\nRejsen startede ved 3-tiden om morgenen, hvor vi forlod Aarhus for at n\u00e5 morgenflyet til Malta, og kl. 6 sad vi klar p\u00e5 vores pladser i flyet, der efter tre timer i luften landede i 16 graders varme i Malta International Airport. Herfra tog vi en Uber til vores hotel, 1926 Le Soleil Hotel & Spa<\/a>, der l\u00e5 t\u00e6t ved havnefronten i Sliema, en forstad til Valletta.
\nDa vi f\u00f8rst havde vores v\u00e6relse kl. 15, besluttede vi at tage en tur i det fine vejr ind til Valletta og s\u00e5 tilbringe nogle timer der…
\nDet startede s\u00e5 med en vandretur p\u00e5 havnepromenaden i Sliema, hvor vi betragtede huse, liv p\u00e5 gaden og kirker, og hvor vi egentlig ville tage b\u00e5den over til Valletta, men den afgik ikke, da det bl\u00e6ste for meget.<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta001.jpg\")
Huse langs havnepromenaden i Sliema<\/p><\/div>\n
Netop derfor vandrede vi n\u00e6sten helt ind til bunden af havnen og til bydelen Msida, hvor vi ved Knisja Parrokkjali tal-Imsida, en katolsk kirke, der blev indviet i 1894.<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta002.jpg\")
Kirken Knisja Parrokkjali tal-Imsida<\/p><\/div>\n
Her steg vi i s\u00e5 ind i en Uber for at komme det sidste stykke ind til Triton-springvandet, der er placeret lige uden for byporten. Springvandet best\u00e5r af tre <\/span>havguder (Tritoner) i bronze,<\/span> der symboliserer Maltas forbindelser med havet, og de<\/span> holder over deres hoveder et stort bassin med en diameter p\u00e5 5 meter<\/span>. Springvandet, der er designet og konstrueret mellem 1952 og 1959, er et af de vigtigste vartegn p\u00e5 Malta. Triton-springvandet<\/p><\/div>\n Triton-springvandet; N\u00e6rbillede af de tre havguder<\/p><\/div>\n Fra springvandet bev\u00e6gede vi os ind over voldgraven, gennem byporten og ind p\u00e5 Freedom Square, hvor vi havde Maltas modernistiske Parlament p\u00e5 h\u00f8jre h\u00e5nd og Socialministeriet til venstre.<\/span><\/span><\/p>\n Socialministeriet p\u00e5 Freedom Square<\/p><\/div>\n Lidt l\u00e6ngere fremme ligger byens friluftsscene, <\/span>Pjazza Teatru Rjal,<\/strong> hvor der er plads til 800 tilskuere. Teatret er bygget ind i ruinerne af et gammelt operahus, der blev s\u00f8nderbombet under 2. Verdenskrig, og hvor man i dag kun ser nogle enkeltst\u00e5ende s\u00f8jler.<\/span> Palazzo Ferreira<\/p><\/div>\n Fra paladset begyndte vi p\u00e5 en tur ned af Triq Ir-Repubblika (Republic Street), der er Vallettas hovedgade – pr\u00e6get af mange, sm\u00e5 butikker og deraf f\u00f8lgende liv. Det indre af den tidligere markedshal, Is-Suq tal-Belt<\/p><\/div>\n Vi valgte at bes\u00f8ge hallen og fandt en bod, der serverede maltesiske specialiteter – som blev nydt med en flaske vand. P\u00e6ne moderniserede altaner i en lille gade<\/p><\/div>\n … knap s\u00e5 p\u00e6n facade til en butik<\/p><\/div>\n Udsmykning med helgen- og Kristusfigurer p\u00e5 husene<\/p><\/div>\n Efter lidt tilf\u00e6ldig vandren faldt vi over et temmelig undseeligt skilt, der ledte vej til St. Catherine’s Monastery and Secret Garden i St. Christopher Street. Stedet er ogs\u00e5 kendt som Mysterium Fidei-museet. Klosterhaven – The Secret Garden<\/p><\/div>\n … omgivet af skyggefulde gange<\/p><\/div>\n Det viste sig, at vi var kommet indenfor i et kloster, der i mere end 400 \u00e5r havde v\u00e6ret lukket for offentligheden og f\u00f8rst blev \u00e5bnet for g\u00e6ster i 2023. Klostret blev grundlagt i 1575 for at tage sig af for\u00e6ldrel\u00f8se piger, og det blev bygget af sten, der blev udgravet i et \u00e5bent stenbrud p\u00e5 stedet, og brydningen af stenene dannede et underjordisk kompleks, der nu er omdannet til Mysterium Fidei-museet. Museet giver et indblik i de augustinske nonners hverdag, og p\u00e5 turen rundt kunne vi se alt fra deres enkle sovev\u00e6relser og vaskerum til systuer, k\u00f8kkener og badev\u00e6relser. Klostret huser ogs\u00e5 et ‘kontrolrum’, hvor nonnerne styrede de unge kvinder, der blev anset for at v\u00e6re trusler mod den tids moral. St. Catherine’s Monastery: En nonnes sovev\u00e6relse<\/p><\/div>\n St. Catherine’s Monastery: vaskeplads<\/p><\/div>\n