{"id":14903,"date":"2025-03-21T20:55:07","date_gmt":"2025-03-21T20:55:07","guid":{"rendered":"https:\/\/dagsberg.net\/?p=14903"},"modified":"2025-08-24T16:26:21","modified_gmt":"2025-08-24T16:26:21","slug":"marokko25","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/2025\/03\/21\/marokko25\/","title":{"rendered":"Marokko, 9.-20.3.25"},"content":{"rendered":"

For\u00e5rstur til Afrikas nordvestligste land – sammen med Manuela, Claudias s\u00f8ster, og hendes mand, Dirk, som vi bla. var i Barcelona sammen med sidste \u00e5r.
\nForberedelserne til turen tog rigtig fart i den sidste halvdel af februar, hvor flybilletter blev bestilt, overnatningerne booket og hvor vi havde briefet ideer og forslag til indholdet af rejsen. Det bet\u00f8d, at vi besluttede at tage 4 overnatninger i Marrakesh, 3 i Casablanca og 4 i Fez – og s\u00e5 ellers fastl\u00e6gge det n\u00e6rmere indhold af de enkelte dage, n\u00e5r vi var landet i varmen.
\nOg s\u00e5 besluttede Manuela og Dirk i \u00f8vrigt at tage lidt ekstra dage, n\u00e5r de nu engang var af sted, men det er jo denne beretning uvedkommende.<\/p>\n

S\u00f8ndag, d. 9.3.<\/span>
\nVores rejse startede allerede i g\u00e5r, l\u00f8rdag, med transport til Kastrup, hvor vi havde bestilt overnatning p\u00e5 Copenhagen Go Hotel – blot en enkelt station med regionaltoget fra lufthavnen. Efter indkvarteringen blev der s\u00e5 ogs\u00e5 lige til til et bes\u00f8g hos Hjalte og Amalie, der stod klar med aftensmad i Vanl\u00f8se. Ellers bare tilbage til hotellet og en kort overnatning, idet vores fly til Marrakech – med mellemlanding i Beauvais-lufthavnen ved Paris – afgik allerede kl. 6:50.
\nEfter en tur uden problemer ankom vi s\u00e5 midt p\u00e5 eftermiddagen til Marrakech, hvor vi blev afhentet af hotellets shuttle og k\u00f8rt til p\u00e5 vores hotel, Riad dar Lfen<\/a>, et meget lille hotel med 8 v\u00e6relser beliggende i bydelen Kasbah, t\u00e6t p\u00e5 Medinaen, og dermed ganske t\u00e6t p\u00e5 alting.
\nOg vi var da i den grad glad for, at vi ikke selv skulle finde den sidste vej gennem sm\u00e5, smalle gyder ind til hotellet, der l\u00e5 skjult bag en facade, der ikke afsl\u00f8rede, det her l\u00e5 et hotel.
\nMen vi blev taget rigtig godt imod af Yoones, der bestyrede hotellet for sin f\u00e6tter, og vi fik tildelt vores v\u00e6relse, inden ogs\u00e5 Manuela og Dirk kunne byde os velkommen – de var ankommet i g\u00e5r. Vi fik ligeledes en rundtur i den lille riad: Hotellet var forsynet med smukke fliser – typisk for Marokko – og der var flere flotte malerier p\u00e5 d\u00f8re og v\u00e6gge p\u00e5 de \u00f8vre etager.<\/p>\n

\"\"

Det centrale rum i Riad dar Lfen<\/p><\/div>\n

\"\"

Et af de interessante malerier i vores riad<\/p><\/div>\n

Efter at vi var blevet indkvarteret i vores v\u00e6relse, gik vi alle fire en tur gennem de travle gader i Kasbah-bydelen, forbi <\/span>Moulay al-Yazid moskeen og videre til\u00a0til Place des Ferblantiers – oversat: Blikkenslagernes Plads.
\nVidere gik<\/span> turen gennem en af de trange handelsgader, Riad Zitoun Lakdim, til byens st\u00f8rste og kendteste plads, Djemaa el Fna, der var hjemsted for markeds- og madboder, g\u00f8glere, historiefort\u00e6llere og optr\u00e6dende med b\u00e5de slanger og aber.<\/p>\n

\"\"

Udsigt til restauranter p\u00e5 Djemaa el Fna<\/p><\/div>\n

Vi slog os ned p\u00e5 en restaurant, der l\u00e5 med udsigt til hele pladsen, og her fik vi lidt aftensmad, hhv. salat og tagine, suppleret med friskpresset appelsinjuice.
\nEfter at have nydt maden i eftermiddagens sol, vandrede vi videre til Koutoubia, der er en moske, der blev bygget i 1158, mens moskeens minaret, der er 77 meter h\u00f8j, er fra omkring 1195.\u00a0 Koutoubia er den anden moske, der ligger p\u00e5 stedet, og med den store minaret, der kan ses langvejs fra, er den blevet et vigtigt vartegn og symbol p\u00e5 Marrakesh.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Koutoubia<\/p><\/div>\n

Ikke-muslimer er forment adgang til de fleste af moskeerne i Marokko, ogs\u00e5 Koutoubia, <\/span>og vi m\u00e5tte derfor n\u00f8jes med at kigge p\u00e5 bygningsv\u00e6rket udefra – hvilket ogs\u00e5 gav os lejlighed til en tur gennem Parc Lalla Hasna, der ligger ved moskeen.<\/p>\n

\"\"

Palmer i Parc Lalla Hasna<\/p><\/div>\n

Fra parken gik turen tilbage til Djemaa el Fna, hvor livet rigtig var ved at folde sig ud, da solen var ved at g\u00e5 ned, og muslimerne derfor igen m\u00e5tte spise efter at have fastet hele dagen her i Ramadanen.<\/p>\n

\"\"

Hestevogne, der venter p\u00e5 kunder ved Djemaa el Fna<\/p><\/div>\n

\"\"

Frugtbod p\u00e5 Djemaa el Fna<\/p><\/div>\n

I \u00f8vrigt n\u00f8d vi solnedgangen og m\u00f8rkets frembrud fra en caf\u00e9 – igen med udsigt over pladsen, hvor den stod p\u00e5 is, hhv. alkoholfri drikkevarer, inden vi bev\u00e6gede os tilbage til vores hotel og en god nats s\u00f8vn.<\/p>\n

\"\"

Udsigt over Djemaa el Fna fra vores iscaf\u00e9<\/p><\/div>\n

\"\"

Der pakkes varer ud til aftensalget p\u00e5 Djemaa el Fna<\/p><\/div>\n

Dagens sidste gerning var dog, at vi – gennem Yoones – fik bestilt en lokal guide, der ville f\u00f8re os gennem nogle af de historisk betydningsfulde steder i Marrakech i morgen.<\/p>\n

Mandag, d. 10.3.<\/span>
\nEfter en rigtig fin morgenmad p\u00e5 hotellet gik turen hen til Caf\u00e9 Nid’Cigogne – lige over for Moulay al-Yazid moskeen, hvor vi m\u00f8dtes med vores guide.
\nEfter at han havde pr\u00e6senteret sig, gjorde han os opm\u00e6rksomme p\u00e5 det specielle ved stedet – det ynglende storkepar p\u00e5 et t\u00e5rn over for caf\u00e9en.<\/p>\n

\"\"

Storkepar p\u00e5 reden lige over for Caf\u00e9 Nid\u2019Cigogne<\/p><\/div>\n

Herefter gik turen videre gennem sm\u00e5 og charmerende gader, hvor vi flere steder kunne se mure, huse og bygninger, der m\u00e5tte st\u00f8ttes af stilladser og andre stativer for ikke at styrte sammen. Dette var et resultat af jordsk\u00e6lvet, der ramte Marrakech om aftenen den 8. september 2023, og der var rigtig mange bygninger, der var mere eller mindre kollapset som en f\u00f8lge af rystelserne – og siden da ikke var blevet istandsat.<\/p>\n

\"\"

Tr\u00e6stillads til at st\u00f8tte en mur, der var m\u00e6rket af jordsk\u00e6lvet<\/p><\/div>\n

Vores vej f\u00f8rte videre gennem det j\u00f8diske kvarter, Mellah, og forbi Joseph Bitton-synagogen, der er en af syv synagoger i Marrakech.<\/p>\n

\"\"

Joseph Bitton-synagogen<\/p><\/div>\n

Et bes\u00f8g her blev det ikke til, og vi vandrede i stedet videre til byens mest kendte synagoge, Slat Al Azama, der l\u00e5 samme kvarter, lige i n\u00e6rheden, og som var \u00e5ben for bes\u00f8gende.
\nDenne synagoge blev grundlagt af <\/span>j\u00f8der, der var blevet fordrevet fra Spanien i 1492, og den er en del af en st\u00f8rre bygning, som bestod af et privat hus med en central g\u00e5rdhave, en <\/span>riad<\/span>. En s\u00e5dan<\/span> integration af en synagoge i et privat hjem var i \u00f8vrigt typisk for de fleste synagoger i Mellah i Marrakech. G\u00e5rdhaven var – som det meste af bygningen – holdt i bl\u00e5 og hvide farver, og det var et dejligt fredfyldt sted at opholde sig, midt i den pulserende storby.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

G\u00e5rdhaven i synagogen Slat Al Azama<\/p><\/div>\n

S<\/span>ynagogen <\/span>blev renoveret efter 1950, hvor der blev tilf\u00f8jet \u200b\u200ben fl\u00f8j til kvinder (ezrat nashim), som er unik i Marokko, hvor traditionen foreskriver, at kvinder opholder sig i et separat rum ved indgangen til synagogen.<\/span>
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Synagogen Slat Al Azama<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i synagogen gik turen videre til Bahia-paladset, hvor vi kunne spise os lykkelige for, at vi var i f\u00f8lge med en guide, der kunne f\u00f8re os uden om den meget lange k\u00f8 til billetsalget. Og som man jo nok kan g\u00e6tte, s\u00e5 var der rigtig mange bes\u00f8gende i paladset, der er et af ‘must-see’ sev\u00e6rdighederne i byen. Alligevel n\u00f8d vi turen gennem paladsets forskellige afdelinger.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Indgangspartiet til omr\u00e5det med Bahia-paladset<\/p><\/div>\n

Bahia-paladset er opf\u00f8rt i flere etaper, og de \u00e6ldste bygninger stammer fra 1860’erne. Senere blev bla. Grand Courtyard – den store g\u00e5rdhave, der nok er den flotteste g\u00e5rd i hele paladset, tilf\u00f8jet i 1896-97.
\nI dag henligger paladset som museum, om end den marokkanske konge ved s\u00e6rlige lejligheder modtager udenlandske g\u00e6ster her.
\nP\u00e5 vores tur gennem paladset kom vi f\u00f8rst kom vi ind i den lille riad – pr\u00e6get at fire store bede med planter og tr\u00e6er – og en have, hvor der var proppet med bes\u00f8gende.<\/span><\/p>\n

\"\"

Den f\u00f8rste, lille g\u00e5rdhave med mange planter og bes\u00f8gende<\/p><\/div>\n

Turen gik videre gennem en bygning med enormt flot loft og med en imponerende kamin i den ene ende, hvorefter vi kom ind i endnu en g\u00e5rdhave; denne gang dog uden planter.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Den anden og mere rolige g\u00e5rdhave<\/p><\/div>\n

Den tredje g\u00e5rdhave, Grand Courtyard, var ligeledes uden det, man forbinder med en have, nemlig planter; til geng\u00e6ld var den en smuk, \u00e5ben plads med hvid marmorbel\u00e6gning omgivet af buegange i klare, lyse gule og bl\u00e5 farver.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Den store (og smukke) Grand Courtyard<\/p><\/div>\n

I stedet for at lade roen falde over os p\u00e5 dette sk\u00f8nne sted, jagede vores guide os videre ind i et lille museum, der udstillede genstande fra paladsets \u00e6ldre periode – og det var herefter tid til at bev\u00e6ge os videre ud i byen. (Jeg kunne nu godt have brugt nogle minutter mere i den store g\u00e5rdhave, men s\u00e5dan skulle det ikke v\u00e6re).
\nI stedet gik turen videre gennem sm\u00e5 gader til Djemaa el Fna og videre ind i souken, hvor det flere steder gik ind og ud af sm\u00e5 forretninger – i det hele taget kunne man (= vi) her sagtens miste orienteringen.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

