{"id":11571,"date":"2024-07-25T12:04:53","date_gmt":"2024-07-25T12:04:53","guid":{"rendered":"https:\/\/dagsberg.net\/?p=11571"},"modified":"2025-08-24T16:26:58","modified_gmt":"2025-08-24T16:26:58","slug":"mexico24","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/2024\/07\/25\/mexico24\/","title":{"rendered":"Mexico\/Guatemala, 4.-24.7.24"},"content":{"rendered":"

I efter\u00e5ret ’23 luftede jeg herhjemme ideen om en rundrejse til Mexico – m\u00e5ske inklusiv Guatemala, men det var Claudia ikke udelt begejstret for. ‘Man’ h\u00f8rte jo s\u00e5 meget om kriminalitet og mord i Mexico – s\u00e5 det var det vel ikke n\u00f8dvendigt at uds\u00e6tte sig selv for?
Imidlertid kunne vi p\u00e5 nettet l\u00e6se, at et par gamle rejsekammerater tog p\u00e5 netop denne rundrejse til de to lande i januar m\u00e5ned i \u00e5r – og at de kunne berette om en fantastisk tur til et sp\u00e6ndende historisk, kulturelt og natursk\u00f8nt omr\u00e5de.
Derfor vovede vi at bestille rejsen her i Claudias sommerferie, mens vi dog til stadighed holdt \u00f8je med situationen i ikke mindst Mexico. Her skete der ikke meget nyt – ud over at landets befolkning valgte en ny pr\u00e6sident, og for f\u00f8rste gang en kvinde.
Vores rundrejse i Mexico og Guatemala blev arrangeret af Kamino Tours<\/a>, og de skal have stor ros for l\u00f8sningen af denne opgave; alt klappede, alle aftaler blev holdt, og da vi havde brug for hj\u00e6lp med nogle rejsepapirer, klarede de opgaven p\u00e5 bedste vis. Stor ros herfra til dem!<\/p>\n

Torsdag, d. 4.7.<\/span>
Tidlig afrejse fra Billund, og vi var s\u00e5 heldige, at Silas k\u00f8rte over Billund p\u00e5 vej til arbejde, s\u00e5 vi skulle ikke t\u00e6nke i offentlig trafik. Fly til Paris og et par timers ventetid, inden vi kunne s\u00e6tte os i flyet til Mexico City, hvor vi landede 19:40 lokaltid. Her blev vi samlet op og k\u00f8rt til vores hotel, Best Western Hotel Majestic<\/a>, lige ved byens store torv, Z\u00f3calo, ogs\u00e5 kaldet<\/span> Plaza de la Constituci\u00f3n. Og da vi havde indtaget vores v\u00e6relse, kunne vi konstatere, at vi boede med udsigt til byens meget imponerende katedral, der var flot oplyst i aftenm\u00f8rket.<\/p>\n

\"\"

Katedralen smukt oplyst – set fra hotelv\u00e6relset<\/p><\/div>\n


Fredag, d. 5.7.<\/span>
Efter morgenmaden – p\u00e5 hotellets 7. etage med udsigt over hele Z\u00f3calo<\/span> – blev vi afhentet af vores guide, der skulle f\u00f8re os gennem dagens program med fokus p\u00e5 omr\u00e5dets forhistorie. Og ‘os’ var en lille gruppe p\u00e5 6 personer, hvor vi var de eneste ikke-spansk-talende, s\u00e5 guiden talte 90% spansk og 10% engelsk. Men hvad? Vi var blevet lovet en engelsktalende guide – men ikke, at han s\u00e5 ogs\u00e5 talte engelsk!
F\u00f8rste stop p\u00e5 dagens program var Plaza de las Tres Culturas, der har sit navn, fordi bygningerne omkring pladsen repr\u00e6senterer tre forskellige kulturer: den oprindelige indianske kultur fra perioden f\u00f8r spanierne kom til Mexico, den spanske kultur fra erobringen af Mexico i 1521 til landets uafh\u00e6ngighed i 1821 samt den moderne mexicanske kultur.
De oprindelige byer her p\u00e5 stedet, Tenochtitlan og s\u00f8sterbyen Tlatelolco,<\/span><\/span> var placeret ude p\u00e5 en \u00f8 i s\u00f8en Texcoco og formodentlig grundlagt af aztekerne omkring 1325. Byerne blev senere hovedstad i Aztekerriget, men de blev erobret i august 1521 af spanierne og deres allierede, hvorved mindst 40.000 aztekere mistede livet i et sandt blodbad.
Herefter gik Tenochtitlan\/Tlatelolco til grunde, og <\/span><\/span>Mexico City blev bygget oven p\u00e5 ruinerne af byerne.
P\u00e5 Plaza de las Tres Culturas bes\u00f8gte vi f\u00f8rst resterne af et antikt, frilagt omr\u00e5de med bygninger fra aztekertiden, men kun nogle s\u00f8rgelige rester af f\u00e5 bygninger og et tempel for regnguden Tl\u00e1loc st\u00e5r tilbage; omr\u00e5det er kendt som Tlatelolco Archaeological Zone. Her f\u00e5r man ogs\u00e5 fornemmelsen af en stor markedsplads.<\/p>\n

\"\"

Resterne af tempel for regnguden Tl\u00e1loc<\/p><\/div>\n

Herefter drejede historien over p\u00e5 den spanske epoke – symboliseret ved Colegio de la Santa Cruz de Santiago Tlatelolco, der var bygget af franciskanermunke og var den f\u00f8rste institution for videreg\u00e5ende uddannelse i Amerika – som forberedelse til universitetet og beregnet til de oprindelige folkeslag. Samtidig var der tilknyttet en kirke til kollegiet. Kollegiet daterer sig tilbage til 1533-36.<\/p>\n

\"\"

Colegio de la Santa Cruz de Santiago Tlatelolco<\/p><\/div>\n

\"\"

Iglesia de Santiago set fra Plaza de las Tres Culturas<\/p><\/div>\n

Fra Plaza de las Tres Culturas gik turen videre til Basilica of Our Lady of Guadalupe, der er en romersk-katolsk kirke, der er opf\u00f8rt p\u00e5 det sted, hvor det siges, at en jomfru i 1531 skulle have \u00e5benbaret sig for en indf\u00f8dt indianer, Juan Diego, og befalet, at der skulle bygges en kirke. En senere \u00e5benbaring resulterede i, at jomfruens billede p\u00e5 mirakul\u00f8s vis blev aftegnet p\u00e5 indersiden af Diegos kappe – et billede, der blev kendt som Jomfruen af Guadelupe.<\/p>\n

\"\"

Vi ankommer til Basilica of Our Lady of Guadalupe, den nye basilika<\/p><\/div>\n

I dag er hele omr\u00e5det omkring den oprindelige basilika er religi\u00f8st kompleks, der g\u00e5r under navnet Tepeyacs religi\u00f8se kompleks – efter stedet, hvor det er opf\u00f8rt.
Vores bes\u00f8g gjaldt det meste af omr\u00e5det, idet vi startede med den Nye Basilika, der blev bygget fra 1974-76, da den gamle og oprindelige basilika var for farlig og ikke kunne rumme de mere end 20 millioner \u00e5rlige pilgrimme, der kom for at bede og se billedet Jomfruen af Guadelupe.<\/p>\n

Op til den store plads, Plaza Mariana, \u00f8st for den Nye Basilika, ligger to kirker, Templo Expiatorio a Cristo Rey – den Gamle Basilika, der er bygget mellem 1695 og 1709 – og Parroquia de Santa Mar\u00eda de Guadalupe ‘Capuchinas’ – Kapucinertempel og -kloster, bygget mellem 1792 og 1797. Grunden under begge disse to kirker er skr\u00f8belig og ustabil, og da man byggede kapucinerkirken f\u00f8rte det til uoprettelig skade p\u00e5 den Gamle Basilika.<\/p>\n

\"\"

Templo Expiatorio a Cristo Rey – den Gamle Basilika<\/p><\/div>\n

\"\"

Parroquia de Santa Mar\u00eda de Guadalupe ‘Capuchinas’ – Kapucinerkirken<\/p><\/div>\n

Fra Plaza Mariana gik vi videre (rundt om hj\u00f8rnet) til Antigua Parroquia de Indios, det Indianske Kapel, der blev bygget i 1649 og i en periode rummede billedet af Jomfruen af Guadelupe. Fra 1531 til sin d\u00f8d i 1548 boede Juan Diego p\u00e5 det sted, hvor kapellet er opf\u00f8rt, og hans jordiske rester opbevares ligeledes her. Kapellets navn skyldes, at det oprindelig blev bygget til dyrkelsen af \u200b\u200bden indianske befolknings tilbedelse af Jomfruen.<\/p>\n

\"\"

Antigua Parroquia de Indios, det Indianske Kapel<\/p><\/div>\n

Videre gik vores tur forbi Capilla del Pocito, der er bygget mellem 1777 og 1791 over en br\u00f8nd med vand, der blev betragtet som helbredende – hvilket naturligvis medf\u00f8rte, at et stort antal syge pilgrimme vaskede deres s\u00e5r og drak af vandet i br\u00f8nden – ikke en heldig kombination.<\/p>\n

Endelig gik turen op ad trapperne til sidste hellige sted, Capilla del Cerrito, bygget oppe p\u00e5 Tepeyac-bakken i 1666. Indenfor ser man her kalkmalerier af kunstneren Fernando Leal, som havde til opgave at fort\u00e6lle historien om genf\u00e6rdene, og som fanger m\u00f8det mellem kulturer og troens r\u00f8dder. Kapellet var indviet til \u00e6rkeenglen Sankt Michael, som er Jomfruens beskytter.<\/p>\n

\"\"

Capilla del Cerrito<\/p><\/div>\n

\"\"

Udsigten over den gamle og den nye basilika fra Capilla del Cerrito<\/p><\/div>\n

Afslutningen p\u00e5 m\u00f8det med Jomfruen af Guadelupe og de mange bygninger, der p\u00e5 hver deres m\u00e5de havde noget at g\u00f8re med hende, f\u00f8rte os tilbage til indgangen til komplekset, hvor en pr\u00e6st stod og velsignede folket med vand i l\u00e5rtykke str\u00e5ler.<\/p>\n

\"\"

S\u00e5 blev der velsignet<\/p><\/div>\n

S\u00e5 gik det i bil ud af byen til dagens sidste bes\u00f8g: Teotihuac\u00e1n, hvor vi startede med tequila-smagning og frokost, inden vi bes\u00f8gte det ark\u00e6ologiske omr\u00e5de, der er p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste siden 1987.
Teotihuac\u00e1n, der ligger ca. 40 km nord\u00f8st for Mexico City, var den st\u00f8rste by i det pr\u00e6-columbianske Amerika. Byens oprindelse og originale navn er ukendt, da der ikke er fundet nogen skrifter med byens eget sprog, og man har kun datidige maya-inskriptioner, der beskrev byen. Teotihuac\u00e1n, der betyder ‘Gudernes Sted’, er et senere aztekisk navn for byen, og i f\u00f8lge en aztekisk legende var det her, guderne m\u00f8dtes for at planl\u00e6gge skabelsen af mennesket.
Teotihuac\u00e1n blev bygget omkring \u00e5r 300 f.Kr. og havde sin storhedstid fra 300 til 600 e.Kr., hvor den var centrum for en indflydelsesrig kultur i hele Mesoamerika, der var karakteriseret ved trinpyramider, et rituelt boldspil, et talsystem baseret p\u00e5 grundtallet 20, en kalender p\u00e5 260 dage, hieroglyfiske skriftsystemer, ofringer af mennesker og menneskeblod, et antal f\u00e6lles guder og tilknyttede ritualer samt forskellige former for landbrug baseret p\u00e5 dyrkning af majs.
Vores tur rundt i Teotihuac\u00e1n begyndte med et bes\u00f8g i Den Fjerkl\u00e6dte Slanges tempel (fejlagtigt kaldet for den aztekske gud Quetzalcoatls pyramide), der er den tredjest\u00f8rste pyramide i det ark\u00e6ologiske omr\u00e5de.<\/p>\n

\"\"

Den Fjerkl\u00e6dte Slanges tempel<\/p><\/div>\n

Templet\/pyramiden er dateret mellem 150 og 200 e.Kr., og den har f\u00e5et sit navn efter afbildninger af den fjerbekl\u00e6dte slange, der pryder pyramidens sider. I 1980-erne fandt man flere hundrede offerbegravelser ved pyramiden; formodentlig ofringer der er sket i forbindelse med indvielsen af \u200b\u200btemplet.
Vi vandrede op p\u00e5 templet, og p\u00e5 den anden side kunne vi se de smukke og ret velbevarede udsk\u00e6ringer, der forestillede Quetzalcoatl, der er gud for bla. vind, sol, viden og l\u00e6ring, og regnguden Tlaloc.<\/p>\n

\"\"

Udsk\u00e6ringer af flere styks Tlaloc og Quetzalcoatl<\/p><\/div>\n

\"\"

N\u00e6rbillede af udsk\u00e6ringer af Tlaloc (tv) og Quetzalcoatl (th)<\/p><\/div>\n

Foran templet ligger en stor, \u00e5ben plads, La Ciudadela, der var markedsplads, og i bygningerne rundt om pladsen boede embedsm\u00e6nd og pr\u00e6ster.<\/p>\n

\"\"

La Ciudadela med bygninger til embedsm\u00e6nd og pr\u00e6ster.<\/p><\/div>\n

Fra p-pladsen ved Den Fjerkl\u00e6dte Slanges tempel k\u00f8rte vi nordp\u00e5 til det centrale omr\u00e5de i Teotihuac\u00e1n, hvor vi blev sat af ved Palacio del Quetzalpap\u00e1lotl, Den Fjerkl\u00e6dte Sommerfugls palads, der – p\u00e5 grund af placeringen og kvaliteten af dets kunst – sk\u00f8nnes at v\u00e6re hjemsted for en pr\u00e6st eller anden h\u00f8jtst\u00e5ende person. Paladset, der er bygget oven p\u00e5 \u00e6ldre bygninger i perioden fra 450 til 500 e.Kr., blev f\u00f8rst genopdaget s\u00e5 sent som i 1962. I paladset er der v\u00e6gmalerier, der afbilder kattedyr (jaguarer?), og der er relieffer p\u00e5 flere af s\u00f8jlerne i paladsets g\u00e5rd. Reliefferne forestiller den fjerede sommerfugl, der var symbolet for krigere, der var faldet i kamp.<\/p>\n

\"\"

Palacio del Quetzalpap\u00e1lotl<\/p><\/div>\n

\"\"

Palacio del Quetzalpap\u00e1lotl – inderg\u00e5rd i paladset<\/p><\/div>\n

\"\"

S\u00f8jler med relieffer i Palacio del Quetzalpap\u00e1lotl<\/p><\/div>\n

Fra paladset fortsatte vi ned til M\u00e5nens Plads, der har et centralt alter, hvor der er foreg\u00e5et rituelle ofringer. Umiddelbart nord for pladsen ligger den imponerende M\u00e5nens Pyramide, der er den n\u00e6stst\u00f8rste pyramide i Teotihuac\u00e1n, og bygget mellem \u00e5r 100 og \u00e5r 450 e.Kr.<\/p>\n

\"\"

M\u00e5nens Plads med M\u00e5nens Pyramide i baggrunden<\/p><\/div>\n

Pyramiden, der har 7 lag af bygninger ovenp\u00e5 hinanden, er 43 meter h\u00f8j, og med en rektangul\u00e6r base p\u00e5 147 meter gange 130 meter. P\u00e5 grund af navnet, M\u00e5nens Pyramide, formoder man, at m\u00e5nens symbolik kan have v\u00e6ret forbundet med vand, regntiden, kvindelighed, frugtbarhed og jorden.<\/p>\n

Pyramiden havde flere religi\u00f8se funktioner, og den blev f\u00f8rst og fremmest anvendt ved rituelle ofringer, og der er fundet et stort antal af knogler ved pyramidens fundament.
Fra M\u00e5nens pyramide – og M\u00e5nens plads – udspringer De D\u00f8des All\u00e9, Calzada de los Muertos, der byens centrale hovedakse, mere end 2 km lang og ca. 40 meter bred.
De D\u00f8des All\u00e9 er et navn, som aztekerne gav vejen, idet de formodede, at jordh\u00f8jene langs vejen var grave – men i \u00f8vrigt ved man ikke, hvor navnet stammer fra.<\/p>\n

\"\"

De D\u00f8des All\u00e9, Calzada de los Muertos<\/p><\/div>\n

Fra M\u00e5nens Plads bev\u00e6gede vi os sydp\u00e5 ad De D\u00f8des All\u00e9 til Mural del Puma, der er et originalt v\u00e6gmaleri af en puma, der er malet p\u00e5 en baggrund af skr\u00e5 b\u00e5nd, der veksler i farverne r\u00f8d, hvid og gr\u00f8n og symboliserer et vandmilj\u00f8. under selve maleriet er der gr\u00f8nne cirkler, der forestiller halv\u00e6delsten, der repr\u00e6senterer det guddommelige.
Maleriet er ganske imponerende og velbevaret…<\/p>\n

\"\"

Mural del Puma<\/p><\/div>\n

L\u00e6ngere fremme p\u00e5 venstre h\u00e5nd n\u00e5ede vi frem til Solens Pyramide, der er den st\u00f8rste af pyramiderne i Teotihuac\u00e1n. Med en h\u00f8jde p\u00e5 70 meter og en kvadratisk grundflade med en sidel\u00e6ngde p\u00e5 222 meter er Solens Pyramide den tredjest\u00f8rste pyramide i verden – n\u00e6st efter Cholula-pyramiden (ogs\u00e5 i Mexico) og Keops-pyramiden i Egypten.<\/p>\n

\"\"

Solens pyramide, verdens 3. st\u00f8rste pyramide<\/p><\/div>\n

Solens Pyramide, der ligger i den centrale del af Teotihuac\u00e1n, er bygget omkring \u00e5r 200 e.Kr.
Efter vi havde st\u00e5et og nydt dette imponerende bygningsv\u00e6rk, var det tid til at tage afsked med Teotihuac\u00e1n for denne gang, da det efter Covid-19 ikke l\u00e6ngere var muligt at bestige hverken M\u00e5nens eller Solens Pyramide.<\/p>\n

\"\"

M\u00e5nens pyramide for enden af De D\u00f8des All\u00e9<\/p><\/div>\n

Alts\u00e5 blev vi bragt tilbage til vores hotel i Mexico City – efter en dag p\u00e5 farten.
Tilbage ved vores hotel tog vi lige en tur rundt p\u00e5 den store torv, Z\u00f3calo, foran vores hotel, og vi kunne her betragte flere grupper af personer, der var kl\u00e6dt ud i noget, der ledte tankerne hen p\u00e5 aztekernes eller andre indianske folkeslags fremtoning med rituelle dragter, farverig kropsudsmykning og fjerprydede hovedbekl\u00e6dninger. De udf\u00f8rte traditionelle danse og udf\u00f8rte rituelle handlinger p\u00e5 forbipasserende – mod betaling, forst\u00e5s.<\/p>\n

\"\"

Indiansk show p\u00e5 Z\u00f3calo<\/p><\/div>\n

Torvet, hvis formelle navn er Plaza de la Constituci\u00f3n, var allerede under aztekerne et samlingssted – og s\u00e5dan har det v\u00e6ret lige siden.<\/p>\n

\"\"

Vores hotel set fra Z\u00f3calo<\/p><\/div>\n

Hermed var vi mere end m\u00e6ttet med store indtryk og kunne tr\u00e6kke os tilbage p\u00e5 hotellet, hvor vi n\u00f8d en l\u00e6kker aftensmad – igen med udsigt over Z\u00f3calo og et r\u00e5dhus smukt oplyst…<\/p>\n

