{"id":1153,"date":"2020-07-11T22:48:48","date_gmt":"2020-07-11T22:48:48","guid":{"rendered":"https:\/\/dagsberg.net\/?p=1153"},"modified":"2026-07-20T16:13:43","modified_gmt":"2026-07-20T16:13:43","slug":"bornholm20","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/2020\/07\/11\/bornholm20\/","title":{"rendered":"Ystad\/Bornholm, 6.-10.7.20"},"content":{"rendered":"

\u00c5ret 2020 har siden marts st\u00e5et i coronaens tegn, og det har betydet, at rejser til udlandet er umulige eller i den grad besv\u00e6rliggjort. Men sommerferie er jo ferietid \u2013 der bare i \u00e5r bliver holdt inden for landets gr\u00e6nser, og f\u00f8rste del af vores sommerferie blev s\u00e5 Bornholm.
\nNu havde det maget sig s\u00e5ledes, at Hjaltes svigerfor\u00e6ldre, der bor i Aakirkeby midt p\u00e5 Bornholm, havde s\u00f8lvbryllup her i starten af juli, og de havde inviteret p\u00e5 morgenmad i et telt hjemme p\u00e5 gr\u00e6spl\u00e6nen. Nogen stor fest kunne – coronasituationen taget i betragtning – ikke komme p\u00e5 tale; det var ikke muligt at leje lokaler til s\u00e5dan et stort arrangement med folk fra n\u00e6r og fjern.
\nOg n\u00e5r vi nu alligevel skulle til Bornholm – hvorfor s\u00e5 ikke lige f\u00e5 kigget p\u00e5 noget af det, \u00f8en kunne byde p\u00e5?<\/p>\n

Mandag, d. 6.7.<\/span>
\nHjemmefra i god til med Molslinjen, idet rygtet sagde, at der var problemer med overfarten fra Ystad til R\u00f8nne p\u00e5 grund af bl\u00e6st p\u00e5 tv\u00e6rs af \u00d8sters\u00f8en, og vi havde da ogs\u00e5 undervejs h\u00f8rt, at der var aflyst f\u00e6rger p\u00e5 Bornholmslinjen. S\u00e5 egentlig var det sp\u00e6ndende, om vi overhovedet kunne komme til Bornholm i dag…
\nDa vi var i rigtig god tid, besluttede vi at g\u00f8re en afstikker til Svaneholms Slot, der ligger lige nord for Skurup, 25 kilometer fra Ystad.
\nSlottet blev opf\u00f8rt omkring 1530 p\u00e5 en holm i den dav\u00e6rende s\u00f8 af riksr\u00e5d Mourids Jepsen Sparre, der som s\u00e5 mange andre sk\u00e5nske herrem\u00e6nd p\u00e5 den tid l\u00e5 i strid med \u00e6rkebiskoppen i Lund og derfor lod slottet opf\u00f8re som en forsvarsborg, hvorfra man kunne beskyde eventuelle fjender.<\/p>\n

\"\"

Svaneholms Slot<\/p><\/div>\n

Slottet blev i 1780’erne overtaget af general Rutger Macklean, der var en af m\u00e6ndene bag afskaffelsen af hoveriet, hvor b\u00f8nderne skulle arbejde p\u00e5 herrem\u00e6ndenes jord et antal dage om \u00e5ret.
\nSvaneholm Slot rummer – ud over et fint egnsmuseum – ogs\u00e5 en caf\u00e9, der dog var lukket, da vi var p\u00e5 stedet.<\/p>\n

\"\"

Svaneholms Slot<\/p><\/div>\n

I stedet for at nyde en kop kaffe, valgte vi at vandre en kort tur i den park, der l\u00e5 rundt om slottet og langs slotss\u00f8en – og vi fik p\u00e5 en m\u00e5de et afbr\u00e6k p\u00e5 den lange tur fra Jylland til Ystad, hvor det var interessant, hvilken f\u00e6rge vi ville f\u00e5 plads p\u00e5!<\/p>\n

\"\"

Slotss\u00f8en ved Svaneholms Slot<\/p><\/div>\n

Efter den korte pause gik turen s\u00e5 videre til Ystad, hvor vi ankom nogle timer f\u00f8r vores f\u00e6rgeafgang, og vi besluttede derfor at drikke en kop kaffe og kigge lidt p\u00e5 centrum af byen.
\nVi parkerede ved teatret n\u00e6r havnen og gik herefter op i byen til Maria Caf\u00e9et over for den gamle latinskole og Sankta Maria Kirken – for at nyde vores kaffe med tilh\u00f8rende kage.
\nDen gamle latinskole er opf\u00f8rt omkring \u00e5r 1500, og den er dermed en af Sveriges \u00e6ldste skolebygninger, der fungerede som skole indtil 1841. Bygningen kendes p\u00e5 det gotiske murv\u00e6rk, og oprindelig havde den skolelokaler i stueetagen og rektors bolig p\u00e5 f\u00f8rste sal.
\nI dag ejes og drives bygningen af Ystad menighed og fungerer som forsamlingshus for kirken.
\nSankta Maria Kirken, der ligger lige ved siden af latinskolen, er Ystads hovedkirke. P\u00e5 stedet, hvor kirken ligger, var der oprindelig en \u00e6ldre kirke, der var opf\u00f8rt omkring 1275, og resterne af denne kirke er de \u00e6ldst bevarede dele af den nuv\u00e6rende kirke.<\/p>\n

\"\"

Den gamle Latinskole og Sankta Maria Kirken<\/p><\/div>\n

Efter kaffe var stadigv\u00e6k rigelig med tid til vi skulle med f\u00e6rgen, s\u00e5 vi traskede lidt rundt i kvarteret omkring Ystad gr\u00e5br\u00f8drekloster og den tilh\u00f8rende Sankt Petri klosterkirke, og oplevede en stemning, der hensatte os til en svunden tid.
\nKlosterkirken var kirke for og del af det gr\u00e5br\u00f8drekloster\/franciskanerkloster, som blev oprettet p\u00e5 dette sted i 1267. Oprindelig bestod kirken af kirkeskib og kor uden apsis, men den blev l\u00f8bende udvidet med st\u00f8rre kor, kapel med gravkammer under gulvet, sideskib og t\u00e5rn.<\/p>\n

