{"id":14149,"date":"2017-07-25T22:39:00","date_gmt":"2017-07-25T22:39:00","guid":{"rendered":"https:\/\/dagsberg.net\/?p=14149"},"modified":"2025-08-24T16:59:51","modified_gmt":"2025-08-24T16:59:51","slug":"kasakhstan17","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/2017\/07\/25\/kasakhstan17\/","title":{"rendered":"Kasakhstan 8.-19.7.17"},"content":{"rendered":"

Rejsebeskrivelse under udarbejdelse!
<\/strong><\/em>Vi – dvs. b\u00e5de Claudia og jeg – var meget begejstrede for vores bes\u00f8g p\u00e5 Verdensudstillingen i Hannover (EXPO Hannover) i \u00e5r 2000, og vi bes\u00f8gte faktisk udstillingen indtil flere gange i l\u00f8bet af \u00e5ret i forbindelse med vores familiebes\u00f8g i byen.
Da vi derfor, i l\u00f8bet af for\u00e5ret l\u00e6ste, at Verdensudstillingen i \u00e5r ville blive arrangeret i Kasakhstans hovedstad, Astana, besluttede vi – med de gode minder fra Hannover in mente, at det m\u00e5tte vi da opleve. Og Kasakhstan, verdens 9. st\u00f8rste land, ligger jo ikke s\u00e5 vanvittigt langt v\u00e6k fra Danmark. Alts\u00e5 blev billetterne bestilt til 10 dage i landet, der var lidt uden for vestlige turisters bevidsthed. Ingen af dem, vi kendte, havde erfaringer med at rejse i landet, og det skulle endvidere vise sig at blive lidt af en udfordring at kommunikere med folk p\u00e5 andet end russisk og kasakhisk – sprog, som vi ikke beherskede.<\/p>\n

L\u00f8rdag, d. 8.7.<\/span>
Dagen for afgangen oprandt og vi tog toget til K\u00f8benhavn for at s\u00e6tte os i et fly til Istanbul, hvorfra vi skulle videre med et fly til Kasakhstans st\u00f8rste by, Almaty. Med andre ord – blot en rejsedag og med i alt 8 timer i et fly…<\/p>\n

S\u00f8ndag, d. 9.7.<\/span>
Vi landede i Almaty International Airport f\u00f8rst p\u00e5 eftermiddagen, hvorefter vi fik hj\u00e6lp til at finde og booke en taxa, der kunne bringe os til vores hotel, Grushevy Hospitality Boutique, der l\u00e5 i den \u00f8stlige ende af byen, men alligevel t\u00e6t ved centrum. En uproblematisk tur p\u00e5 knap en halv time.
Vi oplevede herefter en venlig modtagelse p\u00e5 hotellet, men det kr\u00e6vede lidt arbejde at f\u00e5 forklaret, hvem vi var, og at vi havde reserveret et v\u00e6relse. Efter lidt tid kom der dog skred i det, og vi fik vores v\u00e6relse – med en dobbeltseng med en madras, der n\u00e6ppe var mere end 1 cm tyk. Det kunne godt blive nogle h\u00e5rde n\u00e6tter forude…<\/p>\n

\"\"

Grushevy Hospitality Boutique – uden og med personale<\/p><\/div>\n

Efter indkvarteringen besluttede vi os for at kigge lidt p\u00e5 byen, s\u00e5 vi tog vandreskoene p\u00e5 og vovede os af sted. Det var imidlertid sv\u00e6rere end som s\u00e5, selv om vi var udstyret med GPS i telefonerne, idet vejskilte var med kyrillisk skrift, mens vores telefoner brugte latinske bogstaver. Alts\u00e5 var vi fra starten kraftigt udfordret! Efterh\u00e5nden l\u00e6rte vi os dog at man\u00f8vrere rimelig sikkert rundt i bybilledet.
Vores vandretur bragte os til Panfilov-parken, der er dedikeret til 28 soldater fra en Alma-Ata infanterienhed fra den R\u00f8de H\u00e6r, som angiveligt d\u00f8de under 2. Verdenskrig i slaget ved Moskva. I parken, der er opkaldt efter den sovjetiske general Ivan Panfilov, der forsinkede den tyske fremrykning ind i Moskva under Operation Barbarossa, br\u00e6nder en evig flamme for de faldne soldater. Flammen br\u00e6nder foran et imponerende monument for ovenn\u00e6vnte infanterienhed.<\/p>\n

\"\"

Den evige flamme for de faldne soldater fra WW2<\/p><\/div>\n

\"\"

Monumentet for de 28 soldater fra en Alma-Ata infanterienhed fra den R\u00f8de H\u00e6r<\/p><\/div>\n

Vores bes\u00f8g i parken gjaldt dog i f\u00f8rste omgang den smukke og maleriske Voznesensk-katedral, der er placeret midt i parken. Opf\u00f8relsen af katedralen begyndte i september 1904 i anledning af 50-\u00e5ret for grundl\u00e6ggelsen af Almaty, og den blev indviet i juli 1907.
Katedralen, der med sin h\u00f8jde p\u00e5 56 meter er den n\u00e6sth\u00f8jeste tr\u00e6konstruktion i verden, blev i perioden 1929-95 – under det kommunistiske styre i Sovjetunionen – brugt som museum, men har ellers fungeret som russisk-ortodoks kirke b\u00e5de f\u00f8r og efter denne periode.<\/p>\n

\"\"

Voznesensk-katedralen<\/p><\/div>\n

Rundt om parken er i \u00f8vrigt flere sp\u00e6ndende og betydende bygninger; mod syd ligger det nationale, p\u00e6dagogiske universitet, og mod \u00f8st b\u00e5de det milit\u00e6rhistoriske museum og et museum med musikinstrumenter.<\/p>\n

\"\"

Det milit\u00e6rhistoriske museum set fra Panfilov Park<\/p><\/div>\n

Fra parken vandrede vi videre nordp\u00e5 til den Gr\u00f8nne Bazar, der er et marked, der har eksisteret siden 1875, og som er et vigtigt handelssted i Almaty. Markedet fungerede oprindelig som g\u00e6steg\u00e5rd for rejsende k\u00f8bm\u00e6nd fra n\u00e6r og fjern, men da Almaty i 1887 blev ramt af et stort jordsk\u00e6lv, blev det meste af omr\u00e5det – inklusiv markedet – \u00f8delagt. I 1927 blev basaren rekonstrueret og fik navnet Central Farm Market, men i folks bevidsthed var det dog kendt som K\u00f6k Bazaar – den Gr\u00f8nne Bazar. Vi vandrede lidt rundt i basaren – dog uden at lade os friste af de mange forskellige tilbud p\u00e5 krydderier, tilberedte f\u00f8devarer, tekstiler mm.<\/p>\n

\"\"

Indgangen til den Gr\u00f8nne Bazar<\/p><\/div>\n

Fra markedet fortsatte vi nordp\u00e5 til en af de st\u00f8rste moskeer i Kasakhstan, Almaty Central Mosque, der er bygget p\u00e5 stedet for en \u00e6ldre, nedbr\u00e6ndt moske fra 1890.
Moskeen, der er bygget i perioden fra 1993-99 og er forsynet med en 36 meter h\u00f8j og forgyldt kuppel, er designet til at kunne rumme 7000 bedende.
Moskeens kuppel har i \u00f8vrigt sin egen historie, idet den oprindelig var malet bl\u00e5; herefter blev den f\u00f8rst – i 2006 – dekoreret med keramiske fliser med blomsterdekorationer, der i 2010-2011 blev udskiftet med en bel\u00e6gning af guldplader.<\/p>\n

\"\"

Almaty Central Mosque<\/p><\/div>\n

Fra moskeen gik turen videre \u00f8stp\u00e5 til Central park, hvor vi f\u00f8rst vandrede lidt rundt i parken med flere s\u00f8er, hvor man i en af disse kunne betragte springvandet Na Ozere i den sydlige ende af den st\u00f8rst af parkens s\u00f8er. I parken finder man en del attraktioner som forlystelsespark med vandland, biograf, zoologisk have samt en del spisesteder.<\/p>\n

\"\"

Springvandet Na Ozere<\/p><\/div>\n

Vi valgte at bruge lidt tid p\u00e5 den zoologiske have, der desv\u00e6rre viste sig at v\u00e6re noget misligholdt og slet ikke levede op til vestlig standard i forhold til, hvordan man holder dyr i fangenskab.<\/p>\n

\"\"

Indgangen til Almaty Zoo<\/p><\/div>\n

Dyrene var i flere tilf\u00e6lde uplejede og fors\u00f8mte, og de havde meget lidt plads i bure og indhegninger, der tilsyneladende ikke blev rengjort ret ofte. Samtidig kunne vi bare m\u00e5be over de bes\u00f8gendes omgang med de indesp\u00e6rrede og forsvarsl\u00f8se dyr. Der blev kastet ting, herunder sten og grene, ind i burene og man f\u00f8rs\u00f8gte at ramme dyrene, som om det var det skydespil, hvor man fik point efter, hvor godt man ramte.<\/p>\n

\"\"

Gamle og ikke inspirerende bure i Zoo<\/p><\/div>\n

Noget deprimerede forlod vi ret hurtigt den zoologiske have igen og fors\u00f8gte at f\u00e5 lidt at spise i en af restauranterne – hvilket ikke lykkedes; der var tilsyneladende ikke nogen af de ansatte i restauranten, der var villige til at kommunikere med os p\u00e5 engelsk, s\u00e5 vi m\u00e5tte forlade spisestedet igen med uforrettet sag og sultne maver…
Alts\u00e5 gik vi ud af parken og tilbage sydp\u00e5 langs en af byens mange floder, som vi fulgte sydp\u00e5 langs den bef\u00e6rdede Karmysova Street.<\/p>\n

\"\"

T\u00e6mmet flod gennem Almaty<\/p><\/div>\n

Her passerede vi det velrenommerede og imponerende Kazakhstan Hotel, inden vi kom til endestationen for sv\u00e6vebanen, der skulle f\u00f8re os op til K\u00f6k T\u00f6be, der er et af Almatys vigtigste vartegn.<\/p>\n

\"\"