\"\"

R\u00e5dhuset, smukt oplyst, set fra restauranten p\u00e5 hotellet<\/p><\/div>\n


L\u00f8rdag, d. 6.7.<\/span>
Igen her til morgen en l\u00e6kker morgenmad med udsigt over Z\u00f3calo – og s\u00e5 var vi klar til endnu en tur rundt i Mexico City – i dag for det meste af tiden lige uden for vores hotel – og igen med guiden fra i g\u00e5r.<\/p>\n

\"\"

Mexico City R\u00e5dhus p\u00e5 Z\u00f3calo<\/p><\/div>\n

Det startede s\u00e5ledes med, at vi vandrede over i det syd\u00f8stlige hj\u00f8rne af pladsen, hvor vi s\u00e5 Monumento A la Mexicanidad – placeret foran h\u00f8jesteretsbygningen.
Monumentet er fremstillet i 1970 af kunstneren Carlos Marquina, og det forestiller \u00f8jeblikket, hvor aztekerne i 1325 opdagede en \u00f8rn som spiste en slange p\u00e5 toppen af en kaktus. Netop dette s\u00e5 de som et tegn fra guderne og opf\u00f8rte Tenochtitlan \u2013 det senere Mexico City.<\/p>\n

\"\"

Monumento A la Mexicanidad<\/p><\/div>\n

Fra monumentet gik vi nordp\u00e5 langs Palacio Nacional, der i dag er regeringsbygning og pr\u00e6sidentens bolig, og som i \u00f8vrigt – sammen med hele omr\u00e5det omkring Z\u00f3calo – er p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste. Byggeriet af Palacio Nacional begyndte i 1522, og det var oprindelig t\u00e6nkt som Hern\u00e1n Cort\u00e9s’ embedsbolig i Mexico.<\/p>\n

\"\"

Palacio Nacional<\/p><\/div>\n

Meget af byggematerialet til det nuv\u00e6rende palads kommer fra det, der blev kaldt kejser Moctezuma II’s ‘Nye Huse’, et boligkompleks best\u00e5ende af fem indbyrdes forbundne paladser. Komplekset tjente som kongepalads og regeringskamre for Moctezuma II, som var aztekernes hersker under ankomsten af \u200b\u200bHern\u00e1n Cort\u00e9s til Mexico – eller Tenochtitlan<\/span><\/span>, som det hed dengang.
Videre gik vi til Templo Mayor – eller rettere resterne af templet, der ligger nord for Palacio Nacional. Templet var et af aztekernes vigtigste templer, og det var dedikeret til to guder, Huitzilopochtli, krigsguden, og Tlaloc, gud for regn og landbrug. Hver af dem havde en helligdom i toppen af \u200b\u200bpyramiden, og der f\u00f8rte to s\u00e6t separate trapper op til helligdommene.
Byggeriet af templet, der havde en rektangul\u00e6r base p\u00e5 ca. 100 gange 80 meter, begyndte i 1325, men det blev \u00f8delagt og genopbygget 6-7 gange, inden spanierne \u00f8delagde det helt i 1521, da de havde erobret Tenochtitlan<\/span><\/span>.<\/p>\n

\"\"

Model af Templo Mayor<\/p><\/div>\n

Fra Templo Mayor, som vi ved denne lejlighed blot betragtede udefra og p\u00e5 afstand, gik vi videre ind i katedralen, der ligger i nordenden af Z\u00f3calo.
Katedralens, hvis fulde navn er Catedral Metropolitana, er bygget med katedralen i Ja\u00e9n i Andalusien som forbillede, og den blev opf\u00f8rt som erstatning for den gamle katedral fra 1524 p\u00e5 samme sted.<\/p>\n

\"\"

Catedral Metropolitana<\/p><\/div>\n

Grundstenen til katedralen blev lagt i 1571, men den stod f\u00f8rst f\u00e6rdig i sin endelige udformning i 1813, og p\u00e5 grund af den lange byggetid blev den et sammensurium af stilarter, der var p\u00e5 mode i denne periode: gotisk, barok, Churrigueresque (ofte kaldet antiklassisk barok) og nyklassicistisk. Indenfor har kirken 4 hovedaltre, og i det hele taget er kirkerummet domineret af farver, man forbinder med guld.<\/p>\n

\"\"

Catedral Metropolitana – port til Sagrario Metropolitano<\/p><\/div>\n

Vi forlod kirken ad den vestlige d\u00f8r – lige ud mod Nacional Monte de Piedad, der er en non-profit institution og pantel\u00e5nerbutik, der yder l\u00e5n til familier med akutte behov.
Dette sker med franciskanerordenen som forbillede, hvor ordenen ydede \u00f8konomisk bistand til mennesker i form af rentefrie l\u00e5n, og i stedet for renter blev man opfordret til at give donationer til kirken. Bygningen er bygget mellem 1774 og 1777.<\/p>\n

Fra Z\u00f3calo gik vi ad Avenida Francisco I. Madero, der siden kolonitiden har v\u00e6ret en af de mest popul\u00e6re og travleste gader i byen – i dag g\u00e5gade. I gaden er der flere pal\u00e6er, kirker og andre vigtige bygninger – men for os var det bare at nyde g\u00e5turen og indsnuse stemningen, inden vi n\u00e5ede frem til Palacio de Bellas Artes, hvor g\u00e5gaden sluttede.<\/p>\n

\"\"

Palacio de Bellas Artes<\/p><\/div>\n

Palacio de Bellas Artes, der er en multifunktionel bygning, som huser Mexicos Nationalteater, hvor der opf\u00f8res musik, opera, skuespil og koncerter, og endvidere er der plads til flere museer i bygningen. Palacio de Bellas Artes skulle egentlig have v\u00e6ret opf\u00f8rt i forbindelse med fejringen af 100-\u00e5ret for Mexicos uafh\u00e6ngighed i 1921, men p\u00e5 grund af den mexicanske revolution blev bygningen f\u00f8rst f\u00e6rdiggjort i 1934.
Ved Palacio de Bellas Artes blev vi samlet op af vores chauff\u00f8r for at blive k\u00f8rt til Det Antropologiske Museum, idet vi dog lige gjorde holdt ved El \u00c1ngel de la Independencia, Uafh\u00e6ngighedsmonumentet – en \u00e6ress\u00f8jle, hvor man p\u00e5 toppen ser en statue af en engel, den bevingede sejr, der i h\u00e6nderne holder en laurb\u00e6rkrans og en kn\u00e6kket k\u00e6de med tre led som symbolet p\u00e5 Mexicos uafh\u00e6ngighed.<\/p>\n

\"\"

El \u00c1ngel de la Independencia<\/p><\/div>\n

Bes\u00f8get p\u00e5 Det Antropologiske Museum, Museo National de Antropoligia startede allerede inden vi gik ind i museet med, at vi ved indgangen s\u00e5 en imponerende monolith af Tlaloc, den aztekiske regngud. Skulpturen, der blev fundet i slutningen af \u200b\u200b1800-tallet i udkanten af byen Coatlinchan \u00f8st for Mexico City, viste sig at v\u00e6re en uf\u00e6rdig statue af den aztekiske gud for regn og vand, Tlaloc, med brille\u00f8jne og fr\u00f8ansigt.<\/p>\n

\"\"

Monolith af Tlaloc ved indgangen til Museo National de Antropoligia<\/p><\/div>\n

Aztekerne tilbad – ogs\u00e5 med menneskeofringer – guden Tlaloc, bla. for at sikre gunstige vejrforhold for afgr\u00f8der som majs, som befolkningen levede af.
Inde p\u00e5 det antropologiske museum blev vi f\u00f8rt gennem flere sale med udstillinger af artefakter fra den tidlige mexicanske historie, og vi s\u00e5 bla. en rekonstruktion af udsmykninger fra Den Fjerkl\u00e6dte Slanges tempel – noget vi s\u00e5 p\u00e5 vores bes\u00f8g i Teotihuac\u00e1n i g\u00e5r; denne gang var de blot i farver, som de oprindelig m\u00e5 have set ud.<\/p>\n

\"\"

Rekonstruktion af udsmykning fra Den Fjerkl\u00e6dte Slanges tempel<\/p><\/div>\n

N\u00e6ste imponerende genstand var en Cuauhxicalli, der er et alterlignende stenkar brugt af aztekerne i offerceremonier. Denne Cuauhxicalli var udhugget af vulkansk klippe af aztekiske h\u00e5ndv\u00e6rkere og forestiller en snerrende jaguar, der stirrer truende, blotter sine hugt\u00e6nder, og er klar til at angribe med dens brede n\u00e6sebor og \u00f8rerne trukket tilbage. Cuauhxicallien har en sk\u00e5l i midten af \u200b\u200budsk\u00e6ringen, som blev brugt som et kar, hvor ypperstepr\u00e6ster anbragte de ofrede menneskers hjerter, som derefter ville blive br\u00e6ndt som et offer til guderne.<\/p>\n

\"\"

Cuauhxicalli<\/p><\/div>\n

Vi s\u00e5 ogs\u00e5 originale fund som Tizoc-stenen, der er en enorm stencylinder, der er fundet i Tenochtitlan. Stenen viser en solskive p\u00e5 dens flade \u00f8vre overflade og har en frise rundt om dens ydre kant, der viser aztekiske krigere og den aztekiske konge Tizoc, hvis regeringstid fra 1481 til 1486 e.Kr. var plaget af opr\u00f8r over hele aztekerriget. Stenen blev formodentlig brugt under offerceremonier i enten kampkonkurrencer eller som en beholder til ofrenes hjerter.<\/p>\n

\"\"

Tizoc-stenen<\/p><\/div>\n

I samme udstillingssal s\u00e5 vi ogs\u00e5 Piedra del Sol – den aztekiske solsten, der er det mest ber\u00f8mte v\u00e6rk fra aztekertiden. Stenen, der er 3,6 meter i diameter, 98 cm tyk og vejer 24,6 ton, blev opdaget i 1790 i jorden under Z\u00f3calo, da man renoverede katedralen. Man ved ikke, hvilken funktion stenen havde, men der er indhugget figurerne for m\u00e5neder og \u00e5r, dage og uger i stenen, og man mener, at stenen daterer sig til Moctezuma II’s regeringstid mellem 1502 og 1520.<\/p>\n

\"\"

Piedra del Sol<\/p><\/div>\n

Endelig s\u00e5 vi en ceremoniel grav fra denne periode i den samme – meget interessante og imponerende – udstillingssal.<\/p>\n

Efter bes\u00f8get p\u00e5 Det Antropologiske Museum var dagens program forbi, og vi blev k\u00f8rt tilbage og sat af i n\u00e6rheden af Palacio de Bellas Artes, hvorfra vi vandrede tilbage til Z\u00f3calo. Her var der igen i dag ‘gang i den’ med artisteri, sm\u00e5 boder og en masse turister, og efter lidt frokost gik vi mod Templo Mayor for at se n\u00e6rmere p\u00e5 ruinerne. Inde da gik vi forbi det smukke Museo UNAM HOY, der er bygget oven p\u00e5 resterne af det antikke tempel for guden Tezcatlipoca samt ruinerne efter det f\u00f8rste universitet i America, grundlagt i 1551.\u00a0<\/p>\n

\"\"

Museo UNAM HOY<\/p><\/div>\n

Intet bes\u00f8g her – i stedet koncentrerede vi os om Templo Mayor. Det blev et interessant bes\u00f8g, der faldt i to dele: En rundgang i ruinerne efter templet samt et bes\u00f8g p\u00e5 det tilh\u00f8rende museum, hvor vi gennem en r\u00e6kke rum blev pr\u00e6senteret for aztekernes historie i og omkring Teotihuac\u00e1n. Museet, der indeholder fund fra templet og de tilh\u00f8rende bygninger, blev indviet i 1987 og var et interessant sted, hvor man sagtens kunne bruge nogle timer, og vi s\u00e5 en del artefakter fundet under udgravningen af templet.<\/p>\n

\"\"

Sten med et relief, der forestiller den jordiske guddom, Tlaltecuhtli<\/p><\/div>\n

\"\"

Monolith forestillende Tlaltecuhtli<\/p><\/div>\n

Men selve templet, Templo Mayor, overskyggede dog museumsbes\u00f8get. Vores bes\u00f8g i og omkring templet var en god beslutning – om end det er begr\u00e6nset, hvad der st\u00e5r tilbage af det oprindelige byggeri. Alt blev \u00f8delagt af spanierne, da de erobrede byen!<\/p>\n

\"\"

De usle rester af Templo Mayor<\/p><\/div>\n

Mod syd i tempelomr\u00e5det finder man den m\u00e5ske mest betydende sten af alle, Coyolx\u0101uhqui<\/span><\/span>-stenen, der forestiller Coyolx\u0101uhqui<\/span><\/span> med afhugget hoved, arme og ben. Stenen blev fundet i 1978 under et gravearbejde, og fundet satte gang i udgravningen af Templo Mayor eller Hu\u0113yi Te\u014dcalli, som templet hed under aztekerne.<\/p>\n

\"\"

Coyolx\u0101uhqui-stenen<\/p><\/div>\n

\"\"

Jaguar, der beskytter en indgang til templet<\/p><\/div>\n

Nordligst inden for tempelomr\u00e5det ligger Santuario de los Guerreros \u00c1guila eller bare Casa de las \u00c1guilas, der blev bygget i 1430 til at afholde private religi\u00f8se, sociale og politiske ceremonier s\u00e5som b\u00f8nner, meditation, bod og ofring, og det blev f\u00f8rst opdaget i 1980 under et et kolonihus fra det 16. \u00e5rhundrede.
Casa de las \u00c1guilas, der er meget velbevaret – omst\u00e6ndighederne taget i betragtning – er beskyttet under et stort halvtag, og i huset ser man b\u00e5de udsmykninger og indgraveringer samt rester af v\u00e6gge, gulvbel\u00e6gninger og andre strukturer.<\/p>\n

\"\"

Motiv fra Casa de las \u00c1guilas<\/p><\/div>\n

\"\"

Frise fra Casa de las \u00c1guilas<\/p><\/div>\n

\"\"

Figur fra Casa de las \u00c1guilas<\/p><\/div>\n

Lige uden for huset finder man endvidere en temmelig velbevaret tzompantli – en installation, som blev brugt til offentlig fremvisning af afhuggede menneskekranier, typisk fra krigsfanger eller ofre for menneskeofringer. Tzompantlien i Templo Mayor har v\u00e6ret brugt til skr\u00e6k og advarsel i forhold til b\u00e5de venner og fjender…<\/p>\n

\"\"

Tzompantli i Templo Mayor<\/p><\/div>\n

Med disse indtryk p\u00e5 nethinden var vores bes\u00f8g i Templo Mayor til ende, og tilbage stod kun aftensmad, der i dag blev klaret p\u00e5 en lokal Sunset Boulevard lige ved Z\u00f3calo.<\/p>\n

S\u00f8ndag, d. 7.7.<\/span>
Efter morgenmaden blev vi afhentet og k\u00f8rt til busstationen TAPO, hvorefter vi nu havde 7 timer foran os i luksusbus gennem bjergrige egne til Oaxaca, en by med godt en kvart million indbyggere. Herefter tjekkede vi ind p\u00e5 vores hotel, Oaxaca Real<\/a>, der l\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 byens vigtigste sev\u00e6rdigheder, kirken Templo de Santo Domingo de Guzm\u00e1n mod nord, og Z\u00f3calo (Plaza de la Constituci\u00f3n) i syd.
Selv om det var ved at v\u00e6re sidst p\u00e5 eftermiddagen valgte vi at vandre en tur og opleve stemningen i byen – og vi blev m\u00f8dt af en by med farverige huse, festglade mennesker og i det hele taget en stemningsfuld by.<\/p>\n

\"\"

Oplevelse af farverige huse<\/p><\/div>\n

\"\"

… og farverige huse, uanset hvorhen man ser<\/p><\/div>\n

Vores lille rundtur bragte os f\u00f8rst forbi – og ind i – Templo de Santo Domingo de Guzm\u00e1n, der er en dominikanerkirke med tilh\u00f8rende kloster, der blev indviet i 1608.
B\u00e5de kirken og klostret har v\u00e6ret skueplads for mange vigtige begivenheder i Mexicos historie, og – ud over at have v\u00e6ret anvendt til kirkelige form\u00e5l – har bygningerne v\u00e6ret besat af b\u00e5de den royalistiske h\u00e6r og opr\u00f8rsh\u00e6ren under den mexicanske uafh\u00e6ngighedskrig. Endvidere har bygningerne ogs\u00e5 i en periode fungeret som staldbygninger.<\/p>\n

\"\"

Templo de Santo Domingo de Guzm\u00e1n<\/p><\/div>\n

Fra kirken gik vi videre gennem g\u00e5gaden til torvet Z\u00f3calo – og igen var det den festlige stemning, der kom os i m\u00f8de.<\/p>\n

\"\"

P\u00e5 vej ned af g\u00e5gaden C. Macedonio Alcal\u00e1<\/p><\/div>\n

\"\"

Bygning ved Z\u00f3calo<\/p><\/div>\n

Fra dominikanerkirken gik vi sydp\u00e5 til byens centrale plads, Z\u00f3calo, hvor det viste sig, at der var en st\u00f8rre festival i gang. Der var tale om Guelaguetza-festivalen, hvor folk fra hele oplandet kommer til byen i prangende kostumer og if\u00f8rt masker for at danse til folkemusik og uddele bla. mad til byens (fattige) borgere.<\/p>\n

\"\"

Indtryk fra Guelaguetza-festivalen<\/p><\/div>\n

Efter at have overv\u00e6ret denne seance i et stykke tid, vandrede vi tilbage til hotellet, hvor vi n\u00f8d aftensmaden i silende regn – ellers var det bare at finde vores v\u00e6relse og komme under dynen; vi havde jo et sp\u00e6ndende program i morgen.<\/p>\n

Mandag, d. 8.7.<\/span>
Efter morgenmaden p\u00e5 hotellet blev vi afhentet af vores guide, der skulle f\u00f8re os gennem dagens punkter – startende med, at vi k\u00f8rte 10 km uden for byen til det store og delvist udgravede ark\u00e6ologiske omr\u00e5de, Monte Alb\u00e1n.
Monte Alb\u00e1n, der betyder ‘det hvide bjerg’, har f\u00e5et sit navn p\u00e5 grund af tr\u00e6et Ipomoea arborescens, som vokser overalt p\u00e5 Monte Alb\u00e1n. I sin blomstringstid fra slutningen af november til april er bjerget farvet helt hvidt af tr\u00e6ets blomster.
Lokalt kaldes tr\u00e6et Cazahuate.<\/p>\n

\"\"

Ved indgangen til Monte Alban<\/p><\/div>\n

Den tidligste bos\u00e6ttelse p\u00e5 Monte Alb\u00e1n skyldes olmekerne, der er den \u00e6ldste kendte civilisation i Mellemamerika, men omkring \u00e5r 900 f.Kr. overtog zapotekerne omr\u00e5det og byggede deres hovedstad p\u00e5 denne bjergtop, som de kunstigt j\u00e6vnede, s\u00e5 der opstop et fladt omr\u00e5de, hvor de kunne opf\u00f8re deres ceremonielle centrum og medf\u00f8lgende by.
Byen udviklede sig og blev med tiden zapotekernes hovedstad med sin storhedstid fra omkring 550 til 1000 e.Kr. af zapotekerne, men de blev fordrevet fra Monte Alb\u00e1n omkring \u00e5r 1300 af et andet indianerfolk, mixtekerne.
Mixtekerne byggede videre p\u00e5 Monte Alb\u00e1n, indtil spanierne erobrede omr\u00e5det i 1521, hvorefter byen blev forladt, og den forfaldt og glemt. F\u00f8rst i 1859 fandt man ruinerne af byen, og senere – i 1931 – startede man en egentlig udgravning af omr\u00e5det, der varede i 18 \u00e5r. Efterf\u00f8lgende har man l\u00f8bende gravet dele af byen frem.<\/p>\n