St. Catherine’s Monastery: systue<\/p><\/div>\n Ud over nonnernes simple celler rummer museet ogs\u00e5 en have med urter, frugttr\u00e6er og tre ferskvandsbr\u00f8nde samt husdyr som h\u00f8ns og kaniner. St. Catherine’s Monastery: det lille kapel<\/p><\/div>\n I dag bor der en lille h\u00e5ndfuld nonner i klostret, noget vi i \u00f8vrigt ikke bem\u00e6rkede. Indtryk fra St. Dominic Priory \u2013 Sortebr\u00f8drenes tradition<\/p><\/div>\n Ved et bes\u00f8g p\u00e5 Black Friars Experience tr\u00e6der man ind i dominikanernes verden, hvor vi bla. kunne bes\u00f8ge et museum samt Vor Frue Basilika af Porto Salvo & St. Dominic – en basilika, der er bygget p\u00e5 stedet for det f\u00f8rste lille kapel fra 1571. Dette kapel blev senere revet ned og erstattet med den nuv\u00e6rende kirke fra 1889.<\/span> Kirkerummet i Vor Frue Basilika af Porto Salvo & St. Dominic<\/p><\/div>\n Udsmykning af en kuppel i Vor Frue Basilika af Porto Salvo & St. Dominic<\/p><\/div>\n Efter <\/span>dette kig ind i en verden, der har v\u00e6ret lukket for offentligheden i mere end 400 \u00e5r, gik turen videre forbi La Borsa, B\u00f8rsen, der ligger i et hus, der er opf\u00f8rt til form\u00e5let i 1857, og efter yderligere nogle skridt endte vi p\u00e5 den stor plads St. Georges Square – Misrah San <\/span>\u0120or\u0121 p\u00e5 maltesisk. Her ligger bla. Grandmaster Palace, pr\u00e6sidentpaladset.<\/p>\n La Borsa<\/p><\/div>\n St. Georges Square set fra Grandmaster Palace, pr\u00e6sidentpaladset<\/p><\/div>\n I \u00f8vrigt blev der ikke tid til mere vandren rundt i byen i denne omgang, og vi bev\u00e6gede os derfor hurtigt gennem mindre gader med farvestr\u00e5lende altaner tilbage til Triton-springvandet; vores hotelv\u00e6relse stod jo nu klar og ventede p\u00e5 os. Mandag, d. 3.2.<\/span> Mdina – Main Gate<\/p><\/div>\n Vi gik over stenbroen, der f\u00f8rte over voldgraven, hen til porten og videre ind i byen. Mdinas politistation, lige inden for Main Gate<\/p><\/div>\n Vores tur bragte os forbi Mdinas politistation samt det lille, undseelige St. Agatha’s Kapel fra det 17. \u00e5rhundrede. St. Agatha er Maltas skytsengel, og det siges, at kapellet spillede sin st\u00f8rste rolle i 1551, mens tyrkerne havde belejret Mdina. Da det s\u00e5 v\u00e6rst ud for malteserne, \u00e5benbarede Agathe sig for en nonne p\u00e5 det sted, hvor kapellet i dag ligger, og anbefalede, at alle if\u00f8rte sig farvestr\u00e5lende gevandter og gik op p\u00e5 byens mure for at bede til hende. Det viste sig at v\u00e6re en god ide, for da tyrkerne s\u00e5 det, troede de, at byen var fyldt med tosser, s\u00e5 drog ud af byen. Dette er man stolte af i Mdina, og byens befolkning fejrer episoden ved at g\u00e5 p\u00e5 bymuren en gang om \u00e5ret. St. Agatha’s Kapel<\/p><\/div>\n Fra kapellet fortsatte vi gennem meget smalle str\u00e6der til en anden af Mdinas porte, Gr\u00e6kerporten, Brama Grecka, hvor vi – sammen med et par skoleklasser – s\u00f8gte tilflugt for regnen, der begyndte at falde, men da det ikke s\u00e5 ud til, at regnen ville stoppe inden for de n\u00e6ste minutter, s\u00f8gte vi til caf\u00e9en il-Mahzen over for turistf\u00e6lden ‘The Knights of Malta’. P\u00e5 vej gennem Mdinas smalle str\u00e6der<\/p><\/div>\n En lille plads i Mdina<\/p><\/div>\n Da regnen hurtigt hold op, gik vi videre nordp\u00e5 til hotellerne ‘Blue Mdina Door’, som var et yndet fotomotiv, og Casa Del Tesoriere, der havde facaden ud mod Plaza del Basti\u00f3n. I det hele taget et sk\u00f8nt hj\u00f8rne af byen som mange turister s\u00f8gte mod, fordi man herfra havde en flot udsigt ud over landskabet nord for Mdina. Casa Del Tesoriere p\u00e5 Plaza del Basti\u00f3n<\/p><\/div>\n Efter at have nydt udsigten gik vi videre ad Triq is-sur langs bymuren til Mdinas centrale plads, Pjazza San Pawl med flere markante bygninger – ikke mindst St. Paul’s Cathedral (Katidral ta’ San Pawl) \u00f8st for pladsen. Nord for pladsen ligger <\/span>Casa Gourgion, der var hjem for en tidligere adelsfamilie, familien Gourgion, der i dag er et museum, der viser, hvordan denne adelsfamilie levede i det 19. \u00e5rhundrede.