P\u00e5 vej gennem sm\u00e5 gader i retning mod Djemaa el Fna<\/p><\/div>\n

\"\"

En mand og hans \u00e6sel i en af de sm\u00e5 gader<\/p><\/div>\n

Gennem sm\u00e5 og skjulte indgange fra ‘dead-end’-sidegader blev vi f\u00f8rt til flere berber-v\u00e6rksteder, hvor vi fik demonstreret v\u00e6vning og blev indf\u00f8rt i forskellen mellem t\u00e6pper lavet af berbere, nomader og tuareger. I den forbindelse fik vi kendskab til materialer som silke, uld og kameluld, naturfarver som indigo, valmue og cochenille<\/span><\/span> samt m\u00f8nstre, der var typiske for de forskellige v\u00e6vere. Alt i alt en interessant fort\u00e6lling, hvor mere end 20 t\u00e6pper i forskellige st\u00f8rrelser blev pakket ud og pr\u00e6senteret for os, selv om vi havde fortalt, at vi ikke var interesserede i at k\u00f8be.<\/p>\n

\"\"

Demonstration af v\u00e6vning hos en t\u00e6ppehandler<\/p><\/div>\n

I en anden forretning s\u00e5 vi ting (al mulig ragelse, ville de fleste nok mene), der var fremstillet af berbere – det hele anbragt i et sammensurium. Alt i alt en oplevelse, og da vi ikke var kinesere, fik vi ogs\u00e5 lov til at fotografere nogle af de mange genstande.<\/p>\n

\"\"

Indtryk fra en forretning med berberkunst<\/p><\/div>\n

S\u00e5 var turen kommet til et firma, der fremstillede og solgte naturmedicin mm., og her fik vi en grundig gennemgang af diverse olier og deres anvendelse – f.eks. olie af appelsinknopper, arganolie og olie af kaktusblomster. Alt i alt en sp\u00e6ndende demonstration, der endte med at vi k\u00f8bte lidt naturs\u00e6be, appelsinolie og en pose \u00e6gte indigo. Herefter gik vi op p\u00e5 stedets flade tag, hvorfra der bla. var en fin udsigt ned over souken.<\/p>\n

\"\"

Udsigt ned over souken fra en forretnings tag<\/p><\/div>\n

Vores n\u00e6stsidste programpunkt sammen med vores guide var koranskolen Madrasa Ben Youssef, der blev bygget i 1564-65, og som var den st\u00f8rste koranskole i Marokko. Skolen, der har navn efter den tilst\u00f8dende <\/span>Ben Youssef-moske<\/span>, er bygget op omkring en n\u00e6sten kvadratisk, central g\u00e5rdhave med en lavvandet pool i midten.<\/p>\n

\"\"

Den centrale g\u00e5rd i koranskolen Madrasa Ben Youssef<\/p><\/div>\n

I den syd\u00f8stlige ende af g\u00e5rden findes et stort rum, der fungerede som en bedesal, udstyret med en <\/span>mihrab<\/span> med en s\u00e6rlig rig <\/span>stukudsmykning<\/span>. Rundt om <\/span>denne g\u00e5rdhave er der i alt 130 studenterv\u00e6relser med plads til 800 elever.<\/p>\n

\"\"

Bedesalen i koranskolen Madrasa Ben Youssef<\/p><\/div>\n

Vi havde god tid til vores bes\u00f8g her i madrasaen og n\u00f8d denne sk\u00f8nne bygning, der blev taget ud af drift i 1960 og \u00e5bnede som museum\/historisk sted i 1982.<\/p>\n

\"\"

V\u00e6relser p\u00e5 f\u00f8rstesalen i koranskolen Madrasa Ben Youssef<\/p><\/div>\n

Inden vi tog afsked med vores guide bes\u00f8gte vi et karavanserai, der b\u00e5de fungerede som et arbejdende v\u00e6rksted og solgte kunsth\u00e5ndv\u00e6rk, der var fremstillet p\u00e5 stedet.<\/p>\n

\"\"

Bes\u00f8g i et karavanserai<\/p><\/div>\n

\"\"

Arbejdende skomager<\/p><\/div>\n

Og s\u00e5 var ellers tid til at sige farvel til vores udm\u00e6rkede guide, der efterlod os ved Caf\u00e9 Arabe, hvor vi indtog vores frokost – med vin, forst\u00e5s.
\nEfter frokosten s\u00f8gte vi tilflugt i Le Jardin Secret – en skjult have lige over for caf\u00e9en.
\nHaven var i det 19. \u00e5rhundrede en af \u200b\u200bde st\u00f8rste riads i medinaen i Marrakech og tilh\u00f8rte den sidste sultan i Marokko f\u00f8r det franske protektorat.<\/span><\/p>\n

\"\"

Bygning i Le Jardin Secret<\/p><\/div>\n

Riaden best\u00e5r af to g\u00e5rdhaver, hvoraf den st\u00f8rre er konstrueret som en islamisk paradishave bygget p\u00e5 geometriske former og koransymbolik. Den mindre have illuderer en udsigt over paradiset, som beskrevet i Det Gamle Testamentes tilblivelsesbog, hvor ‘Gud Herren lod alle tr\u00e6er vokse op af jorden, som er behagelige at se og gode at spise.’
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Pavillon i Le Jardin Secret<\/p><\/div>\n

Et behageligt sted at g\u00e5 rundt – men lidt dyrt i entr\u00e9 – i forhold til, hvad man fik for pengene.
\nFra haven gik<\/span> turen tilbage gennem souk og medina til Blikkenslagernes Plads, hvor vi n\u00f8d en lokal \u00f8l i solnedgangen.<\/p>\n

\"\"

Stand i n\u00e6rheden af Blikkenslagernes Plads<\/p><\/div>\n

Og s\u00e5 hjem til hotellet og bestille morgendagens udflugt og s\u00e5 ellers bare slappe lidt af efter en oplevelsesrig dag…<\/p>\n

Tirsdag, d. 11.3.<\/span>
\nDagen startede med endnu en gang morgenmad i g\u00e5rden p\u00e5 vores sk\u00f8nne, rolige riad, inden vi – sammen med Yoones fra hotellet – gik til vores opsamlingssted, hvor en bil, der skulle bringe os til dagens udflugtsm\u00e5l, Ouzoud Vandfaldene, ventede p\u00e5 os.
\nFra Marrakech gik turen s\u00e5 nord\u00f8stp\u00e5 ad vejen til Fez, indtil vi efter ca. 3 timers k\u00f8rsel n\u00e5ede til Ouzoud, hvor en lokal guide ventede p\u00e5 os. Herefter startede turen til – og rundt om – vandfaldene, men allerede inden vi havde set vand, st\u00f8dte vi p\u00e5 nogle af de derboende berberaber (Macaca sylvanus<\/em>), der er den eneste eneste makak-art, der lever uden for Asien.<\/p>\n

\"\"

Berberabe (Macaca sylvanus<\/em>) p\u00e5 gel\u00e6nderet ved vandfaldet<\/p><\/div>\n

De holder naturligt til i skovomr\u00e5der med fyr, eg og cedertr\u00e6er i de nordafrikanske bjerge (Atlas- og Rifbjergene) i Marokko og Algeriet, men da berberabernes levesteder er truet af tr\u00e6f\u00e6ldning og i \u00f8vrigt af de lokale betragtes som skadedyr og jages, har aberne status af ‘s\u00e5rbar’ p\u00e5 IUCNs R\u00f8dliste.
\nHer ved vandfaldene var der for mindre end 10 \u00e5r siden en bestand p\u00e5 flere tusinde berberaber, men p\u00e5 grund af ‘regulation af bestanden’ og turisternes fodring af aberne, er der nu – jvf. vores guide – blot 45 aber tilbage. Almindelig d\u00f8ds\u00e5rsag: overv\u00e6gt og velf\u00e6rdssygdomme. I parentes skal det s\u00e5 lige bem\u00e6rkes, at mange af de lokale beboere lever af at s\u00e6lge fr\u00f8 og n\u00f8dder til turisterne, s\u00e5 de kan fodre aberne…
\nDa vi havde haft fokus p\u00e5 aberne i et stykke tid, bev\u00e6gede vi os til kanten af vandfaldet, hvor vandet faldt i dybet, og det slog os, at jorden var v\u00e5d og fedtet, og vandet var farvet helt r\u00f8dbrunt og slet ikke var s\u00e5 hvidt og imponerende, som vi havde set i reklamer for stedet. Forklaringen var, at man i omr\u00e5det havde haft en periode med masser af regn – noget man var rigtig glade for her p\u00e5 stedet, hvor regn ellers er en mangelvare. Man kan s\u00e5 som udefra kommende spekulere p\u00e5, om ikke regnen var et resultat af klimaforandringer – og i s\u00e5 fald v\u00e6re mindre begejstret.<\/p>\n

\"\"

Toppen af Ouzoud-vandfaldet<\/p><\/div>\n

Efter at have betragtet, hvordan vandet styrtede ned i dybet for vores f\u00f8dder – og i \u00f8vrigt have nydt den flotte udsigt, vandrede vi videre til en lille berberlandsby, hvor vi bes\u00f8gte en lokal bondefamilie, der havde \u00e5bnet deres mere end 400 \u00e5r gamle hus for os. Et hus, hvori hele familien i \u00f8vrigt stadigv\u00e6k boede.<\/p>\n

\"\"

Berberhuset, som vi bes\u00f8gte<\/p><\/div>\n

Vi gik rundt i huset, der var p\u00e5 to etager, og s\u00e5, hvordan familien havde indrettet sig med sove- og spisepladser samt et \u00e5bent ildsted p\u00e5 f\u00f8rstesalen – deres k\u00f8kken.<\/p>\n

\"\"

Et hyggehj\u00f8rne i berberhuset<\/p><\/div>\n

\"\"

Det centrale rum i berberhuset<\/p><\/div>\n

I huset faldt vi ogs\u00e5 over en d\u00f8r, hvorover der var malet det berbiske flag – tre vandrette felter i farverne bl\u00e5, gr\u00f8n og gul som baggrund for et r\u00f8dt bogstav \u2d63 i berbernes alfabet, Tifinagh.
\nI flaget repr\u00e6senterer den bl\u00e5 farve havet, den gr\u00f8nne farve bjergene og den gule farve \u00f8rkenen, mens det r\u00f8de \u2d63 repr\u00e6senterer <\/span>modstand og frie berbere.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Det berbiske flag over en d\u00f8r<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get indenfor i huset fik vi <\/span>en demonstration af, hvordan man stadigv\u00e6k fremstiller arganolie som i tidligere tider, idet en kvinde malede argann\u00f8dder i en kv\u00e6rn, hvorfra olien fl\u00f8d. (Der var naturligvis ogs\u00e5 mulighed for at k\u00f8be produkter, f.eks. arganolie, som man her i huset fremstillede).<\/p>\n

\"\"

Argann\u00f8dder i forskellige finheder<\/p><\/div>\n

\"\"

Presse til fremstilling af arganolie<\/p><\/div>\n

Fra huset vandrede vi ned ad bakken ad mudrede stier, der s\u00e5 noget glatte og farlige ud, til foden af det 110 meter h\u00f8je vandfald, der herfra var meget imponerende – farven til trods.
\nInkluderet i vores sightseeingtur til vandfaldet var ogs\u00e5 en tur p\u00e5 et kvarters tid i en b\u00e5d i den s\u00f8, vandfaldet havde dannet, og her blev vi sejlet helt hen til vandstr\u00e5lerne.<\/p>\n

\"\"

Ouzoud-vandfaldet, set nedefra<\/p><\/div>\n

Ellers stod den p\u00e5 frokost, tagine med kylling og friske appelsiner til dessert, inden vi vandrede op ad trapperne til p-pladsen, hvor vores minibus ventede.<\/p>\n

\"\"

S\u00e5 er der serveret tagine med kylling<\/p><\/div>\n

Nu kunne vi s\u00e5 sige farvel til vores udm\u00e6rkede guide, hvorefter der var tre timer i bilen tilbage til Marrakech, hvor vi blev sat af ved en af de bedst kendte porte ind til vores bydel, Bab Agnaou, der blev opf\u00f8rt omkring 1190 og i tidernes morgen var den vigtigste offentlige indgang til den kongelige kasbah.<\/p>\n