\"\"

Gavlen af Sankt Petri klosterkirke<\/p><\/div>\n

Efter reformationen fortsatte kirken som sognekirke.
\nI forbindelse med klosterkirken blev der i 1400-tallet opf\u00f8rt 4 klosterl\u00e6nger, der i dag er delvis bevarede, og som i en periode – ogs\u00e5 efter reformationen – for en dels vedkommende var indrettet som hospital, mens nogle rum var forbeholdt kongen og hans familie, n\u00e5r de var p\u00e5 bes\u00f8g. Klostrets \u00f8stl\u00e6nge fungerede som hospital indtil 1777, hvorefter den blev anvendt som br\u00e6ndevinsbr\u00e6nderi, inden den i 1791 blev kornmagasin.
\nI dag huser bygningerne et museum.<\/p>\n

\"\"

En del af Ystad gr\u00e5br\u00f8drekloster<\/p><\/div>\n

I samme omr\u00e5de af byen ligger ogs\u00e5 den hyggelige brostensbelagte gade Garvaregr\u00e4nd, der er kendt for sine historiske bindingsv\u00e6rkshuse – ikke mindst Apoteksg\u00e5rden fra ca. 1600 og det popul\u00e6re keramikv\u00e6rksted Krukmakaren. I samme str\u00e6de l\u00e5 ogs\u00e5 det gule hus, hvor Sveriges f\u00f8rste bank, Sk\u00e5nska Privatbanken, blev grundlagt i 1831.<\/p>\n

\"\"

Apoteksg\u00e5rden i Garvaregr\u00e4nd<\/p><\/div>\n

Afstandene er ikke store i det centrale, middelalderlige Ystad, og det var sp\u00e6ndende at vandre rundt og se de gamle bygninger og bagg\u00e5rde i bykernen.
\nVi fortsatte op ad Stora \u00d6stergatan og st\u00f8dte her p\u00e5 Per Helsas G\u00e5rd, der er et stort bygningskompleks fra det 17. \u00e5rhundrede, best\u00e5ende af bindingsv\u00e6rkshuse og en stor g\u00e5rdhave. Komplekset rummer sm\u00e5 butikker, atelierer og v\u00e6rksteder for kunstnere og kunsth\u00e5ndv\u00e6rkere.<\/p>\n

\"\"

Per Helsas g\u00e5rd<\/p><\/div>\n

P\u00e5 hj\u00f8rnet af Stora \u00d6stergatan og Pilgr\u00e4nd s\u00e5 vi Pilgr\u00e4ndhuset, der betragtes som Nordens \u00e6ldste bevarede bindingsv\u00e6rkshus. Den \u00e6ldste del af dette hus, der stammer fra 1480, er opf\u00f8rt i traditionelt bindingsv\u00e6rk med kraftigt m\u00f8rkt t\u00f8mmer og r\u00f8de teglsten – noget som var karakteristisk for den sydskandinaviske byggestil i senmiddelalderen.<\/p>\n

\"\"

Pilgr\u00e4ndhuset p\u00e5 hj\u00f8rnet af Pilgatan<\/p><\/div>\n

Vi vandrede videre (tilbage) gennem Stora \u00d6stergatan til Stortorget, hvor den dominerende bygning er Gamla R\u00e5dhuset, der i sin nuv\u00e6rende form er opf\u00f8rt i 1838-40 og fungerede som byens r\u00e5dhus indtil 1921. I dag huser det repr\u00e6sentationskontorer, kontorer samt en restaurant i k\u00e6lderhv\u00e6lvingerne.<\/p>\n

\"\"

Det gamle r\u00e5dhus p\u00e5 Stortorget<\/p><\/div>\n

Efter at vi havde sl\u00e5et nogle timer ihjel, gik turen videre til f\u00e6rgehavnen, hvor der var kaos i trafikken – mest af alt fordi flere aflyste f\u00e6rgeafgange bet\u00f8d, at der skulle rigtig mange biler med vores f\u00e6rge. N\u00e5, men af sted kom vi, og vi kunne da ogs\u00e5 efter en lang dag undervejs tjekke ind p\u00e5 Snogeb\u00e6k Hotelpension<\/a>, hvor vi skulle bo de n\u00e6ste 4 n\u00e6tter.<\/p>\n

Tirsdag, d. 7.7.<\/span>
\nEfter en meget l\u00e6kker morgenmad p\u00e5 vores pension, skulle dagen i dag st\u00e5 p\u00e5 sightseeing – mest i den syd\u00f8stlige del af \u00f8en.
\nF\u00f8rst gik turen til \u00c5rsdale – n\u00e6sten midt mellem Svaneke og Nex\u00f8 – for at se p\u00e5 stedets turistattraktion, byens m\u00f8lle.
\nM\u00f8llen er bygget i 1877, og den var i drift til maling af mel indtil 2003, hvorefter m\u00f8llens lagerbygning blev ombygget til granitv\u00e6rksted og butik, der solgte egnstypisk kunsth\u00e5ndv\u00e6rk. I dag producerer m\u00f8llen stadigv\u00e6k str\u00f8m til ejerne.<\/p>\n

\"\"

M\u00f8llen i \u00c5rsdale<\/p><\/div>\n

For mig var en udstilling af Bornholmsk granit det mest interessante, og vi besluttede derfor at vi ville bes\u00f8ge nogle forskellige stenbrud for at se de meget forskellige former for granit, \u00f8en kunne byde p\u00e5.
\nN\u00e6ste stop blev derfor Pr\u00e6stebro stenbrud, der er et lille stenbrud vest for \u00c5rsdale og i nordenden af Paradisbakkerne. Dette stenbrud er et mindre, privat stenbrud, der stadigv\u00e6k er aktivt, og det er is\u00e6r kendt for at v\u00e6re det eneste sted p\u00e5 Bornholm, hvor der udvindes Paradisbakkegranit.
\nDesv\u00e6rre er der ikke offentlig adgang til stenbruddet, men vi kunne alligevel vove os t\u00e6t p\u00e5 bruddet, hvor der i dag ikke folk p\u00e5 arbejde.<\/p>\n

