{"id":12755,"date":"2024-10-20T11:35:53","date_gmt":"2024-10-20T11:35:53","guid":{"rendered":"https:\/\/dagsberg.net\/?p=12755"},"modified":"2025-08-24T16:26:44","modified_gmt":"2025-08-24T16:26:44","slug":"portugal24","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/2024\/10\/20\/portugal24\/","title":{"rendered":"Portugal\/Kap Verde, 4.-15.10.24"},"content":{"rendered":"

Tja, her skulle s\u00e5 egentlig have v\u00e6ret en beretning om vores rejse til Himalaya, hvor vi har v\u00e6ret to gange tidligere, i 2015 i Sikkim og i 2018 i Kashmir, og hvor vi s\u00e5 nu skulle have v\u00e6ret p\u00e5 en rundrejse i Nepal og Bhutan. En rejse, der blev aflyst mindre end et d\u00f8gn f\u00f8r afgang p\u00e5 grund af oversv\u00f8mmelser i Nepals hovedstad, Katmandu.
Alts\u00e5 stod vi nu med Claudias feriedage forude og kufferterne pakket, og hvad g\u00f8r man s\u00e5, n\u00e5r man mentalt allerede var taget af sted? Et par muligheder blev diskuteret, og vi endte med at bestille en flybillet til Porto samt et hotel for de n\u00e6ste dage – og s\u00e5 ellers tage den derfra…<\/p>\n

Fredag, d. 4.10.<\/span>
Det var lykkedes os at f\u00e5 billetter til det tidlige morgenfly fra Billund til Porto, og vi havde lokket Hjalte til at k\u00f8re os til lufthavnen allerede kl. 3 fra Aarhus – s\u00e5 langt, s\u00e5 godt.
Men da meldingen l\u00f8d p\u00e5 t\u00e5ge i Porto – med deraf f\u00f8lgende problemer med at lande flyet i lufthavnen der – s\u00e5 sad vi bare i flyet og ventede i mere end en time, inden flyet kunne lette og turen sydp\u00e5 kunne begynde. Og frem til Porto kom vi uden yderligere problemer, hvorefter vi tog metroen til vores hotel i bydelen Lapa, Hotel Cristal Porto<\/a>, blev indkvarteret og kunne g\u00e5 et smut ud og kigge p\u00e5 byen – og bla. f\u00e5 lidt frokost.
Byturen bragte os f\u00f8rst forbi den lokale kirke, Igreja de Nossa Senhora da Lapa, bare f\u00e5 hundrede meter fra vores hotel. Kirken, der tilh\u00f8rer Det \u00c6rv\u00e6rdige Broderskab af Vor Frue af Lapa, er bygget over mere end hundrede \u00e5r fra 1756 til 1863, og den er del af en kompleks, der ogs\u00e5 rummer en kirkeg\u00e5rd, en folkeskole og et hospital. Hjertet af kong Pedro IV af Portugal er begravet i hovedkapellet. Vores bes\u00f8g i kirken blev ganske kort – der var en underlig muggen lugt inden d\u00f8re…<\/p>\n

\"\"

Igreja de Nossa Senhora da Lapa<\/p><\/div>\n

\"\"

Igreja de Nossa Senhora da Lapa – kirkerummet<\/p><\/div>\n

Vi gik videre gennem smalle gader med huse af meget vekslende kvalitet og udseende; fra gamle, faldef\u00e6rdige huse, der ikke stod til at redde – over \u00e6ldre huse med smukke facader, farverige, bemalede eller bekl\u00e6dt med kakler – over smukt renoverede huse, der var f\u00f8rt tilbage til noget, der kunne v\u00e6re oprindelig stil – til nye klodser af moderne, ucharmerende bygninger, der slet ikke passede ind i billedet.<\/p>\n

\"\"

Et lidt m\u00e6rkeligt og s\u00e6regent ‘huse p\u00e5 hus’<\/p><\/div>\n

\"\"

Markant hus med flotte altaner<\/p><\/div>\n

\"\"

Malerisk, men faldef\u00e6rdigt hus – under renovering<\/p><\/div>\n

Efter et stykke tid n\u00e5ede vi frem til en af byens mere betydende pladser, Pra\u00e7a de Gomes Teixeira, hvor der ligger flere betydningsfulde bygninger, ikke mindst Universitetet (Universidade do Porto), en interessant bygning i art deco-stil, der huser t\u00f8jforretningen Armaz\u00e9ns Cunha, og Carmo-kirken (Igreja do Carmo).<\/p>\n

\"\"

T\u00f8jforretningen Armaz\u00e9ns Cunha p\u00e5 Pra\u00e7a de Gomes Teixeira<\/p><\/div>\n

Carmo-kirken, der er bygget i Barok\/rokoko-stil i perioden fra 1756 til 1768, har en sidefacade mod \u00f8st, der er helt speciel, idet den er d\u00e6kket af en imponerende udsmykning best\u00e5ende af fliser, der viser scener, der refererer til Karmelbjerget og grundl\u00e6ggelsen af \u200b\u200bKarmeliterordenen.<\/p>\n

\"\"

Carmo-kirken – fronten<\/p><\/div>\n

\"\"

Carmo-kirken – sideudsmykningen<\/p><\/div>\n

Mens Claudia lige skulle have styr p\u00e5 noget garnindk\u00f8b fik jeg kigget p\u00e5 den rolige plads, Pra\u00e7a de Carlos Alberto med den flotte bygning, Pal\u00e1cio do Conde da Trindade, der i dag er lokalhistorisk museum.<\/p>\n

\"\"

Pal\u00e1cio do Conde da Trindade<\/p><\/div>\n

Videre gik vi forbi barokkirken Igreja dos Cl\u00e9rigos, hvis 75,6 meter h\u00f8je klokket\u00e5rn, Torre dos Cl\u00e9rigos, kan ses fra det meste af byen. Kirken blev bygget af Broderskabet af Cl\u00e9rigos i perioden fra 1732 til 1750 – dog stod det karakteristiske klokket\u00e5rn, der er blevet et symbol for Porto, f\u00f8rst f\u00e6rdigt i 1763.<\/p>\n

\"\"

Igreja dos Cl\u00e9rigos<\/p><\/div>\n

Slentrende ad sm\u00e5 og st\u00f8rre, mere bef\u00e6rdede gader fortsatte vi mod Portos h\u00f8jt beliggende katedral, S\u00e9 do Porto, der – sammen med det tilh\u00f8rende kloster – ligger p\u00e5 det h\u00f8jeste punkt i den historiske bydel med en stor udsigtsterrasse, Terreiro da S\u00e9, foran. P\u00e5 denne plads finder man ogs\u00e5 byens Pelourinho, en stens\u00f8jle, hvor kriminelle blev bundet og afstraffet – ofte pisket.
M\u00e5ske skulle vi lige indskyde, at vi p\u00e5 vejen st\u00f8dte p\u00e5 flere sm\u00e5, men interessante markeder, hvor folk solgte deres hjemmelavede h\u00e5ndv\u00e6rk – samt sm\u00e5 forretninger, bla. Papelaria Modelo i gaden Largo dos L\u00f3ios; en forretning, der solgte alt til tegning og maling – og i \u00f8vrigt havde en smuk, gammel facade.<\/p>\n

\"\"

Papelaria Modelo i Largo dos L\u00f3ios<\/p><\/div>\n

Opf\u00f8relsen af \u200b\u200bkatedralen begyndte i anden halvdel af det tolvte \u00e5rhundrede, men arbejdet med at opf\u00f8re bygningen fortsatte indtil det 16. \u00e5rhundrede – hvorefter den faktisk fik tilf\u00f8jelser i b\u00e5de det 18. og det 20. \u00e5rhundrede, og katedralen er derfor en blanding af arkitektoniske stilarter. Selve kirken er overvejende barokstil, selvom dets facade og skib er romansk, og et af kapellerne er gotisk i stil.<\/p>\n

\"\"

Portos katedral, S\u00e9 do Porto<\/p><\/div>\n

\"\"

Kirkerummet i S\u00e9 do Porto<\/p><\/div>\n

Kirken i sig selv brugte vi ikke s\u00e5 megen tid p\u00e5, idet vi fandt det tilh\u00f8rende kloster fra det 14. \u00e5rhundrede mere interessant. Man havde adgang til klostret gennem en d\u00f8r fra kirkerummet, hvorfra man kommer ind i klosterg\u00e5rden – der s\u00e5m\u00e6nd ligner s\u00e5 mange andre, vi har set. Og dog: V\u00e6ggene er dekoreret med fliser, azulejos, der skildrer nogle scener fra H\u00f8jsangen i Biblen. Dekorationerne er udf\u00f8rt omkring 1730.<\/p>\n

\"\"

Klosterg\u00e5rden ved katedralen<\/p><\/div>\n

\"\"

Azulejos, der viser scener fra H\u00f8jsangen i Biblen<\/p><\/div>\n

Ogs\u00e5 p\u00e5 f\u00f8rstesalen er v\u00e6ggene dekoreret med fliser – og ogs\u00e5 her er det bibelske scener, der skildres.<\/p>\n

\"\"

Bibelsk scene fra f\u00f8rstesalen<\/p><\/div>\n

Fra et hj\u00f8rne kan man fra f\u00f8rstesalen forts\u00e6tte op i et af t\u00e5rnene, hvorfra man har en fantastisk udsigt over byen, Dourofloden, Ponte Lu\u00eds I og Vila Nova de Gaia syd for floden med klostret Mosteiro da Serra do Pilar.<\/p>\n