Endestationen for sv\u00e6vebanen til K\u00f6k T\u00f6be<\/p><\/div>\n

K\u00f6k T\u00f6be er en 1100 meter h\u00f8j bakke med forlystelser, spisesteder og udsigtsplatforme og stedet bes\u00f8ges hvert \u00e5r af b\u00e5de byens borgere og turister i stort m\u00e5l. Vi gik lidt rundt i omr\u00e5det, hvor vi f\u00f8rst st\u00f8dte p\u00e5 en meget fotograferet statue, der forstillede de 4 Beatler, og ellers var vi betaget af den fantastiske udsigt over b\u00e5de Almaty og bjergene i horisonten.<\/p>\n

\"\"

De fire musikere i The Beatles<\/p><\/div>\n

Og da solen var ved at g\u00e5 ned og sulten nu rigtigt meldte sig, fandt vi en restaurant, hvor vi valgte noget spiseligt fra menukortet ved at pege; igen var engelsk en ikke-eksisterende mulighed. Men lidt at spise blev det dog til, mens vi kunne se den nedg\u00e5ende sol fra vores restaurant.<\/p>\n

\"\"

Solen p\u00e5 vej i seng…<\/p><\/div>\n

P\u00e5 vej ned med sv\u00e6vebanen igen delte vi i \u00f8vrigt vogn med et par unge kvinder med deres b\u00f8rn, hvilket aff\u00f8dte nogle sk\u00f8nne billeder…<\/p>\n

\"\"

Et par kasakhiske kvinder med deres b\u00f8rn i vores vogn p\u00e5 vej ned<\/p><\/div>\n


Mandag, d. 10.7.<\/span>
Efter en meget sparsom morgenmad best\u00e5ende af lidt porridge (gr\u00f8d) og t\u00f8rt br\u00f8d, begav vi os af sted p\u00e5 endnu en dag, hvor vi vandrede rundt og kiggede p\u00e5 sev\u00e6rdighederne i Almaty. Og i dag gik turen i f\u00f8rste omgang mod nordvest til nogle af byens mange fristeder i form af velholdte parker med damme og springvand – suppleret med imponerende, gamle bygninger.
Vi havde egentlig ikke nogen overordnet plan med, hvad vi ville se, men gik bare…
P\u00e5 vores vej passerede vi f\u00f8rst parken p\u00e5 Astana-pladsen, hvor vi kunne opleve en fredfyldt plet i den ellers s\u00e5 larmende by.<\/p>\n

\"\"

Springvand i parken p\u00e5 Astana-pladsen<\/p><\/div>\n

Parken er meget velholdt med gamle tr\u00e6er, farverige blomsterbede, mange springvand og stier p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs, og i midt i parken st\u00e5r mindesm\u00e6rket for Aliya Moldagulova og Manchuk Mametova, to kvinder, der k\u00e6mpede under Anden Verdenskrig, og som fylder en del i kasakhernes bevidsthed og selvforst\u00e5else.<\/p>\n

\"\"

Mindesm\u00e6rket for Aliya Moldagulova og Manchuk Mametova<\/p><\/div>\n

Fra parken havde vi udsigt til den imponerende bygning, der rummer det Kazakh-britiske tekniske universitet. Universitetet blev grundlagt i 2001, og dets forskning er koncentreret om hovedsektorerne af den kasakhiske \u00f8konomi \u2013 olie og gas, informationsteknologi, bank og finans, ledelse og telekommunikation.<\/p>\n

\"\"

Det Kazakh-britiske tekniske universitet<\/p><\/div>\n

Vores tur fortsatte forbi flere imponerende bygningsv\u00e6rker, bla. en bygning, der efter sigende skulle tilh\u00f8re regeringspartiet, Nur-Otan, der har v\u00e6ret ved magten i landet siden partiet blev grundlagt i 1999. Partiet, der ledes af pr\u00e6sident Nursultan Nazarbayev, har vundet alle pr\u00e6sidentvalg og nationale parlamentsvalg i Kasakhstan, ofte med p\u00e5stande om svindel.<\/p>\n

\"\"

Bygning, der skulle tilh\u00f8re regeringspartiet, Nur-Otan<\/p><\/div>\n

Senere passerede vi et andet interessant stykke arkitektur i form af regeringsbygningen for det tidligere kasakhiske socialistiske sovjetrepublik (KaSSR), der blev opl\u00f8st i 1991, da Kasakhstan blev en selvst\u00e6ndig stat.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Regeringsbygningen for det tidligere KaSSR<\/p><\/div>\n

I \u00f8vrigt var det – p\u00e5 grund af manglende informationer ved bygningerne, hhv. kun informationer p\u00e5 russisk\/kasakhisk – som oftest sv\u00e6rt at s\u00e6tte navne og\/eller funktion p\u00e5 de enkelte, mange gange smukke, bygninger.<\/p>\n

\"\"

Smukt, farverigt hus, som vi passerede<\/p><\/div>\n

Vi valgte nu at s\u00f8ge lidt v\u00e6k fra byens larm og fandt en metrostation, hvorfra vi kunne komme til et kulturomr\u00e5de, der b\u00f8d p\u00e5 b\u00e5de teater, cirkus og stadion.
Den mest imponerende bygning her var Auezov Teater, der rummer en stor sal med plads til\u00a0 1000 tilskuere samt et eksperimentelt teater med 250 pladser. Bygningen er udformet med rene linjer, og en r\u00e6kke ensartede s\u00f8jler f\u00e5r facaden til at st\u00e5 h\u00f8jtidelig og storsl\u00e5et i kontrast til de \u00f8vrige bygninger omkring teatret.<\/p>\n

\"\"

Auezov Teater<\/p><\/div>\n

Teatret har eksisteret siden 1925, men f\u00f8rst i 1982 rykkede det ind i denne bygning, der i \u00f8vrigt ogs\u00e5 rummer et teatermuseum.
Over for teatret ligger det kasakhiske statscirkus, der h\u00f8rer hjemme i en bygning, der \u00e5bnede i 1972, og siden Sovjetunionens sammenbrud har man flyttet stort set alle cirkusaktiviteter i Kasakhstan hertil.<\/p>\n

\"\"

Bygningen for det kasakhiske statscirkus<\/p><\/div>\n

Efter denne kulturafstikker bev\u00e6gede vi os tilbage mod storbyens liv og larm, idet vi dog undervejs lige fandt en frokostrestaurant, Line Brew Reserve, hvor vi kunne blive betjent p\u00e5 engelsk – og f\u00f8lgelig faktisk vidste, hvad vi puttede i munden. Og maden var suppleret med en l\u00e6kker, kold, lokal \u00f8l, Line Brew.<\/p>\n

\"\"

Reklamen taler vist for sig selv<\/p><\/div>\n

Efter frokosten vandrede vi videre til Republikpladsen, der er hovedtorvet i Almaty og en plads, hvor flere store begivenheder fandt sted. Pladsen, der oprindelig hed Brezhnev Pladsen, blev anlagt i 1980 under navnet\u00a0 for at fejre 60-\u00e5rsdagen for grundl\u00e6ggelsen af \u200b\u200bDen Kasakhiske Republik, og den var indtil Sovjetunionens sammenbrud hjemstedet for massedemonstrationer, festivaler og milit\u00e6rparader. I 1986 opstod et opr\u00f8r – kendt som Jeltoqsan – p\u00e5 pladsen. Ved opr\u00f8ret forsamledes studenter og ligesindede sig om morgenen den 17. december og marcherede fra Brezhnev-pladsen over til centralkomiteens bygning. Som et resultat af opr\u00f8ret troppede russiske milit\u00e6re specialenheder op i byen, og det kom til et voldeligt opg\u00f8r, hvor omkring 200 mennesker blev dr\u00e6bt.<\/p>\n

\"\"

Ankommet til Republikpladsen med store font\u00e6ner<\/p><\/div>\n

I dag virkede pladsen fredelig med font\u00e6ner, Golden Warrior-monumentet og ti basrelieffer, der beskriver historiske begivenheder i Kasakhstan. I centrum for det hele st\u00e5r den 28 meter h\u00f8je s\u00f8jle\/obelisk med Den Gyldne Mand – herskeren, der st\u00e5r og kontrollerer en vinget leopard, hvilket symboliserer statsmagten.
Rundt om monumentet – placeret i hesteskoform – findes de ti relieffer i bronze, hvorp\u00e5 historiske begivenheder fra den kasakhiske historie er beskrevet. Hver relief fort\u00e6ller sin del af en historien fra oldtiden til i dag, ikke i kronologisk r\u00e6kkef\u00f8lge, men med scener fra forskellige markante begivenheder.<\/p>\n

\"\"

Basrelief…<\/p><\/div>\n

\"\"

… og endnu et relief<\/p><\/div>\n

\"\"

… og endnu et eksempel<\/p><\/div>\n

Ved foden af obelisken er der en \u00e5ben bog i bronze, der repr\u00e6senterer Kasakhstans forfatning fra 1995. H\u00e5ndaftrykket i bogen tilh\u00f8rer pr\u00e6sident Nursultan Nazabayev, og med tiden har millioner af bes\u00f8gende lagt deres h\u00e5nd i hans og samtidig l\u00e6st ordene p\u00e5 den tilst\u00f8dende side. Efter sigende vil man derved f\u00e5 et \u00f8nske opfyldt.<\/p>\n

\"\"

Bogen med h\u00e5ndaftryk af pr\u00e6sident, Nursultan Nazabayev<\/p><\/div>\n

\"\"

Golden Warrior-monumentet (tv) og undertegnede ved ‘bogen’<\/p><\/div>\n

Syd for pladsen finder man borgmesterens residens og kontorer – med andre ord: R\u00e5dhuset.<\/p>\n

\"\"

R\u00e5dhuset i Almaty<\/p><\/div>\n

Fra Republikpladsen gik vi videre og kom forbi Golovizin Trade House – en gammel k\u00f8bmandsbolig fra begyndelsen af det 20. \u00e5rhundrede, som en overgang fungerede som b\u00f8rnehospital.<\/p>\n

\"\"

Golovizin Trade House<\/p><\/div>\n

P\u00e5 sydsiden af Karbanbay Batyr Street passerede vi den store og imponerende bygning, der rummede Abay Operahus. I virkeligheden er der her tale om et teater, der officielt \u00e5bnede i 1941, og som er opkaldt efter den kasakhiske digter, komponist og filosof Abai Qunanbaiuly. Bygningen, der er en unik blanding af stalinistisk arkitektur og italiensk neoklassisk arkitektur samtidig med at den indeholder kasakhiske elementer, huser i dag b\u00e5de opera, ballet og teater.<\/p>\n