\"\"

Et blik p\u00e5 en udgravet pr\u00e6stebolig p\u00e5 Monte Alban<\/p><\/div>\n

Vores rundtur p\u00e5 Monte Alb\u00e1n havde fokus p\u00e5 det ceremonielle centrum p\u00e5 toppen af bjerget, og p\u00e5 vejen op mod plateauet – i det nord\u00f8stlige hj\u00f8rne – s\u00e5 vi flere rester af boliger og grave – sandsynligvis tilh\u00f8rende pr\u00e6steklassen.
Vi startede med templerne p\u00e5 den nordlige platform, hvor vi kunne se flere velbevarede og delvist restaurerede bygninger\/templer. Det var tilladt at kravle op p\u00e5 toppen af en af bygningerne, Bygning E – s\u00e5 det gjorde vi naturligvis – og herfra var der en storsl\u00e5et udsigt over hele omr\u00e5det mod syd med Gran Plaza omkranset af rituelle bygninger og med observatoriet i sydenden af pladsen.<\/p>\n

\"\"

Udsigten fra Bygning E mod Bygning VG<\/p><\/div>\n

\"\"

Udsigten fra Bygning E mod sydvest<\/p><\/div>\n

Fra bygning E gik vi videre til Patio Hundido – en neds\u00e6nket g\u00e5rdhave i det sydligste af den nordlige platform. Pladsen er kvadratisk med en sidel\u00e6ngde p\u00e5 ca. 50 meter og en dybde p\u00e5 3 meter, og i midten af pladsen er en helligdom eller alter med trapper p\u00e5 alle fire sider. Fordi den ikke kan ses fra Gran Plaza nedenfor, har man en formodning om, at dette var hovedstedet for den regerende elites eksklusive religi\u00f8se og sociale ceremonier.<\/p>\n

\"\"

Nedgang til Patio Hundido fra den nordlige platform<\/p><\/div>\n

\"\"

Helligdommen med alter i Patio Hundido<\/p><\/div>\n

Fra Patio Hundido gik turen ned til Gran Plaza, der er en rektangul\u00e6r plads, 300 meter lang og 200 meter bred. Pladsen er skabt kunstigt ved at plane bjergtoppen, og den er centrum for hele omr\u00e5det, afgr\u00e6nset af den nordlige og den sydlige platform samt mindre h\u00f8je med templer og eliteboliger mod \u00f8st og vest, samt en boldbane i den nord\u00f8stlige ende af pladsen.<\/p>\n

\"\"

Gran Plaza med det sydlige plateau i baggrunden<\/p><\/div>\n

\"\"

Templer og eliteboliger \u00f8st for Gran Plaza<\/p><\/div>\n

P\u00e5 denne plads gik vi mod uret rundt, s\u00e5 det f\u00f8rste vi m\u00f8dte var Bygning K (eller System IV), der l\u00e5 i en lukket g\u00e5rdhave, hvor der desv\u00e6rre ikke var adgang, mens stelen (Stele 18), der st\u00e5r lige nord for g\u00e5rdhaven, er den \u00e6ldste og h\u00f8jeste (5,8 meter) stele, der er fundet her. Det menes, at stelen havde en astronomisk betydning, og indskrifter i stelen kan relatere til en form for kalender.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Bygning K set fra den nordlige platform<\/p><\/div>\n

P\u00e5 vores videre vej sydp\u00e5 p\u00e5 Gran Plaza kommer vi til Bygning L, ogs\u00e5 kaldet Edificio de Los Danzantes – Dansernes Bygni<\/span>ng, der nok er den mest kendte bygning p\u00e5 Monte Alb\u00e1n, og samtidig en af de \u00e6ldste. I og ved denne bygning <\/span>fandt man stenplader, der var udsk\u00e5ret med relieffer af figurer i m\u00e6rkelige positurer i noget, der kan minde om en slowmotiondans, deraf navnet.<\/span><\/p>\n

Figurerne har tr\u00e6k, der er kendt fra Olmec-kulturen, med lukkede \u00f8jne og \u00e5ben mund, og de menes at v\u00e6re billeder af erobrede h\u00f8vdinge fra nabobyer, der blev ofret p\u00e5 ydmygende vis, f.eks. ved ved kastration; seksuel leml\u00e6stelse og n\u00f8genhed bet\u00f8d for datidens folkeslag en foragt for fangerne. Lige ved siden af Dansernes bygning var endvidere en udstilling af flere af plader med dansere i det, man i dag kalder ‘Dansernes Galleri’, Galler\u00eda de los Danzantes.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Illustrationer i Galler\u00eda de los Danzantes<\/p><\/div>\n

\"\"

… og flere plader i Galler\u00eda de los Danzantes<\/p><\/div>\n

Turen gik videre til den sydligste del af Gran Plaza, hvor jeg tog trapperne op til den sydlige platform – hvor den eneste gevinst, man fik ved at tage de mange trappetrin, var en flot udsigt mod nord af pladsen – med observatoriet i forgrunden og den nordlige platform bagerst.
Observatoriet var i sig selv en sp\u00e6ndende bygning, og den eneste bygning p\u00e5 Monte Alb\u00e1n, der ikke er bygget med siderne i nord-sydg\u00e5ende og \u00f8stvestg\u00e5ende retninger, men har form som en pilespids pegende mod sydvest – og det menes, at bygningen er konstrueret s\u00e5ledes, at den p\u00e5 en eller anden m\u00e5de h\u00e6nger sammen med stjernerne p\u00e5 himlen.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Observatoriet set fra den sydlige platform<\/p><\/div>\n

Sidste stop p\u00e5 Gran Plaza, f\u00f8r vi forlod pladsen, var Juego de Pelota – boldbanen, der havde form som et stort I. <\/span>Ligesom andre steder i Mesoamerika var der en sammenh\u00e6ng mellem\u00a0 boldspillet og det kosmiske. Zapotekerne tilbad den himmelske hv\u00e6lving, og man formoder derfor, at bolden var solskiven, og at spillerne fungerede som guderne, der interagerede med stjernerne. I \u00f8vrigt kender man ikke noget til reglerne, eller hvor mange spillere, der var p\u00e5 hvert hold – ligesom man ikke ved, hvad vinderne fik ud af det: d\u00f8den eller h\u00e6der.<\/p>\n

\"\"

Juego de Pelota (boldbanen) set fra det nordlige plateau<\/p><\/div>\n

\"\"

Juego de Pelota (boldbanen) set fra syd<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get p\u00e5 Monte Alb\u00e1n, der i \u00f8vrigt varede hele formiddagen, k\u00f8rte vi til landsbyen Arrazola – en af forst\u00e6derne til Oaxaca, hvor vi bes\u00f8gte et v\u00e6rksted, Alebrijes Aut\u00f3ctonos, der havde specialiseret sig i tr\u00e6sk\u00e6rerarbejde – h\u00e5ndsk\u00e5rne og flot bemalede. V\u00e6rkstedet havde v\u00e6ret i familiens eje i generationer, og vi kunne f\u00f8lge b\u00e5de arbejdet i tr\u00e6 og den efterf\u00f8lgende bemaling i st\u00e6rke farver. Og s\u00e5 blev der ogs\u00e5 lige mulighed for at k\u00f8be nogle af deres arbejder!<\/p>\n

\"\"

Bes\u00f8g p\u00e5 tr\u00e6v\u00e6rkstedet Alebrijes Aut\u00f3ctonos<\/p><\/div>\n

\"\"

Bes\u00f8g p\u00e5 tr\u00e6v\u00e6rkstedet Alebrijes Aut\u00f3ctonos<\/p><\/div>\n

Efter dette bes\u00f8g – og frokost p\u00e5 en hestefarm – gik turen videre til Cuil\u00e1pam de Guerrero, hvor vi skulle se det tidligere kloster Santiago Ap\u00f3stol, ogs\u00e5 kendt som Basilica of Cuil\u00e1pam eller Ex Convento de Cuil\u00e1pam de Guerrero.<\/p>\n

\"\"

Basilica of Cuil\u00e1pam<\/p><\/div>\n

Byggeriet af klosterkomplekset, der begyndet i 1556, var en sammenblanding af flere forskellige stilarter, der var fremherskende i Europa p\u00e5 denne tid, idet det indeholder elementer af gotisk, ren\u00e6ssance, plateresque og mud\u00e9jar (islamisk ornamentik). Komplekset er bygget af dominikanerne i overvejende gr\u00f8nne eller gr\u00f8nlige sten, og det best\u00e5r af tre dele, hvor \u00f8jet f\u00f8rst fanger en imponerende, rektangul\u00e6r og uf\u00e6rdig basilika uden tag med et indgangsparti med tre buer. Endvidere er der en mindre kirke, der stadigv\u00e6k fungerer i dag samt et kloster i to etager.<\/p>\n

\"\"

Klosterkirkerummet<\/p><\/div>\n

Kirken bes\u00f8gte vi ikke – der var netop en bis\u00e6ttelse i gang, men klostret var et interessant sted, hvor noget at det vigtigste var dets v\u00e6gmalerier og andre dekorative tr\u00e6k. V\u00e6gmalerierne indeholder bibelske scener, men ofte modificeret med elementer af billedsprog og symboler fra mixtekernes og zapotekernes religi\u00f8se og kulturelle traditioner. Form\u00e5let har v\u00e6ret at g\u00f8re de oprindelige folks omvendelse til kristendommen lettere ved at give dem mulighed for at opleve ligheder mellem deres gamle religion og kristendommen.<\/p>\n

\"\"

V\u00e6gudsmykning i klostret<\/p><\/div>\n

Som et kuriosum: Mexicos anden pr\u00e6sident, Vicente Guerrero blev – under en borgerkrig i landet – fanget og holdt f\u00e6ngslet i en fl\u00f8j klostret i tre dage, inden han blev henrettet 14. februar 1831.<\/p>\n

\"\"

Vicente Guerreros f\u00e6ngselscelle<\/p><\/div>\n

Fra klosterkomplekset k\u00f8rte vi til dagens sidste bes\u00f8g, et keramikv\u00e6rksted i San Bartolo Coyotepac. Der er flere steder i byen, hvor der fremstilles den sorte keramik, der er kendetegnet for omr\u00e5det, men vi bes\u00f8gte v\u00e6rkstedet, Alfarer\u00eda Do\u00f1a Rosa, hvor den dav\u00e6rende ejer i 30’erne, Do\u00f1a Rosa Real, opdagede en m\u00e5de at skabe en skinnende sort finish, almindeligvis kendt som ‘barro negro keramik’.<\/p>\n

\"\"

Illustration af Do\u00f1a Rosa Real p\u00e5 sit v\u00e6rksted<\/p><\/div>\n

P\u00e5 v\u00e6rkstedet fik vi teknikken demonstreret af et af hendes b\u00f8rneb\u00f8rn – ligesom vi fik lejlighed til at k\u00f8be keramik, der var fremstillet p\u00e5 v\u00e6rkstedet – til en helt anden pris end i forretningerne i Oaxaca.<\/p>\n

\"\"

Demonstration – s\u00e5dan startes arbejdet med en vase<\/p><\/div>\n

\"\"

Demonstration af teknikken med leret<\/p><\/div>\n

\"\"

Eksempel p\u00e5 sorte keramik fra v\u00e6rkstedet<\/p><\/div>\n

Fra San Bartolo Coyotepac gik turen tilbage til vores hotel, hvor vi slappede af efter endnu en sp\u00e6ndende dag med lidt god mad og en kold \u00f8l, inden vi kr\u00f8b til ro. I \u00f8vrigt oplevede vi ogs\u00e5 denne aften et kraftigt regnvejr – hvilket vist var helt almindeligt p\u00e5 dette tidspunkt af \u00e5ret og d\u00f8gnet.<\/p>\n

Tirsdag, d. 9.7.<\/span>
Efter morgenmaden stod den p\u00e5 byrundtur i Oaxaca, kun Claudia og undertegnede sammen med en lokal guide, der viste sig at v\u00e6re kommet hertil Mexico fra Tyskland for en del \u00e5r siden – og som derfor hellere ville tale tysk med os. Og s\u00e5dan blev det!
Vores rundtur f\u00f8rte os f\u00f8rst til Templo de Santo Domingo de Guzm\u00e1n – som vi jo allerede havde bes\u00f8gt for et par dage siden, men som vi nu kunne f\u00e5 flere informationer om.<\/p>\n

\"\"

Templo de Santo Domingo de Guzm\u00e1n<\/p><\/div>\n

Nyt for os var det s\u00e5ledes, at de illustrationer af mennesker med tilh\u00f8rende navne, som man kunne se i loftet lige ved indgangen, var dominikanernes stamtr\u00e6 med grundl\u00e6ggeren af ordenen, den spanske pr\u00e6st Dominicus – rettelig Domingo de Guzm\u00e1n – ved tr\u00e6ets rod.<\/p>\n

\"\"

Det rigt dekorerede loft i kirken<\/p><\/div>\n

Fra kirken fortsatte vi ind i det tidligere Santo Domingo-kloster, som nu er hovedkvarter for det regionale museum i Oaxaca. Vi startede i klostrets g\u00e5rd, der havde en ganske normal opbygning – for et kloster.<\/p>\n

\"\"

G\u00e5rden i Santo Domingo-klostret<\/p><\/div>\n

Inde i klostret kunne vi bev\u00e6ge os rundt i flere vigtige samlinger af historiske genstande fra hele staten Oaxaca, men is\u00e6r fra Monte Alb\u00e1n.<\/p>\n

\"\"

Blandt sp\u00e6ndende gentande disse to figurer af Xipe Totec, axtekergud for landbrug<\/p><\/div>\n

Af de mange udstillede ting i museet er der dog en enkelt samling, der overstr\u00e5lede dem alle: samlingen af \u200b\u200bde genstande, der blev opdaget i 1832 i grav 7 p\u00e5 Monte Alb\u00e1n. Samlingen var overd\u00e5dig og bestod af adskillige genstande og smykker i guld, kranier d\u00e6kket af turkis, effekter fremstillet i bjergkrystal, knogleudsk\u00e6ringer og keramik, der menes at kunne tilbagef\u00f8res til mixteker-kulturen. Netop denne samling brugte vi – naturligt nok – ekstra megen tid p\u00e5!<\/p>\n

\"\"

Guldfund fra grav 7 p\u00e5 Monte Alb\u00e1n<\/p><\/div>\n

Fra klostret havde vi endvidere udsyn til den etnobotaniske have, der bestod af planter, der var og er hjemmeh\u00f8rende – flere af dem endemiske – i staten Oaxaca.<\/p>\n

\"\"

Kig ned over den etnobotaniske have<\/p><\/div>\n

Fra klostret gik vi gennem g\u00e5gaden – forbi byens offentlige bibliotek, der tidligere husede en privat pigeskole – til Z\u00f3calo, byens centrale plads med en dansepavillion midt p\u00e5 pladsen.<\/p>\n

\"\"

G\u00e5rden i byens offentlige bibliotek<\/p><\/div>\n

Op mod det sydvestlige hj\u00f8rne af pladsen l\u00e5 jesuitterkirken Templo de la Compa\u00f1\u00eda de Jesus, en kirke med kupler med st\u00e6rkt farvede r\u00f8de tagsten. Man p\u00e5begyndte arbejdet med at bygge kirken, der blev dedikeret til San Francisco Javier, i 1579, men flere gange efterf\u00f8lgende blev den \u00f8delagt af jordsk\u00e6lv, og i en periode p\u00e5 godt 30 \u00e5r fra 1867 stod kirken tom, og den blev solgt til private.<\/p>\n

\"\"

Jesuitterkirken Templo de la Compa\u00f1\u00eda de Jesus<\/p><\/div>\n

M\u00e5let med vores g\u00e5tur gennem byens gamle gader var byens marked – der dog ikke var s\u00e6rlig imponerende, s\u00e5 i stedet brugte vi lidt tid i en kakaoforretning, der kunne byde p\u00e5 alle afskygninger af kakao: frugter, hele eller knuste b\u00f8nner, pulver, sm\u00f8r og sovs. En interessant forretning, der gav os et indblik i de lokales brug af kakao, og som i \u00f8vrigt ikke havde priser, der n\u00e6rmede sig europ\u00e6isk niveau.<\/p>\n

\"\"

Gr\u00e6shopper s\u00e6lges p\u00e5 markedet<\/p><\/div>\n

Herefter sagde vi farvel til vores inspirerende guide og efter frokost p\u00e5 en restaurant ved Z\u00f3calo, gik vi selv lidt rundt i byen – med kig ind i bagg\u00e5rde, forretninger og bygninger.<\/p>\n

Dagen sluttede med, at vi n\u00f8d en sidste \u00f8l p\u00e5 et lille, alternativt v\u00e6rtshus, mens regnen begyndte at sile ned – og s\u00e5 ellers (stadigv\u00e6k mens det regnede) l\u00f8b tilbage til hotellet og ventede, til vi blev samlet op og k\u00f8rt til busstationen, hvor vi skulle n\u00e5 natbussen til Tuxtla Gutierrez. En bustur p\u00e5 n\u00e6sten 11 timer – men i en behagelig luksusbus, hvor s\u00e6derne kunne sl\u00e5s n\u00e6sten helt ned, og hvor vi alligevel fik sovet ret s\u00e5 godt det meste af natten.<\/p>\n

Onsdag, d. 10.7.<\/span>
Vores bus var fremme p\u00e5 busstationen i Tuxtla Gutierrez kl. 6 om morgenen – og en time senere blev vi afhentet af vores chauff\u00f8r, der skulle bringe os til hotellet i San Crist\u00f3bal de las Casas.
Nu var vi s\u00e5 kommet ind i den sydligste – og fattigste – delstat i Mexico, Chiapas, hvor ca. en tredjedel af befolkningen er af mayaafstamning, og hvor mange slet ikke taler spansk, og som indtil 1823 h\u00f8rte unde Guatemala. Chiapas kom i 1994 p\u00e5 verdenslandkortet, da zapatisterne, der k\u00e6mper for indianernes rettigheder og social retf\u00e6rdighed, gjorde v\u00e6bnet opr\u00f8r mod den mexicanske regering.<\/p>\n

\"\"

Kort over Sumidero-kl\u00f8ften<\/p><\/div>\n

Vores f\u00f8rste stop efter Tuxtla Gutierrez var ved et anl\u00f8bssted nord\u00f8st for Chiapa de Corzo, hvorfra vi skulle p\u00e5 en sejltur op ad Grijalva-floden, der l\u00f8ber i bunden af Sumidero-kl\u00f8ften til vandreservoiret Chicoas\u00e9n; en tur p\u00e5 sm\u00e5 13 km – der skulle tilbagel\u00e6gges frem og tilbage ad samme vej – den eneste.<\/p>\n

\"\"

… mens vi venter p\u00e5, at b\u00e5den fyldes op<\/p><\/div>\n

Vi m\u00e5tte vente ved b\u00e5den, indtil den var fyldt op med passagerer – men derefter gik det l\u00f8s p\u00e5 en tur mellem op til 1000 meter h\u00f8je klipper p\u00e5 begge sider af floden. En meget smuk tur, hvor vores ‘kaptajn’ samtidig havde blik for naturen omkring os.<\/p>\n

\"\"