\"\"

Bab Agnaou<\/p><\/div>\n

Fra porten gik vi til vores riad, hvor vi lagde planer for resten af eftermiddagen: F\u00f8rst lidt aftensmad – dromedarburger for mit og Dirks vedkommende – p\u00e5 den legendariske Caf\u00e9 Clock, inden vi vandrede en tur i det sene eftermiddagslys til Djemaa el Fna.
\nP\u00e5 vej tilbage til vores riad besluttede vi at sl\u00e5 os ned p\u00e5 en caf\u00e9, Kasbah Caf\u00e9.<\/p>\n

\"\"

Servering af te p\u00e5 Kasbah Caf\u00e9<\/p><\/div>\n

Her vi n\u00f8d stemningen, betjeningen og det lune aftenvejr – mens en is eller en cr\u00eape gled ned.<\/p>\n

Onsdag, 12.3.<\/span>
\nEfter morgenmaden havde vi foran os den sidste dag i Marrakech, hvor vi ville pr\u00f8ve at slappe lidt af med at finde bla. en have eller to, hvor vi kunne nyde det fine vejr med temperaturer p\u00e5 over 20 grader og sol fra en n\u00e6sten skyfri himmel.
\nVi besluttede, at vi ville bruge formiddagen p\u00e5 at bes\u00f8ge en af de st\u00f8rre haver i Marrakech, Le Jardin de la Menara – godt 5 kilometer fra vores riad, s\u00e5 vi startede d<\/span>agen med at slentre langs bymuren og gennem Parc Lalla Hasna ved Koutoubia.<\/p>\n

\"\"

Minareten fra Koutobia bliver man nu aldrig helt tr\u00e6t af – her set fra Parc Lalla Hasna<\/p><\/div>\n

Herfra gik det s\u00e5 ellers forbi et af byens 5-stjernede hoteller, La Marmounia (ingen adgang for os, fordi vi havde kondisko p\u00e5!) Hotellet er bredt anset for at v\u00e6re et af de bedste hoteller globalt<\/span> og er tidligere blevet k\u00e5ret som det bedste hotel i verden.
\nGennem \u00e5rene har hotellet haft utallige betydningsfulde g\u00e6ster, herunder politikere som Charles de Gaulle<\/span>, <\/span>Winston Churchill<\/span>, <\/span>Franklin D. Roosevelt<\/span>, <\/span>Nelson Mandela<\/span>, <\/span>Ronald Reagan<\/span> og <\/span>Helmut Kohl – samt mange flere fra kunstens og <\/span>underholdningens verden.<\/span><\/p>\n

\"\"

Hotel La Marmounia<\/p><\/div>\n

Uden bes\u00f8g i dette fornemme hotel fortsatte vi gennem den nyanlagte Parc Oliveraie Ghabat Chabab, hvor vi st\u00f8dte p\u00e5 en gruppe sahara-fr\u00f8er (Pelophylax saharicus<\/em>), en enkelt skildpadde – formodentlig sluppet l\u00f8s af fangenskab – og flere grupper af dromedarer, der blot ventede p\u00e5, at turister ville betale for en lille ridetur eller et foto sammen med (eller p\u00e5) dromedaren.<\/p>\n

\"\"

Sahara-fr\u00f8 (Pelophylax saharicus<\/em>) i en gr\u00f8ft i Parc Oliveraie Ghabat Chabab<\/p><\/div>\n

\"\"

Skildpadde p\u00e5 en sti i parken<\/p><\/div>\n

\"\"

Dromedar, der venter p\u00e5 kunder<\/p><\/div>\n

Da vejret var varmt (+20 grader), og solen skinnede fra en skyfri himmel, gjorde vi i \u00f8vrigt holdt for en kop kaffe i Menara Mall undervejs. (Der blev vist ogs\u00e5 lige tid til lidt indk\u00f8b af t\u00f8j, som jeg husker det).<\/p>\n

\"\"

Menara Mall<\/p><\/div>\n

Efter pausen fortsatte vi vores tur og endte i Le Jardin de la Menara – der mere lignede en olivenplantage end en egentlig have. Midt i ‘haven’ var der en kunstigt anlagt s\u00f8 eller vandreservoir samt en pavillon i to etager fra det 19. \u00e5rhundrede. Haven <\/span>blev etableret ca. 1157, og er – sammen med Agdal Gartens og medinaen i Marrakech – p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste. Reservoiret og pavillonen er ofte afbildet med de <\/span>h\u00f8je Atlasbjerge<\/span> i horisonten, hvilket betragtes som en af \u200b\u200bde ikoniske udsigter i Marrakesh. Og smukt var det da, med de sned\u00e6kkede bjerge som baggrund!
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Pavillionen i Le Jardin de la Menara med de sned\u00e6kkede Atlasbjerge i baggrunden<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i Menara-haven tog vi en hestevogn tilbage til centrum af byen og vandrede s\u00e5 videre til en anden have, Cybercity Parc, hvor der var frit internet til byens borgere. Og her var der virkelig tale om en smukt anlagt og fredfyldt park, hvor vi satte os ned og planlagde resten af dagen.<\/span><\/p>\n

\"\"

Motiv fra Cybercity Parc<\/p><\/div>\n

Det bet\u00f8d, at vi via en landsby for kunsth\u00e5ndv\u00e6rkere p\u00e5 den modsatte side af gaden vandrede videre til Cafe des Epices, som vi havde passeret p\u00e5 vores sightseeingtur for et par dage siden. Her n\u00f8d vi s\u00e5 en sen frokost p<\/span>\u00e5 tagterrassen med udsigt over byen – og igen bjergene.
\nEfter frokosten – der i \u00f8vrigt ikke var noget at skrive hjem om – vandrede vi til Almoravid Koubba, der er en bygning, der formodentlig stammer fra 1125 og er det eneste overlevende eksempel p\u00e5 Almoravid-arkitektur<\/span> i Marrakesh. <\/span>Almoravid Qubba formodes at have v\u00e6ret en del af den n\u00e6rliggende Ben Youssef-moske, og at have v\u00e6ret en pavillon, der blev brugt til rituelle afvaskninger f\u00f8r b\u00f8n.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Almoravid Koubba<\/p><\/div>\n

Pavillonen, der er 12 meter h\u00f8j og bygget af sten, mursten og cedertr\u00e6, er indvendigt rigt dekoreret med udsk\u00e5rne blomster og andre organiske strukturer, og uden for har man fundet latriner og flere indretninger, der relaterer sig til vand – formodentlig et springvand, vandbassiner og et vandtrug. Forsyningen af vand til disse indretninger skete fra en n\u00e6rliggende cisterne.
\nDa vi var ved at v\u00e6re t\u00e6t p\u00e5 lukketid, valgte vi ikke at bes\u00f8ge Almoravid Qubba – og n\u00f8jedes med at kigge p\u00e5 udefra. S\u00e5 i stedet\u00a0<\/span><\/span>blev det til endnu et tagterrassebes\u00f8g, denne gang for at nyde en kop kaffe (med kager) med udsigt over b\u00e5de Almoravid Koubba og det n\u00e6rliggende Marrakech Museum.<\/p>\n

\"\"

Marrakech Museum<\/p><\/div>\n

Samtidig med at vi n\u00f8d kaffen, blev der ogs\u00e5 tid til at betragte nogle af de fugle, der kunne ses p\u00e5 tagene i n\u00e6rheden, f\u00f8rst og fremmest berberbulbul (Pycnonotus barbatus<\/em>) og husv\u00e6rling (Emberiza sahari<\/em>). Begge de to arter er typiske for Marokko og Nordafrika.<\/p>\n

\"\"

Berberbulbul (Pycnonotus barbatus<\/em>)<\/p><\/div>\n

\"\"

Husv\u00e6rling (Emberiza sahari<\/em>)<\/p><\/div>\n

Herefter gik det tilbage over det store torv, Djemaa el Fna, til vores riad for den sidste overnatning i Marrakech, inden turen i morgen skulle g\u00e5 videre til Casablanca.
\nHer er det m\u00e5ske p\u00e5 sin plads at harcelere mod de mennesker, der optr\u00e5dte p\u00e5 torvet med deres l\u00e6nkede berberaber for morskabs skyld og for at tjene nogle h\u00e5nd\u00f8rer – direkte afskyeligt!
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Optr\u00e6den med l\u00e6nkede berberaber – ul\u00e6kkert!<\/p><\/div>\n

I \u00f8vrigt en flot solnedgang over Djemaa el Fna-pladsen!
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Solnedgang over Djemaa el Fna<\/p><\/div>\n


\nTorsdag, d. 13.3.<\/span>
\nEn sidste gang morgenmad i vores sk\u00f8nne riad, f\u00f8r vi med en shuttle blev bragt til biludlejningsfirmaet ude i byen, hvor vi skulle have overdraget vores lejebil for de n\u00e6ste dage. Selve udleveringen af bilen gik uden problemer, om end is\u00e6r Dirk var noget bekymret for bilens tilstand – f.eks. med et d\u00e6k, der n\u00e6ppe ville g\u00e5 gennem synet i Danmark. Alts\u00e5 s\u00f8rgede han for at optage en video af b\u00e5de d\u00e6kket og de mange skrammer, bilen havde. (Hvilket senere viste sig at v\u00e6re en god ide!)
\nDern\u00e6st trillede vi af sted med retning mod vores n\u00e6ste hotel, Prestige Apartment Hotel<\/a> – direkte ud til stranden i Casablanca. Hotellet, der f\u00f8rst og fremmest var valgt p\u00e5 grund af adgangen til strand og hav, n\u00e5ede vi lidt f\u00f8r kl. 14 – efter knap 3 timers k\u00f8rsel – hvorefter vi kunne parkere bilen i p-k\u00e6lderen under hotellet.
\nVores v\u00e6relser viste sig af v\u00e6re store lejligheder med k\u00f8kken, opholds-, fjernsyns- og spisestue, stort badev\u00e6relse samt sovev\u00e6relse – s\u00e5 plads havde vi rigeligt af, is\u00e6r da der var bestilt en lejlighed til hvert par. S\u00e5 gik der tid med udpakning og benene lidt oppe, inden vi efter en times tid m\u00f8dtes for en g\u00e5tur langs stranden til byens fyrt\u00e5rn, hvilket s\u00e5 ikke viste sig at v\u00e6re helt s\u00e5 let, idet det bl\u00e6ste kraftigt og stranden var sp\u00e6rret af, da det var for farligt at f\u00e6rdes der.<\/p>\n

\"\"

P\u00e5 tur langs strandpromenaden<\/p><\/div>\n

I stedet gik vi ad strandpromenaden til El Hank-fyrt\u00e5rnet, hvorfra der var en flot udsigt til Casablancas vartegn og Marokkos st\u00f8rste moske, Hassan-II moskeen.
\nEl Hank-fyrt\u00e5rnet er opkaldt efter den halv\u00f8, hvor det er opf\u00f8rt, og det er med sine 51 meter det h\u00f8jeste fyrt\u00e5rn i Marokko. Fyrt\u00e5rnet kom i drift i 1920.<\/p>\n

\"\"

El Hank-fyrt\u00e5rnet<\/p><\/div>\n

Hassan-II moskeen, som vi havde en fantastisk udsigt til fra fyrt\u00e5rnet p\u00e5 El Hank-halv\u00f8en, er den n\u00e6stst\u00f8rste fungerende moske i Afrika – og den 14. st\u00f8rste i hele verden, og dens 210 meter h\u00f8je minaret er synlig langvejs fra. Vi besluttede os til at bes\u00f8ge moskeen, nu vi alligevel var i byen – men det m\u00e5tte blive en af de n\u00e6ste dage, da det efterh\u00e5nden var ved at v\u00e6re sidst p\u00e5 eftermiddagen, og der var lukket for bes\u00f8gende.<\/p>\n

\"\"

