f8l M\u00f8lle som naboer<\/p><\/div>\n

Et andet sted var der en buste af H.C. Andersen, og p\u00e5 et hj\u00f8rne kunne man finde Den Lille Havfrue. H.C.Andersen stod i en af byens parker, og han lignede ret godt sig selv, men Den Lille Havfrue var blevet kraftigt foryngret og amerikaniseret, og det var sv\u00e6rt at se, at det skulle v\u00e6re en kopi af originalen i K\u00f8benhavn.<\/p>\n

\"\"

‘Den Lille Havfrue’<\/p><\/div>\n

Vi bes\u00f8gte ligeledes turistkontoret, hvor vi for f\u00f8rste gang traf en person, der rent faktisk kunne tale dansk – og gjorde det med gl\u00e6de. Han kunne i \u00f8vrigt fort\u00e6lle, der ca. en fjerdedel af byens indbyggere havde danske r\u00f8dder, men kunne godt forst\u00e5, at vi f\u00f8lte os hensat til at bes\u00f8ge en forlystelsespark.<\/p>\n

\"\"

Turistkontoret i Solvang<\/p><\/div>\n

Efter denne oplevelse fortsatte til dagens slutm\u00e5l, Hotel Whisky<\/a> i Los Angeles – nok det st\u00f8rste antiklimaks p\u00e5 turen. Hotellet l\u00e5 i en sidegade til Hollywood Boulevard, og fra vores v\u00e6relse havde vi udsigt til Los Angeles vartegn, det ikoniske Hollywood-skilt p\u00e5 toppen af Mount Lee i Hollywood Hills. Og s\u00e5 var der ikke s\u00e5 meget mere at sige om stedet.<\/p>\n

\"\"

Det ikoniske Hollywood-skilt set fra vores v\u00e6relse<\/p><\/div>\n

Efter vi havde pakket vores sager ud, ville vi nyde en genstand p\u00e5 hotellets bar p\u00e5 rooftop, men ak; der var lukket – s\u00e5 i stedet delte vi en flaske vin p\u00e5 v\u00e6relset, f\u00f8r vi kunne l\u00e6gge os til at sove.<\/p>\n

S\u00f8ndag, d. 25.5.<\/span>
Vores sidste hele dag i USA i denne omgang, og i dag stod forskellige dele af Los Angeles p\u00e5 programmet – men inden da ville vi lige udnytte, at vi havde et hotel inkl. morgenmad.
Men ak – ingen br\u00f8d, ingen p\u00e5l\u00e6g, intet frugt, bare en t\u00f8r rulle ‘et eller andet’ og en kop d\u00e5rlig kaffe, s\u00e5 morgenmad inkluderet – det var nok s\u00e5 meget sagt.<\/p>\n

\"\"

Et kig ned ad Hollywood Boulevard<\/p><\/div>\n

Derfor forlod vi hotellet og vandrede ned ad Hollywood Boulevard, gaden med mere end 2700 messingstjerner med navne p\u00e5 kendte personer, der p\u00e5 hver deres m\u00e5de har ydet et v\u00e6sentligt bidrag til underholdningsindustrien, inden for film, tv, musik, radio eller teater.<\/span><\/p>\n

\"\"

En blandt mange stjerner<\/p><\/div>\n

Det var lidt sjovt at g\u00e5 og uds\u00f8ge sig navne p\u00e5 personer, som vi rent faktisk kendte.
Vi endte foran Dolby Theatre, hvorfra vi tog en tur rundt i byen med en Hop on, hop off-bus; en tur p\u00e5 et par timer, hvor vi bla. k\u00f8rte forbi Beverly Hills, og hvor vi fik mange informationer om de kendtes g\u00f8ren og laden i byen. Der var endvidere indlagt et par korte fotostop, hvor vi fik lejlighed til at fotografere et par af de ikoniske Beverly Hills-skilte. F\u00f8rst stoppede vi ved et af de 8 Beverly Hills-skilte, der var opstillet p\u00e5 gr\u00e6nsen mellem Los Angeles og Beverly Hills. Disse skilte er designet i 1930’erne af Warner Bros’ kreative afdeling – med udgangspunkt i WB-logoet fra denne tid, og det er i \u00f8vrigt varem\u00e6rkebeskyttet!<\/p>\n