\"\"

Pr\u00e6stebro stenbrud<\/p><\/div>\n

Turen gik videre nordp\u00e5 til Gudhjem, hvor vi vandrede en tur ned ad byens de facto hovedgade, Br\u00f8ddegade, hvor vi passerede en del forretninger, der havde et udvalg af varer, der i f\u00f8rste omgang var m\u00f8ntet p\u00e5 de mange turister, der i sommerm\u00e5nederne bes\u00f8ger byen.<\/p>\n

\"\"

Fra Br\u00f8ddegade i Gudhjem<\/p><\/div>\n

Et stykke nede af denne gade faldt vi over byens \u00e6ldste hotel fra 1872, Jantzens Hotel, der p\u00e5 mange m\u00e5der giver indtryk af at v\u00e6re et historisk sted med en fin gammel hovedbygning, annekser med bindingsv\u00e6rket, en charmerende g\u00e5rdhave og en pavillon med et stort sm\u00e5-sprosset vinduesparti.<\/p>\n

\"\"

Jantsens Hotel – \u00e6ldste hotel i Gudhjem<\/p><\/div>\n

Vi slentrede lidt rundt i de idylliske gamle gader og fandt frem til min kusine Vibes lille forretning, inden det blev til en is p\u00e5 Cafe Klint, der ligger helt nede ved havnen.<\/p>\n

\"\"

Cafe Klint i Gudhjem<\/p><\/div>\n

Efter vi havde sagt farvel til Vibe, gik turen til Svaneke, hvor vi parkerede p\u00e5 en stor P-plads nord for havnen og herfra gik op i de sm\u00e5, idylliske gader, der f\u00f8rte os op til torvet, hvor bla. Svaneke Bryghus h\u00f8rte hjemme.
\nByen er kendt for de enest\u00e5ende og velbevarede og farvestr\u00e5lende bindingsv\u00e6rkhuse, der ligger t\u00e6t, og som ofte har karakteristiske r\u00f8de tegltage. Mange af disse huse stammer helt tilbage fra 1600- og 1700-tallet.<\/p>\n

\"\"

Farvestr\u00e5lende bindingsv\u00e6rkshus i Svaneke<\/p><\/div>\n

P\u00e5 turen gennem Svanekes sm\u00e5 gader fik vi ogs\u00e5 her og der mulighed for at kigge ind bag husene, hvor der gemte sig sm\u00e5 hyggelige g\u00e5rdspladser eller interessante haver, der netop nu kunne fremvise blomstrende buske, planter og tr\u00e6er – og alt i alt f\u00f8lte man, at man var med i en eventyrfort\u00e6lling af H.C. Andersen: Der er s\u00e5 dejligt herude p\u00e5 landet…<\/p>\n

\"\"

K\u00f8bstadsidyl – lidt gemt v\u00e6k i en have<\/p><\/div>\n

P\u00e5 vores vej rundt i byen passerede vi ogs\u00e5 skulpturen ‘Livets tr\u00e5d’, der viser en kvinde, der vinder garn fra et garnfed, som en dreng holder i sine h\u00e6nder, hvilket symboliserer livets tr\u00e5d, der gives videre. Skulpturen er lavet i bronze i 2003 af Arne Mathias Ranslet.<\/p>\n

\"\"

Svaneke: Skulpturen “Livets Tr\u00e5d” af Arne Ranslet<\/p><\/div>\n

Ellers var det p\u00e5 tide at komme tilbage til havnen for at hente bilen og k\u00f8re videre ind til midten af Bornholm til Aakirkeby. Her n\u00f8d vi f\u00f8rst vores frokost p\u00e5 en lille cafe lige midt i byen, lige ved siden af kirken. I cafeen arbejdede s\u00f8nnike, Hjalte, og han fik lov til at fremstille og servere stjerneskuddene til os.<\/p>\n

\"\"

Havnen i Svaneke<\/p><\/div>\n

Efter frokost var vi p\u00e5 bes\u00f8g i Aa Kirke, som byen er opkaldt efter. Kirken, der er fra midten af 1100-tallet og dermed en af \u00f8ens \u00e6ldste kirker, har et meget us\u00e6dvanligt og interessant tvillinget\u00e5rn, jeg ikke kan mindes at have set ved andre kirkebygninger.
\nKirken har navn efter to \u00e5l\u00f8b, der omkranser kirken, L\u00e6s\u00e5en og Gr\u00f8dby \u00e5, og den er bygget af forskellige lokale stenarter, hentet ved de to \u00e5er.<\/p>\n

\"\"

Aa Kirke<\/p><\/div>\n

Ogs\u00e5 kirkens interi\u00f8r er et bes\u00f8g v\u00e6rd, og den st\u00f8rste klenodie er d\u00f8befonten, der er fra ca. \u00e5r 1200. Den er udf\u00f8rt i gotlandsk sandsten og er kendt for sine 11 relieffer med scener fra Jesu liv samt en unik runeindskrift.<\/p>\n

\"\"

Aa Kirke – fra kirkerummet (skibet)<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i kirken blev der lige tid til en kop kaffe hos Hjaltes svigerfor\u00e6ldre, der bor midt i Aakirkeby, hvorefter turen gik tilbage mod Snogeb\u00e6k – dog med et lille holdt ved Martin Andersen Nex\u00f8s barndomshjem i Nex\u00f8, hvor forfatteren boede fra 1882-84.<\/p>\n

\"\"