\"\"

Abay Operahus<\/p><\/div>\n

Fra operahuset f\u00f8rte vore vej videre forbi Videnskabsakademiet nogle gader v\u00e6k. Akademiets hovedaktiviteter er (naturligvis), men st\u00e5r derudover for uddannelse af videnskabeligt personale og investering i videnskabsbaseret udvikling. Forskningsomr\u00e5derne p\u00e5 akademiet omfatter alle de omr\u00e5der, som vi i vesten opfatter som naturvidenskab – ingen n\u00e6vnt, ingen glemt, og alle f\u00f8rende forskere inden for alle naturvidenskabens genrer er tilknyttet dette akademi.
Herfra gik vi tilbage til vores hotel, men undervejs st\u00f8dte vi p\u00e5 flere statuer og mindesm\u00e6rker, der var opf\u00f8rt til \u00e6re for kendte personer med tilknytning til Kasakhstan:
Shoqan Walikhanov (1835-65) – kasakhisk l\u00e6rd, etnograf og historiker
Taras Shevchenko (1814-61) – ukrainsk digter, forfatter, kunstner, offentlig og politisk figur, folklorist og etnograf. Shevchenko levede i eksil i Kasakhstan fra 1847-57.
Jambyl Jabayev (1846-1945) – kasakhisk traditionel folkesanger<\/p>\n

\"\"

Monument for folkesangeren Jambyl Jabayev<\/p><\/div>\n

P\u00e5 hotellet kom vi i snak med direkt\u00f8ren og noget af personalet, og vi fik et billede af dem foran hotellet, inden vi gik rundt om hj\u00f8rnet til Shaslik Dvor Restaurante, der er en traditionel kasakhisk restaurant, hvor man v\u00e6lger det k\u00f8d, man kunne t\u00e6nke sig at spise, hvorefter det bliver tilberedt p\u00e5 en stor grill, og hvor man fra sit bord kan f\u00f8lge fremstillingsprocessen.<\/p>\n

Tirsdag, d. 11.7.<\/span>
Efter morgenmaden tjekkede vi ud fra hotellet og tog en taxa til lufthavnen, hvor vi nu havde godt en time i luften foran os, inden vi igen kunne s\u00e6tte f\u00f8dderne p\u00e5 jorden, denne gang i Kasakhstans hovedstad, Astana.
En taxa til hotellet og s\u00e5 ellers videre ind til centrum af byen, hvor vi blev sat af ved Astana Operahus, der er en relativ ny bygning opf\u00f8rt i perioden fra 2010-13. Operahuset har en akustik, der anses for at v\u00e6re en af de bedste i verden, og det har to sale: hovedsalen, der har 1250 pladser, som er v\u00e6rt for opera- og balletforestillinger og har en orkestergrav med plads til op til 120 musikere, samt kammersalen, der har 250 pladser, til kammermusikkoncerter.<\/p>\n

\"\"

Astana Operahus<\/p><\/div>\n

Vi havde ikke til hensigt at bes\u00f8ge operahuset, men bev\u00e6gede os over gaden til Khan Shatyr, der er et delvist gennemsigtigt teltformet indk\u00f8bs- og underholdningscenter, bygget i en neo-futuristisk stil og indviet den 5. juli 2010 p\u00e5 70 \u00e5rs f\u00f8dselsdagen for Kasakhstans pr\u00e6sident, Nursultan Nazarbayev. Teltet, der har en ellipseformet grundflade p\u00e5 200 gange 195 meter og er 90 meter h\u00f8jt, d\u00e6kker over underholdningsfaciliteter, \u00e5bne pladser og brostensbelagte gader, indk\u00f8bscenter, minigolf, monorail og – \u00f8verste oppe – en strand med sand fra Maldiverne.<\/p>\n

\"\"

Khan Shatyr<\/p><\/div>\n

Khan Shatyr er bygget til at ligne en yurt – et traditionelt centraasiatisk telt – og det er i \u00f8jeblikket den st\u00f8rste teltstruktur i verden. Det er lavet af ethylen tetrafluorethylen, der kan absorbere varme, s\u00e5 der inde i teltet er en konstant temperatur p\u00e5 20-30 grader, ogs\u00e5 selv om det er st\u00e6rk frost udenfor. S\u00e5 n<\/span>\u00e5r man er indenfor, f\u00f8les det som at g\u00e5 rundt i en Mall i Dubai, men vi n\u00f8jedes med at f\u00e5 lidt at spise, inden vi skulle videre ud at kigge p\u00e5 byen.<\/p>\n

\"\"

Inde i Khan Shatyr<\/p><\/div>\n

Fra Khan Shatyr gik vi videre gennem Lovers Park (Gashyktar Park) og videre ad Nurzhol Boulevard med retning mod Ak Orda Pr\u00e6sidentpaladset – en g\u00e5tur, der f\u00f8rte forbi en r\u00e6kke imponerende bygninger og flere udstillinger i forbindelse med EXPO, Verdensudstillingen, der jo i disse dage afvikledes her i hovedstaden.<\/p>\n

\"\"

Lovers Park med KazMunaiGas-bygningen i baggrunden<\/p><\/div>\n

I Lovers Park var der imponerende bede med blomster i alle mulige farver, et springvand og Tolepbay Yerbolats statue <\/span>Lovers, der viser et forelsket par. Statuen, der blev opf\u00f8rt i 2005 og afsl\u00f8ret af pr\u00e6sident Nursultan Nazarbayev, skabte en del debat i 2016 – for blot et \u00e5r siden.
E<\/span>n kasakhisk mand, der lige var flyttet til Astana, fors\u00f8gte at d\u00e6kke pigen med et stort t\u00f8rkl\u00e6de, og hans handling fik<\/span> en r\u00e6kke af byens borgere til at spekulere p\u00e5, om pigens sparsomme bekl\u00e6dning kunne f\u00e5 udl\u00e6ndinge til at tro, at kasakhiske kvinder er ‘let tilg\u00e6ngelige’.<\/span><\/p>\n

\"\"

Tolepbay Yerbolats statue Lovers<\/p><\/div>\n

Under vores bes\u00f8g stod statuen dog, som den var t\u00e6nkt.Vores tur fortsatte under KazMunaiGas-bygningen, der er <\/span>hjemsted for Kasakhstans olie- og gasministerium – en meget imponerende bygning, der havde et flot guldagtigt genskin i det ellers sparsomme sollys…<\/p>\n

\"\"

KazMunaiGas-bygningen<\/p><\/div>\n

P\u00e5 den anden side af bygningen st\u00f8dte vi p\u00e5 det f\u00f8rste hint til, at Astana var v\u00e6rtsby for Verdensudstillingen, idet der var opstillet en r\u00e6kke dukker uden ansigter, der hver is\u00e6r repr\u00e6senterede et land eller en organisation, der havde en stand p\u00e5 udstillingen.<\/p>\n

\"\"

Dukker uden ansigter, repr\u00e6senterende lande p\u00e5 EXPO<\/p><\/div>\n

\"\"

Dukker fra eksotiske lande som Grenada og Papua Ny Guinea<\/p><\/div>\n

L\u00e6ngere nede ad boulevarden skiftede udstillingen til forskellige kunstinstallationer, der hovedsagelig satte fokus p\u00e5 vores milj\u00f8 og anvendelse af klodens ressourcer.<\/p>\n

\"\"

Kunstneriske indslag p\u00e5 Nurzhol Boulevard<\/p><\/div>\n

Hele boulevarden var flankeret af det ene imponerende bygningsv\u00e6rk efter det andet; ministerier, partibygninger, nationale arkiver, kontorbygninger, hoteller, indk\u00f8bscentre og futuristiske beboelsesejendomme. Et flot syn.<\/p>\n

\"\"

Beboelsesejendom\/kontorbygning langs Nurzhol Boulevard<\/p><\/div>\n

Hermed var vi fremme ved byens vartegn, Baiterek, der er et 105 meter h\u00f8jt udsigtst\u00e5rn med et observationsd\u00e6k i 97 meters h\u00f8jde. T\u00e5rnet, der stod f\u00e6rdigt i 2002, blev bygget som et symbol p\u00e5 overf\u00f8rslen af \u200b\u200bhovedstaden fra Almaty til Astana i 1997, og det skal illustrere et folkeeventyr om et mytisk livstr\u00e6 og en magisk lykkefugl, Simurgh, der lagde sit \u00e6g i spr\u00e6kken mellem to grene af tr\u00e6et.<\/p>\n

\"\"

Astanas vartegn, Baiterek<\/p><\/div>\n

Efter at have dv\u00e6let lidt ved t\u00e5rnet, fortsatte vi ad boulevarden – forbi ‘Singing Fountain’ og mellem de to gyldne t\u00e5rnagtige bygninger, der markerede indgangen til omr\u00e5det med pr\u00e6sidentens palads.<\/p>\n

\"\"

Indgangen til omr\u00e5det med pr\u00e6sidentens palads<\/p><\/div>\n

Her – p\u00e5 pladsen bag de to gyldne bygninger – l\u00e5 endvidere Kasakhstans senat (til venstre) og regeringskontorer (til h\u00f8jre). Og foran os l\u00e5 s\u00e5 – for enden af boulevarden – pr\u00e6sidentens palads, der her sidst p\u00e5 eftermiddagen var badet i den nedg\u00e5ende sols str\u00e5ler.<\/p>\n

\"\"

Kasakhstans senat<\/p><\/div>\n

\"\"

Pr\u00e6sidentpaladset<\/p><\/div>\n

Efter denne sp\u00e6ndende vandretur fra Khan Shatyr til pr\u00e6sidentpaladset fandt vi lidt at spise, inden vi tog bussen tilbage til vores hotel i udkanten af byen. Her m\u00e5tte vi bare undre os over, hvordan den offentlige trafik her i byen fungerede; der var masser af busser, afgang med h\u00f8jst 5 minutters interval, stopfyldte busser og en pris p\u00e5 under en krone for en billet.
Hvorfor er dette ikke muligt i Danmark?<\/p>\n

Onsdag. d. 12.7.<\/span>
Efter en god nats s\u00f8vn i helt fine senge og morgenmad p\u00e5 hotellet tog vi endnu engang bussen – denne gang til Qara\u00f6tkel–<\/b>broen, der er en buebro, der b\u00e6res af en parabel. Broen, der er bygget i 2007-08, er en vejbro, sp\u00e6nder over Ishim-floden. Broen har en sp\u00e6ndvidde p\u00e5 180 meter.<\/p>\n