Et kig ind over Sumidero-kl\u00f8ften<\/p><\/div>\n

Han havde \u00f8jne og \u00f8rer \u00e5bne og forstod at stoppe op, n\u00e5r der var noget at se. F\u00f8rste stop gjaldt s\u00f8lvhejrer (Ardea alba<\/em>) og amerikanske krokodiller (Crocodylus acutus<\/i>), der hvilede sig p\u00e5 flodbredden, og snart efter var det et par flokke af gyldne edderkoppeaber (Ateles geoffroyi<\/i>), der svingede sig i tr\u00e6erne langs vandet.<\/p>\n

\"\"

En amerikansk krokodille (Crocodylus acutus<\/em>) langs bredden<\/p><\/div>\n

\"\"

Gylden edderkoppeabe (Ateles geoffroyi<\/em>)<\/p><\/div>\n

Efterf\u00f8lgende var det det ene imponerende vandfald efter det andet, der viste sig for os – lige som vi sejlede forbi en hule, hvor der findes en lille helligdom med et alter med et billede af Jomfruen af Guadelupe.<\/p>\n

\"\"

Hule med en lille helligdom med et billede af Jomfruen af Guadelupe<\/p><\/div>\n

Herefter igen vandfald, bla. det mest imponerende og kendte af dem alle, Cascada Del Arbol De Navidad – et vandfald, der kunne minde om et juletr\u00e6.<\/p>\n

\"\"

Vandfaldet Cascada Del Arbol De Navidad fra forskellige vinkler<\/p><\/div>\n

Inden vores tur endte i bunden af den opd\u00e6mmede s\u00f8 Chicoas\u00e9n, st\u00f8dte vi lige p\u00e5 en koloni af brune pelikaner (Pelecanus occidentalis<\/em>), hvorefter vi – efter en kort pause – vendte tilbage til startpunktet, hvor vores chauff\u00f8r ventede p\u00e5 os.<\/p>\n

\"\"

Brune pelikaner (Pelecanus occidentalis<\/em>)<\/p><\/div>\n

Efter denne flotte oplevelse i Sumidero Canyon gik turen videre til Chiapa de Corzo, hvor vi n\u00f8d er l\u00e6kker lokal frokost, inden vi k\u00f8rte til byens torv, Plaza de Armas \u00c1ngel Albino Corzo, der er kendt for La Pila-font\u00e6nen p\u00e5 byens torv. Font\u00e6nen, der er bygget i 1562 i maurisk stil og er lavet af mursten og har form som en diamant, er 52 meter i omkreds og 12 meter h\u00f8j med et t\u00e5rn i midten, der i perioder har fungeret som vagtt\u00e5rn.<\/p>\n

\"\"

La Pila-font\u00e6nen p\u00e5 byens torv, Plaza de Armas \u00c1ngel Albino Corzo<\/p><\/div>\n

P\u00e5 pladsen finder man ogs\u00e5 et kapoktr\u00e6 (Ceiba pentandra<\/i>), som det siges, at Chiapa de Corzo er anlagt rundt om.
<\/i><\/p>\n

\"\"

Kapoktr\u00e6et (Ceiba pentandra<\/em>) p\u00e5 torvet<\/p><\/div>\n

Langs pladsens \u00f8stlige side ligger byens smukke, stilrene r\u00e5dhus.<\/p>\n

Efter bes\u00f8get her i Chiapa de Corzo gik turen videre til vores hotel i centrum af San Crist\u00f3bal, Hotel Diego de Mazariegos<\/a>, hvorefter vi tog afsked med vores chauff\u00f8r – og efter vi lige havde f\u00e5et indkvarteret os, gik vi en tur ud i byen, uden noget egentligt m\u00e5l.
Vi fik drejet ned af byens travle g\u00e5gade, Avenida 20 de Noviembre og gik nordp\u00e5 mod det store udend\u00f8rs h\u00e5ndv\u00e6rksmarked, Mercado de Artesanias Caridad, foran indgangen til dominikanerkirken Templo de Santo Domingo de Guzm\u00e1n (det navn havde vi vist st\u00f8dt p\u00e5 f\u00f8r?)<\/p>\n

\"\"

Fra tekstilmarkedet Mercado de Artesanias Caridad<\/p><\/div>\n

Markedet i sig selv var ikke s\u00e5 interessant, s\u00e5 vi fortsatte ind i tekstilmuseet, der var indrettet i klosterbygningerne i forbindelse med kirken, og her fik vi en gennemgang af mayaernes tekstilhistorie.<\/p>\n

\"\"

G\u00e5rden i dominikanerklostret med kirken i baggrunden<\/p><\/div>\n

Efter denne gennemgang aflagde vi lige kirken et bes\u00f8g – og den lignede jo de fleste andre dominikanerkirker.
Tilbage gennem g\u00e5gaden, hvor det i \u00f8vrigt slog os, at mange af folkene her i byen havde tydelige indianske tr\u00e6k – og s\u00e5 var de noget mindre i h\u00f8jden…
Sidste stop blev Plaza de la Paz foran katedralen, Catedral de San Crist\u00f3bal de las Casas, hvor vi satte os ned og betragtede livet p\u00e5 pladsen, repr\u00e6senteret af en masse gades\u00e6lgere, g\u00f8glere og folk, der bare slappede af og n\u00f8d stemningen – og da vi ikke var sultne, fandt vi en bager, hvor vi k\u00f8bte lidt br\u00f8d til aftensmad, der blev indtaget p\u00e5 vores v\u00e6relse p\u00e5 hotellet.<\/p>\n

\"\"

Katedralen set fra Plaza de la Paz<\/p><\/div>\n


Torsdag, d. 11.7.<\/span>
Dagen startede – ud over morgenmaden – med at Claudia k\u00f8bte et par knyttede armb\u00e5nd af en mor og hendes datter – og derefter var det afhentning af dagens guide, der skulle vise os et par af omegnens indianske landsbyer.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Der handles knyttede armb\u00e5nd<\/p><\/div>\n

Vi startede med at k\u00f8re til Chamula nordvest for San Cristobal. Byens befolkning nedstammer n\u00e6sten alle fra mayaerne, og de taler ikke spansk, men tzotzil, der er et oprindeligt mayasprog, og b\u00f8rnene undervises ligeledes i skolerne p\u00e5 tzotzil.
Chamula har en autonom status i Mexico, og udefrakommende milit\u00e6r og politi har ikke adgang til byen; byen har s\u00e5ledes deres egen politistyrke.
Vores f\u00f8rste stop i Chamula var kirkeg\u00e5rden <\/span>Cementerio San Juan Chamula, der l\u00e5 omkring ruinerne af den forladte kirke Iglesia de San Sebasti\u00e1n. Kirken blev \u00f8delagt under det seneste jordsk\u00e6lv, og forladt, da byens borgere ikke mente, at den ikke var v\u00e6rd at bede i, n\u00e5r den ikke engang kunne beskytte sig selv mod en naturkatastrofe!<\/p>\n

\"\"

Ruinerne af Iglesia de San Sebasti\u00e1n<\/p><\/div>\n

Kirkeg\u00e5rden omkring kirken ligner en r\u00e5 mark, der er overd\u00e6nget med kors i forskellige farver: hvidt kors for et barn, bl\u00e5t for en voksen og sort for en \u00e6ldre. Gravene, der er sm\u00e5 jordh\u00f8je, er ikke forsynet med gravsten – blot korsene.<\/p>\n

\"\"

Kirkeg\u00e5rden – nyligt begravet kvinde<\/p><\/div>\n

Fra kirkeg\u00e5rden begav vi os til byens torv med den karakteristiske kirke, Iglesia de San Juan Chamula, som turister valfarter til for at bes\u00f8ge. Kirken er en smuk hvidkalket bygning, der er bygget fra 1522-24, og den fungerer i dag som hjemsted for dyrkelse af mayaernes tro.
I kirken er det strengt forbudt af fotografere og optage video, fordi chamulaerne frygter, at deres sj\u00e6le bliver fanget i kameraerne – og i \u00f8vrigt vil de ikke have deres hellige ritualer foreviget p\u00e5 internettet.<\/p>\n

\"\"

Iglesia de San Juan Chamula<\/p><\/div>\n

I kirken er det kun tusindvis af stearinlys, der er arrangeret p\u00e5 gulvet, der oplyser kirkerummet. Rundt omkring i kirken sidder familier i grupper – n\u00e6rmest i trance – og direkte p\u00e5 gulvet, der er overstr\u00f8et med blade og fyrren\u00e5le, og det eneste, man kan h\u00f8re, er shamanernes mumlen p\u00e5 tzotzil, n\u00e5r de p\u00e5kalder sig h\u00f8jere magter. Nogle steder ofres vand, \u00e6g og h\u00f8ns som en del af seancen, og hele atmosf\u00e6ren er unik – noget vi aldrig tiln\u00e6rmelsesvis har oplevet f\u00f8r, og hverken lyden, lyset, lugten eller stemningen kan i virkeligheden beskrives.<\/p>\n

\"\"

Iglesia de San Juan Chamula – indgangspartiet<\/p><\/div>\n

Ude p\u00e5 pladsen foran kirken skulle vi lige ford\u00f8je oplevelsen.\u00a0
Vi gik lidt rundt p\u00e5 pladsen foran kirken, hvor forskellige handlende falb\u00f8d deres varer. Der var b\u00e5de gr\u00f8ntsager og frugter, hvoraf vi kendte de fleste, men der var ogs\u00e5 mere eksotiske varer iblandt. Vi s\u00e5 s\u00e5ledes flere stande, hvor man kunne k\u00f8be slagtede (og i visse tilf\u00e6lde ogs\u00e5 fl\u00e5ede) varaner og \u00f8gler samt b\u00e6ltedyr; men det var i den grad ikke noget, der fristede os, som de l\u00e5 der p\u00e5 et bord i fuld sol!<\/p>\n

\"\"

\u00d8gler til salg…<\/p><\/div>\n

Herefter gik vi tilbage til minibussen for at k\u00f8re videre til den n\u00e6ste landsby, Zinacant\u00e1n, hvor vi skulle opleve noget helt andet, idet vi her skulle bes\u00f8ge et arbejdende kooperativ, der fremstillede artikler af stof.<\/p>\n

\"\"

Bes\u00f8g p\u00e5 et tekstilv\u00e6rksted i Zinacant\u00e1n<\/p><\/div>\n

Samme sted bes\u00f8gte vi et lokalt k\u00f8kken, hvor vi fik serveret hjemmelavede tortillas og friskbrygget kaffe.<\/p>\n

\"\"

“\u00c5bent k\u00f8kken” i Zinacant\u00e1n<\/p><\/div>\n

Efter dette bes\u00f8g k\u00f8rte vi tilbage til San Cristobal, hvor vi s\u00e5 havde resten af dagen for os selv. Det bet\u00f8d, at vi igen vandrede lidt rundt i byen – idet vi dog vovede os lidt l\u00e6ngere v\u00e6k fra centrum end i g\u00e5r. Vi bes\u00f8gte f\u00f8rst et kaffemuseum, der snarere var en caf\u00e9, hvor vi n\u00f8d en kop lokal kaffe og kakao.<\/p>\n

\"\"

Kaffemuseum i San Cristobal<\/p><\/div>\n

Herfra gik vi gennem maleriske gader til Frans Bloms hus, Casa Na Bolom, der i dag er hotel og museum. Huset, der tilh\u00f8rte ark\u00e6ologen Frans Blom og hans hustru, journalisten Gertrude Duby Blom, var oprindelig t\u00e6nkt som et kulturelt, socialt og videnskabeligt center til fremme for forst\u00e5elsen af mayaernes liv og historie, og for at skaffe midler til deres videnskabelige ekspeditioner havde de endvidere overnattende g\u00e6ster i huset.<\/p>\n

Husets navn, Casa Na Bolom, betyder betyder Jaguarens Hus, idet Casa er spansk for ‘hus’, Na\u00a0 betyder ‘hus’ p\u00e5 lacandon-mayasproget. mens B’alum p\u00e5 nogle maya-sprog betyder ‘jaguar’. Samtidig var Bolom en reference til Bloms navn.
Blom d\u00f8de i 1963, 70 \u00e5r gammel.<\/p>\n

\"\"

Inderg\u00e5rden i Casa Na Bolom<\/p><\/div>\n

\"\"

En anden g\u00e5rd i Casa Na Bolom med maleri fra Frans Bloms tid<\/p><\/div>\n

I huset kan man se udstillinger af mayagenstande, som Frans Blom har indsamlet, samt historien om \u00e6gteparret Blom fortalt i tekst og billeder.<\/p>\n

\"\"

Maya-sk\u00e5l fundet af Frans Blom<\/p><\/div>\n

Fra Casa Na Bolom gik turen tilbage mod hotellet, men dog med et enkelt kort stop ved Templo de la Transfiguraci\u00f3n del Se\u00f1or, Jesus Forvandlingskirke, der er en kirke i st\u00e6rke r\u00f8de og hvide farver, beliggende ved en rolig plads, hvor vi var de eneste turister.<\/p>\n

\"\"

Templo de la Transfiguraci\u00f3n del Se\u00f1or, Jesus Forvandlingskirke<\/p><\/div>\n

Ellers var det tilbage til hotellet, lidt aftensmad og en god nats s\u00f8vn.<\/p>\n

Fredag, d. 12.7.<\/span>
Dette var en transportdag, hvor eneste punkt p\u00e5 dagsordenen var, at vi skulle med minibus til Guatemala. Allerede klokken 6 om morgenen stod vi klar til afhentning, og s\u00e5 havde vi ellers 12 timers transport forude i en minibus, hvor vi var 12 mennesker og 8 forskellige nationaliteter i alderen fra omkring 20 \u00e5r og opefter.
F\u00f8rste del af turen – fra San Cristobal til La Mesia – gr\u00e6nsebyen til Guatemala – gik fint og smertefrit med et enkelt stop ved en lille restaurant, hvor vi n\u00f8d lidt morgenmad. Vejene var rigtig fine og farbare, og vi kunne holde en fin fart.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Velkommen til Guatemala<\/p><\/div>\n

\"\"

V\u00e6gmaleri ved gr\u00e6nsen: Mayaindianer ved Tikal…<\/p><\/div>\n

Ved gr\u00e6nsen fik vi vekslet lidt penge, s\u00e5 vi lige havde til det mest n\u00f8dvendige, og s\u00e5 skulle vi ellers videre i en ny (og mindre) minibus, hvor bagagen blev stuvet p\u00e5 taget. Og s\u00e5 bumpede vi ellers af sted p\u00e5 hullede veje, hvor det var langsomtk\u00f8rende lastbiler, der kom til at bestemme vores tempo. S\u00e5dan stod det p\u00e5 i flere timer, inden vi pludselig kom til et stykke mere tidssvarende vej, hvor der rent faktisk kunne afvikles trafik i rimeligt tempo.
N\u00e5, men frem kom vi da – efter m\u00f8rkets frembrud – til vores hotel, Hotel Regis<\/a>, midt p\u00e5 hovedgaden i Panajachel ved bredden af Atitl\u00e1n-s\u00f8en, Lago de Atitl\u00e1n, der er Mellemamerikas dybeste s\u00f8.
Og s\u00e5 var der ellers ikke tid til andet end at f\u00e5 lidt aftensmad p\u00e5 hotellet og s\u00e5 hvile ud p\u00e5 v\u00e6relset.
<\/span><\/p>\n

L\u00f8rdag, d. 13.7.<\/span>
Efter g\u00e5rsdagens megen tid i bil stod vi nu foran en dag, hvor vi skulle p\u00e5 tur i b\u00e5d p\u00e5 Atitl\u00e1n-s\u00f8en. Efter morgenmaden gik vi en tur i hotellets have, og mens vi ventede p\u00e5 vores guide, Lola Alvarado, der skulle vise os tre af byerne p\u00e5 den anden side af s\u00f8en, San Juan La Laguna, San Pedro og Santiago Atitl\u00e1n.<\/span><\/p>\n

\"\"

Haven om Hotel Regis<\/p><\/div>\n

Da vi gik rundt i haven fangede vores \u00f8jne et par eksemplarer af de smukke azurkronet kolibri (Saucerottia cyanocephala<\/i>), der s\u00f8gte honning i tr\u00e6ernes blomster.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Azurkronet kolibri (Saucerottia cyanocephala<\/em>)<\/p><\/div>\n

Efter at v\u00e6re blevet introduceret for Lola, gik vi ned til s\u00f8bredden, hvor vi f\u00f8rst n\u00f8d synet af det klare bl\u00e5 vand med de tre vulkaner, Volc\u00e1n San Pedro (3020 m), Volc\u00e1n Atitl\u00e1n (3535 m) og Volc\u00e1n Toliman (3158 m) i baggrunden, og hvor Lola fandt en b\u00e5d, der kunne have os med til vores f\u00f8rste stop, San Juan La Laguna.<\/span><\/p>\n

\"\"

Lago de Atitl\u00e1n med Volc\u00e1n San Pedro i baggrunden<\/p><\/div>\n

\"\"

Sm\u00e5 b\u00e5de ligger klar til at sejle over Lago de\u00a0 Atitl\u00e1n<\/p><\/div>\n

Da vi lagde til land efter tre kvarter p\u00e5 vandet i en livlig b\u00e5d, opdagede vi, at vi ved ankomsten til San Juan var landet lige midt i et turistmekka.
<\/span><\/p>\n

\"\"

San Juan i sigte<\/p><\/div>\n

Fra anl\u00f8bsbroen skulle vi g\u00e5 spidsrod mellem s\u00e6lgere, musikanter og en del andre turister for at komme op til selve byen.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Den besv\u00e6rlige vej ind i byen blandt (andre) turister og boder…<\/p><\/div>\n

Da byen blandt andet er kendt for arbejde med tekstiler, plantefarvning med naturens egne produkter og v\u00e6vning samt fremstilling af produkter af kakao, fik vi tid til at bes\u00f8ge v\u00e6rksteder, der arbejdede med begge disse ting.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Demonstration i arbejde med uld; spinning og farvning<\/p><\/div>\n

Herefter vandrede vi videre op til ‘den rigtige by’, hvor det blev til et bes\u00f8g i kirken, <\/span>Iglesia Cat\u00f3lica San Juan La Laguna, der blev delvist \u00f8delagt af et jordsk\u00e6lv i 1902 og siden genopbygget. Det mest interessante er, at en del af kirkens facade er fra den oprindelige kirke, mens en anden del er nyere, hvilket giver kirken et sp\u00f8jst udseende.<\/p>\n

\"\"

Iglesia Cat\u00f3lica San Juan La Laguna<\/p><\/div>\n

\"\"

G\u00e5gaden C. al Estadio Municipal<\/p><\/div>\n

Fra kirken vandrede vi l\u00e6ngere ind i byen ad en charmerende g\u00e5gade C. al Estadio Municipal, hvor vi (Lola) for enden af gaden prajede en tuk-tuk, der bragte os de f\u00e5 kilometer til den n\u00e6ste by, vi skulle bes\u00f8ge, San Pedro – en by, der ikke var n\u00e6r s\u00e5 turistet. Igen var det kirken, denne gang Iglesia cat\u00f3lica de San Pedro La Laguna, der var omdrejningspunktet om vores bes\u00f8g. Og igen en kirke, der ikke var videre imponerende.<\/p>\n

\"\"

Iglesia cat\u00f3lica de San Pedro La Laguna<\/p><\/div>\n

Fra kirken vandrede vi lidt rundt i byen, og vi kom bla. forbi byens marked med en v\u00e6g med lokalhistoriske motiver, der beskrev livet i og ved byen i tidligere tider.<\/p>\n

\"\"

Motiv med indianerkvinder p\u00e5 en v\u00e6g i San Pedro<\/p><\/div>\n

\"\"

Motiv med flugt fra vulkanudbrud p\u00e5 Lago de Atitl\u00e1n<\/p><\/div>\n

N\u00e6ste punkt p\u00e5 programmet var, at vi bev\u00e6gede os til molen ved s\u00f8en for at finde en b\u00e5d til vores sidste stop p\u00e5 dagens rundtur, Santiago Atitl\u00e1n.<\/p>\n