Martin Andersen Nex\u00f8s barndomshjem<\/p><\/div>\n

Huset, der er fredet, er i dag mindestue for Martin Andersen Nex\u00f8, med udstilling om hans liv og forfatterskab.
\nEllers stod aftenen p\u00e5 hj\u00e6lp med fremstilling af \u00e6resport til s\u00f8lvbrudeparret, Hjaltes svigerfor\u00e6ldre, der skulle fejres i morgen tidlig.<\/p>\n

Onsdag, d. 8.7.<\/span>
\nEfter tidlig s\u00f8lvbryllupsmorgenmad hos Karolines for\u00e6ldre i Aakirkeby gik turen videre ud i det bornholmske landskab.
\nF\u00f8rst gjorde vi dog lige et kort ophold p\u00e5 torvet i Aakirkeby, hvor der var lagt et kort af Bornholm – opbygget af de forskellige granitter, der findes p\u00e5 \u00f8en – lagt p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, at man kunne se, hvor de forskellige slags granitter kom fra. Et noget interessant billede, is\u00e6r hvis man interesserer sig lidt for geologi.<\/p>\n

\"\"

Billede af Bornholm – lagt med lokale granitter<\/p><\/div>\n

Fra Aakirkeby gik turen videre til Sct. Povls kirke – en kirke uden t\u00e5rn – eller rettere sagt med et fritst\u00e5ende klokket\u00e5rn \u00f8st for kirken. Kirken var desv\u00e6rre lukket for bes\u00f8gende i dag, s\u00e5 det blev ved et enkelt foto af kirken fra vejen…<\/p>\n

\"\"

Sct. Povls kirke set fra landevejen fra \u00f8st<\/p><\/div>\n

Hern\u00e6st fortsatte turen til Rutsker H\u00f8jlyng, hvor man finder den st\u00f8rste koncentration af store vandreblokke p\u00e5 Bornholm. Vandreblokkene – og der er mange af dem – best\u00e5r alle af bornholmsk gnejs, og de ligger spredt ud over et st\u00f8rre omr\u00e5de, der i dag er fredet.
\nDen st\u00f8rste af stenene er ‘Den store Rokkesten’, der er 4,3 meter lang og 2,5 meter p\u00e5 det bredeste sted. Den har et rumfang p\u00e5 ca. 13 m3<\/sup> og vejer omkring 35 tons.<\/p>\n

\"\"

Den store Rokkesten<\/p><\/div>\n

Lige nord for rokkestenen er der en markant og dyb spr\u00e6kkedal – og her befandt vi os i et interessant omr\u00e5de, hvor det var meget sp\u00e6ndende at g\u00e5 rundt.
\nUden for det fredede omr\u00e5de finder vi mange flere, interessante, navngivne vandreblokke som Fabeldyret og Stenr\u00f8ret.
\nFabeldyret er en 30 tons tung vandreblok, der ligner en mellemting mellem en hval og en elefant. Denne sten kunne oprindelig rokke, og indtil 1930, hvor den mistede sin evne til at rokke, tiltrak den mange turister. I dag er der ikke mange, der ved, hvordan man finder frem til stenen.<\/p>\n

\"\"

Vandreblokken Fabeldyret<\/p><\/div>\n

Fra Fabeldyret viser et skilt mod Stenr\u00f8ret, og derfra \u00e6ndres bevoksningen fra \u00e5bent omr\u00e5de eller overdrev til l\u00f8vskov med tr\u00e6er af forskellige slags, og g\u00e5r man denne vej, kommer man til omr\u00e5dets st\u00f8rste vandreblok, der er omgivet af mange tusinde sm\u00e5 runde sten, Stenr\u00f8ret. M\u00e5ske har det oprindelig v\u00e6ret en begravelsesplads eller et offersted i jernalderen?<\/p>\n

\"\"

Vandreblokken Stenr\u00f8ret<\/p><\/div>\n

Alt i alt en interessant vandretur i Rutsker H\u00f8jlyng!
\nVores n\u00e6ste naturoplevelse skulle v\u00e6re Svartingedalen, der er en spr\u00e6kkedal, der ligger mellem Hasle og Klemensker, men p\u00e5 vej til denne, slog vi lige et smut forbi Ruts Kirke, n\u00e5r vi nu alligevel var i omr\u00e5det.<\/p>\n

\"\"

Ruts Kirke<\/p><\/div>\n

Ruts kirke, der er bygget omkring \u00e5r 1100, ligger p\u00e5 en bakke og rager 130 meter op i landskabet, hvorved den er Bornholms h\u00f8jest beliggende kirke og – sammen med \u00d8ster Nykirke i Vejle kommune – Danmarks h\u00f8jest beliggende kirke.
\nKirken, der ligger lige uden for landsbyen Rutsker, n\u00e6vnes f\u00f8rste gang i skriftlige kilder fra 1491, hvor den hedder R\u00f8s Kirke.<\/p>\n

\"\"

Ruts Kirke – set fra nord\u00f8st<\/p><\/div>\n

N\u00e5, tilbage til Svartingedalen, der i dag h\u00f8rer under Fuglev\u00e6rnsfonden.
\nDalen var tidligere et yndet udflugtssted for bornholmske familier, men efter 2. Verdenskrig blev stedet mere eller mindre glemt, og dalen voksede mere eller mindre til med forskellige l\u00f8vtr\u00e6er. Fra en undseelig P-plads bev\u00e6ger man sig ned i en ‘underjordiske’ dal eller en revne i det omkringliggende landskab, hvorefter man bev\u00e6ger sig langs h\u00f8je klippesider p\u00e5 hver side af dalen, indtil landskabet \u00e5bner sig lidt mere op og ender i en skr\u00e5ning.<\/p>\n

\"\"

Klippeskr\u00e6nt i Svartingedalen<\/p><\/div>\n

Vi vovede os gennem den til dels sumpede dal og stoppede ved J\u00e6ttebolden, der er en k\u00e6mpestor vandreblok. Et sagn fort\u00e6ller, at stenen blev kastet mod Klemensker kirke af en svensk j\u00e6tte, der f\u00f8lte sig generet at kirkens klokker. Som man ser, ramte han ikke.<\/p>\n