\"\"

Qara\u00f6tkel-broen<\/p><\/div>\n

Herfra gik det videre – igen i bus (vi var ved at v\u00e6nne os til det) til Mangilik El Triumfbuen, hvis navn betyder ‘Evigt Land’. Triumfbuen, der \u00e5bnede p\u00e5 20 \u00e5rs dagen for Kasakhstans selvst\u00e6ndighed, er 20 meter h\u00f8j – som symbolet p\u00e5 20 \u00e5rs uafh\u00e6ngighed, og inde i triumfbuen er der permanente fotoudstillinger, der fort\u00e6ller om det unge Kasakhstans historie, arv og kultur.<\/p>\n

\"\"

Mangilik El Triumfbuen<\/p><\/div>\n

Fra triumfbuen gik turen videre til det omr\u00e5de, der rummede EXPO-udstillingen, symboliseret ved en stor globus, The Sphere, der med en diameter p\u00e5 80 meter formodentlig er verdens st\u00f8rste lukkede kugle. The Sphere, der er konstrueret af st\u00e5l og glas, rummede s\u00e5vel den kasakhiske udstilling som Museum of Energi.<\/p>\n

\"\"

The Sphere<\/p><\/div>\n

Umiddelbart \u00f8st for The Sphere ligger indk\u00f8bscentret Mega Silk Way, hvor vi i \u00f8vrigt brugt lang tid p\u00e5 at g\u00e5 rundt og betragte de forskellige kunstneriske installationer. Allerede uden for hovedindgangen til centret finder man en skulptur, der viser en r\u00e6kke cyklister i fuld fart – noget der leder tankerne hen p\u00e5 cykelholdet Astana.<\/p>\n

\"\"

Indgangen til Mega Silk Way<\/p><\/div>\n

\"\"

Cykelskulptur uden for Mega Silk Way<\/p><\/div>\n

Indenfor i centret er der mange kunstneriske indslag, og allerede i indgangspartiet bliver man m\u00f8dt af vingede heste i loftet. Herefter stod den p\u00e5 hvalfinner i gulvet og artister og klovne h\u00e6ngende fra loftet i liner eller stokke. Stemningen i centret var meget vestlig og vi f\u00f8lte ikke, at vi var langt hjemmefra, s\u00e5 her gav vi os tid til lidt frokost i en af restauranterne.<\/p>\n

\"\"

Kunst – Pegasus’er – inde i Mega Silk Way<\/p><\/div>\n

Herefter forlod vi centret og tog bussen tilbage mod centrum fra indgangen til Nazarbayev Universitetet, der l\u00e5 umiddelbart n\u00e6r indk\u00f8bscentret. Universitetet, der er etableret i 2010 p\u00e5 foranledning af pr\u00e6sident Nursultan Nazarbayev, er et forskningsuniversitet med voksende international ber\u00f8mmelse, idet det kombinerer uddannelse og innovation p\u00e5 et topmoderne campus fra det 21. \u00e5rhundrede. Universitetets forskere arbejder i moderne laboratorier p\u00e5 en r\u00e6kke forskellige forskningsprojekter og bringer dem ud i livet – st\u00f8ttet af interne og eksterne midler. Undervisnings- og forskningssproget p\u00e5 Nazarbayev Universitetet er engelsk.<\/p>\n

\"\"

Hovedindgangen til Nazarbayev Universitetet<\/p><\/div>\n

P\u00e5 vores vej tilbage mod centrum og videre mod vores n\u00e6ste m\u00e5l passerede vi markante bygningsv\u00e6rker som Alau Ice Palace, Saryarka Velodrome, De Gyldne T\u00e5rne, Nur-Astana-Moskeen og ikke mindst pr\u00e6sidentpaladset, Ak Orda.
Alau Ice Palace – indviet i 2011 – er en hal til afvikling af hurtigl\u00f8b p\u00e5 sk\u00f8jter (speedscating), og hallen var bla. v\u00e6rt for hurtigl\u00f8bsarrangementerne ved de asiatiske vinterlege i 2011.<\/p>\n

\"\"

Alau Ice Palace<\/p><\/div>\n

Saryarka Velodrome – indviet i 2011 – er en indend\u00f8rs cykell\u00f8bsbane, der har form som en cykelhjelm og som hovedsagelig anvendes til cykling og basketball.<\/p>\n

\"\"

Saryarka Velodrome<\/p><\/div>\n

De Gyldne T\u00e5rne, ofte omtalt som \u00d8ld\u00e5sebygningerne af lokalbefolkningen – bygget umiddelbart efter at Astana blev udpeget som hovedstad i 1998<\/p>\n

\"\"

\u00d8ld\u00e5sebygningerne<\/p><\/div>\n

Nur-Astana-Moskeen – indviet i 2008 – er Centralasiens tredjest\u00f8rste moske med plads til 5000 bedende. Dens h\u00f8jde p\u00e5 40 meter symboliserer profeten Muhammeds alder, da han modtog \u00e5benbaringerne, mens minareternes h\u00f8jde p\u00e5 63 meter symboliserer den alder, Muhammed havde, da han d\u00f8de.<\/p>\n

\"\"

Nur-Astana-Moskeen<\/p><\/div>\n

Pr\u00e6sidentpaladset Ak Orda, der ligger p\u00e5 den vestlige bred af Ishim-floden, blev indviet officielt i 2004, og det er pr\u00e6sidentens og hans administrations arbejdssted, ikke hans bolig. Bygningen kunne godt minde lidt om The White House i Washington.<\/p>\n

\"\"

Pr\u00e6sidentpaladset Ak Orda set fra syd<\/p><\/div>\n

S\u00e5 var vi efterh\u00e5nden fremme ved vores n\u00e6ste stop, Kasakhstans Nationalmuseum.
Nationalmuseet, der \u00e5bnede sine d\u00f8re for publikum i juli 2014 og er det st\u00f8rste museum i Centralasien, skildrer Kasakhstans historie og kultur fra forhistorisk tid til i dag, og det indeholder en uvurderlig samling af skatte, der er vurderet som en del af landets kulturarv.<\/p>\n

\"\"

Kasakhstans Nationalmuseum<\/p><\/div>\n

Museet v\u00e6kker i f\u00f8rste omgang opm\u00e6rksomhed p\u00e5 grund af dets karakteristiske udvendige form, og det best\u00e5r af 7 blokke repr\u00e6senterende hvert sit tema med en h\u00f8jde fra 2 til 8 etager – med et samlet areal p\u00e5 74.000 m2<\/sup>. Ved indgangen til museet bliver man m\u00f8dt af en imponerende skulptur, der viser 4 kasakhiske krigere til hest, og indenfor blev vi n\u00e6sten overv\u00e6ldet af b\u00e5de dimensionerne og udstillingerne, og i ankomsthallen blev vi n\u00e6rmest overfaldet af en enorm, gylden \u00f8rn, h\u00e6ngende under en kugle.<\/p>\n

\"\"

Skulptur ved indgangen viser 4 kasakhiske krigere til hest<\/p><\/div>\n

I udstillingerne var det is\u00e6r ‘Hall of Gold’, der for os vesterl\u00e6ndinge var interessant, og vi s\u00e5 flere imponerende genstande i guld – eller forgyldte.<\/p>\n

\"\"

Genstand fra Hall of Gold<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i museet bev\u00e6gede vi os ud i solen igen og vandrede de f\u00e5 meter over p\u00e5 Uafh\u00e6ngighedspladsen, Independence Square, med Kazakh Eli-Monumentet, og en plads, der i \u00f8vrigt er domineret af en r\u00e6kke markante bygningsv\u00e6rker.
Vi startede med at kigge n\u00e6rmere p\u00e5 Kazakh Eli-monumentet midt p\u00e5 pladsen – et monument, der best\u00e5r af en s\u00f8jle p\u00e5 et firkantet hvidt fundament af marmor, som er dekoreret med basrelieffer, der skildrer de vigtigste begivenheder i den republikken Kasakhstans historie.<\/p>\n

\"\"

Kazakh Eli-Monumentet<\/p><\/div>\n

\u00a0<\/p>\n

\"\"

Kazakh Eli-Monumentet, close-up<\/p><\/div>\n

Monumentet er 91 meter h\u00f8jt, hvilket symboliserer \u00e5ret 1991, hvor landet blev uafh\u00e6ngigt.
Kasakh Eli-monumentet er ikke kun et symbol p\u00e5 suver\u00e6nitet, men afspejler ogs\u00e5 den traditionelle kultur og historie, og den hellige fugl Samruk, der sidder p\u00e5 toppen af \u200b\u200bmonumentet, repr\u00e6senterer Kasakhstans str\u00e6ben efter b\u00e6redygtig udvikling og fremskridt.
\u00d8st for Uafh\u00e6ngighedspladsen ligger to markante bygninger, Uafh\u00e6ngighedspaladset, Palace of Independence, og ‘Shabyt’ University of Arts.
Uafh\u00e6ngighedspaladset, der er formet som et trapez, hvor ydersiden er i bl\u00e5t glas med et gitter af hvide metalr\u00f8r, er bygget fra december 2007 til oktober ’08, og det bruges til statslige m\u00f8der og konferencer samt \u00e5rsm\u00f8der for det regerende Nur Otan-parti. Paladset er \u00e5bent for offentligheden, og g\u00e6sterne kan bla. bes\u00f8ge et galleri med brugskunst, Museum of City History of Astana, og en firedimensionel biograf.<\/p>\n

\"\"

Uafh\u00e6ngighedspaladset, Palace of Independence<\/p><\/div>\n

‘Shabyt’ University of Arts har til huse i en futuristisk bygning, der ligner en kegle med afsk\u00e5ret top og fremst\u00e5r som et kunstnerisk vidunder. Arkitekternes vision for bygningen var at forme et krater, der vrimler med kreative ideer, og det har de bestemt opn\u00e5et. Universitetet huser syv fakulteter for kunstneriske discipliner inden for kultur, kunst og uddannelse, og der studeres med udgangspunkt i innovation, traditioner og integrationsprocessen i kulturelle rum.<\/p>\n

\"\"