\"\"

Havnemolen i San Pedro<\/p><\/div>\n

Det skulle vise sig, at denne by var det mest interessante stop denne dag – m\u00e5ske fordi det var Lolas hjemby, som hun kunne berette meget levende om, men allerede ved havnen fik vi en fin velkomst, idet der med store, farvede bogstaver over hovedgaden ved indgangen til byen stod Tz’ikin Jaay – Fuglehus – p\u00e5 det lokale mayasprog, Tzu\u2019tujil. Selve hovedgaden var med mange forskellige og farverige boder, v\u00e6rksteder og forretninger, men helt uden den massive menneskem\u00e6ngde af turister, som vi m\u00f8dte i San Juan.<\/p>\n

\"\"

Gamle fiskerb\u00e5de ved havnen i Santiago Atitl\u00e1n<\/p><\/div>\n

\"\"

Hovedgaden med mange boder – men uden mennesker…<\/p><\/div>\n

Fra havnen gik vi til byens lille torv, og vi blev pr\u00e6senteret for et spil med m\u00f8nter af en af de lokale, der sad og broderede p\u00e5 torvet. Og selvf\u00f8lgelig skulle vi da ogs\u00e5 se kirken, Iglesia de Santiago Ap\u00f3stol, hvor det mest interessante nok var en mindetavle for b\u00e5de byens pr\u00e6st, Fader Stanley Rother, der blev myrdet i kirken d. 28. juli 1981, og en del andre borgere fra byen, der led under den mere end 30 \u00e5r lange borgerkrig i Guatemala fra 1966 til 1998. En r\u00f8rende historie, som Lola fortalte os uden for kirken, og som vi selv kunne l\u00e6se i detaljer p\u00e5 mindetavlerne. Lola kom i \u00f8vrigt ikke med ind i den katolske kirke, da hun selv var af indiansk afstamning, og det var ikke velset i byen, at indianere bes\u00f8gte kirken.<\/p>\n

\"\"

Iglesia de Santiago Ap\u00f3stol<\/p><\/div>\n

Efter kirkebes\u00f8get demonstrerede en af Lolas bekendte, en af byens \u00e6ldste, Magdalena, hvordan hun pakkede sin hovedbekl\u00e6dning ud fra et langt b\u00e5nd. Magdalena bar en traditionel maya-bluse, en huipil, hvorp\u00e5 der var billeder af de fugle, som byen har sit navn fra.<\/p>\n

\"\"

Magdalena binder sin hovedbekl\u00e6dning<\/p><\/div>\n

Og s\u00e5 gik det ellers tilbage til havnen, hvor vi fik frokost, inden vi tog en b\u00e5d tilbage til Panajachel, hvor vi igen gik p\u00e5 lidt ‘fuglejagt’ i hotellets have. Og vi havde heldet med os, idet vi opdagede en r\u00f8dkronet sp\u00e6tte (Melanerpes rubricapillus<\/em>), der kravlede rundt i tr\u00e6erne lige uden for vores vindue.<\/p>\n

\"\"

R\u00f8dkronet sp\u00e6tte (Melanerpes rubricapillus<\/em>)<\/p><\/div>\n

Efterf\u00f8lgende gik vi tilbage til s\u00f8en – bla. for at veksle penge til de n\u00e6ste dage her i Guatemala – og endelig s\u00f8gte vi tilbage til en lille restaurant, som vi havde f\u00e5et anbefalet af Lola. Her stod den p\u00e5 aftensmad, inden vi igen s\u00f8gte mod vores v\u00e6relse p\u00e5 hotellet.<\/p>\n

S\u00f8ndag, d. 14.7.<\/span>
Efter morgenmaden og pakningen af vores bagage – vi skulle jo p\u00e5 farten igen i dag – gik vi igen lidt rundt i hotellets have, og ud over flere azurkronede kolibrier, s\u00e5 vi nu ogs\u00e5 nogle eksemplarer af den flotte gule Lille kiskadee (Philohydor lictor<\/i>).
<\/span><\/p>\n

\"\"

Lille kiskadee (Philohydor lictor<\/em>)<\/p><\/div>\n

Herefter gik det i minibus af sted til vores n\u00e6ste destination, Antigua, hvor vi ankom midt p\u00e5 formiddagen til vores hotel, Hotel El Carmen<\/a>. Det viste sig, at vi endnu engang skulle bo p\u00e5 et hotel t\u00e6t ved centrum, men da vi f\u00f8rst kunne tjekke ind midt p\u00e5 eftermiddagen, valgte vi at vandre lidt rundt i byens gader og s\u00f8ge et sted, hvor vi kunne f\u00e5 lidt frokost.
Antigua, der i \u00f8vrigt er p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste, var hovedstaden i Guatemala fra 1543 til 1776, og byen er den dag i dag domineret af bygninger og anden arkitektur, der stammer fra denne periode. Problematisk var det imidlertid, at Antigua ligger i et geoaktivt omr\u00e5de, der tit uds\u00e6ttes for jordsk\u00e6lv, og netop jordsk\u00e6lv har gennem \u00e5rene \u00f8delagt mange af byens bygninger.
I 1773 \u00f8delagde Santa Marta-jordsk\u00e6lvene s\u00e5ledes s\u00e5 meget af byen, at den spanske regering i 1776 beordrede, at hovedstaden skulle flyttes til et mere sikkert sted, Helligdommens dal, hvor Guatemala City, Guatemalas moderne hovedstad, nu ligger.
Vores tur i omr\u00e5det omkring hotellet bragte os f\u00f8rst forbi <\/span>Iglesia de Nuestra Se\u00f1ora de El Carmen, der er (var) en overd\u00e5dig katolsk kirke, der blev bygget i 1638 af Vor Frue af Carmen-ordenen. Denne kirke blev \u00f8delagt ved et jordsk\u00e6lv allerede i 1651, hvorefter der p\u00e5 samme sted opf\u00f8rtes en ny kirke i 1686, men ogs\u00e5 denne kirke led omfattende skade ved et jordsk\u00e6lv; denne gang i 1717. Det endelige n\u00e5dest\u00f8d mod kirken kom med f\u00f8romtalte jordsk\u00e6lv Santa Marta i 1773, men p\u00e5 trods af den n\u00e6sten totale \u00f8del\u00e6ggelse af kirken, blev facaden st\u00e5ende i overraskende god stand.<\/p>\n

\"\"

Iglesia de Nuestra Se\u00f1ora de El Carmen<\/p><\/div>\n

Fra ruinerne af kirken vandrede vi videre til Plaza Mayor, der er Antiguas store, centrale park, hvor der netop i dag var biltr\u00e6f. Rundt om pladsen l\u00e5 flere af Antiguas mest betydende bygninger: R\u00e5dhuspaladset (Palacio del Ayuntamiento) mod nord, kathedralen (Catedral San Jos\u00e9) mod \u00f8st, Generalpaladset (Palacio de los Capitanes Generales) mod syd samt en r\u00e6kke handelsbygninger mod vest.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Palacio del Ayuntamiento<\/p><\/div>\n

Midt i parken st\u00e5r springvandet Havfruernes Font\u00e6ne (<\/span>Fuente de las Sirenas) fra 1737. Font\u00e6nen forestiller fire havfruer, der holder deres bryster i h\u00e6nderne, ligesom det er fra brysterne, at vandet kommer ud i springvandet.
Fra font\u00e6nen gik vi videre til en mindre gade, hvor vi fandt et sted at nyde lidt frokost, inden det gik tilbage til hotellet, hvor vi skulle m\u00f8des med en guide, der ville f\u00f8re os p\u00e5 en historisk tur rundt i Antigua.<\/p>\n

\"\"

Parque Central med Generalpaladset i baggrunden<\/p><\/div>\n

Vores guide – en \u00e6ldre mand p\u00e5 vores egen alder – f\u00f8rte os forbi en r\u00e6kke af byens sev\u00e6rdigheder, og selv om vi oftest bare stod udenfor og h\u00f8rte hans beskrivelser af de bygninger, vi passerede, blev vores interesse vagt – og vi h\u00e5bede, at vi i l\u00f8bet af dagen i morgen kunne f\u00e5 tid til at bes\u00f8ge nogle af stederne – med det forkundskab, han nu havde givet os.
Vores tur f\u00f8rte os tilbage til parken, hvor vi lige havde v\u00e6ret – men denne gang fik lidt information om de bygninger, vi s\u00e5.
Is\u00e6r Generalpaladset – Palacio de los Capitanes Generales – <\/span>har sin egen sp\u00e6ndende historie. Fra dette palads, der er opf\u00f8rt i 1558 som byen f\u00f8rste to-etagers bygning, styredes Guatemala af generalkaptajnen, der boede her og levede et liv i luksus med sin familie og n\u00e6rmeste venner. Derudover indeholdt bygningen regerings-, administrative og milit\u00e6rkontorer.
Bygningen blev beskadiget ved flere mindre jordsk\u00e6lv op gennem 1700-tallet, men hver gang repareret, og den vedblev at v\u00e6re regeringsbygning indtil 1776.<\/p>\n

\"\"

Palacio de los Capitanes Generales<\/p><\/div>\n

En anden interessant bygning, der ligger op til parken, er katedralen – byens fjerde katedral, der er bygget i et hj\u00f8rne af den f\u00f8rste katedral i byen, der i dag ligger hen i ruiner. Vi bes\u00f8gte ikke katedralen, men vandrede hen ad gaden 5a Calle Oriente, hvorfra der var indgang til ruinerne af katedralen, der i 1743 blev oph\u00f8jet til Metropolitan – et bispes\u00e6de. Fra indgangen havde vi et flot vue ind over ruinerne af det, der engang havde v\u00e6ret en imponerende kirke – men vores rundgang i byen inkluderede ikke et bes\u00f8g i kirken.<\/p>\n

\"\"

Catedral San Jos\u00e9 – byens fjerde katedral<\/p><\/div>\n

I stedet gik vi videre til Parque Un\u00edon, hvor vi p\u00e5 hj\u00f8rnet af 6a Calle Oriente og 3a Avenida Sur st\u00f8dte p\u00e5 kirken Iglesia San Pedro Ap\u00f3stol, der er opf\u00f8rt i 1548 og i \u00f8vrigt er kendt for det sociale arbejde, der udf\u00f8res i forbindelse med San Pedro hospitalet, der ligger d\u00f8r om d\u00f8r med kirken. San Pedro Ap\u00f3stol-kirken har lidt forskellige skader under de forskellige jordsk\u00e6lv i byen, men den er m\u00e6rkeligt nok aldrig kollapset.<\/p>\n

\"\"

Iglesia San Pedro Ap\u00f3stol<\/p><\/div>\n

For den anden ende af Parque Un\u00edon ligger Tanque La Uni\u00f3n, der er en af Antiguas offentlige vaskepladser, indviet i 1853. I kolonitiden var der ikke indlagt vand i alle husene, og derfor anlagdes denne vaskedam, hvor kvinderne kunne sidde p\u00e5 b\u00e6nke og vaske deres medbragte t\u00f8j i en af de 22 ‘h\u00e5ndvaske’, hvor der ogs\u00e5 er plads til s\u00e6ben.<\/p>\n

\"\"

Parque Un\u00edon med udsigt til Tanque La Uni\u00f3n<\/p><\/div>\n

\"\"

Vaskepladser i Tanque La Uni\u00f3n<\/p><\/div>\n

Over for vaskepladsen – p\u00e5 den anden side af gaden – ligger de imponerende ruiner af Convento Santa Clara, som franciskanerordenen begyndte opf\u00f8relsen af i 1699, og som stod f\u00e6rdigt 3 \u00e5r senere. Det blev etableret som et religi\u00f8st tilflugtssted for nonner, der tilh\u00f8rte Saint Clare-ordenen, ogs\u00e5 kendt som de fattige Clares, en orden af \u200b\u200bnonner, der var kendt for deres strenge hengivenhed til b\u00f8n og bod, samt ekstremt ydmyge levevilk\u00e5r. Endnu et sted, som vi n\u00f8jedes med at betragte udefra…<\/p>\n

\"\"

Ruiner af Convento Santa Clara<\/p><\/div>\n

N\u00e6ste stop – endnu en kirke, Iglesia de San Francisco, der er den kirke i byen der oftest bes\u00f8ges af de lokale p\u00e5 grund af helligdommen for mission\u00e6ren og helgenen Peter af Saint Joseph de Betancur. Kirken er bygget af franciskanske mission\u00e6rer i 1579, og den blev et betydningsfuldt religi\u00f8st og kulturelt center for hele regionen, og teologi, jura, filosofi, fysik og matematik blev undervist p\u00e5 San Buenaventura College, der ligger i nutidens klosterruiner.<\/p>\n

\"\"

Iglesia de San Francisco<\/p><\/div>\n

Peter af Saint Joseph Betancur, der var spansk mission\u00e6r i Guatemala fra Tenerife og saligk\u00e5ret i 1980 og kanoniseret i 2002, ligger begravet i kirken, og hans grav bes\u00f8ges af tusindvis af pilgrimme hvert \u00e5r for at tigge om tjenester og mirakler.
I kirken er der en v\u00e6g med sm\u00e5 fliser med pilgrimmes tak for helbredelse til helgenen.<\/p>\n

\"\"

V\u00e6g med pilgrimmes tak<\/p><\/div>\n

Fra Iglesia de San Francisco el grande fortsatte vi til en jadefabrik, hvor vi fik en fort\u00e6lling om jade som smykkesten og vi s\u00e5, hvordan stenene blev slebet, ligesom vi bes\u00f8gte fabrikkens museum.<\/p>\n

\"\"

Slibning af jade<\/p><\/div>\n

Efter dette lille afbr\u00e6k fra byens arkitektur og ruiner gik turen til Convento de Santo Domingo – Santo Domingo-klostret, hvis historie g\u00e5r tilbage til 1538, da dominikanerne ankom til Guatemala og derefter opf\u00f8rte klostret. Klostret, der havde 2 t\u00e5rne \u200b\u200bmed i alt 10 klokker, blev fuldst\u00e6ndig \u00f8delagt i 1773 af Santa Marta-jordsk\u00e6lvene, og nu er en del af dets ruiner blevet omdannet til Casa Santo Domingo Hotel. Det var et lidt m\u00e6rkeligt bes\u00f8g, idet der var stor kontrast mellem hotellet og det renoverede bygninger og ruinerne af klostret – som man i \u00f8vrigt kr\u00e6vede et gebyr for at bes\u00f8ge.<\/p>\n

\"\"

Ruiner af Convento de Santo Domingo<\/p><\/div>\n

Fra klostret gik vi ad de sm\u00e5, brostensbelagte gader til byens store sev\u00e6rdighed og vartegn, Arco de Santa Catalina – en bro bygget over 5a Avenida Norte. Broen blev bygget i det 17. \u00e5rhundrede for at forbinde Santa Catalina-klostret med en skole p\u00e5 den anden side af vejen, s\u00e5ledes at klostrets nonner kunne g\u00e5 fra den ene bygning til den anden, uden at komme ud p\u00e5 vejen.<\/p>\n

\"\"

Arco de Santa Catalina<\/p><\/div>\n

Lidt l\u00e6ngere henne ad vejen ligger Santa Catalina-klostrets ruiner, og her opbevares de religi\u00f8se figurer, der anvendes ved diverse religi\u00f8se fejringer i byen. Sjovt syn.<\/p>\n

\"\"

Religi\u00f8se figurer i Santa Catalina-klostrets ruiner<\/p><\/div>\n

Vores guidede rundtur sluttede med et bes\u00f8g i\/ved Iglesia de la Merced for enden af 5a Avenida Norte. Denne imponerende kirke, der st\u00e5r i st\u00e6rke gule og hvide farver, er bygget i guatemalansk churrigueresk stil – en slags ultrabarok, der stammer fra Spanien – af ‘Den Hellige Jomfru Marias orden’ i 1749 og indviet i 1767.<\/p>\n

\"\"

Iglesia de la Merced<\/p><\/div>\n

\"\"

Udsigt fra en af byens gader mod Volc\u00e1n de Agua<\/p><\/div>\n

Som sagt var vores guidede rundtur her i Antigua hermed slut, og vi kunne sige farvel til vores gode guide, der havde fyldt vores hoveder med masser af indtryk.
Og s\u00e5 kunne vi ellers bare slutte dagen af med en l\u00e6kker middag p\u00e5 hotellets tagterrasse – og hvile benene, inden vi kr\u00f8b til k\u00f8js!<\/p>\n

Mandag, d. 15.7.<\/span>
Dette var dagen, hvor vi dels skulle have genopfrisket noget af det, vi oplevede p\u00e5 turen i g\u00e5r, og dels have kigget n\u00e6rmere p\u00e5 noget af det, vi sprang over. Og da vi jo f\u00f8rst skulle videre fra denne sk\u00f8nne by i l\u00f8bet af eftermiddagen, s\u00e5 var det jo oplagt at bruge dagen konstruktivt.
Vores tur f\u00f8rte os forbi Iglesia de Nuestra Se\u00f1ora de El Carmen, der l\u00e5 i samme gade som hotellet, og videre til byens vartegn, Arco de Santa Catalina, der her i formiddagstimerne henl\u00e5 uden at v\u00e6re ‘omringet’ af turister og gades\u00e6lgere.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Arco de Santa Catalina<\/p><\/div>\n

Herefter gik turen videre via Plaza Mayor n\u00e5ede til vores f\u00f8rste egentlige stop, ruinerne efter den oprindelige katedral, <\/span>Catedral Metropolitana de Santiago de Los Caballeros. Her l\u00f8ste vi billet og kunne vandre rundt i de storsl\u00e5ede ruiner efter en engang imponerende katedral, der blev bygget i perioden efter 1669 og indviet i 1680. Katedralen havde oprindelig 5 skibe og 18 sidekapeller – alle med kupler, og man kan i dag stadigv\u00e6k se s\u00f8jlernes kapit\u00e6ler med smukke dekorationer. Oprindelig havde katedralen to etager, men efter jordsk\u00e6lvet i 1773 blev den fuldst\u00e6ndig \u00f8delagt, og man ser i dag b\u00e5de s\u00f8jler, der stadigv\u00e6k st\u00e5r, og andre s\u00f8jler, der er styrtet sammen i ruinerne. Under katedralen er der to krypter, heriblandt kongekrypten, og begge krypter kan stadigv\u00e6k bes\u00f8ges – s\u00e5 det blev de da…<\/p>\n

\"\"

Catedral Metropolitana de Santiago de Los Caballeros – storsl\u00e5ede ruiner<\/p><\/div>\n

\"\"

Interessante motiver i Catedral Metropolitana de Santiago de Los Caballeros<\/p><\/div>\n

Fra katedralens ruiner gik vi videre forbi Iglesia San Pedro Ap\u00f3stol, Parque Union og vaskestedet Tanque La Uni\u00f3n, indtil vi kom til Convento Santa Clara, som denne gang blev bes\u00f8gt. Som s\u00e5 mange andre bygninger i byen blev ogs\u00e5 Convento Santa Clara alvorligt beskadiget under Santa Marta-jordsk\u00e6lvet, men det er efterf\u00f8lgende blevet delvist restaureret, og man kan nu <\/span>se de bevarede delvist bevarede klosterbygninger, ruinerne af klosterkirken, springvand og anlagte haver. Hele omr\u00e5det, som klostret d\u00e6kker er et tema for fotografer, der optager fotos til b\u00e5de kommerciel og privat brug. S\u00e5ledes blev der optaget en r\u00e6kke reklamefotos, mens jeg var p\u00e5 bes\u00f8g.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Convento Santa Clara – klosterg\u00e5rden<\/p><\/div>\n