<\/p>\n Casa Gourgion<\/p><\/div>\n Vores tur fortsatte til Pjazza tal-Arcisq, og her stod f\u00f8rst et bes\u00f8g i katedralen og derefter i katedralmuseet p\u00e5 programmet. St. Paul’s Cathedral<\/p><\/div>\n Den oprindelige katedral blev – som s\u00e5 mange andre bygninger i landet – \u00f8delagt under <\/span>jordsk\u00e6lvet i 1693<\/span> , s\u00e5 den blev fjernet helt og den nuv\u00e6rende katedral blev herefter bygget i <\/span>barokstil<\/span> mellem 1696 og 1705.<\/span><\/p>\n St. Paul’s Cathedral – interi\u00f8r<\/p><\/div>\n Specielt for katedralen er, at det meste af gulvet\u00a0<\/span>best\u00e5r af indlagte <\/span>gravsten<\/span> eller erindringsmarmorplader, svarende til dem, der findes ved <\/span>St. John’s Co-Cathedral<\/span> i <\/span>Valletta. St. John’s Cathedral: erindringsmarmorplader<\/p><\/div>\n Efter vores bes\u00f8g i katedralen fortsatte vi over pladsen og ind i katedralmuseet, der er etableret i 1897 i et tidligere seminarium, der var bygget mellem 1733 og 1742 – ligeledes i barokstil. Katedralmuseet – over for katedralen<\/p><\/div>\n Museet indeholder en del kirkelige artefakter, men det der i f\u00f8rste omgang fangede vores interesse var en r\u00e6kke religi\u00f8se kunstv\u00e6rker, hvoraf de \u00e6ldste var malet i det 14. \u00e5rhundrede og tidligere var placeret i katedralen. Fire malerier fra katedralen, der blev \u00f8delagt af jordsk\u00e6lvet i 1693<\/p><\/div>\n L\u00e6ngst tid brugte vi dog i en lille sal, hvor man kunne betragte en samling best\u00e5ende af 76 originale tr\u00e6snit fremstillet af Albrecht D\u00fcrer. Tr\u00e6snittene illustrerede scener fra Jesus liv. 2 tr\u00e6snit af Albrecht D\u00fcrer fra 1509<\/p><\/div>\n Efter vores bes\u00f8g i katedralmuseet blev der ogs\u00e5 lige tid til et bes\u00f8g i Bebudelseskirken, der er karmelitternes kirke i Mdina. Kirken, der ligger ganske t\u00e6t ved katedralen og blev bygget mellem 1660 og 1675, er kendt for sin smukke udsmykning. Kirken overlevede jordsk\u00e6lvet i 1693, og den fungerede som byens sognekirke i den periode, hvor katedralen blev genopf\u00f8rt efter at den var blevet \u00f8delagt af omtalte jordsk\u00e6lv. Mdina – et kig ned ad Triq Il Villegaignon med Bebudelseskirken i baggrunden<\/p><\/div>\n Fra Bebudelseskirken gik turen ud af Mdina, som vi forlod gennem hovedporten, og vi vandrede herefter langs Mdinas voldgrav og videre ud i forstaden Rabat.<\/span><\/span><\/p>\n Et sidste kig ind over Mdinas bymur<\/p><\/div>\n Vores tur i byen gik gennem en af de mere kendte gader, Triq San Pawl, hvor vi kunne betragte de flotte bygninger og – endnu engang – de farverige altaner. Vores m\u00e5l med turen var\u00a0<\/span><\/span>Wignacourt Museum – ikke s\u00e5 meget p\u00e5 grund af museet, men mere p\u00e5 grund af den ber\u00f8mte grotte, hvor apostlen Paulus menes at have opholdt sig og boet i tre m\u00e5neder, efter at han led skibsbrud i \u00e5r 60 e.Kr. Grotten blev i begyndelsen af det 17. \u00e5rhundrede et yndet pilgrimsm\u00e5l, da den blev tilskrevet magiske evner. Det skulle v\u00e6re s\u00e5dan, at<\/span> hvis man tager lidt puds fra v\u00e6ggen og l\u00e6gger det hos en syg, bliver den syge omg\u00e5ende rask. Grotten, hvor apostlen Paulus menes at have opholdt sig<\/p><\/div>\n Det var da lidt stort at st\u00e5 og kigge ind i denne grotte – ogs\u00e5 selv om vi ikke fik afpr\u00f8vet grottens helbredende kraft. P\u00e5 vej ned i gravpladserne under Wignacourt Museum<\/p><\/div>\n De \u00e6ldste af gravpladserne indeholdt nicher, dels til kremerede menneskelige rester, dels til begravede lig. Grave under Wignacourt Museum<\/p><\/div>\n Grave under Wignacourt Museum<\/p><\/div>\n … og flere grave<\/p><\/div>\n I denne underjordiske verden gik vi rundt i et mix af smalle gange og sm\u00e5 opholdsrum med borde (agaper) indhugget som forh\u00f8jninger i gulvet, hvor de efterladte samledes ved en begravelse. Agape indhugget i gulvet<\/p><\/div>\n Et sp\u00e6ndende og fascinerende sted at vandre rundt… Grav fra St. Pauls Katakomber – set p\u00e5 museet<\/p><\/div>\n Derefter kiggede vi indenfor i et par af de mere end 25 komplekser, der i deres udformning var meget ens, men ikke