Hassan-II moskeen – set fra fyrt\u00e5rnet<\/p><\/div>\n

I stedet koncentrerede vi os – sm\u00e5sultne, som vi efterh\u00e5nden var – om at finde et sted at spise, hvilket ikke viste sig s\u00e5 let, som vi havde forventet, og turen gik derfor videre langs vandet – og omgivet af palmer – indtil vi fandt en restaurant, Marina Juice, der havde \u00e5bent og ydermere havde et bord til os. Menuen b\u00f8d p\u00e5 tagine – og faktisk den hidtil bedste tagine, vi havde f\u00e5et stillet foran os her i Marokko.
\nI till\u00e6g blev vi – mens vi spiste – underholdt ved bordet af en tam lori-papeg\u00f8je.<\/p>\n

\"\"

Tam lori-papeg\u00f8je p\u00e5 Dirks h\u00e5nd<\/p><\/div>\n

Efter maden og solnedgangen fik vi et ekstra billede af moskeen, nu badet i aftenlyset – og projekt\u00f8rlys.<\/p>\n

\"\"

Hassan-II moskeen – badet i aftenlyset<\/p><\/div>\n

Herefter satte regnen ind, ikke bare lidt regn, men en regn, hvor himlen virkelig havde \u00e5bnet sine sluser, s\u00e5 vi var drivv\u00e5de fra yderst til inderst – bogstavelig talt, da vi en halv time senere n\u00e5ede tilbage til hotellet.
\nAf med al t\u00f8jet og under dynerne for at f\u00e5 lidt varme i kroppen igen.<\/p>\n

Fredag, d. 14.3.<\/span>
\nI dag startede vi med l\u00e6kker morgenmad p\u00e5 hotellet – i \u00f8vrigt mens regnen styrtede ned udenfor, og da vejrudsigten for dagen sagde regn, 10 grader og kraftig bl\u00e6st, havde vi ikke de store forventninger til sightseeing og hygge i byen denne dag.
\nI stedet startede vi med et bes\u00f8g hos vores nabo, Anfaplace Mall, hvor der blev k\u00f8bt lidt t\u00f8j, der passede til vejret.<\/p>\n

\"\"

Stranden set fra Anfaplace Mall<\/p><\/div>\n

Og alt imens dette skete, tja, s\u00e5 holdt regnen alts\u00e5 op – i det mindste for en stund, og vi vovede derfor at praje en taxa, der kunne k\u00f8re os til Place des Nations-Unies, der l\u00e5 lige i centrum af byen. Pladsen, der tidligere hen Place de France, blev designet og anlagt i 1915. Rundt om pladsen st\u00e5r den dag i dag flere stolte Art Deco-bygninger fra kolonialtiden.<\/p>\n

\"\"

Place des Nations-Unies<\/p><\/div>\n

Fra pladsen bev\u00e6gede vi os ad mindre gader sydvestp\u00e5 til Sacre Coeur-katedralen, der er en imponerende, stilren katolsk kirke, der er opf\u00f8rt i 1930, men som oph\u00f8rte med religi\u00f8se handlinger efter Marokkos selvst\u00e6ndighed i 1956. I dag er kirken et kulturcenter, der bla. har huset flere kunstudstillinger, og da kirkebygningen er \u00e5ben for offentligheden, listede vi os – i lighed med mange andre turister – indenfor.<\/p>\n

\"\"

Sacre Coeur-katedralen<\/p><\/div>\n

\"\"

Sacre Coeur-katedralen – det tomme kirkerum<\/p><\/div>\n

Over for kirken ligger i \u00f8vrigt en interessant villa, Villa des Tourelles, der blev bygget i 1931, og hvorfra der er en smuk udsigt over katedralen. I dag ligger den tilsyneladende ubenyttet hen og forfalder mere eller mindre bag store h\u00e6kke af blomstrende buske.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Villa des Tourelles – bag en h\u00e6k<\/p><\/div>\n

\"\"

Villa des Tourelles – det ene af t\u00e5rnene<\/p><\/div>\n

Ellers fortsatte vi gennem gader med endnu flere imponerende Art Deco-bygninger, indtil vi endte p\u00e5 Mohammed V-pladsen, en af byens st\u00f8rre pladser, der er delt i to dele af Hassan II-boulevarden. Is\u00e6r omr\u00e5det \u00f8st for boulevarden var interessant, og her var flere af byens vigtige bygninger er beliggende.
\nPalais de Justice, byens retsbygning, ligger og troner i pladsens \u00f8stlige ende. Pal\u00e6et, der er bygget i 1925,\u00a0er et godt eksempel p\u00e5 moderne fransk-arabisk arkitektur med en stor central indgangsportal og buegange p\u00e5 begge sider af denne. Vi vovede os indenfor i bygningen og n\u00f8d stilheden et \u00f8jeblik; og selv om vi ikke blev smidt ud eller m\u00f8dte nidstirrende blikke, s\u00e5 var vi noget usikre p\u00e5, om vi var velkomne – og om vi m\u00e5tte fotografere.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Palais de Justice – set fra Mohammed-V pladsen<\/p><\/div>\n

\"\"

Palais de Justice – en af g\u00e5rdene set indefra<\/p><\/div>\n

Til venstre for retsbygningen l\u00e5 det franske konsulat – en lidt tilbagetrukket, lysegul bygning i nogenlunde samme stil, og syd for pladsen kunne man betragte byens r\u00e5dhus, <\/span>Hotel de Ville, igen i samme stil og fra samme periode – bygget i 1930’erne. Alt i alt var der tale om en r\u00e6kke bygninger fra den franske storhedstid i Marokko.<\/p>\n

\"\"

Det franske konsulat<\/p><\/div>\n

\"\"

Casablancas r\u00e5dhus, Hotel de Ville<\/p><\/div>\n

P\u00e5 den modsatte side af boulevarden var resten af Mohammed V-pladsen afsp\u00e6rret, uvist af hvilken grund, men her kunne vi se den modernistiske CasArt’ Th\u00e9\u00e2tre de Casablanca, byens teater. Teatret, der er opf\u00f8rt i 2009, d\u00e6kker over 26500 m2<\/sup>.<\/p>\n

\"\"

CasArt’ Th\u00e9\u00e2tre de Casablanca<\/p><\/div>\n

Fra Mohammed V-pladsen gik vi lige rundt om hj\u00f8rnet til Place Nevada, en skaterpark, med flotte grafitti, og mens vi stor her og betragtede grafittien, begyndte det at regne, s\u00e5 det gjaldt om at s\u00f8ge lidt l\u00e6 bag et af parkens skure.<\/p>\n

\"\"

Flot grafitti i en af skaterbanerne i Place Nevada<\/p><\/div>\n

En pudsig og uventet oplevelse var det, at en kvinde tilb\u00f8d os et ekstra t\u00f8rkl\u00e6de, hun havde, mens vi ventede i l\u00e6 for regnen sammen med hende! Vi tog dog ikke mod tilbuddet, da der blot var tale om en lille byge, og efter denne korte pause gik vi s\u00e5 videre i retning af medinaen – i h\u00e5bet om undervejs at finde en lille caf\u00e9 for en kop kaffe.
\nEn mission, der ikke lykkedes, her midt p\u00e5 dagen under ramadanen, men vi passerede da undervejs flotte Strelitzia Nicolai<\/em>, en plante, der ellers er hjemmeh\u00f8rende i Sydafrika, og som vi i \u00f8vrigt aldrig havde set f\u00f8r.<\/p>\n

\"\"

Strelitzia nicolai<\/em><\/p><\/div>\n

I stedet fortsatte vi forbi Place des Nations-Unies og videre ind i medinaen, hvor vi n\u00f8d den intense stemning. Som altid interessant at vandre rundt i en medinas sm\u00e5, trange str\u00e6der med energiske handlende, der falb\u00f8d deres varer. Omvendt kunne stemningen her i Casablanca slet ikke m\u00e5le sig med det, vi havde oplevet i Marrakech.<\/p>\n

\"\"

Stand med gr\u00f8ntsager i medinaen<\/p><\/div>\n

Da vi var ved at v\u00e6re igennem de sm\u00e5 handelsgader og ude p\u00e5 den anden side, satte det igen ind med et kraftigt og denne gang l\u00e6ngerevarende regnvejr, s\u00e5 vi s\u00f8gte l\u00e6 under et par altaner, og mens vi stod her, blev vi budt indenfor i t\u00f8rvejr i en lille, meget lille, fris\u00f8rsalon, hvor vi fik en god snak med ejeren, Hassan, der udtrykte stor tilfredshed med regnvejret, der for ham bet\u00f8d liv… Ja, s\u00e5dan man jo ogs\u00e5 se p\u00e5 det.
\nEfter at regnen havde stilnet af, sagde vi farvel og tak for husly til Hassan og fortsatte forbi den ikoniske Rick’s Bar – kendt fra filmen Casablanca med Humprey Bogart og Ingrid Bergmann. Det skal lige her indskydes, at filmen slet ikke blev optaget her i byen, og at baren i virkeligheden blot havde navnet til f\u00e6lles med baren i filmen. Men det havde ejeren s\u00e5 alligevel kunnet score kassen p\u00e5, idet baren var b\u00e5de et yndet fotoobjekt og et spisested, hvor det var sv\u00e6rt at f\u00e5 et bord uden forudbestilling.<\/p>\n

\"\"

Facaden p\u00e5 Rick’s Bar<\/p><\/div>\n

Efter et par fotos af barens facade gik vi videre til Marina Mall, hvor vi fandt et sted, der serverede kaffe – lige som vi fandt et par forretninger, hvor vi kunne g\u00f8re lidt indk\u00f8b.
\nOg s\u00e5 gik det ellers herfra i Petit Taxa tilbage til hotellet, og derefter spiste vi en usund burger i Anfaplace Mall. Dagen sluttede med, at vi gik tilbage p\u00e5 hotellet, hvor der var tid til lidt Solitaire-spil, inden der skulle ses dyner efter en v\u00e5d dag i byen.<\/p>\n

L\u00f8rdag, d. 15.3.<\/span>
\nVi stod op til en dag, der startede v\u00e5dt, men hvor solen tittede frem allerede f\u00f8r vi var helt f\u00e6rdige med morgenmaden, hvor vi bla, sad og diskuterede dagens program.
\nDerfor fik vi bestilt en taxa, der skulle bringe os til byens store sev\u00e6rdighed, Hassan-II moskeen, hvor vi fik billetter til en rundvisning kl. 11, og da vi var der i rigtig god tid, vandrede vi lidt rundt p\u00e5 moskeens omr\u00e5de og beundrede det flotte bygningsv\u00e6rk udefra.<\/p>\n

\"\"

Hassan-II moskeen<\/p><\/div>\n

Moskeen blev bygget i perioden fra 1886 til 1993, delvist p\u00e5 land og delvist over havet, og ud over selve moskeen er der p\u00e5 omr\u00e5det ogs\u00e5 en madrasa (koranskole), hammam (badehus), et museum om islamisk historie, konferencesale og et stort bibliotek, der siges at v\u00e6re det ‘mest omfattende i den islamiske verden’.
\nUnder bygningen af moskeen arbejdede 1400 mand om dagen og 1100 om natten, mens mere end 10.000 kunsth\u00e5ndv\u00e6rkere arbejdede med den kunst, der skulle forsk\u00f8nne moskeen. Indvielsen af bygningen skete d. 30. august 1993 – p\u00e5 \u00e5rsdagen for profeten Muhammeds f\u00f8dsel.<\/span><\/p>\n

\"\"

Hassan-II moskeen, det store bederum<\/p><\/div>\n

Vores rundvisning startede med et bes\u00f8g i det store bederummet med plads til 25000 bedende, m\u00e6nd og kvinder p\u00e5 adskilte pladser. Bagefter et bes\u00f8g i afvaskningsrummet under moskeen. Alt i alt et rigtig sp\u00e6ndende bes\u00f8g.<\/p>\n

\"\"

Hassan-II moskeen, afvaskningsrummet<\/p><\/div>\n

Efter dette bes\u00f8g tog vi endnu en Petit Taxa til Habous-kvarteret, hvor vi blev sat af ved den tidligere guvern\u00f8rbolig, Mahkamat al-Pasha.
\nBygningen, der er opf\u00f8rt i 1941-42, har gennem \u00e5rene fungeret som retsbygning, residens for pashaen (guvern\u00f8ren), parlamentarisk receptionssal og f\u00e6ngsel. I dag er det en parlamentarisk bygning, der ikke kun huser domstolen, men ogs\u00e5 bruges ved modtagelse af statslige g\u00e6ster.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Mahkamat al-Pasha<\/p><\/div>\n