\"\"

Udsigten fra katedralen ned over bispepaladset<\/p><\/div>\n

\"\"

Udsigt mod Ponte Lu\u00eds I og Vila Nova de Gaia syd for Douro<\/p><\/div>\n

Efter at have gennemtravet b\u00e5de katedralen og klostret, vendte vi n\u00e6sen hjemad mod hotellet, hvor vi undervejs kom forbi S\u00e3o Bento baneg\u00e5rden (som vi jo nok skulle have valgt at kaste et blik p\u00e5 indefra – men det gjorde vi ikke) samt Igreja de Santos Ant\u00f3nio dos Congregados, der l\u00e5 lige ved siden af baneg\u00e5rden.<\/p>\n

\"\"

S\u00e3o Bento baneg\u00e5rden<\/p><\/div>\n

\"\"

Igreja de Santos Ant\u00f3nio dos Congregados<\/p><\/div>\n

I stedet blev det til et bes\u00f8g i en lille chokoladeforretning, Arcadia Casa do Chocolate, hvor vi fik en pr\u00f8vesmagning p\u00e5 portvin med chokolade, hvilket ikke var helt d\u00e5rligt.
Dagen sluttede med aftensmad p\u00e5 en lille restaurant, Grigio – et sted, der ikke fortjener mange stjerner for hverken maden, betjeningen eller stemningen.
Ellers var det bare tilbage p\u00e5 hotellet, hvor vi kunne afslutte dagen med en l\u00e6kker drink i baren – serveret af en bartender, der bare gik op i sit job!<\/p>\n

L\u00f8rdag, d. 5.10.<\/span>
Efter en god nats s\u00f8vn i nogle l\u00e6kre senge kunne vi s\u00e5 st\u00e5 op til en gr\u00e5 og overskyet himmel og let regn. Det bet\u00f8d dog mindre for os, da vi havde planlagt aktiviteter inden d\u00f8re for det meste af dagen; vi havde f\u00e5et billetter til – og skulle bes\u00f8ge – WOW, World of Wine, i Gaia.
Vi startede derfor – efter morgenmaden – med at tage metroen fra den n\u00e6rliggende station og k\u00f8re til den f\u00f8rste station p\u00e5 den anden side af Douro-floden og st\u00e5 af med en flot udsigt til Ponte Lu\u00eds I-broen. Herfra gik vi s\u00e5 ad sm\u00e5 veje til WOW – i lettere regnvejr.<\/p>\n

\"\"

Ponte Lu\u00eds I-broen i regnvejr – set fra Gaia-siden<\/p><\/div>\n

World of Wine er et kompleks, der rummer flere ting i det s\u00e5kaldte Wine Quarter, og som ligger i Vila Nova de Gaia. Det startede med renovering af gamle portvinslagre og -k\u00e6ldre, og det har til form\u00e5l at formidle historien og f\u00f8lelsen forbundet med vinfremstilling i dens mange former. Der er i alt 7 museer i komplekset, hvor vi havde valgt at bes\u00f8ge Wine Experience, der fort\u00e6ller om vinens historie gennem tiderne og de forskellige former for vin, der fremstilles. Sidst p\u00e5 turen gennem denne interessante udstilling sluttede vi med en vinsmagning, hvor vi ogs\u00e5 h\u00f8rte om de vine, vi smagte p\u00e5.<\/p>\n

\"\"

Udstilling i Wine Experience med kopier af huse fra vindistrikter<\/p><\/div>\n

Fra Wine Experience gik turen videre til de lagre, der opbevarede (og stadigv\u00e6k opbevarer) Taylor’s Port, og her det s\u00e5 var en gennemgang af historien set gennem denne producents briller. Her gik vi – forsynet med audioguide gennem lagre af t\u00f8nder med portvin, mange af dem flere \u00e5rtier gamle. Turen mellem t\u00f8nderne sluttede med portvinssmagning, hvor vi blev pr\u00e6senteret for – og smagte – tre vidt forskellige portvine fra Taylor’s.<\/p>\n

\"\"

P\u00e5 tur mellem t\u00f8nder med portvin p\u00e5 Taylor’s lager<\/p><\/div>\n

\"\"

Taylor’s lager er k\u00e6npestort…<\/p><\/div>\n

\"\"

… og der er ogs\u00e5 store t\u00f8nder med flere tusinde liter portvin<\/p><\/div>\n

Herefter var det ud i det fri igen – og vi valgte en g\u00e5tur langs bredden af Douro p\u00e5 Gaia-siden med det overordnede m\u00e5l at komme tilbage til centrum af Porto.<\/p>\n

\"\"

Lidt graffiti fra Gaia-siden<\/p><\/div>\n

Da det var holdt op med at regne, blev der tale om en hyggelig tur – hvis det ikke var fordi, der var horder af turister, guidet af m\u00e6nd og kvinder med paraplyer i forskellige farver. Bredden af Douro er et hyggeligt og interessant omr\u00e5de. Det var her, skibene fra Dourodalen lagde til med deres last af t\u00f8nder af portvin, der skulle p\u00e5 lager i vinfirmaernes k\u00e6ldre, og langs kajen ligger – som et historisk vidnesbyrd – skibe af den slags, der tidligere sejlede portvinen fra producent til lager. Og p\u00e5 land ligger mange bygninger, der huser portvinsfirmaernes kontorer, lagre og forretninger – alt i alt et sp\u00e6ndende sted at bev\u00e6ge sig rundt.<\/p>\n

\"\"

Gamle skibe, der har transporteret portvinen, ligger langs bredden<\/p><\/div>\n

\"\"

Ogs\u00e5 de i Danmark kendteste firmaer har bygninger her<\/p><\/div>\n

Vi havde dog f\u00e5et nok af portvinssmagning og gik i stedet over broen Ponte Lu\u00eds I – og tilbage til Porto-siden af floden, hvor vi fandt en lille, lokal biks, der kunne servere os lidt spiseligt til frokost, inden vi bev\u00e6gede os videre vestp\u00e5 langs Douro og s\u00f8gte mod byens fantastiske b\u00f8rs-palads, Pal\u00e1cio da Bolsa, der er ber\u00f8mt p\u00e5 grund at udsmykningen inden d\u00f8re.<\/p>\n

\"\"

Pal\u00e1cio da Bolsa<\/p><\/div>\n

Pal\u00e1cio da Bolsa er opf\u00f8rt i perioden fra 1842-50 i neoklassisk stil, men udsmykningen af interi\u00f8ret, der involverede flere forskellige kunstnere, stod f\u00f8rst f\u00e6rdigt i 1910. Netop interi\u00f8ret er storsl\u00e5et med flere interessante rum som Nationernes G\u00e5rdhave (P\u00e1tio das Na\u00e7\u00f5es), og det Arabiske Rum (O Sal\u00e3o \u00c1rabe) fremh\u00e6ves som virkelige perler.
Selv om vi virkelig gerne ville indenfor og se overd\u00e5digheden, s\u00e5 stod vi over. Dertil var k\u00f8en for lang, og vi havde heller ikke k\u00f8bt billetter p\u00e5 forh\u00e5nd.
I stedet bes\u00f8gte vi Igreja de S\u00e3o Francisco – franciskanerkirken, der ligger umiddelbart ved siden af B\u00f8rsen og – fysisk set – st\u00f8der op til denne. Byggeriet af kirken startede i 1383, og det stod p\u00e5 i 27 \u00e5r, s\u00e5ledes at kirken stod f\u00e6rdig i 1410, og da kirken gennem tiderne ikke har underg\u00e5et nogen v\u00e6sentlige \u00e6ndringer, fremst\u00e5r den i dag som det bedste eksempel p\u00e5 gotisk arkitektur i Porto.<\/p>\n

\"\"

Igreja de S\u00e3o Francisco<\/p><\/div>\n

Kirken var i \u00f8vrigt opf\u00f8rt som en del af et franciskanerkloster, der blev \u00f8delagt i 1833 ved en brand – for\u00e5rsaget af en skudveksling i en borgerkrig, hvor Porto var under belejring. Efter branden blev klostret revet helt ned og brandtomten blev anvendt til bygningen af B\u00f8rsen, Pal\u00e1cio da Bolsa.
Fra kirken gik vi via parken Pra\u00e7a do Infante D. Henrique, der ligger med Pal\u00e1cio da Bolsa og Igreja de S\u00e3o Francisco mod vest og den historiske markedshal Mercado Ferreira Borges fra 1885 mod nord.<\/p>\n

\"\"

Pra\u00e7a do Infante D. Henrique med Mercado Ferreira Borges i baggrunden<\/p><\/div>\n

Og videre gik det tilbage til Pra\u00e7a de Gomes Teixeira, hvor vi – rundt om hj\u00f8rnet – havde booket et bes\u00f8g i boghandlen Livraria Lello & Irm\u00e3o, hvor man tr\u00e6der ind i en forretning, der i indretningen n\u00e6rmere ligner en stue med reoler p\u00e5 alle v\u00e6ggene – fra gulv til loft. Forretning, der er indviet i 1906, omtales ofte som verdens smukkeste boghandel, og ved indvielsen var der et stort opbud af forfattere og kulturpersonligheder til stede.<\/p>\n

\"\"