‘Shabyt’ University of Arts<\/p><\/div>\n

Nord for Uafh\u00e6ngighedspladsen ligger Hazrat Sultan Moskeen. Opf\u00f8relsen af moskeen, der er bygget i klassisk islamisk stil med traditionelle kasakhiske ornamenter, startede i juni 2008 og blev afsluttet i 2012, hvor moskeen slog d\u00f8rene op for publikum d. 6. juni kl. 12:30.
Hazret Sultan Moskeen har den st\u00f8rste kuppel i Kasakhstan med en h\u00f8jde p\u00e5 51 meter og en diameter i bunden af \u200b\u200bkuplen p\u00e5 28,1 meter, og derudover har den otte mindre kupler samt fire minareter – \u00e9n i hvert hj\u00f8rne af moskeen, og hver med en h\u00f8jde p\u00e5 77 meter.<\/p>\n

\"\"

Hazrat Sultan Moskeen<\/p><\/div>\n

Vest for Uafh\u00e6ngighedspladsen ligger en af Astanas st\u00f8rste parker, Pr\u00e6sidentparken, der blev anlagt i 2008 for at fejre 10-\u00e5ret for Astana som hovedstad for Kasakhstan. Parken i sig selv er vel ikke s\u00e5 interessant, men midt heri ligger Freds- og Forsoningspaladset, <\/span>Palace of Peace and Reconciliation – formet som en pyramide og bygget mellem 2004 0g 2006.
Pyramiden, der er formet som et tetraeder med sidel\u00e6ngder p\u00e5 62 meter, er opbygget af ligesidede trekanter med en sidel\u00e6ngde p\u00e5 12 meter – holdt sammen af en st\u00e5lkonstruktion. Bygningen, der egentlig blev bygget for at huse den tre\u00e5rige kongres for ledere af verdens- og traditionelle religioner, indeholder i stil hermed kontorer for en r\u00e6kke religioner, herunder j\u00f8dedom, islam, kristendom, buddhisme, hinduisme, daoisme, med flere. Den huser ogs\u00e5 et operahus med 1.300 pladser, et nationalt kulturmuseum, et nyt ‘civilisationsuniversitet’, et bibliotek og et forskningscenter for Kasakhstans etniske og geografiske grupper.<\/p>\n

\"\"

Palace of Peace and Reconciliation<\/p><\/div>\n

Vi bes\u00f8gte ingen af bygningerne i omr\u00e5det, men n\u00f8jedes med at betragte den imponerende, moderne arkitekturer. I stedet begav vi os gennem Pr\u00e6sidentparken med kurs mod Ishim-floden, og kunne derved komme lidt v\u00e6k fra byens trafik og larm, indtil vi n\u00e5ede Astanas l\u00e6ngste bro p\u00e5 982,5 meter, Arys-broen, hvor Syganak Street krydser Ishim-floden. Syd for broen, og lidt tilbagetrukket, ligger Pr\u00e6sidentens Kulturcenter, der ligner en halvkugle, der hviler p\u00e5 toppen og dermed vender omvendt af, hvad man kunne forvente. Bygningen rummer flere videnskabelige, kulturelle og uddannelsesm\u00e6ssige institutioner i Astana.<\/p>\n

\"\"

Pr\u00e6sidentens Kulturcenter<\/p><\/div>\n

P\u00e5 den anden side af vejen ligger endnu en bygning med en uventet form, Kasakhstans Centrale Koncertsal, der er bygget fra 2004 til 2009, hvor den blev indviet p\u00e5 Kasakhstans uafh\u00e6ngighedsdag, den 15. december. Apropos bygningens form, s\u00e5 skulle den illustrere dynamikken i en blomsts kronblade. Bygningens udvendige struktur best\u00e5r af en r\u00e6kke buede skr\u00e5 v\u00e6gge af beton med en bl\u00e5malet glas p\u00e5 bagsiden, noget der beskytter bygningens indvendige funktioner mod stedets barske vejr.
<\/span>Bygningens foyer, der er 30 meter h\u00f8j og fylder mere end 3000 m2<\/sup>, har til form\u00e5l at skabe en offentlig plads, der kan byde Astanas borgere velkommen \u00e5ret rundt. Bygningen indeholder tre musiksale, omsluttet af restauranter, butikker og barer. Hovedkoncertsalen med sine 3500 pladser er en af \u200b\u200bde st\u00f8rste af sin slags og kan rumme et v\u00e6ld af forskellige arrangementer, fra klassisk til popmusik, ballet og konferencer.<\/p>\n

\"\"

Kasakhstans Centrale Koncertsal<\/p><\/div>\n

En lang dag var ved at v\u00e6re til ende, og da vi efterh\u00e5nden havde v\u00e6ret hele dagen undervejs, s\u00f8gte vi mod et trafikknudepunkt, hvorfra vi kunne tage bussen hjem p\u00e5 hotellet, men da vi steg ud af bussen opdagede jeg, at jeg i dagens l\u00f8b havde mistet mine briller. Derfor blev Claudia fulgt til hotellet, og jeg tog endnu en tur til Pr\u00e6sidentparken, hvor jeg mente, at de m\u00e5tte v\u00e6re tabt. Fandt jeg dem? Nej – s\u00e5 jeg tog tilbage til hotellet med uforrettet sag, og vi kunne g\u00e5 ud og f\u00e5 lidt let at spise i nabolaget, inden vi kunne g\u00e5 til ro. Og resten af denne rejse m\u00e5tte s\u00e5 klares if\u00f8rt mine solbriller…<\/p>\n

Torsdag, d. 13.7.<\/span>
S\u00e5 oprandt dagen, som vi havde set frem til i l\u00e6ngere tid, og som var \u00e5rsagen til hele denne rejse til Kasakhstan. Vi skulle ud at opleve EXPO-udstillingen, der i \u00e5r havde temaet ‘Future Energy’ – med undertitlen: L\u00f8sninger til at tackle menneskehedens st\u00f8rste udfordring.
Og hvordan sikrer vi sikker og b\u00e6redygtig adgang til energi for alle, samtidig med at vi reducerer CO2<\/sub>-udledningen?
Efter morgenmaden p\u00e5 hotellet tog vi bussen til messeomr\u00e5det, som vi jo var i n\u00e6rheden af i g\u00e5r, hvor vi kunne se den store kugle, Nur Alem-pavillonen, der b\u00e5de rummede Kasakhstans udstilling og et videnskabsmuseum, der i \u00f8vrigt efter afslutningen af Verdensudstillingen blev omdannet til ‘Museum of Future Energy’ – og det var s\u00e5 ogs\u00e5 her, vores bes\u00f8g startede.<\/p>\n

\"\"

Nur Alem-pavillonen<\/p><\/div>\n

F\u00f8rste del af vores rundgang i omr\u00e5det havde til form\u00e5l at bes\u00f8ge de enkelte landes stande, der havde til huse i en r\u00e6kke bygninger placeret i en trekvartcirkel rundt om Nur Alem-pavillonen, og de var alts\u00e5 – i mods\u00e6tning til udstillingen i 2000 i Hannover – ikke selvst\u00e6ndige enheder, huse, pavilloner for hvert deltagende land.
Mange af de st\u00f8rre lande havde egne stande med eget, internationalt personale, der beherskede et eller flere af ‘de store sprog’, mens andre lande var g\u00e5et sammen om en f\u00e6lles udstilling – ofte passet at en eller flere lokale folk, der kun kunne kommunikere p\u00e5 kasakhisk eller russisk. Her kunne der v\u00e6re tale om studerende eller tilf\u00e6ldige kasakhere, der m\u00e5ske var udkommanderet til at varetage opgaven – at repr\u00e6sentere dette eller hint land. Og i flere tilf\u00e6lde st\u00f8dte vi p\u00e5 et personale, der intet anede om det land, hvor de var ‘udkommanderet’ til at repr\u00e6sentere, og intet anede om energipolitiken i de lande, de skulle pr\u00e6sentere for os bes\u00f8gende.<\/p>\n

\"\"

F\u00e6llesomr\u00e5de for den samlede latinamerikanske stand<\/p><\/div>\n

I det hele taget var der megen variation i de forslag til fremtidig energiforsyning og -forbrug, der blev forelagt os af de forskellige deltagende lande og organisationer, og i en del af udstillingerne var der mere tale om at pr\u00e6sentere landet som s\u00e5dant end at fort\u00e6lle hvilke bud, man havde p\u00e5 fremtidens energi. De europ\u00e6iske og nordamerikanske lande var meget mere konkrete og vidtg\u00e5ende i deres bud p\u00e5, hvordan kloden kunne forsynes med energi uden at det gik ud over milj\u00f8et – men det var vel naturligt nok.<\/p>\n

\"\"

Indgange til den spanske, hhv. den tyske stand<\/p><\/div>\n

Men det var i \u00f8vrigt interessant at se de mange bud p\u00e5 en verden med et mere afbalanceret energiforbrug, lige som der tilsyneladende var intentioner nok fra forskellige landes sider om at finde alternativer til fossile br\u00e6ndstoffer.
Lader vi lige energien hvile et \u00f8jeblik, s\u00e5 var der i \u00f8vrigt mange sp\u00e6ndende og b\u00e5de interaktive og innovative udstillinger, s\u00e5 der var nok indtryk for alle sanserne.<\/p>\n

\"\"

Fra Monacos stand om havet<\/p><\/div>\n

Efter en tur rundt i nogle af landenes udstillinger\/pavilloner, fortsatte vi til en interaktiv udstilling, hvor man ved hj\u00e6lp af bev\u00e6gelse, kropsvarme og andre kropslige udtryk kunne skabe kunst af forskellig slags.<\/p>\n

\"\"

Fra den interaktive udstilling<\/p><\/div>\n

Herefter overmandede sulten os, og vi fik lidt at spise, inden vi bev\u00e6gede os videre gennem de resterende landes udstillinger, hvor vi mere og mere fokuserede p\u00e5 lande, som for os var fremmedartede og anderledes, lande fra Asien, Syd- og Mellemamerika, Oceanien samt Afrika – og det endte mere eller mindre i en slags rejseanbefalinger…
EXPO havde i \u00f8vrigt udstillinger fra 115 lande og 22 organisationer, og Danmark var ikke et af dem!<\/p>\n

\"\"

Masker p\u00e5 Sri Lankas pavillon<\/p><\/div>\n

Om vi blev klogere p\u00e5 fremtidens energi? – Jeg tror det ikke, og bes\u00f8get her p\u00e5 EXPO indskr\u00e6nkede sig da ogs\u00e5 mere eller mindre til ren underholdning.<\/p>\n