Vores f\u00f8rste gerning her p\u00e5 stedet var imidlertid at finde en caf\u00e9, der kunne og ville sk\u00e6nke os en kop marokkansk kaffe, og det lykkedes i den ny\u00e5bnede <\/span><\/span><\/span>Caf\u00e9 maQam – et superhyggeligt sted med udsigt over kvarterets tage.<\/p>\n

\"\"

Udsigt over kvarteret, set fra Caf\u00e9 maQam<\/p><\/div>\n

Efter kaffen var det tid til at g\u00e5 rundt i omr\u00e5det, der er opbygget af franskm\u00e6ndene i 30’erne og som g\u00e5r under navnet “Den nye Medina”. Kvarteret virker som en gammel middelalderby ikl\u00e6dt arabiske medina-aktiviteter.<\/p>\n

\"\"

Den nye medina; slagter<\/p><\/div>\n

\"\"

Den nye medina; en af de mange porte<\/p><\/div>\n

\"\"

Den nye medina; en anden port<\/p><\/div>\n

Vores rundtur i kvarteret sluttede med et ophold i\/ved en rolig park – samt et kig p\u00e5 Palace Royale, hvor kongen netop i disse dage opholdt sig. Derfor ‘no visit and no photo’.<\/p>\n

\"\"

Palace Royale<\/p><\/div>\n

Ellers tog vi blot tilbage til hotellet med en efterf\u00f8lgende Ramadan-menu p\u00e5 den n\u00e6rliggende restaurant, Anatolia. Vi vidste ikke rigtig, hvad vi gik ind til, men der var tale om 5 overd\u00e5dige serveringer med alle gode spiselige ting – you name it, it was there.
\nDet var simpelthen for meget, og det var med overfyldte maver, vi kom til at tilbringe en urolig nat…<\/p>\n

S\u00f8ndag, d. 16.3.<\/span>
\nS\u00e5 blev det dagen til at komme videre p\u00e5 vores rejse, s\u00e5 efter morgenmaden, pakning af kufferterne og efterf\u00f8lgende bilen og tjek-ud fra hotellet, gik det videre ad motorvejen mod Fez, hvor vi skulle tilbringe resten af ferien. Og selv om bilens advarselslamper lyste, s\u00e5 blev det en tur p\u00e5 300 km uden problemer – f\u00f8rst langs kysten til Rabat, og derefter videre ind i landet, hvor vi st\u00f8dte p\u00e5 store plantager af kork-eg.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

En kork-eg i en af plantagerne<\/p><\/div>\n

Efter tre timers k\u00f8rsel efterfulgt af lidt kamp for at finde en egnet p-plads, kunne vi parkere bilen forholdsvis t\u00e6t p\u00e5 <\/span>vores riad midt i byen, Riad la Cl\u00e9 de Fes<\/a>, som l\u00e5 ganske t\u00e6t ved medinaen. Her fik vi s\u00e5 en fornem modtagelse og blev indkvarteret i to store og rummelige v\u00e6relser, indrettet i original stil.<\/p>\n

\"\"

F\u00e6llesrummet i Riad la Cl\u00e9 de Fes<\/p><\/div>\n

Efter vi var blevet indkvarteret p\u00e5 v\u00e6relserne og bestilt en guidet tur n\u00e6ste dag gennem medinaen og souken, vandrede vi ud i byen gennem interessante og travle gader til et omr\u00e5de. Det f\u00f8rte \u00f8s lidt vestp\u00e5 i byen, hvor vi undervejs blev erindret om, at vi ikke er i et veludviklet, europ\u00e6isk land: en mand p\u00e5 sit \u00e6sel.<\/p>\n

\"\"

Mand p\u00e5 \u00e6sel p\u00e5 vej…<\/p><\/div>\n

Eller gjaldt turen et omr\u00e5de, der ikke var inkluderet p\u00e5 morgendagens tur, nemlig Mellah, det j\u00f8diske kvarter, samt Le Palais Royal – det kongelige palads, der ogs\u00e5 kendes som Dar el Makhzen<\/span>.
\nP\u00e5 vej mod det kongelige palads passerede vi gennem Rue Bou Ksissat, hvor der er mange huse med flotte altaner i tr\u00e6, hvilket i \u00f8vrigt er typisk for det j\u00f8diske kvarter.
\nDet oprindelige, kongelige palads blev bygget i 1276, samtidig med bydelen omkring paladset, Fes el-Jdid – og lidt uden for den gamle by, Fes el-Bali. Dette palads forfaldt imidlertid, og f\u00f8rst senere, da Fez igen blev hovedstad i Marokko, blev det renoveret og udvidet.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Indgangspartiet til det kongelige palads, set fra Place des Alaouites<\/p><\/div>\n

Vores bes\u00f8g gjaldt Place des Alaouites foran indgangspartiet til paladset med de 7 porte – \u00e9n port for hver dag i ugen. I den anden ende af pladsen – modsat indgangsportene til paladset – fandt vi <\/span>Bab Al Amer, der er en af \u200b\u200bde historiske <\/span>byporte<\/span> i <\/span>Fez. De<\/span>tte var oprindelig den sydvestlige indgang til <\/span>Fes el-Jdid<\/span>.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Bab Al Amer<\/p><\/div>\n

Fra byporten gik vi videre ad den travle handelsgade gennem Mellah, hvor vi s\u00e5 mange interessante altaner af vekslende grad af vedligeholdelse, men det var bare med til at g\u00f8re stedet endnu mere interessant. Is\u00e6r altanerne lige i n\u00e6rheden af den lokale port midt p\u00e5 vejen, Bab El-Magana, var en interessant syn.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Altaner n\u00e6r Bab El-Magana<\/p><\/div>\n

Vi fortsatte over p\u00e5 den anden side af Rue Bou Ksissat og gennem endnu en port, Bab el-Semmarine, og endte p\u00e5 denne m\u00e5de p\u00e5 Rue de Fes el-Jdid, en handelsgade, hvor folk bev\u00e6gede sig langsomt fremad, n\u00e5r det endelig var muligt for stande midt p\u00e5 gaden, sm\u00e5 k\u00f8ret\u00f8jer med varer eller motorcykler midt gennem folkem\u00e6ngden. Man m\u00e5 undre sig over, at det gik godt!
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Bab el-Semmarine<\/p><\/div>\n

\"\"

Travlhed i den smalle gade, Rue de Fes el-Jdid<\/p><\/div>\n

Og s\u00e5ledes endte vi ved en lille restaurant, La Noria, ved bredden af et lille vandl\u00f8b. Her blev den traditionelle marokkanske aftensmad s\u00e5 indtaget i den charmerende have.<\/p>\n

\"\"

Lille vandl\u00f8b ved Caf\u00e9 La Noria<\/p><\/div>\n

\"\"

G\u00e5rden i Caf\u00e9 La Noria<\/p><\/div>\n

Efter maden gik turen hjemad til vores riad – forbi byens mest kendte port, Bab Boujloud og gennem de meget sm\u00e5 gader…<\/p>\n

\"\"

Bab Boujloud i aftensk\u00e6ret<\/p><\/div>\n


\nMandag, 17.3.<\/span>
\nEfter en god nats s\u00f8vn b\u00f8d starten af dagen p\u00e5 en l\u00e6kker morgenmad og derefter afgang til biludlejningen for at aflevere vores bil, og her viste det sig – som antydet tidligere ved afhentningen af bilen – at det var v\u00e6rdifuldt, at Dirk havde optaget videoen, f\u00f8r vi k\u00f8rte fra udlejeren i Marrakech.
\nDa vi afleverede bilen ville repr\u00e6sentanten fra udlejningsfirmaet i Fez i f\u00f8rste omgang ikke tro p\u00e5, at vi havde f\u00e5et den udleveret med s\u00e5 mange fejl, skrammer og skader, s\u00e5 her blev blev videoen et v\u00e6rdifuldt bevis, og vi slap uden ekstra tiltale.
\nEllers gik det nu videre med vores guide Ahmed og chauff\u00f8r Abdoul p\u00e5 en tur rundt til de steder i byen, der l\u00e5 lidt l\u00e6ngere v\u00e6k fra centrum. F\u00f8rste stop var her kvarteret omkring kongepaladset og Mellah, hvor vi i dag fik sat nogle ord p\u00e5 de ting, vi havde oplevet allerede i g\u00e5r.<\/p>\n

\"\"

Kongepaladset set fra vejen<\/p><\/div>\n

Vores korte rundgang f\u00f8rte os til indgangsportene til paladset<\/span>, hvor vores guide kunne fort\u00e6lle om symbolikken i indgangspartiet samt fort\u00e6lle om det cedertr\u00e6, der var anvendt her.
\nHerefter gik vi gennem Rue Bou Ksissat, hvor vi ud over at nyde de smukke altaner ogs\u00e5 fik smagt p\u00e5 nogle af de varer, de handlende faldb\u00f8d her – og vi var is\u00e6r positivt overrasket over kombinationen af friske dadler fyldt med lige s\u00e5 friske valn\u00f8dder.<\/p>\n

\"\"

Rue Bou Ksissat<\/p><\/div>\n

\"\"

Rue Bou Ksissat – stand med dadler mm.<\/p><\/div>\n

Endvidere tr\u00e5dte vi indenfor i en karavanserai, der var skjult i gaden, og man kun kunne finde, hvis man vidste, n\u00f8jagtig hvor man skulle s\u00f8ge…<\/p>\n

\"\"

Karavanserai i Rue Bou Ksissat<\/p><\/div>\n

Umiddelbart herefter tr\u00e5dte vi ned i handelsgaden i Mellah og gjorde holdt ved de samme faldef\u00e6rdige altaner, som vi ogs\u00e5 havde betragtet i g\u00e5r – ganske t\u00e6t ved Bab El-Magana, en middelalderlig port i kvarteret. Ogs\u00e5 en anden af g\u00e5rsdagens porte, Bab el-Semmarine<\/span>, fik vi genset – og bem\u00e6rkede i denne anledning, at flere storkepar havde st\u00e5et sig ned og bygget rede i t\u00e5rnene ved porten.<\/p>\n

\"\"

Bab El-Magana i Mellah<\/p><\/div>\n

Herefter blev vi igen samlet op af Abdoul og k\u00f8rt til Borj Sud, hvorfra der er en flot udsigt ned over den gamle by, Fes el-Bali<\/span>. Borj Sud er et fort, der er etableret af det saadiske dynasti i 1582, og sammen med et lignende fort nord for byen, Borj Nord, gav det mulighed for at kontrollere og forsvare byen mod eksterne angreb. Nu var det bare ikke s\u00e5 meget selve fortet som udsigten herfra, der var m\u00e5let med vores tur herop.<\/p>\n

\"\"

Borj Sud: Udsigt ned over den gamle by, Fes el-Bali<\/p><\/div>\n

N\u00e6ste bes\u00f8g gjaldt Art D’Argile, der er et v\u00e6rksted, hvor man fremstillede b\u00e5de keramik og de typiske mosaikker fra omr\u00e5det – h\u00e5ndlavet, forst\u00e5s. Vi fik her en guidet tur gennem v\u00e6rkstedet, hvor der arbejdedes med de forskellige teknikker – startende med drejning af sk\u00e5le, fade, krukker og vaser i ler, dekorering\/bemaling og br\u00e6nding, til vi blev pr\u00e6senteret for det endelige produkt. Interessant var det ogs\u00e5 at se, hvordan farvede fliser blev sl\u00e5et i stykker i forskellige, sm\u00e5 formere, der derefter senere kunne samles igen i en smuk mosaik. Det var virkelig h\u00e5ndarbejde, og det stod herefter lysende klart, at s\u00e5danne produkter ikke var for alles pengepunge.<\/p>\n

\"\"

Fliser sl\u00e5s i sm\u00e5stykker i forskellige former…<\/p><\/div>\n

\"\"