\"\"

Et af de 8 ikoniske Beverly Hills-skilte<\/p><\/div>\n

Dern\u00e6st stoppede vi ved det store skilt i Beverly Gardens Park – foran liljedammen. Dette skilt er danner mangt en baggrund for videoer i TikTok eller Instagram, lige som det er med i mange selfies fra Los Angeles.<\/p>\n

\"\"

Det store Beverly Hills-skilt i Beverly Gardens Park<\/p><\/div>\n

Vi passerede p\u00e5 turen ogs\u00e5 Rodeo Drive, der er en tre kilometer lang gade, der er kendt for sin luksusshopping og sine eksklusive butikker, og hvor et gennemsnitsindk\u00f8b – efter sigende – er p\u00e5 100.000 $. Vi stod ikke af for at vandre gennem gaden og indsnuse atmosf\u00e6ren og f\u00e5 indblik i luksusmode og luksusliv, hvilket mange andre i bussen i \u00f8vrigt gjorde, men vi fortsatte vores rundtur med bussen, der nu bragte os forbi Four Seasons Hotel Los Angeles, der har et presserum, der bla. har en stor rolle i forbindelse med den \u00e5rlige Oscar-uddeling, Academy Awards.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Four Seasons Hotel Los Angeles<\/p><\/div>\n

Et enkelt stoppested f\u00f8r vi havde k\u00f8rt en hel runde, stod vi af – lige ved et imponerende og farvestr\u00e5lende gavlmaleri, der forestillede Sidney Poitier og Judy Garland – et kunstv\u00e6rk lavet af spraymaling p\u00e5 gavlen af Aster Hotel and Club.<\/p>\n

\"\"

Gavlmaleri af Tristan Eaton. Det forestiller Sidney Portier og Judy Garland<\/p><\/div>\n

Her bestilte vi en Uber, der s\u00e5 bragte os til LA Downtown, hvor vi skulle m\u00f8des med Joanna og Steffen p\u00e5 deres hotel Conrad, lige ved Walt Disney Concert Hall.<\/p>\n

\"\"

Walt Disney Concert Hall<\/p><\/div>\n

Da vi havde fundet hinanden ved hotellet, vandrede vi til Chinatown, hvor vi n\u00f8d frokosten i en lille vietnamesisk restaurant (et godt valg, Joanna!), inden vi vandrede tilbage mod hotel Conrad for at hente Joannas lejebil og s\u00e6tte Steffen af. P\u00e5 denne tur passerede vi Justitsbygningen, Hall of Justice, der er fra 1925 og opf\u00f8rt i Beaux-Arts stilen.Justitsbygningen og r\u00e5dhuset, Los Angeles City Hall, var de f\u00f8rste store bygninger, der opstod i det, der i dag kaldes Downtown.<\/p>\n

\"\"

Hall of Justice<\/p><\/div>\n

Og \u00e1 propos r\u00e5dhuset, s\u00e5 var det den n\u00e6ste markante bygning, vi fik \u00f8je p\u00e5 p\u00e5 vores vej til hotellet. R\u00e5dhuset blev f\u00e6rdiggjort i 1928, og det har et observationsd\u00e6k, der i \u00f8vrigt er \u00e5bent for offentligheden.<\/p>\n

\"\"

Los Angeles City Hall<\/p><\/div>\n

Joanna ville gerne se Beverly Hills 90210 filmlokationen The Walsh House, s\u00e5 vi k\u00f8rte til Altadena (1675 East Altadena Drive), hvor vi fik et kig p\u00e5 huset – udefra, da det er p\u00e5 private h\u00e6nder. I \u00f8vrigt bragte denne k\u00f8retur os t\u00e6t forbi omr\u00e5der, faktisk bare nogle f\u00e5 huse v\u00e6k, der var alvorligt h\u00e6rget af brandene i januar, og vi s\u00e5 flere huse, der var br\u00e6ndt ned til grunden og\/eller stod hen som brandtomter. Et k\u00e6mpem\u00e6ssigt oprydningsarbejde venter.<\/p>\n

\"\"