Indgangen til boghandlen Livraria Lello & Irm\u00e3o<\/p><\/div>\n

I f\u00f8lge vedvarende og h\u00e5rdnakkede rygter har interi\u00f8ret i boghandlen givet inspiration til J.K. Rowlings beskrivelse af troldmandsskolen Hogwarts i Harry Potter b\u00f8gerne – selv om forfatteren n\u00e6gter at have sat sine ben i boghandlen i den tid, hun boede i Porto!<\/p>\n

\"\"

Interi\u00f8r i Livraria Lello & Irm\u00e3o<\/p><\/div>\n

Fra boghandlen gik turen tilbage til hotellet – med et lille stop for aftensmad p\u00e5 en lokal caf\u00e9, Novo Oporto, hvor maden var ok, men s\u00e5 heller ikke mere…<\/p>\n

S\u00f8ndag, d. 6.10.<\/span>
Igen i dag kunne vi st\u00e5 op til let regnvejr, hvilket bet\u00f8d mindre, da vi i dag skulle p\u00e5 heldagstur op langs Douro-floden til portvinens hjemland, og allerede kl. 7:40 sad vi klar i en bus, der skulle f\u00f8re os ud af byen \u00f8stp\u00e5 til nogle af de historiske steder langs floden.
Turen startede med en bustur p\u00e5 godt en time i styrtende regnvejr til den historiske by Amarante, der ligger ca 60 km inde i Dourodalen. Her gjorde vi stop for en kop kaffe ved bredden af T\u00e1mega, der er en biflod til Douro – men med mindre end en halv times pause, var det begr\u00e6nset, hvor meget af byen, der blev tid til at se her i regnvejret. P\u00e5 den anden side var det s\u00e5 heldigt, at vi havde parkeret lige der, hvor de mest betydningsfulde bygninger var at se.
Vi vandrede i samlet flok til Ponte de S\u00e3o Gon\u00e7alo, en bro over T\u00e1mega.<\/p>\n

\"\"

Floden T\u00e1mega<\/p><\/div>\n

Allerede i romertiden l\u00e5 der en bro p\u00e5 dette sted, der var et vigtigt sted p\u00e5 Via Romana – romernes vej nordp\u00e5 til Braga, men broen forfaldt, inden den blev genopbygget omkring \u00e5r 1250 af dominikanerpr\u00e6sten Gon\u00e7alo de Amarante. Denne bro br\u00f8d i 1763 sammen p\u00e5 grund af kraftige oversv\u00f8mmelser af floden, og f\u00f8rst i 1791 stod en ny bro – den nuv\u00e6rende – f\u00e6rdig.
I forbindelse med den anden franske invasion af Portugal i 1809 var broen i 14 dage centrum for ‘forsvaret af Ponte de Amarante’ mod Napoleons tropper, der m\u00e5tte tr\u00e6kke sig tilbage uden at kunne erobre broen og komme over floden T\u00e1mega.
P\u00e5 den modsatte side af floden ligger kirkerne Igreja de S\u00e3o Gon\u00e7alo og Igreja de S\u00e3o Domingos ved siden af hinanden.<\/p>\n

\"\"

Kirkerne Igreja de S\u00e3o Gon\u00e7alo og Igreja de S\u00e3o Domingos p\u00e5 den anden side af floden<\/p><\/div>\n

Fort\u00e6llingen om Igreja de S\u00e3o Gon\u00e7alo g\u00e5r tilbage til begyndelsen af det 13. \u00e5rhundrede, hvor det siges, at en primitiv kirke blev bygget af Gon\u00e7alo de Amarante, men f\u00f8rst i 1540 besluttede den dav\u00e6rende portugisiske konge, Jo\u00e3o den tredje, at bygge en ny dominikansk kirke samt et kloster p\u00e5 stedet. Arbejdet begyndte i 1543, men varede indtil det 18. \u00e5rhundrede.<\/p>\n

\"\"

Igreja de S\u00e3o Gon\u00e7alo i forgrunden<\/p><\/div>\n

Vi vovede os ikke indenfor i kirken, da der netop var h\u00f8jmesse, mens vi var der, s\u00e5 vi fik ikke lejlighed til at se det, de fleste bes\u00f8gende kom for, nemlig Gon\u00e7alo de Amarantes grav p\u00e5 h\u00f8jre side af altret.
I stedet valgte vi at g\u00e5 over broen igen, forbi det gamle porthus, der i dag er caf\u00e9, Confeitaria da Ponte, og ned ad den brostensbelagte Rua 31 de Janeiro til en anden caf\u00e9, hvor det blev til en kaffe ‘to go’.<\/p>\n

\"\"

Et kig p\u00e5 bygningerne langs floden<\/p><\/div>\n

\"\"

Det gamle porthus<\/p><\/div>\n

Og p\u00e5 turen gennem gaden – i let regnvejr – faldt vi hos en bager, Moinho, ogs\u00e5 over et unikt bagv\u00e6rk her fra egnen, ‘bolos de S\u00e3o Gon\u00e7alo’, der er penis-formede kager, der ofte er fyldt med s\u00f8d fl\u00f8de. Kagerne k\u00f8bes af m\u00e6ndene og gives til kvinderne som et tegn p\u00e5 hengivenhed og held og lykke for fremtiden.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Bolos de S\u00e3o Gon\u00e7alo<\/p><\/div>\n

Ellers var vores korte pause ved at v\u00e6re ovre, s\u00e5 vi s\u00f8gte tilbage til bussens varme og ly for regnen, hvorefter turen gik videre til Pinh\u00e3o, der g\u00e5r for at v\u00e6re epicentret for portvinsdyrkning. Det var dog ikke s\u00e5 meget selve byen, der var m\u00e5let for vores bes\u00f8g, der startede med en halv times b\u00e5dtur op ad Douro, hvor vi – trods regnvejret – kunne nyde synet af vinmarker p\u00e5 begge sider af floden, vinstokke s\u00e5 langt \u00f8jnene rakte… P\u00e5 den ene side et ikke s\u00e5 flatterende eksempel p\u00e5 monokultur, og p\u00e5 den anden side et flot syn.
<\/span><\/p>\n

\"\"

P\u00e5 Douro med udsigt til portvinsg\u00e5rd og vinmarker<\/p><\/div>\n

\"\"

Udsigt til Quinta da Ro\u00eada, der fremstiller Croft Port<\/p><\/div>\n

Efter b\u00e5dturen blev vi k\u00f8rt til <\/span>Quinta da Ro\u00eada, House of Croft Port. Dette er en af de \u00e6ldste ving\u00e5rde i Dourodalen, og firmaet har i dag marker med flere hundrede \u00e5r gamle vinstokke.
Vores bes\u00f8g startede med en guidet tur gennem b\u00e5de marker og produktion, og vi fik et godt indblik i forskellige de portvinssorter – fortalt p\u00e5 en inspirerende vis af guiden.<\/p>\n

\"\"

Dalens \u00e6ldste vinstokke findes her p\u00e5 Quinta da Ro\u00eada<\/p><\/div>\n

\"\"

Udsigten fra Quinta da Ro\u00eada ned mod floden<\/p><\/div>\n

Herefter stod der vinsmagning p\u00e5 programmet, og her m\u00e5tte vi k\u00e6mpe os gennem en seance, hvor der stod tre forskellige vine p\u00e5 menuen, hvor is\u00e6r Vintage-vinen var s\u00e5 l\u00e6kker, at vi prentede os navnet, og ville se, om vi kunne skaffe den ved en senere lejlighed.
Fra Quinta da Ro\u00eada k\u00f8rte vi til et udsigtspunkt, S\u00e3o Leonardo de Galafura, beliggende h\u00f8jt h\u00e6vet over floden (640 meter), og som er et af de smukkeste udsigtspunkter ud over Dourodalen, p\u00e5st\u00e5s det. Det fik vi bare ikke meget ud af p\u00e5 grund af t\u00e5ge og regn!
P\u00e5 stedet ligger i \u00f8vrigt et lille kapel, der har en betydning for lokalbefolkningen.<\/p>\n

\"\"

Ingen udsigt fra S\u00e3o Leonardo de Galafura<\/p><\/div>\n

I stedet for at bruge tiden p\u00e5 at nyde udsigten k\u00f8rte vi til den n\u00e6rved liggende restaurant, S\u00e3o Leonardo, hvor vi – i l\u00e6 for regnen – kunne nyde frokosten, inden turen gik tilbage til Porto.
Ved metrostationen Batalho kunne vi sige farvel til resten af selskabet, og ved kirken Igreja Paroquial de Santo Ildefonso, en kirke fra 1739, blev vi samlet op af vores Uber og k\u00f8rt til hotellet.<\/p>\n

\"\"

Igreja Paroquial de Santo Ildefonso<\/p><\/div>\n

Mens vi ventede p\u00e5 bilen, kunne vi nyde nogle forretninger med sk\u00f8nne facader i Jugendstil, k\u00f8bmandsbutikken Sabores de Portugal og boghandlen Livraria LeYa na Latina.<\/p>\n

\"\"

K\u00f8bmandsbutikken Sabores de Portugal<\/p><\/div>\n

\"\"

Boghandlen Livraria LeYa na Latina<\/p><\/div>\n

Da det var sidste aften i Porto (og da det stadigv\u00e6k regnede), blev vi p\u00e5 hotellet og spiste, hvilket skulle vise sig at v\u00e6re en d\u00e5rlig beslutning; betjeningen var flabet og langsommelig, og jeg m\u00e5tte lade mit s\u00e5lel\u00e6der af en steak g\u00e5 tilbage, da jeg ikke kunne sk\u00e6re ‘k\u00f8det’ over.
Vores drinks i baren efterf\u00f8lgende kunne vi ikke klage over.<\/p>\n