\"\"

Convento Santa Clara – klosterkirken<\/p><\/div>\n

\"\"

Convento Santa Clara – gavlen af klosterkirken<\/p><\/div>\n

N\u00e6ste stop var C<\/span>olegio de la Compa\u00f1\u00eda de Jes\u00fas, der er et kloster med tilh\u00f8rende faciliteter som kirke og kollegium, der er opf\u00f8rt af jesuitterne og stod f\u00e6rdig i 1728. Efter byggeriet stod f\u00e6rdigt, blev det beboet af op til 12 jesuitter, og munkene forlod f\u00f8rst komplekset, da jesuitterordenen blev udvist af Guatemala ved en forordning i 1767. Jesuitterklostret blev kort tid efter \u00f8delagt under Santa Marta-jordsk\u00e6lvene i 1773, og ruinerne husede derefter en v\u00e6vefabrik og senere et h\u00e5ndv\u00e6rksmarked, og i dag st\u00e5r kun facaden tilbage…<\/p>\n

\"\"

Facaden af Colegio de la Compa\u00f1\u00eda de Jes\u00fas<\/p><\/div>\n

Herfra stod den p\u00e5 kaffe i en lille, lokal caf\u00e9 i en bagg\u00e5rd, inden vi vandrede lidt videre rundt i gaderne, hvorved vi kom forbi ruinerne af endnu en kirke, Santa Teresa-kirken, p\u00e5 vej tilbage til hotellet. Kirken er et bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt historisk sted med en rig fortid, der g\u00e5r tilbage til slutningen af \u200b\u200bdet 17. \u00e5rhundrede. Kirken, der stod f\u00e6rdig i april 1687, var en del af et st\u00f8rre klosterkompleks, der stod f\u00e6rdigt i 1677, som var styret af karmelitterordenens nonner, en religi\u00f8s orden kendt for deres strenge asketiske praksis. Bygningen, der er konstrueret med ekstra tykke mure, fungerede indtil for f\u00e5 \u00e5r siden som byen Antiguas f\u00e6ngsel.<\/p>\n

\"\"

Santa Teresa-kirken<\/p><\/div>\n

Vel tilbage p\u00e5 hotellet kunne vi slappe lidt af, inden vi blev afhentet og k\u00f8rt til lufthavnen i Guatemala City, hvorefter vi skulle med aftenflyet til Flores i det nordlige Guatemala; vores residens for de n\u00e6ste par n\u00e6tter.
Sent fremme var der blot tid til at blive k\u00f8rt til \u00f8en Flores og indkvarteret p\u00e5 vores hotel, Casona de la Isla<\/a>, f\u00e5 lidt aftensmad (og en \u00f8l i plastickrus!) og vandre en lille tur langs s\u00f8bredden, inden vi kunne g\u00e5 til ro for natten.<\/p>\n

\"\"

Vores hotel i Flores: Casona de la Isla<\/p><\/div>\n


Tirsdag, d. 16.7.<\/span>
Dagen startede med morgenmad med udsigt over s\u00f8en, inden vi vandrede den korte vej til Yo Amo Pet\u00e9n, der var vores m\u00f8dested med dagens guide.
<\/span><\/p>\n

Vi valgte at g\u00e5 langs s\u00f8bredden, hvor vi stod nogle minutter og betragtede et par fugle, som vi identificerede som hvidgumpede svaler (Tachycineta leucorrhoa<\/em>) – hvilket ikke burde v\u00e6re muligt, idet de kun skulle findes i det sydlige Sydamerika.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Hvidgumpet svale (Tachycineta leucorrhoa<\/em>)<\/p><\/div>\n

Da vores minibus var fuld, gik turen til mayabyen Tikal, idet vi undervejs samlede vores guide op, og vel fremme ved Nationalpark Tikal, der er p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste, fik vi bestilt vores frokost, som ville st\u00e5 klar efter turen rundt i parken. Herefter startede vores tur rundt i parken – og ikke mindst ruinerne efter mayabyen.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Oversigtskort over Tikal<\/p><\/div>\n

Allerede efter f\u00e5 skridt st\u00f8dte vi p\u00e5 flere eksemplarer af brun skade (Psilorhinus morio<\/em>), der larmede rundt omkring os.
<\/span><\/p>\n

Herefter gik det videre til et af mayaernes hellige tr\u00e6er, en kapok (Ceiba pentandra<\/em>), f\u00f8r vi fik en introduktion til hele mayabyen Tikal, der str\u00e6kker sig over et enormt omr\u00e5de. Og herefter startede vores tur mellem Tikals mange templer – og p\u00e5 nogle af dem skulle vi endda op p\u00e5 toppen.
<\/span><\/p>\n

F\u00f8rste stop p\u00e5 rundturen var en af de s\u00e5kaldte tvillingepyramidegrupper – betegnet som kompleks Q. Her ligger en restaureret pyramide mod \u00f8st med en r\u00e6kke steler og altre placeret ved foden af pyramiden. Denne gruppe af i alt 4 pyramider daterer sig til 771 e.Kr., og man har opdaget i alt 9 s\u00e5danne komplekser i Tikal.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Kompleks Q med steler og altre placeret ved foden af pyramiden.<\/p><\/div>\n

Herefter gik turen videre til et fotostop \u00f8st for et af de mest betydende templer i Tikal, det s\u00e5kaldte Tempel 1 eller Den Store Jaguars Tempel efter toppen af templet, der afbilder en konge, der sidder p\u00e5 en jaguar-trone. Templet daterer sig til 732 e.Kr. og er bygget som et begravelsestempel for Jasaw Chan K’awiil I, der regerede i Tikal fra 682 til 734 e.Kr.
Templet, der er 55 meter h\u00f8jt, er opf\u00f8rt under Jasaw Chan K’awiil I’s s\u00f8n.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Tempel 1 eller Den Store Jaguars Tempel<\/p><\/div>\n

Fra det korte fotostop gik turen videre om p\u00e5 den anden side af Tempel 1 til Gran Plaza, der er den st\u00f8rste \u00e5bne plads i Takal, hvor der blev afholdt ceremonielle fester. Pladsen er et af de mest unders\u00f8gte ark\u00e6ologiske steder i verden, og udgravninger og unders\u00f8gelser af fund fra pladsen har kastet lys over sociale, \u00f8konomiske og politiske faktorer, der formede Maya-imperiet i Tikal. I den \u00f8stlige ende af Gran Plaza ligger omtalte Tempel 1 – og i den vestlige ende finder man et andet af de store templer, Tempel 2, ogs\u00e5 kaldet Maskernes Tempel.
Temple 2, der er 38 meter h\u00f8jt, er bygget af ovenn\u00e6vnte Jasaw Chan K’awiil I til \u00e6re for hans kone, Lady Lahan Unen Mo’, og templet havde en enkelt overligger af tr\u00e6, der b\u00e6rer portr\u00e6ttet af en kongelig kvinde – formodentlig Lady Lahan Unen Mo’.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Tempel 2 – Maskernes Tempel – set fra Gran Plaza<\/p><\/div>\n

\"\"

Tempel 1 – set fra Tempel 2<\/p><\/div>\n

Nord for Gran Plaza ligger Det Nordlige Akropolis – Acr\u00f3polis del Norte, der er et kompleks med flere templer, der tjente som en kongelig nekropolis, og som var et center for begravelsesaktiviteter i over 1300 \u00e5r. Akropolis, der med sin placering nord for Gran Plaza ligger n\u00e6r centrum af byen, er et af de mest unders\u00f8gte Maya-arkitektoniske komplekser – n\u00e6st efter Gran Plaza. I dette akropolis er der udgravet en lang r\u00e6kke af kongegrave, som man har kunnet identificere og knytte til navngivne konger, ligesom der er fundet flere markante udsk\u00e6ringer og afbildninger, bla. af hoveder.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Sydvestlige del af Acr\u00f3polis del Norte<\/p><\/div>\n

\"\"

H\u00f8jeste bygning i Acr\u00f3polis del Norte<\/p><\/div>\n

\"\"

Udsk\u00e5ret maske i Acr\u00f3polis del Norte<\/p><\/div>\n

Fra monumenterne omkring Gran Plaza gik vi videre til Tempel 4, der ligger lidt afsides og – trods sin h\u00f8jde p\u00e5 64,6 meter – vanskeligt kan ses p\u00e5 grund af tr\u00e6erne omkring templet. I stedet kan man tage den lange vej til toppen af templet ad omkring 200 trappetrin, der er af nyere dato, og man bliver p\u00e5 toppen bel\u00f8nnet med en flot udsigt over tr\u00e6kronerne. Bla. har man et flot udsyn til Tempel 1 og 2, der set herfra ligger lige ved siden af hinanden, samt Tempel 3.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Tempel 1 og 2 – set fra toppen af Tempel 4<\/p><\/div>\n

Efter at have nydt udsigten var det s\u00e5 bare at kravle ned igen, og her st\u00f8dte vi s\u00e5 p\u00e5 en flok n\u00e6sebj\u00f8rne (Nasua nasua<\/em>), der fouragerede i skovbunden og ellers ikke lod sig forstyrre af turisterne. Et s\u00f8dt syn…
<\/span><\/p>\n

\"\"

Et par n\u00e6sebj\u00f8rne (Nasua nasua<\/em>)<\/p><\/div>\n

Fra Tempel 4 gik turen til det omr\u00e5de, der g\u00e5r under navnet Mundo Perdido – direkte oversat: Den Tabte Verden. Her brugte vi lidt tid ved et par af templerne, nemlig pyramiden Templo Talud-tablero (5C-49), der er 22 meter h\u00f8j, og The Lost World-pyramiden (5C-54), der rager 32 meter op. Igen skulle vi op af en hulens masse trapper – denne gang for at komme til toppen\u00a0 af The Lost World-pyramiden – og igen blev vi bel\u00f8nnet med en flot og imponerende udsigt.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Templo Talud-tablero (5C-49)<\/p><\/div>\n

\"\"

The Lost World-pyramiden (5C-54)<\/p><\/div>\n

\"\"

Udsigten fra toppen af Lost World-pyramiden<\/p><\/div>\n

Vel nede p\u00e5 jorden igen fik vi \u00f8je p\u00e5 en flok gyldne edderkoppeaber (Ateles geoffroyi<\/span><\/span><\/em>), der hang og hvilede i tr\u00e6erne p\u00e5 vores rute.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Gylden edderkoppeabe (Ateles geoffroyi<\/em>)<\/p><\/div>\n

Ellers vandrede vi – Claudia og jeg sammen med guiden – tilbage til Naturparkens indgang, hvor vi fik \u00f8je p\u00e5 en nordlig viftetyran (Onychorhynchus mexicanus<\/em>) – en slags fluesnapper, der er r\u00f8dlistet.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Nordlig viftetyran (Onychorhynchus mexicanus<\/em>)<\/p><\/div>\n

Ellers stod den nu p\u00e5 den allerede bestilte frokost og efterf\u00f8lgende transport tilbage til Flores, hvor vi valgte at slappe af p\u00e5 hotellet med en kold \u00f8l i varmen, mens regnen satte ind.
Da regnen igen stilnede af, gik vi en tur rundt p\u00e5 \u00f8en – dvs. ad sm\u00e5 gader op til \u00f8ens centrale plads med et par tr\u00e6er, <\/span>Parque Flores Pet\u00e9n, og kirken, Cathedral of Our Lady of Los Remedios, inden vi gik tilbage til s\u00f8bredden og vandrede lidt frem og tilbage her.<\/p>\n

\"\"

En af Flores stejle, smalle gader<\/p><\/div>\n

\"\"

S\u00f8bredden i Flores<\/p><\/div>\n

Sluttelig slog os ned p\u00e5 Restaurante Casa Amalia, hvor vi n\u00f8d en s\u00e6rdeles l\u00e6kker aftensmad.<\/p>\n

Onsdag, d. 17.7.<\/span>
Efter morgenmaden blev vi afhentet p\u00e5 hotellet, og nu gik turen s\u00e5 tilbage mod Mexico via gr\u00e6nsebyen El Ceibo, hvor vi skulle skifte bil og chauff\u00f8r. Turen gennem Guatemala gik hurtigt og smertefrit – undervejs med et par vejsp\u00e6rringer, hvor vi skulle dokumentere vores \u00e6rinde, men det gik problemfrit. Men det viste sig, at vores passage af gr\u00e6nsen blev med udfordringer.
Da vi kom frem, var gr\u00e6nsen lukket – som helt lukket – med en stor bl\u00e5, massiv metalport!
Og der holdt vi s\u00e5 og ventede i godt en halv time, uden at noget skete! Det viste sig, at gr\u00e6nsen blev holdt fri for en guatemalansk regeringsdelegation, der havde v\u00e6ret p\u00e5 bes\u00f8g i Mexico, og f\u00f8r den var passeret, var der lukket for alle andre d\u00f8delige som os.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Her m\u00f8dte vi s\u00e5 en lukket gr\u00e6nse til Mexico<\/p><\/div>\n

Da vi endelig kunne k\u00f8re videre var vi hurtigt gennem gr\u00e6nseformaliteterne p\u00e5 Guatemala-siden, mens vi blev udsat for bureaukrati af v\u00e6rste skuffe ved indrejsen til Mexico. F\u00f8rst sad vi i en langsommelig k\u00f8, s\u00e5 udfylde papirer, sidde i k\u00f8 igen, aflevere de udfyldte papirer, svare p\u00e5 diverse sp\u00f8rgsm\u00e5l og vise pas. Derefter blev vores bagage gennemrodet – vi m\u00e5tte jo ikke have f\u00f8devarer med ind i Mexico, og endelig gennemlysning af den allerede gennemrodede bagage, inden vi kunne s\u00e6tte os ind i bilen, der skulle bringe os fra gr\u00e6nsen til vores n\u00e6ste bestemmelsessted, byen Palenque i delstaten Chiapas – en k\u00f8retur p\u00e5 140 km som tog knap 5 timer ad vanskelige veje. Og vores chauff\u00f8r? En \u00e6ldre mand, der – ud over os to danskere – havde en kvinde med i bilen, som tilsyneladende var et familiemedlem, der kunne dirigere med ham. Men vi kom da frem til vores hotel, Hotel Maya Tulipanes<\/a>, hvor vi blev indkvarteret og skulle tilbringe de n\u00e6ste par n\u00e6tter.<\/span><\/p>\n

\"\"

Vores hotel for de n\u00e6ste to n\u00e6tter: Hotel Maya Tulipanes<\/p><\/div>\n

Herefter gik vi ud i byen for at f\u00e5 lidt aftensmad og hvile ud efter en h\u00e5rd dag p\u00e5 landevejene.
<\/span><\/p>\n

Torsdag, d. 18.7.<\/span>
Efter morgenmaden blev vi afhentet af samme chauff\u00f8r, som havde bragt os til Palenque i g\u00e5r eftermiddag – dog i dag suppleret med en guide, der talte et let forst\u00e5eligt engelsk.
F\u00f8rste punkt p\u00e5 dagsordenen var et bes\u00f8g i de n\u00e6rliggende mayaruiner, Zona Arqueol\u00f3gica de Palenque, der l\u00e5 10 km fra vores hotel, og som var p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste.
Mayaernes navn for byen var Lakamha.
F\u00f8r selve bes\u00f8get gav vores fremragende guide – der ud over at v\u00e6re arkitekt ogs\u00e5 var af ren maya-afstamning – os et indblik i mayaernes forst\u00e5else af universet, livet og \u00e5rets gang. Vi fik derigennem en forst\u00e5else for mayatemplernes placeringer i forhold til solen, og hvordan mayaerne brugte skygge og solstr\u00e5ler til at bestemme, hvorn\u00e5r afgr\u00f8derne skulle i jorden, hvorn\u00e5r der skulle h\u00f8stes osv.
Ogs\u00e5 mayaernes talforst\u00e5else og deres m\u00e5de at regne p\u00e5, deres kendskab til universet samt opbygningen af deres kalender, pr\u00e6senterede han for os, og det var tydeligt, at de informationer, han gav os, kom fra f\u00f8rste h\u00e5nd – og at han i \u00f8vrigt selv sammen med sin familie levede efter mayaernes traditioner og skikke den dag i dag.
Efter denne intro til mayaerne, suppleret med tegninger p\u00e5 jorden, begyndte vi p\u00e5 selve bes\u00f8get af mayaernes by.
<\/span><\/p>\n

F\u00f8rste punkt p\u00e5 programmet var det kongelige palads, der af mange betegnes som et af de fineste eksempler p\u00e5 Maya-arkitektur, og paladsets bygninger daterer sig til tiden omkring den ber\u00f8mte kong Pakal den Store, og formodentlig er de opf\u00f8rt under en af Pakals s\u00f8nner, Kan Xul II, for at \u00e6re hans far.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Det kongelige palads set gennem tr\u00e6erne<\/p><\/div>\n

Paladset er forsynet med et unikt, 25 meter h\u00f8jt, 4-etagers t\u00e5rn, der har tjent ceremonielle form\u00e5l og derudover nok har haft en betydning som udsigtspunkt. Paladset var – ud over at v\u00e6re byens administrative centrum – ogs\u00e5 en fornem bolig for kongen og hans hof samt adelsm\u00e6nd, tjenere og milit\u00e6rt personel, og man har under udgravninger af paladset fundet b\u00e5de dampbad, to toiletter og forskellige relieffer, der viser tilfangetagne fjender. Paladset var endvidere rigt dekoreret med stuk, som skildrer scener fra Maya-kongernes og adelens dagligdag.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Det kongelige palads set fra nordvest<\/p><\/div>\n

\"\"

Paladset set fra Korstemplet<\/p><\/div>\n

\"\"

Paladset set fra syd<\/p><\/div>\n

Fra paladset gik vi videre til til et lille plateau syd\u00f8st for paladset, hvor der var placeret 3 markante templer, der samlet g\u00e5r under navnet ‘Korsets tempelkompleks’. Templerne i komplekset er bygget af kalksten i slutningen af det 7. \u00e5rhundrede p\u00e5 en h\u00e6vet platform, og de er arrangeret p\u00e5 tre af siderne omkring en \u00e5ben plads. Inskriptioner i templerne afsl\u00f8rer, at de blev bygget til \u00e6re for tre Palenque-guder (kun kendt som GI, GII og GIII) af kong K’an Bahlam, ogs\u00e5 kaldet Snake Jaguar, og indviet i 692 e.Kr., og alle de tre templer er i \u00f8vrigt rige p\u00e5 maya-billeder og symbolik.
<\/span>Placeringen af \u200b\u200bde tre templer er relateret til indvielsen af \u200b\u200bguderne: Korstemplet, der er det h\u00f8jeste tempel og beliggende nord for pladsen, er forbundet med himlen og zenit
<\/span><\/p>\n

\"\"

‘Korsets tempelkompleks’: Korstemplet<\/p><\/div>\n

Temple of the Foliated Cross, der er bygget i en mellemh\u00f8jde sammenlignet med de to andre templer og placeret \u00f8st for pladsen, er forbundet med regenerering gennem liv-d\u00f8d-genf\u00f8dsel-cyklussen, og Solens Tempel, der er den laveste bygning i komplekset, og som endda ligger under pladsens generelle niveau og placeret mod vest, er forbundet med underverdenen og med solens passage under jorden.
<\/span><\/p>\n

\"\"

‘Korsets tempelkompleks’: Solens Tempel<\/p><\/div>\n

I \u00f8vrigt ligger yderligere et par sm\u00e5templer, betegnes som Tempel XIV og Tempel XV mellem Solens Tempel og Korstemplet.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Tempel XIV<\/p><\/div>\n