\"\"

Ved den egyptiske pavillon<\/p><\/div>\n

Efter en hel dag p\u00e5 Verdensudstillingen og godt m\u00e6ttede med sanseindtryk og n\u00e6sten m\u00f8rbankede i hovederne, tog vi bussen tilbage til hotellet, hvor vi havde en sidste nat foran os, inden det i morgen formiddag gik med indenrigsflyet tilbage til Almaty.<\/p>\n

Fredag, d. 14.7.<\/span>
Efter morgenmaden tog vi en taxa til lufthavnen i Astana – i \u00f8vrigt en flot lufthavn med et noget anderledes udseende, end hvad man (vi) ellers er vant til.<\/p>\n

\"\"

Lufthavnsbygningen i Astana<\/p><\/div>\n

Herfra fl\u00f8j vi s\u00e5 f\u00f8rst p\u00e5 eftermiddagen sydp\u00e5 og kunne lande i Almaty og – ligeledes i taxa – lade os transportere til vores hotel for resten af ferien, Hotel Ambassador<\/a>, der l\u00e5 lige i centrum af byen, meget t\u00e6t p\u00e5 parken p\u00e5 Astana-pladsen, hvor vi havde v\u00e6ret forbi tidligere p\u00e5 ugen.
Efter indkvarteringen blev det til en vandretur ud i nabolaget for at f\u00e5 rystet flyveturen ud af kroppen, og det var rart at kunne vandre i skyggen af de mange tr\u00e6er langs vejene i en by, der ikke var pr\u00e6get af store, imponerende prestigebyggerier.<\/p>\n

\"\"

Vej med skyggende tr\u00e6er i Almaty<\/p><\/div>\n

Vores vandretur bragte os forbi Uyghur Teater – et teater, der startede i 1934 som et omrejsende teater, men som i 1969 flyttede ind i den nuv\u00e6rende bygning p\u00e5 Nauryzbay Batyr Street. Teatret er det f\u00f8rste professionelle teater i Kasakhstan med baggrund i det uighuriske folks historie, og det har gennem tiderne oplevet vanskelige forhold p\u00e5 grund af mods\u00e6tninger undertrykkelser af det uighuriske folk b\u00e5de i Sovjetunionen og Kina.<\/p>\n

\"\"

Uyghur Teater<\/p><\/div>\n

Videre gik det forbi det fornemme Rixos-hotel og Hard Rock Cafe, inden vi rundede det store medicinske universitet, Kazakh National Medical University, der har 11000 studerende fordelt p\u00e5 8 medicinske fakulteter. Universitetet er etableret i 1930.<\/p>\n

\"\"

Kazakh National Medical University<\/p><\/div>\n

Sidste stop denne eftermiddag var bygningen, der rummer Forfatterforeningen i Kasakhstan, hvorefter vi gik tilbage mod hotellet.<\/p>\n

\"\"

Huset der rummer Forfatterforeningen i Kasakhstan<\/p><\/div>\n

P\u00e5 vejen blev der dog ogs\u00e5 lige gjort et stop for lidt aftensmad p\u00e5 en lille, men god restaurant i nabolaget.<\/p>\n

L\u00f8rdag, d. 15.7.<\/span>
Allerede hjemmefra havde vi for flere m\u00e5neder siden – gennem hjemmesiden Viator – f\u00e5et kontakt til en ung, driftig mand fra Almaty, der nu de n\u00e6ste tre dage skulle v\u00e6re vores chauff\u00f8r og guide i omegnen af Almaty. Vi havde i f\u00f8rste omgang kun aftalt denne l\u00f8rdags bes\u00f8g i Tamgaly, knap 175 km ad st\u00f8vede landeveje nord\u00f8st for Almaty, men efter lidt mailen frem og tilbage med ham, koblede vi yderligere et par dage p\u00e5. Mere derom senere…
Dagen startede med, at han hentede os i sin bil og s\u00e5 gik det – i bogstaveligste forstand – ud over stepperne ad \u00f8de landeveje, der f\u00f8rte os til omr\u00e5det ved Tamgaly, der rummer mere end 5000 petroglyffer fordelt p\u00e5 en r\u00e6kke steder i omr\u00e5det.<\/p>\n

\"\"

Vilde heste, der trives p\u00e5 landevejene<\/p><\/div>\n

Efter at vi havde l\u00f8st billetter, gik turen ind i den lille kl\u00f8ft, som er det prim\u00e6re omr\u00e5de for illustrationerne og hvor de vigtigste ca. 3000 glyffer findes – dog lige med et skilt, der advarede os mod diverse giftige dyr i omr\u00e5det.<\/p>\n

\"\"

Advarselsskilt ved indgangen til Tamgaly-kl\u00f8ften<\/p><\/div>\n

Petroglyfferne i Tamgaly stammer fra fire forskellige tidsperioder, hvor den \u00e6ldste er mellembronzealderen (ca. 2100-1550 f.Kr.), hvor petroglyfferne har en tendens til at have et naturalistisk udseende. Der er s\u00e5ledes eksempler p\u00e5 solguder (solhoveder), forkl\u00e6dte personer, m\u00e6nd med k\u00f8ller, bueskytter med ulvemasker, tilbedere, bev\u00e6bnede krigere, dyre- og menneskeofringer, erotiske scener, f\u00f8dende kvinder, vogne, tyre, \u00e6sler, heste, kameler, orner, ulve, hjorte osv. Nogle af dyrebillederne viser endda dyr, der som art er udd\u00f8de i dag.
Ud over dette er der i Tamgaly-kl\u00f8ften ogs\u00e5 glyffer fra den sene bronzealder (ca. 1550-1200 f.Kr.), jernalderen (1200-550 f.Kr.) og middelalderen.<\/p>\n

\"\"

Petroglyffer i Tamgaly-kl\u00f8ften<\/p><\/div>\n

\u00a0<\/p>\n

\"\"

Petroglyffer i Tamgaly-kl\u00f8ften<\/p><\/div>\n

Vi startede med en guidet tur til nogen af de bedste positioner med petroglyffer, s\u00e5ledes at vores guide var sikker p\u00e5, at vi fik set de mest interessante og tydelige illustrationer, og at vi ikke f\u00f8lte, at den lange tur herud var spildt.<\/p>\n

\"\"

Petroglyffer i Tamgaly-kl\u00f8ften<\/p><\/div>\n

Senere – efter en times tid – vi fik lov til selv at bev\u00e6ge os rundt i vores eget tempo i nogen af de mindre interessante omr\u00e5der under betingelse af, at vi s\u00e5 os godt for og passede p\u00e5, hvor vi satte f\u00f8dderne – og s\u00e5 i \u00f8vrigt tog os i agt for slanger, skorpioner, giftige edderkopper og andet kryb, som omr\u00e5det var kendt for. Disse giftige dyr s\u00e5 vi dog ingen af!<\/p>\n

\"\"

Petroglyffer i Tamgaly-kl\u00f8ften<\/p><\/div>\n

Til geng\u00e6ld fik vi oplevet mange flotte glyffer i noget vekslende kvalitet, og det, der m\u00e5ske overraskede os mest, var, at vi bare m\u00e5tte g\u00e5 rundt overalt, og endda kunne tr\u00e6de rundt p\u00e5 illustrationerne, hvis det var det, vi havde behov for. Det var ingen ansatte til at holde opsyn, og ingen afsp\u00e6rringer nogen steder – s\u00e5 vi kunne ikke rigtig g\u00f8re noget galt.<\/p>\n

\"\"

Petroglyffer i Tamgaly-kl\u00f8ften<\/p><\/div>\n

Det var en meget stor oplevelse at se dette velbevarede og interessante kulturhistoriske omr\u00e5de, der da naturligvis ogs\u00e5 st\u00e5r p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste.<\/p>\n

\"\"

Petroglyffer i Tamgaly-kl\u00f8ften<\/p><\/div>\n

\"\"

Petroglyffer i Tamgaly-kl\u00f8ften<\/p><\/div>\n

Efter at vi havde brugt nogle timer her i Tamgaly, der p\u00e5 kasakhisk betyder ‘malet eller markeret sted’, gik turen den lange vej p\u00e5 ca. 3 timer tilbage til storbyen igen.
Her gjorde vi et par stop ved nogle mindesm\u00e6rker, der egentlig ikke sagde os noget, men havde en symbolsk v\u00e6rdi for kasakherne. Det ene af monumenterne var en hyldest til to f\u00e6tre, Suranshi og Sauryk Akynbekuly, der d\u00f8de i kamp engang i det 19. \u00e5rhundrede, og dermed ofrede deres liv \u200b\u200bfor deres hjemlands uafh\u00e6ngighed og for at vinde fred og frihed for fremtidige generationer.<\/p>\n

\"\"

Monumentet af Suranshi og Sauryk Akynbekuly<\/p><\/div>\n

Vel tilbage i centrum af Almaty stod den s\u00e5 bare p\u00e5 lidt aftensmad i nabolaget – og s\u00e5 ellers p\u00e5 hovedet i seng; vi havde jo en lang dag p\u00e5 vejene igen i morgen.<\/p>\n

S\u00f8ndag, d. 16.7.<\/span>
Som aftalt blev vi efter morgenmaden afhentet ved vores hotel af vores guide, der lige havde en overraskelse med til os, idet en ekstra person, en ung, hollandsk kvinde, gerne ville deltage p\u00e5 turen, hvis vi kunne acceptere dette. Og hvorfor ikke?
Vi startede med at k\u00f8re ud af Almaty med retning mod \u00f8st, og vores f\u00f8rste stop blev i en lille landsby, hvor der netop i dag var marked. Ud over en r\u00e6kke farvestr\u00e5lende boder med frugt og gr\u00f8nt, var der en del primitive spiseboder, og hvor der var gang i madlavningen over interimistiske, hjemmebyggede grills.<\/p>\n

\"\"

Melon-boden<\/p><\/div>\n

Det virkede ikke p\u00e5 os som om at hygiejnen var i h\u00f8js\u00e6det i de forskellige spiseboder – s\u00e5 det blev ved en kop t\u00f8r kaffe uden tilbeh\u00f8r, ogs\u00e5 selv om vi efterh\u00e5nden var lidt sm\u00e5sultne…<\/p>\n