Mandag, d. 7.10.<\/span>
Dagen startede med, at vi tjekkede ud fra hotellet for at tage toget midt p\u00e5 formiddagen til Lissabon, en togtur der skulle tage godt tre timer. Det skulle nok blive hyggeligt, og man kan vel godt v\u00e6re lidt klimabevidst.
Desv\u00e6rre var der tekniske problemer med toget, der derfor allerede fra Porto var en time forsinket, s\u00e5 vi var f\u00f8rst fremme i ved hotellet i Lissabon, Turim Restauradores Hotel<\/a> – efter en togtur p\u00e5 mere end 6 timer, og det var derfor begr\u00e6nset, hvor lang tid vi havde til sightseeing i byen.
Vi gik derfor bare en kortere tur i Lissabons gamle bydel, Baixa, der l\u00e5 lige uden for d\u00f8ren, og det f\u00f8rte os forbi det nedre stoppested for sporvognen Gl\u00f3ria-kabelbanen, der transporterer mange turister den korte tur – med bare \u00e9t stoppested – til Bairro Alto, hvorfra der er en flot udsigt over Lissabons centrum.<\/p>\n

\"\"

Sporvognen p\u00e5 Gl\u00f3ria-kabelbanen<\/p><\/div>\n

Her tog vi dog ikke op, men gik i stedet mod den store, centrale plads, Pra\u00e7a de D. Pedro IV, med b\u00e5de font\u00e6ner og en statue af Dom Pedro den fjerde. Denne plads var i \u00f8vrigt hippodrom i den romerske periode.
Ved den nordlige ende af pladsen ligger Nationalteatret, der for tiden er afsk\u00e6rmet for offentligheden p\u00e5 grund af restaurering af bygningen, og i den anden ende af pladsen passerede vi caf\u00e9en Nicola, der i 1787 blev grundlagt af italieneren Nicola Breteiro, der skabte en caf\u00e9 for Lissabons forfattere, kunstnere og politikere. Bygningen, hvori caf\u00e9en ligger, var i 1800-tallet hovedkvarteret for Napoleons bes\u00e6ttelsestropper.<\/p>\n

\"\"

Caf\u00e9en Nicola<\/p><\/div>\n

Vi fortsatte – lidt sm\u00e5sultne – vores vandring i Baixa-kvarteret, p\u00e5 den ene side p\u00e5 jagt efter et egnet spisested, og p\u00e5 den anden side for at indsnuse indtryk fra gadernes liv.
Dette f\u00f8rte os forbi Elevador de Santa Justa, der ligger i Rua de Santa Justa, og den forbinder de lavere gader i Baixa-kvarteret med det h\u00f8jereliggende kvarter ved Largo do Carmo. Elevatoren blev indviet af kong Carlos i 1901, men f\u00f8rst \u00e5ret efter kom elevatoren i drift.<\/p>\n

\"\"

Elevador de Santa Justa set fra Rua do Carmo – Street Art – Pelicans – samme sted<\/p><\/div>\n

N\u00e6ste punkt p\u00e5 turen rundt i centrum blev s\u00e5 frokost – eller m\u00e5ske rettere tidlig aftensmad – p\u00e5 en lille restaurant i en af de sm\u00e5 gader. Ikke noget epokeg\u00f8rende m\u00e5ltid, men sulten blev da stillet. Turen gik s\u00e5 videre forbi sm\u00e5 forretninger med facader i art nouveau stil til Pra\u00e7a do Com\u00e9rcio, der ofte omtales som byens hjerte.<\/p>\n

\"\"

Pra\u00e7a do Com\u00e9rcio<\/p><\/div>\n

Midt p\u00e5 denne k\u00e6mpestore plads er der en bronzestatue af Dom Jos\u00e9 I h\u00f8jt til hest – skuende ud over havet, der i virkeligheden er Tajo-floden, og rundt om pladsen er en r\u00e6kke imponerende bygninger, der forbindes med det portugisiske konged\u00f8mme og i \u00f8vrigt i dag rummer flere statslige departementer og museer.
Nord for pladsen ses den statelige og smukke byport, <\/span><\/span>Arco da Rua Augusta, der f\u00f8rer ind til den pulserende by bagved.
<\/span><\/span><\/p>\n

\"\"

Arco da Rua Augusta<\/p><\/div>\n

Syd for pladsen er Cais de Colunas, hvis marmortrappe tidligere var den adelige indgang til byen, og hvor <\/span><\/span>statsoverhoveder og andre fremtr\u00e6dende personer er ankommet. Molen blev opkaldt efter de to s\u00f8jler, der kan ses p\u00e5 siden af \u200b\u200bhovedtrappen. Disse s\u00f8jler var en del af byens genopbygningsplan, efter at jordsk\u00e6lvet i 1755 n\u00e6sten \u00f8delagde den, og de to s\u00f8jler er kopier af dem, der menes at have v\u00e6ret i Salomons tempel. De er repr\u00e6sentative for visdom og hengivenhed.<\/p>\n

\"\"

Cais de Colunas med de to s\u00f8jler – nu i vand!<\/p><\/div>\n

Fra Pra\u00e7a do Com\u00e9rcio gik vi op ad byens hovedgade, Rua Augusta, hvor vi indlagde et par stop. Dels for at smage de kendte Past\u00e9is de Nata hos Manteigaria, hvor man i forretningen kan f\u00f8lge fremstillingen af kagerne, dels for at bes\u00f8ge portvinsforretningen Casa Mac\u00e1rio, hvor man, n\u00e5r man tr\u00e6der ind ad d\u00f8ren, f\u00f8ler sig sat mange \u00e5r tilbage i tiden. Her kan man k\u00f8be mere end 100 \u00e5r gammel portvin – og betjeningen er n\u00e6sten lige s\u00e5 gammel.<\/p>\n

\"\"

P\u00e5 bes\u00f8g i portvinsforretningen Casa Mac\u00e1rio<\/p><\/div>\n

Mens m\u00f8rket s\u00e5 sm\u00e5t var ved at s\u00e6nke sig over byen, stoppede vi op ved den lille bar, A Ginjinha i hj\u00f8rnet af Pra\u00e7a de D. Pedro IV, hvor vi n\u00f8d den eneste vare, der kan k\u00f8bes i baren, Ginja – en s\u00f8d kirseb\u00e6rlik\u00f8r, der stammer fra Lissabon. Ginja, der best\u00e5r af aguardente (en st\u00e6rk alkohol) tilsat surkirseb\u00e6r og kanel samt store m\u00e6ngder sukker, er opfundet af den galiciske munk Francisco Espinheira, men f\u00f8rst i 1840 begyndte man at kunne k\u00f8be drikken – i netop denne bar.<\/p>\n

\"\"

Baren A Ginjinha – godt bes\u00f8gt<\/p><\/div>\n

Da det var ved at v\u00e6re helt m\u00f8rkt, s\u00f8gte vi tilbage til hotellet for en god nats s\u00f8vn, inden vi skulle tidligt op i morgen og n\u00e5 flyet til Praia p\u00e5 Kap Verde.<\/p>\n

Tirsdag, d. 8.10.<\/span>
I dag var vi tidligt oppe og af sted til lufthavnen, hvorfra vi skulle med morgenflyet til Praia. Men for tredje gang ud af tre mulige p\u00e5 denne tur oplevede vi, at vores afgang skulle blive forsinket, og denne gang skete det uden nogen form for info. Men af sted kom vi, og s\u00e5 landede vi ellers med et par timers forsinkelse i Nelson Mandela International lufthavn lidt uden for hovedstaden Praia. Og straks oplevede vi den venlighed, der er typisk her: folk ville s\u00e5 gerne hj\u00e6lpe med at b\u00e6re vores kufferter, veksle penge, skaffe taxa, k\u00f8re os til vores hotel osv. – mod betaling, forst\u00e5s!
Vi tog mod et af tilbuddene om transport til vores hotel, Hotel Santa Maria<\/a>, der ligger midt p\u00e5 hovedgaden Rua 5 de Julho i centrum af Praia og i bydelen Plateau. I \u00f8vrigt var det det samme hotel, som Lars Poulsen og jeg boede p\u00e5 for to \u00e5r siden.<\/p>\n

\"\"

Hovedgaden, Rua 5 de Julho<\/p><\/div>\n

Vi startede med at pakke ud og indrette os p\u00e5 vores v\u00e6relse, inden vi satte os ud p\u00e5 gaden foran hotellet i godt 30 graders varme og sol fra en skyfri himmel for at nyde en kold \u00f8l og betragte livet, der gled forbi lige foran os. Herefter vandrede vi en tur ad hovedgaden, Rua 5 de Julho, hvor biler var forment adgang, mod sydvest til den gr\u00f8nne park, Pra\u00e7a Alexandre Albuquerque med udsigt til C\u00e2mara Municipal da Praia (r\u00e5dhuset).<\/p>\n

\"\"

C\u00e2mara Municipal da Praia set fra Pra\u00e7a Alexandre Albuquerque<\/p><\/div>\n

Op til parken ligger ogs\u00e5 Igreja Nossa Senhora da Graca (byens kirke) og Pal\u00e1cio da Justi\u00e7a (justitspaladset).<\/p>\n