Et kuriosum om Temple of the Foliated Cross – p\u00e5 dansk nogen gange kaldt L\u00f8vkorsets Tempel – er, at Solen under sommersolhverv st\u00e5r op pr\u00e6cis bag templet og g\u00e5r ned foran det, og at mayaerne forbandt det med det \u00f8jeblik, hvor majsen skal plantes.
<\/span><\/p>\n

\"\"

‘Korsets tempelkompleks’: Temple of the Foliated Cross<\/p><\/div>\n

Fra Korsets tempelkompleks fortsatte vores rundtur til Templo de Las Inscripciones, Inskriptionernes Tempel, der ligger sydvest for paladset, og som er den st\u00f8rste pyramide i Palenque. Pyramiden blev f\u00e6rdiggjort i 683 e.Kr. og tjente som et begravelsesmonument for kong K’inich Janaab’ Pakal – Pakal den Store, og inde i pyramiden har man fundet hans sarkofag og flere v\u00e6rdifulde genstande i et skjult gravkammer. Af de mere kendte genstande er Pakals d\u00f8dsmaske fremstillet af jade – med \u00f8jne af obsidian og perlemor.
I templet har man opdaget 6 paneler med maya-tekster og illustrationer af bla. mennesker – heraf templets navn. Man kan desv\u00e6rre ikke komme ind og se inskriptionerne og illustrationerne, hvilket skyldes den megen slid – og nok ogs\u00e5 graffiti, som turisters bes\u00f8g har p\u00e5f\u00f8rt stedet.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Templo de Las Inscripciones<\/p><\/div>\n

Ved siden at Inskriptionernes Tempel ligger et mindre og mindre velbevaret Templo de la Reina Roja, Den R\u00f8de Dronnings Tempel. Her har man i 1994 fundet en grav, der indeholdt en sarkofag med skelettet af en fornem adelskvinde, der var d\u00e6kket og omgivet af en stor samling af jade- og perlegenstande , benn\u00e5le og skaller, som oprindeligt var stykker af halsk\u00e6der, \u00f8respoler og armb\u00e5nd samt et diadem. Skelettet og alle genstandene var d\u00e6kket af r\u00f8dt cinnoberpulver – deraf navnet p\u00e5 templet. Man ved ikke, hvem der er tale om, men den nyeste forskning antyder, at det kunne v\u00e6re dronning Ix Tz’akbu Ajaw, hustru til Pakal den Store.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Templo de la Reina Roja, Den R\u00f8de Dronnings Tempel<\/p><\/div>\n

Med denne pyramide var vores bes\u00f8g i mayaernes Palenque forbi, men vi havde k\u00f8bet vores guide til en tur ud i den omgivende jungle p\u00e5 en times tid, i h\u00e5bet om, at han kunne vise os noget af fugle- og dyrelivet her. Det blev lidt af en skuffelse – og det eneste vi fik set var et par fiskende edderkopper (Dolomedes albineus<\/em>) og en rede fra en kolibri – og s\u00e5 ellers h\u00f8re et par aber skrige p\u00e5 afstand. Endvidere s\u00e5 vi de n\u00e6rende frugter fra bjergpalme (<\/span>Chamaedorea neurochlamys<\/span><\/em>), som lokalbefolkningen anvender i husholdningen.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Fiskende edderkop (Dolomedes albineus<\/em>)<\/p><\/div>\n

\"\"

Frugter fra bjergpalme (Chamaedorea neurochlamys<\/em>)<\/p><\/div>\n

Efter denne tur i skoven sagde vi farvel til vores ellers rigtig gode guide. Herefter blev vi samlet op af vores chauff\u00f8r, og turen kunne herefter forts\u00e6tte til Misol-h\u00e1 vandfaldet, der ligger 20-30 kilometer fra Palenque ved vejen, der f\u00f8rer sydp\u00e5 mod San Crist\u00f3bal de las Casas.
Misol-H\u00e1 vandfaldet, der ligger et stykke inde i den tropiske regnskov, er 35 m h\u00f8jt, og har en enkelt str\u00e5le, der falder ned i en n\u00e6sten cirkul\u00e6r pool med en flot turkisbl\u00e5 farve p\u00e5 grund af vandets h\u00f8je mineralindhold. Man man g\u00e5 ned til poolen og ind bag vandfaldet , hvor man g\u00e5r p\u00e5 en noget glat sti i en hule. Poolen er egnet til sv\u00f8mning, og det var ogs\u00e5 det, vi oplevede, da vi bes\u00f8gte stedet.<\/span><\/p>\n

\"\"

Vandfaldet Misol-H\u00e1 – set oppefra<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get ved Misol-H\u00e1 gik turen videre sydp\u00e5 til et andet vandfald, Agua Azul, der var enormt imponerende og smukt, og er p\u00e5 top tre p\u00e5 listen over vandfald, vi gennem \u00e5rene har bes\u00f8gt. Vi havde god tid – godt et par timer – til at betragte vandfaldet, men det var slet ikke for meget, n\u00e5r tiden inkluderede frokost. I virkeligheden er Agua Azul en gruppe p\u00e5 mere end 500 vandfald, der er fra 3 til 30 meter h\u00f8je, der falder ned over en l\u00e6ngere str\u00e6kning, s\u00e5 vi valgte at g\u00e5 langs bredden af vandfaldene for at f\u00e5 de bedste indtryk – og der var flere steder, hvor vi kunne se ud over forskellige dele af vandfaldene.<\/span><\/p>\n

\"\"

Agua Azul – nederste del<\/p><\/div>\n

\"\"

Agua Azul – mellemste del<\/p><\/div>\n

\"\"

Agua Azul – \u00f8vre del<\/p><\/div>\n

I \u00f8vrigt kunne vi nyde naturen, flora og fauna, og vi brugte en del tid p\u00e5 at betragte flittige bladsk\u00e6rermyrer, der samlede friske blade til deres bo.<\/span><\/p>\n

\"\"

Bladsk\u00e6rermyrer med et blad<\/p><\/div>\n

Derudover kunne vi iagttage en art Bromelia, Aechmea bracteata<\/i>, der snyltede p\u00e5 tr\u00e6erne langs med vandfaldene.
<\/span><\/p>\n

\"\"

En Bromelia, Aechmea bracteata<\/em><\/p><\/div>\n

Efter at have nydt udsigterne p\u00e5 stedet gik turen til bage til Palenque og hotellet, hvor vi lige havde tid til at nyde den sidste aftensmad i Palenque, inden vi kunne slappe af p\u00e5 vores v\u00e6relse – hvile ud efter en s\u00e6rdeles begivenhedsrig dag…<\/span><\/p>\n

Fredag, d. 19.7.<\/span>
Efter morgenmaden pakkede vi vores sager og gik herefter de 300 meter til busterminalen, hvorfra vi skulle med en luksusbus til vores n\u00e6ste destination, Merida – en tur p\u00e5 godt 9 timer. Alt gik efter planen, og sidst p\u00e5 eftermiddagen kunne vi s\u00e5 tjekke ind p\u00e5 vores hotel, Hotel del Gobernador<\/a> i centrum af byen.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Vores hotel, Hotel del Gobernador<\/p><\/div>\n

Da dagen gik p\u00e5 h\u00e6ld, n\u00f8jedes vi med en kort tur rundt i bykernen for at f\u00e5 lidt at spise efter en lang dag p\u00e5 landevejene – hvorefter vi lige sluttede med et bes\u00f8g p\u00e5 byens torv, Plaza Grande. Det viste sig, at hele torvet var gravet op, fordi der skulle ny bel\u00e6gning p\u00e5 – s\u00e5 noget k\u00f8nt syn var det ikke, og af en forbipasserende fik vi at vide, at vi kunne komme tilbage til september, for s\u00e5 ville arbejdet v\u00e6re f\u00e6rdigt!
S\u00e5 l\u00e6nge kunne vi ikke vente, og derfor vandrede vi tilbage mod hotellet – med et enkelt stop, hvor vi n\u00f8d en drink p\u00e5 vejen.<\/span><\/p>\n

L\u00f8rdag, d. 20.7.<\/span>
Dagen i dag var indlagt i vores rejseprogram som en fridag, men vi havde set, at vi i stedet kunne booke en tur til Celest\u00fan, en lille ferieby, der ligger halvanden times k\u00f8rsel vestp\u00e5 fra M\u00e9rida – direkte ved Den Mexicanske Golf. Byen er kendt for sine gode badestrande samt det beskyttede v\u00e5domr\u00e5de, Ria Celest\u00fan Biosphere Reserve, umiddelbart \u00f8st for byen.
Alts\u00e5 af sted – og med f\u00f8rste stop ved v\u00e5domr\u00e5det, hvor vi p\u00e5 Parador Tur\u00edstico Celest\u00fan fik plads om bord p\u00e5 en af de mange b\u00e5de, der sejlede ud i det lavvandede omr\u00e5de.<\/p>\n

\"\"

Parador Tur\u00edstico Celest\u00fan – klar til afgang<\/p><\/div>\n

Men allerede inden vi gik om bord p\u00e5 b\u00e5den kunne vi betragte flere flotte fregatfugle, der fl\u00f8j rundt i omr\u00e5det; store, sorte fugle med lange vinger og kl\u00f8ftede haler. I dette tilf\u00e6lde var der sandsynligvis tale om den lille fregatfugl (Fregata ariel<\/em>), der ret almindelig p\u00e5 de kanter – men imponerende at se den man\u00f8vrere rundt i luften over os. (Og ‘lille’, det er den nu ikke!)<\/p>\n

\"\"

Lille fregatfugl (Fregata ariel<\/em>)<\/p><\/div>\n

B\u00e5den sejlede nordp\u00e5 i omr\u00e5det, hvor vi stoppede op for at betragte en st\u00f8rre gruppe af caribiske flamingoer (Phoenicopterus ruber<\/em>), og hvis man ikke har set flamingoer f\u00f8r, er det helt sikkert et imponerende syn, med de statelige, lyser\u00f8de fugle, der bare st\u00e5r der i vandet.<\/p>\n

\"\"

Caribiske flamingoer (Phoenicopterus ruber<\/em>)<\/p><\/div>\n

Vi l\u00e5 stille i b\u00e5den et stykke tid, uden at komme for t\u00e6t p\u00e5 fuglene og derved forstyrre dem.
Efter en pause p\u00e5 et kvarters tid sejlede vi videre forbi en lille \u00f8 med en koloni af ynglende Neotropisk skarv (Nannopterum brasilianum<\/em>) samt flere andre, mere almindelige havfugle.<\/p>\n

\"\"

Ynglende Neotropisk skarv (Nannopterum brasilianum<\/em>)<\/p><\/div>\n

N\u00e6ste punkte var, at vi sejlede ind i en ‘tunnel’ mellem r\u00f8dderne fra mangrovetr\u00e6erne, hvor vi fik \u00f8je p\u00e5 en krokodille, der l\u00e5 i vandet. Der lever to forskellige arter af krokodiller her i Celest\u00fan, og den, vi s\u00e5, var et eksemplar af bredsnudet krokodille, ogs\u00e5 kaldet Morelets krokodille eller mexikansk krokodille (Crocodylus moreletii<\/em>).<\/p>\n

\"\"

Sejltur i en mangrovetunnel<\/p><\/div>\n

Videre gik det gennem mangroven, inden vi – efter al for kort tid p\u00e5 vandet – sejlede tilbage til Parador Tur\u00edstico Celest\u00fan og kunne konstatere, at turen var slut.
Som en lille sidegevinst gik vi lidt v\u00e6k fra stedet og kunne se en flok vaskebj\u00f8rne (Procyon lotor<\/em>), der var vant til turister og lette at lokke til med en kiks eller to…<\/p>\n

\"\"

En vaskebj\u00f8rn (Procyon lotor<\/em>) betragter os fra et tr\u00e6<\/p><\/div>\n

Herefter gik det videre til stranden, hvor vi startede med frokost p\u00e5 restaurant Los Pampanos – lige p\u00e5 stranden, inden vi vandrede en tur langs stranden til byens mole. Undervejs kunne vi betragte fregatfuglene over os – dygtige flyvere som de er – og ungdommens r\u00e6s p\u00e5 knallert frem og tilbage mellem byen og molen. Vi andre var mere fokuseret p\u00e5 den hvide strand, der stod godt til palmerne – og s\u00e5 de to fyrt\u00e5rne, hvoraf det \u00e6ldste stod sk\u00e6vt og ledte tankerne hen p\u00e5 Det Sk\u00e6ve T\u00e5rn i Pisa.<\/p>\n

\"\"

De to fyrt\u00e5rne i Celest\u00fan<\/p><\/div>\n

\u00a0<\/p>\n

\"\"

Stranden ved Celest\u00fan<\/p><\/div>\n

Efter g\u00e5turen kl\u00e6dte vi om for at tage en dukkert i det varme – rigtig varme – vand, inden turen gik tilbage til M\u00e9rida.
I M\u00e9rida gik vi en eftermiddagstur i bykernen. F\u00f8rst gik vi tilbage til torvet, Plaza Grande, hvor vi bes\u00f8gte Palacio de Gobierno, regeringspaladset. Paladset er – som det fremst\u00e5r nu – bygget i 1892, og det huser kontorerne for regeringen i staten Yucat\u00e1n. Vi n\u00f8jedes med et bes\u00f8g i g\u00e5rden, men det kunne ellers godt lade sig g\u00f8re at komme indenfor i bygningen.<\/p>\n

\"\"

G\u00e5rden i Palacio de Gobierno, regeringspaladset<\/p><\/div>\n

Heller ikke den imponerende katedral, Catedral de San Ildefonso, bes\u00f8gte vi; vi havde lige som v\u00e6ret p\u00e5 nok kirkebes\u00f8g p\u00e5 denne tur, s\u00e5 det trak ikke i os at komme indenfor her.<\/p>\n

\"\"

Catedral de San Ildefonso<\/p><\/div>\n

I stedet bes\u00f8gte vi byens turistinformation for at f\u00e5 inspiration til vores tur videre ud i byen, idet vi gerne ville se lidt af de koloniale bygninger, som skulle st\u00e5 tilbage som et minde om den tid, spanierne regerede her.
Vi gik derfor nordp\u00e5 til den store, brede boulevard, Paseo de Montejo, opkaldt efter spanierne, far og s\u00f8n, der erobrede \u200b\u200bYucat\u00e1n og grundlagde M\u00e9rida. Boulevarden er anlagt efter fransk forbillede, is\u00e6r Champs Elys\u00e9es i Paris, og her blev bygget vigtige monumenter og bygninger, der er kendetegnende for byen. Vi startede vores tur p\u00e5 boulevarden ved monumentet for ovenn\u00e6vnte Francisco de Montejo og hans s\u00f8n af samme navn, inden vi gik forbi et par af de bygninger, der engang var s\u00e5 kendetegnende for hele boulevarden – f\u00f8rst Casas Gemelas og derefter Palacio Cant\u00f3n.<\/p>\n

\"\"

Monumentet for Francisco de Montejo og hans s\u00f8n<\/p><\/div>\n

Casas Gemelas – Tvillingehusene – er en gruppe pal\u00e6er, der er bygget mellem 1908 og 1911 i Beaux-Arts-stil, og oprindelig var de privatbolig for Familia de la C\u00e1mara, en adelig spansk sl\u00e6gt, der oprindelig kommer fra Castilien. I dag rummer huset museum Montejo 495, der viser, hvordan familien C\u00e1mara boede og levede. I \u00e5renes l\u00f8b har husene v\u00e6ret v\u00e6rt for utallige g\u00e6ster, herunder prinsesse Grace og prins Rainier af Monaco , dronning Juliana af Holland , kong Umberto II af Italien og Jacqueline Kennedy Onassis – for at fremh\u00e6ve nogle af de mere kendte.<\/p>\n

\"\"

Casas Gemelas<\/p><\/div>\n

Palacio Cant\u00f3n er bygget mellem 1904 og 1911 af general Francisco Cant\u00f3n Rosado og tjente herefter som hans familieresidens, indtil det i 1932 blev det solgt til Yucat\u00e1ns regering.
Bygningen, der i dag huser Yucat\u00e1ns regionale antropologiske museum, er – som Casas Gemelas – bygget i fransk stil med barokke og neoklassiske elementer.<\/p>\n

\"\"

Palacio Cant\u00f3n<\/p><\/div>\n

Vi undlod at bes\u00f8ge de to bygninger, men vendte om og gik tilbage mod Plaza Grande, mens det s\u00e5 sm\u00e5t begyndte at regne. Det gjorde, at vi undervejs s\u00f8gte ly i universitetet, Universidad Aut\u00f3noma de Yucat\u00e1n og lidt efter i en kunstforretning, Artesanal del Pueblo Maya, der forhandlede kunstartikler og t\u00f8j, der var fremstillet af maya-folket.
Lige rundt om hj\u00f8rnet s\u00f8gte vi mod Museo de la Gastronom\u00eda Yucateca, der – ud over at v\u00e6re en udm\u00e6rket restaurant – ogs\u00e5 havde en udstilling, der relaterede sig til mayaernes kost, dagligdag og levevis. Her s\u00e5 vi ogs\u00e5 maya-kvinder, der sad og fremstillede de br\u00f8d, der blev serveret p\u00e5 restauranten.<\/p>\n

\"\"

Maya-kvinder der fremstiller br\u00f8d<\/p><\/div>\n

I mellemtiden holdt regnen op, og vi kunne vandre tilbage til vores hotel i t\u00f8rvejr og falde til ro efter en god dag.<\/p>\n

S\u00f8ndag, d. 21.7.<\/span>
Vi startede dagen med morgenmad p\u00e5 hotellet, hvorefter vi blev afhentet af guiden, der skulle f\u00f8re os gennem dagens program. Turen gik herefter fra M\u00e9rida \u00f8stp\u00e5 ad en god og temmelig ny highway til Playa del Carmen, hvor vi undervejs – cirka midtvejs – stop, hvor vi bes\u00f8gte mayaruinerne i Chich\u00e9n-Itza, der ikke bare er p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste, men som samtidig er k\u00e5ret som et af verdens 7 nye vidundere.
Efter et par timers k\u00f8rsel var vi fremme ved Chich\u00e9n-Itza, og selv om vi kun havde set f\u00e5 biler p\u00e5 vej fra M\u00e9rida, s\u00e5 endte vi i en meget langsommelig k\u00f8 det sidste stykke ind til ruinerne. Forklaringen var – i f\u00f8lge vores guide, at man som mexicaner har gratis adgang til alle kulturinstutioner og -sev\u00e6rdigheder om s\u00f8ndagen i Mexico, og netop Chich\u00e9n-Itza er en af de mest bes\u00f8gte sev\u00e6rdigheder i landet. Og s\u00e5 var det jo netop s\u00f8ndag! Men vi fandt en P-plads, og gik s\u00e5 det sidste lille stykke til indgangen til selve det ark\u00e6ologiske omr\u00e5de.
Fra indgangen til omr\u00e5det vandrede vi blandt tusindvis af mexicanere og en del andre turister til Grand Terrace – den store plads med de fleste af de vigtige ruiner fandtes, og det f\u00f8rste, der dukkede op for \u00f8jnene af os, var det mest ikoniske og dominerende bygningsv\u00e6rk i Chich\u00e9n-Itza, nemlig Kukulc\u00e1n-templet.<\/p>\n

\"\"