… og samles igen i et m\u00f8nster<\/p><\/div>\n

Herefter sagde vi farvel til vores chauff\u00f8r, og Ahmed, vores guide for resten af dagen, overtog og f\u00f8rte os nu gennem medinaens og soukens sm\u00e5 gyder, mens der blev sat ord og fort\u00e6llinger p\u00e5 de ting, vi s\u00e5 undervejs.
\nF\u00f8rste punkt p\u00e5 denne tur rundt i det gamle Fez, der st\u00e5r p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste, var et sted, som jeg personligt havde gl\u00e6det mig allermest til p\u00e5 hele turen til Marokko, nemlig Chouara Garveriet, der garver og farver l\u00e6der og er et af de <\/span>tre <\/span>garverier<\/span> i byen.<\/span> Det er det st\u00f8rste garveri i byen og sandsynligvis etableret kort efter byens grundl\u00e6ggelse, og det er placeret i <\/span>bydelen Fes el Bali<\/span> og langs floden gennem byen, <\/span>Oued Bou Khrareb.<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Udsigt ud over Chouara Garveriet – \u00e6tsende bade<\/p><\/div>\n

\"\"

Chouara Garveriet – bade til garvning og farvning<\/p><\/div>\n

\"\"

Chouara Garveriet – n\u00e6rbillede<\/p><\/div>\n

Det sp\u00e6ndende ved garveriet er, at<\/span> garvning af l\u00e6der gennem \u00e5rene har v\u00e6ret udf\u00f8rt p\u00e5 samme m\u00e5de, som det sker i dag, og som vi ved selvsyn fik at se. Garveriet er pakket med runde stenkar fyldt med <\/span>hvide v\u00e6sker (lud eller l\u00e6sket kalk, formoder jeg) eller farvestof til at bl\u00f8dg\u00f8re og farve huderne, og de l\u00e6dervarer, der produceres i garverierne, eksporteres til hele verden.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Hude, der h\u00e6nger til t\u00f8rre – over alt<\/p><\/div>\n

Da vi spurgte til det, p\u00e5stod m<\/span><\/span>an, at der kun brugtes naturlige farver, men det er sikkert noget af en tilsnigelse, og det var derfor tankev\u00e6kkende, at det brugte vand fra stenkarrene blev f\u00f8rt urenset ud i floden Oued <\/span>Bou Khrareb – og dermed videre gennem byen.
\nMen bestemt et imponerende sted, der levede helt op til forventningerne.<\/p>\n

\"\"

Floden Oued Bou Khrareb, der l\u00f8ber forbi garverierne<\/p><\/div>\n

Fra garveriet gik vi videre til en \u00e6ldre mand, Haj Ouazzani<\/span>, der var vidt ber\u00f8mmet for brokadev\u00e6vning af silket\u00e6pper – og i \u00f8vrigt var ven med vores guide. Manden, der bla. havde v\u00e6vet t\u00e6pper til kongen og var i gang med endnu et t\u00e6ppe, mens vi var p\u00e5 bes\u00f8g i hans lille v\u00e6veri, er den sidste af sin slags – med andre ord et h\u00e5ndv\u00e6rk, der er p\u00e5 vej til at udd\u00f8. I lokalet stod kun den v\u00e6v, som han arbejdede p\u00e5, og som hj\u00e6lper i arbejdet havde han sin s\u00f8n, der trak i de mange tr\u00e5de, der bestemte, hvilken farve der skulle v\u00e6ves ind i t\u00e6ppet.
\nEfter sigende \u00f8nskede s\u00f8nnen i \u00f8vrigt at videref\u00f8re sin fars erhverv – s\u00e5 m\u00e5ske er det alligevel ikke forbi med at fremstille brokadev\u00e6vede t\u00e6pper i det lille v\u00e6rksted i fremtiden.
\nOg v\u00e6veren selv styrede hele processen med skytter, der indeholdt hver sin farve i t\u00e6ppet.
\nDet skal lige tilf\u00f8jes, at den 70-\u00e5rige v\u00e6ver, Haj Ouazzani<\/span>, kun arbejder p\u00e5 bestilling.<\/p>\n

\"\"

Haj Ouazzani har gang i v\u00e6vningen<\/p><\/div>\n

Efter det interessante bes\u00f8g hos v\u00e6veren gik vi videre gennem nogle gader, hvor det var metalarbejde, der var det fremherskende, inden vi gik over en lille bro over Oued Bou Khrareb<\/span> og derefter gennem uldfarver-gaden, hvor kar med farve fyldte hele forretninger og v\u00e6rksteder. Et farvestr\u00e5lende syn.<\/p>\n

\"\"

Et blik ind i uldfarvernes gade<\/p><\/div>\n

\"\"

Farvning af uld – et beskidt job<\/p><\/div>\n

Turen fortsatte gennem fiskehandlernes gade, inden vi stak hovederne indenfor i en af byens \u00e6ldste madrasaer, Madrasa Cherratine, der blev bygget i 1670. Navnet Cherratine<\/span>, der betyder ‘rebslagere’, refererer til et n\u00e6rliggende marked, hvor rebslagere arbejdede.<\/span><\/p>\n

\"\"

Motiv fra Fiskehandlernes Gade<\/p><\/div>\n

Madrasaen, der er opf\u00f8rt i mursten og cedertr\u00e6, er den st\u00f8rste madrasa i omr\u00e5det, og den har i sin tid kunnet huse mellem 130 og 150 studerende, der boede i sm\u00e5 kollegiev\u00e6relser i de to \u00f8verste etager i bygningen. I \u00f8vrigt minder bygningen, der er under delvis renovering, i opbygningen om den madrasa, Madrasa Ben Youssef, som vi bes\u00f8gte i Marrakech.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Den centrale g\u00e5rd i Madrasa Cherratine<\/p><\/div>\n

\"\"

Den centrale g\u00e5rd i Madrasa Cherratine – set lidt ovenfra<\/p><\/div>\n

Ellers bestod turen af kig ind i flere af de karavanseraier, vi passerede p\u00e5 vores vej, hvoraf de fleste af dem fungerede som arbejdende v\u00e6rksteder og\/eller som sm\u00e5 indk\u00f8bscentre for kunsth\u00e5ndv\u00e6rk. Mange var renoveret, mens andre n\u00e6sten stod, som da de var blevet bygget. Fun fact: Der er mere end 30 karavanseraier fordelt rundt omkring i byen!<\/p>\n

\"\"

Et af byens de karavanseraier<\/p><\/div>\n

\"\"

H\u00e5ndv\u00e6rker i et de karavanserai<\/p><\/div>\n

N\u00e6ste point-of-interest var byens st\u00f8rste og \u00e6ldste moske, Al-Karaouine, hvor vi m\u00e5tte n\u00f8jes med et par kig ind ad de \u00e5bne porte; non-muslims m\u00e5 blive udenfor. Moskeen, der har plads til 20000 bedende, blev grundlagt i 800-tallet af Fatima Al-Fihri, der var datter af en af de mange flygtninge, der var kommet til Fez fra den tunesiske by <\/span>Kairouan<\/span>. Moskeen var – indtil bygningen af Hassan II-moskeen i Casablanca – landets st\u00f8rste moske, og det er stadigv\u00e6k den helligste. Det er her fra moskeens \u00e6ldste minaret fra 956, at det daglige kald til b\u00f8n begynder, og det er denne moskes l\u00e6rde, der fastl\u00e6gger tidspunkterne for ramadanen. <\/span>
\nFun fact: Der er mere end 300 moskeer i Fez!<\/p>\n

\"\"

Et kig ind i den \u00e6ldste moske i Fez, Al-Karaouine<\/p><\/div>\n

Fra moskeen drejede vi videre ind i souken, der var et virvar af sm\u00e5, smalle gader, og her st\u00f8dte vi p\u00e5 flere gader, hvor forretningernes eneste handelsartikel var sytr\u00e5d – i alskens forskellige farver.
\nHer, hvor vores rundtur s\u00e5 sm\u00e5t var ved at v\u00e6re til ende, endte vi ved Moulay Idriss II’s mausoleum, der ligesom moskeen var et helligt muslimsk sted, hvor ikke-troende var forment adgang, s\u00e5 ogs\u00e5 her blev det ogs\u00e5 ved et kig ind i det allerhelligste udefra…<\/p>\n

\"\"

Et kig ind i Moulay Idriss II’s mausoleum<\/p><\/div>\n

Nu, hvor det var ved at v\u00e6re sidst p\u00e5 eftermiddagen, bes\u00f8gte vi forskellige forretninger, som et krydderi- og helsemarked, hvor vi – lige som i Marrakech – fik et uds\u00f8gt kursus i anvendelsen af en r\u00e6kke naturolier og cremer.<\/p>\n

\"\"

I et krydderi- og helsemarked<\/p><\/div>\n

Herefter fortsatte vi til en t\u00e6ppehandel, et alternativt v\u00e6veri og en smukt indrettet restaurant, Nejjarine, der osede af charme og kvalitet.<\/p>\n

\"\"

Restaurant Nejjarine<\/p><\/div>\n

– inden turen gik tilbage til vores riad gennem virvaret af sm\u00e5 gyder. I \u00f8vrigt en tur, hvor man kunne f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 minareter her og der, hvis man da kiggede op…<\/p>\n

\"\"

To minareter fra hhv. Sidi Ahmed Tijani- moskeen (tv) og Chrabliyine-moskeen (th)<\/p><\/div>\n

Aftensmaden? Ja, den indtog vi i vores riad – tagine med kylling. Ikke s\u00e5 tosset, og s\u00e5 kunne vi endda f\u00e5 vin til maden.<\/p>\n

Tirsdag, d. 18.3.<\/span>
\nEfter morgenmaden skulle vi i dag p\u00e5 ‘udflugt’ – v\u00e6k fra Fez, idet vi skulle bes\u00f8ge to forskellige steder, der begge var p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste, nemlig ruinerne af den romerske by Volubilis og kongebyen Mekn\u00e8s.\u00a0 Alts\u00e5 blev afhentet af Abdoul, der ogs\u00e5 var vores chauff\u00f8r i g\u00e5r, og turen gik derefter vestp\u00e5 gennem olivenlunde, ferskenplantager og b\u00f8nnemarker, indtil vi – knap et par timer senere – n\u00e5ede frem til P-pladsen ved Volubilis, hvor vi blev sat i kontakt med vores guide gennem ruinbyen.
\nDet viste sig, at vi havde f\u00e5et en s\u00e6rdeles kompetent guide, der ikke blot vidste alt om Volubilis, men ogs\u00e5 kunne relatere til den romerske historie – og dermed gav os en sp\u00e6ndende indf\u00f8ring i byens betydning og livet i byen, da den var p\u00e5 sit h\u00f8jeste.<\/span>
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Basilikaen i Volubilis set fra indgangen til omr\u00e5det<\/p><\/div>\n

Volubilis blev anlagt omkring det 3. \u00e5rh. f.Kr. i et frugtbart landbrugsomr\u00e5de af f\u00f8nikerne, men f\u00f8rst senere, under romersk styre fra det 1. \u00e5rh. e.Kr., voksede byen sig stor og blev en magtfaktor. Byen blev efterf\u00f8lgende forsynet med en r\u00e6kke store, offentlige bygninger i det 2. \u00e5rh. e.Kr., herunder en basilika, templer og en triumfbue, og dens velstand, som hovedsagelig kom fra oliven- og hvededyrkning, afspejlede sig ogs\u00e5 i opf\u00f8relsen af \u200b\u200bmange fornemme byhuse med store mosaikgulve. Volubilis blev – bla. som f\u00f8lge af dens betydning som eksport\u00f8r af olivenolie til Rom – <\/span><\/span><\/span>den romerske hovedstad i provinsen Mauretanien, der var Roms sydvestligste provins.<\/p>\n

\"\"

Cypres – kendt fra scene i filmen Gladiator, hvor Russell Crowe vender hjem<\/p><\/div>\n