\"\"

J\u00e6ttebolden i Svartingedalen<\/p><\/div>\n

Efter vandreturen gennem Svartingedalen stod den p\u00e5 meget sen frokost\/tidlig kaffe p\u00e5 havnen i Hasle, inden turen gik videre til Blykobbe, der er navnet p\u00e5 skovomr\u00e5det mellem Hasle og R\u00f8nne.<\/p>\n

\"\"

Havnen i Hasle<\/p><\/div>\n

Her parkerede vi bilen p\u00e5 P-pladsen ved Kultippen og vandrede derefter gennem skoven til Rubins\u00f8en, der er en tidligere kulgrav, der nu er fyldt med vand.
\nUnder 2. verdenskrig var det vanskeligt at skaffe br\u00e6ndsel nok til de bornholmske virksomheder, s\u00e5 der blev p\u00e5begyndt en st\u00f8rre udnyttelse af kullagene syd for Hasle, og i \u00e5rene fra 1942-48 blev der brudt mere end 30.000 tons brunkul i den grav, der nu er blevet til Rubins\u00f8en.<\/p>\n

\"\"

Rubins\u00f8en<\/p><\/div>\n

Ind i bilen igen – og videre til Sorthat Odde, hvor vi parkerede og derefter gik til Pyrits\u00f8en og Smaragds\u00f8en, der begge ligger ganske t\u00e6t ved kysten. Begge de to s\u00f8er er tidligere lergrave, hvorfra der blev hentet ler til produktion af klinker og tegl p\u00e5 Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik, der ligger i n\u00e6rheden.<\/p>\n

\"\"

Smaragds\u00f8en<\/p><\/div>\n

Oprindelig var Smaragds\u00f8en stedet, hvor leret blev hentet, men lerudgravningen i Smaragds\u00f8en blev stoppet i 1905 p\u00e5 grund af et meget kraftigt vandspring i bunden, og siden da har naturen taget over, og s\u00f8en er godt gemt bagbevoksningen langs s\u00f8ens bredder.
\nI stedet gravede man en ny lergrav lidt sydligere, og det er det, der nu er blevet til Pyrits\u00f8en. Lerindvindingen i graven, der i dag er Pyrits\u00f8en, stoppede i 1998.<\/p>\n

\"\"

Pyrits\u00f8en<\/p><\/div>\n

Pyrits\u00f8en er efterh\u00e5nden kun adskilt fra havet ved et tyndt landstykke, Lertippan, der sikkert med tiden vil blive eroderet v\u00e6k. Ved kysten langs Lertippan er det ikke ualmindeligt af finde fossiler, og det er ogs\u00e5 her, der er fundet 170 millioner \u00e5r gamle dinosaurfodspor i sandstenen.<\/p>\n

\"\"

Lertippan mellem Pyrits\u00f8en og havet<\/p><\/div>\n

Sidste stop i omr\u00e5det var Safirs\u00f8en, der kunne n\u00e5s fra samme P-plads, og som ligeledes er en gammel lergrav, men da leret havde en ringe kvalitet her, s\u00e5 oph\u00f8rte arbejdet med at udgrave ler ret hurtigt, og derfor er s\u00f8en heller ikke ret dyb. Safirs\u00f8en er kendt, fordi der er en st\u00f8rre bestand af den sj\u00e6ldne, bornholmske latterfr\u00f8 netop her.
\nMed den tilstundende aften var vi s\u00e5 n\u00e5et i m\u00e5l med dagens program.<\/p>\n

Torsdag, d. 9.7.
\n<\/span>Efter endnu en l\u00e6kker morgenmad, havde vi igen i dag en dag foran os, hvor vi skulle rundt p\u00e5 Bornholm for at finde sk\u00f8nne mere eller mindre skjulte perler, og f\u00f8rste punkt p\u00e5 programmet var et bes\u00f8g i og ved Sankt Bodils Kirke mellem Nex\u00f8 og Aakirkeby.<\/p>\n

\"\"

Sankt Bodils Kirke<\/p><\/div>\n

Kirken, hvis navn er lidt misvisende, idet den er dedikeret til den engelske helgen Sankt Bothulf – ikke Bodil, er opf\u00f8rt omkring \u00e5r 1200 i romansk stil. Senere – i 1911 – er der tilf\u00f8jet en tv\u00e6rarm til kirkeskibet, ligesom t\u00e5rnet ogs\u00e5 er af nyere dato og modificeret i 1913.<\/p>\n

\"\"

Sankt Bodils Kirke – set fra nord\u00f8st<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i denne charmerende kirke, gik turen videre til Aakirkeby, hvor vi hentede Hjalte, der skulle v\u00e6re sammen med os resten af dagen og bla. vise os Arboretet i Almindingen.
\nArboretet er en forstbotanisk have, der er anlagt i 1930’erne af skovfoged Valdemar Sejer (- sejt navn i \u00f8vrigt), der havde en ide om, at lave en samling af tr\u00e6er og buske, der voksede p\u00e5 den 55. breddegrad, som er den breddegrad, Bornholm ligger p\u00e5. For mange af tr\u00e6ernes vedkommende var der tale om buske og tr\u00e6er, der var us\u00e6dvanlige p\u00e5 Bornholm.
\nEfter Sejers tid forfaldt Arboretet, der der ikke var nogen til at tage over og videref\u00f8re ideen, men i 1980’erne blev det renoveret og udvidet med tr\u00e6er fra fortrinsvis Nordamerika og Asien. De nordamerikanske tr\u00e6er blev plantet i havens nordre del, og de asiatiske, is\u00e6r japanske og koreanske, blev plantet den sydlige del.
\nDet kommer for vidt at beskrive alle de interessante tr\u00e6er her, men lad mig g\u00f8re et par nedslag.
\nI Arboretet er der en samling abetr\u00e6er (Araucaria araucana<\/em>), der er interessante for vores familie, idet vi i vores gamle have p\u00e5 H\u00f8rvangen i Vejle havde et 25 \u00e5r gammelt abetr\u00e6, som vi selv havde plantet. Tr\u00e6et er ogs\u00e5 kendt som abernes skr\u00e6k, fordi dets spidse n\u00e5le g\u00f8r det stort set umuligt for aber at klatre i det uden at komme til skade.<\/p>\n