\"\"

Igreja Nossa Senhora da Graca set fra Pra\u00e7a Alexandre Albuquerque<\/p><\/div>\n

Ud over at nyde roen i parken benyttede vi lejligheden til at kikke inden for i kirken, der er bygget og indviet i 1902, og egentlig ikke noget at skrive hjem om. Kirken er simpelt indrettet og i mods\u00e6tning til s\u00e5 mange andre (tidligere) portugisiske kirker er den uden den store udsmykning.<\/p>\n

\"\"

Kirkerummet i Igreja Nossa Senhora da Graca<\/p><\/div>\n

Videre gik det herefter til Quartel Jaime Mota (milit\u00e6rets hovedkvarter), Pal\u00e1cio Presidencial (pr\u00e6sidentpaladset) og Est\u00e1tua de Diogo Gomes (udsigtspunkt med statue af Diogo Gomes).<\/p>\n

\"\"

Udsigt mod en anden del af byen fra Plateau<\/p><\/div>\n

Ellers gik tiden bare med, at vi v\u00e6nnede os til varmen – godt forsynet med kolde drikke, indtil vi s\u00f8gte mod restauranten 5tal da M\u00fasica (Quintal da M\u00fasica), der er en restaurant, hvor der er traditionel kapverdisk livemusik p\u00e5 tapetet hver aften. Her n\u00f8d vi en rigtig l\u00e6kker aftensmad, mens vi blev underholdt af gruppen Delta Ramantxadas, der sang og underholdt med deres musik fra et repertoire af lokale numre.<\/span><\/span><\/p>\n

Onsdag, d. 9.10.<\/span>
Efter en nat med kondensvand dryppende ned i vores t\u00f8j fra en defekt aircondition startede dagen med, at vi fik tildelt et andet v\u00e6relse, f\u00f8r vi vandrede ud i byen igen.
Dagens f\u00f8rste opgave var, at vi gennem et lokalt turbureau, Girassol Tours, fik booket en halvdagstur for i morgen til Kap Verdes gamle hovedstad, Cidade Velha – eller Ribeira Grande, som den hed dengang.
Og s\u00e5 steg vi ellers ned fra bydelen Plateau til en park, Parque 5 de Julho, der ud over at v\u00e6re et rekreativt omr\u00e5de ogs\u00e5 husede b\u00f8rnehave, amfiteater, milj\u00f8kontor samt et st\u00f8rre omr\u00e5de, mere eller mindre overd\u00e6kket, med markedsboder, hvor man kunne k\u00f8be alt, hvad hjertet beg\u00e6rede.<\/p>\n

\"\"

Amfiteatret i Parque 5 de Julho<\/p><\/div>\n

For os var omr\u00e5det m\u00e5ske mest interessant, fordi vi her kunne betragte flere tr\u00e6er med kolonier af ynglende kohejrer (Bubulcus ibis<\/i>). Tr\u00e6erne led meget under fuglenes tilstedev\u00e6relse, og de s\u00e5 mest af alt ud som de tr\u00e6er, der er besat af skarvene p\u00e5 Alr\u00f8.<\/p>\n

\"\"

Tr\u00e6 med koloni af kohejrer (Bubulcus ibis<\/em>)<\/p><\/div>\n

Vores tur f\u00f8rte os ogs\u00e5 forbi charmerende street-art, lige som vi dv\u00e6lede lidt ved et kunstf\u00e6rdigt t\u00e5rn, der var del af en nedlagt bygning – og som det ikke lykkedes os at identificere n\u00e6rmere. Ingen af dem, vi snakkede med, kunne forklare os, hvad det var – nok mest fordi de ikke forstod en dyt af, hvad vi sagde til dem p\u00e5 engelsk.<\/p>\n

\"\"

Street-art i Parque 5 de Julho<\/p><\/div>\n

\"\"

Besynderligt – men egentlig imponerende – t\u00e5rn i parken<\/p><\/div>\n

Fra parken vandrede vi – i lavlandet – mod fodboldstadion og stranden Praia de Gamboa, hvor fiskerb\u00e5dene l\u00e5 trukket p\u00e5 land, mens b\u00f8rn (drenge) tumlede sig i vandet.<\/p>\n

\"\"

Fiskerb\u00e5de p\u00e5 stranden Praia de Gamboa<\/p><\/div>\n

Herefter gik det op ad bakken og tilbage til vores egen bydel, Plateau, ad kunstf\u00e6rdigt farvede trapper, hvor vi allerede p\u00e5 lang afstand kunne se det store skilt “Praia” p\u00e5 bjergsiden op mod Plateau. Det sidste stykke lange vejen kunne vi s\u00e5 endvidere betragte en nyere reklame for landets kendte musikere og komponister…<\/p>\n

\"\"

Trapper op mod Plateau<\/p><\/div>\n

\"\"

Reklame for byen Praia<\/p><\/div>\n

\"\"

Reklame for nogle af Kap Verdes kunstnere<\/p><\/div>\n

Tilbage i parken, Pra\u00e7a Alexandre Albuquerque, slog vi os ned i skyggen og n\u00f8d noget koldt til ganen; 32 grader i skyggen og fuld sol var trods alt lige p\u00e5 gr\u00e6nsen af, hvad vi syntes var en behagelig temperatur. Og alligevel arbejdede folk omkring os. skopudsere, gades\u00e6lgere og kunstnere.<\/p>\n

\"\"

Skopudser p\u00e5 arbejde i varmen i parken<\/p><\/div>\n

Efter dette lille break vandrede vi stille og roligt tilbage til hotellet – ad de sm\u00e5 veje langs den \u00f8stlige side af Plateau, hvor flere kunstnere gennem \u00e5rene har udsmykket murene med flere imponerende v\u00e6rker…<\/p>\n

\"\"

Gadekunst – eller street-Art – fundet i de sm\u00e5 side gader<\/p><\/div>\n

\"\"

Gadekunst – eller street-Art – fundet i de sm\u00e5 side gader<\/p><\/div>\n

\"\"

Gadekunst – eller street-Art – fundet i de sm\u00e5 side gader<\/p><\/div>\n

Herefter tilbragte vi de varmeste timer midt p\u00e5 dagen hjemme p\u00e5 hotellet, inden vi sidst p\u00e5 eftermiddagen tog endnu en tur rundt i kvarteret i det sydvestlige hj\u00f8rne af Plateau.
Her ligger bla. Funda\u00e7\u00e3o Am\u00edlcar Cabral, et museum, der skildrer guerillalederen Am\u00edlcar Cabrals liv og levned. Cabral, der var en af de f\u00f8rende i opr\u00f8ret mod den portugisiske kolonimagt i Guinea-Bissau og Kap Verde i perioden fra 1956 til han blev skudt og dr\u00e6bt i 1973. Netop i dagene f\u00f8r vi ankom til Praia fejrede man her i landet 100-\u00e5ret for Cabrals f\u00f8dsel, 12. september 1924.<\/p>\n

\"\"

Illustration af Am\u00edlcar Cabral p\u00e5 hans museum<\/p><\/div>\n

En anden bygning i omr\u00e5det er milit\u00e6rkasernen Quartel Jaime Mota, der er bygget mellem 1823 og 1826, men ombygget og moderniseret flere gange siden da. I 2012 blev det besluttet, at bygningen skal restaureres, og at den bla. skal rumme milit\u00e6rmuseum og kontorer under forsvarsministeriet. Denne restaurering er endnu ikke g\u00e5et i gang.<\/p>\n

\"\"

Kasernen Quartel Jaime Mota<\/p><\/div>\n

Lige ved siden af kasernen ligger pr\u00e6sidentens embedsbolig, Pal\u00e1cio Presidencial, og foran ‘paladset’ st\u00e5r Est\u00e1tua de Diogo Gomes – statuen af Diogo Gomes – og skuer ud over havet. Diogo Gomes var opdagelsesrejsende under Henrik S\u00f8fareren, og han sejlede som den f\u00f8rste op ad Gambiafloden og opdagede nogle af de kapverdiske \u00f8er, herunder Santiago, i 1462.<\/p>\n

\"\"

Pal\u00e1cio Presidencial<\/p><\/div>\n

\"\"

Statuen af Diogo Gomes fra to sider<\/p><\/div>\n

Efter denne historiske tur rundt i den sydlige del af Plateau, stod den p\u00e5 en sk\u00f8n aftensmad p\u00e5 en lokal restaurant, Kaza Katxupa, der l\u00e5 p\u00e5 hovedgaden – bare 50 meter fra vores hotel.<\/p>\n

Torsdag, d. 10.10.<\/span>
Efter morgenmaden var det turen til Ribeira Grande, der var p\u00e5 programmet, og vi blev derfor afhentet af vores chauff\u00f8r og guide, Daniel, der i \u00f8vrigt ogs\u00e5 k\u00f8rte rundt med Lars og jeg, da han og jeg bes\u00f8gte Kap Verde for to \u00e5r siden. Og som dengang gik turen f\u00f8rst til Fortaleza Real de S\u00e3o Filipe, hvor vi fik en tur rundt med en lokal guide, der i \u00f8vrigt kunne fort\u00e6lle os en del om Kap Verdes og is\u00e6r \u00f8en Santiagos historie. Og s\u00e5 skadede det jo ikke, at han var interessant at h\u00f8re p\u00e5.<\/p>\n

\"\"