virkede n\u00e6r s\u00e5 interessante som katakomberne under Wignacourt Museum, og i stedet valgte vi at bes\u00f8ge et tredje af Rabats underjordiske komplekser, St. Agathes Katakomber, der l\u00e5 blot 100 meter l\u00e6ngere nede ad gaden. St. Agathas kirke – bygget oven p\u00e5 katakomberne<\/p><\/div>\n I disse underjordiske gange og huler holdt den hellige Agatha sig skjult efter at v\u00e6re flygtet fra kristenforf\u00f8lgelserne i sin hjemby Catania p\u00e5 Sicilien. Katakomberne er opbygget som St. Pauls Katakomber, men de er bare mere interessante. For det f\u00f8rste kan man se skeletter fra tidlig kristen tid i nogle af gravene, bla. grave med b\u00e5de mand og kone, og for det andet er der til dels velbevarede fresker p\u00e5 v\u00e6ggene. Nedgangen til St. Agathes Katakomber ved siden af hendes orden<\/p><\/div>\n Det f\u00f8rste rum, man kommer ind, n\u00e5r man bes\u00f8ger stedet er en hule udformet som et kapel med fresker fra 12. til 15. \u00e5rh. med Agatha og andre hellige i situationer fra deres liv, men mange af freskerne har f\u00e5et ansigterne fjernet eller skamferet – et resultat af, at muslimerne har v\u00e6ret forbi. St. Pauls Basilika, Rabat<\/p><\/div>\n Herefter vandrede vi tilbage til P-pladsen foran Mdina Main Gate, hvorfra<\/span> turen gik med en Uber tilbage til hotellet. Her blev der lige tid til en enkelt drink i baren, inden vi kunne l\u00e6gge os p\u00e5 sengen og ford\u00f8je dagens indtryk.<\/span><\/span><\/p>\n Tirsdag, d. 4.2. Statuen af fiskeren og drengen ved havnen<\/p><\/div>\n Egentlig havde vi sat n\u00e6sen op efter at opleve byens ber\u00f8mte fiskemarked, men det viste sig, at det kun var om s\u00f8ndagen, der var rigtig gang i markedet – s\u00e5 det eneste, vi oplevede, var et par boder med turistskrammel… Flot bemalet fiskerb\u00e5d i havnebassinet<\/p><\/div>\n Ved denne tur kom vi i kontakt med en \u00e6ldre mand, der arrangerede ture i sin lille b\u00e5d langs kysten til nogle af de idylliske steder \u00f8st for byens. Og med en pris p\u00e5 10 <\/span>\u20ac pr person tilb\u00f8d han os en tur p\u00e5 en times tid ud til nogen af sev\u00e6rdighederne, som vi s\u00e5 kunne se fra s\u00f8siden. Det blev et ja herfra, og han t\u00f8ffede af sted med os, mens han fortalte, b\u00e5de om sig selv og sin familie, politik, livet i den lille havneby og sev\u00e6rdighederne, vi sejlede forbi.<\/p>\n St\u00f8rre b\u00e5d til tunfiskeri<\/p><\/div>\n P\u00e5 turen fik vi beskrevet is\u00e6r tunfiskeriets betydning for byen, og vi s\u00e5 flere af de store b\u00e5de, der brugtes i fangsten af de store fisk. H\u00f8jt beliggende Fort Delimara<\/p><\/div>\n Efter at have sejlet rundt om spidsen p\u00e5 Delimara-halv\u00f8en, svingede vi ind i bugten Kalanka Bay, f\u00f8r vi bes\u00f8gte Peters Pool, en beskyttet bugt, som om sommeren er fyldt med is\u00e6r unge mennesker, der springer i vandet fra klipperne. Ogs\u00e5 kendte maltesiske personligheder har tilbragt timer her, f.eks. er der et rids i en af klipperne, der mindes Dom Mintoff, Maltas\u00a0 premierminister i flere perioder, fra 1955-58 og igen fra 1971-84.<\/p>\n Peters Pool<\/p><\/div>\n Dom Mintoff \u00e6ret i klipperne ved Peters Pool<\/p><\/div>\n Fra Peters Pool sejlede vi nordp\u00e5 til den n\u00e6ste bugt, Il-\u0126ofra \u017c-\u017bg\u0127ira, hvor den store sev\u00e6rdighed er Hofriet Window, der er et hul i klippen mellem denne og den n\u00e6ste bugt. Det er ikke muligt at sejle gennem hullet, men vi kom da helt t\u00e6t p\u00e5, og det var et imponerende syn.<\/p>\n Hofriet Window<\/p><\/div>\n Herfra vendte vi s\u00e5 b\u00e5den, og turen gik tilbage til Marsaxlokk, hvor vi endnu engang man\u00f8vrerede forbi de smukke, farverige fiskerb\u00e5de og afm\u00f8nstrede med tak til skipper for en god tur.<\/p>\n Endnu en af de farverige fiskerb\u00e5de<\/p><\/div>\n Til bage i land besluttede vi os s\u00e5 for at bes\u00f8ge byens kirke, Santwarju tal-Madonna ta\u2019 Pompei. Kirken er bygget s\u00e5 sent som i 1890’erne, og den var som s\u00e5dan ikke s\u00e6rlig interessant.