\"\"

En mand og hans mobile grill<\/p><\/div>\n

N\u00e6ste stop var Black Canyon, hvor vi gjorde holdt og n\u00f8d udsigten og fik nogle flotte billeder i kassen. Black Canyon (ogs\u00e5 kendt som Karaoy Gorge) er en del af den st\u00f8rre Charyn Canyon, og den er kendetegnet ved sine dramatiske klipper og det forrevne terr\u00e6n. Klippeformationerne er prim\u00e6rt sammensat af sediment\u00e6re bjergarter, der er blevet eroderet over millioner af \u00e5r, hvilket har skabt en r\u00e6kke forskellige former og strukturer. Udsigten ned over kl\u00f8ften er fantastisk med stejle v\u00e6gge og Charyn-floden, der l\u00f8ber igennem i bunden, og den skarpe kontrast mellem de m\u00f8rke klipper og det gr\u00f8nne p\u00e5 flodbredderne skaber et malerisk landskab.<\/p>\n

\"\"

Et kig ned over Black Canyon<\/p><\/div>\n

Black Canyon er ikke ret bes\u00f8gt og betragtes som en skjult perle, der giver et indblik i omr\u00e5dets naturlige sk\u00f8nhed og geologiske historie.<\/p>\n

\"\"

Endnu et kig ned over Black Canyon – men fra en anden vinkel<\/p><\/div>\n

Efter dette korte stop k\u00f8rte vi videre til landsbyen Saty, hvor vi havde f\u00e5et plads p\u00e5 et lille, primitivt og familieejet guesthouse, hvor vi var de eneste g\u00e6ster. Stedet havde et g\u00e6stehus med et par v\u00e6relser, et spise- og f\u00e6llesrum samt et primitivt toilet, og her blev vi – Claudia og jeg -tildelt vores eget rum med 6 senge – s\u00e5 der var nok af muligheder for at finde et sted at sove.<\/p>\n

\"\"

P\u00e5 vores v\u00e6relse var der senge nok<\/p><\/div>\n

Vi blev modtaget af madmor med en typisk landlig frokost, der var sammensat af de ting, hun kunne finde i haven, suppleret med urtete fra en stor samovar, der stod midt p\u00e5 bordet; ikke nogen prangende anretning, men det var originalt at pr\u00f8ve.
Efter frokosten blev der lige tid til at vandre lidt rundt i Saty, og her oplevede vi en by, hvor tiden tilsyneladende havde st\u00e5et stille.<\/p>\n

\"\"

Hus – og landlig idyl – i Saty<\/p><\/div>\n

N\u00e5r vi kom v\u00e6k fra den asfalterede landevej, var der bare sm\u00e5 grusveje og spor, der f\u00f8rte ind til bygningerne, der l\u00e5 i anden r\u00e6kke, og mellem de mindre velholdte huse var der ogs\u00e5 sm\u00e5, \u00e5bne stalde til dyrene, der i \u00f8vrigt gik l\u00f8st omkring blandt bygningerne.<\/p>\n

\"\"

Hus med bil…<\/p><\/div>\n

Ved siden af g\u00e6stehuset havde vores v\u00e6rtsfamilie deres eget hus, og udenfor huset var der et primitivt bad i et skur af blikplader og en lille yurt, som de brugte som sovev\u00e6relse. I \u00f8vrigt var deres ejendom – i lighed med de andre huse i byen – primitiv, og som taget ud af et billedblad fra forrige \u00e5rhundrede.<\/p>\n

\"\"

Yurt i haven<\/p><\/div>\n

Efter frokosten k\u00f8rte vi ad sv\u00e6rt passable veje videre mod de tre Kolsoi-s\u00f8er, en tur p\u00e5 14-15 km, men det tog alligevel mere end en time at k\u00f8re str\u00e6kningen. De mest almindelige k\u00f8ret\u00f8jer p\u00e5 vejen derud var gamle Lada’er og traktorer, der havde set bedre dage, og rundt om i svingene m\u00e5tte man forvente overraskelser i form af l\u00f8sg\u00e5ende heste, k\u00f8er eller f\u00e5r. Jeg var glad for, at jeg ikke var f\u00f8reren af bilen her. Og m\u00e5ske netop derfor kom vi frem.
Bilen blev parkeret ved den nordlige bred af den f\u00f8rste Kolsai-s\u00f8 eller ‘Den Nedre Kolsai-s\u00f8’, der var et flot syn, selv om vejret ikke var det bedste.<\/p>\n

\"\"

Den Nedre Kolsai-s\u00f8, set fra P-pladsen<\/p><\/div>\n

Herefter gik vi sydp\u00e5 mod den anden af de i alt tre s\u00f8er – vores m\u00e5l for i dag. Det var ikke muligt at tage turen i bil, da der ganske enkelt ikke var en vej mellem s\u00f8erne, s\u00e5 det blev p\u00e5 g\u00e5ben, at vi begav os af sted.<\/p>\n

\"\"

Den Nedre Kolsai-s\u00f8, set fra sydenden af s\u00f8en<\/p><\/div>\n

P\u00e5 den noget anstrengende tur langs s\u00f8en i det kuperede terr\u00e6n opdagede vi mange sp\u00e6ndende planter, heriblandt edelweiss (Leontopodinum sp.<\/em>) og vintergr\u00f8n (Pyrola sp.<\/em>) – alt imens vejret skiftede og regnen satte ind.
Det bet\u00f8d, at vi gjorde holdt efter et par kilometer, og da en lokal guide kom os i m\u00f8de p\u00e5 den smalle og efterh\u00e5nden smattede sti og r\u00e5dede os til at vende om, fulgte vi r\u00e5det og vandrede tilbage til bilen. Og godt det samme, for vejret blev ikke bedre – og frem til den n\u00e6ste s\u00f8 var vi alligevel aldrig kommet inden m\u00f8rket var faldet p\u00e5. Vi n\u00f8jedes derfor med synet af den f\u00f8rste Kolsai-s\u00f8, inden vi vendte tilbage til Saty.<\/p>\n

\"\"

Smukt syn ud over landskabet – set gennem regnen<\/p><\/div>\n

(Efterf\u00f8lgende erfarede vi, at det tager 6-7 timer at vandre turen mellem de to nederste Kolsai-s\u00f8er, s\u00e5 det var godt, at vi vendte om).<\/em>
P\u00e5 vej til vores guesthouse oplevede vi en kreativ bilvask – i den lokale flod. Ja, hvorfor ikke?<\/p>\n

\"\"

S\u00e5 st\u00e5r den p\u00e5 bilvask<\/p><\/div>\n

‘Hjemme igen’ fik vi endnu en gang sund og n\u00e6rende kost – fremtryllet af konen i huset, produceret af de urter, hun havde i haven, og \u00e6g fra de fritg\u00e5ende h\u00f8ns. Og s\u00e5 igen te fra den store samovar midt p\u00e5 bordet!
Og s\u00e5 var det ellers tid til at krybe under dynerne…<\/p>\n

Mandag, d. 17.7.<\/span>
Efter endnu en sund morgenmad og betaling til v\u00e6rtsfamilien for overnatning og diverse mad- og drikkevarer (i alt hvad der svarer til knap 100 kr.), n\u00f8d vi lidt tid p\u00e5 terrassen uden for vores rum, hvor vi kunne betragte v\u00e6rtsfamiliens muligheder hvad ang\u00e5r madlavning, hygiejne og fritidsbesk\u00e6ftigelse.<\/p>\n

\"\"

V\u00e6rtsfamiliens frirum, hvor der bla. blev lavet mad<\/p><\/div>\n

\"\"

Mulighed for h\u00e5ndvask og hygiejne var der ogs\u00e5 for os g\u00e6ster…<\/p><\/div>\n

Herefter fortsatte vi i bil til Kaindy-s\u00f8en ad om muligt endnu d\u00e5rligere veje end i g\u00e5r. I dag gik det dels ad markveje og dels gennem flodlejet til P-pladsen ved s\u00f8en, hvor bilen blev parkeret og vi fik hilst p\u00e5 en familie, der boede her i deres yurt. Vi var de eneste g\u00e6ster her, og der var hverken opsyn, billetkontor eller andre faciliteter som toilet eller souvenirbod, s\u00e5 efter lidt snak med ovenn\u00e6vnte familie gik vi mod Kaindy-s\u00f8en.<\/p>\n

\"\"

Yurt beboet af familie ved P-pladsen ved Kaindy-s\u00f8en<\/p><\/div>\n

S\u00f8en er et fantastisk syn med sit bl\u00e5gr\u00f8nne vand og tr\u00e6stammer stikkende op af vandet.
S\u00f8en blev dannet som et resultat af et jordsk\u00e6lv i 1911, der udl\u00f8ste et kalkskred, der herved kom til at danne en naturlig d\u00e6mning over Kaindy-floden. Den opst\u00e5ede s\u00f8 er i dag ca. 400 meter lang og 30 meter dyb p\u00e5 det dybeste sted. Ved dannelsen af s\u00f8en blev skoven p\u00e5 stedet oversv\u00f8mmet, og tr\u00e6ernes n\u00f8gne og afbarkede toppe stikker nu op af vandet – uden sidegrene. Det giver hele s\u00f8en et surrealistisk udseende.<\/p>\n

\"\"

Kaindy-s\u00f8en set fra s\u00f8bredden<\/p><\/div>\n

\"\"

Kaindy-s\u00f8en set fra en bakke ved s\u00f8en<\/p><\/div>\n

Vi startede med at kigge ud over s\u00f8en fra s\u00f8bredden, inden vi gik op p\u00e5 en bakke og betragtede hele sceneriet ‘lidt fra oven’. Endelig bev\u00e6gede vi os op til stedet, hvor Kaindy-floden l\u00f8b ind i s\u00f8en, s\u00e5 vi fik det hele fra tre forskellige vinkler.<\/p>\n

\"\"

Stedet, hvor Kaindy-floden l\u00f8ber ind i s\u00f8en<\/p><\/div>\n

Efter en times tid var det p\u00e5 tide at f\u00e5 sagt farvel til dette fascinerende sted, og turen gik nu tilbage mod Saty – til dels i flodlejet og med vilde heste som f\u00f8lgesvende noget af vejen.<\/p>\n

\"\"