\"\"

Kogler fra Abetr\u00e6<\/p><\/div>\n

Et andet markant tr\u00e6 var mammuttr\u00e6et (Sequoiadendron giganteum<\/em>), der er et stedsegr\u00f8nt n\u00e5letr\u00e6 og en af verdens st\u00f8rste og \u00e6ldste levende organismer. Det er kendetegnet ved en r\u00f8dlig, svampet bark, og det kan blive op til 80-100 meter h\u00f8jt med en stammeomkreds p\u00e5 over 30 meter og n\u00e5 en alder p\u00e5 op mod 3000 \u00e5r.
\nOgs\u00e5 kamtjatkabirken (Betula ermanii<\/em>) var interessant at opleve. Her kunne vi se, hvordan tr\u00e6ets yderbark skallede af i papirtynde strimler og afsl\u00f8rede de smukke, abrikos- eller kobberfarvede lag nedenunder. Barken bruges traditionelt som et slidst\u00e6rkt, vandt\u00e6t og fleksibelt naturmateriale til kunsth\u00e5ndv\u00e6rk (f.eks. kurve, \u00e6sker og sk\u00e5le) samt i naturmedicin p\u00e5 grund af sit naturlige indhold af det svampedr\u00e6bende og antiinflammatoriske stof betulin.<\/p>\n

\"\"

Venstre: Mammuttr\u00e6 (Sequoiadendron giganteum<\/em>), h\u00f8jre: Kamtjatkabirk (Betula ermanii<\/em>)<\/p><\/div>\n

Det sidste tr\u00e6, jeg vil fremh\u00e6ve, var nogle blomstrende lindetr\u00e6er (Tilia<\/em>) – ikke s\u00e5 meget fordi tr\u00e6et er specielt, men netop nu stod det i fuldt flor og pr\u00e6senterede sine enkle, men interessante blomster.<\/p>\n

\"\"

Venstre: Abetr\u00e6 (Araucaria araucana<\/em>) , h\u00f8jre: blomst p\u00e5 et lindetr\u00e6 (Tilia<\/em>)<\/p><\/div>\n

Arboretet er et sp\u00e6ndende omr\u00e5de, der ud over de allerede n\u00e6vnte tr\u00e6er ogs\u00e5 indeholdt andre eksotiske tr\u00e6er, f.eks. det \u00f8stasiatiske tr\u00e6 med det engelske navn ‘Prickly Castor Oil Tree’ (Kalopanax pictus<\/em>), Hjertetr\u00e6 (Cercidiphyllum japonicum<\/span><\/em>) og Tarmvrid R\u00f8n (Sorbus torminalis<\/em>), for at n\u00e6vne nogle af de mest sj\u00e6ldne.
\nEfter bes\u00f8get i Arboretet, k\u00f8rte vi til et andet skovomr\u00e5de, R\u00f8 Plantage, hvor vi brugte nogle timer p\u00e5 en flot vandretur gennem plantagen, inden vi bes\u00f8gte Bornholms og Danmarks kendteste vandfald, Staveh\u00f8l, hvor Kobbe\u00e5 falder ca. 7 meter frit fald.<\/p>\n

\"\"

Staveh\u00f8l i D\u00f8ndalen<\/p><\/div>\n

Staveh\u00f8l ligger\u00a0 i D\u00f8ndalen, hvor man l\u00e6ngere nede af \u00e5en finder Danmarks h\u00f8jeste vandfald med et fald p\u00e5 ca. 20 meter.
\nN\u00e5r nu sulten er begyndt at melde sig – hvad g\u00f8r man s\u00e5? Ja, man tager naturligvis p\u00e5 et af \u00f8ens r\u00f8gerier og f\u00e5r serveret frisk, r\u00f8get fisk. I vores tilf\u00e6lde fladt valget p\u00e5 Allinge R\u00f8geri, hvor vi ankom samtidig med, at det begyndte af regne… (\u00d8v!)<\/p>\n

\"\"

Allinge R\u00f8geri<\/p><\/div>\n

R\u00f8geriet var – lige som alle de \u00f8vrige r\u00f8gerier p\u00e5 Bornholm – nemt at kende p\u00e5 grund af skorstenen(e), men det havde vi mindre lyst til at st\u00e5 og beundre i regnvejret, s\u00e5 vi skyndte os indenfor for at g\u00e5 om bord i fiskebuffeten i de interessante lokaler,<\/p>\n

\"\"

Udsmykning i loftet i Allinge R\u00f8geri<\/p><\/div>\n

Efter sulten var stillet, k\u00f8rte vi videre til Hammer Havn – hvor vi n\u00f8jedes med en kort tur p\u00e5 molen i det lidt d\u00e5rlige vejr. En tur op i bakkerne fravalgte vi, vejret taget i betragtning.<\/p>\n

\"\"

Hammer Havn med Hammershus i baggrunden<\/p><\/div>\n

Sidste punkt p\u00e5 dagens program var et bes\u00f8g i det surrealistiske landskab, Kultippen, mellem Hasle og R\u00f8nne. Parkeringen var det samme sted, som vi anvendte i g\u00e5r som udgangspunkt for bes\u00f8get ved Rubins\u00f8en. Her var vi bare ikke opm\u00e6rksom p\u00e5 omr\u00e5det Kultippen, der ligner et m\u00e5ne- eller \u00f8rkenlandskab, der er opst\u00e5et som en f\u00f8lge af udgravningen af kul under 2. Verdenskrig, og som i \u00f8vrigt stadigv\u00e6k er helt blottet for bevoksning.<\/p>\n