Chich\u00e9n-Itza: Kukulc\u00e1n-templet – set fra nord<\/p><\/div>\n

Det 26 meter h\u00f8je tempel, der p\u00e5 spansk blot kaldes El Castillo, er bygget engang mellem det 8. og 12. \u00e5rhundrede e.Kr. for guden Kukulc\u00e1n, der ogs\u00e5 kendes som ‘Den Fjerkl\u00e6dte Slange’, og som i \u00f8vrigt svarer til aztekernes Quetzalcoatl. Netop symboler eller billeder af Den Fjerkl\u00e6dte Slange og jaguaren optr\u00e6der i stort tal overalt i omr\u00e5det.
Hver af templets 4 sider har 91 trin som – n\u00e5r de l\u00e6gges sammen og adderes med platformen p\u00e5 toppen som et sidet ‘trin’ – giver tallet 365 (4 x 91 + 1 = 365), hvilket er antallet af dage i Haab-\u00e5ret, som mange af de tidlige kulturer i Mellemamerika regnede efter.
Vores rundtur i Chich\u00e9n-Itza startede ikke ved Kukulc\u00e1n-templet, men derimod ved ‘Det Nederste Jaguar’-tempel, der har s\u00f8jler med smukke og avancerede reliefferer, og som er indbygget i \u00f8stv\u00e6ggen af ‘Den Store Boldbane’.<\/p>\n

\"\"

‘Det Nederste Jaguar’-tempel<\/p><\/div>\n

Den Store Boldbane, der er den st\u00f8rste i Amerika med en l\u00e6ngde p\u00e5 150 meter og en bredde p\u00e5 50 meter, er et imponerende syn, hvor der p\u00e5 begge banens v\u00e6gge er relieffer, der viser en boldspillere, syv p\u00e5 hver side af et kranieformet cirkul\u00e6rt centralt motiv, symbol p\u00e5 d\u00f8den. F\u00f8rst i gruppen til h\u00f8jre bliver en spiller halshugget, med det ene kn\u00e6 p\u00e5 jorden og ud af hans nakke kommer blodet i form af slanger. Den f\u00f8rste i gruppen til venstre er den, der ofrer, med en kniv i den ene h\u00e5nd og hovedet p\u00e5 den halshuggede i den anden.<\/p>\n

\"\"

Relieffer p\u00e5 den Store Boldbane<\/p><\/div>\n

\"\"

Relieffer p\u00e5 den Store Boldbane<\/p><\/div>\n

Alle karaktererne er rigt ikl\u00e6dt med store og dyrebare fjer p\u00e5 hjelmene, n\u00e6seringe, armbeskyttere, brede b\u00e6lter, kn\u00e6beskyttere, sandaler med h\u00e6l, kilt osv. Hele kompositionen er endvidere fuld af blomstermotiver, gr\u00f8ntsagsgrene – for at udfylde hullerne mellem spillerne. Alt i alt har man ved at l\u00e6re at l\u00e6se reliefferne fundet ud af, hvordan spillet nok har foreg\u00e5et – og hvorfor man spillede.
I nordenden af boldbanen finder man den mest velbevarede bygning omkring boldbanen, Nord-templet eller Den Sk\u00e6ggede Mands Tempel. P\u00e5 templets bagv\u00e6g ses en scene, hvor guden Kukulkan sidder p\u00e5 en jaguartrone, der er markeret af en oval dannet af en fjerkl\u00e6dt slange – og p\u00e5 hver side af guden er der syv karakterer, hovedsageligt krigere eller boldspillere.<\/p>\n

\"\"

Den Sk\u00e6ggede Mands Tempel for nordenden af boldbanen<\/p><\/div>\n

Fra boldbanen fortsatte vi mod \u00f8st til en r\u00e6kke lavere platforme med forskellige motiver udhugget p\u00e5 siderne. F\u00f8rst st\u00f8dte vi p\u00e5 Tzompantli – eller Kraniernes Platform, som har navn efter en stor m\u00e6ngde af kranier, der er indhugget p\u00e5 siderne af platformen. (Vi havde tidligere set et andet eksempel p\u00e5 en tzompantli i Templo Mayor i Mexico City.)<\/p>\n

\"\"

N\u00e6rbillede af Tzompantli – eller Kraniernes Platform<\/p><\/div>\n

Herefter fulgte Jaguarernes og \u00d8rnenes Platform, som p\u00e5 siderne af platformen har udhuggede relieffer, der viser jaguarer og \u00f8rne i ritualer, bla. i gang med at fort\u00e6re menneskehjerter.
Den tredje platform i denne serie var Venus-platformen – en platform der mindre meget om Jaguarernes og \u00d8rnenes Platform.<\/p>\n

\"\"

N\u00e6rbillede af Jaguarernes Platform<\/p><\/div>\n

Med turen forbi de tre platforme var vi efterh\u00e5nden kommet om p\u00e5 nordsiden af Kukulc\u00e1n-templet, der nu fremstilledes i et bedre sk\u00e6r og med f\u00e6rre mennesker end fra vestsiden, og s\u00e5ledes fortsatte vi om til \u00f8stsiden og n\u00e6rmede os El Templo de los Guerreros, Krigernes Tempel.<\/p>\n

\"\"

Kukulc\u00e1n-templet – set fra \u00f8st<\/p><\/div>\n

Krigernes tempel, der er 13 meter h\u00f8jt og 40 meter bredt, er en af \u200b\u200bde mest imponerende og vigtige strukturer p\u00e5 Chich\u00e9n Itza, og det er m\u00e5ske den eneste kendte senklassiske Maya-bygning, der er tilstr\u00e6kkelig stor nok til at rumme virkelig store forsamlinger. Der er tale om en 3-trins pyramide, der ved indgangen har haft en liggende statue af en Chac Mool. Denne statue er i dag opbevaret p\u00e5 National Museum of Anthropology i Mexico City.
Krigernes tempel best\u00e5r af fire platforme, og er p\u00e5 syd- og vestsiden flankeret af \u200b\u200b200 runde og firkantede s\u00f8jler, der er forsynet med relieffer af rigt p\u00e5kl\u00e6dte krigere og andre individer. Scenen, som s\u00f8jlerne tilsammen danner, er blevet fortolket som en faktisk begivenhed, der fandt sted i Chich\u00e9n.<\/p>\n

\"\"

Krigernes tempel<\/p><\/div>\n

Ved sydsiden af Krigernes tempel er ‘pladsen med de tusind s\u00f8jler’, hvor – mener man – s\u00f8jlerne har st\u00f8ttet et tag, der for l\u00e6ngst er forsvundet.<\/p>\n

\"\"

S\u00f8jler p\u00e5 pladsen med de tusind s\u00f8jler<\/p><\/div>\n

Vores tur gik nu videre ind i skyggen mellem tr\u00e6erne for at bes\u00f8ge El Osario, Bentemplet, der ogs\u00e5 g\u00e5r under navnet ‘Ypperstepr\u00e6sternes Tempel’. Dette tempel er en pyramide med 9 trin og en trappe p\u00e5 hver side, og det er bygget over en grotte, hvor man har fundet 7 grave, der indeholdt offer-effekter i form af jade, bjergkrystal, skaller og kobber.
Templet er – m\u00e5ske netop p\u00e5 grund af ovenn\u00e6vnte grotte – et af de mest unders\u00f8gte bygningsv\u00e6rker i Chich\u00e9n-Itza.<\/p>\n

\"\"

El Osario, Bentemplet, eller ‘Ypperstepr\u00e6sternes Tempel’<\/p><\/div>\n

Med bes\u00f8get ved El Osario var vores bes\u00f8g i Chich\u00e9n-Itza forbi, men inden vi k\u00f8rte videre mod Playa del Carmen, bes\u00f8gte vi en n\u00e6rved liggende cenote, Ik Kil, der g\u00e5r for at v\u00e6re et af Mexicos mest betagende naturvidundere. Cenoten, der har en diameter p\u00e5 ca. 60 meter og er 40 meter dyb, har en historie, der g\u00e5r tilbage til mayaernes tid. Mayaerne betragtede vandet i cenoten som helligt og troede, at det var hjemsted for deres regngud, Chaac. Derfor udf\u00f8rte de menneskeofringer her for at formilde guden, og ark\u00e6ologer har fundet knogler og smykker i cenotens vand, der bekr\u00e6fter at menneskeofringer her fandt sted.<\/p>\n

\"\"

Cenoten Ik Kil<\/p><\/div>\n

Ved cenoten yngler den turkisbrynede motmot (Eumomota superciliosa<\/i>), der havde en stor betydning for mayaerne i deres s\u00f8gning efter vand; der hvor fuglen er, der er der ogs\u00e5 en cenote, og dermed vand!<\/p>\n

\"\"

Turkisbrynet motmot (Eumomota superciliosa<\/em>) ved cenoten<\/p><\/div>\n

Ud over disse smukke fugle var der ogs\u00e5 frodigt med planter, f..eks. Tillandsia capitata<\/em> – der ikke har noget dansk navn.<\/p>\n

\"\"

Smukt blomstrende Tillandsia capitata<\/em><\/p><\/div>\n

Ellers stod den p\u00e5 en omgang frokost i landsbyen Chich\u00e9n, inden vi k\u00f8rte de sidste kilometer til vores n\u00e6ste (og sidste) hotel p\u00e5 denne rejse, HM Playa del Carmen<\/a>. Endnu engang et hotel lige i centrum – og efter vi havde f\u00e5et os indkvarteret, lavede vi en aftale med en agent, der var tilknyttet hotellet, om en tur i oplandet af Playa del Carmen dagen efter. S\u00e5 var det ellers bare ud at finde en restaurant, f\u00e5 noget at spise og f\u00e5 hvilet vores kroppe efter en begivenhedsrig dag.<\/p>\n

Mandag, d. 22.7.<\/span>
Efter morgenmaden blev vi afhentet af en repr\u00e6sentant for OceanTours<\/a> – en lokal touroperat\u00f8r, der udb\u00f8d oplevelsesture i og omkring Playa del Carmen, og sammen med 10 andre g\u00e6ster ombord i minibussen blev vi k\u00f8rt til mayaruinerne i Tulum, hvor vi havde dagens f\u00f8rste stop.
Mayabyen i Tulum var en af \u200b\u200bde sidste byer, der blev bygget og beboet af mayaerne, og byen opn\u00e5ede sin storhedstid mellem det 13. og 15. \u00e5rhundrede. Mayaerne fortsatte med at bo i Tulum omkring 70 \u00e5r efter at spanierne besatte Mexico, men byen blev – uvist af hvilken grund – forladt i slutningen af \u200b\u200bdet 16. \u00e5rhundrede.
Mayabyen Tulum er speciel i forhold til alle andre mayabyer i to henseender:
Det er den eneste mayaby, der ligger ved havet, og<\/strong> den er omgivet af en 8 meter tyk og 5 meter h\u00f8j mur p\u00e5 tre af siderne; den fjerde side vender mod havet. Det betyder, at adgangen til byen sker gennem en af de fem smalle \u00e5bninger i muren.<\/p>\n

\"\"

Kig ind over bymuren med El Castillo i baggrunden<\/p><\/div>\n

Vores tur rundt i Tulum blev ikke den oplevelse, vi havde h\u00e5bet p\u00e5; for det f\u00f8rste havde vi en lokal guide, hvis kendskab til mayakulturen var mangelfuld – og hans viden og formidling kom ikke i n\u00e6rheden af, hvad vores tidligere guider havde pr\u00e6steret. For det andet blev turen gennem ruinerne noget overfladisk og jappet igennem. Og for det tredje fik vi ikke mulighed for at indhente det fors\u00f8mte, idet vi fik bare 20 minutter p\u00e5 egen h\u00e5nd…
Vi startede rundturen ved Casa del Noreste, der – som navnet siger – er det nordvestlige hus i omr\u00e5det, men ud over at der er fundet en del grav med knogler inden i huset, er det som s\u00e5dan ikke interessant. Fra Casa del Noreste er der en fin udsigt ud over ruinomr\u00e5det.<\/p>\n

\"\"

Casa del Noreste<\/p><\/div>\n

Vi gik videre sydvestp\u00e5 til El Palacio (nogen gange kaldet Casa Halach Uinic) og Casa de la Columnas, der ligger ved siden af hinanden, og som begge var boliger for Tulums vigtigste indbyggere. Og begge disse bygninger er st\u00e6rkt medtagne af tidens tand.<\/p>\n

\"\"

El Palacio \/ Casa Halach Uinic<\/p><\/div>\n

Den n\u00e6ste bygning mod sydvest er Templo de Los Frescos, der er den bedst bevarede bygning i Tulum, og som har f\u00e5et sit navn efter farvede malerier p\u00e5 de indre v\u00e6gge. Templet er i to niveauer: \u00d8verste niveau er dekoreret med r\u00f8de h\u00e5ndaftryk, mens det nederste, der best\u00e5r af to templer inden i hinanden, har udsk\u00e5rne relieffer af skaberguden Chac. Endvidere er ogs\u00e5 det nederste tempel indvendigt dekoreret med v\u00e6gmalerier.<\/p>\n

\"\"

Templo de Los Frescos<\/p><\/div>\n

\"\"

N\u00e6rbillede af relief p\u00e5 Templo de Los Frescos<\/p><\/div>\n

Vores sidste stop p\u00e5 den f\u00e6lles rundtur var udsigtspunktet, hvor El Castillo ligger p\u00e5 toppen af klippen sammen med Templo del Dios Descendente.<\/p>\n

\"\"

Templo del Dios Descendente<\/p><\/div>\n

Fra El Castillo, som er den h\u00f8jeste og mest ber\u00f8mte bygning i Tulumer der en smuk udsigt ud over Det Caribiske Hav, og bygningen blev brugt som et fyrt\u00e5rn for at hj\u00e6lpe Maya-sejlere sikkert i land.<\/p>\n

\"\"

Udsigten fra El Castillo over Tulums vigtigste bygninger<\/p><\/div>\n

Templo del Dios Descendente – den Nedstigende Guds Tempel – har en figur med hovedet pegende nedad p\u00e5 facaden, hvilket symboliserer den nedstigende gud, som er forbundet med solens nedgang; den samme figur optr\u00e6der mange gange p\u00e5 adskillige friser i templet.
Efter et kvarter p\u00e5 egen h\u00e5nd – hvor vi i \u00f8vrigt ikke kunne n\u00e5 noget – gik vi i samlet flok tilbage til minibussen, der k\u00f8rte os til Akumal, hvor den n\u00e6ste time stod p\u00e5 snorkling i revet ud for kysten, og efter en god og grundig introduktion til, hvordan man skulle agere i vandet, blev vi sejlet et godt stykke ud fra kysten – og dumpet i vandet.
For mig – der var ude at snorkle for f\u00f8rste gang i mit liv – var det en storsl\u00e5ende oplevelse at se de mange forskellige, farverige fisk i revet lige under mig, og endnu st\u00f8rre blev oplevelsen, da vi st\u00f8dte p\u00e5 flere eksemplarer af gr\u00e6ssende gr\u00f8n havskildpadde (Chelonia mydas<\/i>).<\/p>\n

\"\"

Gr\u00e6ssende gr\u00f8n havskildpadde (Chelonia mydas<\/em>)<\/p><\/div>\n

Efter vores oplevelser under havets overflade gik turen videre til Cenote Yum Balam, hvor vi efter frokost skulle en tur ned i cenoten for en sv\u00f8mmetur gennem flere huler under jorden; igen en sp\u00e6ndende oplevelse, hvor vi steg ned i cenoten gennem et hul – og kom op gennem et andet.<\/p>\n

\"\"

Nedgang til Cenote Yum Balam<\/p><\/div>\n

Herefter gik det tilbage til hotellet, hvor vi valgte at bruge resten af eftermiddagen p\u00e5 at slendre lidt rundt i bykernen. Her blev der ogs\u00e5 lejlighed til at smage den ber\u00f8mmede lokale dessert marquesita, der best\u00e5r af en crepe, rullet og fyldt med cajeta (dulce de leche, nutella, marmelade, frugt og\/eller queso de bola (ost)). De s\u00e6lges om aftenen p\u00e5 pladser, i parker og p\u00e5 gadehj\u00f8rner.
Ellers oplevede vi ogs\u00e5 en turistby, hvor den charme, vi havde oplevet andre steder p\u00e5 vores tur, var helt v\u00e6k! S\u00e5 vi fandt et lidt kedeligt sted, hvor vi kunne f\u00e5 aftensmad, inden turen gik tilbage til hotellet for at f\u00e5 en god nats s\u00f8vn – den sidste nat i Mexico!<\/p>\n

Tirsdag, d. 23.7.<\/span>
I dag stod vi s\u00e5 op til vores sidste dag i Mexico, s\u00e5 efter morgenmaden stod den p\u00e5 pakning af vores kufferter og s\u00e5 ellers at f\u00e5 dem deponeret, s\u00e5 vi kunne g\u00e5 endnu en tur ud i byen; vi skulle jo f\u00f8rst af sted til lufthavnen sidst p\u00e5 eftermiddagen ved 5-tiden.
Alts\u00e5 blev det til en tur op og ned ad str\u00f8get, Quinta Avenida, der nu var noget mere mennesketomt end i aftes, hvor festglade (unge) mennesker pr\u00e6gede gadebilledet. I dag var det s\u00e5 som s\u00e5 med mennesker…<\/p>\n

\"\"

Et kig ned ad Quinta Avenida<\/p><\/div>\n

\"\"

La Fuente Maya i krydset Quinta Avenida x Gonzalo Guerrero<\/p><\/div>\n

Vi fik ogs\u00e5 kigget ind i forskellige forretninger og indk\u00f8bscentre, inden vi n\u00f8dvendigvis m\u00e5tte have en is p\u00e5 H\u00e4agen-Dazs.
Videre gik det til Chokolademuseet, Museo Choco-Story, der faktisk l\u00e5 lige ved siden af vores hotel. Her blev vi f\u00f8rt gennem kakaoens historie, vi fik indblik i kakaodyrkning og forarbejdning af kakao til chokolade. Et ret s\u00e5 interessant bes\u00f8g, der sluttede med, at vi fik lejlighed til at se forvandlingens mange faser fra kakaofrugt til en plade chokolade; demonstreret af en af museets medarbejdere.<\/p>\n

\"\"

Museo Choco-Story: Historisk maya-motiv<\/p><\/div>\n

\"\"

Museo Choco-Story: t\u00f8rring af kakaob\u00f8nner<\/p><\/div>\n

Fra chokolademuseet gik vi videre til Tequilamuseet, der n\u00e6rmere var en forretning, der solgte tequila i alle prisklasser og gamle som nye flasker.<\/p>\n

\"\"

Tequilamuseet<\/p><\/div>\n

Videre til stranden, der var pr\u00e6get af barer og restauranter helt ned til vandkanten, men hvor vi mere betragtede fregatfuglene over os end de mere eller mindre krebser\u00f8de turister i barstolene omkring os.<\/p>\n

\"\"

Playa del Carmen – en ikke-indbydende strand<\/p><\/div>\n

\"\"

Playa del Carmen – stranden med fyrt\u00e5rnet<\/p><\/div>\n

Efter lidt let frokost og et par indk\u00f8b var det tid til at s\u00f8ge tilbage til hotellet for pickup til lufthavnen i Cancun, og s\u00e5 ellers vente p\u00e5 flyet, der skulle bringe os til Paris.<\/p>\n

Onsdag, d. 24.7.<\/span>
Landing i Paris 13:10 – og s\u00e5 ellers pr\u00f8ve at slappe af i lufthavnen inden den sidste flyvning til Billund, hvor vi landede 21:30, og hvor vi blev afhentet af Silas og k\u00f8rt hjem til Aarhus.<\/p>\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I efter\u00e5ret ’23 luftede jeg herhjemme ideen om en rundrejse til Mexico – m\u00e5ske inklusiv Guatemala, men det var Claudia ikke udelt begejstret for. ‘Man’ h\u00f8rte jo s\u00e5 meget om kriminalitet og mord i Mexico – s\u00e5 det var det … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[63],"tags":[],"class_list":["post-11571","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-tourcompass"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11571","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11571"}],"version-history":[{"count":262,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11571\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":15347,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11571\/revisions\/15347"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11571"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11571"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11571"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}