<\/p>\n Santwarju tal-Madonna ta\u2019 Pompei<\/p><\/div>\n Derfor \u00e6ndrede vi planer, vandrede lidt rundt i den \u00f8stligste del af havneomr\u00e5det, hvorefter vi satte os ned og n\u00f8d en kop kaffe i solen p\u00e5 kajen. Og efter denne lille pause, vandrede vi s\u00e5 videre sydvestp\u00e5 langs kysten til nabobyen, Bir\u017cebbu\u0121a.<\/p>\n Sm\u00e5 traditionelle fiskerb\u00e5de ved kaj<\/p><\/div>\n P\u00e5 denne tur vandrede vi forbi den gamle f\u00e6stning, Vendome Tower, i udkanten af byen. T\u00e5rnet, der daterer sig tilbage til 1715-16, blev bygget af Johannesordenen som en del af Maltas kystbef\u00e6stning, og det er i dag det eneste tilbagev\u00e6rende af sin slags, og t\u00e5rnet er i dag hovedkvarter for fodboldklubben Marsaxlokk FC.<\/p>\n Vendome Tower<\/p><\/div>\n L\u00e6ngere fremme n\u00e5ede vi frem til det tidligere omtalte fort, San Lu\u010bjan, der var beliggende n\u00e6sten midt mellem Marsaxlokk og Bir\u017cebbu\u0121a. Det originale t\u00e5rn p\u00e5 stedet blev bygget af <\/span>Johannesordenen<\/span> mellem 1610 og 1611, og det blev opgraderet til et fort i 1790’erne, inden det blev genopbygget og moderniseret af briterne i 1870’erne. I dag bruges t\u00e5rnet og fortet af Malta Aquaculture Research Centre, og der er ikke offentlig adgang til fortet. Fort San Lu\u010bjan<\/p><\/div>\n Fort San Lu\u010bjan – indgang til fortet<\/p><\/div>\n Videre vandrede vi til centrum langs havnepromenaden i Bir\u017cebbu\u0121a, hvor vi blev samlet op af en Uber og k\u00f8rt til vores n\u00e6ste bestemmelsessted, \u0126a\u0121ar Qim-templerne, hvor vi skulle se nogle af de \u00e6ldste menneskeskabte bygninger fra megalitisk tid – svarende til stenalderen her i Danmark. Det viste sig – kort fortalt – at blive dagens antiklimaks, idet tempelomr\u00e5det var lukket om tirsdagen – s\u00e5 der stod vi s\u00e5 bare med h\u00e5ret i postkassen… Udsigt over Wied i\u017c-\u017burrieq<\/p><\/div>\n Vi overvejede, om det var v\u00e6rd at tage en b\u00e5dtur for at se grotten fra havsiden, men l\u00e6ste, at det bedst kunne betale sig tidligt p\u00e5 dagen p\u00e5 grund af solens genskin i grotten fra det krystalbl\u00e5 hav – og da vi efterh\u00e5nden var sidst p\u00e5 dagen, s\u00e5 blev det ved tanken, og vi n\u00f8jedes med synet ovenfra… Den Bl\u00e5 Grotte, set ovenfra<\/p><\/div>\n Herefter m\u00e5tte vi vente lidt p\u00e5 en bil, der kunne bringe os hjem p\u00e5 hotellet, hvorefter vandrede langs vandet ‘hjemme i Sliema’ til Sliema Point Battery, hvor vi n\u00f8d vores aftensmad i restaurant Il-Fortizza, der var indrettet i fortet. Hyggeligt – og lidt dyrt.<\/span><\/p>\n Onsdag, d. 5.2.<\/span> 5 betjente til hest – i gallauniform<\/p><\/div>\n Her passerede vi 5 folk betjente fra det beredne politi, der havde stillet op i gaden og beredvilligt lod sig fotografere, men efter et mindre fotostop fortsatte vi til <\/span>Triq San Gwann, der ligger mellem retsbygningen og St. John’s Co-Cathedral.<\/span><\/p>\n Retsbygningen p\u00e5 Triq San Gwann<\/p><\/div>\n P\u00e5 denne plads st\u00e5r Det Store Belejringsmonument, ‘Il-Monument tal-Assedju l-Kbir’ til minde om den n\u00e6sten 4 m\u00e5neder lange belejring af Malta, der fandt sted i 1565, da Det Osmanniske Rige fors\u00f8gte at erobre \u00f8en. Det Store Belejringsmonument med blomster til Daphne Caruana Galizia<\/p><\/div>\n Fra pladsen gik vi ind i St. John’s Co-Cathedral, der er bygget af Johannesordenen mellem 1573 og 1578, og som er dedikeret til Johannes D\u00f8beren. (Navnet Co-Cathedral hentyder til, at katedralen deler biskops\u00e6de med en anden katedral, i dette tilf\u00e6lde katedralen i Mdina). Kirkerummet i St. John’s Co-Cathedral<\/p><\/div>\n Katedralens indre var oprindelig meget sparsomt udsmykket, men i 1660 beordrede stormester Raphael Cotoner indretningen af \u200b\u200binteri\u00f8ret \u00e6ndret – for at kirken skulle kunne konkurrere med Roms kirker. V\u00e6ggen i et af kapellerne<\/p><\/div>\n .. og udsmykning i et andet kapel<\/p><\/div>\n Vi brugte en del tid p\u00e5 at vandre rundt og betragte s\u00e5vel selve kirken med dens overd\u00e5dige udsmykning og de 9 kapeller, inden vi i kirkens sydvestlige hj\u00f8rne bes\u00f8gte en udstilling af nogle af de kunstv\u00e6rker, som