The Walsh House<\/p><\/div>\n

Fra Altadena k\u00f8rte vi videre til Griffith Observatory, hvorfra der var en fin udsigt over byen, og hvor man skulle have en flot udsigt til Hollywood-skiltet, men det blev et meget kort bes\u00f8g. Der var alt for mange turister, diset vejr, s\u00e5 skiltet var stort set ikke synligt og ingen P-pladser, s\u00e5 det blev bare ved en runde p\u00e5 P-pladsen, inden vi k\u00f8rte videre.\u00a0<\/p>\n

\"\"

Griffith Observatory<\/p><\/div>\n

Vi vendte bilen mod Santa Monica Pier, hvor vi ville g\u00f8re stop ved den ber\u00f8mte strand, hvortil mange valfarter for at nyde solnedgangen, der skulle v\u00e6re helt s\u00e6rlig her, men p\u00e5 vejen derhen ville Joanna gerne et smut forbi The Dunphy House fra Modern Family – s\u00e5 s\u00e5dan blev det. Huset, der ligger 10366 Dunleer Drive i bydelen Cheviot Hills, blev brugt ved de udvendige optagelser og ses ofte som et sted for mange af familiens kaotiske scener.<\/p>\n

\"\"

The Dunphy House fra Modern Family<\/p><\/div>\n

Herefter gik det videre til Santa Monica, men det forehavende opgav vi dog hurtigt, Der var\u00a0 alt for mange turister og al for megen st\u00e5hej, med deraf f\u00f8lgende trafikale problemer – og det tog evigheder blot at k\u00f8re et par hundrede meter; det er jo Memorial Weekend. I stedet besluttede vi at k\u00f8re til Malibu, men har var alle veje lukket som et resultat af branden i januar. Overalt bevogtede politi indfaldsvejene til bydelen for at forhindre adgang til de nedbr\u00e6ndte huse og tyveri p\u00e5 brandtomterne.\u00a0<\/p>\n

\"\"

Livredderhus p\u00e5 stranden i Santa Monica<\/p><\/div>\n

Alts\u00e5 gik turen ‘bare’ tilbage til Downtown, hvor vi n\u00f8d en flaske champagne sammen med de to unge mennesker p\u00e5 deres hotelv\u00e6relse, mens solen gik ned. Det blev ogs\u00e5 et farvel og tak for turen til dem, idet vi allerede i morgen tidlig skulle mod lufthavnen. mens de senere p\u00e5 dagen fulgte i h\u00e6lene p\u00e5 os. Derefter var det bare en Uber tilbage til vores hotel for den sidste overnatning i USA vi denne omgang. (Og et par pizzaslices p\u00e5 det lokale pizzaria lige rundt om hj\u00f8rnet).<\/p>\n

Mandag, d. 26.5.
<\/span>Efter en god nats s\u00f8vn og endnu en ‘ikke-eksisterende’ morgenmad p\u00e5 hotellet gik det til lufthavnen, hvor vi fik afleveret bilen og tog shuttle-bussen til afgangshallen, hvorefter vi bare ventede p\u00e5 vores flyafgang 13:50 (lokal tid), og s\u00e5 begyndte vores rejse frem i tiden ellers…<\/p>\n

Tirsdag, d. 27.5.
<\/span>Efter en kort nat landede vi til tiden 9:05 (lokal tid) i Amsterdam, og efter et kort ophold her i lufthavnen gik det s\u00e5 videre til Billund, hvor vi landede lige f\u00f8r middag – og i \u00f8vrigt blev afhentet af Hjalte, der bragte os de sidste kilometer hjem til Aarhus, hvor vi kunne pakke ud efter en helt fantastisk tur til USA. Og vores bagage – var den med samme fly? Nej da, s\u00e5 vi kom hjem uden tunge tasker og m\u00e5tte vente et ekstra d\u00f8gn p\u00e5 vores kufferter.<\/p>\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

For\u00e5rstur sammen med Joanna og Steffen til nogle af de vestligste, amerikanske stater – med fokus hovedsagelig p\u00e5 natur og nationalparker.Joanna og Steffen havde andre aftaler i USA, der lige skulle overst\u00e5s, inden vi landede i Jackson Hole og derefter … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-15486","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-selv-arrangeret"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/15486","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=15486"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/15486\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16047,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/15486\/revisions\/16047"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=15486"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=15486"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=15486"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}