Volubilis havde i sin storhedstid mellem 12 og 20.000 indbyggere, men omkring \u00e5r 285 faldt byen til lokale stammer og blev herefter aldrig generobret af Rom p\u00e5 grund af dens afsides beliggenhed<\/span>. Stedet fortsatte med at v\u00e6re beboet i mindst yderligere 700 \u00e5r, f\u00f8rst som et kristent samfund, og derefter som en tidlig islamisk bos\u00e6ttelse. I slutningen af \u200b\u200bdet 8. \u00e5rh. blev byen s\u00e6de for <\/span>Idris ibn Abdallah<\/span>, der var grundl\u00e6ggeren af <\/span>\u200b\u200bIdrisid-dynastiet<\/span> i Marokko, men i det 11. \u00e5rh. var Volubilis blevet forladt, efter at magts\u00e6det blev flyttet herfra til <\/span>Fes<\/span>.
\nMange af bygningerne i byen forblev stort set intakte, indtil de blev \u00f8delagt af et jordsk\u00e6lv i 1755 og efterf\u00f8lgende plyndret af marokkanske herskere, der brugte mange af stenene fra ruinerne til at bygge Mekn\u00e8s.
\nSom skrevet havde vi en fantastisk vidende guide, der samtidig var en god formidler, og under vores rundgang i omr\u00e5det gjorde han meget ud af at vise ikke mindst de f<\/span>lotte eksempler p\u00e5 velbevarede huse med atriumg\u00e5rde med mosaikker, saunaer, termer, bade, et akvarium, vaskested og latriner. Det hele rammet ind af fort\u00e6llingen om, hvordan byen havde v\u00e6ret opbygget med en velbevaret hovedgade, templer og en triumfbue, der blev rejst i \u00e5r 216 eller 217 e.Kr.
\nVores tur startede i Venusrejsens Hus, der er kendt for flere velbevarede mosaikker. F\u00f8rst s\u00e5 vi en mosaik, der forestillede Diana, der bliver overrasket i badet af Actaeon, og dern\u00e6st – i v\u00e6relset ved siden af – Bortf\u00f8relsen af Hylas af nymferne i en s\u00f8.<\/p>\n

\"\"

Diana, der bliver overrasket i badet af Actaeon<\/p><\/div>\n

\"\"

Bortf\u00f8relsen af Hylas af nymferne i en s\u00f8<\/p><\/div>\n

P\u00e5 vej mod n\u00e6ste stop passerede vi byens akv\u00e6dukt, eller resterne af den – helt overgruet, men man kunne godt fornemme, at vandet her i tidernes morgen havde flydt gennem byen.<\/p>\n

\"\"

Akv\u00e6dukt gennem Volubilis<\/p><\/div>\n

Ellers var n\u00e6ste stop et hus, hvor der blev produceret olivenolie, og vi s\u00e5 rester af b\u00e5de oliem\u00f8llesten og underlaget for stenen, hvor olien opsamledes.<\/p>\n

\"\"

Oliem\u00f8llesten<\/p><\/div>\n

\"\"

Underlaget for oliem\u00f8llen til opsamling af olien<\/p><\/div>\n

Fra dette hus kom vi videre ud p\u00e5 hovedgaden i Volubilis – en bred vej, Decumanus Maximus, der f\u00f8rste fra en af byens porte, Tingis-porten, til Caracallas Triumfbue.<\/p>\n

\"\"

S\u00f8jler langs Decumanus Maximus<\/p><\/div>\n

\"\"

Tingis-porten – genopbygget<\/p><\/div>\n

Fra den brede hovedgade bev\u00e6gede vi os til et af de markante huse i byen, Herkules’ arbejderhus med mosaikker, der fremstillede scener fra Hercules’ 12 legendariske pr\u00f8velser, der skulle v\u00e6re umulige at best\u00e5. Mosaikkerne af pr\u00f8velserne er velbevarede, og fremstillet p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, at det er ret nemt at genkende pr\u00f8velserne, f.eks. at dr\u00e6be den nemeiske l\u00f8ve, at stj\u00e6le Diomedes heste osv.<\/p>\n

\"\"

Del af mosaikken med Herkules’ 12 pr\u00f8velser<\/p><\/div>\n

\"\"

Pr\u00f8velse nr. 6, Dr\u00e6be de stymfaliske fugle<\/p><\/div>\n

\"\"

Pr\u00f8velse nr. 12, Fange og bringe den trehovede hund Kerberos tilbage.<\/p><\/div>\n

I samme hus kunne vi ogs\u00e5 betragte et vomitorium, der efter sigende var et bassin med vand, hvor romerne gik hen og kastede op under middagen – for at f\u00e5 plads til mere mad. Fiskene i bassinet blev s\u00e5ledes ‘fodret’ med opkastet og levede, indtil de senere servere ved en ny middag…<\/p>\n

\"\"

Vomitorium i Herkules’ hus<\/p><\/div>\n

En anden speciel ting ved huset var atriet med det noget s\u00e6rpr\u00e6gede, fligede bad, hvor man lige som sad i sm\u00e5 nicher, n\u00e5r man benyttede badet. Denne m\u00e5de at indrette badefaciliteterne p\u00e5, havde vi aldrig tidligere stiftet bekendtskab med.<\/p>\n

\"\"

Badefaciliteter i Herkules’ hus<\/p><\/div>\n

P\u00e5 vejen videre passerede vi House of the Knight, der har navn efter fundet af en bronzeridder i bygningen i 1918. Ogs\u00e5 i dette hus findes smukke mosaikker, og den – synes jeg – flotteste af disse – viser Dionysos\/Bacchus, der st\u00f8der p\u00e5 den sovende Ariadne p\u00e5 <\/span>Naxos; en beg<\/span>ivenhed, der er omtalt af <\/span>Ovid<\/span> i <\/span>Metamorfoserne<\/span>. <\/span>
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Mosaik med Dionysos fra The Knights House<\/p><\/div>\n

Nabohuset til House of the Knight, var et hus, der kaldes S\u00f8jlernes hus – et hus, der har f\u00e5et sit navn p\u00e5 grund af de mange s\u00f8jler, b\u00e5de ved indgangen til huset, i atriumg\u00e5rden med en stor, cirkul\u00e6r pool og i de private haver, der er tilknyttet huset.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Indgangspartiet til S\u00f8jlernes Hus<\/p><\/div>\n

\"\"

Atriet med en stor cirkul\u00e6r pool i S\u00f8jlernes Hus<\/p><\/div>\n

\"\"

Privat have med fliget springvand i S\u00f8jlernes Hus<\/p><\/div>\n

Fra S\u00f8jlernes Hus tr\u00e5dte vi ud p\u00e5 den store plads foran triumfbuen og for enden af Volubilis’ hovedgade, Decumanus Maximu, og her var den mest markante indretning – ud over selve triumfbuen – det offentlige vaskested eller br\u00f8nd, der var et sted, hvor slaverne kom og vaskede t\u00f8j, og den dag i dag ser man sliddet p\u00e5 stenene som f\u00f8lge af t\u00f8jvasken.<\/p>\n

\"\"

Det offentlige vaskested<\/p><\/div>\n

Lige ved siden af vaskestedet, hvor man ogs\u00e5 hentede vand til husholdningen, fandtes latrinet, hvor slaver sad og varmede s\u00e6derne for de rige romere, der efterf\u00f8lgende skulle forrette n\u00f8dt\u00f8rften.
\nTriumfbuen, der blev rejst for enden af \u200b\u200bDecumanus Maximus i \u00e5r 216 eller 217 e.Kr. til \u00e6re for kejser Caracalla og hans mor Julia Domna, er cirka 8 meter h\u00f8j og et af \u200b\u200bVolubilis’ bedst bevarede bygningsv\u00e6rker. Buen havde tidligere en bronzevogn p\u00e5 toppen, hvilket skulle v\u00e6re en kraftig p\u00e5mindelse om byens loyalitet over for Rom, men denne vogn er nu g\u00e5et tabt.<\/p>\n

\"\"

Triumfbuen i Volubilis<\/p><\/div>\n

Fra triumfbuen fortsatte vi vores rundtur mod Forum, idet vi dog undervejs lige kunne kaste et blik p\u00e5 endnu en fin mosaik – denne gang i Atletens Hus. Denne mosaik forestillede en atlet, der rider bagl\u00e6ns p\u00e5 et \u00e6sel.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Mosaik fra Atletens Hus<\/p><\/div>\n

P\u00e5 Forum – torvet – stod mange sokler til statuer, men selve statuerne var v\u00e6k.
\nVelbevaret er derimod basilikaen, der var opf\u00f8rt umiddelbart \u00f8st for Forum. At kalde det for en basilika er nok noget af en tilsnigelse, idet bygningen under romerne formodentlig var et sted, hvor juridiske og administrative aktiviteter fandt sted – en slags retsbygning. Resterne af basilikaen st\u00e5r i dag tilbage med buede s\u00f8jler, der bringer minder om byens tidligere storhed.<\/span><\/p>\n

\"\"

Basilikaen set fra Forum (vest)<\/p><\/div>\n

\"\"

Basilikaen set fra Templo Capitolino (syd)<\/p><\/div>\n

Det sidste top p\u00e5 vores guidede tur gennem Volubilis var Templo Capitolino, der ligger lige syd for basilikaen, og som er dedikeret til de romerske guder Juno, Jupiter og Minerva. Templet, der blev opf\u00f8rt i \u00e5r 219, var rejst p\u00e5 et podium for enden af et helligt omr\u00e5de, og foran templet stod (st\u00e5r stadigv\u00e6k) offeralteret, hvor dyr blev ofret til guderne.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Templo Capitolino, set fra vest<\/p><\/div>\n

\"\"

Templo Capitolino, set fra \u00f8st<\/p><\/div>\n

Her fra templet gik vi s\u00e5 tilbage til P-pladsen, hvor vi skulle tage afsked med vores guide, der i l\u00f8bet af den sidste times tid havde forsynet os med mange historier og gav os mulighed for at se og beundre de dels velbevarede, dels restaurerede huse og administrative bygninger, men det var nok is\u00e6r mosaikkerne.
\nEfter bes\u00f8get i Volubilis k\u00f8rte vi videre mod en anden af Marokkos 4 kongebyer, Mekn\u00e8s, men vi gjorde f\u00f8rst et kort stop med udsigt ned over den hellige by, Moulay Idriss Zerhoun, der er ber\u00f8mt for at v\u00e6re stedet for Idris I’s grav, og som derfor den dag i dag er et pilgrimssted for muslimer, der valfarter til graven.<\/p>\n

\"\"

Udsigt ned over Moulay Idriss Zerhoun<\/p><\/div>\n

Vi kunne ogs\u00e5 – fra vores udsigtspunkt se Sentissi-moskeen med Marokkos eneste cylindriske minaret, der stak op over byens huse.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Sentissi-moskeens cylindriske (og gr\u00f8nne) minaret<\/p><\/div>\n

Efter en kort k\u00f8retur ankom vi s\u00e5 til det store torv i Meknes, Al-Hadeem Square, hvor vi m\u00f8dtes med vores guide, en indf\u00f8dt berber, der skulle f\u00f8re os en tur gennem byen, der bebos af 80 procent berbere. P\u00e5 stedet, hvor vi m\u00f8dtes med ham, kunne vi se over p\u00e5 Bab El Mansour Laalej, der er en fantastisk flot og monumental port ind mod den gamle bydel. Porten, der stod f\u00e6rdig i 1732, var oprindelig den ceremonielle hovedindgang til Sultan Moulay Isma’ils Kasbah.<\/p>\n

\"\"

Bab El Mansour Laalej – set fra Al-Hadeem Square<\/p><\/div>\n

Turen startede gennem medinaen med b\u00e5de originale varer og billige kinesiske efterligninger, men p\u00e5 hele fremtoningen at d\u00f8mme var det hurtigt klart for os, at vi her havde med en guide at g\u00f8re, der bare skulle have turen overst\u00e5et. Det hele blev jabbet igennem uden den store entusiasme!<\/p>\n

\"\"

Bod med kager i medinaen<\/p><\/div>\n

Efter at have hastet gennem medinaen kom vi til Najjarine Moskeen, der er en af de \u00e6ldste moskeer i byen, bygget i det 12. \u00e5rhundrede – og s\u00e6dvanen tro blev det blot til e<\/span>t kig ind i moskeen, der var fint gemt bag medinaens mure. Herfra gik det videre gennem sm\u00e5 gader, hvor berbernes flotte d\u00f8re pr\u00e6gede billedet – og hvor vi fik historien bag d\u00f8rene: D\u00f8rene er sm\u00e5, at m\u00e6ndene er n\u00f8dt til at b\u00f8je hovederne, n\u00e5r de g\u00e5r ind gennem d\u00f8ren. Meget symbolsk – berbernes samfund er nemlig matriarkalsk!<\/p>\n