\"\"

Kultippen<\/p><\/div>\n

Det kul, man i 1940’erne gravede frem i omr\u00e5det bag kysten, indeholdt en del affaldsprodukter som sand, ler og st\u00f8v, og det var disse restprodukter, der blev k\u00f8rt med tipvogn ud til kysten og t\u00f8mt ud over kanten. I dag et helt goldt omr\u00e5de med dybe kl\u00f8fter og spr\u00e6kker vinkelret p\u00e5 kysten. der skal minde os om det arbejde, der fandt sted her.<\/p>\n

\"\"

Kultipvogne udstillet p\u00e5 Kultippen<\/p><\/div>\n

Igen var en dag g\u00e5et, og p\u00e5 vej hjem til hotellet blev der lige tid til at s\u00e6tte Hjalte af igen hos svigerfor\u00e6ldrene i Aakirkeby, hvor han her i sommerferien havde sin faste base.<\/p>\n

Fredag, d. 10.7.<\/span>
\nVores sidste dag p\u00e5 Bornholm – i denne omgang – var pr\u00e6get af regnvejr hele dagen, og her lagde vi – efter endnu en l\u00e6kker morgenmad – ud med en tur i Nex\u00f8.
\nVi vandrede lidt rundt i gaderne, og naturligvis fik vi bes\u00f8gt byens kirke, der er en sengotisk langhuskirke i centrum af byen, oprindeligt opf\u00f8rt som et lille kapel for s\u00f8m\u00e6nd og derfor viet til Sankt Nikolaus.<\/p>\n

\"\"

Nex\u00f8 kirke<\/p><\/div>\n

Kirkens \u00e6ldste dele menes at stamme fra tiden omkring 1346, hvor Nex\u00f8 blev k\u00f8bstad. Det karakteristiske bindingsv\u00e6rkst\u00e5rn med l\u00f8gformet kobberspir er byens vartegn. Den oprindelige bygning var et simpelt kapel, men efterh\u00e5nden som den lille fiskerby voksede, blev kirken udvidet markant.<\/p>\n

\"\"

Nex\u00f8 Kirke – set fra syd\u00f8st<\/p><\/div>\n

Kirket\u00e5rnet, hvis nederste del er opf\u00f8rt i kl\u00f8vede kampesten, er tilf\u00f8jet kirken i 1500-tallet, mens kirkens mure i 1730’erne blev forh\u00f8jet 2 meter, s\u00e5ledes at vinduerne fik deres nuv\u00e6rende placering.<\/p>\n

\"\"

Nex\u00f8 Kirke – set fra sydvest<\/p><\/div>\n

Jeg har set mange kirker i min tid, men aldrig tidligere denne kombination.
\nDesv\u00e6rre var kirken lukket, s\u00e5 det blev ved et kig udefra.
\nP\u00e5 turen rundt i byen kom vi – t\u00e6t ved kirken – endvidere forbi Bryggerg\u00e5rden, der er Hans Christian Sonnes f\u00f8dehjem. Hans Christian Sonne er kendt som stifteren af Danmarks f\u00f8rste brugsforening, og han har derfor stor betydning for eftertiden.<\/p>\n

\"\"

Bryggerg\u00e5rden, Hans Christian Sonnes f\u00f8dehjem<\/p><\/div>\n

Turen gik nu videre ud fra Nex\u00f8 i retning mod Aakirkeby, hvor vi gjorde holdt ved Pouls Kirke, der er en lille kullet kirke (dvs. uden noget integreret t\u00e5rn). Klokkerne h\u00e6nger i stedet i et separat, bindingsv\u00e6rksbygget klokket\u00e5rn, der fungerer som port til kirkeg\u00e5rden.<\/p>\n

\"\"

Pouls kirke – set fra sydvest<\/p><\/div>\n

Kirken, der er fra 1248-50 og dermed er en af Bornholms yngste kirker, er bygget i romansk stil p\u00e5 en h\u00f8j i landskabet, og den indeholder (efter sigende) nogle flotte freskomalerier. Desv\u00e6rre var ogs\u00e5 denne kirke lukket, s\u00e5 malerierne m\u00e5 betragtes ved en senere lejlighed…<\/p>\n

\"\"

Pouls Kirke med interessant tilbygning – set fra nord\u00f8st<\/p><\/div>\n

Denne dag var allerede ved at udvikle sig til en ‘vi bes\u00f8ger kirker’-dag, og n\u00e6ste kirke p\u00e5 programmet var s\u00e5ledes Pedersker Kirke.
\nDenne kirke, der er indviet til apostlen Peter, blev bygget omkring \u00e5r 1100 eller 1150 og g\u00e5r for at v\u00e6re den \u00e6ldste kirke p\u00e5 Bornholm. Den \u00e6ldste del af kirken er bygget i silurkalksten.<\/p>\n

\"\"

Pedersker kirke<\/p><\/div>\n

Til kirken knytter sig et sagn fra 1500-tallet om Bonavedde, der boede p\u00e5 Torneg\u00e5rd ved Pedersker og i f\u00f8lge legenden var s\u00f8n af en bonde (bona) og en havfrue (vedda), hvilket gav ham overnaturlige evner til at se og forst\u00e5 de underjordiske (bjergtroldene).
\nSagnet kan f.eks. l\u00e6ses i lokale skrifter, og historien om Bonavedde kan man i dag opleve ved at g\u00e5 i hans fodspor p\u00e5 en afm\u00e6rket rute i Bonaveddeland.<\/p>\n

\"\"

Pedersker kirke – set fra nord\u00f8st<\/p><\/div>\n

Pederske kirke var ikke<\/span> lukket, s\u00e5 naturligvis vovede vi os indenfor i et kirkeskibet, hvor noget af det, der f\u00f8rst faldt i \u00f8jnene, var det smukt bemalede loft. Derudover var der t\u00e6t ved alteret fine gamle kalkmalerier.<\/p>\n