maleren Caravaggio fremstillede, mens han boede p\u00e5 Malta fra juli 1607 til december 1608. Ikke mindst ‘Johannes D\u00f8berens Halshugning’ fra 1608 havde her en fremtr\u00e6dende plads og blev analyseret i en s\u00e6rudstilling. Caravaggio: Johannes D\u00f8berens Halshugning<\/p><\/div>\n Efter bes\u00f8get i katedralen gik vi videre til pladsen foran <\/span>Grandmaster Palace, hvor der \u00f8jensynligt var noget under opsejling; det ridende politi var m\u00f8dt op i fuld ornat, om men vi var p\u00e5 pladsen, forlod b\u00e5de politiet og flere luksusbiler med tonede ruder paladset. Hvad det var, fandt vi aldrig ud af.<\/p>\n Grandmaster Palace<\/p><\/div>\n I stedet bev\u00e6gede vi os gennem Vallettas sm\u00e5, hyggelige gader til Upper Barakka Gardens og Saluting Battery i byens sydvestlige hj\u00f8rne – desv\u00e6rre en smule for sent til at n\u00e5 at se affyringen af kanonerne kl. 12. Men det var heller ikke vores m\u00e5l!<\/p>\n P\u00e5 vej gennem hyggelig lille gade i Valletta<\/p><\/div>\n Motiv fra Upper Barakka Gardens<\/p><\/div>\n Saluting Battery med Fort St. Angelo i baggrunden<\/p><\/div>\n I stedet tog vi elevatoren ned til Valletta Havnefront, hvorfra vi tog f\u00e6rgen over til byen Birku, xder har udviklet en lang historie med maritime, merkantile og milit\u00e6re aktiviteter. St. Lawrence’s kirke<\/p><\/div>\n Da <\/span>
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta003.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta004.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta005.jpg\")
\nOver for teatret ligger et af byens gamle paladser, <\/span><\/span>Palazzo Ferreira, der er bygget i slutningen af det 19. \u00e5rhundrede p\u00e5 en grund, hvor Johannesordenen tidligere havde et st\u00f8beri til fremstilling af ordenens v\u00e5ben. Paladset er byens n\u00e6stst\u00f8rste – efter Stormesterens Palads.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta006.jpg\")
\nVi forlod dog den livlige gade for at s\u00f8ge mod byens overd\u00e6kkede tidligere markedshal, Is-Suq tal-Belt, der i dag er Valettas svar p\u00e5 Street Food. Hallen, der er bygget mellem 1859 og 1861, er kendetegnet ved at v\u00e6re Maltas f\u00f8rste bygning, der hovedsagelig var bygget af jern. Bygningen\u00a0 var oprindelig t\u00e6nkt som en markedshal, hvor b\u00f8nder og fiskere fra omegnen kunne komme for at afs\u00e6tte deres varer, men siden 2018 har den fungeret som spisested med boder fra forskellige lande.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta007.jpg\")
\nEfter en lille pause her gik turen videre gennem sm\u00e5 gader, hvor vi betragtede de mange farverige tr\u00e6altaner, nogle flotte, nymalede og moderniserede, andre mere forfaldne – og vi s\u00e5 mange figurer, der relaterede sig til indbyggernes st\u00e6rke katolske tro.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta008.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta009.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta010.jpg\")
\nUden at vide, hvad det s\u00e5 ellers indebar, besluttede vi at kigge n\u00e6rmere p\u00e5 stedet, som vi ikke umiddelbart kunne finde noget om p\u00e5 nettet – og heller ikke var n\u00e6vnt i nogen af de rejseb\u00f8ger, vi havde l\u00e6st. Alts\u00e5 l\u00f8ste vi indgangsbillet, downloadede en audioguide og gik p\u00e5 opdagelse, nu hvor vi stod i en smuk klosterhave – The Secret Garden.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta011.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta012.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta016.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta014.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta013.jpg\")
\nI et hj\u00f8rne af klostret tr\u00e5dte man ind i et kapel, der <\/span><\/span>fungerede som gravplads for nonnerne, som lovede aldrig at vove sig ud over klosterets mure, ikke engang i d\u00f8den.
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta015.jpg\")
\nEfter dette r\u00f8rende bes\u00f8g i St. Catherine’s Monastery<\/span> tr\u00e6ngte vi til en kop kaffe, og vi fandt derfor en lille caf\u00e9, hvor vi kunne sidde udenfor og nyde kaffen.