Ribeira Grande-dalen set fra Fortaleza Real de S\u00e3o Filipe<\/p><\/div>\n

Men f\u00f8rst viste han os udsigten ned over dalen, hvor Ribeira Grande ligger i ly mellem bjergene omkring, og her oppefra kunne vi se b\u00e5de den gamle kirke, Igreja Nossa Senhora do Ros\u00e1rio, og det lidt yngre Convento de S\u00e3o Francisco.<\/p>\n

\"\"

Igreja Nossa Senhora do Ros\u00e1rio set fra Fortaleza Real de S\u00e3o Filipe<\/p><\/div>\n

\"\"

Convento de S\u00e3o Francisco set fra Fortaleza Real de S\u00e3o Filipe<\/p><\/div>\n

Fortaleza Real de S\u00e3o Filipe ligger p\u00e5 en klippe, h\u00e6vet 120 meter over byen og havet, og det var det f\u00f8rste f\u00e6stningsv\u00e6rk p\u00e5 Kap Verde. Fortet var det vigtigste i et system af 8 bef\u00e6stninger, der var anlagt omkring byen, og det er det eneste, der st\u00e5r velbevaret (og restaureret) tilbage.
I 1578 og igen i 1585 angreb den engelske kaper Francis Drake Ribeira Grande, og derfor besluttede portugiserne at opf\u00f8re fortet, der stod f\u00e6rdigt i 1593. Det forhindrede dog ikke\u00a0 franske kapere under kommando af Jacques Cassard at erobre Ribeira Grande i 1712, hvorefter byen blev plyndret og satte den i brand af franskm\u00e6ndene.<\/p>\n

\"\"

Hovedindgangen til Fortaleza Real de S\u00e3o Filipe<\/p><\/div>\n

Byen (Ribeira Grande) blev genopbygget i anden halvdel af det 18. \u00e5rhundrede og fik det udseende, den har i dag.
Fortet, der blev bygget af sten, der var importeret fra Portugal, havde 2 femkantede bastioner med vagthuse mod det indre af \u00f8en, mens det mod nord og syd var afgr\u00e6nset af stejle klipper. Der var adgang til fortet gennem to d\u00f8re, og inde i fortet er der en velbevaret cisterne samt rester af guvern\u00f8rens hus, et krudtmagasin og pakhuse.<\/p>\n

\"\"

Fortaleza Real de S\u00e3o Filipe – hj\u00f8rne i g\u00e5rden<\/p><\/div>\n

\"\"

Fortaleza Real de S\u00e3o Filipe – kanonstilling<\/p><\/div>\n

\"\"

Fortaleza Real de S\u00e3o Filipe – fangehuller<\/p><\/div>\n

\"\"

Fortaleza Real de S\u00e3o Filipe – cisternen<\/p><\/div>\n

Fra fortet fortsatte vi ned i byen, hvor vi stoppede kort ved ruinerne af S\u00e9 Catedral, der er den eneste katedral, der er bygget i Kap Verde. Konstruktionen af katedralen, der skulle v\u00e6re ca. 60 meter lang og have metertykke mure, startede i 1556, men arbejdet blev indstillet – uvist af hvilken grund – i en periode p\u00e5 130 \u00e5r, og den blev f\u00f8rst bygget helt f\u00e6rdig i 1693. Allerede f\u00e5 \u00e5r efter – i 1712 – blev katedralen sammen med resten af byen udplyndret og \u00f8delagt af de franske kapere, og herefter forfaldt den, st\u00e6rkt beskadiget. Man har lavet udgravninger p\u00e5 kirketomten og fundet gravstene og graven efter den f\u00f8rste biskop p\u00e5 Kap Verde, Ant\u00f3nio Ros\u00e9 Xavier – men ellers er ruinen i dag bare en yndet legeplads for byens b\u00f8rn.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Et kig “ind i” ruinerne af S\u00e9 Catedral<\/p><\/div>\n

Efter dette korte stop gik turen videre til byens centrum, hvor vi parkerede ved r\u00e5dhuset i byen, der har v\u00e6ret p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste siden 2009. Herfra gik vi f\u00f8rst til et af de vigtigste historiske monumenter fra slavetiden, Pelourinho – en hvid marmors\u00f8jle i sengotisk stil, der st\u00e5r ved byens hovedtorv.
Det var ved denne pelourinho, der blev opf\u00f8rt i 1512 eller 1520 og dermed var et af Kap Verdes \u00e6ldste monumenter, at opr\u00f8rske slaver blev straffet offentligt. Man kan ikke helt undg\u00e5 at blive f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt ber\u00f8rt p\u00e5 dette sted!
<\/span><\/p>\n

\"\"

Pelourinho p\u00e5 byens torv<\/p><\/div>\n

Fra torvet gik vi ad den ikoniske gade, Rua Banana, der er den \u00e6ldste gade anlagt af portugiserne uden for Europa. Langs gaden, der er anlagt i 1500-tallet, ligger en gruppe simple etplanshuse bygget p\u00e5 samme tid af sten og kalk, med en d\u00f8r og to vinduer og et str\u00e5tag.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Rua Banana<\/p><\/div>\n

Vi gik gennem gaden og m\u00e6rkede historiens vingesus p\u00e5 vores vej til <\/span>Igreja Nossa Senhora do Ros\u00e1rio, byens \u00e6ldste kirke, der er opf\u00f8rt p\u00e5 samme tid som Rua Banana.<\/p>\n

\"\"

Igreja Nossa Senhora do Ros\u00e1rio – set fra Rua Banana<\/p><\/div>\n

Kirken, der er den \u00e6ldste dokumenterede kirke i troperne, blev oprindelig opf\u00f8rt som et kapel i 1495, men den blev kort efter udvidet til den st\u00f8rrelse, man i dag ser – om end kirken senere er kraftigt restaureret. P\u00e5 grund af kirkens alder har der v\u00e6ret stor interesse for at gennemf\u00f8re ark\u00e6ologiske unders\u00f8gelser i og omkring kirken, og det bet\u00f8d, at man i 2007 fandt et hidtil ukendt kapel nord for kirken, og at man under kirkegulvet har fundet grave fra mere end 1000 mennesker.<\/p>\n

\"\"

Igreja Nossa Senhora do Ros\u00e1rio<\/p><\/div>\n

\"\"

Kirkerummet i Igreja Nossa Senhora do Ros\u00e1rio<\/p><\/div>\n

Fra kirken gik vi ned i det t\u00f8rlagte flodleje, der nu om dage mere tjener som en vej – bla. til et hotel ‘l\u00e6ngere oppe ad floden’.
Men nu brugte vi flodlejet som en vej til en mindre sti, der f\u00f8rte\u00a0 gennem omr\u00e5der med mango og sukkerr\u00f8r til de s\u00f8lle ruiner af Igreja Nossa Senhora da Concei\u00e7\u00e3o, der er bygget mellem 1466 og 1470 – formodentlig som den f\u00f8rste kirke for de f\u00f8rste bos\u00e6ttere i Ribeira Grande.<\/p>\n

\"\"

En mindre sti gennem omr\u00e5der med mango og sukkerr\u00f8r<\/p><\/div>\n

\"\"

S\u00f8lle ruiner af Igreja Nossa Senhora da Concei\u00e7\u00e3o<\/p><\/div>\n

Kirken er den f\u00f8rste kirke p\u00e5 Kap Verde, der er bygget af sten og kalk.
Efter en kort pause her fortsatte vi nogle f\u00e5 hundrede meter mellem sukkerr\u00f8r til Convento de S\u00e3o Francisco, der er bygget omkring 1640 af franciskanermunke. Konventet bestod oprindelig af den kirke, der ses p\u00e5 stedet i dag (renoveret 2006) samt et bagved liggende kloster, hvor kun f\u00e5 ruiner er synlige. I \u00f8vrigt anvendes kirken, der er meget spartansk indrettet, stadigv\u00e6k til visse kirkelige handlinger.<\/p>\n

\"\"

P\u00e5 vej mellem planter af sukkerr\u00f8r<\/p><\/div>\n

\"\"

Det indre af Convento de S\u00e3o Francisco<\/p><\/div>\n

P\u00e5 vores tur til Ribeira Grandes religi\u00f8se bygninger og ruiner kunne vi flere steder se eksemplarer af gr\u00e5hovedet isfugl (Halcyon leucocephala<\/em>), der i \u00f8vrigt er meget almindelig p\u00e5 Kap Verde – is\u00e6r p\u00e5 Santiago.<\/p>\n

\"\"

Gr\u00e5hovedet isfugl (Halcyon leucocephala<\/em>) ved fortet<\/p><\/div>\n

Efter vandreturen i flodlejet slog vi os ned i skyggen i en strandbar, hvor vi kunne f\u00e5 noget koldt at drikke og hvorfra vi kunne betragte livet p\u00e5 stranden, hvor fiskerb\u00e5dene l\u00e5 trukket p\u00e5 land, hvor fiskerkonerne ordnede dagens fangst og hvor drengene legede i vandkanten.<\/p>\n

\"\"

Fiskerkone med dagens fangst p\u00e5 stranden<\/p><\/div>\n

\"\"

B\u00e5dene trukket op p\u00e5 stranden og drengene leger i vandkanten<\/p><\/div>\n