\"\"

Pedersker kirke – interi\u00f8r<\/p><\/div>\n

Da vi forlods havde l\u00e6st sagnet om Bonavedde, viste vi ogs\u00e5, at han – i f\u00f8lge dette sagn – p\u00e5 sin hest var sprunget over kirkeg\u00e5rdens dige, og at hans hest derved havde efterladt et aftryk i en af stenene. Dette aftryk skulle man stadigv\u00e6k kunne se – men vi fandt det bare ikke!
\nEfter bes\u00f8get her i Pedersker kirke satte vi os ind i bilen for at k\u00f8re vestp\u00e5, hvor vi f\u00e5 kilometer uden for R\u00f8nne skulle bes\u00f8ge Sankt Knuds Kirke i Knudsker, der er kendetegnet var at v\u00e6re den mindste kirke p\u00e5 Bornholm.
\nKirken har sit navn efter kong Knud den Hellige og er opf\u00f8rt i sidste halvdel af 1100-tallet.<\/p>\n

\"\"

Sankt Knuds Kirke<\/p><\/div>\n

Kirkebygningen er opf\u00f8rt i romansk stil, og den best\u00e5r af skib, kor, apsis, t\u00e5rn og v\u00e5benhus, hvor v\u00e5benhuset er den eneste del af kirken, der er bygget til senere – formentlig i slutningen af middelalderen.
\nT\u00e5rnet er bygget samtidig med kirken, ikke som klokket\u00e5rn, men som f\u00e6stningst\u00e5rn. Kirkens hoveddel, kirkeskibet, var oprindelig ikke s\u00e5 h\u00f8jt som nu, og murerne er s\u00e5ledes forh\u00f8jet to gange, sidst i 1906.<\/p>\n

\"\"

Sankt Knuds Kirke – set fra nord\u00f8st<\/p><\/div>\n

Inde i kirken – ja, her kunne vi ogs\u00e5 komme ind – har alteret fra 1596 en speciel historie; og motivet p\u00e5 altertavlen fra 1762 er hhv. Isaks ofring og Kristi korsf\u00e6stelse.
\nI 1972 konstaterede man afskalning i farvelagene p\u00e5 altertavlen, og en unders\u00f8gelse konstaterede, at den havde v\u00e6ret overmalet flere gange. Derfor tilr\u00e5dede nationalmuseets konservator at fjerne de yderste lag, s\u00e5 den oprindelige bemaling fra 1762 atter tr\u00e5dte frem. Det gjorde man s\u00e5 i 1977-78, og nu st\u00e5r altertavlen med den oprindelige bemaling fra 1762.<\/p>\n

\"\"

Sankt Knuds Kirkes altertavle<\/p><\/div>\n

Efter at have beundret Sankt Knuds Kirke, gik turen videre til \u00d8stermarie, der har hele 2 kirker, dvs. en fungerende kirke fra 1891 og en kirkeruin efter en kirke fra ca. \u00e5r 1225, og for at g\u00f8re det nemt for turister og andre g\u00e6ster, der vil bes\u00f8ge begge kirker samtidig, s\u00e5 ligger de ved siden af hinanden p\u00e5 samme matrikel.<\/p>\n

\"\"

Kirken og kirkeruinen i \u00d8stermarie<\/p><\/div>\n

Den nuv\u00e6rende kirke er opf\u00f8rt som en korskirke i m\u00f8rk paradisgranit, og blandt arbejderne ved opf\u00f8rslen af kirken var forfatteren Martin Andersen Nex\u00f8, der ogs\u00e5 fort\u00e6ller om dette arbejde i sin erindringsbog ‘Under \u00e5ben himmel’.<\/p>\n

\"\"

\u00d8stermarie kirke – set fra syd\u00f8st<\/p><\/div>\n

Ved siden af den nuv\u00e6rende kirke ligger kirkeruinen, der var bygget i kampesten og kalksten omkring 1225.
\nI 1885 var t\u00e5rnet s\u00e5 imidlertid s\u00e5 faldef\u00e6rdigt, at man besluttede at nedrive hele kirken og opf\u00f8re en ny kirke, men under nedrivningen fandt man ud af, at kirkens tagkonstruktion var unik og sj\u00e6lden, og man standsede derfor nedrivningen i 1990.<\/p>\n

\"\"

\u00d8stermarie kirkeruin<\/p><\/div>\n

Tilbage af middelalderkirken st\u00e5r i dag kirkens kor, apsis samt de markante ydermure tilbage<\/span>. Ruinen er s\u00e6rligt kendt for sin ovenfor omtalte sj\u00e6ldne og meget solide tagkonstruktion af sten, som blev opdaget under nedrivningen, og p\u00e5 grund af denne unikke konstruktion er kirkeruinen i dag fredet.<\/p>\n

\"\"

Kirkeruinen – apsis<\/p><\/div>\n

Mellem kirkeruinen og den nuv\u00e6rende kirke st\u00e5r 4 historiske runesten, der daterer sig til ca. \u00e5r 1000 og b\u00e6rer kristne inskriptioner, der markerer \u00f8ens overgang fra hedenskab til kristendom.<\/p>\n

\"\"

2 af runestenene ved \u00d8stermarie Kirkeruin<\/p><\/div>\n

Med bes\u00f8get i \u00d8stermarie lakkede vores bes\u00f8g p\u00e5 Bornholm mod enden, og vi kunne nu k\u00f8re tilbage til R\u00f8nne for at tage turen hjem til Aarhus via Ystad og Sj\u00e6lland.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u00c5ret 2020 har siden marts st\u00e5et i coronaens tegn, og det har betydet, at rejser til udlandet er umulige eller i den grad besv\u00e6rliggjort. Men sommerferie er jo ferietid \u2013 der bare i \u00e5r bliver holdt inden for landets gr\u00e6nser, … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-1153","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-selv-arrangeret"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1153","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1153"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1153\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18721,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1153\/revisions\/18721"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1153"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1153"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1153"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}