\nEfter kaffen gik turen videre til en anden af Vallettas skjulte perler:\u00a0<\/span>Black Friars Experience, der lige som ovenn\u00e6vnte nonnekloster har v\u00e6ret lukket for offentligheden indtil 2023.
\nBlackfriars er et navn for medlemmer af dominikanerordenen, og navnet skyldes den sorte frakke, de b\u00e6rer.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta017.jpg\")
\n<\/span><\/strong><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta018.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta019.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta020.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta021.jpg\")
\nAftenen tilbragte vi p\u00e5 hotellet – hvor vi fik serveret en l\u00e6kker aftensmad.<\/p>\n
\nDagens program stod p\u00e5 et bes\u00f8g i Maltas gamle hovedstad, Mdina, samt dennes forstad, Rabat, s\u00e5 efter morgenmadet tog vi af sted og blev sat af ved hovedporten – Main Gate, hvorigennem vores tur startede ind i byen.
\nPorten er bygget i barokstil i 1724, og den erstattede en tidligere port, der var blevet \u00f8delagt under jordsk\u00e6lvet i 1693. Omridset af den tidligere port, der nu er muret helt til, ses til h\u00f8jre for den nuv\u00e6rende port, der bla. er kendt fra det tredje afsnit af den f\u00f8rste s\u00e6son af ‘Games of Thrones’.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta022.jpg\")
\nMdina er den mindste, mest kompakte og bedst bevarede middelalderby i verden, siger man – og ganske lille er den med et areal p\u00e5 0,5 km2<\/sup> og blot 250-300 faste indbyggere. Byen, der er anlagt som en f\u00f8nikisk koloni omkring \u00e5r 700 f.Kr., blev erobret af romerne under de puniske krige, og de byggede her den romerske guvern\u00f8rs palads, hvor <\/span>St. Paul’s Cathedral i dag ligger. Samtidig navngav de byen Melita. Mellem 870 e.Kr. og den normanniske erobring af Malta i 1091, var Mdina under arabisk indflydelse, og eksempler p\u00e5 arabernes tilstedev\u00e6relse kan stadig ses flere steder i arkitekturen – p\u00e5 trods af jordsk\u00e6lvet, der \u00f8delagde mange bygninger i 1693.
\nMdina<\/span> er anlagt med meget smalle str\u00e6der – ofte s\u00e5 smalle, at man kan n\u00e5 husene p\u00e5 begge sider af str\u00e6derne, hvis man strakte armene ud, og hvis man – som vi gjorde – begiver sig til venstre, n\u00e5r man er kommet gennem Main Gate, s\u00e5 oplever man de mere enkle og ikke n\u00e6r s\u00e5 udsmykkede huse i byen – samtidig med at man kommer lidt v\u00e6k fra de fleste af de andre turister.
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta023.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta024.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta025.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta026.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta027.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta028.jpg\")
\nSt. Paul’s Cathedral<\/span>, der er<\/span> dedikeret til <\/span>apostlen<\/span> Paulus, blev grundlagt i det 12. \u00e5rhundrede, og if\u00f8lge traditionen er den bygget p\u00e5 stedet, hvor den romerske guvern\u00f8r <\/span>Publius<\/span> m\u00f8dte Paulus efter hans skibbrud p\u00e5 Malta.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta029.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta030.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta031.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta032.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta033.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta034.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta035.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta036.jpg\")
\nI<\/span> 1617 blev kontrollen over grotten overdraget til Johannesordenen, og siden da har to paver bes\u00f8gt stedet.
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta037.jpg\")
\nFra grotten gik vi videre ned i de labyrinter af gravpladser, katakomber, der findes under museet. Gravpladserne stammer fra flere perioder, lige fra punisk, romersk og tidlig kristen tid til et kompleks fra Anden Verdenskrig med 50 v\u00e6relser, som man brugte til bombely.<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/03\/2502-Malta038.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/03\/2502-Malta039.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/03\/2502-Malta040.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/03\/2502-Malta041.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/03\/2502-Malta042.jpg\")
\nOppe i lyset igen gik vi videre til de n\u00e6ste katakomber, St. Pauls Katakomber, der er de st\u00f8rste p\u00e5 Malta, og som blev anlagt i f\u00f8r-kristen tid, hvor romerne ikke ville lade de d\u00f8de blive begravet inden for bymurene (i Mdina, forst\u00e5s). Siden blev katakomberne tilholdssted for de kristne menigheder, der holdt gudstjenester og begravede deres d\u00f8de her.
\nVi startede med at bes\u00f8ge det lille museum, hvor vi fik et indblik i, hvordan de d\u00f8de blev begravet her, og vi s\u00e5 en grav, der var opbygget pr\u00e6cis som man fandt den. Meget interessant.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta043.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/03\/2502-Malta044.jpg\")
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/03\/2502-Malta045.jpg\")
\nI forbindelse med katakomberne findes et noget rodet museum, som vi vandrede rundt i, mens vi ventede p\u00e5 en guidet tur i katakomberne – en eksklusiv tur for bare Claudia og jeg.