\"\"

To forskellige eksempler p\u00e5 berberd\u00f8re<\/p><\/div>\n

Vi s\u00e5 ogs\u00e5 p\u00e5 vores tur gennem gaderne flere vinduer, hvor kvinderne kunne sidde inde i deres hus og kigge ud – uden at forbipasserende kunne kigge ind. P\u00e5 ruten passerede vi endvidere et flot maleri af en kampscene med berbere p\u00e5 en af murene ind til Riad Yanis.<\/p>\n

\"\"

V\u00e6gmaleri af en kampscene p\u00e5 en mur ind til Riad Yanis<\/p><\/div>\n

Turen gik herefter videre til det sidste sted p\u00e5 ruten gennem centrum i Mekn\u00e8s til Moulay Isma’ils mausoleum. Her passerede vi g<\/span>ennem Le portail de Moulay Isma’\u00efl, der f\u00f8rte ind til mausoleet, men inden vi bes\u00f8gte det, skulle vi lige have afviklet et toiletbes\u00f8g.<\/p>\n

\"\"

Le portail de Moulay Isma’\u00efl<\/p><\/div>\n

Derfor stak vi hovederne indenfor hos en h\u00e5ndv\u00e6rker, der fremstillede damascerende, et helt specielt h\u00e5ndarbejde, hvor s\u00f8lvtr\u00e5de bankes ned i oxiderede jern-overflader og derved danner et unikt m\u00f8nster. Denne teknik findes kun her – i Mekn\u00e8s samt i Eibar og Toledo i Spanien, hvor det dog er guldtr\u00e5de, der arbejdes med.<\/p>\n

\"\"

Arbejde med at fremstille damascerende<\/p><\/div>\n

Vi fik demonstreret teknikken, og det var sp\u00e6ndende at se, hvordan arbejdet foregik – langsommeligt som den nu engang var…<\/p>\n

\"\"

Eksempler p\u00e5 f\u00e6rdige damascerende-produkter<\/p><\/div>\n

Efter dette kunsth\u00e5ndv\u00e6rkerindslag gik vi videre til mausoleet, der indeholder graven af \u200b\u200bsultan Moulay Isma’il, der regerede Marokko fra 1672 til sin d\u00f8d i 1727. Mausoleet, der er placeret inde i hans tidligere Kasbah og er det vigtigste historiske og religi\u00f8se sted i byen, blev opf\u00f8rt i 1703, men blev \u00e6ndret og udvidet ad flere omgange.<\/p>\n

\"\"

Porten ind til \u200b\u200bsultan Moulay Isma’ils grav<\/p><\/div>\n

\"\"

Forg\u00e5rden til \u200b\u200bsultan Moulay Isma’ils grav<\/p><\/div>\n

\"\"

\u200b\u200bSultan Moulay Isma’ils grav<\/p><\/div>\n

Vores guides sidste opgave var herefter at f\u00f8re os rundt om hj\u00f8rnet til restaurant Palais Ismailia, hvor vi f\u00f8rst sagde farvel til ham og derefter n\u00f8d en l\u00e6kker 3-retters menu p\u00e5 tagterrassen, hvorfra der var en fin udsigt ind i den kongelige park, der bla. kunne byde p\u00e5 b\u00e5de en golfbane og en stork, der stod og slikkede sol!<\/p>\n

\"\"

En stork i den kongelige park<\/p><\/div>\n

Efter frokosten gik turen tilbage til Fez, hvor vi – efter en lille pause med benene oppe – gik en\u00a0 aftentur gennem byens smalle gader og forbi den smukke port Bab Boujloud. Her blev der ogs\u00e5 lige tid til en alkoholfri \u00f8l p\u00e5 Moorish Cabana Hostels tagterrasse.<\/p>\n

Onsdag, d. 19.3.<\/span>
\nSidste dag i Marokko blev brugt p\u00e5 en tur til Atlasbjergene syd for Fez, s\u00e5 efter morgenmaden blev vi endnu engang samlet op af Abdoul, der igen i dag var vores chauff\u00f8r. Turen gik gennem et omr\u00e5de med \u00e6bleplantager, indtil vi efter nogle kilometer n\u00e5ede Atlasbjergene og der begyndte at g\u00e5 opad.<\/span>
\nDagens f\u00f8rste stop var den indt\u00f8rrede s\u00f8, Dait Aoua, der ligger nord for Ifrane, og som tidligere var et yndet udflugtsm\u00e5l for folk I omr\u00e5det, der s\u00f8gte til s\u00f8en for at holde picnic.<\/span>
\nS\u00f8en er imidlertid i dag en eng med gr\u00e6ssende dyr, idet vandet er helt v\u00e6k efter 3-4 \u00e5r uden regn i omr\u00e5det – og omr\u00e5det har derfor mistet sin betydning som rekrativt omr\u00e5de, og selv et fornemt hotel, der l\u00e5 ved s\u00f8bredden, er bukket under og har m\u00e5ttet dreje n\u00f8glen om.<\/span><\/p>\n

\"\"

S\u00f8en Dait Aoua med et fornemt hotel i baggrunden<\/p><\/div>\n

\"\"

P\u00e6l med dybdeangivelse i s\u00f8en<\/p><\/div>\n

N\u00e6ste stop var byen Ifrane, der blev anlagt af den franske administration s\u00e5 sent som i 1928 p\u00e5 grund af stedets alpine klima, hvorefter det hurtigt blev en ferieby, hvor europ\u00e6erne kunne komme v\u00e6k fra sommervarmen i lavlandet i Marokko. I Ifrane, der har \u00f8genavnet ‘Marokkos Schweiz’ o<\/span>g g\u00e5r for at v\u00e6re den reneste by i Afrika, parkerede vi t\u00e6t ved byens vartegn, en stenl\u00f8ve n\u00e6r hotel Chamonix. L\u00f8ven\u00a0blev udsk\u00e5ret af en tysk soldat under Anden Verdenskrig, hvor Ifrane kortvarigt blev brugt som krigsfangelejr, til minde om den sidste vilde Atlas-l\u00f8ve, som blev skudt i n\u00e6rheden af Ifrane i begyndelsen af \u200b\u200b1920’erne.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Ifranes vartegn, den udsk\u00e5rne stenl\u00f8ve<\/p><\/div>\n

I Ifrane<\/span> gik vi f\u00f8rst en tur p\u00e5 en mark n\u00e6r pladsen, hvor vi havde parkeret, inden det blev til en tur op i byen. P\u00e5 marken s\u00e5 vi b\u00e5de storke og et par ravne (Corvus corax<\/i>), der spankulerede rundt n\u00e6r os.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Ravn (Corvus corax<\/em>) p\u00e5 marken<\/p><\/div>\n

Turen op i byen gik ad sm\u00e5 gader, hvor man godt kunne forst\u00e5, at byen blev sammenlignet med Schweiz – med mange smukke bygninger n\u00e6r torvet, bygget i en europ\u00e6isk, landlig stil.
\nMange af husene havde storkereder p\u00e5 tagene – nogle af dem endda flere reder, og det var noget af en oplevelse at se de omkringflyvende storke i luften lige over os.<\/span><\/p>\n

\"\"

Stork i luften<\/p><\/div>\n

Fra Ifrane gik turen videre til et udsigtspunkt, hvor vi fra en platform havde en storsl\u00e5et udsigt over bjerglandskabet – et sted, der tiltrak instagrammere, hvilket vi ved selvsyn kunne konstatere. Det kunne godt v\u00e6re lidt af en udfordring at f\u00e5 plads til at skyde det helt rigtige billede over landskabet. <\/span><\/p>\n

\"\"

Platformen p\u00e5 udsigtspunktet<\/p><\/div>\n

\"\"

… og udsigten ud over omr\u00e5det<\/p><\/div>\n

Fra udsigtspunktet gik turen videre til berberbyen Azrou, som er kendt for mange bygninger med gr\u00f8nne tegltag og en moske, <\/span>Hassan II-moskeen, <\/span>med en meget h\u00f8j minaret.<\/span><\/p>\n

\"\"

Bygninger i byens centrum med de gr\u00f8nne tegltag<\/p><\/div>\n

Navnet Azrou betyder direkte over sat klippe, og det refererer til en forreven klippe i byens udkant.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Klippen, der havde givet byen navn<\/p><\/div>\n

Vi brugte tiden p\u00e5 at vandre lidt rundt i byens gader, der udstr\u00e5lede en vis charme, inden vi satte os ned for at nyde en let frokost.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

P\u00e5 tur gennem byens gader<\/p><\/div>\n

Efter pausen i Azrou k\u00f8rte vi videre til dagens sidste stop i nationalparken Reserve naturelle de c\u00e8dres. Parken er <\/span>hjemsted for 75% af verdens bestand af den endemiske bl\u00e5 ceder (<\/span>Cedrus atlantica<\/span><\/i>)<\/span>, og i omr\u00e5det finder man endvidere de st\u00e6rkt truede <\/span>berberaber (Macaca sylvanus<\/em>), som vi ogs\u00e5 s\u00e5 ved Ouzoud-vandfaldene for en uges tid siden.<\/p>\n

\"\"

Berberabe (Macaca sylvanus<\/em>)<\/p><\/div>\n

Is\u00e6r cedertr\u00e6erne – men ogs\u00e5 aberne, der opholdt sig t\u00e6t p\u00e5 p-pladsen, hvor de tiggede mad fra turisterne – var en oplevelse.
\nAndre sj\u00e6ldne dyr i nationalparken er i \u00f8vrigt serval (Leptailurus serval constantinus)<\/i>, Cuviers gazelle (Gazella cuvieri<\/em>) og Barbaryleoparden <\/span>(Panthera pardus panthera)<\/span><\/i> – men vi var ikke heldige at se nogen af disse dyr, desv\u00e6rre.<\/p>\n

\"\"

Et par eksemplarer af de st\u00f8rste, men udg\u00e5ede bl\u00e5 ceder (Cedrus atlantica<\/em>)<\/p><\/div>\n

Alligevel var det imponerende nok at g\u00e5 en tur blandt de 30 til 40 meter h\u00f8je, majest\u00e6tiske cedertr\u00e6er, der ogs\u00e5 – p\u00e5 grund af n\u00e5lenes farve – kaldes s\u00f8lvceder. Efter en vandretur p\u00e5 godt en time gik vi tilbage til Abdoul og minibussen, og turen gik tilbage til Fez.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"

Flotte eksemplarer af bl\u00e5 ceder (Cedrus atlantica<\/em>)<\/p><\/div>\n

Efter en lille pause i vores v\u00e6relser i riaden, gik vi ud i byen for at f\u00e5 lidt at spise, og vi fandt her en lille restaurant med udsigt over porten Bab Boujloud, hvor vi kunne nyde aftensmaden, inden vi slog os ned for lidt hygge p\u00e5 Medina Caf\u00e9.
\nEllers var det bare hjem i seng – vi skulle jo tidligt op i morgen for at n\u00e5et flyet tilbage til Europa.<\/span><\/p>\n

Torsdag, d. 20.3.
\n<\/span>Efter en kort nat stod Abdoul klar i riadens g\u00e5rd kl. 3:30 for at bringe os til lufthavnen, hvorfra vi skulle flyve med Ryanair til Frankrig for en mellemlanding i Beauvais-lufthavnen, inden turen kunne ende i K\u00f8benhavn, hvor vi havde en aftale med Sarah og Henrik, inden Kombardobussen bragte os tilbage til Aarhus.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

For\u00e5rstur til Afrikas nordvestligste land – sammen med Manuela, Claudias s\u00f8ster, og hendes mand, Dirk, som vi bla. var i Barcelona sammen med sidste \u00e5r. Forberedelserne til turen tog rigtig fart i den sidste halvdel af februar, hvor flybilletter blev … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-14903","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-selv-arrangeret"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14903","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=14903"}],"version-history":[{"count":119,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14903\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":15445,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14903\/revisions\/15445"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=14903"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=14903"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=14903"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}