Herefter gik det tilbage til Paria, hvor vi bare brugte resten af dagen til at slappe af i varmen og s\u00e5 ellers ford\u00f8je de mange indtryk, vi havde f\u00e5et p\u00e5 turen.
Aftensmaden blev igen indtaget p\u00e5 5tal da M\u00fasica – dog stod den her til aften ikke lige p\u00e5 den slags musik, vi ellers forbandt med Kap Verde. Men maden og vinen, der kom fra nabo\u00f8en Fogo, fejlede nu ikke noget!<\/p>\n

Fredag, d. 11.10.<\/span>
Efter morgenmaden stod vores chauff\u00f8r og guide fra i g\u00e5r, Daniel, igen klar til at vise os noget af \u00f8en Santiago, men det blev s\u00e5 alligevel ikke helt den tur, vi havde h\u00e5bet p\u00e5. Vi havde bestilt en rundtur p\u00e5 \u00f8en, og det fik vi ogs\u00e5 – men med en del modifikationer.
I l\u00f8bet af natten havde der v\u00e6ret et kraftigt omslag i vejret, idet temperaturen var faldet ca. 10 grader, og det var begyndt at regne – endda ret s\u00e5 kraftigt. Det bet\u00f8d jo ikke s\u00e5 meget, n\u00e5r vi sad i en god bil, men det \u00f8delagde udsigterne over de ellers flotte bjerglandskaber med regn og regntunge skyer h\u00e6ngende over bjerge og dale, og n\u00e5r vi skulle ud af bilen, var det for den f\u00f8rste del af dagens vedkommende i silende regn.<\/p>\n

\"\"

Bjerglandskab set gennem skyerne<\/p><\/div>\n

Ved landsbyen S\u00e3o Jorge drejede vi fra hovedvejen og k\u00f8rte ad noget, man vanskeligt kunne betragte som veje, til vores f\u00f8rste regul\u00e6re stop, landets botaniske have. Haven, der er anlagt i 1962 og h\u00f8rer under universitetet i Kap Verde, har en stor samling af endemiske og hjemmeh\u00f8rende planter fra Kap Verde, men haven virker rodet, og mange planter mangler navneskilte og anden beskrivelse. Under bes\u00f8get, hvor det regnede hele tiden, fik vi ikke det store positive indtryk af den unikke samling, der skulle v\u00e6re tale om, idet der ikke var nogen plan over haven, ligesom det ikke var muligt at f\u00e5 en guide til at vise os rundt.<\/p>\n

\"\"

Indtryk fra en ikke-velorganiseret botanisk have i regnvejr<\/p><\/div>\n

Fra den botaniske have fortsatte vores tur tilbage til hovedvejen og videre til byen Picos med udsigt til en meget specielle klippe, som det ikke var muligt for os at finde nogen information om – endsige navnet p\u00e5. Klippen betragtede vi fra to sider, hhv. fra \u00f8st og fra syd, hvilket gav os to meget forskellige indtryk p\u00e5 nethinden.<\/p>\n

\"\"

Klippen ved Picos – set fra syd<\/p><\/div>\n

Videre gik turen til Assomada, hvor vi – stadigv\u00e6k i silende regn – bes\u00f8gte markedet, som i \u00f8vrigt ikke var s\u00e6rlig godt bes\u00f8gt. M\u00e5ske fordi det regnede – eller fordi folk sparede op til den store markedsdag, der her i byen er om l\u00f8rdagen.<\/p>\n

\"\"

Marked i Assomada: Mor med barn<\/p><\/div>\n

\"\"

Syerske p\u00e5 markedet i Assomada<\/p><\/div>\n

Et enkelt stop gjorde vi endvidere ved Pra\u00e7a Gustavo Monteiro, en plads, hvor der st\u00e5r et kunstigt tr\u00e6, hvor bladene er solceller!<\/p>\n

\"\"

Pra\u00e7a Gustavo Monteiro, med et kunstigt tr\u00e6 med blade af solceller<\/p><\/div>\n

Vores tur gik videre ned fra bjergene og nordp\u00e5 mod Ch\u00e3o Bom, og i takt med, at vi k\u00f8rte v\u00e6k fra bjergene og mod kysten, holdt regnen op, og da vi kom til vores n\u00e6ste stop, Museu do Campo de Concentra\u00e7\u00e3o, var det blevet t\u00f8rvejr, s\u00e5 vi kunne g\u00e5 t\u00f8rskoet rundt i denne, tidligere koncentrationslejr.<\/p>\n

\"\"

Indgangen til Museu do Campo de Concentra\u00e7\u00e3o<\/p><\/div>\n

Selve lejren, Campo de Concentra\u00e7\u00e3o, blev etableret i 1936 med det form\u00e5l at udslette portugisiske og afrikanske modstandere af Salazars diktatur ved at isolere dem fra resten af \u200b\u200bverden under umenneskelige forhold med fangenskab, mishandling og usunde forhold. Placeringen var valgt strategisk, bla. fordi den havde et usundt klima med kun lidt drikkevand, men mange myg i regntiden, hvorved sygdomme lettere kunne opst\u00e5.<\/p>\n

\"\"

Afgr\u00e6nsningen af Campo de Concentra\u00e7\u00e3o fra omverdenen<\/p><\/div>\n

Lejren fungerede i 2 faser. F\u00f8rste fase var fra 1936-54, hvor lejren modtog portugisiske modstandere af regimet, mens den anden fase, der \u00e5bnede 14. april 1961, var m\u00e5lrettet tilbageholdte militante fra de nationale befrielseskrige i Angola, Guinea-Bissau og Kap Verde.
Efter revolutionen den 25. april 1974 blev lejren lukket, og den blev i 2009 omdannet til Modstandsmuseet, som det s\u00e5 i \u00f8vrigt stadigv\u00e6k fungerer som.<\/p>\n

\"\"

En af afdelingerne i Campo de Concentra\u00e7\u00e3o<\/p><\/div>\n

Til lejren h\u00f8rte et hospital, eller m\u00e5ske rettere en l\u00e6geklinik, der var placeret i et ganske lille, enkeltst\u00e5ende hus i en lysere farve end resten af lejrens karakteristiske gule bygninger.<\/p>\n

\"\"

L\u00e6gebygningen i Campo de Concentra\u00e7\u00e3o<\/p><\/div>\n

Det var forbundet med en vis \u00e6refrygt at g\u00e5 omkring i omr\u00e5det og lytte til de historier, murene kunne fort\u00e6lle. Specielt at vandre gennem de store sovesale, vaskerum, k\u00f8kkenet, bad og toiletter, der var placeret rundt omkring p\u00e5 lejrens omr\u00e5de.<\/p>\n

\"\"

K\u00f8kkenet i Campo de Concentra\u00e7\u00e3o<\/p><\/div>\n

\"\"

Vaskefaciliteterne i Campo de Concentra\u00e7\u00e3o<\/p><\/div>\n

En enkelt af straffecellerne, blandt fangerne kaldet ‘Brydegryderne’ og ‘Holandinha’, som var ansvarlig for mere end 30 fangers d\u00f8d, var til skr\u00e6k og advarsel placeret inde i en af bygningerne, s\u00e5 man kunne f\u00e5 indtryk af, hvor lidt plads en isoleret straffefange havde. I den tid, hvor lejren var i funktion, var s\u00e5danne celler placeret udenfor i fuld sol!.<\/p>\n

\"\"

Strafferum, Holandinha, Campo de Concentra\u00e7\u00e3o<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i koncentrationslejren k\u00f8rte vi de f\u00e5 kilometer ind til Tarrafal, hvor vi f\u00f8rst vandrede lidt rundt i havneomr\u00e5det, f\u00f8r vi fandt et spisested, hvor menuen stod p\u00e5 kylling, hvilket vi efterh\u00e5nden havde f\u00e5et nogle gange her p\u00e5 \u00f8en.<\/p>\n

\"\"

Badestrand i Tarrafal<\/p><\/div>\n

Her oplevede vi ogs\u00e5 det liv, det medf\u00f8rer, n\u00e5r en fiskerb\u00e5d l\u00e6gger til ved kajen med friskfanget fisk – lige som vi kunne betragte flere flotte malerier (street-art) p\u00e5 havnemolen samt bygninger i n\u00e6rheden af havnen.<\/p>\n

\"\"

S\u00e5 er der friskfanget fisk – noget af et till\u00f8bsstykke<\/p><\/div>\n

\"\"

Street-art p\u00e5 molen<\/p><\/div>\n

Efter en god lang pause k\u00f8rte vi mod \u00f8st ad brostensbelagte veje, og vores n\u00e6ste stop var fiskerbyen Calheta de S\u00e3o Miguel – og igen var det fiskerb\u00e5de p\u00e5 stranden, der pr\u00e6gede stranden og havnen.<\/p>\n

\"\"

Havnen i Calheta de S\u00e3o Miguel<\/p><\/div>\n

Og sidste stop – hvor det igen var begyndt at regne – var ved havnen i Pedra Bajero, hvor vi s\u00e5 fiskerb\u00e5de – denne gang ikke p\u00e5 stranden, men ude p\u00e5 vandet – lidt fra den stejle klippekyst. Men hvorom alt var, s\u00e5 kunne det give nogle gode billeder!<\/p>\n

\"\"

Fiskerb\u00e5de i vandet ud for Pedra Bajero<\/p><\/div>\n

Ellers gik det bare tilbage til hotellet i Praia, hvor vi fik lidt aftensmad og kr\u00f8b under dynerne – og s\u00e5 i \u00f8vrigt h\u00e5bede p\u00e5 lidt bedre vejr i morgen…<\/p>\n