\nDesv\u00e6rre var fotografering strengt forbudt, hvilket der blev gjort opm\u00e6rksom p\u00e5 rundt om hvert hj\u00f8rne, hvor vi kom frem…
\nEfter bes\u00f8get i St. Agathas Katakomber overmandede sulten os, og vi s\u00f8gte tilflugt for en tidlig aftensmad i et pizzaria p\u00e5 byens centrale plads, lige ved Wignacourt Museum og den smukke <\/span><\/span>St. Pauls Basilika.
\n<\/span><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/03\/2502-Malta046.jpg\")
\nDenne dag ville vi benytte til en tur sydp\u00e5 til Maltas st\u00f8rste og vigtigste havneby, Marsaxlokk, og omr\u00e5det vest for byen – med et bes\u00f8g ved \u0126a\u0121ar Qim-templerne og\u00a0Den Bl\u00e5 Grotte, s\u00e5 efter morgenmadet tog vi af sted og blev sat af ved havnefronten i Marsaxlokk ved en statue af fiskeren og drengen.
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta047.jpg\")
\nI stedet vandrede vi en tur langs havnebassinet og betragtede de flotte, bemalede fiskerb\u00e5de, der l\u00e5 i vandet.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta048.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta049.jpg\")
\nEllers sejlede vi f\u00f8rst forbi det h\u00f8jt beliggende Fort Delimara, der blev bygget mellem 1876 og 1878 af <\/span>briterne for at beskytte Marsaxlokk havn, blandt andet sammen med Fort\u00a0<\/span>San Lu\u010bjan p\u00e5 den vestlige side af havneindl\u00f8bet.
\nFort Delimara blev slemt medtaget under 2. Verdenskrig p\u00e5 grund af fjendtlige luftangreb, men det blev i brug indtil 1956, da briterne afskaffede kystforsvaret i hele imperiet. I 1964 overtog Maltas regering administrationen af fortet, og det h\u00f8rer i dag under Malta Heritage, der har planer om at restaurere det og \u00e5bne et museum i fortets bygninger.
\nFortet blev i \u00f8vrigt brugt i optagelserne til filmen <\/span>‘Assassin’s Creed’<\/span> fra 2016.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta050.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta051.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta052.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta053.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta054.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta055.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta057.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta056.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta058.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta059.jpg\")
\nI stedet blev det til en vandretur p\u00e5 cirka halvanden kilometer til et par udsigtspunkter; f\u00f8rst over <\/span>Wied i\u017c-\u017burrieq, hvorfra der arrangeres b\u00e5dture til Den Bl\u00e5 Grotte, og derefter et velbes\u00f8gt udsigtspunkt, hvorfra man havde et fint udsyn til Den Bl\u00e5 Grotte.
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta060.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta061.jpg\")
\nDenne dag var afsat til endnu et bes\u00f8g i Valletta – efterfulgt af en udflugt til Birgu, der i dag nok mere er kendt under navnet Citt\u00e0 Vittoriosa<\/span>, ‘Sejrrig By’, og som faktisk tjente som base for <\/span>Johannesordenen<\/span> og var <\/span>de facto<\/span> hovedstad p\u00e5 Malta fra 1530 til 1571.
\nEfter morgenmaden k\u00f8rte vi f\u00f8rst til Triton-springvandet ved Vallettas byport og vandrede herfra ad hovedgaden Triq Ir-Repubblika mod bymidten.
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta062.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta064.jpg\")
\nMonumentet har siden oktober 2017 v\u00e6ret brugt som et midlertidigt mindesm\u00e6rke for at mindes journalisten, bloggeren og forfatteren Daphne Caruana Galizia, der blev dr\u00e6bt af en bilbombe d. 16. oktober 2017.
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta063.jpg\")
\nAt bev\u00e6ge sig ind i St. John’s Co-Cathedral er som at bev\u00e6ge sig ind i pomp, pragt og guld og st\u00e5 midt blandt v\u00e6rdifulde kunstv\u00e6rker…
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/03\/2502-Malta065.jpg\")
\nKatedralen indeholder ni kapeller, hvoraf \u00e9t er dedikeret til Vor Frue af Philermos, mens resten er dedikeret til skytshelgenerne for hver af Johannesordenens otte sprog (eller afdelinger).
\nP\u00e5 sydsiden af \u200b\u200bkirken finder man – ud over ovenn\u00e6vnte kapel – kapellerne for Langue of Auvergne, Langue of Arago<\/span>n og Langue of Castilla, Leon og Portugal.
\nP\u00e5 nordsiden findes kapellerne for den anglo-bayerske Langue, Langue of Provence, Langue of France, Langue of Italy samt Langue of Germany.<\/span>
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/03\/2502-Malta066.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/03\/2502-Malta067.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/03\/2502-Malta068.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta069.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta070.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta071.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta072.jpg\")
\nByen er bla. kendt for sin vigtige rolle i den store osmanniske belejring af Malta<\/span> i 1565.
\nEfter at vi var kommet i land igen – p\u00e5 Birgu Havnefront – satte vi os ned og n\u00f8d en kop kaffe i en lille caf\u00e9, inden vi fortsatte ind mod centrum af byen, hvor det f\u00f8rste stop blev\u00a0<\/span>St. Lawrence’s kirke.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2025\/02\/2502-Malta073.jpg\")