Vilde heste i flodlejet<\/p><\/div>\n

Dagens n\u00e6ste stop var Charyn Canyon, hvor vi dels skulle g\u00e5 en tur nede i kl\u00f8ften, dels skulle bes\u00f8ge et udsigtspunkt, hvorfra der var en fantastisk udsigt over kl\u00f8ften.
Charyn Canyon, der er\u00a0 km lang, er dannet ved erosion af stedets r\u00f8de sandsten, udf\u00f8rt at vinden og ved at Charyn-floden har st\u00e5ret sig en vej ned gennem sandstenene. Dette har skabt nogle flotte formationer, og det overordnede indtryk af Charyn Canyon er, at selv om den er meget mindre end Grand Canyon, s\u00e5 er den lige s\u00e5 imponerende!
Efter at vi var steget ud af bilen, startede vores bes\u00f8g her med en vandretur nede i kl\u00f8ften – hvor vi kunne betragte de flotte klippeformationer nedefra, og det blev en tur p\u00e5 halvanden time – frem og tilbage.<\/p>\n

\"\"

P\u00e5 vandretur ned gennem Charyn Canyon<\/p><\/div>\n

Man f\u00f8lte sig helt lille i det voldsomme landskab, med udsigten til klipper og sten, der flere gange s\u00e5 faretruende usikre ud. Vi kom dog gennem kl\u00f8ften uden af komme til skade – og i \u00f8vrigt uden at m\u00f8de andre turister.<\/p>\n

\"\"

Flotte klippeformationer set p\u00e5 turen gennem Charyn Canyon<\/p><\/div>\n

\"\"

Ogs\u00e5 smalle passager skulle passeres i kl\u00f8ften<\/p><\/div>\n

Da vi var blevet samlet op af vores guide, k\u00f8rte vi lidt l\u00e6nge ind i omr\u00e5det til et udsigtspunkt, hvorfra vi havde et flot overblik over kl\u00f8ften og flere mindre sidekl\u00f8fter. Is\u00e6r denne oplevelse var meget st\u00e6rk.<\/p>\n

\"\"

Et f\u00f8rste blik ud over Charyn Canyon<\/p><\/div>\n

\"\"

Et kig mod bunden af Charyn Canyon<\/p><\/div>\n

\"\"

Vejen i bunden af Charyn Canyon<\/p><\/div>\n

\"\"

Et sidste kig p\u00e5 kl\u00f8ften<\/p><\/div>\n

Helt h\u00f8je af indtrykkene fra Charyn Canyon k\u00f8rte vi tilbage til Almaty, hvor vi undervejs fik en kop kaffe sammen med vores guide, og sidst p\u00e5 eftermiddagen kunne vi s\u00e5 stige ud af bilen ved vores hotel – og takke vores guide for tre helt fantastiske dage i hans selskab.
Herefter var der bare tid til lidt aftensmad p\u00e5 en lille restaurant n\u00e6r hotellet, og endelig kunne vi os p\u00e5 langs og lade de sidste dages indtryk f\u00e6stne sig…<\/p>\n

Tirsdag, d. 18.7.<\/span>
Efter morgenmaden gik vi endnu engang ud i byen, og med udgangspunkt i de oplysninger, vi havde f\u00e5et af vores guide de seneste dage, var m\u00e5let skiomr\u00e5det Shymbulak, der ligger i den \u00f8vre del af Medeu-dalen, 25 km syd for Almaty.<\/p>\n

\"\"

Kort over Shymbulak-omr\u00e5det<\/p><\/div>\n

Shymbulak er det st\u00f8rste skisportssted i Centralasien, og det har siden 1961 v\u00e6ret v\u00e6rt for adskillige USSR-mesterskaber og siden 1983 v\u00e6ret det olympiske skitr\u00e6ningscenter for Sovjetunionen, lige som det i 2011 var v\u00e6rt for de asiatiske vinterlege 2011.
Vi tog bussen fra centrum i Almaty og blev sat af ved bussens endestation ved Ledovoye Pole ‘Medeu’, der er verdens h\u00f8jst beliggende sk\u00f8jtebane, og som ligeledes g\u00e5r for at v\u00e6re en af de flottest beliggende.<\/p>\n

\"\"

Ledovoye Pole ‘Medeu’ – verdens h\u00f8jst beliggende sk\u00f8jtebane<\/p><\/div>\n

\"\"

Sk\u00f8jtel\u00f8bere ved Ledovoye Pole ‘Medeu’<\/p><\/div>\n

Fra sk\u00f8jtestadion tog vi tre skilifter op til Talgar-passet, der ligger i 3200 m.o.h., og dermed er det h\u00f8jeste punkt p\u00e5 skisportsstedet. Den samlede l\u00e6ngde af lifterne er 3620 meter, og der er 3 stationer af dem; den f\u00f8rste er Intersection<\/i> Station (2260 m.o.h.), derefter 20th Prop<\/i> Station (2630 m.o.h.) og endelig Talgar pass<\/i> Station (3200 m.o.h.).<\/p>\n

\"\"

S\u00e5 er vi st\u00e5et af skiliften ved Talgar pass Station<\/p><\/div>\n

Vi ankom efter ca. en halv time til Talgar-passet, og efter at have nydt den storsl\u00e5ede udsigt over de omkringliggende bjerge, delvist gemt under sne og d\u00e6kket af skyer, orienterede vi os videre i omr\u00e5det heromkring.<\/p>\n

\"\"

Udsigt ud over bjerge d\u00e6kket af sne og skyer…<\/p><\/div>\n

Det resulterede i en vandretur, hvor vi bev\u00e6gede os rundt i frodige enge med et v\u00e6ld af planter, som vi p\u00e5 vores breddegrader betragter som sj\u00e6ldne (eller slet ikke eksisterende) og eksotiske. Det var et meget flot syn at st\u00e5 og se ud over blomsterhavet her s\u00e5 h\u00f8jt oppe i bjergene.<\/p>\n

\"\"

En flot blomstereng – h\u00f8jt oppe i bjergene<\/p><\/div>\n

Vi s\u00e5 s\u00e5 forskellige planter som en lokal troldurt (Pedicularis physocalyx), edelweiss (<\/i>Leontopodium campestre<\/em>), melet kodriver (Primula farinosa<\/em>), flere arter af bakkestjerne (Erigeron sp.<\/em>), V\u00e5rensian (Gentiana verna<\/em>) og Alpe-astres (Aster alpinus<\/em>) – bare for at n\u00e6vne nogle af de specielle planter, der fandtes her i rigelige m\u00e6ngder.<\/p>\n

\"\"

Troldurt (Pedicularis physocalyx<\/em>) tv. og V\u00e5rensian (Gentiana verna<\/em>) th.<\/p><\/div>\n

\"\"

Edelweiss (Leontopodium campestre<\/em>)<\/p><\/div>\n

Efter vi havde vandret rundt i planterne og nydt blomsterengen, gik vi videre til sneen – og ind i sneen; en lidt m\u00e6rkelig f\u00f8lelse, da vi befandt os i juli m\u00e5ned…
Man blev helt pjattet og ungdommelig igen!<\/p>\n

\"\"

Undertegnede i sneen i juli m\u00e5ned<\/p><\/div>\n

Efter at have nydt den kolde, klare og rene bjergluft, fandt vi en plads p\u00e5 baren i 3200 meter, hvor vi – ud over en kop kaffe – ogs\u00e5 fik en snak med en ung, lokal guide, der gerne ville have os med p\u00e5 en l\u00e6ngere tur heroppe.<\/p>\n

\"\"

Claudia p\u00e5 vej p\u00e5 bar i 3200 meters h\u00f8jde<\/p><\/div>\n

Det var tiden s\u00e5 ikke lige tid; vi skulle jo hjemad i morgen, s\u00e5 i stedet tog vi liften ned til sk\u00f8jtebanen igen – og bussen hjem til hotellet.
Vi stod af ved Abay Qunanbaiuly-monumentet, der var rejst til \u00e6re for den kasakhiske digter, komponist og teologfilosof af samme navn. Abai Qunanbaiuly, der levede fra 1845 til 1904, var en kulturel reformator af de europ\u00e6iske og russiske kulturer p\u00e5 grundlag af oplyst islam, og i hans hovedv\u00e6rk, Ordenes Bog, der en teologisk, filosofisk afhandling og digtsamling, inspirerer han sine landsm\u00e6nd til uddannelse, l\u00e6sef\u00e6rdighed og god moralsk karakter for at undslippe fattigdom, slaveri og korruption. Alt i alt en meget vigtig person for kasakherne.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Abay Qunanbaiuly-monumentet<\/p><\/div>\n

Fra monumentet og videre mod hotellet passerede vi flere steder, som vi tidligere havde passeret – og i stedet for at fokusere p\u00e5 de mange flotte og gamle bygninger, fangede vores \u00f8jne flere beboelsesejendomme, der i Danmark ville g\u00e5 under betegnelsen slum.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Slum-agtig bebyggelse i Almaty<\/p><\/div>\n

Vel tilbage p\u00e5 hotellet fik vi lige hvilet lidt p\u00e5 vores l\u00e6kre v\u00e6relse, mens vi ventede p\u00e5 at aftenmaden kunne st\u00e5 p\u00e5 bordet p\u00e5 en af de mange restauranter i vores gade, Zheltoksan St.
<\/span><\/p>\n

Onsdag, d. 19.7.<\/span>
Sidste morgen i Almaty – og egentlig bare en rejsedag hjem til Europa.
S\u00e5 efter morgenmaden fik vi bestilt en taxa, der bragte os til lufthavnen, hvorfra vi rejste videre med Turkish Airlines tilbage til K\u00f8benhavn via Istanbul. Og s\u00e5 var det ellers bare at finde en ledig togafgang til Vejle, hvor vi de n\u00e6ste dage kunne ford\u00f8je en helt igennem fantastisk tur til Kasakhstan.<\/p>\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Rejsebeskrivelse under udarbejdelse!Vi – dvs. b\u00e5de Claudia og jeg – var meget begejstrede for vores bes\u00f8g p\u00e5 Verdensudstillingen i Hannover (EXPO Hannover) i \u00e5r 2000, og vi bes\u00f8gte faktisk udstillingen indtil flere gange i l\u00f8bet af \u00e5ret i forbindelse med … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-14149","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-selv-arrangeret"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14149","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=14149"}],"version-history":[{"count":109,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14149\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14970,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14149\/revisions\/14970"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=14149"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=14149"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=14149"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}