L\u00f8rdag, d. 12.10.<\/span>
Dagen startede naturligvis med morgenmad, hvorefter vi ‘steg ned’ fra Plateau og slentrede ud til byens fyrt\u00e5rn, Farol Dona Maria Pia, der i \u00f8vrigt er p\u00e5 Top-10 over sev\u00e6rdigheder, man b\u00f8r se i Praia. P\u00e5 vejen s\u00e5 vi flere blomstrende eksemplarer af dragefrugt (Hylocereus undatus<\/span><\/span><\/em>) – en imponerende kaktus, der et sted var ved at kravle over et h\u00f8jt hegn.<\/p>\n

\"\"

Dragefrugt (Hylocereus undatus<\/em>) med store knopper<\/p><\/div>\n

Ellers brugte vi lidt tid ude p\u00e5 den halv\u00f8, Ponta Temerosa, hvor fyrt\u00e5rnet var placeret p\u00e5 Santiagos sydligste punkt, omgivet af stejle, r\u00e5 klippeformationer, der engang var dannet af lava. T\u00e5rnet, der er 21 meter h\u00f8jt, er bygget i 1881 og blev opkaldt efter den datidige dronning, Maria Pia af Savoyen. Da t\u00e5rnet var ved at blive renoveret indvendig, valgte vi at n\u00f8jes med at betragte det udefra.<\/p>\n

\"\"

Farol Dona Maria Pia<\/p><\/div>\n

Ved klipperne nedenfor fyrt\u00e5rnet voksede en m\u00e6rkelig plante med navnet Sodomas \u00e6bler (Calotropis procera<\/em>), hvis gr\u00f8nne frugter indeholder en giftig m\u00e6lkeagtig saft, der bliver til et latexlignende stof, som er modstandsdygtigt over for s\u00e6be.<\/p>\n

\"\"

Blomstrende Sodomas \u00e6bler (Calotropis procera<\/em>)<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get ved fyrt\u00e5rnet vandrede vi langs kysten tilbage mod Plateau, idet vi dog tog os en l\u00e6ngere drikkepause under en parasol p\u00e5 en af byens badestrande, Prainha.<\/p>\n

\"\"

Udsigten mod Farol Dona Maria Pia fra Prainha-stranden<\/p><\/div>\n

P\u00e5 turen mod centrum passerede vi EUs repr\u00e6sentation p\u00e5 Kap Verde, og p\u00e5 en eng traf vi en flok kohejrer (Bubulcus ibis<\/i>).<\/p>\n

\"\"

En spankulerende kohejre (Bubulcus ibis<\/em>) p\u00e5 en eng<\/p><\/div>\n

Efter en let frokost p\u00e5 Caf\u00e9 Sofia lige ved vores hotel slappede vi lidt af, inden vi sidst p\u00e5 eftermiddagen vandrede ud i byens gader, hvor der var musikalsk underholdning – l\u00e6s livemusik – flere steder. Lige bag hotellet var der opstillet en st\u00f8rre scene, hvor der i l\u00f8bet af aftenen var kulturindslag fra hele \u00f8en; taler, dans, musik og sang til langt ud p\u00e5 aftenen. Det hele var gratis, om mennesker stimlede sammen og sang og dansede med p\u00e5 de forskellige numre, som tydeligs alle kendte. Alt i alt en hyggelig og festlig aften.<\/p>\n

S\u00f8ndag, d. 13.10.<\/span>
Efter p\u00e5 en livlig l\u00f8rdag aften f\u00f8lger en yderst rolig s\u00f8ndag. Vi er jo i et katolsk land, og derfor er der ingen, absolut ingen, der arbejder om s\u00f8ndagen. Forretningerne er lukkede, det ellers s\u00e5 pulserende marked er lukket helt ned og gades\u00e6lgerne er v\u00e6k fra gader og pladser. Og kun fra byens kirke lyder der sang og gl\u00e6de – kunne vi konstatere, da vi vandrede forbi kirken, mens der var gudstjeneste.<\/p>\n

\"\"

Totalt mennesketomt p\u00e5 hovedgaden, Rua 5 de Julho<\/p><\/div>\n

Ellers oplevede vi tomme gader, hvor vi kom frem, da vi vandrede rundt p\u00e5 Plateau i n\u00e6rheden af vores hotel. Derfor s\u00f8gte vi ned i omr\u00e5det vest for plateauet og vandrede her ned mod vandet, og her var det s\u00e5 en helt anden verden, der m\u00f8dte os. Folk boede p\u00e5 gaden – i bedst fald under presenninger og blikplader eller de boede i huse, der ikke var f\u00e6rdigbyggede, og det var ikke just helt betryggende at vandre rundt her. Det var heller ikke Guds bedste b\u00f8rn, der gik rundt her – de var jo sikkert i kirken!<\/p>\n

\"\"

P\u00e5 vej gennem et slumkvarter<\/p><\/div>\n

Vi dv\u00e6lede ikke ved milj\u00f8et her, men skyndte os videre til stranden og videre rundt om plateauet, inden vi igen vandrede op til byens centrum, hvor vi slog os ned og hvilede os uden for byens gymnasium i den lille park, Pra\u00e7a Domingos Ramos.<\/p>\n

\"\"

Liceu – byens gymnasium<\/p><\/div>\n

Her kunne vi betragte nogle af byens flotte gavlmalerier, der var malet p\u00e5 husgavlene rundt omkring pladsen. Smukke kunstv\u00e6rker…<\/p>\n

\"\"

Smukt gavlmaleri…<\/p><\/div>\n

\"\"

Endnu et eksempel p\u00e5 imponerende kunst p\u00e5 en v\u00e6g…<\/p><\/div>\n

Herefter gik vi endnu engang hen til parken Pra\u00e7a Alexandre Albuquerque, hvor det igen blev til en t\u00e5r over t\u00f8rsten p\u00e5 en lille caf\u00e9, der – i mods\u00e6tning til s\u00e5 mange andre steder i byen – havde valgt at holde \u00e5bent p\u00e5 denne h\u00f8jhellige s\u00f8ndag.<\/p>\n

\"\"

En mennesketom Pra\u00e7a Alexandre Albuquerque<\/p><\/div>\n

Efter et lille ophold i parken faldt jeg over et maleri p\u00e5 en mur, hvor man kunne se, at selv her i Kap Verde bekymrer man sig om klimaet.<\/p>\n

\"\"

Klima Street-Art<\/p><\/div>\n

Ellers var det bare tilbage og hvile kroppen – der skete jo ingenting, absolut ingenting i byen, og selv de fleste restauranter og caf\u00e9er var lukkede.
Lidt aftensmad – den sidste her i Praia – blev det dog til p\u00e5 restaurant Avis, lige ved siden af vores hotel, inden vi kunne slappe af p\u00e5 v\u00e6relset og s\u00e5 sm\u00e5t begynde at pakke vores sager, inden afrejsen fra Kap Verde i morgen middag.<\/p>\n

Mandag, d. 14.10.<\/span>
Efter at vi havde tjekket ud fra hotellet blev vi k\u00f8rt til lufthavnen, hvor der ventede et par timer i en s\u00e6rdeles sparsomt indrettet afgangshal, inden turen gik tilbage til Lissabon, hvor vi rykkede ind p\u00e5 vores hotel for en enkelt nat, Flores Guest House, i bydelen S\u00e3o Bento.
Da det efterh\u00e5nden var blevet sent, blev det bare til lidt aftensmad p\u00e5 en af de lokale restauranter, Bistro Edelweiss, inden vi gik tilbage til vores hotel for at f\u00e5 styr p\u00e5 de sidste dage af ferien: fly over London til Hannover, hvor den stod p\u00e5 lidt familiebes\u00f8g – troede vi…
Da vi hvilede ud efter rejsedagen, opdagede vi, at jeg havde bestilt flyet til engang i november – og ikke til i morgen middag. Panik, panik!
Enden af det hele blev, at jeg var n\u00f8dsaget til at booke nyt fly direkte til K\u00f8benhavn, s\u00e5ledes at familiebes\u00f8get r\u00f8g i vasken – s\u00e5 det var p\u00e5 flere m\u00e5der dyre l\u00e6repenge.<\/p>\n

Tirsdag, d. 15.10.
<\/span>Efter en – trods alt – god nats s\u00f8vn fik vi pakket vores kufferter og gik derefter ud for at f\u00e5 lidt morgenmad i nabolaget p\u00e5 noget s\u00e5 hjemligt klingende som Copenhagen Coffee.\u00a0
Det blev ogs\u00e5 til en lille g\u00e5tur gennem de sm\u00e5 gader i kvarteret, inden vi tog til lufthavnen lidt f\u00f8r middag. Og s\u00e5 gik det ellers slaw-i-slaw: Fly til K\u00f8benhavn og et bumle-IC4-tog til Aarhus, hvor vi ankom ved halv tre tiden og kunne se tilbage p\u00e5 en – trods alt – god tur.<\/p>\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Tja, her skulle s\u00e5 egentlig have v\u00e6ret en beretning om vores rejse til Himalaya, hvor vi har v\u00e6ret to gange tidligere, i 2015 i Sikkim og i 2018 i Kashmir, og hvor vi s\u00e5 nu skulle have v\u00e6ret p\u00e5 en … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-12755","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-selv-arrangeret"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12755","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=12755"}],"version-history":[{"count":127,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12755\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14915,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12755\/revisions\/14915"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=12755"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=12755"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=12755"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}